Fra kælder til kvist” - Eggeslevmagle Skole

”Fra kælder til kvist”
Køreplan for projektarbejdsformen på
Eggeslevmagle Skole
Køreplanen består af:
Udarbejdet i skoleåret 2003/2004
Et afsnit med overskrifterne:
• Hvorfor projektarbejde
• Projektarbejdsformen
• Projektopgaven
• Definition af projektarbejdsformen
• Principperne bag projektarbejdet
• Elev- og lærerroller i projektarbejdet
• Elevkompetencer
- Herunder skematisk opstilling af elevfærdigheder til projektarbejdsformen dels
ordnet efter, hvornår færdighederne skal være indlært dels efter, hvornår
færdighedsindlæringen kan begynde.
• IT-kompetencer
• Forældreinformation
• Struktur
En litteraturliste, som løbende opdateres. Listen er hentet fra følgende hjemmeside:
www. bibliotek.dk med søgeordet ”projektopgaven”.
Køreplanen er udarbejdet 2004 af Dorthe Thirslund, Gitte Achton, Karin Bergman, Jacob
Mortensen og Hans Eberholst
Billederne i køreplanen er fra kursus i projektarbejde for skolens lærere i skoleåret 2002/2003
1

Hvorfor projektarbejde?
Formålet med denne køreplan for projektarbejdet ved Eggeslevmagle Skole er at tilføre
skolen et didaktisk redskab, som rummer integrationen af elevernes faglige basis og
personlige udvikling.
Af folkeskolelovens formålsparagraf fremgår det, at sigtet med skolens virksomhed er
dobbelt. Den skal på samme tid varetage en dannelses- og uddannelsesfunktion.
Uddannelsesdelen er fagenes centrale kundskaber, som eleverne gennem undervisningen
skal tilegne sig. Dannelsesdelen er en personlig udvikling, som skolen skal skabe rum for.
En væsentlig del af nytænkningen i den eksisterende folkeskolelov fremgår af § 5 stk. 1.
Her pålægges skolen at tilbyde eleverne en undervisning, som vekselvirker mellem
tilegnelse af de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer samt muligheden for at
anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem tværgående
emner og problemstillinger. Hensigten hermed er, at eleverne skal have mulighed for
fordybelse og oplevelse af sammenhæng.
Indførelsen af de tværfaglige forløb er dels en konsekvens af de mange års forsøgs- og
udviklingsarbejde, dels en voksende erkendelse af, at de udfordringer og problemstillinger
i tiden, som skolens virksomhed skal bidrage til løsningen af, ikke lader sig tyde og forstå
alene på baggrund af enkeltfaglig indsigt. For at fremme forståelsen for disse komplekse
problemstillinger og honorere de udefra kommende krav, må skolens undervisning være
mere helhedsorienteret og tage sit udgangspunkt i problemstillinger.
Dette kan opnås med projektarbejdsformen, som efterhånden vil kvalificere elevernes
personlige, sociale, handlingsmæssige, kulturelle og faglige kompetencer.
2

Projektarbejdsformen
Klassen eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet
emne, der er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere forskellige faglige vinkler,
men samtidig så snævert, at det også reelt bliver en fællesnævner for disse vinkler. Det
overordnede emne skal lægge op til formulering af delemner, der inddrager
• stofområder
• metoder
• arbejdsforme
• udtryksformer fra flere fag, og som giver udfordringer til hele elevgruppen.
Lærernes vejledning skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne
forudsætninger og interesser med hensyn til
• indkredsning af delemne med én eller flere problemstillinger
• afgrænsning af projektarbejdets indhold
• valg af brug af arbejds- og undersøgelsesformer
• valg og brug af fagområder og bærende principper
• valg og brug af kilder og materialer
• valg og brug af udtryksform
• fremstilling af produkt
• tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen
• aktiv deltagelse i evalueringen under og efter forløbet
Projektarbejdet skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksform og formidlingsform
vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed.
3

Projektopgaven
Som en afslutning på projektarbejdsformen gennem HELE skoleforløbet udfører eleverne
på 9. klassetrin en obligatorisk projektopgave. Arbejdet med projektopgaven giver
eleverne mulighed for at få en bredere vurdering af deres arbejde med et tværgående
emne på grundlag af en eller flere problemstillinger.
Projektopgaven forudsætter således, at eleverne besidder en lang række kompetencer.
Skal disse kompetencer være til stede i 9. klasse, må de oparbejdes kontinuerligt. Der må
være en progression i oparbejdelsen. Altså må projektarbejdsformen være en integreret
og væsentlig del af undervisningen i hele skoleforløbet.
Definition af projektarbejdsformen
Projektarbejdsformen er en af mange organisationsformer.
Projektarbejde er – ud fra et overordnet emne – at
• lave problemformulering
• fordybe sig, udforske
• analysere og ordne, bearbejde erfaringer og oplevelser mangesidigt
• formidle kreativt og interesseskabende for en fastlagt målgruppe
Under hele forløbet og under evalueringen skal man kunne give og modtage konstruktiv
kritik.
4

Principperne bag projektarbejdet
I teorien bygger projektarbejdet på en række principper, som er styrende for den
pædagogiske praksis.
• Problemorientering
undersøgelse på baggrund af undren, spørgsmål, ”forskning”
ønske om udbygget forståelse af sammenhæng
holdningsdannelse
samfundsrelevans
• Produktorientering
slutproduktet synligt, kvalitativt, kreativt, skal fremlægges for andre
skal demonstrere den nye, dybere forståelse og forholde sig til det
overordnede emne
• Deltagerstyring og/eller fællesstyring
elever og lærere i dialog om det fælles projekt
• Tværfaglighed og dermed faglighed/faglig kvalitet
funktionel tværfaglighed, hvor emnet er udgangspunktet – ikke fagene
• Eksemplarisk indholdsvalg
projektresultaterne skal have bred relevans og kunne fremstå som eksempler
for andet og mere
der skal være en overførselsværdi af arbejdsformer og undersøgelsesmetoder
5

Elev- og lærerroller i projektarbejdet
Eleven
Eleven skal være producerende, ikke reproducerende. Eleven må tage medansvar for
egen læring, udarbejde arbejdsplaner, skabe, agere, evaluere, være aktiv og opsøgende.
Læreren
Læreren er ikke eneansvarlig for læringsresultat, indhold og metoder. Lærerens rolle er i
høj grad at være en støtte for elevens egen aktivitet.
Læreren skal være:
• formidler af viden
• vejleder for eleverne i deres søgen efter viden
• inspirator når eleverne går på opdagelse i fantasiens og kreativitetens land
• aktiv lytter og evaluator under og efter elevens arbejdsproces.
Lærerteam
For at sikre tværfaglighed med flere faglige kvaliteter er det en stor fordel at arbejde i
lærerteam. Lærerteamet må sikre, at der under udvikling af elevkompetencer gennem
skoleforløbet sker en glidende overgang fra lærerstyring til deltagerstyring.
6

Elevkompetencer
Børn er født sansende med resurser til at gå ind i dialoger kommunikativt og socialt.
Gennem samspil med andre bliver resurserne til kompetencer. Skolen skal derfor give
eleverne muligheder for at udnytte deres mange sanser og resurser. Vi skal sætte det
enkelte barn i centrum.
Personlige kompetencer
Personlige kompetencer er udgangspunktet for al øvrig kompetenceudvikling.
Eksempler på personlige kompetencer: basal tillid, selvfølelse, selvtillid, selvværd,
selvopfattelse, selvdisciplin, selveffektivitet, fantasi, nysgerrighed og kreativitet.
De personlige kompetencer er nødvendige for at kunne indgå i sociale sammenhænge.
Sociale kompetencer
Eksempler på sociale kompetencer: evne til refleksion, evne til fortolkning og formulering
samt evne til at være sensitiv over for andres ønsker og behov.
Gode personlige og sociale kompetencer giver gode handlingskompetencer.
Handlingskompetencer
Eksempler på handlingskompetencer: gensidighed, udvidet ansvarlighed, funktionalitet,
motivation og analyserende adfærd
Kulturelle kompetencer
Er resultatet af aktive, fortolkende og handlende processer, som bygger på åben
kommunikation, medbestemmelse og ansvar, åndsfrihed og demokrati
Faglige kompetencer
Fremgår af fagenes køreplaner og centrale færdigheds- og kundskabsområder
På de efterfølgende sider er oplistet en række færdigheder, som eleverne skal indlære i
skoleforløbet. IT-færdighederne har vi valgt at bringe som selvstændigt bilag, idet disse vil
ændre sig med den teknologiske udvikling samt i forhold til områdets politiske prioritering.
7

Hvornår skal færdigheder være indlært:
Færdigheder lært i 1. klasse:
Afspille bånd og CD
Tænd- og slukkursus på pc’er
Færdigheder lært i 2. klasse:
Anvende diskette
Kende tastaturet på pc’er
Klippe
Lime
Skrive tal og bogstaver
Færdigheder lært i 3. klasse:
Billedcollage
Fortælle
Skrive skilt
Skrive tekster
Færdigheder lært i 4. klasse:
Alfabetisering
Færdigheder lært i 5. klasse:
Dagbog (bagudrettet)
Synge
Tegning
Færdigheder lært i 6. klasse:
Artikulere, tale klart
Holde foredrag med noter
Stikordskort ved taler
Vedr. IT-færdigher: Se særskilt bilag
8
Færdigheder lært i 7. klasse:
Bibliotekskundskab
Datakatalogsøgning/ elevweb (bibliotek)
Fotografere
Logbog (fremadrettet med planlægning)
Pli udenfor skolen
Regneark
Stille undre-spørgsmål
Søge oplysninger i fagbøger
Søge på Internettet
Tekstbehandling
Telefonere - samtale med fremmed
Videofremstilling og -redigering
Færdigheder lært i 8. klasse:
Billedteknikker - diverse
Brochure
Danne gruppe med udgangspunkt i
projektarbejde
Disponere fremlæggelse
Drama / kropssprog
Dukketeater
Interviewe
Kildeangivelse / litteraturliste
Lave aftale med institution o.l.
Maleri
Optage på båndoptager
Performance
Plakat
Planche
Power Point
Publisher
Skyggespil
Tableau vivant
Udarbejde spørgeskema
Udstilling
Færdigheder lært i 9. klasse:
Problemformulering
Statistik

Forslag til hvornår
færdighedsindlæringen
kan begynde:
Indøvelse kan begynde i
børnehaveklassen:
Afspille bånd og CD
Artikulere, tale klart
Bibliotekskundskab
Billedteknikker - diverse
Dagbog (bagudrettet)
Drama / kropssprog
Dukketeater
Fortælle
Klippe
Lime
Maleri
Performance
Pli udenfor skolen
Skrive tal og bogstaver
Stille undre-spørgsmål
Synge
Tegning
Tænd- og slukkursus på pc’er
Udstilling
Videofremstilling og –redigering
Indøvelse kan begynde i 1. klasse:
Alfabetisering
Billedcollage
Kende tastaturet på pc’er
Skrive tekster
Vedr. IT-fædigheder: Se særskilt bilag
9
Indøvelse kan begynde i 2. klasse:
Anvende diskette
Logbog (fremadrettet med planlægning)
Skrive skilt
Søge oplysninger i fagbøger
Tekstbehandling
Indøvelse kan begynde i 3. klasse:
Danne gruppe med udgangspunkt i
projektarbejde
Datakatalogsøgning/ elevweb (bibliotek)
Holde foredrag med noter
Planche
Indøvelse kan begynde i 4. klasse:
Disponere fremlæggelse
Fotografere
Kildeangivelse / litteraturliste
Regneark
Statistik
Søge på Internettet
Telefonere - samtale med fremmed
Indøvelse kan begynde i 5. klasse:
Brochure
Plakat
Indøvelse kan begynde i 6. klasse:
Lave aftale med institution o.l.
Udarbejde spørgeskema
Indøvelse kan begynde i 7. klasse:
Interviewe
Optage på båndoptager
Problemformulering

Indlæring af færdigheder ordnet alfabetisk
10
KAN MAN
EFTER
BØR
BEGYNDE
Afspille bånd og CD 1 0
Alfabetisering 4 1
Artikulere, tale klart 6 0
Avisfremstilling *
Bibliotekskundskab 7 0
Billedcollage 3 1
Billedteknikker - diverse 8 0
Brochure 8 5
Dagbog (bagudrettet) 5 0
Danne gruppe med udgangspunkt i projektarbejde 8 3
Dans og bevægelse *
Datakatalogsøgning/ elevweb (bibliotek) 7 3
Digt *
Disponere fremlæggelse 8 4
Drama / kropssprog 8 0
Dukketeater 8 0
Eventyr *
Fortælle 3 0
Fotografere 7 4
Holde foredrag med noter 6 3
Hørespil *
Interviewe 8 7
Kabaret *
Kildeangivelse / litteraturliste 8 4
Klippe 2 0
Lave aftale med institution o.l. 8 6
Lime 2 0
Logbog (fremadrettet med planlægning) 7 2
Maleri 8 0
Model *
Novelle *
Optage på båndoptager 8 7
Papmache *
Performance 8 0
Plakat 8 5
Planche 8 3
Pli udenfor skolen 7 0
Problemformulering 9 7
Rapport *
Sketch *
Skrive skilt 3 2
Skrive tal og bogstaver 2 0
Skrive tekster 3 1
Skuespil *
Skulptur *
Skyggespil 8 *
Statistik 9 4
Stikordskort ved taler 6 *
Stille undre-spørgsmål 7 0
Synge 5 0
Søge oplysninger i fagbøger 7 2
Tableau vivant 8 *
Tegning 5 0
Telefonere - samtale med fremmed 7 4
Udarbejde spørgeskema 8 6
Udstilling 8 0
Videofremstilling og -redigering 7 0
Vægavis *

Bilag 1. Eksempel på IT-undervisning af eleverne
IT-kompetencer som eleverne skal være I besiddelse af efter 3., 6. og 9. klassetrin.
IT-elementer 1. – 3. klassetrin 4. – 6. klassetrin 7. – 9. klassetrin
Generelt Logge på netværk, åbne programmer,
bruge mus, tastatur
og printer og gemme og hente
data.
Tekstbehandling,
layout og grafisk
tilrettelæggelse.
Billedbehandling
(tegne og
malepro-grammer)
Talbehandling
(regneark)
Skrive, gemme, hente og udskrive
en tekst.
Lave simpel tegning og ændre i
tegningen(stregtykkelse,
stregtyper og farver).
Arbejde med optællinger o. lign.
og kunne lægge de indsamlede
oplysninger ind i computeren i
færdige baser og skemaer.
11
Kendskab til computeren og
det tilhørende udstyrs opbygning
og virkemåde.
Der opnås fortrolighed og der
arbejdes med sammensætning
af tekst, billeder og
lyde til simple præsentationer.
Der opnås fortrolighed og der
arbejdes
billeder.
med digitale
Arbejdet med baser og
skemaer udbygges, så der
kan præsenteres oplysning
på forskellige måder og i forskellige
diagramtyper.
Lydbehandling - Skal kunne arbejde med
lyde. Indspille/optage og
redigere lydfiler.
Videobehandling - Skal kunne arbejde med
levende billeder. Optage og
Skal kunne vælge og anvende
hensigtsmæssige programmer til
løsning af givne opgaver.
Skal have kendskab til, hvilken
betydning anvendelsen af IT har
for både arbejdsproces og
produkt, herunder fordele og
ulemper ved denne anvendelse.
Skal med baggrund i undervisningen
og egne erfaringer
være i stand til at forholde sig
kritisk til deres egen anvendelse
af IT.
Viden, færdigheder og erfaringer
udbygges, så de opnår
fortrolighed med disciplinens
begreber, metoder og processer.
Viden, færdigheder og erfaringer
udbygges, så de opnår
fortrolighed med disciplinens
begreber, metoder og processer.
Viden, færdigheder og erfaringer
udbygges, så de opnår
fortrolighed med disciplinens
begreber, metoder og processer.
Viden, færdigheder og erfaringer
udbygges, så de opnår
fortrolighed med disciplinens
begreber, metoder og processer.
Viden, færdigheder og erfaringer
udbygges, så de opnår

IT-elementer 1. – 3. klassetrin 4. – 6. klassetrin 7. – 9. klassetrin
IT-baserede informationskilder
(databaser lokalt
og distribuerede
fx. via Internet)
12
redigere digital video.
Indsætte videooptagelser i
præsentationer.
- Skal kunne hente oplysninger
fra forskellige informationskilder
fx baser på
skolen, på CD-rom og på
Internettet. Skal kunne
analysere disse informationer
ud fra deres
deres indhold.
afsender og
Netkommunikation Skal kunne sende og modtage
elektronisk post.
Skal kunne sende og modtage
elektronisk post.,
herunder også at sende og
modtage medsendte filer.
Netpublicering - Skal kunne arbejde med
præsentationer, der kan
bruges på skolens netværk
og Internettet.
Måling og styring. - Skal kunne bygge simple
modeller og styre disse med
simple programmer.
Opsamle data som temperatur
og luftfugtighed og
bearbejde
læggelse.
disse til frem-
Arbejdsmiljø Kendskab til korrekte arbejdsstillinger.
Skal være bevidste om deres
egen arbejdsstilling.
Andet - Skal kunne arbejde med
simuleringer og afvikling af
disse.
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle niveau.
Der sker en progression fra betjening over begreb til forståelse.
Ansvaret for undervisningen er klassens team.
fortrolighed med disciplinens
begreber, metoder og processer.
Skal kritisk kunne vurdere de
informationer, som der hentes
fra forskellige informationskilder,
eksempelvis Internet.
Viden, færdigheder og erfaringer
udbygges, så de opnår
fortrolighed med disciplinens
begreber, metoder og processer.
Skal kunne lave sin egen
hjemmeside.
Viden, færdigheder og erfaringer
udbygges, så de opnår
fortrolighed med disciplinens
begreber, metoder og processer.
Skal kunne foretage en vurdering
af det fysiske arbejdsmiljø
omkring en computerarbejdsplads
og anvise eventuelle
forbedringer.
Arbejde selvstændigt med
simuleringer.

Forældreinformation
For de fleste forældre vil projektarbejdsformen være en ny og ukendt måde at arbejde på.
Derfor er det vigtigt at informere grundigt om, hvad denne arbejdsform indebærer.
Informationen kan finde sted på et forældremøde tidligt på skoleåret, hvor arbejdsformen
belyses, og hvor den enkelte klasses program præsenteres. Det kunne være en ide, at
eleverne også deltager ved disse møder, så alle har fået de samme oplysninger samtidig
og har mulighed for at stille spørgsmål.
Samtidig er der lejlighed til at indhente tilbud fra forældrene til en ”forældrebank”, hvor de
angiver muligheder for besøg på egne arbejdspladser eller evt. tilbud om besøg i klassen
som ”faglige konsulenter”.
Man bør aftale med forældrene, at eleverne må færdes på egen hånd uden for skolen i
forbindelse med undersøgelser, interviews, virksomhedsbesøg og lignende.
Ved projektets afslutning er det en god ide at invitere forældre til en præsentation af
elevernes produkter – ikke nødvendigvis alle projektforløb i deres fulde udstrækning, da
dette kan gå hen og blive en meget langvarig forestilling, men blot uddrag. Der kan evt.
laves en udstilling af produkterne.
En lille folder med de vigtigste generelle informationer om projektarbejdet kan sendes med
invitationen til forældremødet.
13

Struktur
Det forudsættes, at hver klasse hvert år i et eller andet omfang arbejder med den
projektorienterede arbejdsform.
I 8. klasse bør der ligge en ”prøveomgang”, før eleverne i 9. klasse udarbejder den
obligatoriske projektopgave iflg. folkeskolelovens § 13.
14