Fokus på Sår - Coloplast

Fokus på Sår
Nr. 1/2005
Optimér
sårbehandlingen

“Fokus på Sår” bliver udgivet af
Coloplast Danmark A/S med
det formål at formidle viden og
skabe en øget debat mellem
primær og sekundær sektor
omkring forskellige aspekter
inden for sår og sårpleje.
Redaktionens adresse
Møllevej 11-15
2990 Nivå
Tlf. 49 11 12 13
Fax. 49 11 12 12
Redaktion
Henrietta Madsen
Coloplast Danmark A/S
Tlf. 49 11 12 53
dkhem@coloplast.com
Layout
Karina Marker
Coloplast A/S
kmr@coloplast-dtp.dk
Tryk
Knudtzon’s Bogtrykkeri
Vallensbækvej 61
2625 Vallensbæk
Oplag
7.000 stk.
Udgives to gange årligt
Web
Alle artikler og tidligere udgivede
numre af “Fokus på Sår” kan
downloades på vores danske
hjemmeside.
www.coloplast.dk
www.coloplast.no
2
“Fokus
på
Sår”
Udgives af
Coloplast Danmark A/S
Leder
Mange steder i landets kommuner og på hospitaler er der fokus på forbedring
og forenkling af sårbehandlingen. I dette nummer af “Fokus på Sår”
fokuserer vi på erfaringer med optimering af sårbehandlingen.
Både i hjemmeplejen og på sygehusafdelinger i hele landet har sundhedspersonalet
gennem et par år opnået gode erfaringer med Alione behandlings
program med fokus på ensretning af sårbehandling og undervisning.
Disse erfaringer fortæller vi om i dette nummer af “Fokus på Sår”.
Hjemmesygeplejerske Birthe Malmos fra Odense kommune har skrevet en
artikel om sin succes med optimering af sårbehandlingen ved hjælp af
vidensdeling og planlægning.
Sygeplejerske Nina Bækmark fra Hillerød Sygehus har lavet en lommelineal
til diagnosticering af tryksår og diabetiske fodsår, som du kan klippe ud
sidst i bladet.
Begge artikler fortæller at behandlingen af sår kan gøres bedre og mere
effektiv gennem ensretning og fokus på arbejdsgange og retningslinjer.
Vi opsummerer også kort en artikel fra Viby Lokalcenter i Århus, hvor de har
haft succes med simplificering og optimering af deres sårbehandling.
Dette nummer af ”Fokus på Sår” er udarbejdet af undertegnede, som er
barselsvikar for Mette Thulesen, der normalt er redaktør på vores blad.
Mette vender tilbage i starten af 2006.
God læselyst
Henrietta Madsen
Juniorproduktchef
Gratis undervisning i moderne sårbehandling 3
Sårteamet i Coloplast Danmark 4 - 5
Optimal sårbehandling 6 - 8
Lommelineal ensretter sårbehandlingen 9
Sårbehandling med omtanke 10
Patienthistorier 11 - 15
Information fra Coloplast 16
Nogle af artiklerne i “Fokus på Sår” bliver skrevet af forfattere, som repræsenterer
forskellige behandlingsinstitutioner fra hele landet. Af den grund må
vi understrege, at fremkomne holdninger og synspunkter inden for sårplejen
er forfatternes egne og ikke nødvendigvis i overensstemmelse med
Coloplasts holdning.
1/05
Indholdsfortegnelse

Gratis undervisning
i moderne
sårbehandling
Kender du til problemer med
• At sårbehandlingen er et kompliceret og tidskrævende område med en uoverskuelig mængde af forskellige
sårprodukter, der står i depotet?
Vi tilbyder undervisning i moderne sårbehandling.
Undervisningen varer ca. to timer og omfatter:
• Vurderingskriterier ved valg af bandage
• Kroniske sår
• Sårhelingsfaser
• Faktorer, der påvirker sårhelingen
• Præsentation af Alione sårbehandlingsprogram
Undervisningen henvender sig til primær sektor og foretages af jeres
lokale konsulent/sygeplejerske fra Coloplast Danmark ude hos jer.
Derudover tilbyder vi undervisning i behandling af problemsår.
Er din gruppe/lokalcenter/område/hjemmepleje interesseret, så kontakt
Lise Husted på telefonnummer 49 11 26 10 eller på e-mail: dklrh@coloplast.com
Alione sårbehandlingsprogram
Med Alione sårbehandlingsprogram er det muligt at behandle såret igennem alle sårfaserne. Vi har udarbejdet
en lille folder, der kort og overskueligt redegør for sårstadier og produktvalg. Du kan bestille folderen via
vores hjemmeside: www.coloplast.dk eller ved at sende en e-mail til Lise Husted til dklrh@coloplast.com
Ekssudatniveau
Purilon Gel
Comfeel
Plus
Transparent
Alione
Sårhelingsfaser
Comfeel
Plus
Transparent
1/05 3

4
Sårteamet i Coloplast
Salgskonsulenter
Kundeservice
Maria Wenneberg er sygeplejerske og salgskonsulent i
Nordjylland, Viborg, Ringkøbing og Århus amter.
Tlf: 30 85 48 89
Mail: dkmaw@coloplast.com
Marianne Rauff Christensen er sygeplejerske og salgskonsulent
i Ribe, Vejle, Sønderjylland og Fyns amter.
Tlf: 30 85 48 83
Mail: dkmrc@coloplast.com
Mette Nordby er sygeplejerske og salgskonsulent i Københavns,
Storstrøms og Vestsjællands amter samt Bornholms
Regionskommune.
Tlf: 30 85 48 88
Mail: dkmno@coloplast.com
Hanne Mulvad er sygeplejerske og salgskonsulent i HS, Roskilde
og Frederiksborg amt, Københavns Kommune og Frederiksberg.
Tlf: 30 85 48 85
Mail: dkhm@coloplast.com
Kundeservice består af et hold på fem medarbejdere, som kan træffes på følgende numre:
Ordrebestilling og levering: 49 11 12 80
Rådgivning: 49 11 12 13
Salg og marketing
• Marketingassistent Lise Husted - 49 11 26 10 - dklrh@coloplast.com
• Juniorproduktchef Henrietta Madsen* - 49 11 12 02 - dkhem@coloplast.com
• Salgs- og marketingchef Hanne Kvist - 49 11 12 04 - dkhkv@coloplast.com
* Barselsvikar for Mette Thulesen
1/05

Danmark
Coloplast Danmark A/S’ lokaler på Møllevej i Nivå
Bornholms
Regionskommune
1/05 5

6
Optimal
Af Birthe Malmos
1998 ansat i Hunderup/Indre by (Odense) som
primærsygeplejerske.
1999-2000 efteruddannelse for sygeplejersker,
der beskæftiger sig med mennesker med sår.
Denne artikel fortæller om succesen med at ”råbe op”, når sårbehandlingen ikke tager
udgangspunkt i det bedst mulige for borgeren.
Artiklen handler også om, hvordan man ved at ensrette og forbedre sårbehandlingen i en
kommune kan gavne både den enkelte borger og kommunens økonomi.
Birthe Malmos blev i 1998 ansat i som primærsygeplejerske i et af de syv distrikter der
dengang var i Odense. I perioden 1999-2000 gennemførte hun efteruddannelsen for
sygeplejersker, der beskæftiger sig med mennesker med sår.
I forbindelse med sin ansættelse har Birthe gennem tre år lavet spørgeskema undersøgelser
i sit distrikt. Med udgangspunkt i disse undersøgelser lavede Birthe et debatoplæg
til kommunens ledere og politikere.
Et udsnit af Birthes oplæg til kommunen danner således baggund for denne artikel.
Birthe Malmos forord til oplægget:
”Det kan undre, at der i Odense Kommune stadig ikke er en fælles overordnet praksis
for sårbehandling. Efter en distriktssammenlægning i 1999 blev det synligt for sygeplejerskerne
i Hunderup/Indre by, at der var stor forskel på sårbehandling de syv distrikter
imellem. Efter ordination af behandling fra sårcentret skal borgeren selv betale for sårplejeprodukterne
i et distrikt og ikke i et andet. Årsagerne til disse forskelle i distrikterne kan
være:
• Nye produkter og deres anvendelse generelt
• Sygeplejerskerne mangler at få ajourført deres viden
• Økonomisk usikkerhed over for nye tiltag
Der mangler en faglig og politisk holdning til, hvad der er laveste kvalitetskrav i Odense
Kommune.”.
1/05

Sårbehandling
Bedre sårbehandling
Birthe fortæller:
Odense Kommune har 184.300
indbygggere fordelt på syv
distrikter.
I 1999 blev distrikterne Hunderup
og Indre by lagt sammen og fik
derved et borgerunderlag på ca.
28.000 indbyggere. Det viste sig,
at de to sammenlagte distrikter
blandt andet havde en meget
forskellig tilgang til forbindinger
og derved forskellig opfattelse af
god sårbehandling. Desuden
betalte borgerne i det ene distrikt
selv for sårprodukterne, og i det
andet distrikt fik borgerne
produkterne gratis. Siden 1999
har jeg arbejdet på at få ensartet
sårprodukterne i hele Odense
Kommune både for at forbedre
kvaliteten, men også for at få
forhandlet bedre priser fra leverandørerne.
Fokus på sår
Som vidensansvarlig startede jeg
i foråret 2000 med at undervise
otte sygeplejersker fra distriktet i
sårtyper, sårheling og produktvalg.
Det foregik over fire eftermiddage
og blev afsluttet med
en praksisbeskrivelse. Disse
sygeplejersker fungerer nu som
nøglepersoner på de enkelte
kontorer. Jeg kan kontaktes af
dem ved problemsår, og fungerer
som supervisor.
for færre penge!
Vi har holdt møder et par gange
årligt for at diskutere afprøvning
af nye produkter og depotindhold.
Jeg udsender nyhedsbreve
på mail ca. hver 3. måned til
sygeplejerskerne i distriktet.
Indholdet kan være nyt om kurser,
nye produkter og nyheder i
forhold til depot. Jeg har fire
timer om ugen til rådighed som
videns-/depotansvarlig.
Sortiment
Vi startede i år 2000 med at
ensarte satellit-depoterne på
sygeplejekontorerne. Det foregik
ud fra de indkøbsaftaler og anbefalinger,
der forelå. Det er vigtigt
at have stort kendskab til de
enkelte produkter og deres
anvendelighed både i forhold til
sårhelingsfaser og økonomi.
Vi har valgt produkter inden for
hver gruppe (geler, hydrocolloider,
semi-permeable bandager,
skum, alginater, hydro-fiberbandager,
kul og sølvbandager).
Vi har gennem årene ændret i
sortimentet, men altid efter devisen
ikke to produkter inden for
samme kategori.
Sårcentret/læger/sygehusafdelingerne
ordinerer ofte produkter,
vi ikke har i vores standardsortiment.
Alle er dog enige om, at vi
oftest kan konvertere ordinatio-
nen til en lignende bandage i
vores sortiment. Helt specielle
ønsker opfyldes via sårsygeplejersken,
der som den eneste
ud over depotmedarbejderen
bestiller varer.
Således starter vi nu sårbehandlingen
med det produkt, der
vurderes bedst egnet. Lægen
kontaktes, hvis det vurderes, at
såret ikke vil hele op inden for ca.
to uger. Sårsygeplejersken orienteres,
hvis såret ikke er helet op
inden for tre måneder. Via dialog
og eventuelt tilsyn aftales det
videre forløb.
Vidensdeling
Nye kolleger introduceres til
vores lokale sårproceduremappe
og vores depotsystem. Vi har
videoer om kompression og
”Rene rutiner i hjemmeplejen”,
ligsom der er indkøbt ”Sårmanual
for sygeplejersker” til alle kontorerne.
I 2001 blev 22% af alle sår i
Hunderup/Indre by skiftet dagligt.
Tallet er nu nede på 14%, idet vi
har øget vores forbrug af moderne
såreplejeprodukter.
Økonomiske betragtninger
I 2002 blev der i Odense
Kommune købt moderne sårbehandlingsprodukter
for i alt kr.
712.151 fordelt på syv distrikter.
1/05 7

8
Bedre sårbehandling
Hunderup/Indre bys andel var samme år 139.800
kr. Udgiften til moderne sårplejeprodukter er i 2003
steget med ca. 10.000 kr. i vores distrikt.
Med et forbrug på cirka 1 million kr. på moderne
sårplejeprodukter i år er det væsentligt, at der er en
fælles viden om/holdning til anvendelsen.
Udgifterne til sårbehandling kan ikke kun ses som
udgift fra et sygeplejedepot, men skal ses i en større
sammenhæng! Borgerens uafhængighed, færre
smerter, nedsat sårhelingstid og ikke mindst forbruget
af sygeplejetimer er alle faktorer, som bør indgå
i betragtningen.
Antallet af skinnebenssår nedbringes
I 2001 var 18% af alle sår venøse bensår (ni
borgere). Det valgte vi at sætte fokus på.
Et af problemerne var, at vi ikke kunne starte en
kompressionsbehandling hurtigt. Der skulle søges
via §97, og der gik ofte 2-3 uger, inden behandlingen
kunne påbegyndes. Vi valgte derfor at indkøbe
kompressionsbind til depotet. Bindene genbruges
ofte efter nøje vaskeanvisning i industrivaskemaskine.
Ved sidste sårregistrering var vi nede på 5% sår,
der er venøst betinget (to borgere).
Fokus og enighed
Oprustning tager tid, men vi er godt på vej i
Hunderup/Indre by. Hvis hele kommunen skal være
med, skal der skabes muligheder for udvikling, og
der skal være:
• Enighed om at sætte fokus på sår, hygiejne,
kompetenceudvikling og løn
1/05
for færre penge!
• En sygeplejerske med uddannelse/interesse
inden for sår - gerne en ildsjæl
• Kollegial opbakning. Alle skal føle et fælles
ansvar og være tro mod det aftalte
Alle kan skifte en forbinding, men det er sygeplejersken,
der er medvirkende til at afdække eventuelle
årsager og vurdere mulighederne for en optimal
sårheling!
Status i kommunen februar 2005
Birthe fortæller videre:
Oplægget gav anledning til mange diskussioner, og
jeg fik dokumenteret, at fokus på sår og forbindinger
betaler sig. Vi har fået gennemført en ensartet
depotstruktur i hele kommunen, og vi har sammensat
en lille arbejdsgruppe bestående af en daglig
leder for sygeplejersker, en souschef, en faglig
konsulent og to sårsygeplejersker.
Vi har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse,
der desværre viser, at produkterne generelt
ikke anvendes efter anvisningen. Derfor er vi i gang
med at forberede undervisning med fokus på sår
på tværs af distrikterne for alle 150 sygeplejersker i
Odense kommune, og der vil komme en opfølgning
i efteråret.
I efteråret 2005 nedsættes en implementeringsgruppe
med en sårsygeplejerske fra hvert distrikt.
De skal udveksle erfaringer, aftale afprøvninger af
nye produkter etc.
Der er kommet faglig fokus på specialistfunktionen
og flere distrikter har nu uddannede sårsygeplejersker.
Processen er lang og sej, men det nytter…..

Lommelineal
ensretter sårbehandlingen
I forbindelse med gennemgangen af “længerevarende
efteruddannelse for sygeplejersker, der
beskæftiger sig med mennesker med sår” udviklede
sårsygeplejerske Nina Bækmark en lineal i lommeformat
til brug for diagnosticering af sår.
I forbindelse med uddannelsen modtog Nina
Coloplast sårlegat, og vi er derfor glade for at vedhæfte
lommelinealen bagerst i dette blad; lige til at
rive af og putte i lommen. Det er også muligt at
downloade lommelinealen som pdf-fil på
www.baekmark.com/nina. Den kan bruges frit.
Nina Bækmark fortæller herunder, hvorfor hun
udviklede dette arbejdsredskab.
Effektivitet er et ord, vi alle bliver mødt med i vores
hverdag. Derfor udarbejdes der retningslinier på alle
områder, men taler vi det samme sprog?
Tale samme sprog
I Frederiksborg Amt er vi ved at udarbejde kliniske
retningslinier til behandling af diabetiske fodsår og
til forebyggelse og behandling af tryksår.
Mens vi arbejder på at få retningslinierne skrevet,
står det mig klart, at vi er nødt til at sikre, at alt
sundhedspersonale, som er i kontakt med patienterne,
taler samme sprog. Min erfaring viser mig, at
Af Nina Bækmark, Sårsygeplejerske ved ortopædkirurgisk afdeling, Hillerød Sygehus.
Ved behandling af tryksår og diabetiske fodsår er det vigtigt at sundhedspersonalet
taler samme sprog. Ny lommelineal sætter definitionerne på plads.
der er behov for en lettilgængelig lommelineal, der
hjælper med at beskrive sårene.
Derfor er denne lille hjælper blevet udviklet - med
Wagners graduering af diabetiske fodsår på den
ene side og Surreys graduering af tryksår på den
anden. Herefter er den lamineret, så den er lige til
at have i lommen.
Gradueringer
For at sikre ens og målrettet behandling arbejdes
som sagt ud fra Wagners og Surreys definitioner af
sårene. Gradueringerne er gode, veldefinerede
beskrivelser, som er yderst velegnede til objektivt at
beskrive såret, hvorefter det bliver nemmere at målrette
behandlingen.
Gradueringerne har dog det problem, at de ikke er
”hvermandseje”, fordi det generelle sundhedspersonale
ikke kender eller ikke kan huske disse gradueringer
udenad. Gradueringerne bliver derfor
ikke konsekvent brugt af dem, der har med patienten
at gøre.
Med den nye lommelineal kan alt sundhedspersonale
tale samme sprog, da definitionerne på de forskellige
sårtyper er let tilgængelige og sammenlignelige.
1/05
9
1
10
2
11
20
3
12
21
4
13
22
5
14
23
6
15
24
7
16
25
8
17
26
9
18
27
19
28
29
30

Graf 1
Sårbehandling
“Vi bliver ved - for vi ved, at vi kan, og vi vil!” sagde
assisterende områdeleder Lisbeth Schmidt og
daværende depotansvarlige sygeplejerske Hanne
Veilbæk i 2003 om et sårprojekt, der til stadighed
er i fokus på Lokalcenter Viby
På de foregående sider har vi bl.a. læst om Birthe
Malmos erfaringer fra Odense Kommune og om
korrespondance med Odense Kommune med henblik
på at øge bevågenheden omkring sårbehandlingen.
Igennem ensretning af depoter, undervisning
og vidensdeling er det lykkedes at optimere sårbehandlingen.
Som Birthe Malmos skriver, er processen
lang og sej, men det nytter.
I Coloplast har vi igennem et par år støttet op om
arbejdet med forenkling i sårbehandlingen og har
været med til at udveksle erfaringer mellem en
række kommuner og hospitalsafdelinger omkring
forenkling af sortiment og behandling. I ’Fokus på
Sår’ nr. 2/2003 og nr. 1/2004 fortalte assisterende
områdeleder Lisbeth Schmidt om et sårprojekt, der
til stadighed er i fokus på Lokalcenter Viby. Som i
Odense Kommune er det lykkedes at optimere sårbehandlingen.
Ved hjælp af bl.a Alione sårbehandlingsprogram
(se skema 1) har man opnået
Akkumulerede bandageomkostninger
10 1/05
med omtanke...
Fra sundhedspersonale, som dagligt beskæftiger
sig med sårbehandling, hører vi til stadighed, at
der kan forenkles yderligere i sårbehandlingen, og
at der kan skabes bedre kontinuitet, ikke bare for
den enkelte patient, men også mellem primær og
sekundær sektor.
Skema 1
Af Hanne Kvist, salgs- og marketingchef, Coloplast Danmark A/S
væsentlige besparelser på bandageomkostninger
(se graf 1) samt i forbruget af sygeplejetimer
anvendt på bandageskift.
Erfaringerne fra Viby har fundet vej til en række
andre lokalcentre rundt om i landet og har ydet sit
bidrag til at styrke sårbehandlingen andre steder.
Også i sekundær sektor har mange afdelinger gode
erfaringer med Alione behandlingsprogram og dets
fordele i form af lavere skiftefrekvens og forenkling.
Med den fokus, der overalt er på økonomi, er dette
ikke uvæsentligt.
På de følgende sider kan du læse om erfaringer
med Alione på skadestuen i Næstved og ortopædkirurgisk
afdeling på Sygehus Fyn Svendborg.
Begge steder fremhæves Alione specielt for den
store sugeevne og hudvenlige klæber.
God fornøjelse!
Alione
sårbehandlingsprogram
Alione med og uden
klæber
Purilon Gel
SeaSorb Soft Filler
Comfeel Plus Transparent
Anvendelse
Anvendes i alle sårets væskende
faser
Anvendes til oprensning af sår
med fibrinbelægninger og
nekroser
Anvendes i kaviteter
Anvendes sidst i helingsforløbet
for at beskytte den nydannede
hud og forebygge nye
læsioner

43-årig
med tryksår
Af Sårsygeplejerske Doris Glue Bjørnø, ortopædkirurgisk infektionsafsnit, afd.O
Sygehus Fyn Svendborg
Mit interesseområde inden for sygeplejen har altid
ligget i det ortopædkirurgiske afsnit og især kategorien
sårpatienter.
På Sygehus Fyn Svendborg er ortopædkirurgisk
afdeling opdelt i to enheder ”ren” O2- O3 med
alloplastikker og traumatologi og ”uren” O1 med
infektioner, akutte og kroniske sår, tryksår og
amputationer. Afsnit O1, hvor jeg arbejder, er
normeret til 18 patienter.
Patientkategorien spænder vidt i aldersgrupper. Fra
unge narkomaner med infektioner efter fejlfix og
patienter med andre infektioner til ældre med
kroniske bensår, diabetespatienter, tryksårs- og
amputationspatienter.
På årsbasis har vi ca. 2.100 sårpatienter. Indlæggelsestiden
varierer fra korte til meget lange forløb.
Enkelte op til flere måneder. Vores optageområde
dækker hele Sydfyn, alt syd for en linje fra
Kerteminde til Assens samt alle de sydfynske øer.
Min interesse og viden om sårbehandling er øget
væsenligt efter jeg deltog i ”Længerevarende efteruddannelse
for sygeplejesker, der beskæftiger sig
med mennesker med sår” i perioden 2000-2001.
Efteruddannelsen var arrangeret af Dansk Sygeplejeråd
og Videnscenter for Sårheling. På kurset fik vi
en grundig undervisning og ny viden inden for
sårområdet.
Min funktion i afdelingen er, udover mit eget
arbejdsområde, at være ressourceperson for mine
kolleger i afdelingen, med observation, pleje og
behandling af sårpatienter.
Jeg underviser nyansat personale i sårtyper, sårfaser,
sårrensningsmetoder, behandlingsprincipper
samt sårplejeprodukter. Afdeling O1 deltager ofte i
afprøvning af nye sårplejeprodukter, hvilket medfører
en øget arbejdsindsats både ved indførelsen,
1/05
Patient historie
opfølgningen samt evalueringen. Hele evalueringsprocessen
vanskeliggøres, når patienten udskrives
til hjemmet, men ved hjælp af evalueringsskemaer
og tæt kontakt til kommunen har vi kunnet færdiggøre
vurderinger ved samarbejde med primær sektor.
Afdelingens tilbud til en sårpatient omhandler pleje
og behandling af såret. Ætiologien afgør også, om
der skal suppleres med undersøgelser og evt.
karkirurgi (udføres på OUH). Vi har megen fokus på
ernæringen hos denne patientgruppe. Vi kost- og
væskeregistrerer, og der gives diæter og ønskekost
til mange af disse patienter.
Tryksårstruede patienter scores efter Braden skalaen
og lejres på dynamiske madrasser.
Valg af sårforløb
Jeg har valgt at beskrive forløbet for hr. A, der blev
indlagt på afdelingen den 05-11-2003.
A er en 43 årig mand, der blev indlagt til revision af
tryksår på hø. + ve. nates samt hø. + ve. hofteregion.
A er paraplegiker og kørestolsbruger efter en traumatisk
columnafraktur i 1977. Selvom patienten har
været paraplegiker i talrige år, havde der ikke tidligere
været problemer med decubiti. Begrundelsen
for decubitienes opståen var akut svækkelse af
almentilstanden i forbindelse med influenza.
Decubitiene var på nates og begge hofter.
Sårene blev revideret på operationsgangen, og
der blev fjernet store mængder nekrose. Begge
sår på nates målte ca. 7 x 8 cm, og der var
underminering. På hofterne målte sårene ca. 3 x 5
cm med nekroser i bunden samt stor underminering.
Patienten fik flere gange oprenset sårene i anæste-
11

Patient historie
12
43-årig
med tryksår - fortsat
si, og der blev pålagt stor sugende forbinding, som
måtte skiftes flere gange dagligt på grund af gennemsivning.
For at undgå yderligere tryk blev patienten
lejret på maven.
Efter oprensning af sårene påbegyndtes VACbehandling
på to af sårene. Disse secernerede
med store mængder sårsekret, der blev opsamlet i
beholderen. De to andre sår secernerede også
voldsomt, og der blev anlagt hydrofiber Aquacel og
den hydrokapillære bandage Alione ovenpå.
Der var tre årsager til at forsøge med Alione. For
det første: Alione kan opsuge store mængder sårsekret.
For det andet: Fixeringen af forbindingen
skal være smal for at undgå kontakt med VAC-drapen,
og for det tredje: For at holde forbindingen
uden for anus, med den smalle fixering.
Straks efter gav patienten udtryk for, at Alione var
den bedste forbinding, der var prøvet indtil nu.
Både patient og personale var positivt overrasket
over, hvor godt Alione hæftede på huden, og at
de sarte hudområder ikke tog skade af plasteret.
Specielt ved vendinger i sengen og forflytning til og
fra kørestol gav det ikke problemer med, at plasteret
rullede i kanten.
Afdelingen havde i en længere periode haft problemer
med sacral forbindinger, der rullede i kanten.
Efter en temadag arrangeret af Coloplast
havde vi fået præsenteret det nye produkt Alione
og fik lavet en aftale om afprøvning. Det var
oplagt at starte afprøvning på denne patient, der
havde et stort behov for at få en sikker forbinding,
både i forhold til stor sekretion samt en forbinding,
der ikke rullede i kanten med fare for yderligere
tryk.
Evalueringsskema over Alione tages i brug, hvor
man en gang ugentlig udfylder afkrydsningsskema
med spørgsmål som:
1/05
• Sårets størrelse
• Vurdering af hudomgivelser
• Sekretionsmængde
• Evne til at observere sårvæske
• Hvor lang tid tog bandageskiftet
• Helhedsindtryk af behandlingen.
Patienten blev behandlet i hele november måned
med både VAC og Alione. I undermineringen, hvor
der stadig sad nekrotisk væv, blev suppleret med
Purilon Gel under Alionen. Afhængig af sårets
forløb ændrede vi behandlingen, så vi skiftede
Alione ud med VAC og omvendt. På denne måde
bedredes alle fire sår langsomt.
Midt i december måned kom der en bullae lige
over anus. Under bullaen viste der sig en underminering
på ca. to cm. Dette sår blev behandlet med
Alione. Efter otte ugers behandling målte sårene:
• Ve. hofte 3 x 2 cm
• Ve. nates 2 x 4 cm
• Hø. hofte 6 x 4 cm
• Hø. nates 4,5 x 4 cm
• Proximalt for anus 5 x 2,5 cm
Efter ni ugers behandling sås patienten i sårambulatoriet
på OUH. Patienten blev tilbudt revision og
transplantation, men dette ønskede patienten ikke,
så den igangværende behandling fortsatte på
Sygehus Fyn Svendborg.
Efter 15 ugers indlæggelse og behandling på
Sygehus Fyn Svendborg O1, blev patienten
udskrevet til eget hjem med dagligt forbindsskift
ved hjemmesygeplejerske og kontrol på afdeling
O1 en gang ugentligt.
Evalueringsskemaet følger patienten, så hjemmesygeplejersken
også medvirker ved afprøvningen.
Samarbejdet med primær sektor forløb fint. Der blev
indgået aftale mellem kommunen og Coloplast, så

43-årig
med tryksår - fortsat
produkterne blev sendt direkte til patientens hjem.
En uge efter udskrivning afsluttede vi VAC-behandlingen,
og sårene blev nu behandlet med Aquacel
(pga. store sekretmængder) og Alione.
Efter yderligere tre uger (18 uger i alt) blev patienten
fulgt i ortopædkirurgisk ambulatorium på
Svendborg Sygehus. I begyndelsen hver uge, herefter
hver 14. dag.
Alle sår blev mindsket med ca. 0,5 cm i løbet af en
måneds tid, og midtlinjesåret ved anus var ophelet.
Ved hø. hofte samt de to sår på nates var der stadig
underminering, men det voksede op indefra.
Efter 31 uger var alle sår pæne, rene og granulerende,
og patienten kunne nu følges hver 4. uge i
ortopædkirurgisk ambulatorium.
Efter 10 måneder var alle sår mindskede med ca.
en cm i løbet af den sidste måned.
S å r h e l i n g s f o r l ø b
1 2
3
4 5
6
1/05
Patient historie
Skiftefrekvensen med Alione var hyppig på grund
af den voldsomme sekretion, men hudomgivelserne
kunne tåle de hyppige skift. Størrelsen på forbindingerne
var gået fra 15 x 15 cm til 10 x 10 cm.
Patientens vurdering af Alione var meget positiv.
A, som er en aktiv person på trods af, at han er
kørestolsbruger, havde følt sig sikker ved forflytninger,
fordi forbindingen har holdt tæt og ikke
givet hudgener. A følte også, at sårene kunne
komme af med sekretionen og derved kunne rense
sig.
Hos denne og fire andre patienter har evalueringen
af Alione været positiv. Specielt evnen til ikke at
rulle i kanten samt de runde hjørner, der letter
påsætningen, har gjort, at vi har taget produktet
ind som standardvare på Sygehus Fyn Svendborg.
13

Patient historie
14
38-årig mand med
læderet achillesscene
Af Kirsten Steen Pedersen, Ortopædkirurgisk Afdeling 7, Storstrømmens Sygehus Næstved
Hermed en lille beskrivelse af et vellykket sårplejeforløb
med Alione og Purilon Gel.
Patienten var en 38 årig mand, der ved en motorsavsulykke
fik læderet sin achillessene og det
omgivende væv. Såret blev sutureret, men efter ca.
10 dage blev det inficeret og blev efter diverse
revisioner behandlet med Vakuumterapi med god
effekt.
Patienten havde ikke rigtig forståelse for behandlingen.
Efter nogen tid blev denne afbrudt, og der
fortsattes med behandlingen med Purilon Gel og
Alione med klæber.
I løbet af den første uge syntes såret dybere, hvilket
nok skyldtes aftagende ødem, og herefter sås
bedring mellem kontrollerne.
I begyndelsen var skiftefrekvensen to gange pr. uge
og herefter en gang ugentlig.
Mellem de ambulante kontroller blev såret skiftet af
hjemmesygeplejersken, som også var tilfreds med
materialet.
4
S å r h e l i n g s f o r l ø b
1/05
Der behandles i alt fem uger, hvorefter såret var så
lille, at den ambulante behandling kunne afsluttes.
Patienten var meget tilfreds med behandlingen.
Produktet var behagelig at have på, og han kunne
bade og arbejde uden, at der opstod lækage.
Ophelingsforløbet var ikke specielt hurtigt, men på
dette sted kan der ofte være problemer med ophelingen.
• Billede 1
Dag 0 - 5,5 x 2 cm dybt, med lette fibrinbelægninger
• Billede 2
Dag 8 - 4,7 x 1,5 cm dybt, rent med granulerende
kanter, men lidt dybere
• Billede 3
Dag 23 - 4 x 0,8 cm, 0,6 cm dybt, rent med granulerende
kanter
• Billede 4
Dag 40 - 2 x 0,3 cm og sår i næsten hudniveau.
Rent sår med granulerende kanter.
1 2
3

60-årig
med spaltet cicatrice
Af Kirsten Willemoes sårsygeplejerske, skadestuen, Storstrøms Sygehus Næstved
I dette sårførløb havde vi også meget glæde af
Alione. Her drejede det sig ikke alene om at finde
en god sugende forbinding, men også om at forøge
patientens livskvalitet.
Patienten var en 60 årig mand, der var blevet
opereret for en c. coli. Cicatricen spaltede på
grund af infektion, og der tilstødte fisteldannelse.
Desuden var der sivning fra et tidligere drænsted.
Sårene væskede en del, og det var svært at finde
en god sugende forbinding, som kunne holde mere
end et døgn.
Patienten var udsat dels for gennemsivning, men
også at forbindingen var læk, hvilket var meget
generende. Det vigtigste var nu at finde frem til en
forbinding, som kunne suge og ikke lækkede.
Da vi startede med Alione, var såret stadig stort,
men velgranulerende. Der var to steder, som blev
forbundet, selve den spaltede cicatrice og et sår fra
et tidligere drænsted. Som billedet viser, var der
masser af granulationsvæv. Såret ville have godt af
lidt ro til at hele i form af færre forbindsskift.
På grund af sivning blev der lagt alginat ned i kaviteten,
inden Alione med klæber blev sat på.
Bandagens facon var ikke den bedste til netop
denne cicatrise, men det kunne godt lade sig gøre.
Vi brugte Alione med klæber 20 x 20 cm. Ved at
klippe klæberen af i den ene side kunne vi sætte
dem sammen, så det fungerede. På det lille sår
brugte vi en Alione 10 x10 cm. Det viste sig at
være en rigtig god idé!
Alione nedsatte skiftefrekvensen til tre gange om
ugen i stedet for hver dag, hvilket var en stor lettelse
for patienten. Desuden gik det hurtigere med
helingen af såret, hvilket kunne ses for hver gang.
S å r h e l i n g s f o r l ø b
1/05
Patient historie
Vi har draget gode erfaringer med Alione, dens
gode sugende egenskaber og en hudvenlig klæber,
som mange vil kunne tåle. I vores tilfælde har vi
brugt Alione til forskellige typer sår, og vi må sige,
at den er ret alsidig.
1 2
3
4
15

www.coloplast.dk www.coloplast.dk

Wagners klassifikation til diabetes patienter med fodsår
Wagners klassifikationsinddeling i grader
Wagners Grad 0:
Hyperkeratose (hård hud)
Wagners Grad 1:
Overfladisk sår
Wagners Grad 1A:
Overfladisk sår med infektion
Udarbejdet af sygeplejerske Nina Bækmark
01551-Hillerød Sygehus
December 2004
AV-Afdelingen - Fotografer - Hillerød Sygehus
Grad 0 - Trykspor
• Huden er intakt
• Rødme af huden
• Rødmen forsvinder ved fingertryk
Grad 1
• Huden er intakt
• Rødmen af huden
• Rødmen forsvinder ikke ved
fingertryk
• Tilstanden er smertefuld
Grad 3
• Blæredannelse eller overfladiske
sår (går sjældent gennem dermis)
• Tilstanden er smertefuld
Wagners Grad 2:
Dybt sår (til led, knogle, sene) uden
infektion
Wagners Grad 3:
Dybt sår med infektion
Wagners Grad 4:
Nekrose, lokalt
Wagners Grad 5:
Nekrose, hele foden
Tryksår efter Surreys skala
Grad 3
• Går gennem dermis og ind i det
subkutane væv
• Evt. med nekroser, underminering
og fistler
• Fascien stopper progression i
dybden
• Oftes ingen smerter
Grad 4
• Brudt gennem fascien ned i
muskelvæv og evt. til knogle og
led
• Ofte inficeret
• Ingen smerter
TIL ALLE PATIENTKATEGORIER
Udarbejdet af sygeplejerske Nina Bækmark
01551-Hillerød Sygehus
December 2004
AV-Afdelingen - Fotografer - Hillerød Sygehus
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Fra start til slut
Med Alione hydrokapillær bandage er det muligt at sammensætte et enkelt behandlingsprogram, som
kan bruges i alle sårets faser. Programmet muliggør en betydelig forenkling af sårbehandlingen.
Alione med klæber Størrelse
Produktnr. Antal pr. æske
10 x 10 cm 4610 10
12,5 x 12,5 cm 4612 10
15 x 15 cm 4615 10
20 x 20 cm 4620 10
12 x 20 cm 4625 10
Alione uden klæber Størrelse
Produktnr. Antal pr. æske
10 x 10 cm 4630 10
12,5 x 12,5 cm 4632 10
15 x 15 cm 4635 10
20 x 20 cm 4639 10
12 x 20 cm 4645 10
Purilon gel Størrelse
Produktnr. Antal pr. æske
15 g 3900 10
25 g 3903 10
8 g 3906 10
Comfeel Plus Transparent Størrelse
Produktnr. Antal pr. æske
5 x 7 cm 3530 10
10 x 10 cm 3533 10
9 x 14 cm 3536 10
15 x 20 cm 3542 5
5 x 25 cm 3548 5
SeaSorb Soft Filler Størrelse
Produktnr. Antal pr. æske
Coloplast Danmark A/S
Møllevej 11-15
DK-2990 Nivå
Telefon 49 11 12 13
Telefax 49 11 12 12
www.coloplast.dk
44 cm 3740 6
, SeaSorb, comfeel, Puilon og Contreet er registrerede varemærker ejet af Coloplast A/S, DK-3050 Humlebæk. 05.05/kmr140
ISSN:1604-0007 - 190NWC0109