Kost og forbrugeradfærd e - Arla

arla.dk

Kost og forbrugeradfærd e - Arla

e

TEMA:

Kost og forbrugeradfærd

Juni 2007 | 8. årgang | nr. 2

ERNÆRING | BØRN | DEBAT | MARKEDSFØRING | NYHEDER | FORSKNINGSNYT | PORTRÆT


2

Mælk og meninger udgives til

en fast kreds af fødevare- og

ernæringsinteresserede samt

til sundheds- og undervisningssektoren.

Mælk og meninger tager

udgangspunkt i aktuelle

temaer, der på forskellig vis

berører Arla Foods’ produktsortiment

og virksomhed.

Udgivelse:

Arla Foods amba

Skanderborgvej 277

8260 Viby J

T: 8938 1000

www.arla.dk

Redaktion:

Koncernkommunikationschef

Astrid Gade Nielsen

(ansv.)

Redaktør Maja Møller

Journalist Inge Hald

e

Layout:

Pravda A/S

Tryk:

Scanprint

nr 2 | juni 2007

INDHOLDSFORTEGNELSE:

3 Første skridt på en helt ny mælkevej

4 Mælk er ikke bare mælk

5 Fedme er ikke kun den enkeltes ansvar

6 Sundhedsråd skal leveres i øjenhøjde

7 Forbrugerne mødes på nettet

8 Kostvejledning efter generne

9 Skolemad på landsturne

10 Sunde budskaber til børn

Kærnemælk kan styrke hukommelsen

12 En rumrejse i innovation

LEDER:

Tordenskjolds soldater

Har du nogensinde tænkt over, hvor lille vores land i grunden er, når det gælder

eksperter, der udtaler sig i medierne? Min egen helt private undersøgelse fortæller,

at det med få undtagelser altid er det samme panel af eksperter, der udtaler sig om

f.eks. straffe- og konkurrenceret, EU, CO 2 udslip, kommunikation og dyrevelfærd.

Det gælder også på områderne ernæring, sundhed og fødevarer.

Det positive ved at de samme eksperter igen og igen bliver bedt om at udtale sig er, at

der er en vis kontinuitet for os læsere, lyttere, og seere. Andet er, at eksperterne bliver

dygtigere og dygtigere til at forklare sig, jo mere deres fagområde behandles i medierne.

Det negative er, at vi som modtagere bliver lidt sløve, når ”Tordenskjolds soldater” toner

frem på tv-skærmen eller på avisernes forsider. Jeg tænkte senest på dilemmaet, da vi

søgte efter nye gode oplægsholdere til Arlas årlige ernæringsseminar. Vi bestræbte os

derfor både på at finde nye, kvalificerede stemmer og ansigter og på at belyse ét tema

ud fra flere ekspertområder.

Der er egentlig ikke noget galt med ekspertvældet. Men

hvor ville det være forfriskende, hvis også medierne fik

øje på de mange dygtige forskere og sundheds- og

ernæringsprofessionelle, som arbejder i lagene lige

under mange af de medievante eksperter.

Det ville skabe mere dynamik og levere flere kvalificerede

indgangsvinkler til debatten. Måske ville det også udvikle

en ny generation af eksperter?

Redaktør Maja Møller

Arla Foods amba

mam@arlafoods.com


ernæring

Første skridt på en helt ny mælkevej

Til juni lancerer Arla sin nye Lærkevang Minimælk fra køer, der har fået masser af græs i foderet.

Det giver mælken en forbedret fedtsyresammensætning.

Jo mere græs, koen æder, jo bedre

bliver mælkens ernæringsværdi. Det

viser den seneste forskning, og derfor

har Arla valgt en ny strategi for mælk,

hvor man ved at fodre køerne med

mere græs øger indholdet af omega 3

i mælken og dermed forbedrer fedtsyresammensætningen.

Visionen er at kunne tilbyde

forbrugerne flere nye mælketyper og

eventuelt også ost og smør med et

forbedret ernæringsindhold i løbet af

de kommende år. Det første produkt

Arlas nye mælkevej er Lærkevang

Minimælk, der lanceres i butikkerne

den 6. juni.

En udviklingsrejse

Produktet er en videreudvikling af

den kendte Ekspres Minimælk,

som gennem de senere år er blevet

børnefamiliernes foretrukne mælk.

Arla ønsker at lave den

bedste kvalitetsmælk til de danske

børnefamilier, og ved at forbedre

fedtsyresammensætningen sætter

vi en ny sundhedsmæssig

standard for mælk. I dag har vi en

række muligheder for at præge

slutproduktet i forskellige retninger i

forhold til sundhed og smag ved at

arbejde med forskellige foderplaner

hos landmændene. Og Lærkevang

Minimælk er ikke slutproduktet i

dette arbejde, men første skridt i

en udviklingsrejse, der på sigt skal

forbedre kvaliteten af både konventionelle

og økologiske mejeriprodukter”,

siger Jesper Friis Sørensen,

marketingchef i Arla Foods.

Ikke en ”helsemælk”

Han understreger, at den nye

Lærkevang hverken lanceres

som en ”omega-mælk” eller en

”helsemælk”. I en federe mælketype

ville det have større ernæringsmæssig

effekt end i minimælk at

fodre køerne med mere græs,

fordi f.eks. sød- og letmælk har et

højere indhold af omega 3. Alligevel

har Arla valgt at lancere minimælk

som det første, kvalitetsforbedrede

produkt.

”At udvikle en sundere mælk på

en federe mælketype ville sende

modsatrettede signaler i en tid,

hvor udviklingen går i retning af

mere magre mælketyper”, siger

Jesper Friis Sørensen.

Mælken til den nye minimælk

skal komme fra cirka 100 danske

gårde, som opfylder kravene om,

at køerne skal græsse ude om

sommeren, og at græs skal udgøre

en væsentlig del af køernes foder.

Foderprincipperne er stadig under

udvikling og forventes fuldt implementeret

hos landmændene i 2008.

Ambitionen er bl.a. at komme tæt på

en betydelig forøgelse af mælkens

omega 3 niveau. Den nye fodersammensætning

er inspireret af ny

forskning, nye undersøgelser samt

de foreløbige resultater af et forskningsprojekt

på Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet i Foulum.

Lærkevang Minimælk vil blive

solgt i enliters kartoner til samme

pris som almindelig minimælk. (ih)

3


4

e

nr 2 | juni 2007

Mælk er ikke bare mælk

På Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum er der gennem

de seneste år forsket intenst i sammenhængen mellem koens foder

og mælkens smag og fedtsyresammensætning.

Den første danske mælk med et

forhøjet omega 3 indhold er allerede

på vej ud i butikkerne. Og flere danske

mejerier vil i de kommende år lancere

nye mælke- og mejeriprodukter med

en forbedret fedtsyresammensætning

som følge af, at køerne får mere græs

i foderet.

Det vurderer forskningschef

Jacob Holm Nielsen fra Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet i

Foulum, der står bag en række

forskningsprojekter, hvor sammenhængen

mellem forskellige fodertyper

og mælkens sammensætning

og smag er blevet undersøgt.

Arlas Lærkevang er kun starten.

Mælk med en sundere fedtsyresammensætning

er noget, som alle

danske mejerier har fokus på lige

nu, og jeg tror, det vil blive et konkurrenceparameter

i de kommende år”,

siger han.

Græs forbedrer næringsværdien

De foreløbige forskningsresultater

fra Foulum viser bl.a., at jo mere

græs og bælgplanter, koen æder,

jo flere sunde omega 3 fedtsyrer

indeholder mælken. Samtidig får

mælken et højere indhold af antioxidanter.

I dag får de fleste danske

malkekøer et foder, hvor majsensilage

udgør en stor andel. Den

fodersammensætning giver mælken

et højt indhold af omega 6 fedtsyrer,

som danskerne i modsætning til

omega 3 i forvejen får for meget af

gennem kosten.

Ved at fodre køerne med græsensilage

i stedet for majsensilage,

lykkedes det for forskerne i Foulum

at ændre på fedtsyresammensæt-

ningen. Hvor ”majsmælken” indeholdt

0,2 procent omega 3 (alfa-

linolensyre) og 2,1 procent omega 6

(linolsyre), havde “græsmælken” et

indhold på 0,7 procent omega 3

og 1,9 procent omega 6.

Dermed kom forholdet mellem

de to fedtsyrer i ”græsmælken”

et stykke nærmere 1:1 forholdet,

som af nogle anses for at være

den ideelle sammensætning

ernæringsmæssigt.

I England har forskere ifølge

Jacob Holm Nielsen haft succes

med at nå 1:1 forholdet mellem de

to fedtsyrer gennem såkaldt lowinput-fodring.

Det handler om, at

køerne går ude på græs året rundt

og ikke får andet foder.

Naturlig produktionsform

I Foulum fortsætter forsøgene

med at ændre fedtsyreforholdet

yderligere. Udover at lade køerne

græsse mere ude, undersøges og

effekten af at tilsætte hørfrø – som

har et stort indhold af omega 3 – til

køernes foder. I alt har man i Foulum

foder-forskningsprojekter i gang for

cirka 32 mio. kroner.

De danske mejeriers store

interesse for foderets betydning

for bl.a. mælkens sammensætning

handler både om sundhed og om,

at danske forbrugere i disse år søger

efter mere naturlige fødevarer, mener

Jacob Holm Nielsen.

”Vi kan skabe en mælk, som

forbrugerne opfatter som en naturlig

produktionsform på grund

af, at køerne går på græs. I dag er

der relativt mange køer, som ikke

græsser ude. Samtidig kan vi være

med til at understøtte sundheden

gennem foderet og udvikle differentierede

mælkeprodukter, som kan

flytte folks opfattelse i retning af, at

mælk ikke bare er mælk”, siger han.

(ih)


kost og forbrugeradfærd

Fedme er ikke kun den enkeltes ansvar

En bred samfundsindsats er nødvendig for at stoppe fedmeepidemien herhjemme, mener

Morten Grønbæk, ny formand for Motions- og Ernæringsrådet.

Vil vi undgå amerikanske tilstande,

hvor omkring 25 procent af befolkningen

er svært overvægtige, bør

det danske samfund ændre holdningen

til fedme på samme måde,

som det er sket med rygning. Fra

udelukkende at være den enkeltes

ansvar, bør fedme fremover betragtes

som et samfundsmæssigt problem,

som ikke alene kan løses ved hjælp

af kostråd og kampagner. Det mener

den nyudnævnte formand for Motions-

og Ernæringsrådet, dr.med.

Morten Grønbæk.

”Meget tyder på, at det fremover

ikke er nok at overlade ansvaret for

fedme til det enkelte individ. I årenes

løb er der lavet mange gode initiativer

for at få folk til at opføre sig sundere,

men det ser ud som om, der er nogle

segmenter af befolkningen, der fortsætter

med den usunde livsstil. Måske

er der et behov for mere central styring

på en række områder”, siger han.

Som mulige sundhedsknapper

at skrue på nævner han lavere

afgifter på frugt og grønt, forbud

mod reklamer for usunde fødevarer

over for børn og unge samt krav til

butikkerne om at fjerne slik og sodavand

fra kasseområdet.

ANSVAR FOR SUNDHEDEN

Hvilket ansvar har fødevareindustrien

for folkesundheden? Det spørgsmål

stillede vi fire personer, der arbejder

med ernæring og sundhed. Læs deres

svar her og på de følgende sider:

Sundhed skal være nemt

Landets kommuner, der i dag har

hovedansvaret for sundhedsfremme

og forebyggelse, bør også i højere

grad tænke sundhed ind i alle forvaltninger,

mener Morten Grønbæk.

Sundhed skal gøres let tilgængelig,

både i form af sund mad i skoler og

institutioner og ved at anlægge cykelstier

og grønne områder, der inviterer

til udendørs aktiviteter.

”På længere sigt er målet at få

børn ind på en sundere vej i både

skole og fritid. Men der er så meget

fastfood, der trækker, og mange sidder

foran en computer hele dagen.

Derfor er det ikke nok at fortælle om

det, der er sundt. Der skal arbejdes

mere med tilgængelighed og på at

ændre nogle overordnede strukturer i

samfundet”, siger han.

Behov for mere forskning

Men sund kost og motion er ikke nok

til at bekæmpe fedmeepidemien,

påpeger Morten Grønbæk:

”Før vi kaster os ud i rigtig meget

forebyggelse er det nødvendigt at gå

mere til biddet rent forskningsmæssigt.

Vi ved stadig ikke nok om mekanismerne

bag overvægt og har svært

ved at pege på den præcise årsag til,

at vi lige nu har en fedmeepidemi. Og

det er min fornemmelse, at der i dag

huserer en del råd og vejledning på

kostområdet, som ikke er så gode.

Derfor er der et stort behov for mere

forskning”. (ih)

JA TIL MERPRIS FOR USUND MAD

Tre ud af fire danskere går ind for højere afgifter på

fedt og sukker, hvis momsen på frugt og grønt til

gengæld fjernes. Det viser en landsdækkende

undersøgelse fra Akademiet for Tekniske Videnskaber.

Ifølge rapporten vil en omlægning af momsen

næsten halvere danskernes forbrug af sukker, mens

forbruget af frugt og grønt vil stige med ca. 10 pct.

Forarget over alle de usunde produkter

”Jeg mener, at virksomhederne har et større ansvar, end de tager i dag. Har man

som producent en viden om, hvad der er sundt og mindre sundt, bør man tage

hensyn til den viden, når man producerer og markedsfører produkter. Det gælder

både sodavand og børneyoghurter i glade farver. Jeg mener slet ikke, at sådanne

produkter bør målrettes børn, for de har ikke brug for dem. Jeg underviser på en

skole, hvor jeg kan se, at de unge har et kæmpeforbrug af sukker. Og jeg bliver

både forarget og føler mig lidt magtesløs, når jeg ser alle de usunde produkter,

som de unge køber. Industrien har en del af ansvaret for unges smagspræferencer,

for de unge har vænnet sig til bestemte produkter, der er blevet markedsført over

for dem, siden de var små”.

Pernille Langelund, professionsbachelor i sundhed og ernæring, lærer i bl.a.

køkkenfag på Skårupskolen og debattør på www.huskeblog.dk

5


6

e

nr 2 | juni 2007

Sundhedsråd skal leveres i øjenhøjde

Sundhedskampagner preller af på dem, der lever mest usundt. Denne gruppe når man kun ved

hjælp af personlig kommunikation, siger ekspert i sundhedskommunikation.

Jo tættere din rådgivning om sundhed

og ernæring kommer på folks

hverdagsliv og det, de gør i forvejen,

jo større chance er der for, at du får

succes med din indsats.

Sådan lyder rådet til sundhedsplejersker,

diætister, professionsbache-

lorer i ernæring og sundhed og andre,

der forsøger at hjælpe danskere til

at få en sundere livsstil, fra Birgitte

Ravn Olesen, lektor og ekspert i

sundhedskommunikation fra Roskilde

Universitetscenter.

Alle undersøgelser af myndighedernes

store sundhedskampagner

viser, at de ikke har særlig stor effekt.

De preller af på den del af befolkningen,

der har størst problemer med

fedme og andre livsstilssygdomme og

påvirker mest dem, der i forvejen lever

ret sundt.

”Folk, der kun spiser kartofler

og sovs hver dag, oplever, at der er

så langt til målet, at de lige så godt

kan lade være at prøve at efterleve

sundhedsrådene”, siger hun.

Coaching og lokale møder

Som eksempel på sundhedskom-

munikation i øjenhøjde nævner

Birgitte Ravn Olesen coaching, hvor

Sundhedsbudskaberne bør gøres mere tydelige

”Jeg oplever, at mange familier tror, at Kinder mælkesnitte og frugtyoghurt er sunde

produkter, og derfor lægger dem i børnenes madpakke. Når vi så fortæller, at

produkterne er lige så sukkerholdige som kager, bliver de overraskede. Jeg synes,

at fødevareindustrien bør påtage sig ansvaret for at gøre det nemt for forbrugerne

at få de rigtige oplysninger, f.eks. ved at visualisere sundhedsbudskaberne i form af

”trafiklys” eller gennem tallerken-metoden, der viser, hvor meget grøntsagerne skal

fylde i forhold til kødet. Jeg ville ønske, at producenterne begyndte at prioritere at

lave sunde, gode produkter. Det er vel også i deres interesse, at folk lever 10-20 år

længere og kan fortsætte som forbrugere, frem for at de dør alt for

tidligt på grund af usund mad.”

Helle Andersen, sundhedsplejerske, forfatter og

redaktør på sundhedsplejerskernes magasin ”Far, mor & børn”

en person får hjælp til at definere

personlige sundhedsmål. Det kan

også være større møder, f.eks. i et

indvandrerområde, hvor den lokale

sundhedsplejerske og andre fagpersoner

taler med folk om sund kost

og motion.

”Det, der virker, er at møde folk

i deres hverdag, lytte til, hvilke forestillinger

de selv har om sundhed, og

sikre, at folk har muligheden for at leve

sundt i det liv, de nu engang lever.

F.eks. se på, hvordan man kan få lidt

mere frugt og grønt ind i kosten, i

stedet for at kommunikere budskabet

om ”6 om dagen”, siger hun.

Sundhed i hverdagen

Når det er sagt, så påpeger Birgitte

Ravn Olesen, at dét, der virker bedst

af alt Udviklingsingeniør er at give folk mulighed Elise Borregaard, for at ostemester

handle Søren sundt Biller i og hverdagen: produktudvikler Jens Jørgen Søgaard (bagerst).

“Man kunne tilbyde gratis frugt

i skolen eller på arbejdspladsen og

påbyde kantiner at tilbyde sund og

varieret kost, men det er dyre indsatser.

Derfor satser myndighederne

ofte på kampagner, der fortæller folk,

Rasmus Baaner

hvad de bør gøre.” (ih)Fotograf:

Producenterne skal være mere ærlige

”Det er op til industrien at sikre, at vi forbrugere nemt kan træffe

sunde valg, når vi bevæger os ud på forbrugerarealet. Men jeg synes

tit, at der er signaler om sundhed i billeder og tekst på emballagen,

og når man så læser varedeklarationen, er sagen en anden. Der er for

mange eksempler på, at produkter bliver solgt på falske signaler, og jeg

mener, at producenterne bør blive mere tydelige i deres salgssprog. Som

det er i dag, er det svært at være forbruger og skulle vælge et sundt produkt i

f.eks. mælkekøleren. En anden ting er, at vi lever i en tid, hvor slikposer og

sodavand bliver større og større. Her mener jeg, at det er virksomhedernes ansvar

at give os forbrugere et valg. Det kan ikke nytte, at den eneste Ritter Sport, man kan

få i fremtiden, er på 250 gram.”

Claus Brandstrup, professionsbachelor i sundhed og ernæring og

medindehaver af www.sundhedsformidlerne.dk


Forbrugerne mødes på nettet

kost og forbrugeradfærd

Fremtiden byder på varedeklarationer, tilpasset individuelle behov, og nye web-netværk, hvor forbrugerne

udtrykker holdninger om bl.a. fødevarer, spår projektchef fra Innovation Lab.

Elektroniske stregkoder og en række

nye web-værktøjer, der vil gøre

internet langt mere brugerdrevet end

i dag. Det er ifølge projektchef Peter

Dreyer fra Innovation Lab to faktorer,

der vil få stor betydning for fremtidens

forbrugeradfærd.

De elektroniske stregkoder

– RFID-chips – forventes at erstatte

de nuværende stregkoder på bl.a.

fødevarer om 7-10 år. RFID-teknologien

er baseret på internet og gør

det muligt at koble en stor mængde

informationer på det enkelte produkt.

Ved hjælp af en mobiltelefon eller

en scanner, koblet på en pc eller

et køleskab, kan forbrugeren

bruge RFID-chippen til

at hente oplysninger om

f.eks. næringsindhold og

tilsætningsstoffer eller om

etik og miljø hos råvare-

producenterne.

”Den nye teknologi vil

skabe en forventning hos

forbrugerne om mere differentieret

information. Er du

allergiker, har du behov for én

type information, mens folk

med sukkersyge eller

Vigtigt at industrien indgår i sunde netværk

”Fødevareindustrien har et klart medansvar for folkesundheden, for erhvervet

inspirerer til, hvad forbrugerne vælger at fylde i indkøbskurven. Industrien er

dog blot en af mange aktører på banen. Arbejdet for folkesundhed forudsætter

et tæt samarbejde om at løse de ernæringsmæssige udfordringer. Netværkene

omkring de 8 kostråd, frugt og fisk er eksempler på tværsektorielle partnerskaber,

der både sikrer og kan honorere efterspørgslen efter sundere produkter.

Sådanne samarbejder nødvendiggør, at virksomhederne til stadighed satser

på et højt vidensniveau. Det kan f.eks. ske ved at samarbejde med det nye

nationale videncenter for fødevarer og sundhed “Viffos” og det regionale

Kompetencecenter for ernæring og sundhed og ved at ansætte og indgå

praktikaftaler med professionsbachelorer i ernæring og sundhed.”

Helle Storm, cand.mag, udviklingskoordinator på Ankerhus Seminarium

fitness-freaks har helt andre behov.

Som forbruger vil du forvente, at de

relevante informationer bliver gjort

let tilgængelige. For virksomhederne

bliver udfordringen at være i stand til

at imødekomme de krav om infor-

mationer, som vil opstå,” siger

Peter Dreyer.

Videndeling på nettet

De såkaldte Web 2.0 værktøjer, som

gør det muligt for brugerne at skrive

og redigere

direkte på websider,

vil også præge

forbrugernes

adfærd. Weblogs og

Wikipedia er nogle af

de første eksempler

på Web 2.0

udviklingen.

”I dag er der en bevægelse af ”social

networking”, hvor mennesker deler

viden, holdninger – ja, hele deres liv

– på nettet. Folk vil i stigende grad

mødes på nettet og give udtryk for

f.eks. kritik og anbefalinger af fødevarer

og producenter. Information-

erne fra disse netværk kan blive

værdifulde for virksomhederne,

fordi der er tale om større grupper af

forbrugere og ikke kun én sur kunde”,

siger Peter Dreyer.

Hvordan man vil forholde sig til

kritik fra grupper på nettet, hvordan

man vil gå i dialog med forbrugerne,

og hvordan man evt. vil bruge feedback

fra kunder i produktudviklingen

er emner, som virksomhederne bør

begynde at overveje seriøst, mener

han: ”Er virksomhederne klar til de

nye udfordringer, ligger der et stort

potentiale gemt her. Hvis ikke,

er det noget, de kommer

til at slås med fremover”.

(ih)

Fotograf: Morten Fauerby

Læs mere om Netværk til formidling

af de 8 kostråd på

www.8kostraad.blogspot.com

og om Nationalt videncenter for

fødevarer og sundhed på

www.viffos.dk

7


For at forstå sammenhængen mellem kost og

gener skal forskerne kortlægge hele den menneskelige

organisme og hvordan den påvirkes

af næringsstofferne i vore fødevarer. Forskningen

omfatter både studier af mennesker,

dyr og planter. Ved Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet forventer man bl.a., at brugen af

klonede, genetisk ens grise vil være et nyttigt

redskab til at forstå sammenhænge.

8

e

nr 2 | juni 2007

Kostvejledning efter generne

Nutrigenomics – forskning i samspillet mellem kost og gener – åbner døren til en fremtid

med sundere fødevarer og kostråd, der er skræddersyet efter vores genetiske profil.

Forskerne har i årtier haft en formodning

om, at kosten har vital betydning

for menneskers sundhed, og

at den rette ernæring kan forebygge

og måske helbrede sygdomme som

f.eks. kræft, hjerte/kar-lidelser eller

Alzheimers. Men den endelige dokumentation

for, hvordan maden påvirker

vores helbred, mangler stadig.

For at opnå denne viden forskes

der både herhjemme og i udlandet

intenst inden for området nutrigenomics

– samspillet mellem kosten og

vore gener. Efterhånden som koderne

knækkes, kan der åbne sig en ny

verden af muligheder for at forbedre

folkesundheden, fortæller seniorforsker

Hanne Christine Bertram fra Det

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i

Foulum.

”Baggrunden for nutrigenomics

er en ny og mere helhedsorienteret

måde at anskue tingene på. Denne

indgangsvinkel lægger op til, at det

Kosten og generne

Det menneskelige genom – arvemassen – er

kortlagt. Men man mangler stadig at kortlægge

alle de proteiner, som generne danner, og få styr

på alle de små organiske molekyler, kaldet

metabolitter, som indgår i cellernes stofskifte.

Især metabolitter anses for at være vigtige

brikker i det kæmpestore puslespil.

engang i fremtiden kan blive muligt

at gå til lægen og få taget en blod-,

urin- eller spytprøve, som kan fortælle,

hvilke sygdomme, vi er på vej til at udvikle,

og hvilke fødevarer, der vil være

gode for os at spise”, siger hun.

Flere sunde fødevarer

Hanne Christine Bertram forventer, at

en bedre forståelse for sammenhængen

mellem bestemte komponenter i

kosten og sundhedsgavnlige effekter i

første omgang vil blive anvendt i fødevareindustrien

til at udvikle produkter

med sundhedsfremmende egenskaber,

såkaldte functional food produkter.

F.eks. fødevarer med dokumenteret

positiv effekt på kolesteroltallet eller

tarmfloraen.

Visionen bag nutrigenomics er,

at fremtidens kostvejledning både vil

bestå af generelle kostråd og mere

individuelle anbefalinger om, hvordan

kosten bør sammensættes, hvis man

f.eks. har anlæg for at udvikle fødevareallergi,

overvægt eller kræft.

Debat om etikken

Men muligheden for at lave gentests

og give individuel kostvejledning rummer

også en række etiske spørgsmål,

påpeger hun.

”Jeg forestiller mig, at der vil opstå

en debat om, hvad vi skal bruge

det her til, og hvor langt vi vil gå. Hvor

skræmte vil vi gøre folk i forhold til at

fortælle, hvilke helbredsrisici, der ligger

i generne? Og hvad koster det os

at få den viden – vil maden gå fra at

være en nydelse til at være medicin”?

Kritikere over for nutrigenomics

frygter, at skræddersyet ernæring vil

gøre det svært for det offentlige at

løfte ansvaret for at give befolkningen

overordnede vejledninger i sundhed,

samt at det vil påvirke familiernes

sociale liv, fordi det vil blive svært at

mødes om et måltid. (ih)


Skolemad på landsturne

børn

En række skoler landet over får i disse uger besøg af en trailer, der er indrettet som en fuldt

udrustet skolebod. Målet er at få flere kommuner til at indføre sund skolemad.

Bag den rullende skolebod, som i

to måneder kører landet tyndt for

at fortælle politikere, kommunale

sundhedsmedarbejdere, elever og

forældre om mulighederne for at

indføre sund skolemad, står 1-2-3

Skolemad. Virksomheden har brugt

de seneste to år på at udvikle og

teste et nationalt skolemadskoncept.

Udfordringen har været at lave

et koncept, hvor maden er sund

og ernæringsrigtig og samtidig så

indbydende, at børnene gider spise

den, fortæller Jan Michelsen, direktør

i 1-2-3 Skolemad.

”Da vi startede for to år siden,

lavede vi så mange sunde ting, at vi

kun ramte lærerne og de børn, der

var sunde i forvejen. Vi fik ikke fat i

alle dem, der virkelig havde brug for

at få en sundere kost. I dag indeholder

menuen f.eks. også pølsehorn

og kyllingeruller med tilbehør i form

af råkost eller frugt. Fremover vil vi

skrue op for sundheden trinvis, efter

hånden som børnene har vænnet sig

til at handle i skoleboden”, siger han.

Moduler til hjemkundskab

Konceptet inkluderer flere under-

visningsmoduler til 6. klassernes

timer i hjemkundskab, bl.a. om

hygiejne, ernæring, pengehåndtering

og arbejdsrutiner.

”Ideen er, at børnene i 6. klasse

skal involveres i skolemadsprojektet.

Den ene dag laver de mad efter vores

opskrifter og lærer om sundhed og

ernæring i hjemkundskab, og næste

dag fungerer de som sundhedsambassadører,

når de står i boden og

ekspederer kammeraterne”, siger

Jan Michelsen.

Skolebods-skabelonen er lavet i

samarbejde med Danmarks Fødevareforskning

og Landbrugsrådet og

med støtte fra Fødevareministeriet.

Arla støtter projektet

En anden samarbejdspartner er

Arla, der tidligt i projektet valgte

bl.a. at påtage sig opgaven med

at pakke og bringe ordrer ud til en

del af skolerne. Derudover leverer

Arla produkter som mælk, drikke

Cultura, supper og koldskål til

skoleboderne.

”Der er to årsager til, at vi har

haft lyst til at gå med i projektet: Vi

vil gerne understøtte et koncept,

der har fokus på at bibringe børn

og unge sunde spise- og drikkevaner

i fremtiden. Samtidig kan vi

måske gennem samarbejdet få en

ny kanal til at få vore produkter ud til

forbrugerne”, siger Lars Brødsgaard,

business unit manager i Arla.

I øjeblikket har 1-2-3 Skolemad

aftaler med Ballerup, Høje Tåstrup og

Vejle kommuner. Men landsturneen

skaber stor interesse for konceptet,

og flere aftaler er på vej, oplyser Jan

Michelsen. (ih)

Læs mere på www.123skolemad.dk

9


10

e

nr 2 | juni 2007

Sunde budskaber til børn

Arla er på vej med interne retningslinjer, der bl.a. sikrer fuld næringsdeklaration

på produkter, der markedsføres over for børn og unge under 18 år.

I nogen tid har en gruppe med-

arbejdere hos Arla arbejdet på

et sæt retningslinjer for, hvordan

virksomheden i fremtiden skal

markedsføre produkter over for

børn og unge. De nye retnings-

linjer skal matche Arlas vision

om at bidrage aktivt til at børn i

Norden får en sundere og mere

aktiv livsstil, herunder lærer vigtigheden

af at spise og drikke sundt,

fortæller Susanne Klemp, der er

leder af arbejdsgruppen.

”Med Arlas størrelse mener

vi at have et medansvar for at

nedbringe sukkerindholdet i børn

og unges kost, og vi tror på, at vi

på sigt kan bidrage til at vænne

børnene til en mindre sød smag.

Kærnemælk kan styrke hukommelsen

Fosforlipider i kærnemælk stimulerer hjernen og kan bl.a. nedsætte risikoen for demens.

Nye undersøgelser tyder på, at et

tilskud af fosforlipider, som bl.a.

findes i kærnemælk, har positiv effekt

på indlæringen hos både børn og

voksne og kan nedsætte risikoen for

sygdomme som demens og Alzhei-

mers. I USA er der allerede lanceret

produkter med et koncentrat af

fosforlipider, som markedsføres på,

at de stimulerer hjernen.

Også hos Arla er der fokus

på fosforlipidernes særlige egenskaber.

Her har man det seneste

halvandet år arbejdet på at udvikle et

pulverkoncentrat ud fra kærnemælk,

som kan bruges som ingrediens i

en lang række forskellige fødevarer,

såsom proteinbarer, chokolade, is,

Mine børn har f.eks. allerede vænnet

sig til den nye Matilde mild

kakaoskummetmælk med 50%

mindre tilsat sukker”, siger hun.

Til hverdag eller dessert

Gruppens nuværende udkast

til retningslinjer lægger op til,

at Arla i al kommunikation over

for børn og unge under 18 år

sikrer, at budskaberne ligger

på linje med de officielle råd

om sund kost og aktiv livsstil.

Desuden vil Arla gå skridtet

længere end de nuværende

lovkrav og oplyse fuld næringsdeklaration

på produkter, der

markedsføres over for personer

under 18 år.

mejeriprodukter og drikke, fortæller

Gitte Graverholt, teamleder i afdelingen

for ernæringsfunktionelle mælkeproteiner

i Arla Foods Ingredients.

Positiv effekt på stress

”Koncentratet kan bruges bredt, for

et tilskud af stoffet kan tilsyneladende

gøre noget godt for os alle, lige fra at

styrke hjerneudviklingen hos småbørn

til at forbedre hukommelsen hos både

unge og voksne”, siger hun.

I et internt studie hos Arla har

fosforlipid-koncentratet vist sig at

have positiv effekt på den dårlige

hukommelse, der følger i kølvandet

på stress. En gruppe personer i

40-års alderen blev udsat for en

markedsføring

I markedsføringen vil Arla og

lægge vægt på, at der er forskel på

hverdags- og dessertprodukter, og

undgå at opfordre til et overdrevent

forbrug af de mest søde og fede

produkter.

Sidst, men ikke mindst, vil Arla

undgå at markedsføre produkter

med et højt indhold af sukker eller

fedt i børneblade som Anders And

og i tv-reklamer før og efter børneprogrammer.

(ih)

række stress-situationer, bl.a. job-

interview og matematiske opgaver,

der skulle løses under tidspres.

Gruppen, der havde indtaget

koncentratet i en treugers periode,

klarede opgaverne bedre end

testgruppen, der fik et placebopræparat.

Samtidig sås en sænkning

af det dårlige kolesterol (LDL) hos

gruppen, der havde fået koncentratet.

Hos Arla er der ingen aktuelle

planer om at lancere egne produkter

med et koncentrat af fosforlipider.

Gitte Graverholt vurderer, at

kærnemælks-stoffet i første omgang

vil blive solgt til producenter, der vil

lancere forskellige functional food

produkter i udlandet. (ih)


Produktnyt Forskningsnyt

Ernæringsnyt

Ny Lærkevang Minimælk

Den 6. juni lancerer Arla den nye Lærkevang

Minimælk, som på grund af en øget mængde

græsfoder til køerne har et forhøjet indhold af

omega 3 og dermed en forbedret fedtsyresammensætning.

Lærkevang Minimælk erstatter Arlas

kendte Ekspres Minimælk i butikkerne.

Ny proteinbar fra Arla i 7-Eleven

7-Eleven kæden har lanceret en helt ny proteinbar,

som er udviklet af Arla. Produktet er et sundere

alternativ til normale chokoladebarer og adskiller sig

fra andre proteinbarer på markedet ved ikke at være

så tung og klæg i munden. Proteinbaren har et lavt

fedtindhold og et højt indhold af protein og kalcium.

Fås i smagsvarianten chokolade/karamel.

2 nye Yoggi økologiske letmælksyoghurter

Nu kan den populære Yoggi letmælksyoghurt også fås

i to økologiske varianter: banan/vanilje uden frugtstykker

og hindbær. Yoggi er en serie yoghurtprodukter, der er

fremstillet på basis af letmælk syrnet med kulturerne

S. termophilus og L. bulgaricus.

Arlas ernæringsseminar 2007

Arlas ernæringsseminar i København den 25. maj med temaet “kost

og forbrugeradfærd var der bl.a. fokus på barriererne for sundhed, forbrugernes

handlinger i forhold til professionelles formidling, nutrigenomics og

pespektiverne ifht. kost og fødevarer. Som noget nyt blev seminariet transmitteret

live på www.arla.dk. De enkelte oplæg kan nu genses i arkivet på

www.arla/seminar.dk.

Øvrigt nyt

Opdateret produktnøgle

Arlas populære produktnøgle er blevet opdateret

og kan rekvireres gratis ved at sende en mail til

Lone Jensen på: loj@arlafoods.com.

Produktnøglen er en oversigt over Arlas fedtfattige produkter!

nyheder

Store kulturforskelle i syn på overvægt

Målebånd og vægt er ikke nok til at definere

og bekæmpe overvægt, konkluderer

Maryanne Davidson fra Yale Universitet. I

en metaanalyse undersøgte hun, hvordan

sundhedsfagligt personale og sorte og hvide

amerikanske kvinder definerede overvægt

samt deres syn på overvægt. Studiet viste, at

mens det sundhedsfaglige personale brugte

kvantitative metoder som f.eks. BMI (Body

Mass Index) baseret på højde og vægt, var

kvindernes syn på deres idealvægt mere

kulturelt betinget.

De sorte kvinder definerede overvægt

som noget positivt og forbandt det med

bl.a. skønhed, seksuel tiltrækning, styrke og

selvtillid. De så ikke overvægt som et sundhedsmæssigt

problem. De hvide kvinder gav

udtryk for det stik modsatte. De beskrev overvægt

som noget negativt: lidet tiltrækkende,

socialt uacceptabelt og årsag til lav selvtillid.

Der var dog blandede meninger om, hvorvidt

overvægt var et sundhedsmæssigt problem

blandt de hvide amerikanske kvinder.

Davidson fandt også en forskel i,

hvordan sundhedsfagligt personale definerede

overvægt. De fleste anvendte BMI, men de

øvre og nedre grænser for normalvægt og

overvægt var forskellige. Disse forskelle resulterede

i forvirring hos patienterne og gjorde

kommunikationen mellem patient og den

ernæringsprofessionelle forvirrende.

Davidson konkluderer, at det er vigtigt, at

der udvikles ernæringsfagligt materiale, som

henvender sig til forskellige kulturer og fremhæver

risikofaktorerne associeret med denne

tilstand og fremmer kampen mod overvægt.

Standardiserede målinger af overvægtige skal

også sikres, så befolkningen ikke forvirres

og forskerne får lettere ved at sammenligne

studier.

Kilde: Davidson M. & Knafl K.A. (2006) Journal of Advanced

Nursing. Volume 54(3), pages 342-350.

Produktudmeldelser

• Yoggi sødmælksyoghurt banan/vanilje

• Yoggi sødmælksyoghurt jordbær/mango

• Cheasy hvidløgssauce

• Karolines Køkken dessertfløde med jordbær

• Karoline’s 10% yoghurt

11


Carsten Hallund Slot

e

nr 2 | juni 2007

• Innovationschef og leder af Arlas Foodturum,

herunder projektleder for rumprogrammet

Lacmos

• Uddannet ingeniør i kemiteknik, MBA

• 39 år

• Gift og far til tre døtre på 1, 4 og 12 år

• Fritiden bruges bl.a. på løb og fodbold

på motionsplan

Fotograf: Rasmus Baaner

En rumrejse i innovation

Hvilke produkter har Arla udviklet

til astronauter?

”Vi har udviklet en yoghurt, der

kan holde sig i to år uden for

køleskab, en mælkebaseret

pulverdrik, der er tilsat vitaminer,

fibre og probiotika, samt ”milkbites”

– små chokoladekugler til

den søde tand, hvor indholdet

svarer til proteinerne, mineralerne

og vitaminerne i et glas mælk.

Fællesnævneren for alle produkter

er en lang holdbarhed og at de

kan bruges i vægtløshed. Det

nytter f.eks. ikke, at et produkt

krummer, for astronauterne risikerer

at indånde krummerne”.

Hvordan har det været at udvikle

produkter til brug i rummet?

”Det har været super spændende.

Vi har fået øje på andre muligheder

og prøvet nye grænser af.

At udvikle produkter til mennesker

på rejse er en enorm relevant

platform. Samtidig døjer astro-

nauter med de samme problemer

som mange ældre. En astronaut

mister 10% af knoglemassen i

løbet af et år, hvilket svarer til hvad

folk på Jorden i gennemsnit mister

fra de er 50 til 60 år”.

Hvilke målgrupper kan få gavn af

jeres viden fra rumprojektet?

”Vore langtidsholdbare produkter

fra rumprojektet vil være superløsninger

for folk i f.eks. Kina,

Indien og Afrika, hvor man ikke

går op og ned af et køleskab til

daglig. Også ældre med tendens

til skøre knogler og folk, der ikke

portræt

Siden 2001 har Arla udviklet produkter til NASAs astronauter. Den

viden kan på sigt komme bl.a. ældre med osteoporose til gode,

fortæller Carsten Hallund Slot, innovationschef i Arla Foods.

kan lide mælk, kan få glæde af

vores nye viden. Min egen mor

ved godt, at hun har brug for

mælkens kalcium og næringsstoffer,

men hun kan ikke lide

mælk. Til gengæld kan hun godt

lide chokolade til kaffen, og

den måde vil milkbites kunne

levere de nødvendige byggesten

fra mælken på en ny måde”.

Hvilke barrierer er der ifht. at

omsætte denne viden til jordiske

fødevarer?

”Den største barriere er Arla selv,

for rumprodukterne er for skæve til

at passe ind i vores eksisterende

systemer for ost og mælk. På det

danske marked sætter forbrugerne

friskhed så højt, at produkterne

vil få svært ved at konkurrere. Får

produkterne et rigtigt gennembrud,

bliver det internationalt, og

det vil sandsynligvis ske gennem

partnerskaber mellem Arla og

andre virksomheder”.

Hvad har det betydet at produktudvikle

til NASA?

”Først og fremmest har projektet

givet os helt nye værktøjer

til visionsdrevet innovation. De

erfaringer har vi flyttet til Food-

turum, som er en slags fremtids-entreprenørkasse,

hvor vi

samler de ideer op, som ikke

passer naturligt ind andre steder

i Arla. Samtidig har vi fået nye,

spændende netværk omkring

fødevarer, og projektet har givet os

et nyt image og en identitet, som

vi kan få glæde af fremover”. (ih)

More magazines by this user
Similar magazines