formiddagshøjskolen - Mariager Kirke

mariagerkirke.dk

formiddagshøjskolen - Mariager Kirke

Mariager

kirke

og sogn

32. årg. nr. 4

September - Oktober

November 2010


Alle helgens

gudstjeneste

Onsdag den 10. november

afholdes en musikgudstjeneste

kl. 19.30 med musik, tekst og lys

Da vi oprettede

orgelfonden,

lovede vi, at

alle, der bidrog

med mindst

1000 kr., ville få

deres navn på

orglet.

Det er hermed

sket.

Indholdsfortegnelse

Endnu ser vi i et spejl, i en gåde… - Peter Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Tanker om Danmark efter VM og Tour de France - Stine Tougaard . . . . . . . . . . . . . . 4

Familiegudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Menighedsrådet arbejder - Peter Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Klosterbygningen - Peter Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Belæring fra kirkeministeriet - Peter Toubøl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Ny bog om Mariager Kloster - Helga Moos Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Tak til Kirkepladsens Blomster - Menighedsråd og ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Et præsteliv - et øjeblik - en evighed - K. E. Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Gudstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Andre aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Højskoleaftener - Britt Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Birgittavandring Mariager-Viborg - Bent Walbom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Formiddagshøjskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Skaberens palet - Vibeke Guldberg Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Og hvad så nu, lille du - Mikael Ustrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Duftende sommer - Britt Lægsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Siden sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Adresseliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Forsidefoto: Mariager kirkegård en efterårsdag. Peter Ulrich Toubøl.

Kirke og sogn kan stadig

bruge en ekstra økonomisk

håndsrækning

Støttebidrag kan indbetales på kirkens

konto i Sparekassen Kronjylland

reg. nr. 9323 konto nr. 0005438306.

Endnu ser

vi i et spejl,

i en gade …*

Foto: E. Hesselberg.

Når jeg skriver dette, ved jeg ikke om det

vil gå i opfyldelse. For kirkebladets deadline

er den 1. august og når du, ”kære

læser”, læser dette, er vi tæt på 1. september.

Så jeg skriver altså om noget, der

måske er hændt/vil hænde! Det kan jo

være lidt farligt sådan at spå om fremtiden.

Alligevel vil jeg prøve at læse i krystalkuglen,

for august tegner til at blive en

spændende og begivenhedsrig måned.

Præsteboligen er blevet solgt

For at finansiere købet af klosterbygningen

var vi nødt til at sælge præsteboligen. Det

så heller ikke ud til at være noget problem,

for der stod flere investorer klar med

mange millioner. Desværre kom finanskrisen,

inden vi var klar, og ingen turde længere

binde an med købe hele grundstykket.

Menighedsrådet har derfor nu selv

stået for en udstykning, og i skrivende

stund venter vi på resultatet af en budrunde

imellem de interesserede. Det betyder,

at vi må flytte kirke- og præstekontoret

over i den endnu ikke ombyggede klosterbygning

i løbet af efteråret.

Flot farvel til Knud Erik

Knud Eriks afskedsgudstjeneste og efterfølgende

reception blev et tilløbsstykke, og

3

vi kunne overrække en flot

gavecheck på vegne af de

mange trofaste kirkegængere,

så nu glæder vi os

over, at Knud Erik kan

fortsætte sit klaverspil i

”skovhuset”. Menighedsrådets

havde fundet på en

overraskende gave, som

glædede ikke alene Knud

Erik, men også de mange

fremmødte gæster. Så det

blev en vellykket afsked

med mange taler og underholdende

indslag. Desværre

måtte biskop Kjeld Holm

melde afbud, da han var

blevet kaldt til møder i

København.

Menighedsrådet har ansat

Knud Eriks afløser

Ansøgningsfristen til den ledige præstestilling

udløb den 16. august. Forinden havde

utallige interesserede ansøgere kontaktet

os, og mange er blevet vist rundt i kirke og

kloster af formanden. Fredag den 20. august

valgte menighedsrådet så de kandidater

ud, som skulle indkaldes til prøveprædiken

og samtale. Så midt i uge 34

kunne et enigt menighedsråd indstille den

præst, som sammen med Stine fremover

skal betjene sognet. Vi håber, alle i sognet

vil tage godt imod den nye præst, som nu

skal til at lære vores sogn at kende. Så

mød op - ikke mindst til søndagens gudstjenester

- og få glæde af, at vi her i sognet

har så dygtige og kompetente personer

til at berige vores kirkeliv.

Endnu ser jeg kun i en krystalkugle, så

hvis det ikke er gået som jeg har skrevet,

kender du sikkert sandheden fuldt ud - ellers

gå ind og læs nyt på

www.mariagerkirke.dk

Peter Ulrich Toubøl.

*1 korinterbrev 3,12: Endnu ser vi i et spejl, i en

gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender

jeg stykkevis, men da skal jeg kende

fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.


Tanker om

Danmark efter

VM og Tour de

France

Denne sommer har vi været igennem både

et VM i fodbold og et Tour de France med

dansk deltagelse. Selvom det var med diskutabel

succes, bliver man ekstra national

stemt ved store sportsbegivenheder.

Man bliver glad og stolt af at være dansker,

når man hører nationalsangen på de

store stadions. På den måde kan sport bidrage

til det, man kalder sammenhængskraften

i et samfund.

Sammenhængskraften er det, der gør, at vi

passer på hinanden, at vi accepterer at betale

skat, at vi bakker op om, at vores svagere

medborgere skal hjælpes, at vi engagerer

os i det samfund, vi lever i f. eks i

4

form af politisk eller frivilligt arbejde. I

Danmark er sammenhængskraften stærk,

vi er traditionelt set et meget homogent

folk; det er ikke nødvendigt, at der patruljerer

betjente på alle gadehjørner, for vi

bekymrer os for hinanden og har en stor

loyalitet for det samfund, vi lever i.

Dette tror jeg bl.a. bunder i, at vi er et

land med en lang kristen tradition, en tradition

med et budskab om omsorg, tolerance

- ja, kærlighed til medmennesket, og

at disse kristne værdier er blevet naturlige

for os.

Men nationalfølelsen og sammenhængskraften

har en slagside. Den har en forvrænget

form, som bliver til intolerance og

ensretning. Denne side hævder, at danskhed

er ensbetydende med, at man bekender

sig til bacon og webergrill og ligusterhække,

og at man ikke kan blive en del af

sammenhængen, hvis man er anderledes

klædt eller ikke er fyldt 28 år. Når vi møder

fremmede med signaler om, at de i bund

og grund kun kan tolereres, hvis de strammer

sig an og bliver som os, så bliver nationalfølelsen

og sammenhængskraften

ekskluderende, og så har den i hvert fald

ikke længere sin grund i kristendommens

budskaber om åbenhed, tolerance og aldrig

fordømmelse. Hvis denne grimme side

af sammenhængskraften bliver den fremherskende,

kan vi nemt risikere, at den underminerer

sig selv. En solidaritet og omsorg

for hinanden skal ikke bygges på mistro

og udelukkelse af andre.

En større sammenhæng

Noget af det banebrydende ved kristendommen

er, at den fortæller os, at der er

et større og vigtigere fællesskab end alle

nationale og sociale fællesskaber; nemlig

menneskehedens fællesskab, som vi er sat

ind i i kraft af, at vi alle er skabt i Guds billede.

Som følge deraf har vi en gudgiven

tillid til hinanden. Ikke fordi vi bor i det

samme land eller taler det samme sprog,

men fordi vi har det samme ophav - i Gud.

Vi har en grundlæggende tillid til, at mennesker,

vi møder, vil os det godt og ikke lyver

for os. (Hvis man møder et menneske

på gaden og spørger, hvad klokken er, så

tror man automatisk, at det, den fremmede

siger er sandt.)

Denne tillid er fast forankret i os, og der

skal faktisk en del til at ødelægge den.

Derfor er det ubehageligt, når nogle statsledere

eller politikere forsøger at underminere

denne tillid og skabe mistro og frygt

for andre befolkningsgrupper.

Vi er røde, vi er hvide!

Men hvad så med den nationalfølelse, der

vælder op i en, når fodboldlandsholdet

vinder en kamp (hvilket det godt nok var

småt med til denne sommers VM!), når

Chris Anker Sørensen sætter sig i spidsen

på vej op ad et bjerg, når vi hører de danske

sommersange fra højskolesangbogen,

eller glæder os over vores land, når det

måske tager sig allersmukkest ud i højsommeren?

Den må vi gerne holde fast i. Vi

må gerne være glade for og stolte af vores

land, men det må ikke være på en måde,

så vi lukker os om os selv. Vi skal lade tilliden

til vores gud-skabte medmennesker

vinde over den mistro, som nogle forsøger

at plante i os. Grundvig kendte ikke ordet

sammenhængskraft, men han talte om

”åndelige og hjertelige bånd mennesker

imellem”, som det, der skulle holde et

samfund sammen. Lad os lade disse bånd

binde os sammen på tværs af forskelligheder.

Stine Tougaard


Familiegudstjeneste

Den 13. juni holdt vi familiegudstjeneste. Vi startede i kirken kl. 17.00 med en pinsegudstjeneste

for børn. Efter gudstjenesten var der tændt op i grillen og dækket bord i klosterhaven.

Vi havde en rigtig dejlig aften med hygge og leg.

6

Foto: Søren Kruse.

MENIGHEDSRÅDET

ARBEJDER Fotos: Peter Toubøl

Nye åbningstider for kirken

I sommerperioden er der mange, der går

forgæves, når de vil besøge kirken efter kl.

16.00. Menighedsrådet har derfor besluttet,

at kirken i sommerperioden er åben

indtil minimum kl. 20.00.

Opgaven med at låse kirken af er derfor

overdraget til vores trofaste klokkelaug

(Søren Madsen og Sven Klitte), som har

lovet at låse, når de går deres aftenrunde.

Budget 2011

I vores budgetforslag til 2011, som er indsendt

til godkendelse hos provstiudvalget,

er der følgende større arbejder og anskaffelser:

Reparation af kirkens murværk og

tag efter vinterens skader, tag repareres på

Sognegården, nye egetræslåger på kirkegården,

eftersyn af kirkegårdens træer for

udgåede grene, samt fjernelse af nogle

større træer, inventar til klosterbygningen,

men vigtigst tilbud til 5. klasseelever om

junior-konfirmandundervisning. Driftsrammen

er stort set uændret i forhold til 2010

og 2009. Derimod er anlægsrammen pga.

7

lån til kloster- og orgel steget med

240.000,- kr., hvilket betyder, at ligningsbeløbet

(det beløb som vi skal have fra kirkeskatten)

stiger med ca. 300.000,- kr. eller

7 % til i alt 4,6 mil. kr.

Forvirring omkring præstesituationen

Der hersker nogen forvirring omkring,

hvem der er sognepræst i Mariager, og

hvem der skal afløse Knud Erik.

Mariager sogn vil fremover blive betjent af

to sognepræster. Den ene er Stine Tougaard,

som er ansat i en 73 %-stilling, som

vi oprettede, da vores tidligere sognemedhjælper

sagde op. Stine er også præst i

provstens sogne: Hvornum, Snæbum og

Hvilsom, hvor hun arbejder de resterende

27 %. Det betyder at Stine ofte tirsdag

formiddag vil være der. Den anden stilling,

som er en 100 %-stilling, er Knud Eriks, og

den blev ledig pr. 1. august, da Knud Erik

gik på pension. Den vil formentlig være

besat fra ca. 1. oktober. De to præster vil

fremover dele arbejdet.

Sognepræst Lise Palstrøm, som er ansat i

Hobro og Falslev-Vindblæs sogne, hvert

sted med 50 %, vil fremover kun hjælpe til

ved ferie og sygdom samt ved specielle lejligheder.

put

På kirkegården

er de nye opbevaringsbåse

og

containerpladsen

færdig. Nu

mangler vi bare

en ny låge til

området.


Klosterbygningen

Så har vi endelig fået en principiel godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen på de ændringer,

som vi skal have lavet i bygningen.

8

Stueplanet består af et

mindre mødelokale

- cafe, garderobe og

udstilling

- foyer med ny indgang

fra nord og trappe til

toiletter i kælderen

- stort mødelokale med

tekøkken og depot.

På første sal bliver der indrettet to præstekontorer, et kirkekontor, handicaptoilet og

køkken - og de to stuer mod øst bliver lagt sammen til ét stort rum.

Der bliver etableret ny indgang fra parkeringspladsen

på nordsiden, ligesom der bliver

adgang til en elevator i bagtrappetårnet.

Arkitekt Gert Madsen arbejder nu videre

på detaljetegningerne, som også skal sendes

til godkendelse. Vi håber, håndværkerne

kan gå i gang til efteråret, og at ombygningen

bliver færdig til næste forår. Til

finansiering af køb og istandsættelse har vi

i første omgang fået tilsagn om et lån i

stiftet på 10 mil. kr., som vil blive nedbragt,

efterhånden som vi får solgt præsteboligen,

sognegården og de udstykkede

grunde.

Allerede her i efteråret har vi planer om at

flytte kirkekontoret og præsterne ind i

bygningen, når præsteboligen er solgt,

selvom det betyder, at de må leve i byggerod.

Kig ind i

GENBRUG

i museumsgården

Spændende tøj i mange størrelser · Ting og sager

Åben 10 -17. Lørd. 10 -12


Belæring fra

kirkeministeriet

Menighedsrådet har i et brev stilet til biskoppen

modtaget en ”næse” og en økonomisk

belæring!

Anledningen er vores ansøgning om, at vi

ikke længere ønsker at være ejer af en

præstebolig, men finder, at det må være

op til den nye præst selv at leje eller købe

sig en bolig.

Biskoppen har i ansøgningen til kirkeministeriet

begrundet sit tilsagn med, at vi pga.

af købet af klosterbygningen ikke har råd

til at beholde præsteboligen.

I tilladelsen fra kirkeministeriet får vi derfor

bl.a. denne belæring:

Kirkeministeriet finder det, ligesom De,

yderst beklageligt, at Mariager Sogns Menighedsråd

har foretaget en række valg

uden at overveje de økonomiske konsekvenser

til ende, således at de i dag har

sat sig i en situation, hvor rådet hverken

har råd til at udbedre fugtskader på den

nuværende præstebolig, således at den

bliver beboelig, eller købe en ny præstebolig.

Kirkeministeriet og landets biskopper er

ved en tidligere lejlighed nået til enighed

om, at bestemmelsen vedrørende ophævelse

af tjenesteboligpligten for præster

skal fortolkes restriktivt …” - og videre:

”Ministeriet skal dog stærkt anbefale, at

menighedsrådet søger faglig bistand hos

Århus Stift og Hobro-Mariager Provsti i

forbindelse med deres videre økonomiske

planlægning, samt snarest mulig genopretter

boligpligten.”

Vi takker for tilladelsen og belæringen,

men forventer til gengæld at kirkeministeriet

forudser næste finanskrise og dermed i

tide kan advare os om situationen på boligmarkedet.

Men indtil videre har vi intet

ønske om at genoprette boligpligten.

Peter Ulrich Toubøl.

10

Ny bog om

Mariager Kloster

MARIAGER KLOSTER - med undertitlen

Birgittinerordenen og bygningshistorien -

er titlen på en bog af Per Sloth Carlsen.

Den udkommer i slutningen af august

Bogen er gennemrevideret og opdateret

med den viden, som er kommet til siden

førsteudgivelsen i 1983, og den har et righoldigt

tekst- og illustrationsmateriale,

som fortæller om, hvordan dette særegne

kloster - med landets dengang tredjestørste

kirkerum - har været indrettet, og

hvorledes munke og nonners liv blev levet

inden for klostrets mure.

Bogens forfatter Per Sloth Carlsen.

Birgittaforeningen i Mariager står for udgivelsen,

og her glæder man sig over, at

denne bog nu - med velvilje af forfatteren

og økonomisk støtte fra Østjydsk Bank og

Hobro-Mariager Provsti - igen kan erhverves,

idet det er Birgittaforeningens formål

at udbrede kendskabet til Mariagers kul-

turarv med udgangspunkt i St. Birgitta af

Vadstena.

Bogen er på 138 rigt illustrerede sider -

den koster 150,00 kr. og kan købes i bog-

Tak til

Kirkepladsens Blomster

Der skal lyde en meget stor tak til Anni og

Kirkepladsens blomster for deres smukke

gratis pyntning til orgelindvielsen, - ifølge

kirketjeneren Karsten Karstensen holdt

pyntningen sig smuk i hele 14 dage.

Menighedsråd og ansatte.

Fotos: Mikael Ustrup.

11

handelen eller ved henvendelse til Birgittaforeningen

på tlf. 98 52 24 41.

Med venlig hilsen

Helga Moos Iversen

Nye tider - nye skikke

Du kan nu tilmelde dig Mariager kirkes sms-koncert-service.

Du får en sms på dagen for en koncert.

Det koster selvfølgelig ikke en krone, og du kan til enhver tid

afmelde dig igen.

Se mere på: www.mariagerkirke.dk


Et præsteliv

- et øjeblik

- en evighed

12

Tegning: Per Sloth Carlsen.

I Mariager nordpå en præstemand bor

halleluja, gloria, halleluja!

med udsigt til by’n og den dejlige fjord,

halleluja, gloria, a-a-men.

Ved bredden så ofte han gik og han stod,

tralulala, hussasa, hejsasasa!

og bølgerne klukkede blidt om hans fod,

tralulala, hussasa, hejsasa.

En sommerdag kom han, og vejret var smukt

tralulala, husasa, hejsasasa!

da mærkede præsten en rædselsfuld lugt,

uhadada, fydada, føjdada!

Hvor ellers småbølgerne krusedes frisk,

tralulala, husasa, hejsasasa!

dér skvulpede alger og gispende fisk.

Uhadada, fydada, føjdada!

Balladen om Fjordens død

Med de ovennævnte vers begyndte provst

Helge Severinsen ved Århus Stifts præstestævne

i 1998 en revyvise, som han kaldte

”Balladen om Mariager Fjord”(for solo og

kor).

”Balladen” var skrevet til melodien: ”Og

kejseren bor på det høje slot,” og ballade

var der virkelig blevet, da præsten i Mariager

tillod sig at blande sig i vort fælles ansvar

for skaberværket.

I et af de mange trusselsbreve fra disse

højspændte dage skrev en mand fra Aalborgkanten:

”Jeg kunne forstå, hvis det

var Jordanfloden, der var forurenet, men

Mariager Fjord står der da ikke noget om i

Bibelen, og I præster skal kun tale om det,

der står i Bibelen.”

Og præsten blev gram i sin gejstlige hu

halleluja, gloria, halleluja!

og mumlede vist både fanden og sgu,

nej fydada, føjdada, uhada!

Han tændte computeren,

da han kom hjem,

halleluja, spiritus sanctissimus!

og laved en præken

med fynd og med klem.

Halleluja, impetus maximus!

Om søndagen steg han med krave og kjol’

halleluja, gloria, halleluja!

med harmfulde fjed på sin prædikestol.

Uhadada, nådada, sådada!

Her stinker! så´ mæled den vrede prælat,

uhadada, fydada, føjdadada!

og fjorden er grøn som spinat af nitrat!

Oh nej dada, føjdada, bva-a-dr!

Fra landbruget stiger, lød pastorens brøl,

uhadada, fydada, føjdadada,

en stank af svovlbrinte som helvedes pøl!

halleluja, uhada, nejdada!

Den præken var godt nok

en hidsig kop te,

uhadada, nådada, jamen endda!

Han kom i avisen, og så i TV,

næhnejdada, uhada, føjdada.

13

Sandheden er på den ene side ilde hørt og

på den anden side ikke altid så enkel, som

den lyder, når den kommer ud af den forvrængende

mund på den tidehvervsfundamentalistiske

”Sorte Præst fra Seem”, der

udtalte, at præsten i Mariager skulle have

udskiftet prædikestolen med en ølkasse.

Ifølge ham skulle enhver tale om politik,

dvs. enhver tale om ansvaret for skaberværket

og næsten luges ud af prædikenen,

for næsten er ikke andet end din nabo.

Men dén sorte snak er bare synd - for

synd er at lægge afstand til Gud og

næsten, - altså den næste, der har brug for

dit forsvar, din kærlighed og din omsorg,

hvad enten det er skaberværket, din nabo

eller én lidt længere væk, der udpeger dig

som næste.

Og provsten skred ind:

”Du må kun præke Ord’t!”

Halleluja, gloria, halleluja!

Og det skulle provsten jo ikke ha’gjort.

Næhnejdada, uhada, føjdada.

Og bispen stod frem

(han har prøvet det tit),

tralulala, husasa, hejsasasa,

gød olje på fjordvandets alger og skidt.

Halleluja, gloria, a-a-men.

Moralen for alle, og præster især:

halleluja, gloria, halleluja!

Pas på med at træde på landbrugets tæ’r!

Nejfydada, uhada, a-a-men.

Også ‘Forsamlingshushøjlund’ sad på ørerne

og blev trådt på sine ømme bondetæer

og skræppede i Ekstrabladet om, at præster

ikke skulle blande sig i skaberværk og

miljø.

Men jeg lærte meget af balladen om Fjorden.

Jeg lærte, at mennesker ikke altid hører

det, der bliver sagt, men det, de tror,

bliver sagt. Jeg havde naturligvis ikke lastet

landmændene alene, men os alle. Og

jeg lærte, at jeg aldrig nogen sinde vil undlade

at sige sandheden til forsvar for Guds

skaberværk og til forsvar for det svage og

udsatte menneske. Jeg lærte også at sige


det skævt. Humoren bærer kærligheden

ind i striden.

For 20 år siden

i brostensbyen med roser

Da vi for næsten 20 år siden - en forårsdag

- kom til Mariager for første gang i

vort liv og blev betaget af byen, fjordens

perle, denne ganske særlige brostensby,

denne ganske særlige rosenby, denne

smukke købstad, dette lilleputsamfund

med den mægtige historie, dette dybgrønne

skovomkransede himmel - og havblå

sanseberusende sted - - da vi for første

gang indlogerede os på Postgården efter

et besøg i den kæmpemæssige kirke med

Batman-orglet og Stygge Krumpen-stenen

og Birgitta og havde været omkring præstegården,

hvor de voldsomme træer stod

så tæt, så de mørknede stuerne og lukkede

for udsyn til byen og Fjorden - - (vi

kom jo fra en lille ø med en uprætentiøs

kirke og havkig fra alle vinduer og forpagterens

mødding uden for kontorvinduet) -

da vi efter en søvnløs nat med værelse ud

til brostenene på himmerigspladsen, hvor

alle Mariagers borgere om morgenen

skrumplede forbi med trailere fyldt med

raslende jern, - (vi kom jo fra en lille ø med

Strandskadens piiip og køernes brøl ved

malkningstid og færgens tuden ved afgang

som de højeste lyde) - besluttede vi i fællesskab,

Britt og jeg, at dette smukke og

farverige sted, var stedet, vi ville prøve liv

med. Vi ville gøre vort til at åbne både

kirke og præstegård, så lys og mennesker

kunne strømme både ud og ind.

Vi havde masser af ungdom og liv, kristentro

og overskud at dele ud af, og vi anede

dengang ikke, at dette ville blive stedet,

hvor vi ville være og virke i det meste af

vort liv. Det er et øjeblik siden - det er en

evighed siden. Det er fra grå stænk til

sparsomt hvidt hår siden.

Om sognet skrev jeg:

Marias ager

så fager så fager i

forårets lysgrønne lin.

Blidt i det jyskeste,

bølgede bakkede

blå ved den fjord som er din.

Det er 7027 spændingsfyldte dage siden -

det er 1178 gudstjenester med ca.

100.000 kirkegængere siden, det er 400

bryllupper og næsten 800 begravelser siden,

- det er 684 barnedåb og lige så

mange konfirmander siden - det er et øjeblik

siden - det er en evighed siden.

Det er lyse, lette dage og sorgtunge nætter

siden. Det er liv tættere på mennesker,

end man kunne bære og længere fra mennesker,

end man kunne håbe. Det er et liv i

strid og et liv i fred og et liv i masser af

kærlighed siden.

Tænk at forundes at

ånde en livsdag fra

løvspring til rosenglød-løv,

åndende ind hvad der

emmer af Krumpens

Birgittas og Steen Steensens støv.

Birgitta

Det er minderige rejser med menighedsrådet

i birgittasammenhæng siden. Rejser til

Naantali, Nådendal, Birgittas by i Finland

og ikke mindst den uforglemmelige tur til

Vadstena, Birgittas hjemby, hvor vi fik venner

for livet. De svenske birgittavenner har

ofte besøgt os i Mariager bl. a. i forbindelse

med birgittadagene, hvor Mariager

blev omdannet til en middelalderbirgittaby

i flere dage, og mange mariagerborgere fik

købt sig et afladsbrev og så svenskerne

opføre det gribende birgittaspil ”Visa mig

vägen” i vor smukke klosterkirke.

Klosterklar fromhed

og tanketræt tomhed

fra dengang da munke var mænd,

ændred´ Birgitta,

en svensk senorita

til både og og hverken end.

Det er utallige overnatninger og middage i

præstegården i Mariager siden, både af

birgittavenner og kunstnere og foredrags-

holdere, som skulle optræde i kirke og

sognegård. Hundreder, lige fra ”Morten

Bisp til Jørgen Hattemager”, er i årenes løb

vågnet op til en udsigt over Fjorden fra

vores vidunderlige præstegård med skoven

bag og byen for.

Kirkerestaurering

Det er en kirkerestaurering siden med

stopfyldt kirke i Sognegården og julegudstjeneste

i Hallen med skolebørnenes altertavle

og 1000 julestemte kirkegængere, -

oplevelser vi ikke ville have været foruden.

Ved genindvielsen af vor smukke kirke i

1995 skrev jeg blandt meget andet:

Det hele begyndte en sommerdag

vi lukked for sognet vor kirke af

og Deo gratias er det bag

skønt det var spændende lag for lag.

De ryddede kirken for alt inventar

sa´ Krist og hans håndgangne mænd

au revoir

og snart stod vor kirke så ganske bar

med sikkerhedshjelme og høj cigar

blev koret omdannet til kaffebar

vort kirkerum blev danaidernes kar

for krone ecu og for yen og denar

stilladser blev rejst og vor murer var klar

og kalked så blændhvidt som sne ved

polar

mens tømreren bænkene sønderskar

elektrikere, malere, lydfolk, - min far -

vi takker til alle, der fulgte og bar.

14 15

Fest og taler

Det er et utal af fester og sange og grundlovstaler

og Skt. Hans taler siden – og i en

sådan tale efter få år i Mariager skrev jeg

om det vanskelige i at blive kendt og anerkendt

og rost i rosens by:

Jeg kender en hel del til egnens vaner

selv om jeg vel aldrig bliver helt marianer

det kaldes Marie - høns plus haner

som her i århundreder har haft aner -

de første kom her efter istid på kaner

en kom på et æsel, var vist sam’ritaner

en forfader var næstsidste mohikaner

og andre drog til på ryggen af svaner

på toppen af rådhus er p-plads for traner

og sproget der kommer fra deres ganer - -

nu tysser min kone - jeg tror hun formaner

- fornærmer - nej aldrig - jeg taler om

vaner

der gør at turister i karavaner

med åbne munde blot glaner og glaner -

og dog selve byen - Marias ager

med roser og brosten der bumler og

brager

hvor er hun dog underskøn og fager -

med fjordens mariablå klædebånd

vel mer end Birgitta - Dekameron

en jomfru ej bly men mer redebon

besvangret og kurvet af folk og ånd -

ej Helligånd - mere heldig hånd. -

Plads i herberget

Det er en voldsom indignation over kristenmenneskers

afstandtagen fra flygt-


ninge og indvandrere siden. Det er et

præsteinitiativ og et Brandbjergnetværk siden.

Det er en kamp for at give plads i

herberget også til dem, vi ikke kan tjene

på. Det er en kamp for Mirsad, Valentina,

Kaltrina og Klarissa og alle de andre siden.

Det er en tro på, at der ikke er betingelser

for Guds kærlighed og tilgivelse, men krav

om at være til hjælp for den næste, der har

brug for dig!

Kaltrina, se stjernerne tændes

de brænder som himmelbål

af love der skiller et barn og en far

en brand i landet Kaltrina har

hvor fædre må flygte for livet.

Kaltrina der tændes en stjerne

engang i den mørke nat

til håbet for alle der flygter på jord

for fred på jorden hvor barnet bor

fra den der har budt dig til livet.

Din mor og din far drog fra Serbiens land

de søgte et fristed - et Samarkand

de flygted´ i natten, de flygted´ for fred

på nøgne fødder, fik intet med

undtagen historiens vingesus

en blodplettet saga, en drømmerus.

Venner og medarbejdere

Det er venner, jeg altid vil huske, talrige

som sandet ved Fjorden - og trofaste, så

det gør ydmyg og glad siden - det er fjender

så få som sjældne, som jeg ynder at

glemme og nemt kan tilgive, siden. Det er

menighedsrødder og kolleger, og dem, jeg

har arbejdet sammen med i kirken, siden.

Det var det, der gjorde det hele stort og

smukt.

Aubertinorgelet

Det er kampen for at få musikken til at

fuldkommengøre ordet med det nye Aubertin-orgel

siden. Det er denne sidste

spændende kamp sammen med Peter

Form-and og Mikael Moskustrup og alle I

andre siden. Det er alle jer, der var med til

at gøre vort mariagerpræsteliv, Britts og

16

mit, til et rigt liv. - Da Bernhard Aubertin

pakkede sine sydfrugter skrev jeg bl. a.:

Snart pakker Bernhard.

Og præsten med konen

synger til afsked. Mon de kan få kort

både til kirke og Bach. For pensionen

rækker ej til. Om det ikke er sort

nat snart derude. Skønt lysene brænder

her i vort kloster. Er livet en knap

tid for os mennesker og så for ænder,

Form-and og Moskustrup sir rappe rap.

Vi glæder os til musikken i Mariager og til

Stines og Lises og den nye præsts prædikener

i Mariager kirke. Vi glæder os til et

pensionistliv - og tro ikke, at vi nogen

sinde vil tie om skaberværket og næsten.

Pennen er hvæsset! - Jeg skrev i en Skt.

Hans tale engang:

Jeg står ved Fjorden lidt og lytter

mens tænksom jeg i bølgen spytter

og hånden jeg i lommen knytter

måske jeg ikke grænser flytter

- de store deres egne hytter

men små der smil og vid benytter

kan sammen blive samfundsstøtter

til hav blir kildevæld og pytter -

”spørg aldrig aldrig om det nytter

men spørg om sandt og kærlighed”

for intet andet varer ved - -

se dig omkring du er begavet

med alt det som er gratis lavet

som Gud har netop for dig ”skavet”

da han til kosmos kaos aved. -

Hvad ved en frø om verdenshavet

er den på bund af brønd begravet

og den kan ej af brønden kravle

som syn har kun for egen navle.

Kun den er vis - kun den er klog

som taler kærlighedens sprog, -

så se dig om med verdenssyn

og fej for døren her i byen.

Tunger af ild

og dog prædiken mild

”Tunger af ild og dog prædiken mild” var

ordet til mig, da jeg begyndte som sognepræst

for et øjeblik siden - for en evighed

siden - jeg håber, at det må stå som overskrift

over mit præsteliv, hvoraf det meste

blev i Mariager. Et præsteliv der har givet

meget mere, end jeg og vi nogensinde vil

kunne give tilbage. Omgivet af venner,

som vi bærer med os i hjertet for livet, vil

jeg bekende, at jeg vil komme til at savne

mit arbejde, det at skulle skrive videre på

evangeliet til hver eneste søndag, det at

leve med i glæde og sorg og dybe samtaler

ved livskriser og begravelser, bryllupper og

dåb, - jeg vil endda komme til at savne

konfirmanderne, der var med til at holde

Tænk som et duggende

blåbær at hænge ved

Hohøj i skyggen af ris.

Tænk sig at hænge en

sensommeraften på

havnen på soldugget vis.

mig til ilden og ung, - jeg vil komme til at

savne det at være med til at holde orden

på tropperne omkring kirken og det at

tage bestemmelser af vigtighed for sognet,

men jeg ved, at Stine vil bære videre - og

så den nye, der får muligheden for også at

være præst i Danmarks bedste sogn.

Jeg er glad for, at jeg vil komme til at

savne så meget, - det skyldes, at det har

været så rigt.

Emeri-tussen, der nægter at gå i frø.

Knud Erik Holck Lægsgaard

Foto: P. U. Toubøl.


Gudstjenester Andre aktiviteter i kirke og sognegård

Måned Dato Kl. Dag Evangelium Prædikant Andet

SEPT. 5. 10.00 14. s. e. trin. Johs. 5,1-15 ST *Se nederst s. 19

12. 10.00 15. s. e. trin. Luk. 10,38-42 ST

19. 19.30 16. s. e. trin. Johs. 11,19-45 HMC

26. 10.00 17. s. e. trin. Mark. 2,14-22 ST Høstgudstj. Kirkekaffe

OKT. 3. 10.00 18. s. e. trin. Matt. 22,34-46 ST

10. 10.00 19. s. e. trin. Johs. 1,35-51 LP

17. 10.00 20. s. e. trin. Matt. 22,1-14 ST

24. 19.30 21. s. e. trin. Johs. 4,46-53 ST

31. 10.00 22. s. e. trin. Matt. 18,1-14 ST Kirkekaffe

NOV. 7. 10.00 Alle helgens sønd. Matt. 5,1-12 ST/NN

10. 19.30 Onsdag. Alle helgens musikgudstj. ST/NN

14. 10.00 24. s. e. trin. Mark. 12,38-44 ST/NN

21. 10.00 Sidste s. i kirkeåret Matt. 9,18-26 ST/NN

28. 10.00 1. s. i advent Matt. 21,1-9 ST/NN Kirkekaffe

ST: Stine Tougaard LP: Lise Palstrøm HMC: Helle Myken Christensen NN: Ny præst

Kirkekaffe

Alle er velkomne til en kop kaffe og en snak i Klosterbygningen efter den sidste gudstjeneste i

måneden.

Kirkebil

Det er muligt at bestille kirkebil til gudstjenesterne ved at ringe til Fjordens Taxa, 98 57 57 10,

senest om søndagen kl. 8.00, men gerne en af de foregående dage.

Gudstjenester på Fjordvang

Fredag den 27. aug. kl. 10 Stine Tougaard

Fredag den 24. sept. kl. 10 Aksel Breinegaard

Fredag den 29. okt. kl. 10 Stine Tougaard

Musikgudstjenester for Sødisbakke

Onsdag den 29. sept. kl. 13.45 Stine Tougaard

Søndagens salme: Læs den salme, der er skrevet til den kommende søndag på kirkens

hjemmeside www.mariagerkirke.dk under ”salmeværkstedet”.

Det drejer sig om salmerne fra 2. tekstrække.

Dag Dato Kl. Arrangement Sted

SEPTEMBER

Torsdag 2. 10.30 -13.15 Formiddagshøjskole Sognegården

Tirsdag 14. 19.30 Højskoleaften (Jens Rosendal) Sognegården

Torsdag 16. 10.30-13.15 Formiddagshøjskole Sognegården

Tirsdag 28. 18.00 Menighedsrådsmøde Sognegården

Torsdag 30. 10.30-13.15 Formiddagshøjskole Sognegården

OKTOBER

Tirsdag 5. 19.30 Højskoleaften (Ruth Kirkedal) Sognegården

Torsdag 14. 10.30-13.15 Formiddagshøjskole Sognegården

Tirsdag 26. 18.00 Menighedsrådsmøde Sognegården

Onsdag 27. 19.00 Årsmøde Birgittaforeningen. Sognegården

Torsdag 28. 10.30-13.15 Formiddagshøjskole Sognegården

NOVEMBER

Onsdag 10. 19.30 Alle helgens musikgudstjeneste Kirken

Torsdag 11. 10.30-13.15 Formiddagshøjskole Sognegården

Tirsdag 16. 19.30 Højskoleaften (Stephen Eged Glahn) Sognegården

Tirsdag 23. 18.00 Menighedsrådsmøde Sognegården

Torsdag 25. 10.30-13.15 Formiddagshøjskole Sognegården

Altergang for gangbesværede

Alle, der ønsker det, kan komme til alters i hjemmet eller i kirken. Kan du ikke

komme op til alteret, så aftal med kirketjener eller præst, og nadveren vil blive bragt

til dig i kirken. Kan du ikke komme i kirken, så henvend dig til præsten og aftal altergang

i hjemmet.

*Konfirmander

Den 5. september inviteres alle kommende konfirmander og deres forældre til gudstjenste

kl. 10.00.

Efter gudstjenesten er der forældremøde i Sognegården.

Selve undervisningen starter henholdsvis tirsdag den 7. september, onsdag den 8.

september og torsdag den 9. september.

Jeg glæder mig til at se jer. Med venlig hilsen Stine Tougaard.

18 19


Højskoleaftener 2010

20

2011

Velkommen til endnu en sæson med spændende, udfordrende og

underholdende oplæg.

Vi både starter og slutter med musik og sang, og derimellem skal vi høre

livsfortællinger, om frihedsdrømme og forunderlige skæbneforløb.

Alle aftener foregår i Sognegården - og vi starter kl. 19.30.

Pris 250,00.

Tilmelding til højskoleaftnerne kan ske fra 1. september til

Jørgen Kruse, 98 54 11 60, eller Britt Lægsgaard, 32 16 95 50.

Tirsdag den 14. september

Digter Jens Rosendal

Fortælling og sang

Jens Rosendal kender vi jo gennem hans

sange i højskolesangbogen, og det er

netop dem, han bl.a. vil fortælle om denne

aften, og vi skal naturligvis synge nogle af

dem.

Jens Rosendal har desuden skrevet nogle

evangeliesange - sange skrevet til aktuelle

hellig- og søndage i kirkeåret - dem skal vi

også stifte bekendtskab med.

En festlig musikalsk optakt til den nye

sæson!

Tirsdag den 5. oktober

Lærer Ruth Kirkedal

Martha, Marie, Mine og Cathrine

”Der går en kæde af erindring bagud, og

vi bærer vore

aner med os i

generne. Men

vi er sammensat

af mere

end som så,

og derfor er

det interessant

at kigge

tilbage i slægten.”

Sådan siger

Ruth Kirkedal

om aftenens

foredrag, hvor hun bl.a. vil bruge sine

egne bedstemødre til at belyse kvindernes

totale fastlåsthed i et mandsdomineret

samfund.

”Det er spændende at åbne dørene og

kigge bagud.”

Tirsdag den 16. november

Præst og tidligere jægersoldat

Stephen Egede Glahn

Fra jægerkorps til prædikestol -

en skæbnefortælling

Ifølge Stephen Egede Glahn kunne titlen

også have været ” Om kærlighed, liv og

død, krig og fred herunder livsglæden” –

for det er nemlig det, emnet drejer sig om,

og dermed er der tale om noget, der vedrører

os alle.

I Stephen Egede

Glahns skæbnefortælling

skal vi

både høre om

hans tjeneste i

forsvaret og hans

liv som sognepræst.

Tirsdag den 11. januar

Journalist og forfatter

Flemming Chr. Nielsen

Drømmen om frihed

Flemming Chr. Nielsen er en af initiativtagerne

til modstandsbevægelsen ”Danmarks

løver”, og han er kendt for sit

brændende engagement i samfundsdebatten.

Denne aften vil han på sin småfilosofiske

og humoristiske måde - og med passende

eksempler – sige noget om, hvad vi danskere

egentlig forstår ved at være frie

mennesker.

Tirsdag den 1. februar

Præst Marianne Christiansen

Livsfortælling hos H. C Andersen

Livshistorie kan både være historien om

hvert enkelt menneskes liv og skæbne -

og fortælling om de fælles vilkår i vort liv,

der kan hjælpe os til at se vort eget liv i

sammenhæng med andres og med den

fælles historie. H. C. Andersen mente, at

21

først når man fortæller sit livs historie for

sig selv og andre, kan der måske findes

mening i den. Livshistorierne er livsnødvendige

både for børn og voksne, og H. C.

Andersens "livshistorier" rummer mange

lag af visdom for små og store.

Tirsdag den 15. marts

Spillemand og sanger Hans Kaalø og

sanger og sangskriver Gert Willems

Fortælling, sang og musik fra Mariager

På sæsonens sidste aften slutter vi med

noget kendt og elsket – nemlig Hans og

Gert med fortælling og sang fra det gamle

Mariager. Vi skal dels synge med på nogle

af de kendte Mariagersange og dels lytte,

når Gert vil præsentere sine nyere Mariagersange

- f.eks. en ny sang til Rosendronningen!

Vi slutter som vanligt med lidt lækkert

mad og et glas vin!

Vel mødt og på glædeligt gensyn

Britt Lægsgaard


Birgitta

vandring

Mariager-

Viborg

7.-10.

juli

bevægelse i søgen efter livets kilde og mening.

Alle synger igennem til orgeltoner

med ordene:

Må din vej gå dig i møde

og må vinden være din ven

og må solen varme din kind

og må regnen vande mildt din jord,

indtil vi ses igen,

må GUD holde, holde dig i sin hånd.

Jeg måtte forlade vandringen næste dag

pga. familiebesøg. Afskeden blev en stærk

oplevelse. Dette sjælevenskab med ligeværdighed,

gensidighed samt forbindelsen

mellem den indre rejse og den ydre nødvendighed.

Bent Walbom

Tirsdag den 6. om aftenen mødtes jeg

med pilgrimsvandrere fra hele landet. De

var samlet til en smuk orgelkoncert i Mariager

Kirke. Fire pilgrimme overnattede i

Birgitta-herberget og to i Buggesgård. Efter

morgenkaffe hos mig gik vi til andagt i

Mariager Kirke ved Lise Palstrøm. Vi vandrede

langs Mariager fjord til Hobro vandrerhjem

i fordybelse, bøn og eftertanke.

Dér boede jeg på værelse med en præst

fra Bellahøj, som arrangerer pilgrimsvandringer

med stor tilslutning. Efter en andagt

i Hobro kirke gik vi til ro.

Morgenmaden blev leveret af en følgebil

fra Mariager. Mætte kunne vi vandre til

Sdr. Onsild Kirke. Her en smuk andagt

med præst, kirketjener og organist. En meget

følsom oplevelse med fordybelse og Nordiske pilgrimme fra Birgittavandringen.

Pilgrimmene er nu nået til Rødding - den sidste dag på vandringen inden målet - Viborg.

FORMIDDAGSHØJSKOLEN

ET FÆLLESSKAB MED INDHOLD

Igen i år har vi mulighed for at tilbyde deltagelse i kirkens "formiddagshøjskole". Vi mødes

ca. hver anden torsdag 10.30 -13.15 til sang, gæsteforedrag, frokost og en god snak.

Man melder sig ikke til, men kommer, som man er. Det koster lidt hver gang som et bidrag

til udgifterne ved arrangementerne og frokosten.

Programmet, indholdet og formen i "formiddagshøjskolen" udarbejder vi selv, forslag er

altid velkomne.

Arrangementerne foregår i sognegården i Mariager og er i øvrigt i samarbejde med Mariager

Kirke.

Vi håber at se rigtig mange, både kendte og også gerne nye, som vil være med i et fællesskab

med indhold.

På vegne af - Lene, Jørgen & Birgit, Bent, Grethe, Karen-Elise, Poul, Randi, Stine, Søren.

Program efterår 2010

2. september: Chr. Christiansen, Mariager-borger og lærer her igennem mange år med et

solidt kendskab til byens historie og kultur. Som pensionist fik Chr. Christiansen en ny

karriere som entertainer, for han giver gerne både en fortælling og en sang til bedste. Nis

Petersen og hans tilknytning til egnen har Christiansen et særligt kendskab til, og han vil

fortælle om ham både i ord og toner.

16. september: Aase Thomassen, forfatter med rødder i Sem v. Mariager, fortæller om La

Norma, der er født og opvokset i Randers, men som 14-årig blev sendt med en streng

lærermester og endte i USA som internationalt kendt trapezkunstner i cirkus.

30. september: Poul Smedegaard Andersen, musiker og historiefortæller, tidligere højskolelærer,fortæller

om Marius Fiil og Hvidstengruppen, og undervejs synger vi sange

som betød noget for ham: Jyden han er…, Det haver så nyligen regnet, m.fl.

14. oktober: Estrid Balslev, tidligere gymnasielærer, fortæller om den interesse for horrorhistorier

og spændingslitteratur, hun har haft, siden hun var barn, og hun læser op af

egne og andres spøgelseshistorier

28. oktober: H. C. Petersen, tidl. forstander på Borremose Ungdomsskole, tidl. sognepræst,

bosiddende i Hvalpsund. Det handler denne gang om Storm P., som han brænder

for at fortælle om.

11. november: Grethe Jensen og Anna Hadsund fortæller om et besøg hos Amish-folket.

Amish er en religiøs gruppe, hvis livsførelse er temmelig speciel. De bor i dag kun i USA

og Canada og med en levevis og kultur uden moderne teknologi, men med traditioner

for håndværk og brugskunst. "Vi landede i et idyllisk hjørne af USA og blev meget optaget

af dette folk. Det er mødet med og respekten for disse mennesker, vi gerne vil videregive

i vores dias-foredrag."

25. november: Annette Broberg Knudsen fortæller om sit liv som diakonisse, forfatter,

oversætter og journalist, og om sit forfatterskab, der rummer både børnebøger, eventyr,

en kriminalroman og salmer.

9. december: Julehygge med fortællinger og sange om julen.

22 23


Skaberens palet

Med smil på læben

sad skaberen med sin palet

og klemte farver ud af tuberne,

først gult, så blåt, så rødt

de tre primære farver –

så blanded’ han af blåt og gult

til sidst den grønne

og malede sit billed’

- med brede penselstrøg

og fine små nuancer –

til livets pris.

ooooooooooooooooooooooooo

Den modne rugmark

trak solen ned på jorden

lod vinden risle gennem aksene

og lokked’ toner ud af lærkerne,

der lettede og landed’

i rugens bølger

som små delfiner

som flyvefisk i spring.

Vi gik i gåsegang

igennem marken

og laved’ spor af grønt

i alt det gyldne;

vi gik mod fjorden,

der havde trukket

en skyfri julihimmel

helt ned på jorden

et væld at mættet blåt,

et sommerhvælv -

Vi nåede skrænten,

hvorfra vi kunne skue

den vide horisont,

som strakte sig

så langt, som øjet kunne nå,

og gav os forsmag på,

hvad evigheden indebærer,

en vidtstrakt generøsitet

en harmoni, en mulighed,

en kærlighed og nåde,

der grænseløst

gi’r sammenhæng og frihed.

Så gik vi hjem

med sindet fyldt af glæde,

vi gik igennem nåletræsplantagen,

den smalle sti var næsten væk,

for friske grønne skud,

der skød fra træerne

på begge stiens sider

ku’ lige nå hinanden

med fingerspidserne;

de rakte sig og strakte sig

og prøvede at sluttes

i hinandens favntag;

og granens skud var lyse lysegrønne,

for håbet havde givet dem sin farve.

Vi samled’ alle disse indtryk

fra sommeren

og gemte dem i vores hjerter:

den varme, gule sol

som rugen tog imod,

Madsen

det himmelblå,

som fjorden kaldte sit,

det grønne håb,

som inspirered’ løvet,

Guldberg

og vi besegled’ denne livets skønhed

med kys, der tog sin røde farve

af selve kærligheden. Vibeke


Og hvad så nu, lille du?

Ja, det var så det.

I al sin enkelhed og uden de store sværdslag

står der så 9 tons fremragende kristeligt,

anvendeligt, franskproduceret (dansk

betalt) orgel på vestpulpituret i vores ”beskedne,

ydmyge, lille, undselige landsbykirke”.

Hvor svært kan det være? - som ungdommen

plejer at sige.

Jamen, det var heller ikke spor svært.

Få idéen og udfør den!

Det tager et par år eller 10 - men var det

så det hele værd?

www.millionøsemetoden.dk

Min daglige avis gør sig i øjeblikket ukristelig

(for det er Information) morsom

over nogle damer, der har taget initiativ til

at lave en hjemmeside, der hedder

www.millionøsemetoden.dk.

Og det er skam ganske underholdende,

hvad de kommer op med af stupide usammenhængende

citater i profittens hellige

navn.

Jeg tillader mig at citere fra deres forside:

”Kunne du tænke dig at være Millionøse?

At leve et liv med flere penge og mere

tid? Så er du kommet til det rette sted.

Det er nemlig vores speciale.

Millionøsemetoden er en ny, helhedsorienteret

vej til rigdom.

Vores passion er at vise dig, hvordan du -

uanset omstændighederne - kan hæve din

pengetermostat og få det Millionøse

Mindset, der giver dig millionøseideer og

millionøseresultater. Vi viser dig, hvordan

du kan foretage dette paradigmeskifte fra

middelklassegear til millionøsegear på en

måde, så du ikke kommer til at arbejde

mere, men mindre”.

Essensen må jo i al sin enkelhed være, at

du kan, hvad du vil, om det så er at blive

millionær - eller millionøse, hvis der er tale

om kvinder - på en måneds tid.

Tilbage står lige problemet med alle dem,

som ikke lige blev millionærer i samme

måned og med samme lethed. De er så

26

Her kunne have været et billede af nogle rige

millionøser, men konceptet bærer ikke næstekærlighedens

kontrafej.

I stedet bringes et billede af en million D-mark

fra mellemkrigstiden.

Indehaveren af denne seddel har utvivlsomt

været millionær (eller millionøse, hvis det var

en kvinde)

Gør den dig lykkelig?

bare enten ikke dygtige nok (eller ikke troende

nok, hvis vi nu skal blive en lille

smule teologiske).

På den anden side: hvor sjovt er det at

køre BMW, når alle de andre også gør

det? Ulighed gør godt - som en politiker

mente for nogle år siden, indtil hun fik at

vide af sin statsminister, at det mente hun

ikke alligevel. Synlig forskel, så er vi noget

(os på den grønne gren - eller os i den rige

verden).

Og hvad så nu?

Ja, faktisk lykkes det jo en gang imellem

for nogle at blive millionærer - fortjent eller

ufortjent.

En gang i mellem lykkes det for nogle - en

kirke, et menighedsråd, en organist - at tilvejebringe,

hvad synes umuligt.

Og nyhedens interesse er altid stor, og

evigheden er så uendelig lang.

Når dette blad læses, har der igennem

sommeren været en hel række orgelkoncerter

på det nye orgel.

Om det er nyhedens interesse, eller om til-

hørerantallet agter at holde sig, vil kun tiden

vise.

Interessen har i hvert fald været stor, og

begejstringen over instrumentet ligeså.

Hvor svært kan det være med et nyt orgel?

Kustode eller musiker?

De sidste par måneder har jeg følt mig lidt

mere som kustode end som musiker.

Som orglet er udformet, ses man jo ganske

tydeligt nede fra kirkerummet, når man

sidder og øver. Øjne i nakken har jeg ikke,

men kombinationen af en rygmarvsfornemmelse

(og et ganske anvendeligt kamera

med monitor) gør, at jeg ofte fornemmer,

at folk står og kigger op på orglet.

Og der skal ikke mange invitationer til,

før folk stiger til vejrs for at betragte orglet

på nærmeste hold. Og stort og mægtigt er

det jo. Der er meget at fortælle, og folk er

glade for at lytte og betragte.

Mange gange har jeg måttet give et nummer

og mangen en lille ”tak-for-musikken”

klapsalve har lydt.

Så langt så godt.

Hvad så nu, lille du?

På et tidspunkt sagde jeg til et par uforberedte

menighedsrådsmedlemmer - at ”når

vi nu begynder den næste orgelsag så …”

Vel vidende, at dette projekt både er et

”once-in-a-lifetime”-projekt og sandsynligvis

også eneste gang, det kommer til at

ske i Skandinavien. Hvad så, når nyhedens

interesse har lagt sig?

Der er jo ingen tvivl om, at dette instrument

ikke alene er ment som ledsagelse til

”Den signede dag” på en forkølet efterårs-trinitatis-søndag,

men tænkt som et instrument

på instrumentets egne præmisser,

og orglet er jo en del ældre end den

danske folkekirkeordning - ja, ældre end

en ganske berømt barnefødsel i Betlehem.

Fødselsdepression

Når folk spørger mig, om jeg nu er verdens

lykkeligste mand, må jeg skuffe dem. Et

stort potent orgel alene gør mig ikke lykkelig.

I virkeligheden er jeg stigmatiseret

som med en kvindelig fødselsdepression. I

27

runde tal har jeg (og andre) båret på orglet

i 9 måneder, og det fik en lidt hård fødsel.

I hvert fald var det meget dårligt vejr, da

det blev leveret, så en vis form for tomhed

nu adrenalinen har lagt sig, kan jeg ikke

helt sige mig fri for.

Jeg har for mange år siden defineret for

mig selv - og også udtalt så tydeligt, at jeg

ikke lige kan rende fra mine ord (det lader

jeg andre erhverv om), at Mariager kirke

er min sidste organiststilling.

Nu mere end nogensinde vil det have sin

rigtighed. Så må menigheden enten glædes

eller ærgres alt efter temperament.

Hvis nogen forærer dig en Ferrari, skal der

en del til at foretrække et udslidt folkevognsrugbrød.

Og vi er instrumentmæssigt i Ferrari-klassen,

og dem kører der ikke vanvittigt

mange af i Jylland, Danmark eller Skandinavien.

Fremtiden kalder

Alting har en ende, som Shubidua engang

i fordums tid sang, og enden på første

sommerkoncertsæson har indfundet sig,

og det er blevet tid til at kigge fremad.

I øjeblikket er næste sommers koncerter i

støbeskeen, men inden da vil der også

være musik i kirken. Og musik er vigtig,

og Mariager kirke er et af de få - om ikke

det eneste sted i Mariager - hvor der kan

høres rigtig levende klassisk musik. Spillet

af rigtige levende mennesker, der både

kan spille mange rigtige noder, men heldigvis

også ind i mellem nogle forkerte. Erare

humanum est. Det er menneskeligt af

fejle. Vil du høre noget fejlfrit, så køb en

gennemredigeret cd.

Millionøserne del II

Forskellen på millionøsemodellen og en hel

del af os andre er, at millionøserne næppe

gør andre end sig selv til millionærer. Mit

bud er, at når metoden har suget tilstrækkeligt

med penge ud af en række dumme

kvinder, der faktisk tror på, at der er en

genvej til millionen, så nedlægger millionøserne

sig selv og går grinende ud af

banken.

Vi andre fattigrøve kan til gengæld gå i


Orglet set fra en lidt anden og skæv vinkel. Billedet er taget af Troels Langvad.

seng med en formodning om, at vores

daglige virke virker for andre end os selv.

Nogen ved at arbejde socialt (eller næstekærligt

selvom det er blevet et politisk betonet

fy-ord) andre ved at arbejde med

undervisning, underholdning, sport, idræt

og endnu andre med dette mærkelige begreb:

kultur. Ingen bliver millionær af at

lytte til eller spille orgelmusik i Mariager

kirke, men forhåbentlig bliver nogle mennesker

en oplevelse rigere.

Var det så det hele værd?

Ja, det var det. Og det var det af flere

grunde.

Uden at der skal gå pekuniært købmands-

28

skab i det hele, så har Mariager fået sig et

tiltrækningsobjekt af format.

Mange organister fra hele verden har allerede

været her, men også almindelige

mennesker kigger en ekstra gang ved synet

af orglet.

Alternativet havde jo været at sætte sig

med hænderne i skødet for 10 år siden og

ikke bruge en krone - måske heller ikke

fornøje.

Hvad ville det have været værd?

Har du ikke set og hørt instrumentet

endnu, vil der helt sikkert blive rig lejlighed

til det. Også efter at nyhedens interesse

nu langsomt fortoner sig.

Af organist Mikael Ustrup

Duftende

Sommer

Det er vist ingen hemmelighed for dette

blads læsere, at jeg har en faible for øen

Endelave, hvor jeg har boet i ti år for snart

tyve år siden - og at vi jævnligt ferierer der.

Det er imidlertid også her, jeg befinder mig

netop nu, og hvor næste indlæg til kirkebladet

skal skrives for at nå at overholde

deadline, og hvad er da mere naturligt end

at give et duftende indtryk af min netop afsluttede

tur det halve af øen rundt.

Duftende - det er det ord, der absolut først

falder for, og duften kommer fra den vidunderlige

mængde af forskelligartede og

forskelligfarvede sommerblomster, der

gror i stort flor på de lave strandenge. Den

stærkeste duft kommer fra gul snerre, og

den breder både duft og syn over så store

arealer, så man næsten ikke tror sine egne

øjne - og næse! Lilla og lyserød oksetunge

står side om side med både hvid og lyserød

røllike, mens den lilla knopurt netop er ved

at springe ud i læ af den store grønne og

røde syre, der er allersmukkest, når den er

tofarvet. - I bunden står pink bakkenelliker

og bedårende små gule potentil, der ivrigt

flankeres af den dunede lysebrune harekløver

- det er ikke muligt at se eller lugte

sig mæt!

Eksotisk skov

Fra de frodige strandenge går turen ind i

øens eneste skov, og den har altid været

spændende - sådan lidt troldeskovsagtigt

med masser af krogede eg og elletræer samt

alverdens andre slags mere eller mindre almindelige

træer som kvalkved, vild æble,

røn, birk - og ikke mindst et fantastisk flor

af kaprifolier. Når man tidligere kørte ind i

29

denne skov, gik træerne sammen over hovedet

på én, og man følte næsten, man befandt

sig i en tunnel af grønt. - Sådan er det

ikke mere, efter at skoven ved den store

storm i 2002 blev overskyllet af havet (noget

ingen af de nulevende på mere end 90

år havde oplevet i deres levetid på øen!) og

alle rødder stod i saltvand i flere år derefter.

Da jeg så skoven den efterfølgende sommer,

fik jeg nærmest et chok - alle eg og elletræer

var gået ud, tilbage stod en spøgelsesskov

på ca. 50 tønder land - jeg skal love

for, at der var lyst i skoven - og et dybt deprimerende

syn.

Nu, ca. 8 år efter, er en del af elletræerne

begyndt at sætte grønt - fra bunden og en-


kelte store grene lidt op ad stammen – og

nogle få af de meget store egetræer ser ud

til at overleve og så småt begynde at sætte

blade igen - men det mest fantastiske er kaprifolierne!

- Her kommer det eksotiske:

På mange af de udgåede ege og elletræer

har kaprifolierne fået frit spil, og de vokser

op i 10-15 meters højde og vælter nærmest

et kæmpeflor af blomster ned over de grå,

udgåede stammer - det er et overdådigt syn

- man glemmer faktisk helt, at det er så

sørgeligt, at en hel skov gik ud - naturen

reparerer selv - - -

Da jeg forlader skoven og kommer ud på

vejen, går jeg i en anden slags ”skov” -

nemlig en skov af den ubeskrivelige evighedsblå

cikorie, der pryder begge vejsider

på det smukkeste - -

- og ellers skinner solen hele tiden herovre

og der bades og holdes fri - -

Fuglene i Alstrup krat

Jeg tror, de har accepteret os - dyrene heroppe.

- I hvert fald ser vi dem i stor mangfoldighed

meget tæt på.

Fuglene er jo et kapitel for sig: Musvågens

unger har sammen med forældrene underholdt

os nærmest døgnet rundt med deres

flyveøvelser og frydeskrig, når de legede i

luften - fasanhønen stod pludselig en dag

lige udenfor vinduet med tre små vidun-

30

Foto: Peter Marczak.

derlige klumpede kyllinger og sonderede

terrænet for, hvor hun nu skulle flytte sig

og sin familie hen (hvorfor var der i øvrigt

kun tre, har kragerne mon været på spil?)

Den ivrige flagspætte, der ustandselig frekventerede

fodergrenen i foråret, kvitterede

ved at tage hele familien - fire flagspætteunger

samt konen - hen til præsentation

på fodergrenen på én gang. - Det var

et syn!

En solsort var skyld i, at vi ikke fik kajakkerne

i vandet - den havde nemlig bygget

rede i den ene af dem, og de hænger i vores

carport oppe under loftet, så vi havde stor

fornøjelse af at hilse på solsorten, mens den

lå på æg. Hver gang vi steg ud og ind af bilen,

hilste vi pænt på den rolige solsort, der

lå og kiggede på os med et plirrende sort

øje, der signalerede, at når det nu ikke

kunne være anderledes, ja, så måtte hun jo

acceptere vores tilstedeværelse. - Da ungerne

kom, krøb vi nærmest ud og ind af

bilen for ikke at forstyrre dem, men de

spærrede blot gabet højere op og var ret ligeglade

med os, bare de fik mad!

Så er der jo alle de andre, der til stadighed

gæster os og vores fodergren - musvit,

spætmejse, sumpmejse, bogfinke, blåmejse

- og som kommer med hele deres afkom

for at vise, hvor man kan få mad i dårlige

tider. Jeg kan aldrig blive træt af at se de

små dunede lyse, lyseblå og lysegule fugleunger

sidde dirrende med udspredte vinger

og gabende næb blive fodret - for derefter

selv at overtage ansvaret for maden! Det er

vidunderligt at være vidne til sådan en proces

- og jeg fylder fodergrenen lige så hurtigt,

som den tømmes - og det gør jeg jo

lige så meget for min egen skyld, for fuglene

skal nok selv finde føde i naturen, hvis

jeg ikke giver dem det - -

- - og dyrene i Alstrup krat

- og det er altså ikke kun fuglene, der synes

at have accepteret vores tilstedeværelse

heroppe i Krattet. - Vi ser jævnligt harer

hoppe fredsommeligt rundt og gnave lidt

af vore træer(!), og det er jo faktisk skønt,

for harer har i nogle år været en ”mangelvare”

i vores natur.

For nogle morgener siden hørte vi postyr

ved fodergrenen, og selvom det var meget

tidligt på dagen, måtte vi lige se, hvad der

var galt, og da vi lindede forsigtigt på gardinet,

så vi den smukkeste røde ræv stå og

spise af fedtet, det drysser ned fra mejsekuglerne

- og det er ikke den eneste gang,

31

vi har set dens hale forsvinde mellem

træerne i bunden af skovhaven. - Andre

morgener vækkes vi af vred ”gøen” fra en

brunstig buk - ja, en morgen endda af to rivaliserende

bukke, den ene så tæt på, at det

lød, som om den stod lige udenfor vinduet

- igen ud af sengen for at se - og der stod

en flot seksender lige midt på græsset og

skældte voldsomt ud på en rival, der åbenbart

stod lige inde i skoven, for den svarede

ret lydeligt. Om det kom til kamp på andet

end ”ord”, ved jeg ikke, men de blev ved

længe at duellere på lyd. - I øvrigt havde vi

jo i foråret set på bestemte træer, at der var

bukke i reviret, og det var måske ”vores”

buk, der forsvarede sit sted.

Nu har det jo været ”udevejr” langt det

meste af sommeren, og derfor er det des

dejligere, at dyrene alligevel viser sig,

selvom vi er her - det må jo betyde, at vi er

blevet integreret - eller det hedder måske

assimileret, fordi vi måske kommer til at

”falde i” med naturen!?


Sjælden gæst

Den mest sjældne oplevelse havde vi dog

lige for nylig - vi sad ved vores vinduespost

ved fodergrenen og læste avis, og pludselig

ser vi ud af øjenkrogen noget lysebrunt bevæge

sig lige udenfor vinduet. Vi kigger op

samtidig og siger som med én mund: Jamen

det er jo et DÅDYR! - Det har jeg kun set

én gang på disse kanter - i Skrødstrup skoven

- hvor jeg for mange år siden så tre på

én gang.

- men altså - her står et ualmindelig smukt

eksemplar, en feminin lysebrun då med

lyse pletter drysset ud over ryggen, der

markeres af en sort stribe, der ender i en

sort ring om halen, og den sorte farve

fortsætter i en sort halemanke midt i det

hvide spejl. Hun står i første omgang lige

med halen til, så det er helt tydeligt, at der

står ”111”, som man siger, der står bag på

et dådyr. Hun er så graciøs og gazelleagtig,

da hun langsomt bevæger sig ned mod skoven,

at man føler sig hensat til de store

stepper.

Dådyret er ikke sjældent i Danmark - vi

har bare ikke set dem her, så for os var det

en sjælden oplevelse, endskønt vi færdes

ofte i skoven.

Vi har også haft besøg af en lille yndig hermelin

nogle gange - og jeg har for øvrigt

set flere hermeliner i år end i mange år -

desværre var de fleste overkørt på vejen,

men man skulle jo tro, at bestanden har

været større i år end normalt, måske har

der været mange mus at leve af, da de har

overvintret godt og lunt under sneen. Hermelinen

har det som rådyret, den føder

kun unger, når der er føde nok at få, ellers

afsnører den fostret.

Eftersommer

Og så er det pludselig blevet august, og

lyngen er så småt ved at springe ud, blåbær

og tyttebær er plukkemodne - vore skovhindbær

har manglet vand, så de har ikke

givet meget i år, men derimod bugner det

med skønne hyben, og snart skal vi ud at

kigge efter svampe. - På samme tid blomstrer

en kæmpedigitalis i vores skovhave,

32

den er så stor og mangfoldig, og den kan

slet ikke holde igen med blomstringen,

selvom dens tid er ved at være forbi for i

sommer, og jeg måtte have fotografen til at

tage et billede!

Og sådan er det heldigvis, der er altid noget

nyt at glæde sig til, når man bor lige

midt i Vorherres skønne natur og bare kan

lukke sin dør op og gå lige ud og opleve

nye som kendte ting i vort lille paradis i

Alstrup krat!

En tropenat i søvnløshed

og nattergaletriller,

en morgenmosekonebryg,

en sommerkukker tæller,

det er ved Gud vort sommerliv,

en drøm om Paradiset

før livet blev forliset.

En smag af nøgenbrunet hud,

hos den du fik for livet,

et koldt glas hvidvin på en strand,

en vingesang af svaner,

det er ved Gud lidt evigt liv,

en smag af Paradiset

før livet blev forliset.

En sommerdag i gyldensol

og lette lammeskyer,

mens køer nipper grønne skud,

og svaler huller diger,

det er ved Gud en lykkestund,

et syn af Paradiset

før livet blev forliset.

God eftersommer!

(KEL)

Britt Lægsgaard

Nyhedsbreve

Tilmeld dig koncertnyhedsbrevene

på hjemmesiden.

www.mariagerkirke.dk

33

Foto: P. U. Toubøl.


Siden sidst

Døbte

Magne Skou Egelund

Marie Holt Andersen

Victoria Bilidt Awad

Johannes Bastian Raahauge Jakobsen

Benjamin Birkegaard Nielsen

Marius Roulund Andie Pedersen

Viede

Anette Kjær & Peter Kjærsgaard Sørensen

Britta Orholt Vilslev & Mike Randrup Christensen

Lise-Lotte Reinholt Møller & Thomas Peter Markvard Skjødsholm

Sara Vestergaard Poulsen & Allan Bergmand Rasmussen

Anni Raahauge & Morten Jakobsen

Majken Birkegaard Hald Laursen & Benny Nielsen

Carina Verup Frederiksen & Jarl Simonsen

Sara Ankjær Sørensen & Steen Frydenlev Langberg

Monica Lindstrøm Christiansen & Peter Bøcher Christiansen

Velsignede

Henny Jenny Due Larsen & Bendt Due Larsen

Lotte Christensen & Jan Moesgaard

Begravede

Jytte Dalsgaard Bach, Assens Kirkegård

Karl Grønbech Staal Mygind

Børge Egon Jensen

Bodil Damsgaard Jørgensen født Olsen

34

Noa Skovsgaard Linding

Pelle Korsgård Maribo

William Bundgaard Øbo

Balder Skou Veirum Larsen

Frederik Gommesen

Christian Christensen

Georg Juncher

Else Andersen

Kirsten Stamer Hedin

Orgelindvielseskoncerterne har været en fantastisk oplevelse og med utrolig mange koncertgæster.

Her klapper flere end 200 begejstret af Søren Chr. Vestergaard

Sognepræst

Stine Tougaard

tlf. 61 72 11 53

stine@mariagerkirke.dk

Mariendalsvej 4,

8940 Randers SV

Træffes efter aftale

Sognepræst

Lise Palstrøm

tlf. 25 54 50 71

lise@mariagerkirke.dk

Kroagervej 55,

8983 Gjerlev

Afløser ved ferie, sygdom

m.v.

Kirketjener

Karsten Karstensen

tlf. 24 24 40 97

karsten@mariagerkirke.dk

Vibevej 5, Assens,

9550 Mariager

Kirkegårdsleder

Kirsten F. Nygaard

tlf. 98 54 15 35

kirsten@mariagerkirke.dk

Kirkegårdskontoret,

Kirkebakken 6,

9550 Mariager

Kirkeværge

Kim Koldsø

tlf. 98 54 28 18

kim@mariagerkirke.dk

Vejrmøllegården 23,

9550 Mariager

Adresseliste

Præste- og kirkekontor: Fuglsangsgade 3. 9550 Mariager. Tlf. 98 54 11 53

Sognepræst

(nyansat fra 1. oktober)

tlf. 21 44 10 54

Læs på

www.mariagerkirke.dk

Sekretær

Elsebet Hesselberg

tlf. 98 54 11 53

elsebet@mariagerkirke.dk

træffes torsdag kl. 10-14

eller efter aftale

Organist

Mikael Ustrup

tlf. 61 35 54 47

mikael@mariagerkirke.dk

Digtervænget 55,

9550 Mariager

Menighedsrådsformand

Peter Ulrich Toubøl

tlf. 98 54 15 59

mhr@mariagerkirke.dk

Bjerregårdsvej 4,

9550 Mariager

Kasserer

Sven Kjærgaard

tlf. 98 54 25 40

sven@mariagerkirke.dk

Vestparken 68,

9550 Mariager

Regnskabsfører Lene Smidt

tlf. 96 68 63 22 · ls@rrhavndal.dk · Regnskabskontoret · Vellinggårdsvej 2A, 8970 Havndal

Sognegården: Kirkegade 6, 9550 Mariager · Kirkens hjemmeside: www.mariagerkirke.dk


Højskoleaftener 2010-2011

Tirsdag den 11. januar:

Journalist og forfatter

Flemming Chr. Nielsen

Velkommen til endnu en sæson

med spændende, udfordrende

og underholdende oplæg.

Tirsdag den 14. september:

Digter Jens Rosendal

Tirsdag den 5. oktober:

Lærer Ruth Kirkedal

Tirsdag den 16. november:

Præst og tidl. jægersoldat

Stephen Egede Glahn

Tirsdag den 1. februar:

Præst Marianne Christiansen

Tirsdag den 15. marts:

Spillemand og sanger Hans Kaalö og

sanger og sangskriver Gert Willems

Alle aftener foregår i Sognegården - og vi starter kl. 19.30. Pris 250,- kr.

Tilmelding til højskoleaftenerne kan ske fra 1. september til

Jørgen Kruse, tlf. 98 54 11 60, eller Britt Lægsgaard, tlf. 32 16 95 50

Redaktion: Peter U.Toubøl, Stine Tougaard og Mikael Ustrup. Bladet uddeles af frivillige. Koordinator Vibeke Guldberg, tlf. 98 542128

Lay-out, dtp og tryk: Damsgaard Tryk, tlf. 98 5413 60

More magazines by this user
Similar magazines