Et startskud til at komme videre - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Et startskud til at komme videre - LandbrugsInfo

Ø90 Best Practice-forløb blev:

LandboGruppen

vil til samarbejde

Seks rådgivningsenheder

står bag Landbo-

Gruppen, den nye ejendomsmæglerkæde.

Målet er at blive landsdækkende

og skabe

bredt samarbejde.

til vækst

Ned med

kodødeligheden

På 10 år er kodødeligheden

mere end fordoblet,

men nu skal

udviklingen vendes.

Dansk Kvæg sætter

fokus på området.

På jagt efter

deltidslandmænd

- for alle i Dansk Landbrugsrådgivning

Et startskud til at komme videre

Antallet af deltidslandmænd

og landboere

er i vækst. En række

aftenmøder skal vi-

Side 3

se dem, hvad Dansk

Landbrugsrådgivning

har at tilbyde. Side 4

1/2008

Økonomiafdelingen i Dansk Landbrug Sydhavsøerne brugte fusion som anledning til at indlede et Ø90

Best Practice-forløb. De foreløbige erfaringer indikerer både faglig og integrationsmæssig nytteværdi.

Af Thyge Hansen

Da Lolland Falsters Familiebrug

og Sydhavsøernes Landboforening

i januar 2007 blev til Dansk

Landbrug Sydhavsøerne (DLS)

gav det stødet til et spændende

udviklingsprojekt i økonomiafdelingen.

- Vi stod og skulle køre to systemer

sammen og havde derfor

brug for et nyt, frisk tankesæt og

at finde standarder for, hvordan vi

gør tingene i den nye, fælles enhed,

fortæller Gert Klitgaard, leder

af økonomirådgivningen i

DLS.

Uha-oplevelser

Det overordnede mål var at finde

en fælles holdning til, hvordan det

gode regnskab og processen bag

det ser ud.

- Vi havde behov for at drøfte

en række aspekter omkring vores

måde at lave regnskab på,

og vi valgte at alliere os med proceskonsulent

Thomas Abildgaard

Rasmussen fra Landscentret, der

tilrettelagde et seksdages best

practice-forløb for afdelingens 35

assistenter og 25 konsulenter i ef-

Gert Klitgaard, Ulla Hansen og Birgitte Arildsen glæder sig over et vellykket Ø90 Best Practice-forløb.

teråret 2007. Vi indledte med en le om for nogen, siger hun med et der.

Ulla Hansen peger på, at en

forandringsdag, og behandlede smil.

- Det er vigtigt at slå fast, at formulering af best practice er en

senere en række faglige emner - Vi havde en meget god og best practice er vejledende. Op- stor fordel for nyansatte, der lø-

i grupper, der var sammensat på åben dialog, der viste, at der kungaver og kunder er forskellige, så ber ind i færre tvivlstilfælde, hvor

tværs af funktioner. Vi talte både ne være stor forskel på, hvordan der skal være plads til at komme der skal hentes hjælp. På samme

om generelle og mere specifikke vi greb opgaverne an - også selv lidt ud i rabatten, men helst ikke måde er det også lettere at overta-

emner, og senere drøftede vi tin- om man sad på samme kontor. ud på cykelstien i forhold til best ge et regnskab fra en anden medgene

i plenum, siger Gert Klitga- Det viste, at der er god mening i practice, siger Gert Klitgaard. arbejder. For arbejdsglædens og

ard.

at arbejde med best practice for

selvstændighedens skyld er det

Og de debatter gav mange at sikre en vis standardisering af Evaluerer efter sommerferien dog meget vigtigt, at best practice

øjenåbnere, fortæller Birgitte produkterne og minimere mulig- En af dem, der sjældent kommer ikke bliver en spændetrøje, men

Arildsen, registreret revisor og hederne for at lave fejl.

ud i rabatten er Ulla Hansen. Hun gode retningslinier, mener hun.

kvalitetetsansvarlig i DLS økono- Arbejdsgrupperne formulere- har mange års erfaring som regnmiafdeling.

- Uha-oplevelser var der nok tade

efterfølgende beskrivelser af

best practice på de enkelte områskabsassistent

i Lolland Falsters

Familiebrug.

fortsættes side 2

Side 3


| til • vækst

LEDER

Så behøver du kun

handle ét sted

”Det bliver masser af muligheder

for mersalg til eksisterende

kunder eller til at

sikre sig helt nye kunder.”

Sådan lyder essensen af

markedschef Dorte Marcussens

forventninger til

de 16 aftenmøder for deltidslandmænd,

der løber af

stabelen rundt om i landet

fra februar til maj. Temaet

for møderne er ”Forny din

ejendom – værditilvækst og

livskvalitet” og et af salgsargumenterne

vil helt sikkert

være, at DLBR byder på one

stop shopping i forhold til

de rådgivningsbehov, som

en landbo i fornyelsestanker

møder.

Hvad enten det handler

om finansiering, byggereglement

eller arkitektur er

der råd at hente. Sikkert

en stærk pointe overfor en

gruppe, der ofte har flere

penge end timer til rådighed,

og værd at tænke på

i udvikling og markedsføring

af nye, spændende rådgivningstilbud

til en vigtig,

voksende kundegruppe.

Et sådant nyt tilbud har Kristian

Andersen i LandboSyd

været med til at sætte i gang.

Han har, i samarbejde med

den offentlige iværksætterrådgivning

i Sønderjylland,

afdækket behovene hos

iværksættere på landet, og

en vigtig læring er, at rådgivningscentret

faktisk har

(næsten) alle de nødvendige

kompetencer i huset. De

skal bare bindes sammen

på en ny måde. Projektet er

mundet ud i, at LandboSyd

nu er klar med et decideret

rådgivningstilbud til potentielle

iværksættere.

Fornyelse og nytænkning

– personligt og rådgivningsmæssigt

– er i det hele taget

i fokus i årets første nummer

af tilvækst. Redaktionen

ønsker alle god læselyst.

Venlig hilsen

Thyge Hansen

Udgiver:

Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N

Tlf. 87 40 50 00,

www.landscentret.dk

Redaktion:

Thyge Hansen, (ansvarshavende), Troels Grøn-

et startskud til at komme videre, fortsat fra forsiden

- Jeg synes samtidig, at selve

processen har været meget nyttig.

Gruppearbejdet, hvor medarbejderne

har ansvar for de enkelte

emner, har fungeret fint. Samtidig

har hele projektet været virkelig

givende i forhold til at lære

hinanden at kende på kryds og

tværs. Så socialt og kulturmæssigt

er vi er blevet bragt tættere

sammen, siger Ulla Hansen.

Birgitte Arildsen ser også en

positiv bundlinie, når hun gør

foreløbig status over projektet.

- Vi er kommet langt, men vi

skal fortsat arbejde videre i de

kommende år. Best practice er ikke

en konstant størrelse. Den skal

løbende udvikles, siger Birgitte

Arildsen.

Det er besluttet, at arbejdsgrupperne

efter sommerferien

skal evaluere om best practice-tiltagene

har båret frugt. Gert Klitgaard

er dog ikke i tvivl om, at

DLS får gavn af at have taget hul

på best practice-øvelsen.

- Det har været et glimrende

startskud til at komme videre

Forleden kunne man i forbindelse

med et direktørmøde markere, at

arbejdet med masterplanen nærmer

sig en vellykket afslutning.

De rådgivningsenheder, der allerede

har tilsluttet sig for at tiltræde

planen, underskrev den ved en

uformel reception på Landscentret.

På billedet signerer Dorit

Greve, direktør for LandboFyn,

masterplanen, mens Frank Bennetzen,

formand for Partnerrådet

og administrerende direktør på

Landscentret er klar med champagnen.

bæk, Kjeld Bagh, Hans Peter Bay, Lea Sørensen.

Du kan maile ideer og kommentarer til

Thyge Hansen, thh@landscentret.dk

Layout:

Leicht Design, 8622 7900

Produktion:

GP-Tryk A/S, Grenå

Oplag:

Best practice forløb i DLBR

Landscentret, ØkonomiIT udbyder udviklingsforløbet ”Ø90

Best Practice – større effektivitet og bedre regnskaber” til alle

rådgivningscentre. Det er dette forløb, som Dansk Landbrug

Sydhavsøerne har gennemført.

- Forløbet tilpasses til det enkelte centers ønsker, men formålet

er altid at sikre en høj, ensartet kvalitet i regnskabsprodukterne.

Forløbet indledes med en afklaring af, hvilken slags

regnskabsprodukt centret ønsker at levere, hvorefter alle medarbejdere

i økonomigruppen deltager i fastlæggelsen af den

praksis, der bedst sikrer den ønskede kvalitet. En afgørende forudsætning

for succes er commitment fra ledelsen til at bruge de

nødvendige ressourcer, siger Thomas Abildgaard Rasmussen,

Landscentret, der har fungeret som proceskonsulent på Dansk

Landbrug Sydhavsøernes Ø90 Best Practice-forløb. Forløbet varer

som udgangspunkt i alt seks dage.

Hør nærmere hos Thomas Abildgaard Rasmussen, tlf. 87405513,

tar@landscentret.dk. Han kommer gerne ud og laver en gratis

og uforpligtende præsentation af konceptet.

med at udvikle og forbedre vores

virksomhed og de produkter, vi

tilbyder kunderne.

Champagne for masterplan

3.500

til•vækst kommer 8 gange om året. Næste nummer:

15. marts 2008.

Bladet sendes til alle landbrugscentre og udvalgte

institutioner og personer med tilknytning til dansk

landbrug. Artiklerne i til•vækst kan frit citeres

med angivelse af kilde.

Fotos:

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret


LandboGruppen vil favne bredt

Den nye mæglervirksomhed lægger op til samarbejde med alle interesserede centre.

Af Thyge Hansen

LandboGruppen skal hurtigt blive

landsdækkende og være et aktiv

for hele Dansk Landbrugsrådgivning.

Sådan lyder programerklæringen

fra Erik Lydiksen, direktør

for den nyetablerede LandboGruppen

A/S og vicedirektør

i LandboSyd, der er en af seks

rådgivningsenheder bag den nye

mæglervirksomhed.

- LandboGruppen er etableret

som et modspil til de private

mæglervirksomheder. Det er

dem, vi skal konkurrere med, og

vi ønsker at samarbejde så bredt

som muligt med alle centre. Dem

betragter vi ikke som konkurrenter,

men kolleger. En baggrund

for etableringen er naturligvis også,

at vi vil sikre landmændene de

bedste handelsbetingelser. Vi er

en integreret del af rådgivningen,

siger Erik Lydiksen.

Organisatorisk er LandboGruppen

A/S ejet af de deltagende centre

gennem en række anpartsselskaber.

LandboGruppen Syd Aps.

er eksempelvis LandboSyds selskab.

I konstruktionen lægger

man op til, at centre der ønsker at

være med i LandboGruppen kan

indgå i ejerkredsen bag anpartsselskaberne.

Indtjening sker lokalt

- En anden mulighed er at indgå

en samarbejdsaftale. Dermed får

man naturligvis ikke del i overskuddet

i anpartsselskabet, men

sikres en attraktiv henvisningsprovision.

Man kan altså være

med på flere niveauer. Vigtigst for

os er, at vi holder et stort forretningsområde

i landbrugets eget

system, og der skal ikke genereres

overskud i aktieselskabet. Indtjeningen

skal ligge lokalt og kom-

me de enkelte centre og foreninger

til gode, fastslår Erik Lydiksen.

LandboGruppen er etableret af

seks jyske enheder, men det er en

klar ambition, at blive landsdækkende

hurtigst muligt.

- I løbet af 2008 ønsker LandboGruppen

også at være etableret

på Sjælland og Fyn, og vi satser

naturligvis på at få en bred

ejerkreds bag disse enheder, si-

Køer skal dø mindre

Indsats for at skære en femtedel af

dødeligheden i danske kvægbesætninger

netop skudt i gang.

Af Troels Grønbæk

Først gjaldt det kalvene. Nu er turen

kommet til også at gøre noget

for deres mødre.

Det er dødeligheden det handler

om. Og for køernes vedkommende

er tallene nedslående: På 10 år

er deres dødelighed steget fra 2,5

LandboGruppens foreløbig 15 medarbejdere fotograferet på LandboSyd. I

løbet af 2008 skal de efter planen også have kolleger på Sjælland og Fyn.

til 5,6 procent.

Det er der ganske vist gode forklaringer

på: Således er kravene

til koens transport- og slagteegnethed

steget i de senere år. Det

betyder, at landmænd i stigende

grad selv afliver dyr med skader.

Samtidig er besætningerne vokset,

så de gennemsnitligt tæller

betydeligt flere dyr. Og udvidelser/sammenbringning

af køer

i nye staldsystemer koster erfaringsmæssigt

koliv.

ger Erik Lydiksen, der er specielt

glad for, at Landscentret har valgt

at være en del af LandboGruppen.

Det har været med til at sikre en

god eksponering af den nye virksomhed,

vurderer han.

- Samtidig er vi glade for, at

LandboGruppen er blevet et tilvalg

til Masterplanen. Det understreger

vores ønske om at initiativet

skal komme hele rådgivningen

til gavn.

Forklaringerne til trods har

Dansk Kvæg nu erklæret kodødeligheden

krig, og af den formulerede

branchepolitik fremgår, at

dødeligheden skal reduceres 20-

25 procent over de næste tre år.

Ingen Fanden på væggen

Centralt i denne indsats står dyrlæge

Henrik Lassøe Martin og

landskonsulent Peter Stamp Enemark,

Landscentret, Dansk Kvæg.

De sidder begge med i styregrup-

Bag LandboGruppen står

LandboSyd, Heden & Fjorden,

LRØ, LandboNord,

Jysk Landbrugsrådgivning

og Landscentret. Erik

Lydiksen, LandboSyd, er

direktør for LandboGruppen

A/S. Torben Jensen,

Jysk Landbrugsrådgivning

er formand for bestyrelsen.

LandboGruppen

markedsfører sig i øjeblikket,

blandt andet med

præsentationsbrochurer,

der udsendes til alle jordbrugere.

Det er en lovændring fra

2006, der betyder, at landmandsejede

selskaber nu

kan varetage hele processen

omkring formidling af

landbrugsejendomme.

pen for det, der ikke bør kaldes

en kampagne, men et ”fortløbende

fokus”.

- En kampagne er noget, der slutter.

Det er ikke tilfældet her: Hvis

vi når målet, sætter vi et nyt mål,

forklarer Peter Stamp Enemark.

Første skridt i processen har været

at lokalisere de 5 procent af

kvægbesætningerne, der har

fortsættes side 4

til • vækst |


| til • vækst

Køer skal dø mindre

fortsat fra side

størst kodødelighed. Det er denne

gruppe (cirka 250 besætninger),

indsatsen vil rette sig imod.

- Mælkeproducenterne er blevet

orienteret om, hvad der skal ske

via et brev, der går ud til alle den

18. februar . Herefter får de 250

en henvendelse om, at vi ønsker

at besøge dem – en henvendelse

som også tilgår deres dyrlæge og

rådgiver, forklarer Henrik Lassøe

Martin.

Han understreger, at der ikke er

grund til at male Fanden på væggen.

- Rigtig mange besætninger kan

bare det med dyrevelfærd. Men

de der har problemer, skal hjælpes.

Kælvning i fokus

De fleste dødsfald i kobesætninger

sker i de første tre-fire måneder

efter kælvning. Derfor vil fokus

i rådgivningen til landmænd

med høj dødelighed være på,

hvad han kan gøre, dels før kælvning

og goldning, dels når koen

overgår til almindeligt produktionsdyr.

- Det kan handle om tilvænning til

store mængder foder og måske et

særligt indrettet afsnit af stalden

til køer, der lige har kælvet – og

så skal landmanden i det hele taget

lære at være ekstra opmærksom

på koens signaler i den periode,

understreger Peter Stamp

Enemark.

Alle kvægrådgivere i de berørte

besætninger vil i princippet være

involveret. De vil blive bakket

op med metoder og værktøjer af

gruppen på Landscentret. Heri

vil gode eksempler spille en vigtig

rolle.

Også de involverede bedrifters

dyrlæger bliver taget i ed: I mange

tilfælde er det dem, der ved

mest om besætningen. Derfor har

en indledende workshop haft deltagelse

af dyrlæger, og der er fuld

opbakning fra Dyrlægeforeningen

til initiativet.

Besætninger med problemer bruger

typisk ikke rådgivningen ret

meget. Derfor må der forventes

skepsis over for salg af rådgivning.

- Og det bliver landmanden, der

bestemmer. Vi ønsker at sætte

ham for bordenden, så han selv

sætter teamet og dermed får ejerskab

til processen. Men det sker

med et vis pres fra erhvervets side,

fastslår Henrik Lassøe Martin.

Skal det gamle bindingsværkshus peppes op med en udestue af glas? Og er det i det hele taget lovligt? Deltidslandmænd

og landboere kan få svaret ved en række temaaftener. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier.

Fra deltidslandmænd til helkunder

16 DLBR-centre inviterer fra februar

til maj måned de tusindvis

af deltidslandmænd til aftenmøder

under overskriften ”Forny din ejendom

– værditilvækst og livskvalitet”.

Af Troels Præst Andersen

”Det er så skønt at bo landet” lyder

et let omskrevet citat fra en

velkendt Troels Trier-sang. Citatet

slår samtidig tonen an for en

række aftenmøder rettet mod deltidslandmænd.

Mange af de i alt

30.000 danske deltidslandmænd

er inviteret til at møde op for at

hente inspiration og viden om arkitektur,

byggelovgivning og finansiering

i forhold til deres deltidsbedrifter.

Sådanne informationer

og råd bliver stadig mere efterspurgte

i takt med, at flere familier

slår sig ned på landet for at

omdanne gamle bedrifter til moderne

bygninger, der skal passe

ind i den idyl, de går og drømmer

om. Foreløbigt har 16 centre besluttet

at afholde aftenmøder. Det

første møde arrangeres af Jysk

Landbrugsrådgivning og løber af

stablen den 18. februar.

Fyld kundelisten

Markedschef for deltidsområdet

Dorte Marcussen fra Landcen-

tret koordinerer møderækken.

Landscentret har udarbejdet materiale

som centrene kan benytte

i planlægningen og markedsføringen

af arrangementet. Dorte Marcussen

ser møderne som en god

mulighed til at få en dialog med

såvel nuværende som potentielle

deltidskunder og dermed få forretningsområdet

til vokse.

- På møderne fortæller vi kunderne

om den lange række af overvejelser,

de med fordel kan gøre sig,

inden de kaster sig over at forny

deres ejendom, siger Dorte Marcussen.

- Der er ingen tvivl om, at mange

af de fremmødte kan se mulighederne

i den rådgivning Dansk

Landbrugsrådgivning tilbyder. En

opfølgning efter mødet i form af

en opringning eller anden kontakt

er en oplagt mulighed for mersalg

til eksisterende kunder og til at

flere deltidslandmænd til at blive

kunde på centret.

Stadig muligt at være med

Møderne afholdes i samarbejde

med Nykredit og Danske Deltidslandmænd

og er endnu en af de

frugter, som det ekstra fokus på

forretningsområdet ”deltidslandmænd”,

har kastet af sig.

Centre, der endnu ikke har meldt

sig til møderækken, har stadig

mulighed for at afholde et møde

i efteråret. De skal blot kontakte

Dorte Marcussen på tlf.

87405596.

Læs mere

• Nykredits Magasin for

deltidslandmænd, der

blev udsendt i januar

lægger op til mødet

med to artikler.

• Land & Liv havde i uge

5 tema om ”Forskønnelse

af Landbrugsejendomme”,Artiklerne

tager udgangspunkt

i emnerne på møderne

og indeholder ’gode

historier’ med blandt

andet kunder og rådgivere

fra Dansk Landb

r u g s r å d g i v n i n g .

Land & Liv uddeles til

110.000 husstande på

landet.

• www.landbr ugsinfo.

dk/deltidsraad – Her

findes liste over de centre,

der allerede har arrangeret

aftenmøder.

• www.landmand.dk/

deltid


Ned i maven og op i helikopteren

To mellemledere fra Dansk Landbrugsrådgivning forener personlig og forretningsmæssig udvikling på

en hård, men givende uddannelse for servicevirksomheder.

Af Troels Grønbæk

Et klarere indtryk af din platform

som leder: Hvor mange fliser har

du at træde rundt på – og hvordan

får du lagt nogle flere.

Sådan kan resultatet af et lederudviklingsforløb

over 10 måneder

i Servicebranchens Chefakademi

beskrives. I hvert fald foreløbig.

For det er en cirka midtvejsstatus,

der her bliver lavet af Bjarke Poulsen,

afdelingschef for Jysk Svin &

Salgsafgrøder i Jysk Landbrugsrådgivning

og Jakob Lave, uddannelseschef

på Landscentret.

For Bjarke Poulsen var det ikke

mindst uddannelsens kobling af

personlig udvikling og forretningsudvikling,

der var tillokkende.

- Lederuddannelser er der nok

af. Men et forløb der forener lederudvikling

med det forretningsmæssige,

skal man lede længe efter,

konstaterer han.

Både han og Jakob Lave er enige

om at give det de har oplevet indtil

nu, topkarakter.

- Her bliver taget fat om nældens

rod. Man finder ud af, hvem

man er, hvad man er god til, hvad

man ikke er god til – og hvad man

måske aldrig bliver god til, fortæller

Jakob Lave.

- Du er hele tiden nede i maven

på dig selv og samtidig oppe i helikopteren,

med udsyn over det

forretningsmæssige – som vel at

mærke er hentet fra din hjemlige

slagmark, supplerer Bjarke Poulsen.

Tryg atmosfære

Begge er fulde af lovord til det første

halvandet døgns speed relations

making mellem de 26 deltagere

fra 9 forskellige virksomheder.

Hver deltager fortalte på en time

sin personlige livshistorie, og kortene

blev lagt fuldstændigt på bordet

i en tryg atmosfære.

- Det var stort at være med til

og en forudsætning for de trygge

rammer, som vi har haft siden, påpeger

Jakob Lave.

Et andet centralt element i uddannelsen

er en 360 graders måling,

hvor hver deltager får feedback

på sin ledelse fra fem medarbejdere,

to lederkolleger og egen chef.

De bidrager dels gennem spørgeskemaer,

dels ved et møde, hvor

de bliver udspurgt af deltagerens

Action Learning-gruppe

- Det er godt nok grænseoverskridende,

når man efterlader

medarbejdere, kolleger og chef i

selskab med en gruppe medkursister,

der skal have alt at vide om

en, konstaterer Jakob Lave.

Bjarke Poulsen husker målingen

som hudløst ærligt, og han har

stor respekt for det engagement,

som hans bagland udviste – og løbende

udviser.

Forskellighed en gevinst

Begge ser tilstedeværelsen af de

øvrige, fra DLBR vidt forskellige

virksomheder som en af uddannelsens

største gevinster. Det udfordrer

”hjemmeblindheden”.

- Derudover har de andre virk-

somheder været med længere

end os. Hos dem har uddannelsen

høj status. Derfor kommer de

med holdningen ”Her rykker vi”.

Det bidrager til en atmosfære i

højeste gear, siger Bjarke Poulsen

og tilføjer, at underviserne er cremen

på deres felt.

Jakob Lave peger på, at setup’et

med andre virksomheder, som

man kan lære af, netop efterlyses

rundt om i DLBR. Og han beretter

om en erfaringsudveksling,

der gjorde indtryk.

- Hans Peter Bay (udviklingsdirektør,

red.) var inviteret til at fortælle

om, hvor DLBR står om fem

år. Det blev en øjenåbner, som

sprængte alle tidsrammer. Deltagerne

brændte af lyst til at hjælpe,

skubbe og provokere os videre,

husker Jakob Lave.

Går mere til biddet

På anden halvdel af kurset venter

endnu større udbytte af forskelligheden

deltagerne imellem, når

der skal diskuteres forretningsudvikling,

krydret med besøg på

den absolutte forkant på Disney

Academy og Stanford University

i Californien. Og med fortroligheden

etableret bliver det muligt at

diskutere i dybden.

Foreløbig glæder Bjarke Poulsen

sig over, at hans forventninger om

identitetsklarhed er blevet indfriet.

Eller sagt i fliser: Han har flere,

end han troede – og han ved, hvor

de næste skal ligge.

Servicebranchens

Chefakademi kort

fortalt

Servicebranchens Chefakademi

er et lederudviklingsforløb

over 10 måneder

for erfarne chefer i de

11 virksomheder, der står

bag. Ud over DLBR er det

Falck, KMD, TDC, Rambøll,

SAS, BRF Kredit,

ISS, Københavns Lufthavne,

Coop og Force.

Forløbet falder i to faser,

hvor der fokuseres på

først lederudvikling, dernæstforretningsudvikling.

Der er seks internatmoduler,

hvoraf de to er i

udlandet. Hertil kommer

en række arbejdsdage i

mindre Action Learninggrupper,

hver enkelt deltagers

støttegruppe under

første halvdel af uddannelsen.

Endelig er der to ”pitstops”,

hvor også deltagernes

chefer er med for

at sikre forankring i organisationen.

Hver virksomhed forpligter

sig til at bidrage med

minimum to deltagere.

DLBR er med for anden

gang, og ud over Bjarke

Poulsen og Jakob Lave

deltager viceadm. direktør

på Landscentret, Ejnar

Schultz.

Kontakten til uddannelsen

er skabt af DLBR Akademiet,

hvorfra Annette

Tolsgaard deltager som

coach for en af action learning-grupperne.

Næste

forløb begynder i august

2008.

Erfaringen viser, at Servicebranchens Chefakademi kan bevæge deltagerne til både jobskifte og organisationsændringer. Hvad bliver det næste – nybyggeri,

funderer Jakob Lave (tv.) og Bjarke Poulsen over.

til • vækst |


| til • vækst

Nationalpark – kun med folkelig opbakning

I det vestlige Thy åbner landets første nationalpark i august 2008. Forud er gået en lang proces, hvori et

skeptisk/positivt landbrug har været en aktiv spiller.

Af Troels Grønbæk

22. august i år bliver det vestlige

Thy indviet som Nationalpark

Thy. Dermed bliver der sat et

foreløbigt punktum for en langvarig,

spændende men også hård

proces, som landbruget har været

en aktiv medspiller i.

En af dem der har gjort det

meste af turen med, er svineproducent

og formand for Midtjysk

Svinerådgivning, Anders Hargaard,

”Villerslevgård”, hvis jorder

strækker sig ned til Limfjorden i

”den modsatte side” af Thy. Som

en af tre landmænd i den 18 mand

store styregruppe for etableringen

af nationalparken har han

brugt mindst 200 ulønnede timer

på sagen. Deraf er en pæn del gået

med at læse de 3.500 sider dokumentation,

som har udgjort beslutningsgrundlaget.

Her tæt på måstregen er Anders

Hargaard positiv over for resultatet.

Men han husker tydeligt den

massive skepsis, da ideen første

gang blev lanceret.

- Et gennemgående spørgsmål

var: Hvad skal vi med en nationalpark,

når vi har masser af natur i

forvejen? For vi troede ikke rigtig

på, at turisterne ville komme

vrimlende til Thy bare på grund

af en nationalpark.

Kritikere fik medansvar

Enigheden var således udbredt

om, at ingen skulle komme og få

gode ideer på thyboernes bekost-

ning. Samtidig kunne tilliden til

Skov- og Naturstyrelsen være på

et meget lille sted, efter at samme

myndighed tidligere var løbet fra

løfter i forbindelse med flere naturgenopretningsprojekter.

- Derfor omdefinerede vi også

pilotprojektet til et undersøgelsesprojekt.

Vi ville ikke være piloter

på noget, før alle vidste hvad der

skulle ske – og var enige om det,

fortæller Anders Hargaard.

Med denne omformulering blev

en mission/vision for naturparken

udarbejdet af styregruppen.

Det skete på grundlag af et omfattende

benarbejde i fire arbejdsgrupper.

Blandt medlemmerne

heri var også nogle af projektets

skarpeste kritikere, som på den

måde var med til at præge resultatet

– men som dermed også fik

ejerskab og blev medansvarlige.

Plads til mennesker

I det hele taget har den folkelige

opbakning været kendetegnende

– og rost som forbilledlig – for nationalpark-processen

i Thy, konstaterer

Anders Hargaard.

- Uden den er det umuligt at føre

noget ud i livet. Derfor holdt vi i

styregruppen også hele tiden fast

i, at vi ville værne om det Thy, der

har været i mange år. Der skal være

plads til, at mennesker kan leve

med og af naturen, sådan som de

altid har gjort.

Anders Hargaard henleder hovedrystende

opmærksomheden

tilfælde, hvor beslutningerne

tages hen over hovedet på lokalbefolkningen:

- Se på Lille Vildmose. Det blev

kørt af embedsmænd, uden at de

lokale blev taget i ed. Og her og

nu tromler politikerne løs i Marsken

uden at give tid og rum til

diskussion. Det får de aldrig noget

godt ud af, forudser Anders

Hargaard.

Han peger i øvrigt på, at når nationalparker

udløser nervøse trækninger

hos landmænd, hvis jorder

pludselig havner inden for linjeføringen,

skyldes det usikkerhed

om konsekvenserne af at blive en

del af parken.

Usikkerhed om konsekvenserne

- Når man tænker på, hvor meget

ballade der kan blive om hækhøjden

i en haveforening, er det vel

ikke så sært at folk reagerer, når

der bliver rejst usikkerhed om deres

mulighed for at drive erhverv,

siger Anders Hargaard. Han tilføjer,

at af samme grund er frivillighed

og kompensation ved tab blevet

cementerede kriterier for naturparkens

eksistens.

Det er i øvrigt hans opfattelse,

at landbruget havde godt fat i processen,

og erhvervet har også høstet

roser i lokalsamfundet for sin

positive tilgang.

- Ret beset havde vi heller ikke

noget valg. For når vi i Samfundskontakten

viser åbenhed og vilje

til dialog, må vi også efterleve

det i så stor en sag, mener Anders

Hargaard.

Anders Hargaard med Thy-natur i baggrunden

(Limfjorden skimtes ikke lige i

disen): - For rådgivningen kan en nationalpark

sikkert medføre en del naturplaner

i de berørte områder

Nationalpark Thy

– den første

Folketinget har udpeget

det vestlige Thy som den

første danske nationalpark,

og den officielle

indvielse forventes i

august 2008.

Nationalpark Thy udgør

24.370 hektar og strækker

sig i et op til 12 kilometer

bredt bælte langs

vestkysten fra Agger

Tange i syd til Hanstholm

i nord. Området består

af kyst, klitter, klitheder,

plantager og søer. Det

bindes sammen af ekstensive

landbrugsarealer.

Som sammenhængende

naturområde vil nationalparken

styrke plante- og

dyrelivet og give gode

naturoplevelser for de

besøgende.

Erhvervsvirksomhed

under skyldig hensyntagen

til naturen vil fortsat

være mulig. Således

forbeholder Hanstholm

Havn, der ligger i det

udpegede område, sig

retten til at udvide.

Se mere på nationalparkthy.dk


Tegn før du taler

Af Troels Grønbæk

Et godt udgangspunkt for at snakke

ny svinestald med landmanden.

Sådan beskriver man bedst Net-

StaldPlan, en nyudviklet software,

som Landscentret, Plan & Miljø

lancerer i denne måned, blandt

andet med adgang via et link på

Landmand.dk.

Programmet vil blive tilgængeligt

for alle. Og blandt de første brugere

forventer arkitekt Tom Søgård,

Plan & Miljø, som har udviklet Net-

StaldPlan, at finde landmænd.

- De kan bruge det til at komme

i gang med overvejelserne om placering

og udformning af nyt staldanlæg.

Og når de så har skitseret

det på skærmen, kan de og deres

konsulent lettere tage hul på snakken,

mener Tom Søgård.

Kort fortalt fungerer NetStaldPlan

på den måde, at landmanden henter

sin bedrift ind som luftfoto fra

Markkort Online. Ved hjælp af et

enkelt tegneprogram tegner han

nu de eksisterende bygninger ind

i 3D. Dernæst placerer han det ønskede

staldanlæg ind i forhold til

bedriftens eksisterende bygninger

og bygger det virtuelt op.

Grove overslagspriser

Nu er det tid til at dimensionere

stalden. Det sker ved at indtaste

antal årssøer, kapaciteten i løbestald

og farestald plus eventuelt antal

smågrise (hvis de beholdes).

- På den måde er det produktionsformen

og -størrelsen, der dimensionerer

stalden, konstaterer

Tom Søgård.

Helt konkret bestemmer landmanden

kun staldens bredde. Herefter

regner programmet selv længden

ud. Samtidig fastlægges gyllebeholderens

kapacitet, ligesom

foder- og gødningsmængde beregnes.

Enhver ændring af de tilgrundliggende

produktionstal slår

straks igennem i bygningsdimensionerne.

NetStaldPlan leverer også antal stipladser

og grove overslagspriser.

Sidstnævnte bør dog ikke bruges

som finansieringsgrundlag.

- I det hele taget skal programmet

hverken erstatte cad-tegning

eller projektering. Det er udelukkende

et værktøj for samtale, fastslår

Tom Søgård.

Kvægstalde følger

NetStaldplan indeholder desuden

et faneblad med eksempler på indretning.

De er blevet til i samarbejde

med eksperter fra blandt andre

Dansk Svineproduktion. Foreløbig

er der udarbejdet tre typestalde,

men det er målet at nå op på 16.

Indtil nu eksisterer NetStaldPlan

kun til svinestalde, men der er planer

for at lave en version til kvægstalde

til lancering i 2009 – en beslutning,

som sidste måneds tyvstart

af programmet på Agromek

bekræftede det rigtige i: Mange af

de interesserede var kvægbruge-

LandboSyd klar med

allround-rådgivning for iværksættere

Af Thyge Hansen

Mere liv og erhvervsaktivitet på

landet kræver blandt andet, at der

er god rådgivning at hente for de

iværksættere, der har vilje og visioner

til at etablere levedygtige

virksomheder.

Det er grundtanken bag et projekt,

som LandboSyd har gennemført

i samarbejde med Landscen-

Rådgivningscentrene har i forvejen

de fleste nødvendige kompetencer

for at lave god iværksætterrådgivning,

viser Kristian Andersens undersøgelse.

tret og den offentlige iværksætterrådgivning

i Sønderjylland.

Landdistriktskonsulent Kristian

Andersen er manden bag initiativet.

- Lysten til at starte virksomheder

på landet er stor i vores område,

men hjælpen der kan hentes

fra det offentlige henvender sig

primært til byerhvervene. Vi ønskede

at undersøge, hvordan vi i

en organiseret form kunne koble

det bedste fra det system sammen

med de ting, vi i forvejen kan tilbyde

i LandboSyd, fortæller Kristian

Andersen.

Interessante resultater

Projektet har blandt indeholdt en

netværksdannelse mellem LandboSyd

og Sønderjyllands Erhvervscenter

(og efter dettes nedlæggelse

i forbindelse med kommunalreformen,

de respektive

kommuner). En del af netværkets

aktivitet bestod i en afdækning af

rådgivningsbehov og -ønsker hos

tre iværksættere på landet. Det

gav en række tankevækkende resultater.

- Det viste sig, at vi faktisk havde

de efterspurgte kompetencer i

organisationen, når man ser bort

fra salgs- og markedsføringskompetencer.

Årsagen til det er sikkert,

at vi i landbruget ikke er

vant til at skulle være udfarende

for at sælge vores produkter. Vi

plejer jo blot at ringe til Arla eller

en anden af vores faste aftagere,

hvis vi har lidt mere mælk at sælge.

- Et andet interessant resultat

er, at iværksætterne er meget tilfredse

med at kunne få social- og

familierådgivning. Det ligger ikke

i de offentlige tilbud, men prioriteres

højt af iværksætterne. I det hele

taget er det en aha-oplevelse for

de offentlige rådgivere, at vi tænker

meget på familieniveau, når

det handler om erhverv på landet.

De tænker på virksomhedsniveau,

mens vi typisk har en mere

organisk tilgang, siger Kristian

Andersen.

Ud over et stærkere markedsfokus,

så har undersøgelsen også

vist behov for at landbrugsrådgivningen

bliver skarpere, når det

handler om at definere mål og visioner.

- Vi er ikke så meget i vane med

at sige præcist, hvilke ambitioner

re, som altså lige må klappe hesten

et års tid.

Et andet interessant resultat af

Agromek-præsentationen var, at

NetStaldPlan fik mange til at indse

behovet for en helhedsplan for deres

ejendom.

- Jeg anbefalede derfor adskillige

at begynde med en helhedsplan.

Men det var Net StaldPlan,

der havde sat tankerne i gang, påpeger

Tom Søgård.

NetStaldPlan er enkelt at bruge. Her er det Koldkærgård, der har fået føjet

en ny stald og gylletank til de eksisterende bygninger.

vi samlet set har for driften. Det er

en læring for os, at det er en vigtig

del af rådgivningsprocessen, når

man etablerer ny virksomhed.

Basis for mere læring

Som resultat af projektet udbyder

LandboSyd nu iværksætterrådgivning

på følgende områder: udarbejdelse

af forretningsplan, budget,

regnskab, miljø og byggesager,

strategiudvikling, skat, selskabsdannelser,

samt familie- og

socialområdet. Omkring markedsføring

og salg tilbyder man rådgivning

i samarbejde med en ekstern

partner.

- Projektet har givet os en viden

og nogle redskaber, der gør, at vi

kan servicere kunderne med alt

om iværksætteri på et virkelig godt

niveau. Samtidig har vi fået skabt

en god dialog med rådgiverne i

kommunerne, så der er basis for

yderligere erfaringsudveksling og

læring, siger Kristian Andersen.

LandboSyd er i øjeblikket i færd

med at udarbejde materiale om det

nye rådgivningstilbud, som man

vil markedsføre, når EU’s landdistriktsmidler

bliver tilgængelige.

til • vækst |


| til • vækst

Af Pernille Hjortkjær, DLBR Akademiet

....i retning af mit 1 års jubilæum

i DLBR – en begivenhed, der i en

tid hvor jubilæer ikke i sig selv er

noget, der indgyder respekt eller

anerkendelse blandt den yngre

medarbejderskare, i sig selv er en

tanke værd.

Da jeg for et lille år siden sagde

ja til jobbet, som uddannelseskonsulent

i DLBR Akademiet, var

det intetanende om den store og

spændende opgave, der lå foran

mig: At være projektleder på et af

landbrugets største prestigeprojekter

i nyere tid, rekrutteringskampagnen,

Jorden kalder.

Kampagnen, der har været i støbeskeen

takket være rigtig mange

menneskers indsats i en stor del

af 2007, har her med begyndelsen

af 2008 endelig fået lov til at se,

og bliv målt og vejet, i dagens lys.

Over store og små skærme ruller

kampagnen i disse uger og måneder

af sted til hele Danmark - både

over de små pc’ere, de større tv-

Herfra min verden går....

Min verden går lige nu.....

skærme i danske hjem og de helt

store biografskærme landet over

med reklamefilm, kampagnesite

med chatroom, mobilspil og andet

lir……..

Der mangler 00

Alt dette er sat i værk for at gøre

opmærksom på, at landbruget anno

2008 er et moderne, teknologistyret

erhverv, der kræver mere

og andet end Morten Korchske

dyder at blive en del af. Og for at

gøre opmærksom på, at landbruget

kan tilbyde uddannelser på

mange niveauer til mange forskellige

typer af unge – både dem med

en traditionel opvækst på landet,

og dem uden denne baggrund.

Baggrunden for kampagnen

er, at der mangler ca. 400 landbrugselever

på årsbasis for i fremtiden

at kunne dække landbrugets

behov for kvalificeret arbejdskraft.

Hvordan kampagnen kommer

til at påvirke dét tal, er endnu

for tidligt at sige, da en del unge

traditionen tro først søger ind på

en uddannelse i midten af marts

måned eller senere endnu. Et forsigtigt

gæt, her hvor kampagnen

er gået ind i sin 2. måned, går dog

på, at det går rigtig godt!

Det daglige besøgstal på kampagnesitet,

Jordenkalder.dk ligger ca.

på 200 personer, med op mod 650

daglige besøgende i uge 4 og 5,

hvor der var massiv reklamedæk-

God første halvleg

Agromek 2008 falder helt usædvanligt

af to omgange, både i januar

og november. Dansk Landbrugsrådgivning

er repræsenteret

begge gange, og januarversionen

forløb meget tilfredsstillende

med stort kundebesøg og positiv

stemning på standen, hvor også

AgroTech for første gang var repræsenteret.

ning i tv. Indtil nu har vi i kampagnesekretariatet

ekspederet

ca. 500 bestillinger på infopakker

via hjemmesiden, hvilket er mere,

end vi i perioder undervejs i

forberedelsen af kampagnen, har

turdet håbe på.

Lørdag den 2. februar 2008 var

der åbent hus på landbrugsskolerne

landet over, og at dømme efter

besøgstallene, der på landsplan

i år var ca. 25 % højere end tidligere

til disse arrangementer, har

kampagnen allerede gjort mange

nysgerrige på landbruget som erhverv.

En blandet skare

Det har vist sig, at det er en meget

blandet skare, der viser interesse

for kampagnen. Der er dog

to grupper, der især er mange indenfor,

hhv. piger og drenge på 14-

16 år, der går på efterskole, samt

drenge på 17-18 år der er i gang

med en gymnasiel uddannelse.

Udover disse giver mange af de

unge, der allerede er igang med

en landbrugsuddannelse udtryk

for, at de glæder sig over kampagnen,

fordi kampagnen er sjov, sej

og ”myteaflivende” i deres øjne

– netop dét, der er et af kampagnens

sekundære mål – at fastholde

unge, der er i gang i landbruget

ved at nedbryde barrierer og

skabe nye ”billeder” af arbejdet i

landbruget.

Godt nok kommer måske heller

ikke mange af de unge, der allerede

i dag er i gang med en uddannelse

i landbruget – eller de

forhåbentlig mange ”nye” unge,

der via Jorden kalder finder vej til

erhvervet til at fejre mange års jubilæum

inden for samme bedrift

eller virksomhed i fremtiden –

Den ting er tiden måske nok løbet

fra.

Mit personlige håb er, herfra

min verden går, at de unge trods

det, med en uddannelse i landbruget

vil finde spændende udfordringer

og opgaver – opgaver og

udfordringer, der vil give dem mulighed

for i praksis at træne deres

kompetencer, så de bliver beslutningsdygtige,

innovative, kompetente

og attraktive som arbejdskraft.

For er der én ting jeg har lært af

mit 1. år i landbrugsverdenen, så

er det, at nogle af de mest innovative,

nytænkende, visionære, idealistiske

og risikosøgende mennesker,

jeg har kendt, rent faktisk er

at finde her, inden for dette ellers

tidligere så traditionsbundne erhverv.

Spændende bliver det også

fremadrettet at følge kampen mellem

disse nytænkende, unge landmænd

(-og kvinder!) og de mere

fasttømrede traditionsrige grene

af erhvervet.Gad vide hvor mange

jubilæer, der kan fejres med fortsat

at overvære den kamp…..?!

More magazines by this user
Similar magazines