Indsigt og Udsyn - Oktober 2009 - Psykiatrien - Region Nordjylland

psykiatri.rn.dk

Indsigt og Udsyn - Oktober 2009 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Psykiatrien

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

nr. 3 oktober 2009 3. årgang

Pernilles vej ud af angsten:

kunsten er mit talerør

regionale udfordringer:

krisen kradser i

nordjylland, men...

Psykiatrien oktober 2009


selvmordsvurdering

- Fra de utilsigtede hændelser ved vi, at der

til tider opstår situationer, hvor deter uklart,

hvem der har ansvaret, siger riskmanager

Anne-Grethe Rasmussen.

10-11

erfaringer fra ”den lukkede”

De meget syge medpatienter gjorde stærkt

indtryk på Søren Fohrmann, der efterlyser

mere omsorg og medmenneskelighed.

12-13

kunsten giver fornyet styrke

22-årige Pernille Vandmose Rasmussen

ved, hvad det vil sige, når angsten griber

fat og tager kontrollen, men i dag tør hun

udfordre den - med pensel og farver!

18-19

Psykiatrien oktober 2009

indsigt & udsyn

oktober 2009

Leder: Vær cool, kritisk og begejstret 3

Kort & Godt 4

Nyt start for Afsnit S6 5

summer school 2009

Learning new- and making new friends 6-7

Summer School serveres med et smil 8

tema: kvalitetsudvikling

TEMA: Nu er PRI-systemet klar – Brug det! 9

TEMA: En hjælpende hånd til øget patientsikkerhed 10

TEMA: Hvad gør vi, når der er risiko for selvmord? 11

Patienten har ordet:

Lær at elske ”Gøgereden” 12-13

Retten til at stille de undrende spørgsmål 14

alvorsord fra rune klan:

- Der skal være noget at grine af 15

erfaringer fra afsnit n21:

Når videreuddannelse understøtter udvikling i sygeplejen 16-17

Pernille maler sig ud af angsten:

Kunsten er mit talerør 18-19

studietur med åbne sanser:

Den guddommelige dansers bratte forvandling 20-21

18-årige idas ord om en svær tid:

Ånde helt og leve helt 22

Hvis du siger op, så fortæl os gerne hvorfor 23

Kort & Godt 24

Nyt fra Center for Selvmordsforebyggelse 25

Rundt i regionen:

Krisen kradser – men den gavner også 26-27

Politikerbesøg på Sødisbakke 28-29

Nyt for de fleste 30-31

Angstens ansigter 32


se på kvalitetsmodellen som et hjælpeværktøj, der kan give os

mere fokus og indhold i alt det, vi gør.

Af chefsygeplejerske Helle Jørgensen

Den 17. august blev Den Danske Kvalitetsmodel og de tilhørende

104 standarder sendt ud til sundhedsvæsenet. Formålet er klart at

fremme og udvikle kvaliteten af behandling og pleje – ikke kun på

sygehusene, for også kommuner og apoteker er gået i gang med at

anvende modellen.

En model, der forpligter – ikke mindst i Region Nordjylland, idet vi

bliver de første, der skal akkrediteres. Allerede i efteråret 2010 skal

behandlingspsykiatrien sammen med regionens øvrige sygehuse

vurderes af eksterne observatører, hvorefter vi bliver akkrediteret

eller akkrediteret med bemærkninger. En sidste mulighed er, at vi

ikke bliver akkreditering, men det kommer næppe til at ske. Til

gengæld vil der helt sikkert være stor opmærksomhed på os fra de

øvrige regioner, der interesseret vil følge, hvordan det går hos os.

Godt afsæt for kvalitet i behandling og pleje

Jeg tror, det er vigtig at forholde sig meget cool i hele processen, for

standarderne byder os ikke på noget, vi ikke kender i forvejen. Det

vigtigste er, at alle kender og anvender de kliniske retningslinier,

der vedrører deres arbejdsområde. Det fordrer naturligvis, at alle

anerkender, at de dokumenter, der ligger i PRI-systemet er dem,

der gælder. I bund og grund er PRI-systemet et opslagsværk, og

indsigt & udsyn – magasin for Psykiatrien

Ansvarshavende redaktør:

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen

Redaktion og tekst:

Informationsmedarbejder

Lene Horsholt

Foto: Psykiatrien i Region Nordjylland,

(hvor andet ikke er anført)

Grafisk Design: SHRPA

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vesterkopi

Oplag: 1.800

leder

vÆr Cool, kritisk

og begejstret

når alle har lært det at kende - og bruger det, bliver der også overskud

til, at vi kan koncentrere os om den ”kunstneriske udførelse”

af den pleje og behandling, der foregår sammen med og ude ved

patienterne.

Det vil koste ressourcer at implementere modellen - både for ledere

og medarbejdere, men Psykiatriens Kvalitetsenhed vil hjælpe afdelingerne

og afsnittene godt på vej i processen. Jeg oplever, at alle

er positive – og det er en god tilgang til en opgave, der er kommet

for at blive, idet vi fremover skal akkrediteres hver tredje år. Så vær

begejstret, stil kritiske spørgsmål og få alt det bedste ud af det. Jeg

er sikker på, at når vi anstrenger os lidt, vil vi blive akkrediteret i

første forsøg.

Fuld opmærksomhed på patientsikkerhed

Et par af artiklerne her i bladet handler om selvmordsforebyggelse.

Et meget alvorligt og højaktuelt område, og desværre har der i

2009 været en del selvmord og selvmordsforsøg i Psykiatrien. At

øge patientsikkerheden skal være et fokusområde, vi alle sætter

højt. Vi kan ikke helt undgå utilsigtede hændelser, men vi kan være

maksimalt opmærksomme og anvende de spørgeværktøjer o.a., vi

skal bruge for at sikre den enkelte patient.

Alle medarbejdere i Psykiatrien ønsker at gøre deres arbejde godt.

Derfor skal vi bruge de redskaber, der kan hjælpe os med det. Også

det bidrager Kvalitetsmodellen til.

Rigtig god arbejdslyst.

Læs mere om Psykiatrien i Region

Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk

Kontakt redaktionen på tlf. 96 31 13 28

eller mail: lene.horsholt@rn.dk

Deadline for næste nr: 2. november 2009

541 687

Svanemærket tryksag

Psykiatrien oktober 2009


4

indsiGt & Udsyn

kort & godt

ansiGtsløFtninG til Psykiatriens MissiOn – VÆrdier - VisiOner

Psykiatriens lille ”lommebog” med den fælles MISSION og de fælles VÆRDIER og VISIONER

er udkommet med et nyt og flot design.

Indholdsmæssigt er der kun foretaget mindre justeringer – især i visionsafsnittet, hvor der nu

ses en tydeligere kobling til den overordnede Psykiatriplan.

Psykiatriens fem grundlæggende værdier er de samme, dog er der ændret på rækkefølgen, så

FAGLIGHED kommer først – efterfulgt af RESPEKT, ANSVARLIGHED, ÅBENHED og FLEK-

SIBILITET.

Der er sendt en god portion af de nye pjecer til hver af Psykiatriens afdelinger.

Kontakt Psykiatriens Ledelsessekretariat på telefon 96 31 16 56, når I får brug for flere!

statUs FOr MedarbejdertilFredshedsUndersøGelsen – har

den GjOrt en FOrskel?

Ved du, hvilke indsatsområder din afdeling skal arbejde med som opfølgning på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen?

Hvis ikke, så grib fat i en af dem, der sidder med i jeres lokale

samarbejdsudvalg (LMU). Alle Psykiatriens LMU’er har nemlig nu lavet lokale handleplaner

for, hvad der skal gøres for at øge tilfredsheden.

Med andre ord er det ikke undersøgelsen i sig selv, der skaber forandring, men snarere den

proces, der følger efter - og den har på mange måder været god. Ikke mindst er dialog og samarbejde

mellem de lokale SMU’er og Sektor-MED styrket.

Sektor-MED vil i vinteren 2009/2010 følge op på, hvordan det går med handleplanerne – både

de lokale og den overordnede, der gælder for hele Psykiatrien.

Har du spørgsmål vedr. tilfredshedsundersøgelsen, kan du kontakte analyse- og planlægningsmedarbejder

Malene Vejby på telefon 96 31 12 92.

leGater til tO UnGe FOrskere

Læge og ph.d.-studerende Jimmi Nielsen samt sygeplejerske og ph.d.-studerende Rikke Jørgensen

har hver modtaget et legat på 25.000 kr. fra Eli og Egon Larsens fond.

Legaterne er tildelt på baggrund af de to ph.d.-studerendes forskningsmæssige og kliniske

indsats for at forbedre forholdene for bedre behandling for personer med svær og langvarig

skizofreni sygdom.

Jimmi Nielsen arbejder primært med de sværest behandlelige skizofreni-patienter og afvikler

bl.a. kliniske lægemiddelstudier og har fokus på polyfarmaci.

Ved hjælp af metoden Guidet Egen-Beslutning arbejder Rikke Jørgensen med at øge indsigten i

egen sygdom hos patienter, der er i behandling i opsøgende psykoseteam.

Psykiatrien oktober 2009

Mission

Værdier

Visioner

Modelfoto


ny start

for afsnit s6

afsnit s6 ligger, hvor det plejer, og har fortsat plads til

12 patienter, men bortset fra det, er der lavet om på mangt

og meget: målgruppen og normeringen er ændret, og

flere nye kolleger er kommet til. fremover tilbyder afsnittet

intensive og længevarende behandlingsforløb til bl.a.

retspsykiatriske patienter.

Af informationsmedarbejder

Lene Horsholt

Det er slut med at modtage akutte patienter

på Afsnit S6, der indtil for ganske

nylig var et ”almindeligt” lukket afsnit

på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Sådan

er det ikke mere. Afsnittet er nu specialiseret

og tilbyder fremover længerevarende

og intensive forløb til retspsykiatriske patienter,

patienter med dobbeltdiagnose og

patienter med udadreagerende adfærd.

Mere tid og mere ro

- Specialiseringen medfører, at vi kan tilbyde

mere ro, stabilitet og forudsigelighed

for en gruppe patienter, som har hårdt

brug for det, fortæller afdelingssygeplejerske

Charlotte Pingel Madsen.

Normeringen i det nye afsnit er øget markant:

- Fremover vil vi altid være 6 på arbejde i

dag- og aftenvagter og 3 i nattevagterne.

Det giver os mulighed for at arbejde intensivt

og miljøterapeutisk med patienterne

døgnet rundt – også i weekenderne. Både

patienter og personale vil opleve langt færre

”afbrydelser”, fordi vi ikke mere skal modtage

de akutte patienter, fortæller hun og

tilføjer, at der nu også bliver mulighed for,

at personalet kan deltage i hjemmebesøg.

En typisk indlæggelse på S6 forventes at

være af max. 3 måneders varighed.

Afsnittets personale er alle medarbejdere,

der har ønsket at arbejde i den nye udgave

af S6 – heriblandt en del nyansatte kolleger.

Fælles optakt

Midt i september var S6 klar til at modtage

de første patienter. Forud var gået en travl

tid med masser af forberedelser. Mens

vægge og lofter i afsnittet blev frisket op

med ny maling, var personalegruppen

samlet til en række veltilrettelagte kompetencedage

i Uddannelsesafdelingen, hvor

de forberedte sig på den nye opgave – og

fik styrket den fælles opfattelse af, hvad

det var for et tilbud, de gerne ville give til

patienterne.

Undervejs bidrog bl.a. kolleger fra Psykiatriens

Dobbeltdiagnose-team og fra Retspsykiatrisk

afdeling med deres specialviden

om den kommende målgruppe på S6.

Så sikkert er det: Afsnit S6 er startet på en

frisk. Det blev markeret med en hyggelig

reception den 11. september 2009.

Specialiseringen på Afsnit S6

medfører, at akutte indlæggelser

i Afdeling Syd fremover vil ske på

Afsnit S8, der i løbet af efteråret

udvides med 4 sengepladser.

indsiGt & Udsyn

specialisering

Samvær, smil, fællessang – og den røde tråd!

Vigtige ingredienser, da Afsnit S6 holdt indvielsesreception

ovenpå et tætpakket intro-forløb

Psykiatrien oktober 2009

5


6

indsiGt & Udsyn

viden og netværk

summer sCHool 2009

learning new… and making new friends

for 4. år i træk blev der i august afholdt summer school på aalborg Psykiatriske sygehus.

en intensiv uge fuld af faglig undervisning på højt niveau. ugen handler dog også om andet,

understregede Povl munk-jørgensen, der er leder af summer school, i sin velkomst til deltagerne:

Her kan i møde kolleger – ikke kun fra danmark, men fra hele verdenen og måske

endda få nye venner, og for de af jer, som er vendt tilbage til en ny omgang summer school,

venter også et glædeligt gensyn med gamle venner. og det gjorde der!

Af AC-fuldmægtig

Mette Munk Heilesen

gensynsglÆde og tunneltur

For to af underviserne bød Summer School på et glædeligt

gensyn, og snakken ville ingen ende tage for Peter Tyrer,

Editor-in-Chief, British Journal of Psychiatry, (underviser fra

kurset i Scientific Writing) og professor Swaran Singh, University

of Warwick, England, (underviser på SCAN-kurset).

Professor Singh (t.h.) kan mange ting, men det kneb ham dog at finde

vej til undervisningslokalet den første dag – indtil en af ”de blå” servicemedarbejdere

resolut tog affære og tilbød ham et lift på sin vogn! Så

gik det ellers af sted gennem tunnelen – og professoren nåede begejstret

frem til undervisningen. Tilfreds - og en ekstra oplevelse rigere!

Egentlig meget kendetegnede: Alle kursusdeltagere og undervisere fik

et godt besøg på Aalborg Psykiatriske Sygehus og gav udtryk for, at de

oplevede en god stemning overalt.

Psykiatrien oktober 2009

japan-aalborg

ingen hindring!

Psykiater Takahiro Kato havde for 3. år i træk taget turen fra

Fukuoka i Japan for at være med på Aalborg Psychiatric Summer

School. Han er rigtig glad for kursusformen i Aalborg, om end

han indrømmer, at det kan være lidt hårdt at deltage i undervisning

fra morgen til aften, når man efter en lang flyvetur også lige

skal vænne sig til en tidsforskel på hele 7 timer.

Alligevel er Takahiro frisk på også at nå lidt sightseeing. Sidste

år var han ude at se på vikinger, og i år blev det bl.a. til en

rundvisning på Utzon Centeret. Han deltog også i en faglig

rundvisning på Aalborg Psykiatriske Sygehus - kyndigt guidet af

overlæge Jens Ivar Larsen, Afdeling Syd.

På billedet ses Takahiro til reception sammen med Birgitte Christiansen,

der er redaktionssekretær for fagtidsskriftet ACTA (Acta Psychiatrica

Scandinavica). De to kender hinanden gennem ACTA’s trainee board.


efterspurgte kurser

med stort engagement

Kursusdeltagere og undervisere kom i år fra syv forskellige lande: Danmark, Norge, Sverige,

Tyskland, England, Schweiz - og Japan. Alle deltagere havde valgt at bruge en halv eller

hel uge på Aalborg Psychiatric Summer School.

Emner for årets kurser var kognitive deficits, psykologfarmakologi

i forhold til børn og unge, videnskabelig skrivning og

publicering – og sidst, men ikke mindst et certificeret SCAN kursus.

Interessen for kurserne var så overvældende, at der måtte

oprettes ventelister.

Kurserne udbydes med et max antal på 20 kursister på de største

kurser og 8 deltagere på det mindste. De små hold gør, at der er

god mulighed for at stille mange spørgsmål og for at diskutere med

underviserne og de øvrige kursusdeltagere.

Efter lange dage med undervisning bød Summer School på forskellige

fælles faglige og sociale arrangementer, og mon ikke der opstod

nye venskaber? I hvert fald gik snakken lystigt - om alt fra det engelske

kongehus til udveksling af metoder og erfaringer fra psykiatrien i Danmark

og resten af verden.

Underviserne på Summer School kom fra nær og fjern; her tre af dem,

der underviste på Kognitions-kurset: Læge og ph.d.-studerende René

Ernst Nielsen, Aalborg, psykiatriprofessor Sten Levander, Universitetet

i Lund, samt psykolog og ph.d. Torben Østergaard Sørensen, Århus. I

fokus på kurset var kognitive deficits hos skizofrene samt bipolare og

depressive patienter.

indsiGt & Udsyn

viden og netværk 7

Psykiatriprofessor Sten Levander fra Lund Universitet, demonstrerede

et computer-program, der kan anvendes til at teste patienters kognitive

funktioner – ud fra små, enkle øvelser.

På Summer School gives der tid og plads til en god diskussion om de fælles

interesseområder. Her et kig ind i lokalet, hvor kurset Scientific Writning

er i gang. Dagens underviser er Peter Tyrer (t.v.), og blandt deltagerne er

John Kåre Vederhus fra Oslo, Haang Jeung fra Bonn – og folk fra Psykiatriens

”egne rækker”: Lone Valbak og Tina Gram-Larsen fra Retspsykiatrisk

afdeling og Charlotte G. Pedersen fra Afdeling Syd.

Psykiatrien oktober 2009


8

indsiGt & Udsyn

sommer scool 2009

summer school

serveres med et smil

56 kursister og 17 lærer fra 7 lande. Det var den ”ekstra udfordring”

for Køkkenets personale, da årets udgave af Aalborg

Psychiatric Summer School fandt sted. Det blev klaret med

bravur, og som de foregående år roste deltagerne Køkkenet i

høje toner: ”Tænk, hvis vi havde sådan et køkken hjemme” og ”I er

vel nok heldige med jeres køkken”, lød det.

Kursisterne fik både serveret god gammeldags dansk mad

som bøf med bløde løg samt en meget rost æblekage, men

især al den sunde, grønne mad blev kommenteret meget positivt

af årets deltagere.

Leder af Summer School, professor Povl Munk-Jørgensen,

lægger da heller ikke skjul på, hvor glad han er for den indsats

Køkkenet yder:

- God kvalitetsmad, lækkert serveret, fleksibelt, højt serviceniveau,

punktlighed og præcision - og ikke mindst stor

imødekommenhed og venlighed er de ord, der opsummerer

Køkkenets bidrag til en succesfuld Summer School 2009. Tak

for samarbejdet!

meta-analyse – et trÆkPlaster

I forbindelse med Summer School afholdt Forskningsenheden sin 18. åbne

psykiatriske forelæsning. Forelæser var Stefan Leucht fra Department of Psychiatry

and Psychoterapy, München. Hans emne var meta-analyse; et godt

sted at begynde, sagde han – særligt henvendt til de mange unge forskere, der

deltog på Summer School.

Efter forelæsningen var der stor begejstring at spore hos de mange tilhørere.

Alle medarbejdere i Psykiatrien er velkomne til at deltage i de

åbne psykiatriske forelæsninger. Sådan var det også denne gang,

og forelæsningens emne tiltrak da også tilhørere fra flere forskellige

faggrupper, bl.a. veninderne Malene Vejby Kristensen, der er

sociolog og HR-medarbejder, og Hanna Järnum, der er læge og

ph.d.-studerende ved Radiologisk afdeling.

Psykiatrien oktober 2009

Helle sikrer glade maver

Indsigt & Udsyn mødte ernæringsassistent Helle Muusmann på en

travl onsdag formiddag, hvor hun var i gang med at forberede kaffe

og frokost til kursisterne. Hun oplever ikke Summer School som en

ekstra arbejdsbyrde, tværtimod kan hun godt kan lide den slags arrangementer,

for hun trives bedst, når hun møder mange forskellige

mennesker.

Hun oplever, at deltagerne på Summer School er venlige mennesker,

og hun roser dem for at hjælpe til med at få ryddet kaffekopper og

andet op. Ofte får de sig også et godt grin sammen, fortæller hun.

Mens ”deres udsendte” taler med Helle, passerer deltagerne fra to

af kurserne forbi til formiddagskaffe, og det er tydeligt, at de her på

deres tredje kursusdag kender Helle, og hun får mange hilsner og

smil med på vejen – og smiler igen. Naturligvis!

Helle Muusman forbereder formiddags-forfriskninger til deltagerne på

Summer School


nu er Pri-systemet

klar - brug det!

indsiGt & Udsyn

tema: kvalitetsudvikling 9

fremover bliver Pri-systemet et af de vigtigste arbejdsredskaber for alle medarbejdere i

Psykiatrien. et e-læringsprogram kan hjælpe dig godt i gang med

at bruge det.

Af kvalitetskoordinator

Søren Riemann

I skrivende stund er vi meget tæt på en premiere:

PRI-systemet bliver meget snart (og

langt om længe) tilgængeligt for alle medarbejdere.

Helt konkret får PRI-systemet sit eget lille

ikon på skrivebordet på alle Psykiatriens

computere, så alle medarbejdere ad denne

direkte vej har let adgang til det.

Pri-systemets plusser

PRI-systemet er det digitale dokumentstyringssystem,

hvori vi fremover skal finde

alle de retningsgivende dokumenter, som

beskriver, hvordan vi skal løse vigtige kliniske

og administrative opgaver. (Skulle

nogen have glemt, hvad PRI står for, kommer

her en repetition: P står for politikker,

R for retningslinjer og I for instrukser).

Fordelene ved at bruge systemet er flere. Fx

skal vi aldrig lede længe efter dokumenterne,

da det ganske enkelt er umuligt at

forlægge dem i PRI-systemet. PRI-systemet

garanterer os også, at dokumenterne opdateres

regelmæssigt, så indholdet altid er aktuelt,

når vi skal bruge det. Og endelig kan

vi som medarbejdere være sikre på, at dokumenterne

afspejler ledelsens holdning,

fordi ledelsen helt sikkert har godkendt

dem, før de offentliggøres i PRI-systemet.

ingen vej uden om

Hvordan man end vender og drejer det, bliver

PRI-systemet ikke til at komme uden

om. Faktisk bliver det et af de vigtigste arbejdsredskaber

for os alle, idet det er forudsætningen

for, at vi kan blive akkrediteret.

(Også her en lille repetition for

dem, der har brug for det: Psykiatrien

og det øvrige danske

sundhedsvæsen skal fremover

leve op til en række

kvalitetskrav, som er fastlagt

med Den Danske Kvalitetsmodel.

Det er eksterne

eksperter, der skal vurdere,

om det lykkes. Lever vi op

til kravene, bliver vi akkrediteret

– altså godkendt eller

”blåstemplet”, om man vil.

Første eksterne bedømmelse får

vi i efteråret 2010).

Når vi skal akkrediteres, vil der især

blive lagt vægt på, at alle medarbejdere

kender og anvender de skriftlige retningsgivende

dokumenter, der har relevans for

deres arbejdsområde, og fremover findes de

altså kun ét sted – nemlig i PRI-systemet.

Derfor er det vigtigt, at alle i nærmeste

fremtid bruger tid på at lære systemet godt

at kende. Vær i den forbindelse opmærksom

på, at der er udviklet et E-læringsmodul,

som du finder, når du går ind i PRIsystemet.

E-læringsmodulet giver en god

introduktion til de vigtigste funktioner,

herunder ikke mindst, hvordan man søger

dokumenter frem.

Pri

kom godt fra start med Pri-systemet

Gør brug af det E-læringsprogram, der er indbygget i systemet.

helt farvel til papir og ringbind

Der er truffet beslutning om, at det fra

nytår skal være helt slut med de ”gamle”

instruksmapper, som stadig findes i papirform

rundt om på kontorerne, og allerede

nu er det kun i PRI-systemet, Psykiatrien

offentliggør nye retningsgivende dokumenter.

Det er altså uigenkaldeligt slut med at omdele

skriftlige kopier af nye dokumenter.

De findes kun i PRI-systemet. Brug det!

Få en introduktion til systemet ved en medarbejder fra Psykiatriens Kvalitetsenhed.

Kontakt kvalitetskoordinator Søren Riemann på sr@rn.dk eller mobil tlf. 31 95 26 21.

Psykiatrien oktober 2009


10

indsiGt & Udsyn

tema: loren ipsum kvalitetsudvikling

en HjÆlPende HÅnd til

øget PatientsikkerHed

riskmanager anne-grethe rasmussen har

en vigtig rolle i et nyt kvalitetstiltag, der netop

har set dagens lys – nemlig de såkaldte patientsikkerhedsrunder.

i den kommende tid

aflægger hun besøg på alle sengeafsnit for at

undersøge og give gode råd om alt fra brandforebyggelse

og smittefare til ordination og

opbevaring af medicin.

Af informationsmedarbejder

Lene Horsholt

- I Psykiatrien i Region Nordjylland arbejder vi med patientsikkerhed

på to måder: reaktivt og proaktivt. Vi er reaktive, når vi tilstræber

at lære mest muligt af de fejl, der er begået – med henblik

på at forhindre, at lignende fejl kan se igen. Det er en vigtig tilgang,

men endnu bedre bliver det, hvis vi kan være på forkant og tidligt

identificere mulige risikoområder. Hvis vi proaktivt forudser, hvor

”farerne lurer”, kan vi dæmme op for dem med hensigtsmæssige,

forebyggende foranstaltninger.

Det siger Anne-Grethe Rasmussen, der for nylig har forladt sit tidligere

job som uddannelses- og udviklingskonsulent for i stedet at

arbejde med kvalitet – herunder især patientsikkerhed.

Hun har netop indledt en besøgsrunde, hvor hun aflægger visit på

alle Psykiatriens sengeafsnit – både for at undersøge, hvordan det

står til med patientsikkerheden, og i høj grad også for at sikre, at

både ledere og medarbejdere vedvarende har fokus på emnet. Kun

herved kan kvalitetskulturen i Psykiatrien fortsat styrkes.

tæt på de praktiske problemer

- Inden jeg kommer på besøg, har jeg en snak med afsnitsledelsen

om, hvilke emner det især er vigtigt at få fokus på. Ledelsen får

også tilsendt en oversigt over de utilsigtede hændelser, der er indberettet

siden sidst.

På et forudgående personalemøde har også afsnittets personale

mulighed for at byde ind med aktuelle problemstillinger, som de

ønsker vendt i forbindelse med patientsikkerhedsrunden.

Psykiatrien oktober 2009

Selve runden i afsnittet tager ca. 2 timer, hvor jeg sammen med

ledelse og personale ser på forholdene. Undervejs stiller jeg og

nogle spørgsmål. Der er ikke tale om en overhøring, men snarere

en dialog om, hvordan personalet håndterer forskellige praktiske

problemstillinger i dagligdagen. Hvad gør de for, at den mad, der

serveres har den rette temperatur? Hvordan introducerer de nye

kolleger til Theriak? Og hvad gør de med patientens medicin, når

han eller hun skal flyttes til et andet afsnit? Osv.

På vejen rundt udfylder jeg en tjekliste, som sikrer, at vi når rundt

om alle relevante emner. Efterfølgende har afsnitsledelsen ansvar

for, at der bliver udarbejdet en kortfattet handleplan, som kan afhjælpe

de ”kritiske” situationer, som runden har påvist – en handleplan,

som afsnittets personale naturligvis skal involveres i, fortæller

Anne-Grethe Rasmussen, der blandt sine fornemste opgaver

også skal medvirke til øget vidensdeling, så gode lokale tiltag kan

udbredes til større dele af organisationen.

kommunikation – en mulig fejlkilde

Ikke mindst er formålet med rundgangen at undersøge, om arbejdsgange

og procedurer fungerer, som de skal.

- Vi ved, at kommunikation spiller en stor rolle for patientsikkerheden.

For hvordan sikrer vi os, at vikarer og medarbejdere med

udenlandsk baggrund får den fornødne viden om, hvordan de

skal agere i forskellige situtationer? Og at der sker tilstrækkelig

overlevering af information mellem de forskellige faggrupper – og

de forskellige vagter? Også sådanne problemstillinger kan patientsikkerhedsrunden

sætte fokus på, understreger Anne-Grethe Rasmussen,

der med en baggrund som bl.a. klinisk sygeplejerske har

gode forudsætninger for at sprøge ind til, ”hvor skoen trykker”.

PatientsikkerHed

– ikke til at komme udenom

Patientsikkerhed bliver et varmt emne, når ledere og medarbejdere

i Psykiatrien til næste efterår skal stå til regnskab for,

hvordan det går med at anvende Den Danske Kvalitetsmodel

og de tilhørende 104 akkrediteringsstandarder. Mange af

standarderne handler nemlig direkte om patientsikkerhed.


indsiGt & Udsyn

tema: kvalitetsudvikling 11

Hvad gør vi, nÅr der

er risiko for selvmord?

det er ikke nok at vurdere patienternes selvmordsrisiko. der skal følges op med konkrete

procedurer og handling. en ny instruks skal hjælpe med til, at det sker. Hver gang.

Af informationsmedarbejder

Lene Horsholt

Selvmord og selvmordsforsøg er voldsomme

og tragiske episoder, som sætter sig

dybe spor hos alle, der er tæt på – også de

professionelle. Der er derfor al mulig grund

til at arbejde målrettet med at forhindre, at

det kommer så vidt. I Psykiatrien i Region

Nordjylland er der efterhånden indarbejdet

en god systematik, så der konsekvent sker

en vurdering af, om patienter er i risiko for

at begå selvmord. I det arbejde gøres der

bl.a. brug af vejledninger fra Sundhedsstyrelsen

og Forebyggede Sygehuse, som grundigt

beskriver, hvad der kendetegner mennesker,

der overvejer selvmord.

Så langt så godt, men fra analyser af de

utilsigtede hændelser, der sker i Psykiatrien,

ved vi, at der til tider forekommer

situationer, hvor der ikke i tilstrækkelig

grad følges op med handling i forhold til

de selvmordstruede patienter. Enten fordi

der er tvivl om, hvad der konkret bør gøres,

eller hvem der har ansvaret herfor.

Psykiatrien får sin egen instruks

Analyserne har også vist, at den fælles instruks

for selvmordsvurdering, der gælder

for hele Region Nordjylland ikke er præcis

nok, idet den ganske enkelt efterlader for

mange åbne spørgsmål. Derfor arbejdes

der lige nu med at udforme en specifik

instruks kun for Psykiatrien, der skal indeholde

en klar opskrift, som passer til

netop den virkelighed, Psykiatriens medarbejdere

står midt i.

- Fx indeholder den nuværende instruks

tre niveauer for selvmordsrisko. Dem skal

- Det er vigtigt, at I som medarbejdere reagerer, hvis de instrukser, I præsenteres for, ikke er præcise

nok eller rammer ved siden af, lyder opfordringen fra Anne-Grethe Rasmussen, der er riskmanager i

Psykiatrien

vi nu have koblet til de tre skærmningsniveauer,

vi er vant til at arbejde med i Psykiatrien,

fortæller Anne-Grethe Rasmussen,

der som riskmanager i Psykiatrien er med

til at udarbejde den nye instruks.

Hun understreger, at personalet ikke skal

til at gøre en masse nyt, men den nye og

mere præcise instruks skal gøre det tydeligere,

hvornår de skal gøre hvad, og hvem

der har ansvaret, fx i forskellige overgangssituationer.

Endelig skal instruksen og

angive, hvordan de forskellige handlinger,

der iværksættes, skal dokumenteres i patientens

journal.

Fælles ansvar for kvalitet

En af de 104 standarder, som er indeholdt

i Den Danske Kvalitetsmodel, handler

netop om vurdering af selvmordsrisiko, og

helt efter bogen får Psykiatrien med den

nye instruks et såkaldt retningsgivende

dokument for, hvordan personalet i praksis

skal håndtere denne væsentlige opgave.

- Vi er lidt på forkant, fodi vores eget kvalitetsarbejde

allerede har påvist, at det er et

af de områder, hvor der er behov for en velbeskrevet

procedure. Men fine, forkromede

formuleringer gør det ikke alene, og derfor

er det så vigtigt, at Psykiatriens medarbejdere

reagerer, hvis de instrukser, de præsenteres

for, ikke er præcise nok eller rammer

ved siden af, så vi kan få dem justeret og forbedret.

Herved tager vi fælles ansvar for at

styrke kvalitetskulturen i Psykiatrien, siger

Anne-Grethe Rasmussen.

Målet er, at Psykiatrien har nogle instrukser,

der tydeligt viser vej og er nemme at

anvende. Når de er det, kan de gøre en vigtig

forskel for både personale og patienter.

Psykiatrien oktober 2009


12

indsiGt & Udsyn

Patienten har ordet

Hver enkelt patient i Psykiatrien bærer sin helt egen historie. er noget. kan noget. mærker og

tænker noget. en af patienterne, søren fohrmann, sætter her ord på, hvordan han oplevede

mødet med en af Psykiatriens lukkede afdelinger. Hvad var godt, og hvad var skidt? samtidig

giver han en følsom og nuanceret ”øjenvidneberetning”, der med et strejf af ømhed skildrer,

hvordan kontakten mellem mennesker kan ændre sig på få øjeblikke. når man pludselig finder

hinanden – på tværs af alle forskelligheder.

lÆr at elske ”gøgereden”

jeg har lige siddet og set filmen ”Gøgereden”

med jack nicholson. den får mig

til at tænke på mine egne oplevelser med

”den lukkede”.

Af Søren Fohrmann, tidligere patient på

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Jeg har selv ligget på ”den lukkede” 2 gange,

begge gange á 3-4 dages varighed, dog har

dette været nok til at give mig et rigtig godt

indtryk af, hvad det er for et sted. Overordnet

vil jeg sige, at ”den lukkede” er et godt

sted, når man har det rigtig skidt, dog er

der også mange dårlige ting ved ”den lukkede”.

Først den dag, man bliver lukket ud

igen, forstår man, at de ting, man hadede,

da man var der, faktisk var der for at beskytte

en imod sin egen sygdom.

når hjertet er sort

Én ting vil jeg dog sige: På ”den lukkede”

er der nogle ting, som helt sikkert bør ændres,

men jeg tror også, det er svært at ændre

det, fordi det som jeg primært ser som

problemet er personalet. Med tiden tror

jeg, de bliver kolde over for patienterne - eller

rettere: Nogle gør. Der findes selvfølgelig

nogle imellem, som er gode mennesker,

og som er der for en. Men de der sygeplejersker

og plejere, som ser en komme gående

grædende forbi dem og bare kigger ligegyldigt

på en og siger: ”Vil du have en pille og

slappe af på”, tja … Jeg havde sådan en lyst

til bare at give en øredøvende skideballe,

for det sidste man havde brug for var da

at sove! Nej, mit hjerte var så sort, at jeg

Psykiatrien oktober 2009

bare ville snakke med en som ville lytte til

mig. Men nej. ”Vil du have en pille?”, sagde

de blot. Jeg sagde intet andet end ”nej tak”

og traskede videre i natten. For jeg kunne

jo selv se på de andre, hvad der skete, hvis

man brokkede sig. Så blev man bæltefikseret

og fik en sprøjte ”steso” at slappe af på.

Det hårdeste ved at ligge på ”den lukkede”

er at se på ens med-patienter, for lige pludselig

ser man, jamen, du er jo slet ikke selv

syg, du har det jo super godt i forhold til

dem. Jeg glemmer aldrig Vagten, som jeg

kaldte ham, som både så bankrøvere, terrorister

og andet på gangene og brugte

hele dagen på at vandre op og ned ad gangene,

uden at nogen snakkede med ham.

Jeg prøvede at snakke med ham, men han

var så langt væk, at intet kom igennem

hans psykose.

”Pizza-manden” lærte mig at snakke

arabisk. Han var blevet forladt af sin

kone efter en hjerteoperation og gik med sin

rollator og græd. Ham havde jeg

sgu ondt af.

Eller Pizza-manden, som lærte mig at

snakke arabisk. Han var blevet forladt af

sin kone efter en hjerteoperation og gik

med sin rollator og græd. Ham havde jeg

sgu ondt af.

tårnspring og tøbrud …

Men indimellem alle de sørgelige og svære

ting er der også nogle virkelige enere, som

man finder ud af godt kan lide en - bare

man selv åbner op for dem, lader dem

komme ind:

Kan huske første gang, jeg så ham, var første

nat. Han sad på gangen og var fast vagt

på en af patienterne. Jeg snakkede med en

anden om, at jeg ikke kunne sove, og at jeg

kedede mig derinde, fordi jeg manglede

min computer. Han grinede og sagde, at så

måtte jeg finde noget andet at lave, læse en

bog, strikke eller andet. Jeg sagde, jeg var et

ungt menneske og ikke en ”gammel nisse”

som ham. Han grinede blot og læste videre

i sin bog.

Næste aften skulle selv samme mand være

fast vagt på mig, og han gik to meter fra

mig, ligegyldigt hvor jeg gik hen af. Til

sidst spurgte jeg ham, om han var bøsse,

for det var jeg ikke! Han fortalte mig, at

han passede på mig. Nå ja, det kunne sgu

da godt være, men han gjorde mig blot

endnu mere angst af at forfølge mig hele

tiden, sagde jeg. Hans afstand blev herefter

lidt længere, men ikke ret meget.

Dagen efter tænkte jeg: ”Nu skal jeg sgu

vise den ”gamle nisse”, hvem han snakker

til og passer på” - og viste ham en film med

det tårnspring jeg to måneder inden havde

lavet hos Jægerkorpset. Det brød isen, og

han fortalte, at han selv havde været i flyvevåbnet

i sin ungdom. Herefter havde jeg

ingen problemer med ham mere.

Med hjertevarme og åbent sind

Mine oplevelser på ”den lukkede” har givet

mig en ide om, hvordan man kunne

forbedre afdelingen, sådan at patienterne

få en bedre behandling. Desværre tror jeg

godt, afdelingerne selv er klar over disse


ting, men ikke kan gøre noget ved dem,

fordi det mere er et spørgsmål om penge

end om viljen til at udføre dem.

Hvis du kommer til et sted med åbent

sind og ikke er hindret af andres mening, så

får du også endnu nemmere hjælp til

at komme oven på i livet.

Men det ville hjælpe, hvis afdelingen fik

mere personale, og at personalet var hos

patienterne og ikke inde på kontoret hele

tiden. Samt at der var en mere hjertevarm

indstilling til patienterne, i stedet for at

man bare følger retningslinjerne til punkt

og prikke. For det er ikke dåser, men mennesker,

de arbejder med, og ingen mennesker

er ens.

Men overordnet har jeg den indstilling til

”den lukkede” i dag, at jeg elsker den, for

hvis du kommer til et sted med åbent sind

og ikke er hindret af andres mening, så får

du også endnu nemmere hjælp til at komme

oven på i livet. Og min klare mening

er, at ”den lukkede” mange gange er bedre

til at helbrede end den åbne afdeling eller

skadestuen er, for netop når ens psyke er

syg, så er det man ikke kan tage vare på sig

selv, og så kan man ikke administrere friheden

og de ting, der sker derude. Så er det

godt at blive skærmet og passet på af ”den

gamle nisse”!

indsiGt & Udsyn

Patienten har ordet

13

Psykiatrien oktober 2009

Billedbehandling/grafik: Søren Fohrmann


14

indsiGt & Udsyn

ny kollega

laila skjoldager er ny uddannelses- og udviklingskonsulent i Psykiatrien. Hun har flere års

erfaring som lærer indenfor specialområdet og oveni det en diplomuddannelse i psykologi

samt en nyerhvervet titel som cand.pæd.psyk. med en baggrund ”udenfor” sygehus-verdenen

forbeholder hun sig:

retten til at stille

de undrende sPørgsmÅl

der bruges mange ressourcer på at videreuddanne

og kompetenceudvikle personale,

men får arbejdspladsen nok ud af det?

Af uddannelses- og udviklingskonsulent

Laila Skjoldager

I mit virke som lærer har jeg altid beskæftiget

mig med unge mennesker, som havde

svært ved at honorere kravene i den almindelige

folkeskole. Mange af dem havde

diagnoser som ADHD, asperger/autisme,

OCD mv. og dermed også indlæringsvanskeligheder

- og brug for en helt speciel pædagogik

og indgangsvinkel til læring.

Det stillede store krav til mig at forstå og

få indsigt i disse unge menneskers udviklingsmuligheder,

og det var gennem mit

arbejde med dem, min interesse for det

psykologiske felt blev vakt.

Første møde med Psykiatrien

Det var også via dem, jeg første gang kom

i kontakt med psykiatrien, nærmere bestemt

Børne- og Ungdomspsykiatisk afdeling,

som de fleste af mine elever havde

været omkring.

Selv deltog jeg i behandlingsmøder og temadage

i afdelingen og fik her indblik i en virkelighed

med store ventelister – og frustrerede

forældre, der havde brug for vejledning

til at tackle deres børn. Jeg oplevede også en

afdeling med stor ekspertise og indsigt i børnenes

og de unges problemer og behov.

Psykiatrien oktober 2009

Viden, erfaring og spørgsmål

I min nye stilling som uddannelses- og

udviklingskonsulent er jeg nu selv rykket

”indenfor murene” i Psykiatrien, hvor min

hovedopgave bliver at varetage kompetenceudvikling

af Psykiatriens personale

– herunder at planlægge og koordinere diverse

uddannelser og kurser for personalet.

En opgave, jeg føler mig godt rustet til,

idet jeg har en bred teoretisk viden indenfor

det psykologiske og pædagogiske felt

og ikke mindst en stor portion praktisk

erfaring med undervisning.

Mine ”mangler” er naturligvis, at jeg ikke

har en sundhedsfaglig uddannelse og heller

ikke erfaring fra sygehusvæsnet, men

på en måde kan det også være en styrke,

idet jeg kan se på tingene med ”friske øjne”

og byde ind med undrende spørgsmål til fx

arbejdsgange og rutiner.

Som helt ”udefrakommende” har det været

en udfordring at træde ind i en organisation

med så mange forskellige faggrupper og faginteresser,

men mine nærmeste kollegaer har

været gode til at hjælpe mig godt på vej.

nye kompetencer skal gøre en forskel

Her i efteråret deltager jeg i den 1-årige

overbygning i kognitive behandlingsformer

– med henblik på, at jeg også skal

varetage diverse interne undervisningsopgaver

og supervision af personalet samt

medvirke til at sikre en bedre implementering

af de kognitive behandlingsformer i

de forskellige kliniske afsnit.

- Hvad lærte du, sidst du var på kursus? Og

bruger du det i din dagligdag? Spørger Laila

Skjoldager

En af mine faglige ”kæpheste” er netop implementering,

idet jeg mener, vi skal blive

mere klar på, hvordan arbejdspladsen ønsker

at anvende de nye kompetencer, personalet

får gennem videreuddannelse m.v.

I dag sker der ofte det, at folk deltager i

et kursus, som de synes er givende og relevant

for deres arbejde, men følger man

senere op på, hvor meget af det lærte, de

anvender i deres daglige virke, er det forbavsende

lidt. Det er tankevækkende – og

en indsats værdig!


- der SKAL vÆre

noget at grine af

latter og højt humør er næppe det første, der falder

en ind, når emnet er psykiatri og mennesker med ondt i

sindet. ikke desto mindre var der masser af humor på programmet

en ikke helt almindelig torsdag, hvor komiker og

tryllekunstner rune klan lagde vejen forbi aalborg Psykiatriske

sygehus og optrådte for patienter og personale.

Af projektmedarbejder

Dianna Holm Nielsen

Mange kender ham nok bedst i selskab

med komikeren Mick Øgendahl som den

hysterisk neurotiske husmor i programmet

”Tak For i Aften” på TV2 Zulu. Men

Rune Klan gør sig også i helt andre sammenhænge.

Som da han den 25. juni bød

patienter og personale på et godt grin – og

dét uden at tage sig betalt. Spørger man

ham hvorfor, (og det gjorde Indsigt & Udsyn,

red.) er, svaret ganske enkelt:

- Der går ingen skår af mig ved at gøre

det. Ifølge Rune Klan er humor nemlig en

menneskeret, og det bedste middel mod

en grå og lidt for kedelig hverdag. Humor

kan også give en tiltrængt pause, når livet

bliver lidt for svært, for med humoren følger

latteren, der danner de naturlige ”lykkehormoner”

som dopamin og serotonin.

Kort sagt: Humoren er en god indgang til

at opnå psykisk velvære.

trylleri, humor – og hårdt arbejde

For Rune Klan er kombinationen af trylleri

og humor blevet den rette vej at gå i livet, men

det har ikke været uden omkostninger:

- Jeg har da haft mine kampe undervejs,

og det har ikke altid været lige nemt, men

jeg har ”fundet mig selv” i det – og ”fundet

mig selv på en scene”, siger han, og selvom

emnet er humor, er alvoren i hans stemme

ikke til at tage fejl af. For Rune Klan er humor

nemlig en alvorlig sag – en sag han har

lagt meget arbejde i, og som ind imellem

også er forbundet med et enormt pres.

- Jeg skal jo altid være den sjove, og det

kan kræve sit altid at få publikum med.

Det lykkedes dog fint, da han besøgte psykiatrisk

sygehus. Her fik smilene og latteren

hurtigt frit løb.

respekt for jer, der søger hjælp

For Rune Klan blev det en anderledes og

på sin vis også lærerig oplevelse at optræde

der:

- Skal jeg være helt ærlig, var jeg noget

skeptisk over for idéen til at begynde

med. Jeg fik nogle indre billeder af mennesker,

der ikke var ved deres fulde fem

og blev derfor lidt nervøs, men det var i

virkeligheden udtryk for min egen uvidenhed.

Psykiatriske patienter er jo mennesker

ligesom alle andre. De har det bare

sværere på nogle områder og må kæmpe

lidt mere, siger han – og tilføjer, at han i

virkeligheden ser med stor beundring på

de mennesker med ondt i sindet, der har

valgt at tage imod professionel hjælp:

- Det er rent faktisk en meget flot og stærk

beslutning, fordi det viser styrke, at man

alligevel formår at tage vare på sig selv og

sit liv, reflekterer Rune Klan og løfter ærligt

endnu en flig til sit eget private liv:

- Jeg har selv været igennem et terapeutisk

forløb hos en psykolog for at få vendt

mine tanker. Selvom jeg lever af at være

sjov, tager jeg mit liv ganske alvorligt, slutter

han - og afviser ikke, at han ved en senere

lejlighed igen vil stille op til en ny omgang

”sjov og ballade” i Psykiatrien.

indsiGt & Udsyn

en kendt kom forbi

15

Mere end fiks på fingrene og ultra rap i replikken!

– Rune Klan tryllede og jokede i ét væk, da

han optrådte i Festsalen på Aalborg Psykiatriske

Sygehus. Og festligt var det!

Psykiatrien oktober 2009


16

indsiGt & Udsyn

faglig udvikling

nÅr videreuddannelse

støtter udvikling i Plejen

videreuddannelse er ikke kun en gevinst for den medarbejder, der sætter sig på skolebænken

for at tilegne sig ny viden og kompetence. også arbejdspladsen nyder godt af det, og med den

rette timing kan der skabes god dynamik i en fælles faglig udviklingsproces. den erfaring har

vi gjort på afsnit n21.

Af Irene Hjortlund Christensen,

souschef og sygeplejerske med specialuddannelse

i psykiatrisk sygepleje

På det åbne sengeafsnit N21 på Brønderslev

Psykiatriske Sygehus udgør patienter

med depression næsten to tredjedele, så da

afsnittets ledelse på et tidspunkt meldte

ud, at vi skulle arbejde med at målrette

plejen til netop den gruppe, gav det rigtig

god mening.

Psykiatrien oktober 2009

Gennem det seneste halvandet år har vi

derfor været i gang med at indarbejde en

ny metode, der skal sikre, at den psykiatriske

sygepleje i højere grad tilrettelægges på

baggrund af data og observationer – og i

mindre grad på ”løse” antagelser og formodninger.

Samtidig sigter metoden mod,

at plejen i vid udstrækning tilrettelægges

med afsæt i den enkelte patients individuelle

behov (jf. bl.a. Phil Barkers teorier).

Mens vi har arbejdet med at indarbejde

den ny metode, har jeg gennemført specialuddannelsen

i psykiatrisk sygepleje, og

det har vist sig at være en rigtig god kombination:

Med den viden og kompetence,

uddannelsen løbende har givet mig, har

jeg kunnet støtte op om implementeringsprocessen,

og mine studieopgaver har helt

naturligt handlet om det, vi var optaget af

i afsnittet: At styrke og målrette plejen til

patienter indlagt med depression.

Præcist billede af patientens depression

Metoden, vi arbejder med, er inspireret af

den norske psykiatriske sygepleje, som den

praktiseres i bl.a. Stavanger, (deraf navnet

Stavanger-modellen). Her gøres der bl.a.

brug af GAF-skalaen – i kombination med

John Gundersons definition af miljøterapi,

de fem former: beskyttelse,

støtte, struktur, engagement

og gyldiggørelse.

Desuden anvender vi ”Depressionsskala

for sengeafsnit”,

der er udviklet

specifikt til plejepersonale

af en tværfaglig

personalegruppe

på Rigshospitalet.

Med brug af skalaen vurderes patientens

aktuelle tilstand i forhold til 13 vurderingspunkter,

hvoraf de 6 omhandler patientens

adfærd (ernæring, aktivitet, søvn

m.v.) og de 7 øvrige om stemningsleje og

følelser (selvværd, skyld, angst m.v.). For

hvert af de 13 punkter vurderes patienten

på en skala fra 0-4, hvor 0 er patientens

habituelle tilstand. Herved får vi et godt

bilede af patientens depression – herunder

dens sværhedsgrad.

Når der skal indføres noget nyt i den

praktiske dagligdag i en psykiatrisk afdeling,

må man ikke lade sig bremse af de mange

uforudsete begivenheder, som uvægerligt

vil indtræffe og ”true med” at ”stjæle”

opmærksomheden.

Første vurdering ud fra skalaen sker kort

efter indlæggelse, så vi får afdækket, hvilke

sygeplejeinterventioner, der er mest

brug for. Sammen med patienten laves der

herefter en aktivitetsplan, som beskriver

strukturen i plejen, og også de relevante

sygeplejediagnoser formuleres.

Senest ved det førstkommende team-møde

(møde i plejegruppen) bliver plejen justeret,

som regel ved hjælp af en ny scoring

ud fra henholdsvis Depressionsskalaen og

Stavanger-modellen.

Herefter laves en ny score ca. hver 14.dag,

mens patienten er indlagt, og igen ved udskrivelse.

Oversigtstavle gav overblik

Som nævnt har vi arbejdet med at implementere

den ny metode i halvandet år og

har nu næsten nået vores mål.


Undervejs har vi erfaret, at når der skal

indføres noget nyt i den praktiske dagligdag

i en psykiatrisk afdeling, må man ikke

lade sig bremse af de mange uforudsete

begivenheder, som uvægerligt vil indtræffe

og ”true med” at ”stjæle” opmærksomheden.

I vores afsnit skete der bl.a. det, at flere

kolleger måtte langtidssygemeldes, hvilket

medførte en øget vagtbyrde og reduceret

fremmøde i dagvagten.

Desuden besluttede psykiatriledelsen, at

der i hele organisationen skulle iværksættes

tiltag i forhold til fx patienternes tilfredshed

og sikkerhed og de pårørende.

Det medførte ekstra opgaver for afsnittets

plejepersonale.

Endelig fik vi også nye kolleger – og midtvejs

flyttede afsnittet tilmed i andre bygninger!

Disse hændelser virker jo umiddelbart

som forhindringer, men vi var fast besluttede

på ikke at tabe ideen om sygeplejemodellen

på gulvet. Derfor udviklede vi et

redskab, der hjalp os med at holde fast ved

den: Vi lavede en stor oversigtstavle over de

mange tiltag og sygeplejefaglige interventioner,

som skulle udføres i forhold til hver

enkelt patient. Et redskab, vi også i fremtiden

vil anvende til at skaffe os overblik.

bruges skalaen – og virker den?

Næsten samtidig med at vi tog hul på implementeringsprocessen,

gik jeg i gang med

specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.

Meget oplagt valgte jeg, at et af mine fokusområder

i studieopgaver m.v. skulle være

sygepleje til deprimerede patienter.

Mens jeg var i gang med uddannelsens pædagogiske

modul, underviste jeg afsnittets

personale i anvendelsen af Depressionsskala

for sengeafsnit, og de var positivt

stemt overfor skalaens potentiale.

Næste modul på Specialuddannelsen handlede

om Kvalitetsudvikling og - sikring, og

her tog jeg fat på at undersøge, hvordan det

gik med at få skalaen implementeret i afsnittet.

I fokus var, om personalet var gået

i gang med at omsætte ledelsens beslutning

i handling (og i givet fald hvordan), og om

skalaen fungerede efter hensigten – og som

ønsket bidrog til øget kvalitet i plejen. Endelig

så jeg også på, om der var tiltag, som

kunne støtte og fremme brugen af skalaen.

Min undersøgelse omfattede et struktureret

interview med personalet i et af afsnittets

teams, en gennemgang af relevante

kardeks samt direkte observation på et

team-møde.

I undersøgelsesforløbet opstod der gode

faglige drøftelser om sygdomslære og sygepleje,

fordi personalet skulle forholde sig

til skalaen. Det påvirkede givet processen

positivt, at jeg var til stede som observatør

- et forhold som senere kom til at indgå i

implementeringen.

Vi er blevet meget mere præcise i

vores faglige dialog om patienternes

tilstand og plejebehov, og det har smittet af

på planlægning og justering af plejen.

Både mine interviews og observationer bekræftede,

at personalet var i gang med at

anvende skalaen, og at de mente, den fungerede

efter hensigten. Også min gennemgang

af kardeks viste, at skalaen var taget

i anvendelse.

Motivation og videreudvikling

Heldigvis nåede jeg at få færdiggjort mine

undersøgelser, inden sygeplejestrejken

brød ud, og jeg skulle indgå i beredskabet.

Det medførte en midlertidig afbrydelse af

min uddannelse – dog med det positive

element, at jeg fik mulighed for at følge og

støtte implementeringsporcessen i afsnittet

sommeren over.

Som motiverende faktor kunne jeg delagtiggøre

personalet i mine undersøgelser,

indsiGt & Udsyn

faglig udvikling

sPeCialuddannelsen Hitter i nordjylland

Psyiatrien i Region Nordjylland er godt repræsenteret på Specialuddannelsen for

psykiatriske sygeplejersker. De nordjyske deltagere fra hold 2008-2009 præsenterer

deres afsluttende opgaver ved en reception i Frikvarteret på Aalborg Psykiatriske

Sygehus fredag den 9. oktober kl. 8.30-13.

Hold 2009-2010 er kommet godt i gang – og 8 ud af de 13 deltagere kommer fra

Region Nordjylland.

17

og desuden havde jeg en superbrugerfunktion

i forhold til, hvordan skalaen anvendes,

og var også den, der var opmærksom

på, om den blev anvendt, som det var blevet

besluttet. En funktion jeg fortsat har.

Helt naturligt kom også min afsluttende

opgave på Specialuddannelsen til at omhandle

Depressionsskala for sengeafsnit.

Her fik jeg mulighed for at arbejde med

den sygeplejeteoretiske baggrund for skalaens

anvendelse. Det gav inspiration til en

udbygget metode for anvendelse af skalaen

og en sådan har vi arbejdet med siden

vinteren 2008-2009.

skala med stor betydning

Alt i alt har det haft stor positiv effekt, at

vi har taget skalaerne i brug. Vi er blevet

meget mere præcise i vores faglige dialog

om patienternes tilstand og plejebehov, og

det har smittet af på planlægning og justering

af plejen. De sygeplejefaglige kvaliteter

er blevet mere tydelige.

Yderligere er vores måde at observere på

blevet mere systematisk, og da vi også dokumenterer

vores observationer i scoreskemaerne,

kan patienterne delagtiggøres

i deres egen helingsproces på en måde, som

ikke er så krævende for dem. Denne dokumentation

fremmer desuden den tværfaglige

forståelse og letter samarbejdet – og

til gavn for patienterne.

Tilbagemeldinger efter undervisning af

personale på andre afsnit på Brønderslev

Psykiatrisk Sygehus indikerer, at anvendelsen

af metoden også her opleves som

meningsgivende i det kliniske arbejde.

Psykiatrien oktober 2009


18

indsiGt & Udsyn

kunst & Psyke

kunsten er mit talerør

- min angst er sort, grå og gul. Pernille vandmose rasmussen maler stærke billeder

af den angst, der har fulgt hende gennem mange år. næsten lige så længe har hun måttet

leve med, at andre havde mere end svært ved at forstå, hvad det vil sige at lide af angst.

sådan rigtig at forstå det. nu bruger hun kunsten som ventil og talerør for sit indre

følelsesliv – og pludselig oplever hun, hvordan det er blevet betydelig lettere for familie

og venner at leve sig ind i hendes univers.

Af projektmedarbejder

Dianna Holm Nielsen

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige

ved det – at Pernille Vandmose Rasmussen

har lidt af angst. Trods sin unge alder gemmer

de klare grønne øjne på en alvor, som

kun de færreste 22-årige kender til. Hun

ved, hvad det vil sige, når angsten griber

fat og tager kontrollen, og man ikke længere

selv er herre over sin egen krop og sit

eget sind.

Alligevel holder angsten hende ikke tilbage,

og hun ser det som en af sine fornemste

opgaver at formidle, hvad angsten er for en

størrelse. Derfor var hun da også med god

grund stolt af sig selv, da KUNSTEN (det

tidligere Nordjyllands Kunstmuseum) en

sensommereftermiddag i august åbnede

Psykiatrien oktober 2009

dørene for en udstilling om angst og viste et

af hendes malerier frem for offentligheden.

Hermed fik hun sin debut som udstillende

kunstner.

sårbarhed og styrke

- Jeg ser det da som en væsentlig milepæl i

min karriere som kunstner og ikke mindst

i udviklingen af min person. Hvem er det

lige, der kan sige, at deres kunst har været

udstillet på KUNSTEN?!, lyder det fra den

unge kvinde, der søger at tale til vores sanser

gennem sine værker.

- Det er fedt at få vist mine billeder frem,

men det er samtidig meget angstprovokerende,

for det er jo et stykke af min person,

jeg udleverer. Det er noget, der er sårbart

og skrøbeligt. Så det at gøre min angst

synlig på et lærred

og tilgængelig for

offentlig skue og

bedømmelse, er i

virkeligheden og

forbundet med og

har rod i angsten

selv, tilføjer hun.

Angsten er og vil

i en vis forstand

altid være nærværende

for Pernille

Vandmose

Rasmussen. Forskellen

fra tidligere

og til nu er

blot, at hun ikke

længere lader

den dominere

og styre sit liv.

Med angsten

er der således ikke blot kommet en sårbarhed,

men også en styrke. Og når man taler

med Pernille er det svært at undgå at bide

mærke i den kraft og vilje, der gemmer sig

bag den ellers spinkle skikkelse med det

ildrøde hår. Hun ved, hvad hun vil, og ligger

en energi i at nå sine mål – især når det

gælder at formidle følelsen af angst.

indefra set udefra

- Det starter ved solar plexus og bevæger

sig op mod halsen, der langsomt snører sig

ind. Det bliver sværere og sværere at trække

vejret - og at være til. Hjertet banker hurtigere

og hurtigere. Jeg kan ikke længere få

luft ned i lungerne. Jeg mærker min krop

- alt er meget intenst. Det sortner for mine

øjne og i det øjeblik. det sker, bliver jeg

bange for, at det hele bliver sort. Jeg bliver

angst for angsten, fortæller Pernille Vandmose

Rasmussen.

De fysiske symptomer beskriver hun i dag

på meget levende vis. Det har hun ikke altid

kunnet gøre. I lang tid har det at male

været hendes talerør og indgang til at få

andre til at forstå selve følelsen af angsten.

Og det er det på sin vis stadigvæk, for det

er ikke nemt at sætte ord på noget, der er så

uhåndgribeligt og komplekst som angst.

- Det er som om, jeg er til stede uden rigtig

at være det – lidt som om jeg ser mig selv

ude fra og kan observere de bevægelser jeg

gør, fortæller hun. Vel vidende, at det som

uforstående kan være svært at leve sig ind i.

kunsten og angsten

Billedet, Pernille Vandmose Rasmussen

har malet og udstiller på KUNSTEN,

fremstår umiddelbart som en lettere tilgængelig

version af angsten. Det taler til


- Min angst vil holde mig nede og sætte mig ud af livets spil. Jeg har været angst for ikke at slå til, for

ikke at være god nok - og i det hele taget for at være til og for ikke at være til, siger Pernille Vandmose

Rasmussen

følelserne og giver beskueren en bedre fornemmelse

af, hvad det er, hun forsøger at

udtrykke.

Den eneste vej ud af angsten er, at

den bliver afmystificeret, hvilket kunsten

netop kan hjælpe med til.

Alene i farvesammensætningen er det tydeligt,

at angsten, for Pernille, er forbundet

med mørke. De grå toner og de sorte

penselstrøg fylder meget, ligesom angsten

også har gjort i Pernilles liv. Med billedet

håber hun på at give angsten et sprog, der

åbner op for dialog og gør det nemmere at

tale om.

- Den eneste vej ud af angsten er, at den bliver

afmystificeret, hvilket kunsten netop

kan hjælpe med til, lyder det fra den unge

livskloge kvinde.

Meditativ effekt

Det at give sig hen og male har haft en

væsentlig betydning for, at Pernille Vandmose

Rasmussen har kunnet få angsten på

afstand:

- Det giver mig en enorm ro at male. Det

er tryghed for mig, og det har også en meditativ

virkning. Det er faktisk derfor, jeg

maler rigtig meget og har gjort det i lang

tid, siger hun.

Og dvæler vi lidt ved tiden, er det også Pernilles

pointe, at det fantastiske ved at male

netop ligger i, at hun meget hurtigt glemmer

tiden.

- Der kan let gå fire timer, for når der er blid

musik i baggrunden, og jeg befinder mig i

en så tryg og rolig tilstand, så går tiden altså

bare. Det er skønt at være i balance med sig

selv på den måde. Jeg kan åbne mig helt op

og få mine følelser ud på lærredet, siger hun

og er slet ikke i tvivl om, hvilken kommunikationsform

hun foretrækker:

- Ét er at fortælle om angsten. Helt anderledes

er det at mærke den - og noget helt

andet igen er at udtrykke den gennem

kunsten. Det sidste er langt den bedste

oplevelse og for mig den mest fantastiske,

siger hun med en glød, der langt overskygger

det sorte, grå og gule …

indsiGt & Udsyn

kunst & Psyke

kunstudstilling

om angst PÅ

kunsten

I sensommeren viste KUNSTEN (det

tidligere Nordjyllands Kunstmuseum)

en udstilling med angst som overordnet

tema. Alle udstillere var mennesker,

der på egen krop har oplevet,

hvad det vil sige at leve med angst.

Udstillingen var blot ét af flere arrangementer,

der markerer Psykiatrien

i Region Nordjyllands deltagelse i den

landsdækkende kampagne ”Landsindsatsen

mod Angst”.

Udstillerne var alle udvalgt af Psykiatrien

og KUNSTEN, og kendte såvel

som ukendte kunstnere havde fået

plads på væggene - med den tanke in

mente, at angst er angst uanset køn,

alder og baggrund.

- Vi håber, udstillingen har været med

til at skabe opmærksomhed og ikke

mindst åbne op for en dialog, så vi

alle kan blive klogere på angsten.

Intentionen med at lade kunsten være

”formidleren” har været, at den har sit

helt eget sprog, der bedre griber fat

om vores tanker og følelser. Kunsten

kan tale til os på en måde, som er helt

unik, siger Inge Garde, der er koordinator

for Psykiatriens Informationscenter

og ”ophavskvinden” bag idéen

om kunstudstillingen.

Til ferniseringen den 15. august 2009

mødte 350 personer op, og gennem hele

udstillingsperioden kunne KUNSTEN

melde om høje besøgstal. Se flere billeder

fra udstillingen bag på bladet.

19

Psykiatrien oktober 2009


20

indsiGt & Udsyn

kunst & Psyke

den guddommelige

dansers bratte

forvandling

navnet er nijinsky. med sin personlighed og styrke

var han som danser og koreograf med til at forny

balletten, og hans talent rakte til mere end det, idet

han også var tegner og maler. da en sindssygdom

satte en brat stopper for hans dans, fortsatte han

med at udtrykke sig gennem sine billeder. men hans

verden var for altid forandret.

Psykiatrien oktober 2009

Af Peter Hjort, Rikke Jørgensen og

Malene Krogsgaard, Forskningsenheden

Som del af en studietur til Hamburg fik vi

mulighed i at træde ind i Nijinskys forunderlige

verden. Det lod sig gøre, fordi Hamburger

Kunsthalle hen over sommeren viste

udstillingen ”Tanz der Farben - Nijinskys

Auge und die Abstraktion” (Farvernes dans

- Nijinskys øje og abstraktion). En udstilling,

der gav et meget tankevækkende indblik

i, hvordan et menneskeliv kan forme og

forandre sig.

Fra stjerne til et liv med skizofreni

I korte træk er Nijinskys historie følgende:

Hans fulde navn var Vaslav Nijinsky, og han

levede fra 1890-1950. Han blev en af det 20.

århundredes mest elskede balletdansere og

koreografer og var en funklende stjerne i det

berømte balletkompagni Les Ballets Russes,

der gik sin sejrsgang over det meste af Europa

og Amerika - og viste verden, hvordan dans,

musik og scenografi kan gå op i en højere enhed.

Som andre store kunstnere var Nijinsky

imidlertid ikke kun begavet i én retning, så

foruden dansen kreerede han et stort antal

malerier i perioden 1918 og 1919.

Herefter indtraf det dramatiske vendepunkt:

Nijinsky fik et nervøst sammenbrud og blev

efterfølgende diagnosticeret med skizofreni

og rejste til Schweiz, hvor han kom i behandling

hos Eugen Bleuler – manden, der ”skabte”

betegnelsen skizofreni. De sidste mange år af

sit liv tilbragte Nijinsky det meste af sin tid

på psykiatriske hospitaler og asyler og døde i

London i 1950 på en psykiatrisk klinik.

En særlig ekstra dimension til historien om

Nijinsky er, at han blev ramt af en særlig form

for skizofreni (katatonisk skizofreni), der påvirkede

hans motorik og bevægelser voldsomt.

Hans smidighed og ynde blev afløst af stivhed

og muskler, han ikke kunne kontrollere.

Den feterede danser havde danset sin sidste

dans.

kunstner og inspirationskilde

Det var den historie, vi fik indblik i, da vi

på en sommerdag her i 2009 besøgte udstillingen

i Hamburger Kunsthalle.

Her blev Nijinskys malerier for første gange

præsenteret samlet. Mange af dem havde


Bevægelser og farver prægede Nijinskys billeder, men de forsvandt lidt efter lidt – i takt med, at hans

skizofreni fik mere og mere tag i ham

fint tegnede og farvede cirkler og ellipser

som motiv, og overfladerne var blanke og

strålende. Relationen og kærligheden til

dansen, rytmikken og bevægelsen var tydelig

hele vejen igennem.

Sådan var det også med udstillingens øvrige

værker, hvoraf mange havde Nijinsky selv som

motiv. Gennem fotografier, plakater og skulpturer

gav andre kunstnere deres ”udlægning”

af den guddommelige danser, der tydeligvis

har været en stor inspirationskilde for mange.

Endelig bød udstillingen også på en film om

Nijinskys sidste dage. Her så vi, hvor mærket

han var af sin sygdom – herunder ikke mindst

de nævnte motoriske forstyrrelser, som den

katatoniske skizofreni medførte.

I øvrigt er det værd at bemærke, at denne

form for skizofreni næsten ikke forekommer

mere i vores del af verden. Det minder

os om, at vi også skal huske at betragte

udviklingen indenfor de psykiatriske sygdomme

i et historisk perspektiv.

Tankevækkende var det også at se, hvor

slanke - eller næsten magre - alle mennesker

var på den gamle sort/hvide film fra det 20.

århundredes begyndelse. En stærk kontrast

til vor tids fedmeepidemi og voldsomme

stigning i velfærdssygdomme.

en verden i forvandling

Alt i alt var udstillingen en fuldkommen

oplevelse, hvor vi bid for bid fik mere og

mere indblik i Nijinskys liv. Det var som at

gå rundt i en anden verden. Hans verden og

hans univers. Denne førende balletdanser,

der fra at være tilbedt og elsket af alle, pludselig

var en syg mand i en meget syg krop.

Da han ikke mere kunne udleve sin drøm

om at danse, kunne han stadig bruge sine

billeder som udtryksform – og i billederne

forsøgte han at genskabe ballettens bevægelser

i abstrakt form. Men også her kom

han til kort, efterhånden som hans skizofreni

fik mere og mere tag i ham. Gradvis

blev hans billeder mere dystre og sorte - og

mere simple. Næsten symbolsk forsvandt

bevægelser og former mere og mere ud af

dem.

Vi fik også fint indblik i den tid, Nijinsky levede

i – og fornemmede tydeligt den rivende

udvikling kunsten og balletten gennemgik

i de år. Interessant var det også at se, hvordan

kunsten i kostumedesign, ballet og

maleri udvikles sammen og giver en stærk

oplevelse af bevægelse og farver.

den vigtige kontekst

Som så mange andre blev vi fascinerede og

også lidt skræmt af den tragiske skæbne,

der overgik Nijinsky, men samtidig har historien

om hans liv også efterfølgende givet

anledning til gode faglige diskussioner og et

mere nuanceret perspektiv på det, vi arbejder

med i dagligdagen. Fx hvor vigtigt det er, at

vi - udover vores viden om psykopatologi,

pleje og behandling - også ved noget om den

kulturelle og samfundsmæssige kontekst,

den enkelte patient befinder sig i. Det øger

vores muligheder for bedre at forstå patienten

og de udfordringer, den psykiske lidelse

medfører for netop ham eller hende. Endelig

minder udstillingen os også om, at vores forståelse

af psykiatrien og de psykiske lidelser

ændrer sig over tid. Det fagfolk definerer som

”sygeligt” i ét årti, finder måske en naturlig

forklaring i det næste.

Til allersidst skal nævnes, at vi også har

haft et fint socialt udbytte af turen, og det

vil være med til at styrke og udvikle vores

samarbejde i Forskningsenheden.

indsiGt & Udsyn

kunst & Psyke

nÅr motorik og

muskler svigter

Paradoksalt nok var det ikke mindst

Nijinskys muskler og motorik, der blev

ramt, da han blev syg.

Med stor sandsynlighed led han af

det, der hedder katatonisk skizofreni.

Derom vidner både hans selvbiografi

og en kortfilm om den sidste del af

hans liv. Udtrykket kataton er sammensat

af to græske ord, der betyder nedsat

muskelspænding. Det danske udtryk for

katatonisk skizofreni er sjælespaltningssindslidelse

med bevægeforstyrrelser.

Sindslidelsen begynder typisk ret akut i

25-35 års alderen og er i startfasen ofte

kombineret med modvilje mod at spise

og drikke, hvilket kan gøre den livsfarlig.

Sygdommen giver bevægeforstyrrelser

og motorisk uro – i varierende grad.

Nogle patienter oplever let øget aktivitet

eller muskeluro og har fx svært

ved at sidde stille ved en almindelig

samtale, mens andre rammes af svær

uro, så de døgnet rundt er på farten

fra sted til sted.

I andre faser af sygdommen svigter

”samarbejdet” mellem musklerne, så

patienten i timevis må stå ”fastlåst” i

samme, ubekvemme stilling. Undersøger

man patientens muskler i det tidsrum, vil

man få en fornemmelse af at bøje et sejt

materiale (”bly-rørs fornemmelse”).

Sygdommen kan også medføre, at patienter

må sove med hovedet løftet 2-5

cm fra puden – uden at kunne finde ro.

Katatonisk skizofreni er efterhånden

ret sjælden i den vestlige verden, men er

forsat ret almindelig i udviklingslandene.

Sygdommen behandles med antipsykotisk

medicin.

21

Psykiatrien oktober 2009


22

indsiGt & Udsyn

loren ipsum

Hvordan er det at være barn af en forælder, der er psykisk syg? det har 18-årige ida

lemvigh sat ord på. Hendes digt formidler også flot det vendepunkt, hun oplevede, da

hun kom med i en samtalegruppe med ”ligesindede” i team børn af psykisk syge.

Ånde helt og leve helt

Til mig:

Det var hårdt. Det var som om jeg ikke forstod. Et barns forventninger

til livet med stor selvfølgelighed gik itu. De to pæle, du skulle vokse dig

stor op ad, du skulle støtte dig til i svære og lette tider. Ubevidst knækkede

stolpen, som 6-årig vidste du ikke, hvad det ville betyde, men du

kunne mærke det. Dybt i din sjæl. Bange og alene med et frygteligt

savn, der satte sig i dig, i din krop. Hvordan kunne du nu være sikker

på, hvem der ville være? Fokusering far, dig selv og dit ukomplicerede

barneliv.

Håbet:

Flyttes og første gang mærkedes livets ubarmhjertighed. Uendelige tårer

uden at vide hvorfor. Når der åbnes en dør, åbnes et vindue. Mange nye

ting, nye mennesker at forholde sig til. Fremmed verden. En familie

er dig, værdier, normer, måder at gøre tingene på. Pludselig ikke en,

men to. En masse valg. Hadet til banegårde, afsked, den triste afsked,

der gjorde en så ked af det, at det bare blev til en flue i øjet. Der var

noget galt, hvem var der noget galt med? Det nemmeste svar ligger tæt

på dig selv, du finder alligevel mange ting i dig selv? Det gode og det

dårlige, forvrænget selvopfattelse. Når mor skulle på hospitalet, kom far

og besøgte hende. One big happy family. Hvorfor var mor ikke syg noget

oftere, så ku’ vi alle sammen ses? Forestillinger om, hvordan noget

kunne være. Generelt bare forestillinger. Forhold dig til dit liv, hvem er

rigtig, hvad er forkert?

Du er ikke kun dig selv.

Et år væk fra dit liv. En masse nye ting, forandringer og det, de kalder

personlighedsudvikling. Livets dårlige sider mærkes og de gode. Nyt

forhold til banegårde. Et glad farvel. ”You decide if a goodbye is sad”.

Fejltanker børn deler med deres forældre og får bekræftet er forkert,

usikkerhed, hvem er jeg, og er jeg min mor? Fortrolighedstab med sin

mor, hvem er sygdom og hvem er min mor og jeg og samme.

Samvær med forbehold.

Psykiatrien oktober 2009

Stærkere:

Ansvar

Taknemmelighed

Opmærksomhed

Menneskelighed

Samvittighed

Fornemmelse for andre

Fornemmelse for dig selv.

”En adskillelse og en afvisning

gør dig voksen” - citat ”klog

mand”.

Ændre det, jeg kan ændre:

hjælpe andre

god til at værdsætte og elske

mig selv og være tilfreds med

det, jeg har

være sammen med folk, jeg kan

lide, der giver mig indhold

ånde helt og leve helt i stedet

for at ånde halvt og leve halvt

sætte pris på det mest simple og

dyrebareste jeg har: åndedrættet.

vide at fortiden ingen magt har

nu, og de tanker, jeg tænker i

dag, skaber min fremtid.


Hvis du siger oP, sÅ

fortÆl os gerne Hvorfor

Gode erfaringer gør, at Fratrædelsesinterview’et

er kommet for at blive i Psykiatrien

i region nordjylland.

Af analyse- og planlægnings medarbejder

Malene Vejby Kristensen

For lidt over et år siden begyndte Psykiatrien

mere målrettet at interessere sig for

medarbejderes fratrædelsesårsager samt

at sætte tal og nuancer på personalegennemstrømmen.

Det medførte forskellige initiativer, og

bl.a. er der indhentet viden gennem de

såkaldte Fratrædelsesinterviews (”Farvelsamtaler”),

hvor medarbejdere, der har

sagt op, har fortalt om deres grunde til at

gøre det. Som led i en aktiv fastholdelsesstrategi

ønsker organisationen også fremover

at holde sig ajour med, hvad det er

for faktorer, der spiller ind ved opsigelser

– med henblik på at foretage en løbende

opfølgning, som vi bl.a. kender det fra arbejdet

med Psykiatriens sygefravær og arbejdsskader

og fra Kvalitetsområdet.

Derfor bliver Fratrædelsesinterviewet nu

et permanent tilbud til medarbejdere, der

siger deres job op.

Form og indhold

Et Fratrædelsesinterview varer 20 minutter

og finder sted i et mødelokale, hvor

intervieweren er en studentermedhjælper,

der er udvalgt til opgaven. (Interview med

medarbejdere fra Afdeling Nord eller Thy/

Mors afvikles som videokonference).

Undervejs i samtalen udfyldes et ”lagkagediagram”

over ”Mine fratrædelsesårsager”.

Eventuelt kan samtalen også berøre, om

det kan tænkes, at det aktuelle ”farvel” kan

blive til ”på gensyn”. Når den dimension er

med i interviewet, skyldes det, at Psykiatrien

anerkender medarbejderes ønsker om

at udvikle sig fagligt og personligt – og har

indsiGt & Udsyn

rekruttering og fastholdelse

Fratrædelsesinterviewet skal også medvirke til en ”pæn afsked” med medarbejderen - og en tak for

det bidrag og den indsats, hun eller han har ydet i Psykiatrien

forståelse for, at et andet job et andet sted

kan være et led heri. Men senere kan det

måske være attraktivt at vende tilbage til

Psykiatrien med nye perspektiver og kompetencer?

Det er en overvejelse værd.

Hertil kommer, at interviewet også skal

medvirke til en ”pæn afsked” med medarbejderen

- og en tak for det bidrag og den indsats,

hun eller han har ydet i Psykiatrien.

Ikke alle, der fratræder, får tilbudt et Fratrædelelsesinterview.

Målgruppen omfatter

ikke de medarbejdere, som er i midlertidig

ansættelse, og dem, der siger op på grund af

sygdom eller pension. Heller ikke medarbejdere,

der afskediges, tilbydes et interview.

hovrnår og hvordan?

Interviewet skal finde sted mellem 2-4

uger efter medarbejderens sidste dag på

arbejdspladsen. Det giver mulighed for, at

vedkommende kan ”komme ud af døren”

og ”trække vejret” inden interviewet, og

samtidig sikres, at interviewet finder sted

på et tidspunkt, hvor tiden i Psykiatrien

stadig er i frisk erindring.

Viden fra interviewet behandles som udgangspunkt

anonymt.

For at lette de praktiske forhold omkring

samtalerne er der i postsystemet Outlook

oprettet en kalender til booking af fratrædel-

23

sesinterview. Der er også oprettet en e-mail

adresse: fratraedelsesinterview.psykiatri@

rn.dk, hvortil der kan sendes information

om opsigelse og ønske om interview.

Psykiatriens hjemmeside finder du en

vejledning i, hvordan du via en kontaktperson

på afdelingen booker et Fratrædelsesinterview.

(Se under For personale

– Personaleforhold).

Har du spørgsmål eller kommentarer, er

du velkommen til at kontakte analyse- og

planlægningsmedarbejder Malene Vejby

Kristensen på mvk@rn.dk eller 96 31 12 92.

Husk dialogen i

dagligdagen!

Fratrædelsesinterviewet skal ikke erstatte

anden dialog. Det er vigtigt,

at medarbejder og leder løbende

har en dialog om arbejdsopgaver,

gensidige forventninger, udfordringer

og ønsker til fremtidig personlig

og faglig udvikling. Ikke mindst i

den årlige MU-Samtale skal der

være fokus på medarbejderens ønsker

og udviklingsmuligheder.

Psykiatrien oktober 2009


24

indsiGt & Udsyn

kort & godt

ströMGren-syMPOsiUM, aalbOrG, den 12. nOVeMber 2009

Erik Strömgren er kendt som et af de store navne indenfor psykiatrien, idet han som professor

i Risskov grundlagde fire forskningsinstitutter indenfor områderne epidemiologi, farmakologi,

genetik og neuropatologi. Derudover var han bl.a. med til at grundlægge Børnepsykiatrisk

Hospital i Risskov.

Den 28.november er det 100 år siden Erik Strömgren blev født, og i den anledning afholdes der

torsdag den12. november 2009 et stort symposium på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor en

perlerække af kendte danske og internationale forskere vil hylde Strömgren.

Læs mere om det flotte program og tilmelding på Psykiatriens hjemmeside, www.psykiatri.rn.dk.

”MUsik OG Menneske” – ny lÆrebOG i MUsikPsykOlOGi

Psykiatrien oktober 2009

240 mm

Omslag: ImperIet.dk

90 mm

Den første lærebog i musikpsykologi på et nordisk sprog er netop udkommet. Den er skevet af

musikterapeut, lektor PhD Lars Ole Bonde fra Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske

Sygehus.

170 mm

Musik bevæger os. Rytmen sætter gang i kroppen. Klange, melodier og harmonier

fremkalder følelser. Musik vækker minder og trøster eller opmuntrer

os, når vi er alene, og den knytter os sammen med andre, når vi synger,

spiller eller lytter i fællesskab. Vi fødes med evnen til at kommunikere musikalsk,

og høresansen er den sidste, der slukkes, når vi dør. Musikken har

været en del af menneskets liv siden urtiden, og vores omgang med musik

vil blive ved med at udvikle sig, så længe der er mennesker til.

Men hvordan kan det være, at musikken kan alle disse ting? Hvorfor og

hvordan påvirker musik os fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt? Er musik

virkelig et ordløst, æstetisk og symbolsk sprog, der kan forstås af alle?

Bogen sætter bl.a. fokus på, hvorfor og hvordan musikken påvirker os – og har gjort det gennem

alle tider. Hvorfor og hvordan påvirker musik os fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt?

Og er musik virkelig et ordløst, æstetisk og symbolsk sprog, der kan forstås af alle? Blot et par

af de spørgsmål bogen belyser, og den formidler den nyeste viden og de nyeste teorier om musikken

i menneskers liv.

Bogen er udgivet på Forlaget Samfundslitteratur.

Musik Og Menneske diskuterer disse spørgsmål og formidler den

nyeste viden og de nyeste teorier om musikken i menneskers liv. Den aktive

omgang med musik – i bogen kaldet ’musicering’ – beskrives som den indgår

i hverdagslivets opbygning af identitet og livskvalitet og i etableringen af

sociale og kulturelle fællesskaber.

Musik Og Menneske er den første introduktion til musikpsykologi

på et nordisk sprog. Bogen er bygget op ud fra en teoretisk model, der beskriver

musikken som en fysisk kraft, som et sprog med æstetisk betydning

og eksistentiel mening – og som en social og kulturel aktivitet.

www.samfundslitteratur.dk

seniOrFOreninGen Fata leVer i bedste VelGående

ISBN 978-87-593-1400-5

Foreningen af tidligere ansatte i Psykiatrien stortrives og udvikler sig støt, og medlemstallet

har nu rundet de 80.

Seneste har medlemmerne været en tur i Jomfru Ane Teatret for at se forestillingen ”Krag”.

Foreningens sommerudflugt bød på en tur til Århus, hvor deltagerne overværede en optagelse

af det nok så kendte radioprogram ”Cafe Hack”.

Året har også bud på et aftenarrangement, hvor deltagerne hørte om aktuelle tiltag indenfor

psykiatri-området.

En årlig julefrokost er foreningen også god for. Ved alle arrangementer er der mulighed for

en god snak med tidligere kolleger fra Psykiatrien, og et højt deltagerantal ved alle udflugter,

møder m.v. vidner om, at ikke mindst det sociale samvær er meget værdsat.

bliv medlem

Bestyrelsen kan derfor kun opfordre kommende pensionister og efterlønnere til at blive medlem.

Interesserede kan kontakte foreningens formand Hans Jørgen Christensen på hjc-hobro@

mail.dk eller Djon Pedersen på djon@get2net.dk.

22,7 mm

Lars oLe Bonde Musik og Menneske

Lars oLe

Bonde

170 mm

Menneske

Musik og

introduktion tiL

MusikpsykoLogi

Modelfoto

Lars OLe BOnde

skab og nordisk litterat

uddannet musikterape

baseret på musiklytnin

sielærer, som lektor i m

Universitet, som musik

og som freelance konce

han i 1995 blev fast kn

nelsen ved Aalborg un

professor II ved Senter

Musikkhøgskole. Har s

artikler om emner inde

musikpædagogik, mus


udskabet skal ud!

Nej vent! Der er nogen, der vil hjælpe dig!

indsiGt & Udsyn

selvmordsforbyggelse

gennem en flerstrenget indsats arbejder Center for selvmordsforebyggelse med at udbrede

kendskabet til de faresignaler, der er, når et menneske overvejer at tage sig eget liv.

Af informationsmedarbejder

Lene Horsholt

selvmordsforebyggelse i

samarbejde med nordkraft

Den Internationale dag for Selvmordsforebyggelse (10. september

2009) bød på et stemningsfuldt og oplysende arrangement

med teater, film, foredrag og debat. Det fandt sted i

Biffen på Nordkraft, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang,

Psykiatrien rykker ud af de vante rammer – med det formål at

få flere i tale om psykisk sygdom og de tabuer og fordomme,

der knytter sig hertil.

Parat til at gøre en ende på det hele …

Marie Vibe formidlede

aftenens budskab stærkt og

poetisk

Parat til at vinke verden farvel …

fÅ indblik i nyeste viden

Førende eksperter fra flere lande kommer til aalborg,

når der i dagene 4.-6. november 2009 afholdes en

international konference om selvmordsforebyggelse

blandt ældre.

Ældre borgere har den højeste selvmordsrate af alle

aldersgrupper, og ikke mindst blandt de ældste mænd –

dem, der er over 80 år - er der al for mange, der vælger

livet fra.

Hvad kan vi som professionelle gøre for at forhindre det

sker? Og ved vi nok om, hvilke ”advarselstegn”, vi skal

være opmærksomme på i kontakten med de ældre?

På konferencen formidler førende forskere fra ind- og

udland nyeste viden om ældre og selvmord. Bl.a. sættes

der fokus på:

Hvilke ældre er det, der begår selvmord?

Hvilke faktorer har indflydelse på de ældres beslutning?

Hvordan kan vi intervenere og forebygge selvmord

blandt ældre?

Konferencen, der finder sted på Hotel Hvide Hus, strækker

sig over tre dage, men der er også mulighed for at

tilmelde sig en enkelt dag.

Har du spørgsmål vedr. konferencen, kan du kontakte

Elene Fleischer på e.fleischer@rn.dk eller telefon 26 98

30 28. Læs om program og tilmelding på hjemmesiden

www.pes.rn.dk.

sPring Hellere ud i livet

- ”Spring hellere ud i livet” er mottoet for den indsats og det terapeutiske

arbejde behandlerpersonalet i Center for Selvmordsforebyggelse gør for

at få en selvmordstruet person til at indse, at livet, selvom det kan se broget

ud, er værd at leve, og der findes en udvej ud over selvmordet.

Uddrag af overlæge Jonna Jacobsens indlæg ”Der findes en anden udvej” i Nordjyske

Stiftstidende – i anledning af den Internationale dag for Selvmordsforebyggelse.

25

Psykiatrien oktober 2009


26

indsiGt & Udsyn

rundt i regionen

kRiSen kRadSeR

Henning Christensen og Regional Udvikling skal både være med til at hjælpe Nordjylland ud af den krisefremprovokerede arbejdsløshed og samtidig tage

højde for fremtidens mangel på hænder, så garderoben kan blive fyldt fremover.

Men i virkeligheden er den aktuelt stigende arbejdsløshed kun et overgangsproblem på vejen

mod det modsatte og mindst lige så ubehagelige scenarie: Mangel på arbejdskraft. Sektorchef

Henning Christensen fra Regional Udvikling giver overblikket over det regionale kriseberedskab.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

- Havde du spurgt mig for et år siden, ville

jeg have sagt, at det aldrig har gået bedre i

Nordjylland – beskæftigelsesmæssigt, indtægtsmæssigt,

uddannelsesmæssigt og og

set i forhold til resten af landet... Men så kom

krisen jo, og den slår ekstra hårdt i Nordjyl-

Psykiatrien oktober 2009

land, fordi vi har meget af den traditionelle

produktion samlet hos os. Bygge og anlæg

er den største sektor i Nordjyllandog det

er præcis den branche, der rammes først og

hårdest: Ledighedstallet i Nordjylland er

gået fra 5.000 i juli 2008 til 11.000 i juli i år.

Og det stiger stadig. Så selvom ledigheden

historisk set stadig er lav her i regionen, så

mærker vi i høj grad krisen. Og det gør ondt

lige nu.

Sådan indleder sektorchef Henning Christensen

fra Regional Udvikling – og dermed

er tonen slået an til en snak om finanskrisens

betydning i det nordjyske, og

hvad Region Nordjylland som offentlig

myndighed gør ved det.

For nok er der krise med store personlige

omkostninger for den enkelte. Men i virkeligheden

klemmer den nordjyske sko


samtidig et helt andet sted: Fremtidens

mangel på arbejdskraft. Så ud over at være

bekymret for arbejdsløsheden her og nu,

skal man samtidig fokusere på, hvordan

der bliver hænder nok fremover.

Mere uddannelse

- Alt peger på, at arbejdsløsheden ikke

bliver permanent. På kort sigt vil arbejdsløsheden

stige, men allerede næste år tyder

alle prognoser på, at den vil begynde

at falde igen. Og i det lange perspektiv, så

vil faldet i arbejdsstyrken være større end

stigningen i ledighed. Dermed kommer

vi til at stå i den modsatte situation, hvor

vi faktisk mangler arbejdskraft i Nordjylland,

forklarer Henning Christensen.

Men det ligger trods alt stadig en god bid

ude i fremtiden. Så selvom scenariet er nok

så skræmmende, er det udfordringerne

med stigende arbejdsløshed, der arbejdes

med her og nu – også i Regionshuset.

- Arbejdsløsheden rammer først og fremmest

de unge uden uddannelse, så politisk

er der et stærkt ønske om at sikre de unge

bedre og mere uddannelse – og det gøres

ved at øge optaget på uddannelsesstederne

og mindske frafaldet, lyder det fra sektorchefen.

…Men kRiSen gavneR og

Af kommunikationskonsulent

Rasmus Hougaard, Kommunikation

Den økonomiske krise, der lige nu omfavner

Nordjylland, har også positive konsekvenser.

Det er nemlig blevet meget mere

attraktivt med et ”sikkert” job i det offentlige.

Det mærker de på sygeplejerskeuddannelsen

i Hjørring.

- Vi har helt fyldt op på ”VUC-pakken”,

altså dem, der ikke har de nødvendige kvalifikationer

til at starte på uddannelsen,

men gerne vil opkvalificeres på ét år. Det

Mere kapital

Desuden gør regionen via Vækstfonden en

særlig indsats for at skabe vækstprojekter

i landsdelen. Sammen med bl.a. erhvervsskolerne

i Nordjylland har man søsat et

stort projekt, der skal udvikle et stort antal

nordjyske virksomheder.

- Igen handler det meget om at forbedre

uddannelsesniveauet i virksomhederne, så

de på den måde bliver mere konkurrencedygtige.

Vi regner med, at mere end 20.000

kortuddannede – mange fra bygge- og anlægssektoren

– skal på efteruddannelse,

fortæller Henning Christensen.

Gode ideer kan være med til at skabe nye

arbejdspladser. For at forebygge, at de tabes

på gulvet midt i finanskrisen, hvor

bankerne er blevet mere forsigtige med at

låne penge ud, er Vækstforum med støtte

fra blandt andet Region Nordjylland ved

at etablere en lånefond for mindre virksomheder

og iværksættere.

- Fonden er på 100 mio. kroner, som typisk

bliver lånt ud til perspektivrige udviklingsprojekter

i nordjyske virksomheder

på lempelige vilkår. I alt forventes ca. 100

virksomheder at komme i betragtning til

at låne risikovillig kapital – og at det vil

er typisk personer, der kommer fra andre

erhverv og nu vil sadle om – og når de har

gennemført VUC-forløbet, er de garanteret

optagelse på studiet. Vi oplever også nu, at vi

bliver inviteret ud til de kriseramte firmaer,

f.eks. MAN Diesel og Martin, for at fortælle

deres snart tidligere ansatte, hvilke muligheder

de har for at komme videre hos os, siger

afdelingsleder Lene Iskov Thomsen, der

samtidig noterer sig større søgning fra unge,

som kommer direkte fra gymnasiet.

Den del af udviklingen glæder blandt andre

sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard

fra Sygehus Vendsyssel:

være med til at skabe mellem 500 og 1.000

nye arbejdspladser på sigt, lyder det fra

Henning Christensen.

Mere rådgivning

Sidste ben i den regionale vækstplan er at

støtte landsdelens virksomheder med råd

og vejledning. Noget, der altid vil være

brug for. Men måske mere end ellers i krisetider

som denne.

- Det er et rådgivningsprogram under

Væksthus Nordjylland, som hedder Virksomheder

i Vækst, der nu udvides med 50

procent, så mere end 200 nye virksomheder

kan få konkrete råd og vejledning til

deres drift og vækst fremover.

- Samlet set kan man sige, at vi i samarbejde

med en lang række partnere forsøger

at sætte ind over en bred kam for at styrke

erhvervslivet – og dermed mindske krisen.

På længere sigt vil det hjælpe den nordjyske

region til i endnu højere grad at fremstå

kompetent og attraktiv. Det er nødvendigt,

hvis vi skal bevare og udvikle et

velfungerende erhvervsliv og en veluddannet

arbejdsskare. Det bliver afgørende, når

vi i fremtiden skal til at slås om arbejdskraften,

slutter Henning Christensen.

- Det betyder vores overlevelse, ganske enkelt.

Vi har ikke mangel på arbejdskraft

lige nu, men vi bliver jo alle sammen mere

og mere grå i toppen. Derfor er vi glade for,

at vi for første gang i flere år kan tage alle

vores 70 praktikpladser i brug. Vi rekrutterer

en stor del af vores personale lokalt,

så det er dejligt, at flere har opdaget, hvor

mange døre og muligheder uddannelsen

åbner.

Region Nordjylland investerer desuden 25

mio. i voksenelevløn på SOSA-området – i

håb om også her at tiltrække den nødvendige

arbejdskraft til fremtidens opgaver.

Psykiatrien oktober 2009


28

indsiGt & Udsyn

rundt i regionen

deM, de andRe ikke

Stilhed før stormen. Niels Bonnerup i festsalen på Sødisbakke i et sjældent roligt øjeblik, mens han

venter på regionsrådskandidaterne.

i Mariager ligger et højtspecialiseret botilbud til multihandicappede voksne. en sensommerdag

i september besøgte en række kandidater til regionsrådet Sødisbakke. indsigt & Udsyn fulgte

med før og under besøget.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

15:04 ”Nøgleordene er

specialisering og professionalisering”

Specialkonsulent Niels Bonnerup stiller de

sidste to æblemost på bordet midt i festsalen.

Der er næsten en time til, at det officielle

program med besøg af regionsrådskandidater

på Sødisbakke begynder. Papir,

kuglepenne, drikkevarer og informationer

om Sødisbakke ligger linet op på hvert et

deltagerbord i lokalet – alligevel virker Niels

en smule hektisk.

- Nøgleordene for os i dag er, at vi skal have

formidlet til politikerne, hvad Sødisbakke

er for et sted: Det handler om høj grad af

specialisering og om professionalisering.

Vi er 300 medarbejdere, der tager sig af 110

Psykiatrien oktober 2009

borgere her på stedet, så på den ene side

kan vi siges at være dyre i drift, men på den

anden side er Sødisbakke et højtspecialiseret

tilbud, som der ikke findes mange af,

opsummerer han, inden han øjeblikket efter

er ude af døren igen.

15:22 ”Ressourcer er givet godt ud”

Pædagog Jacob Højrup Vendelbo træder

ind ad døren. Øjeblikket efter kommer

Niels Bonnerup ind – denne gang i fuldt

løb og med en stak fotokopier, som bliver

fordelt ved bordene. Så er han væk igen,

men ude på gangen vender han om, kommer

tilbage og åbner et par vinduer for

frisk luft, lukker dem igen og haster videre.

Alene i festsalen funderer Jacob over det

kommende møde med politikerne:

- Jeg vil gerne være med til, at de går herfra

med fornemmelsen af, at de ressourcer, der

Den sidste finpudsning. Viceforstander Flemmin

sidste gang sammen med Niels Bonnerup.

bliver brugt på beboerne på Sødisbakke, er

givet godt ud. Både i forhold til borgerne,

men også i forhold til de ansatte: Vi har

et specielt job, og jeg har brug for både

supervision og erfaringsudveksling i mit

arbejde for ikke at brænde ud, siger han

og forklarer videre, at han sammen med

en anden kollega udelukkende arbejder

med én multihandicappet ung mand med

store sociale udfordringer og tendens til

at reagere voldsomt og fysisk. Derfor er Jacobs

arbejdsdag monoton og forudsigelig

– men afbrudt af eksplosioner af uforudsigelig

og ofte voldsom karakter.

15:46 ”Dem, de andre ikke vil lege med”

Viceforstander Flemming Bach er ankommet.

Sammen med afdelingslederne Susanne

Poulsen og Jørn Rod står han og

småsnakker med Jacob Højrup Vendelbo.

De venter – og i løbet af de næste 10-12 mi-


Må Lege Med

g Bach gennemgår velkomsttalen til politikerne en

nutter begynder dem, som alle venter på,

at indfinde sig: Kandidaterne til det næste

regionsrådsvalg. Ved 16-tiden er det faktisk

kun Niels Bonnerup, vi mangler; han

går rundt ude på arealet for at indfange

de sidste gæster og vise dem ned i salen.

Og med bare et par minutters forsinkelse

kan Flemming Bach byde velkommen til

Sødisbakke med ordene:

- Vi er et tilbud til dem, de andre ikke kan

rumme – eller dem, de andre ikke vil lege

med.

Herefter er der rundvisning på det i alt 65

tønder land store område.

16:22 ”De fysiske rammer er vigtige”

Susanne Poulsen viser rundt på Kuben. En

lang gang med køkken, badeværelse, opholdsrum

og to værelser. Her bor to unge

autister i et miljø, der er helt specielt designet

til dem. F.eks. har den ene af de to en

vane med at urinere overalt, og det stiller

særlige krav til indretningen af hans værelse,

hvis ikke lugtgener og i sidste ende problemer

med råd skal blive for dominerende.

Rundvisning i gang. Afdelingsleder Susanne Poulsen fortæller politikerne om de helt specielle fysiske

rammer på Sødisbakke.

Således har personalet f.eks. ladet tv-apparatet

indbygge i væggen bag en særlig plexiglasskærm

for, at det ikke skal tage skade.

- På den måde kan de fysiske rammer være

meget vigtige for at give vores beboere det

rigtige tilbud – for overhovedet at få deres

hverdag til at hænge sammen, understreger

Susanne Poulsen.

16:58 ”Vi møder, ser og anerkender dem”

Politikerne er nu nået til Bøgely på deres

rundtur. Her tager blandt andet Jørn Rod

imod i en lille gård, der ligger på Sødisbakkes

område. Udenfor går et par husdyr og

nipper af græsset – alt sammen en del af

den meget brede vifte af tilbud, beboerne

på Sødisbakke har. Jørn er i virkeligheden

afdelingsleder på Bakkebo, et specialtilbud

rettet mod domsanbragte. Det er ofte

mennesker med store sociale handicaps,

tit med massive misbrug i deres opvækst,

og de fleste med et skræmmende synderegister

bag sig, fortæller Jørn Rod:

- De har en fortid med massiv vold, måske

voldtægter, brandstiftelse, pædofili…

Og det er typisk mennesker, der hele livet

er blevet mødt med, at folk sætter hårdt

mod hårdt. Det er de blevet eksperter i at

håndtere på deres egen, voldsomme facon.

Derfor møder vi dem helt anderledes her –

med det, vi kalder gentle teaching. Vi møder

dem. Vi ser dem. Og vi anerkender dem.

Hver dag. For det har de brug for. Vi viser

dem en anden vej, forklarer Jørn.

17:33 ”Et helt særligt sted”

Hele det store følge med politikere og ansatte

drager nu videre på deres vandring

mod i første omgang museet på Sødisbakke

og senere en opsamling i kantinen.

Vi fanger Jacob Højrup Vendelbo udenfor,

hvor han står og skutter sig lidt i sin

t-shirt.

- Jeg synes egentlig, at det gik meget godt.

Jeg tror, at politikerne har fået et klart billede

af, hvordan Sødisbakke fungerer, og

hvad det er for borgere, vi har med at gøre.

Sødisbakke er et helt særligt sted…

En lang række sygehuse og institutioner inviterer

op til valget politikere til åbent hus.

Psykiatrien oktober 2009


30

indsiGt & Udsyn

rundt i regionen

nYT FoR de FLeSTe

Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching Karrierecoaching – – – – – noget noget noget noget noget for for for for for dig? dig? dig? dig? dig?

HR HR HR tilbyder tilbyder tilbyder karrierecoaching karrierecoaching karrierecoaching for for for at at at hjælpe hjælpe hjælpe dig dig dig med med med at at at blive blive blive

afklaret afklaret om om din din karriere. karriere. Det Det kan kan være være et et decideret decideret

afklaringsforløb, hvor du kan komme nærmere, hvilken

karrierevej du vil tage. Eller det kan handle om, at du har

truffet din beslutning, men gerne vil have mulighed

for at blive mere klar til springet.

Vi tager udgangspunkt i PeopleTools personlighedsprofil.

Det Det Det er er er et et et nuanceret nuanceret nuanceret analyseværktøj, analyseværktøj, analyseværktøj, som som som vi vi vi ogogogså bruger, bruger, bruger,

når når vi vi rekrutterer rekrutterer ledere. ledere. Profilen Profilen kan kan være være et et godt godt

udgangspunkt for en samtale om dine fremtidige udfordringer

og de styrker, som du skal bygge din karriere på.

Du kan læse mere på Pinfo (www.pinfo.rn.dk) under

Uddannelse, Uddannelse, Uddannelse, Kurser Kurser Kurser og og og Kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling.

Fokus Fokus Fokus Fokus Fokus på på på på på patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

patientkommunikation

Regionen har valgt at styrke indsatsen i forhold til patientkommunikationen

ved at ansætte Mia Bisgaard Jensen i en

to-årig projektstilling. Mias opgave bliver at igangsætte og

drive forskellige initiativer, som skal være med til at sikre et

kvalitetsløft og en ensretning af især den skriftlige patientkommunikation

på tværs af sygehusene i regionen.

Mia Mia glæder glæder sig sig med med egne egne ord ord ”helt ”helt vildt” vildt” til at komme komme i gang gang

og forventer, forventer, at den den største største opgave opgave bliver bliver at få lavet lavet nogle nogle

rammer, rammer, så ressourcerne ressourcerne bliver bliver udnyttet udnyttet bedst bedst muligt muligt – både både

de sundhedsfaglige sundhedsfaglige og de kommunikationsfaglige. kommunikationsfaglige. Men Men ogog

at tænke tænke den den skriftlige skriftlige patientkommunikation patientkommunikation ind ind i behandbehandlingsforløbet, i nye medier og forskellige målgrupper.

Psykiatrien oktober 2009

influenza influenza influenza influenza influenza influenza influenza influenza aa

aa

aa

aa

”Kan jeg blive pålagt at arbejde i en anden

afdeling, hvis der er mange medarbejdere med

infl uenza andre steder i regionen? Eller kan jeg

risikere at få inddraget min planlagte ferie, hvis

mange af mine kollegaer er syge?”

Mange spørgsmål melder sig, når en infl uenza

er på vej. Svarene på de oftest stillede spørgsmål

om Infl uenza A er samlet på en hjemme-

side, side, side, som som som du du du fi fi nder nder nder under under under sygdom sygdom sygdom i i personalepersonalepersonalehåndbogen håndbogen håndbogen håndbogen håndbogen på på på på www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

www.personalehaandbog.rn.dk.

e-Boks e-Boks

Ca. 2.600 ansatte i Region Nordjylland

er i dag tilmeldt e-Boks og får tilsendt

deres lønsedler digitalt. HR opfordrer til,

at fl ere tilmelder sig e-Boks og får fordelen

af, at lønsedlerne aldrig bliver væk og

samtidig slipper for bunker af papir. Læs

mere om e-Boks og hvordan du tilmelder

dig i Personalehåndbogen (www.personalehaandbog.rn.dk)

under e-Boks.


FÅ SVARENE I DEN NYE FÆLLES PERSONALEHÅNDBOG

HR har udgivet en elektronisk personalehåndbog for alle ansatte i Region Nordjylland.

Den rummer en bred vifte af informationer om personaleforhold, f.eks. løn, barsel, fridage,

kurser og personalepolitikker.

Personalehåndbogen giver samlet, systematisk og lettilgængelig information om HRspørgsmål.

Håndbogen findes både på Pinfo (www.personalehaandbog.rn.dk) og på sektorernes

lokale hjemmesider. Den vil i den kommende tid blive udbygget, så den favner

hele HR-området.

NYE RETNINGSLINJER FOR STILLINGSOPSLAG PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Fremover bliver alle stillinger som sygeplejerske, bioanalytiker, social- og sundhedsassistent

og lægesekretær slået op som faste fuldtidsstillinger – uanset om der er tale om vikariater.

De fire fag har tradition som deltidsjobs. Det vil vi gerne ændre på ved at opslå alle stillinger

som fuldtidsstillinger, men selvfølgelig med mulighed for at aftale en lavere arbejdstid,

da fleksibilitet også vejer tungt, når det gælder om at være attraktiv arbejdsplads.

Alle stillinger bliver opslået som faste stillinger for at få nyuddannede og andre medarbejdere

knyttet fast til vores arbejdspladser med det samme og gøre det både sikkert og

attraktivt at søge job i Region Nordjylland.

RASK SNAK

Beskæftigelsesministeriet skyder nu gang i en kampagne, der stiller skarpt på det gavnlige

i at holde tidlige sygefraværssamtaler ved længerevarende sygdom. Det kan nemlig

betale sig – både for den syge og for arbejdspladsen. Formålet er ikke at kontrollere, men

derimod at finde ud af, hvordan den sygemeldte kan komme hurtigt tilbage på jobbet.

I Region Nordjylland bakker vi op om kampagnen, som falder fint i tråd med vores fraværspolitik.

Du kan læse mere om kampagnen på www.rasksnak.dk.

VIDENDELING OM DE BEDSTE ARBEJDSPLADSER

Den 4. november er der videndelingsseminar om De Bedste Arbejdspladser.

Seminaret handler om at sprede resultaterne af De Bedste Arbejdspladser i 2008 og 2009

og inspirere hinanden til at udvikle gode arbejdspladser i Region Nordjylland. Seminaret

veksler mellem oplæg fra sektorerne i plenum og workshops med udvalgte temaer. Der skal

formidles om processer og de foreløbige erfaringer med de projekter, der er undervejs.

Deltagerne er Hovedudvalget, Sektor MED-udvalgene, formænd og næstformænd i

alle lokale MED-udvalg, Uddannelsesrådet og koordinationsgrupperne for De Bedste

Arbejdspladser og rekruttering/fastholdelse af yngre læger og speciallæger.

Ikke alt kan sIges med blomster

- men en samtale om sygefravær kan få dig tilbage

Naturligvis er det dejligt at få blomster fra arbejdet, når du bliver syg. sammen og taler om, hvordan du har det, og om arbejdspladsen kan gøre

Men hvad gør du, når blomsterne er visnet, og sygdommen trækker ud? noget for, at du kan komme tilbage.

Mange offentligt ansatte rammes af lang tids sygdom. Hvert år. Se film og læs mere på www.RaskSnak.dk. Også selv om du ikke selv er syg,

En dag kan det være dig. Men heldigvis kan du i langt de fleste tilfælde er det godt at kende til samtaler om sygefravær, hvis nu en af dine kolleger

komme tilbage på jobbet. Første skridt er, at du og din leder sætter jer skal have blomster en dag.

RaskSnak.dk

Lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked

Psykiatrien oktober 2009

www.TabulaRasa.biz


angstens ansigter

indtryk fra efterÅrets udstilling om ”angst” PÅ kunsten i aalborg.

”det er tungt at se angsten i øjnene. der er mange sorte billeder og

mange masker med blinde øjne og vrængende munde. (…) der er mange

grunde til at føle angst, det kan vi pludselig se og forstå med egne

øjne: ensomhed og udsathed, vold og overgreb, sygdom og operationer.

angsten kan også være eksistentiel, sidde inde i pandeskallen

som panikangst og hallucinationer. til daglig kan de fleste mennesker

vende ryggen til angsten, men når vi ser billeder af den, så kan vi uden

problemer genkende den.

man kan spørge om det virkelig er nødvendigt at udstille kunst over

så alvorligt og knugende et emne? det må man efter min mening sige

ja til.”

Uddrag af Nina Hobelths indlæg ”Er det nødvendigt?”,

der blev bragt i Nordjyske Stiftstidende

den 9. september 2009. Nina Hobelth er seniorforsker

ved KUNSTEN og var med til at arrangere

udstillingen om angst.

Psykiatrien oktober 2009

More magazines by this user
Similar magazines