denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

116

et redskab der skal tilgodese fiskenes trivsel og kvalitet. I metoden er der både

indikatorer for fiskens sundhed, adfærd, ydre kvalitet og ernæringstilstand. Metoden kan

ikke i alle tilfælde alene definere specifikke årsager for eventuelle opdrætsproblemer.

Men sammen med opdrætteren er der et godt grundlag for at lokalisere et eventuelt

opdrætsproblem, der skal løses gennem iværksatte handlingsplaner. I en sammenligning

med resultater fra tidligere besøg kan udviklingen i fiskens trivsel og kvalitet følges på

det enkelte opdrætsanlæg, og det vil være muligt at sammenligne resultater med de der

er opnået på andre økologiske opdrætsanlæg.

Fordele ved en sundhedsbedømmelse:

- Kvantificerer fiskenes seneste trivsel og delvist også ydre fiskekvalitet

- Giver et godt udgangspunkt for at påpege eventuelle opdrætsproblemer

- Udført af trænede personer er metoden relativ hurtig, enkel, prisbillig og

objektiv

- Kan gennemføres samtidig med eksisterende kontrolprocedurer

- Kan erstatte nærmere kriterier omkring tæthed, håndtering m.v. - der alligevel er

vanskelig at kontrollere

- Godt signal at sende til omverdenen – vil gøre det vanskeligere at komme

igennem med kritik når programmer som dette er iværksat for at forbedre

fiskenes vilkår og kvalitet

- Lettere at overføre fra én art til en anden

Endvidere tager bedømmelsesmetoden udgangspunkt i fisken, og er ikke baseret på

indirekte og upræcise parametre som vandmiljøkvalitet og tætheder m.v., som kan

påvirkes af mange faktorer. Fisken som udgangspunkt for fiskevelfærd er netop også

foreslået af FEAP (2003).

14.4 Vurdering af andre velfærdsmetoder

Øvrige metoder anvendt i litteraturen til vurdering af fiskevelfærd anses enten for

upraktiske at bruge i felten eller foreløbig kun interessante i forsøgsarbejdet med

udvikling af opdrætsmetoder og –udstyr, herunder:

Vurdering af finnetilstanden i et 1-4 karaktersystem synes at være et brugbart værktøj

til at kvantificere graden af finneerosion og bideskader hos regnbueørred (Fase 2 forsøg;

Moutou et al. 1998; Gregory og Wood 1998). Med erfaringer i de praktiske forsøg i fase

2 synes de parrede finner hhv., bryst- og bugfinner at være relativ lette at fastsætte

karakterer for idet bid/erosion var tydelige her. Brystfinnerne var dog de suverænt mest

udsatte finner af de to. Ryg-, hale-, gat- og fedtfinne er vanskeligere at vurdere i et 1-4

karaktersystem idet kun bidskader er tydelige på disse flade finner, der bibeholder en

relativ skarp kant næsten uanset omfanget af erosion. Graden af finneerosion er således

svært at vurdere her, da det ikke vides, hvor meget af finnen der er tilbage. Til vurdering

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines