denne rapport

117
af rygfinnen anbefales 1-4 finnekarakteren suppleret med beregning af rygfinneindeks
(DFI).
En sammenligning af fiskenes vækstrate i forhold til graden af fiskens
størrelsesvariation anses for at være en metode, der kan skelne mellem effekter af
enten dårlig socialt miljø eller ringe vandkvalitet på flg. måde (Jobling 1995 fra Ellis et
al. 2002):
Høj vækstrate
Lille størrelsesvariation
Lav gennemsnitlig vækstrate
Lille størrelsesvariation
Lav gennemsnitlig vækstrate
Stor størrelsesvariation
Godt socialt miljø og god vandkvalitet
Dårlig vandkvalitet
Dårligt socialt miljø
Fysiologisk telemetri (vha. sonar eller elektromyogram) kan registrere fiskens adfærd
og aktivitet under opdrætsforhold og er i praksis bl.a. anvendt i havbrug for at følge
fiskenes fodringsadfærd. Fysiologisk telemetrisk udstyr kan være et nyttigt redskab til
fjernregistrering af dyrevelfærd, hvor fiskenes tilstand kan følges under forskellig
opdrætsforhold. Fremtidig anvendelse af denne teknologi kan hjælpe til at udvikle
anlæg og praksis der nedbringer stress under opdrætsforhold (Cooke et al. 2000).
Kendskab til hvordan stressfaktorer kan påvirke fysiologien hos arter kan ligeledes
hjælpe i udviklingen af opdrætssystemer, der mindsker virkningen af en stressfaktor
(Schreck et al. 2001). Måling af blod-fysiologiske parametre (stresshormoner,
ionstatus, immunforsvar m.v.) kræver oftest dyre avancerede laboratorieteknikker og er
mindre anvendelig i felten pga. deres omskiftelighed indenfor kort tid og følsomhed
overfor prøvetagningsmetode. Men i forbindelse med kontrollerede forsøg kan disse
metoder spille en vigtig rolle i forståelsen af fiskevelfærd og bidrage til udviklingen af
forbedrede opdrætsmetoder. Overvågning af ”stress-relaterede proteiner”, såkaldte
molekylære markører, som hænger sammen med fiskens livskvalitet kræver ligeledes
avanceret laboratorieudstyr, men kan være interessant i vurderingen af længerevarende
kronisk stresspåvirkning (Saroglia 2003). Endvidere, kortisol som er den fysiologiske
stress-indikator, der er bedst beskreven i litteraturen anses med fordel at kunne
anvendes som avlskriterium. Undersøgelser viser, at størrelsen af kortisolstressresponset
er en arvelig karakter (Pickering 1993), med moderat til høj arvelighed
(h 2 ) hos regnbueørred (Pottinger og Carrick 1999; Fevolden et al. 1999).
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt