denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

15

3. Art, stamme og livsstadier

Opdrætsfisk udsættes for en række gentagne kortvarige stresstilfælde (håndtering,

sortering, transport m.v.) og i nogle tilfælde længerevarende kronisk stress (dårlig

vandkvalitet m.v.) (Pottinger og Pickering 1997). Det kan dog være vanskeligt at

definere grænsen mellem ikke-stress og stresssituationer, eller mellem det tilpassede

respons overfor mindre påvirkning og det permanente stressrespons når påvirkningen

bliver livstruende (Wendelaar Bonga 1997). Dette forhold kompliceres yderligere ved et

meget komplekst og forskelligt fysiologisk respons overfor stresspåvirkning imellem

individer af samme art og imellem arter.

Undersøgelser har vist, at forskellige fiskearter ikke har ens stresstærskel, ligesom der

er forskel imellem stammer indenfor den enkelte art (Barton 1997). Yderligere er fisks

udviklingsstadium også af betydning (Schreck et al. 1997). Kritiske perioder i

larvestadiet hos laksefisk er i klækkeperioden, ved første fodersøgning/-indtagelse

(svøm-op) og senere metamorfose (Barton 1996). Generelt er æg og fiskelarver mere

følsomme overfor vandforureninger og temperaturændringer sammenlignet med voksne

fisk. Dette kan hænge sammen med fraværelsen af et fuldt funktionel apparat til at

respondere på stresspåvirkning (Hypothalamus-Hypofyse-Binyre akse), som er ikkeeksisterende

i 5 uger efter klækning hos regnbueørred (Wendelaar Bonga 1997). Voksne

fisk er dog ikke udstyret med samme robusthed hele livet. F.eks. er smoltificerede

(saltvandstilpassede) laksefisk mere følsomme overfor stresspåvirkning sammenlignet

med ikke-smoltificerede artsfæller (Wedemeyer 1996a).

3.1 Kønsmodning og reproduktion

Forholdsvis få benfiskearter er i stand til at gyde spontant under opdrætsforhold. For

andre arter foregår normal vækst og udvikling af gonader i opdræt, men kunstig tilførsel

af gonadotropin-frigørende hormoner eller hypofyseekstrakter er nødvendige for at

stimulere ægløsning og modning af sæd, ligesom strygning og kunstig befrugtning ofte

er et krav. Hos mange andre arter i fangenskab, som f.eks. hos ål, sker der overhovedet

ingen udvikling af gonader uden kunstig hormonbehandling (Wendelaar Bonga 1997).

Hos regnbueørredhunner begynder udvikling af gonader mindst 12 måneder inden

gydning, og æg-antallet ligger fast på et meget tidligt stadium. Succesfuld reproduktion

er afhængig af komplicerede hormonelle kontrolmekanismer og flere miljømæssige

forhold, såsom temperatur, daglig lys-mørkecyklus, fodring og vandkvalitet samt det

sociale miljø. En nedsat reproduktiv succes er et fænomen, der almindeligvis hænger

sammen med stress hos fisk og andre dyr. Stress reducerer både fiskens vækst og den

energi, der investeres i afkommet (Wendelaar Bonga 1997).

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines