denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

27

fysiske skader forebygges, f.eks. tab af skæl. Fisk, som i mindre grad er bedøvet under

transport, har et lavere plasma-kortisolniveau i forhold til ikke-bedøvede artsfæller, og

får efterfølgende hurtigere appetitten tilbage (Auperin et al. 1998). I praksis har

anvendelse af bedøvelsesmidler vist, at den transporterede mængde regnbueørreder

kunne øges med 200-300% (Wedemeyer 1996b).

Ved anvendelse af bedøvelsesmidler under fisketransport skal doseringen være korrekt.

Undersøgelser viser, at fisken skal nå et bedøvelsesniveau af ”dyb rolighed” uden at

fisken vælter (Smith 1978). Overdoseres mængden af bedøvelsesmiddel synker fiskene

ned på bunden af transportbassinet, hvor de kan blive kvalt eller trækkes ned mod

ristene, hvilket forsager skæltab og forhindrer tilstrækkelig vandcirkulation

(Wedemeyer 1997, 1996a og b).

Nellikeolie har vist sig at have gode bedøvelsesegenskaber og vurderes at være

uskadelig for såvel mennesker som fisk (anvendes i madlavning). I undersøgelser har

nellikeolie vist sig at være et mere effektfuld bedøvelsesmiddel end 2-phenoxyethanol,

der er mistænkt for at være giftigt for såvel fisken som den der håndterer stoffet. For

fuld bedøvelse af laksesmolt og store laks har en koncentration på 0,03-0,04 ml ren

olie/l vand (1,7-2,35x10-4mol/l) vist sig effektiv. Stoffet er et naturprodukt, men der

findes ingen europæiske standarder for produktet. De lave doser giver ingen afsmag af

stoffet i de bedøvede fisk (Chanseau 2003).

Polymer

Hudafskrabninger og skæltab, som følge af håndtering og høj tæthed, er almindelige

problemer hos især anadrome (havgående) laksefisk og transporterede fisk.

Efterfølgende infektioner, som sekundær svampeinfektion forårsager forsinket

dødelighed. Den tropiske fiskeindustri har med succes anvendt additiver til vand

indeholdende polyvinylpyrrolidon (PVP) eller andre polymerer til at løse et tilsvarende

problem i transport af akvariefisk. Når der forekommer hudafskrabninger og skæltab,

binder disse polymerer midlertidig til det udsatte væv og danner et beskyttende lag, der

gradvist skaller af efterhånden som det underliggende væv heles og det naturlige

slimlag gendannes. Denne teknologi har hidtil kun fundet begrænset anvendelse i

fiskeopdræt (Wedemeyer 1996a og 1997).

4.2 Lys - mørke cyklus

Den daglige udvikling i længden af døgnets lyse og mørke timer (fotoperiode) præger i

høj grad fisks naturlige udvikling, hvilket under opdræt bl.a. udnyttes til f.eks. at flytte

tidspunktet for gydemodenhed og smoltifikation hos laksefisk. I et forsøg med unge

regnbueørreder udsat for enten naturlig fotoperiode, en lang fotoperiode (16 timers lys

(L): 8 timers mørke (M)) eller en konstant lysperiode (24L/0M) i 60 dage og fodret til

mætning to gange om dagen, blev der ikke målt signifikant forskel i overlevelsen

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines