denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

Vandstrøm

I fiskestimer, som dannes i vandstrømme (f.eks. racewayssystemer) ved høj

bestandstæthed, dæmpes den aggressive adfærd. Ved samtidig hyppig fodring er

størrelsesforskellen mellem fiskene tilbøjelig til at falde uafhængig af sortering

(Wedemeyer 1997). Hos opdrættede laksefisk (bl.a. regnbueørred) er det vist, at en

moderat vandstrøm på 0,75 til 1,5 kropslængder pr. sek. kan dæmpe den aggressive

adfærd (Ellis et al. 2002) samtidig med at næringsoptagelse og vækst opretholdes

(Wedemeyer 1996a). Ål orienterer sig ligeledes mod vandstrømme, hvilket reducerer

antallet af sammenstød, der hovedsageligt forekommer i tilfælde, hvor én fisk krydser

en andens synsfelt. Opretholdelse af høje strømhastigheder kan dog være et praktisk

problem i eksisterende opdrætsbassiner (Knights 1987).

34

Tæthed

Den aggressive adfærd mellem fisk kan reduceres ved justering af bestandstætheden

(Wedemeyer 1996a), men der synes dog ikke at være enighed om strategien.

Aggressionsniveauet er fundet at stige med øget tæthed (Pennell og McLean 1996).

Forholdet mellem tæthed og aggressiv adfærd hos opdrætsfisk er desuden fundet at

være klokkeformet, værende højest ved middeltætheder og lavere ved både mindre og

højere bestandstætheder (Pickering 1992). Andre forskere argumenterer dog anderledes,

idet fisk som har god plads vælger at forsvare et territorium, mens fisk med mindre

plads vælger en ikke-aggressiv adfærd. Lille tæthed medfører således større sociale

interaktioner, der resulterer i dødelighed og øget modtagelighed for sygdomme (Ellis et

al. 2002), hvilket delvist støttes af Wedemeyer (1997). Høje tætheder vanskeliggør

etablering og opretholdelse af ordnede dominanshierarkier, hvorfor det antages, at

aggression mellem laksefisk falder med øget opdrætstæthed, idet det bliver ineffektivt

eller umuligt for fiskene at opretholde de nødvendige aggressive handlinger eller at

forsvare et bestemt territorium (Ellis et al. 2002). Selv om andelen af voldelige

sammenstød mellem fisk falder med stigende tæthed, kan den samlede aggression

fortsat være høj og forårsage finneskader hos især regnbueørreder (Wedemeyer 1997).

Betydningen af bestandstæthed er påvirket af andre opdrætsforhold som

udfodringsmængde og –strategi (Pennell og McLean 1996) og kan således være en

forklaring på de forskellige argumenter for aggressionsniveauet ved ændret

bestandstæthed.

Vækstforsøg med mindre ål (1-2 g) har vist, at de eneste praktiske metoder til at

reducere forskellige væksthastigheder hos ål er anvendelse af høj bestandstæthed

samtidig med opretholdelse af en vandstrøm for at fremme svømning (Seymour 1984).

Størrelsessortering vil dog fortsat være nødvendig, men i mindre hyppig grad. I

forsøgene blev ålene fodret til mæthed i en to ugers periode ved ”høje” tætheder på hhv.

36 og 110 kg/m 3 , som resulterede i næsten uændrede størrelsesforskelle mellem

individerne fra start til slut, og ”lave” tætheder på hhv. 10 og 25 kg/m 3 , som udviklede

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines