denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

38

udfodring resulterer i en mere jævn fordeling af foder og tilvækst mellem individerne,

og samtidigt mindsker styrken af dominanshierakiet (McCarthy et al. 1992). Styrken af

dominanshierarkier etableret under reduceret udfodring er således ikke permanente, men

nedbrydes hurtigt når fodertilgængeligheden stiger, hvilket hjælper tidligere undertrykte

fisk til i højere grad at få adgang til foder (Jobling og Koskela 1997). Desuden viser

målinger af ryg- og halefinneskader hos unge regnbueørreder, fodret ved 4 forskellige

niveauer, at styrken af det sociale hierarki bliver svagere med øget udfodring. Placering

i dominanshierarkiet blev bestemt efter mængden af indtaget foder hos de enkelte

individer (Moutou et al. 1998). Sammenhængen mellem udfodringsmængde og

finneskader bekræftes af Gregory og Wood (1998).

Foderdosering: Selvfodringssystemer håndteres bedst og lettest ved at justere mængden

af hver foderudløsning. Korrekt justering af denne dosering (”belønning”) er den

vigtigste faktor for at optimere vækst og foderkvotient ved anvendelse af

selvfodringssystemer. For at opnå optimal fodringseffektivitet i større opdrætsenheder

anbefales det, at hver aktivering udløser 0,03-0,05 g foder/kg fisk, afhængig af

fiskestørrelse, temperatur og foderets energiindhold. Under høje og skiftende

temperaturforhold kan det dog være nødvendigt at sænke doseringen eller begrænse den

daglige foderadgang (Brännäs og Alanärä 1994). I mindre opdrætsenheder bør

doseringen for hver udløseraktivering være højere (Brännäs og Alanärä 1994).

Fodringstidspunkter/ -hyppighed: Én af de vigtigste faktorer, der påvirker fødeadfærden

og foderindtagelse hos laksefisk, er den daglige lys-mørke cyklus. Fødeaktiviteten hos

regnbueørreder foregår primært i dagstimerne (Chen et al. 2002), og har ved selvfodring

generelt to aktivitetstoppe, hhv. én ved daggry og én ved skumringstid. I forsøg hvor

foderudløseren var placeret 2 cm over vandoverfladen, så fiskene ikke ved et tilfælde

kunne svømme ind i og udløse den, foregik 98% af fodringen i lysperioden, uanset lysmørke

periodens længde (Boujard og Leatherland 1992). Foderudnyttelsen forbedres

hos voksne fisk, hvis tilgængeligheden af foder er begrænset til de perioder, der falder

sammen med de daglige toppe i appetit. To timers adgang om morgenen (daggry) og

endnu to timer om aftenen (skumringen) anbefales hos voksne regnbueørreder til

optimering af foderkvotienten. Ved forholdsvis store fodermængder anbefales dog

hyppigere udfodringer (Alanärä 1992), hvilket også er tilfældet ved høje

bestandstætheder for at reducere dødeligheden og opretholde vækstraten (Holm et al.

1990). I projektets fase 2 forsøg syntes én daglig udfodring tilstrækkelig ved tætheder

op til ca. 45 kg/m 3 , men for lidt ved tæthed på ca. 120 kg/m 3 for opretholdelse af

vækstrate (se bilag). Blandt opdrættere er der generel enighed om, at mindre fisk

behøver flere måltider pr. dag end større fisk og at for få fodringer (uanset daglig

fodermængde) øger størrelsesforskelle mellem individer i en gruppe fisk. En enkelt

daglig fodring til mætning favoriserer sandsynligvis mere dominante fisk, som får en

større foderandel i forhold til resten af gruppen og der udvikles markante

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines