denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

45

7.2 Sammenligning mellem stammer og andre arter

Som vist herunder er der er registreret forskelle i tæthedstolerancen mellem stammer og

grad af domesticering hos laksefisk.

Forskelle i tæthedstolerancen hos vilde og domesticerede stammer af regnbueørred blev

fulgt ved måling af fiskevægt, overlevelse, længde, foderkvotient, rygfinnetilstand,

fiskesundhed og vandkvalitet (Kindschi et al. 1991a). Forsøget viste, at tolerancen for

tæthed hos domesticerede regnbueørreder var betydelig højere, mellem 196 og 261

kg/m 3 , sammenlignet med tætheder fundet hos vilde regnbueørredstammer, mellem 30

og 147 kg/m 3 .

Mellem vilde stammer af samme art var der forskellig tolerance overfor tæthed, idet fisk

fra én lokalitet voksede hurtigere ved høje tætheder end fisk fra anden lokalitet. Dette

indikerer, at nogle vilde stammer egner sig bedre end andre til opdræt ved høje tætheder

(Refstie og Kittelsen 1976).

Regnbueørred er mere tolerant overfor høje tætheder end andre ørred- og laksearter

(Ellis et al. 2002), hvorfor opdrætstætheder for regnbueørred i praksis typisk er højere

end for både stillehavs- eller atlanterhavslaks. Dette på trods af, at iltforbruget hos

regnbueørred er betragteligt højere end hos både coho- og chinook laks, hvilket betyder

at færre regnbueørred teoretisk set kan opdrættes i et givent vandflow sammenlignet

med laks. At det i praksis forholder sig lige omvendt forklares med adfærdsmæssige

faktorer som domesticering og regnbueørred’s større fysiologiske tolerance for tæthed

(Wedemeyer 1996a). Regnbueørred tolererer på linie med bækørred (Salmo trutta)

tæthedsfaktorer op til 3,0 kg/m 3 /cm. Derimod er repræsentative eksempler på

tæthedsindeks for andre laksefisk lavere, hhv. 2,7 kg/m 3 /cm: coho laks (Oncorhynchus

kisutch), og 2,0 kg/m 3 /cm: chinook laks (Oncorhynchus tschawytscha).

Tæthedstolerancen hos atlanterhavslaks (Salmo salar) er anderledes fordi arten i parrstadiet

(dvs. indtil smoltificering) også har et adfærdsmæssigt behov for adskilte

fødeterritorier, hvor bundarealet er ligeså vigtigt som vandvolumen (Wedemeyer 1997).

7.3 Effekter af bestandstæthed

Det er ofte vanskeligt at adskille tæthedseffekter fra den forringede vandkvalitet, der

typisk forekommer samtidig. Selv om ilt- og ammoniakniveauer holdes indenfor sikre

grænser, kan en stigning i vandets partikelindhold føre til gælleproblemer ved højere

bestandstætheder (Pennell og McLean 1996). Ellis et al. (2002) gennemgår 43 tidligere

publicerede undersøgelser med resultater omkring vækst-, sundhed- og stressparametre

hos opdrættet regnbueørred. Resultater fra denne litteraturgennemgang danner

grundlaget for nedenstående præsentation af tæthedseffekter.

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines