denne rapport

52
ved stigning i frekvensen af gælleventilation og det effektive gælleareal hvorover
iltoptagelsen sker. Med tiden vil antallet af røde blodlegemer (hæmatokrit) stige og
blodets kapacitet til at optage ilten fra vandet forbedres. Det tager uger, inden fisken
fysiologisk fuldt ud er tilpasset til et lavere iltindhold. Hvis ændringer i iltniveauet sker
langsomt over flere uger og måneder, f.eks. med årstiden fra vinter til sommer, hvor
iltindholdet typisk falder som følge af stigende vandtemperatur, foregår der en løbende
tilvænning hos fisken.
Et akut fald i iltniveauet medfører et stressrespons hos mange arter, men ikke alle. I
stedet for at gå i panik og udvise stress, reagerer nogle fiskearter overfor hypoxi ved
øjeblikkelig at nedregulere den metaboliske aktivitet - en tilpasset reaktion der kaldes
metabolisk sænkning, som forhindrer et alvorligt fald i plasma-pH. Kapaciteten for
metabolisk sænkning er artsafhængig, med laksefisk som havende dårlige egenskaber
og ål og karper havende gode egenskaber (Wendelaar Bonga 1997).
Skadevirkning
Nødvendigheden af ilt i intensiv opdræt er indlysende, idet fiskene som regel går tæt, og
der udfodres intenst med et meget energiholdigt foder. Ved iltdyk er der stor risiko for
en forringet foderomsætning og for at fiskenes basale iltkrav ikke opfyldes (se fig. 2),
hvilket iflg. Wedemeyer (1996a) kan føre til:
- Dårlig appetit
- Respiratorisk stress ved hyperventilation og nedsat ilttransport til vævene da
mælkesyre forringer blodets iltoptagelse
- Kvælning og død
En reduktion af vandets iltindhold i de sidste stadier af fosterudviklingen hos
laksefiskæg vil føre til et tidligere klækketidspunkt (Groot 1996). I de tidlige livsstadier
vil et lavt iltindhold forlænge varigheden af blommesækstadiet og resultere i mindre
yngel (Pennell og McLean 1996).
_________________________________________________________________
Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt