denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

57

Opdrætserfaringer har vist, at atlanterhavslaks (Salmo salar) og sø-ørred (Salvelinus

namaycush) typisk er mere følsomme overfor gasovermætning end andre laksefisk (Colt

et al. 1991).

Iltovermætning:

Mange arter er robuste overfor et højere iltindhold (hyperoxi), men hurtige skift i

ilttrykket bør undgås, især fra overmætning til lavere iltmætning (Colt et al. 1991). At

overmætning med ren ilt oftest er et meget mindre fiskesundhedsproblem end

overmætning med inaktive gasser, som N2, der ikke forbruges i fiskens stofskifte

skyldes, at fiskens stofskiftet med tiden vil fjerne alle iltbobler, der dannes. Specielt er

det dog med overmætning med ren ilt under intensive opdrætsforhold eller transport,

hvor blodets CO2 -indhold samtidig risikerer at stige (se afsnittet om CO2). Tilvæksten

stiger generelt ikke under iltovermætning (hyperoxi) og kan i modsat fald hæmmes hos

nogle arter (Wedemeyer 1996a).

Resultater for regnbueørred i forsøg med iltovermætning er beskrevet herunder:

- Regnbueørreder opdrættet i iltovermættet vand (147-220% mætning i ca. 70

dage) havde ingen forskellig vækst, overlevelse eller adfærd sammenlignet med

kontrolfisk (ca. 70% mætning). Ved ophør af iltovermætning justerede fiskene

hæmoglobin og hæmatokrit til niveauer, der lignede niveauer hos kontrolfisk

(Jewett et al. 1991).

- Vækst og foderomsætning blev ikke påvirket hos regnbueørred (200-300 g) i et

10 ugers forsøg ved hhv. hypoxi (65%), normoxi (100%) eller overmætning

(130%) ved 13-15°C, 1,1% daglig udfodring og tæthed på ca. 120 kg/m3

(Caldwell og Hinshaw 1994).

- Hos små regnbueørreder (ca. 6 g) opdrættet ved >180% iltmætning, hvor N2 -

mætningen var reduceret til 80% og et total gastryk på max. 105-110%, blev der

ikke observeret problemer med dykkersyge (vækst, foderkvotient eller

dødelighed) (Edsall og Smith 1990).

- Regnbueørred opdrættet ved 130% iltmætning udvikler med tiden et lavere

indhold af hæmoglobin og reducerer antallet af røde blodceller (hæmatokrit)

(Caldwell og Hinshaw 1994) og opdræt ved 150% iltmætning er fundet at

hæmme den normale modstandsdygtighed overfor rødmundssyge (Wedemeyer

1996a).

- Regnbueørreder udsat for ekstrem høj iltovermætning i 7 dage ved >42-46 mg

O2/l (ca. 400%) ved 15°C, forårsagede øget dødelighed (Colt et al. 1991).

Ål udsat for iltovermætning i 21 dage ved 27 mg O2/l (ca. 270% ved 15ºC) havde ingen

forhøjet dødelighed (Colt et al. 1991).

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines