denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

6

1. Introduktion

Et typisk mål i fiskeopdræt er at producere sunde, hurtigvoksende fisk af nogenlunde

ens størrelse, med lavt stressniveau og intakte finner. Opretholdelse af god fiskesundhed

og overlevelse kræver god vandkvalitet, plads og skånsom håndtering m.v. Den erfarne

opdrætter ser hurtigt om fisken opfører sig anderledes end normalt, om appetitten er

reduceret, eller svømmebevægelserne er unormale. Opdrætteren har med andre ord en

opfattelse af fiskens normaladfærd, eller måske rettere trivselsadfærd, og kan ændre på

opdrætsforholdene når fisken ter sig unormalt eller tilkalder en veterinær, hvis der er

mistanke om sygdom. Opdrætstraditioner baseret på erfaringer, almindelig sund fornuft

og ikke-videnskabelige undersøgelser har gennem årene vist sig at være effektive

(Pennel og McLean 1996).

Ved indførelse af et økologisk mærke er det ikke tilstrækkeligt at basere opdræt på

erfaringer. Med forbrugernes stigende bevidsthed om produktkvalitet,

produktionsmetoder og forarbejdningsteknikker er det specielt i økologisk

sammenhæng vigtigt, at kunne dokumentere at fiskene trives i fangenskab og at

miljøpåvirkningen er minimal. Mere viden om hvad der er god trivsel, er derfor vigtig,

både som styringsredskab for opdrætteren og som dokumentation i en offentlig debat

(Holm 1999). På nuværende tidspunkt er man dog ikke nået særlig langt i

kortlægningen af fisks behov i fangenskab (Damsgard 1997), men en voksende

litteraturmængde er i færd med at ændre dette (Pennel og McLean 1996).

1.1 Definition og generelle kriterier

Ordet velfærd er en direkte oversættelse af engelsk "welfare", og beskriver hvor godt et

dyr "færdes" gennem livet. I grove træk kan velfærd defineres som "hvor godt dyr er i

stand til at regulere sine biologiske funktioner i forhold til omgivelserne". At regulere

betyder i denne sammenhæng ganske enkelt, hvor godt dyret mestrer tilværelsen i

fangenskab (Damsgard 1997). Tidligere var det almindeligt udelukkende, at betragte

vækst og foderomsætning samt sygelighed og dødelighed som velfærdsparametre hos

fisk. I dag er det almindeligt også at inddrage tilstande som stress, frygt og smerte i

omtale af velfærd. Da det vil være en stor fordel at kunne kvantificere disse parametre,

forsøges dette ved videnskabelig inddragelse af fysiologi (blodparametre m.v.), biokemi

(stofskifte m.v.), immunologi (immunforsvar), morfologi (ydre udseende) og adfærd.

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines