denne rapport

aquacircle.org

denne rapport

syntetisere olierne ud fra eksisterende olier, vil der alligevel bibeholdes et vist indhold

af polyumættede olier i fisk fodret med vegetabilske olier (Howgate 2002).

87

Bestemte former af fedtstoffet kolesterol er kendt for at fremme udviklingen af hjerte-

og karsygdomme hos mennesker. Undersøgelser på bækørred (Salmo trutta) fodret med

forskellige olier, herunder marine olier og olier fra pattedyr (svin), viste ingen effekt på

indholdet af kolesterol i fiskekødet (Turchini et al. 2003).

Som det fremgår af ovenstående kan der opstå en række ulemper ved øget fedtindhold i

fisk. Hvis fiskeopdrætteren undgår fodertyper med meget højt fedtindhold og ikke

opdrætter fiskene over alt for korte perioder, vil han imidlertid oftest kunne undgå høje

fedtniveauer i fiskene. Ophør med fodring over længere perioder betyder at

fedtdepoterne mobiliseres til energiforbrug, og fisken bliver slankere. Men hos store

laks er ændringen i fileternes fedtindhold kun meget beskeden, selv når fiskene ikke

fodres i lange perioder på 3-4 måneder. Endvidere kan slagteudbyttet blive reduceret,

hvorfor rentabiliteten i denne strategi er ringe (Einen et al. 1998; Mørkøre 2002),

ligesom den sensoriske kvalitet af fisken kan blive forringet (Rasmussen 2001).

11.6 Teknologisk kvalitet

Forskellige undersøgelser peger på, at stress eller høj aktivitet inden slagtning kan have

stor indflydelse på kødkvalitet i fisk (Erikson 2001; Pottinger 2001). Den mælkesyre der

produceres under stort aktivitetsniveau/stress vil forårsage lav pH-værdi i kødet, hvis

ikke mælkesyren elimineres fra blod og muskler inden slagtning af fisken (Robb 2001).

Jo mere mælkesyre, jo lavere pH og jo hurtigere indtræder rigor (dødsstivhed) idet

syntese af energidonormolekylet ATP hæmmes ved lav pH. Dette kan være en ulempe i

opdræt af laksefisk, idet slagtning og forarbejdning bør foregå inden rigor indtræder

(Robb 2001), hvorved der er mindre chance for muskelspaltning ("gaping") i fileten, og

indfarvningen kan fremstå stærkere (Skjervold et al. 2001). Hos helleflynder er lav pH i

kødet også rapporteret at øge vandtabet (dryptabet), hvilket indikerer en forringet

kvalitet af fiskekødet (Olsson et al. 2003).

I skotsk lakseopdræt nedklassificeres omkring 40 % af al laks som følge af

muskelspaltning. Høj aktivitet inden slagtning, som kan resultere i lav pH-værdi i

fiskekødet, kan føre til muskelspaltning (Robb 2001; Mørkøre 2002). Muskel- spaltning

forekommer yderligere ved opbevaring af kødet ved for høj temperatur (Dunajski 1979;

Michie 2001) og dårlig udskæring (Love 1992). Dertil kommer at årstiden også er af

betydning for muskelspaltning. Fænomenet er således mest udpræget i forårs- og

sommerperioden hos laks (Mørkøre 2002). I relation hertil øger et højt fedtindhold i

laksefileten sandsynligheden for muskelspaltning (Birkeland og Skåra 2003)

_________________________________________________________________

Undersøgelse af fiskevelfærd, -kvalitet og miljøbelastning i ørred- og åleopdræt

More magazines by this user
Similar magazines