SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

More documents

Recommendations

Info

IndfØdsretten Af 1776 loven bestemte, at det kun var personer, der var født i danmark, der måtte arbejde for staten. en række tilføjelser omhandlede hvervede soldater, der udviste tapperhed, samt udenlandske fabrikanter, lærere, velhavere og jordejere, der fortsat kunne beholde samme status som indfødte danskere. desuden ville alle børn født i riget automatisk opnå indfødsret. Man vedtog dog en række særregler, så man sikrede sig, at kun de fremmede, regeringen havde brug for, fik indfødsret. I loven fremgår det tydeligt, at de udlændinge, der havde penge, jordbesiddelser eller tjente konge og regering på andre måder, f.eks. i militæret, havde størst chance for at få samme rettigheder som indfødte danskere. Arbejdsspørgsmål: I kan vælge at svare på et eller flere af spørgsmålene. 24 I Ønsket/uønsket Stik af G.C. Schule, 1787. Stikket viser folkelivet i Kongens Have, efter at parken blev åbnet for offentligheden af Struensee i begyndelsen af 1770’erne. Flere af de gengivne personer var prominente eller kuriøse skikkelser i byen. I nederste venstre hjørne ses en sort tjenestepige og en sort dreng, der ligeledes holder en parasol under armen. Sorte tjenestefolk var på mode i 1600- og 1700-tallet og blev importeret fra Vestindien af de danske plantageejere. 1) Nogle fremmede kunne få lov til at bosætte sig i landet, men hvor meget skulle de betale? 2) I loven er der flere særregler for, hvordan fremmede kan få lov til at bosætte sig i Danmark eller opnå et embede. Find flere af disse særregler i uddragene her eller i den fulde lov. 3) I 2010-11 diskuterer de politiske partier, hvorvidt der skal være pointsystemer for at begrænse indvandring, men også for at styre, hvilke mennesker der kommer ind. Man får f.eks. point for uddannelse, sprogkundskaber, økonomi osv. Lignende systemer kan findes i andre lande, som f.eks. Canada. Diskuter, om I synes, det er i orden at stille bestemte krav og tilgodese nogle mennesker frem for andre. Hvilke argumenter kan I finde for og imod? SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM
Uddrag fra loven der blev publiceret den 29. januar 1776. Indfødsretten, hvorefter adgang til embeder i hans majestæts riger og lande forbeholdes alene de indfødte undersåtter og dem, som derved lige agtes. Publiceret den 29. jan. 1776. Vi Christian den syvende, af Guds nåde konge til Danmark og Norge, de venders og goters, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gøre alle vitterligt: At det har længe været vor beslutning, ved en grundlov under visse og fornødne udtrykkelige indskrænkninger at fastsætte, at alle embeder i vore stater, hofgejstlige, militære og civile, af stor eller liden betydenhed, ej kunne eller skulle gives til andre end indfødte landets børn, og dem, som dermed lige kan agtes; billigheden selv vil, at landets børn skal nyde landets brød, og fordelene i staten falde i dens borgeres lod. … Derfor have og kongerne ømmeligen elsket deres folk, og igen haft på dets tillidsfulde kærlighed de stærkeste prøver, altid tilrede, når de have været mest fornødne og tiderne højst farlige. Alle disse betragtninger have født og vedligeholdt hos os det forsæt, ved en højtidelig og uforanderlig anordning at forsikre landets børn landets embeder. … 1.) Det skal fra denne lovs dag af agtes som en nødvendig egenskab til at få i vores riger og lande embeder og tjenester, af hvad navn nævnes kan, være sig ved hoffet, eller i den gejstlige, civile og militære stand, at personen er født i vore stater, eller af sådanne indfødte undersåtter, som på rejser eller for vores tjenestes skyld kunne være ude af landet. … 4.) Lige ved indfødte skal fremdeles agtes de fremmede, som bosætte sig, og blive her i landet, og ved rene og gyldige beviser lægge for dagen, at de eje og have stående i vore kompagnier eller anden vore rigers handel 20000 rdlr. … 5.) Lige ved indfødte skal endelig agtes: a) De lærere, som fra fremmede stæder kunne indkaldes til vores universitet i Kiel, til St. Petri kirke i København, til missionen i Trankebar, eller og til de i vore stater værende reformerte menigheder, samt b) De fremmede fabrikerer, kunstnere og mestere, som til et og andet nyt anlæg eller indretning kunne i vore stater behøves. c) Hvervninger vedblive, som hidtil: De sig ved tapperhed i vores tjeneste udmærkende underofficerer og soldater forbeholde vi os at belønne. … 6.) Alle fremmede, som efter ovenstående 2. 3. 4. og 5. artikel skal agtes og anses lige ved indfødte, og nu ere i vores lande eller i vores tjeneste, have inden et år fra denne anordnings bekendtgørelse at indkomme til vores danske kancelli med deres allerunderdanigste ansøgning, at dem naturalisationsbrev må forundes, såfremt de ikke allerede have det, hvilket og for disse gratis skal udstedes. Alle de, som ikke iagttage eller gøre dette, blive af os uden forandring at anse, som de, der selv have udelukket sig fra den adgang til embeder, vi her havde tiltænkt dem. SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEUM OM KILDEN Find hele loven fra 1776 på http://www.nomos-dk.dk/ skraep/indfodsretten.htm Læs mere på http://www.emu.dk/gym/ fag/hi/inspiration/tema/ emigr/onsket.html Her kan I finde enkeltsager på nogle af de indvandrere, der forsøgte at opnå indfødsret. Loven gør forskel mellem indfødte og fremmede. For at få opbakning hos befolkningen til loven står der i den, at man ønsker at give alle stillinger i landet til danskere, fordi de har fortjent det. Efter den tyske læge Struensee havde fået stor magt som livlæge for den sindssyge kong Christian 7., ønskede man at holde fremmede væk fra magtfulde embeder i kongeriget. Struensee blev som straf for magtmisbrug henrettet, parteret og lagt på hjul og stejle i 1772. Han havde fået for meget magt og for mange fjender. Loven om indfødsret kom kun 4 år efter, som en klar reaktion på Struensee og på, at en udlænding kunne få så meget magt i Danmark, som han havde opnået. Ønsket/uønsket I 25
Page 1 and 2: SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM x
Page 3 and 4: SKOLETJENESTEN · KØBENHAVNS MUSEU
Page 5 and 6: elevvejlednIng Hvornår er man køb
Page 9 and 10: hvor er dIn fAmIlIe fØdt? Mit navn
Page 11 and 12: kØbenhAvns befolknIngstAl 1450-201
Page 13 and 14: yportene tIl kØbenhAvn Indtil ande
Page 15 and 16: Henrik Dahl favner bredt i sin defi
Page 17 and 18: hjemløshed er herefter ikke længe
Page 19 and 20: landsbyer for at søge lykken i sto
Page 21 and 22: Libaneseren Farouk Al Haffar på ve
Page 23: mellemrum. Der var ingen, der døde
Page 29 and 30: ROMAERNE SKAL INTEGRERES fattige ro
Page 33 and 34: ORDFORKLARING Ngo - forkortelse for
Page 35 and 36: på mennesker, går i butikker elle
Page 37 and 38: det at tillade sig at tilføje musi
Page 39 and 40: REPLACEMENT MIGRATION - portrAIts f
Page 41 and 42: »I can see my kitchen garden from
Page 43 and 44: Ungdomshuset - portrætfotos fra et
Page 45 and 46: “den, der en lørdag eftermiddag
Page 47 and 48: e blues Bud Powell’s nervøse fla

SKOLETJENESTEN KØBENHAVNS MUSEUM

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?