Et værdigt liv for stofmisbrugere - Regnbuen/De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
1
Opsamling af sundhedskonferencens oplæg og
drøftelser:
Konferencedagens program bød på:
-Velkomst ved socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen
-Oplæg omkring skadesreduktion ved Preben Brandt, formand for regeringens Sociale Råd
-Oplæg om erfaringerne fra Regnbuens Sundhedsprojekt ved Ole Thisgaard, konsulent
-Otte Workshops –workshoppene blev indledt af følgende personer:
ּ VASU ved centerleder Kristian Jepsen
ּ Kriminalforsorgen ved souschef Margrethe Christiansen
ּ Politiet ved vicekriminalinspektør Arne Ellegaard
ּ Socialforvaltningen ved afdelingschef Bente Grønfeldt
ּ De Frie Fugle ved to brugere, Anne Grethe Larsen og Kim Laursen
ּ Regnbuen ved to brugere, Kirsti Edvardsen og Leif B. Nielsen
-Afslutning ved socialdirektør Lars Rasmussen.
Til yderligere orientering er invitationen til konferencen vedlagt, som et bilag her.
Socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen indledte dagen med at sige, at det var en stor ære
for hende at få lov at byde velkommen. Videre sagde hun, at det havde været en politisk
udfordring at finde ind i arbejdet med stofmisbrugerne i Kolding. Med henvisning til de seneste
10 års udviklingsarbejde på området henviste Lis Ravne Ebbesen til de mange lokale
tilbud der i den periode er sat i gang. Her nævner hun Paraplyen, Folkekøkkenet, Regnbuen
og De Frie Fugle.
Lis Ravn Ebbesen siger at den politiske opgave er, at sikre rammerne omkring samarbejdet
om værdige liv for stofmisbrugere i Kolding. Derfor er dagens tema og sammensætningen af
deltagere relevant for det videre samarbejde og hun ser en mulighed for, at dagens drøftelser
kan indgå i den videre udvikling af tilbuddene til stofmisbrugere i Kolding. Afslutningsvis
takker Lis Ravn Ebbesen omkring 100 mennesker ved deres deltagelse viser interesse for sagen
og specielt takker hun de lokale der finansielt har støttet dagens arrangement nemlig
Sct. Georgs Gilderne og Rotary.
Under sin afrunding af dagen sagde socialdirektør Lars Rasmussen blandt andet, at om man
for 5 år siden havde fortalt ham at to brugerstyrede væresteder for stofmisbrugere inviterede
til Sundhedskonference, så ville han næppe have troet på det. Men som han betonede,
tiderne har ændret på dette forhold og i dag tager han imod konferencens indbydelse til
samarbejde med ”åbne arme”. Lars Rasmussen sammenfatter sit indlæg omkring Sundhedskonferencen
i ét ord: RESPEKT!
I det følgende gengives
ּ Indledende oplæg, side 2 - 7
ּ Workshop-oplæggene, side 8 - 18
ּ Referater fra de otte workshops, side 19 – 25
Referatet er udformet af konsulent Ole Thisgaard, der var tovholder på planlægning og gennemførelse
af sundhedskonferencen.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
2
Indledende oplæg:
Indledende oplæg – skadesreduktion, Preben Brandt
Indledning
Nogle simple indledende betragtninger: kurverne over det årlige antal døde sammenlignet
med hvornår vi virkelig gik igang med skadesreduktion. Der er et sammenfald. Kurven knækker
på det tidspunkt, hvor vi for alvor sætter ind med skadesreduktion – mon ikke der er en
sammenhæng her!?
Disse tal gælder i øvrigt ikke bare for stofmisbrugere men også for alkoholmisbrugere.
Livssyn og værdier
At tale om stofmisbrugere - aktive eller clean, giver for mig ingen rigtig mening andet end
som en overfladisk floskel. Det er som at forestille sig at man kan beskrive en gruppe gennem
en speciel adfærd: Kaffedrikkere? Danskere?
Selvom det kan lyde lidt højtravent er det personen bagved, der er det afgørende. Og der er
mange niveauer at se ud fra: mænd - kvinder; etniske danskere - andre etniske
grupper; dem der er på den grønne gren - dem der er i den sorte gryde. For nu at nævne nogle.
Meget af det vi bruger til at forstå stofmisbruget og lægge vore strategier efter mangler
denne flersidighed. Fx er der næsten ingen statistik opdelt så vi virkelig kan bruge oplysningerne
til noget.
ex: 20% forbliver stoffri efter behandling, men hvem er det og hvem er de øvrige 80%?
ex: ca. 300 dør om året. Hvem er det?
Spørgsmålene melder sig:
ּ Er der lige risiko for at dø af sit stofmisbrug?
ּ Er der lige stor chance for at få et behandlingstilbud?
ּ Er der lige stor risiko for at blive marginaliseret?
Nej risikoen er ikke den samme. Vi må lære at forstå brugernes baggrund og indrette os på
dette i vores indsats. Der er forskel på om man er på ”den grønne gren” og har ressourcer
med hjemmefra. Det er indlysende at det spiller en rolle. Min anklage – måske lidt stærkt –
men det jeg vil brokke mig over er, at man sender alle i samme type behandling. Vi skal have
forskellige tilbud.
Stofmisbrugerne har længe nok båret skylden og fået straffen ved at blive opfattet som de
udstødte:
ּ Stofmisbrug er uværdigt
ּ Han er selv udenom det
ּ Nu må han erkende sin skyld
Vi kender disse holdninger. Hvis vi skal hjælpe – rigtig hjælpe – så skal vi overkomme denne
holdningsbarriere mellem de udstødte og de der udstøder. Hvis man skal lave skadesreduk-
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
tion, skal det altså baseres på en forståelse af de udstødningsmekanismer der fungerer omkring
os.
Vore strategier
Den grønne gren - den sorte gryde
Stofmisbruget går ud over alle, der havner i det. Men mest over dem, der i forvejen befinder
sig i den sorte gryde!
1950'erne Vi ved det fra Vagn Christensens og Svend Heinilds beskrivelser og undersøgelser.
Dem der allerede har det skidt som børn har en større risiko for at lide som voksne
1990 Min disputats viste det
Lige før årtusindskiftet viste undersøgelser om: overdødelighed, elendighed, sygdomme, lidelser,
manglende ressourcer, udelukkelse.
Men har vi lagt det bag os?
Krisecentrene bugner, sagsbehandlere ved ikke hvad de skal stille op med børn og glider
uden om, de svageste indvandrerfamilier krakelerer.
- Og imens har behandlingssystemet alt for ofte nok i sig selv og vil ikke forurenes med
komplicerede “urene” sager.
- Man vil helst behandle dem, der bliver raske
- Man er enten vildt optaget af vidensbaseret indsats (sygehusvæsenet) eller mener, at ens
fornemmelser, følelser og gode hjerte er nok (socialvæsenet)
- Man ser gerne normalisering som den sociale indsats mål
- Visioner mangler oftere end de er tilstede.
Og så alligevel
Med henvisning til min indledning kan jeg ikke blive ved med at sige sådan. Men fortiden,
hvor tingene kun var sådan er for nær ved, til at jeg tør lade være.
Men det er blevet anderledes.
- Autonomi og retfærdighed er kommet mere i fokus
- Skadesreduktion er ikke kun en frase og en simpel metode, men er blevet en holdning, et
paradigme for de grundlæggende teorier om hvordan man tilbyder en god behandling (i begge
ordets betydninger)
- de restriktioner og strategier, hvor ydmygelse og udstødelse gør sig mere gældende end
den gavn, der kommer ud af indsatsen bliver mindre acceptable - måske er etiske codex’er
for, hvordan man også på dette felt regner sig frem til en slags cost-benefit, ved at blive en
realitet. Skal der laves urinkontrol
skal alle brugbare substitutionspræparater kunne bruges
skal der etableres fixerum
skal alle ikke blot behandles ligeværdigt, men skal nogle have en positiv særbehandling.
Skal den misbrugende borger også have rettigheder til at blande sig, måske ikke så
meget når han er meget påvirket, men som et princip.
Ikke bare i forhold til stofmisbrug er skadesreduktionsforanstaltninger for mig klart forbundet
med en anden måde at lave socialt arbejde på end det sædvanlige, der oftest består af
en blanding af opdragelse, optræning og straf.
Skadesreduktion og empowerment hører for mig tæt sammen.
3
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Misbrugeren må tage ansvaret for sit liv som borger og ikke acceptere myterne.
Systemerne må turde lytte og tænke sig fri af myterne.
Skadesreducerende foranstaltninger er ikke bare lavtærskeltilbud - selvom det også er det.
Skadesreducerende foranstaltninger er forebyggelse, behandling, respekt for det anderledes
og ikke mindst en i bund og grund humanistisk baseret måde at forholde sig til medmennesket!!
Indledende oplæg – Sundhedsprojektet på Regnbuen, Ole Thisgaard
Sundhedsprojektets erfaringer:
Følgende data stammer fra evalueringsrapporten ”Ulighed i sundhed og sygdom”, Sundhedsprojektet
på værestedet Regnbuen i Kolding, marts 2002. Rapporten kan rekvireres ved henvendelse
til Regnbuen. Sundhedsprojektet er en fuldt integreret del af værestedet Regnbuen,
hvorfor en beskrivelse af Sundhedsprojektet må begynde med at se på Regnbuens mål og
målgruppe:
Regnbuens målsætning:
at højne målgruppens almene sundhedstilstand
at skabe bedre livsvilkår
at skabe og understøtte et socialt tilhørsforhold for målgruppen
at mindske målgruppens asociale adfærd, herunder kriminelle aktiviteter.
Regnbuens målgruppe:
Voksne aktive mangeårige stofmisbrugere.
Er ofte i metadonbehandling/-vedligeholdelse og har ofte et sidemisbrug.
I år 2001 er der tale om 120 forskellige personer der bruger Regnbuen
Sundhedsprojektets mål:
Målet er hentet ud af Regnbuens generelle målsætning og er sat ”under lup” i
Sundhedsprojektet.
At højne målgruppens almene sundhedstilstand ved at arbejde med:
1. Kost
2. Krop og motion
3. Det sociale liv
4. Sygepleje
4
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Under disse 4 overskrifter har Sundhedsprojektet sat diverse aktiviteter i gang, alle med det
formål at sikre skadesreduktion og sundhedsfremme.
Sundhedsprojektet:
Kort beskrevet er sundhedsprojektet en aktivitet der forløber over årene 2000 – 2002. Projektet
er igangsat blandt andet med ekstern finansiering.
5
ּ Finansiering
Sygekassernes Helsefond, Socialministeriet og Kolding Kommune (løn og aktiviteter)
ּ Projektleder
Sygeplejerske ansat for puljemidler i 3 år
ּ Tilhørsforhold:
Fuld integreret del af Regnbuen
Ved udgangen af 2002 er der endnu ikke taget stilling til hvordan Sundhedsprojektet skal
videreføres.
Sundhedsprojektets indsatser:
ּ Kost:
5 dage om ugen tilberedning og servering af morgen- og middagsmad
ּ Krop & Motion
Diverse former for krops- og motionsaktiviteter, ex. Bowling, svømning, styrketræning,
massage, sol mv.
ּ Det sociale liv:
At styrke den enkeltes ansvarlighed overfor eget og andres liv – ved at ”spejle” denne
enkeltes adfærd
At gøre brugerne til aktive deltagere i Regnbuens dagligdag igennem praktiske aktiviteter
(mad, rengøring mv.) og igennem medbestemmelse (husmøder, dialogmøder mv.)
ּ Sygepleje:
Observationer af brugerne
Sygeplejefaglig råd og vejledning
Sygeplejefaglig behandling/ henvisninger til anden behandling
Bisidder og formidler af samarbejde
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Udvikling af sygeplejetilbudet:
Udviklingen af sygeplejetilbudet over projektets 2 år er forløbet over 3 faser, med hver sin
hovedudfordring
FASE I
FASE II
6
ּ Kontakt til brugerne
ּ Formidling af kontakt mellem brugere og øvrigt behandlingssystem
FASE III
ּ Henvisninger og rådsøgning udefra til Regnbuen
Konklusion – KOST
Maden er et tilløbsstykke og et af dagens højdepunkter på Regnbuen.
Der bliver dagligt serveret mad til brugerne.
Fra 2000 – 2001 stiger antallet af daglige måltider er i perioden steget med mere end 60%.
Dækker basalt behov for mæthed og fysisk sundhed.
Giver regelmæssighed i stofmisbrugerens ofte kaotiske liv.
Vigtigt omdrejningspunkt for det sociale liv, social adfærdstræning (nye bordskikke, ændret
forhold til hygiejne mv.) og endelig er maden (forberedelsen – serveringen – af- og oprydning)
en
god måde øve brugerne i at tage et ansvar for eget og andres liv.
Konklusion – KROP & MOTION
En af brugerne samler trådene til denne delkonklusion ved sin udtalelse:
….man kan vist roligt konkludere, at Regnbuen ikke er en sportsklub!
Konklusion – DET SOCIALE LIV
Regnbuens adelsmærke er stadigvæk:
At danne rammen om socialt samvær og omsorg for målgruppen af aktive stofmisbruger
Kolding.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Brugerne trives i dette miljø og oplever sig ”godt taget af”.
Konklusion – SYGEPLEJE
Stor og stigende efterspørgsel
7
ּ antallet af sygeplejeydelser øges fra projektets første halvår til projektets sidste
halvår med 40%.
Regnbuen og den almindelige Hjemmesygepleje
ּ en balance mellem forsøgsmæssig normering og omfanget af opgaven, sammenlignet
med Hjemmesygeplejen.
Særlig form for sygepleje
ּ at være opsøgende og at motivere personer til at ændre sundhedsadfærd.
Udvikling af et sygeplejetilbud indeholdende:
ּ behandlingsmotiverende samtaler, sygeplejefaglig behandling,
ּ formidling af samarbejde mellem Regnbuens brugere og det øvrige sundhedssystem.
ּ Sundhedsprojektets rådgivning og sygeplejeydelser efterspørges udefra
Sygeplejetilbudets effekt
ּ at kunne fastholde stofmisbrugere i sårbehandling, medicinadministration mv.
ּ ikke tidligere håndteret med så stor succes i den almindelige hjemmesygepleje
Motiverende samtaler og henvisninger til stoffri behandling.
ּ flere eksempler på at brugere i Regnbuens regi er stoffri i længere perioder, samt at
brugere bliver clean på permanent basis.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Workshop I:
8
Workshoppens oplæg:
Indleder: Centerleder Kristian Jepsen, VASU:
Kort redegøre for arbejdet med vedtagelsen af et fælles værdigrundlag som afsæt for alle
aktiviteter i VASU. Det gælder altså i alle forhold – relationen mellem medarbejder og bruger,
samspillet med samarbejdspartnere, kollegiale relationer, osv.
Der vil blive sat særlig fokus på værdigrundlagets afsnit om ”Syn på behandling og indsats”:
• Den gode relation til mennesket bygger på empati, tillid og respekt for den enkeltes
integritet
• Omdrejningspunktet for den gode relation er at skabe motivation og grundlag for
ændring gennem en ligeværdig alliance
• Det enkelte mennesker tager – ud fra egne ressourcer og færdigheder – ansvar for de
ændringer, der bringer personen i en rolle i samfundet, hvor han/hun kan fungere tilfredsstillende.
Præsentationen af de overordnede målsætninger for indsatsen såvel generelt som i forhold
til den enkelte bruger.
I forhold til det generelle samarbejde tages udgangspunkt i en snart vedtaget uddybende
samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Vejle Amt/VASU. Her beskrives en fælles
aftale om ”Det gode behandlingsforløb”, hvor indhold, rollefordeling m.v. fastlægges.
I aftalen beskrives endvidere strukturen omkring inddragelse af øvrige samarbejdspartnere,
herunder frivillige organisationer, Regnbuen og De frie Fugle.
Begrebet ”Det integrerede tilbud” introduceres. Der tales her om optimal udnyttelse af alle
eksisterende ressourcer i bestræbelserne på at give den enkelte bruger et individuelt tilpasset
hjælpetilbud, hvor alle aktørers bidrag af brugeren opleves som en sammenhængende
helhed.
Måske netop dette vil blive et vigtigt omdrejningspunkt i workshoppens arbejde / diskussioner:
• Gensidige forventninger til og respekt for hinandens opgaver og roller
• Balancen mellem at kunne ”rumme” mennesker i udtalt social nød og (over)tage ansvaret
fora den enkelte
• Forskellen mellem at behandle et misbrug og behandle mennesker ordentligt
• Sikring af ukompliceret adgang fra et hjælpetilbud til et andet, når brugeren er parat
til det.
”Det integrerede tilbud” er en idealmodel og som sådan velegnet som det fælles mål for alle
aktørers indsats.
Det er et fælles ansvar, at den enkelte stofmisbruger gives optimale muligheder for at tage
ansvaret for eget liv og valg af livsform. Dette forpligter os til – både individuelt og som
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
”systemer” – at yde vores bedste, sikre os kendskab til øvrige hjælpetilbud, supplere og understøtte
hinandens tilbud og bringe kollegaer og samarbejdspartnere i spil, når behovet er
til stede.
I den reviderede samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Vejle Amt/VASU er rammerne
for dette arbejde tilvejebragt. Det er vores fælles opgave at udfylde rammerne.
Workshop II:
Indleder: Souschef Margrethe Kristiansen, Kriminalforsorgen:
Ad 1 Menneskesyn og samarbejde:
9
Tage udgangspunkt i Kriminalforsorgens principprogram:
For-
mål
Krav
Hovedopgave
Principper
Udmøntning
Formål: Det er Kriminalforsorgens mål at medvirke til at begrænse
kriminalitet.
Krav: 1. Menneskeværd. Kriminalforsorgen skal respektere det
enkelte menneske og de almindeligt anerkendte menneskerettigheder.
2. Ukrænkelighed. Kriminalforsorgen må ikke pålægge de
dømte andre begrænsninger, end hvad der følger af
lovgivningen og af fuldbyrdelsen af dommen.
3. Retshåndhævelse. Kriminalforsorgen skal ved tilrettelæggelsen
af straffuldbyrdelsens gennemførelse respektere
de almindelige anerkendte hensyn, der ligger
bag straffen.
4. Retsfølelse. Kriminalforsorgen skal tage hensyn til den
almindelige retsfølelse i samfundet og hos ofrene for
kriminalitet.
Hovedopgave: Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
10
Principper: 1. Normalisering. Ved tilrettelæggelse af dagligdagen og
hver gang der træffes konkrete afgørelser sikre, at forholdene
i det almindelige samfund holdes for øje.
2. Åbenhed. Sikre de dømtes vedligeholdelse og tilknytning
til pårørende og samfundet. Sikre forbindelse med
samfundet og Kriminalforsorgen.
3. Ansvarlighed. Dømte skal have mulighed for at udvikle
ansvarlighed, selvrespekt og selvtillid samt motiveres
til et liv uden kriminalitet.
4. Sikkerhed. Sikre fuldbyrdelse af straffe, således at der
tages hensyn til den almindelige borger mod kriminalitet
og til beskyttelse af den indsatte mod overgreb og
skadelig påvirkning fra andre.
5. Mindst mulig indgriben. Vælge den mindst indgribende
foranstaltning, som er egnet til at løse en bestemt opgave.
6. Optimal ressourceanvendelse. Anvende effektivt, fleksibelt
og behovsorienteret + velkvalificeret personale
(uddannelse / holdningsmæssigt).
Udmøntning: Bør lægge samtlige principper til grund for den daglige
virksomhed.
ּ Vi skal respektere den enkelte person – arbejde på at dette er gensidigt.
ּ Et værdigt liv. Den enkeltes egen opfattelse, hvad et værdigt liv er.
ּ Vort menneskesyn er alfa omega for at sikre et godt samarbejde med
et positivt resultat for den enkelte.
ּ Samarbejde kræves især også fra andre institutioner (kommune, politi,
sygehuse m.m.) som pårørende og især den enkelte misbruger.
Ad 2: Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskelighe
der:
- For få ressourcer
- Manglende indsigt
- Manglende forståelse
- Gensidig respekt for hinandens arbejde
- Mennesker kan ikke ”puttes” i kasser
- Opfølgning / efterbehandling
- Samtykke / fælles fodslaw
- Kontraktafdelinger, skal være plads – doms længde, stoffri afdelinger
- Svært at få fælles møder
- Projekter (Projekt Menneske, København)
Ad 3: Samarbejde om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser:
- Bedre netværk
- Bedre helbred
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
11
- Uddannelse / arbejde
- Bolig / ”hører til” – fast base
- Egen familie på sigt
- Grunden: Modsat ad 2 + egen motivation / holdning
Ad 4: Hvad er visionen for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt
liv for stofmisbrugere:
Workshop IV:
- Åbenhed over for forandring
- Respektere det enkelte menneske – skal være gensidigt
- Målet ? Den enkeltes egen definition på et værdigt liv
- Medarbejdere med stor faglig dygtighed
- Fokus på at levere arbejde af høj kvalitet
- At begrænse kriminaliteten gennem målrettede, effektive og meningsfyldte
aktiviteter
- At tilrettelægge aktiviteter, så de kriminelle får mulighed for at
udvikle ansvarlighed, selvrespekt, selvtillid og kompetencer
- Omsorgssteder – bevare motivationen – opfølgning.
Indleder: Afdelingschef Bente Grønfeldt:
Menneskesyn = holdninger & handlinger
Den lette:
Alle mennesker bør have mulighed for et værdigt liv.
Preben Brandt: ”Misbrugere er lige så forskellige som alle andre mennesker”
Kan også formuleres: Misbrugere har ret til det, som alle andre har ret til efter den sociale
lovgivning. Misbrugere er kun nævnt ét sted særskilt i Serviceloven: § 84 – behandling.
Social- og sundhedsforvaltningen = en administrativ funktion; derfor ikke altid den bedste til
at være ”ordførende direktør”, når der er tale om skadesminimering.
Den komplicerede:
Vi lever i et kompliceret samfund med en kompliceret lovgivning (se det andet stykke papir),
som også er et udtryk for prioritering, som den enkelte medarbejder skal omsætte.
Særlige forhold:
Udmøntningsaftalen mellem Vejle Amt og VASU:
• Faste møder med bruger med og om den enkelte – særlig med henblik på behandling
• Faste kvartalsmøder med alle samarbejdspartnere
• Årlig temadag for alle – også dem med små aktier, men med interesse for
misbrugsindsatsen
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Udfordringer:
• At skabe sammenhæng og helhed i en indsats, som leveres af mange forskellige aktører
• ”at blive en god makker” til omsorgstilbuddene
• at kunne have kontakt med misbrugere uden hele tiden at ”fiske” efter eller ”handle
om” at gå i behandling – alle ville misbrugeren på dennes præmisser, for ellers misbrugeren
ikke nå misbrugere med omsorgen.
Fremtiden:
Strukturen for det fremtidige samarbejde er nu beskrevet, men det bliver en udfordring at
møde de nye problemstillinger, som helt sikkert træder frem, og gribe dem – at forebygge
og gøre en indsats m.m. I forhold til dem.
Workshop V:
Indleder: Annegrethe Larsen, De frie Fugle:
Grunden til, at jeg har meldt mig til Sundhedskonference, er at jeg har været narkoman i 15
år og er clean på 5. år. Jeg ønsker, at vi kan få et samarbejde i gang. Vi eks-ere har meget godt
at bidrage med, såsom omsorg, forståelse, imødekommende – lyttende, og vi er ikke nemme
at løbe om hjørner med. Vi kender jo næsten alle tricks – vi har selv brugt dem for at overleve!
12
Mine to vigtigste budskaber er:
1. Behandl os som almindelige mennesker
2. Vær mere forstående og lyttende
Forventning: Jeg forventer at andre også det offentlige møder mig som et almindeligt menneske.
Respekt for den person jeg er. Behandle mig ligeværdigt
Jeg mener jeg vil jo møde dem som ligeværdig. Møde dem og behandle dem som mennesker
og være imødekommende, lyttende. Og sådan vil jeg også selv gerne mødes.
Skole – Favoritten.
De mennesker, der ikke kender til mit misbrug, respekterer og behandler mig som alle andre,
også efter at jeg har fortalt, at jeg har været narkoman.
Da jeg kom til Kolding efter endt behandling, var det modspil, jeg mødte fra min sagsbehandler
– at han ikke stolede på mig, Hele tiden sagde han, at han måtte have det bekræftet
fra Kråsiglund.
Jeg arbejdede 3 måneder på VASU. – Det var en stor skuffelse. De behandlede mig som om
jeg var aktiv, - der var så lidt, jeg fik lov til at deltage i. Det var tydeligt, at de ikke havde tillid
til mig.
Da der var én i praktik, som var med i alt, hvad der foregik på VASU.
Jeg kunne ikke få lov at uddele antabus.
Lidt dagbehandling – ordne blomster – køleskab. (Manglende tillid)
Være bedre til at lytte og bruge hinanden
Lægge noget af det papir-nusseri væk og være der for narkomanen – lyt til, hvad de har brug
for og træk ikke noget ned over hovedet på dem.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Mine anbefalinger er:
ּ Behandle os som almindelige mennesker og være imødekommende og forstående
(Anerkend det som en sygdom)
ּ Når en narkoman ønsker at komme i behandling, skal han/hun af sted med det samme
(ingen ventetid).
ּ Der er behov for Efterbehandling
ּ
Mere forståelse hos sagsbehandler i kommunen og på VASU
ּ Et godt alternativ til fængsel er behandling
ּ Heroin er et godt alternativ til metadon
Ja, det offentlige er helt klart mine medspillere og jeg synes vi skal grave værdier som:
Ligeværdighed
Imødekommenhed
At være lyttende
At være forstående
At vise venlighed
Frem og bruge dem i vort samarbejde.
Workshop VII:
Indleder: Kirsti Edvardsen, Regnbuen:
Jeg skal på vegne af Regnbuens brugere give et bud på, hvordan vi oplever det at være borgere
og mennesker, der har brug for støtte og hjælp fra offentlige instanser.
Jeg skal fortælle om, hvordan vi oplever det samarbejde der gerne skulle være baseret på
gensidig tillid og respekt. Et samarbejde mellem mennesker, hvor det er den menneskelige
kontakt, der er det centrale.
Som menneske er det en naturlig reaktion at søge andre mennesker hvis vi oplever at der
ikke er ordentlig kontakt med den vi står overfor.
MEN som mennesker, der har det svært med livet og derfor har brug for hjælp er det ikke tit
vi har andre muligheder. Vi kan ikke bare søge andre steder hen, men er derimod dybt afhængige
af de mennesker, der skal hjælpe os og ikke mindst den kontakt, der bliver etableret.
Jeg vil ved hjælp at 6 forskellige spørgsmål forsøge at give vores billede af, hvordan vi ser
tingene.
1. Hvordan anskuer vi egentlig vores samarbejdspartnere – Er de vores medspillere eller
modspillere?
Her er der flere svar. Der er flere ting, der er vigtige at fremhæve. Systemerne i det offentlige
er opbygget sådan, at det kan det være svært for os overhovedet at komme i kontakt med
nogen.
13
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Hvis vi kigger på kommunen først. Den er delt op i flere specialområder. For at nævne nogle
er der kontanthjælpsgruppen, specialrådgivningen, aktiveringsgruppen, revalideringsgruppen,
pensionsgruppen, familieafdelingen, ungegruppen osv.
Det betyder altså, at vi kan have flere rådgivere. Det kommer an på, hvordan vores situation
ser ud. Et eksempel kan være at jeg har børn og derfor skal have en familierådgiver. Jeg er på
kontanthjælp og har derfor brug en økonomisk rådgiver. Jeg skal aktiveres og derfor har en
rådgiver fra aktiveringsgruppen. Jeg er også misbruger og har derfor tilbud om en rådgiver fra
specialrådgivningen. Det betyder, at jeg har 4 rådgivere og så måske lige én på økonomisk
forvaltning, hvis jeg skylder penge. Det er ikke nemt at holde styr på hvem, der sidder hvor.
Hvad jeg kan snakke med den ene og den anden om og hvornår. Og det gør tingene værrer,
når de forskellige rådgivere ikke snakker sammen.
Endnu værre bliver det så når en rådgiver rejser og det sker tit. Og så måske to på en gang.
Det betyder endnu flere nye ansigter.
Nogle af os har haft 8 forskellige rådgivere på 1 år!!!!!
Kommunen ikke er det eneste sted vi har en rådgiver. Vi har også en på VASU. I Kolding har
de i de sidste 6 år haft stor udskiftning i deres personale. Så på VASU har vi også haft mange
forskellige rådgivere.
Jamen, vil mange sige. Det er da ikke anderledes for jer end for andre borgere. Nej, det ved vi
godt. MEN vi kan ikke overskue alle de mennesker med det liv vi har. Det kræver så meget af
os at få tillid til andre mennesker. Det tager tid. OG når den så er skabt – ja så rejser rådgiveren
eller så laves der om i forvaltningen.
Mange af os har gennem livet oplevet at blive svigtet så mange gange, at tillid er svær at opbygge.
Når vi så endelig får samlet mod til os – når problemerne vokser os over hovedet – så er der
14 dages ventetid eller mere. Akuttid er et fremmedord. På VASU er der ofte telefonsvarer
på udenfor almindelig åbningstid.
Samtidig føler vi også, at vi bare bliver sendt videre i systemet til én anden rådgiver. Det er
somom ingen vil tage ansvar.
Da vi skulle forberede os til i dag sagde én af os: ”Jeg kan ikke overskue alle de rådgivere. De
har forskellige holdninger og meninger til tingene. Jeg ved ikke, hvad jeg skal rette mig efter.
De aftaler der bliver lavet, laves om ved rådgiverskift. Jeg føler jeg skal starte forfra hver
gang. Det er sgu ikke særligt sjovt”.
Alt i alt må vi generelt sige, at vores samarbejdspartnere i systemerne er vores modspillere
sådan som systemerne er bygget op. Systemerne er simpelthen for svære at komme i kontakt
med.
På Regnbuen kan vi derimod få en snak, når vi har brug for det. Hvis personalet ikke har tid
lige med det samme, tager vi snakken så snart muligheden, er der senere på dagen. Det betyder,
at det værste tryk bliver taget.
En anden ting, som er vigtigt at fremhæve og måske allervigtigst er selve den måde vi bliver
mødt på. Her er vores generelle oplevelse, at vi allerede inden vi kommer så opfatter systemerne
os som modspillere.
Vi oplever mangel på fleksibilitet. Foreksempel hvis vi gerne vil have hjælp til at få styr på
økonomien. Få hjælp til at betale regninger. Økonomien kan være svær at overskue, når det
hele er kaos. Men nej – det kan ikke altid lade sig gøre. Det koster for mange ressourcer får
vi at vide. For os at se koster det endnu mere ikke at gøre det. Folk mister måske deres bolig
14
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
eller kommer til at skylde penge. Så koster det at inddrive osv. sådan en lille ting som at
forstå vores udbetalingssedler er svært. Der står ikke hvad de forskellige penge er blevet
trukket. For at forstå det ringer vi til vores rådgiver og de kan heller ikke altid lige svare på
det. OG det koster ressourcer. Hvorfor ikke lave det sådan at udbetalingssedlerne så de kan
forstås?
Generelt får vi kun at vide, hvilke forpligtigelser vi har og ikke hvilke rettigheder vi har. Vi
savner rådgivning til alternative løsninger, hvis nu noget ikke kan lade sig gøre.
Nogle mere følelsesbetonede ting er, at opleve bare at være et nummer i rækken. En skide
narkoman, der er umættelig i forhold til at få mere i kontanthjælp, metadon, medicin ved
lægen osv. Vi har oplevelsen af, at blive mødt med forudindtaget holdninger og fordomme.
Faktisk oplever vi også at rådgiveren tilkendegiver sine egne fordomme. Vi bliver sat i bås og
bliver redt over én kam og set på som misbruger og ikke eet menneske - eet selvstændigt
individ.
VI ER MENNESKER DER HAR ET FÆLLES PROBLEM – ET MISBRUG.
Vi oplever, at blive dømt på en adfærd uden, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor
vi lige netop opfører os sådan.
Det handler ikke kun om adfærd, hvor vi kan være truende eller virke sådan. Jo – det sker og
det indrømmer vi gerne. Men vi vil også gerne understrege, at det er ikke en adfærd, vi ønsker
at udvise. MEN det dækker over frustrationer, vrede og måske over ikke at blive taget
alvorligt. Følelsen af ikke at blive lyttet til – hvad er egentlig problemet. Jeg kan måske have
svært ved at formulere mig, og rådgiveren taler et sprog jeg ikke forstår, og derfor bruger
det sprog jeg kender og bliver opfarende. Eller er så langt ude i tovene, trængt så langt op i
en krog, at det eneste jeg kan, er at ”slå fra mig”. Verbalt kan jeg ikke klare mig længere.
Nej, det handler også om, at der bag et smil kan ligge en usikkerhed eller en angst. En angst
for hvad der nu skal ske. Tager de mig nu alvorligt osv.
Som en har udtrykt det: ”Jeg er ved at skide i bukserne inden et møde af bare nervøsitet. Jeg
kan have det dårligt flere dage i forvejen. Jeg har svært ved, at sige hvordan jeg har det. Jeg
føler det forventes af mig, at jeg kan klare mere end det, der er tilfældet. Jeg tager mig selv
i at sidde og smile. Men det er absolut ikke et udtryk for, at jeg er ok eller vil opnå noget.
Det er fordi jeg er nervøs og usikker”.
Dette opleves før et møde med egen læge, men kunne ligesågodt have været inden et møde
på kommunen eller VASU.
Andre udsagn er:
”Jeg bliver mødt med mistro og mistillid, så der er en dårlig kontakt mellem min rådgiver og
mig. Nogen gange skal det bare overståes, og jeg er lige så uvidende når jeg går, som da jeg
kom”.
”Kriminalforsorgnet ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge til. De tjener bare penge på tilsynet. De
er bare overfladiske, når jeg snakker med dem og omkring min sag. Jeg ved virkelig ikke, hvilken
funktion de har og hvorfor de er der”
”Jeg føler, at jeg skal give for at få – og sige at det går fint. Jeg vil sige det sådan, at jeg er
medløber et stykke henad vejen. Jeg er bange for at være ærlig – for hvad er konsekvensen?
Jeg synes de nedgøre mig ved at sige, at de ved hvordan jeg har det – gu gør de ej, for de
lytter ikke. Og så måden de siger det på. Hvad kan jeg bruge gode råd til, når det er støtte til
handling jeg har brug for”.
15
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
”Det er somom, de leger Gud over vores følelsesliv og ikke har respekt for, at jeg er i et parforhold.
Det er somom, der er en skjult dagsorden, der går ud på at få os skilt ad. Generelt
synes jeg, der er manglende respekt og forståelse for min situation. Og min læge, det er somom
han elsker at få mig til at græde. Han læner sig tilbage i stolen med armene overkors i
en forsvarsposition og er slet ikke imødekommende”.
”Jeg ønsker slet ikke at udtale mig om, hvordan jeg oplever samarbejdet med systemerne.
Det kan jeg ikke, for der er ikke noget!!!!”.
”Jeg har så svært ved at åbne mig. Jeg afviser folk, selvom jeg egentlig ønsker kontakten. Selv
Helle på Regnbuen afviser jeg, selvom hun er den, jeg bedst har kontakt til. Men jeg ved hun
er der. Jeg har bare så svært ved at sætte ord på - at formulerer mig.”
”På Regnbuen bliver vi mødt, som de mennesker vi er på godt og ondt. Jeg får en fair behandling
og føler, at der gøres, hvad der kan. Vi bliver mødt med tillid og respekt. Jo, vi kan
godt blive uenige og bølgerne kan gå højt, men personalet tør blive stående”.
”Jeg føler at Regnbuen er det eneste håb for mig. De kan hjælpe mig med at få mig videre i
systemet”.
Systemet er for firkantet og vi føler os som tabere. De har magten. De er bedre til at formulere
sig. Det handler om vores liv – de tror at det er deres. Systemerne opleves generelt som
vores modspillere.
Spørgsmål 2. Hvordan vil vi så gerne mødes af systemet og vores samarbejdspartnere?
Det kan siges ganske klart. Se på os som mennesker. Mød os som mennesker. Vi er mennesker,
der har en egen viden om, hvordan vi har det. LYT for fanden til os i stedet for at sidde
og formulere et svar inde i hovedet. LYT uden forudindtagede meninger. Mød os med respekt
for det menneske vi hver især er. Vi er ikke svage – vi har blot et svagt tidspunkt i vores
liv. Tal ordentlig til os. Mød os som ligeværdig – vi har samme værdi som mennesker uanset
hvad. Vær fleksibel. Det kan godt være, at mange ting har været forsøgt flere gange, men
der løber hele tiden vand i åen. Så måske handlede det blot om forkert timing. Vi ved hvordan
mennesker med misbrug tænker – LYT. LYT, LYT og atter LYT. Afsæt den tid der er nødvendig.
Det er iorden, at der stilles krav og forventninger, men de skal gå begge veje. Er I som
professionelle usikre så inddrag dog den faglighed og viden, der findes om os på Regnbuen
noget mere. De er trods alt sammen med os lang tid hver dag og kender os derfor godt.
MØD os med et ægte smil. Intet er bedre en at føle sig oprigtig velkommen og et oprigtigt
smil, er et godt sted at starte et møde med.
Vi ved godt at tingene ikke kan fungere hvis det ikke går begge veje. Vi ved godt at vi har en
andel.
Spørgsmål 3: Hvordan mener du at du skal møde dine samarbejdspartnere?
Det kan også siges ligeså ganske klart. Vi ved godt, at vi har en andel i den måde, vi møder
andre mennesker på og den måde vi virker på andre. Sådan er det når mennesker mødes. Sådan
er det også på Regnbuen. Her taler vi ofte om, hvordan vi snakker til hinanden og er
overfor hinanden på.
Vi ved selvfølgelig godt, at det ikke nytter noget at hidse sig op og ikke tale ordentlig. Derfor
er vi klar over, at forventer vi, at der reelt bliver LYTTET til os som mennesker, så skal vi
også udvise respekt overfor den, der sidder overfor os. Vi ved godt, at vi ikke er ligestillet,
men ligeværdigheden skal være der. Som mennesker. Inderst inde ved vi også godt, at I arbejder
indenfor nogle rammer og lovgivninger. Derfor forsøger vi faktisk, at øve os i at blive
bedre til at få sagt det vi gerne vil på en ordentlig måde. Vi vil gerne møde Jer med tillid og
lytte på det I kan tilbyde. Det er ikke mangel på vilje. Vi ønsker, at behandle de mennesker
der arbejder i systemet, som vi selv ønsker at blive behandlet.
16
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Jeg vil nu kommer med eksempler på når noget er gået godt og hvorfor det er gået godt.
Her vil jeg lade nogle af brugere komme med deres egne fortællinger og ord.
”Jo. Det ligger godtnok tilbage i tiden. Jeg fik bevilliget den behandling jeg ønskede og mente
var det rigtige for mig. Også selvom det var i et andet amt. Jeg oplevede, at der virkelig blev
lyttet til mig. At der blev taget udgangspunkt i mig. Jeg fik virkelig meget individuelt hjælp
og støtte. Jeg oplevede et godt samarbejde og jeg selv var med i planen. Jeg oplevede, at
forventningerne til hinanden var afklarede og gensidige”.
”Jeg har fornylig oplevet et godt samarbejde mellem kommunen og VASU i forbindelse med
dødsfald i min nærmeste familie i Norge. Jeg blev opsøgt udenfor almindelig arbejdstid af
min kommunale rådgiver, der fortalte mig at min mor var død. Jeg har ikke selv telefon og
min familie i Norge havde derfor kontaktet kommunen. Rådgiveren melder tilbage til familien,
at jeg har fået overbragt nyheden. Begravelsen skulle finde sted et par dage efter. Kommunen
hjælper mig med en billet. Ikke kun til mig men også til min samlever. VASU får hurtigt
ordnet vores metadon sådan at vi kan rejse. Det var virkelig en positiv oplevelse for mig,
der betød meget i så svær en situation. De viste mig en ægte medfølelse
ved også, at lade min samlever rejse med, så han kunne støtte mig”.
Det der gjorde, at samarbejdet var godt her, er der ingen tvivl om. Det handlede om, at der
var tale om et dødsfald og at kommunen og VASU virkelig havde forståelse for mig og min
situation”. Det var noget håndgribeligt og noget alle mennesker kan sætte sig ind i”.
En trejde bruger fortæller:
”Jo, da lokummet virkelig brændte og jeg som sidste udvej tog en overdosis. DA hjalp VASU
mig med at blive indlagt. De fik mig henvist til læge og indlagt på psykiatrisk. De tog virkelig
hånd om mig. De tog mig alvorligt. De kunne med egne øjne se, hvordan jeg havde det, da jeg
sad deroppe på VASU. Helt ude af mig selv”.
En fjerde kan fortælle om en positiv oplevelse på VASU
”Jeg havde et virkeligt stort sidemisbrug og havde Helle fra Regnbuen med som bisidder på
VASU. Vi fremlagde problemet og en plan for hvordan jeg kunne smide sidemisbruget. Planen
gik ud på at jeg skulle stige i metadon og samtidig skulle have støtte medicin. Planen
afhang af stigningen i metadon og Helle ville gerne administrere støttemedicinen. Behandleren
sagde at planen så god ud og ville tage det med på møde. Jeg var optimistisk. Jeg oplevede
at blive taget godt imod og jeg tror det var sådan fordi jeg havde Helle med der er sygeplejerske”.
Vi har naturligvis også nogle konkrete eksempler på hvor samarbejdet ikke var særligt godt
og et bud på hvorfor det var sådan.
Eksemplerne er faktisk en fortsættelse af nogle af de gode!
Historien jeg fortalte sidst endte faktisk dårligt. Planen gik VASU ind for dog med den væsentlige
forskel at han ikke kunne stige i metadon. Det var faktisk forudsætningen for at
planen kunne virke. Altså kom vedkommende med et forslag på hvordan han kunne smide
sidemisbruget. Det var vel og mærket hans egen vurdering på, hvordan det kunne lykkedes.
Samtiddig var planen snakket igennem med en sygeplejerske, som gerne ville støtte forløbet.
Men nej. Vedkommende føler at det faldt til jorden fordi det ikke var VASUs egen plan!
En fortsættelse på historien om vedkommende der fik hjælp til indlæggelse på psykiatrisk af
VASU. Man kan spørge sig selv om hvordan hun skulle helt derud. Hvorfor hun skulle have
det så dårligt at hun forsøgte selvmord før nogle reagerede. Hendes eget svar lød: ” Jamen
de spurgte da hvordan jeg havde det når jeg hentede min metadon. Jeg svarede at jeg havde
det rigtigt skidt. VASUs svar var: det var da ikke så godt!!!!!! Samarbejdet her kikser af flere
17
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
grunde. Den tid hvor man henter sin metadon er ikke særlig lang. Der er mange der skal have
metadon. Og hun troede faktisk ikke at de kunne hjælpe hende. Så kan man spørge sig selv
hvorfor?
Workshop VIII:
Indleder: Leif B. Nielsen, Regnbuen:
Så går jeg om på VASU og har fået min metadon, som jeg får hver dag, og det har været noget
af en pestilens at komme der hver dag. Inden jeg går hjemmefra skal jeg have skiftet forbinding
på mine ben. Især om morgenen er det forbundet med nogen smerte at skifte forbinding,
når jeg skal ud af døren. Så har jeg gået og søgt på VASU og i 2 år har jeg kæmpet en
brav kamp om at få min metadon med hjem til næste dag, så jeg havde min metadon til om
morgenen og kunne bruge det som smertestillende. Men det skulle gå to år for at få det
igennem på VASU. Men det er faktisk noget af det bedste som er sket for mig, må jeg nok
sig, at jeg har brugt min metadon på den måde, som jeg gerne vil have det nu, med at jeg er
på Regnbuen hver dag. Når jeg så tager hjem nede fra Regnbuen, så får jeg min metadon med
hjem til næste dag, så kan jeg tage det om morgenen, inden jeg skifter forbindinger og sidder
hjemme og slapper af lidt af, i stedet for at stå op om morgenen, og sidder kun og venter på
at VASU skal åbne. Det er så dejlig at have dem hjemme, og det er med til at livet er rimelig
godt liv for mig.
Jeg arbejder i en 1/3-del stilling på Regnbuen, men går sygemeldt i denne , på grund af noget
med mit hjerte, men håber at komme i gang igen, men det er også noget der betyder meget
for mig at arbejde på Regnbuen 3 timer om dagen, have lidt at stå op til, være sammen med
de andre.
I og med jeg havde en kamp med VASU om at få min metadon på den måde jeg får dem nu---
--- Jeg havde talt med min læge, og fået ham til at ringe til VASU, og fortælle at jeg skulle
have min metadon på den måde, så ville det være i orden. Det gjorde han så. Jeg kom så næste
dag, og fik så til en uge ad gangen. Efter 2-3 måneder kom en af afdelingslederne, Mimi
Obel Jensen, og sagde, at den ordning fra den ene dag til den anden var skibet, da hun ikke
havde noget på papiret, og det ville hun have, til trods for at 2 andre havde sagt det var i
orden. Sygeplejersken på regnbuen havde fotograferet de sår jeg havde på benene, og de billeder
havde hun så med på VASU, så de kunne se vor slemt det var, men de stillede sig mistroisk
overfor at det kunne være mine sår, til trods for det var Helle der havde fotograferet
mine sår, og at de så sådan ud. I og med at man møder den mistro, som jeg har gjort, blev jeg
ked af det, men jeg blev også gal. Det er ikke det der giver mig et værdigt liv som stofmisbruger.
Men det tog altså to år få det gennemført.
18
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
WORKSHOP NR: I
REFERENT: Helle Hoen, Regnbuen
19
REFERATER
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
Ligeværdighed er forudsætningen / grundlaget for samarbejdet.
Mød brugerne, hvor brugerne er.
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
Mange behandlere / kommunen – VASU
Godt samarbejde med klienten i fokus
Kende medspillernes baggrund – kompetenceområde
Forståelse for hinanden
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
Sikre en helhed
Oplysning om rettigheder – hjælp – viden.
4. Visionerne for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt liv
for stofmisbrugere ?
Hvad bruges pengene til – Hvad får vi ud af det.
Et samlet tiltag på misbrugsområdet.
Fælles samfundsproblem m.h.t. økonomisk fra private
Org. = forandring med h.s.t. menneskesyn
Samarbejdsaftale mellem amt/kommune
Værestederne hæves i status
WORKSHOP NR: II
REFERENT: Kim Hansen, Kriminalforsorgen
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
Vi har et formelt samarbejde, som kan være en hindring for at samarbejde –
at møde et menneske som det er
Den første kontakt er tit vigtig
Fordommen er over for stofmisbrugerens handlinger og ikke over for den enkelte
misbruger.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
20
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
At der ikke er et godt nok samarbejde mellem de involverede myndigheder / Respekt
for hinandens arbejde
Glemmer tit at tage netværket med i behandlingen
For mange sagsbehandlere til den enkelte misbruger, og for stort skift af sagsbehandler
Der mangler en koordinering af indsatsen om den enkelte misbruger.
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
At der er et netværk i ”De frie fugle” og ”Regnbuen” -
At der er et sted, hvor de går hen
(Halvvejshuset er ikke godt – der mangler beskæftigelse
Der skal være aktivering, når man kommer der)
4. Visionerne for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt liv
for stofmisbrugere ?
At skabe synlighed om misbrugerne og deres dagligdag.
At kompetencen er hos den enkelte sagsbehandler.
WORKSHOP NR: III
REFERENT: Frank Møller
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
Der skal være plads, fjerne barrierer, accept
Politi er også en slags socialarbejdere
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
Stofmisbrugeres erkendelse af problemer. Politi erkender.
Der laves socialt arbejde. Ressourcer (penge / mennesker)
Tillid ved henvisning til andre myndigheder (VASU osv.)
Sårbarhed. Tilfældigheder. Accept af problemet
Ofre / lovbrydere. Stift behandlingssystem
Foragt
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
21
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
Stor kontaktflade, meget servicearbejde, viden, information,
Stoffri / ikke (fri heroin). Panik
(De unge) Forældre, holdninger, individuelle tilbud.
4. Visionerne for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt liv
for stofmisbrugere ?
WORKSHOP NR: IV
REFERENT: Hanne Dam
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
Holdninger / handlinger
Alle bør have mulighed for et værdigt liv
Børnene: Vi er optimistiske i.f.t. ”behandlingen” af børnene.
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
Øjenhøjde
Ambitioner på andres vegne
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
Når vi når målet, og misbrugeren føler sig ”hørt”
Det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt
WORKSHOP NR: V
REFERENT: Kaj Stubben
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
Misbrugere skal behandles med ligeværdighed og respekt – ”som mennesker” – Dvs.
krav om ansvar og deltagelse. Imødekommende med samtidig udfordrende. Kontinuitet
og tilstedeværelse er påkrævet.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
22
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
Økonomi og kassetænkning er et problem.
”Her og nu-behandling” er ikke til stede. – Systemet kan virke udstødende gennem restriktiv
holdning.
Vi bruger mange kræfter på ”mudderkastning”.
Der er mange forskellige instanser med forskellige specialer.
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
Alternative anbringelser, som alternativ til straf.
Inddrage tidligere misbrugere til at påvise værktøjer til at tackle misbrugere.
Bruge de tidspunkter, hvor misbrugeren vil !
4. Visionerne for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt liv
for stofmisbrugere ?
Samarbejdsfora / konferencer med alle involverede parter kunne være stedet, hvor
problemerne kan drøftes.
Etablere netværksmøder omkring den enkelte.
Samarbejdskurser for de involverede.
WORKSHOP NR: VI
REFERENT: Vibeke Olsson
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
Forskelligt fra person til person.
Fornemmelse for den enkeltes personlighed
Empati opnåes ved personlig udvikling
Menneskesynet er ved at gå tabt i love og paragraffer
Bred vifte af samarbejde / tilbud
Læse mellem linierne ! – Hvad er det, den enkelte egentlig ønsker ?
Ex: Sagsbeh. kan møde brugeren/borgeren i dennes eget ”territorium”
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
At der ikke er muligheder nok for den enkelte.
Finde frem til, hvad der vil være den bedste løsning for den enkelte.
Større samarbejde de forskellige organisationer imellem.
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
At borgeren selv er samarbejdsvillig - Egne ønsker bliver lyttet positivt til.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
23
Tænke egen situation igennem (clean borgere), inden ideen bliver lagt frem for sagsbehandleren.
4. Visionerne for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt liv
for stofmisbrugere ?
Tværfagligt samarbejde
Værdigrundlag, internt såvel som udadtil
Frivilligt arbejde som de ”De frie fugle”. Ildsjæle, tidligere misbrugere
Personlig udvikling i...... de forskellige organisationer
WORKSHOP NR: VII
REFERENT: Britt M. Nielsen
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
Medspiller – modspiller (dilemma – ingen ønsker den rolle). Der er forskel på mennesker
– derfor også på behandling
Vi har ikke aftalt fælles værdisæt (ml. de professionelle)
Værdighed i mødet
VASU repræsentant mangler misbrugerens definition af, hvad er et værdigt liv (et bud:
stoffri, arbejde, kæreste, bil) –
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
Mange rådgiver-skift i kommune + VASU. (svært at arbejde i kaos)
Pårørende har svært ved at få hjælp / hjælp til selvhjælp, måske p.g.a. at det er flovt at
have en alkoholiseret datter (svært at finde ligestillede)
Professionelle er også frustrerede over de mange samarbejdspartnere
Åbningstider kan være svære at overholde
Nogle professionelle møder misbrugere med mistillid (lukkede døre)
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
Tillæg i forhold til konkrete samarbejdsmøder mellem socialforvaltning, VASU + brugeren
endnu ikke politisk bestemt.
Se den enkelte person og ikke kun ”misbrugeren”
Systemet skal komme til brugerne (jfr. Sundhedsprojektet)
Brugerindflydelse
Direkte kommunikation – undgå misforståelser – give klare svar.
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
24
4. Visionerne for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt liv
for stofmisbrugere ?
- Etablere tæt samarbejde mellem forvaltningen, VASU og brugeren
- Værdigt liv er behandling som menneske og ikke som misbruger (individuel behandling)
- Ordentlige omgivelser (mulighed for at være i en så normal verden som mulig)
WORKSHOP NR: VIII
REFERENT: Susanne N. Jensen
1. Menneskesyn og samarbejde – hvilke menneskesyn lægger vi for dagen og
hvilken betydning har det for samarbejdet ?
2. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder på vanskeligheder
– hvilke vanskeligheder og hvad er det der gør at det ikke lykkes for os
altid ?
- Man skal kæmpe for mange år ved offentlige instanser.
Kommunen og VASU lover hele tiden, men det er ofte mere snak end handling.
Regnbuen og De frie Fugle er en stor støtte.
Folk er forskellige og ønsker hjælpen.
- Misbrugeren vil være clean, men først skal man igennem hele systemet.
Man taber folk på gulvet, hvis man skal vente på behandling. Behandlingen skal være
der, når misbrugeren har brug for den, og ikke når det passer systemet.
- Folk henvender sig til selvhjælp, Regnbuen, DFF for hjælp her og nu, men det kan
simpelthen ikke lade sig gøre
- Misbrugere har for mange kontaktpersoner og skal fortælle deres ”livshistorie” op til
flere gange. Det er for hårdt, krævende, og man ”glemmer” at fortælle mange ting
igen og igen. Mange gange kan man ikke huske, hvem man har fortalt hvad.
- Leif har haft 7-8 forskellige behandlere på VASU og gider ikke fortælle sin ”historie”.
– HVORFOR ? – Det er jo skrevet ned. Det er for krævende at opbygge et tillidsforhold
til ”nye”.
- Man har en fornemmelse af, at sagsbehandlere ikke taler sammen. Og der er stor forskel
på behandlere. Det er frustrerende, at man ikke selv kan vælge, hvem man taler
med.
- Når man er på nedtrapning på VASU, skal man hente metadon samtidig med andre.
Det er en prøvelse at sige nej til tilbud om stoffer hver dag. Forslag: Møde før eller
efter andre.
- Hele gruppen var ”kede af”, at VASU ikke var til stede, da de fleste mener, at mange/de
fleste problemer ligger på deres område.
(Kolding Kommune ligger for tiden i forhandlinger)
- Misbrugeren, enten clean eller aktiv, kan ikke få telefonisk kontakt til behandleren på
VASU eller i kommunen. Men ringer en professionel, er det pludselig muligt. Det er
tankevækkende.
Kommunen siger, at dette er ikke muligt. Da man ikke deler journaler. Kommunen er
delt ud på specialister, i stedet for en enkelt behandler.
3. Samarbejdet om at give stofmisbrugere gode liv byder indimellem på
succeser – hvilke succeser – og hvad er det der gør at det lykkes indimellem ?
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
25
VASU siger Metadon altid. Regnbuen har fået en ung misbruger på Kråsiglund uden
metadon, da han har dårligt hjerte – han får i stedet Supotex.
Kim mødte op på De frie Fugle den 6. januar sammen med Hanne og Helle, startede
på antabus den 7. januar og har holdt sig clean lige siden. Han har aldrig haft det så
godt.
4. Visionerne for det fremtidige samarbejde om at skabe et værdigt liv
for stofmisbrugere ?
De professionelle må blive så professionelle, at man kan se behovet for hjælp, når
det er der – og tale sammen.
Dér, hvor misbrugeren lægger sin lid – uanset hvilken instans det er - skal hjælpen og
handlingen komme fra.
Misbrugeren er motiveret her og nu, og dér skal systemet også være motiveret.
Lyt til den enkelte misbruger. Individuel behandling giver et værdigt liv.
Samarbejdet hele systemet igennem skal ikke være så trægt. Mindre papirnusseri.
Forslag: Dialogmøde mellem kommunen / VASU, De frie Fugle, Regnbuen.
- Konferencen godt planlagt – bedre lokalt end landsdækkende
- Mange nye unge mennesker ønsker behandling. – Hvor ?
- Regnbuen + De frie Fugle vil gerne hjælpe, men hvordan ?
- VASU giver ingen tilbud til folk under 18 år.
Således refereret af Ole Thisgaard, 6. maj 2002
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Invitation til konference:
Værestederne Regnbuen og De Frie Fugle i Kolding inviterer til konference,
hvor vi vil sætte fokus på ”Et værdigt liv” for aktive og clean stofmisbrugere i
Kolding.
På Regnbuen har vi i snart to år arbejdet med skadesminimering og sundhedsforebyggelse.
Vi vil med konferencen sætte fokus på arbejdet med skadesminimering
og sundhed for både aktive og clean stofmisbrugere i Kolding.
Nogle vil mene at ”Stoffrihed” er det eneste relevante mål at forfølge, i arbejdet
med aktive stofmisbrugere. Med udgangspunkt i den aktive stofmisbruger
der aktuelt ikke ønsker stoffrihed – og det er den målgruppe Regnbuen er formuleret
til at tage sig af – skal der være relevante tilbud om hjælp.
Et liv som aktiv stofmisbruger stresser både den fysiske, sociale og psykiske
sundhed. En stress-påvirkning med følgevirkninger, som eksempelvis:
ּ Fysisk: Hepatitis, bylder og sår, dårlig tandstatus, fejlernæring, lavt energiniveau,
dårlig hygiejne mv.
ּ Psykisk: Følgevirkninger af traumer, som incest, prostitution, livstruende
sygdom mv.
ּ Socialt: Social isolation, ringe eller ingen forbindelse til egen familie, spinkel
eller ingen tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet mv.
Det er overfor disse følgevirkninger det er relevant at arbejde skadesminimerende.
Flere af de nævnte følgevirkninger er IKKE overvundet, på det tidspunkt
hvor stofmisbrugeren har gennemført et stoffrit behandlingstilbud, hvorfor
det skadesminimerende og sundhedsforebyggende arbejde også omfatter gruppen
af clean misbrugere. Og omvendt er der en oplevet tendens til, at når vi
arbejder med sundhedsforebyggelse overfor aktive stofmisbrugere, så er resultatet
ofte, at stofmisbrugeren af egen drift ønsker at gå skridtet videre til en
egentlig stoffri behandling.
At arbejde med skadesminimering og sundhedsforebyggelse overfor stofmisbrugere
stiller imidlertid en række krav til stofmisbrugerne selv og til samfundet
i øvrigt.
Vi tror på at samarbejdet mellem samfundets hjælpetilbud i bredeste forstand
og stofmisbrugerne lykkes når der opnås en gensidig tillid baseret på respekt
for og accept af forskellighed. Konferencen skal på denne måde koncentrere
sig om at besvare spørgsmålet: ”Hvordan skaber vi i samarbejde et sundt og
værdigt liv for aktive og clean stofmisbrugere i Kolding?”
Tid:
Tirsdag den 23. april 2002, 9.30 – 15.00
Sted:
Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade, Kolding
Tilmelding:
Tilmelding sendes så vi har den i hænde senest onsdag den 27. marts 2002.
Brug venligst den vedlagte tilmeldingsblanket. Henvendelser vedrørende
tilmelding til konferencen rettes til Regnbuen i Kolding.
Venlig hilsen
26
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Brugere og Personale på Regnbuen og De Frie Fugle
tilmeldingsblanket:
Deltagelse i Sundhedskonferencen er gratis!
Jeg tilmelder mig herved til Sundhedskonferencen ”Skadesminimering, sundhed
og stofmisbrug” tirsdag den 23. april 2002, kl. 9.30 – 15.00
Sæt Xér ved de ting du ønsker at deltage i:
27
Jeg deltager under formiddagens oplæg
Jeg deltager ved frokosten
Jeg deltager i eftermiddagens workshop
Navn og adresse på deltager :
Navn:
Adresse:
Tilmeldingen sendes til:
Regnbuen
Riberdyb 10
6000 Kolding.
Mærket: SUNDHEDSKONFERENCE
Sendes så vi har den i hænde senest onsdag den 27. marts 2002!!!!
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Program:
9.30 – 9.45 Kaffe
9.45 Velkomst, v. socialudvalgsformand, Lis Ravn
Ebbesen
9.50 Harm Reduction i arbejdet med aktive stofmisbrugere
og clean misbrugere, ved Preben
Brandt, projektleder, ”Projekt Udenfor”
10.50 Erfaringer fra Sundhedsprojektet på Regnbuen/
Ole Thisgaard, konsulent
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 14.30 Samarbejdet om et værdigt liv for stofmisbrugere
– hvordan gør vi i dag og hvordan
vil vi gøre det i fremtiden?, Workshops
14.30 – 15.00 Opsamling, konsulent Ole Thisgaard
28
Afslutning, socialdirektør, Lars Rasmussen
Regnbuen og De Frie Fugle

Sundhedskonferencen – Et værdig liv for stofmisbrugere – 23. april 2002
Workshops:
Med work-shoppene ønsker vi, at skabe et rum, hvor vi kan
debattere vort samarbejde på tværs af alle de indbudte parter
– brugere og professionelle. Det er vort inderlige ønske, at
workshoppene kan få visionerne om det fremtidige samarbejde
frem. Det er omvendt ikke vort ønske, at ”grave os ned” i situationer,
hvor samarbejdet har budt på flere vanskeligheder
end muligheder.
Et samarbejde er jo baseret på de vilkår parterne har hver
især. Derfor skal work-shoppene gerne give indblik i vore forskellige
vilkår i spændet fra: at være stofmisbruger der har
behov for hjælp fra systemet, til hvordan det ser ud at samarbejde
med misbrugere om det at etablere hjælpen. Samarbejdet
skal anskues fra så mange vinkler som det er muligt.
Der vil blive arbejdet i 7 workshops. I alle workshops med ét
fælles tema:
”Samarbejdet om at skabe muligheder for et værdigt og sundt
liv for stofmisbrugere”.
Hver af de 7 workshops vil blive indledt med et kort oplæg. Hver
workshop anlægger sin egen vinkel på samarbejdet om at skabe et
værdigt liv for stofmisbrugere.
Én workshop vil f.eks. blive indledt med en privat praktiserende læges
syn på, hvad der er vanskelighederne og udfordringerne i at arbejde
med stofmisbrugere. En anden workshop vil blive indledt med
en aktiv stofmisbrugers syn på hvad der er vanskelighederne og udfordringerne
i at arbejde sammen med ”det offentlige system”. Osv……
Med afsæt i oplæggene er den workshoppens formål at drøfte:
29
o Menneskesyn & samarbejde
o Vanskelighederne i det daglige samarbejde
o Visionerne for det fremtidige samarbejde mellem brugere og ”det
offentlige system”
Regnbuen og De Frie Fugle