Naturplan (pdf ca. 6 mb) - Ny side 1

naturmiljo.dk

Naturplan (pdf ca. 6 mb) - Ny side 1

Alken Østergaard

Emborgvej 118

8660 Skanderborg


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 2

Kolofon 3

1. Resumé 4

Ejerens ønsker og mål 4

2. Indledning og formål 5

Brandmandens lov 5

Afgrænsning af naturplanen 5

3. Beskrivelse af bedriftens arealer, produktion og landskab 6

Nudrift 6

Bedriftens historie 6

Bedriftens kulturhistorie 6

Landskabet 7

Planter og dyreliv på bedriften 8

4. Beskrivelse af de offentlige udpegninger på bedriften 9

Regionplanens udpegninger 9

Retslige bindinger 10

Beskyttelseszoner 11

Udpegninger af betydning for tilskud 12

5. Beskrivelse af naturelementer, kulturminder og vandmiljø 13

Der kan opnås almindelig udtagningsstøtte til brakstriben 22

Der kan opnås almindelig ha støtte til vildtstriben. 24

Der skal ikke søges tilladelse til at fortsætte den nuværende pleje 25

Eftersom arealet ligger i SFL-område, og afvander til og er beliggende tæt op ad

NATURA 2000 område, kunne man undersøge muligheden for at få MVJ-støtte til

græsning og høslæt. 26

7. Bilag 29

8. Kilder og supplerende oplysninger 29

Side 2 af 29


Kolofon

Naturplanen er udarbejdet af Simon Bjorholm & Tommy Agermose, LandbrugsRådgivning

Østjylland

Side 3 af 29


1. Resumé

Ejerens ønsker og mål

Alken Østergaard ligger med sin placering tæt på både Alken og Bjedstrup ved den

naturskønne Mossø i et relativt bynært miljø.

Det ligger ejeren, Lars Carstensen, meget på sinde at bevare og udbygge sit gode forhold til

naboerne samt at have et godt image i forhold til indbyggerne i de to landsbyer.

Lars har tidligere haft en Hereford besætning på ejendommen, og har efter en pause på fem år

genoptaget et hobbyhold af Skotsk Højlandskvæg. Dyrene går i indhegninger, der ligger op ad

vejen, der går ind til byen, og har siden hen virket som et godt samtaleemne i forhold til folk i

landsbyerne, som Lars ikke tidligere talte meget med.

På grund af disse positive erfaringer overvejer Lars nu at udvide kvægbesætningen, og vil

gerne afgræsse nogle af de flotte naturområder, der ligger på bedriften. Lars er meget bevidst

om, at det er vigtigt at pleje den natur som landbruget er forvaltere af, samt at åbne op for

offentligheden. Både for naturens skyld, men også for at have et godt forhold til resten af

samfundet. Lars er allerede med i et lokalt stiprojekt, hvor han lægger jord til.

For Lars som en driftig landmand, er det naturligvis vigtigt samtidig at kunne drive et effektivt

landbrug på de arealer, der er egnet til dyrkning dermed ikke har det store naturmæssige

potentiale.

Lars nabo, Hans Hansen, har igennem en lang årrække forpagtet jagten på ejendommen, og

dermed har det jagtmæssige indhold er højt prioriteret i planlægning og pasning af

ejendommens naturindhold..

Side 4 af 29


2. Indledning og formål

Brandmandens lov

Naturplaner er opbygget omkring principperne i "Brandmandens Lov".

Bevare - beskytte – genoprette/pleje - nyetablere er blevet til "Brandmandens lov" i

naturplaner.

Med denne metafor kan vi nå langt med hensyn til at integrere natur og produktion i

agerlandet. Det betyder, at eksisterende værdifuld natur på bedriften skal have høj prioritet i

forhold til at blive bevaret og beskyttet. Derefter kan man se på mulighederne for at

genoprette og skabe ny natur i sammenhæng med det eksisterende.

Brandmanden, der ankommer til en gårdbrand, starter med at:

1. Bevare og redde det endnu uskadte, (dvs. sikre eksisterende værdifuld natur). Dernæst

satses på at:

2. Reducere den skadelige påvirkning (beskytte naturen med bufferzoner, brak m.m.). Først

efter at branden er slukket skal landmanden til at:

3. Genopbygge delvist ødelagte bygninger, hvis det er muligt (naturgenopretning og pleje)

og slutteligt skal det vurderes om der er behov for at:

4. Nybygge i stedet for det ødelagte (etablere nye naturområder i sammenhæng med de

eksisterende).

Afgrænsning af naturplanen

Denne naturplan omhandler kun ejendommens ejede arealer. Naturplanen indeholder ikke en

artsgennemgang over hvad der findes på ejendommen.

Side 5 af 29


3. Beskrivelse af bedriftens arealer, produktion

og landskab

Nudrift

Til ejendommen hører 275 ha omdriftsarealer, og der foretages en årlig produktion af 10.000

smågrise og et mindre antal slagtesvin

Ejendommen kan med rimelighed inddeles i de arealer, der ligger i Alken Enge syd for

Emborgvej, som udelukkende består søer og moser liggende i afvandede braklagte engarealer

på tørvejord. Nord for Emborgvej er landskabet stærkt kuperet og består af store

dyrkningsflader kun afbrudt af skovstykker og overdrev på de stejleste skråninger og mindre

søer og moser i enkelte lavninger.

Bedriftens historie

En mindre del af den nuværende bedrift, Alkengaard, er en gammel slægtsgård, som ejeren

Lars Carstensen er opvokset på. I 1984 købte Lars Alken Østergaard og lagde de to landbrug

sammen. Lars bor nu på Alken Østergaard og har husdyrholdet på Alkengaard. Efterfølgende

er der opkøbt og tilforpagtet flere gårde i området

Bedriftens kulturhistorie

Gården ligger i et flot kuperet terræn med en god udsigt fra bakketoppene ud over Mossø og

lavbundsarealerne, Alken Enge, der gennemskæres af Illerup Å.

Alken Enge har sammen med Illerup Enge og Illerup Ådal tidligere været præget af store

ferskvandssystemer. I Illerup Ådal lå i en dyb sø på ca. 10 hektar.

Siden jægerstenalderen (13000 – 3950 f. Kr.) har dette område hvor den øst-vest orienterede

tunneldal krydsede den syd-nord gående Gudenådal rummet tætte bebyggelseskoncentrationer

og store bopladser nær åernes ind- og udløb i søerne, hvor mulighederne for fiskeri var

gode. Udover fiskeri bød sø- og åbredderne på gode jagtforhold, adgang til drikkevand og

mulighed for transport/kommunikation via vandsystemerne.

Søen og de nuværende Alken og Illerup Enge er siden jernalderen groet til og omdannet til

mose og eng.

I 1950érne påbegyndte man et omfattende drænings- og opdyrkningsarbejde af disse

engområder. På de arealer, der hører til ejendommen blev åføringen af Illerup Å, der

genemskar Alken Enge omtrent midt for, ændret og lagt i kanaler langs engenes nordlige

afgrænsning.

Under etablering af den nu opgivne dræning i Illerup Ådal stødte man i 1950 på de første fund i

mosen. Frem til 1956 og igen fra 1975-85 var Illerup Ådal hjemsted for nogle af de største

udgravninger som er gennemført i Danmark. Fundene - i alt mere end 15.000 genstande fra

udgravning af ca. 40.000 m2 - er et såkaldt krigsbytteoffer, hvor en hjemlig hær efter at have

overvundet en indtrængende fjende har ofret dens komplette udstyr i mosen. Våben, personligt

Side 6 af 29


udstyr, heste og tilhørende udrustning blev ofret i mosen, og fundene dateres til perioden 200 -

500 e.Kr., altså fra den såkaldte romerske jernalder. Analyser har vist, at der er foretaget 4

forskellige ofringer i søen gennem ca. 300 år, men ca. 90 procent af fundene er ofret samtidig

omkring 200 e.Kr. Den største del af oldsagerne er fremstillet i Norden, men to fundgrupper,

nemlig sværd og mønter er af romersk oprindelse.

Prydbeslag I form af masker, der har været Tætliggende våben.

fastgjort på skjoldbrædderne.

Udover fund i mosen findes der også mange gravhøje i området. På ejendommen har der

tidligere været 5 gravhøje, hvoraf én er velbevaret.

Landskabet

Gården ligger i et flot kuperet terræn med en god udsigt fra bakketoppene ud over de

inddæmmede og afvandede eng- og mosearealer, der støder op til Mossø.

Området udgør en del af det såkaldte midtjyske søhøjland. Mossø området hører sammen

med Salten Langsø og Vissingklosterområdet til landets mest imponerende og illustrative

istidslandskaber. Området udgør en zone mellem to fremtrædende israndslinier. Zonen er især

påvirket af de landskabsdannende processer, der relaterede sig til afsmeltningen af

Nordøstfremstødet.

Området indeholder derfor mange informationer om afsmeltningen af Nordøstfremstødet og

udviklingen af Gudenåen. Et karakteristisk træk i området er således også de mange sø- og

mosefyldte huller dannet af dødis, hvortil fx Mossø hører. Endvidere er området gennemskåret

af en række dybe dale, hvoraf flere er foreslået udformet som tunneldale, herunder Illerup

Ådal.

Side 7 af 29


Planter og dyreliv på bedriften

Ejendommens har store og sammenhængende naturarealer af en generel høj naturmæssig

kvalitet.

I lavbundsarealerne beliggende i Alken Enge er der en stor vildbestand af agerhøns samt

gråænder, troldænder og krikænder. Specielt når vejrforholdene gør ophold på den store

Mossø barskt, søger mange ænder i ly i de mindre engsøer.

Nord for Emborgvej i det kuperede terræn er der en god bestand af både råvildt og harer.

Agerhøns trives dog ikke i landskabet, der er hovedsagligt er sammensat af omdriftsarealer og

arealer med høj trævækst.

I to søer på de nordlige marker er der ligeledes en stor andebestand, og i uvejrsperioder kan

der være op til 100 gråænder i den største af søerne, Andemosen, der derved lever op til sit

navn. I begge søer kan der oftest ses både troldænder og krikænder.

På ejendommen er der en del viber, der kan nå at udruges inden rapsmarkerne lukker for

meget af.

Side 8 af 29


4. Beskrivelse af de offentlige udpegninger på

bedriften

Regionplanens udpegninger

Af regionplanen ses det, at en del af ejendommens arealer er udpeget som mulige

naturområder med 2. prioritering.

Baggrunden for at udpege omdriftsarealer som mulige naturområder, er en forventning om at

disse arealer kan medvirke til skabelse og udbygning af sammenhængende naturområder,

typisk ådale uden omdrift- også af hensyn til vandkvalitet i vandløb og søer.

Ændringer i udnyttelsen af arealer i omdrift bestemmes af lodsejeren (inden for lovgivningens

rammer). Naturkvalitetsplanens udpegning af og målsætninger om omlægning af driften i

mulige naturområder til ekstensiv drift er derfor ikke et krav til lodsejeren, men derimod krav til

offentlige myndigheder – herunder amtet – om at anvende planlægningsmuligheder og EUstøtteordninger

m.v. i overensstemmelse med planen – og herudover forhåbentlig inspirere

lodsejerne i deres egen indsats for naturen.

Side 9 af 29


Retslige bindinger

§ 3-beskyttede arealer Fortidsminder og beskyttelseslinier

§ 3 beskyttede arealer

Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstanden af beskyttede naturområder må

ikke ændres uden forudgående tilladelse fra amtet. Det betyder, at beskyttede arealer ikke må

opdyrkes, tilplantes, drænes udgraves eller opfyldes. En § 3 fredning medfører dog ikke en

forpligtelse til at bevare naturområdets tilstand. Der er eksempelvis ikke rydningspligt på de

lysåbne arealer.

Fortidsminder og beskyttelseslinier

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinien er at sikre fortidsmindernes værdi som

landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet,

indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal

bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er

særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.

Hovedreglen i § 18 er et forbud mod forandring af tilstanden. Dette omfatter tilplantning og

bebyggelse. Beskyttelsen omfatter også anlæg, der har sine grundlæggende bestanddele

uden for beskyttelseslinien, men som påvirker landskabs billedet inden for linien, f.eks.

højspændingsledninger der går igennem beskyttelseszonen, men hvor masterne står uden for

denne.

Bestemmelsen omfatter også midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger og

lignende.

Umiddelbart grænsende op til ejendommens brakarealer ved Alken Enge ligger Mossø, der er

udpeget som NATURA 2000 område. Dette har betydning for hvor meget næringsstof, der må

være i overfladeafstrømning og grundvand, fra markerne. I forbindelse med en udvidelse vil

dette stille skærpede krav til den mængde husdyrgødning der må tilføres markerne.

Side 10 af 29


Beskyttelseszoner

Sø – eller åbeskyttelseslinie Fredskov

Sø- eller åbeskyttelseslinie

Bestemmelsens formål er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som

levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

Indholdet af bestemmelsen er fortsat et generelt forbud mod at placere bebyggelse (bygninger,

skure, campingvogne, master mv. foretage ændringer i terrænet, beplantning o.lign.

Midlertidige terrænændringer som nedgravning af ledninger kræver ikke dispensation, såfremt

terrænet efter nedgravningen straks retableres til det oprindelige udseende.

Fredskov

De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, hvilket vil sige, at ejerne er

forpligtet til at anvende arealerne til skovbrugsformål og til at dyrke dem efter skovlovens krav

om god og flersidig skovdrift.

Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand

og på længere sigt forbedres. Træerne skal plejes og fra tid til anden udtyndes af hensyn til

skovens sundhed og til træets kvalitet. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de

skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder

eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks.

bøg, eg, ask, gran og fyr.

Desuden indebærer fredskovspligten, at skovbryn af løvtræer og buske skal bevares, og at

egekrat ikke må ryddes. Sårbare naturtyper, der ligger i fredskovsområder, f.eks. vandhuller,

moser, enge eller heder, skal også bevares og må hverken opdyrkes eller afvandes.

I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og

terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre

kulturhistoriske levn i skovene.

Juletræer og pyntegrønt må højst dyrkes på ti procent af skovens areal, så skovene kan opfylde

kravet om flersidighed.

Side 11 af 29


Udpegninger af betydning for tilskud

Skovtilplantning uønsket Særigt Følsomme Landbrugsområder

Skovtilplantning uønsket

Inden for skovrejsningsområder kan der hos Skov- og Naturstyrelsen søges om tilskud til

etablering af skov. I neutralområderne kan der ligeledes søges tilskud til skovrejsning, men til

en lavere takst.

Plantning af skov i områder, hvor skovrejsning er uønsket må normalt ikke ske. Amtet kan dog

give dispensation i særlige tilfælde.

Pyntegrønt- og juletræskulturer er landbrugsafgrøder i omdrift og betragtes derfor ikke som

skov. Der kan plantes læbælter, vildtremiser og lign. på mindre arealer under sammenlagt 0,5

ha på den enkelte ejendom, uden at det kræver tilladelse fra amtet. Det gælder dog ikke for

arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

Særligt Følsomme Landbrugsområder

I SFL-områder kan der søges om tilskud til mere miljøvenlig landbrugsdrift eller til pleje af

naturområder - de såkaldte MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger, også kaldet MVJ.

SFL-områderne er udpeget, hvor en ændring til en mere miljøvenlig jordbrugsdrift vurderes at

få størst værdi for grundvandet, vandløb, søer og havet samt for naturområder.

Tilskuddene administreres af amtet. Vilkår og de driftsformer hvortil der kan ydes tilskud,

justeres en gang om året - forud for ansøgningsrunden.

I øjeblikket kan der dog ikke søges MVJ-ordninger udover tilskud til at udlægge 10 m

brakzoner langs vandløb. Fremadrettetbliver MVJ-støtteordningerne sandsynligvis forbeholdt

arealer beliggende i NATURA 2000 uppegede områder.

Side 12 af 29


5. Beskrivelse af naturelementer, kulturminder

og vandmiljø

Naturelement nr. 1. Markvej langs gammelt hegn af seljerøn.

Markvej langs seljerøn-hegn. Eksisterende markvej (optrukket linie) og

foreslået vandresti (stiplet linie).

Nuværende tilstand

Det 1000 m lange læhegn ligger langs en over 150 år gammel markvej, der forbinder gården

med den tidligere skole i Bjedstrup.

Læhegnet er et flot eksempel på de karakteristiske læhegn af seljerøn, der blev plantet mange

steder fra 1930’erne til 1950’erne. Hegnet er på grund af beskæring af siderne relativt tæt i

bunden og yder derved godt læ. Hegn af seljerøn yder generelt et godt fødegrundlag for fugle i

vinterperioden.

Naboarealer

Læhegnet ligger imellem to store marker med en markvej på den østvendte side. Markvejen

ender blindt, hvor der nu er udstykket en parcelhusgrund.

Ønsket mål

Det ønskes at forlænge hegnet, således at det vil skærme landevejen til staldbygninger og

gylletanke.

Derudover overvejer familien at udvide markvejen og gøre denne offentlig tilgængelig således

at den kan indgå i et eksisterende system af vandrestier.

Anbefalinger/aktivitet

For at afskærme udsynet fra landevejen til staldbygninger og gylletanke anbefales der, at

forlænge læhegnet 100m i dets sydlige ende ved tilplantning af seljerøn med tilsvarende

planteafstand, således at hegnet når helt ud til vejen.

I markvejens nordligste ende kan det levende hegn og markvejen ligeledes forlænges 100 m.

således at de støder til den cykelsti, der løber parallelt med Skanderborgvej.

Vandrestien kunne udvides, som anbefalet på kortudsnittet, så det bliver muligt at gå hele

vejen rundt om naturarealet eller bare langs den sydlige side.

Side 13 af 29


For at bevare markvejens farbarhed, bør der ikke dyrkes tættere til hegnet end i den

nuværende situation.

Det anbefales at tinglyse en bestemmelse om at familien kan nedlægge vandrestien, hvis ikke

færdsel sker under tilstrækkelig hensyntagen til ejendomme.

Evt. tilskudsmuligheder

Til forlængelse af læhegnet kan der ydes tilskud på 40 % af planternes pris. Udgiften vil

pløjning, etablering af planter og renholdelse i 3 år vil omtrent beløbe sig til 4000 kr. ekskl.

Moms.

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges om tilladelse til ovennævnte tiltag

Naturelement nr. 2. Overdrev.

Overdrevsareal. Udyrket areal (gul indramning) og

kerneområde (orange indramning).

Nuværende tilstand

Overdrevet har et kerneområde på ca. 0,3 ha, som er af meget høj biologisk værdi. Området

har aldrig været under omdrift, men har indtil for 5 år siden været afgræsset, og har derfor et

stort antal forskellige blomsterplanter. Der blev bl.a. fundet hedelyng samt en del orkideer.

Hele overdrevet er et brakareal på 2,2 ha. På grund af den ophørte afgræsning er området

under kraftig tilgroning af tidsler, vild kørvel og brændenælder.

Naboarealer

Beliggende helt op ad overdrevsarealet er en lille stærkt tilgroet § 3-fredet sø, I umiddelbar

nærhed ligger en mindre skov på 0,3 ha samt en 0,5 ha stor § 3-fredet mose, der ligeledes er

under tilgroning, dog knap så kraftig som søen. I tilknytning til mosen ligger et tilgroet brakareal

på 1,8 ha.

Ønsket mål

Ønsket med dette område er at bevare og gerne øge det store antal forskellig blomsterplanter i

overdrevsområdet samt skabe et spændende naturområde.

Side 14 af 29


Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at genoptage afgræsning af overdrevsarealet, for at gavne de sjældnere og

langsomtvoksende blomsterplanter. Der foreslås to forskellige muligheder.

1) Afgræsning af det nuværende brakareal, der tidligere har været afgræsset.

Denne løsningsmodel vil være let at sætte i værk, og sikre bevarelsen af områdets høje

antal arter.

Med tiden, når næringsstofniveauet falder i den del af brakarealet, der tidligere har været

dyrket vil arterne fra overdrevets kerneområde let kunne sprede sig.

2) Udvidelse af arealet til også at omfatte skovarealet, mosen og det nordlige brakareal.

Det hele kan således forbindes med knapt 2 ha nuværende dyrkningsareal, som

alligevel er vanskeligt bearbejdeligt pga. den meget kantede afgrænsning.

Dermed vil afgræsningsområdet blive på næsten 7 ha, og indeholde både sø, mose,

skov og åbne arealer. Området vil således kunne rumme et meget stort antal plante- og

dyrearter.

Ved ønsket om at bevare og evt. øge antallet af arter er det uanset hvilken løsningsmodel, der

vælges, vigtigt at området ikke tilføres plantenæringsstoffer.

Et lavt gødningsniveau medfører, at der indenfor området vil kunne findes forskelle i

artssammensætningen afhængig af områdets varierende jordbundsforhold med hensyn til fx

vandindhold og surhed.

Langs områdets sydlige afgrænsning kan der etableres en jordvold (billebank) for at beskytte

overdrevsarealet mod evt. nedvaskning af gylle.

En billebank etableres ved at sammenpløje en jordvold ved flere overkørsler op imod

hinanden. Jordvolden kan evt. tilsås med tuedannende græsser som hundegræs og timote.

Evt. tilskudsmuligheder

Der er pt. ingen tilskudsmuligheder til de omtalte tiltag udover almindelig hektarstøtte. Dog

kunne det være muligt at opnå tilskud til indhegning pga. områdets høje naturindhold

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilladelse til ovennævnte tiltag.

Naturelement nr. 3. § 3-registreret sø.

§ 3-registreret sø

Side 15 af 29


Nuværende tilstand

Søen er helt tilvokset med gråpil, og uden egentlig vandoverflade. Området virker ikke specielt

næringspåvirket, og har derfor en varieret sammensætning af mange forskellige plantearter.

Naboarealer

Søen ligger op til et udyrket areal langs søens sydlige og vestlige side og med dyrkede marker

langs den nordlige og østlige

Ønsket mål

Ønsket med den § 3-registrerede sø er, at den igen skal fremstå som en egentlig sø.

Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at oprense søen således at de dybere partier får en passende vanddybde til at

forhindre opvækst af tagrør og pil.

Det bør tilstræbes at siderne bliver så svagt skrånende som muligt, således at søen ikke

behøver hegnes fra, men kan holdes lysåben ved græsning. Dette skulle ikke være noget

problem, idet vandstanden er høj, og området rundt om søen er fladt.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan ikke opnås tilskud til at oprense en allerede eksisterende sø – kun til

nyetableringer.

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal søges dispensation til oprensning af søen hos amtet. Dette forventes dog ikke

at være et problem.

Naturelement nr. 4. § 3- fredet mose og tilgrænsende udyrket areal.

Selve moseområdet Lave Målebordsblade 1900-1960

Nuværende tilstand

Den § 3-fredede mose, som er på 0,5 ha, er under stærk tilgroning. På grund af tidligere tiders

tørvegravning er forekomsten af tørvemosser i mosen ringe, og arealets naturværdi er,

botanisk set, lavt. Trævæksten er dog meget blandet, og mosen rummer et rigt dyreliv.

Side 16 af 29


Naboarealer

Mosen ligger op til et større udyrket areal på 1,8 ha, som er under tilvoksning af tidsler, vild

kørvel og brændenælder. Som det fremgår af gammelt kortmateriale har den nuværende §3

fredede mose og det udyrkede areal tidligere været et sammenhængende mose-areal på lidt

over 2 ha.

Ønsket mål

Ønsket med dette areal er, at det skal fremstå lysåbent og virke harmonisk i landskabet.

Anbefalinger/aktivitet

Mosens karakteristiske tilstand er lysåben og med vækst af tørvemosser. Den § 3-fredede del

af mosen er efterhånden så tilgroet, at det næppe kan betale sig, at foretage en total rydning af

trævækst, for derved at bringe mosen tilbage til denne tilstand. Det kan dog overvejes at rydde

dele af mosen og etablere en sø der hvor arealets vådeste del forekommer.

Den øvrige del af det udyrkede areal vil have stor gavn af græsning, som vil medvirke til at

holde området lysåbent, og øge antallet af forskellige plantearter.

Hele området kan med fordel indhegnes og afgræsses, hvorved overgangen imellem skov og

lysåbent areal vil være glidende og forekomme mest naturlig.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan ikke opnås tilskud til ovennævnte tiltag.

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal søges dispensation til at etablere en sø hos amtet. Dette forventes dog ikke at

være et problem.

Naturelement nr. 5. Rørlagt vandløb.

Nuværende tilstand

Nu er vandløbet rørlagt og kan ikke ses i landskabet.

Side 17 af 29


Naboarealer

Vandløbet har sit udspring i det § 3-registrerede vandløb, naturelement nr. 3. Herfra løber det

under marken hen til og igennem den § 3-registrerede mose. Herefter udgjorde vandløbet skel

indtil naboens moseareal.

På den anden side af Skanderborgvej støder det rørlagte vandløb til et åbent vandløb, der

løber ud i Illerup Å.

Ønsket mål

Hvis vandløbet har tilstrækkelig vandføring, er der et ønske om, at vandløbet skal fritlægges,

således at skabe nye levesteder for dyr og planter, samt at tilføje endnu et landskabselement

til dette naturområde

Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at iagttage vandføringen ved drænrørets udløb i løbet af et år, for at kunne

vurdere om vandløbet har tilstrækkelig vandføring til at kunne udgøre et egentligt vandløb.

Den nemmeste måde at fritlægge vandløbet på, er at grave uden om rørlægningen. Der skal

graves i et naturligt slynget forløb i den laveste del af terrænet. Det anbefales at lade

vandløbet løbe igennem moseområdet i de eksisterende områder med åbent vandspejl.

Den gamle rørledning kan graves op og fjernes, eller stoppes til i enderne og blive liggende.

Vandløbet bør graves, når der er lav vandføring for at minimere udvaskning af jord.

Vandløbets brinker bør være så flade som muligt.

Vandløbet bør være smalt for at få god hastighed på vandet. Derved kommer der mere

variation og flere levesteder for smådyr og evt. fisk. Dette kan evt. gøres ved at lægge større

sten i dynger ved brinken i skiftevis den ene og den anden side. I vandløbets bund kan der

udlægges gydegrus, som er et levested for mange rentvandsinsekter og vigtige for iltning og

rensning af vandet.

Langs vandløbet kan der plantes elletræer.for at begrænse grødevæksten i vandløbet og for

voldsom vækst af kantplanter. Pil bør undgås, idet den vokser ud i vandløbet og derved får en

forsumpende effekt.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan ikke ydes tilskud til at fritlægge rørlagte vandløb.

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal søges om tilladelse til at grave vandløbet igennem det § 3-registrerede moseområde.

Naturelement nr. 6. Andemosen.

Andemosen. Foreslået braklagt randzone foran sø.

Side 18 af 29


Nuværende tilstand

Søen dækker et areal på 0,5 ha og har på grund af udstrækningen og en anseelig dybde et

stort åbent vandspejl uden tilgroning.

Naboarealer

Søen er omgivet af skov langs den vestlige, nordlige og østlige side, hvilket udgør en god

bufferzone for påvirkning af sprøjtemidler og plantenæringsstoffer. Langs den sydlige side er

der dyrket umiddelbart op ad søen.

Ønsket mål

Det ønskes at søen fortsat skal være lysåben og med minimal algevækst

Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at udlægge et udyrket areal op ad søens sydlige side som en bufferzone imod

næringsstof og sprøjtemidler. For at bevare søens side lysåben, bør dette udyrkede areal

jævnligt afpudses.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan ydes udtagningsstøtte til bufferzonen

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilladelse til ovennævnte aktiviteter.

Naturelement nr. 7. Sø.

Nuværende tilstand

Søen er etableret i 2005. Langs søens nordlige side er der tilplantet et mindre areal med

blandet løv og nåletræ. Langs halvdelen af søens sydlige side er der udplantet en række af

type hurtigvoksende pil. Søen har ingen væsentlig bundvegetation.

Søen blev besigtiget umiddelbart efter høst, hvor blæsten havde sendt store mængder snittet

halm ind over søen på trods af den dyrkningsfrie bræmme. Nedbrydningen af dette vil forbruge

store mængder ilt til skade for søens vandkvalitet

Ønsket mål

Søen er blevet etableret med andejagt for øje, og dette ønskes optimeret

Side 19 af 29


Anbefalinger/aktivitet

Eftersom søen er etableret med det formål at udgøre et attraktivt levested for andefugle kan

det være fordelagtigt med den tætte udhængende kantvegetation. Det anbefales dog til

stadighed at tynde i trævæksten for at holde søen lysåben og lette adgangen.

Det anbefales at udvide den dyrkningsfrie randzone for ikke fremover at tilføre søen store

mængder afgrøderester.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan søges udtagningsstøtte til den dyrkningsfrie zone, hvis det samlede brakareal på

marken (eventuelle markvildtstriber og insektvolde) er på minimum 0,3 ha.

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilladelse til ovennævnte anbefalinger

Naturelement nr. 8 markvej og læhegn

Nuværende tilstand

Læhegnet er forholdsvis nyetableret, men er dog ved at have fået en god størrelse. så

ammetræerne med fordel kunne fjernes. Ved at fjerne ammetræerne vil de øvrige træer, der

har mindre højdevækst, men vokser mere i bredden, vil klare sig bedre. Dermed vil læhegnet

blive tættere, og yde bedre læ samt beskyttelse for vildtet.

Ønsket mål

Ønsket med læhegnet er, at det skal kunne yde læ for de omgivende afgrøder, samt forbedre

levevilkårene for jagtbart vildt.

Anbefalinger/aktivitet

Læhegnet er efterhånden ved at have fået en størrelse så ammetræerne med fordel kunne

fjernes. Ved at fjerne ammetræerne vil de øvrige træer, der har mindre højdevækst, men

vokser mere i bredden, vil klare sig bedre. Dermed vil læhegnet blive tættere, og yde bedre læ

samt beskyttelse for vildtet.

Ammetræerne kan saves op og efterlades i læhegnet, hvilket vil danne fødegrundlag for

insektkter og dermed ofr vildtet.

Side 20 af 29


Der kunne med stor fordel anlægget et brakareal i form af en vildtstribe langs hegnet. En

vildtstribe kan bestå af alle eller enkelte dele af følgende opskrift:

Yderst mod afgrøden kan der fræses en ca. 2 meter bred stribe, der kan hindre aggressive

ukrudtsarter i at brede sig til afgrøden, og er samtidig et sted, hvor fuglene kan sandbade og

tørre sig. Denne barjordsstribe fræses 4-6 gange årligt.

Dernæst anlægges en ca. 5 m bred stribe af fx rødkløver (maksimalt 1,5 kg/ha) og en

kornafgrøde (maksimalt 30 kg/ha), der passer til jordtypen.

Derefter ligger et slået spor, der holdes tætslået i maj og juni (slåning ca. hver 8-10 dag). Disse

to dyrkede striber producerer på grund af slåningen og de forskellige afgrøder fødeemner for

harer og råvildt i en lang periode.

Inderst op imod læhegnet er en stribe hundegræs, der holdes ubehandlet. Striben med

hundegræs er etableret som rededækning og som ”insektbank”.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan opnås almindelig udtagningsstøtte til ovennævnte type tiltag hvis gældende

bestemmelser om dyrkning af brakken overholdes (Læs evt. Dyrk brakken, Jæger, 03, 2005)

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilladelse til ovennævnte aktiviteter.

Naturelement nr. 9. Midtmarksbrakstribe.

Foto af naturelementet (anbefales) Ved nyetableringer indsæt kortskifte,

hvor elementet er indtegnet (anbefales)

Nuværende tilstand

Dette område er en meget stor uopdelt mark på godt 40 ha, som en stor del af året hverken

tilbyder gemmesteder eller fødeemner til dyrelivet. På marken dyrkes ofte majs, hvilket ikke

efterlader spildfrø som en kornafgrøde gør.

Ønsket mål

Ønsket er at tilgodese dyrelivet, specielt vildtet, uden at det koster for meget med hensyn til

markdriften. Dette ønskes gjort ved at producere fødeemner tænkt til vildtet og samtidig

forbinde en del af de eksisterende naturelementer med højt naturindhold.

Side 21 af 29


Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at etablere en midtmarksbrakstribe, for at opdele den store og for dyrelivet

”golde” mark med en stribe, der har en høj produktion af fødeemner en stor del af året.

Efter de år, hvor der har været dyrket majs på marken vil det ikke være muligt at etablere en

spildfrøbrak. Ellers er det en mulighed at lade en del af vildtstriben bestå af spildfrø. En god

frøblanding til en dyrket vildtstribe indeholder både planter, der producerer meget letfordøjeligt

plantemasse som græs og bælgplanter og planter, der producerer mange frø, gerne både

store og små frø. En sådan blanding til én ha kunne bestå af 25 kg boghvede, 2,5 kg

honningurt, 30 kg af en kornafgrøde og 1,5 kg hvidkløver.

Vildtstriben skal være mindst 10 m bred i forhold til lovgivningen, men må gerne være det

dobbelte for vildtets skyld.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan opnås almindelig udtagningsstøtte til brakstriben

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilskud til ovennævnte aktiviteter.

Naturelement nr. 10. Skov.

Skovstykkets vestlige afgrænsning Skovstykket med indtegnet forslag til

rydning og vildtstribe

Nuværende tilstand

Skoven er på 1,5 ha og består omtrent lige dele løvskov og plantede nåletræer. Skoven er høj

og meget tæt tillukket og tilbyder derfor kun gemmesteder, men ikke fødegrundlag for vildtet.

Der forekommer ikke normalt færdsel i skoven.

Naboarealer

Skoven ligger umiddelbart op ad læhegnet, men er ellers omgivet af omdriftsarealer

Ønsket mål

Ønsket med dette naturområde er, at det skal tilbyde så gode livsvilkår for vildtet som muligt.

Side 22 af 29


Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at tynde kraftigt ud i skoven, således at der opstår lysninger, hvor vildtet kan

finde føde og tørre sig. Der kan for eksempel etableres to forbundne lysninger på hver imellem

1000 og 2000 m 2 som vist på kortudsnittet. En sådan placering vil holde vinden ude af

lysningen og lukke lyset ind.

Hvis ikke ejeren kan finde anvendelse for træet, kan stammerne efter opsavning udmærket

blive liggende på jorden, hvor forrådnelsesprocesserne vil skabe grundlag for en rig

insektbestand, der kan udgøre et godt fødegrundlag for fuglelivet. Lysningerne skal

efterfølgende holdes lysåbne ved fældning af opvækst.

Hvis det med tiden bliver muligt, kan lysningerne tilsåes med kløvergræs og afpudses med en

brakpudser igennem hele vækstsæsonen, ca. hver tredje uge, for at bibevare en høj

fordøjelighed af plantematerialet

Langs skovarealets nordlige side kan der med fordel etableres en bred vildtstribe i skyggen,

hvor afgrøden alligevel kun producerer meget lidt. Vildtstriben kan evt. anlægges som

beskrevet for foregående naturelement.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan ydes almindelig udtagningsstøtte til vildtstriben

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilskud til ovennævnte aktiviteter.

Naturelement nr. 11. Skov.

Skovstykke Skovstykke med indtegnet forslag til

rydning og vildstribe.

Nuværende tilstand

Skovstykket er et stærkt skrånende areal på lidt over 0,3 ha. Vegetationen består af

nåletræsbeplantning, som efterhånden er blevet høj og tæt, som det er tilfældet med

foregående naturelement.

Side 23 af 29


Naboarealer

Skovarealet er omgivet af omdriftsarealer til alle sider.

Ønsket mål

Ønsket med dette naturområde er, at det skal tilbyde så gode livsvilkår for vildtet som muligt.

Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at tynde en del i skoven for at skabe en mere åben beplantning.

Derudover kunne der med fordel etableres en vildtstribe langs skovens syd-vest vendte side.

Dette kunne evt. gøres i den kile, der alligevel er vanskelig at pløje og tilså. Denne stribe

kunne med fordel bestå af kløvergræs, der pudses af ca. hver tredje uge i vækstsæsonen, for

at holde en høj fordøjelighed i græsset.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan opnås almindelig ha støtte til vildtstriben.

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilskud til ovennævnte aktiviteter.

Naturelement nr. 12. Sortehøj.

Sortehøj gravhøjen med den lovpligte 2 m

dyrkningsfri zone

Nuværende tilstand

Gravhøjen fremstår i flot stand med to velproportionerede træer. Der dyrkes muligvis lidt for

tæt op ad højen i forhold til den påbudte 2 m dyrkningsfri zone rundt om fredede fortidsminder.

Gravhøjen er underlagt offentlig pasning og ryddes hvert forår.

Naboarealer

Gravhøjen ligger med dyrkede marker hele vejen rundt om.

Ønsket mål

Målet er at gravhøjen fortsat skal fremstå som et flot og markant element i landskabet.

Side 24 af 29


Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at gravhøjen fortsat afpudses med jævne mellemrum, samt at yderligere

trævækst fjernes. De to eksisterende træer er med til at give gravhøjen sin markante karakter,

og kan udmærket blive stående.

Evt. tilskudsmuligheder

Der kan ikke søges tilskud til de nævnte forslag

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilladelse til at fortsætte den nuværende pleje

Naturelement nr. 13. Alken Enge.

Stier rundt i området Ejendommens areal i området

Lave målebordblade 1900-1960. Bemærk Illerup Ås

Oprindelige vandføring.

Nuværende tilstand

Området på 30 hektar er en del af et større moseareal, der tidligere har været drænet ved

hjælp af grøfter. På et tidspunkt er der dog sket en decideret vandstandssænkning ved hjælp

af udpumpning af vand, med henblik på opdyrkning. Samtidig blev Illerup Å, der tidligere

gennemskar Alken Enge midtfor, flyttet til områdets nordlige afgrænsning i en gravet kanal.

Side 25 af 29


Der er en del ejere af området i et pumpelaug, der består dels af landmænd, dels af ejere af

sommerhuse ned til Mossø.

I det første år familien ejede ejendommen blev de åbne arealer dyrket, men pga stor

vandmætning og højt ukrudtstryk var dette ikke rentabelt, og efterfølgende har arealet

udelukkende været anvendt som brakareal. Derfor holdes store partier fri for trævækst ved

periodisk afpudsning. Området er dog kraftigt tilvokset af næringsstofkrævende arter.

Områdets botaniske værdi er derfor lav. Området indeholder derimod store mængder jagtbart

vildt, og det er da også de jagtmæssige og rekreative værdier der er i højsædet her. På højere

beliggende partier i mosen har der tidligere forekommet en del tilplantning, og på de lavere og

mere ufremkommelige partier sker der en svag tilgroning.

Ved store nedbørsmængder oversvømmes dele af området – i særdeleshed området

beliggende ved sommerhusene. Der har tidligere været tale om at etablere et vådområde ved

at lade udpumpningen af vand ophøre. Dette vil dog gøre det umuligt at anvende området som

brakareal, og sommerhusejerne har protesteret kraftigt. En egentlig reetablering af området

som moseområde er derfor nok ikke umiddelbart muligt.

Naboarealer

Området afvander til, og ligger meget tæt op ad Mossø, der er udpeget som NATURA 2000

område.

Ønsket mål

Målet med dette område er at bibeholde en høj jagtmæssig værdi, og samtidig bevare området

naturskønt.

Anbefalinger/aktivitet

Det anbefales at fortsætte med afpudsning, samt at begrænse yderligere tilgroning mest

muligt.

Alternativt kunne der foretages afgræsning og høslæt på arealerne for at fjerne næringsstoffer

og dermed øge antallet af forskellige blomsterplanter. På grund af tidligere tiders dyrkning, og

næringsstoffer fra afbrænding af tørv, vil det dog tage lang tid at få næringsstofniveauet ned.

Evt. tilskudsmuligheder

Eftersom arealet ligger i SFL-område, og afvander til og er beliggende tæt op ad NATURA

2000 område, kunne man undersøge muligheden for at få MVJ-støtte til græsning og høslæt.

Behov for tilladelse eller dispensation

Der skal ikke søges tilskud til ovennævnte aktiviteter.

Side 26 af 29


Skema 1. Resumé skema. Udfyldes for hvert eksisterende og ønsket naturelement på bedriften og udgør

kernen i naturplanen.

Natur-

element

nr.

2

13

1

6

Type,

størrelse

2,2 ha

overdrev

73 ha eng,

mose og sø

1 km langt

hegn og sti

0,6 ha sø

0,8 ha mose

Nuværende

tilstand/

naturværdi

Meget høj værdi –

under tilgroning

Lysåbent men

næringsrigt

Naturplan-

mål

Skal afgræsses – bevare

højt antal arter

Der skal udarbejdes en prioriteret liste

over forslagene til tiltag på bedriften Aftalte ønskede tiltag

Prioritering ift

Brandmandens lov

Skal bevares lysåbent 2

Naturskøn sti God udflugtsvej 2

Relativt klarvan-

Forbedre vandkvaliteten

det, tilgroning af pil

Udrydde bjørneklo

og bjørneklo

3 0,1 ha sø Kraftig tilgroet Lysåben sø 2

4 0,5 ha mose Kraftig tilgroet

5

Rørlagt

vandløb

Ikke synligt

Måske rydde og åbne

vandløb igennem mosen

Fritlægge hvis der er

tilstrækkelig vandføring

1

2

3

3

Prioritering ift.

ejerens ønsker På kort sigt

(1-2 år)

På længere sigt

(2-10 år)

Indhegne og afgræsse arealet Udvide arealet

Evt. tilskuds-

muligheder

Muligvis tilskud til

indhegning

Fortsat afpudsning Afgræsning hvis muligt Hektar støtte - dyrkning

Fælde ikke rønne-træer,

forbedre sti

Anlægge udyrket zone mod

mark Udrydde bjørneklo

Oprense sø

Forlænge hegnet mod

syd

Delvist rydde pil langs

kanten

Holde lysåben ved

afgræsning

Måske rydde og åbne vandløb igennem mosen

Observere

vandføring

Fritlægge hvis vandføring god

12 gravhøj Lysåben og flot Bevare tilstanden 3 Holde dyrkningsafstand på min. 2 m.

7 sø Tæt tilplantet God andejegt 3 Undgå halmspild Holde lysåben

10 1,5

Meget tæt skov Lysåben remise med læ

4

11 0,3

4

Fælde træer i

midten

Afpudse lysning hvis muligt

80 % tilskud til planterne

Udtagningsstøtte til

bufferzonen

9 Markvildtstribe Lav jordvold i skel Føde til vildtet 4 Anlægge stribe Evt rotere areal Dyrkningsstøtte

8 Læhegn Høje ammetræer Tæt læhegn, god dækning 4 Fælde ammetræer Passende fældnin

Side 27 af 29


Denne prioritering refererer til Brandmandens lov:

1. Højeste naturværdi, højeste prioritet, bevaring og beskyttelse

2. God naturværdi, bevare, beskytte, genoprette

3. Medium naturværdi, overvej og fokusér indsats, beskytte, genoprette

4. Lav naturværdi, muligvis godt potentiale, biologisk prioritet, genopretning, nyetablering.

Side 28 af 29


7. Bilag

Oversigt over naturelementer

Oversigt over § 3-fredede arealer

Kort over foreslået afgræsningsareal

Ansøgningsskema til vandhuller

Ansøgning om tilskud til Vildtplanter

Brug dine naturarealer – Inspiration til brug og pleje af den natur, der findes på din ejendom,

Århus Amt

Vandhuller: oprensning og nyanlæg, Århus Amt

Værn om fortidsminderne, Vejle Amt

Værn om de skjulte fortidsminder, Vejle Amt

8. Kilder og supplerende oplysninger

Landbrugsnatur – en dyrkningsvejledning, Dansk Landbrugsrådgivning

Bedre vandløb – en praktisk håndbog, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt.

Vandløbets planter, Århus Amt

Kødkvæg som naturplejere – En manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg;

http://www.lr.dk/kvaeg/diverse/Manual_kodkvaeg_naturplejere.pdf

Kæmpe-Bjørneklo – forebyggelse og bekæmpelse, Plantedirektoratet;

http://www.plantedir.dk/Files/Filer/Landbrug/Driftlov/kaempe_bjoerneklo_da.pdf

Dyrk brakken, Jæger, Ole Noe og Niels Søndergaard,

http://www.jaegerforbundet.dk/files/pdf/Dyrk_brakken.pdf#search=%22%22dyrk%20brakken%

22%22

Side 29 af 29

Similar magazines