Beredskabsplan ved fund af kemiske forureninger i fødevarer eller ...
Beredskabsplan ved fund af kemiske forureninger i fødevarer eller ...
Beredskabsplan ved fund af kemiske forureninger i fødevarer eller ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Beredskabsplan</strong><br />
<strong>ved</strong> <strong>fund</strong> <strong>af</strong><br />
6. november 2012<br />
<strong>kemiske</strong> <strong>forureninger</strong> i <strong>fødevarer</strong><br />
<strong>eller</strong> uønskede stoffer i foder<br />
Fødevarestyrelsen<br />
2012
Formål<br />
Denne plan beskriver, hvordan Fødevarestyrelsen skal følge op på <strong>fund</strong> <strong>af</strong> <strong>kemiske</strong><br />
<strong>forureninger</strong>/uønskede stoffer i <strong>fødevarer</strong> og foder.<br />
Ved sådanne <strong>fund</strong> er der ofte flere involverede myndigheder som Fødevarestyrelsen, og<br />
Miljøstyrelsen, der i samarbejde skal prøve at finde årsagen til problemet. Dette kræver en<br />
koordineret indsats med præcise <strong>af</strong>taler om hvem, der gør hvad og hvornår.<br />
Hvis det <strong>ved</strong> opfølgning efter <strong>fund</strong> <strong>af</strong> en forurening i foder <strong>eller</strong> <strong>fødevarer</strong> konstateres, at der er tale<br />
om en større sag, hvor flere virksomheder <strong>eller</strong> bedrifter er involveret, kontaktes straks 1<br />
Fødevarestyrelsens Beredskabsenhed (kontakt se bilag III), der herefter står for koordineringen.<br />
<strong>Beredskabsplan</strong>en indeholder et bilag I med en beskrivelse <strong>af</strong> forskellige stoffer og deres relevans,<br />
et bilag II med eksempler på sager, samt et bilag III med aktuelle kontaktpersoner og mailadresser.<br />
Eksemplerne viser, at dioxin står for langt de fleste sager.<br />
Der kan være tale om <strong>forureninger</strong> med stoffer, hvor der hverken er maksimum grænseværdier <strong>eller</strong><br />
vejledende grænseværdier, og hvor det dermed ikke er vurderet, hvad et acceptabelt indhold er. I så<br />
fald kontaktes Fødevareinstituttet DTU for en konkret vurdering. DTU kan ligeledes inddrages i<br />
sager, hvor der er overskridelser <strong>af</strong> fastsatte EU grænseværdier med henblik på en vurdering <strong>af</strong><br />
fødevaresikkerheden til brug for den efterfølgende håndtering.<br />
Sager, der har deres oprindelse i meddelelser fra andre medlemsstater i EU, er også omfattet <strong>af</strong><br />
denne plan, selvom årsagen til forureningen ikke er et dansk anliggende. Her drejer det sig normalt<br />
om at spore, hvor et indført parti er modtaget, og eventuelt trække det ud <strong>af</strong> handelen <strong>eller</strong> spore de<br />
dyr, der har spist et vist parti foder. Det drejer sig altså ho<strong>ved</strong>sagelig om sporbarhed, ikke opklaring<br />
<strong>af</strong> årsagssammenhænge.<br />
Fødevarestyrelsens Beredskabsenhed er kontaktpunkt i Danmark for Rapid Alert System for Food<br />
and Feed (RASFF) og koordinerer denne slags sager.<br />
En forurening i Danmark kan føre til, at Danmark udsender en Rapid Alert, hvis sagen har relevans<br />
udenfor Danmark.<br />
1 Straks er uden unødigt ophold. Fødevareberedskabsenheden er døgnbemandet og kan kontaktes hele døgnet og alle<br />
dage.<br />
2
Indledning<br />
<strong>Beredskabsplan</strong>en, skal være et redskab til at håndtere <strong>fund</strong> <strong>af</strong> <strong>kemiske</strong> stoffer, som kan indvirke på<br />
menneskers <strong>eller</strong> dyrs sundhed, og som kan findes i <strong>fødevarer</strong> som f.eks. resultat <strong>af</strong> forurening <strong>af</strong><br />
foderet. I bilag II er nævnt nogle eksempler på sådanne sager.<br />
Der er fastsat EU-grænseværdier og indgrebsværdier for flere <strong>af</strong> de <strong>kemiske</strong> stoffer, som kan findes<br />
i fødekæden for eksempel; dioxin, tungmetaller og mykotoksiner. Ligeledes har Kommissionen<br />
udstedt henstillinger om reduktion <strong>af</strong> indhold <strong>af</strong> nogle stoffer. Den relevante lovgivning kan findes<br />
på Fødevarestyrelsens hjemmeside om <strong>fødevarer</strong>:<br />
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Kemiske_<strong>forureninger</strong>/Sider/Forside.aspx<br />
Henholdsvis om foder: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Foder/Lovstof/Sider/Forside.aspx<br />
Hvis der findes koncentrationer <strong>af</strong> <strong>forureninger</strong> over grænseværdien <strong>eller</strong> indgrebsværdien i foder<br />
<strong>eller</strong> <strong>fødevarer</strong>, skal myndighederne iværksætte undersøgelser for at identificere forureningskilden<br />
og om muligt fjerne <strong>eller</strong> mindske den. Ligeledes skal det vurderes, om der skal ske tilbagetrækning<br />
<strong>af</strong> foder og <strong>fødevarer</strong> fra markedet.<br />
Hvis der er tale om en større sag involveres Fødevarestyrelsens beredskabsenhed straks.<br />
Samarbejde<br />
Så snart der et sted i Fødevareministeriet er viden om problemer med overskridelse <strong>af</strong><br />
grænseværdier, indgrebsværdier <strong>eller</strong> vejledende værdier, tages der kontakt mellem de forskellige<br />
institutioner. Ud fra tilgængelig viden, vurderes den mulige årsag til overskridelsen, og<br />
Fødevareberedskabsenheden, koordinerer indsatsen.<br />
Koordineringen indebærer:<br />
• Information til de relevante myndigheder, herunder varsling <strong>af</strong> laboratorierne<br />
• Iværksættelse <strong>af</strong> opfølgning hos den involverede virksomhed/primærproducent/bedrift<br />
• Koordinering <strong>af</strong> tilsynsførende fra FVSTs fødevare- og veterinær<strong>af</strong>delinger.<br />
• Konklusion på sagen, der <strong>af</strong>sluttes med et brev til den involverede virksomhed/bedrift<br />
For hver enkelt sag træffes beslutning om hvilke personer, der er relevante at inddrage.<br />
Uden for almindelig arbejdstid modtager Fødevarestyrelsen, Fødevareberedskabsenheden,<br />
efterretninger om <strong>forureninger</strong>. Det kan være via RASFF <strong>eller</strong> fra andre beredskabsmyndigheder.<br />
Fødevarestyrelsens beredskab har døgnvagt. I Fødevarestyrelsen koordinerer og kommunikerer<br />
Fødevareberedskabsenheden hændelsen, således at løsning <strong>af</strong> opgaven kan påbegyndes straks.<br />
NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen kontaktes ligeledes, hvis det er relevant.<br />
Under forløbet er det vigtigt, at de involverede personer løbende informerer hinanden og de<br />
involverede bedrifter <strong>eller</strong> virksomheder. Derudover informeres Departementet, når det skønnes<br />
relevant.<br />
En liste over kontaktsteder i Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen kan findes i bilag III.<br />
3
Årlige møder:<br />
Der <strong>af</strong>holdes to årlige møder (forår og efterår) mellem FVST (inkl. laboratoriet), DTU, MST og<br />
Århus Universitet. På disse møder drøftes det forgangne års sager, (primært dioxinsager) og<br />
ligeledes forbedringer til samarbejdet og evt. opdateringer til beredskabsplanen.<br />
FVST, Kemi og Fødevarekvalitet, har ansvaret for at der bliver indkaldt til møderne.<br />
4
Sagsgang <strong>ved</strong> <strong>fund</strong> <strong>af</strong> uønskede stoffer i foder:<br />
Ved <strong>fund</strong> over ML/MRL <strong>eller</strong><br />
indgrebsværdi sender<br />
laboratoriet besked til Kemi og<br />
Fødevarekvalitet om resultatet,<br />
og den implicerede bedrift <strong>eller</strong><br />
virksomhed orienteres ligeledes.<br />
Kemi og Fødevarekvalitet<br />
vurderer, om der skal tages flere<br />
foderprøver <strong>eller</strong> prøver <strong>af</strong><br />
<strong>fødevarer</strong>, jord <strong>eller</strong> andet. Prøver<br />
sendes til FVST’s laboratorium.<br />
Kemi og Fødevarekvalitet,<br />
og Beredskabsenheden<br />
vurderer i samarbejde, om<br />
der skal trækkes produkter<br />
tilbage fra markedet.<br />
Fødevarestyrelsen<br />
Kontakter MST, hvis det<br />
vurderes, at det kan være<br />
jord <strong>eller</strong> vand, der er<br />
forurenet.<br />
5<br />
FVST’s laboratorium<br />
analyserer<br />
Hvis det viser sig, at det<br />
er en større sag aktiveres<br />
Fødevarestyrelsens<br />
beredskab.<br />
Varsling: se bilag III
Sagsgang <strong>ved</strong> <strong>fund</strong> <strong>af</strong> <strong>kemiske</strong> <strong>forureninger</strong> i <strong>fødevarer</strong>:<br />
Laboratoriet, FVST:<br />
Ved <strong>fund</strong> over ML/MRL <strong>eller</strong> indgrebsværdi<br />
sendes analyseattesten til den involverede<br />
<strong>fødevarer</strong>egion, Fødevareberedskabsenheden<br />
og til Kemi og Fødevarekvalitet.<br />
Der tages kontakt til<br />
bedriften/virksomheden og <strong>af</strong>taler et<br />
samlet besøg på denne.<br />
Det vurderes, om der skal tages flere<br />
prøver <strong>af</strong> <strong>fødevarer</strong> <strong>eller</strong> prøver <strong>af</strong> foder,<br />
jord <strong>eller</strong> andet. Prøver sendes til<br />
FVST’s laboratorium.<br />
Kemi og Fødevarekvalitet,<br />
og Beredskabsenheden<br />
vurderer i samarbejde, om<br />
der skal trækkes produkter<br />
tilbage fra markedet.<br />
Fødevarestyrelsen<br />
kontakter MST hvis det<br />
vurderes at det kan være jord<br />
<strong>eller</strong> vand, der er forurenet.<br />
6<br />
FVST’ laboratorium<br />
analyserer<br />
opfølgningsprøver.<br />
Hvis det viser sig, at det<br />
er en større sag, aktiveres<br />
Fødevarestyrelsens<br />
beredskab.<br />
Varsling: se bilag III
BILAG I<br />
Oversigt over de vigtigste stoffer, der er omfattet <strong>af</strong> beredskabsplanen<br />
Dette bilag giver en kort beskrivelse <strong>af</strong> de stoffer, der oftest kan forventes at blive <strong>fund</strong>et i <strong>fødevarer</strong><br />
<strong>eller</strong> foder i mængder, som kræver opfølgning på grund <strong>af</strong> en sandsynlig sammenhæng mellem<br />
forekomst i <strong>fødevarer</strong> og foder.<br />
Dioxiner og dioxinlignende PCB’er<br />
Dioxiner (polychlorerede dibenzo-para-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF))<br />
er en gruppe <strong>af</strong> nærtbeslægtede chlorholdige stoffer, som dannes <strong>ved</strong> forbrændingsprocesser (f.eks.<br />
industriel, privat <strong>af</strong>faldsforbrænding <strong>eller</strong> ildebrande) og visse industrielle processer. De kan også<br />
forekomme som forurening i chlorholdige kemikalier og mineraler. Dioxinerne forekommer overalt i<br />
miljøet.<br />
Dioxinerne opkoncentreres i fødekæden, forekommer i fedtholdige animalske produkter og fisk og<br />
ophobes i menneskers fedtvæv. Indhold <strong>af</strong> dioxin i fiskeolie synes ikke længere at være et problem, da<br />
det er muligt at rense fiskeolierne for dioxin. De væsentligste kilder til dioxiner i danskernes kost er<br />
fede fisk, mejeriprodukter og fedt fra kød. For fisk er indholdet størst i fede fisk fra den østlige del <strong>af</strong><br />
Østersøen og <strong>af</strong>tager stærkt, når det gælder magre fisk <strong>eller</strong> fisk fra vestlige farvande. Dette hænger<br />
igen sammen med at der tidligere blev brugt chlor i industrien, særligt <strong>ved</strong> papirproduktion, i landene<br />
omkring den Botniske Bugt. Herudover er der et væsentligt bidrag <strong>af</strong> dioxin via atmosfærisk nedfald.<br />
Der er indgrebsværdier og EU grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB’er i både <strong>fødevarer</strong><br />
og foder.<br />
Ikke-dioxinlignende PCB’er<br />
PCB (polychlorerede biphenyler) er en betegnelsen for en gruppe <strong>af</strong> chlorholdige stoffer, der i blandinger<br />
har været udbredt anvendt i industrien bl.a. som isolationsmateriale fra 1930'erne til 1980'erne.<br />
PCB nedbrydes meget langsomt i miljøet og opkoncentreres gennem fødevarekæden i fedtvævet hos<br />
dyr og mennesker. Siden 1986 har PCB i Danmark kun været tilladt i lukkede systemer, og fra 1995<br />
blev al anvendelse <strong>af</strong> PCB forbudt, men stofferne vil i mange år endnu være til stede i miljøet og<br />
dermed i fedtholdige <strong>fødevarer</strong> som fisk, især torskelever, og kød, æg og mejeriprodukter og i<br />
fedtholdige foderstoffer, højest i fiskeolie.<br />
Der er i 2011 (<strong>fødevarer</strong>) og 2012 (foder) fastsat EU grænseværdier for disse stoffer i <strong>fødevarer</strong> og<br />
foder.<br />
Tungmetaller og andre grundstoffer<br />
Tungmetallerne er f.eks., bly, cadmium og kviksølv. Arsen er et andet grundstof med toksiske<br />
effekter og fastlagte grænseværdier i foder. De findes overalt i naturen bl.a. som følge <strong>af</strong> industriel<br />
aktivitet, og på grund <strong>af</strong> naturlig forekomst. Tungmetallerne er oftest velundersøgte. Planter optager<br />
cadmium fra jorden, mens bly i planter oftest skyldes nedfald fra atmosfæren.<br />
For nogle <strong>af</strong> sporelementerne <strong>af</strong>hænger de toksikologiske effekter og biotilgængeligheden <strong>af</strong>,<br />
hvilken form metallet findes på, f.eks. for kviksølv og arsen om det er organisk <strong>eller</strong> uorganisk<br />
bundet. For de fleste sporelementer er organiske forbindelser mest giftige, men for arsen er det den<br />
7
uorganiske form (arsenik), der er mest giftig. Viden om dette er begrænset, men er en vigtig faktor i<br />
den sundhedsmæssige vurdering. Arsen i fisk er fortrinsvis organisk bundet, og grænseværdierne<br />
for arsen i foder er derfor formuleret sådan, at der er en grænse for den samlede mængde arsen og<br />
samtidig grænse for, hvor meget <strong>af</strong> arsenet der må være uorganisk bundet.<br />
Indtaget <strong>af</strong> tungmetaller er generelt meget højt i forhold til effektniveauet. I kontrolprojekter findes<br />
en del overskridelser <strong>af</strong> grænseværdierne for <strong>fødevarer</strong>.<br />
For foder er der grænseværdier for følgende grundstoffer: nikkel, arsen, bly, cadmium, fluor og<br />
kviksølv. For <strong>fødevarer</strong> er der sat grænser for bly, cadmium og kviksølv.<br />
Chlorpesticider<br />
Chlorpesticider er stoffer, der tidligere har været brugt som pesticider, f.eks. DDT, dieldrin,<br />
hexachlorbenzen og lindan, som stadig kan findes i nogle <strong>fødevarer</strong> og foderstoffer som<br />
miljøforurening. Disse stoffer benyttes ikke mere i EU, men bruges stadig i andre dele <strong>af</strong> verden,<br />
f.eks. benyttes DDT i store mængder til bekæmpelse <strong>af</strong> malariamyg.<br />
Stofferne er fedtopløselige og ophobes gennem fødevarekæden.<br />
For foder er der grænser for aldrin, dieldrin, camphechlor, chlordan, DDT, endosulfan, endrin,<br />
heptachlor og hexachlorbenzen. Disse stoffer reguleres som uønskede stoffer efter foderlovgivningen<br />
og altså ikke efter pesticidlovgivningen, som for alle andre stoffer dækker både <strong>fødevarer</strong> og foder.<br />
Coccidiostatika<br />
En del coccidiostatika er godkendt som fodertilsætningsstoffer, der anvendes i foder for at<br />
forebygge og bekæmpe sygdommen coccidiose, der forårsages <strong>af</strong> parasitter hos husdyr,<br />
ho<strong>ved</strong>sageligt hos fjerkræ, men nogle er også godkendt til kaniner <strong>eller</strong> svin. Parasitterne er vidt<br />
udbredt, og det vurderes, at coccidiose findes på alle kommercielle fjerkræbesætninger.<br />
I EU er der fastsat grænseværdier for restindhold <strong>af</strong> stofferne i kød og æg. Derudover er der fastsat<br />
grænseværdier for foder til ikke-målarter og for de animalske produkter fra ikke-målarterne. Ikkemålarter<br />
er dyr, der har fået foder med indhold <strong>af</strong> coccidiostatika, der stammer fra overslæb på<br />
fodervirksomhederne.<br />
Følgende coccidiostatika er godkendt som fodertilsætningsstoffer: Monensinnatrium, lasalocid A<br />
natrium, diclazuril, narasin, nicarbazin, decoquinat, robinidinhydrochlorid, halofuginon,<br />
salinomycinnatrium, maduramicinammonium, semduramicinnatrium.<br />
Mykotoksiner<br />
Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres <strong>af</strong> skimmelsvampe, som vokser på <strong>af</strong>grøderne/foderet/<strong>fødevarer</strong>ne.<br />
Dannelsen er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> klima og varierer over både tid og sted. Nogle<br />
mykotoksiner er kræftfremkaldende og genotoksiske – andre er hormonforstyrrende <strong>eller</strong> påvirker<br />
immunforsvaret etc. Såvel forekomst som egenskaber <strong>af</strong> de forskellige stoffer varierer. Nedenfor er<br />
nævnt de vigtigste mykotoksiner.<br />
8
Aflatoksin<br />
Aflatoksiner (B1, B2, G1 og G2) dannes <strong>ved</strong> høj fugtighed og relativt høje temperaturer. De findes<br />
derfor næsten udelukkende i produkter fra tropiske og subtropiske områder. Af foderrelevante<br />
produkter kan nævnes jordnødder, kokos, palmekerne, solsikkefrø, risklid, sojabønner og<br />
bomuldsfrø. Ved ensilering <strong>af</strong> vådt korn med myresyre har man også set høje indhold <strong>af</strong> <strong>af</strong>latoksin.<br />
Rester <strong>af</strong> <strong>af</strong>latoksin ophobes ikke i kød, men kan udskilles i mælken i form <strong>af</strong> <strong>af</strong>latoksin M1.<br />
Der er grænseværdier for summen <strong>af</strong> <strong>af</strong>latoksin B1, B2, G1 og G2 og <strong>af</strong>latoksin M1 i <strong>fødevarer</strong> og<br />
for <strong>af</strong>latoksin B1 i foder.<br />
Ochratoksin A<br />
Ochratoksin A dannes ho<strong>ved</strong>sagelig <strong>ved</strong> lagring <strong>af</strong> for eksempel korn, der ikke er tørret<br />
tilstrækkeligt. I særligt våde år kan derfor give problemer i dansk korn. Ochratoksin A kan være<br />
meget ujævnt fordelt i et parti, hvis der <strong>ved</strong> tørring er lommer <strong>af</strong> fugtigt korn. I foder findes toksinet<br />
oftest i h<strong>ved</strong>e, rug, byg, havre og majs, men er også <strong>fund</strong>et i sojabønner og solsikke.<br />
Ochratoksin A i foder kan medføre, at der er ochratoksin A i kød og ikke mindst i nyrer. Svin er<br />
særlig følsomme, og i tilfælde med højt indhold <strong>af</strong> ochratoksin i foder ses synlige skader på<br />
svinenyrer. Også fjerkræ er følsomme overfor toksinet. Drøvtyggere er mindre følsomme, fordi de<br />
nedbryder toksinet.<br />
Der er grænseværdier for ochratoksin A i <strong>fødevarer</strong> og vejledende grænseværdier for ochratoksin A<br />
i foder.<br />
Zearalenon<br />
Zearalenon dannes mens planterne vokser på marken, først og fremmest i majs, men kan også<br />
findes i forskellige kornprodukter, sojabønner og græs, hø og halm. Zearalenon omdannes og<br />
udskilles hurtigt <strong>af</strong> dyrene. Belastning <strong>af</strong> mennesker med zearalenon fra animalske produkter er<br />
derfor lav.<br />
Der er grænseværdier for zearalenon i <strong>fødevarer</strong> og vejledende grænseværdier for zearalenon i<br />
foder.<br />
Deoxynivalenol (DON, vomitoksin)<br />
DON dannes, mens planterne vokser på marken. DON er almindeligt i kornprodukter og kerner,<br />
især h<strong>ved</strong>e, byg og majs. Overførselsraten fra foder til animalske produkter er lav, og animalske<br />
produkter bidrager ikke signifikant til menneskers indtag <strong>af</strong> DON.<br />
Der er grænseværdier for DON i <strong>fødevarer</strong> og vejledende grænseværdier for DON i foder.<br />
Fumonisiner<br />
Fumonisiner (B1 og B2) dannes på marken og findes ho<strong>ved</strong>sageligt i majs og majsbaserede<br />
produkter. Overførslen <strong>af</strong> fumonisiner til animalske produkter er begrænset, og restindhold <strong>af</strong><br />
fumonisiner i animalske produkter bidrager ikke signifikant til menneskers indtag <strong>af</strong> fumonisiner.<br />
9
Der er grænseværdier for fumonisiner i <strong>fødevarer</strong> og vejledende grænseværdier for fumonisin B1 og<br />
B2 i foder.<br />
T-2 og HT-2<br />
T-2 og HT-2 er fusariumtoksiner, som findes i korn og kornprodukter, primært havre. Flere<br />
undersøgelser har vist en ”enten <strong>eller</strong>” situation omkring forekomst <strong>af</strong> hhv. DON og T-2 og HT-2,<br />
således at T-2 og HT-2 sjældent ses sammen med DON.<br />
Der er ingen grænseværdier for T-2 og HT-2 i <strong>fødevarer</strong>.<br />
Rester <strong>af</strong> pesticider og veterinære lægemidler<br />
Er ikke omfattet <strong>af</strong> planen.<br />
10
BILAG II<br />
Eksempler på <strong>forureninger</strong> i <strong>fødevarer</strong> med baggrund i foder<br />
Dioxin<br />
I de sidste årtier har der i Europa været flere tilfælde <strong>af</strong> kontaminering <strong>af</strong> foder med dioxin. Der har<br />
både været tale om fodermidler, som har h<strong>af</strong>t et ”naturligt” indhold <strong>af</strong> dioxin, og fodermidler, som<br />
mere <strong>eller</strong> mindre bevidst er blevet forurenet med industrikemikalier indeholdende dioxin.<br />
Irland - 2008:<br />
I 2008 blev der <strong>fund</strong>et dioxin i irsk svinekød. Det viste sig at stamme fra foder - brød og mel - der var<br />
tørret <strong>ved</strong> direkte tørring <strong>ved</strong> hjælp <strong>af</strong> olie, der var forurenet med PCB.<br />
Tyskland -2011:<br />
Forurenet foderfedt fra Tyskland med høje indhold <strong>af</strong> dioxin har sidst i december 2010 og<br />
begyndelsen <strong>af</strong> 2011 ført til lukning <strong>af</strong> bedrifter og kassation <strong>af</strong> æg og fjerkræ ho<strong>ved</strong>sagelig i<br />
Tyskland, men sagen har også udløbere for foder og <strong>fødevarer</strong> til Holland, UK, Danmark og Frankrig.<br />
I Danmark dog kun til en hønsefarm, der ho<strong>ved</strong>sagelig holder høns som avlsdyr, men som dog også<br />
sælger knækæg til fødevarebrug. Det vides på nuværende tidspunkt ikke (september 2012), hvor<br />
dioxinet egentlig stammer fra, bortset fra, at det har været beregnet til teknisk brug og stammer fra en<br />
virksomhed, der fremstiller biodiesel.<br />
Danmark:<br />
I september 2009 blev der konstateret dioxinværdier tæt på, men ikke over, indgrebsværdien i æg fra<br />
fritgående økologiske høns. Plantedirektoratet undersøgte bedriften og udtog tre prøver. Der blev ikke<br />
konstateret overindhold <strong>af</strong> dioxin <strong>eller</strong> dioxinlignende PCB i foderet. Dog viser en ny analyse <strong>af</strong> æg<br />
fra samme besætning samme mønster med højt indhold <strong>af</strong> dioxin. Miljøstyrelsen inddrages og<br />
analyserer mange jordprøver fra forskellige steder på gården. Indholdet i jorden er ikke specielt højt<br />
TEQ-mæssigt, men prøverne fra hønsegården viser den samme fordeling <strong>af</strong> dioxin-congener, som der<br />
blev observeret i de kontaminerede æg. Det blev konkluderet, at baggrundsforurening i jorden var<br />
kilden til det høje indhold i æg.<br />
I 2009 blev der også konstateret højt indhold <strong>af</strong> PCB i et dansk svin, hvilket sker meget sjældent. En<br />
undersøgelse <strong>af</strong> foderet på ejendommen viste et relativt højt indhold <strong>af</strong> PCB i det fiskepulp der blev<br />
blandet i foderet. Indholdet i den undersøgte foderprøve overskred ikke indgrebsværdien, men<br />
congen-mønsteret indikerede at fiskepulpen kunne have været kilde til det forhøjede indhold i svinet.<br />
I 2010 blev der <strong>fund</strong>et dioxiner og dioxinlignende PCB’er over indgrebsværdien i flommefedt fra en<br />
to år gammel tyr fra Sønderjylland. Dyrene på ejendommen var stort set kun blevet fodret med eget<br />
græs og korn. Ved et besøg på ejendommen kunne man ikke finde nogen oplagt kilde til forureningen,<br />
men måske kunne noget wraphø fra 2009 være fremstillet i nærheden <strong>af</strong> en bålplads til <strong>af</strong>brænding <strong>af</strong><br />
gammelt træ. En prøve <strong>af</strong> wraphø, som var indkøbt til bedriften, viste ikke forhøjede indhold, og det<br />
var på tidspunktet for kontrolbesøget (april) ikke muligt at få prøver <strong>af</strong> foder dyrket på bedriften. Det<br />
kunne dermed ikke <strong>af</strong>klares, hvad årsagen til det forhøjede indhold i flommefedtet kunne være.<br />
11
I 2011 blev 2 heste undersøgt og der blev <strong>fund</strong>et høje indhold <strong>af</strong> både dioxin og PCB i begge heste.<br />
Hestenes alder og den generelle baggrundsforurening anses for årsag til det høje indhold. Yderligere<br />
kilder blev ikke undersøgt.<br />
Mykotoksiner:<br />
Der blev i 2005 konstateret overskridelser <strong>af</strong> <strong>af</strong>latoksiner i økologiske fodermajs fra Italien. Majsene<br />
var gået til foder til malkekvæg i Danmark. Aflatosin B1 kan i koen omdannes til M1 og udskilles i<br />
mælken. Det resterende foder blev trukket tilbage fra markedet og Fødevareinstituttet vurderede at<br />
risikoen for menneskers sundhed var ubetydelig, da overskridelsen kun havde stået på i en kortere<br />
periode.<br />
På Cypern har der i 2010 været problemer med <strong>af</strong>latoksin M1 i mælk til trods for, at foderet ikke<br />
overskred grænseværdierne for <strong>af</strong>latoksin B1. Til gengæld ligger <strong>af</strong>latoksinniveauet i foderet, der er<br />
importeret til EU, i de fleste tilfælde ret tæt på grænseværdien.<br />
Årsagen er måske, at forurenede partier udenfor EU blandes op i ikke-forurenede partier.<br />
12