Blad 1/2009

ts.skib.dk

Blad 1/2009

Februar 2009

Årgang 38 nr. 1

ISSN 0905 - 1635

Beddingsvogn i Rudkøbing. Foto: Sven Bülow


REDAKTIONEN: (pr. 15.01.09)

Redaktører: Andrea Gotved, Esrumvej 17a,II., 3000 Helsingør 2275 5135 andrea@ts-skib.dk

Arne Gotved, Havnegade 51 2.th, 1058 K 3373 1710 arne@gotved.dk

Grafiker Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde 4052 9123 / 4913 3928 ts.red@teliamail.dk

Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf-brammer@yousmail.dk

Annoncer Se under sekretariatet næste side

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:

Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome.net

Næstformand Nis-Edwin List-Petersen,

Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk

Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg 3969 1290 / 2148 7159 egonhansen@mail.dk

Best.medlem Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg 6252 2866 chk/ts-skib.dk

Best.medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity.com

Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 2016 1089 gertiversen@comxnet.dk

Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk

1.suppleant Peter Ladefoged, Strandvejen 61A, 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk

2.suppleant Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk

Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk

Revisor.supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143

TS-LOKALFOLK:

Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math.aau.dk

Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 / 6129 4881 t.kirkegaard@mail.dk

Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive 9752 8201 / 2944 5013 nielssohn@c.dk

Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals 9897 7173

Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige 8624 2440 / 2143 2296 bugge@buggetermografi.dk

Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev 7458 4124 / 2143 4214 heboell@baad.dk

Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 / 2169 6455 fribo@stofanet.dk

Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk

Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 61a, 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk

Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk

Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev 5885 5446 / 60921504 kirst.mik.flem@mail.tele.dk

Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk

Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@mail.dk

Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298 veritas5pak@live.dk

Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk

Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 3284 0881 ere@tib.dk

REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:

Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens 6471 5860 / 4043 5860 jensassens@gmail.com

John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk

REPRÆSENTANTER I EMH

Poul-Erik Clausen (se formanden)

REPRÆSENTANT I TRÆSKIBENES FOND:

Nis-Edwin List-Petersen (se bestyrelsen)

FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060

KONSULENTER:

Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)

Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184

2


TS-sekretariatet

v/Lisbeth Møller Andersen,

Skattergade 30, 5700 Svendborg.

Telefon: 7023 4049. e-mail: sek@ts-skib.dk

Ekspedition af alle annoncer - d.v.s. medlemsannoncer

(vises i bladet kun som en henvisning til hjemme-siden)

og betalingsannoncer.

TS-hjemmeside:

www.ts-skib.dk

Webmaster: Andrea Gotved (se redaktionen s. 2)

Medlemskontingent for 2009: 350 kr.

Ungdomskontingent u. 25 år: 150 kr.

Alle interesserede kan blive medlem.

Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden.

Foruden medlemskontingentet betales kontingent

for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:

Joller og åbne både under 2 BRT: 0 kr.

Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT: 300 kr.

Fartøjer mellem14 og 19,9 BRT: 600 kr.

Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT: 900 kr.

Fartøjer over 50 BRT: 1200 kr.

For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt

fartøjsk-ontingent og samtidig visning -på fartøjet -

af årsmærkat og jomfrustander.

Deadline blad 2: 23. april 2009

3

Gamle heste

trukket af stalden

Af Sven Bûlow, red. emeritus og grafiker

Når det blæser dannes der bølger – det ved vi – op og ned går

det, og som på havet således osse i foreninger, sammenslutninger

og alle mulige andre grupperinger. Det ruller og duver

overalt – hvor der er mennesker er intet statisk. Undertiden

skal der næsten ingenting til for at skabe bevægelse; et særligt

ord, et kast med hovedet, en dør der lukkes lidt for hurtigt eller

forkerte tal. Der er tit en forklaring, andre gange må man tænke

sit, trække på skuldrene og finde nye ståsteder.

Vel hjemme efter et par uger i Nice i pragtvejr og 20 grader,

hvor mange andre steder gik under i frost og sne, ringer

formanden og spørger, om det kunne tænkes, at man kunne

indgå i en nødredaktion fordi at... Det var ikke helt uventet,

for selv fra sidelinien opfattes små reaktioner – eller mangel på

samme. Selvfølgelig et ja. Andrea Gotved med fatter og Ulf

Brammer var med og når cirkusheste lugter savsmuld, er de

hurtigt af stalden og galopperer derudaf.

Det hastede pga formaliteter som f.eks. indkaldelsen til

generalforsamlingen og det er i skyndingen naturligvis gået

lidt ud over stofmængden, så det er muligt, at vi ikke når at

fylde målet på 36 sider, men tak til alle bidragydere, fotografer

som forfattere.

I skrivende stund er det ikke helt klart hvorlænge vi skal være i

manégen og hvad stallsprechtmeisteren har i ærmet, men vi

hygger os gevaldigt og behøver ikke meget pisk for at

præstere. Om vi så sælger billetter er en anden sag. Vi vil under

alle omstændigheder forsøge at gøre stoffet så læseværdigt, at

den næste læserundersøgelse vil vise, at bladet faktisk bliver

læst og gerne, at læserne – TS medlemmerne –

osse i lidt højere grad kan huske,

hvad det var, de læste.


Formanden har ordet

Af Poul-Ertik Clausen, formand.

Optakten til kolofonmødet var ikke umiddelbart de bedste.

Der var røre i andedammen rundt omkring.

Vor redaktør af TS-bladet, Per Hjort, havde meddelt

bestyrelsen, at årbogen 2008 ville være det sidste

redaktionelle han udførte.

Fra vor egen bestyrelse i TS-fonden lød der knurren, her hvor

de havde lavet benarbejdet og søgt Den Danske Maritime

Fond om støtte til deres første projekt jagten EMANUEL følte

de, at de blev overhalet indenom af SBF der ansøgte senere,

og høstede 3 x 1. mill. Kr. de næste 3 år

I stedet for at vi i bestyrelsen skulle bruge energier på at løse

disse problemer, satte vi dem på dagsordenen på

kolofonmødet, som en del af vor handlingsprogram

mod 2015-2018.

Jeg skal love for der blev arbejdet og handlet på

kolofonmødet.

Vort TS-blad som vi havde lavet en læserundersøgelse på, fik

vi også på kolofonmødet bekræftelse på, er meget vigtigt for

medlemmerne og bladet er uundværligt ombord på vore skibe.

Det anvendes ofte som opslagsbog i en diskussion. Blad og

hjemmeside er vort ansigt udadtil.

Vi fik nedsat en nødredaktion med Andrea Gotved i spidsen

så blad 1 og 2 er reddet, og lad os så skue ud mod de næste

15

numre og så tænke stille og roligt med lukkede øjne; gad vide

om Andrea ikke fortsætter?

Med et par gode indlæg dels fra Jens Poulsen, TS-fonden og

dels fra Ole Vistrup, fra SBF, omkring fremtidig arbejde for

fondene, blev der skabt grobund for en livlig diskussion.

Konklusionen til de 2 formænd var; at de 2 fonde må og skal

samarbejde omkring arbejdet i og omkring vore skibe.

TS fonden beskæftiger sig med havnemiljøer og puslepladser,

og SBF fortsætter sit arbejde med at skaffe midler til skibene.

Et af hovedtemaerne i debatten omkring vort

handlingsprogram mod 2018 var lokalfolkenes arbejde

fremover.

Fra lokalfolkene lød der stort set enstemmigt; Medlemspleje,

frirum til egne aktiviteter og den lokale kystkultur er meget

vigtigt.

Det er de konkrete skibe og beddinger, der kan være

kontakten til de lokale politikere, og politikerne skal vi have

mere kontakt til. Sidst på året har vi kommunevalg, og det er

op til kommunevalget at politikerne er til at få i tale.

Vores vision, strategi og handlingsplan arbejder vi videre

med, og den kommer i trykken og på hjemmesiden senere.

God vind til alle, i de år, der er foran os.


Nyt fra EMH

Hæder til Arne Gotved og Jørgen Josephsen

Den 10. november 2008 afholdt EMH i Warnemünde i

samarbejde med Baltic Sail Committee Rostock konferencen

Maritime Traditions in European Waters – What’s on?

Det var sidste gang, at Arne Gotved og Jørgen Josephsen

optrådte i EMH-sammenhæng som repræsentanter for

Træskibs Sammenslutningen, og EMH benyttede lejligheden

til at hædre dem for det store arbejde, de begge har lagt i

organisationen.

Ved en ceremoni i starten af konferencen blev de to herrer

udnævnt til æresmedlemmer af EMH, og en billedbog – trykt i

bare fire eksemplarer – med fotos fra arbejdet over årene blev

overrakt dem.

Arne Gotved har deltaget i EMH-arbejdet siden den første

kongres i 1992, og han er ikke mindst kendt for sit arbejde med

udarbejdelsen af Barcelona Charteret i EMH Cultural Council,

som han i en årrække var formand for. Barcelona Charteret er

Foto: Thedo Fruithof. NL

5

en vejledning i god restaureringsskik, der siden har vundet

stor anerkendelse på internationalt plan.

Jørgen Josephsen har i en årrække været TS’s nationale

repræsentant i EMH, og han var en af initiativtagerne til

udarbejdelsen af Memorandum of Understanding for

Traditional Ships (MoU-TS); den internationale aftale, som 9

europæiske landes søfartsadministrationer har underskrevet,

og som tillader bevaringsværdige skibes internationale anløb

mellem underskriverlandene.

Foruden Arne Gotved og Jørgen Josephsen blev også

Michael vom Baur og Jan Fock udnævnt til æresmedlemmer.

Michael vom Baur var ligesom Arne med fra starten, og han

var i flere år EMH’s tredje præsident. Jan Fock var

“ingeniøren” bag MoU-TS og har om nogen i EMH været den,

der kæmpede for at få aftalen til at leve og udvikle sig. Michael

vom Baur og Jan Fock modtog naturligvis de to andre

eksemplarer af billedbogen.


Indkaldelse til Generalforsamling

Pinsesøndag d. 31. maj 2009 kl: 1000 i Stubbekøbing

Dagsorden iflg. vedtægterne

1. Valg af dirigent

2. Beretning

3. Regnskab

4. Indkomne forlsag

5. Fastsættelse af kontingent

6. Valg til bestyrelsen i henh.t. § 7

7. Eventuelt

På valg er:

Kasserer. Egon Hansen

3 bestyrelsesmedlemmer. Nis-Edwin List-Petersen,

Jørn Hansen og Charsten Karger

2 bestyrelsessuppleanter. Alexander Feirup og

Peter Ladefoged

Revisor. Kirsten Hjort

Revisorsuppleant. Svend Erik Haase

Godkendelse af lokalfolk


Brev fra havnen

Guldborgsund Havne, Stubbekøbing Havn, Vestrehavn 3, 4850 Stubbekøbing.

Tlf.: 5444 1092 mo: 5174 0109, stubhavn@guldborgsund.dk att. Henrik Andersen

Fødselsdagsfest og TS-pinsetræf

i Stubbekøbing Havn.

Som vist på vedlagte foto af lille bedding kan vi have 4 til 5

både på land alt efter længde. 4 af fartøjerne kan have en

længde på op til 10 meter og en dybgang på op til 1,5. og en

enkelt med en længde op til 12 meter og dybgang op til 1,80.

Hvis bådene er mindre, kan der stå 6 på beddingen.

Når vi ved, hvilke både, der skal på bedding, tager vi dem op i

rækkefølge efter størrelse. Ring snarest og bestil plads!

Den store bedding kan tage både op til 80/90 tons total.

Køllængde 15 - 17m

Havnen har et mindre værksted ved beddingerne, hvor der er

mulighed for, at boltre sig med træarbejde mv.

Højtryksrenser kan lejes af havnen. Pris pr. gang = kr. 128,00.

TS fartøjer står gratis på bedding.

Der skal dog betales for forbrug på beddingen.

Begge beddinger vil være klar til optagning i uge 21.

Hos Henriette og Mie i Fiskernes Indkøbsforening i

Havnegade, kan man købe/bestille div. materialer til kølhaling,

Har de ikke det ønskede hjemme, kan det skaffes.

Forretningen vil være åben i pinsen. Ring og spørg på telefon

54 44 23 90. eller send en mail: fiskindk@mail.dk

Har du brug for et råd/lidt hjælp stiller vores lokale

skibstømmer, Nikolaj sig gerne til rådighed. Tlf. 40 88 07 37.

Har du brug for transport af båd til Stubbekøbing Havn, eller

kran hjælp under opholdet kan den lokale Kran & Transport

Aps v/ Henrik Jensen kontaktes på tlf. 20 33 28 12.

Havnen bruger i det daglige en del forskellige firmaer til de

både som anløber havnen for reparation og under

beddingsophold. Hvis der skulle være et ønske, så kontakt

Stubbekøbing Havn på tlf. 51 74 01 09.

Vi er næsten leverings dygtige i alt ellers skaffer vi det.

Færgen IDA‘s. venner er ved at lave en stor 50 års

fødselsdagsfest på havnen d. 23. maj 2009. Der bliver spisning

7

med underholdning og dans på kajen. (I det opstillede telt,

hvor IDA nok giver en lille en.) Der er plads i havnen til dem,

som deltager i fødselsdagsfesten.

Stubbekøbing Havn og By glæder sig meget til, at se alle TS

folk og skibe i forbindelse med festlighederne.

Mange hilsner, Personalet på Stubbekøbing Havn.

Henrik Andersen

Havnefoged


Fra GASENs logbog

BRITA LETH

Tekst og Tegning: Arne Gotved

Tegningen - der viser tomastskonnerten BRITA LETH for

anker ved Gluppø på svenskekysten nord for Hamburgsund -

er fra GASENs logbog den 10. juli 1985, hvor vi var en flok TS

fartøjer for nordgående på sommerens regatta.

8

Teksten lyder: ”klokken 1400, ank. Gluppø. En overfyldt

ankervig med stor søgning. Det er koldt og blæsende, og

charmen er til at overse. CENTA og ANNE MARIE går

videre – vi andre bliver. Drageflyvning. Fælles grill og bål

på stranden om aftenen. Ristede pølser og musik.”


Ill herunder skal være grå-blå

Den blå rute

Der er nu forsøgt at samle gode kræfter til at etablere en rute

langs kysten fra Snaptun ved Horsens fjord, og nordpå til

Ebeltoft.

Tanken og ideen går grundlæggende ud på at få etableret en

rute langs strandkanten dels i vandet og dels langs kysten,

som både henvender sig som en vandaktivitet og som en

landaktivitet.

Med Århus som centrum er der inden for en radius på 50 km

et opland på ca. 400.000 personer, der på en eller anden vis har

behov for fysisk udfoldelse.

Snaptun

Ebeltoft

Langs med kysten fra Snaptun og til Ebeltoft, findes der

stadig mange små stejlepladser, anløbsbroer og havne.

I forbindelse med disse pladser kan der etableres

overnatningssteder dels i joller, telt eller små hytter.

Inden for TS passer sådant et tiltag fint med vore gamle

sejlførende fiskejoller, DS har deres OK joller og pirat joller, og

DGI har deres kanoer og havkajakker.

For de af familiemedlemmerne der ikke ønsker at komme

anduvende over vand, skal der kunne køres til.

Langs kysten findes der, de fleste steder stier eller veje for

den motionerende, og der tænkes helt naturligt, at der

opbygges nogle motionsredskaber i forbindelse med

pladserne.

9

.

På denne måde får vi lavet en kystkulturaktivitet langs

strandkanten, hvor vi som mennesker stadig kan færdes frit.

Arbejdet med projektet har vi igangsat sammen med DGI, og

vore 2 lokalfolk i området Poul Erik Bugge, Århus og Torben

Kirkegård, Ebeltoft.

Vi ansøger Friluftsrådet om midler til udvikling og igangsætning

af projektet. Projekter af denne art, er det helt oplagt at vi

går ind i og arbejder for.

Når der foreligger nyt om projektet, skal jeg videreformidle

dette.

Poul-Erik Clausen

TS formand

Kystkultur

- en opfordring

Af Ulf Brammer

Januar 2007 mødtes TS-lokalfolk, -bestyrelse og –redaktion

på Fregatinstitutionen, omkring emnet Kystkultur.

Efter oplæggene kom der mange ting og forslag på bordet.

Mødelokalet ligger helt ud til vandet i Ebeltoft Vig.

På mødet opstod der ikke den sædvanlige diskussionsstorm.

I stedet var vi tilskuere til, at en storm rejse sig udenfor de

store panoramaruder. En storm så voldsom, at alting klaprede

og knagede. Var det et varsel? Måske derfor valgte vi

instinktivt at stå sammen, stille og roligt at inddrage dette nye

aspekt i sammenslutningens formål og fremtid.

Vi så det samme ske sidst i 1960’erne, da FULTON blev

restaureret og hvad deraf fulgte! I Pinsen 1971 var jeg på togt

med et ældre sejlskib, vi var en 12-15 stykker ombord,

deriblandt den ældre og pigeglade sejlskibsskipper fra de syv

have - Heine O. Hansen fra Troense. Han var ikke skipper på

dette togt, men nok en historie værd.

Any how - Vi havde lagt ind i Roskilde, hvor Nationalmuseet


skulle åbne en udstilling om skibsrestaurering - “Under Sejl På

Ny”. Formålet var at vække interesse for bevaring af vor

sejlende kulturarv. Det tør nok antydes, at hensigten blev

opnået! Michael Kiersgaard var primusmotor, Åge Larsen, Ole

Crumlin-Pedersen, Bo Bonfils med flere fik styr på

inspirationerne. Og det gik slag i slag. For eksempel ved

generalforsamlingen i Pinsen i Gilleleje, hvor vi indførte

stemmeret for både skibejere og de personlige medlemmer. I

Rudkøbing, hvor vi valgte Arne Gotved til formand. Han fandt

på at skrive kronikker til dagbladene og havnechefernes

foreningsblad. Det var noget der ændrede den offentlige og

de professionelles holdning til den maritime kulturarv.

Nu har vor formand Poul-Erik Clausen pustet nyt liv i TSkludene.

Vi udvider sammenslutningens formål til også at

omfatte alle de maritime aktiviteter på land. Alt, der har og har

haft noget at gøre med skibsafart – den gang og nu.

Handel, fiskeri, forsyningerne, shipping, transport af våben,

søkortopmåling, fyr og bøjer. Bådebyggere, skibsbyggere,

smede, pileflettere, vodbindere, rebslagere, sejlmagere,

kompasmagere, billedskærere, trætjærebrændere,

linoliepresning - You just name it!

Samfundsmæssigt set ved vi jo, at pengene yngler dér, hvor

der handles. Når der ikke er flere fisk, standser bådbyggeriet,

vodbinderne og så videre. Efter indførelsen af dampmaskiner

og dieselmaskiner, ophørte brugen af sejl og så videre.

Nyheder har første prioritet i medierne. Nye, større og

hurtigere er tidens slogan – ikke altid en løsning. Jeg spørger

altid: “Hvad koster det? “Cost Benefit” er et udtryk for de

samlede udgifter for en udvikling. Heri skal også indregnes

arbejdsløshed, omskoling, forurening, afsavn, svie og smerte.

Der er bestandig dræbte og sårede både ved skibsfart,

brobyggeri, trafik og så videre. De skal begraves og de

heldige behandles på samfundets bekostning. Alle de faktorer

hører med til ’Cost Benefit’ beregninger.

Hvad gør vi? Her i landet har vi for eksempel gjort meget i

form af foreninger og museer. Der er de flittige efterlønnere,

pensionister, handicappede, foredragsholderne og dem med

10

en hobby. Ved museerne er der alle de frivillige, som passer på

vor kulturarv, hjælper med udstillingerne, fortæller om dem.

Selv var jeg ude på skoler og fortælle fynske 7. klasser om

Den anden Verdenskrig 1939 – 1945. Men vi må videre!

Havnebyerne må til at indarbejde alle former for aktiviteter på

havnearealerne. Især fritid, små virksomheder, kiosker,

’Puslepladser.’ Ikke kun boliger! Her er vi vist for sent ude?

Ud fra hovedtesen, at der på vore havne skal integreres

mange nye aktiviteter, samtidig med at der skaffes nye former

for arbejdspladser, foreslår jeg at vi i TS prøver at komme i

gang lokalt med:

• At bevare vore beddinger!

• At trække interesserede fra de landbaserede, maritime

virksomheder ind i vor planlægning / samarbejde.

• At etablere levende forbindelser mellem museerne og vore

fartøjer, forstået som gode, personlige kontakter

• At man på vore charterfartøjer håndplukker personer efter

togterne til samarbejdet i land (forudsat de er interesseret).

• At man gør ligesom i Limfjorden og Lillebælt Værftet i

Middelfart – skaber mange lokale forbindelser.

• At mange andre finder på nye måder at få aktiviteter i gang

på havnen.

• At I inviterer nøglepersoner på en sejltur.

• At de fynske havnebyer forbindes mere permanent med

Fyn Rundt, et den sejlads bliver ’lokomotiv’ for vinterens

aktiviteter med forberedelser til næste år, mindre

istandsættelser på de lokale fartøjer,

eller emner indenfor historisk kystkultur.

Vi bør vel også trække oplysninger fra vore broderlande

Norge og Sverige. Her tænker jeg både de praktiske og

formelle målsætninger, hvordan de arrangerer sig med at

bevare kyskulturen lokalt? Sender vi folk af sted? Arrangerer

vi ekspeditioner? Beder vi om rapporter? Hviken litteratur

foreligger? Har de - i vore kulturbevarings afdelinger - nogle

interessante meninger, noget vi kan bruge? O.s.v.


Søsætning

Af Jørn “Jønne” Hansen

To måder at gå i vandet efter beddingsophold

HELENE af Strynø har afsluttet nogle dages ophold på

bedding I Bagenkop.

Der er udført reparation af rorløkker og hele bunden er blevet

eftergået i kalfatringen, et par store nådder er blevet forsynet

med blyplader og alt er bundsmurt og fribordet malet.

Sammen med Sven Erik havde jeg fået opgaven med at

søsætte og sejle hjem til Strynø, en tur på ca 3 timer for motor.

Erfaring siger mig, at man kører beddingsvognen ud, indtil

kølevandindtaget er under vand og motoren kan startes.

Mens skibet stadig står på vognen kontrolleres, at der ikke

strømmer vand ind gennem evt. glemte spigre og bolte eller

andre fejl, og skibet lægges ved kaj et par dage med godt

lænsegrej, og en mand bliver om bord, indtil det er sikret, at

skibet er tæt. Herefter kan hjemsejladsen foregå.

Vi gennemførte en anden procedure:

Med to mand om bord kører beddingsvognen ud – men

spilmanden standser ikke før skibet flyder.

Maskinen springer ikke i gang ved første forsøg, og vi ligger

frit i havnen uden motor eller liner i land. Heldigvis blæser

11

vinden fra den gunstige retning, og det lykkedes, efter

kollision mellem bovsprydet og en lygtepæl, at få en fortrosse

i land.

Vi får motoren i gang, og efter at have ryddet op på beddingen

og batterierne ladet grundigt op, gik det ud af havnen.

Det var december måned, koldt med en frisk vind fra sydvest

som havde stået nogle dage. Efter nogle få minutters sejlads

udenfor havnen viste naturen sig fra den uvenlige side.

Der stod en kraftig sø, som ramte os ret ind på bagbords side,

og kursændringer ville ikke hjælpe noget ; der ville ikke

komme læ før vi nåede godt op i renden ved Marstal,

efter ca. 2 timer.

Efter en halv times sejlads fald bomstolen sammen. Storskødet

var ikke monteret og bommen begyndte at slå kraftigt, men en

strop til luv løste problemet. Jeg gik ned for at se om vi tog

vand, men blev hurtigt kaldt på dæk fordi klyveren havde

slået sig løs og truede med at stå til søs. På grund af søen var

det umuligt at gå på bovsprydet, så klyveren blev trukket

godt til i skødet, og sad rimeligt godt fast. Om læ var der ikke

gjort søklar, så værktøjskasser, beggryde og den sidste rest

proviant susede hen over dørken.

Den værste tanke der ramte mig undervejs var, at der ikke

fandtes en plan B hvis motoren skulle sætte ud. Nødplanen

var at drive op på kysten ved Ristinge og spadsere i land. En

løsning for besætningen, men absolut ikke for skibet.

Det gik godt, og vi kom trætte men fattede til Strynø – men på

en dårlig dag ??


Bob bob bob...små slag - de store koster penge

Kommentar til Arne Gotveds artikel i årbog 2008 om GRØNNE ERNA i almindelighed

og om Skibsbevaringsfonden i særdeleshed

Tekst: Ole Vistrup, formand for Skibsbevaringsfonden.

“Små slag … de store koster penge”, sagde min farmor ofte til

mig den gang i 60erne, da jeg var lille … vel omkring 5-6 år …

når jeg førte mig frem med store meninger, som kun en frygtløs

ungersvend med en umættelig appetit på … men ingen

erfaring med … livet kan gøre det. Hun mente vel nok, at man

ikke skal løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden. Og

det kunne hun vel nok have ret i, men det var nu svært at

efterleve.

Det skal man heller ikke i dag … løfte fanen for højt, altså …

men det er netop, hvad jeg synes, at Arne Gotved gør i sin

artikel om GRØNNE ERNA og Skibsbevaringsfonden i TS’s

årbog 2008.

Først læser jeg, at Skibsbevaringsfondens uddelinger er en

“urimelig finansieringsform”, fordi lånepantet bliver stående i

skibet med sin fulde værdi, også efter at de arbejder, som

uddelingen vedrørte, er forfaldet. Det gør det, men hvorfor er

det sådan? Fordi Skibsbevaringsfonden af staten – med

offentlige midler – har fået til opgave at sikre flydende dansk

kulturarv for en dansk eftertid. Og pantet i skibet er den

eneste mekanisme, der kan være med til at forhindre, at et

fartøj, der er blevet restaureret med støtte af offentlige midler,

ikke sælges til udlandet, hvor man må se i øjnene, at de

pengestærke købere er flest. Egentlig synes jeg, at det er god

logik, at salg til udlandet skal søges forhindret.

Når så Skibsbevaringsfonden er villig til over en årrække at

rykke pantet fra første til sidste prioritet i takt med forfaldet og

dermed give plads for låneoptagning til anden side; når lånet

er rente- og afdragsfrit, og når fonden i øvrigt også accepterer,

at pantet kan blive stående i skibet og flytte med til en ny ejer,

tænker jeg, at følelsen af at være “forpagter” først og

fremmest må være af psykologisk karakter, mens det reelle

problem kan være svært for mig at få øje på. Jeg synes da ikke,

12

at låneformen er ideel, slet ikke, men ligefrem “urimelig”?

Så når GRØNNE ERNA stadig sejler videre med sang og musik

i kølvandet, kan det jo være fordi ejerne har overvundet den

psykologiske barriere og faktisk er stolte af at være forpagtere

af et stykke enestående dansk maritim kulturhistorie.

Jamen ligesom med huse, kan man vel få tinglyst en klausul i

skødet, og så ville pantet ikke være nødvendigt, kunne man

indvende. En sådan klausul skulle i så fald fastsætte, at skibet

ikke må sælges til en udenlandsk køber. Ja det kunne man,

men værdien af dette er ringe. Det er en fremgangsmåde, som

man har brugt i Norge, men den har ikke virket. Klausul eller ej

har man dér i flere tilfælde oplevet, at pludselig var skibet væk,

og uanset hvad man har fået tinglyst i skødet, kom det ikke

tilbage. Så den fremgangsmåde tror jeg ikke på.

Jeg læser så, at Arne ikke mener, at det gør sagen bedre, at

Skibsbevaringsfonden giver lån til museumsfartøjer og til en

kommunalt ejet og drevet færge. Projekter der efter Arnes

udsagn har mulighed for at skaffe hjælp fra anden side. Det

har jeg jo hørt før, og jeg kan ikke sige mig fri for at tænke, at

hvis man bare fremfører en påstand ofte nok, kan den til sidst

blive til en indforstået “sandhed”. Men det mener jeg ikke, at

den er.

Hvad angår museumsskibene ser jeg ikke nogen som helst

tegn på, at museerne har større mulighed for at skaffe hjælp

fra anden side, end en hvilken som helst anden ejer af et

bevaringsværdigt fartøj har; uanset ejerskabsformen, og jeg

kunne med lige så stor berettigelse fremføre påstanden, at

enhver privat ejer har muligheden for at søge hjælp fra anden

side. Hvor mange gange skulle jeg i givet fald fremføre den

påstand, førend den bliver til en “sandhed”?

Den kommunale færge IDA, der sejler mellem Stubbekøbing


og Bogø, har Skibsbevaringsfonden

ganske rigtigt støttet, og det er der rigtig

gode grunde til, mener jeg.

Ganske mange af de små ø- og

genvejsfærger har overlevet

ophugning, men det er som

hovedregel sket ved konvertering til

husbåde, hvor de er blevet ombygget

i en sådan grad, at man dårligt kan

genkende dem som småfærger mere.

På den baggrund har det givet stor

mening for Skibsbevaringsfonden at

bidrage til bevarelsen af en

småfærge, der stadig drives som

færge og dermed giver den brede

offentlighed mulighed for at opleve

dén del af dansk søfartshistorie.

Og vi har ikke gjort det ukritisk. I

lånebetingelserne har vi fastsat,

at færgeselskabet skal

indskrive i sine vedtægter, at

skibet drives som et

restaureringsprojekt og i

øvrigt drives med

henblik på

historieformidling. Desuden kan den ikke tages ud af drift i de

første 10 år, uden at lånet forfalder til betaling.

Jamen… der er da i dusinvis af traditionelle småfærger, der

stadigvæk sejler på deres oprindelige ruter, kunne man

indvende. Ja, det skulle man tro, men faktisk er mange af dem

allerede erstattet af nybygninger, og flere nybygninger er på

vej. I sommeren 2008 var Skibsbevaringsfondens konsulent

på tur omkring Limfjorden for at dokumentere traditionelle

småfærger. Han fandt 12 af slagsen, hvoraf de 6 var af træ (4

store færger som IDA og 2 små). Men i forbindelse med

kommunernes budgetlægning for 2009 viser det sig nu,

at 3 af de store træfærger planlægges udskiftet med

nybygninger. Så i løbet af et års tid eller to risikerer vi, at der

kun er to større traditionelle færger i drift tilbage … én på

Limfjorden og så IDA.

Endelig vil jeg i den forbindelse nævne, at når man ser på,

hvor mange af Skibsbevaringsfondens midler, der er gået til

museumsskibe, drejer det sig om 3,86% af de efterhånden 40

mio. kr., som fonden i alt har uddelt over årene. For samtlige

offentligt ejede skibe er det samme tal 5,45%.

Dermed står realiteterne i sagen efter min mening slet ikke mål

med den forargelse, som de har afstedkommet, og en mere

frugtbar vej frem vil efter min mening være, hvis ejerne/TS

arbejder sammen med Skibsbevaringsfonden om at få tilført

flere midler til skibsbevaringen frem for at slås indbyrdes om

de begrænsede midler, der allerede er til stede. Og det er da …

efter at jeg deltog på TS’s kolofonmøde i januar 2009 … også

min oplevelse, at ejerne/TS er sat op til dette.

Lad mig også lige nævne … selvom det ikke er et forhold

fremført af Arne, men jeg har hørt det flere andre steder: De

efterhånden ganske mange millioner kroner, der er givet til

restaureringen af skonnerten BONAVISTA, er ikke bevilget af

Skibsbevaringsfonden. Men på det tidspunkt, hvor 1,5 mio. kr.

pr. år i en årrække blev bevilget til BONAVISTA, blev

Skibsbevaringsfondens bevilling tilsvarende beskåret med 1,5

mio. kr. pr. år. Samtlige danske kulturinstitutioner blev ved den

lejlighed skåret med ligeså mange procent som

Skibsbevaringsfonden. Der kan ikke dokumenteres en direkte

sammenhæng mellem midlerne til BONAVISTA og til

Skibsbevaringsfonden, og derfor kan man desværre heller ikke

13


automatisk regne med, at fondens midler atter hæves med 1,5

mio. kr., når BONAVISTA en dag er færdigrestaureret. Men jeg

tror da selv, at sammenhængen findes. Det var bare ikke

Skibsbevaringsfondens ønske, at det skulle være sådan.

Endelig skal jeg kommentere på udsigten fra Arne’s skibsdæk,

der tilsiger, at midlerne fra Skibsbevaringsfonden oprindeligt

var beregnet som selvhjælp til private, der ikke har mulighed

for anden hjælp.

Jeg var selv ny i miljøet i 1986, da Skibsbevaringsfonden blev

stiftet af Træskibs Sammenslutningen, Nationalmuseet og

Handels- og Søfartsmuseet, men jeg er ikke i tvivl om, at

Træskibs Sammenslutningens motivation for at deltage i

stiftelsen var at skaffe midler til sine medlemmers fartøjer. Men

det var altså ikke, hvad man udtrykte i fundatsen. Dér står

derimod, at man “skal bidrage til bevaring og restaurering af

kulturhistorisk værdifulde danske fartøjer”, uden at ejerskabet

til disse behandles.

Og jeg føler mig overbevist om, at da staten i 1989 endelig

bevilgede de første meget beskedne beløb til fartøjsbevaring

(400.000 kr. om året i en 3-årig prøveperiode) var det med

henblik på at bevare den flydende kulturarv i bredeste

forstand … ikke den delmængde af denne kulturarv, som

udgøres af historiske privatejede fartøjer.

Igen: Ingen tvivl om at behovet for støtte til private ejere er

størst … ikke mindst fordi de private ejere er de fleste, men så

længe midlerne er (for) begrænsede, må det overordnede mål,

som energien skal bruges på, være at skaffe flere midler totalt

… ikke at slås indbyrdes om de eksisterende midler.

Derfor er et aktivt samarbejde mellem TS og

Skibsbevaringsfonden, baseret på en overordnet

kulturhistorisk betragtning af fartøjerne, om at skaffe flere

midler til området nødvendigt. Den norske succes (mellem 29

og 45 mio. kr. pr år … varierende fra år til år) skyldes bl.a. det

brede aktive samarbejde mellem ejere, forvaltning og andre

interessenter.

Og dermed tilbage til overskriften.

Små slag mod Skibsbevaringsfonden, tak.

På den lange bane koster de store slag

os alle sammen penge.

14

Replik

fra Arne Gotved til Ole Vistrup

Kære Ole.

Da jeg i sin tid som formand for TS underskrev

Skibsbevaringsfondens stiftelsespapirer, lå det på ingen

måde i kortene, at de forventede statslige fondsmidler kunne

ses som et supplement til museernes bevillinger. Min

opfattelse var dengang, at de skibe som hørte til museernes

samlinger allerede var fredede og sikret en tryg alderdom

gennem museernes driftsbudgetter. Man kan jo tage grundigt

fejl, men sådan burde det rettelig være.

I TS var der stor glæde over at nødopkaldene endelig var

blevet opfanget i Kulturministeriet, så det offentlige –

gennem oprettelsen af Fonden - omsider ville tage medansvar

for det private fartøjsbevaringsarbejde. Og i modsætning til

din antagelse, er det min opfattelse, at politikkerne primært

tænkte på skonnerter og pæreskuder da Fonden blev sat i

søen, selv om flertallet i fondsbestyrelsen hurtigt korrigerede

kursen.

Det var fra starten bestemt at hjælpen skulle gives som lån til

gengæld for en frivillig fredning af fartøjet, og det var

hensigten at lånet over en årrække skulle nedskrives til 0

(jævnfør ’Fartøjsbevaring i Danmark’ side 74 (”den gule

rapport” -1989)). Nedskrivningen er desværre endnu ikke

blevet en mulighed – og det er selvfølgelig derfor jeg finder

finansieringsformen urimelig.

Men det er godt med en debat. Og jeg håber stadig der kan

findes en løsning så lånene kan nedskrives årligt – for

eksempel svarende til skibets forfald pr. år - uden at det får

skattemæssige konsekvenser for ejeren. Derved ville der


gælde samme vilkår som fredede bygninger på land, hvor

restaurerings- og vedligeholdelsesudgifter til er

skattefradragsberettigede.

Da den nuværende ejer af skonnerten MIRA frikøbte

Skibsbevaringsfondens lån blev der – som den frivillige

fredning - tinglyst et forbud mod udflagning i bilbrevet. Det

er smukt, og må vel opfylde fredningsformålet lige så godt

som en gæld. Selv om der er nogle nordmænd der snyder, og

verdenshavene står åbne - mener jeg det er bedre med tillid

end mistro. I det hele taget drejer det sig om at holde gejsten

oppe hos ildsjælene, og eventuelle problemer ”af

psykologisk karakter ” skal ikke undervurderes.

Vi kan kun være enige i at Fonden får alt få midler fra det

offentlige, og jeg har om nogen - såvel i medierne som

ministerkontorerne – gennem årene argumenteret for langt

større beløb. Indtil det sker, vil der nok til stadighed være

delte meninger om hvilke fartøjer der er mest berettigede til

den hjælp langt flere skulle have del i, hvad enten det er

private fartøjer eller offentlige færger. Det er en svær

balancegang.

Jeg sluttede mit indlæg med en opfordring til at bakke op det

nye Træskibenes Fond, der - som jeg har forstået det - var

tænkt som et supplement til Skibsbevaringsfonden, hvor en

synergieffekt kunne skaffe flere midler til området. Det ser

ikke helt sådan ud idag, og det er åbenbart heller ikke den

form for aktivt samarbejde du slutter med at opfordre til.

Egentlig skulle mine tegningr af GRØNNE ERNA være en

glad formidling af et skib, der lykkeligt er blevet reddet af

Fonden, men det blev så også til nogle slag i bolledejen –

små slag vil jeg kalde dem.

Jeg mener ikke at jeg har løftet fanen for højt, og jeg har i

hvert fald ikke sat den på halv. Alene det at debatten er åben

giver grund til at kippe med flaget.

15

Ib Egholm

in memoriam m.m.

På egne, Holbæk Træskibs Laug og TSs vegne, deltog

undertegnede ved bisættelsen af Ib Egholm. Det var en flot

afsked med vennerne, familien, skibe og Holbæk som efter

bisættelsen blev markeret på molen.

Lørdag d.8/11-08 sejlede BODIL, i flot efterårsvejr, Ibs familie

og nærmeste venner ud på positionen, N 55´ 44 861´

E 011´ 46 529´ ved Bognæs, hvor de spredte Ibs aske.

Holbæk Træskibs Laug takker for de henvendelser der har

været omkring SORGENFRI og ELLEN MARGRETE.

SORGENFRI blev efter gennemgang af skrog bugseret til

Dragør, hvor Dragør bådebyggeri fremover vil restaurere

hende. En smuk og værdig løsning som vi i Holbæk er meget

glade for. Speciel tak til Knud og hans kumpaner der bistod

ved den store bedding i Holbæk og første del af bugseringen

til Hundested.

ELLEN MARGRETE var desværre så medtaget at den ikke

stod til at redde, derfor en stor en tak til Svend fra

jernhandlen på Holbæk havn for ophugningen.

Træskuret på havnemolen overgår til Holbæk Træskibs Laug

og skal fremover drives som værksted og mødelokale,

sammen med de øvrige foreninger i Vesthavnen.

Den smukke Lynæs jolle, RITA er kommet i Kirsten

Heinrichsons eje og vil fremover være at nyde i Holbæk havn

om sommeren hvor den vil gnubbe sig op af BODIL.

D. 6. september 2008.

Flemming Olsen

Formand for

Holbæk Træskibs Laug

og lokalmand

”Vestsjælland” for TS.

Ib kommer i jorden

(læs; vandet)


Registrering af

bevaringsværdige

marinemotorer

Af Peter Ladefoged, lokalmand Sydfyn.

På opfordring fra Niels Julsrud i Assens / Fyn iværksættes nu

en registrering af gamle bevaringsværdige marinemotorer.

Denne registrering er af stor vigtighed, da disse gamle

”travere” er godt på vej væk for altid, dels kræver det stor

ihærdighed at holde sådan en motor kørende, og sidst men

ikke mindst, er det meget dyrt. Derfor vælger mange at

udskifte dem med nyere motorer, hvortil der findes flere og

billigere reservedele.

Der er mange årsager til at disse gamle og stabile smukke

tekniske vidundere, bliver og er blevet skrottet, men de

motorer som er tilbage, skal bevares for enhver pris, og det

drejer sig både om dem som kører og er i drift, samt dem som

blot står og er på vej på skrotpladsen!!!...

Stumper, reservedele og manualer alt som har

relation til disse gamle motorer skal registreres,

om muligt indsamles på et arkiv.

Hele denne organisering er ikke

organiseret endnu, derfor beder jeg

dem som har interesse i dette

arbejde kontakte mig, for

derigennem at kunne

mødes og

udarbejde en

grundig plan

for denne

registrering

i fremtiden.

16

Nyt fra Århus

Træskibshavnen og fremtiden

Århus Kommune overtog i juli 2007 Fiskeri-, Træskibs-, og

Lystbådehavnen i Århus. Det var en følge af at Kommunen

har overtaget de såkaldte ”Bynære Havnearealer”, der

strækker sig fra Badeanstalten i nord til Marselis

Lystbådehavn i syd. Det omfatter derfor alle de gamle

havnearealer, hvor bl.a Åhavnen har været ramme om mange

træskibsstævner. Udformningen af disse arealer startede med

en arkitektkonkurrence og siden 2001 har der været holdt

møder om sagerne.

Træskibsforeningen i Aarhus (TSA) har været med hele

vejen, og har i dag en god dialog med forvaltningen, hvis

afdeling ”Sport & Fritid” nu varetager administrationen af

området med lystfartøjer. Byrådet har netop vedtaget

”Principper for den Fremtidige Drift”, og på nær spørgsmålet

om gæstepladser og gæsteleje, er der i principperne åbnet

mulighed for at TSA skulle kunne forhandle sig frem til en

god aftale. TSA har som den eneste forening i havneområdet

en uopsigelig kontrakt til 2012, mens de øvrige har i december

fået opsagt deres råderet med et års varsel.

Byrådet har vedtaget ”Principperne” med en bemærkning om

at Byrådet opfordrer forvaltningen til at, der forhandles

videre om betalingen af havneleje.

Det blev på byrådsmødet fremhævet, at det er væsentligt at

sikre, at Århus Havn og Træskibshavnen kan forblive i TShavneordningen.

I fortsættelse af det gode samarbejde Træskibsforeningen

altid har haft med Århus Havn forventes det, at der kan

opnås en god aftale med Århus Kommune, måske allerede

inden udløbet af den nuværende kontrakt.

Træskibsbroen.

Da Træskibsbroen, der blev taget i brug i 1995, allerede er

kraftigt angrebet af pæleorm, er arbejdet med en renovering

netop gået i gang. Renoveringen består i at udskifte samtlige

pæle med jernbaneskinner. Det gælder også

fortøjningspælene, der får et sort plastikrør udenpå. Dem er

der nogen af i forvejen og de ser fine ud i miljøet, selv om det

er plastik..


Aarhus Beddingslaug

Som det kan ses på hjemmesiden www.tsa.dk er der stiftet en

foreningen til drift, vedligeholdelse og bevaring af

Beddingen i Århus. Planerne for området kommer til

behandling i Århus Byråd i marts måned.Der er nu over 50

medlemmer i Beddingslauget, som ikke har noget kontingent,

men som skal overbevise alle om, at der er et fremtidigt behov

for en bedding i Århus.

Det er tanken, at medlemmer mod en ydelse i form af frivillig

arbejdskraft til driften, kan få sit fartøj på bedding til en

særpris alt efter, hvor meget arbejde der er ydet.

Det forventes at danne en fond til det økonomiske grundlag

for at overtage forpagtningen, når den nuværende forpagter

ønsker det. Beddingen er ejet af Århus Kommune.

Enhver kan uden nogen forpligtelser melde sig til lauget på

hjemmesiden, hvor der er et logo for Beddingen.

17

Kravellbygging i Norge

Ny bog bliver anmeldt i næste nr. af TSbladet

Etter 1850 utviklet Norge seg raskt til en av verdens ledende

sjøfartsnasjoner. De kravellbygde seilskip var sentralt i denne

utviklingen. Etter hvert ble det vanlig å bygge fiskefartøy på

samme måten langs hele kysten. Likevel er kjennskapen til

denne teknologien liten i dag.

Boka tar mål av seg å gi svar på viktige spørsmål knyttet til

kravellteknologien i norsk småskipsbygging, hovedsakelig

når det gjelder de tekniske aspekter, men det blir også tatt

utgangspunkt i de historiske forutsetningene.

Å kartlegge variasjoner i norsk kravellteknikk har vært et

viktig mål i seg selv med dette prosjektet. En vanlig

oppfatning har vært at ”kravell er kravell”. Men på tross av at

de aller fleste kravellbygde fartøy har vært underlagt de

samme regler for bygging, og på tross av at noen få tekniske

konsulenter i Fiskeridirektoratet har hatt innflytelse på

fiskefartøyenes bygging, finnes det en overraskende

variasjon i norsk kravellteknikk. Det har ikke eksistert

standardiserte tegninger. Tvert i mot ser det ut til at

fartøybyggere i ulike regioner har satt sin ære i å bygge ”på

sin måte”.

Kildematerialet i boka er i første rekke levende informanter og

levende arbeidsprosesser. Men også arkivmateriale av ymse

slag, fotografier og andre typer billedmateriale, lærebøker og

andre publiserte bøker og forskningsmateriale. Videre har

gjenstander i form av fartøy, deler fra fartøy, vrakdeler,

halvmodeller, verktøy osv. vært en viktig kildekategori.

Arbeidet har vært utført av Torstein Arisholm,

Tom Rasmussen, Morten Hesthammer og Åsmund

Kristiansen. De er fagfolk som i mange år har arbeidet med

historisk og teknisk dokumentasjon av kravellbygde fartøyer.

Prosjektet har hatt et fagråd bestående av Fredrik Denneche,

Gustav Rossnes, begge fra Riksantikvaren, og Jon Godal fra

Norsk Handverksutvikling.

Bokutgivelsen er et samarbeid mellom Norsk sjøfartsmuseum

og Hardanger fartøyvernsenter.


Generationsskifte i træskibsflåden

Af Alexander Feirup, AASE af Lemvig

Vi der holder af at se de flotte danske træskibe, som en del af

den Danske sejlende kulturarv, står over for en stor

udfordring de næste år. Ligesom vores skibe, er mange af

skipperne ved at komme i den ” bevaringsværdige alder”, og

den generation der skal tage over er i undertal.

Jeg valgte så som ung mand på 22 at forelske mig i et af de

gamle træskibe, og købte AASE i november 2005. Det var

kærlighed ved første blik, og kærlighed gør jo som sagt blind.

Jeg havde siden første gang jeg satte foden på et skibsdæk,

drømt om mit eget skib og endelig fik jeg muligheden for at

købe AASE.

Jeg kan sagtens lave en kæmpe liste over de problemer, der

har været ved at overtage AASE, og mange af dem har også

været beskrevet her i bladet og været til diskution på

generalforsamlingen, men jeg havde nok forestillet mig en

anderledes opbakning fra gamle træskibsejere.

Under mange hyggelige stunder under dæk, er diskusionen

gået højt. Jeg er gentagne gange blevet kaldt naiv, for ung,

eller idealist alt efter hvad dæk jeg har været under. Det der til

stadighed undrer mig er, hvordan folk der i en livsalder har

ofret mange timer og kroner, vil advare den yngre generation

om at tage over de gamle skibe. Hvis der ikke var private

aftagere til skibene, ville de jo alle ende som museumsskibe,

og det er ikke alle, der er lige velegnet til dette formål.

Det jeg savner er opbakning fra dem i foreningen, der har

haft skib i mange år. I stedet for at skræmme de unge væk

med deres formanende ord, ville det være dejligt hvis de i

stedet tog en konstruktiv samtale med de unge, og derved

prøve at beskrive de problemstillinger, der er ved at anskaffe

sig et gammelt træskib.

De glemmer, at de for 30 år siden stod i den samme situation.

Den forskel der er tilstede, er at dengang var der ikke nogen

18

der stod og var bedrevidende , men I var måske 5-6 stykker i

hver havn der var igang med hver sit skib. Sådan er det ikke

idag, der er måske 5-6 stykker på landsplan. Så hvis vi skal

have den flåde vi har idag bevaret,er det nødvendigt at støtte

de unge idalister, der har mod på det store arbejde, det er at

eje et gammelt dansk træskib.

Men vi er nogle stykker der har lysten, og jeg mener også vi

har fortjent al den støtte i kan give os. Hvis vi i TS skal kunne

gøre noget for ungdomsarbejdet og generationsskiftet i

træskibsflåden, er vi nødt til at have opbakningen fra jer

nuværende ejere af flåden.

Hvis I fortsætter med at advare unge mennesker i at overtage

gamle træskibe, kan vi jo kun gætte hvor flåden efterhånden

sejler hen.


Kursus i træbådens vedligeholdelse

Af Jens Glindvad, Lillebælt Smakkelaug

Uddannelses afdelingen i Lillebælt Smakkelaug afholdt den

8. november en temadag, hvor der var fokus på vedligehold af

træbåden.

14 af laugets medlemmer havde taget imod dette interessante

tilbud, hvor Finn, bådebygger og indehaver af Løgstør

Bådebyggeri underviste i principper for træbådens opbygning

og den evige vedligeholdelse

.

Min erfaring med sejlads og vedligehold af træbåde, er

funderet i egen erfaring og overlevering fra ældre sejlere,

måske endda præget af et geografisk (læs kystkulturelt

område) på den jyske østkyst. Dermed mener jeg at i træskibskredse

kan der være forskellige erfaringer der danner grundlag

for den praksis hvormed bådene vedligeholdes. Der kan

forekomme situationer hvor der præsenteres flere løsninger på

en given opgave, og ofte handles der ud fra egen erfaring,

eller måske er det ofte den billigste og hurtigste metode der

vælges.

Jeg mener bestemt at de fleste træskibs vedligeholdere

20 19

ønsker at udføre arbejdet så godt som overhovedet muligt og

forhåbentlig finder en glæde ved at udføre

vedligeholdelsesarbejde. Men måske kan det gøres mere

effektivt og bedre, så der kan blive mere tid til sejlads, for

skibene er efter min mening smukkest under sejl, hvor de på

fornemmeste vis præsenterer en uvurderlig kulturel og

brugsmæssig herlighedsværdi. Netop derfor var der på kurset

mulighed for at drøfte egne erfaringer med en kompetent

bådebygger, få forståelse for den faglige tradition, hvilket jeg

mener har stor betydning for bevaring af den eksisterende

træskibsflåde. Opnå en fælles faglig indsigt i vedligehold, så

vi der tumler med den maritime kulturarv, kan gøre det rigtige

første gang, og undgå spild af materialer og tid.

Måske kan dette indlæg give inspiration til træskibssejlere,

slå jer sammen en dag og drøfte emnet i selskab med en

bådebygger. I Middelfart var der 14 der gik hjem med en fælles

viden baseret på et fagligt grundlag. Jeg ønsker jer alle god

arbejdslyst med den kommende forårsklargøring.


Interviewundersøgelsen af læserinteressen

Undersøgelsen blev foretaget 18.-24. november 2008 af Joa Hjort

ved opringning til 40 TS-medlemmer fordelt på 20 fartøjsejere og 20 ikke-fartøjsejere.

Joa Hjort har gjort sit bedste for at optræde neutralt.

De interviewede fordeler sig geografisk således:

Sjælland med omliggende øer 14

Fyn med omliggende øer 8

Jylland med øer 18

25 af de interviewede anser bladet for meget vigtigt, og kun 2

finder det ikke vigtigt. Blandt de, der anser det for meget

vigtigt, er fartøjsejerne i overtal.

Kun 1 af de 40 har ikke adgang til Internet, og i alt 29 besøger

TS’ hjemmeside ofte eller engang imellem.

39 af de adspurgte læser bladet mere eller mindre, og

fartøjsejere siger i højere grad, at de læser det, end ikkefartøjsejere.

Dog kan halvdelen af fartøjsejerne ikke huske

noget af det, de mener at have læst i bladet i år, og 35 af de 40

interviewede kan ikke huske, hvad de har læst i det seneste

nummer. Af de 5, som siger ja til spørgsmålet, nævner 2

artikler, som ikke har stået i det pågældende nummer.

18 ud af 40 har læst formandens klumme, og 10 af dem kan

også huske, hvad den drejede sig om.

20

27 oplyser, at de har læst artiklen om LOAs restaurering, men

kun 9 af dem kan fortælle, at den faktisk drejede sig om LOA.

22 har efter deres egne oplysninger læst artiklen om Rønne

Værft. 9 mener dog, at det var Lillebælt Værftet, de læste om,

og 1 kan ikke huske, hvilket værft, der var tale om.

Til spørgsmålet om bladets vigtigste emner, hvor der kunne

vælges i alt 6, valgte mange alle 6. Fordelingen er derfor

nogenlunde jævnt spredt ud over alle emner (og var også

nogenlunde ligeligt fordelt mellem fartøjsejere og ikkefartøjsejere)

med information om bestyrelsesbeslutninger som

det mindst interessante.

Konklusionen fra bestyrelsens side er, at medlemmerne

ønsker at modtage et medlemsblad, selv om de ikke læser det i

særlig høj grad.

P.S. fra den tidligere gl. red og nulevende grafiker:

Det er en skam, at undersøgelsen ikke omfattede erindring

om fotos og tegninger (og billedtekster - som understøtter

fotos og læses i højere grad end brødtekst), for det er en

gammel erkendelse, at billedlige fremstillinger opfattes og

huskes i langt højere grad end ren tekst.

Der er en grund til, at medier med mange billeder - TV og

billedblade, er så populære. Det skal ikke afføde, at TSbladet

bringer (endnu) flere billeder, men redaktionens

opfattelse af vigigheden af den indholdsmæssige og trykte

kvalitet af det viste materiale bekræftes. SB

Foto: Eric Erichsen

Kirsten Hjort holder bladet under fremlæggelsen af undersøgelsen på

kolofonmødet


Skibsbevaringsfonden orienterer

Færgen Ida

Skibsbevaringsfonden besluttede i år at yde støtte til en færge, der

endnu er i drift, nemlig færgen IDA, der besejler ruten Bogø-

Stubbekøbing. IDA er bygget på Stege værft i 1959 og fremstår i

store træk i original stand. Der blev bevilget et lån på 500.000 kr.

Mange vil sikkert undre sig over den beslutning, men med tanke på at

Danmark består af et stort antal beboede øer, som tidligere har været

besejlet af et utal af større eller mindre færger, vil man hurtigt forstå,

at færgerne er en vigtig del af vores maritime kulturarv.

Tre områder i landet stikker specielt ud som områder med stor

færgedrift, nemlig: Smålandsfarvandet, det Sydfynske øhav og

Limfjorden. Desuden er der en lang række færgeruter, som sejler

mellem landsdelene og de fjernere øer.

Farvandene i de enkelte områder adskiller sig fra hinanden, og det har

haft stor betydning for færgernes konstruktion. Smålandsfarvandet

og det Sydfynske øhav er mere åbent farvand, og færgene herfra er

naturligt større og lukkede færger. Dog ses enkelte undtagelser som

Bågø-Stubbekøbing overfartens IDA, der er af samme konstruktion

som Limfjordsfærgerne.

Dobbeltendede

Denne type færger er karakteriseret ved at være dobbeltendede

bilfærger med et enkelt styrehus stående i midten på en konsol hævet

over vogndækket. Der er som regel et eller to sidehuse med ly for

passagererne, der desuden i de fleste tilfælde har mulighed for at gå

under dæk. En type som de fleste vil betegne som den typiske

danske småfærge, rigest repræsenteret i Limfjorden.

Forsvinder

I de senere år er mange af disse færger taget ud af drift og solgt til

husbåde, medens enkelte er blevet overflyttet til andre ruter.

Konklusionen er desværre, at der efterhånden er meget få gamle

færger tilbage, og at de en efter en ender som husbåde.

Og det er den værst tænkelige situation for netop denne type færger,

for den er jo i bund og grund uegnet til beboelse, med mindre man

lukker bildækket helt og laver overbygning på.

Det betyder så store indgreb i færgens konstruktion, at man ikke

længere kan se den oprindelige færge, og desuden vil ombygningen

ødelægge den oprindelige konstruktion, således at færgen ikke på et

senere tidspunkt kan retableres. Heldigvis ses også enkelte eksempler

på begavet genbrug, der tager hensyn til færgens oprindelighed.

De større lukkede færger er der ligeledes bevaret enkelte af, også som

husbåde, men ombygningen af dem har i flere tilfælde været så

nænsom, at de let vil kunne bringes tilbage til original stand.

21

Kulturarv

Skibsbevaringsfonden finder det vigtigt, at færgerne også fremover vil

være repræsenteret som en del af kulturarven,og desuden sejlende.

Derfor må der en ekstraordinær indsats til, som går ud på at støtte

enkelte færger, der fortsat holdes i drift. Det er en kendsgerning, at

færger der anvendes som husbåde, ikke vil blive oplevet af andre end

ejeren, og de vil ikke længere være en del af vort landskab.

De vil derimod, hvis ejeren er rigtig heldig, få lov til at blive en kulisse

i det stadigt stigende antal havne, hvor skibe og besøgende ikke har

adgang på grund af nye boliger, der er bygget ud i vandet,

ligusterhavne.

Derfor må bevaring af færger nødvendigvis ske i samarbejde med

aktive færgeoperatører, og det er oftest kommuner.

Det er ikke god latin i skibsejerkredse, men skal det lykkes at bevare

enkelte færger sejlende er det ikke desto mindre den eneste løsning.

Færgen IDA er på trods af tidens tand stadig enestående, og det vil

være muligt her at genskabe en typisk færge fra slutningen af 1950erne.

IDA er en del af den landsdækkende Marguritrute, og benyttes

derfor af en mængde cykelturister, ligesom den stadig er vital for den

lokale trafik.

Skibsbevaringsfonden har i den konkrete sag stillet krav om, at det i

fundatsen eller samarbejdsaftalen mellem ejerkommunerne,

indskrives, at færgen bevares og restaurere s efter kulturhistoriske

principper. Desuden er der lavet en klausul om, at hvis færgen tages

ud af drift eller sælges inden 2018, vil lånet forfalde til betaling.

Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø,

tlf. 55 99 95 18 www.skibsbevaringsfonden.dk


2008 var et godt år for jollerne i Øresund

Ulf Brammer har smuglæst “Sprydstagens” medlemsblad nr. 3 og citerer frit fra leveren.

I Sletten ved Humlebæk fik Richard Andersen og Michael

Kjærsgaard - først i 1970’erne - ideen til at samle

smakkesejlerne i det man kaldte Foreningen til Sprydstagens

Forevigelse - FtSF. var godt set, for de sejler stadig, og den

sprydstage medfører mange glæder.

Lige nord for Sletten møder man Espergærde Smakkelaug, de

er lidt flere aktive blandt andet gennem varetagelsen af

museumsjollen FREM fra 1933, en sejlende perle fra

smakkemuseet på Flynderupgaard.

I det forgangne år har disse to bådelaug samlet jollesejlere fra

København, Helsingør, Hornbæk, Gilleleje og så gar’ fra

Limfjorden, Lillebælt og Roskilde til fem festlige stævner.

Vi kan hermed vidergive stemningen med jollefolkenes egne

referater af de voldsomme og dramatiske hændelser!

22

AKSEL - det er jollen - på vej hjemover.

4 smækre smakker ud af det samlede felt på 16 på vej sydover

under pokalsejladsen.


Skotterup / Flügger Cup.

Årets første arrangement i maj. 7 joller startede mod vinden ud

til den gule bøje. Det var aftalt, at første mand på stranden var

vinder. Første jolle, der ankom, var FISKEN fra Hornbæk. Finn

smed resolut de lange bukser og soppede ind til stranden i

underbukser.

Hornbæk 14. – 15. juni.

Et vellykket arrangement begunstiget af godt vejr. Syv både til

start lørdag med fin sejlads på ’Stor bane’ – bortset fra et

uheld, heldigvis kun materiel skade på to både. Søndagens

sejlads med - desværre - kun fem både. Placeringen blev for

de første bådes vedkommende – ja, rigtig gættet – AUGUST,

FISKEN og FREM.

Store Stranddag på/ved Skotterup Strand.

Den 24. juli var en af de sjældne sommerdage med næsten

skyfri himmel og ingen vind den dag Stejlepladsgruppen

havde valgt til dette flotte arrangement. Grundet den

manglende vind, var det ikke til at sejle med børn og voksne

før sidst på dagen. ROSALINA fik sejlet 3 ture til stor glæde

for strandgæsterne.

Sorte Per fremviser stolt den modtagne proviant

efter endt sejlads.

Det store foto på de næste sider viser indtagelse af frokost på stribe

under en pause i de minderige sejladser under Flügger Cup’en.

23

VM for Smakker 2008 i Sletten .

En uge før sejladsen lød vejrmeldingen på regn og hård vind.

Lørdagen oprandt med det fineste sejlvejr og søndagen var

ikke ringere. Den svage startluft blev hurtigt mere jævn,

hvilket gav de 7 dommere anledning til at forlænge sejladsen.

Uheldigvis blev ordren givet af en dommer med

kapsejladserfaring. Han brugte en – for nogle smakkesejlere –

ukendt betegnelse, så en del tog hele banen én gang til, mens

lige så mange nøjedes med at runde det, vi forstod som

’Flagmærket’. Stort dommerproblem! Som sejlere så vi frem til,

at halvdelen af os skulle diskes - i så fald stor ballade.

Selv om mange kokke plejer at fordærve maden, klarede de

overtallige dommere at redde sig ud af den varme grød, idet

de fastslog, at de havde taget tid på samtlige både i første

runde. Og det var den, som var gældende

Alle var glade. 16 både deltog:

A 38, RØN HORNBÆK, NORDENSKJOLD,

MARCUS NOER, ROSA, LILLE ORBE , ROSALINA, BJAH,

MAGDA, AUGUST, FREM, LILLE NY, 13NEREN, AKSEL,

HEJREN og DARK HORSE.

Smakkeregatta og havnefest i Snekkersten d. 9. august.

Til dette skønne arrangement deltog 3 joller. Vi blev dog 1 time

forsinket af Flyvevåbnets redningshelikopter, der udførte en

redningsøvelse lige udenfor havnen til ære for de mange

gæster. Som den gode vært Snekkersten Havn altid er,

de for, at mandskabet på jollerne hverken sultede eller

tørstede i ventetiden. Tak for det!

Vi sejlede ’Kongens efterfølger’, d.v.s. kolonnesejlads ned

langs kysten til Kongevasen ved Skotterup. Vinden var frisk

med mange kastevinde, lige noget for BJAH.

Afriggersejlads Espergærde 27. september.

Her deltog 7 både. Starten gik mellem molen og en fiskerbøje

op til den røde havnebøje i Snekkersten og tilbage.

Da vi kom til Snekkersten, var havnebøjen bjærget, så vi

rundede en fiskerbøje i stedet for. Feltet lå tæt, men Nils trak

fra ned mod målet og sikrede sig trofæet. FREM vandt det

andet trofæ for længst sejlet distance.

Vi spiste vores medbragte og på denne hyggelige måde fik vi

sagt tak for en god sæson til hinanden.


Over hækken

Sniksnak, nyheder og løse ender

MAJA stryger måske flaget.

Den gode tre-mastskonnert MAJA er sat til salg. Det er

kedeligt, men det er nu sådan med driftsmidler og

selvstændige erhvervsdrivende, at der sker et vist slid og at

der afskrives og beregnes hver dag, og når både den

pekuniære og den emotionelle revisor hvisker til een, at det

nok er nu, der skal handles, så er tiden inde. Et forestående

salg er også beklageligt fordi man kan frygte, at salget vil

betyde udflagning fordi verdensmarkedet nu engang er

større end det hjemlige, og fordi der ikke er økonomiske

forpligtelser, der vil kunne holde skibet herhjemme. Men hvor

er ”hjemme” for et skib? MAJA er bygget i Tyskland og

sejlede i mange år som sildetrawler på Nordsøen og at vende

hjem ville i givet fald betyde - til Hamborg.

Skonnerten har i mange år haft en venneforening med

omkring 50 medlemmer. De var d. 22. januar 2009 indkaldt til

ekstraordinær generalforsamling på skibet, som pga de

kaotiske forhold i Helsingør henlagt i Lynettehavnen. (det

kræver en chauffeur med orden i de psykotekniske forhold,

en mega stedsans og en tunet GPS at finde det sted i mørke).

Her mødte en beslutningsdygtig skare op for vedtage

nedlæggelse af foreningen og at overføre indeståendet på

kontoen til skibet. Skipper Bøllehus takkede rørt og nævnte,

2526

at donationen rakte til et halvt storsejl, som trængte til

udskiftning hvorefter de grådkvalte medlemmer druknede

sorgen og de mange gode minder i gravøl og rødt kød.

Når det lysner, bliver det velholdte skib pakket ud og sat i

drift og det blev antydet, at det deltager i Nordisk Sejlads til

sommer, så er man til tre-mastet havsejlads, er det med at få

vintermuggen af køjetøjet og melde til. SB

Godt nyt

Skibslauget ANNA MØLLER – der er en samling entusiaster

af professionelle søfolk og medsejlende ’landkrapper’ der

sejler ”fruen” og deltager i hendes løbende vedligehold – har

holdt sit årlige møde i januar. Absolut med mørke skyer i

horisonten. Styregruppen havde alvorligt overvejet at

nedlægge lauget. Af flere grunde. Den væsentligste var et

dalende engagement i lauget på grund af mange aflyste

sejladser: Forrige sejlsæson gik i fisk på grund af en knækket

mesanmast – det tog hele sommeren at få den udskiftet p.g.a.

Nationalmuseets vanskelige arbejdsvilkår - og sidste sommer

blev museets vedligeholdelsesarbejder ikke klar, så den

planlagte udsejlingen fra Nyhavn til pinsestævnet i

Svendborg måtte aflyses. På den baggrund har det været

svært at holde gejsten oppe, og samtidig har

Nationalmuseets beskårne budgetter præget ANNA MØLLER

i en grad så der inden længe må sættes spørgsmål ved

forsvarligheden af fortsat sejlads.

Oven i det hele gik Oldermanden – Jørgen Josephsen,

manden bag det hele - som behørigt varslet fra borde, da

tiden var kommet til et vagtskifte.

De gode nyheder er, at forsamlingen efter en lang og

konstruktiv dialog om justeringer af mål og midler, besluttede

at fortsætte ANNA MØLLER Lauget, efter at Frits Duus fra

Assens tilbød at påmønstre som ny Oldermand.

Stor lettelse. Og mange klapsalver – der kun blev overgået da

Jørgen (desværre in absentia) blev udnævnt som laugets

æresmedlem, med tak for en stor stor indsats.

Så ANNA MØLLER sejler til pinsestævne i Stubbekøbing.

Og det forlyder at Nationalmuseet vil opprioritere

vedligeholdelsen – ellers går det i hvert fald ikke. AG.


Nyoptagne fartøjer

TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer

Har du et fartøj til optagelse

kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer -

downloade eller kopiere og sende til sekretariatet.

Addressen findes altid på side 3.

Tegninger - efter indsendte fotos: Sven Bülow

CHARLOTTE. Hajkutter. 1925, Ove M. Christensen, Glyngøre.

10,4 BRT. 12,5 x 3,7 x 1,7m. LOA 17,6m. Eg/eg. Maskine ?

Dieter Grote, Flensburg. Tlf. +49 461168 2757

27

PIA BANG. Fiskekutter. 1954, Åge Andersen, Juels-minde. 15

BRT. 11,7 x 4,3 x 2m. Eg og bøg. Mercedes 180 HK

Henning Bang Jensen, 44oo Kalundborg. Mo 4050 8434

POSEIDON. Hajkutter. 1934, G.V. Larsen, Hadsund. 7,7 BRT.

10,1 x 3,3 x 1,5m. LOA 12,5m. Diesel 42 HK. Lærk på eg.

Per Meinert, 5610 Assens. Tlf. 2065 5400


Lemvig Træskibslaug

Af Alexander Feirup.

Den bebyggelse af havnearealer og nedlæggelse af havnenes

oprindelige funktioner hvorved gammel kystkultur forsvinder,

skal vi være vågne overfor. Der er behov for en overordnet

strategi for at sikre, at det maritime liv stadig får indflydelse på

udviklingen i havnene.

I erkendelsen af fiskeriets voldsomme tilbagegang i Lemvig,

og inspireret af den debat om havne og kystkultur, som

særligt foregår i Træskibs Sammenslutningen TS,og i den

nystartede forening Dansk Kystkultur, udsprang initiativet til

oprettelsen af Lemvig Træskibslaug blandt en gruppe ejere af

ældre brugsfartøjer hjemmehørende i Lemvig Havn.

Foreningen blev startet op i det små efter Limfjorden Rundt i

2007. Vi var heldige at kunne låne et lokale af Lemvig Bedding,

hvor vi kunne holde vores møder, og foreningen bestod af

nogle få medlemmer, der alle havde et træskib liggende i

havnen. Næste skridt skulle være at få vedtægterne på plads,

og få diskuteret hvad vi egentlig ville med foreningen og vi

nåede frem til følgende visioner:

1. At fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer og kopier

heraf under videst mulig hensyntagen til disses

kulturhistoriske værdi.

2. At medvirke til, at fartøjerne vedligeholdes i overensstemmelse

med historiske og håndværksmæssige

traditioner, og gennem gensidig vejledning og støtte at

sømandskab og glæden ved at sejle.

3. At fartøjerne sikres liggeplads og tilhørende faciliteter

herunder Beddingen i et kommunalt ejet område af havnen,

hvorved livet og atmosfæren i havnen kan fastholdes og

udvikles til glæde for byens borgere og turister.

4. At fremme det maritime miljø i Lemvig Havn gennem dialog

og debat, og gennem samarbejde med havnens øvrige

brugere, interesserede borgere, politikere, samt lokale

28

institutioner og erhvervsdrivende.

5. At formidle information og synspunkter vedrørende

kystkultur, havnemiljø og træskibe gennem samarbejde med

foreninger med beslægtede formål i andre havne og på

landsplan med TS

Det er i Lemvig som i de fleste andre havne gået stærk tilbage

for fiskeriet, og dertilhørende erhverv. På det seneste er

auktionshallen lukket,og mon ikke også isværket går samme

vej. Den lokale indkøbsforening har måttet omstrukturere, så

den nu henvender sig mest til turister og golfspillere, men

vores gamle bedding og maskinværksted hænger dog stadig

ved.

Lemvig er særdeles attraktiv for gæstesejlere, men marinaen

med alle dens faciliteter er beliggende uden for Lemvig, og de

gæstesejlere som fastliggere, der vælger at anduve

fiskerihavnen i Lemvig Centrum, står tilbage uden faciliteter.

Vi har i Lemvig Træskibslaug forhandlet med Lemvig

Kommune om muligheden for et multihus på havnen, som

både kunne servicere gæstesejlere og som kunne fungere som

rammen om Lemvig Træskibslaug. Formålet er at bibeholde en

del af havnen for de fastliggende træbåde, gøre Lemvig endnu

mere attraktiv for gæstesejlere og at skabe et miljø på havnen

der stadig summer af aktivitet, sømandsskab, tjære og

tovværk.

Heldigvis var Kommunen med på ideen, og havde faktisk selv

tænkt tanken, men et sådan projekt koster en del penge. Men

en masse benarbejde og møder i tide og utide lykkedes det

foreningens formand at hive vores andel af projektet hjem.

Fiskeriets LAG-midler valgte at støtte projektet med

230.000 kr. som er en del af finansieringen, hvor også eget

arbejde indgår.

I foråret 2009 starter arbejdet op med den nye bygning. I

mellemtiden er mange flere medlemmer kommet til Lemvig

Træskibslaug, og lauget tæller nu også skibe der ikke er lavet

af træ, bl.a. en gammel hollandsk slæbebåd, der er lavet om til

beboelse. Ligeledes har lauget tiltrukket træskibe fra andre

havne, så lauget tæller efterhånden op mod 12 skibe og mange

flere medlemmer.


OBS!

Pinsestævnet i

Stubbekøbing

Da blad nr. 2 ikke kan udkomme

før ret tæt på Pinse, skal vi gøre

opmærksom på, at det er absolut

nødvendigt, at indsende

tilmeldingsblanketten i blad nr. 2

til sekretariatet eller

havnefogeden omgående efter

modtagelsen af bladet!

Havnefoged Henrik Andersen

Stubbekøbing Havn

Vesterhavn 3, 4850 Stubbekøbing

Tlf. 5174 0109

TS sekretariat

v. Lisbeth Møller Andersen

Skattergade 30

5700 Svendborg

Tlf. 7023 4049

29

Grejbørsen

Se mere på TS’ hjemmeside: www.ts.skib.dk

Aalborgjollen HEJREN er til salg

Da jeg er blevet for gammel til rigtig at have fornøjelse af at sejle

jolle, ønsker jeg at afhænde den, på et passende bud. Bygget 2003

af Torben Frandsen og undertegnede. Fremtræder som nybygget

med: storsejl, fok og topsejl. (Clipperkanvas) Materialeudgifterne

har udgjort godt 65.000 kr. Ved et tilfredsstillende bud medfølger en

1 år gammel Honda påhængsmotor. Jollen kan beses på adressen

Gl. Strandvej 85, 3050 Humlebæk efter aftale. Richard Andersen,

tlf: 49 19 07 86

Diverse grej.

Gaffel storsejl i hvid dacron 25 m2 : UL 4,5m, ML 5,25m,

PBL 3,75m, AL 8,75. Forsejl hvid dacron ca 10 m2: FL 7,3m,

UL 2,75. Løjbom i rustfri stål bredde 1,10m til montering gennem

dæk. Skorsten med dæksgennemføring i rustfrit stål. Dia 70 mm.

Komfur Eno i hvid emalje 3 blus og ovn. 2 naglebænke galvaniseret

br. 35 cm. 50 rustfri bræddebolte 60x6mm. Vant/stag rustfri 4mm.

Henv Søren 6221 0602 el. 5048 1048

Habengut.

Den aldrende grafiker har set i øjnene, at han ikke mere kommer til at

vedligeholde eller udruste træskib, desværre. Derfor vil han samle

sine overskydende grejer og frembyde dem fra en trailer på havnen i

Stubbekøbing til Pinse. Det drejer sig om: Tømrerkiste (se tegningen

ovenfor), div blokke, kalfatrejern og kølle, klækølle, Clipper-pumpe

24v, Tennfjord hydraulikcylindre, øjebolte. Flydedragt XL og

Secumar redningsvest Golf Twin 275 SOLAS m.2 stk CO2 patroner,

begge brugt 2 døgn - o.m.a.

Fotos af en del af grejerne vil blive lagt på TS-hjemmeside snarest.

Grejerne kan osse erhverves inden Pinse ved henvendelse til:

Sven Bülow, Mo. 4052 9123.


Specialist i lærk og

egetræ

Kapacitet: Længde

35 m, diam: 1,4 m

Som noget nyt

tilbyder vi høvling

af tømmer op til

80 cm. i brede

og 28 m i længden

Specialsavværket

Sneglerup Møllevej 10 B · 4571 Grevinge

Tlf. 59 31 82 28 · Fax 59 31 62 28

Michael Jensen · Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen · Mobil 23 70 72 28

Kom til Aalbæk

(mellem Skagen og Frederikshavn)

Vi elsker træskibe

Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri

sponserer havneafgiften i Aalbæk havn

det første døgn for alle træbåde,

der gæster havnen.

www.kurt-soerensen.dk

kurt@kurt-soerensen.dk

Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk

Tlf: 9848 9202

30

HF - søfart

Maritim Forberedelse

Kystskippereksamen

Sætteskippereksamen

Skibsførereksamen

Hold starter i januar og august

Marstal Navigationsskole Tlf: 6253 1075

Navnestandere.

Foråret er her før man ved af det -

og så er det tid til en ny navnestander.

Ring/mail og få et tilbud.

Asta Graunbøl Tlf: 3284 7914 / 2852 6326

mail: asta_graunbl@yahoo.dk


Aktivitetskalender 2009

Danmark

Marts 7. - 8. Medlemsmøde i København www.ts-skib.dk

Maj 30. - 1/6 Pinsestævne i Stubbekøbing www.ts-skib.dk

Juni 29. - 8./7. Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org

Juli 19. - 24. Fyn Rundt www.fyn-rundt.dk

20. - 24. Øhavet Rundt www.tattart.com

August 15. - 16. Træf Fjordens Træbåde www.sommerflid.dk /

merete.ettrup@gmail.com

15. - 16. VM i sjægtesejlads www.sjaegt.dk

?? Nyhavns Kaffekop www.nyhavns-skipperlaug.dk

September 5. - 6. Kaffekandesejlads www.pilekrogenssmakkelaug.dk 62232421

7. - 12 Limfjorden Rundt - bemærk start én dag tidligere en normalt!! www.limfjordenrundt.dk/

26. - 27. Afdansningsbal i Dragør blborch@stofanet.dk / 30212728

?? Pis Pot Cup Århus www.tsa.dk

Oktober 9. Æbleræs www.maritimt-center.dk

24.- 25. Medlemsmøde www.ts-skib.dk

Udland

Maj 20. Havnfest Kappeln med “live musik” www.museumshafen-kappeln.de

21. “Heringsregatta” fra Kappeln til Sønderborg

22. “Flensborg Fjord Regatta” fra Sønderborg til Flensborg

23. Flensburg Rumregatta, 30 års jubilæum!! www.rumregatta.de

Juli 4. ? Baltic Sail www.balticevents.com

29. -> Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org

August 6. - 9. Risør Trebåtfestival www.trebatfestivalen.no

31


Afsender:

Træskibs Sammenslutningen

v. kasserer Egon Hansen,

Høje Gladsaxe 26, 2.tv.

DK - 2860 Søborg

B

More magazines by this user
Similar magazines