Blad 1/2009

Februar 2009
Årgang 38 nr. 1
ISSN 0905 - 1635
Beddingsvogn i Rudkøbing. Foto: Sven Bülow

REDAKTIONEN: (pr. 15.01.09)
Redaktører: Andrea Gotved, Esrumvej 17a,II., 3000 Helsingør 2275 5135 andrea@ts-skib.dk
Arne Gotved, Havnegade 51 2.th, 1058 K 3373 1710 arne@gotved.dk
Grafiker Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde 4052 9123 / 4913 3928 ts.red@teliamail.dk
Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf-brammer@yousmail.dk
Annoncer Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome.net
Næstformand Nis-Edwin List-Petersen,
Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk
Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg 3969 1290 / 2148 7159 egonhansen@mail.dk
Best.medlem Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg 6252 2866 chk/ts-skib.dk
Best.medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity.com
Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 2016 1089 gertiversen@comxnet.dk
Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk
1.suppleant Peter Ladefoged, Strandvejen 61A, 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk
2.suppleant Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk
Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk
Revisor.supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143
TS-LOKALFOLK:
Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math.aau.dk
Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 / 6129 4881 t.kirkegaard@mail.dk
Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive 9752 8201 / 2944 5013 nielssohn@c.dk
Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals 9897 7173
Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige 8624 2440 / 2143 2296 bugge@buggetermografi.dk
Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev 7458 4124 / 2143 4214 heboell@baad.dk
Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 / 2169 6455 fribo@stofanet.dk
Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk
Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 61a, 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk
Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk
Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev 5885 5446 / 60921504 kirst.mik.flem@mail.tele.dk
Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk
Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@mail.dk
Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298 veritas5pak@live.dk
Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk
Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 3284 0881 ere@tib.dk
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens 6471 5860 / 4043 5860 jensassens@gmail.com
John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk
REPRÆSENTANTER I EMH
Poul-Erik Clausen (se formanden)
REPRÆSENTANT I TRÆSKIBENES FOND:
Nis-Edwin List-Petersen (se bestyrelsen)
FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)
Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184
2

TS-sekretariatet
v/Lisbeth Møller Andersen,
Skattergade 30, 5700 Svendborg.
Telefon: 7023 4049. e-mail: sek@ts-skib.dk
Ekspedition af alle annoncer - d.v.s. medlemsannoncer
(vises i bladet kun som en henvisning til hjemme-siden)
og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside:
www.ts-skib.dk
Webmaster: Andrea Gotved (se redaktionen s. 2)
Medlemskontingent for 2009: 350 kr.
Ungdomskontingent u. 25 år: 150 kr.
Alle interesserede kan blive medlem.
Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden.
Foruden medlemskontingentet betales kontingent
for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:
Joller og åbne både under 2 BRT: 0 kr.
Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT: 300 kr.
Fartøjer mellem14 og 19,9 BRT: 600 kr.
Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT: 900 kr.
Fartøjer over 50 BRT: 1200 kr.
For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt
fartøjsk-ontingent og samtidig visning -på fartøjet -
af årsmærkat og jomfrustander.
Deadline blad 2: 23. april 2009
3
Gamle heste
trukket af stalden
Af Sven Bûlow, red. emeritus og grafiker
Når det blæser dannes der bølger – det ved vi – op og ned går
det, og som på havet således osse i foreninger, sammenslutninger
og alle mulige andre grupperinger. Det ruller og duver
overalt – hvor der er mennesker er intet statisk. Undertiden
skal der næsten ingenting til for at skabe bevægelse; et særligt
ord, et kast med hovedet, en dør der lukkes lidt for hurtigt eller
forkerte tal. Der er tit en forklaring, andre gange må man tænke
sit, trække på skuldrene og finde nye ståsteder.
Vel hjemme efter et par uger i Nice i pragtvejr og 20 grader,
hvor mange andre steder gik under i frost og sne, ringer
formanden og spørger, om det kunne tænkes, at man kunne
indgå i en nødredaktion fordi at... Det var ikke helt uventet,
for selv fra sidelinien opfattes små reaktioner – eller mangel på
samme. Selvfølgelig et ja. Andrea Gotved med fatter og Ulf
Brammer var med og når cirkusheste lugter savsmuld, er de
hurtigt af stalden og galopperer derudaf.
Det hastede pga formaliteter som f.eks. indkaldelsen til
generalforsamlingen og det er i skyndingen naturligvis gået
lidt ud over stofmængden, så det er muligt, at vi ikke når at
fylde målet på 36 sider, men tak til alle bidragydere, fotografer
som forfattere.
I skrivende stund er det ikke helt klart hvorlænge vi skal være i
manégen og hvad stallsprechtmeisteren har i ærmet, men vi
hygger os gevaldigt og behøver ikke meget pisk for at
præstere. Om vi så sælger billetter er en anden sag. Vi vil under
alle omstændigheder forsøge at gøre stoffet så læseværdigt, at
den næste læserundersøgelse vil vise, at bladet faktisk bliver
læst og gerne, at læserne – TS medlemmerne –
osse i lidt højere grad kan huske,
hvad det var, de læste.

Formanden har ordet
Af Poul-Ertik Clausen, formand.
Optakten til kolofonmødet var ikke umiddelbart de bedste.
Der var røre i andedammen rundt omkring.
Vor redaktør af TS-bladet, Per Hjort, havde meddelt
bestyrelsen, at årbogen 2008 ville være det sidste
redaktionelle han udførte.
Fra vor egen bestyrelse i TS-fonden lød der knurren, her hvor
de havde lavet benarbejdet og søgt Den Danske Maritime
Fond om støtte til deres første projekt jagten EMANUEL følte
de, at de blev overhalet indenom af SBF der ansøgte senere,
og høstede 3 x 1. mill. Kr. de næste 3 år
I stedet for at vi i bestyrelsen skulle bruge energier på at løse
disse problemer, satte vi dem på dagsordenen på
kolofonmødet, som en del af vor handlingsprogram
mod 2015-2018.
Jeg skal love for der blev arbejdet og handlet på
kolofonmødet.
Vort TS-blad som vi havde lavet en læserundersøgelse på, fik
vi også på kolofonmødet bekræftelse på, er meget vigtigt for
medlemmerne og bladet er uundværligt ombord på vore skibe.
Det anvendes ofte som opslagsbog i en diskussion. Blad og
hjemmeside er vort ansigt udadtil.
Vi fik nedsat en nødredaktion med Andrea Gotved i spidsen
så blad 1 og 2 er reddet, og lad os så skue ud mod de næste
15
numre og så tænke stille og roligt med lukkede øjne; gad vide
om Andrea ikke fortsætter?
Med et par gode indlæg dels fra Jens Poulsen, TS-fonden og
dels fra Ole Vistrup, fra SBF, omkring fremtidig arbejde for
fondene, blev der skabt grobund for en livlig diskussion.
Konklusionen til de 2 formænd var; at de 2 fonde må og skal
samarbejde omkring arbejdet i og omkring vore skibe.
TS fonden beskæftiger sig med havnemiljøer og puslepladser,
og SBF fortsætter sit arbejde med at skaffe midler til skibene.
Et af hovedtemaerne i debatten omkring vort
handlingsprogram mod 2018 var lokalfolkenes arbejde
fremover.
Fra lokalfolkene lød der stort set enstemmigt; Medlemspleje,
frirum til egne aktiviteter og den lokale kystkultur er meget
vigtigt.
Det er de konkrete skibe og beddinger, der kan være
kontakten til de lokale politikere, og politikerne skal vi have
mere kontakt til. Sidst på året har vi kommunevalg, og det er
op til kommunevalget at politikerne er til at få i tale.
Vores vision, strategi og handlingsplan arbejder vi videre
med, og den kommer i trykken og på hjemmesiden senere.
God vind til alle, i de år, der er foran os.

Nyt fra EMH
Hæder til Arne Gotved og Jørgen Josephsen
Den 10. november 2008 afholdt EMH i Warnemünde i
samarbejde med Baltic Sail Committee Rostock konferencen
Maritime Traditions in European Waters – What’s on?
Det var sidste gang, at Arne Gotved og Jørgen Josephsen
optrådte i EMH-sammenhæng som repræsentanter for
Træskibs Sammenslutningen, og EMH benyttede lejligheden
til at hædre dem for det store arbejde, de begge har lagt i
organisationen.
Ved en ceremoni i starten af konferencen blev de to herrer
udnævnt til æresmedlemmer af EMH, og en billedbog – trykt i
bare fire eksemplarer – med fotos fra arbejdet over årene blev
overrakt dem.
Arne Gotved har deltaget i EMH-arbejdet siden den første
kongres i 1992, og han er ikke mindst kendt for sit arbejde med
udarbejdelsen af Barcelona Charteret i EMH Cultural Council,
som han i en årrække var formand for. Barcelona Charteret er
Foto: Thedo Fruithof. NL
5
en vejledning i god restaureringsskik, der siden har vundet
stor anerkendelse på internationalt plan.
Jørgen Josephsen har i en årrække været TS’s nationale
repræsentant i EMH, og han var en af initiativtagerne til
udarbejdelsen af Memorandum of Understanding for
Traditional Ships (MoU-TS); den internationale aftale, som 9
europæiske landes søfartsadministrationer har underskrevet,
og som tillader bevaringsværdige skibes internationale anløb
mellem underskriverlandene.
Foruden Arne Gotved og Jørgen Josephsen blev også
Michael vom Baur og Jan Fock udnævnt til æresmedlemmer.
Michael vom Baur var ligesom Arne med fra starten, og han
var i flere år EMH’s tredje præsident. Jan Fock var
“ingeniøren” bag MoU-TS og har om nogen i EMH været den,
der kæmpede for at få aftalen til at leve og udvikle sig. Michael
vom Baur og Jan Fock modtog naturligvis de to andre
eksemplarer af billedbogen.

Indkaldelse til Generalforsamling
Pinsesøndag d. 31. maj 2009 kl: 1000 i Stubbekøbing
Dagsorden iflg. vedtægterne
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forlsag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg til bestyrelsen i henh.t. § 7
7. Eventuelt
På valg er:
Kasserer. Egon Hansen
3 bestyrelsesmedlemmer. Nis-Edwin List-Petersen,
Jørn Hansen og Charsten Karger
2 bestyrelsessuppleanter. Alexander Feirup og
Peter Ladefoged
Revisor. Kirsten Hjort
Revisorsuppleant. Svend Erik Haase
Godkendelse af lokalfolk

Brev fra havnen
Guldborgsund Havne, Stubbekøbing Havn, Vestrehavn 3, 4850 Stubbekøbing.
Tlf.: 5444 1092 mo: 5174 0109, stubhavn@guldborgsund.dk att. Henrik Andersen
Fødselsdagsfest og TS-pinsetræf
i Stubbekøbing Havn.
Som vist på vedlagte foto af lille bedding kan vi have 4 til 5
både på land alt efter længde. 4 af fartøjerne kan have en
længde på op til 10 meter og en dybgang på op til 1,5. og en
enkelt med en længde op til 12 meter og dybgang op til 1,80.
Hvis bådene er mindre, kan der stå 6 på beddingen.
Når vi ved, hvilke både, der skal på bedding, tager vi dem op i
rækkefølge efter størrelse. Ring snarest og bestil plads!
Den store bedding kan tage både op til 80/90 tons total.
Køllængde 15 - 17m
Havnen har et mindre værksted ved beddingerne, hvor der er
mulighed for, at boltre sig med træarbejde mv.
Højtryksrenser kan lejes af havnen. Pris pr. gang = kr. 128,00.
TS fartøjer står gratis på bedding.
Der skal dog betales for forbrug på beddingen.
Begge beddinger vil være klar til optagning i uge 21.
Hos Henriette og Mie i Fiskernes Indkøbsforening i
Havnegade, kan man købe/bestille div. materialer til kølhaling,
Har de ikke det ønskede hjemme, kan det skaffes.
Forretningen vil være åben i pinsen. Ring og spørg på telefon
54 44 23 90. eller send en mail: fiskindk@mail.dk
Har du brug for et råd/lidt hjælp stiller vores lokale
skibstømmer, Nikolaj sig gerne til rådighed. Tlf. 40 88 07 37.
Har du brug for transport af båd til Stubbekøbing Havn, eller
kran hjælp under opholdet kan den lokale Kran & Transport
Aps v/ Henrik Jensen kontaktes på tlf. 20 33 28 12.
Havnen bruger i det daglige en del forskellige firmaer til de
både som anløber havnen for reparation og under
beddingsophold. Hvis der skulle være et ønske, så kontakt
Stubbekøbing Havn på tlf. 51 74 01 09.
Vi er næsten leverings dygtige i alt ellers skaffer vi det.
Færgen IDA‘s. venner er ved at lave en stor 50 års
fødselsdagsfest på havnen d. 23. maj 2009. Der bliver spisning
7
med underholdning og dans på kajen. (I det opstillede telt,
hvor IDA nok giver en lille en.) Der er plads i havnen til dem,
som deltager i fødselsdagsfesten.
Stubbekøbing Havn og By glæder sig meget til, at se alle TS
folk og skibe i forbindelse med festlighederne.
Mange hilsner, Personalet på Stubbekøbing Havn.
Henrik Andersen
Havnefoged

Fra GASENs logbog
BRITA LETH
Tekst og Tegning: Arne Gotved
Tegningen - der viser tomastskonnerten BRITA LETH for
anker ved Gluppø på svenskekysten nord for Hamburgsund -
er fra GASENs logbog den 10. juli 1985, hvor vi var en flok TS
fartøjer for nordgående på sommerens regatta.
8
Teksten lyder: ”klokken 1400, ank. Gluppø. En overfyldt
ankervig med stor søgning. Det er koldt og blæsende, og
charmen er til at overse. CENTA og ANNE MARIE går
videre – vi andre bliver. Drageflyvning. Fælles grill og bål
på stranden om aftenen. Ristede pølser og musik.”

Ill herunder skal være grå-blå
Den blå rute
Der er nu forsøgt at samle gode kræfter til at etablere en rute
langs kysten fra Snaptun ved Horsens fjord, og nordpå til
Ebeltoft.
Tanken og ideen går grundlæggende ud på at få etableret en
rute langs strandkanten dels i vandet og dels langs kysten,
som både henvender sig som en vandaktivitet og som en
landaktivitet.
Med Århus som centrum er der inden for en radius på 50 km
et opland på ca. 400.000 personer, der på en eller anden vis har
behov for fysisk udfoldelse.
Snaptun
Ebeltoft
Langs med kysten fra Snaptun og til Ebeltoft, findes der
stadig mange små stejlepladser, anløbsbroer og havne.
I forbindelse med disse pladser kan der etableres
overnatningssteder dels i joller, telt eller små hytter.
Inden for TS passer sådant et tiltag fint med vore gamle
sejlførende fiskejoller, DS har deres OK joller og pirat joller, og
DGI har deres kanoer og havkajakker.
For de af familiemedlemmerne der ikke ønsker at komme
anduvende over vand, skal der kunne køres til.
Langs kysten findes der, de fleste steder stier eller veje for
den motionerende, og der tænkes helt naturligt, at der
opbygges nogle motionsredskaber i forbindelse med
pladserne.
9
.
På denne måde får vi lavet en kystkulturaktivitet langs
strandkanten, hvor vi som mennesker stadig kan færdes frit.
Arbejdet med projektet har vi igangsat sammen med DGI, og
vore 2 lokalfolk i området Poul Erik Bugge, Århus og Torben
Kirkegård, Ebeltoft.
Vi ansøger Friluftsrådet om midler til udvikling og igangsætning
af projektet. Projekter af denne art, er det helt oplagt at vi
går ind i og arbejder for.
Når der foreligger nyt om projektet, skal jeg videreformidle
dette.
Poul-Erik Clausen
TS formand
Kystkultur
- en opfordring
Af Ulf Brammer
Januar 2007 mødtes TS-lokalfolk, -bestyrelse og –redaktion
på Fregatinstitutionen, omkring emnet Kystkultur.
Efter oplæggene kom der mange ting og forslag på bordet.
Mødelokalet ligger helt ud til vandet i Ebeltoft Vig.
På mødet opstod der ikke den sædvanlige diskussionsstorm.
I stedet var vi tilskuere til, at en storm rejse sig udenfor de
store panoramaruder. En storm så voldsom, at alting klaprede
og knagede. Var det et varsel? Måske derfor valgte vi
instinktivt at stå sammen, stille og roligt at inddrage dette nye
aspekt i sammenslutningens formål og fremtid.
Vi så det samme ske sidst i 1960’erne, da FULTON blev
restaureret og hvad deraf fulgte! I Pinsen 1971 var jeg på togt
med et ældre sejlskib, vi var en 12-15 stykker ombord,
deriblandt den ældre og pigeglade sejlskibsskipper fra de syv
have - Heine O. Hansen fra Troense. Han var ikke skipper på
dette togt, men nok en historie værd.
Any how - Vi havde lagt ind i Roskilde, hvor Nationalmuseet

skulle åbne en udstilling om skibsrestaurering - “Under Sejl På
Ny”. Formålet var at vække interesse for bevaring af vor
sejlende kulturarv. Det tør nok antydes, at hensigten blev
opnået! Michael Kiersgaard var primusmotor, Åge Larsen, Ole
Crumlin-Pedersen, Bo Bonfils med flere fik styr på
inspirationerne. Og det gik slag i slag. For eksempel ved
generalforsamlingen i Pinsen i Gilleleje, hvor vi indførte
stemmeret for både skibejere og de personlige medlemmer. I
Rudkøbing, hvor vi valgte Arne Gotved til formand. Han fandt
på at skrive kronikker til dagbladene og havnechefernes
foreningsblad. Det var noget der ændrede den offentlige og
de professionelles holdning til den maritime kulturarv.
Nu har vor formand Poul-Erik Clausen pustet nyt liv i TSkludene.
Vi udvider sammenslutningens formål til også at
omfatte alle de maritime aktiviteter på land. Alt, der har og har
haft noget at gøre med skibsafart – den gang og nu.
Handel, fiskeri, forsyningerne, shipping, transport af våben,
søkortopmåling, fyr og bøjer. Bådebyggere, skibsbyggere,
smede, pileflettere, vodbindere, rebslagere, sejlmagere,
kompasmagere, billedskærere, trætjærebrændere,
linoliepresning - You just name it!
Samfundsmæssigt set ved vi jo, at pengene yngler dér, hvor
der handles. Når der ikke er flere fisk, standser bådbyggeriet,
vodbinderne og så videre. Efter indførelsen af dampmaskiner
og dieselmaskiner, ophørte brugen af sejl og så videre.
Nyheder har første prioritet i medierne. Nye, større og
hurtigere er tidens slogan – ikke altid en løsning. Jeg spørger
altid: “Hvad koster det? “Cost Benefit” er et udtryk for de
samlede udgifter for en udvikling. Heri skal også indregnes
arbejdsløshed, omskoling, forurening, afsavn, svie og smerte.
Der er bestandig dræbte og sårede både ved skibsfart,
brobyggeri, trafik og så videre. De skal begraves og de
heldige behandles på samfundets bekostning. Alle de faktorer
hører med til ’Cost Benefit’ beregninger.
Hvad gør vi? Her i landet har vi for eksempel gjort meget i
form af foreninger og museer. Der er de flittige efterlønnere,
pensionister, handicappede, foredragsholderne og dem med
10
en hobby. Ved museerne er der alle de frivillige, som passer på
vor kulturarv, hjælper med udstillingerne, fortæller om dem.
Selv var jeg ude på skoler og fortælle fynske 7. klasser om
Den anden Verdenskrig 1939 – 1945. Men vi må videre!
Havnebyerne må til at indarbejde alle former for aktiviteter på
havnearealerne. Især fritid, små virksomheder, kiosker,
’Puslepladser.’ Ikke kun boliger! Her er vi vist for sent ude?
Ud fra hovedtesen, at der på vore havne skal integreres
mange nye aktiviteter, samtidig med at der skaffes nye former
for arbejdspladser, foreslår jeg at vi i TS prøver at komme i
gang lokalt med:
• At bevare vore beddinger!
• At trække interesserede fra de landbaserede, maritime
virksomheder ind i vor planlægning / samarbejde.
• At etablere levende forbindelser mellem museerne og vore
fartøjer, forstået som gode, personlige kontakter
• At man på vore charterfartøjer håndplukker personer efter
togterne til samarbejdet i land (forudsat de er interesseret).
• At man gør ligesom i Limfjorden og Lillebælt Værftet i
Middelfart – skaber mange lokale forbindelser.
• At mange andre finder på nye måder at få aktiviteter i gang
på havnen.
• At I inviterer nøglepersoner på en sejltur.
• At de fynske havnebyer forbindes mere permanent med
Fyn Rundt, et den sejlads bliver ’lokomotiv’ for vinterens
aktiviteter med forberedelser til næste år, mindre
istandsættelser på de lokale fartøjer,
eller emner indenfor historisk kystkultur.
Vi bør vel også trække oplysninger fra vore broderlande
Norge og Sverige. Her tænker jeg både de praktiske og
formelle målsætninger, hvordan de arrangerer sig med at
bevare kyskulturen lokalt? Sender vi folk af sted? Arrangerer
vi ekspeditioner? Beder vi om rapporter? Hviken litteratur
foreligger? Har de - i vore kulturbevarings afdelinger - nogle
interessante meninger, noget vi kan bruge? O.s.v.

Søsætning
Af Jørn “Jønne” Hansen
To måder at gå i vandet efter beddingsophold
HELENE af Strynø har afsluttet nogle dages ophold på
bedding I Bagenkop.
Der er udført reparation af rorløkker og hele bunden er blevet
eftergået i kalfatringen, et par store nådder er blevet forsynet
med blyplader og alt er bundsmurt og fribordet malet.
Sammen med Sven Erik havde jeg fået opgaven med at
søsætte og sejle hjem til Strynø, en tur på ca 3 timer for motor.
Erfaring siger mig, at man kører beddingsvognen ud, indtil
kølevandindtaget er under vand og motoren kan startes.
Mens skibet stadig står på vognen kontrolleres, at der ikke
strømmer vand ind gennem evt. glemte spigre og bolte eller
andre fejl, og skibet lægges ved kaj et par dage med godt
lænsegrej, og en mand bliver om bord, indtil det er sikret, at
skibet er tæt. Herefter kan hjemsejladsen foregå.
Vi gennemførte en anden procedure:
Med to mand om bord kører beddingsvognen ud – men
spilmanden standser ikke før skibet flyder.
Maskinen springer ikke i gang ved første forsøg, og vi ligger
frit i havnen uden motor eller liner i land. Heldigvis blæser
11
vinden fra den gunstige retning, og det lykkedes, efter
kollision mellem bovsprydet og en lygtepæl, at få en fortrosse
i land.
Vi får motoren i gang, og efter at have ryddet op på beddingen
og batterierne ladet grundigt op, gik det ud af havnen.
Det var december måned, koldt med en frisk vind fra sydvest
som havde stået nogle dage. Efter nogle få minutters sejlads
udenfor havnen viste naturen sig fra den uvenlige side.
Der stod en kraftig sø, som ramte os ret ind på bagbords side,
og kursændringer ville ikke hjælpe noget ; der ville ikke
komme læ før vi nåede godt op i renden ved Marstal,
efter ca. 2 timer.
Efter en halv times sejlads fald bomstolen sammen. Storskødet
var ikke monteret og bommen begyndte at slå kraftigt, men en
strop til luv løste problemet. Jeg gik ned for at se om vi tog
vand, men blev hurtigt kaldt på dæk fordi klyveren havde
slået sig løs og truede med at stå til søs. På grund af søen var
det umuligt at gå på bovsprydet, så klyveren blev trukket
godt til i skødet, og sad rimeligt godt fast. Om læ var der ikke
gjort søklar, så værktøjskasser, beggryde og den sidste rest
proviant susede hen over dørken.
Den værste tanke der ramte mig undervejs var, at der ikke
fandtes en plan B hvis motoren skulle sætte ud. Nødplanen
var at drive op på kysten ved Ristinge og spadsere i land. En
løsning for besætningen, men absolut ikke for skibet.
Det gik godt, og vi kom trætte men fattede til Strynø – men på
en dårlig dag ??

Bob bob bob...små slag - de store koster penge
Kommentar til Arne Gotveds artikel i årbog 2008 om GRØNNE ERNA i almindelighed
og om Skibsbevaringsfonden i særdeleshed
Tekst: Ole Vistrup, formand for Skibsbevaringsfonden.
“Små slag … de store koster penge”, sagde min farmor ofte til
mig den gang i 60erne, da jeg var lille … vel omkring 5-6 år …
når jeg førte mig frem med store meninger, som kun en frygtløs
ungersvend med en umættelig appetit på … men ingen
erfaring med … livet kan gøre det. Hun mente vel nok, at man
ikke skal løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden. Og
det kunne hun vel nok have ret i, men det var nu svært at
efterleve.
Det skal man heller ikke i dag … løfte fanen for højt, altså …
men det er netop, hvad jeg synes, at Arne Gotved gør i sin
artikel om GRØNNE ERNA og Skibsbevaringsfonden i TS’s
årbog 2008.
Først læser jeg, at Skibsbevaringsfondens uddelinger er en
“urimelig finansieringsform”, fordi lånepantet bliver stående i
skibet med sin fulde værdi, også efter at de arbejder, som
uddelingen vedrørte, er forfaldet. Det gør det, men hvorfor er
det sådan? Fordi Skibsbevaringsfonden af staten – med
offentlige midler – har fået til opgave at sikre flydende dansk
kulturarv for en dansk eftertid. Og pantet i skibet er den
eneste mekanisme, der kan være med til at forhindre, at et
fartøj, der er blevet restaureret med støtte af offentlige midler,
ikke sælges til udlandet, hvor man må se i øjnene, at de
pengestærke købere er flest. Egentlig synes jeg, at det er god
logik, at salg til udlandet skal søges forhindret.
Når så Skibsbevaringsfonden er villig til over en årrække at
rykke pantet fra første til sidste prioritet i takt med forfaldet og
dermed give plads for låneoptagning til anden side; når lånet
er rente- og afdragsfrit, og når fonden i øvrigt også accepterer,
at pantet kan blive stående i skibet og flytte med til en ny ejer,
tænker jeg, at følelsen af at være “forpagter” først og
fremmest må være af psykologisk karakter, mens det reelle
problem kan være svært for mig at få øje på. Jeg synes da ikke,
12
at låneformen er ideel, slet ikke, men ligefrem “urimelig”?
Så når GRØNNE ERNA stadig sejler videre med sang og musik
i kølvandet, kan det jo være fordi ejerne har overvundet den
psykologiske barriere og faktisk er stolte af at være forpagtere
af et stykke enestående dansk maritim kulturhistorie.
Jamen ligesom med huse, kan man vel få tinglyst en klausul i
skødet, og så ville pantet ikke være nødvendigt, kunne man
indvende. En sådan klausul skulle i så fald fastsætte, at skibet
ikke må sælges til en udenlandsk køber. Ja det kunne man,
men værdien af dette er ringe. Det er en fremgangsmåde, som
man har brugt i Norge, men den har ikke virket. Klausul eller ej
har man dér i flere tilfælde oplevet, at pludselig var skibet væk,
og uanset hvad man har fået tinglyst i skødet, kom det ikke
tilbage. Så den fremgangsmåde tror jeg ikke på.
Jeg læser så, at Arne ikke mener, at det gør sagen bedre, at
Skibsbevaringsfonden giver lån til museumsfartøjer og til en
kommunalt ejet og drevet færge. Projekter der efter Arnes
udsagn har mulighed for at skaffe hjælp fra anden side. Det
har jeg jo hørt før, og jeg kan ikke sige mig fri for at tænke, at
hvis man bare fremfører en påstand ofte nok, kan den til sidst
blive til en indforstået “sandhed”. Men det mener jeg ikke, at
den er.
Hvad angår museumsskibene ser jeg ikke nogen som helst
tegn på, at museerne har større mulighed for at skaffe hjælp
fra anden side, end en hvilken som helst anden ejer af et
bevaringsværdigt fartøj har; uanset ejerskabsformen, og jeg
kunne med lige så stor berettigelse fremføre påstanden, at
enhver privat ejer har muligheden for at søge hjælp fra anden
side. Hvor mange gange skulle jeg i givet fald fremføre den
påstand, førend den bliver til en “sandhed”?
Den kommunale færge IDA, der sejler mellem Stubbekøbing

og Bogø, har Skibsbevaringsfonden
ganske rigtigt støttet, og det er der rigtig
gode grunde til, mener jeg.
Ganske mange af de små ø- og
genvejsfærger har overlevet
ophugning, men det er som
hovedregel sket ved konvertering til
husbåde, hvor de er blevet ombygget
i en sådan grad, at man dårligt kan
genkende dem som småfærger mere.
På den baggrund har det givet stor
mening for Skibsbevaringsfonden at
bidrage til bevarelsen af en
småfærge, der stadig drives som
færge og dermed giver den brede
offentlighed mulighed for at opleve
dén del af dansk søfartshistorie.
Og vi har ikke gjort det ukritisk. I
lånebetingelserne har vi fastsat,
at færgeselskabet skal
indskrive i sine vedtægter, at
skibet drives som et
restaureringsprojekt og i
øvrigt drives med
henblik på
historieformidling. Desuden kan den ikke tages ud af drift i de
første 10 år, uden at lånet forfalder til betaling.
Jamen… der er da i dusinvis af traditionelle småfærger, der
stadigvæk sejler på deres oprindelige ruter, kunne man
indvende. Ja, det skulle man tro, men faktisk er mange af dem
allerede erstattet af nybygninger, og flere nybygninger er på
vej. I sommeren 2008 var Skibsbevaringsfondens konsulent
på tur omkring Limfjorden for at dokumentere traditionelle
småfærger. Han fandt 12 af slagsen, hvoraf de 6 var af træ (4
store færger som IDA og 2 små). Men i forbindelse med
kommunernes budgetlægning for 2009 viser det sig nu,
at 3 af de store træfærger planlægges udskiftet med
nybygninger. Så i løbet af et års tid eller to risikerer vi, at der
kun er to større traditionelle færger i drift tilbage … én på
Limfjorden og så IDA.
Endelig vil jeg i den forbindelse nævne, at når man ser på,
hvor mange af Skibsbevaringsfondens midler, der er gået til
museumsskibe, drejer det sig om 3,86% af de efterhånden 40
mio. kr., som fonden i alt har uddelt over årene. For samtlige
offentligt ejede skibe er det samme tal 5,45%.
Dermed står realiteterne i sagen efter min mening slet ikke mål
med den forargelse, som de har afstedkommet, og en mere
frugtbar vej frem vil efter min mening være, hvis ejerne/TS
arbejder sammen med Skibsbevaringsfonden om at få tilført
flere midler til skibsbevaringen frem for at slås indbyrdes om
de begrænsede midler, der allerede er til stede. Og det er da …
efter at jeg deltog på TS’s kolofonmøde i januar 2009 … også
min oplevelse, at ejerne/TS er sat op til dette.
Lad mig også lige nævne … selvom det ikke er et forhold
fremført af Arne, men jeg har hørt det flere andre steder: De
efterhånden ganske mange millioner kroner, der er givet til
restaureringen af skonnerten BONAVISTA, er ikke bevilget af
Skibsbevaringsfonden. Men på det tidspunkt, hvor 1,5 mio. kr.
pr. år i en årrække blev bevilget til BONAVISTA, blev
Skibsbevaringsfondens bevilling tilsvarende beskåret med 1,5
mio. kr. pr. år. Samtlige danske kulturinstitutioner blev ved den
lejlighed skåret med ligeså mange procent som
Skibsbevaringsfonden. Der kan ikke dokumenteres en direkte
sammenhæng mellem midlerne til BONAVISTA og til
Skibsbevaringsfonden, og derfor kan man desværre heller ikke
13

automatisk regne med, at fondens midler atter hæves med 1,5
mio. kr., når BONAVISTA en dag er færdigrestaureret. Men jeg
tror da selv, at sammenhængen findes. Det var bare ikke
Skibsbevaringsfondens ønske, at det skulle være sådan.
Endelig skal jeg kommentere på udsigten fra Arne’s skibsdæk,
der tilsiger, at midlerne fra Skibsbevaringsfonden oprindeligt
var beregnet som selvhjælp til private, der ikke har mulighed
for anden hjælp.
Jeg var selv ny i miljøet i 1986, da Skibsbevaringsfonden blev
stiftet af Træskibs Sammenslutningen, Nationalmuseet og
Handels- og Søfartsmuseet, men jeg er ikke i tvivl om, at
Træskibs Sammenslutningens motivation for at deltage i
stiftelsen var at skaffe midler til sine medlemmers fartøjer. Men
det var altså ikke, hvad man udtrykte i fundatsen. Dér står
derimod, at man “skal bidrage til bevaring og restaurering af
kulturhistorisk værdifulde danske fartøjer”, uden at ejerskabet
til disse behandles.
Og jeg føler mig overbevist om, at da staten i 1989 endelig
bevilgede de første meget beskedne beløb til fartøjsbevaring
(400.000 kr. om året i en 3-årig prøveperiode) var det med
henblik på at bevare den flydende kulturarv i bredeste
forstand … ikke den delmængde af denne kulturarv, som
udgøres af historiske privatejede fartøjer.
Igen: Ingen tvivl om at behovet for støtte til private ejere er
størst … ikke mindst fordi de private ejere er de fleste, men så
længe midlerne er (for) begrænsede, må det overordnede mål,
som energien skal bruges på, være at skaffe flere midler totalt
… ikke at slås indbyrdes om de eksisterende midler.
Derfor er et aktivt samarbejde mellem TS og
Skibsbevaringsfonden, baseret på en overordnet
kulturhistorisk betragtning af fartøjerne, om at skaffe flere
midler til området nødvendigt. Den norske succes (mellem 29
og 45 mio. kr. pr år … varierende fra år til år) skyldes bl.a. det
brede aktive samarbejde mellem ejere, forvaltning og andre
interessenter.
Og dermed tilbage til overskriften.
Små slag mod Skibsbevaringsfonden, tak.
På den lange bane koster de store slag
os alle sammen penge.
14
Replik
fra Arne Gotved til Ole Vistrup
Kære Ole.
Da jeg i sin tid som formand for TS underskrev
Skibsbevaringsfondens stiftelsespapirer, lå det på ingen
måde i kortene, at de forventede statslige fondsmidler kunne
ses som et supplement til museernes bevillinger. Min
opfattelse var dengang, at de skibe som hørte til museernes
samlinger allerede var fredede og sikret en tryg alderdom
gennem museernes driftsbudgetter. Man kan jo tage grundigt
fejl, men sådan burde det rettelig være.
I TS var der stor glæde over at nødopkaldene endelig var
blevet opfanget i Kulturministeriet, så det offentlige –
gennem oprettelsen af Fonden - omsider ville tage medansvar
for det private fartøjsbevaringsarbejde. Og i modsætning til
din antagelse, er det min opfattelse, at politikkerne primært
tænkte på skonnerter og pæreskuder da Fonden blev sat i
søen, selv om flertallet i fondsbestyrelsen hurtigt korrigerede
kursen.
Det var fra starten bestemt at hjælpen skulle gives som lån til
gengæld for en frivillig fredning af fartøjet, og det var
hensigten at lånet over en årrække skulle nedskrives til 0
(jævnfør ’Fartøjsbevaring i Danmark’ side 74 (”den gule
rapport” -1989)). Nedskrivningen er desværre endnu ikke
blevet en mulighed – og det er selvfølgelig derfor jeg finder
finansieringsformen urimelig.
Men det er godt med en debat. Og jeg håber stadig der kan
findes en løsning så lånene kan nedskrives årligt – for
eksempel svarende til skibets forfald pr. år - uden at det får
skattemæssige konsekvenser for ejeren. Derved ville der

gælde samme vilkår som fredede bygninger på land, hvor
restaurerings- og vedligeholdelsesudgifter til er
skattefradragsberettigede.
Da den nuværende ejer af skonnerten MIRA frikøbte
Skibsbevaringsfondens lån blev der – som den frivillige
fredning - tinglyst et forbud mod udflagning i bilbrevet. Det
er smukt, og må vel opfylde fredningsformålet lige så godt
som en gæld. Selv om der er nogle nordmænd der snyder, og
verdenshavene står åbne - mener jeg det er bedre med tillid
end mistro. I det hele taget drejer det sig om at holde gejsten
oppe hos ildsjælene, og eventuelle problemer ”af
psykologisk karakter ” skal ikke undervurderes.
Vi kan kun være enige i at Fonden får alt få midler fra det
offentlige, og jeg har om nogen - såvel i medierne som
ministerkontorerne – gennem årene argumenteret for langt
større beløb. Indtil det sker, vil der nok til stadighed være
delte meninger om hvilke fartøjer der er mest berettigede til
den hjælp langt flere skulle have del i, hvad enten det er
private fartøjer eller offentlige færger. Det er en svær
balancegang.
Jeg sluttede mit indlæg med en opfordring til at bakke op det
nye Træskibenes Fond, der - som jeg har forstået det - var
tænkt som et supplement til Skibsbevaringsfonden, hvor en
synergieffekt kunne skaffe flere midler til området. Det ser
ikke helt sådan ud idag, og det er åbenbart heller ikke den
form for aktivt samarbejde du slutter med at opfordre til.
Egentlig skulle mine tegningr af GRØNNE ERNA være en
glad formidling af et skib, der lykkeligt er blevet reddet af
Fonden, men det blev så også til nogle slag i bolledejen –
små slag vil jeg kalde dem.
Jeg mener ikke at jeg har løftet fanen for højt, og jeg har i
hvert fald ikke sat den på halv. Alene det at debatten er åben
giver grund til at kippe med flaget.
15
Ib Egholm
in memoriam m.m.
På egne, Holbæk Træskibs Laug og TSs vegne, deltog
undertegnede ved bisættelsen af Ib Egholm. Det var en flot
afsked med vennerne, familien, skibe og Holbæk som efter
bisættelsen blev markeret på molen.
Lørdag d.8/11-08 sejlede BODIL, i flot efterårsvejr, Ibs familie
og nærmeste venner ud på positionen, N 55´ 44 861´
E 011´ 46 529´ ved Bognæs, hvor de spredte Ibs aske.
Holbæk Træskibs Laug takker for de henvendelser der har
været omkring SORGENFRI og ELLEN MARGRETE.
SORGENFRI blev efter gennemgang af skrog bugseret til
Dragør, hvor Dragør bådebyggeri fremover vil restaurere
hende. En smuk og værdig løsning som vi i Holbæk er meget
glade for. Speciel tak til Knud og hans kumpaner der bistod
ved den store bedding i Holbæk og første del af bugseringen
til Hundested.
ELLEN MARGRETE var desværre så medtaget at den ikke
stod til at redde, derfor en stor en tak til Svend fra
jernhandlen på Holbæk havn for ophugningen.
Træskuret på havnemolen overgår til Holbæk Træskibs Laug
og skal fremover drives som værksted og mødelokale,
sammen med de øvrige foreninger i Vesthavnen.
Den smukke Lynæs jolle, RITA er kommet i Kirsten
Heinrichsons eje og vil fremover være at nyde i Holbæk havn
om sommeren hvor den vil gnubbe sig op af BODIL.
D. 6. september 2008.
Flemming Olsen
Formand for
Holbæk Træskibs Laug
og lokalmand
”Vestsjælland” for TS.
Ib kommer i jorden
(læs; vandet)

Registrering af
bevaringsværdige
marinemotorer
Af Peter Ladefoged, lokalmand Sydfyn.
På opfordring fra Niels Julsrud i Assens / Fyn iværksættes nu
en registrering af gamle bevaringsværdige marinemotorer.
Denne registrering er af stor vigtighed, da disse gamle
”travere” er godt på vej væk for altid, dels kræver det stor
ihærdighed at holde sådan en motor kørende, og sidst men
ikke mindst, er det meget dyrt. Derfor vælger mange at
udskifte dem med nyere motorer, hvortil der findes flere og
billigere reservedele.
Der er mange årsager til at disse gamle og stabile smukke
tekniske vidundere, bliver og er blevet skrottet, men de
motorer som er tilbage, skal bevares for enhver pris, og det
drejer sig både om dem som kører og er i drift, samt dem som
blot står og er på vej på skrotpladsen!!!...
Stumper, reservedele og manualer alt som har
relation til disse gamle motorer skal registreres,
om muligt indsamles på et arkiv.
Hele denne organisering er ikke
organiseret endnu, derfor beder jeg
dem som har interesse i dette
arbejde kontakte mig, for
derigennem at kunne
mødes og
udarbejde en
grundig plan
for denne
registrering
i fremtiden.
16
Nyt fra Århus
Træskibshavnen og fremtiden
Århus Kommune overtog i juli 2007 Fiskeri-, Træskibs-, og
Lystbådehavnen i Århus. Det var en følge af at Kommunen
har overtaget de såkaldte ”Bynære Havnearealer”, der
strækker sig fra Badeanstalten i nord til Marselis
Lystbådehavn i syd. Det omfatter derfor alle de gamle
havnearealer, hvor bl.a Åhavnen har været ramme om mange
træskibsstævner. Udformningen af disse arealer startede med
en arkitektkonkurrence og siden 2001 har der været holdt
møder om sagerne.
Træskibsforeningen i Aarhus (TSA) har været med hele
vejen, og har i dag en god dialog med forvaltningen, hvis
afdeling ”Sport & Fritid” nu varetager administrationen af
området med lystfartøjer. Byrådet har netop vedtaget
”Principper for den Fremtidige Drift”, og på nær spørgsmålet
om gæstepladser og gæsteleje, er der i principperne åbnet
mulighed for at TSA skulle kunne forhandle sig frem til en
god aftale. TSA har som den eneste forening i havneområdet
en uopsigelig kontrakt til 2012, mens de øvrige har i december
fået opsagt deres råderet med et års varsel.
Byrådet har vedtaget ”Principperne” med en bemærkning om
at Byrådet opfordrer forvaltningen til at, der forhandles
videre om betalingen af havneleje.
Det blev på byrådsmødet fremhævet, at det er væsentligt at
sikre, at Århus Havn og Træskibshavnen kan forblive i TShavneordningen.
I fortsættelse af det gode samarbejde Træskibsforeningen
altid har haft med Århus Havn forventes det, at der kan
opnås en god aftale med Århus Kommune, måske allerede
inden udløbet af den nuværende kontrakt.
Træskibsbroen.
Da Træskibsbroen, der blev taget i brug i 1995, allerede er
kraftigt angrebet af pæleorm, er arbejdet med en renovering
netop gået i gang. Renoveringen består i at udskifte samtlige
pæle med jernbaneskinner. Det gælder også
fortøjningspælene, der får et sort plastikrør udenpå. Dem er
der nogen af i forvejen og de ser fine ud i miljøet, selv om det
er plastik..

Aarhus Beddingslaug
Som det kan ses på hjemmesiden www.tsa.dk er der stiftet en
foreningen til drift, vedligeholdelse og bevaring af
Beddingen i Århus. Planerne for området kommer til
behandling i Århus Byråd i marts måned.Der er nu over 50
medlemmer i Beddingslauget, som ikke har noget kontingent,
men som skal overbevise alle om, at der er et fremtidigt behov
for en bedding i Århus.
Det er tanken, at medlemmer mod en ydelse i form af frivillig
arbejdskraft til driften, kan få sit fartøj på bedding til en
særpris alt efter, hvor meget arbejde der er ydet.
Det forventes at danne en fond til det økonomiske grundlag
for at overtage forpagtningen, når den nuværende forpagter
ønsker det. Beddingen er ejet af Århus Kommune.
Enhver kan uden nogen forpligtelser melde sig til lauget på
hjemmesiden, hvor der er et logo for Beddingen.
17
Kravellbygging i Norge
Ny bog bliver anmeldt i næste nr. af TSbladet
Etter 1850 utviklet Norge seg raskt til en av verdens ledende
sjøfartsnasjoner. De kravellbygde seilskip var sentralt i denne
utviklingen. Etter hvert ble det vanlig å bygge fiskefartøy på
samme måten langs hele kysten. Likevel er kjennskapen til
denne teknologien liten i dag.
Boka tar mål av seg å gi svar på viktige spørsmål knyttet til
kravellteknologien i norsk småskipsbygging, hovedsakelig
når det gjelder de tekniske aspekter, men det blir også tatt
utgangspunkt i de historiske forutsetningene.
Å kartlegge variasjoner i norsk kravellteknikk har vært et
viktig mål i seg selv med dette prosjektet. En vanlig
oppfatning har vært at ”kravell er kravell”. Men på tross av at
de aller fleste kravellbygde fartøy har vært underlagt de
samme regler for bygging, og på tross av at noen få tekniske
konsulenter i Fiskeridirektoratet har hatt innflytelse på
fiskefartøyenes bygging, finnes det en overraskende
variasjon i norsk kravellteknikk. Det har ikke eksistert
standardiserte tegninger. Tvert i mot ser det ut til at
fartøybyggere i ulike regioner har satt sin ære i å bygge ”på
sin måte”.
Kildematerialet i boka er i første rekke levende informanter og
levende arbeidsprosesser. Men også arkivmateriale av ymse
slag, fotografier og andre typer billedmateriale, lærebøker og
andre publiserte bøker og forskningsmateriale. Videre har
gjenstander i form av fartøy, deler fra fartøy, vrakdeler,
halvmodeller, verktøy osv. vært en viktig kildekategori.
Arbeidet har vært utført av Torstein Arisholm,
Tom Rasmussen, Morten Hesthammer og Åsmund
Kristiansen. De er fagfolk som i mange år har arbeidet med
historisk og teknisk dokumentasjon av kravellbygde fartøyer.
Prosjektet har hatt et fagråd bestående av Fredrik Denneche,
Gustav Rossnes, begge fra Riksantikvaren, og Jon Godal fra
Norsk Handverksutvikling.
Bokutgivelsen er et samarbeid mellom Norsk sjøfartsmuseum
og Hardanger fartøyvernsenter.

Generationsskifte i træskibsflåden
Af Alexander Feirup, AASE af Lemvig
Vi der holder af at se de flotte danske træskibe, som en del af
den Danske sejlende kulturarv, står over for en stor
udfordring de næste år. Ligesom vores skibe, er mange af
skipperne ved at komme i den ” bevaringsværdige alder”, og
den generation der skal tage over er i undertal.
Jeg valgte så som ung mand på 22 at forelske mig i et af de
gamle træskibe, og købte AASE i november 2005. Det var
kærlighed ved første blik, og kærlighed gør jo som sagt blind.
Jeg havde siden første gang jeg satte foden på et skibsdæk,
drømt om mit eget skib og endelig fik jeg muligheden for at
købe AASE.
Jeg kan sagtens lave en kæmpe liste over de problemer, der
har været ved at overtage AASE, og mange af dem har også
været beskrevet her i bladet og været til diskution på
generalforsamlingen, men jeg havde nok forestillet mig en
anderledes opbakning fra gamle træskibsejere.
Under mange hyggelige stunder under dæk, er diskusionen
gået højt. Jeg er gentagne gange blevet kaldt naiv, for ung,
eller idealist alt efter hvad dæk jeg har været under. Det der til
stadighed undrer mig er, hvordan folk der i en livsalder har
ofret mange timer og kroner, vil advare den yngre generation
om at tage over de gamle skibe. Hvis der ikke var private
aftagere til skibene, ville de jo alle ende som museumsskibe,
og det er ikke alle, der er lige velegnet til dette formål.
Det jeg savner er opbakning fra dem i foreningen, der har
haft skib i mange år. I stedet for at skræmme de unge væk
med deres formanende ord, ville det være dejligt hvis de i
stedet tog en konstruktiv samtale med de unge, og derved
prøve at beskrive de problemstillinger, der er ved at anskaffe
sig et gammelt træskib.
De glemmer, at de for 30 år siden stod i den samme situation.
Den forskel der er tilstede, er at dengang var der ikke nogen
18
der stod og var bedrevidende , men I var måske 5-6 stykker i
hver havn der var igang med hver sit skib. Sådan er det ikke
idag, der er måske 5-6 stykker på landsplan. Så hvis vi skal
have den flåde vi har idag bevaret,er det nødvendigt at støtte
de unge idalister, der har mod på det store arbejde, det er at
eje et gammelt dansk træskib.
Men vi er nogle stykker der har lysten, og jeg mener også vi
har fortjent al den støtte i kan give os. Hvis vi i TS skal kunne
gøre noget for ungdomsarbejdet og generationsskiftet i
træskibsflåden, er vi nødt til at have opbakningen fra jer
nuværende ejere af flåden.
Hvis I fortsætter med at advare unge mennesker i at overtage
gamle træskibe, kan vi jo kun gætte hvor flåden efterhånden
sejler hen.

Kursus i træbådens vedligeholdelse
Af Jens Glindvad, Lillebælt Smakkelaug
Uddannelses afdelingen i Lillebælt Smakkelaug afholdt den
8. november en temadag, hvor der var fokus på vedligehold af
træbåden.
14 af laugets medlemmer havde taget imod dette interessante
tilbud, hvor Finn, bådebygger og indehaver af Løgstør
Bådebyggeri underviste i principper for træbådens opbygning
og den evige vedligeholdelse
.
Min erfaring med sejlads og vedligehold af træbåde, er
funderet i egen erfaring og overlevering fra ældre sejlere,
måske endda præget af et geografisk (læs kystkulturelt
område) på den jyske østkyst. Dermed mener jeg at i træskibskredse
kan der være forskellige erfaringer der danner grundlag
for den praksis hvormed bådene vedligeholdes. Der kan
forekomme situationer hvor der præsenteres flere løsninger på
en given opgave, og ofte handles der ud fra egen erfaring,
eller måske er det ofte den billigste og hurtigste metode der
vælges.
Jeg mener bestemt at de fleste træskibs vedligeholdere
20 19
ønsker at udføre arbejdet så godt som overhovedet muligt og
forhåbentlig finder en glæde ved at udføre
vedligeholdelsesarbejde. Men måske kan det gøres mere
effektivt og bedre, så der kan blive mere tid til sejlads, for
skibene er efter min mening smukkest under sejl, hvor de på
fornemmeste vis præsenterer en uvurderlig kulturel og
brugsmæssig herlighedsværdi. Netop derfor var der på kurset
mulighed for at drøfte egne erfaringer med en kompetent
bådebygger, få forståelse for den faglige tradition, hvilket jeg
mener har stor betydning for bevaring af den eksisterende
træskibsflåde. Opnå en fælles faglig indsigt i vedligehold, så
vi der tumler med den maritime kulturarv, kan gøre det rigtige
første gang, og undgå spild af materialer og tid.
Måske kan dette indlæg give inspiration til træskibssejlere,
slå jer sammen en dag og drøfte emnet i selskab med en
bådebygger. I Middelfart var der 14 der gik hjem med en fælles
viden baseret på et fagligt grundlag. Jeg ønsker jer alle god
arbejdslyst med den kommende forårsklargøring.

Interviewundersøgelsen af læserinteressen
Undersøgelsen blev foretaget 18.-24. november 2008 af Joa Hjort
ved opringning til 40 TS-medlemmer fordelt på 20 fartøjsejere og 20 ikke-fartøjsejere.
Joa Hjort har gjort sit bedste for at optræde neutralt.
De interviewede fordeler sig geografisk således:
Sjælland med omliggende øer 14
Fyn med omliggende øer 8
Jylland med øer 18
25 af de interviewede anser bladet for meget vigtigt, og kun 2
finder det ikke vigtigt. Blandt de, der anser det for meget
vigtigt, er fartøjsejerne i overtal.
Kun 1 af de 40 har ikke adgang til Internet, og i alt 29 besøger
TS’ hjemmeside ofte eller engang imellem.
39 af de adspurgte læser bladet mere eller mindre, og
fartøjsejere siger i højere grad, at de læser det, end ikkefartøjsejere.
Dog kan halvdelen af fartøjsejerne ikke huske
noget af det, de mener at have læst i bladet i år, og 35 af de 40
interviewede kan ikke huske, hvad de har læst i det seneste
nummer. Af de 5, som siger ja til spørgsmålet, nævner 2
artikler, som ikke har stået i det pågældende nummer.
18 ud af 40 har læst formandens klumme, og 10 af dem kan
også huske, hvad den drejede sig om.
20
27 oplyser, at de har læst artiklen om LOAs restaurering, men
kun 9 af dem kan fortælle, at den faktisk drejede sig om LOA.
22 har efter deres egne oplysninger læst artiklen om Rønne
Værft. 9 mener dog, at det var Lillebælt Værftet, de læste om,
og 1 kan ikke huske, hvilket værft, der var tale om.
Til spørgsmålet om bladets vigtigste emner, hvor der kunne
vælges i alt 6, valgte mange alle 6. Fordelingen er derfor
nogenlunde jævnt spredt ud over alle emner (og var også
nogenlunde ligeligt fordelt mellem fartøjsejere og ikkefartøjsejere)
med information om bestyrelsesbeslutninger som
det mindst interessante.
Konklusionen fra bestyrelsens side er, at medlemmerne
ønsker at modtage et medlemsblad, selv om de ikke læser det i
særlig høj grad.
P.S. fra den tidligere gl. red og nulevende grafiker:
Det er en skam, at undersøgelsen ikke omfattede erindring
om fotos og tegninger (og billedtekster - som understøtter
fotos og læses i højere grad end brødtekst), for det er en
gammel erkendelse, at billedlige fremstillinger opfattes og
huskes i langt højere grad end ren tekst.
Der er en grund til, at medier med mange billeder - TV og
billedblade, er så populære. Det skal ikke afføde, at TSbladet
bringer (endnu) flere billeder, men redaktionens
opfattelse af vigigheden af den indholdsmæssige og trykte
kvalitet af det viste materiale bekræftes. SB
Foto: Eric Erichsen
Kirsten Hjort holder bladet under fremlæggelsen af undersøgelsen på
kolofonmødet

Skibsbevaringsfonden orienterer
Færgen Ida
Skibsbevaringsfonden besluttede i år at yde støtte til en færge, der
endnu er i drift, nemlig færgen IDA, der besejler ruten Bogø-
Stubbekøbing. IDA er bygget på Stege værft i 1959 og fremstår i
store træk i original stand. Der blev bevilget et lån på 500.000 kr.
Mange vil sikkert undre sig over den beslutning, men med tanke på at
Danmark består af et stort antal beboede øer, som tidligere har været
besejlet af et utal af større eller mindre færger, vil man hurtigt forstå,
at færgerne er en vigtig del af vores maritime kulturarv.
Tre områder i landet stikker specielt ud som områder med stor
færgedrift, nemlig: Smålandsfarvandet, det Sydfynske øhav og
Limfjorden. Desuden er der en lang række færgeruter, som sejler
mellem landsdelene og de fjernere øer.
Farvandene i de enkelte områder adskiller sig fra hinanden, og det har
haft stor betydning for færgernes konstruktion. Smålandsfarvandet
og det Sydfynske øhav er mere åbent farvand, og færgene herfra er
naturligt større og lukkede færger. Dog ses enkelte undtagelser som
Bågø-Stubbekøbing overfartens IDA, der er af samme konstruktion
som Limfjordsfærgerne.
Dobbeltendede
Denne type færger er karakteriseret ved at være dobbeltendede
bilfærger med et enkelt styrehus stående i midten på en konsol hævet
over vogndækket. Der er som regel et eller to sidehuse med ly for
passagererne, der desuden i de fleste tilfælde har mulighed for at gå
under dæk. En type som de fleste vil betegne som den typiske
danske småfærge, rigest repræsenteret i Limfjorden.
Forsvinder
I de senere år er mange af disse færger taget ud af drift og solgt til
husbåde, medens enkelte er blevet overflyttet til andre ruter.
Konklusionen er desværre, at der efterhånden er meget få gamle
færger tilbage, og at de en efter en ender som husbåde.
Og det er den værst tænkelige situation for netop denne type færger,
for den er jo i bund og grund uegnet til beboelse, med mindre man
lukker bildækket helt og laver overbygning på.
Det betyder så store indgreb i færgens konstruktion, at man ikke
længere kan se den oprindelige færge, og desuden vil ombygningen
ødelægge den oprindelige konstruktion, således at færgen ikke på et
senere tidspunkt kan retableres. Heldigvis ses også enkelte eksempler
på begavet genbrug, der tager hensyn til færgens oprindelighed.
De større lukkede færger er der ligeledes bevaret enkelte af, også som
husbåde, men ombygningen af dem har i flere tilfælde været så
nænsom, at de let vil kunne bringes tilbage til original stand.
21
Kulturarv
Skibsbevaringsfonden finder det vigtigt, at færgerne også fremover vil
være repræsenteret som en del af kulturarven,og desuden sejlende.
Derfor må der en ekstraordinær indsats til, som går ud på at støtte
enkelte færger, der fortsat holdes i drift. Det er en kendsgerning, at
færger der anvendes som husbåde, ikke vil blive oplevet af andre end
ejeren, og de vil ikke længere være en del af vort landskab.
De vil derimod, hvis ejeren er rigtig heldig, få lov til at blive en kulisse
i det stadigt stigende antal havne, hvor skibe og besøgende ikke har
adgang på grund af nye boliger, der er bygget ud i vandet,
ligusterhavne.
Derfor må bevaring af færger nødvendigvis ske i samarbejde med
aktive færgeoperatører, og det er oftest kommuner.
Det er ikke god latin i skibsejerkredse, men skal det lykkes at bevare
enkelte færger sejlende er det ikke desto mindre den eneste løsning.
Færgen IDA er på trods af tidens tand stadig enestående, og det vil
være muligt her at genskabe en typisk færge fra slutningen af 1950erne.
IDA er en del af den landsdækkende Marguritrute, og benyttes
derfor af en mængde cykelturister, ligesom den stadig er vital for den
lokale trafik.
Skibsbevaringsfonden har i den konkrete sag stillet krav om, at det i
fundatsen eller samarbejdsaftalen mellem ejerkommunerne,
indskrives, at færgen bevares og restaurere s efter kulturhistoriske
principper. Desuden er der lavet en klausul om, at hvis færgen tages
ud af drift eller sælges inden 2018, vil lånet forfalde til betaling.
Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø,
tlf. 55 99 95 18 www.skibsbevaringsfonden.dk

2008 var et godt år for jollerne i Øresund
Ulf Brammer har smuglæst “Sprydstagens” medlemsblad nr. 3 og citerer frit fra leveren.
I Sletten ved Humlebæk fik Richard Andersen og Michael
Kjærsgaard - først i 1970’erne - ideen til at samle
smakkesejlerne i det man kaldte Foreningen til Sprydstagens
Forevigelse - FtSF. var godt set, for de sejler stadig, og den
sprydstage medfører mange glæder.
Lige nord for Sletten møder man Espergærde Smakkelaug, de
er lidt flere aktive blandt andet gennem varetagelsen af
museumsjollen FREM fra 1933, en sejlende perle fra
smakkemuseet på Flynderupgaard.
I det forgangne år har disse to bådelaug samlet jollesejlere fra
København, Helsingør, Hornbæk, Gilleleje og så gar’ fra
Limfjorden, Lillebælt og Roskilde til fem festlige stævner.
Vi kan hermed vidergive stemningen med jollefolkenes egne
referater af de voldsomme og dramatiske hændelser!
22
AKSEL - det er jollen - på vej hjemover.
4 smækre smakker ud af det samlede felt på 16 på vej sydover
under pokalsejladsen.

Skotterup / Flügger Cup.
Årets første arrangement i maj. 7 joller startede mod vinden ud
til den gule bøje. Det var aftalt, at første mand på stranden var
vinder. Første jolle, der ankom, var FISKEN fra Hornbæk. Finn
smed resolut de lange bukser og soppede ind til stranden i
underbukser.
Hornbæk 14. – 15. juni.
Et vellykket arrangement begunstiget af godt vejr. Syv både til
start lørdag med fin sejlads på ’Stor bane’ – bortset fra et
uheld, heldigvis kun materiel skade på to både. Søndagens
sejlads med - desværre - kun fem både. Placeringen blev for
de første bådes vedkommende – ja, rigtig gættet – AUGUST,
FISKEN og FREM.
Store Stranddag på/ved Skotterup Strand.
Den 24. juli var en af de sjældne sommerdage med næsten
skyfri himmel og ingen vind den dag Stejlepladsgruppen
havde valgt til dette flotte arrangement. Grundet den
manglende vind, var det ikke til at sejle med børn og voksne
før sidst på dagen. ROSALINA fik sejlet 3 ture til stor glæde
for strandgæsterne.
Sorte Per fremviser stolt den modtagne proviant
efter endt sejlads.
Det store foto på de næste sider viser indtagelse af frokost på stribe
under en pause i de minderige sejladser under Flügger Cup’en.
23
VM for Smakker 2008 i Sletten .
En uge før sejladsen lød vejrmeldingen på regn og hård vind.
Lørdagen oprandt med det fineste sejlvejr og søndagen var
ikke ringere. Den svage startluft blev hurtigt mere jævn,
hvilket gav de 7 dommere anledning til at forlænge sejladsen.
Uheldigvis blev ordren givet af en dommer med
kapsejladserfaring. Han brugte en – for nogle smakkesejlere –
ukendt betegnelse, så en del tog hele banen én gang til, mens
lige så mange nøjedes med at runde det, vi forstod som
’Flagmærket’. Stort dommerproblem! Som sejlere så vi frem til,
at halvdelen af os skulle diskes - i så fald stor ballade.
Selv om mange kokke plejer at fordærve maden, klarede de
overtallige dommere at redde sig ud af den varme grød, idet
de fastslog, at de havde taget tid på samtlige både i første
runde. Og det var den, som var gældende
Alle var glade. 16 både deltog:
A 38, RØN HORNBÆK, NORDENSKJOLD,
MARCUS NOER, ROSA, LILLE ORBE , ROSALINA, BJAH,
MAGDA, AUGUST, FREM, LILLE NY, 13NEREN, AKSEL,
HEJREN og DARK HORSE.
Smakkeregatta og havnefest i Snekkersten d. 9. august.
Til dette skønne arrangement deltog 3 joller. Vi blev dog 1 time
forsinket af Flyvevåbnets redningshelikopter, der udførte en
redningsøvelse lige udenfor havnen til ære for de mange
gæster. Som den gode vært Snekkersten Havn altid er,
de for, at mandskabet på jollerne hverken sultede eller
tørstede i ventetiden. Tak for det!
Vi sejlede ’Kongens efterfølger’, d.v.s. kolonnesejlads ned
langs kysten til Kongevasen ved Skotterup. Vinden var frisk
med mange kastevinde, lige noget for BJAH.
Afriggersejlads Espergærde 27. september.
Her deltog 7 både. Starten gik mellem molen og en fiskerbøje
op til den røde havnebøje i Snekkersten og tilbage.
Da vi kom til Snekkersten, var havnebøjen bjærget, så vi
rundede en fiskerbøje i stedet for. Feltet lå tæt, men Nils trak
fra ned mod målet og sikrede sig trofæet. FREM vandt det
andet trofæ for længst sejlet distance.
Vi spiste vores medbragte og på denne hyggelige måde fik vi
sagt tak for en god sæson til hinanden.

Over hækken
Sniksnak, nyheder og løse ender
MAJA stryger måske flaget.
Den gode tre-mastskonnert MAJA er sat til salg. Det er
kedeligt, men det er nu sådan med driftsmidler og
selvstændige erhvervsdrivende, at der sker et vist slid og at
der afskrives og beregnes hver dag, og når både den
pekuniære og den emotionelle revisor hvisker til een, at det
nok er nu, der skal handles, så er tiden inde. Et forestående
salg er også beklageligt fordi man kan frygte, at salget vil
betyde udflagning fordi verdensmarkedet nu engang er
større end det hjemlige, og fordi der ikke er økonomiske
forpligtelser, der vil kunne holde skibet herhjemme. Men hvor
er ”hjemme” for et skib? MAJA er bygget i Tyskland og
sejlede i mange år som sildetrawler på Nordsøen og at vende
hjem ville i givet fald betyde - til Hamborg.
Skonnerten har i mange år haft en venneforening med
omkring 50 medlemmer. De var d. 22. januar 2009 indkaldt til
ekstraordinær generalforsamling på skibet, som pga de
kaotiske forhold i Helsingør henlagt i Lynettehavnen. (det
kræver en chauffeur med orden i de psykotekniske forhold,
en mega stedsans og en tunet GPS at finde det sted i mørke).
Her mødte en beslutningsdygtig skare op for vedtage
nedlæggelse af foreningen og at overføre indeståendet på
kontoen til skibet. Skipper Bøllehus takkede rørt og nævnte,
2526
at donationen rakte til et halvt storsejl, som trængte til
udskiftning hvorefter de grådkvalte medlemmer druknede
sorgen og de mange gode minder i gravøl og rødt kød.
Når det lysner, bliver det velholdte skib pakket ud og sat i
drift og det blev antydet, at det deltager i Nordisk Sejlads til
sommer, så er man til tre-mastet havsejlads, er det med at få
vintermuggen af køjetøjet og melde til. SB
Godt nyt
Skibslauget ANNA MØLLER – der er en samling entusiaster
af professionelle søfolk og medsejlende ’landkrapper’ der
sejler ”fruen” og deltager i hendes løbende vedligehold – har
holdt sit årlige møde i januar. Absolut med mørke skyer i
horisonten. Styregruppen havde alvorligt overvejet at
nedlægge lauget. Af flere grunde. Den væsentligste var et
dalende engagement i lauget på grund af mange aflyste
sejladser: Forrige sejlsæson gik i fisk på grund af en knækket
mesanmast – det tog hele sommeren at få den udskiftet p.g.a.
Nationalmuseets vanskelige arbejdsvilkår - og sidste sommer
blev museets vedligeholdelsesarbejder ikke klar, så den
planlagte udsejlingen fra Nyhavn til pinsestævnet i
Svendborg måtte aflyses. På den baggrund har det været
svært at holde gejsten oppe, og samtidig har
Nationalmuseets beskårne budgetter præget ANNA MØLLER
i en grad så der inden længe må sættes spørgsmål ved
forsvarligheden af fortsat sejlads.
Oven i det hele gik Oldermanden – Jørgen Josephsen,
manden bag det hele - som behørigt varslet fra borde, da
tiden var kommet til et vagtskifte.
De gode nyheder er, at forsamlingen efter en lang og
konstruktiv dialog om justeringer af mål og midler, besluttede
at fortsætte ANNA MØLLER Lauget, efter at Frits Duus fra
Assens tilbød at påmønstre som ny Oldermand.
Stor lettelse. Og mange klapsalver – der kun blev overgået da
Jørgen (desværre in absentia) blev udnævnt som laugets
æresmedlem, med tak for en stor stor indsats.
Så ANNA MØLLER sejler til pinsestævne i Stubbekøbing.
Og det forlyder at Nationalmuseet vil opprioritere
vedligeholdelsen – ellers går det i hvert fald ikke. AG.

Nyoptagne fartøjer
TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer
Har du et fartøj til optagelse
kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer -
downloade eller kopiere og sende til sekretariatet.
Addressen findes altid på side 3.
Tegninger - efter indsendte fotos: Sven Bülow
CHARLOTTE. Hajkutter. 1925, Ove M. Christensen, Glyngøre.
10,4 BRT. 12,5 x 3,7 x 1,7m. LOA 17,6m. Eg/eg. Maskine ?
Dieter Grote, Flensburg. Tlf. +49 461168 2757
27
PIA BANG. Fiskekutter. 1954, Åge Andersen, Juels-minde. 15
BRT. 11,7 x 4,3 x 2m. Eg og bøg. Mercedes 180 HK
Henning Bang Jensen, 44oo Kalundborg. Mo 4050 8434
POSEIDON. Hajkutter. 1934, G.V. Larsen, Hadsund. 7,7 BRT.
10,1 x 3,3 x 1,5m. LOA 12,5m. Diesel 42 HK. Lærk på eg.
Per Meinert, 5610 Assens. Tlf. 2065 5400

Lemvig Træskibslaug
Af Alexander Feirup.
Den bebyggelse af havnearealer og nedlæggelse af havnenes
oprindelige funktioner hvorved gammel kystkultur forsvinder,
skal vi være vågne overfor. Der er behov for en overordnet
strategi for at sikre, at det maritime liv stadig får indflydelse på
udviklingen i havnene.
I erkendelsen af fiskeriets voldsomme tilbagegang i Lemvig,
og inspireret af den debat om havne og kystkultur, som
særligt foregår i Træskibs Sammenslutningen TS,og i den
nystartede forening Dansk Kystkultur, udsprang initiativet til
oprettelsen af Lemvig Træskibslaug blandt en gruppe ejere af
ældre brugsfartøjer hjemmehørende i Lemvig Havn.
Foreningen blev startet op i det små efter Limfjorden Rundt i
2007. Vi var heldige at kunne låne et lokale af Lemvig Bedding,
hvor vi kunne holde vores møder, og foreningen bestod af
nogle få medlemmer, der alle havde et træskib liggende i
havnen. Næste skridt skulle være at få vedtægterne på plads,
og få diskuteret hvad vi egentlig ville med foreningen og vi
nåede frem til følgende visioner:
1. At fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer og kopier
heraf under videst mulig hensyntagen til disses
kulturhistoriske værdi.
2. At medvirke til, at fartøjerne vedligeholdes i overensstemmelse
med historiske og håndværksmæssige
traditioner, og gennem gensidig vejledning og støtte at
sømandskab og glæden ved at sejle.
3. At fartøjerne sikres liggeplads og tilhørende faciliteter
herunder Beddingen i et kommunalt ejet område af havnen,
hvorved livet og atmosfæren i havnen kan fastholdes og
udvikles til glæde for byens borgere og turister.
4. At fremme det maritime miljø i Lemvig Havn gennem dialog
og debat, og gennem samarbejde med havnens øvrige
brugere, interesserede borgere, politikere, samt lokale
28
institutioner og erhvervsdrivende.
5. At formidle information og synspunkter vedrørende
kystkultur, havnemiljø og træskibe gennem samarbejde med
foreninger med beslægtede formål i andre havne og på
landsplan med TS
Det er i Lemvig som i de fleste andre havne gået stærk tilbage
for fiskeriet, og dertilhørende erhverv. På det seneste er
auktionshallen lukket,og mon ikke også isværket går samme
vej. Den lokale indkøbsforening har måttet omstrukturere, så
den nu henvender sig mest til turister og golfspillere, men
vores gamle bedding og maskinværksted hænger dog stadig
ved.
Lemvig er særdeles attraktiv for gæstesejlere, men marinaen
med alle dens faciliteter er beliggende uden for Lemvig, og de
gæstesejlere som fastliggere, der vælger at anduve
fiskerihavnen i Lemvig Centrum, står tilbage uden faciliteter.
Vi har i Lemvig Træskibslaug forhandlet med Lemvig
Kommune om muligheden for et multihus på havnen, som
både kunne servicere gæstesejlere og som kunne fungere som
rammen om Lemvig Træskibslaug. Formålet er at bibeholde en
del af havnen for de fastliggende træbåde, gøre Lemvig endnu
mere attraktiv for gæstesejlere og at skabe et miljø på havnen
der stadig summer af aktivitet, sømandsskab, tjære og
tovværk.
Heldigvis var Kommunen med på ideen, og havde faktisk selv
tænkt tanken, men et sådan projekt koster en del penge. Men
en masse benarbejde og møder i tide og utide lykkedes det
foreningens formand at hive vores andel af projektet hjem.
Fiskeriets LAG-midler valgte at støtte projektet med
230.000 kr. som er en del af finansieringen, hvor også eget
arbejde indgår.
I foråret 2009 starter arbejdet op med den nye bygning. I
mellemtiden er mange flere medlemmer kommet til Lemvig
Træskibslaug, og lauget tæller nu også skibe der ikke er lavet
af træ, bl.a. en gammel hollandsk slæbebåd, der er lavet om til
beboelse. Ligeledes har lauget tiltrukket træskibe fra andre
havne, så lauget tæller efterhånden op mod 12 skibe og mange
flere medlemmer.

OBS!
Pinsestævnet i
Stubbekøbing
Da blad nr. 2 ikke kan udkomme
før ret tæt på Pinse, skal vi gøre
opmærksom på, at det er absolut
nødvendigt, at indsende
tilmeldingsblanketten i blad nr. 2
til sekretariatet eller
havnefogeden omgående efter
modtagelsen af bladet!
Havnefoged Henrik Andersen
Stubbekøbing Havn
Vesterhavn 3, 4850 Stubbekøbing
Tlf. 5174 0109
TS sekretariat
v. Lisbeth Møller Andersen
Skattergade 30
5700 Svendborg
Tlf. 7023 4049
29
Grejbørsen
Se mere på TS’ hjemmeside: www.ts.skib.dk
Aalborgjollen HEJREN er til salg
Da jeg er blevet for gammel til rigtig at have fornøjelse af at sejle
jolle, ønsker jeg at afhænde den, på et passende bud. Bygget 2003
af Torben Frandsen og undertegnede. Fremtræder som nybygget
med: storsejl, fok og topsejl. (Clipperkanvas) Materialeudgifterne
har udgjort godt 65.000 kr. Ved et tilfredsstillende bud medfølger en
1 år gammel Honda påhængsmotor. Jollen kan beses på adressen
Gl. Strandvej 85, 3050 Humlebæk efter aftale. Richard Andersen,
tlf: 49 19 07 86
Diverse grej.
Gaffel storsejl i hvid dacron 25 m2 : UL 4,5m, ML 5,25m,
PBL 3,75m, AL 8,75. Forsejl hvid dacron ca 10 m2: FL 7,3m,
UL 2,75. Løjbom i rustfri stål bredde 1,10m til montering gennem
dæk. Skorsten med dæksgennemføring i rustfrit stål. Dia 70 mm.
Komfur Eno i hvid emalje 3 blus og ovn. 2 naglebænke galvaniseret
br. 35 cm. 50 rustfri bræddebolte 60x6mm. Vant/stag rustfri 4mm.
Henv Søren 6221 0602 el. 5048 1048
Habengut.
Den aldrende grafiker har set i øjnene, at han ikke mere kommer til at
vedligeholde eller udruste træskib, desværre. Derfor vil han samle
sine overskydende grejer og frembyde dem fra en trailer på havnen i
Stubbekøbing til Pinse. Det drejer sig om: Tømrerkiste (se tegningen
ovenfor), div blokke, kalfatrejern og kølle, klækølle, Clipper-pumpe
24v, Tennfjord hydraulikcylindre, øjebolte. Flydedragt XL og
Secumar redningsvest Golf Twin 275 SOLAS m.2 stk CO2 patroner,
begge brugt 2 døgn - o.m.a.
Fotos af en del af grejerne vil blive lagt på TS-hjemmeside snarest.
Grejerne kan osse erhverves inden Pinse ved henvendelse til:
Sven Bülow, Mo. 4052 9123.

Specialist i lærk og
egetræ
Kapacitet: Længde
35 m, diam: 1,4 m
Som noget nyt
tilbyder vi høvling
af tømmer op til
80 cm. i brede
og 28 m i længden
Specialsavværket
Sneglerup Møllevej 10 B · 4571 Grevinge
Tlf. 59 31 82 28 · Fax 59 31 62 28
Michael Jensen · Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen · Mobil 23 70 72 28
Kom til Aalbæk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Vi elsker træskibe
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
kurt@kurt-soerensen.dk
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
30
HF - søfart
Maritim Forberedelse
Kystskippereksamen
Sætteskippereksamen
Skibsførereksamen
Hold starter i januar og august
Marstal Navigationsskole Tlf: 6253 1075
Navnestandere.
Foråret er her før man ved af det -
og så er det tid til en ny navnestander.
Ring/mail og få et tilbud.
Asta Graunbøl Tlf: 3284 7914 / 2852 6326
mail: asta_graunbl@yahoo.dk

Aktivitetskalender 2009
Danmark
Marts 7. - 8. Medlemsmøde i København www.ts-skib.dk
Maj 30. - 1/6 Pinsestævne i Stubbekøbing www.ts-skib.dk
Juni 29. - 8./7. Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org
Juli 19. - 24. Fyn Rundt www.fyn-rundt.dk
20. - 24. Øhavet Rundt www.tattart.com
August 15. - 16. Træf Fjordens Træbåde www.sommerflid.dk /
merete.ettrup@gmail.com
15. - 16. VM i sjægtesejlads www.sjaegt.dk
?? Nyhavns Kaffekop www.nyhavns-skipperlaug.dk
September 5. - 6. Kaffekandesejlads www.pilekrogenssmakkelaug.dk 62232421
7. - 12 Limfjorden Rundt - bemærk start én dag tidligere en normalt!! www.limfjordenrundt.dk/
26. - 27. Afdansningsbal i Dragør blborch@stofanet.dk / 30212728
?? Pis Pot Cup Århus www.tsa.dk
Oktober 9. Æbleræs www.maritimt-center.dk
24.- 25. Medlemsmøde www.ts-skib.dk
Udland
Maj 20. Havnfest Kappeln med “live musik” www.museumshafen-kappeln.de
21. “Heringsregatta” fra Kappeln til Sønderborg
22. “Flensborg Fjord Regatta” fra Sønderborg til Flensborg
23. Flensburg Rumregatta, 30 års jubilæum!! www.rumregatta.de
Juli 4. ? Baltic Sail www.balticevents.com
29. -> Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org
August 6. - 9. Risør Trebåtfestival www.trebatfestivalen.no
31

Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen,
Høje Gladsaxe 26, 2.tv.
DK - 2860 Søborg
B