H.EFTE 1

dietrich.sophia39

H.EFTE 1

H.EFTE 1 AAR 1920

REDAKTION:

C. FERDINANDSEN

r---------;"..-.-.-------------,....L.-

INDHOLD;

Pag.

La

C. FERDINANDSEN ; Træk af Skovbundssvampenes Biologi

-.:J

69

Forenings-Meddelelser , . . . . . . . . . . . . . .. . . . '. . .. 83

Notitser d d" d···· · d" ," '"

KØ:BENHAVN - H. H, THIELES BOGTRYJ(KERI

Ø.WINGE

'


,

Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer

faar gratis tilsendt, hvad der ·er udgivet i Indtrædelsesaaret.

Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr.

Hefte af "Meddelelserne" og 60 Øre pr. Ark af Bilaget ved

Henvendelse til Sekretæren, Cand. jur. K. Mu n d t, Halls Alle 10,

Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning

af eventuelle Forsendelsesfejl.

Med næste Hefte genoptages Udgivelsen af Bilaget "Mykologisk

Ekskursionsfiora".

Et mindre Antal Eksemplarer af det fortrinlige Værk

A. Ricken: Die Blåtterpilze (1. Bd. Tekst og 1. Bd. farvelagte

Tavler) staar til Raadighed for Medlemmerne til den billige

Pris af Kr. 14.25 + Porto. Henvendelse til Dr. Winge, Carlsberg

Laboratorium, Kbhvn. Valby.

,

Nærværende Hefte var beregnet til Udgivelse i 1919 og

forelaa ogsaa J Korrektur sidst paa Aaret, men trykt med en

fejl Type. Den herved opstaaede Forsinkelse umuliggjorde dets

Udgivelse i 1919, hvorfor vi har foretrukket at overspringe

denne Aargang og lade Heftet fremtræde som Nr. 1, 1920.

Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Cand. jur. K. Mu n d t,

Halls Alle 10, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i

Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske

Medlemmer 2 Kr.

Redaktionens Adresse: Dr. phil. C. Ferdinandsen, Statens

plantepatologiske Forsøg, Lyngby, og Dr. phil. 0. 'Vinge, Carlsberg

Laboratorium, Kbhvn. Valby. - Hertil bedes indsendt

Bidrag til "Meddelelserne".

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com


Rabarber-Parasolhat (Lepiota rhacodes) i Frugthave. Fot. E. LARSEN.

Træk af Skovbundssvampenes Biologi.

Af C. Ferdinandsen.

I den nyeste Tid har talrige Undersøgelser vedrørende Svampenes

Cellebygning i høj Grad forøget vor Viden om disse Planters

Væsen, og ad Forsøgets Vej er det lykkedes at erhverve Indsigt i

mange biologiske Enkeltheder som Lysets og Tyngdens Indflydelse

paa Sporelejernes Dannelse og Orientering, Sporespredningens Mekanik,

de strengt parasitiske Svampes Forhold til Værtplanten,

Livsytringernes Afhængighed af Temperaturen og Fugtigheden ­

for blot i Flæng at nævne nogle Eksempler.

Paa mange Punkter er vor Indsigt i Svampenes Biologi dog

endnu meget mangelfuld; navnlig skorter det paa Oplysninger om

deres økologiske, d. v. s. samfundsmæssige, Forhold - og endnu

værre stiller Sagen sig naturligvis, naar Talen bliver om Forstaaelsen

af disse Forhold, saa meget mere ' som Svampenes Forekomst

ofte synes lunefuld og tilfældig. Den, som søger at finde sig til

Rette i dette Kaos, at skelne Samfund og erkende Livsformer, ser

af klare Grænser næppe andre end den store Skellinie mellem

Snyltere og Raadplanter - i en Del af sit Forløb endogsaa

udvisket nok. . Paa den ene Side af dette Skel staar Tvangssnylterne,

hvis hele Økonomi er nøjagtig .tilpasset efter den paa-

6


- 71-

kortlevende Frugtlegemer. Endelig er et betydeligt Antal Svampearter,

navnlig flere Gødningssvampe, helt kosmopolitiske i deres

Udbredelse.

Studiet af Storsvampenes rent geografiske Udbredelse her i

Landet maa saaledes paa Forhaand forventes , at give et yderst

ringe eller helt negativt Udbytte. Anderledes stiller Sagen sig for

den, der henvender sin Opmærksomhed paa deres Voksesteder;

thi medens Svampene kun synes at reagere trægt for Forskellighed

i Klima, er de i langt højere Grad følsomme for Forskelligheder i

Henseende til Standpladsens Natur. Herom vil en væsentlig Del af

det følgende netop dreje sig, men 'det vil være gavnligt som Indledning

at underkaste Storsvampenes Livsform en nærmere Betragtning.

Livsform. Paa hvilken Maade overlever vore Storsvampe den

ugunstige Aarstid ? RAUNKIÆR har stillet dette Spørgsmaal for de

højere Planters Vedkommende, og' har ved Besvarelsen-udelukkende

taget Hensyn til de overvintrende Knoppers Plads. Efter dette Hensyn

falder de højere Planter i 5 naturlige Grupper, nemlig: E e naarige

(hvor Frøet alene overlever den ugunstige Aarstid), Luft ...

planter (de overvintrende Knopper -rager frit frem i Luften),

Jordfladeplanter (de overvintrende Knopper findes paa Jordoverfladen

eller nær over denne), J o rdskorpeplanter (de overvintrende

Knopper findes i Jordskorpen) og Jordplanter (de overvintrende

Knopper findes dybere i Jorden). Vil det 'nu være muligt

at tillempe dette Systerri til Brug ved en Inddeling af Storsvampene?

Ja, i nogen Grad. Storsvampene mangler vel Stængler og Knopper,

men deres Frugtlegemer kart dog biologisk sammenlignes med de

højere Planters Lysskud, ligesom deres Mycelium kan sammenlignes

med de højere Planters i Jorden skjulte Dele, deres Rødder og

Jordstængler.

Sandsynligvis er kun et ringe Antal af vore Storsvampe eenaarige

i den her omhandlede Forstand, J : kun Sporen overlever

den ugunstige Aarstid ; herimod taler for det første Myceliernes

erfaringsmæssigt store Sejglivethed, og dernæst den Omstændighed,

at Sporerne i Reglen er saa tyndvæggede og forgængelige, at de

næppe formaar at hvile i længere Tid, men maa spire snart eller

dø. Sandsynlighed for en eenaarig Cyklus er til Stede hos en Slægt

som Nyet alis, hvis Mycelium findes i raadnende Bladhatte og derved

antagelig er udsat for Ødelæggelse, m-edens .der - til Erstat-.

6*


- 72

ning? - dannes talrige tykvæggede Hvilesporer i Lamellernes eller

Hattens Væv.

Den anden Gruppe, Luftplanterne (hvortil Træer og Buske)

finder blandt Storsvampene sin Parallel i saadanne Former, som

frembringer fleraarige, i ·Luften frit fremragende Frugtlegemer

(stamme- og stødbeboende Svampe med træagtige, kork- eller

læderagtige Frugtlegemer som Barksvampe, Arter af Polyporus,

Daedalea, Merulius og Lenzites, Sisietrema-Arter og Schizophyllum).

BULLER har anstillet nogle vigtige Undersøgelser over saadanne

perenne Frugtlegemer og fundet, at de er udpræget xerofytiske

(tørketaalende). De er i Stand til at udholde Kuldegrader af en

Voldsomhed som Vinterens i Winnipeg og at gennemleve lange

Tørketider uden at tabe deres Vitalitet. Daedalea unicolor formaaede

efter 4 Aars kunstig Tørring at genoptage sin afbrudte

Livsvirksomhed (Sporefældning), Merulius corium, Polyporus versicolor

og Schizophyllum commune taalte Hentørring i 2 Aar, Stereum

hirsutum og S. purpureum i 1 Aar. Til Sammenligning kan an-

. føres, at de meget bruskede Frugtlegemer af Bladhattene Collybia

dryophila og Marasmius oreades kun i faa Uger kunde ta'ale Indtørring

uden at tabe Evnen til at genoptage den afbrudte Sporefældning.

Hos de ovennævnte xerofytiske Frugtlegemer genoptoges

Sporefældningen 2-6 Timer efter at Svampene var befugtede, og

de fældede Sporer var spiredygtige. Flere af de herhen hørende

Svampe besidder ogsaa andre Egenskaber til Modvirkning af Tørke

og Kulde end deres træhaarde eller sejge Konsistens; nogle er saaledes

stærkt filtede, andre "lakerede", og endelig viser Schizophyllum

commune en ganske udpræget Tilpassethed til Tørke ved sine

Lamellers Bygning. Disse er nemlig dels lange og dels korte (i

regelmæssigt Skifte), alle spaltelige paa langs efter Medianplanet ;

de lange Lameller ruller sig nu efter Spaltningen ind over de korte,

hvorved disse indelukkes i et stille Rum, hvis Vægge dannes af de

lange Lamellers Hymenialplader.

Resten af Storsvampene har alle det tilfælles, at de kun frembringer

Frugtlegemer i den gunstige Aarstid, medens de gennem

den ugunstige Periode lever skjulte i Jorden eller andet Substrat*).

*) En biologisk Særstilling indtager de helt underjordiske Svampe

(Hymenogastraceer, Trøfler og Hjortetrøfler) derved, at de, som Navnet siger,

aldrig kommer frit frem over Jordens Overflade. Hymenogastraceer og Trøfler

træffes sjælden hos os; almindeligere i Gran- og Bøgemo.r er derimod Hjorte-


- 7-5 -

Efteraar -kan man gaa lange Veje' uden at --støde paa en eneste

Svamp; i "gode Svampeaar" derimod er Frugtlegemernes Antal

som bekendt umaadeligt, og mange sjældnere Arter træffes alene

under saadanne gunstige Fugtighedsforhold.

Lys. Svampenes Lyskrav er aabenbart meget varierende,

hvad Forskellen mellem den aabne Marks og Skovens Flora illustrerer;

- men paa den anden Side kan visse Arter leve under

vidt forskellige Lysforhold, som -f. Eks. -Psalliota -campesiris, der

trives saa vel paa solaabne Fælleder som i dybe, ' mørke Svampehuler.

-Den Lysmængde,. der bliver den højtliggende, aabne Løvskovs

Arter til Del, er betydelig større end Lysmængden i den

muldede Bøgeskov og i Granskoven - en Omstændighed, der vel

i nogen -Grad er bestemmende for de paagældende Samfunds Sammensætning,

omend det maa antages, at Jordbundsforholdene her

spiller Hovedrollen. Mange Arters Frugtlegemer er stærkt følsomme

for Lysets Paavirkning og kræver Pirring af Lyset til Dannelsen af

deres Sporelejer.

Vækstmaade og Væksttid. Angaaende Jordsvampenes Vækstmaade

maa det først fremhæves, at mange Arter har Tilbøjelig­

'hed .til Dannelse af centrifugalt voksende -Hekseringe eller bølgeformede

Rækker af Frugtlegemer (f. Eks. flere Olitocybe-Arter,

Marasmiu'S oreades og Tricholoma personatumj her hjemme er

Hekseringe iagttaget hos over 50 Arter af Svampe), medens andre

har enkeltstaaende Frugtlegemer (Boletus-Arter, Amdilita phalloides,

Ooprinus picaceus, Entoloma rhodopolium o. m. a.). Den sidste

Vækstmaade er almindelig hos den frugtbare Bøgemulds Arter,

medens Hekseringene mest træffes i Granskoven og paa anden

moragtig Bund, samt paa Græsland. Om Myceliets Væksthastighed *)

Dg Intervallet mellem topaa hinanden følgende Frugtsætninger ved

'Vi kun lidet; hos nogle .Arter er et 2-fleraarigt Forstærkningsstadium

nødvendigt efter en rigelig' Fruktificering; nogle, Stødsvampe

kan paa den anden Side give 2 Sæt Frugtlegemer i samme

Vækstperiode. Den Tid, som hengaar mellem Sporens Spiring og

Frugtlegemets Dannelse, er utvivlsomt meget forskellig hos de for­

'skellige Arter; vor Viden er ogsaa her meget begrænset, men det

er dog; sikkert paavist, at nogle Gødningssvampe kun behøver faa

-Uger til denne Udvikling, saaledes at der hos disse er Mulighed

*) Se dette Tidsskrifts II Bd., Side 38.


81

bevoksning af Hassel og andre Buske turde fremdeles afgive en

ypperlig Vokseplads for Morkler .

Skove paa Mosebund.

Karakteristisk for Birkesko.ven er A manitop sis vaginata, især

Varieteten fulva, B oletus scaber (ogsaa paa noget højere Bund) og

Lactarius turp is. I Birkekrattet i Randen af Højmoser findes flere

Steder, f. Eks. i Nord sjælland, et ejendommeligt ensartet Samfund

af Bladhatte, hvoraf Cort inariu.s hemitrichus og L åctarius oieius

danner Hovedbestanden ; hertil kommer de netop nævnte 3 Svampe':"

arter som Iblanding. - Paa moseagtig Bund .træffes ofte P aæillus

involutus. Karakteristisk for Ellekrat er Boletus lividus, og i Askemosen

ses hy ppigt Clitocybe geotropa.

Langs Veje og Grøfter

træffes mange koprofile Svampe (Arter af Coprinus, Panaeolus og

Str opharia) ; endvidere Clitocybe rivulosa med beslægtede, Arter at

Ino cybe, N aucoria, Psilocybe o. a. Nøgne, lerede Skrænter kan

være beklædte af Peziza aurantia's skinnende røde Frugtlegemer,

det løvfyldte Oprensningsmateriale fra Grøfter er en yndet Vokseplads

for H eleella lacunos a o. s. fr.

c. Saa vel i L øv- s o m N a aleskoven..

Af Arter, der. træffes saa vel i Løv- som L Naaleskov, ka n

fremhævesc. A maniia muscaria, A. rubescens, Boietus.eruthropws, B .,

subtomentosus, Cantharellus cibarius, Clavaria rugosa, Clitocybe

nebularis, Collybia butyracea, C. dryophila, . C. maculaia, 'flere Cortinarius-Arter,.

Inocybe lacera. . L actarius fuliginosus ;. L ep iota clypeolaria,

L ima cium olivaceo-album, Lycoperdon qemmatum, L . sacca-.

tuml Mycena sanquinolenia, Phallus impudicus, Psalliota arvensis,

R ussula emetica , R. [ellea; R . ochroleuca. - For lan gt de fleste af '

de nævnte Arter gælder det dog, at de . har. en udtalt Forkærlighed

e n ten for Løvskoven eller for Naaleskoven.

d: Saa vel i' Skoven som u d.en for denne.

Græslandet.

De Arter af Storsvampe, som Skoven har fælles med det aabne

Græsland, er - foruden Gødningssvampene - væsentlig saadanne,

der vokser paa græsklædte Lysninger eller ved Vejrande. Der forekommer

dog ogsaa paa En ge og Fælleder no gle Arter af egentlige

Skovbundssvampe. f. Eks. Psalliota arvensis, Tricholoma qambosuni

og T. personatum.


82

.Lyngheden.

Følgende Skovsvampe træffes paa lyngklædte Hedeflader*):

Amanita rubescens, Boletus subtomentosus, Cantharellu« , cibariue,

Collybia dryophila, Cortinarius cinnomomeus, C.. elatior, . Inocybe

lacera, Lactårius rufu», Mycena qalopue, Russuliopsis laccaia,

Scleroderma »ulqare og Thelephora laciniata.

Klitterne.

Fra Flyvesand og Klitlavninger angives **) følgende ogsaa i

Skov forekommende Arter: Geaster striatus, Lactarius pubescene.

Lepiota mastoidea, L. procera, Phallus impudicus, Psalliota campeetrie

øg Scleroderma vulgare.

*) Efter C. FERDINANDSEN og' ø. WINGE: Svarnpevegetationen paa ' Borris

Hede (Bat. Tidsskr., 28. Bd., Side 257).

**) Efter .SEV.' PETERSEN i EUG. WARlIlING: .Klitterne, Side 96 og 347. .

Detail af Hekseringen Side 69. Fat. E. LARSEN.


- 84

:skrifterne maatte lade formode, og da Udskrifterne tilmed delvis var forvekslede,

besluttede man, at Foreningens' Bestyrelse skulde ned lægge Ind­

:sigelse over for Firmaet og foran ledige Etiketterne ændrede eller Salget

standset. - Denne Henvendelse resulterede senere i, at Firma.et gav

, Tilsagn om, at Etiketterne skulde' blive erstattede af andre med de rigtige

Betegnelser , og at Peber-M ælkehat, der maatte anses for ganske

uspiselig i den paagældende Form, helt skulde udgaa, ø. W.

Ekskursioner i 1919.

Søndag d. 14. September. Ekskursion Ul Store Dyrehave og Tokkekjøb

Hegn. 36 Deltagere tog med Toget 9 17 til Hillerød. Man gik til

"Skovlyst", hvor Frokost indtoges allerede Kl. 11. Derefter gik Turen

g ennem Skoven øst for Landevejen og lang s denne indtil Nyvang, hvorfra

man drejede ind mod "Otlestjernen" for derfra atter at nærme sig

Landevejen længere mod Syd. Landevejen passeredes, og Ekskursionen

for tsattes paa den vestre Side, indtil man naaede over i Tokkekjøb Hegn

-og derfra til Lillerød. I Kroen indtoges ved 3 1/2-Tiden en Kop Kaffe, og

inden Hjemrejsen, Kl. 5 54 , gjordes en Razzia i Tokkekjøb Hegn. .

Vejret var regnfuldt midt paa Dagen, siden opklarende, og en Del

Ekskursionsdeltagere vendte hjem fra Hillerød eller 2 87 fra Lillerød. Tilsidst

var kun ca. 20 tilbage.

Ikke saa faa Svampe var fremme. Af spiselige Arter indsamledes

navnlig Bol etus edulis, B. scaber, B. luteus, B. eleqans og nogle færre

B. subtomentosus j desuden Canthareller, Pigsvampe, enkelte Champi gnons ,

Pholiota mutabilis, Russula cyanoxantha og R. oesca. Af sjældnere Tin g

iagttoges et eneste Eksemplar af Boletus porphqrosporus (Purpursporet

Rørh at), som fandtes under Bøge af stud. polyt. van Deurs. Panus

conchatus fandtes ret almindelig. ø. W.

Søndag d. 21. September. Ekskursion til Bøndernes Hegn og Hareskov,

Ca. 40 Deltagere. Før Frokostpavsen i Bagsværd Søpavillon gennemvandredes

det mellem Frederikssund-Landevejen og Kobberdammene

liggende Skovparti ; om Eftermiddagen gik T uren til Hareskov Station,

idet man delte sig i to Hold, hvoraf det ene lagde Vejen om ad Hulsø,

medens det andet holdt en noget sydligere Kurs. Svampefloret var spar­

:somt. Af bemærkelsesværdige Fund kan fremhæves: Bol etus strobilaceus,

Collybia fusipes, Geaster ceronatus og G. pectinatus (begge i fugtig Granskov),

Helvella laeunosa, Lactarius fuliginosus og L. volemus var. aedem

atopus, Leotia lubrica, L epiota lenticularis, Phallus caninus, Pholiota

aurioella, P. blattaria, Polyp orus marginatus (i Mængde paa Granstød),'

P. Schweinit zii (under Lærketræ), P. spumeus (Egestød), Psalliota augusta

(fugtig Granskov ved Kobberdammene, 2 Eksemplarar paa adskilte Steder),

Psilocybe spodicea, Spathu laria flaoida, Trichol oma equestre og T . inam

oenum. - Det fortjener at tilføjes, at man paa denne Tur fandt en

for Videnskaben ny Rustsvamp (Uromyces) paa Bølget Bunke.

C. F. og ø. W .


- 86 -

dysser, de beken dte Smaatuer bevoksede med Ens ian, Timian, Kattefod,

eller ' lave 'Lyngt otter iblandet Rensyrlav og de af løsgaaende Kvæg begnavede

Hvidtjørnsbuske giver Landskabet et ejen dommeligt Udseende.

Ved Bakkern es Fo d staar Vandet og siver i det kor t afgnavede Græs, og

mod Søen -skraaner det temmelig brat ne dad m od , en Skrænt, ' ved hvis

Fod Stenalderfolk har tilhugget deres Redskaber. Paa Knurrevang har jeg

tilbragt mange smukke Efteraarsdage. Kom man der om Morgenen, mens

Duggen endnu laa, kunde det ske , at man traf nogle prægtige 12 - 15'

cm -brede Mark-Champignons med store, vinfarvede Dugperler langs Lamellernes

Rande. Det var Sporerne, der farv ede Dugdraaberne saa smukt.

Men der var andet end Champignons at finde. Naturligvis er Svampefloret

rigt , hvor Ploven aldrig gaar og paa et saa afsides Sted, hvor Medlemmerne

af vor Forening aldrig kommer i Flok og Følge, tørstende

efter Bytte. Op mod Kastrup Overdrev gror Ruesula depallens og Arnanita

pantherina. Ud over hele Terrainet strækker Vokshattenes brogede Skarer

sig. Der er den farverige, store, smukke Art Hygrophorus puniceus og ' de

mindre Arter H . coccineus, laetus, cinereus, niveus og pratensis. Inde

mellem unge Ædelgraner vokser ved en Vejside den selleriduftende Sneglehat

Limacium Lucandi. Gødningssvampene : Stropharia semiqlobata, p(l,na

eolus campanulatus, Psilocube coprophila er alm., og Pana eolus acuminatus,

P. papilionaceus} Stropharia coronilla samt Poronia punctata (Priksvamp)

stødte jeg af og til paa. Der er de mellugtende Arter: Tricholoma

cuneifolium, A rmillaria constricta, Entoloma prunuloides og Entoloma

sericeum (i Mængde). Af disse 4 er Nr. 2, saa vidt jeg ved, kun

fundet paa Lolland sent paa Aaret (10/12 Ol , J. B ti c h m a n n) en enk elt

Gang. Som Litteraturen fortæller, gror den paa Steder, hvor Urin fra

græssende Kvæg har afsvedet Græsset. Jeg fandt den ganske rigti g, to

Gange endda, paa denne Lokal itet. Jeg hidsætter mine Notitser om den:

Hat 2-4 cm br., uregelmæssigt hv ælvet med indrullet, bølget Rand, glinsende

hvid med brunlig Midte. Stok ekscentrisk, forh oldsvis tyk, massiv,

hvid med fine, lyse Skæl foroven. Ring svagt udviklet eller manglende.

Lamellerne svagt udrandede, hvide, tætte. Hele Svampen 3- 4 cm høj.

Stinkende Mellugt. Sporer ejendommeligt knudrede. - E. prunuloides var

altid meget undersætsig. Hatranden rørte ikke sjælden ved Jorden. Hatcentret

var oftest overtrukket med 'et overhudsagtigt, graat Fnug. Paa

Bakkeskraaninger vokser i lange, bugtede Rækker den lavstokkede, usyrnmetriske

Tricholoma ponaeolum, ofte sent paa Aaret. Det er den overalt

dominerende Svamp paa Knurrevang. Under en .Tjørn vokser en smuk

blaa Russula-Art, bestemt af Hr. Severin Petersen til R. caerulea.

Svampen ligner i Farve C o o k e,' s Russula azurea. I Engpartierne trives

ret talrigt en sjælden Rødblad, ' nemlig Entoloma porphyrophaeum. Billedet

i R i c k e n ' s Bog ligner godt baade i Form og Farve. Den er ejendommelig

stiv og fast, navnlig som ung. Af Bugsvampe . har jeg fundet

Lycoperdon caelatum og Bouista niqrescens. Der findes en Del smaa Luco ­

perdon-Arter, men jeg har ikke kunnet faa dem bestemt: Det samme

gælder om en ' stor Parasolsvamp, nærmest lignende Lepiota procera, men

noget mindre og meget lys, næsten hvid. Stokkens mørkskællede Udseende

og Sporestørrelsen passede bed st paa den omtalte L. procera. .

- .Det har moret mig at plukke disse Smaating ud ' af mine Op-


88 -

Nogle interessante Svampefund. Den 11. 8. i Aar fandt jeg et enkelt

Eksemplar af den ret sjældne Boletus porphyrosporu8 i Estrup Skov i

Sydjylland under unge Bøgetræer mellem vissent Bøgeløv. Hatten var

meget smukt fløjelsbrunt filtet; Stokken var lys ved Basis, derefter mørk

sodbrun, og i Toppen gik Farven jævnt over i Rørmundingernes porfyrbrune

Kulør.

Sammesteds iagttoges mellem Græs mange Eksemplarer af Amanita

spissa. Paa et ungt Frugtlegeme var Kødet rødmende. De askefarvede

Vorter paa Hatten var i enkelte Tilfælde store og kantede, paa andre

Eksemplarer var Hattene kun melede.

Den 4. 9. traf jeg i Kohaven ved Nykøbing F. paa nøgen Jord i

blandet Skov (Bøg og Ask) et Knippe af den sjældne Polqporus umbellatus)

bestaaende af 30-40 Hatte, uregelmæssigt vredne og bølgede i Randen,

navlede og med smaa mørkere Skæl paa den lidt lysere graa Hatflade.

Porelaget var kridhvidt og Stokken sortebrun ved Basis. Svampen

havde en behagelig krydret-sødlig Duft (ikke udpræget Mellugt1)

Collybia stridula synes at være almindelig heromkring, idet den er

fundet baade i. Systofte Skov, Lindeskov og Kohaven, endda paa flere

Steder, sidst i Kohaven d. 4. 9. 19.

Nykøbing F., d. 5. 9. 19. F. HANSEN MØLLER.

Svampendsiilling. Søndagen d. 12. 10. havde "Naturh. Forening f.

Lolland-Falster" arrangeret sin aarlige Svampeudstilling i Nyk. F. paa

Frknr. Olsen & Ostenfelds Realskole.

I Gymnastiksalen, der var smukt pyntet med Flag, var opstillet 3

lange Borde, hvorpaa ca. 130 Svampearter var henlagte - heraf 94

Bladhatte - i systematisk Orden. Paa et særligt Bord med Mos var anbragt

de spiselige og nogle enkelte giftige Arter, hvilket naturligvis særligt

interesserede de besøgende . Lærer Kr in g, Nyk., holdt et lille orienterende

Foredrag om Svampene. Undertegnede, der bestemte Materialet,

forefandt følgende bemærkelsesværdige Ting :

Tricholoma? chrysente1'on R, T. irinum, T. brevipes; Collybia stridula;

Mycena polygramma (den hvide Varietet); Limacium agathosmum; Russula

»esca; Pleurotus corticatus j Hebeloma sacchariolens ; Flammula

inopus, F. penetransj Hypholoma pyrotrichum; Cantharellus cinereus ;

Geaster triplex og Peziza onotica. Førstnævnte indsendte jeg til Hr.

Severin Petersen, da jeg var i Tvivl, om det var T. chrysenteron

eller en Form af T. sulfureum. Den lugtede svagt af Stinksvamp. Kødet

viste sig dog ved Gennemskæring at have Mellugt. Svampens Form og

Farve lignede meget R i ck e n s Afbildning af T. sulfureum. S e vel'in

P e t e r s e n formodede, at vi her havde T. chrysenteron for os.

F. H. MøLLER.

More magazines by this user
Similar magazines