HK Blad maj 2010.pdf

hk.dk

HK Blad maj 2010.pdf

Praktikpladser AF JOURNALIST ULLA KOFOD-OLSEN

Curling-generationen

i frit fald

I alt mangler over 7.000 unge en praktikplads i hele landet. Alligevel får Vejle Handelsskole af og til

henvendelser fra arbejdsgivere, som ikke får en eneste eller forbavsende få ansøgninger til en ledig

praktikplads.

FÅ DEM TIL AT SØGE

Man kan spørge sig selv, om det kan

være handelsskolens opgave at fungere

som et slags mini-rekrutteringsbureau.

Men det er det åbenbart blevet, siger praktikplads-konsulent

Mona Syndergaard og

henviser til, at skolen mere og mere er

nødt til målbevidst at ringe eller sms’e direkte

til eleverne for at få dem til at søge

en ledig praktikplads.

Opslag om ledige praktikpladser bliver hængt

op på handelsskolens opslagstavler og lagt

på skolens hjemmeside, ligesom skolen bruger

Facebook til at kommunikere med de

praktikpladssøgende.

Og så er der jo den personlige kontakt.

- Ingen skal have lov at sidde med hænderne

i skødet og sige, at der ingen praktikpladser

er. Så går vi ud og prikker til dem, siger Mona

Syndergaard.

6 HK BLADET SYDJYLLAND MAJ 2010

KUN EN PLAN A

- De samme fire tøjbutikker på Strøget i

Vejle får alle ansøgningerne, mens de butikker,

de unge ikke selv kender, næsten

ingen ansøgninger. Det slår tydeligt igennem,

at vi nu har at gøre med Curling-generationen.

De vil kun starte på det, de forestiller

sig, er det 100% rigtige for dem.

Det vil sige, at de kun har en Plan A, men

ikke en Plan B eller C. De her unge mennesker

har typisk ikke lært det med at tage

ansvar for sig selv, siger Mona Syndergaard.

DET RIGTIGE MATCH

Mona Syndergaard kan godt høre, at hun

lyder lidt gammeldags, selvom hun ikke

selv er særlig gammel. Men hun holder

fast i, at det altid er bedre at gøre sin uddannelse

færdig i stedet for at hoppe fra,

fordi man ikke lige fik ønskeelevpladsen.

Så kan man altid skifte senere – hvad der

sandsynligvis vil ske alligevel for de fleste.

- Vi prøver at matche arbejdsgiveren

med elever, som vi tror, vil passe ind i

virksomheden. Mange arbejdsgivere så jo

allerhelst, at de sad med en stor stak uopfordrede

ansøgninger, som de kunne

plukke fra. Men det gør de ikke. I virkeligheden

er det jo heller ikke så vigtigt at få

tyve ansøgninger, hvis bare man får de

fem rigtige. Og så prøver vi at ”sælge”

praktikpladsen meget konkret til den unge

og gøre opmærksom på, at der altså

også kan være en spændende verden, som

de ikke kender til.

TALT DUNDER

Mona Syndergaard har netop været rundt

og talt dunder i alle de HG-klasser, der

bliver færdige til juli og derfor burde være

i fuld sving med at søge en praktikplads.

- Skolen har ligefrem sat flere timer af

til arbejdet med at få dem til at søge. Udfordringen

lige nu er jo at sørge for, at de

unge mennesker ikke bliver tabt. Med alle

de penge, politikerne poster i dette område

i ekstra tilskud til arbejdsgiverne for at

tage en elev, kan jeg godt blive harm, når

de ikke søger bredt nok, siger hun.

INTERSPORT VEJLE:

EGOISMEN SLÅR IGENNEM

Butikschef Peter Nissen fra Intersport i

Vejle sidder i bestyrelsen for Vejle Handelsskole

som repræsentant for Vejle

Handelskammer og detailhandlen.

Intersport-butikken på gågaden i Vejle

har fire elever – og ingen problemer med

at få ansøgere.

- Men det er ikke, som det var engang.

Nu får vi ca. 30 ansøgninger, men tidligere

fik vi 100. Og vi er altså en attraktiv

branche, siger Peter Nissen, som samtidig

undrer sig over, at mange unge tilsyneladende

venter så længe med at søge, at det

tit er for sent, i hvert fald de attraktive steder.

Hos Intersport er det et krav, at man er

holdspiller – ikke nødvendigvis i sportslig,

men i social forstand.

- Den egoisme, der er i samfundet i

dag, ser vi også hos de unge mennesker.

Forældrene har tit beskyttet dem for meget.

Det tager vi stille og roligt, og vi skal

nok få dem det lært hen ad vejen. Men vi

oplever en voldsom holdningsændring og

skal bruge meget tid på det. Derfor må vi

også nok sige, at hvis man søger en elev-

More magazines by this user
Similar magazines