Microsoft PowerPoint - \305lborg den 7. juni - l\346seforst\345else.pptx

”At knække koden er ikke nok – hvad med 

læseforståelsen?” 

At ”knække koden” er ikke nok - 

Hvad med læseforståelsen? 

• Præsentation af kurset 

• Hvad er funktionel læsning – den udvidede formel 

• At læse med bevidsthed 

• At undervise i læseforståelse / delkomponenter i læseforståelsen 

• Genrebevidsthed 

• Læseforståelsesstrategier : før-, under- og efterlæsning 

• Tjek læseforståelsen: 

• Dialogisk oplæsning 

• Læseteater 

• Løb og læs 

• Bogkassen 

• Digitale tekster 

• Læsevenner 

• Rollelæsning 

• Læsedagbog 

• Afrunding af dagen 

CFU i Ålborg den 7. juni 2011 

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent 

Kirsten.Kamstrup@Skolekom.dk



Hvad er læsning ? 

Hvad er læsning? 

”At læse er ikke bare at ’aflæse’ indholdet af 

teksten. At læse er en aktiv proces, hvor vi 

genskaber indholdet af teksten ved at 

identificere de enkelte ord i teksten og ved 

at aktivere vores forhåndsviden om teksters 

indhold. Tekster fungerer som en slags 

skitser med huller eller indforståede 

elementer, og vi må gå teksten i møde med 

vores viden om tekstens emne og skabe 

mening og sammenhæng i tekstens 

informationer”. 

Elisabeth Arnbak: Faglig læsning – fra læseproces til 

læreproces, Gyldendal 2005, s.21 






Funktionel læsefærdighed 

”At være i besiddelse af en funktionel 

læsefærdighed vil sige at man forstår, kan 

anvende og reflektere over skrevne tekster, så 

man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit 

potentiale og kan deltage aktivt i 

samfundslivet” 

Kilde: OECD /PISA 






Den nye læseformel 

v/ Jeppe Bundgaard, DPU 

Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x 

Ordforståelsle x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x 

Kontekst x Læseform x Eget projekt 

Læsepædagogen nr. 5, 2010: Den nye læseformel, Jeppe Bundsgaard 

Forlæsning 

En fem hundrede og femoghalvfjerdsenstydende 

gang boede 

jeg i en kuffert, hvor der 

også var et ansigt af sukker. 

Det var et prinsesseansigt, og 

jeg spiste et lille stykke hver 

dag: Lidt af øret, lidt af næsen, 

en morgen en smule hage. Til 

aftensmad et sukkerhår. Til 

sidst tungen, hvor alle de søde 

ord bor. Så gjorde jeg mig tynd 

og gled ud gennem nøglehullet! 






Medlæsning 

Medlæsning er der vi gør, når vi 

læser tegn, der ikke er skriftlige, 

dvs. billeder, layout, figurer, 

typografier, ikoner osv. 






Afkodning 

Aflæsning 

Lydere/stave: s / o / m / m / e / r / f / u / g / l 

Ordbilleder: 

Iøfgle en uerndsøeglse på cmabrigde uinvertisy, bteyedr 

det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et 

ord, dte vgitgie er, at det frøtse og sdiste bgosatv i odret 

er på de rtete padlser. rseten kan lngie vloaypk, men du 

vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi, den 

mnenesekilge ejrne ikke lesær hetvr bgotsav, men odret 

som en hleehd. Så belv man så mgeet klogree.... 






Resume (aflæst – 

anvendes til forlæsningen) 

Nye analyser anbefaler variable elpriser 

Svingende nettariffer og elafgifter får nu det blå 

stempel som middel til at indpasse mere 

vindkraft i elsystemet. Det fremgår af to nye 

rapporter, som udkom midt i sommervarmen. 

Ingeniøren den 3. august 2010 

Det må handle om 

vindenergi - medlæsning 

Typografien (medlæsning) 






Ordforståelse 

at forbinde skrifttegnene med mening 

Net - tariffer 

Tekstforståelse 

• Tekststruktur 

• Genrekendskab – viden om tekster 

• Inferenser 






Inferenser 






Scenarieforståelse 

Den mere pragmatisk - semantiske forståelse 

• Det billede vi danner af sagområdet – den situation vi skaber i 

forestillingen – den ”indre film” 

• Opstilling af et scenarie er en fortolkningsaktivitet, som 

forudsætter både viden og indlevelsesevne 

• Oplæsning: at genskabe talesprogets prosodi forudsætter, at 

man forstår teksten 

• Scenarier er altid ufuldendte og foreløbige 






Peter skælder Søren ud. Han var sur. 

Forståelsen af konteksten er således afgørende for 

forståelsen af teksten. Konteksten for en tekst er alle de 

faktorer, der har betydning for, hvad den betyder. 






Prøv at læse denne tekst – 

hvilket scenarie danner du? 

"Manden var bange. Bilen standsede helt, og 

han var alene. Det var forbistret mørkt og 

koldt. Manden tog sin frakke af, rullede 

vinduet ned og kom i en fart ud af bilen. Han 

brugte alle kræfter på at bevæge sig så hurtigt 

som muligt. Han var lettet, da han endelig så 

byens lys, også selvom de var langt væk". 

"Mand kørt i vandet i bil" 






Læseform 

Handler om læseren selv. Læseformen 

medbestemmer såvel scenarieforståelsen som 

ordforståelse. 

Eleven skal have erfaringer med mange 

læseformer. 

Den fælles opgave 

At tilrettelægge en 

undervisning, der giver 

eleverne mulighed for at 

lære at: 

• Læse for at lære 

• Læse for at gøre 

• Læse for at opleve 






Synliggørelse af læseformål 






Læserens eget projekt 

Handler om læseren selv. 

Vi læser altid med et projekt for øje 

Den følelsesmæssig dimension - læsningens begær 






Hvad ved vi om undervisning rettet mod læseforståelse? 

(RAND Reading Study Group 2002) 

Vi ved (forskningsbaseret indsigt) 

• at undervisning i brug af læsestrategier giver bedre læseforståelse 

• at eksplicit undervisning i læsestrategier er bedre end implicit 

undervisning 

• at der er en klar sammenhæng mellem elevernes ordforråd og 

læseforståelse 

• at undervisning i læseforståelse bør integreres i de fag hvor der 

læses tekster –et kursus fx i begyndelsen af skoleåret af to-tre ugers 

varighed vil ikke være nok 

• at viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer letter 

forståelsen af en tekst 

• at det er positivt for elevernes læsemotivation og læseforståelse at 

de får valgmuligheder 

• at undervisning i læseforståelse handler om meget mere end 

bestemte metoder 

• at der sjældent undervises i læseforståelse i skolen 

(men at det nu er ved at ændre sig!) 






Delkomponenter - Læseforståelse 

• at have en god sprogforståelse - ”viden om sprog” 

• at have baggrundsviden - ”viden om verden” 

• at have et godt genrekendskab - ”viden om tekster” 

• at kunne danne inferenser 

• at danne indre forestillingsbilleder 

• at have en aktiv læseindstilling, at ”tjekke” 

• egen forståelse 

GENREBEVIDSTHED 






En genre er: 

Hvad er genre? 

1. En tekststruktur, der bevidst eller ubevidst 

anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given 

kulturel kontekst, og som tjener et bestemt formål. 

Dermed bliver genren også en 

2. Forventningskontrakt mellem afsender og 

modtager i en bestemt kultur og en bestemt 

kommunikationssituation 

HEY JULIE 

(Mette Kirk Mailand, 2007, s. 30-31) 

Genrebrud 

FUCK DIG, HVIS DU IKKE RYSTER OP 

MED KR. 3015,- INDEN DEN 1. JULI 

2009. 

VI SMADRER DIG DIN TABERNAR! 

TOLD OG SKAT 






Genreforventningerne indfries. 

KÆRE JULIE PETERSEN 

I HENHOLD TIL SKRIVELSE AF 1. MARTS 

2009 VEDR. MANGLENDE BETALING AF 

RESTSKAT FOR 2008, ANMODES DE OM 

SNAREST OG SENEST INDEN DEN 1. JUNI 

2009 AT BRINGE DETTE FORHOLD I 

ORDEN 

VENLIG HILSEN TOLD OG SKAT 

Hvad er genre? 

”At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden 

at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er 

heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men 

risikoen for det modsatte er for høj – ikke mindst når det 

gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden 

med sig hjemmefra. 

I den australske genrepædagogik undervises der derfor 

direkte i sammenhængen mellem genre, tekstformål, 

afsender-modtager – forhold, tekststrukturer og 

sproglige virkemidler (…) 

(Mette Kirk Mailand, 2007, s. 36) 






Fremstillingsformer/ genrer 

Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007 

Snak med din sidemakker 

- Hvad kendetegner de to genrer? 

- Hvad er forskellen på skønlitteratur og faglitteratur? 






41 

Betty Folino og Christina Hellensberg: Projektklar 1, s. 17 

Forskellen mellem faglig- og skønlitterær læsning 

Faglig læsning: 

At læse for at få viden – Læse for at lære 

Formålet med fagtekster er at informere om 

faglige begreber og om sammenhænge. 

Skønlitterær læsning: 

At læse for at få en god oplevelse – Læse for at 

opleve 

Formålet med skønlitterære tekster er at 

underholde og måske give indsigt i hvordan andre 

mennesker tænker 

42 






Fra Elsebeth Otzen: Skriv op og ned, Gyldendal 2010 

Fra Elsebeth Otzen: Skriv op og ned, Gyldendal 2010 






Hvordan skal man systematisere tekstgenrer? 

Type Formål med teksten 

Berettende at genfortælle begivenheder for at informere evt. underholde. 

Hændelsesforløb, kronologisk, 

tid, personer, 

datid, hverdagssprog 

Instruerende at beskrive hvordan noget skal udføres i trinvis rækkefølge 

Fremgangsmåde, kronologisk rækkefølge, punktvis (1.2.3.) 

bydeform, korte sætninger 

Beskrivende at beskrive hvordan noget er indrettet 

Ofte klassificeringer, arter, udseende, kropsdele, indretning 

nutid 

Hvordan skal man systematisere tekstgenrer? 

Type Formål med teksten 

Forklarende at forklare processer eller hvordan noget fungerer 

Indledes ofte med en introduktion, logisk rækkefølge, 

nutid, tidsbindeord (så, dernæst), årsagsbindeord (fordi, derfor) 

Diskuterende at argumentere for synspunkter 

Forskellige synspunkter, argumentationsmodel, slutter ofte konkluderende, 

upersonlige pronominer (man, folk, de) 

Overtalende at være fortaler for synspunkter eller argumenter 

et synspunkt, argumentationsmodel, 

personlige pronominer (jeg, vi) 






Genrer i 1. klasse 






Læseplan for faget dansk 

1. forløb: 1. – 2. klasse 

Det skrevne sprog læse 

• Centralt står elevens tilegnelse af læsestrategier, herunder såvel afkodnings – 

som læseforståelsesstrategier 

• Efterhånden beskæftiger elever sig med flere detaljer i læseforståelsen 

• Den faglige læsning prioriteres gennem en begyndende anvendelse af 

hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, 

under- læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter 

• Bruge enkelte læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens 

indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og 

genfortælle tekstens indhold 

”En læseforståelsesstrategi skal forstås som 

en bevidst målstyret handling der kan udføres 

før, under og efter læsningen af en tekst med 

henblik på forskellige elementer i 

læseforståelsen. Den læser der er strategisk 

bevidst lader sit formål med læsningen styre 

valget af hensigtsmæssige strategier.” 

(Brudholm s. 72) 






Merete Brudhold skriver, at når vi skal arbejde 

med litteratur bør 40 % af undervisningstiden 

ligge før en tekst udleveres og læses, 50 % 

under selve tekstlæsningen og 10 % efter 

teksten er læst. Før teksten læses, skal vi 

tilgodese elevernes: 

Baggrundsviden og viden om genrekendskaBb 

en viden om forskellige teksters særpræg, 

deres fortællerstruktur (fiktionstekster) og om 

fagteksters særlige argumentationsform og 

virkemidler. 

Før læsning 

at skabe forforståelse 

s. 70 






Baggrundsviden - ”viden om verden” 

• ”Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for 

hvad personer forstår og husker af det de læser, som de 

forkundskaber de bringer med sig til teksten”(Bråten 2007) 

• ”Gode læsere bruger forkundskaberne som kompensation for 

manglende eller mangelfuld information i teksten, til at fylde huller 

og skabe tekstsammenhæng, der hvor sammenhængen i teksten er 

dårlig” 

• Gode læsere drager inferenser 

• Gode læsere forudgriber på baggrund af tekstens indhold og tema 






Førlæsefasen 

Baggrundsviden/ forforståelse – før-læsning 

I førlæsefasen handler det om: 

At gøre eleverne nysgerrige efter at læse teksten 

At ruste dem til at møde teksten 

Aktiviteterne kan dreje sig om indhold, genre eller 

sproglige forhold. 

Læseforståelsesstrategien: 

At foregribe/ forudsige hvad teksten handler om 

Bogen om ny-LUS 






Førlæsefasen (indskoling) 

Lær eleverne teknikker som de selv 

kan bruge senere f.eks.: 

1. Se på overskrifter (både hoved- og underoverskrifter) 

2. Se på illustrationer og diagrammer for at forberede 

sig på hvad man skal læse 

3. Tænk igennem: hvad ved jeg på forhånd? 

Førlæsefasen (for de større børn) 

4. Skriv overskrifterne på et stykke papir. Hvad 

tror du teksten handler om? Noter stikord på dit 

papir. Diskuter evt. med klassen/din 

læsemakker. 

5. Lav en mindmap over centrale ord 

6. ”de 10 vigtigste ord” 

7. ”to minutters gennemsyn” 











”At aktivere baggrundsviden” 

• Katrine sad med en konge. Hun overvejede, om hun skulle 

smide den 


rykke den tættere på tårnet 


sige Deres majestæt eller bare De 

Til hver af de tre scener hører et vidensfelt og en 

forestillingsverden 

Forforståelsen 






Forforståelsens betydning 

Fremgangsmåden er ganske enkel. Først anbringes genstandene i 

bestemte grupper. Selvfølgelig kan en stabel være tilstrækkelig 

afhængig af, hvor meget der er at gøre. 

Måske må du gå et andet sted hen, da der mangler faciliteter der, hvor 

du er. Pas på, du ikke laver fejl, det kan blive dyrt. 

Først vil det hele nok forekomme kompliceret, men senere vil det blive 

en anden måde at leve på. 

Det er svært at se, hvordan dette arbejde kan undgås i fremtiden, men 

man kan jo aldrig vide. Efter at opgaven er fuldført, anbringer man igen 

materialet i forskellige grupper, så det kan anbringes på passende 

pladser. 

Sandsynligvis vil det blive brugt igen, og hele processen må gentages, 

men det er jo en del af livet. 

(Bransford og Johnson, 1972, efter Moore, Readance og Rickelman, 1989. 

Oversat af T.K. Heiberg) 

64 






VØSL 

Strukturere sit læseformål 

Ved Ønsker at lære Sådan vil jeg lære Har Lært 


5.klasse 





Tankekort/ Brainstorm 






Tankekort 

Grafiske rammer til støtte for elevernes 

forståelse og hukommelse 






Kategoriseret tankekort 

Summeopgave – Førlæsefasen 

”At arbejde med før-, under og efterlæsning” 

Hvor meget gør I i det daglige arbejde ud af 

førlæsefasen? 

Sæt jeres egne ord på: Hvorfor er denne fase 

meget vigtig for læseprocessen? 

Hvordan kunne I gøre mere ud af denne fase? 






Under læsning 

At forstå teksten – 

nøgleordet er aktiv læsning 






Læsefasen (indskolingen) 

I læsefasen handler det om læseforståelsesstrategierne: 

1. At stille spørgsmål til teksten 

2. At løse forståelsesproblemer i svære eller uklare 

dele af teksten 

3. At opsummere tekstens hovedpunkter undervejs 

4. At forudsige hvad den næste del af teksten 

handler om 

Læsefasen (for de større børn) 

5. Stop op undervejs. Hvad har du læst – 

opsummer med udgangspunkt i overskrifterne. 

Hvad mon næste afsnit handler om? 

6. Gør notater undervejs – skriv nøgleord – lav 

understregninger udfylde forståelsesmodeller 

7. Læs mellem linjerne! Fælleslæsning – sæt ord 

på de informationer som læseren trækker ud af 

teksten 






Fakta 

Informerende tekster 

Mette Mailand: Genreskrivning 78 

i skolen, Gyldendal, 2007 






Informerende tekster 

Information (”En lære tekst” – at informere om noget) 

Tørresnor: Først en klassifikation, derefter faktuelle 

informationer om emnet ordnet i kategorier fx ’udseende’, 

’føde’, ’adfærd’ osv. 

Ikke som i fortællingen og beretningen struktureret efter tid. 

Handlingsverber fx lever, spiser, jager osv… 

Eksempler på tekster: 

Leksikonartikler (fx klassens leksikon om vilde dyr) 

Små fagbøger 

79 

Tørresnoren 






Information 

Rammenotater til informerende tekster 






Fiktion 

Fortællende tekster 

Mette Mailand: Genreskrivning i skolen, Gyldendal, 2007 






Fortælling 

Fortælling (”En opleve tekst” - noget der er opdigtet) 

3. persons fortæller (han/ hun) 

Begyndelse, midte og slutning (foldebog) 

Verber i datid (Der var en gang en mand. Han var bange for 

drager….) 

Mange tidsadverbialer: så, da, når, mens, endnu, engang, 

allerede, efter, bagefter - der får handlingen til at skride frem. 

Eksempler på tekster: 

Eventyr 

Myter 

Gysere 

Noveller 

Den udvidede handlingsbro 

85 











Fortællingens bro 

(Karen Lise Søndergaard: Vilde veje – Børnelitteratur og 

litteraturundervisning, Alinea, 2006 ) 

89 

(http://hval.dk/web/bruger/eraun/iwb/ressourcer/dansk/) 






Læseforståelsesmodeller 

Eventyrbroen 

til fortællende tekster (10) 

(http://www.emu.dk/elever4-6/humfag/eventyr/eventyrbro.html) 

”Verden er fuld af ord” 
















Sejling og Carlsen: 

”Læsepaletten” 

Fabeldyret (jf. fortællingens bro) 

Fra Merete Brudholm: 98Læseforståelse 

– hvorfor og hvordan (s. 105-106) 











Læsefidusens kapitelbøger 

1. Læsefasen 

• Aktivere forforståelsen 

• Lærerens højtlæsning 

• Samtalespørgsmål 

2. Overbliksfasen 

• Handlingsrækkefølge / spændingskurve 

• Udseende og karaktertræk 

3. Fordybelsesfasen 

• Svaret står i bogen - spørgsmål 

• Tænk og undersøg - spørgsmål 

• I læserens hoved - spørgsmål 
















www.alinea.dk 

Download – 

Pædagogisk litteratur 






Læseforståelsesmodeller til fortællende tekster (2) 

Fra Merete Brudholm: Læseforståelse – hvorfor og hvordan (s. 123-124) 

© Dorte Kamstrup 109 

© Dorte Kamstrup 

Fra Merete Brudholm: Læseforståelse – hvorfor og hvordan (s. 112) 






Opsummering 

Fortællende tekst 

Indskoling 

Fra Merete Brudholm: Læseforståelse – hvorfor og hvordan (s. 116-117) 






Opsummering 

Fortællende tekst 

mellemtrin 






Læseforståelses - strategikort 






Efter læsning 

At bruge sin viden - 

en form for evaluering 






Efterlæsning 

Efterarbejdet med en tekst bør kobles til de 

foregående to faser: 

1. Handlede teksten om det du forventede? Lærte 

du noget nyt? Hvordan stemmer det med det, 

du vidste i forvejen? Lærte du nye ord og 

begreber? Er der stadig afsnit/dele af teksten 

som du ikke forstår? 

2. Hvordan passer den enkelte tekst/afsnit/ kapitel 

ind i tekstens helhed? Hvad er den centrale 

information? Find de vigtigste informationer og 

sammenlign med elever 

Efterlæsning (2) 

3. Se på tekstens opbygning i afsnit, overskrifter 

osv. Stemmer det overens med det du mener 

er det vigtige? 

4. Lav et resumé 

5. Udform forståelsesspørgsmål – vær opmærksom 

på såvel bogstaveligt som infererende 

forståelsesniveau 

6. Giv din viden en ny indpakning! 

7. Vurdere egen læsning 






Nu skal der gøres status over udbyttet af det 

læste: 

• Overvej hvad der er lært ved at udfylde sidste kolonne i VØL 

modellen 

• Lav evt. et ultrakort referat af teksten –mundtligt eller skriftligt 






Summeopgave – Efterlæsning 

”At arbejde med før-, under og efterlæsning” 

Hvor mange af de efterlæsnings-aktiviteter der 

står på inspirationspapiret arbejder I med til 

hverdag? 

Hvordan kunne I gøre mere ud af denne fase? 






Tjek læseforståelsen 

Bogkassen.dk 

ligger i Elevintra 

En læsedatabase, der holder styr på bøgerne for 

børn og lærere 






I "Elevdelen" kan man... 

• svare på spørgsmål over alle oprettede bøger i bogkassen.dk 

og få umiddelbar respons på antallet af rigtige og forkerte svar 

• skrive og udskrive boganmeldelser over de bøger man har læst 

• læse andres boganmeldelser 

• se en liste over hvilke bøger man har læst og med hvilket 

resultat 

• se hvor mange sider man har læst 

• udskrive en liste over alle oplysningerne 

• Udskrive et diplom til hver bog hvor man har besvaret 

spørgsmål. 

I “Lærerdelen” kan man... 

• oprette/slette/redigere egne bøger i en database med 10 ja/nej 

spørgsmål 

• se hvilke bøger, hvor mange sider eleverne man selv har 

oprettet har læst og deres svarresultater, slette elevresultater 

• sende beskeder til sine elever 

• oprette og oprykke egne klasser og elever 

• uploade forsidebilleder af bøger 
















Læsehuset 

skoleaftalen fra Mikrov. 






www.familieforlaget.dk 











Dialogisk oplæsning 

At læse med børn – 

dialogisk oplæsning 

Mål 

At udfordre børnene til at bruge sproget og blive aktive 

medfortællere af historien 

1. Spørgsmål før læsningen 

2. Spørgsmål undervejs i oplæsningen 

• Mange åbne spørgsmål – hv-ord 

• Forståelses- og fortolkningsspørgsmål 

• Fuldende en sætning 

3. Spørgsmål efter oplæsning 

• Genkaldelsesspørgsmål (huske spørgsmål) 

• Relatere bogens indhold til egen verden 






Feedback og støtte fra den voksne 

1. Hjælp børnene med at svare 

• Hvordan se munken ud eller 

• Prøv at kigge på munkens tøj, hvordan ser det ud, 

hvilken farve har det, prøv at kigge på deres hoveder 

……. 

2. Stil uddybende spørgsmål 

• …….ja, det er rigtigt, og hvad så de mere 

3. Udvid barnets svar 

• Hvem kommer nu, mand, ja det er dyrepasseren 

• Ja, det er en elefant, kan du sige elefant? 

4. Følg barnets interesser 

5. Opmuntre børnene til selv at stille spørgsmål 

6. Anerkend og ros, at alle synes, det er sjovt at være med 

Der er stor forskel på børns læseudvikling, men for alle børn gælder det, 

at når først koden er knækket, skal barnet til at læse rigtig mange lette 

bøger, for at læsningen kan blive automatiseret. 

Der skal læses i skolen og i fritiden – helst hver dag. 

For at barnet får lyst til at læse og bliver en gladere læser er det vigtigt at 

give mulighed for: 

at barnet får læst mange historier højt 

at barnet får gode oplevelser med gode historier 

at barnet læser mange små lette bøger 

at der bliver lyttet til barnets læsning 

at barnet er sammen med andre, der oplever glæde ved at læse 

at omgivelserne viser interesse for barnets læsning 

at barnet oplever gode ”læse-rollemodeller” 






www.dansklf.dk 

www.skolekom.dk 

Læseteater 






Hvad kan du opnå ved at bruge LT? 

Blandt andet: 

At motivere svage læsere. 

At forbedre elevernes talefærdigheder. 

At træne eleverne i at tale i forsamlinger. 

At lære eleverne at sætte pris på den gode historie. 

At øge elevernes interesse for nye ord og korrekt udtale. 

At øge elevernes evner til at formulere sig skriftligt 

At skabe en glæde ved at læse. 

At stimulere elevernes fantasi 

At fremme evnen til samarbejde og koncentration 

At øge elevernes selvtillid og selvværd 

At øge elevernes almene kompetencer 

Forslag til skriftlige arbejder: 

Omskriv historien set ud fra de forskellige roller. 

Skriv en livshistorie på en af rollerne. 

Lav en dagbog over historien ud fra en af rollerne. 

Skriv en ny afslutning til historien. 

Skriv om historien, som var det en artikel til en avis. 

Skriv en anbefaling af din favoritrolle. 

Skriv et brev fra en af rollerne til en af de andre roller. 

Skriv historien om til et hørespil med lydeffekter og 

musikunderlægning. 

Skriv en anmeldelse af historien. 

Bed eleverne om, hver især, på skrift at genfortælle 

historien med deres egne ord 

(efter at I har arbejdet med et manuskript i klassen) 


























Implementeringen af Læseteater 

• ”Cirkel” læsning i klassen 

• ”Her og nu” læsning med en gruppen 

• Gruppelæsning 

• ”Iscenesættelse” af LT 

• Skriftligt arbejde med LT 

Der er fire roller: 

- Oplæseren 

- Referenten 

Rollelæsning 

- Overskriftsmesteren 

-Sammenhængsmesteren 






trin 1. Oplæseren læser første afsnit. 

trin 2 Referenten giver et referat af det vigtigste indhold 

trin 3 Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift til afsnittet 

som han, eller alle i teamet, skriver ned 

trin 4 Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med det 

forudgående eller prøver at forudsige hvad der følger 

trin 5 rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses op…. 

Historie, biologi, N/T: 

Eleverne rollelæser vigtige afsnit i en tekst, de allerede 

har læst hjemme, så de er ”varmet” op til at arbejde med 

den 

Samfundsfag, dansk eller geografi: 

Dansk: 

Sprogfagene: 

Eleverne læser en frisk tekst fra dagens avis eller 

Internettet, som de bagefter arbejder med i klasssen 

Eleverne arbejder med analyse af en sagprosatekst og 

bruger rollelæsningen til at afdække principper for tekstens 

opbygning 

Eleverne læser tekster, hvor en eller flere roller 

fokuserer på ordforråd eller grammatik 






Læreren eller eleven vælger en læse-ven. 

Læse-vennerne behøver ikke læse samme bog. Hvis de læser 

forskellige bøger, kan de starte med at give et kort resume af det 

allerede læste. 

Læse-vennerne mødes 5 minutter i begyndelsen af timen for at 

fortælle, hvad de læste aftenen før. Så går de hver for sig og læser 

i ca. 30 min. I slutningen af timen mødes de igen og fortæller 

hinanden, hvad de har læst i løbet af timen. De udfylder en læsevenseddel 

og sætter sig et mål for det de vil læse samme aften 

derhjemme. 

I slutningen af ugen udfylder eleven et evalueringsskema. 

Eleven snakker med læreren om evalueringen 

Læse – venner 

Læse-venner – hvordan? 

Navn _______________________________ Læse-ven _________________________ 

Titel _______________________________________ Dato ____________________ 

I dag startede jeg på side ______ og læste til side _______ og det er i alt ________ sider. 

I aften vil jeg læse til side _______ og det er i alt _______ flere sider. Jeg læste til side _____. 

Jeg vil snakke med min læse-ven om 

_________________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________________ 






Navn: __________________________________ 

Min læse-vens navn _______________________________ Dato _____________________ 

Skriv de bøger du har læst i denne uge. 

Hvordan læste jeg med min læse-ven? 

Titler:_____________________________________________________________ 

Tænk på hvor mange sider du har læst derhjemme og i skolen og tænk på hvor godt du har 

arbejdet sammen med din læse-ven. Giv dig selv point, når du svarer på følgende spørgsmål: 

Meget Lidt 

Hvor meget arbejdede du med læsning i skolen? 5 4 3 2 1 

Hvor meget arbejdede du med læsning hjemme? 5 4 3 2 1 

Hvor mange point fortjener du for dit arbejde med din læse-ven i denne uge? ____________ 

Lærerens Fortæl hvorfor kommentarer du har fortjent dine point 

_______________________________________________ 






”Giv mit barn læsehunger 

det beder jeg om med brændende hjerte 

for jeg vil så gerne 

at mit barn skal få i sin hånd 

nøglen til eventyrlandet 

hvor de dejligste af alle glæder findes.” 

God arbejdslyst ☺ 

Astrid Lindgren

Microsoft PowerPoint - \305lborg den 7. juni - l\346seforst\345else.pptx

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?