Mandø .indd

Landsbyplan for 

Mandø 

- et idekatalog

2 

FORORD 

Landsbyplaner 

Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet 

for Esbjerg Kommunes større landsbyer. 

Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få 

samlet alle de idéer og visioner, som man går med i 

landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan 

danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning 

og udvikling af landsbyerne. 

Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes 

udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende 

landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, 

så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den 

enkelte landsbys helt særegne præg. 

Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større 

byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og 

mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til 

at gå til her og nu. 

Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende 

økonomi op på planerne til en realisering af de mange 

idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne 

i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse 

fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i 

planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil 

kunne ansøge om tilskud. 

Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der 

hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, 

herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i 

Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for 

landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommen- 

Landsbyplanen for Mandø by er udarbejdet af Esbjerg kommune i et samarbejde med en følgegruppe udpeget af borgerne på Mandø samt 

Helene Plet arkitekt maa og Ketner Olsen arkitekter. Planen er påbegyndt i efteråret 2010 og vedtaget af Esbjerg Kommunes Byråd i 2011. 

LANDSBYPLAN MANDØ BY 

de tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte 

fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige 

samfund. 

Landsbyplanens planmæssige konsekvenser 

Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen 

direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for 

de større og mere overordnede visioner er det tanken, at 

landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning 

vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til 

de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er 

der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som 

ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så 

kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på 

en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og 

erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let 

adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, 

butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, 

så de kan forventes solgt. 

I forbindelse med kommende budgetlægninger og 

planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også 

være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i 

landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, 

Landsbyplanens opbygning 

Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor 

landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige 

karaktertræk ved byen bliver beskrevet. 

Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, 

hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag 

præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet 

udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret 

beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til 

indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne 

anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. 

Bagerst i landsbyplanen fi ndes bilag, der beskriver mulige 

bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og 

gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse 

over de støttemuligheder der kan have interesse, når der 

skal arbejdes videre med indsatsområderne. 

Endelig fi ndes en samlet oplistning over alle de forslag og 

idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende 

workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan 

være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde 

videre med byens fremtidige udvikling. 

Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med 

den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra 

Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne 

konsulentvirksomheder. 

INDHOLD 

4 Historie 

6 Karakteristik 

8 Landskabsanalyse 

10 Byanalyse 

14 Indsatser 

22 Bindinger 

24 Beskyttet natur 

26 Støttemuligheder 

27 Notat fra workshop 

Mandø by’s følgegruppe bestod af 

Mandø Fællesråd: 

Claus Christensen (formand) 

Birgit Pedersen 

Johanna Beek Nielsen 

Øvrige: 

Kerstin Lück 

Martin Brig Hansen 

Lars Lorentzen

LUFTFOTO: COWI 

MANDØ BY LANDSBYPLAN 3

4 

HISTORIE 

mandø bestod oprindeligt af to øer, som det ses på kortet 

fra 1643. 

I middelalderen lå bebyggelsen på den nordre del af øen, 

Gl. Mandø. Den omtales første gang i kong Valdemars 

Jordebog, 1241. Af senere kilder fremgår det, at den 

havde egen kirke og udgjorde et sogn, og at befolkningen 

primært levede af landbrug, der i senmiddelalderen 

suppleredes med fi skeri. 

En stormfl od, i 1500-tallet, ødelagde bebyggelsen, der 

derefter fl yttedes syd på til den nuværende placering højt 

i klitterne. Dele af den overlevende befolkning fl yttede til 

Sønderho på Fanø. Fiskeriet fi k nu større betydning. I 

1700-tallet begyndte Mandø’s mænd – ligesom 

mændene på Fanø og Rømø – at tage hyre på sejlskibe, 

og søfarten blev vigtig. Da den igen aftog, blev det 

landbruget og til dels bierhverv, der gav til livets 

opretholdelse. I hvert fald siden 1700-tallet forsøgte man 

at beskytte afgrøden med mindre diger (toftediger – sommerdiger), 

men først i 1880erne byggedes det første 

havdige, og i 1937 det nuværende havdige. 

Efter etableringen af havdiget har bebyggelsen bredt sig 

også nord for Ny Mandø. 

I 1639 byggedes den nuværende kirke, der afl øste den 

ældre, der var blevet liggende på Gl. Mandø længere mod 

nord. I 1741 købte Mandøboerne deres ø af kongen. Øst 

for byen ligger de højestliggende marker, der er beskyttet af 

deres eget dige. 

Udsnit fra Anker Andersens manuskript “Mandø’s udvikling i 300 år fra halling til ø” 


Kvindernes arbejde på Mandø - fra Anker Andersens arkiv 

Kvindernes arbejde var mange, forskellige og årstidsbestemte. Dog var f.eks. 

malkning en daglig opgave. Der malkedes 3 gange daglig. Om sommeren fl yttedes 

køerne, som stod tøjrede, ud på marken. Om vinteren fodredes de 3 gange dagligt i 

stalden. 

I slutningen af 1800 tallet var der 16 kvinder, der drev landbrug. Antallet af kvinder, 

der vævede var oppe på 9 i midten af 1800 tallet. Ang. vævningen var det sådan, 

at i forårsvævningen anvendtes mest tvist, men man anvendte også gerne ren uld. 

Der anvendtes også hør, da det var meget slidstærkt. Når lærredet skulle bleges, 

blev det spændt ud og lagt på klitternes hjelme og marehalm, når der var solskin 

- helst otte dage på hver side. Ved fuldmåne var det særlig godt at blege. I eftersommeren 

begyndte vævningen af vadmel til arbejdstøj, klædninger m.m. 

Udover fugle- og fi skeretter bestod føden af forskellige grødretter. 

I store træopvarmede ovne bagtes hovedsagelig rugbrød, men også sigtebrød. 

Man bryggede øl i baljer, i hvis var lagt fl ettede halmkviste. Der blev lagt sten på 

halmkvistene, hvorefter der kom et bestemt kvantum malet malt og humle i og 

derpå hældt kogende vand. Senere blev tilsat gær. Pakket ind i puder stod det til 

næste dag, hvor gæren blev skummet af og gemt til næste gang. Øllet hældtes på 

et anker og resten på fl asker. 

Ost fremstilledes af sød- og kærnemælk. Kogt, siet og tilsat kommen og salt blev 

det afkølet og lagt i pres - klar til brug. Der gives andre osteopskrifter på hjemmelavede 

oste, som krævede lagring. 

Fra hamrene kunne man hente op til 50 kg rødspætter. Nogle stegte man i fåretælle 

- andre ristede man på tørvegløder. De var til mellemmadder og vinterbrug. 

Røgningen foregik på den måde, at de letsaltede og tørrede bakskuld blev bundet 

sammen to og to og hængt på træribber i en tønde. Der lagdes dække over og 

fyret med tør annelgræs. De færdigrøgede blev lagt i tønder med halm imellem 

lagene. Derved holdt de sig længere og bedre. Fisk til salg blev saltede. 

Tællelys støbtes af talg fra bederne. Der anvendtes også tranlamper i både beboelse 

og stald. Af sæljægere var 1-2. Sæler gav kød til bøf og tran til lamper. 

I skumringen sad man stille. Uden lys mediterede og talte man sammen. En samtaleterapi 

som styrkede og sammenbandt dem i både sorg og glæde over livet. De 

blev derved afbalancerede og taknemmelige over deres kår. Det smittede af på 

deres børn.

Historisk kort af Mandø tegnet af sømand med hjemvé 

Historiske billeder leveret af Anker Andersen´s arkiv 

Mandø Byvej 34 

Landsbyen set sydøst Mandø Kirkevej 1A 

Kvinder ved typisk Mandø hus 


6 

KARAKTERISTIK 

Mandø bys placering på Mandø - 7 km ude i Vadehavet 

bag klitter og dige, skaber helt specielle forhold for 

landsbyen og livet på øen. 

Stormfl od er en trussel, som altid lurer i bevidstheden, 

men det er en frygt, som er en naturlig del af det at 

bosætte sig på Mandø. 

Mandø er sårbar overfor det omgivende Vadehavs 

stadige foranderlighed. Øens specielle adgangsforhold, 

via Låningsvejen, skaber et afsondret liv, der er afhængig 

af tidevandet - unikt og enestående. 

Ved ebbe beriges øen med de store vidder af de tørlagte 

vader uden for øen, hvor der er mulighed for at gå på 

opdagelse på havbunden og se på fugle, sæler, muslinger 

mv. 

Mandø by ligger neden for klitrækken. Landsbyen 

afgrænses og markeres mod syd af kirken og mod nord af 

møllen, som er Mandøs vartegn. 

Mandø by er samlet set et meget bevaringsværdigt 

kulturmiljø - en unik perle i Vadehavet! 

Landsbyens veje er forbundet med et vejsystem langs 

diget og de øst-vestgående markveje, der giver adgang til 

græsnings- og opdyrkede arealer. 

Der er mange fi ne kig fra landsbyen til det fl ade landskab 

mod øst, hvor kigget afsluttes i digekronens skarpt 

optrukne horisont. Mod vest er der fi nt udsyn til de 

langstrakte klitrækker med et små-bølget landskab der 

skjuler horisontlinjen. 

Sommerhusbyggeriet er fortrinsvist fi nt indpasset i 

klitlandskabet og underspillet i forhold til landsbyen. 

Ud over kirken og Mandø Mølle er de øvrige aktive 

elementer i landsbyen Mandøhuset, som rummer øens 

museum, Mandø Centret med lejrskolefaciliteter, 

overnatninger til turister, café og udstillinger. Derudover 

er der en lille brugs, en kro, en campingplads og Bed & 

Breakfast. Redningsstationen fungerer som butik. 


Fra Mandø by er der ligeledes mulighed for at komme på 

sælsafari til Koresand”, og mange ture ud på vaden starter 

i Mandø by. 

Mandø lever to liv. Om sommeren med det liv turismen 

medfører. Resten af året, med de få fastboende og det stille 

liv på øen. Uden de fastboende og et liv hele året, bliver 

Mandø by en kulisse. Derfor har Mandø Fællesråd sat fokus 

på udviklingen af Mandø som et levende og aktivt 

helårssamfund. Der er udgivet en handlingsplan af Mandø 

Fællesråd i april 2010: ”Udvikling og arbejdspladser på 

Mandø”. 

Der er ca. 40 fastboende på øen og øens hovederhverv er 

landbrug og turisme. 

Boligmassen i landsbyen består af ejerboliger, hvoraf den 

største del anvendes som ferieboliger. 

Transport til og fra øen foregår via privatejede traktorbusser 

eller egen bil. Derudover kører der en skolebus til og fra 

øen, og de mere modige tager cyklen over Låningsvejen. 

Stemningsbilleder fra Mandø og Mandø by

ealanvendelser 

Lokalcenter 

Blandet boligområde 

Jordbrugs- og naturområde 

Offentlig institution og anlæg 

Offentligt grønt område 

Sommerhusområde 

§ 3 beskyttet sø 

§ 3 beskyttet vandløb 

1 m kurver 

5 m kurver 

Mandø Sommerhusområde 

Vestervej 

Strandvej 

Mandø Byvej 

Østre Toftevej 

Æ Towt 

Mandø By 

Klitvej 

Mandø Toftevej 


Midtvej 

Bolengvej 

Sdr Strandvej 

Nedenom 

Gammel Mandø 

Søndervej 

Nørrevej 

Annelbankevej 

Ribe Rampe 

Gammel Fyldgrav 

Halevej 

Halengrøft 

Halen 

Store Rende 

Mandø Landområde 

Bærmevej 

Blødtøndevej 

Hovedet 


8 

LANDSKABSANALYSE 

Mandø er en ø på ca. otte kvadratkilometer. Mandø ligger 

smukt på en stor sandbanke - som på en præsenterbakke i 

Vadehavet, omgivet af vaderne, der ligger tørre ved 

lavvande. Vadehavet er i dag Nationalpark. Det særligt 

karakteristiske for Vadehavets landskab er først og 

fremmest de store åbne vidder og den høje himmel, som 

kan opleves på grund af de store arealer med vader, marsk, 

hedeslette og klitter. 

Vadehavet er et foranderligt landskab med ebbe og fl od i 

en konstant og ubrudt bevægelse. Tidevandet fører sand og 

ler ind i Vadehavet, og her bundfældes det, der kaldes slik, 

når det er i ro, på østsiden af øerne. Derimod afl ejres 

sandet på de åbne vandfl ader. Omkring Mandø er der fl ere 

sandbanker, der er større end Mandø, som ligger tørre ved 

lavvande. Sandbanken, Koresand, er en af disse banker, og 

denne oversvømmes kun sjældent, men ofte nok til at 

beplantningen ikke tager ved. Derfor betegnes Koresand 

som Danmarks største ørken. Mange sæler holder til på 

Kore Sand. 

De 2 veje, der fører til Mandø, Låningsvejen og Mandø 

Ebbevej, er begge etableret på naturlige “højdedrag” i 

Vadehavet. 

Mandø Ebbevej ligger i både ebbe og fl od som et fi nt 

kulturspor, markeret med de karakteristiske “riskoste”. 

Låningsvejen markeres dels af et anlagt grusspor og af 

slikgårdene, der indrammes af faskiner (risknipper) langs 

hele vejen. Ved ebbe, skaber dette et markant kulturspor, af 

rette linier, i vadehavslandskabet. Indenfor slikgårdene 

opstår helt særlige strukturer fra slikafl ejringen med 

beplantning og render. 

Mandø, med det stramme digeanlæg, der afgræsses af får, 

ligger som et meget markant element i Vadehavslandskabet. 

Mod vest er et klitlandskab Mandøs naturlige værn mod 

havet. Landskabet udenfor digerne har deres egen skønhed 

med linjerne, der stråler ud fra øen i form af faskiner og det 

bevoksede forland, vaderne og sandbankerne. 

Indenfor digerne og klitterne ligger Mandø som en stor 

forsænket “landskabsskål”. Landskabet indenfor digerne er 

præget af sandklitterne ved byen. 

Mandø by ligger placeret på den nederste del af klitterne 

og ligger dermed højere end den øvrige del af øen. 


Resten af øen består af opdyrket marsk - dels som 

opdyrkede fl ader og dels som afgræsningsområder. 

Områderne er gennemskåret af afvandingsgrøfter der leder 

til afvandingsbassiner. Det mest markante afvandingsanlæg 

er grøften der løber for foden af det stramme digeanlæg. 

Det gamle dige, bydiget, ligger som et markant spor midt 

på øen og fremstår næsten som et naturligt element med 

sine uskarpe linjer og spredte bevoksninger. 

Det meget karakteristiske ved beplantningen på Mandø er, 

at den står som punkter i landskabet - i klitter især som fyr 

og i marskområdet især som pil. 

Beplantningen på dette udsatte sted, bærer præg af at 

skulle kunne tåle meget vand og vind. De gennemgående 

planter er hjælme, pil, fyr, hybenroser, røn og sølvpoppel. 

Vadehavet er et fantastisk spisekammer. Hver gang 

havvandet skyller ind ved højvande, fører det organiske 

stoffer med sig. Disse udgør næring for milliarder af store 

og små organismer, der lever på og i Vadehavets bund - 

orme, snegle, muslinger og andre bunddyr. Det er disse 

småorganismer der gør Vadehavet til fuglenes spisekammer. 

Hvert forår og efterår kommer der millioner af vade- 

og svømmefugle til Vadehavet for at ”tanke op”. Med disse 

betingelser udgør Vadehavet et af verdens vigtigste 

fugleområder. 

På øen er der ræve og mosegrise, harer og rådyr. Derudover 

er der mange sæler omkring øen. På diget og lige udenfor 

er det især får, der præger landskabsbilledet. Køer græsser 

inden for diget. 

Beskyttet natur 

Hele Mandø og Vadehavet omkring er udpeget til 

internationalt naturbeskyttelsesområde og er omfattet 

af kystnærhedszonen. 

Hele randen langs kanten af diget og klitterne 

omkring Mandø ligger som strandeng og fl ere steder 

er der små arealer med mose , overdrev og eng. Disse 

naturtyper er sammen med vandløb og søer beskyttede 

i henhold til naturbeskyttelseslovens §3. 

Eksempel på landskabsstrukturer, fra en af slikgårdene 

langs Låningsvejen 

Diget og for foden af dette stien og grøften - det mest markante 

afvandingsanlæg 

Faskine(risknippe) der indhegner slikgården og riskost der 

markerer Mandø Ebbevej 

Fint kig hen over marker med græssende køer og den 

punktvise beplantning. I baggrunden ses havdigets 

markante linje.

LANDSKABSSTRUKTUR 

afvandingskanaler og vandløb 

permanente vandhuller 

grøfter 

klitlandskab/naturligt dige 

bearbejdet klit, naturligt 

højdedrag 

faskiner 

madiget marsk 

gammelt havdige 

ø nære vader 

det nye dige 

Låningsvejen 

(forhøjet grusvej) 

klynger af beplantning 

10 km stien (Mandø rundt) 

Låningsvejen 

Ebbevejen 

Mandø 

Fastlandet 

Koresand 

Vadehavet 

Strandvej 

Vestervej 


Sdr Strandvej 

Æ Towt 

Mandø Kirkevej 

Klitvej 



Bolengvej 

Midtvej 

Nedenom 

Søndervej 

Nørrevej 

Nytoftevej 

Bydiget 

Halevej 


Annelbankevej 

Låningsvejen 


10 

BYANALYSE 

OVERORDNET ANALYSE 

Det unikke og helt særlige ved Mandø by 

er den måde hvorpå byen ligger i landskabet. 

Byen ligger midt mellem de naturlige 

klitter og det opdyrkede marskland. Mod 

vest løber klitlandskabet helt ind i landsbyen 

og mod øst løber kulturlandskabet - 

afgræsningsmarker og dyrkede marker - 

helt ind i landsbyen. Hvor by og land 

mødes fortsætter landskabet ind i byen 

som et klippet græstæppe. Det klippede 

græstæppe løber gennem hele landsbyen 

og er synligt overalt. Græstæppet brydes 

punktvis af bygninger, beplantningsgrupper 

og træer samt veje der smyger sig 

gennem landsbyen. Det er helt usædvanligt, 

at der ikke er hække, der lukker af og 

skaber en landsby, der lukker sig inde. 

Overalt, hvor man bevæger sig, er der fi ne 

kig på tværs i landsbyen og ud i landskabet. 

Som besøgende føler man sig velkommen 

og tryg. 

Det er en særlig “gave”, der bør værnes 

om og styrkes i fremtiden. 


MØLLEN 

REDNINGSSTATIONEN 

KIRKEN 

historiske ankerpunkter 

Det klippede“græstæppe” der binder 

landsbyen sammen 

Asfaltvejen smyger sig på “græstæppet” 

Græsningsmarkerne løber helt ind i landsbyen 

Punktbevoksning på “græstæppet” 

Et af de fi ne eksempler hvor klitlandskab møder det klippede “græstæppe” i 

landsbyen. På klitten ses de karakteristiske fyrretræer som punktvis bevoksning

BYANALYSEKORT 

marker 

grupper af træer og buske 

bevaringsværdigt miljø 

Veste 

læhegn 

bænke (hvoraf nogle er private) 

officiel sti til havet 

centralt rum i opløsning 

legeplads 

gl. møddingsmure 

bygninger med særlig betydning 

bygninger med erhverv 

punkter med problematisk 

vejforløb 

traktor vendeplads 

veje 

gårde med landsbrugspligt 

særligt vigtige kig i byen 

25 

17 

13 

29A 

15 

2 

27 

23 

9 

29 

11 

21 

VESTERVEJ 

STRANDVEJ 

6C 

14 

5 

16 

8 

29 

10 

33 

18 

15 

21 

1 

12 

17 

25 

23 

13 

2 

27 

24 

MANDØ BYVEJ 

9 

7 

26 

2 

3 

8 

41 

1 

2 

MANDØBYVEJ 

14A 

16 

10 

14 

6A 

37 

28 

1 

5 

20 

35 

4 

6 

10 

28 

51A 

32 

8 

2 

1 

2B 

30 

30 

28A 

8 

3 

6A 

51 

43 

34 

2C 

2 

1A 

39 

4 

3 

3 

2 

9 

5 

4A 4B 

MANDØ KIRKEVEJ 

1B 


SDR STRANDVEJ 

10 

5B 

1 

4C 

7A 7B 7C 

6B 

5A 

3 

53 

41A 

Æ TOWT 

5B 

5 

4 

6 

6C 

7D 

7 

5A 

14 

10 

6 

8 

7 

1 

9 

16 

8B 

KLITVEJ 

8 

8C 

NYTOFTEVEJ 

3 

BOLENGVEJ 

MANDØ TOFTEVEJ 

ØSTRE TOFTEVEJ 

25 

SØNDERVEJ 

MIDTVEJ 

15 

10 

NEDENOM 


12 

Infrastruktur 

Veje og parkering 

Mandø bys vejstruktur indordner sig fi nt på landsbyens 

præmisser med smalle ukantede asfaltveje, der smyger sig 

rundt på græstæppet. Et meget fi nt eksempel på et vejnet 

med landsbykarakter. Kun få steder mister den sin karakter. 

Fra landsbyen udgår der grusveje mod øst og syd. 

Traktortrafi kken fylder meget i landsbyens smalle gader og 

det er efterhånden et problem, hvor nogle af husene 

begynder at slå revner. Det ses både på Mandøhuset og det 

lille hus ved traktorholdepladsen overfor Brugsen. 

Derudover skaber traktortrafi kken utryghed ved færdsel på 

de smalle gader. 

Der fi ndes ikke nogen større parkeringsplads på øen til 

turisternes biler, hvilket er et problem i turistsæsonen. 

Stier 

Der er kun en markant sti fra landsbyen frem til diget - 

Strandvejen ved redningshuset. Der er fl ere mindre trådte 

stiforløb gennem klitterne, og den uorganiserede færdsel 

slider hårdt på de meget sårbare klitter. 

Der er et fi nt stisystem rundt på Mandø, men der mangler 

ny afmærkning med farver samt bænke/siddemuligheder, 

især rundt langs diget. Der er et oversigtskort af stiforløbene 

ved Brugsen. 

Grøn struktur og rekreative områder 

Det særlige ved Mandø By er, at et græstæppe danner en 

sammenhængdende bund i landsbyen - den grønne bund. 

På dette græstæppe står der grupper af buske og enkeltstående 

træer, og kun meget få steder, er der en større 

gruppe af bevoksning. Det er meget markant med 

klitlandskabet mod vest med det fi ne bølgede landskabstæppe 

- der er kig mod klitterne fra mange vinkler og 

steder i landsbyen. 

Det mest markante sted, hvor opdyrket mark møder 

landsbyen er ved Æ Towt, og her overfor er der en grønning 

- tilsammen danner de en fi n stor grønning i landsbyen 

med kig mod øst. 

“Hjertet” 

“Hjertet” er betegnelsen på Mandø bys naturlige centrum. 

Området omfatter campingpladsen, traktorpladsen, 

Mandøhuset, Brugsen, legepladsen, Mandø Centret og 

frem til området mod vest med det grønne område, 

“trekanten” og Strandvejen med rednings 


stationen. Området fremstår ikke som et helstøbt centrum, 

men nærmere som et sprængt område, med et noget 

nedslidt udtryk. Området har ikke den særlige Mandø-sjæl, 

som den øvrige by bærer. 

“Hjertet” er det sted som alle turister besøger og mange 

ser ikke andet af landsbyen end dette område. Dette 

indtryk printer sig som et mentalt postkort af landsbyen, 

men yder ikke byen retfærdighed. 

Campingpladsen 

Campingpladsen ligger skjult bag en lavere beplantning, 

som en fi n grøn baggrund til traktorpladsen. 

Traktorpladsen 

Traktorpladsen fremstår som et opkørt plæneområde - til 

tider en stor pløremark. Traktorerne fylder meget i den lille 

landsbyskala og skaber visuel støj. 

Mandøhuset 

Bygningen er Mandøs bedst bevarede gamle hus og 

bygningen rummer øens museum. Det ligger lidt klemt med 

parkering lige op til indgangen og affaldscontainere i 

forlængelse heraf - elementer der ikke skaber et miljø, der 

spiller op til bygningen 

Brugsen 

Bygningen trænger til et løft og især det indhegnede 

område med borde/bænke ser noget forfaldent 

ud og passer ikke ind i landsbymiljøet. Området 

tjener som et kærkomment hvilested for mange 

besøgende. 

Legepladsen 

Legepladsen er indhegnet, hvilket synes fremmed for 

Mandø. Der mangler opholdsmuligheder for voksne på 

legepladsen. Området virker klemt og Mandø Centret bliver 

ikke præsenteret, så det er indpasset i landsbymiljøet med 

bla. ”græstæppet” der løber op til bygning. 

Mandø Centret 

Området foran Mandø Centret med fl iser og plantekummer 

indrammet af støttemure virker forkert på Mandø - det har 

en karakter, der hører byen/forstaden til. Ligeledes er det 

indhegnede opholdshjørne mod vest ikke tilpasset miljøet. 

“Trekanten” 

Området foran Bed & Breakfast, ligger hen som uplejet 

natur(ikke klitlandskab) uden anvendelse, og det skæmmer 

det samlede indtryk af “hjertet”. 

Strandvej og område ved Redningsstationen 

Området er klitlandskab med borde/bænke. Det er her, de 

fl este turister går til Vadehavet eller opholder sig og spiser 

deres medbragte mad. Borde og bænke er noget nedslidte, 

og den store hvide stållade virker dominerende i området. 

Redningsstationen er en smuk bygning, der samler 

området. 

Bygningskulturen 

Bebyggelsen på Mandø er præget af, at man til hver en tid 

har bygget i tidens stil, og at man også i moderne tid oftest 

har istandsat efter behov og med moderne materialer. Flere 

bygninger er trods dette godt bevarede og dermed fi ne 

repræsentanter for deres tids byggeskik. Som eksempler 

kan nævnes Mandøhuset og Redningsstationen, der er 

istandsat i 2006. 

Kirken er opført i 1639, med restaurering 1727, som en 

langhusbygning af hvidpudset tegl. Mod vest ligger 

våbenhuset fra 1728. Kirken er omkranset af en hvidpudset 

mur og fremstår som et fi nt samlet element i landsbyen og 

især mod landskabet mod syd. 

En stubmølle fra begyndelsen af 1800-årene blev hurtigt 

afl øst af den nuværende Mandø Mølle, der er en hollandsk 

vindmølle. Møllen er et smukt vartegn for Mandø. 

De ældste huse er enlængede, øst-vest vendte bygninger, 

oprindeligt med bolig i den ene ende og stald i den anden 

ende. Landbrugets øgede betydning medførte behov for 

avlsbygninger, der kunne bygges vinkelret til på det 

eksisterende hus. Nybygninger fra årtierne omkring1900 

udførtes i en form for traditionel byggestil, mens den 

senere tids byggerier har mere individuelt præg. Der er 

mange bevaringsværdige huse, der giver et fi nt samlet 

indtryk af et særligt miljø. 

Sommerhusene er som oftest fi nt indpasset i klitterne, hvor 

de ligger og gemmer sig. 

Elementer i landsbyen 

En så åben landsby som Mandø By er meget sårbar overfor 

de elementer, der er i byen - det gælder elementer som 

affaldsspande og deres placeringer, rod omkring gårde/ 

bygninger, skelmarkering, belysning, skiltning mm. 

Få steder er der anvendt lukkede stakitter, hvilket er et 

fremmed element i Mandø By og dermed skæmmer det fi ne 

helhedsindtryk. Der er fl ere gode eksempler på, hvordan 

man kan markere skel og samtidig bevare kigget hen over 

græstæppet. Se fotos. 

Hæk/massiv buskbeplantning er ligeledes et fremmed 

element i landsbyen, hvis det anvendes til at hegne ind 

omkring hele grunden. 

Belysning er ligeledes et vigtigt element - med hensyn til 

både skala og placering. Eksisterende armaturer matcher 

ikke landsbyens skala. Vigtigt er det samtidigt, at der er 

udsyn til stjernehimlen - her hvor den kan træde i karakter! 

Et element, som går igen er møddingsafskærmninger - der 

er fi ne kulturhistoriske spor. Anvendelsen af murene er 

smukt nytolket i forbindelse med bl.a. toiletter udenfor 

kirkemuren og som afskærmning omkring opholdsterrassen 

ved Bed & Breakfast. 

Fiskenet til tørring er et fi nt spor af det liv, der leves af de 

fastboende. Flere steder kan man se net, de ligger eller 

hænger til tørring. 

Turisme 

Mandø besøges anslået af ca. 100.000 turister årligt, 

hvoraf hovedparten er endagsturister. På en god sommerdag 

besøges Mandø by af 2-300 endagsturister og mange 

transporteres til og fra øen med traktorbusserne. Turismen 

bygger næsten udelukkende på naturoplevelser 

og kulturhistoriske indslag som besøg på museet, i kirken 

og på Mandø Mølle. 

Mandø by er afhængig af turismen, og der er mange 

muligheder for at videreudvikle turismen. Det er dog vigtigt, 

at det sker på stedets præmisser, indpasset i det meget 

sårbare bevaringsværdige miljø. Se under indsatser. 

Der mangler et synligt informationsområde til turister, 

borde/bænke, bænke og et overdækket opholdssted. 

Bindinger 

Hele øen ligger inden for kystnærhedszone. 

Hele Mandø by er bevaringsværdigt miljø og der er 

mange bevaringsværdige huse i landsbyen. 

Mandø Kirke er omfattet af exnerfredning og hele 

området syd for kirken og frem til diget er sikret af 

kirkeomgivelsesfredning, så det smukke kig til kirken 

bevares. 

Landskabet uden for diget er registreret som §3 og 

beskyttet strandeng og store arealer er tillige 

fredede. 

Der er en del §3 beskyttede søer og vandløb.

Sti til Vadehavet gennem klitområde ved 

Redningshuset 

Det rekreative og meget sårbare klitområde mod vest, der løber helt ind i landsbyen Grønningen ved Æ Towt 

Traktorpladsen i “hjertet” ved Brugsen Kig mod Brugsen 

Et af de fi ne eksempler på velrenoverede boliger med stråtækt tag - her uden hegn, 

så græstæppet løber ubrudt fra vej til hus og med klitten i forgrunden og sølvpopler i 

baggrunden. Huset ligger på Vestervej. 

Eksempel på ukantet smal asfaltvej, som 

smyger sig rundt i landsbyen 

En af de mange trådte stier gennem klitlandskabet 

Område foran Mandø-Centret samt 

Legepladsen ved Mandø-Centret opholdsplads i baggrunden 

Møddingsmur - et markant element 

Uden hegn, tæt hegn og let hegn på 

“græstæppet” 

Fin detalje på velbevaret bygning og en af 

de meget synlige fritstående affaldsspande 

Bevaringsværdigt landsbyhus med en særlig 

charme. Nyt stråtag vil klæde huset. 


14 

INDSATSER 

Generelle indsatser 

Overordnet er Mandø by en meget velbevaret landsby, og 

derfor er det de små indsatser, der styrker og bevarer den. I 

materiale- og plantevalg er der taget udgangspunkt i det, 

der fi ndes på øen. Designet er inspireret af den enkelthed, 

der fi ndes i dag. 

Trafi k 

Det anbefales, at der i fremtiden sættes en maks. hastighed 

på 20 km gennem landsbyen, da vejene er meget smalle og 

skal fungere både som vej, cykelsti og fortov. En sådan 

indsats vil øge trygheden for de svage trafi kanter og bedre 

forholdene for beboerne i husene langs vejene. 

Derudover er det vigtigt, at traktor- og bustrafi k ledes bag 

om byen til det nye centrale parkeringsområde (se 

beskrivelsen side 19). 

Belysning – ”Mens de fl este sover” 

Det anbefales, at der udarbejdes en overordnet lysplan med 

særlig vægt på de kvaliteter, der er i at være en del af en 

storslået natur uden forstyrrende kunstigt lys. 

Det anbefales at lyse med ”Vadehavslampen”(træmast 

med armatur) på særlige hjørner/steder og her have fokus 

på et rettet lys, så der ikke sendes unødig lys ud i rummet. 

Se yderlig under indsatser side 20. 

Retablering af ”Vagttårnet” 

Det er et stort ønske at retablere det gamle vagttårn(på 

eks. fundament) og give det en ny funktion i form af 

fuglekiggertårn, stjernekiggertårn og rent udkigstårn – som 

at komme op i masten på et skib og se ud over horisontens 

ubrudte linje. 

Stier 

Generelt vil det være fi nt med en bedre afmærkning af 

stierne, så stisystemerne udnyttes optimalt og naturen 

dermed skånes for unødvendig færdsel. Det anbefales, at 

stierne til stranden etableres som faste stier, så der ikke 

sker brud på klitter/dige. 

Etablering af en sti langs det gamle dige vil være et fi nt 

supplement til det øvrige stisystem – her er læ, og stien 

giver mulighed for en kort tur inde i ”landskabsskålen”. 

Der mangler opholdsmuligheder langs stierne. Ved 

etablering af bænke er det vigtigt, at disse ikke funderes i 

klitter/dige, da selv det mindste hul igennem vil være en 


sårbarhed, som vind og vejr kan få fat i. Bænke kan evt. 

etableres i form af lange enkle træstammer. 

Redningsstation 

Redningsstationen er overtaget af museet og kan i 

fremtiden danne ramme om f.eks.en åben kulturhistorisk 

udstilling med særlig vægt på øens maritime historie. 

Høhotel 

Høhotel er under etablering og udvikling. Et høhotel kan 

være et anderledes tilbud til de turister, der ønsker en mere 

primitiv form for overnatning så som ryttere, fi skere og 

cyklister. 

Vadehavsfestivalen 

I forbindelse med Vadehavsfestivalen 2010 var der med stor 

succes et større kunstarrangement på Mandø. Der er gode 

muligheder for at fortsætte denne succes og videreudbygge 

indsatserne. 

Havn ved slusen og fuglekiggertårne 

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at 

undersøge, om det er realistisk at etablere en lille havn. I 

forbindelse med havnen kan der evt. udlejes havkajakker 

og tilbydes kurser i anvendelse af havkajak samt guidede 

ture. Der arbejdes ligeledes på at etablere 2 fuglekiggertårne 

på øen (dette er ud over vagttårnet). 

Formidling 

Det anbefales, at der udarbejdes en strategi for formidling 

af Mandø – man kan starte med formidling på traktorbussen, 

ved den nye ”ankomstplads” med f.eks. en computer 

og brochurer, man kan downloade information til mobilen, 

pressemeddelelser osv. 

Idebank 

Det anbefales at oprette en idébank – nedenstående er et 

bud på nogle idéer. 

Madkurve med ”vadehavsprodukter” tilbydes, skovturstæpper, 

net og fi skegrej til Vadehavet kan udlejes fra brugsen 

– mange vil gerne gå ud over vaden og især børnene vil 

gerne samle krabber mv. Tilbyde turister at få indblik i det 

særlige ”vadehavsfi skeri” og efterfølgende tilberede et 

”Vadehavsmåltid” – fi n kombination med et weekendophold. 

Mandømarathon – øen rundt 4 gange svarer til 

en maraton. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere et 

Mandøløb. 

VISION 

Visionen er at gøre opmærksom på, styrke og bevare de helt særlige kvaliteter 

Mandø by rummer. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, styrke den 

særlige kvalitet at landsbyen ligger på et klippet græstæppe samt bygge videre på 

de gode elementer i landsbybilledet. 

Den store indsats drejer sig som ”hjertet” – landsbyens centrum, hvor landsbykvaliteten 

styrkes og tilføres kvalitet i både rummelighed, sammenhæng og indhold. 

Med indsatsen skabes et nyt ”mentalt postkort” – en oplevelse der sætter et 

positivt aftryk i turistens bevidsthed og skaber en god atmosfære for øens beboere. 

For at visionen kan lykkes er traktor- og bustrafi k/turisttrafi k vigtige medspillere, 

hvilket der tages hensyn til i den foreslåede indsats. 

En landsby med mere plads 

til fodgængere og cyklister 

udsyns tårn 

ny ankomstvej 

ny ankomst 

forbedret centrum 

fi skesø 

“hele øen rundt” Mandø løbet 

etablere havn 

NORD 

SYD

INDSATSKORT 

klitlandskab 

bynære marker 

grupper af træer og buske 

eksisterende veje 

eks. møddingsmure 

bygninger med særlig 

betydning 

bygninger med erhverv 

nye ”mentale postkort” 

Mandø by centrum 

”Mens de fleste sover” 

belysnings projekt 

Veste 

Stjernekikkert på 

eksisterende fundament 

Båden ”Karen af Mandø” 

som madpakkehus 

”Mandø løbet” 

mulig rute gennem byen 

nyt ankomstområde 

for biler og traktorbusser 

rute til p. plads 

eksisterende vej forbedres 

nyt landsby kær med plads 

til leg for alle aldre 

ny boldbane 

informations og WC hus 

parkerings og vendeplads 

1-5 

VESTERVEJ 

STRANDVEJ 

MANDØ BYVEJ 

MANDØBYVEJ 



SDR STRANDVEJ 

Æ TOWT 

6 

KLITVEJ 

NYTOFTEVEJ 

BOLENGVEJ 

MANDØ TOFTEVEJ 

ØSTRE TOFTEVEJ 

SØNDERVEJ 

MIDTVEJ 

NEDENOM 


16 

Mandø Museum 

Brugsen 

”Hjertet” – landsbyens centrum 

1) Legepladsen 

Legepladsen fl yttes over på området foran campingpladsen 

og områdets udformning inspireres af landskabet langs 

Låningsvejen med faskiner og de smukke mønstre, der 

dannes inden for disse samt af beplantningen på øen. 

Mod vejen placeres Mandøbænken på en bund af kostet 

beton med område til picnic med sortbejdsede borde og 

bænke. Bunden på legepladsen holdes som klippet plæne, 

og der placeres grupper af bevoksning på plænen med fyr, 

sølvpopler og pil. Der placeres små ”klitter” i form af 

bakker tilplantet med hjælme, og der placeres en petanquebane 

- i tilknytning til denne en Mandøbænk med kun en 

murvinge. Der placeres pæle i forskellige højder i et stort 

kryds (faskine-inspireret) og små sandbanker dels med en 

gruppe pæle og dels med sælhunde udført i træ eller 

hænge”ruser” mellem pæle. Som en stor skulpturel form 

udlægges et asfaltområde med lunker i, hvor vandet kan 

samles og fordampe.... 

Området kan blive et aktivt og smukt landsbyrum for både 

børn og voksne - turister såvel som indbyggere. 


vejen til campingpladsen 

2) Brugsen 

Affaldscontainere fjernes fra Brugsen, så de ikke skæmmer i 

forhold til museet. I stedet kan de placeres overfor Brugsen 

afskærmet bag beplantning eller møddingsmur, som vist på 

planen. Plankeværk/træværk bejdses sort. 

Hegn og eks. ophold fjernes og i stedet sås der græs. Ved 

husets gavl placeres en lang bænk, og der etableres en 

belægning i en bredde på ca. 2,5m. Belægningen er støbt 

beton, der kostes i overfl aden. Mod haven plantes der 

seljerøn og ved vejen plantes der en sølvpoppel, der kan 

skabe rum ud over vejen med sin fl otte krone (et planteelement 

der ses fl ere steder i landsbyen). Foran Brugsen og 

hele vejen langs grunden mod Mandøbyvej udføres samme 

belægning med kostet beton. 

asfalt sti (150 cm) 

sandbanke med træsæler 

“Mandøbænken” med picnicområde 

asfaltø / regnvandsø 

pæle - “faskiner”i varieret højde 

petanquebane og “Mandøbænk” 

eksisterende træhus males sort 

bakke med hjælme 

grupper af bevoksning 

område til Brugsens affaldscontainere 

Kostet beton foran Brugsen 

Siddeplads langs Brugsens gavl 

Kig mod det nye landsbyrum til leg og ophold med mandøbænken i forgrunden 

landskabet som inspiration til leg faskiner langs Låningsvejen asfalt og vand hængekøjer mellem stolper 

Sommerdige på mandøvej til inspiration for afgrænsning mod vej for fremtidig nybyggeri mod det åbne land/grønninger i Vester 

Vedsted

1 nyt landsbyrum og legeplads 

2 nye omgivelser ved brugsen 

5 

3 nye omgivelser Mandøcentret 

4 madpakkehus “Karen af Mandø” 

5 “Vagttårnet” 

“Vagttårnet” udsynstårn 

Redningsstationen 

naturligt amfi teater 

madpakkehus 

4 

3 

Mandø-Centret 


Brugsen 

2 

1 

Plan over “Hjertet” - landsbyens centrum 


18 

Kig mod Mandø-Centret med mandøbænken/nytolket møddingsmur i forgrunden, klippet græstæppe mod Brugsen 

og ny plantning med sølvpoppel mod vejen og den nye forplads ved Mandø Centret i baggrunden 

3) Mandø-Centret 

Hvor legepladsen ligger i dag fjernes hegn og legeredskaber. 

I stedet anlægges det karakteristiske klippede 

græstæppe uden hegn, og der bygges en møddingsmur, 

der kan fungere som et lille fodboldmål, siddeplads samt 

skiltning og belysningspunkt med lampe på muren. Derudover 

plantes en lille gruppe klitroser på plænen. Området 

fremstår således med den særlige Mandø-ånd, og det kan 

bruges til ophold og leg eller bare stå og være en del af den 

smukke helhed i landsbyen. 

Ved indgangen fjernes eksisterende belægning og plantekummer 

og det erstattes af den enkle belægning i form af 

kostet beton. I belægningen placeres et bed, der kantes 

med galvaniseret stål og der anlægges en lille forhøjning 

tilplantet med hjælme eller andre græsser og eventuelt 

lyng(se under egne indsatser). 

Ved udeserverings-området fortsættes belægningen, og 

eksisterende hegn fjernes. For at skabe læ etableres der 

kummer som ved kroen (gerne lidt højere mod klitter/parkering) 

– disse males sorte og tilplantes med hjælme eller 

andre græsser(se under egne indsatser) og eventuelt lyng 

imellem. 


4) Madpakkehuset 

Området etableres som en grønning med klippet græs 

og grupper af bevoksning. ”Karen af Mandø” placeres 

omvendt på pæle, så båden kan anvendes som overdækket 

spiseplads. Den placeres på en bund af kostet beton. Der 

placeres sortbejdsede borde/bænke og sortbejdsede affaldsbeholdere 

på betongulvet. Området ligger i fi nt samspil 

med Redningshuset og opholdspladsen langs Vestervej. 

Placeringen giver besøgende en unik oplevelse af Mandøs 

mange kvaliteter, mens de nyder deres medbragte mad. 

Denne placering skaber også nogle gode rammer for 

landsbyens egne arrangementer. Parkering langs grusvejen 

bevares. 

5)Området foran Redningsstationen 

Området bevares og borde/bænke skiftes efter behov. Affaldsbeholdere 

og borde/bænke sortbejdses. 

Karen af Mandø 

grupper af bevoksning på klippet plæne 

eksisterende parkering 

plantekummer p a te u e på belægning be æg g af a kostet ostet beton beto 

klit 

forhøjning med græsser 

græs rabatter 

“Mandøbænken” og ggruppe uppe aaf be bevoksning o s g på klippet ppet pplæne æe 

Mandø-Centret 

Model af “Karen af Mandø” - til inspiration. 

Materiale udarbejdet af Theodor og Børge Hansen 


Brugsen

tolkning af møddingsmur ved kirke sortbejdset træbeklædning hjælme asfaltsti, der slynger sig i græs 

“Marys Towt” 

plads til Mandø dag 


Plan over nyt parkeringsområde med indkørsel fra Mandøtoftevej 

Æ Towt 

Kroen 

Kroen har etableret et fi nt miljø omkring 

bygningen. Det kan anbefales, at lade 

kummerne sortbejdse og tilplante med 

naturlige græsser som foreslået ved Mandø 

Centret. Dette udtryk vil understøtte 

den særlige Mandøsjæl. Det anbefales at 

lade øvrigt plankeværk bejdse sort. 


Kroen visualiseret med græsrabatter og sortbejdset hegn samt sortbejdsede kummer tilplantet med hjælme. 

eksisterende bevoksning 

toilet og informationshus 

150 1 cm bred asfaltsti 

græsarmeret parkering-bus/traktor 

grusvej 

pæle - faskineinspireret opdeling 

bakke med hjælme og “sæler” 

græsarmeret parkering-personbiler 

ny gruppe af bevoksning 

eksisterende bevoksning 

ca 30 p.pladser til biler 

2-4 traktorbusser og 

2-4 turistbusser 

6) Ny ankomst/Parkeringspladsen 

I valget af placering af den nye fælles parkeringsplads, har 

det været vigtigt at fi nde en central placering, der samtidig 

er et smukt sted at ankomme til byen, så man via bevægelsen 

fra parkeringsområdet får en positiv oplevelse af 

Mandø by. 

Fra Nytoftevej drejer man ind ad Mandø Toftevej og ankommer 

til pladsen, der ligger i forlængelsen af “hjertet” - 

landsbyens centrum. 

På vestsiden af Mandøtoftevej etableres der parkerinspladser 

og afsætningsmuilghed for traktorbusser og busser. 

Busparkeringen etableres som en græsarmeret plads øst for 

Mandøtoftevej - uden beplantning, da det vil virke forstyrrende 

i det åbne landskab uden for bygrænsen. 

Parkeringspladsen anlægges som en græsarmeret plads., 

hvor der etableres en pæle- og faskineinspireret opdeling i 

midten - denne leder blikket hen mod indgangen til Mandø 

by. Et grusspor løber ind i området som fordelingsvej og 

udbakning for personbiler. 

Mod gården, syd for parkeringspladsen, afskærmes med 

punktvise bevoksninger. For enden af parkeringspladsen 

etableres en lille græsforhøjning med “sæler” i træ - som et 

fi nt link til legepladsen i landsbyens centrum samtidig med, 

at den skærmer mod bilerne. Derudover etableres der et 

offentligt toilet og informationssted. Dette lille hus udføres 

som toiletterne ved kirken, der henter inspiration i møddingsmurene. 

Huset ligger på en ø af asfalt, der fortsætter 

som en smal sti ud til legepladsen/ landsbyens centrum og 

ender i en lille opholdsplads - Mandøbænken, der er en 

nytolkning af møddingsmuren, hvorpå der hænger en sortbbænk, 

et informations- og ruteskilt samt en lille lampe og 

bag muren er der en opholdsplads med borde/ 

bænke. 


20 

EGNE INDSATSER 

Egne indsatser 

For at bevare og understøtte miljøet i Mandø by er de 

private indsatser mindst lige så vigtige som indsatserne i 

det offentlige rum. De private rum danner rammerne for 

landsbyen. 

Trækummer 

Med kroen som forbillede, foreslås denne form for kummer 

brugt ved de mere offentlige steder som også Mandø 

Centret. Kummerne sortbejdses og tilplantes med hjælme, 

marehalm eller andre græsser (se under egne indsatser) og 

eventuelt lyng imellem. 

Mandøbænken - en nytolkning af møddingsmuren 

Mandøbænken er en nytolkning af møddingsmuren. Muren 

er i pudset mur, der er hvidkalket. Tykkelsen er 30 cm. På 

muren hænger en sortbejdset bænk og en lampe. Der er 

samtidig mulighed for at skilte på murene, der anbefales 

brugt rundt i landsbyen. 

Mandøbænken kan skabe rammer for område til picnic 

med borde/bænke, til affald, til cykelparkering, som et lille 

fodboldmål osv. 

Murvingerne kan være korte, lange og der kan være blot en 

vinge som f.eks. ved petanquebanen på den nye legeplads. 

Belysning – ”Mens de fl este sover” 

Udover belysning med vadehavslampen anbefales det, at 

der i lysplanen arbejdes med et ledelys, der kan bestå af 

små lamper, der monteres på husene langs vejene samt på 

nye og gamle møddingsmure. ”Mens de fl este sover” kan 

være titlen på Mandøs belysning – her er mulighed for at 

opleve nattehimlen – man kan bevæge sig rundt med sit 

eget ”håndtaskelys” i form af solcellelygter (se foto) – gå 

en tur ud på diget/i klitterne og lade lyset lede med sit 

svage lys, slukke det, gå op i tårnet for at opleve mørket 

over Vadehavet. 

Affaldsspande og hegn 

Det anbefales, at alle affaldsspande bejdses sorte, da det vil 

falde mere naturligt ind i miljøet end det trykimprægnerede 

udtryk. 


Trækummer - høj og lav 

model i sortbejdset træ. 

Lampe til Mandøbænken, eksisterende 

møddingsmure og boliger 

Solcelledrevet “Håndtaskelys” 

Eksempel på affaldsspand, der er 

sortbejdset 

Lamper på muren 

MØLLE KIRKE 

Mandøbænken med picnicrum 

Borde og bænke bag muren 

Skilt med lampe samt bænk på muren 

MANDØCENTER 

STJERNETÅRN 

REDNINGSHUS 

KAREN AF MANDØ 

AMFI KLITTEN 

STRANDEN 

Opstalt af murvinge 

MØLLE KIRKE 

Udvendig opstalt 

Lampe 

Indvendig opstalt 

Træbænk 

Mandøbænken - basismodel 

Træbænk 

Skilt og lampe 

Plan 

Pudset og hvidkalket mur 

Lampe 

Opstalt 

Træbænk 

Plan med lang murvinge, 2 lamper og 1 

bænk 

Lampe 

Plan med kort murvinge og 2 bænke 

armaturhoved skal have nedadrettet 

lys - det er vigtigt, at lyset ikke 

udsender udnødig lys og slører 

oplevelsen af nattehimlen i det 

sårbare landskab 

armaturet monteres direkte på 

masten 

træsort egetræ af skandinavisk 

herkomst

Bygninger 

Mange af bygningerne i Mandø by er bevaringsværdige og 

vigtige i opfattelsen af hele landsbymiljøet – det er disse, 

der sammen med vejstrukturen og den særlige grønne 

karakter med det klippede græstæppe, der er hele rygraden 

i landsbyen. Det er derfor vigtigt, at de renoveres i den rette 

ånd med det rigtige tag, de rette vinduesproportioner og 

sprosser, samt at detaljer bevares. Ved udbygninger er det 

vigtigt, at disse udføres i overensstemmelse med husets 

proportioner. Der kan søges støtte og vejledning ved Esbjerg 

Kommunes Byfond – læs mere under Fonde. 

Private haver 

For at bevare den særlige karakter med det sammenhængende 

klippede græstæppe er det vigtigt, at private grunde 

ikke indhegnes med træhegn eller hække/levende hegn 

langs skel. I stedet kan grupper af beplantning på plænerne, 

anvendes til at bryde og skabe læ/hindre indkig. Tæt på 

husene kan der skabes ugenerte rum ved at plante hæk 

eller buske. 

Oprydning 

Flere steder i landsbyen er der meget rodet omkring 

bygningerne. Der skal lyde en opfordring til at rydde op, da 

det skæmmer meget i helhedsopfattelsen af landsbyen og 

sender et signal om forfald. 

Hegn 

Hvis man ønsker at hegne, anbefales et enklere udtryk som 

f.eks. sortbejdsede stolper med en wire eller to imellem – en 

nytolkning af stolper med tov imellem, som ses fl ere steder. 

Beplantning 

Græsser: Hjælme, Almindelig marehalm, Krybende hestegræs, 

Blå svingel, Bjørnegræs, Mørk blåaks og Lyng 

Træer og buske: Pil, fyr, klitroser, røn og sølvpoppel er de 

mest udbredte planter på Mandø. 

Privat have med den åbne karakter med beplantning som punkter 

på et klippet græstæppe 

Et af de fi ne eksempler på en bygning, der har fornyet stråtaget og 

hvor den klippede plæne løber helt frem til huset 

Eksempel på “usynligt” hegn ved Antons hus og mødet mellem det 

klippede græstæppe og klitterne 

Typisk længehus fra Mandø by med den klippede plæne, der løber 

helt frem til huset. Charmerende på trods af, at det ikke har stråtag 

Eksempel på det klippede græstæppe med punktvis bevoksning uden 

hegn i skel - smukt og særligt!! 

Sommerhuse i smukt samspil med klitter og grupper af bevoksning 


22 

BILAG 1 - BESKYTTET NATUR 

Mandø ligger som en helt unik perle i Nationalparken, 

Vadehavet. Øen ligger beskyttet bag det store digeanlæg 

og de naturlige klitter - tilsammen danner disse rammerne 

til den landskabsskål, som Mandø ligger i. 

Beskyttede naturtyper 

Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb 

er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven 

beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre 

deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt 

lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller 

tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. 

Enge 

Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede 

naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. 

vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv 

græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, 

er levested for mange plante- og dyrearter. 

Engene trues hovedsageligt af dræning og græsningsophør, 

og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende 

græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan 

medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og 

dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser 

og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter. 

Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. 

Moser 

Moser fi ndes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. 

De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer 

tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter 

og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv 

med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor 

betydning for rådyr og andet vildt. 

Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af 

tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem 

som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og 

genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. 

Heder og overdrev 

Heder trues af tilgroning med træer og buske og for at 

bevare heden, skal træer og buske ryddes. Ejere af heder og 

overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. 

Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. 

Det vil sige græsning, afbrænding eller tørveskrælning af 

hedearealet og græsning eller slåning af overdrevet. Ved 

sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede 


materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at nogle 

af de nævnte plejeforslag kræver, at der først skal søges om 

dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper 

med råd og vejledning. 

Søer og vandløb 

I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er 

beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at 

oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), 

rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt 

andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation 

efter Naturbeskyttelsesloven. 

Sø- og åbeskyttelseslinie 

Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer 

som værdifulde landskabselementer og som levesteder og 

spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor 

beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, 

d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer 

i terrænet, beplantningen o.l. 

Internationalt naturbeskyttelsesområde 

Internationale naturbeskyttelsesområder er en fællesbetegnelse 

for arealer, der er udpeget for at beskytte og bevare 

plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, 

naturtyper samt vådområder af international værdi. 

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder 

gælder et forbud mod planlægning for bestemte aktiviteter, 

og der må ikke igangsættes projekter, der vil have en 

negativ påvirkning af de arter og naturtyper, områder er 

udpeget for at beskytte. Beskyttelsen kan kun fraviges i 

ganske særlige tilfælde, hvis der ikke er alternativer. 

Kig mod vest langs det naturlige dige af klitter og strandengen. 

“Stråler” af faskiner ses som tydelige kulturspor. For 

foden af klitten løber en græssti. 

klitlandskabet med de forblæste fyr, der står punktvis på 

klitarealet. I baggrunden skimtes landsbyens forskelligartede 

hustage

Beskyttet natur 

Eng 

Mose 

Overdrev 

Strandeng 



Sø- og åbeskyttelseslinier 

Internationalt naturbeskyttelsesområde 

1 m kurver 

5 m kurver 


Vestervej 

Strandvej 



Æ Towt 


Klitvej 


Ribe Rampe 


Midtvej 

Bolengvej 

Sdr Strandvej 

Nedenom 

Søndervej 

Nørrevej 

Annelbankevej 


Halevej 

Halengrøft 

Store Rende 


Bærmevej 

Halen 


Hovedet 


24 

BILAG 2 - BINDINGER 


Mandø kirke ligger smukt på overgangen til landskabet mod 

syd. Kirken er indhegnet af en nyere kirkemur. Selve Kirken 

matcher skalaforholdet til landsbyen, så den ikke markerer sig 

voldsomt, men indordner sig landsbyskalaen. 

I Mandø by og omegn er der en række bindinger, som 

eksempelvis bevaringsværdigt miljø, kystnærhedszone, 

kirkebyggelinje der skal tages hensyn til i planlægningen 

af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der 

skal tages højde for i området, men det fulde overblik 

over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. 

Exner-fredninger 

Omkring kirker er der tinglyst fredningsaftaler for de helt 

nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne 

er sket for at undgå skæmmende byggeri eller 

lignende lige op ad kirken. Ændringer inden for disse 

områder kræver Fredningsnævnets godkendelse. 

Kirkebyggelinien 

Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod 

bebyggelse, der kan skæmme kirken. Inden for en afstand 

af 300 meter, må der derfor ikke opføres bebyggelse med 

en højde over 8,5 meter. 

Kirkeomgivelser 

Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser 

og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede 

område, hvor kirkebygningen er det dominerende 

bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en 

markant bygning. Er der ønske om at opføre byggeri 

inden for kirkeomgivelserne, skal de kirkelige myndigheder 

først høres. Herved sikres det, at der inden for 

kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre 

kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. 

Bevaringsværdige bygninger 

Bevaringsværdige bygninger i kategori 1-5, skal sikres 

bevaret i forbindelse med tiltag i området. De bevaringsværdige 

bygninger er udpeget i henhold til Ribe 

kommuneatlas (1990). Siden udpegningen er foretaget, 

kan der være foretaget ændringer, der gør, at nogle 

udpegninger er blevet uaktuelle. 

Bevaringsværdigt miljø 

Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, 

pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som 

historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø 

må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager 

til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige 

miljø. 

Afstand til dyrehold 

For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i 

Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt 

på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides 

en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om 

natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen 

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for 

menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og 

plantelivet. 

Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse 

forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at 

begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, 

herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af 

husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions 

størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal 

holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, 

at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres 

udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan 

medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende 

husdyrbrug. 

Kystnærhedszone 

I henhold til Planloven skal kystområderne friholdes for 

bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en 

placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedszonen kan 

der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller 

planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundelse for kystnær placering. 

Aftale om regulering af bebyggelsen i Ribe Marsken. 

Kystdirektoratet og Esbjerg Kommune har indgået en aftale 

om regulering af bebyggelse i Ribemarsken. 

I henhold til aftalen må der ikke udlægges nye arealer til 

bebyggelse i områder, der ligger inden for aftaleområdet.

Bindinger 

Exnerfredning 

Kirkebyggelinie 

Kirkeomgivelsesfredning 

Bevaringsværdige bygninger 

Bevaringsværdigt miljø 

Vejledende lugtgeneafstand til samlet bebyggelse 

Vejledende lugtgeneafstand til Byzone 

Kystnærhedszone 

Fredede områder 



1 m kurver 

5 m kurver 



Vestervej 

Strandvej 





Klitvej 



Midtvej 

Bolengvej 

Sdr Strandvej 

Nedenom 

Søndervej 

Nørrevej 

Annelbankevej 

Ribe Rampe 


Halevej 

Halengrøft 

Halen 

Store Rende 


Bærmevej 

ødtøndevej 

Hovedet 


26 

BILAG 3 - STØTTEMULIGHEDER 

Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde man kan 

søge i forbindelse med projekter fra landsbyplanen: 

LAG 

De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af 

henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i 

Landdistrikterne. 

Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være 

etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter 

eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af 

renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter 

om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter 

på landbrugsbedrifter m.v. 

Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag 

inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i 

tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. 

Ansøgningsfrist: Der kan ansøges 6 gange årligt i forbindelse 

med LAG-esbjergs bestyrelsesmøder. 

Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. 

lag-esbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk 

Friluftsrådet 

Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, 

herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, 

faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for 

naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af 

f.eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, 

informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af 

samspillet mellem naturen og kulturhistorien. 

Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november 


friluftsraadet.dk 

Lokale- og Anlægsfonden 

Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte 

byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan 

være fra renovering af en spejderhytte til storstilet 

udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt 

samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og 

idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, 

teater, musik, fi lm, dans, friluftsliv med mere. 

Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en 

Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket 


klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, 

musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen 

kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, 

kultur- og fritidsområdet. 

Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis 

samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner. 

Ansøgningsfrist: Løbende. 


loa-fonden.dk 

Matas Miljøfond 

Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer 

der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af 

asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan 

også søge fonden om fl ytbare pavilloner (Flextents), der 

øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags 

vejr. 

Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. 


matas.dk 

Nordea Fonden 

Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det 

gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden 

fokuserer på fi re områder, Sundhed, motion, natur og 

kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, 

som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til 

projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og 

nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt 

forankrede projekter på under kr. 100.000,- og til større 

projekter på over kr. 100.000,- 



nordeafonden.dk 

Fonden Realdania 

Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en 

positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det 

byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre 

fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert 

år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. 



realdania.dk 

Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme 

Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye 

initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som 

ikke længere bruges til landbrug. 

Realdanias formidlingsinitiativ ’Genanvend Gården’ 

lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye 

forretningsområder i tomme gårdejendomme. 

’Genanvend Gårdens’ hjemmeside giver ejerne målrettet 

hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling. 

Læs mere på www.realdania.dk 

Tuborgfondet 

Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige 

formål. , særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden 

støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det 

danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, 

uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. 

Hvert andet år – i lige år – opretter Tuborgfondet underfondet 

”Tuborgs Grønne Fond”, der støtter aktiviteter der i 

bredeste forstand gør Danmark lidt ”grønnere”. Fondet 

uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til 15.000 kr. 



tuborgfondet.dk 

Trygfonden 

Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal 

øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden 

har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, 

sundhed og trivsel. 

Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert 

år. 


trygfonden.dk 

Danmark, Norden, EU og øvrige lande. 

Esbjerg Kommunes Byfond 

Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på 

bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde 

huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. 

Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men 

fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- 

og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning 

måtte ønskes. 

Ansøgningsfrist: Løbende 

Spor i landskabet 

Hvordan skaber man adgang ud i naturskønne arealer, 

hvordan får man lavet aftaler med lodsejeren og får 

markeret ruterne? 

Projekt ’Spor i Landskabet’ samarbejder med Danmarks 

Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov og Naturstyrelsen, 

Landbrug og Fødevarer m.fl . og giver gode råd og 

tilskud til realiseringen af stier i det åbne land. Fra 2010 og 

de næste 5 år er der afsat midler til realiseringen af 350 

spor i landskabet. 

Ansøgningsfrist: Løbende 

Yderligere information: www.spor.dk 

Småøernes Aktionsgruppe 

Småøernes Aktionsgruppe støtter projekter på de 27 

danske småøer. 

Læs om støttemuligheder på www.aktionsgruppe.dk 

Landdistriktspuljen 

Læs om støttemuligheder på 

www.sum.dk/Puljer/Landdistriktspuljen-IN.aspx 

Yderligere støttemuligheder kan 

fi ndes på www.tilskudsbasen.dk 

som er en omfattende database 

på internettet med fonde og 

tilskudsordninger fra Danmark, 

Norden, EU og øvrige lande.

BILAG 4 - NOTAT FRA WORKSHOP 

Turisme 

stort ønske at få etableret et “madpakkehus”/overdækket 

sted med grillplads(ikke bål, da det er for farligt) 

borde/bænke ved redningsstation 

det er et stort ønske at fi nde en fi n plads til “Karen af 

Mandø” 

området ved stormfl odssøjlen ønskes forbundet med 

bænken og et nyt “vagttårn” 

vagttårn etableres med stjernekikkert - der kan tjenes 

penge på kikkerten ;-) 

bord/bænke ved legepladsen 

bord/bænke og bænke i klitterne, men fordelt, så de 

ikke slider på klitterne 

der mangler en boldspilplads 

minigolf og fi skesø 

Stier 

der ønskes fl ere etablerede stier til stranden - de trådte 

stier slider på klitterne 

bedre afmærkning af stier til stranden 

gangsti rundt ved gamle dige 

bænke ved Bærmevejen rundt langs diget 

afmærkning af gangstier - nye pæle/farver 


28 


Byforskønnelse 

“trekanten” foran “Bed & Breakfast” ønskes forskønnet, da 

den fremstår som vildnis og signalerer forfald 

containerpladsen ved brugsen skal der ske noget med, det 

skæmmer byoplevelsen og Museet 

området ved brugsens ophold ønskes forskønnet og indgå i 

helhedsplanen 

pladsen foran brugsen ønskes forskønnet, så den indgår som 

et fi nt tildannet rum i landsbyen 

fjerne skilteskovene 

forskønne forpladsareal/arealer ved Mandø Centret, så det 

indgår i samlet tiltag i “hjertet” 

Trafi k 

traktortrafi k begrænser lokal cykeltrafi k og fylder for meget i 

bybilledet....og mange huse er begyndt at revne pga den tunge 

trafi k 

parkeringsplads ønskes øst for byen for traktorbusser og 

turisttrafi k med turistinformation og offentlig toilet 

fartbegrænsning på 20 km gennem landsbyen - evt. kummer 

mere gadebelysning - på hjørner....tilpasset byen og ikke på 

lige rækker som i andre landsbyer (i Sønderho på Fanø er der 

et skoleeksempel på at belyse på denne måde) 

Vestervej og evt. også Mandø byvej ensrettes 

Sommerhuse 

Sommerhusene ønskes væk fra marken og istedet på langs ad 

vejen nord for Møllen 

Diverse kreative indslag 

afskydning af gæs 

fjerne hybenroser/tagrør 

fuglesamling tilbage til øen 

Mandømarathon


Esbjerg Kommune Vej og Park 

Helene Plet arkitekt og Ketner Olsen arkitekter 

Design, illustrationer og tekst: Christina Olsen maa og Helene Plet maa 

Fotos: Ketner Olsen arkitekter, Helene Plet arkitekt, Mandø Fællesråd samt Anker Andersens arkiv 

Kort: © Esbjerg Kommune, kortkontoret, © Kort & Matrikelstyrelsen og © COWI (grundkort er ikke nødvendigvis ajourført) 

Ketner Olsen 

www.ketnerolsen.com

Mandø .indd - Esbjerg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Mandø .indd - Esbjerg Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?