Føns opsæt - this is the default web page for this server.

Kirke og Sogn
FØNS · ØRSLEV · UDBY · HUSBY
Nr. 4 December 2010 www.4kirker.dk 41. årgang

Præstens hjørne
Af Tamira Mariann Jørgensen,
fungerende sognepræst
Der er noget i luften
jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad,
Det er en bunden opgave,
sådan at skrive
præstens side med
udgangspunkt i forsiden
malet af Allan
Herrik. Heldigvis
måtte jeg selv hente
billedet og dermed
også besøge kunstneren
og opleve hans
inspirerende hjem og
atelier – og, blandt
meget andet, få en god snak om det at male
forsider til kirkebladene gennem så mange
år. Jeg vil tro, han er den eneste i landet, der
kan skrive dét på sit CV. I både atelieret og i
præstegårdskontoret ligger de tidligere
numre af kirkebladene (tilbage til dec.
1994). De er et studie værd.
De første år var der ikke farvetryk, kan jeg
se, men det er de samme strøg, der gør
kunstneren genkendelig på kirkebladenes
forsider. De fleste er med Bibelske motiver
blandet med moderne mennesker, dyr eller
ting. Kun én gang var forsiden ikke Herriks,
men valgplakaten til menighedsrådsvalget i
2008. Nogen husker måske præsten med den
røde klovnenæse. I det efterfølgende decembernummer
havde Herrik, for første gang,
malet en nisse på en vægtskål, der er i balance
med Jesusbarnet i den anden vægtskål. I
nederste højre hjørne ses nu et kranie med
klovnenæse, hvilket Erik Fonsbøl havde gode
spørgsmål til!
Nissen var med også sidste år. Igen i år er
der en nisse centralt i billedet. Han kan kendes
på den røde hue. Det er juletid. Der er
noget i luften. Sidste år gik han på stylter
2
hen over Maria, der var så optaget af barnet
i krybben, at hun ikke ser nissen højt over
hendes hoved. Jeg tror, barnet ser ham, han
smiler og vinker. I år sidder nissen placeret
midt i billedet, nu med et TV af ældre årgang.
Barnet er der ikke mere. Men æslet,
jeg kalder ham Lucas, var også med i både
05, 06 og 07-decembernumrene.
Nissen er i år blevet hjemløs. Tanken går til
Viasats havenisser, men ham her er anderledes.
Han har holdt til på en gård, på loftet
af en varm stald. Han græmmer sig vist af én
eller anden grund. Han tager sig til hovedet?
Husby kirke troner i baggrunden op mod aftenhimlen.
Og så står Lucas og skryder glad
i forgrunden. Han prøver at komme i kontakt
med nissen – forsøger måske at finde
ud af, om nissen er ved at flytte ind eller
måske ved at flytte helt væk fra området og
forsiden om et år? I hvert fald er han ved at
flytte med, med sit tv som eneste bagage.
En nisse, eller gårdboen, som han også hed
engang, er jo én, der flytter med, siger man.
En nisse var ham, man i gamle dage kunne
give skylden for alverdens småuheld, der
skete på gårdene. En nisse var vigtig at sætte
risengrød eller sødgrød ud til i julemåneden.
Det kunne mildne hans drillesyge. Særligt
kunne det mærkes på æslerne og de andre
dyr i stalden, de var mere rolige, når nissen
var mæt og tilfreds.
På forsiden er nissen blevet TV ejer – det
var han ikke i Nils Holgerssons dage. Ham
den 14-årige dreng fra Skåne, der i 1906 blev
forvandlet til en dreng på størrelse med den
nisse, der forvandlede ham. Det blev drengen
meget klogere af. Han lærte aldrig at
drille nisserne (og andre) mere.
Og Lucas, æslet, ja hvad er han ved at sige og
dermed gøre ved nissen? Det samme som
Nils Holgersson måske. Drille ham? Vil æslet
have ham til at blive eller til at flytte? – eller
vil han bare have nissens opmærksomhed? –
Eller måske vil Lucas give nissen den opmærksomhed,
han helt tydeligt ikke fik på
sidste års decemberforside, af moderen.

Måske mangler nissen nogen, der giver den
skylden for, hvad den går og laver? I dag behøver
de fleste ikke nogen nisse at give skylden.
Der er nok andre, mere synlige mennesker,
at give den til. Måske er det på grund
af tv’et, at vi ikke mere behøver at tro på de
usynlige nisser. Måske har de aldrig været
her?
Bibelen taler ikke om nisser eller tv, end ikke
om Husby kirke. Men der står nævnt en
del æsler. Nogle af dem var med, da Jesus
blev født i deres stald i Bethlehem, og han lå
i én af deres krybber på deres halm. De hørte
englene synge:
»Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!«
Det glemte de aldrig – det forandrede æslerne
på en måde, så det også var et æsel, der
fik lov til at bære Jesus ind i Jerusalem, den
palmesøndag, hvor han blev hyldet af alle
mennesker, som Messias. »Hosianna, velsignet
være han, som kommer, i Herrens navn«,
råbte og sang de glade mennesker, medens
Jesus red forbi dem på æslet. Heller ikke
det har æslet glemt. Det har vi andre heller
ikke.
For der er noget i luften – man ser det på
kirken og den lilla himmel oven over den.
Der er noget i luften....
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.
Vilhelm Gregersen, 1911
Barselsvikar indsat ved festlig høstgudstjeneste
Ørslev kirke var næsten fyldt ved høstgudstjenesten
26. september, da Tamira Mariann
Jørgensen blev indsat som fungerende sognepræst
i Johanne Fårups barselsperiode.
Som det er tradition ved høstgudstjenesterne,
var kirken smukt pyntet med sommerens
frugter, bær og kerner.
Johanne Fårup holdt en smuk tale, og provst
Peter Lind oplæste kollatsen fra biskoppen.
Kirkekoret medvirkede til at gøre gudstjenesten
højtidelig og festlig. Efterhånden har
vores kor et stort repertoire, og denne dag
var der fokus på efteråret og høsten.
Efter gudstjenesten blev der serveret en god
frokost i Ørslev forsamlingshus. Lokale ildsjæle
havde lagt et stort arbejde i at give
barselsvikaren en festlig velkomst. Provst og
formand bød ligeledes Tamira velkommen
til de kommende måneders virke i vore fire
sogne.
3

Jens Peter Hansen, vor historisk interesserede bidragyder, er denne gang dykket ned i historien
om de fattigste beboere i sognet. Hvem vidste, at der har ligget et hospital (bolig for to af
grevskabet Wedellsborgs fattigste gamle koner)midt i Føns?
Af Jens Peter Hansen
Det ældst fundne notat om et hospital i Føns
er fra biskoppens visitats 16. april 1735. Han
bemærkede, at her var intet hospitalslegat
eller skole. Skole blev der oprettet i 1742,
både på Fønsskov og i Føns i forbindelse
med degneboligen.
Hvad der blev hentydet til med hospitalslegat,
er måske lidt uklart. Gråbrødrekloster
i Odense oppebar (fik) 1/6 af hvert års tiendeafgift
for kalve og lam.Til samme kloster pådømte
biskoppen i 1799 et brudepar en bøde
på 2 mark 8 skilling – trods kongelig bevilling
til ægteskab mellem fætter og kusine.
Men Gråbrødre Hospital uvedkommende
fik Føns sogn og by et hospitalslegat i 1784,
stiftet af Geheime konferensrådinde Vibeke
Margrethe Klingenberg, født komtesse af
Haxthausen. For to fattige gamle fruentimmere
af grevskabet Wedellsborgs mest nødlidende.
Og er af hende hjemlet (overdraget)
1000 rigsbankdaler sølv, hvoraf renten
tildeles bemeldte almisselemmer. Desuden
tildeles årlig 12 læs tørv af grevskabet Wedellsborgs
besidder.
Hospitalet stiftet 11. december 1784 af fru
Margrethe Haxthausen, enke efter Geheimeråd
og amtmand i Haderslev Fr. Klingenberg.
Dette ægtepars datter Frederikke Juliane
Louise von Klingenberg var som 24-årig i
1779 blevet gift med den to år ældre greve
Frederik Ludvig Wedell. Grevens svigermor
4
Det Klingenbergske Hospital
eller
Hospitalet i Føns
overdrog 1000 rigsdaler for grevskabet
imod, at kapitalen blev forrentet med 4%
p.a. for to af grevskabets fattigste kvinder.
Giveren fyldte da 60 år og var bosat i Assens,
Storegade 8-10, med kusk og tjenerskab
på 8 personer.
Greveparret fik i deres ægteskab 14 børn.
En datter Anna Cathrine Sophie Wilhelmine
blev 3 mdr. før sin fars død i 1817 gift
med herr Jens Brinch. Han tiltrådte samme
år Udby præstekald, og de boede i Ronæs
Præstegaard til 1831, hvor han døde 26. september,
47½ år gammel.
I 1793 blev der opført et nyt hus i Føns på 6
fag for to hospitalslemmer. Det skete på en
201 kvadratmeter stor grund – matr.nr. 41 –
der lå i Ole Bentholms have, Fønsvej nr. 9,
matr.nr. 26 – helt ud til Fønsvej, og på hjørnet
til Elhver Mortensens indkørsel, Fønsvej
nr. 11. Huset var orienteret øst-vest med forstue.
Mads Bertelsen i Føns opførte huset
efter akkord med grevskabet for 22 rdl.3
mk. Af regningen fremgår det, at ydelsen
omfattede tømrer-, mur- og tækkearbejde
samt løn til håndlangeren. Til huset blev af
grevskabet leveret 9 bjælker, 100 alen (63 m)
fod og løsholter (se tegning), alt af gammelt

tømmer. Hertil af nyt egetømmer 12 alen
remmestykker, 120 alen fodstykker og løsholter,
9 tylter lægter (1 tylt=12 stk), 7 tylter
og 9 stk. brædder, 24 spiger (træsøm), 550
hele 4 tommer søm, 400 enkelte 4 tommer
søm, 2100 brændte mursten fra teglværket,
2100 rå mursten fra Rud, 48 traver langhalm
og 1 td. kalk. Regningen er dateret 7. juni
1793, og 16. juni af forvalter Hillerup fremlagt
til grevens approbation (godkendelse).
(Til en trave langhalm eller rør til tag, går 20
kærve – udtales på dialekten »kær«, dvs.
bundter eller neg af en bestemt fasthed og
omkreds. Af ikke-tærskede kornneg deles
traven også i 20 kærve, men da kan alt efter
tid og sted 1 kærve være 2 eller 3 neg. ) – Ved
at tærske fås kerne »i tøndemål af traver« (Nu
falmer skoven trindt om land, vers 3).
I december 1794 blev af Jens Madsen Friis,
borger og glarmester i Middelfart, til hospitalet
forfærdiget 2 vinduer med 5 stk. nye
ruder og repareret med bly, som beløb sig til
2 mk. og 6 sk. Arbejdets udførelse blev bevidnet
af degnen Jens Paulin Fabricius. Pengene
blev lagt ud af gårdmand Søren Olsen,
der fik dem igen af forvalter Nellemann, og
det hele så approberet af grev Wedell.
Fra december 1795 kan vi se, hvordan forvalter
Nellemann bogfører udgiften af kapitalen
på 1000 rdl. som hendes nåde enkefrue
geheime konferensrådinde Klingenberg har
legeret (skænket) for det Klingenbergske
Hospital i Føns. Han har udbetalt rente for
et år til december 1795, med 40 rdl, hvilken
sum underdanigst blev indstillet til forventet
højnådigst approbation for derefter at bringes
til udgift i hans underdanigste regnskab
for 1795, hvilket skete fyldest med grevens
underskrift.
Efter en omtale af legatet i kirkebogen
1808-9 skriver pastor Gleerup nederst: De
fattige haver fået, hvad dem tilkommer. Foruden
de fra Wedellsborg arkiv refererede
regninger, ligger her selvfølgelig flere, der
ville kunne give et tydeligere billede af hospitalet.
Her kan tilføjes, at det i 1838 kostede
7 rdl. at få Føns Hospital spækket (tætnet)
og hvidtet ud- og indvendig, samt ommuret
det øverste af skorstenen.
Nu til beboerne.
1787, den 10. juni, blev Mads Larsen Kylling
hospitalslem jordet (begravet), 70 år gl. 1791,
den 18. september, blev Anna Kiærs i hospitalet
i Føns by jordet, 80 år gl.
1792, den 20. august, blev gl.Anna Knuds i
Hospitalet jordet, 85 år gammel, døde den 17.
Der har altså været noget bygning før det
nye fra 1793. Nu står der ikke , hvor Mads
Larsen var hospitalslem, men hvis han havde
været udefra, ville det have været nævnt i
kirkebogen, så enten er han undtagelsen,
der bekræfter reglen, eller han har været optaget
i hospitalet før legatets indstiftelse.
Anna Kiærs mand Jørgen Laursen Kiær i
Føns, døde 24. december 1746, og 23. januar
1747 blev salig Jørgen Kiærs to pigebørn
født, og efter begæring formedelst svaghed,
liv og død hjemmedøbt Maren og Mette. 10
år senere boede Anna Kiær i sit hjem, og her
havde hun taget lejefolk ind. Hun forblev
sandsynligvis enke i over 40 år.
Fra folketællingen 1787 mangler 10 familier
i Føns, hvilket forklarer en befolkningsfremgang
på 90 personer til folketællingen i
1801. De manglende oplysninger rammer
5

Fønsvej nr. 9. – Her lå Hospitalet foran bøgehækken. – I baggrunden Jydekrogen nr. 2.
hospitalet og ovnhuset, som var etableret så
tidligt som 1757.
I 1801 boede Anna Knuds i den ene ende af
hospitalet. Hun var blind og ugift og døde
1808, 54 år.
I 1834 og 1840 boede her 3 kvinder, mor og
ugift datter samt en enke. Det er ikke muligt
at se i hvor mange år, hver enkelt boede i
hospitalet.
Den sidste, der angiveligt havde bopæl i hospitalet,
var Gjertrud Sophie Hansdatter –
født i Sdr.Aaby 24. september 1825. Hun døde
15. maj 1895 hos datteren, der var gift med
husfæster Kristian Rasmussen i Føns, men
havde bopæl i hospitalet. Hun var enke efter
indsidder (lejer) Hans Sørensen i Føns.
Der døde rigtignok to personer året efter,
der var tildelt det Klingenbergske Hospital.
Den ene døde hos skrædder Anders Madsen
på Rud, den anden i fattighuset i Føns. Det
var på den tid nabohus til hospitalet, og lå
på hjørnet af Ovnhusvej og Fønsvej. Grunden,
det lå på, var 225 kvadratmeter, skyldsat
for ½ album under matr.nr. 40. Hospitalet
stod også for ½ album, men under matr.
nr. 41. Begge indgår nu i Fønsvej nr. 9.
6
Ved folketællingen 1901 kan hospitalet ikke
umiddelbart findes. Herefter gik det nok af
minde?
Familieforøgelse
i præstegården
Den 27. oktober fødte Johanne Fårup en
stor og velskabt dreng på Odense sygehus.
De glade forældre fortæller, at han vejede
4060 g og målte 54 cm ved fødslen.

Fjenden er også din næste
Af Jørgen Aagaard
»Ærgerligt hvis Tanderup Skole skal nedlægges,
for mange børnefamilier vil jo gerne
bo på landet med frisk luft og flot udsigt«,
siger Erling Romme, mens han stilfærdigt
slår fingeren i bordet, så hverken de kaffekopper,
han har dækket op med, eller det ristede
brød, ostene og marmeladen, som står
på spisebordet midt i stuen, ryster.
For det der med udviklingen i skolerne, skolepolitiken
og kvaliteten af det lokale liv ligger
stadig den 95-årige lærer og organist Erling
Romme meget på sinde. Han følger med i debatten
og har sine klare synspunkter.
Sådan må det være, siger han, når man hele
livet har været engageret i børn, skolearbejde
og kirkeliv. Selv har han seks børn og 24
børnebørn.
»Vi ville gerne have mange børn, det er jo livets
eventyr. At jeg så også har fået lov til at
leve i indtil nu 95 år er en gave, som jeg er
meget glad for. Tænk sig, hvor meget jeg har
oplevet, og hvor herligt det er, at jeg kender
generationerne i familien«.
Siden 1951 har hans engagement ligget i
Ejby og omkringliggende sogne. Lidt tilfældigt,
kan man sige, for Romme er resultatet
af kærligheden mellem sin lollandske far og
jyske mor. Selv er han født i Toreby på Lolland,
og han boede og arbejdede flere år i
Jylland, inden han og hans nu afdøde hustru
slog sig ned på Fyn.
»Min far var lærer, to af hans søskende var
lærere, min mors far var lærer på Jonstrup
Seminarium, og det var der, jeg læste til
lærer. De i familien, der ikke var lærere, var
brugsuddelere«, fortæller Romme, som har
undervist i næsten alle fag bortset fra matematik
i de ældste klasser.
En særlig stor plads i hans hjerte har musikken
og sangen. Da Romme tog sin læreruddannelse,
var det obligatorisk, med mindre
man var næsten tonedøv,
at lære at spille
et instrument, violin
eller orgel, og som så
mange andre seminarieelever
spillede han
begge dele. Så mangen
en skoleelev har
øvet sangkor i frikvartererne
med
Romme som dirigent,
og det er blevet til
mere end 30 år som organist i Ørslev Kirke
og utallige vikariater i omegnens kirker.
»For år tilbage var der jo ikke elektronik i
orglerne, og der skulle én til at træde bælgen.
Det var som regel graverens arbejde, og
jeg kan huske graver Frede Larsen ved Husby
Kirke engang sagde: Der sker ikke noget
i kirken, før jeg kommer. Og noget var der
jo om snakken«, fortæller Romme.
Han er vokset op med kirken som et fast
holdepunkt i tilværelsen. Hans far var kirkesanger,
familien gik altid i kirke, også fordi
»det hørte med til livets festlige indtryk«,
som Romme formulerer det.
Og det gør det stadigvæk. Han kommer
konsekvent i Ørslev Kirke, ofte i Ejby Kirke,
og havde det ikke været, fordi hans
hustru meget gerne ville have fri om søndagen
til bl.a. at besøge den voksende børnebørneflok,
så havde Romme måske stadigvæk
betjent tangenterne på orglet.
»Jeg blev ved som lærer, til jeg fyldte 70 år,
men orglet? Naah, jeg ved ikke, nu har jeg
fået en stiv finger, så det er nok ikke så
godt«, ler han.
Men synge det kan han stadigvæk. Og gør
det. Selv babysalmesang i Ørslev var han
med til, efter først at have spurgt om lov.
»Det er så dejligt at synge, små børn er livets
lys, og jeg vil gerne følge med i, hvad der foregår«.
Derfor har det også altid været naturligt for
ham, som organist, at gå med i forsamlings-
7

huset efter en begravelse – for at spille og
synge – og i dag kunne han ikke drømme
om at springe kirkekaffen over.
»Det er så underligt at gå fra kirken uden at
have talt med nogen fra menigheden. Derfor
er kirkekaffe-mødet så godt«, siger
Romme, der også mener, at kirkegangen i
Ørslev er blevet lidt bedre.
Agtelse i stedet for had
På sofabordet i villaen i Ejby ligger en bog.
En bog, der portrætterer Inge Genefke, dansk
læge og menneskerettighedsforkæmper med
speciale i behandlingen af torturofre. Hun har
Rommes dybeste respekt. Menneskerettigheder
gælder alle mennesker, og som kristent
menneske har man måske i særlig grad pligt
til og ansvar for at hjælpe og forstå mennesker,
der af den ene eller anden grund befinder
sig i udsatte positioner.
Det vil Erling Romme gerne leve op til. Indlevelse
i og forsøg på at forstå menneskers
måske uhyggelige motiver og utålelige gerninger
er for ham væsentlige forudsætninger
for en fredelig verden og menneskelig sameksistens.
Den evne har Erling Romme i den grad haft
brug for i sit alt andet end tilfældige engagement
i Grænseforeningen.
»Min far var meget engageret i arbejdet dernede
før genforeningen i 1920, og det har
selvfølgelig påvirket mig. Jeg har altid haft
stor kærlighed til det sønderjyske«, fortæller
Romme.
Og det selv om hans livs historie kunne have
været en hel anden, hvis ikke han havde
anet uråd.
Erling Romme var i 1943 ugift lærer i
Grindsted. Under en samtale med realskolebestyrer
Høirup blev han spurgt, om han ville
med i Modstandsbevægelsen. Kort tid efter
var han leder af en jernbanesabotagegruppe,
udstyret med plastisk sprængstof,
maskinpistol, en pistol med lyddæmper og
måske en håndgranat.
»Det sidste er jeg noget usikker på«, siger
8
Romme tydelig berørt af den frygt og angst
erindringen skaber.
»Men jeg kan huske, at nogle af sagerne
blev gemt i et bistade hos en lokal bonde,
andet blev gravet ned i et skovområde«.
Erling Romme og hans gruppe kom dog aldrig
i aktion. Gestapo fik nys om sabotagegrupperne,
og Høirup blev arresteret.
»Jeg var kirkesanger i Nollund, og en søndag
kort tid efter havde jeg på fornemmelsen,
at Gestapo ville slå til igen. Da jeg nåede
tilbage til Grindsted, viste det sig at flere
var arresteret. Jeg cyklede derfor ikke hjem,
men forsøgte at advare flere af mine kammerater.
Ikke alle ville tage flugten, men da
jeg blev råbt an af en tysk soldat, flygtede
jeg«, fortæller Romme, som efterfølgende
fik at vide, at Gestapo havde været på skolen
for at anholde ham.
Ad snoede veje, gennem skov og krat, skjulte
overnatningssteder og med hjælp fra
mange familiemedlemmer, men også folk,
han kun kendte gennem venner og bekendte,
lykkedes det Romme at komme nordpå,
skaffe sig et legitimationsbevis med navnet
Svend Åge Nielsen og få et job i skoven som
forstelev på Palstrup Gods.
Blot få måneder senere var det åbenlyst, at
krigen gik mod sin slutning, så Svend Åge
sadlede cyklen og trillede hjemad mod
Grindsted. Vel hjemme kunne han konstatere,
at flere af hans venner og bekendte fra
modstandsbevægelsen var omkommet i kzlejren
Neuengamme.
»Jeg tænker tit på, at jeg slap for alt det grusomme«,
siger Romme.
Efter freden kunne han dog ikke mobilisere
et had til tyskerne.
»Det var jo ikke det tyske folk, men nazisterne,
der ville krigen. Men jeg indrømmer gerne,
at det var nemt for mig at være godsindet
overfor tyskerne, mens andre, som havde oplevet
koncentrationslejrenes gru, havde
sværere ved det«.
Romme kunne ikke andet end have medfølelse
med de unge, tyske flygtninge, der traskede
hjemad mod et sønderbombet fædreland.

Og siden har »det tyske« og »det danske« i
grænselandet optaget hans tanker og handlinger.
»Jeg har været på mange tyske institutioner,
været utallige gange i grænselandet med mine
elever fra skolen, blandt andet på øen Sild, og
der mødt en tysk gymnasielærer, som også var
meget interesseret i grænsespørgsmålet. Han
og hans klasser besøgte os senere her i Ejby,
og den form for udveksling gør, at vi forstår
og holder af vor sydlige nabo.
At lære det tyske »væsen« at kende har ført
til agtelse i stedet for had«, siger Erling
Romme.
»Der er alle muligheder for at lave fejl under gudstjenesten. Både for præst og organist.
Så handler det om at bevare roen. Engang var jeg begyndt at spille, før præsten
var kommet. Hun hed Karen Larsen, og det kom til at se ud, som om hun kom for
sent. Det var jeg ked af. En anden gang var ringeren forhindret i at ringe. Så måtte jeg
selv gøre det«. Erling Romme
Meditativ Gudstjeneste i Indslev Kirke
Ro. Stilhed. Dæmpet musik. Levende lys. Bøn og velsignelse.
Søndagens evangelium. Fællessang. Mulighed for forbøn og
fortrolig samtale før og efter gudstjenesten. Te/kaffe.
Men allermest dét at være stille sammen i kirkerummet.
Synke ind i roen og lade roen synke ind i sig.
Datoer 2010: 5. dec.
Datoer 2011: 23. jan., 20. feb., 20. mar., 17. apr., 15. maj, 5. juni.
Gudstjenesterne begynder kl. 20.00.
Der er åbne døre og stille musik en halv time før og efter.
Alle er velkomne.
Præster: Tamira Mariann Jørgensen og Lars Højland
9

Friluftsgudstjeneste i Føns
Af Bent Sørensen
Trods truende skyer og strejfende byger lykkedes
det at gennemføre en vellykket friluftsgudstjeneste
i præstegårdshaven i Føns
22. august.
Det opstillede telt var fyldt til sidste plads.
Helle Blinkenberg fik det elektriske orgel til
at spille smukke salmemelodier. Og regnen
10
holdt en velvalgt pause. Johannes prædiken,
om hvor let vi kommer til at afvise hinanden,
gik klart ind. Altergangen blev gennemført
i langsom gangart.
Ved den efterfølgende frokost i konfirmandlokalet
blev der indtaget delikate retter og
udvekslet mange interessante tanker.
Friluftsgudstjenesten bliver nok gentaget til
næste år.

Af provst Peter Lind, Middelfart
Store skilte varsler truende skolelukninger.
Hvordan skal konfirmationsforberedelsen
tilrettelægges, når konfirmanderne måske slet
ikke går i skole i sognet længere?
Det har været lidt trist at køre rundt i Middelfart
kommune i den forløbne sommer.
Ikke på grund af vejret, som jo har været aldeles
pragtfuldt, men på grund af de kulsorte
skyer, som er trukket sammen på kommunens
økonomiske himmel. Fire mindre
skoler er således truet af lukning, og det vil
være en katastrofe for de pågældende lokalsamfund,
hvis det sker. Det vil også være
en katastrofe for kirkerne og præsterne i de
pågældende sogne. Hvis den lokale skole
forsvinder, mister man ikke alene en utrolig
vigtig sparringspartner, men der er tillige en
stor risiko for, at de konfirmander, som i
løbet af århundrederne har passeret igennem
konfirmandstuen og den lokale sognekirke,
også forsvinder. For nok står der i
konfirmationsanordningen, at »normalt skal
et barn forberedes til konfirmation i det pastorat,
hvori det bor«, men tilhørsforholdet
til bopælssognets kirke har ofte mindre betydning
for børnene end, hvis de kan gå til
præst og blive konfirmeret sammen med deres
klassekammerater i den store centralskole.
Derfor lyder fortsættelsen i anordningen
da også: »Dog kan et barn indmeldes til
konfirmationsforberedelse hos en anden
præst i folkekirken, som er villig til at kon-
12
»Nedenstående artikel stammer fra Stiftavisen Fyn nr. 52 og er skrevet medio
august måned, og som det vil være de fleste bekendt, er en hektisk proces siden
da omkring den fremtidige skolestruktur i Middelfart kommune endt med, at byrådet
har sendt et forslag om ny skolestruktur i høring: Forslaget indebærer,
at Aulby og Tanderup skoler lukkes pr. 1. august 2011, at Fjelsted – Harndrup
skoles 7. klasse flyttes til Brenderup skole, at specialklasserne fremover samles
på Østre Skole i Middelfart, og at Heldagsskolen flytter ind i Aulby skoles bygninger.
Præsterne i Middelfart provsti vil snarest mødes for at diskutere denne
nye situation«.
Konfirmander på tværs af sognegrænserne
firmere barnet.« (Kap.
2, § 7). Således kan
sognet og præsten det
ene sted miste alle sine
konfirmander,
mens antallet af konfirmander
i sognet
med centralskolen
kan vokse voldsomt.
Det er ikke kun en risiko
de steder, hvor
den lokale skole lukker,
men også de efterhånden mange steder,
hvor børnene allerede på 6. klassetrin skifter
til den store centralskole.
Frit valg
I Middelfart provsti har præsterne flere gange
drøftet, hvordan man under hensyntagen
til både børn, forældre, præster, sogne og
skoler bedst tacklede denne udfordring. Det
mundede sidste år ud i et forslag til menighedsrådene
om så vidt muligt fremover at
tillade frit valg mht. stedet for konfirmationsforberedelse
og konfirmation i Middelfart
provsti. Efterfølgende har menighedsrådene
tilsluttet sig forslaget, og skoler, forældre
og børn er blevet orienteret. Anordningens
formulering gælder selvfølgelig stadig
i og med, at udgangspunktet er, at man
»går til præst« og konfirmeres i sin bopælskirke;
men præsterne i provstiet har aftalt at
være villige til at forberede og konfirmere
børn, som ikke bor i deres sogn, men f.eks.
går i skole dér.

Sognebevidstheden
Indtil videre har det vist sig, at sognebevidstheden
de fleste steder er ret stærk, og
at børnene helst vil gå til konfirmationsforberedelse
og konfirmeres i »deres egen kirke«;
men jeg tror, at der efterhånden vil
komme en mere skæv fordeling af konfirmanderne.
Nogle sogne og præster vil miste
mange af deres konfirmander, når f.eks. den
lokale skole lukker, og andre sogne og præster
med de store centralskoler vil tilsvarende
få flere. Men så må præsterne følge efter
deres konfirmander. De præster, der kun har
ganske få eller evt. slet ingen konfirmander,
må følge efter børnene over sognegrænsen
og hjælpe til der, hvor antallet af konfirmander
og hold er blevet for stort for den lokale
præst. Forhåbentlig kan det også betyde, at
børnene stadig vil have en fornemmelse af
sognebevidstheden, og at man vælger at blive
konfirmeret i bopælssognets kirke, selv
om selve forberedelsen har fundet sted i
skolesognet, og selv om konfirmationen
måske bliver ved en anden præst end den,
der stod for forberedelsen.
Uundværlig for kirken
Konfirmationsforberedelsen er en af de allervigtigste
opgaver i præstearbejdet og tillige
en af de mest spændende; efter min mening
faktisk uundværlig. Kun i nogle meget
få andre situationer har man som præst en
så tæt og kontinuerlig kontakt med sin menighed,
som det er tilfældet med konfirmanderne.
Igennem otte – ni måneder mødes
præst og konfirmander ugentligt i ca. halvanden
time. Derudover er der på forskellig
vis i kraft af børnene løbende kontakt mellem
præsten og hjemmene; børnene fortæller
derhjemme, hvad de har oplevet til konfirmationsforberedelsen;
forældrene går
med til nogle af de obligatoriske gudstjenester;
der afholdes møder og arrangementer,
og endelig er man sammen til selve den højtidelige
og festlige konfirmation i en propfyldt
kirke som første del af den dag, de fleste
mennesker altid vil kunne huske tilbage
på som noget helt særligt i deres liv. Konfirmationsforberedelsen
og konfirmationen er
således med til på allerbedste vis at understrege
folkeligheden i Den danske Folkekirke
og har naturligvis også en ikke uvæsentlig
indflydelse på dem, der er de kommende
brugere af kirken.
Det er derfor utroligt afgørende for alle parters
skyld, at præster, menighedsråd, forældre,
børn og skoler følger med og er »omstillingsparate«,
når de grundlæggende forhold
ændres som f.eks. ved en skolelukning og ikke
mindst, at man på en eller anden måde
prøver at fastholde det lokale tilhørsforhold
til sogn og kirke. For selv om det er en forfærdelig
katastrofe for et lille lokalsamfund,
når den lokale skole bliver lukket, så kan
det faktisk godt blive endnu værre; nemlig
hvis kirken også en dag må lukke. For hvad
er der så egentlig tilbage?
Julens læsninger
Søndag den 12. december kl. 19.00 i
Udby kirke er der en stemningsfuld
gudstjeneste med musik og læsninger.
Føns-Ørslev-Udby-Husby kirkers
voksenkor samt medlemmer af menighedsrådet
medvirker.
Efterfølgende serveres der gløgg i
våbenhuset. Alle er velkomne.
13

GÆSTFRIHED OG ANSVAR
Af Jørgen Aagaard
Hvem er det der banker,
det er Peter Anker,
Hvem er det der lukker op,
det er Peter Sukkertop
Hvem er det der lukker i??
Det sidste er der forhåbentligt ingen, der
gør, i hvert fald hører denne verselinje ikke
til i det velkendte børnerim, hvis oprindelse
kunne være Halfdan Rasmussens tosserier,
men ikke er det.
Alligevel kan der være grund til at tage linjen
alvorligt. For er det ikke sådan, at mange
af os har svært ved at finde ud af, hvilket
ben vi skal stå på, når en fremmed banker
på. Uanset om det er på den store dør ved
grænseovergangene eller den lille entredør i
vores eget hjem.
Det problem vil nogen gøre noget ved. »Nogen«
er i denne sammenhæng folkekirkelige
kræfter, der »i mange år har været engageret
i mødet med asylansøgere, flygtninge og indvandrere
i kirker og kirkelige organisationer«,
som det hedder i en kronik i Kristeligt
Dagblad.
14
10 PRINCIPPER OM KIRKE OG MIGRATION
De har derfor udarbejdet et kirkeligt manifest,
»Kirke og migration – 10 principper for
engagement vedrørende asyl, indvandring
og integration«, der er et bud på, hvad kirken
har at sige om, hvordan vi skal tage
imod fremmede, der kommet til landet, og
ikke mindst hvordan vi skal behandle dem.
Udgangspunktet for forfatterne har været,
at de som medlemmer af og arbejdere i kirker
og kirkelige organisationer har til opgave
at handle i overensstemmelse med deres
kristne tro i arbejdet med migranterne.
I den sammenhæng mener de ikke, at det er
nok at henvise til almen næstekærlighed.
Det er også nødvendigt at kunne argumentere
teologisk for kirkens engagement i
flygtninge og indvandrere.
For kirken har noget at sige om de fremmede,
hvis det kristne værdigrundlag skal have
nogen mening i en moderne verden.
Hvad kirken har at sige, er præcist det, forfatterne
gerne vil have os til at diskutere
med udgangspunkt i de 10 principper, som
kan læses herunder.
Læs mere på www.tvaerkulturelt-center.dk
1. Migranter har ofte bidraget positivt til modtagerlandets kultur, historie, samfunds- og
kirkeliv.
2. Gæstfrihed mod fremmede er en bibelsk værdi.
3. Migranter har ret til et liv i værdighed, uanset opholdsstatus.
4. Menneskerettigheder gælder for alle mennesker.
5. Rettigheder og privilegier, der er knyttet til nationalitet og statsborgerskab, har ikke
absolut værdi, men er goder betroet os af Gud.
6. Kirkens ansvar for at hjælpe trosfæller må ikke stå i vejen for ansvaret for at hjælpe
alle mennesker med behov for hjælp.
7. Det er i samfundets interesse, at migranter kan leve sammen med deres nærmeste
familie, og at splittede familier genforenes.
8. Alle børn har ret til en barndom i tryghed og værdighed, uanset forældrenes opholdsstatus.
9. Ord kan skabe, hvad de nævner. Derfor skal vi være bevidste om, hvordan vi omtaler
migranter, og undgå nedsættende, misvisende og generaliserende sprogbrug.
10. Et lands ansvar for egne statsborgere må ikke stå i vejen for det globale medansvar
for, at migranter til enhver tid behandles værdigt og respektfuldt.

Renovering af Ørslev kirke udsat
Af Bent Sørensen
Det er fire år siden, at Nationalmuseets konservator
foretog den første besigtigelse af
Ørslev kirkes historiske inventar. Hun skulle
udarbejde en rapport om altertavle,
prædikestol, orgelpulpitur samt øvrigt historisk
inventar. Sidenhen er der udarbejdet en
rapport om den unikke døbefont, som vist
nok er Nordens ældste, samt om de indvendige
murflader. Alt sammen med henblik på
at få udarbejdet et projektforslag til indvendig
renovering af kirken. Projektforslaget
blev udarbejdet i begyndelsen af 2009. I koret
skal trægulvet fjernes og erstattes af gule
og grå teglsten som i resten af kirken.
Knæfaldet skal ombygges, så det får en åben
underdel. Måske skal det også afkortes og
rykkes tættere på alteret.
Den unikke og smukke døbefont tænkes
placeret midt i koret, så den bliver mere
synlig. Den murede sokkel under døbefonten
skal erstattes af en granitsten fra de omgivende
marker.
Kirkerummet trænger alvorligt til at blive
kalket. Især i koret er kalkningen medtaget
af røde bakteriebelægninger.
Der er også ønsker om nye hynder på bænkene
i en mere afstemt farve.
Desuden skal trappen ved vestindgangen
forbedres. Det er vanskeligt at bære en kiste
ud ad den smalle og stejle trappe.
Menighedsrådet vil gerne ved samme lejlighed
have udskiftet det utidssvarende luftvarmeanlæg,
som giver en ujævn varmefordeling
og er ret støjende. Desuden er anlægget
energimæssigt ineffektivt. Der bruges
mere olie end nødvendigt. I stedet ønskes
der placeret radiatorer under bænkene, som
det ses i mange kirker. Det vil også give en
hurtigere opvarmning af kirken.
Endelig ønsker menighedsrådet, at der bliver
installeret et højttaleranlæg, idet lydforholdene
i kirken ikke er tilfredsstillende.
I april sidste år godkendte provstiudvalget,
at der bliver søgt 1,3 millioner i stiftslån.
Derudover påtog menighedsrådet sig at finansiere
godt 300.000 kroner af egne midler.
Herefter er der foretaget enkelte justeringer
af projektet. Da menighedsrådet i april i år
sendte en fornyet ansøgning til provstiet,
blev også denne ansøgning godkendt. Men
samtidig meddelte provstiudvalget, at projektet
eventuelt må udskydes som følge af
den økonomiske krise. Menighedsrådet foreslog
derefter at etapeopdele projektet, således
at varmeanlægget først bliver udskiftet
på et senere tidspunkt. Provstiudvalget fastholdt
dog på mødet i oktober, at renoveringen
af Ørslev kirke bliver udsat indtil videre.
15

Konfirmationsforberedelse
Af Tamira Mariann Jørgensen
Vi er godt i gang med konfirmandundervisningen,
som I kan se på billedet her.
Det er taget af Johanne, da vi mødtes med konfirmanderne
en onsdag aften i konfirmandstuen.
Helga hyggede om os, vi så filmen: »Ernst og
lyset« og legede med spagetti.
Konfirmationerne i 2011:
Den 8. maj kl. 9.30 i Udby kirke og
kl. 11.00 i Føns kirke.
Den 15. maj er det kl. 9.30 i Ørslev kirke og
kl. 11.00 i Husby kirke.
Gode graver-kolleger
Gode graver-kolleger fra Ejby, Indslev og Balslev hjælper med hækklipning i Føns.
Kirsten har problemer med den ene arm, så det er fantastisk at få en håndsrækning.
16

Udby kirke kalket
I august fik vi kalket Udby kirke. Ved den lejlighed fik Stig og Kirsten mulighed for en lufttur i
liften, så de kunne se det hele lidt fra oven.
17

Julekoncert i Husby kirke
Traditionen tro holder Middelfart Musikskole
julekoncert i Husby kirke, lørdag den
11. december 2010 kl. 16. En hyggelig eftermiddag,
hvor musikskolens orkestre vil underholde
afbrudt af solistiske indslag af musikskolens
dygtigste elever. Kom og hør julens
kendte og afholdte salmer og sange
spillet og sunget af elever i Middelfart Musikskole.
Koncertprogram for 25 kr. Overskuddet
går til Musikskolens Støtteforening.
Katarina Larsen, souschef
18
Helligtrekongers søndag, 2. januar, i Ørslev
kl. 10.30
synger vi »julen ud« bl.a. med Grundtvigs oprindelige 19 vers lange salme: »Dejlig
er den himmel blå«.
Kyndelmissegudstjeneste
Søndag den 30. januar kl. 10.30 i Ørslev kirke
fejrer vi kyndelmisse med masser af levende
lys, og Fønskoret synger med og giver
koncert.
Det er også sidste dag, kirken er oplyst ude-
Sæson 2011 i Kirkehøjskolen:
»Kristendom og kunst«
4. Lørdag 5. februar 2011 kl. 9-12: Kristendom og musik
Underviser: Jørgen I. Jensen, tidl. lektor i kirkehistorie på Københavns Universitet
Sted: Nørre Aaby sognegård, Kirkevej, 5580 Nr. Aaby
5. Lørdag 5. marts 2011 kl. 9-12: Kristendom og litteratur
Underviser: Anders Thyrring Andersen, litteraturhistoriker, forfatter og stipendiat
på Syddansk Universitet.
Sted: Gelsted sognehus ved Gelsted kirke, Gelstedvej 58, 5591 Gelsted
Hjemmesiden bliver i denne tid opdateret, og der vil man kunne se hele programmet,
samt hvordan man tilmelder sig – www.kirkehojskole.dk.
Prisen er 50 kr. pr. lørdag.
fra – efter siden 1. søndag i advent at have
været oplyst hver aften.
Bagefter går vi i forsamlingshuset og spiser
suppe og synger videre. Vel mødt.

Aktiviteter
December
Søndag den 5. december kl. 20.00: Indslev kirke, meditationsgudstjeneste
Lørdag den 11. december kl. 16.00: Husby kirke, julekoncert, musikskolen
Søndag den 12. december kl. 19.00: Udby kirke, julens læsninger, ved koret
Januar
Søndag den 2. januar kl. 10.30: Ørslev kirke, Helligtrekongers søndag
Søndag den 23. januar k. 20.00: Indslev kirke, meditationsgudstjeneste
Søndag den 30. januar kl.10.30: Ørslev kirke, Kyndelmissegudstjeneste
Februar
Lørdag den 5. februar kl. 9.00: Nørre Åby sognegård, kirkehøjskole
Søndag den 20. februar kl. 20.00: Indslev kirke, meditationsgudstjeneste
Marts
Lørdag den 5. marts kl. 9.00: Gelsted sognehus, kirkehøjskole
Søndag den 20. marts kl. 20.00: Indslev kirke, meditationsgudstjeneste
Se omtale andet sted i bladet.
I øvrigt henvises til sognenes hjemmeside: www.4kirker.dk
Adresser ved kirkerne
Vikar for sognepræsten:
Tamira Mariann Jørgensen,Algade 4c, 5500 Middelfart,
tlf. 3048 1741/6442 1624, tmj@km.dk
Pastoratrådsformand
Bent Sørensen, Storegade 51, Husby, 5592 Ejby, tlf. 8663 8781,
bds.husby@gmail.com
Kirkeværger
Føns: Else Munck Nielsen, Rudvej 12, 5580 Nr. Åby, tlf. 6442 1242, en@rudgaard.dk
Ørslev: Lis Kimer Greve, Ørslevvej 37, 5592 Ejby, tlf. 6446 2120, cgreve@dlgnet.dk
Udby: Jørgen Eskildsen, Vibyvej 33, 5580 Nr. Åby, tlf. 6442 1154,
joergen@eskildsens.dk
Husby: Anne Pedersen, Hygindvej 15, 5592 Ejby, tlf. 6478 1353, anne@annep.dk
Gravere
Husby: Tommy Rasmussen, Kobbermosevej 1, 5591 Gelsted, tlf. 2341 0335,
gel.kirke@rasmussen.mail.dk
Ørslev: Susanne Andersen, Hørkærvej 11, 5591 Gelsted, tlf. 2829 3102,
lungebjerge@hotmail.com
Føns-Udby: Kirsten Bang Nielsen, Hylkedamvej 81, 5591 Gelsted, tlf. 2539 7283,
kirstenbang@hotmail.com
19

Gudstjenesteliste – efterår 2010
December
Søndag den 5. december: Udby kl. 9.30,
2.s i advent
Søndag den 12. december: Husby kl. 9.30,
3.s. i advent
Søndag den 12. december: Udby kl. 19,
De ni læsninger ved koret
Søndag den 19. december: Ørslev kl. 9,
4.s. i advent, Lars Højland
Fredag den 24. december: Føns kl. 14.30,
Ørslev kl. 16. Juleaften
Lørdag den 25. december: Husby kl. 11.00,
Juledag
Søndag den 26. december: Udby kl. 9.30,
2. juledag
Kirke og Sogn
Januar
Lørdag den 1. januar: Føns kl. 16,
nytårsdag
Søndag den 2. januar: Ørslev kl. 10.30
Søndag den 9. januar: Husby kl. 10.30
Søndag den 16. januar: Udby kl. 10.30
Søndag den 23. januar: Føns kl. 9,
Lars Højland
Søndag den 30. januar: Ørslev kl. 10.30,
Kyndelmisse, koret medvirker, spisning
Februar
Søndag den 6. februar: Husby kl. 10.30
Torsdag den 10. februar: Føns kl. 19,
konfirmandgudstjeneste, alle er velkomne
Søndag den 13. februar: Udby kl. 10.30
Søndag den 20. februar. Ørslev kl. 16
Søndag den 27. februar: Føns kl. 10.30
Marts
Søndag den 6. marts: Husby kl. 10.30
Søndag den 13. marts: Udby kl. 9,
Jens Rothmann
Udgives af Føns-Ørslev-Udby-Husby pastoratsråd og udkommer fire gange årligt. Bladet
husstandsomdeles til alle husstande i pastoratet og sendes til interesserede.
Frivillige bidrag til bladet kan indbetales på konto nr. i Nordea: 2018-0124941679 eller
Giro 448-6625 Føns menighedsråd v. Else Nielsen, Rudvej 12, 5580 Nr. Åby.
Redaktionsgruppen består af Bent Sørensen, Jørgen Aagaard, Tamira Mariann Jørgensen,
Lisbet Hansen og Lone Kjærsig Lauridsen (ansvarshavende).
Næste nummer udkommer den 1. marts 2011 – dead-line den 15. februar. Bidrag til dette
nummer sendes til: Lisbet Hansen, lisbet@foensvej23.dk.
Forside: Allan Herrik.
Mark & Storm Grafisk A/S, 5750 Ringe