Forståelse og tolkning af ”De 8 kostråd” blandt folk ... - Altomkost.dk

Forståelse og tolkning af 

”De 8 kostråd” blandt folk 

med kort uddannelse 

”Det er jo ligesom sådan en formel, så skal 

folk selv finde ud af, hvordan de sætter 

det sammen.” 

Specialeprojekt ved Institut for Human Ernæring 

Det Biovidenskabelige Fakultet for 

Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer 

Vejledere Lotte Holm og Anette Due 

Afleveret d. 1.10.2008 

Anne Bjerg HEK06014 

Katrine Tschentscher Andersen HEK06016

Abstract 

Background: Dietary guidelines aim to promote a healthy life. To achieve this it is necessary for 

the public to be able to understand and translate the guidelines into food choices in everyday life. 

Since the most unhealthy dietary habits and highest prevalence of type 2 diabetes mellitus (T2D) 

and cardiovascular disease (CVD) are found among people with short education, these are in 

focus in this report. 

Objective: To evaluate the understanding of the Danish Dietary Guidelines and how they are 

translated into food choices among people with short education. Moreover, the impact of some 

dietary components on T2D and CVD was evaluated. 

Method: Focus group interviews and literature search in scientific databases: PubMed and Web 

of Science from specified criteria. 

Results: High intake of fibre, whole grains, and polyunsaturated fat seem to reduce and saturated 

fat to increase risk of T2D and CVD. Overall people with short education understood the Danish 

Dietary Guidelines, but categorization problems were seen with fruit and vegetables, fat percent- 

ages, and the terms “granary bread” and “normal weight”. Six pieces of fruit and vegetables were 

considered an enormous amount. It was possible to translate the guidelines to everyday foods, 

but barriers such as taste preferences, social considerations, price, and time were mentioned. Es- 

pecially the younger participants found that the guidelines demanded a structured life and asked 

for reasons to follow the guidelines. 

Conclusion: Some problems in categorization were raised but overall, the Danish Dietary 

Guidelines seem to be well understood and translated among people with short education.

Forståelse og tolkning af ”De 8 kostråd” blandt folk med kort uddannelse 

Anne Bjerg og Katrine Tschentscher Andersen 

Resume 

Baggrund: Kostråd har til formål at fremme et sundt liv. For at opnå dette, er det nødvendigt at 

befolkningen kan forstå og oversætte kostrådene til valg af fødevarer i dagligdagen. Da de mest 

usunde kostvaner og den højeste prævalens af type 2 diabetes mellitus (T2D) og hjertekarsyg- 

domme (HKS) findes blandt personer med kort uddannelse, er disse i fokus i denne rapport. 

Formål: At undersøge forståelsen af “De 8 kostråd” og hvordan de bliver oversat til valg af fø- 

devarer blandt folk med en kort uddannelse. Desuden at evaluere betydningen af forskellige 

kostkomponenter for T2D og HKS. 

Metode: Fokusgruppeinterviews og litteratursøgning i videnskabelige databaser: PubMed og 

Web of Science ud fra specificerede kriterier. 

Resultater: Et højt indtag af fibre, fuldkorn og polyumættet fedt ser ud til at reducere og mættet 

fedt øge risikoen for T2D og HKS. Overordnet forstod folk med en kort uddannelse kostrådene, 

men der var kategoriseringsproblemer ved frugt og grønsager, fedtprocenter og begreberne 

”groft brød” og ”normalvægt”. Seks stykker frugt og grønt blev anset som en enorm mængde. 

Det var muligt at oversætte kostrådene til mad, men barrierer som smagspræferencer, sociale 

omstændigheder, pris og tid blev nævnt. Specielt de yngre deltagere mente, at kostrådene kræve- 

de et struktureret liv og spurgte om årsager til at følge kostrådene. 

Konklusion: Der opstod nogle kategoriseringsproblemer, men overordnet var der en god forstå- 

else og oversættelse af ”De 8 kostråd” blandt personer med kort uddannelse. 

1



Forord 

Dette specialeprojekt er udarbejdet ved Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige 

fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet under 

vejledning af professor, ph.d. Lotte Holm og postdoc, ph.d. Anette Due. 

Hensigten med specialet var at undersøge forståelsen af ”De 8 kostråd” blandt folk med en kort 

uddannelse, og om det var muligt at bruge kostrådene i dagligdagen, det vil sige om rådene kun- 

ne oversættes til valg af sund mad. 

Projektet er opbygget i henholdsvis en teoretisk naturvidenskabelig del om type 2 diabetes og 

hjertekarsygdom, og en sociologisk del med data indsamlet ved hjælp af fem fokusgruppeinter- 

views. 

Målgruppen for projektet blev folk med en kort uddannelse, idet denne gruppe har usundere 

kostvaner end folk med en længere uddannelse, og der også ses en højere forekomst af type 2 

diabetes og hjertekarsygdom. Vi syntes derfor, at det var væsentlig at undersøge, hvordan denne 

gruppe opfatter de officielle anbefalinger i form af ”De 8 kostråd” for at finde ud af, hvordan 

man eventuelt kan gøre anbefalingerne lettere forståelige og derved påvirke gruppens kostvaner. 

Vi vil gerne takke Lotte Holm og Anette Due for gode råd, støtte og vejledning gennem hele 

forløbet, samt Institut for Human Ernærings specialepulje for at have bidraget økonomisk til for- 

plejning ved fokusgrupperne. Tak til Fødevarestyrelsen og Karen Eriksen for input i startfasen af 

projektet. Tak til Niels Lyhne Andersen for at have givet os et indblik i udarbejdelsen af ”De 8 

kostråd”. Derudover vil vi takke Ulrik Stenshøj og Mads Dreier for de kreative input og Nina 

Geiker og Camilla Spagner for gennemlæsning og kritik. 

God læselyst. 

Frederiksberg den 1. oktober 2008 

__________________________________ 

Anne Bjerg, HEK06014 

__________________________________ 

Katrine Tschentscher Andersen, HEK06016 

2



Forfattererklæring 

Dette specialeprojekt er uarbejdet fra januar til og med september 2008. Indledningen (afsnit 1), 

konklusion (afsnit 9) og perspektivering (afsnit 10) er skrevet i fællesskab. Afsnit 3 er opdelt 

således, at Katrine T. Andersen har skrevet om type 2 diabetes, mens Anne Bjerg har skrevet om 

hjertekarsygdom. Fordelingen af resten af afsnittene kan ses i nedenstående tabel. 

Afsnit Udarbejdet af Gennemarbejdet af Afsnit Udarbejdet af Gennemarbejdet af 

2 Anne Anne og Katrine 7 Anne Katrine og Anne 

2.1 Anne Anne og Katrine 7.1 Anne Katrine og Anne 

2.2 Katrine Anne og Katrine 7.2 Katrine Katrine og Anne 

4 Katrine Anne og Katrine 7.3 Katrine Katrine og Anne 

4.1 Katrine Anne og Katrine 7.4 Anne Katrine og Anne 


5 Anne Anne og Katrine 7.6 Katrine Katrine og Anne 

5.1 Anne Anne og Katrine 7.7 Katrine Katrine og Anne 




6 Anne Anne og Katrine 8 Anne Katrine og Anne 






8.6 Anne og Katrine Katrine og Anne 

Frederiksberg den 1. oktober 2008 

__________________________________ 

Anne Bjerg, HEK06014 

__________________________________ 

Katrine Tschentscher Andersen, HEK06016 

3



Forkortelsesliste 

CH: Kolesterol. 

CHO: Kulhydrat. 

CI: Konfidensinterval. 

CVD: Cardiovascular disease. 

d: Dag 

DBP: Diastolisk blodtryk. 

FFQ: Fødevarefrekvensskema. 

g: Gram 

GI: Glykæmisk indeks. 

GL: Glykæmisk load. 

HDL: Højdensitets lipoprotein. 

HKS: Hjertekarsygdom. 

HOMA-IR: Homeostatisk model vurdering af insulinresistens. 

HP: Høj protein. 

HS: Hjertesygdom. 

IFG: Forringet faste glukose. 

IGT: Forringet glukosetolerance. 

IR: Insulin resistens. 

IS: Insulin sensitivitet. 

Kcal: Kilokalorier. 

LC: Langkædet. 

LDL: Lavdesitets lipoprotein. 

MI: Myokardieinfarkt. 

Min.: Minutter. 

MJ: Megajoule. 

MUFA: Monoumættet fedt. 

PUFA: Polyumættet fedt. 

RK: Randomiseret kontrolleret. 

RR: Risiko reduktion. 

SBP: Systolisk blodtryk. 

SES: Socioøkonomiskstatus. 

SFA: Mættet fedt. 

SFFQ: Semikvantitativ fødevarefrekvensskema. 

T2D: Type 2 diabetes mellitus. 

TG: Triglycerid. 

4



Indholdsfortegnelse 

ABSTRACT 0 

RESUME 1 

FORORD 2 

FORFATTERERKLÆRING 3 

FORKORTELSESLISTE 4 

1 INDLEDNING 8 

1.1 PROBLEMFORMULERING 8 

1.2 PROJEKTETS OPBYGNING 9 

1.2.1 LITTERATURSØGNING 9 

1.3 AFGRÆNSNING 10 

2 SAMMENHÆNGEN MELLEM UDDANNELSESLÆNGDE OG KOSTINDTAG SAMT 

FOREKOMST AF TYPE 2 DIABETES OG HJERTEKARSYGDOM 12 

2.1 SOCIALE FORSKELLE I SYGDOMSFOREKOMST 12 

2.1.1 SOCIAL ULIGHED: ET SAMSPIL MELLEM MANGE BAGVEDLIGGENDE ÅRSAGER 13 

2.2 SOCIALE FORSKELLE I KOSTINDTAG 14 

2.2.1 BEVIDSTHED OM VIGTIGHEDEN AF EN SUND LIVSSTIL 17 

3 KOSTENS BETYDNING FOR FOREBYGGELSE AF TYPE 2 DIABETES OG 

HJERTEKARSYGDOM 18 

3.1 KOSTSAMMENSÆTNING 18 

3.1.1 KULHYDRAT 19 

3.1.2 FEDT 20 

3.1.3 PROTEIN 21 

3.2 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE TYPER KULHYDRATER 22 

3.2.1 FULDKORN OG FIBRE 22 

3.2.2 SUKROSE 26 

3.3 BETYDNINGEN AF DE FORSKELLIGE TYPER FEDTSYRER 26 

3.3.1 MÆTTET FEDT 26 

3.3.1.1 Kolesterol 29 

3.3.1.2 Transfedt 29 

3.3.2 MONOUMÆTTET FEDT 29 

3.3.3 POLYUMÆTTET FEDT 32 

3.4 KOST- OG LIVSSTILSSTUDIER 35 

3.5 FRA KOSTKOMPONENTER TIL KOSTRÅD 38 

4 TEORIER OM VIDEN OG KATEGORISERING 39 

5



4.1 VIDEN OG VIDENSFORMER 39 

4.2 KATEGORISERING 40 

5 UDFORMNING AF KOSTRÅD 42 

5.1 SAMMENLIGNING AF DE NORDISKE OG AMERIKANSKE KOSTRÅD 42 

5.2 ”FORFORSTÅELSE” AF KOSTRÅD OG SUND MAD 46 

5.2.1 SPROGLIGE FORSTÅELSES PROBLEMER 46 

5.2.2 FRA KOSTRÅD TIL PRAKSIS 48 

5.3 TEKSTANALYSE AF DE 8 KOSTRÅD 49 

5.4 FORVENTNINGER TIL FOKUSGRUPPER 50 

6 METODE 52 

6.1 VALG AF DATAINDSAMLINGSMETODE 52 

6.2 UNDERSØGELSESDESIGN 53 

6.3 OPERATIONALISERING 54 

6.4 GENNEMFØRELSE AF FOKUSGRUPPER 57 

6.5 DATAANALYSE 57 

7 RESULTATER 59 

7.1 INFORMANTERNES SUNDHEDSBEGREB 60 

7.2 HVORDAN FORSTÅS ”SPIS FRUGT OG GRØNT – 6 OM DAGEN”? 60 

7.3 HVORDAN FORSTÅS ”SPIS FISK OG FISKEPÅLÆG – FLERE GANGE OM UGEN”? 62 

7.4 HVORDAN FORSTÅS ”SPIS KARTOFLER, RIS ELLER PASTA OG GROFT BRØD – HVER DAG”? 63 

7.5 HVORDAN FORSTÅS ”SPAR PÅ SUKKER – ISÆR FRA SODAVAND, SLIK OG KAGER?” 65 

7.6 HVORDAN FORSTÅS ”SPAR PÅ FEDTET – ISÆR FRA MEJERIPRODUKTER OG KØD”? 66 

7.7 HVORDAN FORSTÅS ”SPIS VARIERET OG BEVAR NORMALVÆGTEN”? 68 

7.8 OVERSÆTTELSE TIL DAGLIGDAGEN 69 

7.8.1 KOSTFORSLAG TIL PERSONAERNE 70 

7.8.2 FORESLÅEDE KOSTÆNDRINGER TIL PERSONAERNE 71 

7.9 RELEVANS AF ”DE 8 KOSTRÅD” I FORHOLD TIL SUNDHED 74 

7.9.1 FORDELE VED AT LEVE SUNDT 75 

7.10 BARRIERER FOR EFTERLEVELSE AF KOSTRÅDENE 75 

7.10.1 KENDSKAB 76 

7.10.2 MANGLENDE FORKLARINGER PÅ RÅDENE 76 

7.10.3 MANGLENDE RESSOURCER 77 

7.10.4 MÅDER AT KOMME OMKRING BARRIERERNE 78 

8 DISKUSSION 79 

8.1 EVIDENSHIERAKIET 79 

8.2 METODISKE OVERVEJELSER 80 

8.3 SAMMENHÆNG MELLEM ”DE 8 KOSTRÅD” OG DE BESKREVNE STUDIER 81 

8.4 DE VÆSENTLIGSTE PROBLEMER OG FUND FRA FOKUSGRUPPERNE 83 

8.4.1 KATEGORISERINGSPROBLEMER 84 

8.4.2 TVIVL OM MÆNGDE 85 

8.4.3 STRUKTUR 86 

8.4.4 VIDENSFORMER 87 

8.4.5 VÆRDIKONFLIKTER 88 

6



8.5 REFLEKSION OM FOKUSGRUPPERNES – OG FORLØBETS OPBYGNING 88 

8.6 NYE FORSLAG 90 

9 KONKLUSION 91 

10 PERSPEKTIVERING 92 

11 REFERENCER 93 

APPENDIKS 1: OPERATIONALISERING 99 

APPENDIKS 2: INTERVIEWGUIDE 101 

APPENDIKS 3: KARAKTERISTIKA AF PILOTINFORMANTERNE 104 

APPENDIKS 4: PILOTGRUPPERNES RESULTATER FRA BILLEDOPGAVEN 105 

APPENDIKS 5: LØSNINGSFORSLAG TIL LONE OG KURT OPGAVEN 107 

APPENDIKS 6: FORSLAG TIL NYE KOSTRÅD 109 

7



1 Indledning 

I Danmark ses der, som i andre lande, forskelle i kostvanerne hos folk med forskellig uddannel- 

se, således at de mest usunde kostvaner findes blandt folk med kortere uddannelser (1-3). Desu- 

den er der højere prævalens af blandt andet type 2 diabetes mellitus (T2D) og hjertekarsygdom 

(HKS) i denne gruppe (4-7). Idet usund kost øger risikoen for at udvikle en række kroniske syg- 

domme, heriblandt T2D og HKS (8), hvilket er bekosteligt for samfundet og forringer livskvali- 

teten hos patienten (9;10), er det ønskeligt at få folk til at spise mere i overensstemmelse med 

anbefalingerne. Regeringen har i ”Sund hele livet” lavet en plan for, hvilke mål man inden år 

2010 skal nå indenfor sundhed i Danmark (11). Deri hedder det blandt andet at ”Antallet af dan- 

skere, der spiser sundt, skal øges markant, og sunde kostvaner skal være en naturlig del af hver- 

dagen…”. 

Der er mange tilgange til at fremme sunde kostvaner, og udformning af officielle kostråd er en 

udbredt metode i mange lande (12-14). I 2005 blev de daværende syv kostråd revideret af Ernæ- 

ringsrådet (det nu nedlagte Motions – og Ernæringsrådet) på baggrund af nyere forskning, hvil- 

ket blev til rapporten ”Kostrådene 2005”, som beskriver otte kostråd (15). Kostrådene stiler mod 

at fremme et sundt og aktivt liv samt at undgå mangel- og sygdomstilstande i befolkningen. Der- 

udover er målet, at de skal blive almindelig kendt i befolkningen (15). Det er til dato ikke doku- 

menteret, hvordan kostrådene bliver opfattet af befolkningen, og hvordan de omsættes til praksis. 

Ernæringsoplysning, der er til at forstå og let kan omsættes til handling i dagligdagen, er nød- 

vendig for at ramme befolkningens tænke- og handlemåder, og derigennem kunne fremme sunde 

kostvaner og mindske forekomsten af ernæringsrelaterede kroniske sygdomme i befolkningen 

(16;17). Da det specielt er personer med lavt uddannelsesniveau, der spiser mindst i overens- 

stemmelse med de officielle retningslinjer og lider af flest ernæringsrelaterede kroniske syg- 

domme (18), blev det fundet interessant at undersøge denne gruppes forståelse af kostrådene, 

herunder hvordan rådene kan bruges som vejledning til valg af en ernæringsrigtig kost i hverda- 

gen. 

1.1 Problemformulering 

De kostrelaterede kroniske sygdomme T2D og HKS er bekostelig for samfundet og til stadighed, 

ser man en skævvridning i forekomsten af disse livsstilssygdomme, gradueret efter uddannelses- 

niveau. ”De 8 kostråd” er en officiel vejledning til befolkningen om, hvordan kost kan nedsætte 

risikoen for udvikling af kostrelaterede sygdomme, samt fremme et sundt og aktivt liv. På trods 

af disse retningslinjer fra officiel side, er der dog mange i befolkningen, specielt andelen med de 

8



korteste uddannelser, der lever for usundt (1-3;19). Da det ikke vides, hvordan ”De 8 kostråd” 

bliver modtaget og forstået af befolkningen, blev det fundet relevant at undersøge dette, samt 

hvordan de bliver tolket, og om de - og hvordan de - påvirker folks handlemåder. Da det største 

problem ses blandt folk med kortere uddannelser, er disse i fokus. 

Hovedformålet med dette specialeprojekt er, at undersøge forståelsen af ”De 8 kostråd” blandt 

folk med kort uddannelse, samt hvordan rådene tolkes og omsættes til handling i dagligdagen. 

Første del af rapporten vil gøre rede for sammenhængen mellem uddannelse, sygdomsforekomst 

og kostindtag. Dernæst vil udvalgte kostkomponenter og risikoen for T2D og HKS blive beskre- 

vet. Udformningen af ”De 8 kostråd” vil blive undersøgt, og indholdet og formuleringen af dem 

vil blive sammenlignet med de norske, svenske og amerikanske anbefalinger. 

For at belyse formålet vil følgende arbejdsspørgsmål blive forsøgt besvaret: 

o Hvad er sammenhængen mellem kostindtag og uddannelsesniveau? 

o Hvad er sammenhængen mellem uddannelsesniveau, T2D og HKS? 

o Hvad er sammenhængen mellem ernæring, T2D og HKS? 

o Hvordan er ”De 8 kostråd” udformet og formuleret? Samt hvad er der lagt vægt 

på i forhold til de svenske, norske og amerikanske? 

o Hvordan forstås de seks første råd i ”De 8 kostråd” blandt personer med kort ud- 

dannelse? 

o Hvordan oversættes rådene til dagligdagens valg og indtag af fødevarer? 

o Finder informanterne ”De 8 kostråd” relevant i forhold til deres sundhed? 

1.2 Projektets opbygning 

Opgaven er opdelt i en teoretisk naturvidenskabelig del og en empirisk sociologisk del. Den na- 

turvidenskabelige del er en litteraturgennemgang af sammenhængen mellem udvalgte kostkom- 

ponenter og T2D samt HKS. 

Den praktiske sociologiske del undersøger forståelsen og brugen af ”De 8 kostråd” ved hjælp af 

kvalitative fokusgruppeinterviews med i alt ni kvinder og ni mænd med kort uddannelse. I analy- 

sen af de fremkomne data benyttes relevante sociologiske teorier. 

1.2.1 Litteratursøgning 

Til den sociologisk del af specialet blev der søgt litteratur ved hjælp af databaserne PubMed og 

Web of Science. De anvendte søgeordene var blandt andet dietary guidelines, healthy eating, 

9



diet*, food*, dietary habits, socioeconomic group*, social class*, social group*, education, oc- 

cupation, gender, age, focus group*, interview*, discussion*, understanding og interpretation. 

I den naturvidenskabelige artikelsøgning blev databaserne PubMed, Web of Science og Cochra- 

ne Library benyttet. Søgeordene var blandt andet type 2 diabetes, diabetes, T2DM, cardiovascu- 

lar disease, CVD, cardiovascular heart disease, CHD, myocardial infact, MI, food*, diet*, fat*, 

saturated fat, unsaturated fat, monousaturated fat, polyusaturated fat, n-3 polyunsaturated, car- 

bonhydrate*, fibre*, grain*, whole grain*, protein, sucrose og prevention. Artikler med fokus på 

behandling af syge blev fravalgt (afsnit 1.3). Da emnet kost og T2D samt HKS er meget omfat- 

tende i publicerede artikler, og flere af kostkomponenterne er analyseret i nyere metaanalyser, 

som inddrager studier af højeste kvalitet, blev der søgt specifikt på metaanalyser og i Cochrane 

Biblioteket. Referencer fra de fundne artiklers litteraturliste blev derefter brugt for at finde yder- 

ligere litteratur. 

1.3 Afgrænsning 

Den naturvidenskabelige del af opgaven har fokus på T2D og HKS, og udelukker inddragelse af 

andre kostrelaterede kroniske sygdomme, som fedme, kræft, osteoporose og tandsygdomme. 

T2D og HKS er valgt frem for andre sygdomme, da HKS er den største dødsårsag i Danmark 

(20), og forekomsten af diabetes er stigende, i både Danmark (21) og resten af verden (8). Af- 

snittet om kostens betydning for T2D og HKS omhandler forebyggelse og ikke kost ved diagno- 

sticeret sygdom, da udgangspunktet er kostrådene, som fokuserer på ernæring til raske. Det er 

således vurderet uden for dette speciales rammer at dække anbefalet kost ved diagnosticeret syg- 

dom. Litteraturgennemgangen vil fokusere på kostkomponenter, der har en direkte eller indirekte 

sammenhæng med kostrådene. Det er muligt, at en del af evidensen bag sammenhængene kan 

tilskrives specifikke mikronæringsstoffer, men disse vil ikke blive behandlet i denne speciale- 

rapport, da kostrådene giver anbefalinger på fødevareniveau og ikke næringsstofniveau. Dyre og 

cellestudier er fravalgt, således at fokus er koncentreret om humane studier. 

I den sociologiske del af opgaven er informanterne afgrænset til dansktalende voksne i alderen 

25-60 år med kort uddannelse. Socialgrupper og socioøkonomisk status er ofte brugte mål i un- 

dersøgelser om sociale forskelle. Et lavt uddannelsesniveau er valgt som en simplere parameter 

end socioøkonomisk status og socialgrupper, der udover uddannelse inkluderer stillingsbetegnel- 

se, antal underordnede og husstandens årlige indkomst. Årsagen til dette er hovedsageligt, at det 

blev fundet tilstrækkeligt, og at yderligere spørgsmål til arbejdsforhold og økonomi blev fundet 

10



upassende. Andre inddelingsmuligheder kunne være husstandens årsindkomst, følelsen af ind- 

flydelse på arbejde, geografi med mere. 

De sidste to råd af ”De 8 kostråd”, ”Sluk tørsten i vand” og ”Vær fysisk aktiv – mindst 30 minut- 

ter om dagen”, er udeladt, da disse to råd ikke er direkte relateret til ernæring. Det sidste råd er 

dog også væsentligt i forhold til forebyggelse af T2D og HKS. 

11



2 Sammenhængen mellem uddannelseslængde og kostindtag 

samt forekomst af type 2 diabetes og hjertekarsygdom 

Det præcise antal af danskere med T2D er ikke kendt, men det skønnes, at der er mellem 

100.000 og 150.000, som har konstateret T2D, og at mindst lige så mange har sygdommen uden 

at vide det. Antallet af type 2 diabetikere stiger hvert år med 10.000 til 20.000. Denne stigning i 

prævalensen skyldes både usund kost og inaktivitet samt stigende antal af ældre (21). Den esti- 

merede prævalens af HKS er på 277.000 personer (20). Iskæmisk hjertesygdom er desuden den 

sygdom flest dør af i Danmark (21). Disse høje forekomster af T2D og HKS bør forebygges, så 

for tidlig død og forringet livskvalitet undgås og samtidig ikke belaster sundhedssystemet. Fore- 

komsten af både T2D og HKS er større blandt folk med kort uddannelse sammenlignet med folk, 

der har en længere uddannelse (afsnit 2.1) (5;7). Som afsnit 2.2 belyser er uddannelseslængde 

også korreleret med kostvaner (1;3). 

2.1 Sociale forskelle i sygdomsforekomst 

Ifølge Osler & Andersen (4) ser man i det danske samfund en gradient i social ulighed. Det gæl- 

der både, når man ser på dødelighed og kroniske sygdomme (Tabel 1) (4;5;7). Lav socioøkono- 

misk status er associeret med højere risiko for T2D og HKS i de industrialiserede lande her- 

iblandt Danmark (6-8). Der har siden 1990’erne været en stigning i danskernes middellevetid, 

specielt på grund af mindsket dødelighed af HKS (5). Reduktion i dødeligheden på grund af 

HKS har været socialt ulige fordelt, mindst blandt lavt uddannede og størst blandt folk med en 

uddannelse på mellemniveau (studenter- eller hf-eksamen eller en faglig uddannelse) (Tabel 1). 

Dette gælder for både mænd og kvinder i perioden 1995 til 1999. Forskellene i dødelighed for- 

klares blandt andet med forskelle i livsstil og uens ændring i adfærden i de forskellige grupper 

(afsnit 2.2) (5). 

Rapporten ”Sundhed og sygelighed i Danmark 2005” fandt øget forekomst af hypertention og 

diabetes (ikke specificeret type) blandt personer med under ti års skolegang og elleve til tolv års 

skolegang i forhold til personer med 13 eller flere års uddannelse. Andelen af personer med hy- 

pertention var højest for personer med mindre end ti års skolegang, og lavere for personer med 

elleve til tolv års skolegang, og lavest for personer med mere end 13 års skolegang. Samme ten- 

dens gjorde sig gældende for andelen af personer med diabetes (Tabel 1) (7). 

Et svensk studie af Wamala et al (22) med kvinder mellem 30-65 år viste en stærk social gradi- 

ent i serum lipid profilen, hvilket er en risikomarkør for udviklingen af HKS. Specielt lav socio- 

økonomisk status i form af ”indflydelse på arbejde”, uddannelse og årlig indkomst var stærkt 

12



associeret med en usund lipid profil, det vil sige høj triglycerid (TG), lav høj-densitets lipopro- 

tein (HDL), samt lav ratio mellem lav-densitets lipoprotein (LDL) og HDL. Sammenhængen var 

stærkest for lave HDL koncentrationer. Deltagerne blev opdelt i syv forskellige uddannelseska- 

tegorier, hvoraf under syv års skolegang var den laveste kategori og 18-20 år den højeste (Tabel 

1). Lav socioøkonomisk status var stærkt associeret til livsstilsfaktorer som rygning, fedme, ab- 

dominalt fedt og usunde kostvaner (22). 

Tabel 1 Uddannelsesniveau og HKS, hypertension eller diabetes. 

Antal Udfald Lavt uddannede Højt uddannede p-værdi 

Brønnum- Dødsfald blandt HKS dødsfald 10 år 

Hansen 2006 danskere ml. 30- 

♂: 4,2 % 

♂: 5,9 % 

(5) 

74 år, 1995-99 

♀: 3,2 % 

♀: 4,2 % 

Ekholm og 14.566 

Zimmerman 

Hypertension: 

2006 (7) 

Andel i % 

OR a (95% CI) 

Diabetes: 

Andel i % 

OR a 15 år 

10,2 

0,90 (0,77-1,05) 

2,0 

Wamala et al 

1997 (22) 

300 

CH (mmol) 

TG (mmol) 

HDL (mmol) 

CH/HDL 

LDL/HDL 

< 7 år 

5,83 

1,01 

1,96 

3,26 

2,0 

0,67 (0,49-0,91) - 

18-20 år 

6,25 

1,14 

1,66 

4,04 

2,67 

p= 0,33 

p= 0,09 

p= 0,01 

p= 0,003 

p= 0,005 

a OR i forhold til gruppen med 13-14 års uddannelse (OR=1), hvor prævalensen af hypertension og diabetes var henholdsvis 

10,2% og 2,7%. + : Signifikant positiv forskellige fra 13-14 års uddannelse (p> 0,05). – : Signifikant negativ forskellig fra 13-14 

års uddannelse (p< 0,05). OR: Odds ratio. CH: Kolesterol. TG: Triglycerider. HDL: Høj-densitets lipoprotein. LDL: Lavdensitets 

lipoprotein. 

2.1.1 Social ulighed: Et samspil mellem mange bagvedliggende årsager 

Årsagerne til social ulighed i helbred er mange og indgår i et kompliceret samspil mellem ydre 

faktorer, adfærd og kultur, samt akkumulering af belastende omstændigheder gennem livet (4). 

Teknisk rapport fra Københavns kommune ”At prioritere social ulighed i sundhed” (23) peger på 

15 forhold i opvækst, boligmiljø, arbejdsforhold og sundhedsadfærd blandt andet kost, som vig- 

tige årsager til den sociale ulighed i sygdomsforekomst, hvoraf rygning, alkohol, fysisk inaktivi- 

tet og overvægt vægter mest. Figur 1 viser et muligt sammenspil mellem de forskellige bagved- 

liggende årsager, og heraf fremgår det, at risikoadfærd som overnævnte ikke står alene, men er 

forbundne i komplicerede netværk af årsagsfaktorer. De forskellige årsagsfaktorer kan forstærke 

de andre årsagsfaktorers forekomst i årsagskæder og gennem interaktion også hinandens effekt. 

Diderichsen et al. (23) argumenterer for, at i og med mange årsager interagerer i udviklingen af 

sygdomme, vil mennesker, der er udsat for flere af disse samvirkende årsager, være mere sårbare 

overfor effekten af den enkelte risikofaktor (23). Dette vil i praksis betyde, at gode forebyggel- 

13



sesinterventioner fx fremme bedre kostvaner vil virke ekstra effektivt på at mindske den sociale 

ulighed. 

2.2 Sociale forskelle i kostindtag 

Flere studier har vist, at højere sociale klasser spiser mere i overensstemmelse med anbefalinger- 

ne (1-3;24;25). Via den nationale kostundersøgelse fra 1995 fandt Groth et al. (1) en association 

mellem uddannelse og kostvaner i Danmark (Tabel 2). Forskellene i kostindtag var tydeligst hos 

mænd, hvor højtuddannede mænd havde kostvaner mere i overensstemmelse med kostanbefalin- 

gerne end mænd, der kun havde gennemført folkeskolen. Lavt uddannede mænd spiste mindre 

frugt og grønt, indtog mindre olie, men mere totalt fedt, og mindre fedtfattigt mælk, end højtud- 

dannede mænd. På næringsstofniveau betød dette et højere energiindtag, højere energiprocent 

(E%) fra totalt fedt og mættet fedt, lavere E% fra kulhydrat samt indtag af færre fibre for de lavt 

uddannede mænd. Hos kvinderne fandtes de sundeste kostvaner hos kvinder med både lange og 

mellemlange uddannelse, hvilket kan indikere, at kvinder påvirkes mere af deres samlede livssi- 

tuation, heriblandt husstandens indkomst, bolig og arbejde, end mænd (1). Lavt uddannede kvin- 

der spiste signifikant færre grøntsager, indtog mindre olie og ost, men mere totalt fedt, mindre 

fedtfattig mælk og mindre fisk. På næringsstofniveau betød dette, at lavt uddannede kvinder spi- 

ste mad med en højere E% fra fedt og mættet fedt, lavere E% fra kulhydrat og indtog færre fibre 

(Tabel 2) (1). 

Figur 1 Mulige relationer mellem de forskellige medierende årsager til social ulighed i 

sundhed (Fra 23). 

14



Samme forskel påvises i rapporten ”Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen si- 

den 1987” (3), som ved hjælp af fødevarefrekvensskemaer 1 (FFQ) fandt, at andelen af folk med 

mere end 15 års uddannelse spiste markant mere råkost, salat og frugt dagligt end folk med tolv 

års uddannelse eller derunder. Ligeledes spiste en større andel af de længst uddannede fisk til 

aftensmad mindst en gang om ugen og flere brugte aldrig smør på brødet (Tabel 2) (3). 

Et norsk studie af Johansson et al. (2), der evaluerede kostvaner i relation til sociale determinan- 

ter, fandt, at kort uddannelse (< 13 år) var associeret med lavere indtag af frugt og grønsager, 

lavere indtag af fibre og større energibidrag fra fedt (Tabel 2). Sammenhængen var stærkere for 

uddannelseslængde end socioøkonomisk status vurderet ud fra betegnelserne arbejdere versus 

funktionærer. Den stærkeste og mest gennemgående association til sunde kostvaner hos begge 

køn var ”opmærksomhed på sund kost”, som dog også var korreleret med uddannelse, således at 

højt uddannede var mere opmærksomme. 

Dynesen et al. (25) fandt ved et telefonisk frekvensspørgeskema med 480 danske kvinder og 515 

danske mænd, at indtagelse af salat og frugt var større blandt højt uddannede end blandt folk, der 

kun havde gået i folkeskolen. Der var ikke nogen systematisk sammenhæng mellem indtagelse 

og kød og uddannelseslængde, men folk med en gymnasialuddannelse spiste sjældnere kød til 

aftensmad end folk med den korteste uddannelse. Mænd med en højere uddannelse havde en høj 

score i ”healthy-diet index”, hvilket er en overordnet måde at karakterisere sunde kostvaner. 

Denne sammenhæng mellem uddannelse og ”healthy-diet index” blev ikke observeret blandt 

kvinder. 

1 Fødevarefrekvensskemaer, hvor deltagerne rapporterer frekvens af indtag og portionsstørrelse for et antal fødevarer 

over en defineret tidsperiode, fx den sidste måned eller forgangne år. 

15

Tabel 2 Sociale forskelle i kostindtag. 

p-værdi 

Lang uddannelse 

Kort uddannelse 

Kostkomponenter 

Køn 

Antal 

Studie 

0,03 

< 0,001 

< 0,001 

< 0,001 

< 0,001 

< 0,001 

< 0,001 

≥17 år 

10.497 

47 

37 

15 

188 

119 

23 

0,05). : Signifikant negativ forskellig fra 13-14 års uddannelse (p< 0,05). * Signifikant forskellige fra



Sociale forskelle i kostvaner er bekræftet i et kvalitativt studie af Calnan (24), der fandt, at der 

var forskel på indkøbsvaner afhængig af social klasse. Studiet bestod af 37 engelske kvinder fra 

de højeste socialgrupper, 1 og 2, (n= 21) samt de laveste, 4 og 5, (n= 16), som blev interviewet 

om deres overordnede forståelse af sund kost og indkøbsvaner. Den overordnede forståelse af, 

hvad der var sundt, var nogenlunde den samme uafhængigt af socialgruppe. Derimod var der 

forskel, når det kom til indkøb af konkrete produkter, idet kvinderne fra socialgruppe 4 og 5 køb- 

te varer fra ”almindelige varegrupper”, fx hvidt brød og mælk med høj fedtprocent, mens kvin- 

derne fra socialgruppe 1 og 2 købte varetyper, der var mere i overensstemmelse med de officielle 

retningslinjer, fx groft brød og fedtfattig mælk. Kvinderne fra de lavere sociale klasser (4 og 5) 

omsatte derved ikke deres viden om sund kost i praksis. 

2.2.1 Bevidsthed om vigtigheden af en sund livsstil 

De sundere kostvaner blandt folk med længere uddannelse ser ud til at være koblet med større 

bevidsthed om betydningen af sund kost for helbredet. Rapporten ”Sundhed og sygelighed 2005 

i Danmark & udviklingen siden 1987” (18) fandt ved FFQ, at andelen, der mente, at egen indsats 

for helbredet er særdeles vigtig, steg gradvist med stigende antal års uddannelse. Halvdelen i 

gruppen med kort uddannelse (



3 Kostens betydning for forebyggelse af type 2 diabetes og 

hjertekarsygdom 

Overvægt, specielt abdominalt placeret, lavt fysisk aktivitetsniveau og genetisk disponering er de 

primære risikofaktorer for T2D og HKS, men studier har vist, at kostfaktorer og sammensætnin- 

gen af kosten også kan være betydende for udviklingen af de to sygdomme (8). Sunde kostvaner, 

der følger de officielle retningslinjer er associeret med reduceret risiko for udvikling af T2D og 

HKS (28-31). Der er hovedsageligt brugt observationsstudier for at underbygge sammenhængene 

mellem kostfaktorer og sygdomsrisiko i denne rapport. Effektparametrene for T2D er forhøjet 

faste plasma glukose eller forhøjede værdier ved en oral glukose tolerance test. Effektparametre- 

ne for HKS er fatal eller nonfatal myokardieinfarkt (MI), dødsfald fra HKS, kardiovaskulær hjer- 

tesygdom (HS) og kombinerede kardiovaskulære hændelser. Flere steder er interventionsstudier 

inddraget. Da disse oftest ikke forløber over perioder lange nok til at detektere udviklingen af 

T2D og HKS, vurderes effekten af kosten på, hvordan den påvirker forskellige risikoparametre. 

Risikoparametre for T2D er forringet glukose tolerance (IGT), forringet faste glukose (IFG), 

øget faste glukose og øget faste insulin, øget glukosyleret hæmoglobin, øget insulin resistens 

(IR) samt nedsat insulin sensitivitet (IS). HKS er associeret med lave blodværdier af HDL, og 

høje værdier af total kolesterol (CH), LDL og TG, samt forhøjet diastolisk blodtryk (DBP) og 

systolisk blodtryk (SBP). 

Afsnit 3.1 handler om kostens energisammensætning af makronæringsstofferne kulhydrat 

(CHO), fedt og protein. De følgende afsnit går mere specifikt på betydningen af forskellige kost- 

komponenter, således at afsnit 3.2 omhandler fuldkorn og fibre samt sukrose og afsnit 3.3 om- 

handler de enkelte fedtsyretyper. Afsnit 3.4 omhandler interventionsstudier, der har vist, at det 

ved hjælp af kostændringer eller et øget fysisk aktivitetsniveau er muligt at forebygge eller ud- 

skyde udviklingen af T2D og HKS. I slutningen af hvert afsnit er resultaterne samlet i en tabel. 

3.1 Kostsammensætning 

Kostens sammensætning af makronæringsstoffer har betydning for madens energitæthed, og den 

mæthedsfornemmelse, man opnår. De officielle anbefalinger er 50 – 60 energiprocent (E%) fra 

CHO, 25 – 35 E% fra fedt og 10 – 20 E% fra protein (32). Der er stadig tvivl om, kostens energi- 

fordeling har betydning for T2D og HKS (33;34). I det følgende afsnit beskrives studier, der har 

testet forskellige energifordelinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at når et makronæ- 

ringsstof berøres, ændres E% fordelingen af mindst et andet makronæringsstof. 

18



3.1.1 Kulhydrat 

Der var ikke signifikant forskel på risikoen for T2D ved højt versus lavt CHO indtag i det ameri- 

kanske kohortestudie ”Nurses Health Study” (Tabel 3) (35). Vurderingen af CHO indtaget skete 

ved hjælp af en ”kulhydrat kost-score” ud fra FFQ, hvor kvinderne blev fordelt i kategorier (de- 

ciler) ud fra et pointsystem, der tog højde for CHO-, fedt- og proteinindtag. Kvinderne i den la- 

veste decil havde det højeste indtag af CHO, og kvinderne i decil 10 havde det laveste CHO ind- 

tag. Kvinderne med det højeste CHO indtag (decil et) blev sat til at have en relativ risiko på én 

(35). I samme studie fandt man ingen signifikant forskel på risikoen for HS ved højt versus lavt 

CHO indtag (33). Lau et al. (36) fandt i et tværsnitskohortestudie med personer fra det danske 

interventionsstudie Inter99 ingen sammenhæng mellem et højt energibidrag fra CHO inklusiv 

simple kulhydrater og IR. Studiet sammenlignede graden af IR (målt ved homeostatis model 

assesment of insulin resistance (HOMA-IR)) med forskellige typer og mål for CHO ved kostdata 

og blodprøver fra 5.675 personer. Personer med tidligere udiagnosticeret samt diagnosticeret 

T2D blev ikke medtaget (Tabel 3) (36). 

Risikoen for HKS steg ved en kost rig på CHO, da denne medførte reduktion i HDL og stigning i 

TG i et hollandsk interventionsstudie af Mensick & Katan fra 1987 (37) (Tabel 3). Otteogfyrre 

kvinder og mænd blev, efter 17 dage på traditionel vestlig kost, fordelt i to grupper, hvor den ene 

gruppe i 36 dage fik udleveret mad med et lavt indhold af CHO (46 E%) og et højt indhold af 

monoumættet fedt (MUFA) (24 E%), mens den anden gruppe fik en kost med højt indhold af 

CHO (62 E%) og lavere indhold af MUFA (9 E%) (37). 

Kulhydrats rolle for udviklingen af T2D og HKS er derved usikker (8;36-39), og det optimale 

energibidrag fra CHO samt betydningen af forskellige typer CHO i forhold til det postprandielle 

glukoserespons og T2D diskuteres stadig (35;36;38). For HKS ser det ud til, at høj CHO E% kan 

påvirke risikofaktorerne både positivt og negativt (37;39). 

19



Tabel 3: Betydningen af høj CHO E% for risikoen for T2D og HKS. 

Studie Udfald/ Køn Studiedesign Kostmetode Varighed Resultat Risiko for 

T2D 

total 

sygdom 

Halton et al. 4670/ ♀ Prospektivt FFQ 20 år Højt vs. lavt CHO indtag: 

2008 (35) 85.059 

kohortestudie 

0,90 (0,78-1,04) p= 0,26 - 

Lau et al. 0 

2004 (36) 

a /5675 ♂♀ Tværsnitsstu- FFQ - 47,1 vs. 46,2 CHO E% 

HKS 

die 

IR: p= 0,986 

- 

Halton et al. 1194/ ♀ Prospektivt FFQ 20 år Højt vs. lavt CHO indtag: 

2006 (33) 82.802 

kohortestudie 

HS: 0,94 (0,76-1,18) p= 

0,19 

- 

Mensink & 48 ♂♀ Interventions- Seksogtredve 53 dage 46 vs. 62 CHO E%: 

Katan 1987 

studie,paral- dages høj CHO 

Fald i HDL: P < 0,001 ↑ 

(37) 

lelt design eller MUFA kost 

Stigning i TG: p < 0,005 ↑ 

Resultater opgivet som RR (95 % CI) og/eller p-værdier afhængigt af, hvad der har været tilgængeligt fra studie. RR værdier 

baseret på en sammenligning mellem det totale kulhydratindtag i laveste og højeste kvartil/kvintil. RR: Risiko reduktion. CI: 

Konfidensinterval. FFQ: Fødevarefrekvensskema. CHO: Kulhydrat. IR: Insulin resistens. HDL: Høj densitet lipoprotein. TG: 

Triglycerid. ↑: Øget risiko. -: Ingen signifikant sammenhæng. a Ekskluderet personer med diabetes. 

3.1.2 Fedt 

Et stort fedtindtag kan indirekte øge risikoen for T2D og HKS ved at øge risikoen for overvægt, 

da fed mad har en høj energitæthed, og derved dækker energibehovet ved et mindre volumen, 

hvilket øger risikoen for at spise for meget (40). Den direkte betydning af det totale indtag af fedt 

og fedttyper er endnu ikke fastlagt (8). 

Et 20-års opfølgningsstudie af finske og hollandske mænd fandt association mellem et højt ind- 

tag af total fedt tidligere i livet og senere udvikling af glukose intolerance og T2D (41) (Tabel 

4). Ascherio et al. (42) fandt også, i et kohortestudie med amerikanske mænd i alderen 40 til 75 

år, at total fedtindtag var associeret med forhøjet risiko for fatal HS, men ikke MI. Indtagelse af 

mindre total fedt nedsatte risikoen for HKS i et kohortestudie med 80.082 amerikanske kvinder 

mellem 34 og 59 år (43). Andre kohortestudier har ikke fundet signifikant sammenhæng mellem 

det totale fedtindtag og udvikling af hverken T2D (44-46) eller HKS (47) (Tabel 4). 

En kost med en høj fedtenergiprocent er således i nogle studier blevet associeret med øget risiko 

for T2D og HKS efter, der er taget højde for BMI (41-43), men andre studier har ikke fundet 

nogen signifikant sammenhæng (44-47). 

20



Tabel 4: Betydningen af høj fedt E% for risikoen for T2D og HKS. 

Studie Udfald/ 

total 

T2D 

Feskens et al. 

1995 (41) 

Salmeron et al. 

2001 (44) 

Meyer et al. 

2001 (46) 

van Dam et al. 

2002 (45) 

HKS 

Ascherio et al. 

1996 (42) 

Hu et al. 1997 

(43) 

Leosdottir et al. 

2007 (47) 

Køn Studiedesign Kostmetode Varighed Resultat Risiko 

for 

sygdom 

26/338 ♂ Prospektivt 

kohortestudie 

2507/ ♀ Prospektivt 

84.204 

kohortestudie 


35.988 

kohortestudie 

1321/ ♂ Prospektivt 

42.504 

kohortestudie 

734/ 

43.757 

939/ 

80.082 

1556/ 

74.138 

♂ Prospektivt 

kohortestudie 

♀ Prospektivt 

kohortestudie 

♂♀ Prospektivt 

kohortestudie 

Kosthistorie 20 år 38,7 vs. 41,2 fedt E%: 

p< 0,05 

FFQ 14 år 28,9 vs. 46,1 fedt E%: 

0,97 (0,85-1,11), p= 0,96 

FFQ 11 år 55,7 vs. 86,6 g/d 

1,04 (0,89-1,21), p= 0,69 

FFQ 12 år 24 vs. 39 E% 

0,97 (0,79-1,18), p= 0,63 

Kosthistorie 6 år 53 vs. 89 g/dag: 

MI: 

1,23 (0,96-1,57), p= 0,06 

Fatal HS: 

1,59 (1,01-2,51), p= 0,02 

SFFQ 14 år 29,1 vs. 46 fedt E%: 

HS: 

Syv dags 

kostregistrering 

og kosthistorie. 

1,30 (1,07– 1,58), p= 0,02 

8,4 år ♀: 30,8 vs. 46,2 fedt E%: 

HKS: 

1,01 (0,81-1,26) a , p= 1,0 

♂: 31,8 vs. 47,7 fedt E%: 

HKS: 

1,14 (0,95-1,36) a , p= 0,2 

Resultater opgivet som RR (95 % CI) og/eller p-værdier afhængigt af, hvad der har været tilgængeligt fra studierne. RR værdier 

baseret på en sammenligning mellem det totale fedtindtag i laveste og højeste kvartil/kvintil. RR: Risiko reduktion. CI: Konfidensinterval. 

FFQ: Fødevarefrekvensskema. SFFQ: Semikvantitativt fødevarefrekvensskema. MI: Myokardieinfarkt. HS: Kardiovaskulær 

hjertesygdom. E%: Energiprocent. ↑: Øget risiko. -: Ingen signifikant sammenhæng. a Hazard ratio. 

3.1.3 Protein 

På tværs af aldersgrupper og køn indeholder danskernes kost typisk 14-15 E% fra protein og 

variationen er begrænset, idet størstedelen indtager mellem 11-17 E% (19;48). Af samme årsag 

er det begrænset med kohortestudier, der ser på betydningen af indtaget af protein i forhold til 

udvikling af T2D og HKS. 

Hession et al. (49) fandt i et systematisk review signifikant forskel på vægt og risikoparametre 

for HKS mellem grupper, der havde fået kost med højt protein (HP)- og lavt kulhydratindhold 

(CHO < 60 g/dag) og grupper, der havde fået kost med lavt fedt- (≤ 30 E%) og højt kulhydrat- 

indhold. Review’et bestod af en metaanalyse, som inkluderede 13 randomiserede, kontrollerede 

(RK) studier publiceret mellem 2000 og 2007, med i alt 1222 deltagerne med BMI over 28 

kg/m 2 . En kost med et højt indhold af protein reducerede efter seks måneder vægten mere end 

lav fedt/høj CHO kost. Reduktionen bestod også efter tolv måneder, men forskellen var mindre. 

Total CH, LDL og HDL steg ved HP kosten i forhold til lav fedt/høj CHO kost, mens TG var 

reduceret både efter seks og tolv måneder, og SBP var reduceret efter tolv måneder. Der var ikke 

forskel i faste plasma glukose mellem kosttyperne. Der var således ikke noget entydigt billede i 

forhold til risikoparametrene for HKS, og en kost høj på protein så ikke ud til at influere risikoen 

↑ 

- 

- 

- 

- 

↑ 

↑ 

- 

- 

21



for T2D direkte. Vægttab er dog associeret med en reduceret risiko for begge sygdomme (49), 

hvilket taler til fordel for HP kost. 

3.2 Betydningen af forskellige typer kulhydrater 

Kulhydrat er den komponent i kosten, der påvirker det postprandielle glukoseniveau og insulin 

sekretion mest (50), men betydningen af både kvantiteten og kvaliteten i forhold til T2D og HKS 

er stadig usikker (36;38;51-55). 

Kulhydrater kan opdeles på flere forskellige måder. Simple og komplekse kulhydrater dækker 

over henholdsvis mono- og disaccharider (to forbundne monosaccharider) og oligo- og polysac- 

charider (mellemlange til lange kæder af monosaccharider). Fuldkorn og fibre hører ind under 

kategorien komplekse kulhydrater, frugt og grønsager indeholder kulhydrater af begge typer, og 

sukrose er et disaccharid bestående af monosacchariderne glukose og fruktose (50). 

3.2.1 Fuldkorn og fibre 

Fuldkorn defineres som mad der indeholder enten intakte, flækkede eller knuste kornkerner, 

groft kværnede kerner eller mel, der er lavet fra hele kerner (fuldkornsmel). I epidemiologiske 

studier klassificeres mad ofte som fuldkorn, hvis det vægtmæssigt indeholder mere end 25 % 

fuldkorn eller klid (51). Der er fibre i fuldkorn, men fibre findes også i frugt og grønsager. Nær- 

mere bestemt inkluderer kostfibre polysaccharider, oligosaccharider, lignin og associerede plan- 

tesubstanser, og klassificeres som enten opløselige eller uopløselige efter deres evne til at binde 

vand. De er resistente for fordøjelse og absorption i menneskets tyndtarm, men fermenteres 

komplet eller delvist i tyktarmen (56). Fibre er derved specifikke kemiske komponenter, der fin- 

des i flere fødevaregrupper end fuldkorn, der som navnet antyder kun findes i kornprodukter. Til 

gengæld indeholder fuldkorn også mikronæringsstoffer og mineraler, der muligvis har en effekt 

uafhængigt af kostfibrene (32). 

Schulze et al. (54) fandt i en metaanalyse, at et højt indtag af cereale fibre var associeret med en 

33 % reduceret risiko for T2D (Tabel 5). Analysen inkluderede ni prospektive kohortestudier fra 

1997-2004 og i alt indgik 393.385 personer (54). En samlet analyse af ti kohortestudier viste, at 

fibre fra cerealer og frugt var associeret med en nedsat risiko for HS død, mens frugtfibre også 

nedsatte total HS og grønsagsfibre ikke havde nogen effekt. Effekterne af frugt- og cerealfibre 

var uafhængige af hinanden (57). Kostens indhold af fibre var inverst associeret med IR i en 

tværsnitsundersøgelse af Lau et al. (36), der inkluderede 5675 ikke-diabetiske danske mænd og 

kvinder. Studiet brugte baselinedata om FFQ, oral glukose tolerance test og blodprøver fra et 

22



stort interventionsstudie Inter99. Graden af IR blev vurderet på baggrund af HOMA-IR, som 

estimeres ud fra faste plasma glukose og faste serum insulin 2 . Frugt og grønsager så ud til at ha- 

ve en beskyttende effekt, idet der var en omvendt association med IR og frugt og grønsager efter 

justering for kostfibre (36). Der var ingen signifikant association mellem frugt fibre og grønsags- 

fibre og risiko for udvikling af T2D i meta-analysen af Schulze et al. (54). Et systematisk review 

og meta-analyse om T2D og indtag af frugt, grønsager og antioxidanter (58) fandt hverken asso- 

ciation mellem T2D og fem eller flere portioner frugt og grønsager om dagen, tre eller flere por- 

tioner af frugt eller tre eller flere portioner grønsager pr. dag. Analysen omfattede 167.128 delta- 

gere fra fem prospektive kohorte studier (publiceret mellem 1992 og 2005) med en gennemsnit- 

lig opfølgningsperiode på 13 år (Tabel 5) (58). 

Et nyt Cochrane review (51) er kommet frem til, at indtag af fuldkorn og cereale fibre muligvis 

kan reducere risikoen for T2D med 27-37 %. Reviewet inkluderede ét RK studie af overkryds- 

ningsdesign med to kosttyper á to ugers varighed, og elleve prospektive kohortestudier publiceret 

mellem 1997-2006. Det randomiserede studie fandt en let forbedring i IS ved en kost rig på fuld- 

korn (51). Samme tendens fandt de Munter et al. (53) ved et systematisk review af seks prospek- 

tive kohortestudier med i alt 286.125 deltagere. Fuldkorn var associeret med en 21 % reduceret 

risiko for T2D, og sammenhængen var stærkere for klid end for kimdele (Tabel 5) (53). Fire stu- 

dier er medtaget i både Priebe et al. (51) og de Munter et al. (53). 

I ”Nurses Health Study” (59) havde kvinder med det højeste fuldkornsindtag 26 % mindre risiko 

for at udvikle HS end kvinderne med det laveste fuldkornsindtag, når der var justeret for con- 

foundere, som fx rygning, BMI og hypertension. Indtaget af fuldkorn var naturligt nok associeret 

med indtaget af fiber (59). Ligeledes fandt et kohortestudie af Wang et al. (60), at indtag af fuld- 

korn var associeret med en moderat, men signifikant reduktion af risikoen for hypertension også 

efter justering for livsstils-, kliniske og kostfaktorer. Kohorten bestod af 28.926 amerikanske 

kvinder over 45 år, som arbejdede i sundhedsvæsnet (Tabel 5) (60). 

Idet resultaterne fra observationelle studier tyder på en sammenhæng mellem højt indtag af fuld- 

korn og nedsat risiko for HKS, lavede Kelly et al. (61) en metaanalyse, som samler evidens fra 

RK studier, som undersøger sammenhængen mellem fuldkornscerealer og risikoen for HS. Højt 

indtag af havregrød var signifikant associeret med lavere total CH og LDL, mens denne sam- 

menhæng ikke var gældende ved andre fuldkorn. Sammenhængen mellem fuldkorn og andre 

risikofaktorer for HS og T2D såsom faste glukose, faste insulin, blodtryk og insulinresistens blev 

fundet uklare. På trods af at havregrød blev associeret med nedsat risiko for HS, fremhæves det, 

2 HOMA-IR: Faste plasma glukose (mmol/L) x faste serum insulin (mU/L)/22,5 (36). 

23



at man bør være forsigtig med at konkludere, idet mange af studierne kun forløb over kort tid. 

Der er derfor brug for flere længerevarende studier, som også medtager andre fuldkorn en havre- 

grød (61). 

Fuldkorn og fibre fra cerealer har således muligvis en beskyttende effekt mod udviklingen af 

T2D (51;53;54), men det er endnu ikke muligt at komme med en definitiv konklusion (51). Nog- 

le studier tyder på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indtaget af frugt- og grønsagsfibre 

og T2D (54;58), mens fuldkorn samt fibre fra frugt og cerealer ser ud til at virke beskyttende 

mod udvikling af HKS (57;59;60). 

24



Tabel 5 Betydningen af et højt indtag af fuldkorn og fibre for risikoen for T2D og HKS. 

Studie Udfald/ Køn Studiedesign Kostmetode Varighed Resultater RR (95 % CI) Risiko for 

T2D 

antal 

sygdom 

Lau et al. 2004 0 

(36) 

a /5675 ♂♀ Tværsnitsstudie FFQ - Kostfibre: p= 0,001 

↓ 

Frugt og grønsager: p=0,02 

↓ 

Schulze et al. 9432/ ♂♀ Metaanalyse af I.O. 

4-16 år Cereale fibre: 0,67 (0,62-0,72) ↓ 

2007 (54) 393.385 

9 prospektive 

Frugtfibre: 0,96 (0,88-1,04) 

- 

kohortestudier 

Grønsagsfibre: 1,04 (0,94-1,15) - 

de Munter et al. 10.944/ ♂♀ Review af 6 FFQ eller 6-18 år Fuldkorn: 

2007 (53) 286.125 

prospektive 


kosthistorie 

0,79 (0,72-0,87) b 

↓ 

Hamer & Chida 4858/ ♂♀ Review og FFQ, 24 6-23 år ≥5 portioner/d frugt+ grøntsager: 

2007 (58) 167.128 

metaanalyse af 5 timers kostin- 

0,96 (0,79-1,17), p= 0,96 

- 

prospektive terview eller 

≥ 3 portioner/d. frugt: 

kohortestudier kosthistorisk 

1,01 (0,88-1,15), p= 0,88 

- 

interview 

≥ 3 portioner/d. grønsager: 

0,97 (0,86-1,10), p= 0,59 

- 

Priebe et al. 

Cochrane re- 

RK studie: 

2008 (51) 

view 

Fuldkorn ↑ SI: p < 0,05 

↓ 

12 ♂♀ 1 RK studie Fuldkoststu- 2x6 uger Kohorter: 

die 

Fuldkorn: 

7999/ ♂♀ 11 prospektive 

6-12 år RR mellem 0,7-0,73 

↓ 

512.513 

kohortestudier FFQ 

Cereale fibre: 

HKS 

RR mellem 0,63-0,72 

↓ 

Liu et al. 1999 761/ ♀ Prospektivt SFFQ 10 år Total HS: 

(59) 

75.521 

kohortestudie 

0,51 (0,41 – 0,64), p< 0,0001 

Nonfatal HS: 

↓ 

0,51 (0,39 – 0,66), p< 0,0001 

Fatal HS: 

↓ 

0,51 (0,33 – 0,80), p< 0,001 

↓ 

Wang et al. 

2007 (60) 

Pereira et al. 

2004 (57) 

Kelly et al. 2007 

(61) 

8722/ 

28.926 

5249/ 

336.244 


kohortestudie 

♂♀ Pooled analyse 

af ti prospektive 


914 ♂♀ Metaanalyse af 

10 RK studier 

SFFQ 10 år Fuldkorn: 

BP: 0,86 (0,80 – 0,93), p< 0,0001 

Fuldkorn/total korn: 

Kosthistorie 

eller FFQ 

Fuldkorn mod 

kontrol 

BP: 0,89 (0,83 – 0,95), p< 0,0001 

6 – 10 år Frugtfibre: 

Total HS: 

0,84 (0,70 – 0,99), p= 0,04 c 

Mortalitet: 

0,70 (0,55 – 0,89), p= 0,004 c 

Grønsagsfibre: 

Total HS: 

1,00 (0,88 – 1,13), p= 0,97 c 

Mortalitet: 

1,00 (0,82 – 1,23), p= 0,97 c 

Cerealfibre a : 

Total HS: 

0,90 (0,77 – 1,07), p= 0,23 c 

Mortalitet: 

0,75 (0,63 – 0,91), p= 0,003 c 

4-12 uger Fald i total CH: 

-0,19 (-0,30 - -0,08), p= 0,0005 d 

Fald i LDL: 

-0,18 (-0,28 - -0,09), p= 0,0001 d 

HDL: 0,00 (-0,05 – 0,05), p= 0,9 d 

TG: 0,01 (-0,11 – 0,13), p= 0,8 d 

Resultater opgivet som RR (95 % CI) og/eller p-værdier afhængigt af, hvad der har været tilgængeligt fra studiet. RR værdier er baseret på en 

sammenligning mellem indtaget af fibre/fuldkorn i laveste og højeste kvartil/kvintil med mindre andet er opgivet. RR: Risiko reduktion. CI: 

Konfidensinterval. RK: Randomiseret, kontrolleret. FFQ: Fødevarefrekvensskema. SFFQ: Semikvantitativt fødevarefrekvensskema. I.O.: 

Ikke oplyst. HS: Hjertesygdom. MI: Myokardieinfarkt. BP: Blodtryk. CH: Kolesterol. LDL: Lavdensitet lipoprotein. HDL: Højdensitet 

lipoprotein. TG: Triglycerid. -: Ingen signifikant sammenhæng. ↓: Reduceret risiko. a Ekskluderet personer med diabetes b Reduceret risiko 

ved en forøgelse af fuldkorn indtag på 2 portioner/d. c Effekten ved 10 g/dag forøgelse af fiberindtag. d Vægtet gennemsnitsforskel (95 % CI). 

25 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

- 

- 

- 

↓ 

↓ 

↓ 

- 

-



3.2.2 Sukrose 

Rapporten bag kostrådene begrunder kostrådet om sukker med, at sukker øger risikoen for over- 

vægt, idet fødevarer med et højt sukkerindhold har en høj næringsdensitet. Desuden indeholder 

disse fødevarer ikke essentielle mikronæringsstoffer og medvirker til en lavere næringsstoftæt- 

hed i kosten. Der er således en indirekte sammenhæng mellem et højt sukkerindtag, T2D og 

HKS, men der er ikke mange undersøgelser, der har set på en direkte sammenhæng. 

Black et al. (62) fandt i et irsk RK studie ingen forskel på IR målt ved euglykæmisk clamp 3 , og 

der var ingen forskel på glykæmiske profiler 4 , vaskulær compliance 5 og blodtryk ved sammen- 

ligning mellem høj versus lav-sukrose kost (25 vs. 10 E%). Tretten ikke-diabetiske mandlige 

forsøgspersoner var inkluderet i overkrydsningsstudiet, som forløb over to gange seks uger med 

en fire ugers udvaskingsperiode. Kosttyperne havde identisk energi-, makronæringsstof- og fi- 

berkomposition, og var designet, så forsøgspersonerne holdt vægten i interventionsperioden. 

Total CH og LDL var højere efter kosten med et højt sukroseindhold, hvilket muligvis skyldes 

forskelle i fedtsyresammensætningen i de to kosttyper, idet kosten med 25 E% fra sukrose havde 

29% mere SFA og 29% mindre PUFA end kosten med 10 E% fra sukrose (62). Lau et al. (36) 

fandt heller ingen association mellem dagligt indtag af sukrose og HOMA-IR indeks. Disse to 

studier tyder således ikke på en direkte sammenhæng mellem T2D. Det er ikke på baggrund af 

disse studier muligt at konkludere på betydningen af sukrose på HKS. 

3.3 Betydningen af de forskellige typer fedtsyrer 

Flere prospektive kohortestudier har fundet en potentiel gavnlig effekt af umættet fedt, men en 

potentiel øget risiko for T2D og HKS ved mættet fedt (SFA), CH samt transfedtsyrer. Ikke alle 

studier har dog fundet disse sammenhænge (Tabel 6 - Tabel 8). 

3.3.1 Mættet fedt 

Af kohortestudier fandt kun det mindre studie af Feskens et al. (41) en signifikant sammenhæng 

mellem et højt indtag af SFA og T2D (Tabel 6). Hu et al. (43) fandt signifikant forskel på risi- 

koen for HKS mellem de yderste kvintiler ved SFA. Ascherio et al. (42) fandt i et kohortestudie, 

at risikoen for fatal HS steg ved højt indtag af SFA, mens der ikke var effekt på MI (Tabel 6). 

3 

Euglykæmisk clamp: Et mål for insulin resistens. Ved en perifer infusion af insulin og glukose, måles den mængde 

glukose, der er skal til for at kompensere for det øgede insulin niveau og holde plasma glukoseniveauet stabilt (62). 

4 

Glykæmiske profiler: 24-timers glykæmiske profiler blev udført ved hjælp af en subcutan sensor til måling af koncentrationen 

af interstitial væske glukose (62). 

5 

Vaskulær compliance: Arteriel stivhed blev estimeret ved en non-invasiv pulse-wave analyse (62). 

26



Der blev ikke fundet signifikant sammenhæng mellem SFA og T2D i hverken ”Nurses’ health 

study” (44), ”Iowa Women’s Health Study” (46) eller ”Health Professionals Follow-Up Study” 

(45). Leosdottir et al. (47) fandt heller ikke signifikant association mellem indtag af store mæng- 

der SFA og udviklingen af HKS hos hverken kvinder eller mænd (Tabel 6). 

I et dansk randomiseret studie var der signifikant forskel på IS mellem en kost med et højt ind- 

hold af SFA (18 E% SFA, 13 E% MUFA, 5 E% PUFA) eller med et højt indhold af MUFA (10 

E% SFA, 21 E% MUFA, 5 E% PUFA) ved et fedtindtag på under 37 E%, idet MUFA ikke æn- 

drede, mens SFA forringede IS (63). Forskellen forsvandt, når fedt E% oversteg 37, så fordelen 

ved at udskifte SFA med MUFA havde ikke effekt ved et højt indtag. Deltagerne blev randomi- 

seret til en af fire forskellige isoenergetiske kosttyper: en kost med højt indhold af SFA med eller 

uden supplement af n-3 langkædede (LC) PUFA eller kost med højt indhold af MUFA med eller 

uden supplement af n-3 LC-PUFA, og ændringen i IS over tid blev målt inden for grupperne og 

mellem grupperne (63). Samme studie fandt, at hverken systolisk blodtryk (SBP) eller diastolisk 

blodtryk (DBP) ændrede sig over tid ved indtagelse af SFA kost. DBP steg ved højt indtag af 

SFA i forhold til højt indtag af MUFA (Tabel 6) (64). 

Nogle studier har således vist en direkte association mellem højt indtag af SFA og T2D (41;63) 

og HKS (42;43), men ikke alle studier fandt dette (44-47;64). 

27



Tabel 6: Betydningen af et højt SFA-indhold i kosten for risikoen for T2D og HKS. 


total 

T2D 

Feskens et al 

1995 (41) 

Salmeron et 

al 2001 (44) 

Meyer et al 

2001 (46) 

van Dam et 

al 2002 (45) 

Vessby et al 

2001 (63) 

HKS 

Ascherio et 

al 1996 (42) 

Hu et al 

1997 (43) 

Leosdottir et 

al 2007 (47) 

Rasmussen 

et al 2006 

(64) 

Køn Studiedesign Kostmetode Varighed Resultater Risiko 

for 

sygdom 

26/338 ♂ Prospektivt 

kohortestudie 


84.204 

kohortestudie 


35.988 

kohortestudie 

1321/ ♂ Prospektivt 

42.504 

kohortestudie 

162 ♂♀ RK studie, 

parallelt design 

734/ 

43.757 

939/ 

80.082 

1556/ 

74.138 

♂ Prospektivt 

kohortestudie 


kohortestudie 


kohortestudie 



Kosthistorie 20 år SFA: 20,1 vs. 21,6 E%: 

p < 0,05 

FFQ 14 år SFA: 10,7 vs. 18,8 E%: 

0,99 (0,80-0,21), p= 0,98 

FFQ 11 år SFA: 19,3 vs. 31,8 g/dag: 

1,11 (0,95-1,29), p= 0,14 

FFQ 12 år SFA: 7,6 vs. 14 E%: 

0,97 (0,79-1,20), p= 0,47 

3 mdr. SFA- 3 mdr. SFA: 13,5 vs. 17,6 E% 

eller MUFAkost 

a : 

IS: ∆ 10% red.; p = 0,03 b 

Høj SFA vs. høj MUFA 37 

E% c : 

IS: -7,8% vs. -3,3%, p= NS 

Kosthistorie 6 år SFA: 17 vs. 33 g/dag: 

MI: 

1,22 (0,96-1,56), p= 0,14 

Fatal HS: 

2,21 (1,38-3,54), p= 0,0016 

SFFQ 14 år SFA: 10,7 vs. 18,8 E%: 

HS: 

Syv dags 



Tre mdr. SFA 

eller MUFAkost 

1,38 (1,13-1,68), p< 0,001 

8,4 år ♀: SFA: 12,2 vs. 21,8 E%: 

HKS: 

0,89 (0,66-1,20) d , p= 0,2 

♂: SFA: 12,3 vs. 22,3 E%: 

HKS: 

1,06 (084-1,34) d , p= 0,7 

3 mdr. SFA: 13,5 vs. 17,6 E% a : 

SBP: p= 0,2084 

DBP: p= 0,2116 

Høj SFA vs. høj MUFA 37 

E% c : 

DBP: p= NS 

Resultater opgivet som RR (95 % CI) og/eller p-værdier afhængigt af, hvad der har været tilgængeligt fra studiet. RR værdier 

baseret på en sammenligning mellem indtaget af mættet fedt i laveste og højeste kvartil/kvintil. RR: Risiko reduktion. CI: Konfidensinterval. 

FFQ: Fødevarefrekvensskema. SFA: Mættet fedt. MUFA: Monoumættet fedt. SFFQ: Semikvantitativt fødevarefrekvensskema. 

IS: Insulinsensitivitet. MI: Myokardieinfarkt. HS: Kardiovaskulær hjertesygdom. SBP: Systolisk boldtryk. DBP: 

Diastolisk blodtryk. NS: Ikke signifikant. ↑: Øget risiko. -: Ingen signifikant sammenhæng. a Ændring over tid blandt de samme 

personer indenfor gruppen. b Både ved fedt E% over og under 37 E%. c Forskel mellem interventionsgrupperne. d Hazard ratio. 

↑ 

- 

- 

- 

↑ 

↑ 

- 

- 

↑ 

↑ 

- 

- 

- 

- 

↑ 

- 

28



3.3.1.1 Kolesterol 

Et højt indhold af CH-holdige lipoproteiner i blodet, specielt mængden af oxideret LDL, menes 

at fremme atherosclerose og derved øge risikoen for HKS. Der ser ud til at være stor interperso- 

nel variation mellem, hvor meget kostens indhold af CH påvirker lipidprofilen (65). Tre prospek- 

tive kohortestudier har fundet en positiv association mellem mængden af CH i kosten og risiko 

for T2D (41;44;46). Hverken Hu et al. (43) eller Ascherio et al. (42) fandt signifikant sammen- 

hæng mellem CH og henholdsvis HKS, og fatal HS eller MI. 

3.3.1.2 Transfedt 

Kostens indhold af transfedtsyrer øger plasma CH niveauet og menes at øge risikoen for udvik- 

ling af HKS (65). Salmeron et al. (44) fandt i et prospektivt kohortestudie øget risiko for T2D 

ved højt indtag af transfedtsyrer, van Dam et al. (45) fandt ikke nogen sammenhæng mellem 

transfedtindtag og T2D, mens andre studier mere enstemmigt har fundet en negativ effekt af 

transfedt i forhold til HKS (43;66). 

3.3.2 Monoumættet fedt 

To kohortestudier, der har set på MUFA i forhold til T2D, fandt ingen sammenhæng (44;46) 

(Tabel 7). Kohortestudiet af Hu et al. (43) fandt, at et højt indtag af MUFA nedsatte risikoen for 

HKS. Leosdottir et al. (47) fandt hverken signifikant sammenhæng mellem MUFA eller MU- 

FA/SFA ratio og udviklingen af HKS (Tabel 7). 

Interventionsstudierne af Vessby et al. (63) og Uusitupa et al. (67) fandt, at en erstatning af SFA 

med MUFA førte til henholdsvis øget IS og øget glukose tolerance. Det finske studie af Uusitupa 

et al.(67) fandt, at en kost med højt indhold af MUFA (9 E% SFA, 19 E% MUFA, 10 E% PU- 

FA) havde akut effekt ved at medføre signifikant mindre glukoseareal under kurven efter en in- 

travenøs glukose tolerance test samt lavere total CH og LDL, i forhold til en kost rig på SFA (20 

E% SFA, 12 E% MUFA, 4 E% PUFA). Dette svarer til, at erstatningen af SFA til fordel for 

MUFA i en kost med et fedtindhold på 36-38 E% på længere sigt muligvis fører til øget glukose- 

tolerance og øget IS (67). Rasmussen et al. (64) fandt, at en kost med højt indhold af MUFA (21 

E%) sænkede blodtrykket signifikant. Berglund et al. (39) fandt i et amerikansk overkrydsnings 

RK studie, at total CH og LDL faldt ved indtagelse af kost rig på MUFA (SFA 8 E%, MUFA 22 

E%, PUFA 7 E%) i forhold til traditionel kost (SFA 16 E%, MUFA 14 E%, PUFA 7 E%). Un- 

dersøgelsen bestod af 85 mænd og kvinder, som i tre perioder indtog enten traditionel kost (47 

CHO E%), kost med højt indhold af MUFA (47 CHO E%) eller kost rig på kulhydrater (54 CHO 

29



E%) (39). Der blev også observeret et fald i HDL og en stigning i TG i forhold til den traditio- 

nelle kost, mens der sås en stigning i HDL og en reduktion af TG i forhold til kulhydratrig kost 

(SFA 8 E%, MUFA 15 E%, PUFA 7 E%) (Tabel 3). Mensick & Katan (37) fandt, at et højt ind- 

tag af total fedt og MUFA (SFA 10 E%, MUFA 24 E%, PUFA 5 E%) medførte en signifikant 

reduktion af TG-koncentrationen og en signifikant stigning i HDL, mens der ikke var nogen æn- 

dring på total CH i forhold til en kost rig på kulhydrater og med lavt indhold af MUFA (SFA 7 

E%, MUFA 9 E%, PUFA 5 E%). I en metaanalyse af 14 RK studier, som sammenligner effekten 

af MUFA i forhold til PUFA, blev der ikke set signifikante forskelle i total CH, LDL- og HDL, 

når noget MUFA var byttet ud med PUFA. Et af inklusionskriterierne var, at studierne skulle 

indeholde mindst to interventionskost, som kun måtte variere i indholdet af MUFA og PUFA. 

Der var en tendens til, at TG-niveauet var lavere ved en PUFA-rig kost frem for højt indhold af 

MUFA (68) (Tabel 7). 

Monoumættede fedtsyrer er derved i nogle studier associeret med nedsat risiko for både T2D 

(67) og HKS (37;43;64), mens andre ikke har fundet nogen association (44;46;47;68). 

30



Tabel 7: Betydningen af et højt MUFA-indhold i kosten for risikoen for T2D og HKS. 


total 

T2D 

Salmeron et 

al. 2001 (44) 

Meyer et al. 

2001 (46) 

Uusitupa et 

al. 1994 (67) 

Vessby et al. 

2001 (63) 

HKS 

Hu et al. 1997 

(43) 

Leosdottir et 

al. 2007 (47) 

Mensink og 

Katan 1987 

(37) 

Rasmussen et 

al. 2006 (64) 

Berglund et 

al. 2007 (39) 

Gardner og 

Kraemer 1995 

(68) 

Køn Studiedesign Kostmetode Varighed Resultater Risiko 

for 

sygdom 


84.204 

kohortestudie 


35.988 

kohortestudie 

10 ♀ RK studie, 

overkrydsningsdesign 



939/ 

80.082 

1556/ 

74.138 


kohortestudie 


kohortestudie 

48 ♂♀ Interventionsstudie, 

parallelt 

design 




overkrydsningsdesign 

439 ♂♀ Metaanalyse af 

14 RK studier 

FFQ 14 år MUFA: 10,9 vs. 19,3 E%: 

1,06 (0,84-1,33), p= 0,51 

FFQ 11 år MUFA: 20,4 vs. 33,8 g/d 

1,06 (0,91-1,23), p= 0,58 

3 uger høj 3 mdr. MUFA 19,0 E% vs. SFA 20,4 

SFA og 

E%: 

3 uger høj 

Stigning i GT, p= 0,007 

MUFA 

Fald i total CH: p< 0,001 

Fald i LDL: p< 0,001 

HDL: p= NS 

3 mdr. høj 3 mdr. MUFA: 13,1 E% vs. 21,1 E% 

SFA eller 

MUFA 

a : 

IS: p= NS b 

SFFQ 14 år MUFA: 11,0 vs. 19,3 E%: 

HS: 

Syv dags 



Seksogtredve 

dages høj 

MUFA-kost 

Tre måneders 

høj MUFA- 

eller SFA kost 

Syv uger med 

traditionel, 

MUFA og 

CHO kost. 

Kost med 

enten højt 

indhold af 

MUFA eller 

PUFA 

1,30 (1,07-1,59), p= 0,004 

8,4 år ♀: MUFA 10,6 vs. 16 E%: 

HKS: 1,24 (0,89 – 1,72), p= 0,2 

♀: Høj MUFA/SFA: 

HKS: 0,91 (0,73 – 1,14), p= 0,4 

♂:MUFA 11,1 vs. 16,9 E%: 

HKS: 1,17 (0,91 – 1,51), p= 0,2 

♂: Høj MUFA/SFA: 

HKS: 1,08 (0,91 – 1,29), p= 0,2 

53 dage Høj MUFA vs. høj CHO: 

Total CH: p= NS 

FAld i TG: p< 0,005 

Stigning i HDL: p< 0,001 

3 mdr. MUFA: 13,1 E% vs. 21,1 E% a : 

Fald i SBP: p= 0,009 

7x3 uger 

+ 4-6 

ugers 

udvaskning 

21-84 

dage 

Fald i DBP: p= 0,0475 

Høj MUFA vs. traditionel og 

CHO kost: 

Fald i total CH: p< 0,01 

Fald i LDL: p< 0,01 

Fald i HDL: p< 0,01 

Stigning i TG: p< 0,01 

Middel MUFA =19,4 E%: 

Total CH: 

0,07 (-0,08-0,21) e , p= NS 

LDL: -0,01 (-0,16-0,14) e , p= NS 

HDL: 0,03 (-0,12-0,17) e , p= NS 

TG: 0,14 (0,00-0,29) e , p= NS 

Resultater opgivet som RR (95 % CI) og/eller p-værdier afhængigt af, hvad der har været tilgængeligt fra studiet. RR er værdier 

baseret på en sammenligning mellem indtaget af MUFA i laveste og højeste kvartil/kvintil med mindre andet er opgivet. RR: 

Risiko reduktion. CI: Konfidensinterval. FFQ: Fødevarefrekvensskema. SFFQ: Semikvantitativt fødevarefrekvensskema. MUFA: 

Monoumættet fedt. SFA: Mættet fedt. PUFA: Flerumættet fedt. CHO: Kulhydrat. GT: Glukosetolerance. CH: Kolesterol. LDL: 

Lavdensitet lipoprotein. HDL: Høj densitet lipoprotein. TG: Triglycerid. NS: Ikke signifinkant. SBP: Systolisk blodtryk. DBP: 

Diastolisk blodtryk. ↑: Øget risiko. -: Ingen signifikant sammenhæng. ↓: Reduceret risiko. a Ændring over tid blandt de samme 

personer indenfor gruppen. b < 37 E%. c MUFA kost i forhold til traditionel kost. d MUFA kost i forhold til CHO kost. e Effektstørrelse 

med 95 % CI. 

31 

- 

- 

↓ 

↓ 

↓ 

- 

- 

↓ 

- 

- 

- 

- 

- 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ c 

↓ c,d 

↑ c,d 

↑ c,d 

- 

- 

- 

-



3.3.3 Polyumættet fedt 

PUFA var associeret med en reduceret risiko for T2D i både ”Nurses health Study” (44) og 

”Iowa Women’s Health Study” (46) (Tabel 8). I ”Health Professionals Follow-Up Study” (45) 

var linolsyre (PUFA type) signifikant associeret med en reduceret risiko for T2D hos mænd un- 

der 65 år og mænd med BMI under 25 kg/m 2 . Dette gjorde sig ikke gældende hos ældre og over- 

vægtige deltagere, og den samlede effekt blev derfor ikke signifikant (45). Kohortestudiet af 

Leosdottir et al. (47) viste ingen signifikant effekt af PUFA på HKS heller ikke, når der blev set 

på forholdet mellem PUFA og SFA. Et finsk kohortestudie af Laaksonen et al. (69) fandt signifi- 

kant reduceret risiko for HKS blandt den tredjedel med det højeste PUFA-indtag i forhold til den 

tredjedel med det laveste indtag. Kohorten bestod af raske mænd i alderen 42-60 år ved kohor- 

tens start (Tabel 8) (69). 

De studier, der har set mere specifikt på n-3 LC-PUFA, har divergerende resultater. Meyer et al. 

(46) fandt en øget risiko for T2D ved et højt indtag af n-3 LC-PUFA, mens hverken van Dam et 

al. (45) eller Vessby et al. (63) fandt association mellem n-3 LC-PUFA og henholdsvis risiko for 

T2D eller IS (Tabel 8). MUFA-kosten i overkrydsningsinterventionen af Uusitupa et al. (67) 

havde højere indhold af PUFA end SFA diæten. Det er derfor muligt, at PUFA har bidraget med 

en positiv effekt på glukose tolerancen (afsnit 3.3.2). 

I et Cochrane review fra 2004 af n-3 LC-PUFA effekt på forebyggelse og behandling af HKS 

blev der ikke fundet signifikant effekt af n-3 LC-PUFA på kombinerede kardiovaskulære hæn- 

delser hverken ved metaanalyse på RK studier eller kohortestudier (70). RK studier viste ingen 

effekt af n-3 LC-PUFA supplementering på HKS dødsfald, mens kohortestudierne viste, en sig- 

nifikant reduceret dødelighed. Fatal MI blev ikke reduceret signifikant ifølge RK studierne. Kun 

ét kohortestudie så på fatal MI og her sås en signifikant reduktion. Hverken RK studier eller ko- 

hortestudier viste nogen effekt af n-3 LC-PUFA på forekomsten af nonfatal MI (Tabel 8). Samlet 

set blev der således ikke fundet nogle signifikante effekter af n-3 LC-PUFA på HKS, når flere 

RK studier blev analyseret sammen. Metaanalysen af kohortestudierne viste dog en signifikant 

effekt af n-3 LC-PUFA på HKS dødsfald og nonfatal MI (70). 

Efterfølgende er der publiceret flere studier, hvor nogle af de målte risikomarkører støtter op om, 

og andre sår tvivl om de fundne resultater af metaanalysen (47;66;69;71). Dyerberg et al. (66) 

fandt i et dansk RK studie, at n-3 LC-PUFA kost nedsatte TG og gennemsnitlig arterielt blodtryk 

(MAP) i forhold til kontrol kost, mens der ikke var nogen effekt på plasmalipider og lipoprotei- 

ner samt SBP og DBP. Deltagerne var raske mænd, der blev randomiseret til otte ugers indtagel- 

se af enten transfedt, PUFA (procenter af total fedtsyrer: SFA 47 %, MUFA 28 %, PUFA 18 %) 

32



eller kontrol fedt kost (procenter af total fedtsyrer: SFA 61 %, MUFA 30 %, PUFA 3 %) (66). Et 

dansk randomiseret overkrydsningsstudie af Damsgaard et al. (71) fandt, at n-3 LC-PUFA bevir- 

kede en signifikant reduktion af faste plasma TG, mens alle andre risikomarkører ikke blev på- 

virket (Tabel 8). Deltagerne blev blandt andet randomiseret til at indtage olivenoliekapsel (MU- 

FA) eller fiskeoliekapsel (n-3 LC-PUFA) i otte uger (71). Rasmussen et al. (64) fandt ingen ef- 

fekt på blodtrykket ved supplement med n-3 LC-PUFA. 

PUFA er således i observationelle studier blevet associeret med nedsat risiko for udviklingen af 

T2D (44;46) og HKS (69;70), men ikke alle studier har bekræftet dette (45;47). Ligeledes blev 

der fundet uoverensstemmelser om effekter af PUFA på HKS risikomarkører i RK studier 

(66;70;71). 

33



Tabel 8 Betydningen af et højt PUFA-indhold i kosten for risikoen for T2D og HKS. 

Studie Udfald/ Køn Studiedesign Kostmetode Varighed Resultater Risiko for 

T2D 

Total 

sygdom 

Salmeron et 2507/ ♀ Prospektivt kohor- FFQ 14 år PUFA: 2,9 vs. 6,2 E%: 

al. 2001 (44) 84.204 

testudie 

0,75 (0,65-0,88), p= 0,0002 

↓ 

Meyer et al. 1890/ ♀ Prospektivt kohor- FFQ 11 år PUFA: 8,9 vs. 16,6 g/d 

2001 (46) 35.988 

testudie 

0,87 (0,75-1,00), p= 0,03 

n-3 PUFA: 0,03 vs. 0,39 g/d 

↓ 

1,15 (1,0-1,33), p= 0,02 

↑ 

van Dam et al 1321/ ♂ Prospektivt kohor- FFQ 12 år LA: 3,5 vs. 6,8 E% 

2002 (45) 42.504 

testudie 

0,89 (0.74–1.06), p= 0.27 

LA: ♂< 65 år: 

- 

0,74 (0,60–0,92), p= 0,01 

LA: BMI < 25: 

↓ 

0,53 (0,33–0,85), p= 0,006 

n-3 PUFA: 80 vs. 570 mg/d 

↓ 

1,01 (0,84–1,21), p= 0,81 

- 

Vessby et al. 162 ♂♀ RK studie, paral- 3 mdr. SFA 3 mdr. n-3 PUFA supplement 3,6 g/d 

2001 (63) 

lelt design eller MUFA 

vs. ingen supplement: p= NS - 

HKS 

Laaksonen et 

al. 2005 (69) 

Leosdottir et 

al. 2007 (47) 

Dyerberg et 

al. 2004 (66) 

Rasmussen et 

al. 2006 (64) 

Damsgaard et 

al. 2008 (71) 

Hooper et al. 

2004 (70) 

78/ 

1551 

1556/ 

74.138 

♂ Prospektivt kohortestudie 

♂♀ Prospektivt kohortestudie 

79 ♂ RK studie, parallelt 

design 

162 ♂♀ RK studie, parallelt 

design 

64 ♂ RK studie, overkrydsningsdesign 

36.013 

563.218 

♂♀ 

♂♀ 

Cochrane 

metaanalyse 

48 RK studier 

41 prospektivt 


Fire dags 

kostregistre- 

ring 

Syv dags 



Otte ugers n-3 

PUFA eller 

kontrol 

3 mdr. SFA 

eller MUFA 

Otte ugers 

fiskeolie eller 

olivenolie 

n-3 PUFA 

mod kontrol 

eller placebo 

FFQ, kosthistorie 

eller 

24-timers 

kostinterview 

15 år PUFA: 8,8 vs. 16,3 g/dag: 

0,38 (0,20-0,70), p= 0,01 

8,4 år ♀: PUFA: 4,3 vs. 8,1 E%: 

HKS: 1,04 (0,80-1,36), p= 1,0 a 

♀: PUFA/SFA: 

HKS: 0,92 (0,74-1,15), p= 0,5 a 

♂: PUFA: 4,5 vs. 8,6 E%: 

HKS: 0,92 (0,74-1,13), p= 0,3 a 

♂: PUFA/SFA: 

HKS: 1,17 (0,97-1,40), p= 0,1 a 

8 uger PUFA: 6,5 vs. 6,2 E%: 

SBP og DBP: p= NS 

Fald i MAP: p< 0,05 

Total CH: p= NS 

HDL: p= NS 

LDL: p= NS 

Fald i TG: p< 0,01 

3 mdr. n-3 PUFA supplement 3,6 g/d 

vs. ingen supplement: 

SBP og DBP: p= NS 

8 uger n- 3 PUFA 3,1 g/dag vs. n-9 

PUFA 3,7 /dag (supplement): 

Total CH: p= 0,94 

LDL: p= 0,18 

HDL: p= 0,28 

6-48 mdr. 

4-25 år 

Fald i TG: p< 0,001 

RK studier: 

n-3 PUFA =0,4-7 g/dag: 

Mortalitet: 

0,85 (0,68-1,06) b , 

0,90 (0,61-1,33) c 

Fatal MI: 0,86 (0,60-1,25) b 

Kohorter: 

Mortalitet: 0,79 (0,63-0,99) b 

Fatal MI: 0,42 (0,21-0,82) 

Resultater opgivet som RR (95 % CI) og/eller p-værdier afhængigt af, hvad der har været tilgængeligt fra studiet. RR værdier 

baseret på en sammenligning mellem indtaget af mættet fedt i laveste og højeste kvartil/kvintil med mindre andet er opgivet. RR: 

Risiko reduktion. CI: Konfidensinterval. RK: Randomiseret, kontrolleret. FFQ: Fødevarefrekvensskema. NS: Ikke signifikant. 

PUFA: Polyumættet fedt. LA: Linolensyre. MUFA: Monoumættet fedt. SFA: Mættet fedt. HKS: Hjertekarsygdom. MI: Myokardieinfarkt. 

SBP: Systolisk blodtryk. DBP: Diastolisk blodtryk. MAP: Gennemsnitlig arterielt blodtryk. CH: Kolesterol. LDL: 

Lavdensitet lipoprotein. HDL: Højdensitet lipoprotein. TG: Triglycerid. ↑: Øget risiko. -: Ingen signifikant sammenhæng. ↓: 

Reduceret risiko. a RR for forskel mellem yderste tertiler. b Signifikant heterogen. c Sensitivitetsanalyse. 

34 

↓ 

- 

- 

- 

- 

- 

↓ 

- 

- 

- 

↓ 

- 

- 

- 

- 

↓ 

- 

- 

- 

↓ 

↓



3.4 Kost- og livsstilsstudier 

En metaanalyse over effekten af kost- og motionsinterventioner fandt, at en sundere livsstil sig- 

nifikant reducerede incidensen af T2D efter ét års intervention med 45 % (RR 0,55; 95 % CI: 

0,44-0,69), samt reducerede 2-timers plasma glukose med 0,84 mmol/L (95 % CI: 0,39-1,29). 

Analysen inkluderede 5.260 individer med IGT eller IFG fordelt på i alt ni studier, publiceret 

mellem 1997 og 2003. I flere af studierne var det et mål, at livsstilsændringerne skulle føre til 

vægttab (28). De følgende tre studier indgår i metaanalysen, men er medtaget for at beskrive de 

specifikke livsstilsændringer mere detaljeret. To store interventionsstudier, ”Finnish Diabetes 

Prevention study” (72) og det amerikanske ”Diabetes Prevention Program Study” (73) fandt 

begge store fordele ved livsstilsinterventionerne i form af reduceret risici på 58 % for T2D sam- 

menlignet med kontrolgruppen (Tabel 9). Kontrolgruppen i ”Finnish Diabetes Prevention study” 

modtog generelle råd om kost og fysisk aktivitet, mens interventionsgruppen fik individuel råd- 

givning i fem målsætninger: reducere vægt med 5 %, reducere indtaget af total fedt (



Flere interventionsstudier tyder derved på, at livsstilsændringer, der indebærer øget fysisk aktivi- 

tet og kostændringer, oftest i form af lavere indtag af totalt- og mættet fedt, samt flere fibre, kan 

forebygge eller udskyde udviklingen af T2D, selv for personer med IGT og IFG (28). 

Tabel 9 Livsstilsinterventioner og T2D. 

Studie Antal Personer Varighed 

(år) 

Antal T2D/total (%) Resultat 

Kontrol Intervention RR % (95% CI) 

Tuomilehto 522 IGT 6 20 % 8 % ♂♀: 58 %; p



understreger betydningen af en sund kost enten i form af de traditionelle anbefalinger eller en 

middelhavskost rig på frugt, grønt og MUFA i forhold til at mindske risikoen for udviklingen af 

specielt HKS på befolkningsniveau. 

Brunner et al. (29) sammenlignede i en Cochrane metaanalyse og review effekten af kostrådgiv- 

ning på kardiovaskulær risikoprofil blandt voksne, hvor 25 % af de inkluderede havde diagnosti- 

ceret HKS. Metaanalysen bestod af 38 interventionsstudier, som sammenlignede kostrådgivning 

med ingen kostrådgivning. De, som modtog kostrådgivningen, blev opfordret til at indtage mad 

med et relativ lavere indhold af fedt, SFA, CH og natrium og/eller relativ højere indtag af frugt, 

grønsager, MUFA og PUFA, fisk, fibre og kalium. Alle de inkluderede studier var RK studier og 

havde mindst tre måneders opfølgning. De primære effektparametre var blandt andet HKS risi- 

kofaktorer, sekundært effektparameter var selvrapporteret kostindtag. Kostrådgivning medførte 

en reduktion af SBP og DBP, total CH og LDL. Der var ingen effekt af kostrådgivningen på 

HDL og TG. Kostrådgivningen reducerede total fedtindtaget og SFA indtag, samt øgede indtaget 

af frugt og grønsager (Tabel 10). 

Kostrådgivning og medfølgende ændrede kostvaner synes således at have positive effekter på 

risikomarkører for HKS (29), hvilket er i tråd med de studier, der har påvist en sammenhæng 

mellem overordnet kostkvalitet og reduceret incidens af HKS (30;31). 

37



Tabel 10 Sammenhæng mellem kostkvalitet og HKS. 

Studie Antal Køn Studiedesign Kostmetode Varighed Resultat 

Kant et al. 

2000 (30) 

McCullough 

et al. 2002 

(31) 

Mitrou et al. 

2007 (34) 

Brunner et al. 

2007 (29) 

42.254 ♀ Prospektivt 

kohortestudie 

38.615 

67.271 

3551/ 

80.296 

♂ 

♀ 

To prospektive 



kohortestudie 

17.871 ♂♀ Metaanalyse af 

38 RK studier 

FFQ 5,6 års 

opfølgning 

FFQ 8-12 års 

opfølgning 

Kosthistorie, 

FFQ og 24timerskostinterview 

Kostrådgivning: 

Mindre indtagelse 

af fedt, SFA, 

CH og/eller 

højere indtag af 

frugt, grønt, fisk, 

fibre, MUFA og 

PUFA. 

HKS: 

0,67 (0,47-0,95), p= 0,03 

Slagtilfælde: 

0,58 (0,35–0,96), p= 0,02 

HKS: 

♂ 0,61 (0,49-0,75) 

♀ 0,72 )0,60-0,86) 

10 år Lav vs. høj Middelhavskost 

score: 

♂: 0,55 (0,49-0,61), 

p< 0,001 

♀: 0,57 (0,48-0,67), 

3-48 mdr. 

opfølgning 

p< 0,001 

SBP: 

-2,07 (-3,19- -0,95), 

p= ,0003 

DBP: 

-1,15 (-1,85- -0,46), 

p= 0,001 

Total CH: 

-0,16 (-0,25- -0,06), 

p= 0,001 

LDL: 

-0,18 (-0,27- -0,10), 

p= 0,00003 

HDL: 0,00 (-0,02-0,02), 

p= 1 

TG: 0,00 (-0,13-0,13), p= 1 

Risiko 

for 

sygdom 

RR er værdier baseret på en sammenligning mellem kostkvaliteten i laveste og højeste kvartil. Resultater opgivet som vægtet 

gennemsnitsforskel (95 % CI) og p-værdier. Vægtet gennemsnitsforskel er baseret på en sammenligning mellem kostrådgivning 

og ingen rådgivning. HKS: Hjertekarsygdom. RR: Risiko reduktion. CI: Konfidensinterval. FFQ: Fødevarefrekvensskema. RK: 

Randomiseret kontrolleret. SBP: Systolisk blodtryk. DBP: Diastolisk blodtryk. CH: Kolesterol. LDL: Lavdensitet lipoprotein. 

HDL: Højdensitet lipoprotein. TG: Triglycerid. ↓: Reduceret risiko. -: Ingen signifikant sammenhæng. 

3.5 Fra kostkomponenter til kostråd 

De overstående afsnit fremhæver noget af den besvær, der ligger til grund for at formulere kost- 

råd ud fra videnskabelige undersøgelser. Da resultaterne påvirkes af kendte variable såsom stu- 

diedesign og forsøgspersoner og andre ukendte variable, varierer resultaterne ofte fra studie til 

studie, hvilket er med til at besværliggøre formuleringen af specifikke retningslinjer. Dog viser 

de fleste studier, at kost, der overordnet følger de officielle retningslinjer ser ud til at virke fore- 

byggende på både T2D og HKS. Det er en udfordring at omformulere næringsanbefalinger, som 

fx spis mindre SFA og flere fibre, til mængdeanvisende fødevarebaserede råd, som er praksisori- 

enterede og kan forstås af den almene befolkning. På befolkningsniveau ses betydningen af sun- 

de kostvaner som forebyggelse tydeligt, men for den enkelte kan betydningen virke diffus, da en 

påviselig effekt af sund kost i forhold til T2D og HKS ofte først ses på længere sigt, hvilket kan 

mindske motivationen for at spise efter anbefalingerne (76). 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

↓ 

- 

- 

38



4 Teorier om viden og kategorisering 

Viden om folks forståelse af kostrådene kan opnås på mange måder. Den anvendte tilgang er her 

valgt ud fra en vurdering af, at det er vigtigt, at folk forstår indholdet i kostrådene og forstår me- 

ningen med budskabet, det vil sige, at de anvendte termer og formuleringer giver et klart billede 

af, hvordan rådene kan udføres i praksis. Til dette har Qvortrups teori om vidensniveauer (77) og 

Lakoffs teori om kategorisering (78) været nyttige redskaber, der har dannet grundlag for udar- 

bejdelsen af interviewguide og analyse af fokusgruppeinterviewene. Qvortrups teori om viden 

(77) (afsnit 4.1) dannede det teoretiske grundlag for operationaliseringens udforskning af for- 

skellige niveauer af viden kaldet vidensordner, samt analysen af resultaterne (afsnit 7). Lakoffs 

teori om kategorisering (78) (afsnit 4.2) dannede sammen med fundene i afsnittet om sproglige 

forståelsesproblemer (afsnit 5.2.1) grundlag for tekstanalysen af ”De 8 kostråd” (afsnit 5.3) og 

forståelsen af informanternes kategorisering af fødevarer (afsnit 7). 

4.1 Viden og vidensformer 

Folks viden om mad, hvordan mad kan indtages, og hvad sund mad er godt for, er en forudsæt- 

ning for at forstå kostrådene, idet denne viden er betydende for, hvordan budskabet bliver forstå- 

et og eventuelt omsat. Lars Qvortrup (77) har fremsat en teori om viden og vidensformer, som 

beskriver fire ordener af viden og de indbyrdes sammenhænge mellem ordenerne. Tilgangen er 

en fænomenologisk, det vil sige rent beskrivende, og systematisk gennemgang af de fundamenta- 

le vidensordener. Qvortrup mener, at viden udvikles deduktivt som en overførsel fra andre, det 

vil sige gennem blandt andet skoling, og social- og kulturel opdragelse, og induktivt ved at viden 

overføres til bevidstheden gennem erfaringer. I forbindelse med viden om ernæring og sundhed 

kan det tolkes således, at en del af vores viden kommer fra erfaringer med mad og velbefinden- 

de, såsom at rugbrød mætter mere end hvidt brød, og man bliver opkvikket af kaffe, mens en 

anden del af vores viden er overført fra andre, fx viden om at der er C-vitamin i appelsiner. 

Qvortrup identificerer fire vidensformer, henholdsvis første, anden, tredje og fjerde ordens læ- 

ring. 

• Første ordens viden dækker over faktuel viden, såsom paratviden – ”det, man ved, at man 

ved”. Første ordens viden er ens kvalifikationer og en forudsætning for anden ordens vi- 

den. Viden på dette niveau betegnes ”vide-at”, eksempelvis ”jeg ved, at Kolding er en by 

i Jylland”. 

• Anden ordens viden er situativ viden – ”det, man ved, at man ikke ved”. Herunder hører 

kompetencer, fx kompetencen til at anvende sin første ordens viden, altså ”viden- 

39



hvordan”. Anden ordens viden er viden om viden, altså vidensreflektion. Et eksempel på 

anden ordens viden er ”jeg ved, at jeg skal over Storebæltsbroen, når jeg skal fra Køben- 

havn til Kolding”. 

• Tredje ordens viden, systemisk viden, handler om forudsætningerne for den refleksive 

viden. Dette betegnes som ”viden-hvorfor” og beskrives som ”det, man ikke ved, at man 

ved”. Eksempelvis ”ved jeg, at Kolding er en by i Jylland, som ligger langt fra Køben- 

havn, fordi jeg har viden om Danmarks geografi”. 

• Fjerde ordens viden, verdensviden, er viden om kulturelle og normmæssige forudsætnin- 

ger for viden og betegnes som ”det man ikke ved, at man ikke ved”. Ifølge Qvortrup er 

fjerde ordens viden de vidensprocesser og det samlede videnspotentiale, som danner 

grundlag for samfundets videnshorisont. Et eksempel kunne være ”geografi er en del af 

det kulturelle system, hvorigennem vi ordner vores omverden” (Qvortrup, 2004 (77)). 

Denne systematiske vidensteori kan bruges til analysen af, måden folk forstår og tolker ”De 8 

kostråd”. Hvad er deres faktuelle viden om sundhed og ernæring (første ordens viden)? Ved de, 

hvordan de skal omsætte denne viden til praksis (anden ordens viden), og hvorfor det er en god 

idé at have denne viden og kunne bruge den (tredje ordens viden)? Endelig er der fjerde ordens 

viden, som kan forstås som forudsætningerne for den viden, der er samlet om ernæring – hele det 

kulturelle system, som forskningen er indlejret i. Fx forskningsverdenens grundregler om redelig 

forskning. Fjedre ordens viden er ikke noget, almindelige mennesker behøver reflektere over for 

at praktisere en sund livsstil, og det er derfor uden for dette projekts rammer. En vurdering af 

informanternes viden findes i afsnit 8.4.4. 

4.2 Kategorisering 

Man kan nærme sig den faktuelle viden om ernæring på mange måder. Kategorisering er én til- 

gang til at forstå folks viden, og er relevant i forhold til kostrådene, da de er bygget op om kate- 

gorier, som er defineret af ernæringsfaglige rådgivere. Ifølge Lakoff (78) kategoriserer menne- 

sket alle ting, vi ser. Det sker automatisk og ubevidst ved, at tingen placeres i en kategori, efter 

om den har ligheder med andre ting i denne kategori. Hver kategori indeholder en basiskategori, 

som definerer tingene ud fra deres størrelse, form, farve osv. Basiskategorierne er det højeste 

niveau, hvor alle medlemmerne i en kategori har samme overordnede former og ét mentalt bille- 

de kan reflektere hele kategorien, fx ”en tomat”, ”en bøf” eller lignende. Over basiskategorien 

findes overordnede kategorier, som er mere ukonkrete og ikke kan repræsenteres med et mentalt 

billede, fx ”grønsager” eller ”oksekød”. Underordnede kategorier deler basiskategorierne op i 

40



specifikke grupper, som det også er muligt at danne et enkelt mentalt billede af. En underordnet 

kategori i basiskategorien tomat kunne være cherrytomat eller cocktailtomat, mens det i basiska- 

tegorien oksekød kunne være hakkebøf eller tournedeau (Tabel 11). Basiskategorierne benyttes i 

dagligdagssnak, idet man fx siger ”jeg kan godt lide tomater” eller ”skal vi have bøffer?”. Det er 

indenfor basiskategorier, at det meste af vores viden er organiseret, og her man hurtigst kan ka- 

tegorisere et medlem. Hver kategori indeholder bedste eksempler på kategorien, disse kaldes for 

prototyper (78). Som oftest vil man først komme i tanke om prototyper, hvis man får præsenteret 

en overordnet kategori. 

Tabel 11 Eksempler på opdeling i kategorier. 

Kategori Grønsag Dyr 

Overordnet Grøntsag Oksekød 

Basis Tomat Bøf 

Underordnet Cherrytomat, bøftomat, flasketomat Tykstegsbøf, tournedeau, hakkebøf 

Basiskategorier deles oftest af flere mennesker indenfor samme kultur, men mellem kulturer kan 

basiskategorierne variere. Inden for en kultur kan basiskategorierne også variere, idet folk med 

forskellig baggrund, fx uddannelse eller opvækst på landet eller i byen, vil have flere og andre 

basiskategorier. I denne kontekst vil mange lægfolk fx have ”fedt” som basiskategori, mens er- 

næringsfaglige vil tænke på ”fedt”, som en overordnet kategori med basiskategorier som ”mættet 

fedt” og ”polyumættet fedt” og med underkategorierne henholdsvis ”palmitinsyre og stearinsyre” 

og ”docosahaxaensyre og alfalinolensyre”. Ekspertviden er et eksempel på, hvordan kategorisy- 

stemer kan ændre sig indenfor et specifikt område (78). 

Ud fra Lakoffs teori om kategorisering, vil det sandsynligvis være henholdsvis let eller svært at 

svare på spørgsmål om madvarer, alt efter om den opfattes som en basiskategori eller en over- 

ordnet kategori. Mejeriprodukter vil for mange sandsynligvis være en overordnet kategori, som 

ikke danner noget mentalt billede, hvilke betyder, at de skal vurdere, hvad de mener, basiskate- 

gorierne er i kostrådet ”Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød”. Derimod henviser 

”Drik fedtfattig mælk – et glas om dagen” til en basiskategori, idet det er muligt at danne et men- 

talt billede af mælk og er en samlet betegnelse for flere typer af mælk. Derved ville sådan et råd 

ikke kræve de samme kognitive operationer at forstå (78). 

41



5 Udformning af kostråd 

Formålet med udformningen af officielle kostråd er både at vejlede politikerne og at uddanne 

forbrugerne til en sundere livsstil (79). De nuværende otte kostråd blev opsat i 2005, som en re- 

videret udgave af de tidligere kostråd fra 1994 (15). Målsætning med at opsætte råd er sygdoms- 

forebyggelse og sundhedsfremme ved at nedsætte forekomsten af mangel- og sygdomstilstande, 

så man derved kan opnå et sundere, længere og mere aktivt liv. Idet antallet af overvægtige og 

fede stiger i Danmark, har forebyggelse af dette specielt været i fokus, og man har derfor også 

inkluderet et råd om fysisk aktivitet. ”De 8 kostråd” er en oversættelse af næringsstofanbefalin- 

ger fra de nordiske næringsstofanbefalinger til anbefalinger, der er baseret på fødevaregrupper. 

Kostrådene er målrettet den danske befolkning og tager hensyn til den danske mad- og spisekul- 

tur, og danskernes aktuelle kostvaner og næringsstofindtag (15). 

Flere amerikanske studier om forbrugernes forståelse af kostråd har fundet, at sundhedsbudska- 

ber bedst forstås, hvis de er konkrete, klart handlingsanvisende, omhandler valg af mad og ikke 

næringsstoffer, samt er formuleret på et let forståeligt lægmandssprog (16;17;80;81). De danske 

kostråd er udarbejdet ud fra den holdning, at en konkretisering gør det mere forståeligt og mål- 

bart for befolkningen, hvilket er gjort ved at inkludere mængdeangivelser og frekvenser (15;82). 

5.1 Sammenligning af de nordiske og amerikanske kostråd 

Mange lande har valgt at udforme anbefalinger til befolkningen om, hvad der fra officiel side 

anses for sund kost, men der er forskelle i formuleringer, kategorier og mængdeangivelser fra 

land til land (Tabel 12) (12-15). Anbefalingerne om næringsstoffer og kost er forskellige på 

grund af forskelle i kulturer og spisevaner, samt forskellige traditioner og overbevisninger inden 

for ernæringsforskningen i de enkelte lande (83). Selv kostrådene fra de nordiske lande varierer i 

anbefalingernes ordlyd, fødevaregrupper, frekvenser og portioner, på trods af deres fælles ud- 

gangspunkt i de nordiske næringsstofanbefalinger (Tabel 12) (32). 

For at komme nærmere en analyse af de danske kostråd er disse sammenlignet med de nordiske 

og amerikanske kostråd. De amerikanske kostråd er inddraget for at få et andet perspektiv på de 

nordiske, og fordi der er udført en del studier omkring forståelsen af tidligere udgaver af disse 

blandt amerikanske forbrugere (afsnit 5.2.1). Den nyeste version af de amerikanske kostråd fra 

2005 er ændret en del i forhold til tidligere versioner. Overordnet er der forskel på de enkelte 

landes antal af råd, idet svenskerne kun har fem, danskerne og nordmændene otte, og amerika- 

nerne ni råd. De amerikanske råd er meget uspecifikke og overordnede, mens de nordiske er me- 

re specifikke, handlingsorienteret og flere steder anvender basiskategorier. 

42



Alle landene har anbefalinger om frugt og grønt og samlet de to kategorier i samme råd. Dog er 

det norske og svenske råd opdelt på den måde, at der er angivet individuelle portionsstørrelser til 

frugt og grønsager. Ingen har givet eksempler på, hvad der hører med i kategorierne. De danske 

anbefalinger lyder på, at indtage ”seks” frugt og grønt om dagen, hvilket er et stykke mere end 

de øvrige nordiske lande. Baggrunden for mængdeangivelsen ”seks” (600 g) frem for ”fem”, 

som anbefales i Norge og Sverige (12;13) er hovedsagligt, at det er blevet brugt i en tidligere 

kampagne (84), som Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse gennemførte, og at ordet 

”seks” fænger mere og giver associationer, der medfører, at det lettere bliver husket end ”fem” 

(82). Hovedformålet med rådet er at øge indtaget, og konsensus i budskabet mellem de forskelli- 

ge aktører på området er blevet prioriteret, således at uenighed ikke skulle lede til forvirring og 

manglende motivation i befolkningen (85). De amerikanske kostråd anbefaler, at man forøger sit 

daglige indtag af frugt og grønsager, men angiver ikke mængde. 

Alle tre nordiske lande lægger vægt på fisk, men har forskellige anbefalinger om hyppighed af 

indtaget, henholdsvis uspecificeret som ”spis mere” (norske), ”flere gange om ugen” (danske) og 

”tre gange om ugen” (svenske). De danske kostråd inddrager to kategorier for fisk, henholdsvis 

basiskategorien ”fisk” og den overordnede kategori ”fiskepålæg”, mens de svenske og norske 

kun benytter basiskategorien ”fisk”. De norske råd tager udgangspunkt i måltider og anbefaler, at 

fisk skal spises både ”som pålæg og til aftensmad” (”som pålegg og middag”). Fisk er ikke 

nævnt i de amerikanske anbefalinger (Tabel 12). 

Rådene om kulhydrater varierer landene imellem. Det danske kostråd indbefatter de tre basiska- 

tegorier ”kartofler”, ”ris” og ”pasta” og kategorien ”groft brød”, som kan opfattes som både 

basis og overordnede kategorier. De svenske kostråd bruger kategorierne ”brød” og ”fuldkorns- 

brød”, som også kan opfattes som både basis og overordnede kategorier. Nordmændene har to 

kostråd om kulhydrater. Det ene råd har underkategorierne ”kogte kartofler”, ”bagte kartofler”, 

”chips” og ”pommes frites”. Det andet kostråd indbefatter den overordnede kategori ”grove 

kornvarianter” og ”grove brødvarianter” som kan opfattes som enten en overordnet eller en ba- 

siskategori. Den overordnede kategori ”korn”, som bruges i det norske er en fødevarekomponent 

modsat de andre kategorier, som er egentlige fødevarer. Et af de amerikanske kostråd inkluderer 

den overordnede kategori ”fuldkorn”, og et andet råd bruger den overordnede, ernæringsviden- 

skabelige kategori ”kulhydrater”. I USA brugte man, indtil revideringen af kostrådene i 1990, de 

ernæringsfaglige betegnelser og overordnede kategorier ”stivelse” og ”fibre”. Dette blev ændret i 

2000 udgaven til ”korn produkter” og ”fuldkorn”, da det blev klart, at det var nødvendigt at ud- 

trykke anbefalinger i mad og ikke i næringsstoffer (86). På trods af denne erkendelse, har man i 

den nyeste udgave fra 2005 udover at anbefale et øget indtag af ”fuldkorn”, valgt at benytte den 

43



ernæringsfaglige betegnelse ”kulhydrater”. Anbefalingen for hyppigheden varierer, således at det 

danske og det amerikanske om fuldkorn anbefaler, at de nævnte kategorier spises hver dag, det 

svenske til hvert måltid, mens de norske ikke angiver hyppighed. Det amerikanske kostråd om 

kulhydrater angiver ikke hyppighed (Tabel 12). 

Danmark og Norge har næsten det samme råd om sukker med den overordnede kategori ”suk- 

ker” og basiskategorierne ”sodavand”, ”slik” og ”kager” som konkrete forslag. Rapporten bag de 

amerikanske kostråd (14) forklarer, at der også ligger en opfordring til at nedsætte sukkerindta- 

get i formuleringen ”Vælg kulhydrater med omtanke for et godt helbred” (”Choose carbohydra- 

tes wisely for good health”). Denne formulering forudsætter, at forbrugeren har viden om hvilke 

fødevarer, der indeholder kulhydrater (anden ordens viden), og hvilken betydning forskellige 

kulhydrater har for helbredet (tredje ordens viden). Det danske og norske råd er formuleret som 

henholdsvis ”spar på” og ”skær ned på”, hvilket er relative anvisninger. Formuleringen ”vælg 

med omtanke” (”Choose wisely”), som bruges i det amerikanske råd, er mere ukonkret og mindre 

handlingsanvisende. De svenske kostråd indeholder ikke anbefalinger om sukker (Tabel 12). 

Der er stor forskel på indhold, formuleringer og begreber i kostrådene om fedt. De danske og 

norske kostråd bruger den overordnede kategori ”mejeriprodukter” og ”kød”, som både kan op- 

fattes som en overordnet eller basiskategori. De norske kostråd anbefaler desuden basiskategori- 

erne ”blød margarine” og ”olie” frem for basiskategorien ”hård margarine” og underkategorien 

”smør”. Dette minder om det svenske kostråd, som omhandler basiskategorien ”olie” og under- 

kategorien ”flydende margarine”. De amerikanske anbefalinger om fedt anbefaler både, at man 

øger indtaget af basiskategorien ”fedtfattig mælk” og den overordnede kategori ”mælkeproduk- 

ter”, samt at man vælger fedt med omtanke (”Choose fats wisely for good health”). ”Fedt” er en 

overordnet kategori, og da det er udtrykt i flertal (”fats”), er kategorien ernæringsfaglig og forud- 

sætter, at forbrugerne kender til forskellige fedttyper (første ordens viden), og i hvilke fødevarer 

de findes (anden ordens viden), samt har viden om fedttypernes betydning for helbredet (tredje 

ordens viden), før de kan vælge ”med omtanke”. Det svenske kostråd angiver anbefaling i for- 

hold til madlavning, mens de andre er mere generelle i formuleringerne (Tabel 12). Alle rådene 

har direkte eller indirekte fokus på typer af fedt, men rådene fra de nordiske lande er mere hand- 

lingsorienterede med anvisning til valg af specifikke fødevaregrupper fra lægmands basiskatego- 

rier og kræver ikke indsigt i ernæring for at følge. 

De danske og amerikanske kostråd inkluderer en anbefaling om at spise varieret. Ingen af de 

andre lande benytter denne formulering. Den svenske anbefaling refererer i stedet til en anden 

officiel anbefaling nemlig nøglehulsmærket. Derved er det nødvendigt med viden om andre an- 

44



befalinger for at forstå dette kostråd. De norske råd inkluderer ikke en lignende anbefaling om 

variation (Tabel 12). 

Kun i de danske og amerikanske anbefalinger findes råd med fokus på vægt. Den danske 

anbefaling lyder på at bevare den ernæringsfaglige term ”normalvægt”. De amerikanske råd 

omhandler to generelle råd om vægt, hvor det ene går på at indtage mad i forhold til ens 

energibehov (”Consume a variety of foods within and among the basic food groups while staying 

within energy needs”), og det andet at man kontrollerer sit kalorieindtag for at styre sin 

kropsvægt (”Control calorie intake to manage body weight”) (Tabel 12). 

De danske og norske anbefalinger inkluderer råd om basiskategorien vand, og begge omhandler, 

at man skal slukke tørsten i vand (Tabel 12). 

Ligesom de amerikanske anbefalinger, inkluderer de danske kostråd fysisk aktivitet. Den danske 

anbefaling om fysisk aktivitet er den mest specifikke, idet den giver en anvisning til tidsforbrug 

(Tabel 12). 

De danske kostanbefalinger inkluderer ikke salt med den begrundelse, at den industrielle tilsæt- 

ning af salt til forarbejdede fødevarer er en væsentligere faktor (15). Både de norske og de ame- 

rikanske anbefalinger indeholder råd om at spare på saltet. De amerikanske anbefalinger inklude- 

rer desuden et råd om moderat alkoholindtag og et om sikker opbevarelse af mad (Tabel 12). 

45



Tabel 12 Sammenligning af de danske, svenske, norske og amerikanske kostråd. 

Danske (2005) (15) Svenske (2005) (13) Norske (2005) (12) Amerikanske (2005) (14) 

Spis frugt og grønt – 6 om Ät mycket frukt och grönt, Spis minst tre porsjoner Increase daily intake of fruits 

dagen. (I) 

gärna 500 gram om dagen. grønnsaker og to porsjoner and vegetables, whole grains, 

Det motsvarar till exempel tre frukt daglig. (I) 

and nonfat or low-fat milk 

frukter och två rejäla nävar 

grönsaker. (I) 

and milk products. (IV) 

Spis fisk og fiskepålæg – Ät fisk ofta, gärna tre gånger i Spis mer fisk – både som 

flere gange om ugen. (II) veckan. (III) 

pålegg og middag. (IV) 

Spis kartofler, ris, eller pasta Ät bröd till varje måltid, Velg kokte eller bakte poteter Choose carbohydrates wisely 

og groft brød – hver dag. (III) gärna fullkornsbröd. (V) fremfor chips og pommes 

frites. (II) 

Spis grove korn- og 

brødvarer. (III) 

for good health. (VI) 

Spar på sukker – især fra 

Kutt ned på inntaket av 

sodavand, slik og kager. (IV) 

sukker, særlig i form av brus 

og godteri. (VII) 

Spis mindre fedt – især fra Använd gärna flytande Velg myk vegetabilsk Choose fats wisely for good 

mejeriprodukter og kød. (V) margarin eller olja i 

matlagningen. (IV) 

margarin eller olje framfor 

hard margarin eller smør. 

(VI) 

Velg magre kjøtt- og 

meieriprodukter. (V) 

health. (V) 

Spis varieret – og bevar Välj gärna nyckelhålsmärkta 

Consume a variety of foods 

normalvægten. (VI) 

livsmedel. (II) 

within and among the basic 

food groups while staying 

within energy needs. (I) 

Control calorie intake to 

manage body weight. (II) 

Sluk tørsten i vand. (VII) Vann er den beste tørstedrikk. 

(IX) 

Vær fysisk aktiv – mindst 30 

Be physically active every 

minutter om dagen. (VIII) 

day. (III) 

Vær varsom med salt. (VIII) Choose and prepare foods 

with little salt. (VII) 

If you drink alcoholic beverages, 

do so in moderation. 

(VIII) 

Keep food safe to eat. (IX) 

Romertal i parentes angiver de forskellige råds oprindelige placering i kostrådene. 

5.2 ”Forforståelse” af kostråd og sund mad 

Følgende afsnit beskriver sociologiske studier, der har undersøgt folks forståelse af sunde kost- 

vaner og kostråd samt barrierer for efterlevelse af sunde kostvaner. Først beskrives generelle 

forståelsesproblemer ved kostråd (afsnit 5.2.1), herefter problemer ved oversættelse af viden til 

praksis og misforhold mellem, hvad der objektivt er sund kost, og hvad folk anser for sundt (af- 

snit 5.2.2). 

5.2.1 Sproglige forståelses problemer 

På trods af forskernes ihærdige forsøg på at udarbejde brugbar ernæringsoplysning ses der ofte 

sproglige forståelsesproblemer i tolkningen af oplysningen (16;17;81;87). Også spørgeskemaer, 

som bruges til undersøgelse af kostindtag, volder problemer på grund af deres formuleringer 

(88). 

46



Studier af de amerikanske kostråd fra 1985 og 1995 har vist, at kun få kender til rådene, og at 

flere af rådene har ført til forståelsesproblemer (16;89). Der er ikke fundet studier, som har un- 

dersøgt forståelsen af de amerikanske kostråd fra 2005. Et kvalitativt amerikansk studie af Auld 

et al. (87) om folks forståelse af det amerikanske kostråd ”undgå for meget fedt, mættet fedt og 

kolesterol” (”Avoid too much fat, saturated fat, and cholesterol”) randomiserede 88 informanter 

i enten en gruppe, som fik præsenteret kostrådet, eller en gruppe, som ikke fik præsentationen. 

Rådet blev præsenteret i slutningen af et semistruktureret interview om fødevarers indflydelse på 

helbredet. Gruppen, der havde fået præsenteret kostrådet havde ikke signifikant færre misforstå- 

elser af kostrådet i forhold til den gruppe, som ikke havde set rådet, hverken for mænd eller 

kvinder. Mange af misforståelserne var de samme og skyldtes, at den informerede gruppe følte, 

at de manglede information, at informationen i rådet var ufuldstændig, eller at de ikke havde 

integreret den information, de havde fået (87). Kostrådet har vist sig at give problemer i flere 

studier, fordi anbefalingen om at reducere mættet fedt og kolesterol er formuleret på et videnska- 

beligt sprog, som ikke er alment forstået (16;17;81;87). Keenan et al. (17), der inkluderede 400 

personer i en telefonisk spørgeskemaundersøgelse om forbrugernes forståelse af de amerikanske 

kostråd, fandt, at der gennemgående var for ringe viden om fedt til, at forbrugerne korrekt kunne 

fortolke anbefalingen ”vælg en kost med lidt fedt, mættet fedt og kolesterol” (”Choose af diet low 

in fat, saturated fat, and cholesterol”). De amerikanske råd blev revideret i 2005, og inkluderer 

ikke længere betegnelserne mættet fedt og kolesterol, men kræver på anden vis ernæringskund- 

skab idet der forudsættes en baggrundsviden om, hvilken betydning de forskellige fedttyper har 

for helbredet, og hvor disse fedttyper findes (afsnit 5.1). Udover problemer med at forstå bud- 

skabet om mættet fedt og kolesterol, er der fundet problemer med at vurdere mængden af sukker, 

som man måtte indtage, hvis man skal følge kostrådet ”Vælg en kost med et moderat sukkerind- 

hold” (”Choose a diet moderate in sugars”), samt betydningen af ”afbalancer den mad du spiser 

med fysisk aktivitet” (”Balance the food you eat with physical activity”) (17). Der er således på- 

vist flere forståelsesproblemer med de amerikanske råd, hvilket er med til at besværliggøre over- 

sættelsen af dem til sunde kostvaner. Et andet kritikpunkt lyder på, at de er for generelle i deres 

vendinger, så det er svært for befolkningen at fortolke dem. Både Geiger (16) og Keenan et al. 

(17) argumenterer for, at anbefalingerne skal være handlingsorienterede råd, der specificerer 

mængder og typer af fødevarer, hvis de skal lede til adfærdsændring. Revideringen af de ameri- 

kanske kostråd i 2005 er nærmere gået i den modsatte retning. 

Et dansk studie af Halkjær (88) undersøgte ved hjælp af fokusgrupper med mænd, hvor folk stø- 

der på vanskeligheder ved udfyldelsen af et FFQ, blandt andet i forhold til forståelsen af spørgs- 

målenes formulering og indhold. Halkjær fandt problemer med forståelsen, når FFQet inddrage- 

47



de under- og overordnede kategorier, som henholdsvis kogte grønsager og frugt. Frugt blev for- 

stået som en overordnet kategori med prototyper i form af frisk frugt, mens forarbejdede frugt- 

produkter som fx dåsefrugt og juice tilkom andre kategorier, blandt andet fordi de ikke blev for- 

bundet med sundhed, som var koblet til billedet af prototypen. Samme problem gjaldt for fisk og 

fiskepålæg, hvor fiskepålæg ikke var et almindeligt brugt ord for fisk, der bruges på brød, samt 

det ikke blev anset for at være lige så sundt som prototypen af fisk (frisk eller frossen fisk) 

(88;90). Ved at anskue kommunikationen fra modtagernes synsvinkel fremkommer derved for- 

ståelsesproblemer med betydning for, hvordan oplysningerne modtages, som ikke var tilsigtet af 

afsenderen (91). 

5.2.2 Fra kostråd til praksis 

For at kostråd og anbefalinger skal være succesfulde i forhold til at kunne fremme sundheden i 

befolkningen, skal de ikke blot forstås, men også kunne oversættes til sund mad i praksis. Studier 

har vist, at folk på et overordnet niveau godt er klar over, hvad sund mad er, men at denne viden 

ikke nødvendigvis hænger sammen med det, de reelt spiser (24;92). 

Et kendskab til, hvad en sund kost består af, er ikke ensbetydende med en reel forståelse af, hvad 

det indebærer (93). Holm (93) fandt ved interviews af 14 unge studerende, der fik kost efter de 

Nordiske Næringsstof Anbefalinger i otte måneder, at deres opfattelse af sund kost var anderle- 

des end anbefalingerne. Især var de overraskede over, hvor meget mad de skulle spise, hvor me- 

get maden lignede almindelig dansk kost, at den var velsmagende, og at mælk, ost og smør samt 

fisk hørte til en anden kategori af henholdsvis usund eller sund kost, end de havde regnet med. 

På trods af, at gruppen havde en højere uddannelse og derfor må antages at være oplyste, var de 

overraskede over, hvad kostanbefalingerne indeholdt og betød. Flere af deltagerne mente før 

deltagelse i studiet, at mælk og ost var en essentiel del af en sund kost og sundt, fordi det var 

”naturens eget produkt”. Hvis folk har sådan en opfattelse, vil det være sværere at få dem til at 

ændre vaner på grund af at kostråd, som proklamerer, at man ikke bør spise for meget af den 

slags produkter. Studiet viste, at forsøgspersonerne fandt mange af ændringerne, i forsøgskosten 

i forhold til deres almindelige kost, forholdsvis lette, fx reduceret kød indtag og at vælge mælk 

med lavere fedtindhold (93). 

Et kvantitativt studie af Povey et al. (92) viste, at lægmands forståelse af sund kost generelt var i 

overensstemmelse med de officielle retningslinjer, men at der for nogle var et misforhold mel- 

lem, om de mente, de spiste sundt, og hvad de objektivt spiste. Respondenterne (n = 228) udfyld- 

te et FFQ og skulle derefter vurdere, hvor sundt de selv mente, de spiste. Halvdelen af de, der 

mente, at de spiste sundt (n = 98), gjorde det ikke med FFQ som objektivt mål (n = 49), mens 

48



over halvdelen (n = 63) af de, som mente, at de spiste usundt (n = 123), spiste objektivt sundt. 

Selvom mange vidste, hvad der skulle indgå i en sund kost, viste undersøgelsen et misforhold 

mellem, om folk selv troede, at de spiste sundt og om de objektivt gjorde det. Begge misforhold i 

opfattelser tyder på, at mange har svært ved at fortolke og koble deres egen praksis i forhold til 

deres viden. Dette kan have betydning for, om folk føler behov og motivation til at følge kostråd. 

5.3 Tekstanalyse af de 8 kostråd 

Ordvalg og formuleringer har betydning for, hvordan folk forstår og omsætter budskaber til 

handling i dagligdagen (16;17). Det er derfor vigtigt, at ord og formuleringer i ”De 8 kostråd” 

rammer almindelige menneskers tænke- og handlemåder, så de bliver taget i brug og lever op til 

deres formål. 

Tabel 13 viser, hvilke typer kategorier, der refereres til i de fem første af ”De 8 kostråd” med 

udgangspunkt i Lakoffs teori om kategorisering. Der kan være tvivl om placeringen af nogle af 

begreberne, men alle er enten over- eller basiskategorier. 

Kostrådet ”Spis frugt og grønt – seks om dagen” henviser til to overordnede fødevaregrupper, og 

der er ikke givet eksempler på basiskategorier (Tabel 13). Samlingen af kategorierne er logisk ud 

fra et ernæringsmæssigt synspunkt, hvor begge kategorier er gode kilder til fibre, vitaminer og 

mineraler. På trods af at kartoflen er en grønsag, men den er på grund af sit høje indhold af sti- 

velse inkluderet i rådet om kulhydratkilder, og tæller ikke med under frugt og grønt. Argumenta- 

tionen er, at kartofler placeres samme sted som pasta og ris på tallerkenen, og opfattes som tilbe- 

hør på linje med disse (15). For lægfolk er frugt og grønsager sandsynligvis to forskellige kate- 

gorier, idet man oftest spiser frugt som et mellemmåltid, mens grønsager spises som en del af 

hovedmåltiderne (15;19;88). 

Kostrådet ”Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen” indeholder både basiskategorien ”fisk” 

og den ordnede kategori ”fiskepålæg” (Tabel 13). Fiskepålæg vurderes som en overordnet kate- 

gori, fordi man ikke kan danne et mentalt billede af fiskepålæg (afsnit 4.2). 

I kostrådet ”Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag” er en samling af forskellige 

fødevarer, som er kilder til kulhydrater. ”Kartofler”, ”ris” og ”pasta” er basiskategorier mens 

”groft brød” vurderes til at være en overordnet kategori, da groft brød ikke kan illustreres med ét 

mentalt billede (afsnit 4.2) (Tabel 13). 

Til at afhjælpe forståelsesproblemer med overordnede kategorier kan der gives stikord til basis- 

og underkategorier, således at folk ledes ind på den ønskede tankegang (88). De overordnede 

kategorier ”fedt” og ”sukker” er ingredienser i mad og indtages sjældent som råvare. I begge 

49



kostråd er der givet konkrete eksempler, kostrådet ”Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og 

kød” inddrager eksempler som ”mejeriprodukter” og ”kød”. Det er uvist om kategorierne opfat- 

tes som overordnede eller basiskategorier, og placeringen kan afhænge af den kontekst, hvor 

begreberne anvendes (Tabel 13). Ved at lede tankegangen ind på kategorierne ”kød” og ”mejeri- 

produkter” undgås den videnskabelige benævnelse mættet fedt, og tankegangen ledes samtidig 

forbi andre kategorier inden for fedt som olie og nødder, der indeholder sunde fedttyper af mo- 

no- og polyumættet fedt. Dog kan prototypeeffekten lede til at retter, hvori der indgår fede meje- 

ri- eller kødprodukter, fx pizza og tærte, ikke tænkes med i rådet. 

Tabel 13: Inddeling af begreber fra "De 8 kostråd" i over-, basis- og underkategorier 

Kostråd Overordnet kategori Basiskategori 

Spis frugt og grønt – 6 om dagen Frugt 

Grønt 

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen Fiskepålæg Fisk 

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag Groft brød (Groft brød) 

Kartofler 

Ris 

Pasta 

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød Fedt 

Mejeriprodukter 

Kød 

(Kød) 

Spar på sukkeret især fra sodavand, slik og kager Sukker Sodavand 

Slik 

Kager 

Kostrådene ”Spis frugt og grønt – 6 om dagen”, ”Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen” 

og ”Spis kartofler, ris eller pasta, og groft brød – hver dag” er forsøgt konkretiseret ved at tilfø- 

je, hvor hyppigt, man bør spise de enkelte fødevarer. Kostrådene om fedt og sukker er uspecifik- 

ke i forhold til kvantitet, idet den relative formulering ”spar på” benyttes. 

5.4 Forventninger til fokusgrupper 

Ud fra tekstanalysen af ”De 8 kostråd” (afsnit 5.3) forventes det, at folk vil have problemer med 

at definere, hvad der hører til basis- og underkategorierne inden for de råd, der er formuleret med 

overordnede kategorier (78;88). Det forventes således, at informanterne i nærværende undersø- 

gelse vil tænke på prototyper i kategorierne ”frugt” og ”grønt”, og inkludere frisk frugt som æb- 

ler, bananer og appelsiner, men undlade andre underkategorier, hvor der måske er tvivl om sund- 

heden. Formuleringen ”6 om dagen” leder tankerne på hele stykker eller portioner, og det er mu- 

ligt, at der vil opstå forvirring ved blandede frugt og grønsagsprodukter eller retter, samt hvor 

store mængder, der er tale om. 

50



Det forventes, at begrebet ”fiskepålæg” vil kunne give vanskeligheder, idet kategorien er over- 

ordnet og formodentlig ikke anvendes i daglig tale (88). 

Kostrådet ”Spis kartofler, ris eller pasta, og groft brød – hver dag” forventes at være let forståe- 

ligt, da det er bygget op omkring basiskategorierne ”kartofler”, ”ris” og ”pasta”, der indgår som 

en naturlig del af danskernes kost (15). Det forventes dog, at flere i denne undersøgelse vil med- 

tage kartofler som en del af det, man må spise for at opfylde rådet om frugt og grønt, idet kartof- 

ler er en grønsag og tilhører kategorien ”grønt”. Det er også muligt, at der vil være problemer 

med at definere, hvad den overordnede kategori ”groft brød” dækker over, da der ikke er noget 

eksplicit forklaring på dette, og kategorien måske ikke er et alment anvendt begreb. Det formo- 

des, at der vil være forståelsesproblemer med begrebet groft brød. 

I rådene om at spare på sukker og fedt, er der givet konkrete eksempler, hvilket forventes at være 

til gavn for forståelsen. Kostrådet ”Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød” inddrager 

eksempler på de overordnede kategorier ”mejeriprodukter” og ”kød”, hvilket forudses at gøre det 

lettere for informanterne at komme med eksempler på, hvordan rådet kan opfyldes. Halkjær 

fandt, at fisk til aftensmad nogle gange faldt i kategorien ”kød”, fordi fisk og kød deler samme 

plads på tallerkenen og navngiver aftensmåltidet. Det forventes ikke, at samme problem vil gæl- 

de i denne undersøgelse, da et andet kostråd specifikt omhandler fisk. Kostrådet angiver ikke 

nogen specifik mængde, hvilket kan give anledning til tvivl blandt informanterne. Det er muligt, 

at informanterne i denne undersøgelse vil have problemer med at konkretisere betydningen af 

”spar på”, da det er et relativt begreb, der afhænger af, hvad den enkelte synes er rimeligt og 

meget. Det samme gælder formuleringen ”moderer” (moderate), som har skabt forvirring om- 

kring den anbefalede mængde i flere amerikanske studier (17;87). 

51



6 Metode 

Den sociologiske del af problemstillingen vil belyses ved analyse af data, der er produceret fra 

fokusgruppeinterviews. Tilgangen til at besvare problemformuleringen er deduktiv, idet hypote- 

sen for forståelsen og oversættelsen af ”De 8 kostråd” er udarbejdet ved hjælp af Lakoffs teori 

om klassificering og prototyper, samt Qvortrups teori om vidensniveauer (77) (afsnit 4). De føl- 

gende afsnit omhandler hvilke tanker, der ligger til grund for valg af dataindsamlingsmetode, en 

diskussion af fordelene ved fokusgrupper i forhold til opgavens problemstilling samt undersøgel- 

sesdesign. 

6.1 Valg af dataindsamlingsmetode 

Der blev valgt en kvalitativ tilgang til indsamling af data til den sociologiske del af problemfor- 

muleringen. Kvalitative metoder er åbne og muliggør mere dybdegående information fra enkelte 

individer. Undersøgelsesdesignet var udarbejdet ud fra en vis grad af forhåndsforventninger om 

begrebskategorisering og vidensordner (afsnit 4), hvorved tilgangen til undersøgelsen er deduk- 

tiv. Den kvalitative metode går i dybden med få individer og har mange variable i form af sociale 

og kulturelle dimensioner og fortolkninger af emnet. Herved kan man få en større helhedsforstå- 

else af specifikke forhold (94). Fokusgrupper er valgt til fordel for individuelle interviews i håb 

om at få flere aspekter med ved en åben diskussion af emnerne. Ved hjælp af opgaver stillet af en 

moderator fremmes interaktion mellem deltagerne, og det bliver lettere at få holdninger frem. 

Interaktionen kan medføre et behov for at deltagerne forklarer eller forsvarer egne perspektiver 

for de andre i fokusgruppen (95). Gruppeprocessen kan derved hjælpe med at fjerne hæmninger 

og give bredere svar med flere nuancer, på grund af deltagernes forskellige erfaringsgrundlag. 

Tilstedeværelsen af andre kan både korrigere en persons mest idealiserede udsagn, men også føre 

til overdrivelse og pynt af fortællinger (96). Ifølge Dahler-Larsen (96) får man ved fokusgrupper 

informationer på to niveauer. Ved det ene belyser personerne emnet ud fra deres egne erfaringer 

og holdninger, mens det andet niveau af information fås ved dynamikken i gruppeprocessen, 

hvor deltagerne interagerer ved blandt andet at blive inspireret af andre udsagn til at forme syns- 

punkter og kommentere. Den interpersonlige dynamik sker både mellem interviewer og deltage- 

re, samt deltagerne imellem. Heri ligger der også et usikkerhedselement, da samspillet mellem 

deltagerne samt deltagernes egne erfaringer er unikke og ikke kontrollerbare (96). Fokusgrupper, 

som metode, har også ulemper, som skal vejes op mod fordelene for det enkelte projekt. I fokus- 

grupper er der kortere tid til hver enkelt i forhold til personlige interviews, og man risikerer at 

springe for hurtigt over spændende detaljer, hvis samtalen fortsætter uforstyrret. Dynamikken i 

52



grupperne kan ændres betydeligt, hvis der fx er dominante personer eller personer med større 

viden inden for emnet end de andre deltagere. Forskellige magtforhold mellem gruppemedlem- 

merne og intervieweren kan påvirke deltagernes udtalelser eller mangel på samme. Situationen 

med at diskutere i en gruppe kan også påvirke hvilke typer, der vælger at deltage, idet stille per- 

soner måske takker nej på forhånd, hvilket også påvirker generaliserbarheden. 

Interviewguiden er bygget op om relativt lukkede spørgsmål, i og med både forståelsen af seks af 

”De 8 kostråd” samt oversættelsen af disse til hverdagspraksis skulle diskuteres. Herved blev 

strukturen af fokusgruppeinterviewene stram. Ifølge Morgan (95) er en struktureret tilgang nyttig 

ved denne form for dagsorden, da det strukturerede interview holder diskussionen koncentreret 

om forskningsemnet. Den stramme model egner sig til projekter, der har mere fokus på indholdet 

af diskussionerne end interaktionen mellem deltagerne (94). Fordelen ved modellen er en større 

sikkerhed i forhold til få produceret viden, der afspejler forskerens interesser. Ulempen er, at en 

meget struktureret tilgang risikerer at producere indsnævrede data, som ikke afspejler deltager- 

nes meninger, men mere forskerens interesser (95). Den stramme model kræver stor involvering 

fra moderatorens side, hvorved noget af gruppedynamikken forsvinder, og desuden kan det være 

svært at få noget nyt at vide, da deltagerne ikke taler ud fra egne interesser, men samtalen netop 

er styret (94). 

For at løse op om dette, blev det derfor forsøgt at gøre interviewguiden mere tragtformet med et 

bredt introduktionsspørgsmål, der kunne starte diskussionen, et overgangsspørgsmål og derefter 

specifikke nøglespørgsmål (94;97). Tragtmodellen forsøger at give plads til deltagernes perspek- 

tiver og interaktion med andre deltagere ved hjælp af det brede introduktionsspørgsmål, samtidig 

med at man er sikker på at få belyst egne forskningsinteresser i nøglespørgsmålene. De sidste 

spørgsmål i interviewguiden var igen mere åbne for diskussion. 

Generaliserbarheden af kvalitative undersøgelser er lav, idet man kun inkluderer få individer. 

Det er dog muligt at se tendenser i samtalen, som vil kunne give grundlag for flere undersøgelser 

eksempelvis spørgeskemaundersøgelser (94;98). 

6.2 Undersøgelsesdesign 

Projektet tager udgangspunkt i sociale forskelle i ernæring og sygdomsforekomst, hvilket be- 

grunder valget af deltagere til fokusgrupperne skulle have en kort uddannelse. Ernæringsoplys- 

ning skal gerne nå ud til hele befolkningen, men vigtigst de lave sociale grupper, da det er disse 

der har de dårligste madvaner (1;3) og lider af flest livsstilssygdomme (5;18). 

53



Deltagerne til fokusgrupperne blev fundet ved hjælp af snowball metoden (94), som går ud på at 

rekruttere deltagere via folk i eget netværk. Deltagerne skulle matche screeningskriterierne, der 

var kort uddannelse, ufaglærte eller faglærte arbejdere, fx håndværkere, frisører, kontoruddanne- 

de, og være mellem 25 og 60 år. Alderskriteriet blev sat for at sikre, at deltagerne selv havde 

erfaring med valg af mad. Desuden skulle de være ukendte for moderator og observator, for at 

dette ikke skulle have indflydelse på gruppedynamikken. 

Ifølge Halkier (94) skaber grupper af fremmede og grupper af deltagere, der kender hinanden, 

forskellige former for interaktioner og gruppedynamikker. Det blev vurderet, at der ikke vil være 

problemer i forhold til, om deltagerne kendte hinanden eller ej, da diskussionsemnerne var tilpas 

neutrale, idet de tog udgangspunkt i hverdagen og ikke burde være prekære. For at opnå en mere 

tryg og afslappet stemning i fokusgrupperne, blev det efterstræbt, at deltagerne kendte mindst en 

i deres gruppe. 

Lokalitet kan påvirke interaktionen mellem deltagerne, fx til at blive mindre afslappet, hvis den 

valgte lokalitet ikke er socialt genkendelig (94). Fokusgruppeinterviewene fandt sted i et neutralt 

lokale tilknyttet universitetet på Frederiksberg. Fordelen ved disse lokaler var, at der var få for- 

styrrende elementer, og det blev forsøgt at gøre lokalet mere hjemligt ved at pynte med fyrfads- 

lys, samt sørge for kage, frugt og drikkelse. 

Antallet af fokusgrupper blev bestemt til fire, da der ifølge Halkier bør gennemføres mindst to 

fokusgrupper for hver ny ”parameter”, der undersøges (94). Den overordnede parameter var folk 

med kort uddannelse. Da forskellige studier (27;99;100) har vist, at der er forskel på, hvordan 

kvinder og mænd forholder sig til emner om mad og sundhed, blev det besluttet at adskille kvin- 

der og mænd i fokusgrupperne, hvilket gav endnu en parameter. Resultatet blev derfor fire fo- 

kusgrupper, to med kvinder og to med mænd. Herved kan det analyseres, om der er kønsforskel i 

forståelsen af kostrådene og brugen af dem. Det blev efterstræbt, at der skulle indgå seks perso- 

ner i hver gruppe, således at grupperne hverken var for store eller for små (95). For bedre at have 

plads til eventuelle frafald, fx sygdom og folk, der glemte at møde op, blev det forsøgt at overre- 

krutteret deltagere, det vil sige syv til otte personer til hver fokusgruppe. 

6.3 Operationalisering 

For at kunne undersøge de teoretiske begreber i problemformuleringen var det nødvendigt at 

oversætte dem til praktiske begreber, så det var muligt at få forklaringer, som dækkede begre- 

bernes betydning (98). Ofte er teoretiske begreber for abstrakte og ukonkrete, og det er derfor 

ikke muligt at spørge direkte til disse, men det er derimod nødvendigt at konkretisere begreberne 

54



(98). Ud fra problemformuleringen fandtes nøglebegreberne forståelse, tolke og relevant. Derud- 

over ønskedes et indblik i informanternes sundhedsbegreb og kendskab til ”De 8 kostråd”, hvor- 

for disse er medtaget i operationaliseringen (Appendiks 1). Til hvert af disse nøglebegreber blev 

der ved hjælp af brainstorming fundet dimensioner, som tilsammen var dækkende for nøglebe- 

grebet. Til nøglebegrebet sundhedsbegreb blev følgende dimensioner fundet: sundhed for den 

enkelte, velbefindende og overskud. Disse dimensioner skulle bruges til at afdække informanter- 

nes sundhedsopfattelse og blev til interviewtemaet Forståelse af sundhed. Da spørgsmålet samti- 

dig var det første, blev der spurgt bredt og åbent, så informanterne nemt kunne komme med for- 

skellige tilkendegivelser (afsnit 6.1). Derfor blev mulige spørgsmål ”Hvad er sundhed for jer?” 

og ”Er sundhed noget I går op i? Hvorfor/hvorfor ikke?”. For at gøre det nemmere for deltager- 

ne, at svare på dette brede spørgsmål, fik de først et minut til at skrive ned, hvad de mente sund- 

hed var, før det blev diskuteret i fællesskab. 

Dernæst ønskedes det at finde ud af, om informanterne havde kendskab til ernæringsoplysning, 

nøglebegrebet kendskab blev således operationaliseret til indsigt, indblik, hørt om og huske. Først 

blev der spurgt ”Har I hørt om nogle retningslinjer, i medierne eller andre steder fra, til hvad 

man skal gøre, hvis man skal leve sundt?”, så informanterne havde mulighed for at tale om deres 

viden om retningslinjer, anbefalinger og sundhedsoplysning. Efter omdeling af materiale med 

”De 8 kostråd” blev der spurgt ”Har I set dem før?”, for at få at vide om kostrådene var alminde- 

lig kendt blandt informanterne. 

Nøglebegrebet forståelse blev operationaliseret til opfatte, forstå dig på, have begreb om og tæn- 

ke om. Disse dimensioner skulle benyttes til at få en indsigt i, hvad informanternes forståelse af 

de enkelte kostråd var. Spørgsmålene til temaet Opfattelse af ”De 8 kostråd” var til hvert af rå- 

dene ”Hvad tænker I om dette råd?” og ”Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om?”. 

Desuden blev der til rådene om frugt og grønt, fisk, kartofler, groft brød samt fedt spurgt yderli- 

gere indtil forståelsen for at afdække, om der var kategoriseringsproblemer (afsnit 4.2) ved hjælp 

af en opgave, hvor informanterne skulle placere billeder af fødevarer inden for hver kategori. Fx 

var der til rådet om frugt og grønt billeder af forskellige underkategorier såsom frosne grønsager 

og bær, tørret frugt, grøntsager som pynt på pålæg, som skulle placeres på et ark med tre områ- 

der med overskrifterne ”hører med”, hører måske med” og ”hører ikke med” til rådet. Nøglebe- 

grebet tolke blev operationaliseret til dimensionerne: oversætte, fortolke, afkode, forklare, tyde- 

liggøre og eksemplificere. Dimensionerne skulle bruges til at få en forståelse af, hvordan infor- 

manterne tolkede ”De 8 kostråd”, og hvordan de dermed kunne bruge dem i hverdagen. Inter- 

viewtemaet for disse spørgsmål var Oversættelse til praksis og indeholdt en opgave, hvor infor- 

manterne skulle beskrive, hvad to opdigtede personer, en kvinde og en mand (afsnit 7.8), skulle 

55



spise i løbet af en almindelig dag, og derefter hvad der skulle gøres anderledes, hvis de skulle 

spise i overensstemmelse med ”De 8 kostråd”. Personae er fiktive karakterer, som laves for at 

repræsentere forskellige brugertyper af et bestemt produkt og bruges ofte i kommunikationsstu- 

dier (101). For at gøre den fiktive persona levende beskrives dennes adfærd, omgivelser og per- 

sonlige karakteristika. Til det formål blev der hængt tegninger op af to personae, Lone og Kurt 

(Figur 2, s. 70), og deltagerne blev informeret om de fiktive personers hverdag og personlighed. 

Denne metode blev benyttet for, at informanterne bedre kunne leve sig ind i en bestemt hverdag, 

og opgaven blev på den måde mere konkret og nemmere at forholde sig til. Lone og Kurt repræ- 

senterede to forskellige livsforhold, og derfor forskellige behov og begrænsninger, som deltager- 

ne herved fik med i deres overvejelser om, hvordan disse personae kunne leve sundt. Lone skulle 

således repræsentere en typisk ung kvinde og mor, mens Kurt skulle repræsentere en typisk 

mand i den midaldrende del af befolkningen. Ved at vælge både en kvinde og en mand blev det 

også muligt at få et indblik i informanternes kønsbillede i forhold til kosten. Metoden med per- 

sonae skulle gøre diskussionen mellem deltagerne lettere, idet de ikke behøvede at bruge deres 

egne livsforhold som reference, men kunne distancere det til de opstillede figurer. 

Derudover var det væsentligt at undersøge, om informanterne fandt det realistisk at spise i over- 

ensstemmelse med de otte kostråd, og hvilke barrierer der eventuelt kunne forhindre dem i dette. 

Der blev derfor spurgt om blandt andet ”Kunne I spise efter ”De 8 kostråd”?” og ”Hvad ville 

være sværest?” for derved at få et indblik i hvad der kunne forhindre folk i ikke at spise, som det 

anbefales i ”De 8 kostråd”. 

For at finde ud af om informanterne fandt det væsentligt at spise i overensstemmelse med ”De 8 

kostråd” og havde viden om fordelene ved at spise sundt, blev nøglebegrebet relevant operatio- 

naliseret til dimensionerne væsentlig, central, vedkommende, betydning i en eller anden sam- 

menhæng. Eksemplet fra før med de to opdigtede personer fortsatte og der blev blandt andet 

spurgt ”Hvad kan Lone og Kurt få ud af at spise sådan?” med undersøgsmålene ”På kort sigt? 

På langt sigt?” i temaet informationsværdi. Spørgsmålene kunne afdække om informanterne 

brugte den tredje vidensform ”viden-hvorfor” (afsnit 4.1), som motivation for at spise sundt. 

Studier har fundet sammenhæng mellem sundhedsadfærd i form af kostindtag og bevidsthed om 

vigtigheden af en sund livsførelse (26;27). Det var derfor interessant, om informanterne havde en 

opfattelse af om sundhedsadfærd og sygdomsudvikling hænger sammen. 

Under temaet relevansopfattelse og informationsbehov blev informanterne blandt andet spurgt 

om ”Kan I bruge anbefalinger som, ”De 8 kostråd” til noget?” og ” Synes I, det er vigtigt med 

kampagner som ”De 8 kostråd”, eller hvad mener I, der skal til for at få folk til at leve mere 

sundt?”. Spørgsmålene blev stillet for at finde ud af, om informanterne mente ”De 8 kostråd” var 

56



relevante for dem selv, og om de havde ideer til, hvad man ellers kunne gøre op at få folk til at 

leve sundere. På den måde lykkedes det også, at få informanterne til at føle sig betydningsfulde, 

idet de fik mulighed for at give deres mening til kende om ”De 8 kostråd” og komme med deres 

egne anbefalinger og holdninger til ernærings- og sundhedsoplysning. 

6.4 Gennemførelse af fokusgrupper 

Interviewguiden blev i begyndelsen af februar 2008 testet ved to kønsopdelte pilotfokusgrupper 

bestående af venner og bekendte. Kun tre personer ud af elleve faldt i pilotfokusgrupperne ind 

under inklusionskriterierne. Efterfølgende blev interviewguiden rettet, blandt andet blev der lavet 

om i udførelsen af opgaverne til hvert enkelt af ”De 8 kostråd” og til opgaven omkring de to per- 

sonae. 

Det var inden rekrutteringen meningen, at informanterne skulle være mellem 25 og 60 år, men da 

det viste sig at være særdeles svært at få folk til at deltage, var det nødvendigt at slække på dette 

kriterium. På trods af de løsere inklusionskriterier viste det sig i praksis ikke muligt at rekruttere 

seks deltagere til hver gruppe som planlagt. Informanterne til de fem endelige fokusgrupper blev 

rekrutteret via undersøgernes netværk ved hjælp af snowball metoden (94), samt ved et besøg i 

Frederiksberg Hjemmepleje. Fokusgrupperne fandt sted i marts og april 2008 på fem hverdage 

mellem kl. 19.30 og 21.00. Fire af fokusgrupperne blev afholdt i et neutralt lokale tilknyttet Kø- 

benhavns Universitet. På grund af rekrutteringsproblemer af kvinder og sygdom blandt de rekrut- 

terede bestod de to grupper med kvinder kun af tre informanter. Det blev derfor besluttet at af- 

holde endnu en fokusgruppe. Denne gruppe led også af frafald, og kom til at bestå af tre infor- 

manter, hvoraf to af disse var i familie med den ene af undersøgerne. Fokusgruppen blev afholdt 

i den ene af informanternes hjem i Nordsjælland. Alle fokusgrupperne blev optaget på diktafon 

til brug ved analysen, og undersøgerne fungerede på skift som moderator og observator. 

Informanterne kom fra et snævert geografisk område, hvilket influerer på generaliserbarheden. 

Mange af deltagerne var rekrutteret ved snowballing og var derfor en del af undersøgernes ydre 

netværk, hvilket kan have givet selektionsbias. Størstedelen af informanterne var mellem 20 og 

30 år, på grund af de slækkede inklusionskriterier, hvorfor resultaterne bedst generaliseres til den 

yngre del af befolkningen. 

6.5 Dataanalyse 

Alle fokusgrupper blev transskriberet straks efter gennemførelse. Herefter blev teksterne kodet, 

og arrangeret efter temaer, som blev sammenlignet og modstillet på tværs af fokusgrupperne. 

57



Forbindelserne mellem temaerne blev behandlet i en syntese. Fokus var på indholdet af diskussi- 

onerne omkring de opstillede spørgsmål og temaer, samt at afprøve de opstillede teorier (afsnit 

4). Interaktionen mellem deltagerne vil blive berørt i diskussionen. 

De endelige fokusgrupper med kvinder benævnes henholdsvis som K1, K2 og K3, mens de to 

med mænd kaldes M1 og M2. Deltagerne er anonymiseret ved benævnelse af den gruppe, de 

deltog i, samt tildelt et tilfældigt nummer fra et til det totale antal deltagere i pågældende fokus- 

gruppe. Forud for de endelige fokusgrupper havde seks kvinder og fem mænd deltaget i to pilot- 

fokusgrupper, Kp (kvinder) og Mp (mænd). En karakteristik af informanterne i pilotfokusgrup- 

perne findes i appendiks 3. 

58



7 Resultater 

Det følgende afsnit præsenterer først deltagerne i fokusgrupperne og pilotgrupperne og giver 

derefter en beskrivelse af resultaterne fra fokusgrupperne. 

Der var rekrutteret 23 deltagere, men fire kvinder og en mand frafaldt på grund af sygdom og 

andre forhindringer. I alt blev der afholdt fem fokusgrupper med sammenlagt 18 deltagere, tre 

grupper med hver tre kvinder og to grupper med henholdsvis fem og fire mænd. Alle deltagerne 

fra K1, K2, M1 og M2 boede i Københavnsområdet, mens kvinderne i K3 kom fra Nordsjælland. 

Aldersfordelingen var mellem 19 og 67 år, dog var over halvdelen mellem 20 og 30 år. Syv af 

informanterne var yngre og tre var ældre end inklusionskriteriet på 25 - 60 år (Tabel 14). Syv af 

informanterne boede sammen med en veninde, ven eller deres kæreste, tre boede sammen med 

deres kæreste og barn/børn, fem boede alene, to informanter var hjemløse og en boede på kolle- 

gium. Det kendetegnede deltagerne, at de havde en kort uddannelse med undtagelse af K3-3, 

som havde en mellemlang videregående uddannelse som pædagog. Fem havde 10. klasse som 

sidst afsluttede uddannelse, tre havde ungdomsuddannelser, mens ni havde kortere videregående 

uddannelser (Tabel 14). Alle var i arbejde, undtagen fire, hvoraf to var pensionerede. 

Tabel 14 Karakteristika af informanterne. 

Navn Alder Sidst afsluttede uddannelse Nuværende beskæftigelse 

K 1-1 43 Kontorfunktionær Uuddannet hjemmehjælper 

K 1-2 53 Sosuhjælper Sosuhjælper 

K 1-3 61 Sosuhjælper Sosuhjælper 

K 2-1 19 10. klasse Portør 

K 2-2 23 10. klasse Økonomiassistent 

K 2-3 21 10. klasse Kontorassistent 

K 3-1 67 Zoneterapeut Pensionist 

K 3-2 64 Hjemmesygeplejerske Pensionist 

K 3-3 40 Afspændingspædagog Pædagog 

M 1-1 25 Salgsassistent Handicapmedhjælper 

M 1-2 23 HG Musiker, pædagomedhjælper 

M 1-3 24 Gymnasium Lærling som elektriker 

M 1-4 27 10. klasse Forfatter/digter 

M 1-5 25 Butiksassistent Ledig 

M 2-1 27 10. klasse Arbejdsløs/læser HF 

M 2-2 23 HF Kokkeelev 

M 2-3 24 Gastronom i kødbyen Kok 

M 2-4 54 Psykoterapeut Selvstændig håndværker 

De endelige fokusgrupper og pilotfokusgrupperne var forskellige med hensyn til uddannelse 

(Tabel 14 og Tabel 20, Appendiks 3). Aldersspredningen var større i de endelige fokusgrupper. I 

resultaterne vil de endelige fokusgrupper primært bruges, men der vil være reference til pilotfo- 

kusgrupperne ved mærkbare forskelle. Ved opgaven om oversættelse af ”De 8 kostråd” til dag- 

ligdagen blev resultaterne fra pilotfokusgrupperne ikke brugt, da der var ændret væsentligt i in- 

terviewguiden i forhold til de endelige fokusgrupper. 

59



7.1 Informanternes sundhedsbegreb 

For at undersøge informanternes egen forståelse af sundhed, blev der spurgt bredt til deres sund- 

hedsopfattelse, hvilket åbnede mulighederne for andre tilgange til emnet. De fleste informanter 

havde brug for tid til at overveje, hvad sundhed var for dem. Dette kan skyldes, at begrebet 

sundhed ikke var noget, de tænkte over i hverdagen. Det, de kom frem til, bar præg af at være 

både deduktivt, det vil sige erkendelser, de selv havde erfaret såsom at undgå stress og få nok 

søvn, og induktivt ved de informationer, de var blevet påvirket af fra omgivelserne såsom økolo- 

gi og danske varer. 

Informanterne havde en bred sundhedsopfattelse, der omfattede både en fysisk og en psykisk del. 

Sundhed på det fysiske plan indebar aktiviteter, man foretog sig for at fremme sundheden, såsom 

sund kost, økologi, danske varer, motion, ikke veje for meget, søvn samt følelsen af at være fy- 

sisk tilpas som fysisk velvære og energi til hverdagen. På det mentale plan lagde informanterne 

vægt på godt humør, en god følelse med sig selv, åndelig tilfredshed, prioritering af sit liv, net- 

værk med andre, undgåelse af stress, og glæde. Der var en tendens til, at mændene gik mindre op 

i den fysiske sundhed og lagde vægt på ikke at være fanatiske, da det måske kunne føre til min- 

dre velvære, men også kvinderne i K2 mente, det var vigtigt ikke at lade sig styre af en higen 

efter sundhed, selvom man efterstræbte at leve sundt. Overordnet set mente informanterne, at det 

var vigtigt at have et afslappet forhold til det at leve og spise sundt. 

7.2 Hvordan forstås ”Spis frugt og grønt – 6 om dagen”? 

Umiddelbart mente informanterne, at kostrådet ”Spis frugt og grønt – 6 om dagen” var let at for- 

stå, men diskussionerne gav i mange tilfælde udtryk for, at der var en del tvivl om mængden, 

fordelingen af frugt i forhold til grønt, og kategoriseringsproblemer i form af hvilke varer, der 

kunne medregnes som frugt og grønt. 

Der var kategoriseringsproblemer i forhold til, om kartofler hørte ind under grønt i flere af fo- 

kusgrupperne. Tre grupper endte med at medregne kartofler (K3, M1 og M2), mens en (K1) 

havde kartofler med som måske (Tabel 15). Derudover var der tvivl om placeringen af ketchup, 

tørret frugt, nødder, syltede grønsager samt frugt og grønsager på dåse i flere grupper. I alle fo- 

kusgrupper var der informanter, der havde viden om, at et glas juice om dagen kunne tælle som 

en frugt, men kvaliteten og sukkerindholdet i forskellige juicetyper, holdt dog nogle informanter 

fra at tælle juice med. Denne information synes således at være nået bredt ud i befolkningen. Det 

60



fremgik af informanternes nedskrevne sedler samt diskussionerne, at informanterne tænkte i pro- 

totyper af frugt og grønt, det vil sige frisk frugt og grønsager (afsnit 4.2). 

M 1-4: Jeg vil sige, at lige så snart man skulle være sund, så skal det være frisk. 

Informanterne havde derfor ingen problemer med at inkludere frisk frugt og grønt, hvorimod 

underkategorierne som frugt på dåse ikke blev betragtet som frugt, ofte med reference til at det 

ikke var sundt (Tabel 15). 

Andre problemer ved forståelsen af rådet var skepsis overfor, om behandlede varer havde mistet 

noget af den oprindelige sundhedsværdi. Diskussionerne gik på om behandlingen af varerne, 

såsom frysning, konservering og opbevaring, kunne betyde, at vitaminer og næring forsvandt. 

M 1-4: Altså, jeg tror, at du snyder dig selv, lad os sige, hvis du tager den (frosne bær) med som 

en af de seks. […] Men okay, det er så også hvordan diskussionen går, for hvis du spiser frugt, 

hvis det er frosset lort ikk, og så du ikke spiser hvidløgsflutes i stedet for, så er det jo med. 

Det blev i flere af fokusgrupperne fremhævet, at det var bedre at spise konserves-, frost- eller 

syltede varer frem for slet ikke at spise grønsager eller frugter, da det ville tage pladsen for noget 

andet usundt. Mindre sunde ting kunne tage pladsen fra usunde, og man kunne derved blive sun- 

dere. En af informanterne i K2 kommenterede, at hvis man måtte medregne konservesgrønsager, 

ville det være betydelig lettere at opfylde rådet. 

Tabel 15 Resultat af billedopgaven til ”Spis frugt og grønt - 6 om dagen”. 

K1 K2 K3 M1 M2 

Med Bagte rodfrugter Frisk frugt 

Bagte rodfrugter Bagte rodfrugter Bagte rodfrugter 

Frisk frugt 

Friske grønsager Frisk frugt 

Frisk frugt 

Frisk frugt grønt som 

Friske grønsager Frosne bær 

Friske grønsager Friske grønsager pålæg 

Frosne bær 

Frostgrønsager Frosne bær 

Grønt som pålæg Friske grønsager 

Frostgrønsager Grønt som pålæg Frostgrønsager Juice 

Frosne bær 

Grønt som pålæg Juice 

Grønt som pålæg Kartofler 

Hakkede/flåede 

Ketchup 

Juice 

tomater 

Nødder 

Kartofler 

Kartofler 

Tørret frugt 

Nødder 

Nødder 

Tørret frugt 

Måske Frugtyoghurt Bagte rodfrugter Dåsegrønsager Dåsegrønsager Dåse grønsager 

Hakkede/flåede Frugt på dåse Frugt på dåse Frosne bær 

Frosne grønsager 

tomater 

Hakkede/flåede Syltede grønsager Frost grønsager Frugt yoghurt 

Juice 

tomater 

Hakkede/flåede Frugt på dåse Juice 

Kartofler 

Tørret frugt 

Nødder 

tomater 

Syltede grønsager Syltede grønsager 

Ikke med Dåsegrønsager 

Frugt på dåse 

Frugtvingummi 

Marmelade 

Syltede grønsager 

Dåsegrønsager 

Frugtvingummi 

Frugtyoghurt 

Kartofler 

Ketchup 

Marmelade 


Tørret frugt 


Ketchup 

Vingummi 

Syltetøj 

Frugtvingummi 


Hakkede/flåede 

tomater 

Ketchup 

Marmelade 

Nødder 

Tørret frugt 


Frugtvingummi 

Ketchup 

Marmelade 

Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne frugt og grønt. Grå: Hører ikke med til kategorierne frugt 

og grønt ifølge Fødevarestyrelsen. 

61



Fordelingen af frugt og grønt, samt mængden af seks styk vakte tvivl i flere fokusgrupper. I K1 

blev der talt om, at man skulle passe på med ikke at spise for meget frugt, men sørge for at få 

mange grønsager. Ingen af mændene talte eksplicit om fordelingen af frugt og grønt, dog syntes 

der at være en ubevidst fornemmelse af fordelingen og variationen. 

M 1-2: Men jeg tænker bare at fem æbler og en dåse tomater, så har man vel ikke fyldt den op. 

Hvis man skal følge rådet. 

Der var i alle fokusgrupperne ringe fornemmelse for, hvor meget 600 gram svarer til, hvilket 

medvirkede til, at rådet blev opfattet som urealistisk. Mange af informanterne mente, at det ville 

være næsten umuligt at leve op til at spise den mængde kostrådet anviser. En informant mente 

ikke, der var sammenhæng mellem 600 gram og seks stykker. 

K3-1: … Med et glas god juice og med nødder, tørret frugt, gulerødder. Og grønsager til aften, 

og så et æble og en pære, og så er jeg ved at være der. Så altså seks om dagen, men 600 g det er 

ikke. Der skal man spise meget for at komme op på det. 

Informanterne var af den opfattelse, at det at spise 600 g frugt og grønt ville kræve, at man ikke 

spiste andet hele dagen og havde svært ved at se, hvordan man fysisk ville kunne konsumere og 

fordøje så stor en mængde. I K1 havde alle deltagere et stort kendskab til budskabet om frugt og 

grønt, fordi de alle havde været på flere forskellige slankekure og også havde været medlemmer 

af ”Vægtvogterne”. De fandt det derfor ikke svært at inkorporere seks stykker frugt og grønt, 

fordi de havde vænnet sig til det. Informanterne i K3 mente dog heller ikke, at det var noget pro- 

blem, hvis det først blev en vane. Tendensen var derved, at de ældste kvindelige informanter 

havde lettere ved at forstå og anvende rådet i forhold til de yngre. 

7.3 Hvordan forstås ”Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om 

ugen”? 

Informanterne forholdt sig til at begynde med forholdsvis forskelligt til kostrådet ”Spis fisk og 

fiskepålæg – flere gange om ugen”. Flere af informanterne spurgte straks, hvad fiskepålæg var, 

hvor andre hurtigt kunne hjælpe dem på vej, nogle gav udtryk for, at de ikke kunne lide fisk og 

derfor ikke spiste det, mens de fleste kommenterede, at det var svært overholde rådet på grund af 

de høje priser på fisk. 

I alle fokusgrupper var der kategoriseringsproblemer, som kom til udtryk ved tvivl om placerin- 

gen af fiskeprodukter i billedopgaven, idet forarbejdede produkter igen gav anledning til diskus- 

sion omkring tab af sundhedsværdi. 

62



K 1-1: Ja man kan godt være i tvivl om de ting, som er i lage. Fordi der er i hvert fald eddike i, 

men så må der jo også være noget sukker i, og så begynder man sådan, hvor sund? Hvor mange 

vitaminer går der fra, ved både det ene og det andet, ved behandlingen. 

Fedtindholdet og kvaliteten af makrel i mayonnaise, fiskepinde, fiskefrikadeller og sild på glas 

kunne annullere produkternes værdi som fisk. Informanterne havde oftest noteret prototyper af 

fisk som torsk, rødspætte og laks samt tun, makrel og torskerogn, men flere havde også skrevet 

tilberedt mad som laksebøffer og sushi. I K3 var det K3-3, der gennemtrumfede den endelige 

placering af billederne, fordi hun gav udtryk for at have den største viden om kost. I de øvrige 

fokusgrupper var der diskussion om at medtage alle billederne under ”hører med”, fordi de fleste 

produkter i bund og grund var fisk, men typisk blev fiskepinde og makrel i mayonnaise placeret i 

”ikke med” (Tabel 16). 

Tabel 16 Resultat af billedopgaven til ”Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen”. 

K1 K2 K3 M1 M2 

Med Fiskefrikadeller 

Frisk fisk 

Frossen fisk 

Makrel på dåse 

Rejer 

Røget laks 

Torskerogn 

Tun på dåse 

Vakuumpakket fisk 

Fiskefrikadeller 

Frisk fisk 

Frossen fisk 


Rejer 

Røget laks 


Tun på dåse 


Fiskepinde 

Frisk fisk 

Frossen fisk 

Makrel med 

mayonnaise 


Rejer 

Røget laks 

Sild på glas 


Tun på dåse 



Frisk fisk 

Frossen fisk 

Rejer 

Røget laks 

Sild på glas 


Tun på dåse 



Frisk fisk 


Rejer 

Røget laks 

Sild på glas 


Tun på dåse 


Måske Makrel på dåse Frossen fisk 

Ikke med Fiskepinde 

Makrel med mayonnaise 

Fiskepinde 


Sild på glas 

Fiskepinde 

Makrel med 

mayonnaise 

Fiskepinde 

Makrel med 

Mayonnaise 

Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne fisk og fiskepålæg. Der var ikke inkluderet billeder, som 

ikke hørte med til rådet. 

7.4 Hvordan forstås ”Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – 

hver dag”? 

Informanterne havde generelt ingen vanskeligheder med at forstå kostrådet, men der viste sig 

alligevel at være forskellige kategoriseringsproblemer med kartofler og groft brød. Alle fokus- 

grupperne havde problemer med at fordele billederne af ”brød med kerner” og ”groft toastbrød”, 

da ingen kunne definere, hvad der gjorde brød groft. Fibre blev ikke nævnt, men i stedet blev det 

forsøgt at opdele groft og hvidt brød ud fra kerner og meltyper. 

K3-3: Jeg ved ikke, hvornår man kalder det groft, hvor groft skal det være for, at det er groft ikk. 

K2-2: Det der, det er da hvidt brød også, bare med kerner. 

63



På baggrund af usikkerheden om definitionen af groft brød blev groft toastbrød i alle grupper 

vurderet til enten at ”høre måske med” eller ”ikke med”, mens brød med kerner i alle grupper 

kom med (Tabel 17). Informanterne gav ikke udtryk for nogen faktuel viden om groft brød og 

fibre (første ordens viden), hvilket vil påvirke kompetencerne for at vælge groft eller fiberholdigt 

brød (anden ordens viden) (Afsnit 4.1). 

Der var nogle kategoriseringsproblemer ved fordeling af kartoffelprodukter i billedopgaven, idet 

”frosne ovnkartofler” og ”kartofler på glas” ikke blev opfattet som underkategorier i basiskate- 

gorien kartofler (Tabel 17). Billedet af frosne ovnkartofler viste både almindelige skive kartofler 

og en mere forarbejdet version. På grund af forarbejdningen placerede ingen af fokusgrupperne 

ovnkartofler under ”hører med”, ofte med henvisning til fedtindholdet eller dårlig kvalitet. Det 

samme gjaldt kartofler på glas, som dog blev accepteret af K2. Hovedårsagen til at fravælge kar- 

tofler på glas var, at de måtte være drænet for næring. Ifølge Fødevarestyrelsen hører både kar- 

tofler på glas og frosne ovnkartofler med til rådet (102). 

Tabel 17 Resultat af billedopgaven til ”Spis kartofler, pasta, ris og groft brød - hver dag”. 

K1 K2 K3 M1 M2 

Med Brød med kerner Brød med kerner Brød med kerner Brød med kerner Brød med kerner 

kartofler 

Kartofler 

Kartofler 

Kartofler 

Kartofler 

Rugbrød 

Kartofler på glas 

Rugbrød 

Rugbrød 

Rugbrød 

Rugbrød 

Måske Grov toastbrød Grov toastbrød Grov toastbrød 

Kartofler på glas 

Kartofler på glas Grov toastbrød 

Ikke med Chips 

Chips 

Chips 

Chips 

Chips 

Digestive kiks Digestive kiks Digestive kiks Digestive kiks Digestive kiks 

Hvidt toastbrød Hvidt toastbrød Hvidt toastbrød Grov toastbrød Hvidt toastbrød 

Kartofler på glas Ovn kartofler Ovn kartofler Hvidt toastbrød Kartofler på glas 

Ovnkartofler Pommes frites Pommes frites Ovnkartofler Ovnkartofler 

Pommes frites 

Pommes frites Pommes frites 

Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne kartofler og groft brød. Grå: Hører ikke med til kategorierne 

kartofler og groft brød ifølge Fødevarestyrelsen. 

Andre problemer med rådet var, at det af nogle (M1, M2, K2) blev anset som overflødigt, fordi 

rådet var en så naturlig del af informanternes praksis. 

M 2-1: Det er meget selvindlysende. Det har man jo gjort siden man var barn, fået en af delene 

på et eller andet tidspunkt. 

Modsat efterlyste informanterne i K1 og K3, at anbefalingerne specificerede, om man skulle spi- 

se de grove varianter af pasta og ris. Dette blev også nævnt af M1-3. Informanterne i K1 og K3 

gav udtryk for at have mere interesse og viden om sund kost end informanterne i de øvrige fo- 

kusgrupper. Kure med et lav indhold af kulhydrater nævnt i M1 og K1, og gav anledning til for- 

virring og diskussion om sundhedsværdien af kulhydrater. 

64



M 1-3: Jeg tænker på ham der Atkins ikk, han har meget det der med, at man ikke skal spise de 

der ting der, hvis man skal tabe sig i hvert fald. Men altså i for store mængder, så er det ikke 

godt vel. 

For nogle stred kostrådet derved imod, hvad de havde hørt fra andre kure, mens det for andre 

virkede overflødigt eller skulle specificeres. Flere af informanterne havde viden om, at grove 

brød-, pasta- og risvarianter var sundere end de almindelige hvide versioner. Nogle syntes, at 

rådet virkede ”gammeldags og forældet”, fordi det anbefaler både almindelige og grove typer. 

7.5 Hvordan forstås ”Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager?” 

Informanterne havde ikke umiddelbart nogle problemer med at forstå, hvad der mentes med 

kostrådet, hvilket var forventet, da rådet giver eksempler på basiskategorier. Nogle af informan- 

terne mente, at formuleringen var for vag og manglede konkrete anvisninger. 

M 2-2: Det er jo let at komme med de råd der, altså, men der er ikke så meget konstruktivt i de 

råd der. Man kan godt lave råd på andre måder til folk, hvordan man kunne have det i hverdagen. 

Præciseres, fordi alle ved, at man skal begrænse sukkerniveauet. 

Flere savnede, at der blev givet eksempler på, hvordan man kunne spare på sukkerindtaget i 

hverdagen, og andre efterspurgte en konkret mængdeangivelse. På spørgsmålet om hvad ”spar” 

vil sige i løbet af en dag eller uge, mente nogle af informanterne, at man helt skulle undgå søde 

sager, mens andre mente, at mængden måtte afhænge af ens aktivitet, ens nuværende forbrug, 

samt om man opfyldte de andre kostråd. 

M 1-5: Men jeg tror, hvis du efterlever de andre råd sådan nogenlunde, så tror jeg sgu ikke, det 

har nogen effekt, om du drikker en sodavand om dagen og spiser en lille smule slik. 

Rådet blev derved negligeret af nogle, da de mente, at en lille mængde måtte være tilladt. Infor- 

manterne i K1 kendte til den accepterede mængde sodavand om ugen, men var i tvivl om kage 

og slik. Flere af informanterne var ikke meget for at give deres bud på, hvad de mente, var en 

accepteret mængde. Mange kom ind på at ”spar på” var relativt i forhold til ens sædvanlige ind- 

tag. Flere nævnte, at hvis man drak to liter cola om dagen, ville en nedsættelse til en enkelt liter 

også være at spare på sukkeret. En af kvinderne i K2 mente, at man skulle have noget sukker, og 

at der var sukker i næsten alt, men blev korrigeret af de andre. I M2, hvor to af informanterne var 

kokke, blev der gjort opmærksom på, at ens arbejde kunne kræve, at man indtog hurtig energi i 

form af fx sodavand. 

65



7.6 Hvordan forstås ”Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og 

kød”? 

Informanterne mente ikke, det var svært at forstå kostrådet og handle efter det, idet de kendte 

fedtfattige alternativer til mange produkter (Tabel 18). På de individuelle sedler havde informan- 

terne typisk skrevet, man skulle skære ned på smør, fløde og fede mælkeprodukter, ”skære fedtet 

fra kødet”, ”fjern skind fra kylling” eller ”købe kød med lav fedt procent”. Ingen af informanter- 

ne havde tænkt på pålæg udover fed ost. Prototypen af kød var kød til aftensmad, ikke forarbej- 

det kød, som fx leverpostej. Gennem diskussionerne kom det frem, at tilberedning blev med- 

tænkt som en måde, man kunne spare på fedtet. Betegnelsen ”skær ned på” blev opfattet som 

relativ, og i de fleste fokusgrupper blev dette problematiseret, da produkterne skulle placeres i 

billedopgaven. Placeringen afhang af, hvor meget man spiste af pågældende produkt, og hvordan 

de var tilberedt. 

Ud fra diskussionerne viste det sig, at der var nogle kategoriproblemer med fede kød- og mejeri- 

produkter. Mange af informanterne havde svært ved at vurdere, hvilke produkter, der var fede 

eller fedtfattige ud fra de procenter, der var oplyst på produkterne. Dette gjaldt blandt andet let- 

mælk (K2, M1,M2), sødmælksyoghurt (K1, M1) og philadelphia light (K1, K2, M1, M2) (Tabel 

18). Fornemmelsen for betydningen af fedtprocenter var i flere tilfælde lav. 

M 1-2: Jeg tror altså heller ikke, at sødmælk er den største synder i vores dagligdag. 3,5 % der 

er jo ikke fordi… 

Informanterne have svært ved at vurdere, hvad der var for høj fedtprocent, hvis man skulle følge 

rådet. I flere af fokusgrupperne (M1, K3) blev det nævnt, at fedtprocenten ikke var problematisk, 

så længe man var mådeholdende. Ofte blev der refereret til, at produkterne oftest blev indtaget i 

små mængder, fx en portion yoghurt eller et par skiver ost om dagen. 

Tilberedning af kød blev i alle fokusgrupper nævnt som et vigtigt sted at spare på fedtet. Dette 

kunne både gøres ved at skære fedtkanten af flæskestegen, ovnstege eller pandestege frikadeller 

og medister uden fedt eller bruge sundere fedtstoffer. I K2 blev margarine placeret i ”skær ikke 

ned på”, da det blev anset for sundere at stege i end smør. K2 og M2 placerede en mager rød bøf 

i ”skæres måske ned” med den begrundelse, at man kunne få kræft af at spise rødt kød (Tabel 

18). Der blev således inddraget anden viden end anbefalingerne i kostrådene. Alle fokusgrupper 

havde diskussioner om placeringen af lightprodukter, da der var skepsis overfor, hvad de inde- 

holdt i stedet for fedt. Light produkter blev af mange set som forkerte løsninger på at spare på 

sukker og fedt. 

66



Tabel 18 Resultat af billedopgaven til ”Skær ned på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød”. 

K1 K2 K3 M1 M2 

Skæres ikke Mejeriprodukter 

ned 

Cheasy ost 13 % Cheasy ost 13 % Cheasy ost 13 % Letmælk 

Cheasy ost 13% 

Kærnemælk Letmælk 

Kærnemælk Skummetmælk Letmælk 

Skummetmælk Margarine 

Skummetmælk Yoghurt 3,5 % Skummetmælk 

Yoghurt 3,5 % 

Kød 

Skummetmælk Philadelphia light 

Magert pålæg Hakket oksekød 3- Bøf 

Bøf 

Hakket oksekød 3- 

Hakket oksekød 3- 6% 

Hakket oksekød 3- Hakket oksekød 3- 6% 

6 % 

Kylling 

6% 

6% 

Kylling 

Kylling 

Magert pålæg Kylling 

Kylling 

Magert pålæg 

Bøf 

Magert pålæg Magert pålæg 

Skæres må- Mejeriprodukter 

ske ned Letmælk 

Letmælk Cheasy ost 13 % Kærnemælk 

Philadelphia light 

Kærnemælk Yoghurt 3,5 % 

Skæreost 45+ 

Smøreost 

Kød 

Sødmælk 

Frikadeller Flæskesteg uden Bacon 

Medister 

Bøf 

svær 

Flæskesteg Flæskesteg Flæskesteg 

Bøf 

Frikadeller Leverpostej 

Medister 

Frikadeller 

Frikadeller 

Skæres ned Mejeriprodukter 

Is 

Is 

Is 

Is 

Is 

Margarine 

Kærnemælk Margarine 

Margarine 

Margarine 

Smør 

Letmælk 

Skæreost 45+ Philadelphia light Philadelphia light 

Sødmælk 

Philadelphia light Smøreost 

Skæreost 45+ Skæreost 45+ 

Skæreost 45+ Smør 

Smør 

Smør 

Smør 

Sødmælk 

Smøreost 

Smøreost 

Kød 

Smøreost 



Sødmælk 

Leverpostej Bacon 

Hakket oksekød Hakket oksekød Medister 

Hakket oksekød Salami og rullepøl- 16-22% 

16-22% 

Hakket oksekød 

16-22% 

se 

Leverpostej Bacon 

16-22% 

Salami og rullepøl- Hakket oksekød Medister 

Salami og rullepøl- Frikadeller 

se 

16-22% 

Salami og rullepølse Salami og rullepøl- 

Bacon 

Leverpostej sese 

Flæskesteg Sværen på flæske- 

Leverpostej 

Medister 

steg 

Bacon 

Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne fedtfattige mejeriprodukter og kød. Grå: Hører ikke med 

til kategorierne fedtfattige mejerprodukter og kød ifølge Fødevarestyrelsen. Gul: Kan placeres forskelligt i forhold 

til tilberedning. 

Det blev fremført, specielt af mændene og K2, at det var kedeligt at spise fedtfattige varianter på 

grund af mindre smag. Flere havde den opfattelse, at det sommetider kunne være svært at få fat i 

fedtholdige produkter, hvilket var et irritationsmoment, hvis man ikke havde problemer med 

vægten. 

Mp 5: Det er faktisk et af dem (råd), der irriterer mig lidt, for når det er sådan man køber ind i 

dag, så er størstedelen af produkterne fedtfattige. Jeg har det sådan, at fedtfattige produkter de 

smager ikke af lige så meget, som produkter hvor der er meget fedt i. 

Informanterne i Mp mente i første omgang ikke, at fedtindtag udgjorde noget problem for unge 

mennesker, idet de tænkte på fedt som fx smør og margarine. Mændene og de yngre kvinder i K2 

67



havde svært ved at bruge rådet i deres hverdag, sandsynligvis fordi de ikke følte det var relevant 

for dem. Forståelsen af kostrådet bar i K1 præg af, at informanterne i mange år havde forsøgt at 

spare på fedtet for at slanke sig. 

K1-1: Jeg har skrevet, man siger, at man skal have under 30 % fedt, altså 30 % om dagen. Men 

jeg vil sige, det er mindre egentlig. Men jeg har skrevet animalsk fedt sætter sig som blodpropper, 

så det skal man simpelthen få væk. Mejeriprodukter, der skal man gå efter de med meget lav 

fedtprocent. 

K1 og K3 havde større forståelse for vigtigheden af rådet. Dette kan skyldes, at informanterne i 

K1 og K3 var ældre og derfor var mere opmærksomme på fedts negative effekter. M2-4, der 

også var lidt ældre var godt bevidst om, at usund mad kunne føre til blodpropper og overvægt, 

man af diskussionen lød det dog ikke til, at det var noget, han gik meget op i personligt. 

M2-4: Er det ikke noget med hjertet, der går i stå? Det er der vist noget om. Jeg har spist meget 

og mit er ikke gået i stå! 

Der sås derved både en aldersforskel og en kønsforskel i, hvordan informanterne opfattede rådet. 

En del af denne forskel kan tilskrives individuelle forhold i form af overvægt, sygdom eller 

mangel på samme, som gjorde kostrådet mere eller mindre relevant. 

M1-3 og K1-1 nævnte, at de havde hørt, at mejeriprodukter muligvis ikke var sunde. Dette tema, 

som er oppe i tiden i forbindelse med fx detox kure og ”Kernesund familie- sådan!”, blev ikke 

yderligere diskuteret af de andre. Der er risiko for, at formuleringen af rådet af nogle bliver tol- 

ket som om, det støtter op omkring kurenes ”mælke-fobi”. 

7.7 Hvordan forstås ”Spis varieret og bevar normalvægten”? 

De fleste fokusgrupper havde let ved at forstå, hvad der menes med en varieret kost i den kon- 

tekst, det stod i, idet de henviste til de fem første råd. Endvidere blev det fremhævet, at man 

skulle variere inden for de nævnte kategorier, fx forskellige typer af fisk og grønsager. I K1 blev 

varieret også forstået som, at man skulle spise mange måltider i løbet af en dag. En informant i 

Kp bemærkede, at hun syntes, at rådet gav luft til mere afslappet holdning til, hvad det vil sige at 

spise sundt, så man ikke behøvede være fanatisk. Denne tolkning af ”spis varieret”, lagde op til 

en mere afslappet holdning til sundhed, hvilket var et vigtigt punkt i mange informanters forstå- 

else af sundhed (afsnit 7.1). 

I alle fokusgrupperne blev det nævnt, at de to sætninger, som rådet består af, ikke forudsætter 

hinanden. Informanterne mente ikke, at der var en uløselig sammenhæng mellem at spise varieret 

og holde vægten, både fordi man kunne spise varieret og tage på i vægt, eller omvendt holde 

68



vægten uden at spise varieret. Ofte blev det nævnt, at motion måtte være en vigtig faktor for at 

bevare normalvægten. Rådet blev af M2 kritiseret for at være oplagt og meget ukonkret. 

M 2-1: Spis varieret og bevar normalvægten synes jeg også er et mærkeligt råd at give. Altså for 

det første er det selvindlysende, for det andet så er det ikke fuldendt, fordi hvis du spiser varieret 

og ikke laver en brie, og så spiser alt for meget, jamen så bliver du for tyk. Hvis du spiser varieret 

og for lidt, så bliver du for tynd og så videre ikke. 

Hvis rådet skulle give mening, mente informanterne, at motion måtte inkluderes. Der var forstå- 

elsesproblemer i forhold til begrebet normalvægt i alle fokusgrupperne. Selvom der i næsten alle 

fokusgrupper blev nævnt BMI, som objektivt mål for normalvægten, var det gennemgående ikke 

det informanterne forbandt med deres normalvægt. 

M 1-2: Men der mister man jo overblikket, når man mister sundhedsplejersken i 9. klasse. Fordi 

hun havde den der x og y ik, hvor man kunne placeres. Men så kan man selvfølgelig kontakte sin 

læge. 

K3-2: Normalvægten har faktisk ændret sig til lidt højere. Ja, hvordan vil jeg definere normalvægten, 

jamen det er jo meget forskelligt altså, hvordan vi er bygget. 

Nogle lagde meget vægt på BMI, mens andre vurderede det ud fra personlige forhold. Det var 

klart for nogle, at man kunne ændre niveau afhængigt af livssituation, fx alder, og derved få en 

ny normalvægt. Der var dog enighed om, at ”bevar normalvægten” betød, at man skal holde sig 

inden for nogenlunde samme vægt. Normalvægten var personlig, i og med det var den vægt, der 

var normalt for dem. Informanterne tolkede rådet til, at man ikke måtte svinge for meget i ens 

normale vægt. 

Begrebet normalvægten var ikke et gængs udtryk, og da ”spis varieret” ikke naturligt blev koblet 

til ”bevar normalvægten”, var rådet diffust og svært at omsætte til dagligdagen. Vidensniveauet 

for normalvægt var både deduktivt, i form af informanternes personlige erfaring af deres normale 

vægt og induktivt i form af viden om BMI. De to vidensformer lod ikke til at stemme overens, 

og det var derfor vanskeligt for informanterne at forklare begrebet, selvom de havde en implicit 

forståelse af det. 

7.8 Oversættelse til dagligdagen 

Fællesopgaven med at give henholdsvis almindelige og sunde kostforslag til de to personae, Lo- 

ne og Kurt forløb under en del morskab blandt informanterne (Appendiks 5). Det lod til, at in- 

formanterne nød opgaven og følte sig frie til at være kreative. Specielt i M2 var det tydeligt, at 

en informant, der ikke havde været så meget på banen tidligere, trådte mere frem, sandsynligvis 

fordi opgaven ikke på samme måde lagde op til korrekte svar. 

69



Først bestemte informanterne en almindelig hverdagskost til de to personae på baggrund af bag- 

grundsoplysningerne (Figur 2): 

• Lone er 35 år og gift med Flemming. Hun er mor til to børn på syv og ti år. Hun arbejder 

som sekretær og har en stresset hverdag. En gang om ugen spiller hun badminton med en 

veninde. 

• Kurt er 57 år og gift med Birthe. Han arbejder som togkontrollør og kan godt lide at se 

fodbold i tv i fritiden. Kurt er lettere overvægtig. 

Figur 2 Personaerne Lone og Kurt. Illustration af Ulrik Stenshøj. 

7.8.1 Kostforslag til personaerne 

Informanterne levede sig generelt meget ind i forestillingerne om personaernes liv. Dette satte sit 

præg på gennemgangen med Kurt ved, at han blev fortolket som en stor livsnyder og indtog en 

masse wienerbrød, kaffe og ofte alkohol. På grund af hans alder fik han traditionel dansk mad fx 

sovs, kartofler og ”surt” som tilbehør om aftenen, og i alle fokusgrupperne blev det nævnt, at 

enten madpakke, kage eller aftensmad var tilberedt af hans kone. I de almindelige kostforslag fik 

Kurt meget at spise, både til de regulære måltider og med snacks oftest i form af kage i kaffepau- 

serne. Maden var hjemmelavet og ofte fed, i form af saucer, fuldfed ost og fedt kødpålæg. 

Der var ofte diskussioner om, hvordan Lones situation, som stresset fuldtidsansat og mor, påvir- 

kede hendes kostvaner. Der var enighed om, at hun ofte valgte hurtige løsninger, men fordi hun 

70



havde to børn og var illustreret som slank, blev hun også vurderet af nogle af fokusgrupperne 

(M2, K1, K3) til at gå op i ordentlig mad. Typisk bestod aftensmaden af pasta, frosne grønsager 

og kødsovs eller kylling, som børnene også ville spise (Appendiks 5). K2 og M1 mente, at hun 

var så stresset, at hun gav efter for børnenes krav om pommes fritter, frysepizza og cola. M1 

vurderede Lone til at være ubalanceret og gå på kompromis med mad og sundhed på grund af 

stress. I alle fokusgrupperne blev Lone opfattet som omsorgsfuld overfor sin familie ved at være 

ansvarlig for indkøb, madlavning og børnenes madpakker. Lones mand, Flemming, blev kun 

inddraget i begrænset omfang, og kun M1 nævnte muligheden for, at han kunne hjælpe med 

madlavningen. Dette var i kontrast til Kurts kone, Birthe, som ofte blev nævnt i diskussionen. 

Gennemgående gav de mandlige fokusgrupper ikke Lone ret meget at spise. Morgenmad og 

formiddagen bød ofte bare på kaffe og frugt, hvorefter en frokost kunne være ”en lille salat fra 

frokostordningen og lidt kage”. De begrænsede mængder lod til både at skyldes, at Lone var 

stresset, og at de mandlige informanter måske havde svært ved at vurdere, hvor meget kvinder 

spiser. M1 opfattede Lone som så stresset, at hun nærmest ikke spiste, men dulmede sin sult i 

cigaretter. Hendes liv var ude af balance, og hun havde ikke overskud til at spise sundt. Stressen 

og den usunde livsstil var som en ond cirkel, idet ”stress også kom sig af manglende næring”. 

M1-5: Nu hun var stresset ikk. Det er typisk fordi, man ikke får den næring, man har brug for. 

Og søvn og sådan noget. 

M2 diskuterede også meget, hvordan stressen påvirkede Lones valg af mad. Informanterne valg- 

te at give Lone fibermorgenmad, som de anså for at være en særlig kvindemorgenmad og samti- 

dig holdt hende slank. 

M2-4: Der er sådan noget med fibre, er der ikke sådan noget til kvinder, specielt udformet til 

kvinder. 

De kvindelige informanter havde et mindre karikeret billede af Lone, idet de beskrev hende, som 

en typisk mor med arbejde og generelt gav hende mere at spise, blandt andet ved at inkludere 

mellemmåltider formiddag og aften. 

7.8.2 Foreslåede kostændringer til personaerne 

Efter at have diskuteret personaernes almindelige kostvaner, skulle informanterne i fællesskab 

komme med forslag til kostændringer, så personaerne kom til at efterleve ”De 8 kostråd”. Dette 

blev gjort for at få et indblik i, hvordan informanterne omsatte kostrådene til praksis i hverdagen. 

Alle fokusgrupperne var gode til at inddrage ”De 8 kostråd” i opgaven (Appendiks 5). Overord- 

net var der en tendens til, at de mandlige informanter gik lidt i selvsving i denne del af øvelsen. 

71



M1 fokuserede specielt på Lones lette løsninger, fx Knorr-Vie, light produkter og kosttilskud, 

som de ikke mente, var den rigtige vej til en sund livsstil. 

M 1-5: det er sådan et forsøg på at lappe den her hverdag, man skal huske og få de der seks 

stykker frugt, men det er fuldstændig ligegyldigt, for sind og krop er totalt i ubalance. 

M2 kørte ud af en tangent og havde svært ved at komme med egentlige alternative måltider for 

Kurt, idet de fokuserede på kaffe, alkohol og kager, der skulle skæres fra. De kvindelige infor- 

manter var generelt mere realistiske i, hvilke og hvor store ændringer, der skulle til, før perso- 

naerne levede i overensstemmelse med kostrådene. De havde mange forslag til, hvad der kunne 

træde i stedet for den usunde kost, fx fedtfattige pålægstyper og konkrete anvisninger som ”fedt- 

fattig sovs lavet på skummetmælk, uden smør”. I flere af fokusgrupperne blev der inddraget an- 

dre og alternative sundhedsbudskaber, fx ingen kaffe og alkohol (Figur 3). 

To kopper kaffe 

om dagen 

Kosttilskud 

vitaminer 

fiskeolie 

Drik let-øl 

Drop kaffen 

En øl eller et glas 

rødvin om dagen 

De 8 kostråd 

Grøn te i stedet 

for sort te 

Figur 3 Alternative anbefalinger nævnt i fokusgrupperne. 

Kurt skulle på baggrund af hans almindelige kost gennemgå væsentlige forandringer, hvilket 

førte til både latter og medlidenhed blandt informanterne. Gruppepres på arbejdspladsen blev 

nævnt som en barriere for kostændringerne i M1, M2 og K2. 

Man må ikke spise tre 

timer før man går i seng 

Drop smøgerne 

Nødder er 

sunde 

Max 21 genstande 

om ugen 

I M1, M2, K1 og K2 besværliggjorde fordommene om Kurt ændringen i hans livsstil. Desuden 

gjorde hans alder og dermed fastgroede vaner, at der var en del skepsis om hans beredvillighed 

til at ændre sin kost. I M1 blev Kurts overvægt set som et udtryk for, at han var lykkelig og ikke 

72



som et helbredsmæssigt problem. Der var derfor også meget skepsis overfor, om kostrådene 

overhovedet ville appellere til folk som Kurt. I K3 blev det fremhævet, at Kurt skulle have støtte 

af sin kone for at kunne gennemføre ændringerne. K1 mente også, at kostændringerne var svære- 

re for mænd. 

M2-4: Nej, men der er også noget socialt i nu, hvis han har kollegaer, og de sidder og drikker 

bajere, så lige pludselig, så skal han sidde med juice, som hun har stået og presset derhjemme, 

han skal have med i karton, ikk. Ikke nok med at de håner ham ud, det smager sikkert af h… 

Ligesom juice ikke blev anset for at være en drik, der passede ind på Kurts arbejdsplads, mente 

informanterne i pilotfokusgruppen med mænd, at det ville give anledning til mobberi, hvis Kurt 

gik rundt og ”gnavede” i grønsager på arbejdspladsen. De sociale omstændigheder udgjorde der- 

ved en barriere for Kurt. Der var i K2 tvivl om, hvorvidt Kurt kunne blive mæt af at spise råkost 

til sin frokost. Informanterne havde i alle fokusgrupperne medlidenhed med Kurt, hvilket blandt 

andet kom til udtryk ved, at han måtte beholde sine småkager til aftenkaffen. Ved at tillade lidt 

godt indimellem, mente informanterne, at det var mere realistisk, at Kurt kunne ændre vaner. 

Samme tendens gjaldt ikke for Lone, som i den nye kostplan ikke havde lov til at bukke under 

for sin søde tand. Ordvalget var i denne forbindelse også anderledes, idet det ikke blev omtalt, at 

hun var stakkels og måske også fortjente lidt godt. Kun i M1 beholdt hun nogle af sine gamle 

vaner, men dette var på grund af stress. På trods af flere sunde tiltag, mente informanterne i M1 

ikke, at Lone blev sundere. M1 mente dog, at sund kost generelt måtte have en positiv effekt på 

stress. I de øvrige fokusgrupper var der enighed om, at Lone ville få mere energi, så snart hun 

ændrede livsstil og derved ville kunne overskue hverdagen bedre. Der var flere forventninger til 

Lones beredvillighed til at ændre vaner. For det første var der ikke så meget, der skulle ændres, 

for det andet fordi hun var ung og havde børn, hvilket gjorde hende mere omstillingsvillig. Såle- 

des havde informanterne generelt nemmere ved at lave Lones kost i overensstemmelse med rå- 

dene. 

I K1 og K2 blev der taget meget hensyn til mængdeangivelserne for frugt og grønt, idet infor- 

manterne gik meget op i at tælle op i løbet af dagen. Der var dog problemer med at overskue 

mængderne. Ofte blev hver portion talt som et stykke, fx talte ”en ordentlig portion” råkost til 

frokost kun som et stykke. 

K 2-2: Hvor meget frugt har hun fået? Hun får stadig juice. En, to, tre, fire. Hun skal have en 

frugt eller et eller andet til den kaffe der. Hun skal have en avokado, eller sådan noget. 

I forsøget på at nå op på seks stykker frugt og grønt om dagen, blev forslagene i nogle tilfælde 

noget kunstige, som i ovenstående eksempel. K3, M1 og M2 var derimod ikke så påpasselige 

73



med at tælle op i løbet af dagen, men gav personaerne mere frugt og grønt generelt. Fisk eller 

fiskepålæg blev inddraget i kostforslagene i henholdsvis K2 og M2 ved fx ”tun på pizza” og 

”laksebagel”. Informanterne havde således kompetencer til at bruge kategorien fiskepålæg. Der 

var ingen problemer med at omsætte kostrådet ”Spis kartofler, pasta eller ris og groft brød – 

hver dag”, da informanterne udskiftede brødtyperne til grove varianter. Begrebet groft brød blev 

brugt som basis kategori, hvilket er formuleringen brugt i kostrådet. På baggrund af informanter- 

nes diskussion i billedopgaven, kan der dog være tvivl om, hvorvidt der var enighed i fortolknin- 

gen af begrebet ”groft brød”. Dette var noget, man med fordel kunne have spurgt yderligere ind 

til. I alle tilfælde havde informanterne i det almindelige kostforslag givet personaerne kartofler, 

ris eller pasta til middagsmad. Der blev sparet på sukkeret ved enten at udelukke søde sager, 

skære ned, anvende light produkter eller give personaerne mindre søde alternativer. Alle fokus- 

grupperne sparede på fedtet ved at lave mere fedtfattige varianter af de samme retter fx kødsovs 

med kød med lav fedtprocent og lettere sovs og skære ned på det fede pålæg. Denne måde at 

spare på fedtet gjorde ændringerne mindre markante og lettere at inkorporere for personaerne. 

Især kvinderne talte om alternative måder at tilberede maden på fx ovn- eller tørstegning. Desu- 

den blev der sparet på fedtet ved at vælge fedtfattige mejeriprodukter som Cheasy ost og skum- 

met- eller letmælk samt udelade wienerbrød og kage. 

I flere af fokusgrupperne blev det diskuteret, om Lone sprang morgenmaden over på det almin- 

delige kostforslag, hvilket blev ændret i det nye kostforslag. Et måltidsmønster med hyppige 

måltider blev derved anset for at være sundt. Udover den megen snak om de store mængder frugt 

og grønt, personaerne skulle spise, lod det til, at mændene forstod en sund kost, som en kost af 

begrænset mængde. 

Der blev snakket en del om, at kostændringen kun var realistisk for en kort periode, ofte med 

henvisning til informanterne selv. Hvis der var en årsag til ændringerne, som fx en blodprop, 

vurderede informanterne, at det ville være mere realistisk at opretholde de nye vaner. Gradvise 

ændringer, hvor man var mentalt med og undgik stress, ville også medføre mere holdbare æn- 

dringer. En struktureret hverdag blev nævnt, som et vigtigt element for at kunne gennemføre 

kostændringerne. Der skulle tages hensyn til eksterne og interne parametre, som børn, arbejdsti- 

der, overskud og egen motivation. 

7.9 Relevans af ”De 8 kostråd” i forhold til sundhed 

Det blev flere gange nævnt, at kostanbefalingerne var gode som en vejledning til, hvordan man 

kunne leve sundt, selvom de ikke nødvendigvis blev fulgt. 

74



M 2-1: Det er noget, jeg tænker over, men det er ikke så meget noget, jeg gør det i. Jeg er storryger, 

jeg drikker alt for meget kaffe, jeg spiser ikke særlig sundt, jeg dyrker ikke særlig meget 

sport. 

Selvom de fleste af informanterne havde en ide om, hvad sund levevis indebar, var det specielt 

for mændene og K2, som alle var unge, ikke noget, de gik op i. For informanten i K2 var kostrå- 

dene først og fremmest nyttige for den del af befolkningen med et behov for at forberede deres 

sundhed. 

K 2-3: Det [er] godt, de er der, for sådan nogle, som gerne vil. Som har haft et afhængighedsproblem, 

af det der fastfood, så er det da godt, at de har noget, de kan tage at føle på, som de 

ved hjælper. Personligt, så er jeg jo ligeglad, skulle jeg til at sige. Jeg tager mig ikke så meget af 

de der råd, men… jeg synes, det er godt, de er der. 

For alle informanterne i K1 var sundhed og kost et vigtigt tema, idet de alle var overvægtige og 

deltog i forskellige kurser om sund kost og diverse slankekure. I M1 var holdningen, at det vig- 

tigste aspekt af sundhed var det mentale, og derfor fandt de ikke anbefalinger som kostrådene 

relevante. Tendensen var, at de ældre deltagere fandt kostrådene mere relevante end de unge, 

hvilket kunne skyldes, at konsekvenser af dårlig kost i form af livsstilssygdomme var tættere på. 

De unge kvinder i pilotfokusgruppen gik mere op i sundhed end de øvrige unge kvinder, dette 

kunne skyldes forskel i uddannelseslængde. 

7.9.1 Fordele ved at leve sundt 

Informanterne var enige om, at der var flere fordele ved at leve sundt. Ved spørgsmålet om hvad 

man kunne få ud af at leve sundt tænkte alle fokusgrupper undtagen K1 umiddelbart kun kortsig- 

tet. Der var bred enighed om, at man på kort sigt ville blive mindre stresset, mindre træt, tabe sig 

og få mere overskud, som blandt andet kunne bruges til at fastholde den nye livsstil. 

I de fleste fokusgrupper var det først ved hjælpespørgsmålet ”Hvad med på lang sigt?”, at infor- 

manterne kom ind på, at den sunde kost kunne være med til at forebygge livsstilssygdomme. Det 

blev nævnt, at man kunne forebygge fx diabetes, blodpropper og kræft, og desuden skåne knæ og 

ryg på grund af lavere belastning ved vægttab og alt i alt give et længere liv. Det var specielt de 

ældre informanter, der havde fokus på effekter på længere sigt. 

7.10 Barrierer for efterlevelse af kostrådene 

Der var flere barrierer, som forhindrede informanterne i at følge kostrådene. Indirekte var mang- 

lende forhåndskendskab til kostrådene en barriere for informanterne, samt manglende motivation 

på grund af uvidenhed om vigtigheden af sund mad. Direkte barrierer var økonomi, tid og evner. 

75



7.10.1 Kendskab 

I ingen af fokusgrupperne var der kendskab til ”De 8 kostråd”. Efter at være blevet præsenteret 

for rådene nikkede alle informanterne genkendende, ofte med henvisning til, at det var barnelær- 

dom. Særligt rådet ”seks om dagen” vakte genklang. På trods af at anbefalingerne ikke var kendt 

som ”De 8 kostråd”, lod det til, at flere af anbefalingerne var diffunderet ud i befolkningen såle- 

des, at nogle af rådene var almenkendt af deltagerne. Undervejs i alle fokusgrupperne blev der 

talt om andre råd, advarsler og kure indenfor kost og motion, blandt andet kost der kan øge risi- 

koen for kræft, Atkins diæt, Lene Hanson, mørk chokolade og det sunde fedt i nødder. Der var i 

flere tilfælde tvivl om kostrådene i forhold til de ovennævnte råd, som diskuteres jævnligt i me- 

dierne. Disse har en fordel i forhold til kostrådene ved at have større nyhedsværdi og ekspone- 

ring i medierne, hvilket er en barriere for at følge kostrådene. 

Overordnet havde informanterne en god idé om ernæringsrigtig kost, som kom frem i diskussio- 

nerne i fokusgrupperne. De ældste informanter havde generelt en større viden om kostens betyd- 

ning for sundhed og sygdom, mens de yngre fokuserede mere på fedme. De kvindelige infor- 

manter lod til at have en mere specifik viden om kost. 

7.10.2 Manglende forklaringer på rådene 

Det blev mange gange i løbet af interviewene efterlyst årsager til, hvorfor man skulle følge råde- 

ne. Informanterne i M1 efterspurgte en forklaring på, hvorfor man skal indtage seks stykker frugt 

og grønt om dagen. I flere fokusgrupper blev der snakket om, at man skulle spise fisk på grund 

af indholdet af omega-3-fedtsyrer eller ”det gode fedt”, men der blev ikke nævnt, hvad disse var 

gode for i forhold til sygdomsforebyggelse. Informanterne efterlyste således tredje ordens viden, 

den refleksive viden – viden om hvorfor man skulle spise frugt og grønt samt fisk (afsnit 4.1). 

Især de yngre informanter, der ikke var overvægtige, opfattede rådet om fedt som irrelevant, 

hvilket var en barriere for at efterleve rådet. Fedme var, ifølge de yngste informanter, hovedårsa- 

gen til, at man skulle spise sundt. Specielt pilotfokusgruppen med mænd havde svært ved at se 

nogle gavnlige effekter af sund kost på andet end vægten. I fokusgrupperne blev der snakket om 

negative effekter af et højt sukkerindtag som fedmerisiko og huller i tænderne, men en yderligere 

forklaring blev efterspurgt. 

M 1-2: Måske er befolkningen så afhængig af sodavand, slik og kager, at man måske lige skulle 

smide en ekstra bemærkning ind, forklaringen på hvorfor man måske skulle spare på det. At der 

måske, altså jeg tænker lidt nogle negative effekter af de her produkter. 

For de af informanterne, der ikke var overvægtige, var den største barriere for at spare på sukke- 

ret manglende lyst, og kostrådene blev kritiseret for ikke at motivere til livsstilsændring. 

76



M 1-4: Det er også noget med, jeg synes ikke, at man motiverer til at spise sundt, man får bare 

dårlig samvittighed over, man ikke gør det. Altså alle de råd gør, at jeg får dårlig samvittighed.(…) 

jeg tror, at i et normalt menneskes hverdag, så bliver de her råd sådan en mare, der 

bare hænger over hovedet ”Vi skal også have fisk to gange om ugen”. 

Særligt de unge satte ikke lighedstegn mellem indtag af mad og en diffus risiko for sygdom sene- 

re i livet. De efterlyste umiddelbare gavn af at følge rådene og beskyldte dem for at give dårlig 

samvittighed frem for at motivere til en sundere kost. 

7.10.3 Manglende ressourcer 

Pris, evne til at tilberede maden samt manglende tid og overblik blev anset for vigtige barrierer 

for efterlevelse af kostrådene. Pris på frugt, grønsager og fisk var en stor barriere i alle fokus- 

grupper. 

K 2-2: Men generelt set, hvis man kigger på rødspætter, så er det billigste jeg har set, det er de 

der 55-60 kr. halvkiloet, og det synes jeg er mange penge. Fordi så er vi ikke længere på noget 

hverdagsaftensmad, så er det lige pludselig lidt mere… Man skulle gerne kunne lave mad til to 

personer på for en halvtredser eller tres kroner. Det kan du ikke, hvis fisken alene koster det. 

Prisbevidstheden afspejlede sandsynligvis informanternes økonomiske situation. Flere af fokus- 

grupperne fremhævede manglende inspiration til tilberedningen af specielt fisk som endnu en 

barriere. 

Problemet med at efterleve rådene var for de unge informanter hovedsageligt, at det krævede 

overblik og et struktureret liv. 

M 1-4: Jeg tror bare ikke, man ser, altså hvis man strammer sit liv ud over syv dage. Og siger, 

det herinde skal spises varieret, fortæl mig hvad du laver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, 

lørdag, søndag, så vil jeg være blank, som en 13-årig pige på Bacardi Breezer. Så kunne 

jeg starte med et eller andet, jeg lige har lyst til, men i morgen har jeg ingen anelse om, hvad det 

skal være, jeg tror, det er lige så meget der, den ligger. 

M 2-3: Det er jo det ligesom sådan en formel, ikke, så skal folk selv finde ud af hvordan de sætter 

det sammen. 

Mange af de unge informanter gav derved udtryk for, at de ikke levede struktureret nok til at 

kunne opfylde rådede, fordi de ikke havde en skemalagt hverdag. Generelt mente informanterne 

dog, at kostrådene var gode som en vejledning til, hvordan man kan leve sundt, og at det var 

nødvendigt med officielle råd. Rådene skulle dog være mere handlingsorienterede, så den var 

lettere at overskue og følge. 

77



7.10.4 Måder at komme omkring barriererne 

Informanternes forslag til, hvordan man kunne forbedre danskernes kostvaner lå tæt op af den 

offentlige debat. Differentieret moms, mærkning af sunde varer, skolemad og mad på arbejds- 

pladsen blev foreslået. Alle fokusgrupperne gik meget op i, at det skulle være billigere og lettere 

at leve sundt. I to af fokusgrupperne blev der foreslået at varerne i supermarkederne skulle op- 

stilles anderledes, så slikket ikke var placeret lige ved kasserne. En mente, at en effektiv måde at 

ændre vaner ville være en generel holdningsændring, som ville medføre mindre socialt accept af 

usund kost. 

M 1-2: Altså hvis man kan få den ligesom ind i baghovedet på folk med at slik og kager, at det er 

sådan, at man står og spiser slik under trøjen ved busstoppestedet, fordi man ikke må ses af andre. 

Om det er helt der, du skal ud, men at man lidt får den der med at ”puha”. 

Ydre foranstaltninger, der gjorde det billigere og lettere at leve sundt, var derved de væsentligste 

forslag til at få folk til at ændre vaner, men det sociale samspil blev også nævnt. 

78



8 Diskussion 

Første del (afsnit 8.1) af diskussionen omhandler kostens betydning på forebyggelse af T2D og 

HKS. Herunder diskuteres studiedesigns i forhold til evidenshierarkiet (afsnit 8.1) og metodiske 

overvejelser (afsnit 8.2). De overordnede fund fra fokusgrupperne diskuteres og sammenlignes 

med andre studiers fund i afsnit 8.4. Fokusgruppernes opbygning i forhold til fremkomne resulta- 

ter diskuteres i afsnit 8.5. Dernæst følger en diskussion af de nuværende kostråd og forslag til 

forbedringer (afsnit 8.6). 

8.1 Evidenshierakiet 

Evidensen af et fund afhænger af studietype og design, som er opdelt hierarkisk i det såkaldte 

evidenshierarki. Evidenshierarkiet er overordnet opdelt i to forskellige slags studier, nederst lig- 

ger observationelle studier, herunder case-control og kohortestudier, og øverst ligger interventi- 

onsstudier, der inkluderer RK studier og metaanalyser, som samler resultater fra flere RK studi- 

er. 

Kohortestudier giver indblik i mønstre og mulige sammenhænge, men da der er en del usikker- 

heder forbundet med studierne på grund af målemetoder og influerende faktorer, som ofte er 

indbyrdes relaterede, er årsagssammenhængene usikre. Fordelene ved kohortestudier er, at de 

ofte inkluderer mange mennesker og forløber over en længere tidsperiode, således at man kan 

følge udviklingen af fx T2D eller HKS. Ulempen er, at man risikerer at se sammenhænge, som 

ikke er kausale, men som skyldes bias i form af selektionsbias 6 , informationsbias 7 og confounde- 

re (afsnit 8.2). For at få større sikkerhed om årsagssammenhængen bør kausaliteten af sammen- 

hængene efterprøves i RK interventionsstudier, hvis det er etisk forsvarligt. Fordele ved inter- 

ventionsstudier er, at der er mere kontrol med, hvad deltagerne udsættes for, og ved randomise- 

ring undgås nogle af de confoundere og bias, man finder i andre typer studier. Ulemper ved in- 

terventionsstudier er, at det kan være vanskeligt at overføre resultaterne til virkeligheden, idet de 

er genereret under særlige forhold. Desuden forløber studierne ofte over kortere tid end kohorte- 

studier, hvorved det ikke er end-point effektmål, men derimod risikoparametre, der konkluderes 

på. Forhøjede risikoparametre medfører dog ikke altid sygdom senere (76). 

Det gælder for flere kohortestudier, at kostkomponenterne korrelerer så stærkt, at det kan være 

svært at skelne effekterne af de enkelte kostkomponenter. Et eksempel på denne problemstilling 

6 Selektionsbias kan opstå ved at kun en bestemt del af gruppen, som er udvalgt til kohorten vælger at deltage, ofte 

vil ressourcesvage fravælge deltagelse, studiepopulationen bliver derved ikke repræsentativ (103). 

7 Informationsbias ses ofte ved FFQ, idet folk kan have svært ved at huske, hvad de spiser, underrapporterer usunde 

varer eller overrapporterer sunde varer (103). 

79



er kohortestudiet af Meyer et al. (46), som fandt, at MUFA var stærkere korreleret med SFA og 

animalsk fedt end PUFA og vegetabilsk fedt, hvilket gjorde det svært at konkludere på den uaf- 

hængige effekt af MUFA. Kontrollerede interventionsstudier har mulighed for at ændre på enkel- 

te kostfaktorer, mens andre kostvariable holdes konstante. Fx fik forsøgspersonerne i undersø- 

gelsen af Vessby et al. (63) kontrolleret kost med enten et højt SFA eller MUFA indhold, hvoref- 

ter den uafhængige effekt af SFA og MUFA kunne undersøges. 

8.2 Metodiske overvejelser 

En hyppigt anvendt metode til registrering af deltagernes kostindtag i kohortestudier er FFQ. 

Denne kostregistreringsmetode giver et billede af folks habituelle kostvaner og giver et estimat 

af fødevarer, som ikke nødvendigvis indtages på dags- eller ugebasis, hvilket er en fordel i for- 

hold til 24-timers recall og syv-dages vejet kostregistrering. Problemer ved metoden er blandt 

andet, at man ikke kan spørge til alle fødevarer, at indtaget af mange fødevarer er sæsonbestemte 

og derved er svære at bestemme frekvensen af, og at indtag af fødevarer ændres over tid, hvor- 

ved fødevareindtaget kan blive fejlestimeret. Eksempelvis beskriver Lau et al. (36), at der i stu- 

diet ikke er spurgt til indtaget af sodavand og nye produkter med lavt fedtindhold. Informations- 

bias er en potentiel fejlkilde ved metoden og medfører, at det rapporterede kostindtag i kohorte- 

studier kan være i uoverensstemmelse med det reelle kostindtag, hvilket mindsker evidensen af 

resultaterne. For at tjekke validiteten sammenlignes den ofte med en anden metode, som har fær- 

re fejlkilder fx syv dages vejet kostregistrering som i Mitrou et al. (34). En lav korrelationen 

mellem de to metoder dannede i metaanalysen af Barclay et al. (38) grundlag for eksklusion af to 

studier. 

I kohortestudierne er udfaldet ofte sygdom i form af enten T2D eller HKS. Der er forskel på, 

hvordan studierne rapporterer disse udkom, idet Meyer et al. (46) og Wang et al. (60) benytter 

sig af selvrapporteret sygdom, mens kohortestudier almindeligvis bruger klinisk diagnosticeret 

sygdom, som har større præcision. Selvrapporteret sygdom er påhæftet flere usikkerheder, fx 

fandt Meyer et al. (46) en overrapportering af diabetes i forhold til klinisk diagnose. 

Mange af de beskrevne kohortestudier har justeret for en række confoundere, for at kunne ude- 

lukke disse, men det er ikke muligt at justere for alt. Eksempelvis fandt Leosdottir et al. (47) 

ingen sammenhæng mellem højt indtag af total fedt og HKS, i modsætning til andre studier 

(42;43). Den manglende sammenhæng kan skyldes, at totalt fedtindtag var koblet til indtag af 

fiber, frugt og grønsager. Hu et al. (43) justerede ikke for disse komponenter. Det er derfor uvist, 

om justering for fiber, frugt og grønsager vil ændre på den fundne sammenhæng mellem et højt 

80



fedtindtag og udviklingen HKS i dette studie. I Ascherio et al. (42) forsvandt sammenhængen 

mellem total fedt og risikoen for fatal HS, når der blev justeret for fiber. En risiko ved at justere 

er dog, at man introducerer en ny confounder, fordi den er knyttet til den variabel, man justerer 

for. 

Antallet af personer i studierne har betydning for den statistiske power af resultaterne og hvor 

god en evidens, der kan udledes af studiet. Få forsøgspersoner giver studiet mindre statistisk po- 

wer, hvilket mindsker sandsynlighed for at få statistiske signifikante resultater. På trods af dette 

forhold fandt Feskens et al. (41) i det lille kohortestudie med 338 personer flere gange signifi- 

kant effekt med små forskelle mellem de yderste kvintiler, fx 20,1 versus 21,6 E% fra SFA, 

mens der i større studier med 30.000 - 80.000 deltagere og større forskelle mellem kvintilerne 

ikke blev fundet statistisk signifikante sammenhænge (44-46). Årsagen er sandsynligvis, at stu- 

dierne af Salmeron et al. (44), Meyer et al. (46) og van Dam et al. (45) har justeret resultaterne 

for flere mulige confoundere end Feskens et al. (41), der kun har justeret for alder, tidligere BMI 

og tidligere energiindtag. Fysisk aktivitetsniveau, rygning, uddannelse, familiær historie af T2D 

og fiberindtag er andre relevante confoundere, som justeres for i Salmeron et al. (44), Meyer et 

al. og van Dam et al. (45). De nævnte studier justerede dog ikke for alle nævnte confoundere. 

Den udvalgte population i studierne har betydning for, om resultaterne kan generaliseres til dan- 

ske forhold. Udover kosten er der også andre faktorer, som kan føre til udvikling af T2D og 

HKS, blandt andet genetisk disponering (104;105). Den genetiske heterogenitet kan vanskeliggø- 

re sammenligninger mellem studier, da studier fra forskellige lande vil inkludere deltagere med 

forskellig genetisk sammensætning. Det kinesiske studie af Pan et al. (74) kan således ikke di- 

rekte sammenlignes med danske forhold, idet både genetikken, graden af fysisk aktivitet og 

madkulturen er væsentlig forskellige landene imellem. 

8.3 Sammenhæng mellem ”De 8 kostråd” og de beskrevne studier 

Der er fundet begrænset evidens for kostrådet ”Spis frugt og grønt - 6 om dagen” i forhold til at 

nedsætte risikoen for T2D. Det tyder ikke på, at frugt- og grønsagsfibre har en beskyttende effekt 

i forhold til T2D (54;58), mens fibre fra frugt ser ud til at virke beskyttende mod HKS (57) (af- 

snit 3.2.1) (Tabel 19). Der er ikke set nærmere på betydningen af andre indholdsstoffer, som fx 

antioxidanter i litteraturstudiet. 

Kostrådet ”Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen” anviser gode kilder til n-3 LC-PUFA 

(32). Betydningen af n-3 LC-PUFA for udviklingen af T2D og HKS er usikker. Nogle kohorte- 

studier har dog fundet, at n-3 LC-PUFA beskytter mod HKS dødsfald og fatal MI (69;70) (afsnit 

81



3.3.3) (Tabel 19). Fisk er udover n-3 LC-PUFA også en kilde til protein i kosten, selvom anbefa- 

lingen om at spise fisk et par gange om ugen sandsynligvis ikke vil ændre ved kostens relative 

indhold af protein. En kost med et højt indhold af protein ser ud til at øge vægttab blandt over- 

vægtige og kan derved indirekte reducere risikoen for T2D og HKS. Der var ikke konsistens 

omkring, hvorledes en HP kost påvirkede risikoparametrene for T2D og HKS, og den længereva- 

rende betydning af et højt proteinindtag er ukendt. 

Kostrådet ”Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag” udspecificerer ikke en anbefa- 

let mængde. Der er tvivl om den optimale kulhydratenergiprocent i forhold til T2D og HKS 

(33;35-37). De divergerende resultater kan skyldes metodiske begrænsninger i de forskellige 

studier, samt at kulhydrat er en bred kategori, der inkluderer sukrose, oligosaccharider og poly- 

saccharider, der påvirker kroppen på forskellige måder. Da det er sandsynligt, at fuldkorn og 

cereale fibre reducerer risikoen for T2D og HKS (51;53;54;59-61) (Tabel 19), kunne kostrådet 

med fordel være mere specifikt i forhold til at anbefale fuldkornspasta og grove ris varianter, 

samt inkludere cerealer. 

Kostrådet ”Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød” vejleder til en reduktion af både 

totalt fedtindtag og animalsk fedt, som er kilde til meget SFA. Nogle studier tyder på, at en høj 

fedt E% øger risikoen for T2D og HKS (41-43), men andre studier har ikke kunne bekræfte dette 

(45-47). Det overordnede billede fra prospektive kohortestudier og korterevarende interventions- 

studier er, at SFA ser ud til at øge (41-43;63) og PUFA mindske risikoen (44;45;66;69;71), mens 

en del studier har fundet, at MUFA hverken øger eller mindsker risikoen for T2D og HKS 

(44;46;47;63;68). Det er derfor sandsynligt, at der er en gavnlig effekt af at udskifte noget af 

kostens animalske fedt med vegetabilsk fedt, som er kilde til MUFA og PUFA (Tabel 19). Der er 

ingen anbefalinger om fødevaregrupper rige på MUFA og udover n-3 LC-PUFA fra fisk, er der 

ingen anbefaling til PUFA i kostrådene. Set i forhold til T2D og HKS kunne kostrådene med 

fordel anbefale at udskifte fedt kød og fede mejeriprodukter med produkter med et højt indhold 

af PUFA og MUFA, som fx nødder og olier, i stedet for at skære ned på det totale fedtindtag. 

Dette er til en vis grad gjort i de norske og svenske anbefalinger, der anbefaler brug af flydende 

eller blød margarine og olie (afsnit 5.1). 

I forhold til T2D og HKS blev der fundet begrænset evidens for kostrådet ”Spar på sukkeret – 

især fra sodavand, slik og kager” (36;62). Overvægt og fedme medfører øget risiko for T2D og 

HKS og er en del af baggrunden for kostrådene om sukker og fedt, da sukker- og fedtholdige 

fødevarer har en høj energidensitet og øger risikoen for overvægt (32). 

Der er god evidens for det sjette kostråd ”Spis varieret – og bevar normalvægten”, så længe der 

er tale om en varieret sund kost, idet studier, der har inkluderet flere sunde kostændringer med 

82



blandt andet mindre SFA og flere fibre, har fundet nedsat risiko for T2D og HKS (28-31;72-74). 

Kostændringerne var i nogle af interventionsstudierne, der undersøgte for T2D, suppleret med 

øget fysisk aktivitet og vægttab (28;72-74). Da studierne inkluderer både kostomlægninger og et 

højere fysisk aktivitetsniveau, kan det være vanskeligt at vurdere, hvor meget kosten betyder i 

forhold til fysiske aktivitet. Metaanalysen om sammenhængen mellem kostændringer og HKS 

tyder på, at disse kan medføre en positiv effekt på risikomarkører for HKS og kostindtag blandt 

personer i risiko (29) (afsnit 3.4) (Tabel 19). Samlet set bekræfter studierne overordnet kostråde- 

ne, da de indbefatter kostændringer med mindre fedt og mættet fedt, flere fibre, mere frugt og 

grønt, samt fysisk aktivitet. Middelhavskosten, som adskiller sig fra traditionel sund nordisk kost 

ved at have et højere indhold af MUFA og et mindre indhold af kød, var i kohortestudiet af 

Mitrou et al. (34) associeret med en lavere prævalens af HKS. En anden kostsammensætning ser 

således også ud til at være gavnlig i forhold til HKS. Kosttyperne ligner hinanden ved, at begge 

inkluderer meget frugt, grønsager og fibre, men det er også muligt, at den gavnlige effekt skyldes 

de ting, man ikke spiser, som fx mindre SFA, slik og sodavand. 

Tabel 19 Sammenhængen mellem "De 8 kostråd" og T2D og HKS. 

Kostråd Evidens for sammenhæng 

Spis frugt og grønt – 6 dagen. Mulig reduceret risiko a . 

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen. Mulig reduceret risiko a . 

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag. Sandsynlig reduceret risiko ved groft brød med fibre 

og/eller fuldkorn. 

Utilstrækkelig evidens for betydningen af mængden af 

CHO. 

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager. Utilstrækkelig evidens for direkte sammenhæng. 

Sandsynlig indirekte sammenhæng. 

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød. Mulig øget risiko ved høj fedt E%. 

Sandsynlig øget risiko ved højt indtag af SFA. 

Spis varieret – og bevar normalvægten. Sandsynlig reduceret risiko. 

CHO: Kulhydrat. SFA: Mættet fedt. E%: Energiprocent. a Kun hjertekarsygdom. 

8.4 De væsentligste problemer og fund fra fokusgrupperne 

Informanterne mente, at de kunne forstå de fleste sætninger i kostrådene. Kostrådene var derved 

lettere at gå til og vakte ikke de samme umiddelbare tvivlsspørgsmål, som fundet ved de ameri- 

kanske kostråd (16;17;81;87). 

Kostrådet om kulhydrater blev opfattet på to forskellige måder, idet nogle af informanterne anså 

det for oplagt og andre for uspecifikt, fordi de savnede oplysninger om, at det skulle være fuld- 

kornspasta og grove ris. Viden om kure med et lavt indhold af kulhydrater gav anledning til tvivl 

om sundhedsværdien af kartofler, pasta og ris blandt et par af informanterne. Kostrådet om kul- 

hydrater er derved rimeligt på trods af, at det virker oplagt for nogle, men kunne have gavn af at 

83



være mere specifikt og anbefale grovere varianter af pasta og ris, for at tilgodese folk med større 

viden om ernæring. 

Kostrådet om fedt er udtrykt i alment sprog, idet der ikke er anbefalinger om specifikke fedtsyre- 

typer, men i stedet at man skal spare på fedtet fra fødevaregrupperne kød og mejeriprodukter. 

Der var ikke problemer med at forstå meningen med rådet, og den generelle opfattelse af rådet 

var, at det var let at gå til, da der findes så mange fedtfattige alternativer inden for disse fødeva- 

regrupper. Det danske kostråd har derved klare fordele i forhold til det tidligere amerikanske, der 

havde fokus på mættet fedt og kolesterol, hvilket amerikanske studier har fundet er et for ernæ- 

ringsfagligt sprog til den almene befolkning (16;17;36;81;87). 

Begrebet ”normalvægt” var problematisk for informanterne, idet nogle forstod det som person- 

ligt i form af ”ens normale vægt”, mens andre refererede til BMI eller sundhedsplejerskens høj- 

de/vægt grafer. Der var enighed om, at ens vægt ikke måtte svinge for meget, men forståelsen 

lod til at være implicit, da informanterne havde svært ved at forklare det til de andre. Lignende 

fund blev gjort i et studie af de amerikanske kostråd fra 1985, hvor kostrådet om vægt var ”Be- 

var en ønskværdig vægt” (”Maintain a desirable weight”). ”Ønskværdig” blev tolket individuelt 

som fx at kunne passe sit tøj og have sexappeal. Kvinderne i dette studie foretrak ”ønskværdig”, 

mens mændene foretrak begrebet ”sund” vægt (89). Det kunne være interessant at undersøge, 

hvordan et mere konkret udsagn, fx med henvisning til taljemål eller BMI, vil blive modtaget og 

forstået. 

8.4.1 Kategoriseringsproblemer 

Der var specielt kategoriseringsproblemer i billedopgaverne med frugt og grønt, groft brød og 

fede mejeriprodukter. Der var tvivl om placeringen af bearbejdede produkter, specielt på grund 

af tvivl om sundhedsværdien. Kategoriseringsproblemerne var størst for forarbejdede grønsager, 

fisk og kartofler samt i nogle tilfælde lightprodukter. 

De overordnede kategorier frugt og grønt gav som forventet en prototype-effekt, idet informan- 

ternes nedskrevne forslag alle var friske frugter og grønsager. Rådet blev derved forstået som, at 

man skal spise frugt og grønt fra basiskategorierne ”frisk frugt” og ”friske grønsager” og andre 

kategorier blev ikke umiddelbart medtænkt. Prototyper af frugt og fisk blev i Halkjær (88), for- 

stået som sunde varer, hvorved produkter der blev anset for usunde og forarbejdede ikke blev 

medtaget. 

Kategorien ”groft brød” var ikke veldefineret for informanterne, og de havde problemer med at 

definere groft brød og angive hvilke produkter, der indgik i kategorien. Der blev talt om forskel- 

lige meltyper og kerner, men der var tvivl om hvor meget, der skulle til, før brødet blev anset 

84



som groft. Brødets indhold af fibre blev ikke nævnt i denne kontekst. Informanterne havde givet 

vis en implicit idé om, hvad groft brød var, hvilket kom til udtryk i personaopgaven, hvor der 

ofte blev givet ”groft brød” som et sundere alternativ til fx franskbrød. Det er også muligt, at de 

anvendte begrebet uden yderligere operationalisering, fordi det indgår i kostrådene. Groft toast- 

brød, som indeholder otte g. kostfibre pr. 100 g., blev ikke medregnet i nogle af fokusgrupperne, 

men alle fokusgrupperne, undtagen M1, placerede det i feltet ”måske”. Det muligt at informan- 

terne ville have kigget nærmere på varedeklarationen, hvis de havde haft produktet, men ingen 

nævnte denne mulighed. Det er problematisk, at folk ikke kender til brødtyper som fx groft 

toastbrød, der på grund af deres høje fiberindhold går under kategorien groft brød, da disse pro- 

dukter er sundere varianter indenfor deres kategori. 

Det var forventet, at begrebet fiskepålæg havde vakt problemer, da det er en overordnet kategori, 

og studiet af Halkjær (1999) fandt, at det ikke var et almindeligt ord for fisk, som blev brugt som 

pålæg. Dette viste sig dog ikke at være tilfældet. Nogle af informanterne studsede over begrebet 

fiskepålæg, men de fik det hurtigt afklaret ved hjælp af de andre. Gennemgående kunne fiskepå- 

læg godt omsættes efter hensigten på de personlige sedler, og i billed- og personaopgaven. 

Billedopgaven afslørede, at der var problemer med at vurdere, hvornår fedtprocenten var for høj 

i mejeriprodukter og kød. Dette gjaldt specielt for mejeriprodukter, sandsynligvis fordi fedtet var 

tydeligere i kødprodukterne. Der blev ofte refereret til, at det i forvejen var begrænset, hvor me- 

get man spiste, og at fx en skål sødmælksyoghurt eller et par skiver ost om dagen ikke var af 

egentlig betydning for ens samlede fedtindtag. Dette tyder på en manglende forståelse for, hvor- 

dan varerne påvirker den samlede kost og energibidraget fra fedt. Lignende fund blev gjort af 

Keenan et al. (17), som fandt, at selvom respondenterne fik viden om anbefalingen på 30 E% fra 

fedt, var der usikkerhed omkring, hvordan denne viden skulle bruges. Ligesom i studiet af Kee- 

nan et al (17), var en del af informanterne i dette studie ligeglade med at skære ned på fedtet. I 

det aktuelle studie gjaldt det specielt de yngste informanter, som ikke fandt rådet relevant, så 

længe man ikke var overvægtig. Der var altså både tvivl om relevansen for normalvægtige og 

problemer med at vurdere, hvad der er for meget fedt. 

8.4.2 Tvivl om mængde 

Mange af informanterne følte, at seks styk eller 600 gram frugt og grønt om dagen var en uover- 

skuelig mængde. Typisk blev der tænkt i hele stykker eller portioner, hvilket fx medførte, at 

grønsager som tilbehør til aftensmaden eller en dåse tomater blev anset som ét styk. Da perso- 

naopgaven ikke var detaljeret i forhold til at udspecificere mængde, er det uvist, hvor store porti- 

oner informanterne rent faktisk mente, personaen skulle have, men ordbruget af fx ”en ordentlig 

85



portion” tyder på mere end 100 g. Opfattelsen af seks stykker eller 600 g. som en uoverkomme- 

lig mængde, påvirker sandsynligvis chancen for, at folk får opfyldt rådet. Albert Bandura (106) 

benytter begrebet ”self-efficacy”, om individets egne forventninger til, at det kan magte en be- 

stemt adfærd. Forventningerne eller troen på egne evner er ifølge Bandura en forudsætning for 

adfærden (106) som fx at spise seks stykker frugt og grønt. Det er et problem, hvis folk har svært 

ved at visualisere, hvor meget 600 g. egentlig er, da det leder til dårlig samvittighed, når man 

ikke føler, man kan leve op til rådet. 

Informanterne havde svært ved at kvantificere sukkeranbefalingen i kostrådene, hvilket tyder på, 

at kostrådet er for uspecifikt i forhold til mængde. Nogle mente, at man helt skulle undgå søde 

sager, og andre, at det var relativt i forhold til indtag, eller at det kom an på, om man fulgte de 

andre kostråd. Keenan et al. (17) fandt også store individuelle opfattelser af ”Vælg en kost med et 

moderat indhold af sukker” (”Choose a diet moderate in sugars”). Det er problematisk, hvis folk 

ikke anser kostrådet for relevant, så længe de lever efter de andre kostråd. Samme argumentation 

blev brugt i kostrådet ”spar på fedtet”, hvorved oversættelsen af kostrådene til dagligdags prak- 

sis hurtig bliver simplificeret og modificeret af den enkelte, så det passer til, hvad man mener, er 

rimeligt og nødvendigt. 

8.4.3 Struktur 

Et af de store problemer blandt de yngste informanter var, at de mente kostrådene lagde op til en 

struktureret hverdag og ugeplaner, hvilket de ikke kunne leve op til. Opbygningen af kostrådene 

kan opfattes som, at man både skal kunne overskue hver enkelt dag og hele ugen for at få sine 

daglige seks stykker frugt og grønt og fisk flere gange om ugen. Ligeledes blev varieret opfattet 

som om, at man skulle kunne huske og have overblik over, hvad man havde spist de foregående 

dage. Rådet om kulhydrat, fedt og sukker lægger ikke på samme måde op til krav om en struktu- 

reret hverdag. Det er svært at komme omkring opfattelsen af struktur, hvis rådene samtidig skal 

være specifikke og mængdeanvisende. En mulig forbedring kunne være, hvis modtagergruppen 

blev opdelt, så der var kostråd tilegnet de ustrukturerede unge i 20’erne og andre til mere vel- 

etablerede ”voksne”. Det er muligt at en visualisering af kosten, fx i form af en kostpyramide, vil 

ændre følelsen af struktur, men dette vil også gøre anbefalingerne mindre konkrete. En anden 

løsning kunne være at tænke kostrådene i forhold til måltider og konkretisere dem yderligere, 

som forsøgt i appendiks 6. 

86



8.4.4 Vidensformer 

Viden om informanternes paratviden om kost, det vil sige første ordens viden, blev genereret 

gennem både gennemgangen af informanternes forståelse af kostrådene og placeringsopgaven 

med billeder. I personaøvelsen skulle informanterne tage deres anden ordens viden i brug, da de 

skulle bruge deres kompetencer til at implementere kostrådene i Lone og Kurts hverdag. Da 

øvelsen var teoretisk, er det ikke muligt at vurdere, hvordan informanterne ville omsætte kostrå- 

dene til egne valg af mad. Personaerne gav informanterne en idé om personlige faktorer, tid og 

den sociale kontekst, som personaerne indgik i, men designet gjorde, at andre faktorer såsom pris 

og smagspræferencer ikke indgik. Oplysningerne var derved ukomplette i forhold til Furst’ mo- 

del om fødevarevalg, som beskriver de mange faktorer og værdiforhandlinger, heriblandt pris og 

sundhed, der ligger til grund for det endelige fødevarevalg (107). På denne måde var der plads 

til, at informanterne selv kunne tillægge personaerne værdier i forhold til fødevarevalg. 

Informanterne var generelt gode til at omsætte kostrådene til imaginære kostforslag. Løsnings- 

forslagene til hovedmåltidernes sammensætning bestod typisk af mindre ændringer, i form af at 

fedtfattigere varianter af samme retter og inkludere flere grønsager. Dette var anderledes end 

studiet af Holm (93), hvor 14 unge der i otte måneder spiste efter anbefalingerne var overraskede 

over, at retterne var så almindelige. I nærværende studie lod det til, at informanterne var klar 

over, at den sunde livsstil ikke behøvede at indebære radikale ændringer til hovedmåltiderne. 

Den største barriere i forhold til hovedmåltiderne var tid for Lone. Da sundhed var blevet en vig- 

tigere værdi end tid, endte værdiforhandlingerne i flere kostforslag med frostvarer af kartofler 

eller grønsager. 

Mellemmåltiderne blev derimod ændret radikalt i de fleste forslag, idet personaerne i stedet for 

wienerbrød eller kage fik frugt, grovkiks eller knækbrød. De største værdikonflikter i forhold til 

sundhed var sociale relationer, smag og vaner for Kurt. En del andre sundhedsanvisninger blev 

blandet ind i livsstilsændringerne, specielt at man ikke må drikke kaffe, hvis man skal være sund. 

Sammenblandingen af informationskilder lod til at ske ubevidst, idet informanterne ikke gjorde 

opmærksom på, at ”reglerne” ikke var en del af ”De otte kostråd”. Informanterne havde derved 

kompetencer for at bruge første ordens viden, men blev forstyrret af informationer fra medier og 

lignende, som ofte er mere radikale i billedet af, hvordan man lever sundt. 

Et indblik i tredje ordens viden er vigtigt, da denne omhandler forudsætningerne for, hvorfor 

man skal vælge at spise sundt. En forventning til at ens adfærd, fx at spise sundt, vil medføre 

resultater, er ifølge Banduras begreb ”outcome expectancy” en forudsætning for at ændre eksi- 

sterende adfærd (106). Under gennemgangen af kostrådene blev der flere gange efterspurgt årsa- 

ger til, hvad det gjorde godt for. Dette gjaldt både frugt og grønt, fisk og sukker. Adspurgt efter 

87



personaopgaven mente informanterne, at der var klare fordele ved at leve sundt. De første ind- 

skydelser var umiddelbare fordele i form af at tabe sig og få mere overskud og være mindre træt 

og stresset. Gavnlige effekter, såsom nedsat risiko for forskellige livsstilssygdomme på lang sigt, 

blev nævnt senere. Årsagen til, at man bør følge kostrådene, er implicit, da der ikke er nogen 

forklaring, som følger med rådene. Mens forskere ofte fokuserer på effekter på lang sigt, lod det 

til, at informanterne var mere opmærksomme på og interesserede i gavnlige effekter på kort sigt. 

Studiet af Næslund (27) fandt samme association, idet arbejdere, der var overbeviste om, at en 

sund livsførelse var vigtig, havde sundere kostvaner, mens der ikke var sammenhæng mellem 

kostvaner og bevidstheden om risiko for udvikling af sygdomme. Det er muligt, at folk, specielt 

yngre modtagere, vil have lettere ved at se idéen i at leve sundt, hvis de gavnlige effekter på kort 

sigt bliver mere fremhævet. Det er centralt, at ”De 8 kostråd” opfattes som relevante, hvis de 

skal føre til adfærdsændring (91). 

8.4.5 Værdikonflikter 

Pris blev nævnt som en gennemgående faktor, der begrænsede informanterne i at leve sundt. Især 

frugt, grønsager og fisk var dyre i forhold til den mængde eller hyppighed, de blev anbefalet. 

Samme prisbarriere blev også fundet i Halkjær (88). Længere tids forberedelse, fx på grund af 

grønsagerne, kræsenhed i forhold til fisk og manglende evner eller inspiration ved tilberedning 

var andre barrierer, der i nogle tilfælde vægtede højere end sunde kostvaner. Pris, tid og smags- 

præferencer var alle værdier, der var i konflikt med bestræbelserne for at leve sundt. Sociale om- 

stændigheder var i konflikt med værdien sund livsstil i personaopgaven med Kurt, hvor kollegaer 

og arbejdsforhold var barrierer. Der var ikke meget fokus på kvaliteten af fødevarerne i forhold 

til sunde valg, måske fordi informanterne anså de to værdier for at stemme overens. Kvalitet, 

smag og sundhed var dog flere gange modstridende værdier i forhold til valg af fedtfattige pro- 

dukter og lightprodukter, idet specielt de yngre informanter mente, at de fede varianter smagte 

bedre og var af bedre kvalitet. 

8.5 Refleksion om fokusgruppernes – og forløbets opbygning 

Udover informanternes diskussion om erfaringer og holdninger, giver fokusgrupper også infor- 

mation ved dynamikken i gruppeprocessen, hvor deltagerne interagerer og inspireres eller hæm- 

mes af andres udsagn (94;95). Resultatafsnittet fokuserede på det sagte og forskelle grupperne 

imellem, men diskussionerne er også blevet præget af dynamikken mellem informanterne. Der 

var dominerende eller frembrusende personer i K1, K2 og M1, som sandsynligvis har påvirket 

88



mere tilbageholdende informanters udtalelser, selvom det blev forsøgt at få alle på banen. I alle 

fokusgrupper var der informanter, der var venner eller i familie, hvilket kan givet en mere tryg 

situation for de implicerede, men måske har været hæmmende for udenforstående informanter. I 

M1 lod det til at to af informanterne influerede de andres tankegange, idet disse to vægtede men- 

tal sundhed højt. 

K2 og M1 var aldersmæssigt to homogene grupper, idet informanterne var mellem 19 og 27 år. 

Dette kan have bidraget til større forståelse informanterne imellem, fx i forhold til diskussioner- 

ne om hverdagslivets struktur. Aldersvariationen var større i K1 og K3 (mellem 40 og 67 år) og 

M2 (mellem 23 og 54 år). Der lod til at være god dynamik trods aldersforskel i de kvindelige 

grupper, som da også kendte hinanden på forhånd, mens M2 var en mere heterogen gruppe. 

Det er relevant at overveje betydningen af interviewguiden for den genererede viden. Specielt 

rækkefølgen af opgaverne kan tænkes at have haft betydning for resultaterne. Da billedopgaven 

kom først, kunne denne tænkes at have inspireret til løsningerne i personaopgaven. Havde perso- 

naopgaven været før billedopgaven, ville det måske have givet et mere reelt billede på, hvordan 

folk tolker og omsætter budskaberne i kostrådene. En anden protokol, hvor man havde haft rigti- 

ge varer i stedet for billeder til diskussionen af, hvad der hørte med til de forskellige kostråd, 

havde sandsynligvis givet et dybere indblik i informanternes første ordens viden, idet de kunne 

have læst varedeklarationer og fx diskuteret indhold. Yderligere detaljer om personaernes kost- 

forslagne havde været nyttigt i analysen af data. Det er muligt, at personaopgaven ville blive 

mere konkret, hvis der på forhånd var lavet kostforslag til personernes almindelige kost med 

mængder og typer af mad, så ændringerne kunne udspecificeres i forhold til disse. 

Informanternes sundhedsbegreb var anderledes og bredere end forsøgsprotokollens fokus på ”De 

8 kostråd”, men på grund af interviewenes strukturerede opbygning blev diskussionen hurtigt 

ledt ind på dette. Informanterne sundhedsbegreb omfattede både en fysisk og en psykisk del, 

hvilket også er fundet i en amerikansk undersøgelse med dybdegående interviews (99). Her var 

det gældende, at nogle informanter lagde vægt på disciplin for at opretholde sundhed, mens an- 

dre lagde vægt på frihed, så livsglæden blev bibeholdt. Hos andre kom det til udtryk, at det var 

vigtigt både at have en vis disciplin fx holde op med at ryge, men samtidig bevare friheden ved 

at spise det man har lyst til (99). Denne dobbelthed i sundhedsopfattelsen blev også observeret i 

denne undersøgelse, idet mændene havde en afslappet tilgang til sundhed og fokuserede mere på 

at have det godt mentalt. Kvinderne vægtede derimod sund kost og motion som vigtigt for et 

sundt liv, som kan siges at være mere disciplinære regler. En mere åben interviewprotokol ville 

sandsynligvis have givet interessant informationer om alternative tilgange til sundhed og alterna- 

tive kostanbefalinger, men dette var ikke en del af problemstillingen. 

89



8.6 Nye forslag 

Mange lande opstiller kostråd, men studier af de amerikanske kostråd viser både lille kendskab 

til rådene og forståelsesproblemer i befolkningen. De danske anbefalinger omfatter otte råd, 

hvilket er mange retningslinjer at huske. Resultaterne fra fokusgrupperne viste, at de blev opfat- 

tet som en lang remse, nærmest en formel, som var svær at overskue. Enkle og løbende informa- 

tioner øger chancen for, at informationerne huskes og inkorporeres (17). Man kan argumentere 

for, at der er rationale i at have en komplet og mere specifik og videnskabelig version af kostrå- 

dene til sundhedsfaglige, læger og andre ernæringsinteresserede, men nøjes med at give befolk- 

ningen et råd og en kampagne ad gangen. 

Der blev efterspurgt årsager til, at man skulle følge kostrådene, og specielt havde informanterne 

fokus på kortsigtede effekter. Før dette kan gøres, bør der laves flere studier med fokus på kost- 

rådenes effekt på parametrene som ”energiniveau”, ”stress” og ”overskud”. Det er muligt at fo- 

kus på et enkelt råd af gangen, kunne give plads til lidt information om gavnlige effekter på kort 

sigt. Der er brug for flere undersøgelser om, hvordan kategorierne ”groft brød” og ”normalvægt” 

optræder i hverdagssproget for at finde måder at formulere disse råd på. Desuden savnes studier 

om, hvorledes man kan komme omkring, at unge føler, at manglende struktur i hverdagen er en 

begrænsning for at kunne efterleve kostrådene. 

Modtagernes forståelse af budskabet giver indsigt i om budskabet forstås som tilsigtet af afsen- 

der, og hvordan den påvirkes af modtagernes individuelle karakteristika (91). På den anden side 

har enkelte menneskers forståelse af budskaber ikke en handlingsanvisende funktion, og en foku- 

sering på dette er derfor en for snæver indgangsvinkel til tilrettelæggelse af kampagner (91). I 

appendiks 6 har forfatterne dog alligevel givet et bud på formulering af nye kostråd. Disse er 

ikke differentieret i forhold til alder, køn eller lignende, da dette vil kræve flere undersøgelser af 

hver enkelt delgruppe i forhold til forståelse af og tilfredshed med formuleringen af nye kostråd 

(91). Ingen af de opstillede forslag er efterprøvet hverken kvalitativt eller kvantitativt, hvilket 

ifølge ovenstående argumentationer selvsagt vil være nødvendigt før en eventuel redigering af de 

nuværende kostråd. 

90



9 Konklusion 

Kostindtag er relateret til uddannelseslængde, således at folk med korte uddannelser spiser mere 

fedt og mættet fedt og mindre frugt, grønt og fibre end folk med længere uddannelser. Samtidig 

ses det, at prævalensen af T2D og HKS er større blandt folk med kortere uddannelser. Det ser ud 

til, at fuldkorn og fibre, specielt cereale, samt PUFA kan nedsætte risikoen for både T2D og 

HKS. Et højt indtag af SFA kan modsat øge risikoen for sygdommene. 

I ”De 8 kostråd” er der benyttet forskellige kategorier til anbefaling af fødevaregrupper. De dan- 

ske kostråd ligner på mange måder de norske og svenske råd, idet disse er mere handlingsorien- 

terede end de amerikanske. Informanterne i denne undersøgelse havde generelt en god forståelse 

af sund kost, men flere af de anvendte kategorier viste sig at være svære at tolke til egentlige 

madvarer. Specielt var der tvivl om, hvad der kan tælles med som frugt og grønt, og hvor høje 

fedtprocenter, der er acceptable. Derudover var der problemer med at forstå begreberne ”groft 

brød”, ”normalvægt”, og informanterne manglede fornemmelse for de anbefalede mængder af 

frugt, grønsager og sukkerholdige fødevarer. Den teoretiske opgave med at omsætte kostrådene 

til dagligdags mad viste, at informanterne tolkede rådene godt, men til tider blev forslagene no- 

get ekstreme, og informationer fra anden sundhedsoplysning blev ofte blandet sammen med ”De 

8 kostråd”. Informanternes tredje ordens viden havde specielt fokus på den kortsigtede betydning 

af sund kost for helbredet, mens der var mindre fokus på gavnlige effekter på længere sigt. Der 

var en tendens til, at de ældre deltagere fandt kostrådene mere relevante end de unge, hvilket kan 

skyldes, at konsekvenser af dårlig kost i form af livsstilssygdomme er tættere på. De yngre in- 

formanter fokuserede mere på risikoen for fedme, som en årsag til at spise sundt. En struktureret 

hverdag blev af de yngre informanter opfattet, som en nødvendig forudsætning for at følge kost- 

rådene. Der er brug for flere undersøgelser for at komme de fundne problemer nærmere inden en 

eventuel revidering af kostrådene. 

91



10 Perspektivering 

Viden om kostråd og hvad der er sund kost fører ikke nødvendigvis til adfærdsændring (27;91). 

Af samme årsag kan man sætte spørgsmålstegn ved, om oplysningskampagnen ”De 8 kostråd” er 

en farbar vej for at få danskerne til at spise sundere. Kampagner er ifølge Sepstrup (91) en billig 

og ikke konfliktskabende løsning, men ofte ikke et særligt effektivt værktøj. Det er muligt at 

fremme adfærdsændringer på andre måder end ved kommunikation, fx regler for adfærd (ryge- 

forbud), økonomiske incitamenter (differentieret moms) og ved at stille tilbud og faciliteter til 

rådighed (sportshaller, sund skolemad) (91). 

Der er allerede mange borgerrettede initiativer i gang, som virker mere direkte på at øge sundhe- 

den. En fordel med disse er, at de i højere grad når ud til folk uafhængigt af engagement og ud- 

dannelsesniveau. Blandt andet bliver der arbejdet for en mere målrettet indsats i kommunerne for 

sund og billig skolemad på alle skoler. Ved at indføre skolemad er det muligt at påvirke børns 

madvaner tidligt i livet, som vil være med til at forbedre sundheden både på kort og langt sigt, 

hvis kvaliteten og sundheden af maden opretholdes (108). For den voksne del af befolkningen er 

initiativer, som sund kantinemad på jobbet en effektiv metode til at fremme sundheden. Generelt 

at tilbyde sund mad på offentlige steder, som fx i forbindelse med fritidsaktiviteter, er endnu et 

vigtigt tiltag, som gavner bredt i befolkningen. De nye sundhedscentre i kommunerne vil kunne 

fremme den slags tiltag og gøre det lettere for hver enkelt borger at leve sundere. Med lokale 

sundhedscentre vil information og vejledning være tættere på borgerne, og det kan derved blive 

nemmere at begynde på en ny sund livsstil. 

Det vil samtidig være nødvendigt at gøre mere for at fremme sundheden på nationalt plan. Yder- 

ligere tiltag kunne være den meget omdiskuterede momsdifferentiering, som vil gøre sunde varer 

billigere. Dette vil kunne tænkes især at have en effekt på folk med en kort uddannelse, som ofte 

er mere ressourcesvage end folk med en længere uddannelse (23). Effekten og den adfærdsæn- 

dring, man håber på at opnå, bør dog undersøges nærmere, således at de penge, der spares på de 

sunde madvarer ikke blot bruges på usunde. For denne gruppe er det således særligt vigtigt, at 

sunde valg bliver lette og billige valg. Der er således flere mulige tiltag for at forbedre dansker- 

nes kostvaner uafhængigt af uddannelsesniveau og derved mindske risikoen for udviklingen af 

T2D og HKS i fremtiden. 

92

11 Referencer 



(1) Groth MV, Fagt S, Brondsted L. Social determinants of dietary habits in Denmark. Eur J Clin 

Nutr;2001;55(11):959-66. 

(2) Johansson L, Thelle DS, Solvoll K, Bjorneboe GE, Drevon CA. Healthy dietary habits in relation to 

social determinants and lifestyle factors. Br J Nutr;1999;81(3):211-20. 

(3) Eriksen L. Kost. In: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, et al. 

Sundhed og sygelighed 2005 i Danmark & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed;2006. 

(4) Osler M, Andersen AN. Social ulighed i helbred. In: Iversen L, Kristensen TS, Holstein B, Due P. Medicinsk 

sociologi – samfund, sundhed og sygdom. Munksgaard;2002. 

(5) Bronnum-Hansen H. [Social differences in mortality trends in Denmark]. Ugeskr Laeger;2006;168(21):2066-9. 

(6) James WP, Nelson M, Ralph A, Leather S. Socioeconomic determinants of health. The contribution of 

nutrition to inequalities in health. BMJ;1997;314(7093):1545-9. 

(7) Ekholm O, Zimmermann E. Specifikke sygdomme og lidelser. In: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, 

Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, et al. Sundhed og sygelighed 2005 i Danmark & udviklingen siden 

1987. København: Statens Institut for Folkesundhed;2006. 

(8) Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. World Health Organ Tech Rep Ser;2003. 

(9) folkesundhed.dk. Hjerte-kar-sygdomme. 2007 October 9 [cited 2008 Sep 3];Available from: 

http://www.folkesundhed.dk/Hjerte-kar-sygdomme.304.aspx 

(10) folkesundhed.dk. Aldersdiabetes (type 2-diabetes). 2007 October 9 [cited 2008 Sep 3];Available from: 

http://www.folkesundhed.dk/page302.aspx?q=aldersdiabetes 

(11) Regeringen. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. 2002. 

(12) Helsedirektoratet. Kostholdsråd. Helsedirektoratet 2008 March 25 [cited 2008 Aug 28];Available from: 

www.shdir.no/ernaering/kostholdsrad/ 

(13) Livsmedelsverket. Kostråd. Livsmedelsverket 2008 September 21 [cited 2008 Aug 28];Available from: 

http://www.slv.se/templates/SLV_Page.aspx?id=2559&epslanguage=SV 

(14) U.S.Department of Health and Human Services. Dietary Guidelines for Americans. 2004 August 19 

[cited 2008 Aug 28];Available from: 

http://www.health.gov/DietaryGuidelines/dga2005/report/default.htm 

(15) Astrup A, Andersen NL, Stender S, Trolle E. Kostrådene 2005. Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning;2005. 

(16) Geiger CJ. Communicating dietary guidelines for Americans: room for improvement. J Am Diet 

Assoc;2001;101(7):793-7. 

(17) Keenan DP, AbuSabha R, Robinson NG. Consumers' understanding of the Dietary Guidelines for 

Americans: insights into the future. Health Educ Behav;2002;29(1):124-35. 

(18) Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, et al. Sundhed og sygelighed 

2005 i Danmark & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed;2006. 

93



(19) Fagt S, Biltoft-Jensen A, Matthiessen J, Groth MV, Christensen T, Trolle E. Danskernes Kostvaner 

1995-2006. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet;2008. 

(20) Christensen K, Bjørk C, Larsen MV, Løkkegaard E, Grønbæk M. Otte folkesygedomme - forekomst og 

udvikling;2005. 

(21) Sundhedsstyrelsen. Diabetes. Sundhedsstyrelsen 2008 June 3 [cited 2008 Aug 28];Available from: 

http://www.sst.dk/Planlaegning_og_behandling/Planer_Indsatser/Diabetes.aspx 

(22) Wamala SP, Wolk A, Schenck-Gustafsson K, Orth-Gomer K. Lipid profile and socioeconomic status in 

healthy middle aged women in Sweden. J Epidemiol Community Health;1997;51(4):400-7. 

(23) Diderichsen F, Habroe M, Nygaard E. At prioritere social ulighed i sundhed - analysestrategi og resultater 

for Københavns Kommune. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet;2006. 

(24) Calnan M. Food and health: a comparison of beliefs and practices in middle-class and working-class 

households. In: Cunningham-Burley S.& McKeganey NP. Readings in medical sociology. 

Routledge;1990. 

(25) Dynesen AW, Haraldsdottir J, Holm L, Astrup A. Sociodemographic differences in dietary habits described 

by food frequency questions- results from Denmark. Eur J Clin Nutr;2003;57(12):1586-97. 

(26) Hesse U, Thomsen JB. Indsats for at bevare eller forbedre helbred. In: Ekholm O, Kjøller M, Davidsen 

M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, et al. Sundhed og sygelighed 2005 i Danmark & udviklingen siden 

1987. København: Statens Institut for Folkesundhed;2006. 

(27) Naslund GK. Relationships between health behavior, knowledge, and beliefs among Swedish blue-collar 

workers. Scand J Soc Med;1997;25(2):100-10. 

(28) Yamaoka K, Tango T. Efficacy of lifestyle education to prevent type 2 diabetes: a meta-analysis of randomized 

controlled trials. Diabetes Care;2005;28(11):2780-6. 

(29) Brunner EJ, Rees K, Ward K, Burke M, Thorogood M. Dietary advice for reducing cardiovascular risk. 

Cochrane Database Syst Rev;2007;(4):CD002128. 

(30) Kant AK, Schatzkin A, Graubard BI, Schairer C. A prospective study of diet quality and mortality in 

women. JAMA;2000;283(16):2109-15. 

(31) McCullough ML, Feskanich D, Stampfer MJ, Giovannucci EL, Rimm EB, Hu FB, et al. Diet quality and 

major chronic disease risk in men and women: moving toward improved dietary guidance. Am J Clin 

Nutr;2002;76(6):1261-71. 

(32) Alexander J, Andersen SA, Aro A, Becker W, Fogelholm M, Lyhne N, et al. Nordic Nutrition Recommendations 

2004. Integrating nutrition and physical activity. 4. ed. Copenhagen: Nord;2004. 

(33) Halton TL, Willett WC, Liu S, Manson JE, Albert CM, Rexrode K, et al. Low-carbohydrate-diet score 

and the risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med; 2006;355(19):1991-2002. 

(34) Mitrou PN, Kipnis V, Thiebaut AC, Reedy J, Subar AF, Wirfalt E, et al. Mediterranean dietary pattern 

and prediction of all-cause mortality in a US population: results from the NIH-AARP Diet and Health 

Study. Arch Intern Med;2007;167(22):2461-8. 

(35) Halton TL, Liu S, Manson JE, Hu FB. Low-carbohydrate-diet score and risk of type 2 diabetes in 

women. Am J Clin Nutr;2008;87(2):339-46. 

(36) Lau C, Faerch K, Glumer C, Tetens I, Pedersen O, Carstensen B, et al. Dietary glycemic index, glycemic 

load, fiber, simple sugars, and insulin resistance: the Inter99 study. Diabetes Care;2005;28(6):1397-403. 

(37) Mensink RP, Katan MB. Effect of monounsaturated fatty acids versus complex carbohydrates on highdensity 

lipoproteins in healthy men and women. Lancet 1987;1(8525):122-5. 

94



(38) Barclay AW, Petocz P, Millan-Price J, Flood VM, Prvan T, Mitchell P, et al. Glycemic index, glycemic 

load, and chronic disease risk--a meta-analysis of observational studies. Am J Clin Nutr 2008;87(3):627- 

37. 

(39) Berglund L, Lefevre M, Ginsberg HN, Kris-Etherton PM, Elmer PJ, Stewart PW, et al. Comparison of 

monounsaturated fat with carbohydrates as a replacement for saturated fat in subjects with a high metabolic 

risk profile: studies in the fasting and postprandial states. Am J Clin Nutr 2007;86(6):1611-20. 

(40) Hill JO, Catenacci VA, Wyatt HR. Obesity: Etiology. In: Shils ME, Shike M, Ross AC, Caballero B, 

Cousins, R.J. Modern nutrition in healt and disease. 10. ed. Lippincott Williams & Wilkins; 2006:1004- 

12. 

(41) Feskens EJ, Virtanen SM, Rasanen L, Tuomilehto J, Stengard J, Pekkanen J, et al. Dietary factors determining 

diabetes and impaired glucose tolerance. A 20-year follow-up of the Finnish and Dutch cohorts of 

the Seven Countries Study. Diabetes Care 1995;18(8):1104-12. 

(42) Ascherio A, Rimm EB, Giovannucci EL, Spiegelman D, Stampfer M, Willett WC. Dietary fat and risk of 

coronary heart disease in men: cohort follow up study in the United States. BMJ;1996;313(7049):84-90. 

(43) Hu FB, Stampfer MJ, Manson JE, Rimm E, Colditz GA, Rosner BA, et al. Dietary fat intake and the risk 

of coronary heart disease in women. N Engl J Med;1997;337(21):1491-9. 

(44) Salmeron J, Hu FB, Manson JE, Stampfer MJ, Colditz GA, Rimm EB, et al. Dietary fat intake and risk 

of type 2 diabetes in women. Am J Clin Nutr;2001;73(6):1019-26. 

(45) van Dam RM, Willett WC, Rimm EB, Stampfer MJ, Hu FB. Dietary fat and meat intake in relation to 

risk of type 2 diabetes in men. Diabetes Care;2002;25(3):417-24. 

(46) Meyer KA, Kushi LH, Jacobs DR, Jr., Folsom AR. Dietary fat and incidence of type 2 diabetes in older 

Iowa women. Diabetes Care;2001;24(9):1528-35. 

(47) Leosdottir M, Nilsson PM, Nilsson JA, Berglund G. Cardiovascular event risk in relation to dietary fat 

intake in middle-aged individuals: data from The Malmo Diet and Cancer Study. Eur J Cardiovasc Prev 

Rehabil;2007;14(5):701-6. 

(48) Lyhne N, Christensen T, Groth MV, Fagt S, Biltoft-Jensen A, Hartkopp Hea. Danskernes kostvaner 

2000-2002. Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning, afdeling for ernæring;2005. 

(49) Hession M, Rolland C, Kulkarni U, Wise A, Broom J. Systematic review of randomized controlled trials 

of low-carbohydrate vs. low-fat/low-calorie diets in the management of obesity and its comorbidities. 

Obes Rev;2008. 

(50) Keim NL, Levin RJ, Havel PJ. Carbohydrates. In: Shils ME, Shike M, Ross AC, Caballero B, Cousins, 

R.J. Modern nutrition in health and disease. 10. ed. Lippincott Williams & Wilkins;2006:62-82. 

(51) Priebe MG, van Binsbergen JJ, de VR, Vonk RJ. Whole grain foods for the prevention of type 2 diabetes 

mellitus. Cochrane Database Syst Rev;2008;(1):CD006061. 

(52) Sloth B, Krog-Mikkelsen I, Flint A, Tetens I, Bjorck I, Vinoy S, et al. No difference in body weight 

decrease between a low-glycemic-index and a high-glycemic-index diet but reduced LDL cholesterol after 

10-wk ad libitum intake of the low-glycemic-index diet. Am J Clin Nutr;2004;80(2):337-47. 

(53) de Munter JS, Hu FB, Spiegelman D, Franz M, van Dam RM. Whole grain, bran, and germ intake and 

risk of type 2 diabetes: a prospective cohort study and systematic review. PLoS Med;2007;4(8):1385-95. 

(54) Schulze MB, Schulz M, Heidemann C, Schienkiewitz A, Hoffmann K, Boeing H. Fiber and magnesium 

intake and incidence of type 2 diabetes: a prospective study and meta-analysis. Arch Intern 

Med;2007;167(9):956-65. 

95



(55) Levitan EB, Mittleman MA, Hakansson N, Wolk A. Dietary glycemic index, dietary glycemic load, and 

cardiovascular disease in middle-aged and older Swedish men. Am J Clin Nutr;2007;85(6):1521-6. 

(56) AACC Report. The Definition of Dietary Fiber. Report of the Dietary Fiber Definition Committee to the 

Board of Directors of the American Association Of Cereal Chemists. 2001. CEREAL FOODS WORLD. 

(57) Pereira MA, O'Reilly E, Augustsson K, Fraser GE, Goldbourt U, Heitmann BL, et al. Dietary fiber and 

risk of coronary heart disease: a pooled analysis of cohort studies. Arch Intern Med;2004;164(4):370-6. 

(58) Hamer M, Chida Y. Intake of fruit, vegetables, and antioxidants and risk of type 2 diabetes: systematic 

review and meta-analysis. J Hypertens;2007;25(12):2361-9. 

(59) Liu S, Stampfer MJ, Hu FB, Giovannucci E, Rimm E, Manson JE, et al. Whole-grain consumption and 

risk of coronary heart disease: results from the Nurses' Health Study. Am J Clin Nutr;1999;70(3):412-9. 

(60) Wang L, Gaziano JM, Liu S, Manson JE, Buring JE, Sesso HD. Whole- and refined-grain intakes and the 

risk of hypertension in women. Am J Clin Nutr;2007;86(2):472-9. 

(61) Kelly SA, Summerbell CD, Brynes A, Whittaker V, Frost G. Wholegrain cereals for coronary heart disease. 

Cochrane Database Syst Rev;2007;(2):CD005051. 

(62) Black RN, Spence M, McMahon RO, Cuskelly GJ, Ennis CN, McCance DR, et al. Effect of eucaloric 

high- and low-sucrose diets with identical macronutrient profile on insulin resistance and vascular risk: a 

randomized controlled trial. Diabetes; 2006;55(12):3566-72. 

(63) Vessby B, Unsitupa M, Hermansen K, Riccardi G, Rivellese AA, Tapsell LC, et al. Substituting dietary 

saturated for monounsaturated fat impairs insulin sensitivity in healthy men and women: The KANWU 

Study. Diabetologia;2001;44(3):312-9. 

(64) Rasmussen BM, Vessby B, Uusitupa M, Berglund L, Pedersen E, Riccardi G, et al. Effects of dietary 

saturated, monounsaturated, and n-3 fatty acids on blood pressure in healthy subjects. Am J Clin 

Nutr;2006;83(2):221-6. 

(65) Kritchevsky D. Cholesterol and Other Dietary Sterols. In: Shils ME, Shike M, Ross AC, Caballero B, 

Cousins, R.J. Modern nutrition in health and disease. 10. ed. Lippincott Williams & Wilkins;2006:123- 

35. 

(66) Dyerberg J, Eskesen DC, Andersen PW, Astrup A, Buemann B, Christensen JH, et al. Effects of trans- 

and n-3 unsaturated fatty acids on cardiovascular risk markers in healthy males. An 8 weeks dietary intervention 

study. Eur J Clin Nutr;2004;58(7):1062-70. 

(67) Uusitupa M, Schwab U, Makimattila S, Karhapaa P, Sarkkinen E, Maliranta H, et al. Effects of two highfat 

diets with different fatty acid compositions on glucose and lipid metabolism in healthy young women. 

Am J Clin Nutr;1994;59(6):1310-6. 

(68) Gardner CD, Kraemer HC. Monounsaturated versus polyunsaturated dietary fat and serum lipids. A 

meta-analysis. Arterioscler Thromb Vasc Biol;1995;15(11):1917-27. 

(69) Laaksonen DE, Nyyssonen K, Niskanen L, Rissanen TH, Salonen JT. Prediction of cardiovascular mortality 

in middle-aged men by dietary and serum linoleic and polyunsaturated fatty acids. Arch Intern 

Med;2005;165(2):193-9. 

(70) Hooper L, Thompson RL, Harrison RA, Summerbell CD, Moore H, Worthington HV, et al. Omega 3 

fatty acids for prevention and treatment of cardiovascular disease. Cochrane Database Syst 

Rev;2004;(4):CD003177. 

(71) Damsgaard CT, Frokiaer H, Andersen AD, Lauritzen L. Fish oil in combination with high or low intakes 

of linoleic acid lowers plasma triacylglycerols but does not affect other cardiovascular risk markers in 

healthy men. J Nutr;2008;138(6):1061-6. 

96



(72) Tuomilehto J, Lindstrom J, Eriksson JG, Valle TT, Hamalainen H, Ilanne-Parikka P, et al. Prevention of 

type 2 diabetes mellitus by changes in lifestyle among subjects with impaired glucose tolerance. N Engl J 

Med;2001;344(18):1343-50. 

(73) Knowler WC, Barrett-Connor E, Fowler SE, Hamman RF, Lachin JM, Walker EA, et al. Reduction in 

the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med;2002;346(6):393- 

403. 

(74) Pan XR, Li GW, Hu YH, Wang JX, Yang WY, An ZX, et al. Effects of diet and exercise in preventing 

NIDDM in people with impaired glucose tolerance. The Da Qing IGT and Diabetes Study. Diabetes 

Care;1997;20(4):537-44. 

(75) Lindstrom J, Ilanne-Parikka P, Peltonen M, Aunola S, Eriksson JG, Hemio K, et al. Sustained reduction 

in the incidence of type 2 diabetes by lifestyle intervention: follow-up of the Finnish Diabetes Prevention 

Study. Lancet;2006;368(9548):1673-9. 

(76) Rose G. Sick individuals and sick populations. Int J Epidemiol;2001;30(3):427-32. 

(77) Qvortrup L. Det vidende samfund - mysteriet om viden, læring og dannelse. 1. ed. København: Forlaget 

Unge Pædagoer;2004. 

(78) Lakoff G. Women, fire, and dangerous things : what categories reveal about the mind. Chicago: University 

of Chicago Press;1987. 

(79) Dwyer JT. Nutrition guidelines and education of the public. J Nutr;2001;131(11 Suppl):3074S-7S. 

(80) Keenan DP, AbuSabha R. The fifth edition of the Dietary Guidelines for Americans: lessons learned 

along the way. J Am Diet Assoc;2001;101(6):631-4. 

(81) Borra S, Kelly L, Tuttle M, Neville K. Developing actionable dietary guidance messages: dietary fat as a 

case study. J Am Diet Assoc;2001;101(6):678-84. 

(82) Lyhne N. Fødevareinstituttet, DTU. 2008. Personal Communication. 

(83) Uauy R, Hertrampf E, Dangour AD. Food-Based Dietary Guidelines for Healthier Populations: International 

Considerations. In: Shils ME, Shike M, Ross AC, Caballero B, Cousins, R.J. Modern nutrition in 

health and disease. 10. ed. Lippincott Williams & Wilkins;2006:1701-22. 

(84) 6omdagen.dk. 6 om dagen går nye veje. 1999 July 6 [cited 2008 Sep 15];Available from: 

http://6omdagen.dk/nyt/bilag/pm6juli1999.shtml 

(85) Trolle E, Fagt S, Ovesen L. Frugt og grønsager – Anbefalinger for indtagelse. Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri;1998. 

(86) Truswell AS. Practical and realistic approaches to healthier diet modifications. Am J Clin 

Nutr;1998;67(3 Suppl):583S-90S. 

(87) Auld GW, Achterberg CL, Getty VM, Durrwachter JG. Misconceptions about fats and cholesterol: implications 

for dietary guidelines. Ecology of Food and Nutrition;1993;33:15-25. 

(88) Halkjær J. Måling af frugt og grøntindtagelsen. En kvantitativ og kvalitativ vurdering af et fødevarefrekvensspørgeskema. 

Specialeprojekt. Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole;1999. 

(89) Achterberg C. Consumer interpretation of the U.S. dietary guidelines. Proceeding of the Nutrition Society 

of New Zealand;1991;16:15-30. 

(90) O'Doherty Jensen K, Halkjær J, Haraldsdóttir J. Food Categorization: A key to Understanding Cognitive 

Difficulties in Responding to Food Frequencu Questions. In: O'Doherty Jensen K. The Contribution of 

Cognitive Semantics to the Development of Sociological Theory of Food Culture and Food Practices. 

Frederiksberg: Department of Human Nutrition;2002:92-120. 

97



(91) Sepstrup P. Tilrettelæggelsen af information. Systime. A/S; 2003. 

(92) Povey R, Conner M, Sparks P, James R, Shepherd R. Interpretations of healthy and unhealthy eating, and 

implications for dietary change. Health Educ Res 1998;13(2):171-83. 

(93) Holm L. Cultural and social acceptability of a healthy diet. Eur J Clin Nutr 1993;47(8):592-9. 

(94) Halkier B. Fokusgrupper. Frederiksberg: Forlaget samf. Litteratur;2002. 

(95) Morgan DL. Focus groups as qualitative research. 2. ed. Saga Publications, Inc.;1997. 

(96) Dahler-Larsen, Dahler-Larsen. Fokusgrupper i teori og praksis. Politologiske skrifter, nr. 2/1999. 

Syddansk universitet;1999. 

(97) Kreuger RA, Casey MA. Focus groups: A practical guide for applied research. 3. ed. Thousand Oaks: 

Sage Publications, Inc. 2000. 

(98) Riis O. Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Hans Reitzels Forlag;2005. 

(99) Crawford R. Cultural Account of "Health": Control, Release, and the Social Body. In: McKinlay JB. 

Issues in the Political Economy of Health Care.New York: Tavistock Publications;1984:60-103. 

(100) O'Doherty Jensen K, Holm L. Preferences, quantities and concerns: socio-cultural perspectives on the 

gendered consumption of foods. Eur J Clin Nutr 1999;53(5):351-9. 

(101) Beck A, Bennett P, Wall P. Communication studies: The essential introduction. Taylor & Francis, 

Inc.;2001. 

(102) Eriksen K. Fødevarestyrelsen. 2008. Personal Communication. 

(103) Levine, M., Haslam D, Walter S, Cumming R, Lee H, et al. Harm. In: Guyatt G, Rennie D, editors. Users' 

Guides to the Medical Literature. A Manual for Evidence-Based Clinical Practice.Chicago: American 

Medical Association;2002:81-100. 

(104) Anderson JW. Diabetes Mellitus: Medical Nutrition Therapy. In: Shils ME, Shike M, Ross AC, Caballero 

B, Cousins, R.J. Modern nutrition in healt and disease. 10. ed. Lippincott Williams & Wilkins;2006:1043-66. 

(105) Denke MA. Nutrient and Genetic Regulation of Lipoprotein Metabolism. In: Shils ME, Shike M, Ross 

AC, Caballero B, Cousins, R.J. Modern nutrition in healt and disease. 10. ed. Lippincott Williams & 

Wilkins;2006:1067-75. 

(106) Bandura A. Self-efficacy: Toward a Unifying Theory of Behavioral Change. Psychological Review;1977;84(2):191-215. 

(107) Furst T, Connors M, Bisogni CA, Sobal J, Falk LW. Food choice: a conceptual model of the process. 

Appetite;1996;26(3):247-65. 

(108) Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri. Skolemaden skal være sund og lækker. 2007 September 

10 [cited 2008 Sep 23];Available from: 

http://ferv.fvm.dk/Nyheder.aspx?ID=10074&M=News&PID=228538&NewsID=6661 

98



Appendiks 1: Operationalisering 

Opgaver 

Mulige spørgsmål 

Interviewtema 

Dimensioner 

Nøglebegreber 

Bredt åbningsspørgsmål. 

Skriver ned, hver for sig og 

gennemgår det en for en. 

- Hvad er sundhed for jer? 

- Er sundhed noget I går op i? Hvorfor/hvorfor ikke? 

(vidensniveau 1) 

Forståelse af sundhed 

Sundhed for den enkelte, 

velbefindende,, 

overskud 

Sundhedsbegreb 

Diskussion. 

Vi introducerer ”De 8 kostråd”, 

planche og brochurer til 

hver. 

Meget kort bekræfte/afkræfte. 

Har I hørt om nogle retningslinjer til, hvad man skal gøre, 

hvis man skal leve sundt? I medierne eller andre steder 

fra. Kan I komme med nogle eksempler? (vidensniveau 

1) 

Vi har nu givet jer de sidste nye officielle kostråd, som 

giver danskerne anbefalinger til, hvordan de kan leve 

sundt. 

- Har I set dem før? (vidensniveau 1) 

Kendskab til ernæringsoplysning 

Indsigt, indblik 

Hørt om, huske 

Kendskab 

Diskussion af hvert enkelt råd 

Hver for sig skriver de ned, 

hvad de mener indgår i rådet. 

- Spis frugt og grønt – seks om dagen 

I får et minuts tid til at skrive ned, hvilke produkter og 

varer, I forestiller jer, man kan tælle med under dette råd. 

Hvilke varer havde I skrevet ned? (vidensniveau 1) 

Billedopgave 

Opfattelse af ”De 8 

kostråd” 

Opfatte, forstå dig på, 

have begreb om, tænke 

om 

Forståelse 

Vi lægger billeder af forskellige 

typer i kategorien frugt 

og grønt frem. 

I fællesskab placerer de billederne, 

som de mener hører 

med til rådet på papiret 

Hvad tænker I om rådet? 

Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om? Fx 

mængde? 

Gentages for de øvrige råd… 

- Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen 

- Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag. 

- Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager 

Hvis man skal følge rådet, hvor meget sodavand slik og 

kager, må man så spise i løbet af en dag eller en uge? 

- Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød 

- Spis varieret – og bevar normalvægten 

Hvad vil det sige at spise varieret? 

Hvad er normalvægten? 

Hænger det at spise varieret sammen med at holde normalvægten? 

99

Opgaver 

Mulige spørgsmål 

Interviewtema 

Dimensioner 

Nøglebegreber 

Kurt og Lone projekt. 



Vi skriver ned på planche 

Laver planen om, så de 

følger ”De 8 kostråd” 

Nu skal I høre: her har vi Lone og Kurt. 

Kurt er 57 år, bor sammen med sin kone Birthe, han arbejder som 

togkontrollør og er en smule overvægtig, han dyrker ikke sport i 

fritiden, men kan godt li’ at se fodbold i tv. 

Lone er 35 år og har to børn på 10 og 7 år med Flemming, hun er 

sekretær, og er ret stresset og fortravlet. Lone spiller badminton 

med en veninde en gang om ugen, for at holde sig i form. 

Nu kan vi i fællesskab prøve at skrive ned hvad Lone og Kurt spiser 

i løbet af en normal dag. 

Lad os starte med morgenstunden – hvad spiser Lone? (kører hele 

dagen igennem) 

Hvad får Kurt? (kører hele dagen igennem) 

Hvad hvis de skulle prøve at spise i overensstemmelse med de 8 

kostråd? Er der så noget, Lone skulle ændre på? 

Hvad med Kurt? (vidensniveau 2) 

Oversættelse til praksis 

Oversætte, fortolke, 

afkode, forklare, tydeliggøre, 

eksemplificere, 

Tolke 

Diskussion. 

Diskussion. 

Hvad kan Lone og Kurt få ud af at spise sådan? (vidensniveau 3) 

- underspørgsmål: Kortsigtet, langsigtet, 

Er det muligt eller realistisk for dem? 

Kunne I spise efter de 8 kostråd? 

Hvad er sværest? Ville det være accepteret af dig og din familie? 

dyrere? Besværligt? Tidskrævende? Kedeligt? Planlægning? Andet? 

Kan I bruge anbefalinger som de 8 kostråd? 

Synes I, det er vigtigt med kampagner som de 8 kostråd, eller hvad 

mener I, der skal til for at få folk til at leve mere sundt? (vidensniveau 

2) 

Informationsværdi 

Væsentlig, central 

Relevant 

Barriere 

Relevansopfattelse 

Informationsbehov 

Vedkommende 

Betydning i en eller 

anden sammenhæng 

100



Appendiks 2: Interviewguide 

Interviewguiden er lavet med inspiration fra Halkier (94), Krueger & Casey (97), Dahler-Larsen 

& Dahler-Larsen (96) samt Morgan (95). 

Introduktion (5 min.) 

Velkommen. Vi er glade for, at I har taget jer tid til at komme og snakke med os om jeres holdninger 

til mad og sundhed. I er inviteret fordi I er forskellige mennesker med hver jeres erfaringer 

og holdninger til ”sundhed og mad”. Først vil vi fortælle jer om baggrunden for at vi laver 

disse fokusgrupper. 

Baggrund: Myndighederne forsøger at lave ernæringsoplysning til befolkningen og vi vil gerne 

undersøge, om den kan brugs til noget. Derfor har vi inviteret jer, fordi vi har brug for at høre 

forskellige menneskers holdninger. 

Forløb: Vi stiller nogle spørgsmål, som I diskuterer i fællesskab, gerne hvor I kommenterer hinanden. 

Vi vil også give jer nogle opgaver, som I sammen skal prøve at løse. I skal endelig sige 

hvad der falder jer ind, vi sidder ikke med nogle rigtige svar, men vil gerne høre jeres meninger. 

Vi forventer, det vil vare ca. halvanden time, og undervejs er I velkomne til at tage frugt, kage, 

kaffe og te. Vi optager jer på bånd, mest så vi kan huske, hvad der er blevet sagt efterfølgende. 

For at huske, hvad I er kommet frem til tager vi et billede af jeres løsning. Vi tager ikke billeder 

af jer, kun af resultatet fra opgaven. 

I vil være helt anonyme i alt, hvad vi bruger det til senere, det vil sige vores speciale. 

Spilleregler for interview: 

Det er frivilligt at deltage. Ikke tale i munden på hinanden, da det så er svært at skelne jer på 

båndoptagelserne. I må gerne diskutere og kommentere hinanden, men respektere, hvad hinanden 

siger. Føl jer endelig frie til at give jeres meninger til kende. I får navneskilte. 

Vores rolle: jeg vil stille de fleste af spørgsmålene, men … vil også bryde ind, hvis hun synes 

noget skal uddybes. 

Introduktionsrunde (5 min.) 

Inden vi tager fat på de temaer vi gerne vil have diskuteret, kunne vi godt tænke os lige at lave en 

lille introduktionsrunde, hvor I siger jeres navn, alder og om I bor sammen med nogen. (åbningsrunde). 

Dette gør vi, så vi kan genkende jeres stemmer. 

1. Hovedspørgsmål (sundhedsbegreb, introduktionsspørgsmål) (10 min.) 

Der er altid meget snak i medierne om sundhed. 

• I får lige et minuts tid til at skrive ned: Hvad i mener sundhed er. 

• ___ hvad har du skrevet ned? (runde, hvor alle får sagt noget) 

Underspørgsmål (spørges om lige efter hver deltager har sagt hvad sundhed er) 

• Er sundhed noget du går op i? (Hvorfor/hvorfor ikke?) 

2. Hovedspørgsmål (Kendskab til ernæringsoplysning, overgangsspørgsmål) (5 

min.) 

Nu har I snakket om hvad sundhed er for jer… 

• Har I hørt om nogle retningslinier i medierne eller andre steder fra til, hvad man skal gøre, 

hvis man skal leve sundt? Kan I komme med nogle eksempler? 

(vi uddeler ”De 8 kostråd”, og læser kostrådene op mens folk sidder med dem) 

Vi har nu givet jer de sidste nye officielle kostråd, som giver danskerne anbefalinger til, hvordan 

de kan leve sundt. 

101

• Har I set dem før? 



3. Hovedspørgsmål (forståelse, nøglespørgsmål)(40 min.) 

Vi vil gerne høre om jeres tanker om de seks første af de 8 kostråd. Om der er noget man kan 

være i tvivl om, og hvad I mener hører under de forskellige råd. Vi skal bare sige, hvad i mener, 

for eksperterne kan heller ikke finde ud af, hvad de skal mene om mange af tingene. 

Hvis vi tager det første: 

Spis frugt og grønt – seks om dagen 

• I får et minuts tid til at skrive ned, hvilke produkter og varer, I forestiller jer, man kan 

tælle med under dette råd. 

(Vi lægger billeder af forskellige typer i kategorien frugt og grønt frem) 

• Vi vil nu gerne have jer til i fællesskab at placere disse billeder, som I mener kunne høre 

med til rådet på papiret (Lægges på papir efter om de hører med, måske eller slet ikke). I 

har 3 minutter til det. 

• Hvilke varer havde selv I skrevet ned? 

• (Var der nogle af tingene i ikke havde med?) 

• Hvad tænker I om dette råd? 

• Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om? Fx mængde? 

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen 

• I får et minuts tid til at skrive ned, hvad I mener hører til fisk og fiskepålæg. 

• Vi vil nu gerne have jer til i fællesskab at placere disse billeder på dette papir. I har 3 minutter 

til det. 

• Hvilke varer havde I skrevet ned? 

• Hvad tænker I om dette råd? 

• Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om? Mængde? 

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag. 

• Hvad hører under groft brød og kartofler? (billedopgave) 

• Vi vil nu gerne have jer til i fællesskab at placere billederne på papiret. I har 3 minutter til 

det. 

• Hvad tænker I om dette råd? Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om? (mængder) 

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager 

• Hvad tænker I om dette råd? Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om? 

• Hvis man skal følge rådet, hvor meget sodavand, slik og kager, må man så spise i løbet af 

en dag eller en uge? 

Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød 

• I får et minuts tid til at skrive ned, hvad I mener hører til det, man skal skære ned på? 

Vi har valgt at dele rådet op i mejeriprodukter og kød. 

• Hvad hører med til det man skal skære ned på af mejeriprodukter? (billedopgave. Lægges 

på papir efter om de skal skæres ned på, måske eller ikke). 


• Hvad er det man skal skære ned på af kød? (billedopgave. Lægges på papir efter om skæres 

ned på, måske eller ikke) 


• Hvad tænker I om rådet? 

102



• Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om? 

Spis varieret – og bevar normalvægten 

• Hvad tænker I om dette råd? Er der noget ved det, man kunne være i tvivl om? 

• Hvad vil det sige at spise varieret? 

• Hvad er normalvægten? 

• Hænger det at spise varieret sammen med at holde normalvægten? 

4. Hovedspørgsmål (Tolkning, nøglespørgsmål) (30 min.) 

Nu skal I høre: her har vi Lone og Kurt. 

Kurt er 57 år, bor sammen med sin kone Birthe, han arbejder som togkontrollør og er en smule 

overvægtig, han dyrker ikke sport i fritiden, men kan godt li’ at se fodbold i tv. 

Lone er 35 år og har to børn på 10 og 7 år med Flemming, hun er sekretær, og er ret stresset og 

fortravlet. Lone spiller badminton med en veninde en gang om ugen, for at holde sig i form. 

Nu kan vi i fællesskab prøve at skrive ned hvad Lone og Kurt spiser i løbet af en normal dag. 

• Lad os starte med morgenstunden – hvad spiser Lone? (kører hele dagen igennem) 

• Hvad får Kurt? (kører hele dagen igennem) (skriver op på planche) 

• Hvad hvis de skulle prøve at spise i overensstemmelse med de 8 kostråd? Hvad skal Lone 

så ændre? 

• Hvad med Kurt? 

5. Hovedspørgsmål (relevansopfattelse, informationsværdi og –behov, nøglespørgsmål) 

(10 min.) 

• Hvad kan Lone og Kurt få ud af at spise sådan? 

- På kort sigt? 

- På lang sigt? 

Underspørgsmål: 

• Vurderer I, at det er muligt/realistisk at spise sådan for Lone? 

• For Kurt? 

• Ville I selv kunne spise efter de 8 kostråd? 

Hvad ville være sværest? Dyrere? Besværligt? Tidskrævende? Kedeligt? Kræve mere 

planlægning? Accept fra familie/dem selv? Andet? 

• Kan I bruge anbefalinger som de 8 kostråd? 

6. Hovedspørgsmål (forslag til anden indgangsvinkel, afsluttende spørgsmål)(10 

min.) 

Som I selv er kommet ind på, så kan en sund livsstil både gavne på kort og på lang sigt ved at 

beskytte mod forskellige sygdomme (formuleres efter situationen). 

• Synes I, det er vigtigt med kampagner som de 8 kostråd, eller hvad mener I, der skal til 

for at få folk til at leve mere sundt? 

Underspørgsmål: 

• Skole/arbejdsplads? Støtte fra andre? 

Afslutning (5 min.) 

Tusind tak fordi I ville være med! 

• Var der noget I synes, vi burde have snakket om, som vi ikke kom ind på? 

• Skema med deltagerinformation og brochure om ”De 8 kostråd”. 

• Har I nogle spørgsmål? 

103



Appendiks 3: Karakteristika af pilotinformanterne 

Pilotinformanterne var imellem 24 og 29 år og boede alle i Københavnsområdet (Tabel 20). Fem 

af kvinderne og en af mændene var i gang med lange videregående uddannelser, en af mændene 

studerende på en mellemlang videregående uddannelse, en af mændene havde afsluttet en lang 

videregående uddannelse. En af kvinderne havde en kort uddannelse, mens en af mændene var i 

gang med en. En mand arbejdede som ufaglært (Tabel 20). Der var altså kun tre af informanterne 

i pilotfokusgrupperne, der gik ind under inklusionskriterierne. 

Tabel 20 Karakteristika af pilotinformanterne. 

Navn Alder Sidst afsluttede uddannelse Nuværende beskæftigelse 

Kp 1 26 Gymnasiet Medicinstuderende 

Kp 2 26 Bachelor i kunsthistorie Kandidatstuderende 

Kp 3 24 Bachelor i statskundskab Kandidatstuderende 

Kp 4 25 Bachelor i sociologi Kandidatstuderende 

Kp 5 29 Handles/salgs assistent Sælger 

Kp 6 24 Gymnasiet Medicinstuderende 

Mp 1 26 Ingeniør IT konsulent 

Mp 2 26 Bachelor i HA jur Kandidatstuderende 

Mp 3 26 Gymnasiet Postbud 

Mp 4 26 Folkeskole Filmarbejder – belyser 

Mp 5 24 Gymnasiet Lærerstuderende 

104



Appendiks 4: Pilotgruppernes resultater fra billedopgaven 

Tabel 21 Resultat af billedopgaven til ”Spis frugt og grønt - 6 om dagen”. 

Kp Mp 

Med Bagte rodfrugter 

Bagte rodfrugter 

Frisk frugt 

Frisk frugt 

Friske grønsager 

Friske grønsager 

Frost grønsager 

Frost grønsager 

Grønt som pålæg 

Grønt som pålæg 

Juice 

Kartofler 

Tørret frugt 

Måske Dåse grønsager/flåede tomater Dåsegrønsager/flåede tomater 



Juice 


Tørret frugt 


Ikke med Frugt yoghurt 

Frugtvingummi 

Frugtvingummi 

Kartofler 

Ketchup 


Ketchup 

Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne frugt og grønt. Grå: Hører ikke med til kategorierne frugt 

og grønt ifølge Fødevarestyrelsen. 

Tabel 22 Resultat af billedopgaven til ”Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen”. 

Kp Mp 

Med Fiskepinde 

Frisk fisk 

Frossen fisk 



Rejer 

Røget laks 

Sild på glas 


Tun på dåse 


Frisk fisk 

Frossen fisk 

Røget laks 


Tun på dåse 


Måske Makrel på dåse 

Ikke med Fiskepinde 


Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne fisk og fiskepålæg. 

Tabel 23 Resultat af billedopgaven til ”Spis kartofler, pasta, ris og groft brød - hver dag”. 

Kp Mp 

Med Brød med kerner Brød med kerner 

Kartofler Kartofler 

Kartofler på glas Kartofler på glas 

Rugbrød Rugbrød 

Måske Ovnkartofler Grov toastbrød 

Ovnkartofler 

Ikke med Chips 

Chips 

Grov toastbrød Hvidt toastbrød 

Hvidt toastbrød 

Pommes frites 

Pommes frites 

Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne kartofler og groft brød. Grå: Hører ikke med til kategorierne 

kartofler og groft brød ifølge Fødevarestyrelsen. 

105



Tabel 24 Resultat af billedopgaven til ”Skær ned på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød”. 

Kp Mp 

Skæres ikke ned Mejeriprodukter 

Kærnemælk 

Skummetmælk 

Kød 


Kylling 

Hakket oksekød 3-6 % 

Skæres måske ned Mejeriprodukter 

Cheasy ost 13 % 

Letmælk 

Kød 

Flæskesteg 

Frikadeller 

Skæres ned Mejeriprodukter 


Is 


Skæreost 45+ 

Smøreost 

Snør 

Sødmælk 


Kød 

Medister 

Salami og rullepølse 

Leverpostej 

Bacon 

Kærnemælk 

Letmælk 

Skummetmælk 

Frikadeller 

Hakket oksekød 3-6% 

Kylling 


Cheasy ost 13 % 




Is 

Skæreost 45+ 

Smør 

Smøreost 

Sødmælk 

Medister 

Salami og rullepølse 

Leverpostej 

Bacon 

Flæskesteg 

Grøn: Hører ifølge Fødevarestyrelsen med til kategorierne frugt og grønt. Grå: Hører ikke med til kategorierne fedtfattige 

mejeriprodukter og kød ifølge Fødevarestyrelsen. Gul: Kan placeres forskelligt i forhold til tilberedning. 

106



Appendiks 5: Løsningsforslag til Lone og Kurt opgaven 

M1 

M2 

K1 

Lone Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Kurt Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Lone Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Kurt Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Lone Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Almindelig kost Kost efter kostrådene 

Ikke morgenmad: kaffe, smøger og lidt frugt. 

Eller havregryn med skummetmælk. 

Kaffe. Masser af vand. 

En lille salat fra frokostordningen + lidt kage 

Frugt + myslibar eller en pose lakrids 

Kylling (ikke hel) og frosne grønsager med 

cremefine. Pommes fritter, remoulade eller 

bearnaise og cola til børnene. 

Te, smøger 

Et par ordentlige skiver hvidt brød med et tykt 

lag smør på, kaffe 

Wienerbrød eller onsdagssnegl 

Madpakke fra Birthe: seks halve, national 

pålæg og leverpostej, salami. Rosiner. 

DSB kiosken: Æble, to ristede med brød, wienerbrød 

eller chokolade og kaffe ”med sidevogn” 

Gammel dansk mad: Sovs, frikadeller, medister 

eller flæskesteg. Ærter og ”surt”. Vand eller 

letmælk. En øl til fodbolden. 

Kaffe 

Ikke morgenmad: En kop kaffe. Evt. noget 

”fibermorgenmad” 

Æble, en kop kaffe 

Laksebagel og kildevand. 

En pose slik og en kaffe latte. 

Frostgrønsager og frostkartofler. Spagetti og 

pølser til børnene. Blandet salat og pasta. 

Kylling fire gange om ugen (marineret). Fiskepinde 

og kartoffelmos. 

Ikke noget. Evt. et glas vin. 

Franskbrød med store stykker kommenost på 

og marmelade, en halv kande kaffe med mælk 

og sukker. 

En bajer og en smøg. Ristet hotdog. 

Madpakke med den usunde leverpostej, spegepølse, 

flæskesteg med rødkål. Øl. 

Kaffe med en lille sjus og småkager 

Stegt flæsk med persillesovs og kartofler. Øl. 

Kaffe og brunsviger. 

Ikke morgenmad. Kaffe. Mysli eller grovbrød 

med ost eller syltetøj. Et glas juice. 

÷ 

Salat med en grovbolle. Eller klapsammen med 

spegepølse, leverpostej eller ost. 

Kaffe og kage. 

Spagetti og kødsovs, hurtige burgere eller 

frossen, paneret fisk. Frikadeller, boller i karry. 

÷ 

Overordnet: 

”All in” en uge: Fuldkommen kost: Frugt, 

letmælk, to gange fisk. Light produkter. Løbetur 

med familie. Fiskeolie, vitaminpiller. 

Knorr-vie om morgenen for at få 6 om dagen. 

Smoothie eftermiddag (take away). 

Stadig slik om eftermiddagen. Ryger en pakke 

cigaretter mere om dagen + otte kopper kaffe. 

Grøn te for at rense ud i stedet for sort. 

Overordnet: 

Skærer lidt ned på det fedeste af maden. 

Mindre wienerbrød, frugt. 

÷ ristede pølser, ÷ wienerbrød 

Motion: Gå rask tur, pardans med Birthe 

Mindre fed og opbagt sovs. Mindre fede frikadeller, 

skære fedtet fra. ÷ medister. Ellers det 

samme. 

Droppe kaffen. Fibercornflakes: All bran med 

skummetmælk. 

Vand i stedet for kaffe. 

Bagel skal være grov. 

÷ slik. Banan, grovkiks/mariekiks med ”grønt” 

pålæg. 

Samme aftensmad men med friske grønsager. 

Vin ok. 

Groft franskbrød. Mindre fed ost: Cheasy 

kommen. ÷ marmelade. ÷ kaffe. 

÷ristet hotdog, æble 

Madpakke: Smurt mindre på 

÷kaffe, ÷sjus, ÷småkager. Grovkiks. Løbe en 

tur. 

Grønsager: Bønner eller rodfrugter. Spare på 

sovsen og flæsken, skære fedtet fra. Kylling. 

Kanel. Sundt slik: Tørret banan og snackkarotter. 

Går tidligt i seng. 

Kaffe, juice, groft brød med mager ost og 

syltetøj. Minimælk eller skummetmælk. 

Frugt og vand. 

Magert, fedtfattigt pålæg i stedet for spegepølse 

og fed leverpostej. Stadig rugbrød. 

Kaffe, vand. Frugt. Knækbrød med mager ost 

med purløg, tomat og krydderurter. 

Fuldkornspasta. Kødsovs med magert oksekød. 

÷ paneret fisk. Frikadeller med magert kød og 

masser af urter, gulerødder eller grønsager, 

ovnstegte. 

Gulerod, udskåret frugt (æble, lidt banan, 

appelsin, med cheasy yoghurt). Bladselleri og 

fedtfattig dressing (blande græsk yoghurt 2 og 

107

K2 

K3 

Kurt Morgen 

Formiddag 

Frokost 



Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Lone Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Kurt Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Lone Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Kurt Morgen 

Formiddag 

Frokost 

Eftermiddag 

Aftensmad 

Aften 

Franskbrød med en stærk, fed ost og marmelade. 

Kaffe med fløde. 

Kaffe og kage fra togvognen. 

Gammeldags: Rugbrød med rullepølse, spegepølse, 

flæskesteg, fed leverpostej, syltede 

agurker. Letmælk eller sødmælk. 

Kaffe og kage 

Gammeldags: Sovs og kartofler. Kød: Steg, 

frikadeller eller halvfede hakkebøffer med 

bløde løg. 

Kaffe og hjemmebagt kage eller småkager. 

Hvis fodbold får han en bajer. 

Et glas juice.. 

En sund bager bolle på vej til arbejde. Gulerod. 

Kiks. 

Mad fra kantinen: Salat, rugbrød med pålæg, 

varm ret. Evt. hjemmesmurt madpakke. 

Kaffe. 

Pasta med kødsovs. Frysepizza. 

Chokolade og kaffe. Eller et glas rødvin. 

Rundstykker med ost, og kaffe. 

Marsbar fra togvognen. 

Birthes hjemmesmurte madpakke eller en pølse 

på stationen. 

Kaffe hele tiden, med fløde. Wienerbrød fra 

DSB kiosken. 

Birthes fiskefrikadeller. Pasta. Skummetmælk 

eller vand. 

Fodbold: Øl med flæskesvær. 

Yoghurt (specificeres ikke). Havregrød. 

Kaffe, wienerbrød eller hvidt brød. Frugt. Vand 

hele dagen. 

Et par stk rugbrød med æg, tomat og agurk. 

Let- eller minimælk. 

Kaffe. Banan. Til børnene: Bamsebolle, udskåret 

frugt eller digestive kiks. 

Fiskefrikadeller eller fiskefingre. Revne gulerødder 

med appelsinsaft. Frosne skive kartofler. 

Kaffe og chokolade 

Krydderboller med smør og ost. Kaffe. 

Kaffe. Muffin fra DSB kiosken. 

Birthes hjemmelavede madpakke: Dyrlægens 

natmad, rullepølse, leverpostej på rugbrød. 

Mælk og en let øl. 

Kaffe. Wienerbrød eller franskbrød med ost. 

Sovs og kartofler. En stor fed kotelet, hakkedreng, 

frikadeller. Noget ”surt” til. Øl. 

Drikker ikke vand. 

Kaffe, hjemmebagte småkager. 

10%). Grovkiks. Fedtfattige smoothies. 

Speltbrød eller grovbrød med mager ost og 

marmelade. Kaffe med mælk (vil ikke udspecificere, 

tror ikke på letmælk) 

Sund kage eller grovkiks med mager ost eller 

marmelade. Frugt og vand. 

Fede pålæg ændres til magert. Mini-, skummeteller 

kærnemælk i stedet for let- eller sødmælk. 

Knækbrød med mager ost og grønt på eller 

marmelade. 

Fedtfattig sovs på skummetmælk, uden smør. 

Eller grønsagssovs med urter. Fedtfattig bearnaise. 

Magert kød under 10 %. Ovnstegte 

frikadeller. Tørstegte hakkebøffer. 

Sundt hjemmebag, uden animalsk fedt. Eller 

knækbrød/groft brød med noget på. Let bajer. 

Juice. Grovbolle med hytteost eller philadelphia 

light og agurk, eller cornflakes. 

Gulerod, et stykke frugt. ÷kiks. Smoothie uden 

sirup. En liter vand over hele dagen. 

Rugbrød mikset med salatbar. Makrel med 

eller uden mayonnaise. 

To kopper kaffe om dagen. Frugtsalat. Nødder. 

Sund spagetti med kødsovs. Hjemmelavet 

pizza fyldt med tomater, artiskokker og tun. 

Grovbolle med cheasy ost. Et glas juice og 

frugt. Kaffe. 

Æble, ÷ marsbar. 

Hjemmelavet madpakke med en ordentlig gang 

råkostsalat og et stykke brød med rullepølse 

eller magert pålæg. 

Vand og en klase vindruer. Kaffe uden fløde. 

Som før + rodfrugter. 

Øl og nødder. 

Mager yoghurt med banan i. 

÷kaffe, ÷ wienerbrød, ÷ hvidt brød. Frugt, 

vand. 

Frokost ok. 

Grovbolle i stedet for bamsebolle. Hjemme 

med børnene: Smoothie med bær og mælk. 

Ok aftensmad. 

Ingen ændringer 

Rugbrød med mager ost. En portion havregrød. 

Et gals juice. 

÷muffin. En banan. 

Revne gulerødder eller salatagtigt. Skære ned 

på det fedtholdige. Pynte maden eller grønt ved 

siden af, tomat, peberfrugt. 

Mindre kaffe. Rugbrød med ost. 

÷ sovs. Grønsager: rodfrugter, bønner. Frosne 

ok. Behøver ikke så meget kød. Grønsagstærte. 

Skær fedtet fra koteletten, fedtfattige hakkebøffer. 

Øl. 

Ingen ændringer. 

108



Appendiks 6: Forslag til nye kostråd 

Sunde kostvaner giver dig fordele både på kort og lang sigt. Nyd at du får mere overskud og me- 

re energi sammen med tanken om, at du nedsætter din risiko for at udvikle overvægt, sukkersyge 

og hjertekarsygdom. Og husk: Det er ikke nødvendigvis dyrere at leve sundt! 

Spis grønsager til frokost og aftensmad – 300 g hver dag. 

Vidste du, at dåsegrønsager, frost og syltede grønsager også tæller med? Men at kartofler 

ikke gør? 

Vidste du, at en stor gulerod eller tomat vejer 100 g? 

Spis 2 - 3 stykker frugt – hver dag. 

Vidste du, at dåsefrugt, frosne bær og et glas juice også tæller med? 

Spis gerne en håndfuld nødder om dagen. 

Spis fisk flere gange om ugen - både som pålæg og til aftensmad. 

Spis rugbrød og fuldkornsprodukter hver dag. 

Vælg morgenmadsprodukter, pasta og brød med mere end 5 g fibre pr. 100 g. 

Spis gerne parboiled eller brune ris og kartofler. 

Vælg fedtfattige varianter af mejeriprodukter, kød og pålæg. 

Drik skummetmælk og minimælk. 

Spis kød og pålæg med mindre end 10 procent fedt. 

Nøjes med en skive ost om dagen. 

Brug olie og flydende margarine i madlavningen i stedet for smør og hård margarine. 

Drik max ½ liter sodavand om ugen – og spis kun slik og kager ved særlige lejligheder. 

Undgå at blive for tyk og for store udsving i din vægt. 

Kvinder bør højest have en taljeomkreds på 80 cm. 

Mænd bør højest have en taljeomkreds på 94 cm. 

109

Forståelse og tolkning af ”De 8 kostråd” blandt folk ... - Altomkost.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?