PÆDAGOGFAGLIG LEDELSE I SKOLEN - Bupl

More documents

Recommendations

Info

INTERVIEW Goldschmidt, der som sagt mener, at løsningen er mere medledelse til medarbejderne. Hvordan griber lederen den opgave an? ”Man taler om det. Det handler om at tale om, hvad vi forventer af hinanden. Hvad er rammerne, I har at handle indenfor, hvad regner jeg med, at I selv kan klare, og hvordan giver vi hinanden almindelig opbakning i hverdagen. Et eksempel er, hvis lederen ikke er der til at være opsøgende og give feedback, så må medarbejderne gøre det for hinanden,” siger han. Selvledelse og medledelse er der i forvejen i større eller mindre udstrækning på alle arbejdspladser, der har direkte kontakt med mange mennesker, som for eksempel i en daginstitution. Konfl ikter skal håndteres, og forældre have svar, også selvom lederen ikke er til stede. Men ved BLÅ BOG LARS GOLDSCHMIDT Født 1955 Uddannet civilingeniør samt inden for teater og ledelse. Ph.d. inden for både teknik og organisation. Adjungeret professor ved Copenhagen. Business School. Direktør i DI. Forfatter til bøgerne Harlekinledelse, Den refl eksive leder, Følelsesfabrikken og Fusionsledelse i det offentlige. øget selvledelse kræver det, at lederen er meget bevidst om opgaven. Det handler først og fremmest om at tale med medarbejderne og blive enige om spillereglerne. ”Lederen kan sige til medarbejderne, at hvis I siger ja til at medlede, har det de konsekvenser. Vi bliver nødt til at være enige om, hvor vi skal hen, og hvis vi ikke er det, må vi have en afklaring. Med medledelse bliver der mindre plads til, at medarbejderne kan have selvstændige dagsordener. Hvis man for eksempel har forskellige holdninger til, hvilke krav man skal stille til forældrene, og der ikke er en konsekvent linje, kan det være vanvittigt obstruktivt.” STRESSFAKTOR Ledelse handler om at træffe valg og prioritere, og når medarbejderne får mere selvledelse, skal de også tage DEN GODE LEDER ER REFLEKSIV Det er vigtigt, at du som leder er refl eksiv om din egen ledelse og tager dig tid til at tænke over, hvordan jeg leder, mener Lars Goldschmidt. Det er vigtigt at erkende, at du som leder ikke kan udfylde alle de ting, en leder skal gøre – det kan ingen magte. Du skal drøfte åbent med dem, du leder, hvordan vi får udfyldt det samlede ledelsesrum. Jeg kan noget, I kan noget, og noget kan vi ikke, men så må vi fi nde ud af, hvordan vi så gør det. Hvis du vedstår, at du er ufuldkommen, så giver du også andre plads til at være ufuldkommen, og I får en fælles opgave med at løse den problemstilling. Jeg har selv fået lavet ledervurderinger af mig, og dem har jeg altid delt med mine medarbejdere, og så har vi drøftet , hvad jeg er god til, og hvad jeg ikke er så god til, og hvad vi får gjort ved det. Jeg er for eksempel dårlig til at huske at give feedback. Så jeg fortæller til medarbejderne, at hvis de savner feedback, så kom og spørg mig, så giver jeg den gerne. Men de skal ikke sidde og undre sig over, at jeg ikke giver den. 12 LEDETRÅDEN BUPL’S FAGBLAD TIL <strong>PÆDAGOGFAGLIG</strong>E LEDERE NR 3.2011
fl ere beslutninger. Derfor er det altafgørende, at lederen sammen med medarbejderne fra starten bliver enige om institutionens værdier og mål, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke der er mindre vigtige. Hvis de ting er på plads, bliver arbejdet langt lettere for medarbejdere og leder. ”Hvis der er spørgsmål, som ikke er afklaret, ligger de som en stressfaktor. Noget af det mest ubehagelige er de opgaver, du synes, du skal nå, men som du ikke når. Men hvis du siger, jeg når dem ikke, og jeg skal ikke nå dem, er det nemmere. Alle de spørgsmål, som er besvaret, de ligger ikke og gnaver i ens mavesår.” Hvad skal medarbejderne sige til forældre, som ikke er tilfredse med prioriteringerne? ”Det leveres ikke her, det har vi ikke penge til. Vi har valgt at bruge vores ressourcer til noget andet. Hvis I er uenige, må I drøfte det med bestyrelsen, ledelsen eller kommunen,” siger han. Mange kommuner laver nye strukturer med for eksempel områdeledelse. Er det ikke vanskeligt at gennemføre forandringer, hvis der samtidig er fl ere medledere? ”Jeg tror, det bliver lettere, fordi med fl ere medledere bliver alle mere orienterede mod de nye krav, som organisationen er stillet overfor. Hvis fl ere er bevidste om, at omverdenen er i forandring, er det lettere at håndtere forandringerne.” Samtidig bliver der skåret ned mange steder. Er medledelse ikke vanskelig, hvis medarbejderne ser udviklingen som noget negativt? ”Det er ikke forkert, at medarbejdere mener, at forandringerne er urimelige, det er de i deres gode ret til. Men man skal over det punkt og sige, hvad gør vi så ved det. Det kan godt være, at vi synes, det er råt at klare mere for færre midler, men løsningen er ikke en kontinuerlig jamren, til det går over,” siger han. Mere medledelse stiller større krav til medarbejderne, men samtidig betyder det, at større opgaver og udfordringer kan løses, mener han. ”Når kravene til ledelse går i vejret, er der samtidig fl ere til at lede. Derfor er det også hårdt at gå ind i medledelse, for er man i en forandringssituation, hvor man synes, tingene bliver værre, så går det også en endnu mere på. Til gengæld er det en stor tilfredsstillelse, at man tager ansvar for sit eget liv,” siger Lars Goldschmidt. | LEDETRÅDEN BUPL’S FAGBLAD TIL <strong>PÆDAGOGFAGLIG</strong>E LEDERE NR 3.2011 PÆDAGOGISK TRÆF 4. NOVEMBER 2011 ODENSE CONGRESS CENTER DU KAN BL.A. MØDE: CHARLOTTE HØJHOLT LARS GEER HAMMERSHØJ TINE BASSE FISKER og TINA NIELSEN PETER MOSS (UK), GÖSTA ESPING ANDERSEN BENT MADSEN INGRID PRAMLING PERNILLE HVIID SE HELE PROGRAMMET, OG TILMELD DIG til Pædagogisk Træf 2011 på bupl.dk/traef FOREBYGGELSE FÆLLESSKABER INKLUSION TIDLIG INDSATS BØRNENES LIVSCHANCER BØRNS FREMTID UDVIKLINGSRUM EKSKLUSION BØRN MED DIAGNOSER TVÆRFAGLIGHED SÆRLIGE INDSATSER KREATIVITET POTENTIALE INNOVATION FANTASI KAPACITET VÆKST UDVIKLINGSRUM PÆDAGOGISK BIDRAG LEG MEDSKABERE LÆRING SOCIALISERING STIMULERING DANNELSE LØSNINGER NYTÆNKNING 13
Page 1 and 2: LEDETRÅDEN NR. 3 SEPTEMBER 2011 BU
Page 3 and 4: Udgiver: BUPL Børne- og Ungdomspæ
Page 5 and 6: KORT NYT NY METODE SKAL HJÆLPE UDS
Page 7 and 8: hvor det er legalt at undre sig og
Page 9 and 10: LEDERKONFERENCE GRIB CHANCEN, NÅR
Page 11: LEDETRÅDEN BUPL’S FAGBLAD TIL P
Page 15 and 16: PÆDAGOGFAGLIG LEDELSE I SKOLEN SFO
Page 17 and 18: »Da vi havde lavet denne arbejdsde
Page 19 and 20: koste lidt - prisen er endnu ikke f
Page 21 and 22: MÅSKE 100 HELDAGSSKOLER PÅ VEJ He
Page 23 and 24: »Jeg vil komme længere væk fra b

PÆDAGOGFAGLIG LEDELSE I SKOLEN - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?