aftale - 2013 Gl Dalhøi og Grøftekanten.docx - Jammerbugt Kommune

Aftale 2013
Gl.Dalhøi og Grøftekanten
Jammerbugt kommune
Harriet Meisner Søren Brink Bitten Sjøgren
Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder
Aftalen gælder for _____2013______
- 1 -

1.0 Introduktion til aftalestyring
Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral
styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en
økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde
rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et
dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer.
For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor:
Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?)
Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning
En måde at styrke dialogen indad til og udad til
En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater
En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål
Og sidst men ikke mindst
En metode til at sætte brugeren i centrum
For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes
mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen
(fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner,
succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultatkolonne,
hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år.
Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så
der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet
og brugere, processer, læring og udvikling samt personale.
Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der
lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete
handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring
skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner.
- 2 -

2.0 Aftalens parter
Dette er en aftale der er indgået mellem leder af Børnehaverne Gl.Dalhøi og
Grøftekanten, Bitten Sjøgren, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i
Jammerbugt Kommune..
Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og
pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen.
3.0 Generelle aftalevilkår
Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som
begge parter forventes at opfylde og respektere.
Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader
og kompetencer i forhold til den daglige ledelse.
Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen,
forvaltningsledelsen og fagudvalget.
Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde
refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale.
3.1 Aftaleområdets navn og adresse
Børnehaven Grøftekanten
Vester Fælledvej 17-19
9690 Fjerritslev
7257 8390
Mailadresse: bsj@jammerbugt.dk
Hjemmeside: www.jammerbugt.dk/groeftekanten
Børnehaven Gl. Dalhøi
Svinkløvvej 1
9690 Fjerritslev
72578370
Mailadresse: bsj@jammerbugt.dk
Hjemmeside: www.jammerbugt.dk/gldalhoj
3.2 Kerneydelser og målgruppe
Aftaleområdets kerneydelser:
Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling for
børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre, og
forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske
- 3 -

principper.
Aftaleområdets målgruppe:
Grøftekanten - Børn i alderen 0 år til skolestart
Aftaleområdets interne organisation:
01.01.13 er der indskrevet 13 børn i vuggestuegruppen og 46 børn i børnehaven.
Vi er i 2013 normeret til 36 børnehavebørn, men har fysiske rammer til 45 børn.
Budgettet er udarbejdet ud fra 36 børn
Vuggestuegruppen er normeret til 12 børn, men har fysiske rammer til 15-18 børn.
Vi tilstræber en organisering med 70 % uddannet og 30 % uuddannet personale.
Børnehaven er delt op i to huse:
”Anemonen”, der rummer Vuggestuegruppen.
”Det store Hus”, hvor resten af børnene har base, er delt op i fire/fem grupper:
Til hver gruppe er tilknyttet en primær voksen.
Ansatte i Grøftekanten pr. 01.01.13.:
Leder Bitten Sjøgren (fællesledelse med Gl.Dalhøi) 18.5 t.
Pædagogisk afdelingsleder Winnie Svenningsen 30 t.
Pædagog Carsten Henningsen 34 t.
Pædagog Trine Rødbro 30 t.
Pædagog Lene Bang Odgaard 33.5 t.
Pædagog Linda Fjeldgaard 30 t.
Pæd. medhjælper Lone Vendelbo 31 t.
Pæd. medhjælper Kirsten Bonderup 32 t.
Pæd. medhjælper Susanne Nielsen 30 t.
Pæd. medhjælper Susanne Hansen 22 t.
Støtteperson og to-sprogslærer Elsebeth Jungersen 19 t
- 4 -

Studerende, Anne Engholm 30 t.
PAU-elev, Christina Bratholt 37 t.
Flexjob med fuld refusion, Pia Brygger 15/37 t.
Aftaleområdets målgruppe:
Gl. Dalhøi - Børn i alderen 2.10 år til skolestart
Aftaleområdets interne organisation:
01.01.13 er der indskrevet 50 børn i børnehaven.
Vi er i 2013 normeret til 45 børnehavebørn, men har fysiske rammer til 50 børn.
Budgettet er udarbejdet ud fra 45 børn
Vi tilstræber en organisering med 70 % uddannet og 30 % uuddannet personale.
Ansatte i Gl.Dalhøi pr. 01.01.12:
Leder Bitten Sjøgren fællesledelse m. Grøftekanten 18.5 time ugtl.
Pædagogisk afdelingsleder Mette Fyllgraf 37 timer ugtl.
Pædagog Anette Blicher 32 timer ugtl.
Pædagog Kirsten Nielsen 32 timer ugtl.
Pædagog Helle Hosbond 30 timer ugtl.
Pædagogmedhjælper Lissy Chortsen 37 timer ugtl.
Pædagogmedhjælper Liselotte Christensen 30 timer ugtl.
Flexjob med fuld refusion Tove Hansen 15/37 t.
3.3 Samarbejdspartnere
Børne- og familieforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled.
Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR. Vi afholder
ca. 9 gange årlige møder i kompetenceforum med deltagelse af en psykolog og en
talepædagog. Vi arbejder sammen med ergo - og fysioterapeut. Derudover er vi i tæt
samarbejde med Skovhuset og Grøftekanten
Der afholdes Distriktsgruppemøder ca. 4 gange årligt.
- 5 -

Arbejdsmiljøgruppen deltager i arbejdsmiljø-møder ca. 2 gange om året.
Skovhuset, Grøftekanten og Gl. Dalhøi arbejder sammen om ferielukning og traditioner,
dvs. vi afholder hver især julefest, høstfest og Sct. Hans-fest, som vi inviterer hinanden til.
Grundet vores fællesledelse har vi et udvidet samarbejde mellem Grøftekanten og
Gl.Dalhøi.
Vi har en fællesbestyrelse, som består af tre forældre valgt for Gl.Dalhøi, tre forældre
valgt for Grøftekantens børnehavedel, og 1 forælder valgt for Grøftekantens
vuggestuedel, en personalerepræsentant fra hver børnehave, samt fællesleder Bitten
Sjøgren.
Vi afholder fælles personalemøder 4 gange årligt, samt relevante fælles kurser og
pædagogiske dage.
Vi har haft valg til MED-udvalg i december 2011
Herudover har vi et samarbejde med henholdsvis Fjerritslev Skole og med
pladsanvisningen i forhold til Brobygning. I den forbindelse har vi nedsat en
arbejdsgruppe, som arbejder med at udvikle brobygningen fra børnehave til skole.
Arbejdsgruppens medlemmer består af lederen af indskolingen, en børnehaveklasseleder,
leder af SFO, samt børnehavelederne i Fjerritslev by.
4.0 Økonomiske vilkår
4.1 Økonomisk ramme
Det samlede budget for Grøftekanten med vuggestuedel er i 2013 fastsat til 3.705.000 kr.
Det samlede budget for Gl.Dalhøi er i 2013 fastsat til 2.625.000 kr.
4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme
Pr. 01.01.13 er der indskrevet 46 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn i Grøftekanten
Vi forventer et gennemsnit for 2013 på 36 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.
Budgettet er beregnet ud fra 36 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.
Pr. 01.01.13 er der indskrevet 50 børnehavebørn i Gl.Dalhøi
Vi forventer et gennemsnit på 45 børn
- 6 -

Budgettet er beregnet ud fra 45 børn
NØGLETAL FOR BØRNEHAVEDELEN:
Personalenormering pr. børnehavebarn (Antal timer pr. uge) 5.01
Andel uddannet personale 70 %
Andel uudannet personale 30 %
Pædagogisk personale gennemsnitsløn 393.831,51 kr. pr. ansat pr. år
Uuddannet personale gennemsnitsløn 287.944,37 kr. pr. ansat pr. år
Udgifter til øvrige personaleudgifter: 335 kr. pr. barn
Dækker over:
kørsel, uddannelse, personforsikring.
Børnetalsafhængig udgift: 2360 kr. pr. børnehavebarn
Dækker over:
Pædagogisk materiale, elevaktiviteter, øvrige varekøb, fødevarer, forældresamarbejde,
IT, administration, inventar og materiel.
NØGLETAL FOR VUGGESTUEDELEN:
Personalenormering pr. vuggestuebarn (Antal timer pr. uge) 9.87
Andel uddannet personale 70 %
Andel uudannet personale 30 %
Pædagogisk personale gennemsnitsløn 393.831,51 kr. pr. ansat pr. år
Uuddannet personale gennemsnitsløn 287.944,37 kr. pr. ansat pr. år
Udgifter til øvrige personaleudgifter: 9462 kr. pr. barn
Dækker over følgende:
kørsel, uddannelse, køkkenmedarbejder, personforsikring.
- 7 -

Børnetalsafhængig udgift: 4541 kr. pr. vuggestuebarn
Dækker over: Fødevarer (herunder frokost), bleer, pædagogisk materiale, andre
pasningsudgifter, inventar, elevaktiviteter, øvrige varekøb, forældresamarbejde, IT,
administration, inventar og materiel.
5.0 Målfastsættelse
Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende
områder:
Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre
ressourceanvendelse m.m.)
Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser
af kommunens ydelser m.m.)
Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it
m.m.)
Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer
m.m.)
Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.)
Målene kan være
1.
2.
Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra)
Mål skrevet med rødt er fastlagt af børnechefen.
Fastlagt internt i institutionen/fagområdet
- 8 -

5.1 Mål for økonomi og effekt
(dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.)
Mål
(4 års sigt)
Servicemål
(1 års sigt)
Indblik i og forståelse
for, institutionens
samlede
ressourceanvendelse
for forældre og
personale.
Handleplan
Hvordan målene nås
Ledelsesteamet følger budgettet
tæt, og laver budgetopfølgning
hver måned. Kontoplanerne
revideres i forhold til det
forventede forbrug. Kontoplan og
budgettets anvendelse drøftes i
forældrebestyrelsen og på MEDmøder.
Der er budgetopfølgning i
forældrebestyrelse og på MEDmøder
hvert kvartal.
Personaletimerne justeres i fht
børnetallet.
Der lægges økonomi ud i de
enkelte team til indendørs
legetøj, pædagogiske materialer
og ture ud af huset.
10.000 til ”Gl.Dalhøi”
10.000 til ”Det store Hus”
4.000 til Vuggestuegruppen
Succeskriterier
Eksempelvis resultatkrav,
”succesrate”, tidsperspektiv mv.
Budgettet balancerer, og vi
kommer ud af 2013 uden
underskud.
Forældrebestyrelsen har indblik
i, og forståelse for, muligheder
og begrænsninger i forhold til
ressourcer.
Personalet tager ansvar og
oplever et større ejerskab i fht
institutionens økonomi, og vi får
hermed en bedre
ressourceanvendelse.
- 9 -
Evaluering
Metode til evaluering af
succeskriterierne
Budgetopfølgning hvert
kvartal, i såvel
forældrebestyrelse og på
MED-møder.
Vi ser på om det enkelte
team har kunnet
overholde rammen.
Personalets oplevelse af
medansvar og bedre
ressourceanvendelse
evalueres på MEDmøderne.
Resultat
Evalueringens
resultat, herunder evt.
vurderinger af hvad
der skal ændres

Besparelser på
ressourcer gennem
samdrift i perioder
med lavt børnetal.
Vi har samdrift i vinterferie,
påskeferie og efterårsferie.
2013 vil vi arbejde på at blive
endnu bedre til at tilpasse
personaleressourcerne. Dels ved
at skiftes til at have det
overordnede ansvar for at sætte
personale på, og dels ved at lave
en strammere mødeplan, i
forventning om, at ikke alle
tilmeldte børn møder op.
Evt. sætte en vikar på standby.
Kun én af børnehaverne har
åbent i de nævnte perioder.
Personalet har bedre mulighed
for at afholde ferie og
afspadsering i de nævnte ferier.
Behovet for vikardækning
mindskes
Personalet får øget mulighed for
erfaringsudveksling og
inspiration.
Flere ressourcer til rådighed
sammen med børnene i det
daglige.
- 10 -
På et
fællespersonalemøde
samt et bestyrelsesmøde
i efteråret 2013.

Der arbejdes med at
skabe tillid og
tryghed hos forældre
og børn i fht
skolestart/SFO
I Fjerritslev by er nedsat en
tværfaglig arbejdsgruppe, som
arbejder med at udvikle
Brobygning og førskolearbejdet i
fht skolestart.
Der udarbejdes en fællesplan for
overgangen fra børnehave til
SFO, samt fra SFO til skole
Vi holder ekstra møder med
forældrene til de børn, hvor der
er tvivl om skoleparathed.
Vi bestræber os på at råde og
vejlede forældrene, hvis der er
tvivl om skoleparathed.
Børn, som skal have vurderet
skoleparathed, bliver drøftet på
KF, efter en forudgående samtale
med forældrene.
Vi holder overleveringsmøder
med alle førskoleforældre.
Vi vil bestræbe os på et højt
informationsniveau.
At børnene kender SFO og
skole inden skolestart.
At børn og forældre udtrykker
tillid og tryghed i fht den tidlige
skolestart.
At de børn der starter i skole,
har den fornødne modenhed og
skoleparathed.
- 11 -
På et evalueringsmøde i
arbejdsgruppen i
september 2013,
vurderes hvordan
skolestarten og
overleveringsmøderne er
forløbet.

At det er tydeligt for
forældrene at der
samarbejdes på
tværs af
organisationen, med
henblik på at skabe
en bred tværfaglig
forståelse for de
udfordringer der er i
hverdagen.
Ved behov for tværfagligt
samarbejde, er forældrene altid
de første der bliver inddraget.
I enhver form for tværfagligt
samarbejde er der under hele for
løbet en tæt dialog med
forældrene.
Forældrene kan blive tilbudt
muligheden for at deltage i
Kompetenceforumsmøderne.
At der afholdes
Kompetenceforumsmøder ca.
én gang om måneden, og
netværksmøder efter behov.
At vi får drøftet de udfordringer
som den enkelte familie har, og
at der iværksættes relevante
tiltag.
- 12 -
Der skrives referat fra alle
møder.
5.2. Mål for kvalitet og brugere
(dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.)
Mål
(4 års sigt)
Servicemål
(1 års sigt)
Handleplan
Hvordan målene nås
Succeskriterier
Resultatkrav,
”succesrate”,
tidsperspektiv mv.
Evaluering
Metode til evaluering af
succeskriterierne
Resultat
Evalueringens
resultat, herunder evt.
vurderinger af hvad
der skal ændres

At brugerne oplever
der er kvalitet i
deres dagtilbud
Brugerne oplever
og forstår, at de
ressourcer der er
givet til kvalitet i
dagtilbud, er med til
at fastholde det
faglige niveau.
Forældrene orienteres i
et nyhedsbrev om hvor
mange ressourcer der
er tilført den enkelte
børnehave.
Der udarbejdes
fokuspunkter til
læreplanstemaerne,
som udsendes pr mail
til alle forældre, samt
udskrives og hænges
op, synligt for
forældrene.
Aktiviteter
dokumenteres ved
hjælp af billeder,
medieskærm eller
praksisfortællinger.
Det sikres at de ekstra
ressourcer indgår i den
daglige normering, med
henblik på at fastholde
faglighed og nærvær
Forældrebestyrelsen
orienteres om
anvendelsen af
ressourcerne.
Forældrene har en
oplevelse af, at det
faglige niveau fastholdes.
Mere tid til det enkelte
barn.
Færre aflyste aktiviteter
- 13 -
Tilbagemeldinger fra
forældrene/forældrebestyrelse
.
Det kan dokumenteres at de
ekstra ressourcer indgår i den
daglige normering.

At
kommunikationen
med brugerne
smidiggøres
At der arbejdes
med digitale
løsninger i
kommunikationen
med forældrene.
Fokus på brugeren.
Nyhedsbreve,
halvårsplaner og alle
andre informationer
udsendes til forældrene
på mail. Det
forventes at der
oprettes ”Børneintra”
eller lignende i løbet af
2013, hvilket vil være
medvirkende til
yderligere at
smidiggøre
kommunikationen med
brugerne.
De få forældre der
endnu ikke modtager
mails, opfordres til at
oprette en mailadresse.
Alle dagsordner,
budgetoversigter,
aftale, fokuspunkter til
læreplan mm,
udsendes på mail til
forældrebestyrelsen.
En del af
kommunikationen med
forældre og
forældrebestyrelse
foregår pr mail.
Det sikres at alle forældre
får den samme
information, Forældrene
kan nøjes med at skrive
de dokumenter ud, som
de finder relevante.
De forældre der ikke har
en mailadresse, får stadig
udskrevet informationer,
som hænges op i barnets
rum.
Hurtigere
tilbagemeldinger til
forældre i det daglige.
Vi kan holde færre møder
i forældrebestyrelsen –
ca. 4 møder om året.
- 14 -
Tilbagemeldinger fra
forældrene.
I efteråret 2013 undersøges
hvor mange forældre der
mangler at oprette en
mailadresse.
Evalueres i
forældrebestyrelsen i efteråret
2013

At forældre og børn
i Vuggestuen, er
trygge ved
overgangen til, og
opstarten i ”Det
store Hus”
Tæt samarbejde
med forældrene og
højt
informationsniveau
omkring barnet.
Tæt samarbejde
med ”Det store
Hus” – især op til
overgangen til
børnehave, hvor
barnet ofte kommer
på besøg i ”Det
store Hus”, og lærer
børn og voksne at
kende.
I 2013 vil vi gøre en
ekstra indsats for at
lette overgangen,
og vil udarbejde
regler og
procedurer for
samarbejdet
mellem de to
afdelinger, og for
overlevering og
overgang til
børnehaven.
At barnet ikke oplever
et stort skift ved
overgangen.
At børn og forældre er
trygge ved de nye børn
og voksne.
At de voksne i ”Det
store Hus” har et godt
kendskab til børnene
inden børnehavestart.
Fast punkt på p-møder,
når det er aktuelt.
Evalueres på baggrund af
forældrenes
tilbagemeldinger.
- 15 -
At forældre og børn i
Vuggestuen, er trygge ved
overgangen til, og opstarten i
”Det store Hus”

At forældre og børn
fortsat oplever
glæden ved dyrene
i Gl. Dalhøi, og at
børnene udvikler
deres forståelse for
dyr og natur
Børnene deltager i
alt omkring dyrene,
fra fødsel til død.
Børnene inddrages
i det daglige
arbejde med
dyrene, og får viden
om dyrene og
naturen omkring
dem.
Forældrene
forpligter sig til at
have ansvaret for
fodring af dyrene,
én weekend om
året.
Børnene udviser glæde
og interesse for dyr og
natur. Børnene
udviser en forståelse
for miljøet.
Børnene har et naturligt
forhold til naturen og til
dyrene. Børnene
har et naturligt forhold
til begrebet ”Fra jord til
bord”, og kender
processen fra æg til
suppehøne, eller
pandekagedej
Børnene udviser
respekt for dyrene og
har en forståelse for
deres behov.
Vi evaluerer på baggrund
af fotos, og
tilbagemeldinger fra børn
og forældre
Vi evaluerer på baggrund
af de erfaringer vi får fra
”Grønne Spire” projektet
5.3 Mål for Processer
(dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.)
- 16 -
At forældre og børn fortsat
oplever glæden ved dyrene i
Gl. Dalhøi, og at børnene
udvikler deres forståelse for
dyr og natur

Mål
(4 års sigt)
Opmærksomhed på
arbejdet med børn
med særlige behov
organiseres, med
henblik på udvikling
af institutionens
praksis.
Servicemål
(1 års sigt)
Der er fokus på
hvordan de udlagte
ressourcer til børn
med særlige behov,
understøtter den
pædagogiske
praksis.
Handleplan
Hvordan målene nås
Vi tilretter
mødeplaner og
aktiviteter i fht den
aktuelle børnegruppe.
Ved behov, prioriterer
vi ressourcer til en
”Lillegruppe”, hvis det
er praktisk muligt.
Vi prioriterer stramt
mellem ”Kan” og
”Skal” opgaver.
Vi lægger vægt på
relationskompetencer
og aktiviteter som
fremmer børns
livschancer på
længere sigt –
Succeskriterier
Resultatkrav,
”succesrate”,
tidsperspektiv mv.
Det er muligt, i
perioder, at
prioritere
ressourcerne
anderledes i fht det
aktuelle behov.
Vi prioriterer de
vigtigste opgaver
højest.
- 17 -
Evaluering
Metode til evaluering
af succeskriterierne
Evalueres jævnligt
på
lederteammøderne
Evalueres jævnligt
på team møderne..
Resultat
Evalueringens
resultat, herunder
evt. vurderinger af
hvad der skal
ændres

At kommunikationen
med brugerne
smidiggøres
At der arbejdes med
digitale løsninger i
kommunikationen
med forældrene.
Fokus på
arbejdsgange
Nyhedsbreve,
halvårsplaner og alle
andre informationer
udsendes til
forældrene på mail.
Vi forventer at der
indføres ”Børneintra” i
løbet af 2013.
De få forældre der
endnu ikke modtager
mails, opfordres til at
oprette en
mailadresse.
Alle dagsordner,
budgetoversigter,
aftale, fokuspunkter til
læreplan mm,
udsendes på mail til
forældrebestyrelsen.
En del af
kommunikationen
med forældre og
forældrebestyrelse
foregår pr mail.
Det er
tidsbesparende, at
sende informationer
ud pr mail.
Der spares
ressourcer i form af
papir og
printerfarve.
De forældre der ikke
har en mailadresse,
får stadig udskrevet
informationer, som
hænges op i barnets
rum.
Hurtigere
tilbagemeldinger til
forældre i det
daglige.
Vi kan holde færre
møder i
forældrebestyrelsen
– ca. 4 møder om
året.
- 18 -
Evalueres på
lederteam møde i
efteråret 2013
I efteråret 2013
undersøges hvor
mange forældre der
mangler at oprette
en mailadresse.
Evalueres i
forældrebestyrelsen i
efteråret 2013

Tilrette
brobygningen med
skolerne, således at
der er klarhed over
hvordan opgaverne
håndteres i forhold
til
børnehavebørnenes
SFO start.
Der er nedsat en
tværfaglig
arbejdsgruppe i
efteråret 2010, som
fortsat arbejder med
at udvikle processer
og samarbejde
mellem skole – SFO
og børnehaver.
I 2013 kommer
overleveringsmødern
e i de enkelte
børnehaver til at
foregå ud fra den
samme dagsorden,
som er udarbejdet i
arbejdsgruppen.
Til
overleveringsmødern
e deltager forældre,
pædagoger fra
børnehaverne og
repræsentanter fra
SFO og 0.klasse,
samt repræsentanter
fra PPR, efter behov.
Det kan
dokumenteres at
brobygningen
håndteres ud fra
fælles retningslinjer.
De fælles
retningslinjer
fremgår af
børnehavernes
hjemmesider.
5.4 Mål for Udvikling og læring
(dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.)
- 19 -
Arbejdsgruppen
holder
evalueringsmøde i
september 2013.
Det bør overvejes,
om der skal laves en
undersøgelse af
forældretilfredshede
n med den tidlige
skolestart – på
forvaltningsniveau

Mål
(4 års sigt)
Der arbejdes med
en inkluderende
tilgang i det daglige
arbejde..
Servicemål
(1 års sigt)
De udlagte
ressourcer til særlig
støtte anvendes
med henblik på en
inkluderende
praksis.
Handleplan
Hvordan målene nås
Vi prioriterer stramt mellem
”Kan” og ”Skal” opgaver. Vi
lægger vægt på
relationskompetencer og
aktiviteter som fremmer
børns livschancer på
længere sigt – med fokus
på læring for alle.
Vi arbejder målrettet med
”Fri for mobberi”- kuffert,
hvor der også indgår
redskaber til
forældreinddragelse. Vi har
udarbejdet en antimobbepolitik,
som er
tilgængelig på
hjemmesiderne.
Vi arbejder målrettet med
ICDP som er den røde tråd
i alt vores pædagogiske
arbejde.
Alle fastansatte pædagoger
deltager i et
rotationsprojekt, og tager et
modul på diplomniveau,
”Social inklusion”
Succeskriterier
Resultatkrav, ”succesrate”,
tidsperspektiv mv.
Børn der bliver mere
rummelige og inkluderende.
Børn der er venner på tværs
af religion, hudfarve og
social baggrund.
Alle børn føler sig som en
del af fællesskabet og føler
ejerskab for institutionen.
Alle børn har mindst én god
ven
Vi oplever børn og forældre
som rummelige og
respektfulde medspillere.
Alt fast personale kommer
på ICDP-kurser, og deltager
på skift i opfølgningskurser.
Vi har ICDP som fast punkt
på personale og teammøder.
Der afholdes børnemøder i
gennemsnit én gang om
ugen, eller mere efter behov
- 20 -
Evaluering
Metode til evaluering
af succeskriterierne
Ved hjælp af
observationer og
tilbagemeldinger fra
forældre.
Det kan dokumenteres
at det faste personale
har været på kursus.
Det fremgår af
dagsorden og referater
fra møderne.
Evalueres i de enkelte
team ved hjælp af
vennerelationsskemaer
i
efteråret 2013
Resultat
Evalueringens
resultat, herunder
evt. vurderinger
af hvad der skal
ændres

Der udvikles en
pædagogisk praksis
hvor it bliver en
naturlig del af det
pædagogiske
læringsmiljø.
Der iværksættes en
proces der
beskriver hvordan
børnehaven
fremadrettet ønsker
at arbejde med it i
børnehøjde.
Tidlig indsats i fht.
sproglig og social
udvikling for de tosprogede
børn.
(Primært I
Grøftekanten, vi
har pt ingen børn
med to.sproget
baggrund i
Gl.Dalhøi)
Ud over de to computere
der allerede er i brug i hver
børnehave, vil vi anskaffe
yderligere 1 computer til
vuggestuen. Der anskaffes
forskellige pædagogiske og
udviklende læringsspil, og
personalet vil udarbejde
retningslinjer for brugen af
IT i børnehøjde, til teammøder
i det enkelte team.
Brugen af IT i børnehøjde
drøftes i
forældrebestyrelsen.
Muligheden for brug af
Ipads i vuggestue og
sproggruppe, drøftes i
forældrebestyrelse og på
teammøder. Mindst én
medarbejder fra hvert team
uddannes til superbruger.
Timerne lægges ud i
grupperne, hvor der gøres
en ekstra indsats i fht sprog
og sociale kompetencer.
Herudover vil vi samle de
tosprogede børn, én – to
gange om ugen til ekstra
sprogstimulering.
I løbet af første kvartal 2013,
er antallet af computere i
hver børnehave oppe på tre
hvert sted.
Alle børn får mulighed for et
øget kendskab til brugen af
IT.
Alle børn får mulighed for at
arbejde med IT i løbet af
deres børnehavetid /
vuggestuetid
At børnene bliver accepteret
og integreret i børnegruppen
i løbet af det første år.
At der sker en sproglig
udvikling.
- 21 -
Evalueres på teammøder
i det enkelte
team.
Fast punkt på pmøder,
så vi løbende
er opdateret på
børnenes udvikling og
trivsel. Undersøge
muligheden for at talehørekonsulenten
vurderer børnenes
sproglige udvikling
hhv først og sidst på
året.

Tidlig indsats i fht.
sproglig, social og
følelsesmæssig
udvikling for
vuggestuebørn
Personalet i Anemonen
bruger ”tegn til tale”
(babytegn), som stimulerer
den sproglige udvikling og
barnets lyst til
kommunikation.
Vi bruger ca. 8 – 10 tegn i
det daglige, støtter
hinanden i at blive bedre til
at huske at bruge tegn i alle
relevante situationer.
Vi bruger tegn til musik
aktiviteter og sange.
Børnene begynder at bruge
tegnene selv. Det nedbringer
børnenes frustrationer, fordi
de føler sig forstået.
5.5 Mål for Personale
(dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.)
- 22 -
På teammødet
evalueres om der er
behov for flere eller
andre tegn.

Mål
(4 års sigt)
At personalet alle
har erfaring og
kompetencer til at
arbejde med
inklusion
Servicemål
(1 års sigt)
At medarbejdernes
kompetencer i
forhold til arbejdet
med inklusion,
kommer i spil i
institutionen.
Handleplan
Hvordan målene nås
Vi arbejder målrettet
med ”Fri for
mobberi”- kuffert,
hvor der også indgår
redskaber til
forældreinddragelse.
Vi har udarbejdet en
anti-mobbepolitik,
som er tilgængelig
på hjemmesiderne.
Vi arbejder målrettet
med ICDP som er
den røde tråd i alt
vores pædagogiske
arbejde.
Alle fastansatte
pædagoger deltager
i et rotationsprojekt,
og tager et modul på
diplomniveau,
”Social inklusion”
Vi har Inklusion” og
”Fri for mobberi”
som fokuspunkter i
fht læreplanen.
Succeskriterier
Resultatkrav,
”succesrate”,
tidsperspektiv mv.
Vi oplever børn og
forældre som
rummelige og
respektfulde
medspillere.
Det faste personale
deltager på skift i
opfølgningskurser til
”Fri for Mobberi”, når
det er praktisk muligt
Alt fast personale
kommer på ICDPkurser,
og deltager
på skift i
opfølgningskurser.
Vi har ICDP som
fast punkt på
personale og
teammøder.
Der skabes tid og
rum for vidensdeling
i fht inklusion, til
personalemøder.
Der afholdes
børnemøder i
gennemsnit én gang
om ugen, eller mere
efter behov.
- 23 -
Evaluering
Metode til evaluering
af succeskriterierne
Ved hjælp af
observationer og
tilbagemeldinger fra
personale.
Det kan
dokumenteres at det
faste personale har
været på kursus. Det
fremgår af
dagsorden og
referater fra
møderne.
Evalueres på
pædagogisk dag
Resultat
Evalueringens
resultat, herunder
evt. vurderinger af
hvad der skal
ændres

At der er et godt
fysisk og psykisk
arbejdsmiljø, med
særlig fokus på at
styrke den sociale
kapital.
At der er
sammenhæng
mellem
medarbejdernes
faglige
ambitionsniveau og
de faktiske opgaver
Vi følger op på
målingen af ”Den
sociale Kapital”, som
i 2012 viste en
social kapital i det
enkelte team på
mellem 86 og 92 %.
Ny måling foretages
i efteråret 2013.
”Trivsel” er et fast
punkt på alle team
møder.
Vi drøfter
fokuspunkter til ”den
sociale kapital”, på
teammøder.
Vi drøfter ”kan og
skal – opgaver” i de
enkelte team.
”Den sociale kapital”
er styrket eller
uændret i løbet af
2013.
Medarbejderne har
en forståelse for
sammenhængen
mellem ressourcer
og opgaveløsning.
- 24 -
Evalueres i MEDudvalget
i efteråret
2013.
Evalueres løbende i
det enkelte team –
trivsel er et fast
punkt på alle
teammøder.
”Kan og skal”
opgaver drøftes
løbende på
teammøder, i
forhold til ressourcer

Vi har en
anerkendende kultur
og udvikler arbejdet
med ICDP
Vi har organiseret os
i Team – og har
fokus på udviklingen
af teamsamarbejdet
At skabe mulighed
for videns- og
erfaringsdeling på
tværs af de to
institutioner.
Vi øver os i at være
bevidste om måden
vi taler til hinanden
på – også ved
konflikter.
Winnie holder et
oplæg om
praksisfællesskaber,
og inspirerer til en
forståelse for at
organisationen er et
fælles øve område
for anerkendende
kommunikation.
Vi taler med
hinanden og ikke om
hinanden
Vi vil arbejde på at
alle fastansatte får
mulighed for at tage
på studiebesøg, med
henblik på at få
inspiration og
udveksle erfaringer
på tværs af
institutionerne.
Der udarbejdes et
iagttagelses og
reflektionsskema til
brug på
studiedagene.
Vi er glade for at
møde på arbejde.
Vi griner mindst én
gang om dagen.
Vi udvikler os fagligt
og personligt
I løbet af 2013 har
mindst halvdelen af
de fastansatte fra
hver institution, haft
mulighed for et
studiebesøg på
søsterinstitutionen,
eller eventuelt anden
relevant institution.
Der er skabt grobund
for gensidig
inspiration og tid til
undren.
- 25 -
Vi evaluerer ved
hjælp af
runderingsskemaer,
2x om året
Personalets trivsel
er et punkt til MUS
Det kan
dokumenteres at der
har været en
udveksling mellem
institutionerne.
Til MUS i efteråret
2013 følges op på
hvor mange der har
været af sted, og om
der er interesse for
at fortsætte projektet

- 26 -

6.0 Særlige vilkår
Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for
institutionen/fagområdet.
Grøftekanten:
Grøftekanten er en børnehave, med mange udsatte børn med forskellige særlige behov.
Denne udfordring betyder at vi, i særlig grad, prioriterer aktiviteter der fremmer
kommunikation, inklusion, relationskompetencer og samspillet mellem børnene.
I 2012 har vi haft ca.30 % børn med tosproget baggrund. PT har vi 5 polske børn, hvilket
i sig selv er en særlig udfordring i forhold til børnenes sproglige kompetencer, da børnene
er længere tid om at tilegne sig det danske sprog, da de naturligt foretrækker at lege med
hinanden.
I løbet af 2012 har vi haft 14 børn, der har haft forskellige særlige behov af en art, så det
har været nødvendigt og hensigtsmæssigt, at drøfte børnenes trivsel med både forældre
og PPR. Heraf udgjorde tvivl om skoleparathed 3 børn.
Vuggestuen Anemonen:
Det tætte samarbejde mellem Anemonen og børnehaven letter overgangen fra
vuggestuebarn til børnehavebarn. Forældre og børn oplever end glidende overgang, fordi
børnene allerede kender børn og voksne i børnehaven og føler sig trygge ved skiftet.
Gl.Dalhøi :
Gl.Dalhøi har ikke haft børn med tosproget baggrund i 2012.
I løbet af 2012 har vi haft 8 børn, der har haft forskellige særlige behov af en art, så det
har været nødvendigt og hensigtsmæssigt, at drøfte børnenes trivsel med både forældre
og PPR. Heraf udgjorde tvivl om skoleparathed 4 børn.
Dyrehold: Gl. Dalhøi er en anderledes børnehave, forstået på den måde, at vi har
dyrehold, og vedligeholdelseskrævende udenomsplads, og derved har vi nogle store
ekstra udgifter som skal tages af vores budget. Udgifter til vedligeholdelse af eks. hegn,
dyrlæge, små reparationer af vores bygninger stald og lade, indkøb af foder m.m.. Til
dette bruger vi ca. 15.000 kr. pr. år af vores budgetramme. Det har den konsekvens at der
er mange ting vi må udelade, og vi har derfor et ønske om at få tilført ekstra ressourcer til
vores dyrehold, da vi gerne vil beholde vores status som bondegårdsbørnehave.
- 27 -