den røde løber - projektbeskrivelse - Køge Kyst

koegekyst.dk

den røde løber - projektbeskrivelse - Køge Kyst

den røde løber - projektbeskrivelse

team vandkunsten


stedet indledning og analyse

01 indledning

Køge er, med sin regionale placering, sin historiske bymidte, sine strandenge og sin industrihistorie er en ret unik købstad.

Det er konkurrenceudskriveren aldeles bevidst om. Man er også klar over den store udfordring der ligger i at overskride de fysiske

barrierer, som karakteriserer byens relation til vand og havn.

Der efterspørges et ’forslag til en udviklingsplan, der viser, hvordan de beskrevne visioner bedst realiseres ud fra projektets forudsætninger’.

Det skal ikke skjules at der har været mange diskussioner om udskrivernes forventninger, ikke mindst på baggrund af det meget

grundige og omfangsrige analysearbejde der er udført på forkant.

Holdet bag denne besvarelse har søgt en tilgang der, udover at svare systematisk på de mange tematikker, meget konkret tager

afsæt i det stedsspecifi kke.

Arbejdet har været intensivt og vores besvarelse søger at anvise en lang række mulige udviklingsscenarier uden at pege på

egentlig og konkret gestaltning.

Vi har været fristet, men valgt at afstå – og måske derfor formået at skærpe interaktionen mellem de mange forskellige kompetencer

i teamet.

Oplægget fra Køge Kyst har for dette team givet en noget anderledes og mere intensiv tilgang til samarbejdet end vanligt i

denne type opgaver.

Vi har struktureret besvarelsen omkring de afstukne temaer og deres overskrifter og gennemgående søgt at besvare de stillede

spørgsmål i forhold til det faktuelle fysiske udgangspunkt, Køge.

Den største fysiske udfordring ligger for os at se i sammenbindingen mellem by og havn og dermed i det mellemrum, der tegnes

af de tre konkurrenceområder.

Udfordringen ligger tillige i vægtningen mellem det nye og det gamle, og i ønsket om at tilvejebringe et element der kan anknytte

udviklingsområderne til en ny tværgående forbindelse.

Vores projektbeskrivelse bygger på en vifte af idéer og analyser, der udstikker en vej hen mod de konkrete løsningsmuligheder,

der er fokus for fase 2

Vi tillader os også at pege på en række problemer i de opstillede præmisser og ønsker derigennem at udfolde diskussionen, og

åbne fl ere døre end vi lukker.

Vi peger samtidig på et idékompleks, der på fl ere områder antyder konkrete svar på en række konkrete udfordringer – gennem

tydelige markeringer af ’funktioner, sammenhænge og strukturer, markeret på et kort’. I dette tilfælde fl ere kort.

Udviklingsprocessen har taget udgangspunkt i at bygge en model i 1:2000 af Køge by og konkurrenceområdet. Modellen har

stået på bordet gennem hele processen og de mange dialoger på kryds og tværs af teamets mange fagligheder, har dermed

automatisk sat fokus på stedet og de faktuelle problemer.

Dette stedslige udgangspunkt danner også afsættet for vores formidling, hvor planchebeskrivelserne relaterer direkte til en serie

diagrammer udfoldet på et modelfoto. Dette for at fastholde fokus på det konkrete og fordi vi tror på stedets magi som afsæt

for de mange visioner der sættes i omløb.

De store plandiagrammer er ikke et udtryk for en tidssætning af udviklingen, men et snit, hvor de væsentligste initiativer kan

overskues.

Vi har lagt stor vægt på koblingerne mellem de seks visionspunkter og deres indbyrdes afhængighed. Diagrammerne sætter

fokus på potentialet ved disse koblinger, og vi mener der her tegner sig en opgave, der skal konkretiseres og belyses mere indgående

i fase 2.

De tre områder har, som det beskrives i konkurrencematerialet meget forskellige karakterer og der ligger en indlysende opgave i

at give dem lokale identiteter samtidig med at der skabes en ny sammenhængskraft i hele området.

Velkommen til ’Den røde løber

02 stedet

03 Køge og regionen

køge

brøndby strand

køge bugt strandpar

greve strand

mosede

karlslunde strand

karltrup strand

jersie strand

ølsemagle lyng

strøby egede

Køge er uomtvisteligt en smuk by. På sin vis næsten uanstændigt velholdt i den indre

bykerne. Det store torv, der tilsyneladende er landets største provinstorv, er med sit butiksliv

og mangeartede aktiviteter hjertet i et netværk af stræder, gårde, porte og snævre

passager.

En å løber gennem byen, og både havn og strand ligger tæt ved bymidten.

Mange herlighedsværdier samlet inden for en beskeden radius.

Køge strand ligger

i forlængelse af

hele kysten udbud

af populære badestrande.

En ny bystrand med

anderledes tilbud,

a la Barcelona, vil

styrke byens profi l.

ringsted

roskilde

køge

københavn 22 min

næstved

strande i køge bugt Køges placering i regionen

københavn

bornholm

Køge placerer sig

centralt på sjællandskortet

og har som

den eneste købstad i

regionen direkte havkontakt

og et aktivt

erhvervsliv relateret

til vandet. Kun 22

min. fra København.

04 Køges historiske udvikling

05 skala

stationsområdet

06 de tre grunde

collstrop

stationsområdet lille skala,

slipper og små gårdrum

1693 1896 1950

Når man betragter den historiske udvikling af kystlinien, er det tydeligt at industrialiseringen har haft stor indfl ydelse på byens

forhold til vandet. Afstanden er støt og roligt vokset og industrien og havnefunktionerne har bemægtiget sig større og større

arealer.

Et kendt udviklingsscenarium i mange aktive havnebyer.

Jernbanen er i Køge en markant tydelig barriere og der fi ndes i dag kun én lille og noget diminutiv undergang mellem byen og

Collstrupgrunden.

Byen har som det beskrives i konkurrencematerialet vendt ryggen til vandet og baneterrænet er endog særdeles vanskeligt at

forcere på en tryg og indbydende måde.

Mellem banen og byen ligger et ingenmandsland med parkeringspladser hen som en stor kontrast til bykernens intime rumligheder.

Mange potentialer og mange udfordringer.

søndre havn

søndre havn eksisterende

bebyggelse, store volumener

i forskellige former

Vi hæfter os ved byens skala der i hele bykernen er bevaret

og behændigt har undgået forskellige perioders luner.

Skalaen der er videreført i den nye bebyggelse ved den

charmerende skudehavn. På den nordlige side af havnebassinet

fi ndes tillige en rest af byens struktur, i dag restauranter

og et sted præget af årstidsbestemte aktiviteter.

Havneområdet er præget af en række bevaringsværdige

bygninger af varierende skala, og er med sine mange

industrispor med til at sætte dagsorden for en transformation,

der muliggør nye blandingstypologier.

De større voluminer fi nder man i industriområdet nordøst

for byen – de opleves distant set fra byen og ’larmer’ ikke i

billedet. Området er ikke umiddelbart charmerende, men

de store oplag af træstammer ved Junckers er dog ganske

smukke og ’historiefortællende’.

Hovedindtrykket er horisontalt og set fra vandsiden er

Køge en by der nærmest trykker sig ned og gemmer sig

bag industrisilhouetterne på begge sider af havneløbet.

Kirken og ’gåsetårnet’ er de eneste historiske bygninger

der tegner sig mod himlen.

Set fra luften en by der med sine karakteristiske røde tegltage

fremstår som en klassisk dansk købstad – blot mere

velbevaret end de fl este.

Byen er på en måde ultimativ

– både kvaliteter og udfordringer ligger på

en skala fra 1-10 på 8 !

collstrop forurentet jord,

støj, afskåret fra byen af

jernbane og veje


07 særlige fysiske udfordringer

- mellemrummet og dets karakter af overskudsareal

- den trafi kale konfl ikt ved overgang mellem by og havn er tydelig

- banens gennemskæring i hele byens udstrækning

- stationens placering, distanceret fra centrum

- busterminalens størrelse og udstrækning

- collstrupgrundens isolerede position – ’østatus’ og forureningstung

- industri- og havnerelateret støj tæt på Collstrupgrunden og Søndre Havn

- det ’nye’ rådhus forekommer ude af skala og uden arkitektonisk prægnans

- fravær af grønne arealer i konkurrenceområderne

08 særlige fysiske potentialer

-

-

-

-

-

-

-

09 billeder fra Køge

10 koter

2

bymidte med historie, høj kvalitet, opfattelig skala og klar identitet

bymidte med store rumlige kvaliteter

mange vandrelaterede begivenheder

strand og velfungerende havnemiljø

eksisterende bevaringsværdige industribygninger på Søndre Havn

regional togforbindelse til øvrige landsdele

store regionale naturressourcer

2

2

2

3

1.5

4

2

11 helhedsgreb med udgangspunkt i stedet

2

1

2

2

1

1

1.5

1.5

Foran os ligger klare udfordringer i relation til de varslede havvandsstigninger.

Store dele af konkurrenceområdet ligger mere

end 1meter under de nyeste højdekrav i København og Malmö.

Projektet vil i fase 2 behandle de fysiske konsekvenser af denne

tilstand.

Som by har Køge en lang række positive elementer i sit indhold.

KØS som kulturdriver, kirken, det eksisterende teater der både er en smuk og velbesøgt bygning samt en lang række aktiviteter

knyttet til torvet og vandet – torvedage, klubberne, valkyrien og tapperiet.

Alt sammen veldokumenteret og tilsyneladende velfungerende.

Vores helhedsgreb er som tidligere nævnt direkte relateret til stedet og dermed Køge, og

det er forslagets intention at også de senere gestaltninger af idékomplekset i fase 2 bygger

videre på stedsanalysen.

skoven

50 min til Storebæltsbroen

75 min til Femernbroen

parcelhuskvarter

etageboliger

01 02

Der ligger en udfordring i vægtningen mellem det

nye og det gamle og i ønsket om at udvikle en ny

byskala, tilpasset Køge

KØS

den gamle by

Køge torv

Køge musæum

Køge rådhus rå

parcelhuskvarter

Køge kirke

P

trafikal konflikt

Bymmm Bymiljø med historie og høj kvalitet

Banen som barriere og som Køges

kontakt til region/Sjælland/KBH

P

P

P

Køge station

01

P

teateret ”nyhavn”

20 min til København

P

”skudehavnen”

02

mellemrum

P

boligbebyggelse

parcelhuskvarter

Busterminal

- tæt på by og station

forurening

havneliv

ØA

Støj

Havet, stranden og havnemiljø

03

Industri

område afskåret fra byen

Støj

havneliv

Tapperiet

Køge roklub

havneområde

Camping

stranden

Der ligger en stor fysisk udfordring i sammenbindingen

mellem by og havn og dermed i det mellemrum,

der tegnes af de tre konkurrenceområder.

kano og kajakklub

valkyrien

Der ligger en opgave i at udvikle nye

fysiske og funktionelle tiltag der kan

sammenknytte delområderne til byen

og overvinde barriererne

kystlinie 1958

kystlinie 1842-1899

byrum med stor kvalitet eller potentiale områder med særlige udfordringer eksisterende grønne potentialer eksisterende kulturbærende bygninger og institutioner områder med tæt relation til vandet

03


kulturen som drivkraft i byudviklingen

rum

01 kulturel byudvikling

laboratorier

freezones

byrum

tid

midlertidige

sæson

permanente

indhold

kunst

fritidsliv

borgerinddragelse

02 midlertidige- sæson- og permanente aktiviteter

Man ønsker i Køge at fremme kulturen i et tæt parløb med byudviklingen

og Køge Kyst er udpeget som spydspids. I konkurrenceoplægget

beskrives en lang rækkevisionære tiltag, og det påpeges at

synergi mellem kultur, kunst og idræt er afgørende, hvis visionerne

skal indfries.

Man er, synes vi, kommet langt i den strategiske målsætning for den

kulturelle identitet i Køge.

Vi peger i vores forslag derfor mere på hvor, hvordan og hvornår

kulturen og idrætten kan bidrage til udviklingen og dermed understøtte

de opstillede mål.

Vi foreslår Den røde løber som den altovervejende generator for

udviklingen. Et fl ydende bevægelsesforløb der kobler by og strand

og tilbyder serier af varierede byrum. Det er i dette bånd vi samler

byen. Det forekommer derfor oplagt at udpege dette område som

et både langstrakt og koncentreret samlingsrum for kulturelle aktiviteter.

Disse udfoldes i laboratorier (’labs’), freezones, nye byrum og

eksisterende bygninger der transformeres.

Køge Torv er således forbundet til Søndre Havn og den nye, genetablerede

Søndre Strand.

I arbejdet med at beskrive et muligt indhold i fl owrummet peger vi

på tre kategorier, det midlertidige, det sæsonbestemte og det permanente

– kategorier der kan anvendes som overskrift for kulturfaciliteter

i bred forstand, både oplevelser og udfoldelsesmuligheder.

Som et element i et kick-off scenarium foreslår vi at etablere Sundhedshuset

og Infohuset på den røde løber med faciliteter til oplevelser,

læring, adfærdsudvikling, fysisk udfoldelse og socialt samvær.

Midlertidige aktiviteter

De midlertidige aktiviteter er installationer, som udfolder sig i de nye freezones (se afsnittet om inddragelse) eller indtager

eksisterende byrum/bygning og tilfører det et ekstra lag. De udgøres af en slags dogme arkitektur, der kan skifte placering og

indhold samt skabe aktive rum mellem sæsonevents. Målet er, at disse ”laboratorier” for oplevelser og udfoldese er meget billige

i drift, og derfor let kan skifte form og indhold. Hver ny aktivitet vil blive forklaret ved skiltning, der formidler mulighederne for

at opleve, lege, spille og mødes.

Der er mulighed for at eksperimentere og blive inspireret af nye funktioner. Populære installationer kan gøres permanente,

mens de mindre anvendte vil blive nedlagt. De midlertidige aktiviteter er oplagte for en borgerinddragelsesproces. For dog at

sikre en vis sammenhæng mellem de forskellige aktivitetslaboratorier, opstilles en række værdibegreber, der skal opfyldes for

samtlige installationer. Sådanne værdibegreber skal dels styre processen, dels fungere som inspiration.

Sæsonaktiviteter

Aktiviteterne er faste events og byarrangementer, der optager bestemte pladser og frirum i en given periode. Aktiviteterne skal

tiltrække fl ere mennesker, både borgere fra Køge og fra andre landsdele. Et eksempel på en sæsonaktivitet er Køge Havn og

Strand. Sammenlignet med Køge Bugt Strandpark, der bygger på en ide om den menneskeskabte, stiliserede natur, er Havn og

Strand i vores plan meget urbane. Vinter- og sommerbaderne indtager det våde element fra en badeanstalt. Vandsportsforeningerne

styrkes og samles i havnen. For at understrege det urbane præg etableres en strandpromenade - et trædæk, og der etableres

strandcafé, sauna og omklædningsfaciliteter, samt andre faciliteter, som brugerne udtrykker behov for. Strandpromenaden

skal også gøre stranden attraktiv som destination om vinteren.

Permanente aktiviteter

De permanente aktiviteter byder både på oplevelser og udfoldelsesmuligheder, der er i brug året rundt og i deres funktion og

karakter er off entligt tilgængelige. De henvender sig både til spontane udfoldelser og det organiserede foreningsliv. Et eksempel

på en permanent og næsten gratis aktivitet kan være et netværk af løberuter, hvor beboerne blot skal forlade deres bolig for

at deltage.

midlertidige sæson permanente

fritidsliv

kunst

borgerinddragelse

03 temalaboratorier

eksisterende byrum ”lab”

fritidsliv midlertidig

skov

skov

strandeng

forklarende skilt

med spilleregler

04 kultur, kunst og fritidsliv

05 løberute

strand

kyst

løbestier

06 kultur- og fritidsfaciliteter til voksne

nyt lag

(billig)

midlertidigheder

nyttehaver

byinstallationer

boldspil

De midlertidige aktiviteter er oplagte for en borgerinddragelsesproces. For dog at sikre en vis sammenhæng mellem de forskellige

aktivitetslaboratorier, opstilles en række værdibegreber, der skal opfyldes for samtlige installationer. Sådanne værdibegreber

skal dels styre processen, dels fungere som inspiration.

Der ligger i visionsplanen en lang række forslag til implementering af kunst i det off entlige rum og KØS har allerede taget fl ere

initiativer. Flere af disse kan umiddelbart iværksættes i forbindelse med Den røde løber og de foreslåede byrum. Måske er der

ligefrem en ’Kulturens plads’ i forbindelse med kulturhuset – stedet hvor eksperimenter kan udfoldes i direkte sammenhæng

med kulturhusets aktiviteter.

I vores vision sammenvæves kultur og fritidsliv i bredeste forstand og i denne fusion eksisterer et enormt potentiale for at skabe

en ny, identitetsskabende profi l for Køge Kyst.

Borger- og interessentinddragelsen skal selvfølgelig udfolde de faktuelle tiltag så bredt som muligt, blot tror vi på betydningen

af at sprede indsatsen langs hele forløbet – fra det gamle torv i bymidten til den ny strandpromenade.

Helt konkret vil vi foreslå, at Køge etablerer en slags triennale – en 3-årig tilbagevendende begivenhed hvor man inviterer højt

profi lerede kunstnere, eller de hotteste nye navne, til byen for at udfolde konkrete eksempler på deres kunnen.

Eksemplet er hentet fra en lille by, Tokamachi, i Japan hvor det er udfoldet med stor succes.

Hensigten er at tilføre inspiration og skabe en dynamo der på sigt kan skabe en særlig interesse, og give Køge status som frontløber

i forhold til kunstformidling.

Triennalen skal selvfølgelig også fi nde sted på Den røde løber og kunne fi nansieres af kulturpuljen.

Den unikke kulturhistoriske dimension i Køge skal tillige bruges fremadrettet. En veludviklet designpolitik bør formidles og

bruges i ’opdragelsesøjemed’. Hermed menes at man forfægter et højt ambitionsniveau på alle niveauer fra den enkelte bygning

til byinventar, belægninger m.m. – og ikke mindst at en bevidst politik implementeres i de potentielle udvikleres bevidsthed fra

starten.

På kulturområdet er de primære brugere særligt de ældre borgere og det er specielt teater, aktiviteter i kulturhuse samt klassisk

musik, der tiltaler denne brugergruppe. Aftenskoler og hobbytilbud tiltrækker i stigende grad dem over 40 år, og her er det ofte

fællesskabsorienterede aktiviteter, der er populære.

Disse aktivitetsfaciliteter organiseres primært på en rute langs Den røde løber. Faciliteter, der knytter sig til ruten, er synlige, så

de understøtter oplevelsen og turen gennem havneområdet. Transparente facader, der tillader et indblik til aktiviteterne, kan

også være med til at skabe sammenhæng mellem byen og kulturen. Både indendørs aktiviteter og udendørs aktiviteter kan

fremme fornemmelsen af liv og fællesskab i et nyt byområde.

Strategien for placering og udformning af faciliteterne følger de tre begrebstyper (midlertidigt, sæson og permanent) og tilpasser

sig samtidig områdets udformning og kvaliteter, og den nye bydels kommende rumligheder.

cross

Hele området byder på mange naturværdier – det

vil oplagt at kigge på mulighederne for at etablere

løberuter i en større kontekst. Fra Den røde løber

og videre ud i området der rigeligt tilbyder skove,

strandenge, marker og strande.


07 den røde løber

picnic park

Bymiljø med historie og høj kvalitet

i

i

etape 01

”skudehavnen”

Undersøgelser af børns motionsvaner viser, at en stor procentdel af børn og unge får deres motion i kategorien løb, gang og

cykling, og der har været stigende interesse for skateboard og rulleskøjter, som ofte forgår på off entlige veje til og fra skole.

Cykelstier kan fungere som shared space sammen med andre motionsformer. Programmeringen af cykelstiernes fl ade kan derfor

udformes så den også tilgodeser rulleskøjter eller løbere.

Ved disse shared spaces er det dog vigtigt, at de udarbejdes med en form for fælles ”spilleregler”, således at brugerne ikke kommer

i konfl ikt med hinanden.

For børn er lysten til at bevæge sig i dagligdagen, ofte afhængig af, hvor sjov aktiviteten er. Visionen for at fremme denne lyst

kunne være at udstyre cykelstierne med børnevenlige skiltninger. Skiltene kunne sidde i børnehøjde og fortælle og forklare

færdselsreglerne i sjove tegninger og farver.

Der ligger også et stort potentiale i at indarbejde nyanlagte parkeringsarealer eller andre større arealer med mangfoldighed og

dobbeltfunktioner. I perioder står disse områder tomme, som f.eks. i weekenderne eller i aftentimerne. Ved at programmere parkeringsområder

med en eller fl ere ekstra funktioner fra starten, kan overvejelser som belægninger og belysning gøre arealerne

til velfungerende steder for fritid og kultur. De større parkeringsarealer kan tilføres temaer som Cirkus Plads, Markeds Plads eller

Boldarena, uden at det kommer i konfl ikt med den daglige parkering af biler.

Ofte er der også overskudsarealer i læsseområder ved de større erhvervs- og industribyggerier. Disse arealer har ramper eller

hældninger, som kan bruges af skatere, le parkour eller rulleskøjteløbere, hvis f.eks. belysningen overvejes og planlægges fra

starten.

Løsningerne kan have en midlertidig eller permanent karakter, og kan kræve en nærmere kortlægning af trafi k, funktioner og

brugere i døgnets forløb, for at forudse og løse evt. konfl ikter før udviklingen af projektet med dobbeltfunktioner.

Ud over de vandre- og løberuter, som naturligt vil indgå i de nye bydele, er visionen for de nye rekreative byrum at skabe et

antal grønne parker som opfordrer til fysisk aktivitet på stedet. Ofte ser man parker og rekreative arealer indrettet med standard

legepladser med tilhørende siddemuligheder. Ved at udvikle arealer der også opfordrer forældre til at bevæge sig, mens børnene

leger, eller underbygge bevægelsen eller spillet/legen i stedet for siddepladserne, kan man ”lokke” borgerne til at være

mere fysisk aktive.

D

B

E

mulige placeringer af et kulturhus i Køge

A

C

kulturhuset

i

miljø

huset

etape 04

Ungdomshuset

Tapperiet

08 aktiv hverdag for børn, unge og deres forældre og bedsteforældre

09 nærhedsprincippet

10 mulige placeringer af kulturhus

A: genanvendelse af ØA

+ ’historisk’ identitet

+ placering ved havnen

- mindre flexibilitet

B: på havnepladsen

+ meget centralt

+ placering ved havnen

- ’prop’ i.f.t. udsigt og kontakt til vandet

C: ’ude på spidsen’

+ spektakulært ved havet

- for langt væk

i

badeanstalt

D: genanvendelse af teaterbygning

- for lidt areal

- ’prop’ i.f.t. udsigt og kontakt til vandet

E: på collstrop-grunden

+ kulturhuset som ’driver’ for byliv

- ikke mest attraktive placering

Havet, stranden og havnemiljø

ii

lab l

etape 02

stranden

kano og kajakklub

valkyrien

Nærhedsprincippet

For voksne er den hyppigste årsag til ikke at dyrke idræt i dagligdagen ” mangel på tid”. Samtidig har faciliteter tæt på hjemmet

og lille transporttid (0-14 minutter) stor betydning for de mindre mobiles idrætsdeltagelse (ældre, børn og børnefamilier). Naturen

spiller også en vigtig rolle - den har stor/nogen betydning for 81 procent af befolkningen og interessen er stigende med

alderen.

den baggrund foreslår vi, at der i de nye bydele skabes et miks af kultur, natur og udfoldelse, hvor en stribe, bolignære byrum

gør det særdeles nemt for beboerne at være fysisk aktive.

For boligbebyggelser og kontorarealer vil vi have stor fokus på, at integrere rum til fritidslivet på tagfl ader, i kældre eller som naturlig

del af arbejdsrummet. Et antal af disse off entlige byrum anlægges ved direkte borgerinddragelse, hvor en række fastlagte

værdibegreber for rummene sikrer kontinuitet, kvalitet og sammenhæng.

Kultur og fritid integreres i Køges udvikling fra dag

ét og følger projektet ind i fremtiden

DEN RØDE LØBER Havet, stranden og havnemiljø

Bymiljø med historie og høj kvalitet

ÅENS RUM

picnic park

lab

i

f

TORVET

SLIPPERNE

Det midlertidige, sæsonbestemte og

permanente defi neres

kirken

i

KØS

køge museum

etape 01

busterminalen

KOBLINGEN

tvillingebyen

Køge rådhus

i

HAVNEPLADSEN

Teateret

midlertidige aktiviteter sæsonaktiviteter permanente aktiviteter

stationen

lab

erhvervsgymnastik

den nye tætte by”

idræt/kultur/natur

årlig sommerolympiade

integreret i bymassen

sundheds

huset

”nyhavn”

info

huset

”skudehavnen”

KAJKANTEN

Pileskoven som social atraktor og samlingspunkt.

Til boldtspil, leg, events og gåture.

anknytning til industri

lab

i

KULTURPLADSEN

etape 03

kulturhuset

i

etape 04

Ungdomshuset

Tapperiet

PROMENADEPLADSEN

små lokale tiltag knyttet til de lokale byrum

f

miljø

huset

Køge roklub

i

lab

BÅDPLADSEN

i

i

huset

badeanstalt

VANDSPORTENS PLADS

Der etableres en række enkle temalaboratorier for åndelige og

fysiske aktiviteter

kulturelle fokuspunkter

i

lab

etape 02

stranden

kano og kajakklub

valkyrien

f

lab

freezone temalaboratorie


detailhandel styrker Køge som handelsby

01 køge som købstad

Køge er i dag én af de smukkest bevarede byer på Sjælland. På detailhandelsfronten har Køge levet en stille tilværelse de senere

år. Udviklingen er sket nord og vest for bymidten med udbygning omkring Lyngvej og Ølby Centret, hvilket har været med til at

udhule detailhandelen i bymidten.

Der skal i Køge bymidte være mulighed for at etablere store udvalgsvarebutikker, så Køge kan klare sig i den fremtidige

konkurrence.

I dag må butikker i Køge bymidte generelt ikke være større end 400 m2 . Der fi ndes en lang række større, bymidteorienterede,

butikskæder på det danske marked, der efterspørger butikker, der er væsentligt større. Disse kæder har stor tiltrækningskraft

på forbrugerne, de fungerer som trækplastre i de store shoppingcentre og bymidter og de markedsføres gennem TV, virtuelle

medier og magasiner,- også til forbrugere i Køge.

Forbrugerne stiller større og større krav til detailhandelen med hensyn til vareudvalgets størrelse, varernes kvalitet, butikkernes

profi l og prispolitik samt oplevelsen ved at handle.

02 Køge bymidte skal matche konkurrenterne på størrelsen og på indholdet

03 Køge bymidte skal fremadrettet også satse på funktioner og produkter man ikke

kan købe på nettet

04 shopping

Køge bymidte rummer i dag ikke særlig meget

detailhandel i forhvvold til de konkurrerende

bymidter og centre. Mange af konkurrenterne er

de senere år blevet udvidet og renoverede, bl.a.

Waves, Ro’s Torv og Ringsted.

m2 detailhandel i bymidterne og centrene

Fremtidens Køge-borgere har fl ere økonomiske midler til deres rådighed, men vil i mindre

grad end i dag være villige til at bruge tid på at handle.

Derfor skal indkøbene kunne gøres eff ektivt og bekvemt ofte i konkurrence med de virtuelle

muligheder.

Inden for de senere år er der også i Danmark fokuseret langt mere på kommercialiserede

oplevelser. Begrebet oplevelsesøkonomi har længe været en del af vort ordforråd.

Forbrugerne søger muligheder for at realisere sig selv gennem køb af oplevelser.

Oplevelser kan kun i begrænset omfang opleves og udleves på nettet og derfor kan man

i høj grad også her tale om et fremtidssikret forbrugsområde.

Køge bymidtes mulighed for at slå igennem i markedsområdet og over for f.eks. turister,

vil være meget afhængig af evnen til at formidle de immaterielle værdier, der ligger i oplevelserne

ved at færdes i og imellem de forskellige funktioner i det historiske bymiljø.

Etableres der muligheder for øvrige liberale erhverv som f.eks. tegnestuer og mediebureauer

vil dette være med til at understøtte markedet for oplevelserne.

05 koncentration

Butikkerne skal placeres så tæt på Brogade Torvet Nørregade - Jernbanegade som muligt og skal forbindes gennem

gårdene til parallelle strøg på tværs af gårdene.

Koncentration er et af nøgleordene indenfor detailhandel. Jo fl ere butikker, caféer, restauranter og andre underholdningselementer,

der ligger samlet på et begrænset areal, jo fl ere funktioner kommer der til og jo fl ere mennesker tiltrækkes.

Derfor er det afgørende, at den nye shopping- og livsstilsorienterede detailhandel kobles tæt op på den eksisterende bymidte,

hvor den allerede i dag er stærkest. Dvs. langs Brogade Torvet Nørregade - Jernbanegade, hvorved bymidten styrkes bedst muligt.

I nye shopping- og oplevelsesdestinationer lægges der vægt på, at brugerne bevæges rundt mellem de forskellige aktiviteter i

et fl ow, der sikrer, at man kommer hele centret eller bymidten rundt.

En bevægelse på tværs af gårdene i et eller fl ere parallelle forløb i forhold til Brogade Torvet Nørregade - Jernbanegade vil sikre,

at de besøgende hele tiden mødes af nye oplevelser.

Øvrige erhverv i form af læger, klinikker, liberale erhverv o.a. er en nødvendig del af bymidten, så borgerne kan få klaret alle

ærinder ved samme besøg.

den måde kommer Køge til at fremstå som en fortættet by, der er rig på butikker og oplevelser.

06 passage gennem slipper og stræder

primært handelsstrøj

handelsslipper

primært handelsstrøj

sekundærthandelsstrøj

handelsslip

sekundært handelsstrøj

Den nye detailhandel skal udformes

den henvender sig til fl ere byrum

den skal fremtræde udadvendt og

indbydende i alle facader så lukkede

og indhegnede bagzoner undgås.

Det eksisterende handelsstrøg fastholdes og

udbygges via ’slipperne’ med et ny, sekundært

handelsstrøg der tilfører byen ny detailhandel

med nyebutikstyper. En række nye byrum

påstår i mellemrummet.

Koncentration er et af nøgleordene indenfor detailhandel. Jo fl ere butikker, caféer, restauranter

og andre underholdningselementer, der ligger samlet på et begrænset areal, jo fl ere funktioner

kommer der til og jo fl ere mennesker tiltrækkes.

07 Køge bymidte skal lære af butikscentrene

. det fælles fodslag, når det gælder åbningstider, udsalgstider, markedsføring og en styret sammensætning af butikker, caféer og

andre funktioner.

Mange af disse konkurrencemæssige fordele kan, uden at man behøver at etablere et egentligt shoppingcenter, overføres til de

nye butiksbebyggelser i Køge bymidte.

Det er vigtigt, at man i den indledende fase indtænker de krav, der skal være til organiseringen af ejerskabet:

• Skal der etableres et fælles udviklingsselskab for grundejerne udover Køge Kyst?

• I givet fald: hvorledes skal dette organiseres?

Efterfølgende skal også organiseringen af bebyggelsen overvejes:

• Hvilke butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner skal der være i bebyggelsen?

• Hvor skal butikkerne ligge i forhold til hinanden?

• Hvor store skal butikkerne være?

shopping i Tokyo, Akihisa Hirata

Inden bebyggelsen etableres, er det meget væsentligt, at alle parter er enige om hvilke fælles krav, der skal stilles til lejerne i

form af f. eks. medlemskab af lejerforening, fælles minimumsåbningstider, fælles markedsføring etc.

Oprindeligt var tanken bag et shoppingcenter, at man kopierede en by og lagde tag over samt udstak nogle fælles

retningslinjer. Køge bymidte skal tage det bedste fra shoppingcentret og bevæge sig fremad mod en revitalisering af den

bymidteorienterede detailhandel i et historisk bymiljø, der ikke kan efterlignes.

På et område i centrum af Liverpool, hvor der var langt over 100 grundejere blev Liverpool One, et 130.000 m2 stort

detailhandelsorienteret byfornyelsesprojekt, etableret i 2008.


08 detailhandel og den røde løber

isbod

3

2222

1

ingen detailhandel

ingen detailhandel

BER Havet,

storie og høj kvalitet

ÅENS RUM

marked

Oprindeligt var tanken bag et shoppingcenter, at man kopierede en by og lagde tag over samt udstak

nogle fælles retningslinjer. Køge bymidte skal tage det bedste fra shoppingcentret og bevæge

sig fremad mod en revitalisering af den bymidteorienterede detailhandel i et historisk bymiljø, der

ikke kan efterlignes.

09 funktionsblandning

TORVET

detailhandel

Der tilstræbes funktionsblanding i alle

delområder. I stationskvarteret som

bygningsintegreret blanding af boliger, liberalt

erhverv og detailhandel. Det giver mulighed

for varierede husdybder og dermed varierede

rumligheder i byrummene.

P-kældre kan kobles direkte til stueetager og

håndtere en række bifunktioner.

SLIPPERNE

detailhandel

KOBLINGEN

lab

HAVNEPLADSEN

bolig

liberalt erhverv

detailhandel

parkering

kultur og havnerelateret

handel

KAJKANTEN

restaurant

KULTURPLADSEN

lab

loppemarked

10 Køge skal skabe rum for og tiltrække kultur- og fritidsfunktioner

PROMENADEPLADSEN

café

detailhandel

kulturstrøg

kulturstrøg

strandbar

lab

I forbindelse med studier af generelt anvendelige

typologier vil vi pege på udvikling af fl eksible P

-kældre der senere kan inddrages i butiksarealer

– når parkeringsbehovet på sigt reduceres.

Hvilke aspekter er med til at gøre en bymidte attraktiv? På hvilke områder outperformer en bymidte shoppingcentrene? Det gør

byen i kraft af de dynamiske rammer og koblingen mellem indkøb, de kundeorienterede servicefunktioner, sportsfaciliteterne,

spisestederne, opholdstederne, boligerne og de mange muligheder for at se og opleve stort som småt.

Kulturelle funktioner som biograf, kulturhus og bibliotek er en nødvendig del af en bymidte. De bedst fungerende bymidter

byder på variation i udfoldelsesmuligheder. Det skaber afveksling, det skaber indtryk og det skaber oplevelser.

De kulturelle funktioner trækker folk til og skaber synergier med butikslivet måske besøger man 1, 2 eller 5 butikker efter at

have været på biblioteket, eller også bruger man byens spisesteder som optakt til en tur i biografen eller efter et foredrag.

Samtidig kan de kulturelle funktioner fungere på beliggenheder, der er mindre velegnede til detailhandel, da de hver især

evner at tiltrække egne brugere. Beliggenheder omkring havnen kan derfor være gode placeringer for en række kultur- og

fritidsfunktioner.

VANDSPORTEN

Bymiljø med historie og høj kvalitet

torvedag

primært handelsstrøj

restauranter / cafèer havne- og kulturrelateret handel

handelsslip

sekundært handelsstrøj

DEN RØDE LØBER Havet, stranden og havnemiljø

ÅENS RUM

picnic park

TORVET

SLIPPERNE

Stationskvarteret

KOBLINGEN

HAVNEPLADSEN

lab

primært kontorerhverv

ingen detailhandel

KAJKANTEN

Collstropkvarteret

slagteren

KULTURPLADSEN

bryggeriet

tapperiet

kulturhuset

lab

Havnekvarteret

Strandkvarteret

PROMENADEPLADSEN

BÅDPLADSEN

kreativt erhverv og vækstlag

Køge skal være en unik destination for detailhandel,

underholdning og oplevelser i et krydsfelt af historisk

og moderne, småt og stort, lokalt og internationalt!

kulturstrøg

VANDSPORTENS PLADS

promenaden

kano og kajakklub

valkyrien

koncentreret detailhandel mindre koncentreret detailhandel mindst koncentreret detailhandel temalaboratorier

lab

lab


infrastrukturen bliver et aktiv for byen

01 hovedidé

Det skal være enkelt at færdes til centrum med både cykel, bus og bil. Der skal være et frit valg. Og efter som hele Køge by ligger

inden for 5 km fra centrum – en ideel/optimal cykelafstand – tilstræbes det at man skal vælge cykel (eller fødder).

Alle rejsende på nær bilisterne kan passere gennem centrum. Buslinjer knytter sig direkte til centrum og togstationen. Bylivet

og byens udformning stiller store krav til biltrafi kken i centrum. Parkeringspladser er indpasset i kanten af centrum.

Jernbanen udgør en barriere som skal reduceres og helst helt undgås. Havnesiden får sin egen tiltrækningskraft med nye

funktioner og attraktioner, der knytter sig til nye aktivitetsstier med forskellige funktioner, der skaber direkte tilgang til havnen.

Et første indblik i Køges transportsystem giver nogle grundlæggende idéer og principper. Disse kan ses som udgangspunkt

for vores fortsatte arbejde med at skabe helhed i et fungerende og bæredygtigt transportsystem for rejser til og omkring Køge

bymidte.

02 kollektiv trafi k

Køges kollektivtrafi k skal udvikles og forbedres. De rejsende skal opleve en optimal kobling mellem tog og bus, da næsten 1/3

af de togrejsende skifter til bus. Alle cykelstier skal ledes direkte til stationen, hvor busterminalen også er placeret. Alle buslinjer

med undtagelse af en, vender ved stationen. Skift fra bus til bus er marginal, alligevel vil der blive taget hensyn til dette i

udformningen af busterminalen.

Den største del af Køges byområder ligger på den vestlige side af jernbanen, hvorfor alle buslinjer undtagen én, ankommer til

den vestvendte side af jernbanen. Selvom byen udvikles øst for jernbanen kommer store dele af centrum også i fremtiden til at

ligge vest for jernbanen, hvor der stadig vil være behov for stoppesteder. Betydningen af busterminalens fremtidige placering

og mulige vejtunneller under jernbanen er studeret på et overordnet plan.

centrum

overordnet trafi k til centrum

KØGE

busrute

centrum

jernbane

03 krydsning af banen

centrum

parkering

bus

tog

cykler

bil

busdriftlogikdiagram

hav

godt passagerunderlag

ikke passagerunderlag

overordnet trafi kprincip

arealoptimeret busholdeplads

ankomst

- centrum er lukket

- toget stopper i

midten af centrum

- bussen stopper i

midten af centrum

- parkering rundt om

centrum

- bilen passerer

udenom

centrum

- cyklerne når ind til

centrum

afgang

cg tunnel malmø shared space

04 forbindelse mellem eksisterende og ny bydel

05 alternative placeringer af station

holdeplads

holdeplads

holdeplads

togstation

holdeplads

06 cykler

togstation

fodgængerpassage

busterminal

busterminal

fodgængerpassage

holdeplads

underskæring

Alt. 1

Med en placering vest for

banen, kan alle buslinjer

få en holdeplads ved

den gamle vestlige del

af centrum både i nord

og syd, samtidigt med

at Collstropgrunden

og Søndre Havn ligger

indenfor gåafstand til

busterminalen. De ydre

dele af havnen får lidt

længere gåafstand til

terminalen, som det er

tilfældet i dag.

Alt. 3

Med busterminalen

placeret på den østlige

side af jernbanen ved

siden af en ny vejtunnel

syd for stationen, mister

man muligheden for at

servicere områderne

nord for centrum og

vest for jernbanen med

kollektiv trafi k. Det

kan betyde at det er

nødvendigt at supplere

med yderligere en lokal

buslinje i denne del.

nyetableret sti

nyetableret skov

togstation

Alt. 2

Med en placering

vest for banen og

en ny vejtunnel

syd for stationen,

kan buslinjen mod

Stevns passere

gennem det sydlige

havneområde.

Alt. 4

Placeres

busterminalen på

den østlige side

samtidig med, at

der etableres to

nye vejtunneler

på begge sider af

stationen, får alle

dele af bymidten

en god standard

for kollektivt

rejsende.

Koblingen til Bornholmsfærgen er også en del af kollektivtrafi ksystemet, som får en øget nærhed i kraft af byudviklingen mod

vest.

holdeplads

holdeplads

holdeplads

holdeplads

De økonomiske og bykontekstuelle konsekvenser skal undersøges nærmere i fase 2.

togstation

fodgængerpassage

busterminal

holdeplads

underskæring

underskæring

busterminal

fodgængerpassage

holdeplads

underskæring

For at skabe et bæredygtigt transportsystem er det afgørende at øge

cyklismen, hvilket vil være særlig vigtigt for en by af Køges størrelse.

Dette kan gøres ved at etablere fl ere attraktive cykelruter og forbedre

cykelparkeringsmulighederne ved stationen og omkring centrum, gerne

overdækkede. Hovedstierne kommer ind vest for jernbanen i retning

mod stationen. Også cykelstien fra den sydøstlige del kan nå stationen

gennem den nye gang- og cykeltunnel. Alle stier har stationen som

endemål.

I dag sker de fl este trafi kulykker sker ved stationer og større vejkryds,

derfor skal trafi kudformningen i forbindelse med en ny busterminal

forbedres og sikkerheden i de store vejkryds forøges.

overordnet cykel og stinet


07 bil

En reduktion af biltrafi kken i centrum skaber muligheder for at udvikle og forbedre bymidtens kvaliteter. En vigtig afl astning vil

kunne opnås ved at fl ytte gennemkørende trafi k ud til ringvejen, i særdeleshed den trafi k som passerer gennem havnen videre

ud mod Stevns. En vigtig forudsætning for at ringvejen skal klare den forøgede trafi k er at kapaciteten og sikkerheden i de store

vejkryds øges, specielt ved Ringvejen/Sydlige Viaduktvej og Ringvejen/Ringstedsvej.

Biltrafi kkens tilslutning omkring bymidten bør bygge på et princip med eff ektive p-pladser i kanten af den bilfri zone, og med

afsætningsmuligheder i fl ere retninger. For at reducere unødvendig trafi k kan parkeringsinformation (P- anvisningssystem)

langs ankomstvejene, dirigere trafi kken til de ledige parkeringspladser

08 bymidte

biltrafik

P

kbh.

afsætning

centrum

afsætning

P

afsætning

09 parkeringsprincipper

stevns

biltrafik

stationsområdet: parkering under jord

k i i k

collstropgrunden: midlertidig parkering i skov

P

overordnet vejnet

overordnet vejnet

principskitse

Dele af bymidten er i dag bilfrie. De lokale veje, der fører helt ind til

bymidten, foreslås udformet som shared space. I tilknytning til disse

veje placeres også bymidtens parkering.

Toget kommer til at passere gennem centrum og busserne bør gøre

det samme for at den kollektive trafi k skal fungere bedst muligt til

og fra centrum. Busserne kører gennem centrum på lokalveje som i

forbindelse med gågader udformes som shared space.

Alle cykelstier passerer centrum på vej til stationen. Hvor stierne

er forbundet til handelsgaderne skal der etableres attraktive cykel

p-pladser.

Parkeringsbehovet omkring centrum er stort og varierer, og det

er derfor vigtigt at der skabes en eff ektiv og naturlig organisation.

Det rigtige antal p-pladser på de rigtige steder vil minimere den

parkeringssøgende trafi k. P-anvisningssystem kan hjælpe.

P-antallet skal motiveres i forhold til rejsemønsteret i Køge. P-pladser

nær stationen kan f.eks. delvis reduceres. Hvor der fi ndes mulighed

for dobbelt anvendelse af parkering skal det givetvis udnyttes. De

rigtige tidsbegrænsninger og afgifter kan være afgørende for en god

parkeringssituation omkring Køges bymidte.

10´

opgradere 20´

knudepunkter

Bæredygtighed

Se afsnit om transport under bæredygtighed.

12´

16´




18´

6´ 9´

10´

10´

sivevej

søndre havn: blandet parkering på terræn og i

konstruktion

collstropgrunden: parkering under hævet terræn

17´

Kritisk kryds der

bør opgraderes

Kritisk kryds der

bør opgraderes

parkering

under terræn

parkering

under terræn

busstationen

parkering

under terræn

P

P

P

P

S

P

P

evt. biltunnel. se alternativer

P

P

ny stibro

eksisterende undergang

busstation, alternativ placering

station og perron flyttes

parkering på terræn under dæk

bilvej

ny stibro styrker forbindelse til stationen

planlagt tunnelføring, fændediget, se alternativer

mulig undergang langs åen

P

P

P

gang-stationsnært, 600m radius

færgehavn

parkering i gader/p-hus

cykel-stationsnært, 1200m radius

primær biltrafik busruter cykel/fodgængernet bymæsigt cykel/fodgængernet

arealer for parkering

Køge bymidte skal være det naturlige

knudepunkt for såvel pendlere,

handlende og for de der bare kommer for

at få oplevelser, socialt samvær eller slet

og ret handle.


yudvikling byomdannelse og bybygning

udføres kreativt og i høj kvalitet

01 udviklingen i køge

Udviklingen i Køge afspejler generelle udfordringer i byudviklingen ved overgangen fra industrisamfund til netværkssamfund.

Med en visionær og sammenhængende planstrategi har Køge i kraft af sin beliggenhed og karakter, potentiale til at styrke sin

identitet som en moderne og betydningsfuld by i regionen.

Planstrategien for Køge må således være dynamisk for at imødekomme nye strømninger, skiftende livsformer, markedskrav og

konjunkturer. Den skal give mulighed for en åben fortolkning i forhold til nytænkning og reformulering af indhold og betydning.

Ønsket og behov for inddragelse af borgere og interessenter udfordrer sammen med den hastige samfundsudvikling den traditionelle

’fastlåste’ masterplan. En nutidig planstrategi skal kunne tilpasse sig skiftende behov, interesser og foranderlige beslutningsprocesser.

Udviklingen af hele området til levende og sammenhængende by, er et procesforløb med en lang tidshorisont. Dette stiller store

krav til rummelighed, fl eksibilitet, rammer og indhold, så forandring og udvikling kan inkorporeres i et robust udgangspunkt.

Planstrategien for udbygning og revitalisering af Køge skal således opfattes som et retningsgivende oplæg.

02 urban strategi

Frem for at reproducere de eksisterende byformationer, vil vi udvikle nye urbane strategier for de tre områder, der tager udgangspunkt

i lokale forskelle og sammenbinder dem i nye fl eksible netværk. En bystruktur der fremmer kreativiteten, fællesskabet

og mødet.

Vi introducerer med helhedsplanen en udviklingsstrategi, der tilstræber rum for en række forskellige fællesskaber, der kan styrke

tilhørsforholdet på fl ere niveauer.

For at strategien kan fremstå robust i sin grundsubstans, har vi valgt at fokusere på det off entlige rum som det afgørende element.

Tesen er, at et klart overskueligt hovedgreb - en vision for det off entlige rum som identitetsskabende element - kan binde

byens øvrige elementer sammen og dermed give plads til en fl eksibel etapevis udbygning.

Vores helhedsplan udstikker en række rammer for det off entlige rum. Rammerne skal ikke forstås som en facitliste, men snarere

som et redskab under udvikling. De skal sikre udviklingen af bydelen som et hele og samtidig udvide handlerummet for de arkitekter,

planlæggere, landskabsarkitekter, interessegrupper, beboere etc., der sammen skal forme den nye bydel.

De anviste forslag skal ses som idéer – der skal evalueres og bearbejdes i fase 2.

03 koblinger

Helhedsplanen peger på en tunnelforbindelse under banen som den ultimativt vigtigste forbindelse. I en tidlig fase kunne det

være en billig shared space løsning, men vi deler udskriverens vision om en trafi ksikker og niveaufri forbindelse. Der fi ndes fl ere

gode eksempler på ’undergange’ af høj kvalitet, der samtidig tilfører de omkringliggende byrum nye bypladskvaliteter –

Havnepladsen har fået sit navn. Her placeres Infohuset som et kick-off i borgerinddragelsen.

I samme forbindelse antyder vi en fl ytning af stationen – placeret ved overgangen og opgraderet med detailhandel. Teaterbygningen

kan muligvis indgå konstruktivt i denne sammenhæng.

Collstropgrunden ligger som en ’ø’ og savner helt forbindelse til både by og havn. Den eksisterende tunnel til stationen kunne

opgraderes med fokus på lys, kunst og tryghedsskabende aktiviteter, og dermed være det første led i en sammenbinding. En

egentlig gangbro over banen kan etableres i forbindelse med faktisk byggeri på grunden.

I den sydlige del af byen skal det undersøges, om der kan skabes en underføring langs med åen, som en sikker cykel-og gangforbindelse.

04 rumlig strategi

industrisamfundet

levestandart

effektivitet

produktivitet

tvangsstrukturering

A

C

B

D

netværkssamfundet

A

livskvalitet

flexibilitet

kreativitet

byen frisættes

pladsrum + bævegelsesrum flowrum

C

B

D

Vi foreslår, at den klassisk modernistiske diff erentiering mellem rum for bevægelse

(gaden) og rum for ophold (pladsen) erstattes af et mere fl ydende

rumforløb. Det er i dette forløb det tilfældige, uforpligtende møde og de

åbne fællesskaber kan opstå.

Den røde løber er introduceret og forbinder byen med havn og strand i en ny

kobling under banen.

Den røde løber er et rumforløb bestående af en række overlappende bypladser.

Pladserne er indbyrdes organiseret som et forløb langs vandet og de

eksisterende kulturbærende elementer. Herved etableres rummets hierarki

og taktslag i relation til de eksisterende bebyggelser og rumlige kvaliteter.

Bevægelsen langs forløbet er karakteriseret af de mange sigtelinier, diagonale

sammenhænge og en rytmisk overlapning af forsvindingspunkter og

perspektiver. Rumforløbet er et ”slowrum”, der kun glimtvis lader sig overskue

- og aldrig i sin helhed. Ikke desto mindre er de lange kig og forbindelser på

tværs af fokuspunkterne evidente for forståelsen af Køge som et hele.

Pladsernes størrelse varierer, dog domineret af Torvet, Havnepladsen og Stranden.

Kulturen og vandsporten identifi ceres gennem lokale pladser og på stranden ligger promenadepladsen, der er tænkt etableret

som en del af kick-off .

Et målpunkt for enden af Den røde løber.

Forløbet består af en serie forskellige rumligheder, sanseindtryk og muligheder for udfoldelse. Med afsæt i den eksisterende

belægning og industriens spor indføres nye overfl ader og materialer. Udviklingen af fl aderne betragtes som en løbende proces,

hvor nye belægninger langsomt overlappende og collageagtigt vil blande sig med industriens spor.

05 det grønne hieraki

Helhedsplanen beskriver et grønt hierarki der spænder fra den helt store byskala til den enkelte bygning. Regionen har mange

naturværdier og de skal styrkes i en fremtidig udvikling af Køge Kyst området.

Nye samlede skovbeplantninger vil signalere en bæredygtig indsats og give byen en ny og synlig profi l. Det grønne skal samtidig

være en del af byens nye byrumsstrategi

Det er tillige projektets ambition at undersøge potentialet for reelle dyrkningsmuligheder i forbindelse med de nye boligbebyggelser.

Se i øvrigt afsnit om bæredygtighed.

06 bykvartererne

07 stationskvarteret

08 havnekvarteret

09 collstrupkvarteret

7

2

1 4

5 6 3 det grønne hiearki:

rekreation; skov og strand - 1

større grønne byrum - 2

mindre grønne pladser - 3

grønne nicher - 4

private grønne haver - 5

grønne tag - 6

grønne vægge - 7

Der peges i programmet på forskellige udnyttelser i de tre delområder – både funktionelt og relateret til bebyggelsestæthed.

Vi peger i helhedsplanen på, at de tre områder skalabehandles diff erentieret og nuanceret.

En potentiel større funktionsblanding end det er skitseret i oplægget, skal undersøges i fase 2.

Stationskvarteret (A) foreslås udbygget på den eksisterende bys præmisser – lavt og tæt og med byrumskarakterer der henter

sine referencer i de tilstedeværende, lokale byrum.

Kvarteret fl ettes med byen via de lange ’slipper’ og nye, mindre og lidt ’tilfældige’ pladsrum.

Et større voluminen opfylder kravet til mellemstor detailhandel, og de øvre etager udfyldes med liberalt erhverv og boliger – primært

placeret med bykontakt.

Parkering anlægges i kælder, principielt under hele zonen.

Havnekvarteret (B1) og Strandkvarteret (B2) er de største udviklingsområder. Strukturen vil være mere sammensat og præget

af de eksisterende industribygninger. Vi kan forestille os mange blandingsformer og stor variation i skala. En nuancering kunne

ligge i en større fortætning i Havnekvarteret.

Funktionelt skal området indeholde mange boliger og meget kultur. Vi tror det skal undersøges nærmere om en del af detailhandelen

– eventuelt havnerelaterede butikker med fordel kunne placeres i området – for at opnå en synergieff ekt mellem

kultur og kommerciel virksomhed.

Parkering i området mener vi skal foregå delvis på terræn – at se bilen som en kvalitet i byrummene!

I de tidlige faser kunne man forestille en nedlagt industribygning anvendt til p-hus.

Collstropkvarteret (C1+C2) er en særlig udfordring. Forurenet, støjplaget og med manglende kobling til de omkringliggende

kvarterer. En model kunne være at lægge låg på forureningen, parkere på terræn og løfte en ny, tæt bydannelse op i 1.sals højde

– en slags urbant løftet gadenet med reference til byens motivverden. Vi ved det ikke endnu, men har sat os som mål at implementere

et mindre antal boliger på grunden – for at undgå at området er 100% monofunktionelt – og i den forbindelse studere

mulighederne for at udvikle et generelt anvendeligt bygningsdesign til grunden.

Området kunne vi forestille os tænkt som basis for udvikling af bedre sundhed på arbejdspladser – mindre bevægelsesrelaterede

funktioner kan anlægges billigt og måske få ’attraktorværdi’ i forhold til kommende investorer.

Området (C2) mellem Collstropgrunden og det gamle kvarter på havnen skal i spil. Dels for at sikre koblingen, dels for at

få fat i Den røde løber. Her foreslår vi Sundhedshuset placeret.


10 boliger ved vandet

Planstrategien for Køge må således være dynamisk for at imødekomme nye strømninger, skiftende

livsformer, markedskrav og konjunkturer. Den skal give mulighed for en åben fortolkning i forhold

til nytænkning og reformulering af indhold og betydning.

11 tætheder

I de viste diagrammer har vi afsøgt en række diagrammatiske og abstrakte strukturer med henblik på forståelse af oplyste mål

for bebyggelsesprocenter i de tre områder.

De er IKKE udtryk for bebyggelsesformer – kun et billede på relationen mellem voluminer og udstrækning med afsæt i den eksisterende

skala.

Helhedsplanen tager således ikke stilling til potentialet for ’fyrtårne’ eller højder og drøjder i det hele taget – blot at en skalatilpasning

generelt må være en præmis i næste fase.

12 arealanalyse 1

13 arealanalyse 2

stationsområdet

GRUNDAREAL: 53 850 m2

130 % = ca. 73.000 m2

22x22 m = 484 m2 x 2,4 etg = 1150 m2 pr volumen

1150 m2 x ca. 64 felter = 73.600 m2

positivt udgangspunkt for ny

bystruktur i stationsområdet:

1. nærhed og identitet til historisk

bymidte

2. nærhed til offentlig trafik

3. relation mellem ny og eksisterende

detailhandel

collstrup

GRUNDAREAL: 28 612 m2

150 % = ca. 47.000 m2

15x15 m = 225 m2 x 5 etg = 1125 m2 pr volumen

1125 m2 x ca. 43 bygninger = 48.000 m2 på collstrup

positivt udgangspunkt for ny

bystruktur på collstorp:

1. stor frihed/ny byidentitet

2. udsigt fra evt. løftet p-dæk

3. mulighed for sammenknytning med

nordre kajs gade-kvarteret og dermed

kontakt til havnebassinet

søndre havn

GRUNDAREAL: 154.890 m2

130 % = ca. 197.000 m2

42x42 m i 12 m dybde = 1400 m2 x 3 etg = 4200 m2 pr volumen.

4200 m2 x ca. 39 felter = ca. 160.000 m2

eksisterende bygninger ca. 37.000 m2

samlet areal 197.000 m2

positivt udgangspunkt for ny

bystruktur på søndre havn:

1. identitet via eksisterende huse

2. stor kontaktflade til vandet

3. mulighed for boliger med udsigt til

strand og vand

DEN RØDE LØBER

Bymiljø med historie og høj kvalitet

ÅENS RUM

etageboliger

picnic park

parcelhuskvarter

TORVET

referencer

collstropgrunden

den gamle by”

SLIPPERNE

parcelhuskvarter

130%

Stationskvarteret

KOBLINGEN

A

HAVNEPLADSEN

A

S

22 min til København

boligbebyggelse

KAJKANTEN

C1

parcelhuskvarter

Collstropkvarteret

C2

den nye station nye koblinger

130%

busstationen

ny overgang

eksisterende kobling

”nyhavn”

”skudehavnen”

150%

udsigter

ØA

KULTURPLADSEN

B1

lokaltorienterede byrum vigtige koblinger områder med tæt relation til vandet

byrum med særlige kvaliteter eller potentiale flowrummet som sammenbindende element

referencer

stationsområdet

Industri

130%

Havnekvarteret

130%

Tapperiet

PROMENADEPLADSEN

udsigter

Køge roklub

BÅDEPLADSEN

B2

Strandkvarteret

VANDSPORTENS PLADS

kano og kajakklub

valkyrien

Havet, stranden og havnemiljø

stranden

stationsområdet

collstrop

referencer

søndre havn

søndre havn

bevarede bygninger


orgere og interessenter deltager aktivt i byudviklingen

01 indledning

Der skal udarbejdes to strategier for borger- og interessentinddragelsen – èn for borgere og ikke-professionelle interessenter, og

èn for professionelle interessenter med en kommerciel/forretningsmæssig interesse i byudviklingen.

Strategien der beskrives nedenfor omhandler primært borgere og ikke-professionelle interessenter, mens strategien for

inddragelse af professionelle interessenter vil blive udarbejdet i fase 2. Den vil bygge på de samme grundprincipper som

strategien nedenfor, nemlig kobling mellem inddragelsen og byudviklingsprojektets øvrige indsatspunkter, og inddragelse på

deltagernes præmisser – dog vil de professionelle interessenter i mange tilfælde blive inddraget på en meget specifi k og direkte

måde, fordi de bliver direkte interessenter eller samarbejdspartnere i en konkret udviklingsaktivitet.

En del af de professionelle interessenter vil også indgå i den generelle borger- og interessentinddragelse, enten fordi

aktiviteterne har en bred almen appel, eller fordi interessenterne er borgere i Køge.

02 inddragelse af borgere og ikke-profesionelle

Strategien for borger- og interessentinddragelse bygger på to grundprincipper. Det ene er at koble kultur, fritidsliv og

bæredygtighedsdimensionen med dialog og samarbejde. Konkret betyder det, at information, dialog og inddragelse indtænkes

i alle de sammenhænge hvor det er hensigtsmæssigt og muligt.

Det andet princip er at tage udgangspunkt i deltagernes præmisser – aktiviteterne skal baseres på deltagernes krav og ønsker til

inddragelsens form og indhold. Samtidig prioriteres grundig planlægning, kontinuitet, opfølgning og forventningsafstemning.

Borgere og interessenter skal vide, hvornår de kan forvente at blive inddraget i byudviklingen, og hvilke konkrete elementer de

kan få indfl ydelse på.

I det lange tidsperspektiv byudviklingen har, er det en stor udfordring at fastholde engagement og ejerskab blandt borgere og

interessenter. For at opnå det skal deltagernes ønsker til inddragelsen undersøges gennem hele udviklingsforløbet.

Inddragelsen skal henvende sig til alle relevante målgrupper, og der skal udvikles dialog- og samarbejdsstrategier for alle

byudviklingsprojektets visionspunkter. Vi skal vide hvad borgere og interessenter i Køge drømmer om og forventer i forhold til

kultur og fritidsliv, byudvikling, detailhandel, trafi k, bæredygtighed og udviklingstakt.

udviklingstakt

trafik

bæredygtighed

TEMAER

detailhandel

for borger og

interessent

inddragelse

03 på deltagernes præmisser

?

byudvikling

kultur

fritidsliv

laboratorier

‘LAB’

‘HUSENE’

INFO MILJØ

SUNDHED

‘FREEZONES’

for borger og

interessent

inddragelse

RUM KLUBBERNE

KULTURHUS

(KULTURPLAD

SI DE TIDLIGE

FASER)

BYRUMMENE

Information, dialog og samarbejde skal følge takten i byudviklingen og kobles med udviklingen af de nye bydeles byrum og

særlige faciliteter.

Stranden, den nye skov, nye byrum, kajkanten, samt de nye slipper og forbindelser, ’labs’ og freezones skal indtages af en

mangfoldighed af aktiviteter, der inddrager borgerne direkte i byens udvikling.

Det nye Infohus (se afsnittet om bæredygtighed) og senere Sundhedshuset og Miljøhuset , kommer til at spille en vigtig rolle i

inddragelsen – huset bliver det første konkrete sted i de nye bydele, hvor der gives information om byudviklingsprojektet, og

hvor idéer udvikles og forslag sættes til debat.

Et virtuelt projektgalleri fortæller helt konkret om byudviklingen på hjemmesiden

’Pegepinde’ i byens rum i form af infobokse og markeringer (lys, fodspor etc.) fra det nuværende

centrum ud i udviklingsområdet

Spektakulære udstillinger/installationer i udviklingsområdet, som integrerer kunst, information/

dialog og byudvikling

En halvårlig husstandsomdelt avis der fortæller om projektet og den kommende tids aktiviteter

Dialog og inddragelse skal ske på deltagerne præmisser. Den allerede gennemførte interessentanalyse skal suppleres

med undersøgelser af, hvordan borgere og forskellige interessentgrupper ønsker at blive inddraget, og der skal udvikles

arrangementer og aktiviteter der matcher ønskerne. Også mediepræferencer undersøges, således at der hele tiden stræbes efter

det optimale match mellem målgrupper og mediemiks.

Der gøres en særlig indsats for at få unge og børnefamilierne med, baseret på deres egne krav og ønsker til inddragelsens form.

Alle informations-, dialog- og inddragelsesaktiviteter evalueres af deltagerne, og udvikles løbende i overensstemmelse med

evalueringernes resultater.

04 en levende inddragelseskultur

I Køge udvikles en ny inddragelseskultur, der holdes i live gennem kampagner. I koncentrerede perioder gennemføres

der mange forskellige informations- dialog - og inddragelsesaktiviteter, samtidig med andre midlertidige kultur- og

fritidslivsaktiviteter. Aktiviteterne kan både koble sig på eksisterende aktiviteter og traditioner som fx Køge Festival og bidrage

til at der etableres nye traditioner.

Et element kunne fx være en årligt tilbagevendende konkurrence, hvor alle borgere kan byde ind med idéer til byudviklingen,

med forslag til udformning, indhold og udfoldelsesmuligheder i nye bebyggelser, by – og naturrum.

05 freezones

midlertidigt infohus

jorddepot -cross

skovlegeplads -sti i trækroner

børnedyrskue

gynger, klatrevæg, mini bungee

06 forandringsagenter og øjenåbnere

Forandringsagenter

Forandringsagenter er med til at sikre kontinuiteten

– det er særligt interesserede/ildsjæle samt personer

med en professionel og/eller kommerciel interesse i

udviklingen. De mobiliseres i særlige følgegrupper, råd

eller udvalg der fungerer som ideudviklere, tænketanke og

sparringspartnere (Advisory Board) for Køge Kyst.

’Uddannelse’ – øjenåbnere

Borgere og interessenter skal kvalifi ceres til at

deltage og inddrages i byudviklingen gennem

foredrag, debatarrangementer, aftenskolekurser og

oplevelsesaktiviteter.

Udvalgte områder i de nye bydele udnævnes

i en defi neret periode som freezones, hvor

borgere og interessenter kan eksperimentere

og gennemføre diverse aktiviteter. Her

realiseres vinderprojekterne fra årets

konkurrence, og der eksperimenteres med

forskellige udfoldelsesmuligheder, som

beskrevet under kultur og fritidsliv.

Udpegningen af freezones skal følge

projektets udvikling, således at de nye

bydele først tilbyder midlertidige aktiviteter.

den måde kan der eksperimenteres

med både de enkelte byrum og områders

potentialer, og med de enkelte tilbud og

aktiviteters gennemslagskraft. Det gælder

både aktiviteter der motiverer til bevægelse

og motion, og andre kultur og fritidstilbud

der omhandler oplevelser og sociale

udfoldelsesmuligheder.

‘information’

web

pegepinde mv.

medierf.eks.

lokale

og årlig avis

forandringsagenter

advisory board

for borger og

interessent

inddragelse

INSTRUMENTER

nyttehaver

byinstallationer

boldspil

cross

dialog

f.eks. workshops

eksisterende aktiviteter

f.eks. Køge festival

uddannelse

f.eks. aftenskole

saloner

foredrag


07 borgerinddragelse

instrumenter

rum

temaer

08 eksempler på aktiviteter

Som nævnt skal alle aktiviteter udvikles i samarbejde med og på deltagernes præmisser, de

nedenstående eksempler på aktiviteter skal derfor ses som idéer, der skal videreudvikles og målrettes i

samarbejde med Køges borgere

Information:

Dialog og samarbejde skabes på basis af en informationspraksis, der er tilpasset de lokale forhold. Det skal være nemt at følge

med i byens udvikling – uden at blive ’overlæsset’ med information.

Elementerne i en kontinuerlig information kan være:

En permanent og levende hjemmeside med nyhedsbreve, debat- og chatforum, idéboks, eksempler fra andre byer. Et element i

hjemmesiden kan være et virtuelt projektgalleri der fortæller helt konkret om byudviklingen.

’Pegepinde’ i byens rum i form af infobokse og markeringer (lys, fodspor etc.) fra det nuværende centrum ud i

udviklingsområdet.

Spektakulære udstillinger/installationer i udviklingsområdet, som integrerer kunst, information/dialog og byudvikling.

En årlig husstandsomdelt avis der fortæller om projektet og det kommende års aktiviteter.

Idèudvikling og konkurrencer:

Gennem hele udviklingsperioden afholdes der åbne workshops for alle, hvor idéer og forslag samles i inspirationskataloger.

Idéworkshops kan hvert år være startskuddet til den konkurrence, der kulminerer med at et eller fl ere vinderforslag realiseres

i udvalgte byudviklingsområder (freezones). Samtidig er der virtuel idéboks på Køge Kyst hjemmeside og fysiske idébokse på

rådhuset, biblioteket, markedsdage, og ved andre velegnede aktiviteter/udfoldelsesmuligheder.

Som noget af det første skal stranden udvikles til en attraktiv destination, der kan skabe liv på forbindelsen mellem den

nuværende bymidte og stranden – det skal gøres til genstand for de første idéworkshops og konkurrencer.

Som nævnt kan det nye Miljøhus eller Infohuset være et første fokuspunkt for inddragelsen – her kan gennemføres diverse

arrangementer, og borgernes idéer og forslag kan omsættes i konkrete midlertidige aktiviteter i eller i umiddelbar nærhed af

centeret.

Køges BySaloner og bæredygtige ByAftenskole

Foredrag og debatarrangementer skal kvalifi cere engagementet og deltagelsen i byudviklingen.

Køges BySaloner afvikles som et logisk led i byens udvikling og bruger de forskellige nye byarealers potentialer. Fx udendørs

på havnen og stranden om sommeren, indendørs på havnen om vinteren. Temaer kan både være specifi kke ’Køge temaer’

og mere generelle byudviklingstemaer, fx Køges historie, udvikling, og fremtid, og gode eksempler fra andre byers erfaringer.

Arrangementerne kan både være populære, der retter sig mod brede målgrupper og mere specifi kt rettet mod forskellige

målgrupper, hvor de seks visionspunkter tages op, fx fremtidens detailhandel, kunsten i byen – byen i kunsten, bæredygtig

byudvikling, bevægelse i byen – byen i bevægelse etc.

En mulighed er også åbne aftenskolekurser med byudvikling og bæredygtighed som tema, evt. afsluttet med studierejse. Her er

der mulighed for en mere dybdegående behandling af de temaer der tages op i Køges BySaloner.

Infohuset som et første fokuspunkt for inddragelsen –

her gennemføres diverse arrangementer, og borgernes

idéer og forslag kan omsættes i konkrete midlertidige

aktiviteter

DEN RØDE LØBER Havet, stranden og havnemiljø

Bymiljø med historie og høj kvalitet

ÅENS RUM

picnic park

lab

i

f

TORVET

huset

fokuspunkter for borgerinddragelsen

SLIPPERNE

i

i

Stationskvarteret

KOBLINGEN

pegepinde

i

HAVNEPLADSEN

KAJKANTEN

lab

sundheds

huset

”nyhavn”

info

huset

”skudehavnen”

Collstropkvarteret

aktivt byrum

lab

Pileskoven som social atraktor og samlingspunkt.

Til boldtspil, leg, events og gåture.

i

KULTURPLADSEN

kulturhuset

i

PROMENADEPLADSEN

BÅDPLADSEN

f

Havnekvarteret

miljø

huset

Køge roklub

Ungdomshuset

Tapperiet

i

lab

f

i

f

i

Strandkvarteret

freezone

VANDSPORTENS PLADS

stranden

i

lab

lab

kano og kajakklub

valkyrien

tema laboratorie

klubhuse


æredygtighed er det overordnede princip for

byud vikling og byomdannelse

01 Grundlæggende idé /Vision/Målsætning

2

2 4

3

4

1

2

3 4

2 4

1

1 1

eksisterende by

ny bydel

02 Delmål og Virkemidler for et bæredygtigt Køge Kyst

1

2

3

4

el

ikke bygningsdrift

varme

brugsvand

varme

rumopvarming

el

bygningsdrift

Det er Køge Kysts målsætning

at den nye bydel skal være så

bæredygtig som muligt i ordets

bredeste forstand, indenfor en

realistisk økonomisk ramme. For

at kunne opstille virkemidler til

sikring af dette er det vigtigt

helt fra starten klart at defi nere

og kvantifi cere målsætningen, så

alle i projektet har et klart billede

af målet.

Det er vores målsætning at komme så tæt på en samlet CO 2 -neutralitet som muligt. Analyser fra fl ere andre projekter om bæredygtig

byudvikling indikerer, at det i et samlet økonomisk perspektiv vil være det mest hensigtsmæssige, når også de lidt blødere gevinster

ved bæredygtigt byggeri (øget produktivitet, færre sygedage, branding, etc.) tages i betragtning.

Den ambitiøse målsætning om at skabe en CO 2 -neutral bydel kræver, at der skabes resultater indenfor både energiforbrug,

vandforbrug, transport (forårsaget af borgere og virksomheder i området), aff aldsproduktion m.m. Der vil blive fokuseret på både

anlægs- og driftsfasen, og der vil blive anlagt forskellige tilgange, der dels udnytter mulighederne for at opnå resursebesparelser

gennem brug af tekniske og strukturelle virkemidler, dels opnå resursebesparelser ved at påvirke adfærden og udvikle en bydel med

en bæredygtig selvforståelse.

For at nå det overordnede bæredygtighedsmål for Køge Kyst er der udpeget en række primære indsatsområder - energi, transport,

vand, forurenet jord, aff ald, adfærd og grøn by - og for hver af disse defi neret en række delmål:

programmering

dagslys

køling

brand

Den Integrerede Energi Design Proces

terminsk

indeklima

ventilation

Energi

Det er målsætningen at minimere det samlede energibehov i bydelen og at forsyne

bydelen med energi på den mest miljøvenlige måde. Det betyder, at alt byggeri som

minimum opføres svarende til energiklasse 1 i forhold til det til enhver tid gældende

bygningsreglement, og at alt nybyggeri tilstræbes opført som plusenergibyggeri.

De seneste erfaringer tyder på en mérpris på 5 - 10 % ved energiklasse 1 byggeri

frem for standard energiklasse byggeri. Altså slet ikke en uoverkommelig opgave.

Bygningernes energibehov skal minimeres gennem anvendelse af Integreret Energi

Design (IED), der sigter mod at skabe sammenhænge mellem form, funktion,

arkitektur, energiforbrug og indeklima. Metoden er baseret på en tidlig og

systematisk dialog mellem projektets aktører, der sikrer, at projekterne fastholder en

helhedsbetragtning og skaber de bedste løsninger for sund, fl eksibel og bæredygtig

arkitektur i såvel anlægs- som driftsfasen. Ved disponeringen af Køge Kyst vil der

således være skærpet fokus på planlægning for bedst mulig udnyttelse af dagslys

og passiv solvarme.

Energiforsyningen til bydelen skal baseres på CO 2 -neutral energiproduktion, enten i selve bydelen eller fra ekstern CO 2 -neutral

energiforsyning. Der vil derfor også være stor fokus på, at bygningerne placeres, orienteres og disponeres, så de skygger mindst

muligt for hinanden, så alle tagfl ader og større facadearealer gives mulighed for enten nu eller senere at integrere forskellige

solenergi- eller dagslyssystemer.

Afhængig af bygningernes energibehov skal den bedst egnede energiforsyning identifi ceres. Dette kan enten være i form af

centralt produceret energi (f.eks. lavtemperatur-fj ernvarme, aff aldsforbrænding, bygas, hav-vindmøller) eller lokal energiproduktion

(bygningsintegrerede solcelle- eller solvarmeanlæg, varmepumper) eller en kombination af disse. Der opstilles forskellige scenarier

for energiforsyning, som analyseres og detaljeres for at kunne vælge den mest hensigtsmæssige løsning.

Erfaringer fra tidligere danske

udredningsprojekter, som teamet har været

involveret i (Carlsberg, Amager Fælled

Bykvarter og Sønderborg Havn), peger på at

fremtidigt bæredygtigt nybyggeri stort set

ikke vil have noget rumopvarmningsbehov,

idet varmebehovet primært vil bestå af et

brugsvandopvarmningsbehov. Derimod

vil der være stor fokus på elforbruget i

nyt byggeri både i f. t. bygningsdrift og

el-forbrug til husholdningsapparater, TV,

computere, printere og kopimaskiner, etc.

Det er derfor hensigten målrettet at arbejde

mod en minimering af ikke bygningsdriftsrelateret el-forbrug, da dette fremover vil være det helt dominerende energiforbrug i nye

danske bygninger. Det kan med fordel ske i et samarbejde mellem Køge Kyst og leverandører og producenter med fokus på udvikling

og demonstration af nye eff ektive elektriske apparater i kommunalt ejede eller drevne bygninger.

Klimaforandringerne vil foruden vandstandsstigninger også bevirke en øget risiko for overtemperaturer i byggeriet. Dette løses

primært gennem intelligent bygningsdesign (IED) men skal i et vist omfang også løses gennem egentlige kølesystemer. Her vil det

være oplagt at inddrage stedets naturlige muligheder gennem udnyttelse af havvand til et fælles kølesystemer, som også vil kunne

anvendes i dele af det eksisterende byggeri i Køge. Køling med havvand vil desuden være velegnet i de bygninger, der ligger tæt på

støjende og forurenende trafi k, da overtemperaturer her ikke vil kunne fj ernes ved naturlig ventilation (f.eks. åbning af vinduer).

Herudover skal der gennemføres analyser af og opstilles forslag til, hvordan Køge Kyst kan interagere med eller hjælpe den

eksisterende by også i f. t. energisystemer (f. eks. udnyttelse af overskuds-el fra solceller, udnyttelse af køling fra havvandskølesystem,

aff aldsforbrænding til varmeproduktion i den ekst. by, udnyttelse af lavtemperatur geothermi).

Transport

Trafi kken og vores måde at transportere os på er en vigtig præmis i et bæredygtigt Køge. Der skal fi ndes attraktive kollektive

systemer, hvis vi skal vælge en bæredygtig rejseform hver gang. Det er derfor målsætningen, gennem hensigtsmæssig planlægning,

at minimere biltrafi kken i området mest muligt.

Erfaringer fra andre danske projekter viser, at det med relativt enkle virkemidler er realistisk at minimere CO 2 -udledningen fra

transport med op mod 50 %, primært gennem reduceret biltrafi k, øget cyklisme og anvendelse af mere CO 2 -venlige drivmidler.

Eftersom Køge er relativt fl ad og ikke større end 5km i radius fra cemtrum, er cyklen selvfølgelig oplagt som bæredygtigt

transportmiddel, både for miljøet, sundheden og økonomien. Derfor har et velfungerende cykelnet første prioritet.

Også gangforbindelser skal opgraderes så det er naturligt og oplevelsesrigt at bevæge sig gennem alle bydele.

I Køge er der mulighed for at placere både boliger og erhverv inden for gangafstand til stationen. Blandingen af funktioner giver en

spredning i bevægelsesmønstret, og muliggør en bedre udnyttelse af den kollektive transport og kan desuden befordre kvaliteter

som folkeliv og aktivitet i byrummene det meste af døgnet.

En metode til at regulere biltrafi kintensiteten er parkeringsmodeller hvor kravet til p-pladser i forbindelse med erhverv sættes som et

max.krav i stedet for et min.krav. og helt oplagt modeller der arbejder med dobbeltudnyttelse.

Det må ikke desto mindre være essentielt at gøre en indsats i relation til arbejdspendling der udgør størstedelen af alle bilture. En

kombination af regler og pædagogisk adfærdsregulerende opdragelse er påkrævet.

regn vand regn vand

rent vand

nedsivning

rent vand rent vand kloak

besparelse

rekreativt brug

og nedsivning

overløb

toilet og vask

Vand

I Danmark har vi i dag et af de laveste vandforbrug pr. indbygger i den vestlige verden. Fra andre

ambitiøse byudviklingsprojekter er det dokumenteret, at det vil være muligt at reducere vores

nuværende vandforbrug med op mod 40 % svarende til et vandforbrug på 70 l/person/døgn uden

at gå på kompromis med sundhedsmæssige aspekter. Dette foreslås også at være målsætningen

for Køge Kyst. En anden væsentlig målsætning for vand vil være at minimere regnvandets

belastning af afl øbssystemet gennem lokal håndtering af regnvand samt ved at forholde sig

proaktivt til de prognoser, der peger på øget vandstand som følge af klimaforandringerne. Det er

desuden målsætningen at fremhæve de muligheder, der er ved genanvendelse og recirkulering,

samt at udpege områder, der, hvis prognoser for vandstandsstigning holder, må anses for at gå

tabt.

Mulighederne for minimering af vandforbrug analyseres. Dette vil bl.a. tage udgangspunkt i

anvendelse af de nyeste vandbesparende produkter og armaturer samt ved analyser af rentabiliteten ved anvendelse af alternative

løsninger til vandforsyning, f.eks. anvendelse af regnvand til toiletskyl.

Mulighederne for lokal håndtering af regnvand skal undersøges. Eksempelvis skal grønne tage (se ’Grøn by’) til forsinkelse af

regnvandet overvejes som en oplagt mulighed for at minimere gener i forbindelse med kraftige regnskyl, som f.eks. pludselig

ophobning af overskydende overfl adevand. Tilsvarende skal mulighederne for lokal nedsivning afdækkes.

I arbejdet vil indgå overvejelser om at skabe vandområder, hvor det naturlige plante- og dyreliv kan udvikle sig, ligesom disse

områder undersøges for at koble å-systemet sammen med bugten. Vand i naturen i form af små-søer / bassiner vil være en mulighed

for at udnytte områder, der ligger lavt, og vil samtidig gennem sin synlighed øge interessen for et rent vandmiljø.

Forurenet jord

Idet specielt Collstrup grunden er undersøgt og bearbejdet m. h. p. at kortlægge forureningen, må målsætningen for området være,

at gøre det anvendeligt under betryggende forhold. Der skal udføres studier af, hvilke foranstaltninger der vil have en økonomisk og

miljømæssig bæredygtighed, og samtidig give en udnyttelse af området, der falder i tråd med den løbende udviklingsproces.

De øvrige områder, der er indeholdt i planen skal undersøges for fastlæggelse af evt. forureningsprofi l, inden der træff es beslutning

om fremtidig udnyttelse. Beslutninger skal træff es for at få en bæredygtig håndtering af disse forureninger, således at transport,

fl ytning, afdækning m. v. minimeres.

Aff ald

Aff ald kan opdeles i bygge- og anlægsaff ald og erhvervs- og husholdningsaff ald. Bygge- og anlægsaff ald foreslås i videst muligt

omfang håndteret og genanvendt lokalt for derved at minimere CO 2 -udledningen ved håndtering af aff ald og maksimere

genanvendelsen af byggematerialer. For erhvervs- og husholdningsaff ald er den overordnede målsætning, at håndteringen af aff ald

sker på den miljømæssigt mest hensigtsmæssige måde og samtidig ikke er til gene for hverken brugere eller beboere i bydelen. For

de grønne områder sigtes mod en 0-sums løsning, dvs. at aff ald fra de grønne områder så vidt muligt genbruges i bydelen.

Der skal derfor analyseres forskellige måder til sortering, indsamling og videre forarbejdning af aff ald. Oplagte muligheder er her

kildesortering, centrale opsamlingssteder via små el-drevne skraldebiler på karreniveau, centralsug, mobilsug. Alt sammen med

hurtig og eff ektiv indsamling og videre transport til central behandling for øje (f.eks. i form af genanvendelse eller udnyttelse som

brændsel i kraftvarmeværker).

Et væsentligt element i forhold til minimering af CO 2 -udledningen under realiseringen af Køge Kyst er muligheden for at genbruge så

mange materialer fra såvel nedbrydnings- som byggefasen som muligt. Dette kan ske gennem etablering af en mobil nedbrydnings

og genanvendelsesbyggeplads i området, som fl yttes parallelt med udbygningen af Køge Kyst.

Adfærd og identitet

Der kan opnås store resursebesparelser gennem fysisk planlægning og ved at udnytte den nyeste tekniske udvikling. Adskillige

undersøgelser har imidlertid påvist, at brugernes adfærd er helt afgørende for de miljømæssige resultater, og at store resursebesparelser

kan opnås gennem ændret adfærd, uden at det påvirker levestandarden negativt. Sideløbende med den fysiske udvikling af Køge

Kyst skal der derfor iværksættes aktiviteter med henblik på at påvirke adfærden og udvikle en ’sund og bæredygtig livsstil’.

Til det formål foreslår vi, at der etableres et miljøhus. Huset skal indrettes i en af havneområdets eksisterende bygninger, der ombygges

med det nye formål for øje. Det skal være centralt beliggende i den nye bydel, og med ombygningen skal huset fremstå som et

’brand’, der med eksperimenterende tekniske løsninger og grønne fl ader bliver symbol for hele bydelens bæredygtige udvikling.

Miljøhuset skal fungere som et levende og eksperimenterende værksted, der henvender sig til borgere i hele Køge. Det skal altså fungere

som drivkraft for en bæredygtig udvikling, der ikke kun omhandler den nye afgrænsede bydel. Gennem workshops, udstillinger og

andre events skal skabe debat om udviklingen af områdets bæredygtige udvikling, og konkrete aktiviteter skal initieres med det

formål at påvirke til en bæredygtig adfærd i byen. Det skal ske ved at udbrede kendskabet til aktuelle miljømæssige problemstillinger,

ved at påvise konkrete muligheder for handling og ved at hjælpe borgerne med at udvikle en bæredygtig adfærd.


Der vil blive eksperimenteret med at synliggøre områdets miljømæssige resultater gennem udvikling af grønne regnskaber og CO 2 -

footprint for de enkelte bebyggelser. Andre eksempler på initiativer kan være etablering af byttecentraler og reperationsværksteder

som måder at reducere det indirekte energiforbrug på. Der er endvidere et potentiale i forbindelse med områdets satsning omkring

solceller. Udstilling og information omkring solcellernes rivende udvikling kan kobles sammen med værkstedsfaciliteter, hvor

skoleklasser og familier kan få mulighed for at eksperimentere med solceller i 1:1.

Ud over de arrangementer, der planlægges i miljøhusets lokaler, skal det være drivkraft for aktiviteter andre steder i bydelen. I disse

arrangementer skal udvikling af miljømæssig bæredygtighed kobles sammen med udviklingen af en sund livsstil. Sundhed handler

i den forbindelse ikke kun om at dyrke idræt, men også om at leve et aktivt liv i en by, hvor det er nemt og behageligt at færdes på

cykel og til bens.

Der skal fokuseres på samspillet mellem natur, friluftsliv, sundhed og miljømæssig bæredygtighed, og der vil blive lagt vægt på at

skabe en bydel, hvor fysisk udfoldelse og rekreation indgår som bærende kvaliteter i udviklingen af et nyt byliv.

Miljøhuset etableres som noget af det første i området. Dels for at brande området og slå den ’bæredygtige tone’ an for den nye

bydel, dels for at centeret fra start kan virke som drivende og udfarende kraft i etableringen af områdets bæredygtige profi l.

Allerede i opstartsfasen skal huset stå for de arbejdsprocesser, der skal samle kommende beboere/virksomheder, og hjælpe dem

med at defi nere en miljøindsats, der passer til deres respektive præferencer og forestillinger. Således vil områdets bæredygtige

profi l ikke blive udfoldet ved at defi nere eksempelvis én form for bæredygtigt byggeri. Det er intentionen at skabe et mangfoldigt

byområde med rum for mennesker i forskellige aldre og med forskellig social status, og konceptet omkring miljø og bæredygtighed

skal understøtte dette ønske om mangfoldighed. Det vil medvirke til at sikre beboernes engagement i de enkelte bebyggelsers

miljømæssige resultater samtidig med, at der etableres en variation i områdets bebyggelser.

Byens identitet opstår ikke kun gennem udformningen af de fysiske steder. Den stedsspecifi kke identitet opstår også som resultat

af aktiviteter og handlinger, der er karakteristiske for stedet. De aktiviteter, der sættes i værk med henblik på at påvirke brugernes

adfærd, skal derfor (på linje med centerets fysiske fremtræden) ses som et væsentligt led i bestræbelsen på at opbygge Køge Kysts

identitet som bæredygtig bydel.

Erfaringen viser, at byens grønne element værdsættes højt af brugerne. Beplantningen skal derfor indgå som en vigtig

oplevelsesmæssig kvalitet i den nye bydel, den skal tillægges en vigtig symbolsk betydning og være med til at skabe opfattelsen

af bydelens bæredygtige profi l. Beplantningen skal etableres i form af landskabelige træk, der skaber naturlige forbindelser mellem

byen og dens landskabelige omgivelser.

03 grøn by

solceller på alle sydfacader

grønne tage

Som et markant træk etableres et beplantningsbælte, der afgrænser den nye

bydel mod industriarealerne mod nord. Det vil tilføre området en rigdom

af biotoper og virke fremmende for stedets dyreliv - blandt andet fugleliv.

Mulighederne for at etablere beplantningsbæltet i form af pileskov, der kan

udnyttes som biobrændsel direkte i området, vil blive undersøgt. Sammen

med den øvrige beplantning i den nye bydel vil der i beplantningsbæltet ske

en optagelse af CO 2 , der vil indvirke positivt på områdets miljøregnskab.

Beplantningsbælter anlægges så det skaber læ for vinterens kolde østenvind.

Det vil have en mærkbar eff ekt på ’chill-faktoren’ (http://www.cmi-vejr.

dk/chill.html), der slår fast, at vindpåvirkning er meget betydningsfuld for

varmetabet fra mennesker og bygninger. Læskabende foranstaltninger vil

således skabe grundlag for en udvidet brug af bydelens udearealer (en større

del af året) og tilmed infl uere positivt på bygningernes energiforbrug.

Der vil blive arbejdet bevidst med at etablere en karakterfuld og

frodig beplantning i området. I den forbindelse vil der blive ofret stor

opmærksomhed på at sammensætte en beplantning, der trives naturligt og

har gode vækstvilkår på de kystnære arealer - i forhold til bl.a. jordbund og

klima.

Nye måder at begrønne byggeriets overfl ader, vil blive undersøgt. På

nybyggeri såvel som i forbindelse med renovering og ombygning af

eksisterende byggeri på Søndre Havn vil der i stort omfang blive etableret

varmepumper

grønne tagfl ader og beplantning på facader, og på større tagfl ader vil beplantningen blive kædet sammen med udvikling af nye

rekreative kvaliteter, evt. alternative idrætsformer. Bydelens grønne elementer vil således ske med henblik på at skabe rammerne for

udviklingen af et byliv, hvor sundhed og bæredygtig er væsentlige kvaliteter.

Den CO 2 -reducerende eff ekt af de foreslåede virkemidler sammenlignet med etablering af en ny bydel opført efter traditionelle

metoder vil sammen med en løbende eff ektivisering af energiproduktionen og dermed CO 2 -emmissionen herfra være markant.

Detaljerede studier fra andre lignende projekter i Danmark indikerer realistiske muligheder for betragtelige reduktioner af CO 2 -

udledningen over år.

04 Fastlæggelse og formidling af CO2 - footprint

Den samlede eff ekt af nærværende endnu mere ambitiøse forslag forventes således at kunne reducere den samlede CO 2 -udledning

med op mod 80 % i forhold til en traditionel udvikling af Køge Kyst.

Det vil være af stor værdi både for Køge Kyst og for omverdenen

løbende at kunne følge, hvordan målet om CO 2 -neutralitet kan følges fra

etableringsfasen og fremover. Derfor foreslås en løbende indsamling af de

data, som er nødvendige for opstilling af en model, der løbende kan vise

CO 2 -udledningen fra de forskellige sektorer i bydelen. Ved at gennemføre

en sådan løbende evaluering vil projektet være en markant innovativ

nyskabelse i forhold til andre bæredygtige byudviklingsprojekter, og

således inspirere andre byer til på et veldokumenteret grundlag at kunne

planlægge andre bæredygtige byudviklingsprojekter i den fremtid, der

kommer!

plantet skov

DEN RØDE LØBER

skoven

midlertidig pileskov

Bymiljø med historie og høj kvalitet

ÅENS RUM

picnic park

TORVET

den gamle by”

SLIPPERNE LIPPE LIPP LIPPERN LI LI LI PERN

Om vinteren hvor solceller

ikke giver stort udbytte

impoteres strøm fra nettet.

Stationskvarteret

den nye station

KOBLINGEN GEN GEN

A

A

HAVNEPLADSEN NN

S

22 min til København

C

C2

busstationen onen on nen

KAJKANTEN

lokale varmepumper

Om sommeren hvor lokal

el-produktion fra solceller giver

overskud eksporteres strøm til

nettet.

C1 C11

område med grønne tage,

lokale varmepumper og solceller særligt lavtliggende områder grønne rekreative træk

Collstropkvarteret

ØA

KULTURPLADSEN LA LA

B

B1 B11

”CO2 -spiser” - pileskov høstes til biobrænsel

grungforurening forsejles

miljø

huset se

Havnekvarteret

PROMENADEPLADSEN DSEN SEN SEN SE SEN SSE SSE SENN EE

EEN

ENN

NNN N

B2

Industri

gang-stationsnært, 600m radius

havvandskøling til køgekyst og til det øvrige køge

BÅDPLADSEN

flowrummet som omdrejningspunkt

for bæredygtig udvikling

mobil

genbrugs

byggeplads

Strandkvarteret

VANDSPORTENS PLADS

Havet, stranden og havnemiljø

stranden

grøn kile forbinder by og landskab

lokale varmepumper

valkyrien

specielt lavtliggende områder

cykel-stationsnært, 1200m radius

Køge Kyst skal være et fyrtårn for Danmark

og omverdenen med hensyn til udvikling

og opførelse af socialt, økonomisk,

sundhedsmæssig og miljømæssigt

bæredygtige bydele.

grønne byrum

grønne tage

grønne gårdrum

Eksisterende bygninger


helhedsgreb udbygning og realisering

01 kick off og første etape

DEN RØDE LØBER Havet, stranden og havnemiljø

Bymiljø med historie og høj kvalitet

ÅENS RUM

lab

i

TORVET

kick-off

1. etape

02 byrumsstrategi

SLIPPERNE

i

busholdeplads

KOBLINGEN

i

HAVNEPLADSEN

S

beplantning af læ- og rense

skovbælte påbegyndes i kick-off

KAJKANTEN

sundheds

huset

i

info

huset

KULTURPLADSEN

PROMENADEPLADSEN

i

miljø

huset

i

lab

BÅDPLADSEN

i

promenade, strandcafé

og omklædningsfaciliteter

VANDSPORTEN

i

lab

Som det fremgår af plancherne, prioriterer vi med helhedsgrebet bevægelsen og sammenbindingen af de tre delområder med Køge

by. Vi vælger at defi nere en fokuszone og pege på det øst-vestgående forløb som det primære. Forløbet kan ses som en slags vægtstang,

der inddrager den gamle bykerne og afbalanceres af stranden i den anden ende.

Vi tror det er vigtigt at det ’gamle’ og det ’nye’ understøtter og befordrer hinanden.

Det ligger implicit i navnet ’Den røde løber’ at den koncentrerer fl owet i byen. Konceptuelt er ’løberen’ det overordnede led i skabelsen

af en stærk identitet og fysisk stedet hvor bylivet kan udfolde sig fra starten af processen.

Den røde løber er hjertet, hvor byens liv udfolder sig, mens det mere stille og private liv fi nder sted i bydelen bagved. Den sammenbinder

Køge Kyst med byen og sammenbinder også Køge Kyst i en fælles identitet og giver økonomisk drive.

En slags horisontal fyrtårnseff ekt der sikrer attraktivitet i en tidlig fase af udviklingen.

Den røde løber er samtidig det pulserende afsæt for den lokale udvikling i de tilstødende bydele. Det er herfra udviklingen genereres

og momentum i den samlede udvikling af Køge Kyst fastholdes.

Vi ser Den røde løber som det ultimative bindeled der samler et væld af nye kulturelle og kommercielle tilbud og samtidig koncentrerer

den off entlige infrastruktur.

De eksisterende byrum i form af Torvet og ’slipperne’ indgår i forløbet, udvikles parallelt i kraft af borgerinddragelsen og tilføres nyt

indhold.

På Søndre Havn udvikles en serie nye byrum og pladsdannelser der tager sit afsæt i Den røde løber.

Vi opfatter åen som et lidt overset rekreativt element og peger på muligheden for at etablere en mindre bypark som en picnicattraktion

– Picnicparken - to minutters gang fra Torvet.

I den anden ende af Den røde løber ligger Promenadepladsen – det nye mødested på stranden.

Undervejs introduceres en række nye byrum der har fået hver deres overskrift : ’Koblingen’, ’Havnepladsen’, ’Kajkanten’, ’Kulturpladsen’,

’Bådpladsen’, ’Vandsportspladsen’ og ’Promenadepladsen.

Ikke at de hermed er låst hverken i navngivning eller funktion, men for at pege på både stedernes eksisterende og fremtidige potentiale.

Det er tænkt som de primære, off entlige pladsrum der indgår i byens nye fl ow.

Det er pladser med forskellige størrelser og identiteter og med vekslende funktionelt indhold.

Nogle ’fi ne’ og rolige, andre rå og aktive.

De tre nye bydele skal gives forskellig identitet og i deres struktur være fl eksible overfor konjunktursvingninger.

I forbindelse med gestaltningen af de nye bydele vil der skulle udvikles et sekundært hierarki af byrum med varierende off entlighedsstatus.

Særligt skal der opstilles mere specifi kke krav til koblingen mellem Collstropgrunden og Fokuszonen, og de begrænsninger,

der udløses af vigesporet til industriområdet, skal undersøges nærmere. Dette område bør efter vores opfattelse inddrages i det

videre konkurrenceforløb.

03 udvikling

Vi peger i oplægget på nødvendigheden af at etablere en række fysiske holdepunkter, ’labs’, ’freezones’, ’infohuset’, ’sundhedshuset’

og ’miljøhuset’.

Parallelt introducerer vi forskellige typer af aktiviteter under overskrifterne, det ’midlertidige, det ’sæsonbestemte’ og det ’permanente’.

I forbindelse med Den røde løber fi ndes der allerede i dag mange tilgængelige arealer med byrumskvaliteter, der umiddelbart kan

indtages – uden de store omkostninger.

En model kan være en kobling mellem de permanente aktiviteter og de etablerede byrum og en kobling mellem ’freezones’ og de

midlertidige og sæsonbestemte aktiviteter.

I den videre proces skal en strategisk masterplan kortlægge de fysiske zoner for disse tiltag relativt præcist, så initiativerne kan opstartes

i et robust afsæt.

Der skal være rum til foranderlighed, og netop i de fl ydende overlap ser vi muligheder for at afsøge og afprøve det robuste.

Vi tror ikke det er nok ’at tegne med kridt’ og skrive på ’gule lapper’ – vi tror der skal etableres synlige og brugbare tiltag allerede fra

første dag.

De foreslåede ’pegepinde’ i form af interaktive infostandere og stranden kunne være et oplagt startsted – etablering af en strandpromenade

med strandbar og tilhørende toiletfaciliteter vil kunne fungere som igangsættere og målpunkter.

Tunnelen

En fremtidig tunnel under banen er i vores øjne essentiel og er det afgørende led i vores helhedsgreb. Vi er klar over at der er tale om

en stor investering, og bevidste om, at det er en investering der kræver indtægter.

I den forbindelse er det nærliggende at pege på stationsområdet og etablering af ny detailhandel.

Hele arealet omkring den centrale del af stationsområdet omkring tunnelen kan bringes i spil i en første udbygningsetape, akkurat

som foreslået i visionsplanen.

Teamet har diskuteret muligheden for at etablere en ’billig’ shared space løsning, hvilket kan være en foreløbig løsningsmulighed,

men vi er kommet til den konklusion at etableringen af en ny og stort anlagt undergang vil sætte en ambitiøs dagsorden for den

fremtidige udvikling af Køge Kyst – og samtidig for Køge generelt.

Ved at fl ytte stationen så den er direkte knyttet til den nye tunnel ser vi en mulighed for at samle trådene og skabe et helt nyt og

anderledes byrum i Køge.

Udformes den i høj arkitektonisk og bymæssig kvalitet - og tilføres den de nødvendige byfunktioner kan det blive en magnet med

stor tiltrækningskraft. Vi tror også både rumligt og i forhold til byens skala, at det er mere ’Køge’, at gå under – end at gå over.

Den historiske bygningsmasse har usagt, i de fl estes øjne indiskutable æstetiske kvaliteter og er på den måde æstetisk uangribelig.

Den rummer kvaliteter ikke bare i sin intime skala, men nok så meget i stofl ighed og detalje. En arv der skal bruges som inspiration

i de nye bydele.

Man taler om højere tæthed kombineret med harmonisk indpasning og mulige ’fyrtårnsbyggerier’ i de nye byudviklingsområder –

det første fyrtårn er Den røde løber.

Køge Kyst skal udvikle en ny æstetik der afspejler moderne teknologi og ikke mindst er bæredygtig.

04 kultur og æstetik

Vi tror, at det er essentielt at starte på et højt niveau for derigennem at demonstrere et ambitionsniveau. Pegepindene kunne være

det første – en off entlig konkurrence rettet mod den samlede kunstelite om at udforme et nutidigt og interaktivt byelement der vil

sætte dansk design på verdenskortet – igen.

I det hele taget er det oplagt at jagte en ambitiøs æstetisk dagsorden gennem hele processen – så selv den i borgerinddragelsen

foreslåede blomsterkumme bliver smuk og holdbar.

KØS med sit nationale tilhørsforhold og de gode initiativer er et godt afsæt for en lokal ’kunstopdragelse’.

Vi peger i afsnittet på vigtigheden i at Køge Kyst er skarpe på målsætningen. Ønsker man en CO2 neutral udvikling og er man villig

til at gå hele vejen?

Vi tror der skal sættes høje mål hvis Køge Kyst skal være et fyrtårn for Danmark og omverdenen og være det faktuelle eksempel på

udvikling af såvel den økonomiske som den miljømæssige og sociale bæredygtighed i de nye bydele.

Grøn by lig med sund by. Strategien i helhedsplanen er gønne tiltag på alle niveauer – fra den helt store ’skovskala’ til de lokale byrum

og den enkelte taghave – synligt i byen.

05 bæredygtighed

Køge Kyst ønsker i lighed med andre større byudviklingsprojekter en langsigtet økonomisk balance i projektet. Det er vi fuldt opmærksomme

på, men fi nder det ikke muligt her i første fase at byde ind med mere end en skitse til selve starten på byudviklingen og

en antydning af de første større investeringer.

Køge Kysts indtægtskilde er salg af grunde/byggeretter, hvorfor mulighederne for gennemførelse af de enkelte visioner bliver større

jo højere salgspris der kan opnås for de enkelte grunde.

06 udbygning og realisering

Den aktuelle pris, der kan opnås for en grund, kan fastlægges ud fra dels nogle objektive værdier og dels nogle subjektive værdier

som grundsælgeren kan have større eller mindre indfl ydelse på.

Af objektive værdier kan nævnes: forurening, funderingsforhold, byggemodning, tilslutningsafgifter, bæredygtighed, forbrugsudgifter,

parkeringsforhold

07 helhedsgreb

08 generelle betragtninger

Af subjektive værdier kan nævnes: beliggenhed, infrastruktur, indkøbsmuligheder, tilbud fra Køge Kommune omkring kultur, idræt,

sociale forhold m.v.

De objektive værdier vil have en direkte indfl ydelse på grundens pris. F.eks. jo lavere tilslutningsafgifter jo højere pris kan man give

for grunden alt andet lige.

De subjektive værdier fastlægger hvor attraktiv grunden er og dermed hvilken pris man er indstillet på at give f.eks. ud fra en

afkastvurdering eller en herlighedsvurdering. Jo mere attraktiv en grund er vurderet ud fra subjektive værdier jo højere grundpris er

man indstillet på at give.

Som i så mange andre situationer kommer der ingen indtægter uden væsentlige udgifter og ofte skal udgifterne afholdes inden

indtægterne fremkommer. De samme retningslinjer er gældende for Køge Kyst.

Derfor er det vigtigt at fi nde det/de områder, indenfor den naturlige udvikling af Køge Kyst, hvor man for færrest udgifter kan opnå


de bedste salgspriser, så den efterfølgende udvikling kan foretages med et positivt cashfl ow.

Sideløbende hermed bør man på følgende konkrete områder

• arbejde med tekniske modeller, der kan mindske de estimerede udgifter til fj ernelse af forurenet jord. F.eks nedbrydning af

forureningen på stedet over en årrække eller deponering af forurenet jord på egen grund hvor det ikke er til gene for grundens

anvendelse i øvrigt

• undersøge om de gældende krav til parkerings pladser er relevante for Køge Kyst området med meget stationsnært byggeri.

Med de gældende regler vil hver etage m2 i gennemsnit blive belastet med en udgift på ca. 3.500 kr. til etablering af

parkeringsfaciliteter. Denne pris skal helst ned på ca. 2.000 kr. for at det ikke har større indfl ydelse på grundprisen. Indførelse

af betalt parkering i centrum vil have en vis men mindre indfl ydelse på den pris.

• fastlægge hvordan de bæredygtige tiltag/krav bedst synliggøres således at de bliver attraktive parametre for potentielle

investorer, da erfaringer efterhånden har vist at udgifterne til bæredygtighed ikke blot betaler sig ind over driften; men også

giver mere tilfredse medarbejde.

• undersøge om de forventede bæredygtige tiltag kan formindske normale krav til tilslutningsafgifter, da dimensioner på

forsyningsledninger må forventes at blive mindre end ved traditionelt byggeri.

• undersøge mulige kombinationer af byggemodningen og sikring mod oversvømmelser dels fra havvandstigninger og dels

fra ”overløb” af Køge å.

• Undersøge mulige principper for billig udlejning af den eksisterende bygningsmasse og den langsigtede økonomiske fordel

der kan opnås herved

• Afdække konsekvenserne af et varieret boligudbud i form af ’dyre ejerboliger’ blandet med ’billig boliger’ – tilsvarende på

erhvervsdelen.

I forbindelse med en egentlig fysisk gennembearbejdning og gestaltning af forslagets forskellige elementer i fase 2, vil teamet foretage

økonomiske kalkulationer, der er direkte relateret til vores ’Kick-off ’ scenarie, samt egentlige scenarier for de efterfølgende

etaper.

Vi vil også komme med forslag til hvordan den særlige kulturpulje kan investeres i projekter der bidrager til en ’kick-start’ af byudviklingen

i konkurrenceområdet.

Det er vores ambition at udvikle en robust og meget fl eksibel udviklingsplan, med dertil hørende økonomiske handleplaner, og søge

at vurdere hvad der kan udløse potentielle værditilvækster i den konkrete udvikling.

09 scenarie for kick-off

Det foreløbige skematiske hovedgreb med den røde løber og den successive udvikling af de tilstødende arealer kunne initieres via

en ’kick-off ’ fase, hvor vi relativt hurtigt og for en beskeden investering kan skabe synlige udviklinger og forbedringer, der med det

samme vil skabe en begyndende sammenhæng mellem by, havn og strand.

Initiativer og investeringer i kick-off scenariet kunne være:

• Spektakulær Kick-off event for alle Køges borgere med idéworkshops, igangsætning af den første konkurrence og etablering

af Køge Kultur Triennale

• Strandpromenade med café og omklædningsfaciliteter

• Markering af den røde løber fra bymidten over Torvet og helt ud til stranden i form af

pegepinde, lys, fodspor

• Etablering af Infohus på havnepladsen

• Etablering af de første freezones og midlertidige ’labs’ med Sundhedshus og Miljøhus

• Punktvise midlertidige kultur og fritids aktiviteter på den røde løber

• Starte beplantning af lægivende og rensende skovbælte

De konkrete forslag til indhold i kick-off scenariet vil blive kvalifi ceret i fase 2.

10 scenarie for første udviklingsetape

Herefter følger første etape, hvor sammenhængen mellem byen og udviklingsområderne prioriteres sammen med udviklingen af

detailhandelen.

Initiativer og investeringer i første etape kunne være:

• Infrastruktur:

o Flytning af station og perroner

o Flytning af busholdeplads

o Starte etablering af ny tunnel, evt. begyndende med et shared space, som anvendes

mens tunnellen anlægges.

• Detailhandel og ny bebyggelse på stationsområdet med tilhørende parkering

• Fuld beplantning af læskabende og rensende skovbælte

Herefter følger en fl eksibel udbygning – en planstrategi der hele tiden tilpasser sig gældende behov, interesser, økonomi, konjunkturforhold

og beslutningsprocesser, med tilhørende økonomiske handleplaner.

Vi vil i næste fase sætte et særligt fokus på afdækningen af udefrakommende økonomiske potentialer – eksempelvis ’triennalen’ og

besøg af krydstogtskibe. Måske kan Køge ’stjæle’ lidt af turistindtægterne fra København – hvem vil ikke gerne besøge det ældste

købstadstorv og den mest velbevarede købstad i Danmark.

Vi tror overordnet set det er økonomisk bæredygtigt at koncentrere indsatsen omkring Den røde løber, og at de relativt store udgifter

der givetvis er knyttet til første udviklingsetape, på sigt vil være en god investering. Et tema der skal dokumenteres i fase 2.

11 efterskrift

Ovenstående helhedsgreb illustrerer et lille uddrag af mange diskussioner og idéudvekslinger og søger at svare direkte på fase

1 og ønsket om en projektbeskrivelse – uden gestaltning.

Vores forslag til helhedsplan er et sammenkog, taget af væggen d.14 marts, og udtrykker i sin komplekse grafi k at alle de berørte

temaer er indbyrdes sammenkoblede og indbyrdes afhængige.

Ikke mindst i realiseringen.

Kritisk kryds der

bør opgraderes

Bymiljø med historie og høj kvalitet

lab

i

f

Kritisk kryds der

bør opgraderes

i

tvillingebyen

i

busstationen

P

P

parkering

under terræn

P

P

lab l

info nfo o

hu huset hu hhuset

u et

biltunnel biltunn tu nel ved etablering af

busstation bussta bus ation på Collstrupgrunden

Collstrupgrunnden

n

lab

i

ny y stibro

eksisterende iste undergang undergan ang an

busstation, alternativ alter alternativ placering place cering ce c

station statio tion ion on og perron perron erron flytt flyttes te

i

f i f i

lab i

l

i

gang-stationsnært, 600m radius

erhvervsgymnastik

rhv rh hvervsgymnastik

hver hv ve

ti

den nye tætte by”

idræt/kultur/natur tu ttuur

u

ny y s stibro styrker s forbindelse til stationen e

færgehavn færg færgehavn fær

årlig sommerolympiade

omm oom

mmerolympiad

mm rol piade

d

integreret eret

ti t i i bymassen b

bbymassen

ymassen se e

sundheds

støj

huset

”nyhavn” ” ”n ”nyhav ” nnyha

ny n ny

yh

a avvn

v vn

”skudehavnen”

ku udehavne ude ud ude

dehhavnen

hav

aav

vn nen”

en enn”

n

Pileskoven Pileskkoven

som social atraktor r og samlingspunkt.

Til boldtspil, bo oldtspil, leg, events og gåture. gåtu ture. u

kulturhuset

Ungdomshuset

Tapperiet

miljø

huset

Køge roklub

badeanstalt

ba bad b deansta n lt l

i

lab etape et tape 02

stranden stra ran andden

d

cykel-stationsnært, 1200m radius

muligt anløb for krydstogtsskibe og

DEN RØDE LØBER Havet, stranden og havnemiljø

50 min til Storebæltsbroen

75 min til Femernbroen

parcelhuskvarter

ÅENS RUM

picnic p park

etageboliger

TORVET

den gamle by

SLIPPERNE

kirken

KØS

køge museum

parcelhuskvarter

busterminalen

KOBLINGEN

Køge rådhus

HAVNEPLADSEN N

S

EN k

stationen

boligbebyggelse

KAJKANTEN

parcelhuskvarter

KULTURPLADSEN

støj øj

etape et etape eet

t taap

ape

e ee03 e 03 0 03 003

003

3

etape 04

PROMENADEPLADSEN

Industri

BÅDPLADSEN

VANDSPORTENS ENS ENS ENS NS NS NS NSS NS NS NS NS PLADS PPLADS

ADSS

grøn kile forbinder by og landskab

HHa Hav Hav HHHav avet, a sstra

sst trandeen tr randen

nden de de de den den dd de dee

og og ogg havnemiljø

kano kan ka kan no n no

og og kajakklub

kajakklub

valkyrien valk va allkyrien

lkkyrien

kyr

More magazines by this user
Similar magazines