Blad #3 - Gråsten Sejlklub

graasten.sejlklub.dk

Blad #3 - Gråsten Sejlklub

man bl.a. sponserede rejsningen af de 15

statuer her i Tongariki. Og ambassadøren

har været på udstillingstur til Japan og

tilbage igen, som tak for hjælpen! Der står

også en moai på British Museum, som

rapanui’erne gerne så returneret til øen,

men hidtil har briterne være afvisende. I

øvrigt blev hele øen udnævnt til verdensmindesmærke

af UNESCO i 1995.

Og så er det vi får lejlighed til at besøge

Verdens Navle. Et lille, beskedent

kulturminde, i forhold til kæmpestatuerne.

Men for os er det et meget specielt minde,

og en påmindelse om Påskeøens ensomme

beliggenhed i det enorme Stillehav.

På vej tilbage mod Hanga Roa får vi

lejlighed til at afprøve vores lille jeep’s

terrængående egenskaber. Via småveje

bevæger vi os ind til mere afsides

attraktioner. Nogle voldsomme regnbyger

bevæger sig ind over øen, og efterlader

vejene som røde glidebaner. Det røde

ler bliver nærmest som brun sæbe, hvor

sorte lavaklipper stikker op som sten i et

vadested. I krateret Puna Kao, som består

af en rød lava-art, fremstillede man i sin tid

de cylindriske røde ”hatte”, som statuerne

blev udstyret med, når først de havde

fundet deres endelige bestemmelsessted.

Fra krateret blev de simpelthen rullet

gennem landskabet, til deres destination.

Huler finder man også i dette lavalandskab.

Vi klatrer ned i ”banan-hulen”, en over

100 m lang lavatunnel, som i gammel tid

har været en vigtig ceremoniplads.

Bananerne gror i en grube i den ene ende,

hvor solens stråler lyser det hele op som

en grøn oase i alt det sorte.

Vel tilbage på båden, går skipper ned

med flaget, med dundrende hovedpine og

kvalme, sandsynligvis hedeslag! Masser af

væske, skygge og en god nats søvn kurerer

dog det gamle skrog, som næste morgen

heldigvis er frisk igen.

22

Et besøg på Påskeøen er ikke perfekt,

før man har besøgt Orongo-krateret. Det

ligger lige uden for Hanga Roa , og var

centeret for ”fuglemands-ceremonien”:

En gang om året blev der dystet om, hvem

der skulle være næste års ”fuglemand”,

svarende til øverste høvding. Unge mænd

fra de forskellige klaner skulle klatre ned

af den stejle kratervæg til havet. Svømme

ud til en af de små, stejle klippeøer ud

for kysten, finde det først lagte terneæg,

og returnere til toppen af krateret med

ægget uskadt. Den første som ankom med

et uskadt æg til deres klanleder, afgjorde

hvem der blev næste års leder.

Står man i dag oppe på kraterkanten og

kigger ned i dybet til havet og øerne, kan

man let gyse ved tanken om de strabadser

de unge polynesiere udsatte sig for tilbage

i 17-1800-tallet. Der gik da også adskillige

liv tabt hvert år, i forbindelse med

konkurrencen. Flotte petroglyffer med

fuglemandsmotiver, samt restaurerede

ceremoni-hytter gør Orongo til en flot

visuel oplevelse, med det dybblå hav som

baggrund.

Vi har tilbragt 15 spændende dage ved

Rapa Nui, og været i land 10 af dagene.

Så vi føler selv, at vi har været umådelig

heldige og priviligerede. Rapa Nui’s

særprægede landskaber og kultur har gjort

stort indtryk på os, og der er meget som

lige skal bundfældes.

Tanke og dunke er fyldt med vand og

dieselolie, og vi har provianteret op med

de få friske ting man nu kan få på øen. Og

da vejrudsigten lyder rimelig for de næste

dage, vinker vi den 23. marts farvel til

Chile’s vestligste forpost, og sætter kurs

mod Iles Gambier, de sydøstligste øer i

Fransk Polynesien, godt 1500 sømil mod

vest. – Nye øer, nyt sprog og nye kulturer

venter forude!

More magazines by this user
Similar magazines