Livreddende indsats - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

Livreddende indsats - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 10 • NovembeR 2007

BRANDVÆSEN

Udgivet af Foreningen af Kommunale beredskabschefer

Livreddende indsats

Akutberedskabet, herunder udkald med hjertestarter,

bør naturligt ligge hos det kommunale redningsberedskab,

der har den korteste responstid.

(Foto: Lasse Sønderup)

Side 10-13


BRANDVÆSEN

NR. 10 • NovembeR 2007 • 5. ÅRGANG

ISSN1398-9693

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

Fax.: 57 82 02 83

E-mail: larsen@lapart.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

Fax: 57 82 02 83

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Østergade 18, 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves.

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Ole Nedahl,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen

Lay out

Fingerprint Reklame

Postboks 241, 4200 Slagelse

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN december 2007 er 19. november 2007.

BRANDVÆSEN

Indhold

LedeR: vi sKaL passe på, at FoRebyggeLseN iKKe smULdReR

Af Jørgen Pedersen, bestyrelsesmedlem i FKB ................................. side 3

FKbs bestyReLse: FoRdeLiNg aF opgaveR .............................. side 4

NavNe: Ny beRedsKabscheF i Faxe ......................................... side 5

søNdeRboRg FåR egeN bRaNdsKoLe ...................................... side 5

tid tiL eFteRtaNKe.

KRaNseNedLæggeLse ved hoLmeNs KiRKe ............................. side 6

FKb KReds 2: geNeRaLFoRsamLiNg ......................................... side 8

FKb KReds 5: geNeRaLFoRsamLiNg ......................................... side 8

heLiKopteR-LaNdiNg på RigshospitaLet ................................. side 9

NoRge: heLiKopteR styRtede Ned i taNKbiL ........................... side 9

aKUtbeRedsKab:

Redningsberedskabet er en del af akutberedskabet ....................... side 10

Hurtig respons gør brandmænd til ideelle nødbehandlere ............... side 11

Akutenhed ved brandvæsener redder liv ...................................... side 11

Udkald til 31 hjertetilfælde op ti måneder..................................... side 12

Død inden ambulancen nåede frem ............................................. side 12

2.500 dør af hjertestop ............................................................ side 13

Succes med hjertestarter .......................................................... side 13

KRisestyRiNgsøveLse: 2 dage med teRRoR i daNmaRK ......... side 14

UddaNNeLse i det stoRe oveRbLiK ved KatastRoFeR ............ side 16

sLagteRibRaNd i sKive UdviKLede sig eKspLosivt .................. side 18

bRaNdseKtioNeRiNg eR byggemyNdighedeNs aNsvaR .......... side 18

cRashteNdeRe: LUFthavNeNes gULe øRNe

på civiLe opgaveR ................................................................... side 20

siNe:

Skal vise sit værd i pilotdrift ....................................................... side 23

Store forventninger .................................................................. side 26

UNge pRojeKt hos vejLe bRaNdvæseN ................................. side 28

FLeKsibLe eNhedeR hos KøbeNhavNs bRaNdvæseN ............. side 29

FRiviLLige i civiLbesKytteLse i eU ............................................ side 30

FamagUsta bRaNdvæseN på cypeRN ..................................... side 34

hvem sæLgeR .......................................................................... side 38

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer


Leder

Vi SkAL pASSe på,

At ForebyggeLSen

ikke SmuLdrer

Efteråret nærmer sig sin afslutning, og vi skal snart gøre status over det første år med det nye

beredskabsforlig. Selv om flere vigtige områder fortsat kun er overskrifter, arbejder vi positivt

med på at få indhold i disse, og vi kan fornemme linien i forliget. Vi er tilfredse med, at vores

minister og ministeriet er lydhør for vore synspunkter, og at vi bliver inddraget i arbejdet.

En af de vigtigste overskrifter er forebyggelse, som endnu mangler konkrete rammer og

værktøjer for målsætningen om, at redningsberedskabet skal være en af hovedhjørnestenene

i at sikre borgere og samfund på de vigtige og sårbare områder. Vi skal forebygge, at ulykker

rammer, hvad enten det er ildløs, som vi tager hånd om i det daglige arbejde, en truende terror,

som synes at rykke tættere på vort land, eller det tiltagende antal af naturkatastrofer.

Forebyggelse synes heldigvis med rette at have fået en større plads i det nye beredskabsforlig,

og mange kommuner har taget konkrete tiltag for at leve op til dette ved at indarbejde

området i den nye risikodimensionering, som nu efterhånden ved konkret risikoanalyse rundt i

kommunerne er vedtaget af de ansvarlige politikere som første generation af en dynamisk plan.

FKB ser frem til, at det samlede redningsberedskab i Danmark bliver fastlagt ud fra en konkret

risikoanalyse, så assistancemulighederne til det primære (kommunale) beredskab bliver fastlagt ud

fra vores (samfundets) behov. Dette gælder såvel for det afhjælpende område som for det forebyggende

område. Netop her mærker vi nok ikke, vi bliver inddraget tilstrækkeligt, hvilket kan synes

besynderligt, idet vi jo er dem som efterspørger hjælpen fra Staten, når behovet for assistance opstår.

Bekymring for sikkerheden

Vi tager skridt i den rigtige retning, men vi ser også signaler den modsatte vej. Forebyggelse

skal favne bredt, såvel taktisk som teknisk, og vi er bekymrede for den tekniske forebyggelse.

Der et tætte bånd mellem beredskabsloven og byggeloven, og med de forestående planer

for uddelegering af myndighedsområdet i byggeloven til rådgivere, som der er tanker om

i Erhvervs- og Byggestyrelsen, kan vi frygte konsekvenserne for forebyggelse. Konsekvenserne

vil række ind i beredskabs-lovens område, såvel for en forsvarlig håndtering af de tekniske

forskrifter som for de driftsmæssige forskrifter. I sidste ende kan det betyde fare for såvel

brugerne af bygningerne som for vore medarbejdere ved en indsats.

Lader man bygherre og dennes rådgiver selv stå for myndighedsdelen, kan man frygte, at

sikkerheden vil tabe mod de økonomiske hensyn, som vil få større råderum. Vi kender ikke

detaljerne i disse planer endnu, og vi vil selvfølgelig være åbne for en dialog, så området kan

tilpasses byggeriets udvikling, blot må sikkerheden ikke tabe.

Brandsyn-regler vigtigere end dUt

Et andet teknisk område er under omstilling, nemlig vore brandsyn. I lang tid har nye regler

været undervejs, og en ny forskrift har været i høring. Vi ønsker alle, at den nye forskrift kan

iværksættes hurtigst muligt, idet den indeholder gode tiltag og forbedringer.

FKB har været med i arbejdet og støtter fuldt ud det gode resultat. Men, der er et ”men” ved

den økonomiske side af sagen, idet den efter manges vurdering giver et merarbejde til kommunerne

i forhold til de nuværende regler, og så skal der være DUT-regulering til kommunerne.

Andre vurderer, at merarbejdet ikke er større, end at kommunerne bør se bort herfra for

at få reglerne vedtaget. KL har haft dialog med Forsvarsministeriet, og princippet er, at når

kommuner pålægges merarbejde skal der ske regulering.

De statslige signaler går på, at fremtidige tilretninger også i andre sager skal være udgiftsneutrale,

ellers kommer der ikke nye regler. Et synspunkt som forfægtes, men som ikke er

holdbart. Man kan ikke lade forbedret sikkerhed være afhængig af kassetænkning fra Statens

side. Den, der udfører arbejdet, skal selvfølgelig have økonomisk dækning herfor.

Fortsætter side 4

BRANDVÆSEN


BRANDVÆSEN

Fortsat fra side 3

Tager man områder væk fra kommunerne, trækker man også økonomien væk, tænk blot på

de mere end 100 mio. kr., kommunerne blev trukket for, da bemanding af første udrykningen

blev valgfrit ned til 1+5. Denne nye holdning må ikke blive normen for det fremtidige arbejde

i beredskabet, som mange steder i forvejen er økonomisk klemt.

Alligevel har vi i FKBs bestyrelse besluttet at anbefale KL, at den konkrete sag ikke må undlades på

grund af den beskedne økonomiske kompensation, der kan blive tale om. FKB anbefaler derfor at se

bort fra DUT-udligning vedrørende nye regler for brandsyn, så de kan iværksættes fra januar 2008.

målrettet foreByggelse

Den taktiske forebyggelse har netop her i efteråret – i uge 40 og i skolernes efterårsferie

– oplevet tiltag, som rundt i det ganske land kan vise, at målrettet forebyggelse gør en forskel.

Mange har oplevet stor interesse fra skolerne, som er mødt med engagerede og medlevende

elever. De har fået noget i rygsækken, som de dels selv vil huske, men som også er

taget op derhjemme med resten af familien. Vi i redningsberedskabet bør lære af hinandens

erfaringer også på dette område, en synlig idébank bør oprettes.

Som det fremgår af min leder så vil FKB trods sine 125 år ikke mangle vigtige opgaver i den

kommende vinter, og vi har brug for alle gode kræfter fra medlemmerne.

FoRdeLiNg aF opgaveR

Fkbs bestyrelse sætter bl.a. fokus på risikoledelse

Af erik Weinreich

FKBs nye bestyrelsesmedlem,

Niels Christensen, har over-

taget sin forgænger Lars Hviids

hverv som sekretær. Bestyrelsen

består desuden af formand

Peter Staunstrup, næstformand

Jesper Djurhuus, kasserer

Ole Nedahl, årsmødearrangør

Sven Urban Hansen, samt af

Ole Borch og Jørgen Pedersen.

På bestyrelsesmødet i

oktober fordeltes ansvaret for

de forskellige fag- og driftsområder

således:

Personale og uddannelse:

Niels Christensen, assisteret

af Sven Urban Hansen

Materiel, logistik og aftaler:

Ole Borch

Operative forhold:

Jesper Djurhuus

Forebyggelse: Jørgen Pedersen

Information: Ole Nedahl

Årsmøder og arrangementer:

Sven Urban Hansen

kredse

Kontaktpersoner til kredsene er:

1. Kreds Nordjylland:

Jørgen Pedersen

2. Kreds Midtjylland:

Niels Christensen

3. Kreds Syddanmark:

Ole Borch

4. Kreds Sjælland:

Sven Urban Hansen

5. Kreds Hovedstaden:

Jesper Djurhuus

6. Kreds Færøerne:

Jørgen Pedersen

7. Kreds Grønland:

Jørgen Pedersen

Jørgen Pedersen, Bestyrelsesmedlem i FKB

fokUsområder

Bestyrelsen har fastsat følgende

emner som særlige

fokusområder (med kontaktpersoner

i parentes):

• Forebyggelse – dimensione-

ring m.m. (Jørgen Pedersen)

• Kompetenceudvikling

(Sven Urban Hansen)

• Risikoledelse (Ole Borch)

• Brandstedsundersøgelse

(Jørgen Pedersen)

• Søredning

(Jesper Djurhuus)


Sønderborg får egen brandskole

600 frivillige brandfolk vil kunne øve inden for kommunens grænser

af erik Weinreich

Med 600 frivillige brandfolk

fordelt på 22 brandværn bruger

Sønderborg Kommune rigtig

mange penge på efteruddannelse,

og de penge kan lige så

godt gøre gavn inden for kommunens

grænser. Det er baggrunden

for, at beredskabschef

Thomas Ellegaard efter halvandet

års forberedelse nu har fået

kommunens blå stempel til at

bygge sin egen brandskole.

Brandskolen skal etableres

på en 15.000 kvadratmeter

stor grund, som byrådet stiller

til rådighed. Grunden ligger

tre km fra Sønderborg som

nabo til en containerplads og i

et område, hvor der ikke er og

heller ikke kommer beboelse

i nærheden. Der er ingen

bygninger på grunden i dag,

og det er meningen, at de frivillige

brandfolk selv skal være

med i både planlægning og

opbygning. Ligeledes inviteres

private firmaer i kommunen

med, idet de også vil have

gavn af brandskolen.

– Vi har masser af folk, der

gerne vil gøre en indsats. De

får jo selv gavn af brandsko-

nAVne

Først beredskabschef i Fakse

– nu beredskabschef i Faxe

Af erik Weinreich

Ikke overraskende, men alligevel

efter konkurrence med fem

andre ansøgere, er 42-årige Per

Aasbjerg udnævnt til beredskabschef

i Faxe Kommune.

Han har været konstitueret i

stillingen, siden Jens Brogaard

rejste i sommer, og så har han

forresten tidligere haft samme

job i den gamle Fakse Kommune,

inden han blev viceberedskabschef

i storkommunen.

Jens Brogaards afgang gav

mulighed for ændringer i beredskabet,

men indtil videre

fortsættes som hidtil. Kun

afventer man en høring om

eventuelt at flytte beredskabet

til teknisk forvaltning i

stedet for som hidtil at ligge

under kommunaldirektøren.

Den risikobaserede dimensionering,

der blev godkendt

i august, viser et uændret

serviceniveau, og det ved

Per Aasbjerg alt om, for han

har selv stået for risikovurderingen.

Per Aasbjerg har et efterslæb

fra 2006.

Serviceniveauet taler om tre

fuldtidsstillinger i beredskabet,

hvor den praktiske del af

brandslukningen varetages af

Falck. Det passer fint med tre

mand til byggesager og brandsyn,

der er opdelt, så hver har

sit område. Så er det muligt, at

vi senere skal bytte lidt rundt,

så vi kan lære nye objekter at

kende og måske også lære ved

at se på dem med andre øjne,

siger Per Aasbjerg.

Problemet er bare, at han

lige nu kun har én medarbejder,

Søren Nielsen med 25 års

erfaring, og selv om han er

ved at søge en brandinspektør,

forudser han, at han ikke

kan nå alle brandsyn i 2007!

– Vi har et efterslæb fra

2006, og efter samråd med

beredskabskommissionen har

jeg spurgt Beredskabsstyrelsen,

om vi må vente med

brandsyn på de bygninger,

der har den laveste risiko, så

som kirker, kantiner, forsamlingshuse

og F-gas tanke.

– Så vil vi koncentrere os

om daginstitutioner, skoler,

brandfarlige virksomheder

og lignende i hele kommunen,

siger Per Aasbjerg. Han

mener ikke, at han kan rive al

tiden ud til at gå brandsyn,

når han også har brandteknisk

byggesagsbehandling,

rådgivning og indsatsledelse.

len, og med 600 mand har vi

rigtig mange gode kontakter.

De frivillige har da også forinden

givet os håndslag på, at

de vil være med, lyder det fra

Thomas Ellegaard.

Ud over undervisningslokaler

er det meningen, at brandskolen

fortrinvis skal bygges

op i containere. Målet er gode

og professionelle faciliteter til

uddannelse og øvelser, og rent

naturligt vil det nye brandskole-udvalg,

der netop er nedsat,

besøge andre brandskoler for

at få ideer.

Når han så kommer op på

fuld bemanding, håber han

til gengæld at få tid til mere

forebyggende arbejde, end

loven kræver, og måske til

vagtordning for kommunens

ejendomme, samarbejde

med hjemmeplejen m.m.

Og så har han et stort ønske

om at ændre på ryge-restriktionerne

på plejehjem: Det er noget

arrigt skidt, at beboere på

plejehjem ikke må ryge i fælles

opholdsrum, men kun på egne

værelser. Det gør det meget

vanskeligere for personalet at

holde øje med de ældre, så en

tabt cigaret ikke udvikler sig til

en brand, siger han.

13 år i Cf

Per Aasbjerg begyndte som

frivillig i Civilforsvaret i Fakse

og efter sin værnepligt, ligeledes

ved CF, fortsatte han de

næste 13 år som befalingsmand

på CF-kasernen i

Næstved, inden han i 1998

fik stillingen som beredskabschef

i Fakse Kommune.

Hos Civilforsvaret/Beredskabsstyrelsen

var han vant til at

undervise brandfolk, så springet

var ikke så stort. Det var det

heller ikke geografisk, for han

stammer fra Faxe Ladeplads og

har et indgående lokalkendskab.

Budgettet for brandskolen

ligger på 1,2 mio. kr. foruden

grunden. Det skal holdes op

mod formentlig omkring en

halv mio. kr., som kommunen

skal bruge på udenbys kurser

om året. Heraf bruges ikke

ubetydelige beløb alene på

transport.

Samtidig vil brandskolen

kunne være med til at fastholde

de frivillige brandmænd, og

måske vil man samtidig kunne

sælge kurser i brandforebyggelse

til virksomheder i området,

håber Thomas Ellegaard.

BRANDVÆSEN


Tid til eftertanke

højtidelighed kan blive en årlig traditioin

Af erik Weinreich

Mindestenen for omkomne

brand- og redningsfolk ved

Holmens Kirke var i sidste

måned stedet for eftertanke

om den daglige arbejdesrisiko,

som netop brand- og

redningsfolk lever med – og

formentlig lever godt med

i forhold til deres særdeles

meningsfyldte job.

Stenen blev afsløret sidste

år i anledning af 100 året for

stiftelsen af Falcks Redningskorps,

og på årsdagen – den

første fredag i oktober – mødtes

en lille gruppe ved stenen

for atter at mindes dem, der

satte livet på spil for andre.

Allan Søgaard Larsen,

adm. direktør hos Falck,

lagde en krans ved stenen,

hvorefter orlogspræst Peter

Thyssen fra Holmens Kirke

holdt en lille andagt. Høj-

tideligheden sluttede med

Altid frejdig …

Bag efter samledes del-

tagerne i Forsvarsministeriet

få skridt fra Holmens kirke,

og en ny tradition med en

gang om året at mødes ved

mindestenen for omkomne

brand- og redningsfolk kan


BRANDVÆSEN



derfor give anledning til et

uforpligtende, men givende

samvær for beredskabets

aktører, idet både ministeriet,

Beredskabsstyrelsen, Falck,

Københavns Brandvæsen og

FKB var tilstede.

Mindestenen vil således

direkte styrke samhørigheden

mellem brand- og redningsfolk,

uanset hvor de er

organiseret.

Der var tid til eftertanke ved mindestenen ved Holmens Kirke.


Beredskabsinspektør

En nyoprettet stilling som Beredskabsinspektør ved Faxe Brandvæsen er

ledig til besættelse pr. 1. januar 2008, eller snarest herefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling og du vil komme til at sidde sammen med

beredskabschef, inspektør samt Teknik og miljøafdelingen, som

brandvæsnet bliver en del af.

Dine hovedopgaver vil være:

• Brandteknisk byggesagsbehandling og rådgivning

• Implementering af beslutninger fra den risikobaserede dimensionering

• Planlægning og gennemførelse af brandsyn

• Videreudvikling af det forebyggende arbejde

• Deltagelse i udarbejdelse af Faxe Kommunes beredskabsplan(er) mv.

• Diverse ad hoc opgaver og medvirken ved uddannelse

af ca. 20 frivillige

• Deltagelse i indsatsledervagten i den sydlige del af kommunen,

derfor bopæl i eller omkring Faxe

Vi har en forventning om, at du:

• Har en bred beredskabsfaglig baggrund eller byggeteknisk baggrund

• Har gennemgået indsatslederuddannelsen og måske brandteknisk

byggesagsbehandling

• Har godt humør og gå på mod

Vi kan tilbyde:

• Et godt, spændende, udadvendt og varierende job med gode

udviklingsmuligheder i en ung og serviceorienteret organisation

• Uformel omgangstone præget af humor og samarbejde

• Gode engagerede kollegaer - 2 fuldtidsansatte og 3 deltidsansatte

• Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst, tillæg forhandles

individuelt i henhold til aftale i ”ny løn” indsatsledervagt betaling

a ønnes særskilt

Faxe Kommune er placeret i naturskønne omgivelser, har et areal på

405 km² og ca. 35.500 indbyggere. Der er 2 slukningstog, et ved Falck i

Faxe og et ved Falck i Haslev.

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside:

www.faxekommune.dk eller kontakt eventuelt Beredskabschef

Per T. Aasbjerg, på tlf. 40 45 21 12, for yderligere oplysninger om

stillingen og lokalområdet.

Send en ansøgning vedlagt CV til nedenstående adresse, så vi har den

senest den 7. december 2007 med morgenposten eller i rådhusets

postkasse inden kl. 07.00. Samtaler forventes afholdt i uge 51.

Mærk ansøgningen nr.: 326.

Ansøgning sendes til:

Faxe Kommune

Personaleafdelingen

Frederiksgade 9

4690 Haslev

E-mail: kommunen@faxekommune.dk

BRANDVÆSEN

Generalforsamling

i Kreds

FKBs kreds 2, der dækker

Region Midtjylland, holder

torsdag den 22. november

kl. 14.00 generalforsamling

på Redningscenter

Herning.

Generalforsamling

i Kreds

FKBs kreds 5, der dækker

København, Nordsjælland

og Bornholm, holder

torsdag den 22. november

generalforsamling på

Strandhotellet i Sandvig på

Bornholm.

I forbindelse med generalforsamlingenarrangeres

dagen før besøg hos

Beredskabsstyrelsen på

Bornholm. Desuden bliver

der faglige indlæg om

Københavns Brandvæsens

nye, fleksible enheder

og om Falcks system til

risikostyring og beredskabsplanlægning.

For dem, der flyver til

Bornholm, bliver der

inden afrejsen besøg hos

Københavns Lufthavns

Brandvæsen i Kastrup.


HELIKopTER-LANDING på RIGET

Rigshospitalet i København

har fået bygget en helikopterplatform

på taget i 71 meters

højde. Platformen har kostet

30 mio. kr. og er en gave

fra A.P. Møller og hustru

Chastine Mc-Kinney Møllers

Fond til almene Formål.

Hidtil har helikopterne

med patienter til Rigs-

hospitalet måttet lande

i Fælledparken ved siden af

Rigshospitalet, og det har

taget mindst 15 minutter at

få dem i ambulance herfra og

til hospitalet. Nu tager det

mindre end fem minutter fra

landing og til patienten er

inde i en elevator, der fører

direkte til traumecentret eller

operationsstuen.

Byggeriet af heliporten

falder sammen med, at man

de kommende år venter

en kraftig stigning af

patienter, der kommer ind

med helikopter direkte fra

færdselsulykker og ikke som

hidtil fortrinsvis patienter fra

danske øer og fra redningsoperationer

til søs.

helikopter styrtede ned i

tankbil med 7.000 liter olie

tre ombordværende slap med lettere kvæstelser ved dramatisk ulykke i Sydnorge

af erik Weinreich

Det er vist dobbelt held i uheld, at de tre mænd i helikopteren overlevede uden alvorlige kvæstelser.

Det er ikke sikkert, at var gået så godt, hvis tankvognen ikke havde stået der, eller hvis helikopteren

havde ramt tankvognens tank. Foto: Scanpix/Christian Solberg.

Den helt utænkelige ulykke, der

bare ikke kunne ske, kostede

ved et kæmpe held hverken

menneskeliv eller store miljømæssige

ødelæggelser. Ulykken

skete den 29. oktober på Rudskogen

Motorsenter i Rakkestad

omkring 70 km sydøst for Oslo,

hvor en lille helikopter med tre

mand ombord styrtede ned

i en holdende tankvogn med

7.000 liter dieselolie.

Helikopteren endte på

hovedet i lastbilens førerhus,

der var tomt, og de tre mand

slap med lettere kvæstelser,

selv om de to måtte skæres fri.

Var helikopteren endt i selve

olietanken, var styrtet næppe

endt så godt. Nu udbrød

der end ikke brand, men for

en sikkerheds skyld udlagde

brandvæsenet skum på stedet.

Øjenvidner beretter, at

helikopteren fløj lavt hen over

området, muligvis fordi man

ville fotografere området, hvor

der skal opføres en fabrik.

Pludselig begyndte den at

rotere, inden den vendte

sidelæns og endte på tankvognen.

Styrtet kan muligvis

skyldes en kraftig blæst.

regn med det Uventede

Det er lige præcis den slags

fuldstændig uforudsigelige

ulykker, som historikeren

Rasmus Dahlberg henviser til,

når han siger, at man skal regne

med, at det uventede sker, især

når mennesker er indblandet:

Den virkelige verden bliver altid

udsat for påvirkninger, vi ikke

havde tænkt på.

Se:

BRANDVÆSEN oktober 2007

BRANDVÆSEN


10

Redningsberedskabet er

en del af akutberedskabet

Akutberedskabet skal indrettes, så hjælpen under normale omstændigheder kan

være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112. (citat fra Vk-regeringens

forslag til kvalitetsreform)

Af erik Weinreich

Akutberedskabet – eller den

præhospitale indsats – er den

indsats, som skal redde liv,

forbedre helbredsudsigter,

formindske smerter osv. over

for akut syge, tilskadekomne

og fødende inden de ankommer

til sygehuset.

Akutberedskabet består

først og fremmest af

ambulancer bemandet

med ambulanceassistenter,

ambulancebehandlere og

paramedicinere. Akutberedskabet

kan endvidere bestå

af lægebiler, akutbiler mv.,

som er bemandet med læger,

sygeplejersker, ambulancebehandlere,

paramedicinere

eller personale fra redningsberedskabet.

Kontorchef Svend Særkjær

fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har ikke en præcis

definition på, hvilke elementer

der herudover kan indgå

i akutberedskabet, da det

er et af de forhold, der skal

drøftes politisk.

I princippet kan man

forestille sig, at kravet om

responstid på højst 15 minutter

muligvis vil være opfyldt,

hvis en nødbehandler med

BRANDVÆSEN

AkutberedSkAb

tilstrækkelige kompetencer er

fremme på 14 minutter, og

ambulancen først kommer

efter 20 minutter. Dette vil

for eksempel være relevant,

på de små øer uden landfast

forbindelse, hvor det er fysisk

umuligt for ambulancen

at nå frem på mindre end

15 minutter.

Den politiske målsætning

om akutberedskabet skal

blandt andet ses i lyset af den

overordnede sygehusstruktur,

hvor der i de kommende år

vil ske sammenlægninger af

enheder, så afstanden til nærmeste

sygehus nogle steder

i landet kan blive længere.

I den forbindelse ønskes en

tilsvarende opprioritering af

det præhospitale beredskab.

Nærmere om hvilket

udstyr og mandskab der

fremover skal indgå i akutberedskabet

vil indgå i de

politiske drøftelser senere.

Her skal man også fastsætte

en realistisk indkøringstid,

der formentlig bliver et

par år, samt tage stilling til

hvordan den akutte mangel

på reddere håndteres, oplyser

Svend Særkjær.

“normale

omstændigheder”

Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet har defineret,

hvad der skal forstås ved

“normale forhold” i forhold

til den foreslåede garanti

om repsonstider på mak-

simalt 15 minutter, og

definitionen giver ikke ret

meget elastik:

Som undtagelser – og

altså dermed unormale situationer

– nævner Indenrigs- og

Sundhedsministeriet alene

situationer, hvor ambulancen

fx punkterer eller selv bliver

involveret i et trafikuheld,

eller hvor vejen blokeres af

andre trafikuheld. Desuden

nævnes situationer, hvor

vejret gør vejene svært fremkommelige,

samt egentlige

katastrofer, hvor der lægges

beslag på hele ambulanceberedskabet

i et område.

Endelig nævnes “enkelte

steder i Danmark, herunder

de små øer uden fast forbindelse”,

hvor responstids-

garantien ikke skal gælde.

De tre nødbehandlerbiler ved Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen bemandes som minimum af en

nødbehandler. Flemming Larsen på billedet er en af flere med ambulancebehandler-uddannelse.

Nødbehandlervagten har bilen med hjemme om natten, så udkaldet sker inden for ét minut. Køretiden

er max. 5-6 minutter. Nødbehandlerne alarmeres 600 gange om året til alle færdselsulykker

med personskade, arbejdsulykker, ild i lejligheder med personer, samt hjertestop.


HuRTIG RESpoNS GøR BRANDmÆND

TIL IDEELLE NøDBEHANDLERE

med få undtagelser kan brandvæsenet nå frem overalt inden for 15 minutter

Af erik Weinreich

En garanti for akut nødhjælp

inden for 15 minutter bør

forankres i det kommunale

beredskab, der er landets

mest fintmaskede net.

Med meget få undtagelser

vil en akutvagt fra det lokale

brandvæsen kunne være

fremme overalt betydeligt

hurtigere end 15 minutter

efter en alarm, fordi vagten

vil kunne køre direkte hjemmefra.

Dertil kommer, at brandmændene

i forvejen har udvidet

førstehjælp som en del

af deres uddannelse. De er

vant til at arbejde på skadesteder,

og med en uges supplerende

uddannelse vil de

være klar til at yde lige præcis

den livsvigtige første akuthjælp.

Det gælder både ved

ulykker og ved hjertestop

og lignende. For øvrigt er

mange brandmænd allerede

uddannet nødbehandlere.

Groft sagt kan der ikke

holde en lægeambulance

i døgnvagt i hver eneste

landsby, men hvis akuthjælpen

fra lokalområdet er hurtigt

fremme, vil den kunne

sætte ind med hjertemassage

eller anden førstehjælp, indtil

ambulance, lægeambulance

eller paramediciner når frem.

– Vi skal tænke anderledes.

Vi har et fintmasket

net af brandstationer, drevet

af kommunale beredskaber

eller af Falck, og vi kan lige så

godt udnytte de samlede beredskabs-ressourcer

til glæde

for borgerne, siger beredskabschef

Jesper Djurhuus fra

Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen.

Han fortsætter:

– Det vil være en illusion

at tro, at en ambulance

altid vil kunne være fremme

inden for 15 minutter. Der

vil altid opstå vakuum i et

ambulanceberedskab, og jo

længere man kommer ud

på landet, jo længere tid vil

det tage.

Der bør derfor være helhed

i beredskabet, således at

brandvæsnerne får mulighed

for yde den indledende,

basale nødbehandling, indtil

den avancerede hjælp når

frem. Herved vil de samlede

ressourcer kunne udnyttes

rationelt til gavn for den

enkelte borger.

akutenhed ved

brandvæsener redder liv

billig løsning at uddanne brandmænd, der i forvejen kan udvidet førstehjælp

Af erik Weinreich

Mange menneskeliv kan reddes

for ikke ret mange penge,

hvis alle brandvæsener havde

en akutenhed, der kan rykke

ud nårsomhelst. Det fungerer

i flere kommuner på forskellig

måde, men det burde gøres

landsdækkende og styres

fra alarmcentralerne, lyder

det fra beredskabschef

Jesper Djurhuus, Rudersdal

Hørsholm Brandvæsen.

I Sverige har man succes

med en lignende ordning,

den såkaldte I Väntan På

Ambulans, IVPA.

For få midler kan man

anskaffe et lille, hurtigt

køretøj, som en nødbehandleruddannet

brandmand kan

tage med hjem, så han ved

alarmering kan køre direkte

til skadestedet. Samtidig

kan akutenheden anvendes

til støtte for hjemmeplejen

ved løft m.m., siger Jesper

Djurhuus. Det vil give en god

udnyttelse af enheden:

– Det vil være en både

billig og effektiv løsning til

den første, akutte hjælp,

hvor det gælder om at holde

patienten i live. Akuthjælpen

skal yde basal livredning

– også med hjertestarter – og

holde patienten i live, indtil

AkutberedSkAb

ambulancetjenesten ankommer

og kan yde avanceret

livredning.

– I dag kan patienten være

død, inden ambulancetjenesten

når frem.

Uddannelse af en brandmand,

der i forvejen har

udvidet førstehjælp, til akut

nødbehandler efter regionens

forskrifter kan formentlig klares

for 3.500 kr. Selv om der på

hver brandstation skal uddannes

ti mand som nødbehandlere,

er det småting i forhold til

et ekstra ambulanceberedskab.

I øvrigt vil akutenheden

indgå på lige fod med andre

brandmænd i det daglige

arbejde, måske bortset fra,

at han kan have sin indsatsdragt

liggende i akutbilen, så

han lige som indsatslederen

ikke nødvendigvis skal køre

omkring brandstationen.

I øjeblikket arbejdes der

på en akut nødbehandleruddannelse

i form af AMUkurser.

Det bør sluttelig nævnes, at

der allerede foreligger et pilot-

projekt til et sådan koncept.

Det er udarbejdet af Falck

samt de fire store byer i

Danmark og fungerer i praksis

ved Århus Brandvæsen i dag.

BRANDVÆSEN 11


1

Udkald til 31 hjertetilfælde

på ti måneder

Akutvagten i Vamdrup tilkaldes direkte fra alarmcentralen til ulykker og sygdom

Af erik Weinreich

Akutbilen er efterhånden kendt i gadebilledet i Vamdrup.

På årets første ti måneder

har akutvagten i Vamdrup

kørt ud 75 gange til ulykker

og hjertetilfælde. Opgaven

er som et supplement til

den præhospitale indsats at

yde livreddende førstehjælp,

indtil ambulancen når frem.

De 32 udkald var til hjertetilfælde,

hvor ikke mindst

DøD INDEN

Den 29. oktober faldt en

58-årig mand om med

hjertestop i en gymnastiksal

i Køge og døde, inden

ambulancen nåede frem. De

lokale ambulancer var alle

optaget, og Falck rekvirerede

en ambulance fra

en hurtig indsats er altafgørende.

Vamdrup Kommune (nu: Kolding)

havde i forvejen en akutordning

med kørsel til ulykker,

og i efteråret 2004 koblede Vejle

Amt (nu: Region Syddanmark)

sig på med en forsøgsordning,

hvor der blev givet tilladelse til at

køre til hjertetilfælde.

AmBuLANcEN

NåEDE FREm

BRANDVÆSEN

Ringsted, der først ankom

19,5 minutter efter, at Falck

havde modtaget alarmen.

Forinden var der også gået

nogen tid på alarmcentralen

med at modtage alarmopkaldet.

AkutberedSkAb

Akutvagten i Vamdrup

varetages af 5-6 brandmænd,

der alle har gennemgået

det daværende Vejle Amts

nødbehandleruddannelse.

Ved ulykker m.v. modtager

den, der har vagten, 112-alarmer

direkte på sin pager. Han

alarmerer en kollega, som han

henter i akutbilen, eller også

mødes de på brandstationen

for at køre ud herfra. Erfaringen

i Vamdrup viser, at det er

en fordel med to mand.

Alligevel er ordningen forholdsvis

billig. Brandfolkene

får minimum for to timer eller

300 kr. pr. mand pr. udkald.

Dertil kommer et årligt

vedligeholdelsekursus af uddannelsen,

samt køretøj og

uniformer, men så kan kommunen

også benytte vagtordningen

til andre opgaver.

I Vamdrup hjælper akutvagten

således med tunge løft

i plejesektoren og kører til

tyverialarmer i kommunale

bygninger i nærområdet.

Brandmændene bakker op

om ordningen, og der har

ikke været problemer med

at finde interesserede til at

deltage i akutvagten.

Netop fordi akutvagten

også tilkaldes til sygdom og

hjertetilfælde, er det nødvendigt

med en særaftale med

mellem kommunen og regionen.

Tilkald til ulykker hører

under beredskabslovgivningen,

mens tilkald til sygdom

og hjertetilfælde hører under

sundhedslovgivningen og

dermed under regionerne.

Akutbilen har udvidet førstehjælpsudstyr, bl.a. spineboard,

tæpper, halskrave, ilt-kuffert og naturligvis hjertestarter.

Foto: Jens Frederiksen.


. 00 DøR AF HjERTESTop

hurtig hjælp er altafgørende. chancen for at overleve falder for hvert minut

Af erik Weinreich

Hjertestop er en af samfundets

mest kritiske akut-situationer.

I følge Hjerteforeningen

dør årligt 3.500 danskere af

pludseligt hjertestop. Mange

af dem ville kunne reddes

med en hjertestarter.

En tommelfingerregel

siger, at chancen for at

overleve falder med 10 % for

hvert minut, der går uden

behandling, og i Danmark

er det formentlig kun et par

procent, der overlever et akut

hjertestop. En hurtig indsats

er derfor afgørende for overlevelse.

Den eneste effektive behandling

af hjertestop er anvendelse

af en hjertestarter.

Flere indsatsledere har

allerede hjertestartere i deres

biler, og en hjertestarter vil

helt naturligt også være fast

inventar på enhver akutbil.

Københavns Kommune har

selv opsat 166 hjertestartere

forskellige steder, og mange

virksomheder har også en,

men ikke alle ved, hvordan de

skal betjenes, og der er heller

ikke et samlet overblik over,

hvor de hænger henne.

Lige netop det forsøger

Hjerteforeningen at få styr

på i sin kampagne ”Hurtig

Hjælp med Hjertestarter”.

Foreningen opfordrer alle

virksomheder, organisationer

og foreninger til at tilmelde

deres hjertestarter i Hjertestarter-Netværket

på hjemmesiden:

www.hjertestarter.

dk. Efterfølgende vil den

naturligt indgå i alarmcentra-

lens netværk og være med

til at gøre en stor forskel, når

uheldet er ude.

Kampagnens centrale

budskab er, at almindelige

mennesker, der bliver vidne

til akut hjertestop, skal vide,

hvad en hjertestarter er og

være villige til at bruge den

for at redde liv. Hidtil har der

ved førstehjælp primært været

fokus på hjertemassage,

men i fremtiden skal hjertestarteren,

også være en del af

den almindelige førstehjælp.

succes med hjertestarter

århus brandvæsen har reddet mindst tre menneskers liv på 20 måneder

Af erik Weinreich

Århus Brandvæsen har inden

for 20 måneder beviseligt

reddet mindst tre menneskers

liv, så de overlevede

fuldstændigt uden mén.

Mennesker, som er faldet

om med hjertestop, og som

brandmænd på akutbilen har

behandlet med hjertestarter.

Akutbilen er oprettet som

et videnskabeligt forsøg

i samarbejde med Århus Amt

(nu Region Midtjylland) og

Tryg Fonden. Forsøget er

slut, men ordningen fortsætter,

indtil Regionen formentlig

inden jul afgør, om den

skal gøres permanent.

Århus-forsøget er meget

geografisk begrænset ud

fra, at akutbilen med hjertestarteren

skal kunne nå

hurtigt frem. Bilen holder på

Hovedbrandstationen i Århus,

og den kører kun ud til

hjertetilfælde i Århus midtby

inden for en radius af tre km.

Til gengæld er den i to ud af

tre tilfælde hurtigere fremme

end ambulance eller læge, og

i næsten hvert andet udkald

er den samlede responstid på

under tre minutter.

Beredskabschef Jakob

Andersen i Århus er glad

for det flotte resultat, men

understreger, at på trods af,

AkutberedSkAb

De fleste tilfælde af hjertestof sker inden døre, ofte i private hjem.

Foto: Lasse Sønderup

at hans 49 brandfolk hver har

fået mindst 16 timers undervisning

i basal genoplivning

og brug af hjertestarter, er

der fortsat tale om avanceret

førstehjælp og ikke lægelig

behandling.

Til gengæld viser forsøget,

at de eksisterende rednings-

beredskaber kan håndtere

den slags opgaver:

– Avanceret førstehjælp

burde være en naturlig del

af vores opgaver, og ud over,

at forsøget har hævet vores

serviceniveau og reddet

mennesker, er vores brandfolk

blevet endnu mere

kompetente til at behandle

patienter. Det kan komme os

til gavn ved redning af folk

fra brændende lejligheder,

ved trafikuheld og ved anden

form for patienthåndtering,

siger Jakob Andersen.

Det skal for en ordens

skyld nævnes, at akutbilen

i Århus også bruges til enkelte

andre opgaver, bl.a. hjælp

til hjemmeplejen, og den kører

kun ud til hjertestop, hvis

den er inden for området, og

hvis der er brandmænd til at

bemande den. Hvis brandstationens

vagthold er kaldt

til brand, vil alene ambulance

og læge køre til hjertestop.

BRANDVÆSEN

1


Krisestyringsøvelse 2007:

to dage med terror i danmark

af Hans bruhn, sektionschef, Civil Sektors beredskab, beredskabsstyrelsen

Fakta

To nye initiativer blev testet

under KRISØV 2007:

• det centrale operative

kommunikationsberedskab

(DCOK)

• kriseinfo.dk

DCOK

DCOK skal bl.a. skabe et

samlet overblik over kommunikationssituationen

til

NOST og sikre, at borgerne

i en krisesituation får korrekte

og koordinerede informationer

om krisen.

DCOK er sammensat af

repræsentanter for de faste

medlemmer i NOST (Rigspolitiet,

PET, Forsvarskommandoen,

FET, Beredskabsstyrelsen,

Sundhedsstyrelsen

og Udenrigsministeriet).

Udenrigsministeriet deltager

i arbejdet efter behov. Myndighedernes

repræsentanter

i DCOK arbejder til dagligt

med kommunikation.

Afhængig af krisesituationen

kan repræsentanter for

andre myndigheder deltage

i DCOK.

KriseinFO.DK

Kriseportalen kriseinfo.dk

skal fungere som et internetværktøj

til borgerne.

Når portalen er lanceret, vil

man som borger kun behøve

at klikke sig ind ét sted på

nettet for at få adgang til

vigtige informationer fra

myndighederne ved større

ulykker og katastrofer.

Portalen forventes at blive

lanceret sidst i 2007.

1 BRANDVÆSEN

En tidlig onsdag morgen

sidst i september blev

Danmarks nationale krisestyringssystem

sat på prøve.

Krisestyringsøvelse 2007

begyndte uvarslet med en

anonym opringning til

Fødevarestyrelsen om en

trussel mod fødevareforsyningen.

Kort tid efter fik

Politiets Efterretningstjeneste

kendskab til, at nogen

planlagde et angreb mod

godstransporter i Danmark,

samt at en anden gruppe

planlagde et større terror-

angreb mod myldretidstrafikken

i Storkøbenhavn.

På baggrund af disse oplysninger

blev det nationale

krisestyringssystem aktiveret,

herunder regeringens

krisestyringsorganisation

og den nationale operative

stab (NOST), for at diskutere

hvilke forholdsregler, der

skulle sættes i værk for at

forebygge de enkelte trusler.

Sideløbende med de

tre terrortrusler, indtraf et

jordskælv på en fiktiv ø i det

Indiske Ocean. Jordskælvet

forårsagede store skader på

øen og medførte, at FN og

EU anmodede om dansk

assistance.

Næste dag blev togtrafikken

i Storkøbenhavn ramt af

fire angreb, der alle medførte

mange dræbte og sårede.

I forbindelse med hvert af de

fire angreb blev der på lokalt

niveau iværksat omfattende

redningsindsatser, mens det

nationale niveau dels koordinerede

den samlede indsats,

dels forsøgte at se fremad og

fastlægge, hvad der skulle

sættes i værk for at genoprette

dagligdagen.

PaPirøvelse

KRISØV 2007 var en ”papirøvelse”,

hvor regeringens

krisestyringsorganisation,

de nationale myndigheder

(ministerier og styrelser)

og NOST var øvelsesdelta-

gere, mens det lokale niveau

og udlandet samt medierne

blev ”spillet” at øvelses-

ledelsen.

Planlægningen af øvelsen

begyndte i efteråret 2006,

og det stod hurtigt klart,

at det var nødvendigt at

involvere en lang række

myndigheder og aktører

i planlægningen og gennemførelsen,

hvis den skulle

have den ønskede kvalitet.

Øvelsesledelsen kontaktede

derfor i løbet af vinteren

bl.a. Københavns Brand-

væsen, Høje-Taastrup Brand

og Redning, Gentofte Brandvæsen,

Sundhedsstyrelsen,

Region Hovedstaden, Københavns

Politi, Nordsjællands

Politi, Københavns Vestegns

Politi, BaneDanmark, DSB,

Movia, Railion og Falck for at

inddrage dem i forbered-

elserne.

Samarbejdet var afgørende

for at give øvelsen den

fornødne kvalitet. Samtidig

var processen også meget

givende for de enkelte

deltagere, idet en lang række

beredskabsfaglige problemstillinger

blev identificeret

og diskuteret i arbejdsgruppen

– uden at der dog blev

fundet løsninger på alle

problemer.

øvelse På mail

og telefon

Under selve øvelsen var

øvelsesledelsen, på nær

mediegruppen og evalueringsgruppen,

samlet i et

stabsrum i Beredskabsstyr-

elsen, hvorfra den sørgede

for indspil og modspil til

øvelsesdeltagerne ved at

sende e-mails og telefon-

beskeder.

Øvelsen var desuden

baseret på ”players action”,

hvilket gjorde opgaven med

at levere et godt modspil til

en stor udfordring, da man

ikke på forhånd kunne vide,

hvordan øvelsesdeltagerne

ville reagere på de enkelte

indspil.

Øvelsesmedierne var

under øvelsen placeret hos

Forsvarets Mediecenter på

Holmen og gennemførte sin

del af øvelsen ved at tage ud

til de enkelte myndigheder

Øvelsesdeltagerne var regeringens krisestyringsorganisation, den

nationale operative stab, samt relevante ministerier og styrelser.

Alle andre myndigheder og pressen blev spillet af øvelsesledelsen.


Under øvelsen sørgede blandt andre repræsentanter fra politi, kommuner, Region Hovedstaden m.fl. i øvelsesledelsen for, at indspil og

modspil havde en meget høj kvalitet. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste.

samt NOST’en og gennemføre

interviews, som efterfølgende

blev offentliggjort

på øvelsens hjemmeside

i form af tv- og radioindslag

eller artikler.

evalUering

Forud for øvelsen var der

blevet udarbejdet et evalueringskoncept,

der fokuserer

på følgende fem kerneopgaver

i forbindelse med

krisestyring:

• Aktivere, etablere og

drive krisestyringsorganisationen

• Indhente, behandle og

fordele krisestyringsrelevante

informationer

• Koordinere de sektoransvarlige

myndigheders

handlinger og ressourceanvendelse

• Udsende samordnet ekstern

krisekommunikation

• Håndtering af klassificerede

informationer

Deltagerne kendte forinden

disse kerneopgaver, så

de kunne forberede deres

eget beredskab inden

øvelsen.

Selvom øvelsen kun

varede to dage, viser til-

bagemeldingerne, at den

kom meget vidt omkring,

og gav de deltagende

myndigheder lejlighed til

at afprøve, om de har den

fornødne krisestyringskapacitet

til at håndtere terrorhændelser.

Observatører fra

evalueringsgruppen var

under øvelsen placeret hos

de centrale øvelsesdel-

tagere, og deres indtryk

forventes afleveret i en

rapport til Kriseberedskabs-

gruppen inden udgangen

af 2007.

BRANDVÆSEN 1


Man skal kunne tænke meget bredt, når man efter en tsunami møder et sådant syn.

UddaNNeLse

i det stoRe oveRbLiK

ved KatastRoFeR

dansk uddannelse i master of disaster bliver den første tværfaglige i verden

af erik Weinreich

En koordineret indsats er

alfa og omega for et vellykket

resultat, men ved mange

katastrofer kniber det med

det overblik, der skal give

en god koordinering. Derfor

udfylder en ny uddannelse

på Københavns Universitet

et hul: En et-årig master-uddannelse

i tværfaglig koordinering

af katastrofehjælp

1 BRANDVÆSEN

– Master of Disaster – er den

første af sin slags i verden.

Tre år har det taget at få

uddannelsen på plads, og

nu mangler kun den sidste,

officielle godkendelse, inden

de første 30 studerende kan

begynde til september 2008.

Uddannelsen, der på

forhånd har mødt stor interesse

fra hele verden, hen-

vender sig til en bred skare

af mennesker, der i forvejen

har arbejdet mindst to år

med en eller anden form for

katastrofehåndtering. Den

praktiske erfaring hos deltagerne

er vigtig både for

at have en dybere forståelse

for problematikken og for

også at kunne bidrage med

egne eksempler.

Målet for uddannelsen og

dermed for den koordinerende

indsats ved katastrofer

er at give kandidaterne

et helhedssyn for indsatsen.

Begyndte

med tsUmanien

Ideen til uddannelsen

opstod efter tsunamien

i december 2004, hvor


ingeniør Peter Kjær Jensen,

der er forskningsadjunkt ved

Københavns Universitets

Afdeling for International

Sundhed, oplevede den

manglende koordinering

af nødhjælpsarbejdet. Der

var masser af professionelle

nødhjælpsarbejdere, men

de kendte forbavsende lidt

til hinandens fagområder.

Når lægen, vandingeniøren

og redningsfolk skal

arbejde sammen, kræver

det et forkromet overblik

over de enkelte faggruppers

faglige kunnen. Ikke mindst

når man ved store katastrofer

pludselig skal koordinere

indsats og nødhjælp fra flere

hundrede organisationer.

Katastrofer giver kaos, og

uanset om de er naturskabte

eller menneskeskabte, bliver

kaos ikke mindre, hvis den

efterfølgende indsats ikke

koordineres.

Det ved alle, der har

arbejdet med nødhjælp,

og Peter Kjær Jensen har

da også opbakning til sit

initiativ fra bl.a. Røde Kors,

Folkekirkens Nødhjælp,

Læger uden Grænser, Beredskabsstyrelsen

og FN.

kan også

ramme danmark

Katastrofer er ikke kun et

udenlandsk fænomen, siger

Peter Kjær Jensen, der i sine

forberedelser har arbejdet

tæt sammen med Institut

for Brandteknik på Lunds

Universitet, der er førende

inden for risikovurdering.

Ud over direkte terror kan

Danmark sagtens rammes

af store hændelser som

orkaner og oversvømmelser,

hvor de nye storkommuner

hver især skal have et beredskab.

I praksis er situationen

den samme for en beredskabschef

i Danmark og for

en kollega på Sri Lanka, når

først katastrofen rammer.

De vil begge se på situationen

fra deres eget, lokale

synspunkt.

Derfor satser uddannelsen

lige så meget på

medarbejdere i nationale

beredskaber som på nødhjælpsmedarbejdere

i Røde

Kors og FN.

Når man har gennemgået

den nye uddannelse,

skulle man gerne – uanset

baggrund – have en større

forståelse for tre vigtige

forhold omkring katastrofer:

At forebygge, at handle og

at genopbygge.

deltagernes

erfaringer

Uddannelsen består af et

teoretisk grundmodul med

fire kurser, der er fælles for

alle, hvorefter man kan vælge

mellem tre ud af 12 mulige

kurser. Det hele afsluttes med

en større projekt-opgave.

Det er meningen, at undervisningen

for en stor del

skal tage udgangspunkt i

diskussioner om deltagernes

egne erfaringer fra konkrete

situationer.

livline til gode råd

I forbindelse med uddannelsen

tilbydes deltagerne

at komme med i et organiseret

netværk, så de senere

kan trække på hinandens

erfaringer inden for specifikke

situationer. Ingen kan

være ekspert på alle områder,

og slet ikke ved ledelse

af højst forskellige katastrofe-indsatser,

hvor tiden

er en kritisk faktor, og der

skal tages hurtige beslutninger.

Her skal netværket være

en slags livline til andres

erfaringer.

Man vil ganske enkelt

via uddannelseskontoret

kunne sende katastrofe-mail

til alle kandidater om et

særligt problem, hvor ens

professionelle erfaring ikke

dækker. Mailen rækker ud

til en masse eksperter på

alle mulige områder, som

så har mulighed for at byde

ind.

Link: www.mdm.ku.dk

BRANDVÆSEN

17


1

slagteribrand i skive

udviklede sig eksplosivt

der var ingen brandsektionering til at stoppe ilden, der løb i tagkonstruktionen

af erik Weinreich

Der var ikke ruttet med

brandsektioneringer ved de

mange om- og tilbygninger,

som Danish Crown slagteriet

i Skive har gennemgået,

siden første bygning blev

opført i 1902, så da der den

16. juli opstod der brand ved

en maskine i opskæringsafdelingen,

formentlig på grund

af en kortslutning, udviklede

branden sig eksplosivt.

Kulsort røg væltede op, så

politiet en time senere måtte

udsende sirenevarsel i Skive

by, hvor borgerne blev bedt

om at lukke døre og vinduer

og holde sig inde.

Indsatsmæssigt erkendte

man hurtigt, at Falcks brandstation,

der ligger blot 400

meter fra slagteriet, ikke

kunne klare slukningen alene,

og der blev rekvireret hjælp

fra store dele af Jylland.

BRANDSEKTIoNERING ER

ByGGEmyNDIGHEDENS ANSVAR

bør rådføre sig med brandmyndighed, selv om det ikke er et krav

af erik Weinreich

– Når man er oppe i et så

stort byggeri som slagteriet

i Skive, burde byggemyndighed

snakke med brandmyndighed

ved hver om- og

tilbygning, selv om der ikke

er en lovgivning, der kræver

det, siger beredskabschef

Jørgen Pedersen, Aalborg.

BRANDVÆSEN

Samlet deltog 86 mennesker

og 32 køretøjer i den store

indsats.

Slagteriet dækkede over

21.000 kvadratmeter i grundplan

med sammenlagt 36.600

etagemeter. Det var bygninger

med højt til loftet og tagkonstruktioner

i træ med tagpap,

som i princippet var få, meget

store brandsektioner. I hvert

fald var ikke alle brandmure

ført helt op i taget.

På trods af bygningens

størrelse er der intet krav

om brandsyn på slagteriet

ud over F-gas tanke, fortæller

beredskabschef Per Klith

Hougaard. Han har set slagteriets

interne beredskabsplan

og været med til at godkende

alarmering og mødesteder,

som fungerede upåklageligt.

I princippet hører slagterier

ikke til de mest brandtruede

I FKBs bestyrelse varetager

han forebyggelsesområdet.

Han fortsætter:

– Der bør være et naturligt

samspil mellem de to myndigheder,

og i et tilfælde som

her mener jeg, at både byggemyndighed

og brandmyndighed

burde have ret til at

arbejdspladser, og Per Klith

Hougaard har således aldrig

tidligere oplevet en brandmelding

fra Skive Slagteri.

Derfor var det heller ikke

nævnt blandt scenarierne

i risikoanalysen til den risikobaserede

dimensionering.

5.000 kvadratmeter af

slagteriet udbrændte, mens

resten blev varme-, sod- og

røgskadet.

minUt for minUt

Den første brandmelding

kom kl. 15.17. Indsatsleder

Jan Christensen var fremme

to minutter senere, mens

førsteudrykningen fra Falck

– en A-sprøjte, en tankvogn

og en drejestige – ankom kl.

15.24 med to holdledere og

seks mand. Jan Christensen

tilkaldte nu forstærkning

i form af andet slukningstog

kræve en brandsektionering

ved om- og tilbygning.

Jørgen Pedersen frygter, at

en uddelegering af det byggetekniske

ansvar til private rådgivere,

som der fra nogle sider

er foreslået, kun vil øge risikoen

for uheldige og brandfarlige

konstruktioner i nyt byggeri.

fra Skive, hjælpeberedskabet

fra Balling og naboberedskabet

i Viborg. Men det var ikke

nok. Yderligere assistance

blev tilkaldt:

• Kl. 15.50 Beredskabsstyrelsen

Nordjylland.

• Kl. 15.54 Falck

i Nykøbing

• Kl. 16.31 Beredskabsstyrelsen

Midtjylland

• Kl. 16.54 Falck i Vinderup

• Kl. 17.04 Beredskabsstyrelsen

Nordjylland

med bl.a. kommandostade

(KST)

• Kl. 17.27 Falck i Struer

• Kl. 17.50 Flyvestation

Karup

• Kl. 22.26 Beredskabsstyrelsen

Midtjylland

med bl.a. lys

Den samlede indsats var nu

oppe på otte sprøjter, to

Et krav om brandsyn på

slagteriet ville ikke have

ændret risikoen for hurtig

brandspredning, idet brandsynet

primært tager sig af

driftsmæssige forhold.

(Se lederen side 3)


Det viste sig vanskeligt at standse ilden, der løb under tagkonstruktionen, og flere forsøg på at skære hul i taget mislykkedes.

Foto Kai Toft.

crashtendere, syv tankvogne,

fire drejestiger, en redningskran,

to miljøvogne, to

pionervogne, to slangegrupper,

en tender, to KST og en

indsatslederbil.

oPdeling af indsats

Indsatsleder Jan Christensen

opdelte brandstedet i tre

områder med hver sin til-

kaldt indsatsleder som ansvarlig,

mens han selv stod

for koordinering, presse-

kontakt og kontakt til vagtcentralen.

Ikke mindst i det ene område

var det en ulige kamp at

få standset ilden, der løb under

tagkonstruktionen mod opskæringen

og skærestuen. Man

forsøgte således flere gange

uden held at skære hul i taget.

Slukningen blev også

hæmmet af flere eksplo-

sioner, hvoraf den ene sendte

en kraftig trykbølge mod

brandmændene på taget.

Først i løbet af aftenen kom

branden så meget under kontrol,

at indsatsen delvis kunne

nedjusteres. Efterslukningen

varede yderlige et par dage.

Vandforsyningen klaredes

dels med fire brandhaner,

dels fra Skive Å, hvortil

Beredskabsstyrelsen udlagde

tre A-strenge, og dels via

crashtendernes egen ansugning

fra havnen. Samlet

7.000-8.000 liter i minuttet,

når der justeres for crashtendernes

køre- og sugetid.

BRANDVÆSEN

1


0

Lufthavnenes gule ørne

på civile opgaver

Crashtendere er et næsten upåagtet ekstra beredskab ved katastrofer

af erik Weinreich

Ved fyrværkeri-katastrofen

i Seest blev alt disponibelt

materiel fra hele Jylland

tilkaldt, og for første gang

deltog også de store, gule

crashtendere ved en indsats

uden for lufthavnene i Karup,

Skrydstrup og Aalborg. De

kan noget andet og mere

end almindelige automobilsprøjter,

og det fik de civile

brandmyndigheder øje på

ved denne lejlighed.

Siden har crashtenderne

fra Flyvestation Karup

– model Eagle 6 – været

tilkaldt enkelte gange uden

for hegnet, bl.a. i august til

tankvognsbranden i Kolding

(se BRANDVÆSEN september

I Karup hører Brand og

Redning under flyvevåbnet,

og Crashtenderen er mærket

”Royal Danish Air Force”.

Foto: Asle Nielsen.

BRANDVÆSEN

2007), hvor crashtenderen

holdt parat som backup, hvis

ikke det lokale brandvæsen

kunne styre kølingen alene.

Senest gjorde to crashtendere

fyldest ved den store brand

på slagteriet Danish Crown i

Skive.

- Det gør vi gerne, når der

virkelig er brug for os. Det

giver os en faglig træning i

at slukke, samt ikke mindst

en praktisk erfaring i at

arbejde og samarbejde på et

større skadested, hvor flere

brandvæsener er involveret,

og hvor vi så får tildelt et

område.

- Hvis et fly havarerer,

vil der netop være tale om

et større skadested, og

så er kendskabet til civile

myndigheder vigtigt, for at

samarbejdet kan fungere

optimalt, fortæller Svend

Aage Madsen, der er daglig

leder af Brand og Redning på

Flyvestation Karup.

Vandkanonen på taget betjenes med et enkelt joystick i styrehuset.

Foto: Asle Nielsen.

Han siger da heller aldrig

nej til et besøg fra civile

brandvæsener, og dem har

der været flere af det sidste år

i forbindelse med udarbejdelsen

af scenarier til risikobaseret

dimensionering.

De besøgende har

her villet have et indblik

i Flyvevåbnets kapacitet samt

lære mere om slukning af

fly, hvis et sådant skulle

falde ned i deres slukningsområde.


Flybrande kræver særlig træning. Her gælder øvelsen slukning i en jetmotor. Foto: Asle Nielsen.

seest var øjenåBner

Kendskabet til lufthavnenes

store brandslukningskøretøjer

voksede som nævnt

ved indsatsen i Seest, hvor

pressen ikke kunne undgå at

bemærke de gule køretøjer,

der er til at få øje på. Siden

har de også være vist på de

store biludstillinger i Herning

og i Bella Center.

Kendskabet øges desuden,

når lufthavnenes brandfolk

deltager i Beredskabsstyrelsens

kurser sammen med

civile kolleger. Her snakkes

naturligt også om crashtendernes

muligheder.

lUfthavnen lUkker

Nu er det ikke alle og enhver,

der kan tilkalde en crashtender,

hvis huset brænder. De

lokale politi- og beredskabsmyndigheder

kan anmode

om assistance, og i sidste

ende er det Wing Commanderen

eller vagthavende

officer, der beslutter, om man

vil rykke ud med et eller to

køretøjer.

Under alle omstændigheder

kan en sådan indsats

konsekvenser i lufthavnen,

der i yderste tilfælde kan

lukke for flytrafikken. Det

skete eksempelvis, i en kort

periode, ved tankvognsbranden

i Kolding. En anden

mulighed er, at flytrafikken

kan acceptere at lande med

et reduceret beredskab.

Anmodningen om hjælp

ved slagteribranden i Skive

kom meget belejligt lige i

en vagtafløsning, hvor to

mand fra dagvagten aflyste

aftensmaden derhjemme.

De kørte så til Skive, mens

det nye hold overtog vagten

i lufthavnen med to reservecrashtendere.

Faktisk har alle

Flyvestationer fire crashtendere:

To til beredskab og to

til uddannelsesformål samt

andre eksterne opgaver.

70 m kastelængde

Men hvad kan en crashtender

så? Det 30 tons tunge køretøj

har en 600 HK køremotor

og en 210 HK pumpemotor.

Crashtenderen er udstyret

med en 8.800 liters vandtank

og 1000 liter AFFF skumkoncentrat.

Slukningsmidlet er

vand/skum, som afgives fra

en tag/frontmonteret kanon,

som kan give op til 3000 liter

pr. minut og har en kastelængde

på 72 meter.

Derudover er køretøjet

udstyret med sideslanger,

moderne frigørelses- og førstehjælpsudstyr.

I Skive kørte de to

crashtendere derfor i pendulfart

mellem slagteriet og havnen,

hvor dens egen ansugningspumpe

hurtigt fik den

fyldt igen. På flyvestationen

er der både branddamme

og brandhaner til brug ved

slukning.

Brandfolkene er på vagt

døgnet rundt, og er altid klar

til at rykke ud til flyhændelser,

brand eller ulykker inden

for flyvestationens område.

For at kunne redde menneskeliv

i forbindelse med et

flyhavari kræves et højt beredskab

og en hurtig indsats

med en overlegen styrke er

endnu vigtigere her end andre

steder. Brandfolkene har

da også indsatsdragt på, fra

de møder, og til de går hjem.

I Karup hedder responstiden

fra alarmen lyder og til

crashtenderen er fremme

inden for start og rullebaner

max tre minutter, fortæller

Svend Aage Madsen.

Fakta

Eagle 6 opfylder alle krav

fra Statens Luftfartsvæsen

til lufthavnsbrandbiler.

Samtidig er den bygget til

indsats ved såvel flybrand

som bygningsbrand.

• Længde 11,75 meter

• Højde 3,75 meter

• Bredde 3,0 meter

• Totalvægt på ca. 30 tons

• Topfart 105 km/timen

• Acceleration 0-80 km/

timen på 28 sekunder

• Kan umiddelbart køre i op

til 75 cm dybt vand

• Med det lave tyngdepunkt

som følge af den store

bredde kan Eagle 6 klare

en stigning på 50 %. Samtidig

er risikoen for at vælte

ved høj hastighed i skarpe

sving (roll over) meget lille.

BRANDVÆSEN 1


BRANDVÆSEN


siNe skal vise sit værd

i pilotdrift

implementeringen af det nye fælles digitale radiosystem for det danske beredskab,

Sine (Sikkerhedsnettet) nærmer sig hastigt. Fra april 2008 gennemføres

pilotdriften på Lolland og Falster. pilotdriften vil danne grundlag for udrulningen

af Sine i resten af danmark

af Sine projektet

I en lagerhal uden for Nakskov

har fejl i en elektrisk installation

efter fyraften startet en

brand, der hurtigt har bredt

sig til andre store bygninger

i industriområdet. Politiet er

ankommet og arbejder på

højtryk med at afspærre området

og danne sig et over-

blik over ulykkens omfang.

Brandfolk fra Lolland Kommune

ankommer til stedet,

yderligere ressourcer fra

Guldborgssund Kommune er

tilkaldt og på vej. Beredskabschefen

fra Lolland etablerer

med det samme kontakt til

politiets indsatsleder, lederen

af ambulancetjenesten,

brandvæsnet fra Guldborgsund

og lederen fra Hjemmeværnet.

Alle beredskaber

medbringer deres egne SINE-

radioer, som folkene kender

og er trygge ved, og som de

kan kommunikere i på tværs af

organisatoriske skel. Kommunikationen

finder sted via det

nye fælles radiosystem, SINE.

Ovenstående er en helt

igennem fiktiv situation. Men

fra næste år kunne det være

et realistisk eksempel på,

hvad SINE vil betyde for samarbejdet

mellem beredskaberne

i Danmark ved fælles

indsatser.

Det er ingen hemmelighed,

at det bliver en stor

udfordring at indføre SINE

blandt alle de forskellige

grene af det danske beredskab.

Mange mennesker skal

uddannes, rutiner ændres

og nye kommunikationsveje

etableres. Men det er samtidig

indlysende, at det giver

mulighed for store fordele,

når de forskellige beredskaber

har adgang til ét fælles radiosystem,

hvorigennem de kan

kommunikere på tværs af

organisationer. Samtidig får

beredskaberne et tiltrængt

teknologisk løft, der vil give

dem et bedre arbejdsredskab

både til dagligt og ved

større hændelser.

Sine

Når skaden er sket...

lolland og falster

først

I forbindelse med implementeringen

af SINE er der

nedsat en pilotgruppe med

deltagelse af Sydsjællands

og Lolland-Falsters Politi,

Guldborgsunds og Lollands

kommunale redningsberedskaber,

Region Sjælland,

Beredskabsstyrelsen

Sjælland, Hjemmeværnet,

Kystredningstjenesten,

Rigspolitiet, Falck og SINEprojektet

i regi af Økonomistyrelsen.

Pilotdriften gennemføres

fra april 2008 i de to kommuner,

hvis beredskaber

nu arbejder på højtryk med

at finde ud af, hvordan de

helt præcist skal anvende

det nye radiosystem, hvilke

fælles øvelser de skal på, og

hvordan de tekniske muligheder

skal udnyttes og

organisatoriske udfordringer

håndteres, når et helt

beredskab skal udskifte et så

vigtigt arbejdsredskab som

deres radiokommunikationssystem.

SINE-projektet – et

tværoffentligt sekretariat

i Økonomistyrelsen – varetager

den overordnede

koordination af implementeringen

af SINE. Jeppe

Juul-Andersen, chef for

SINE-projektet, fortæller, at

pilotgruppen har to primære

opgaver:

– For det første skal grup-

pen koordinere de lokale

beredskabers implementering

af SINE og sikre, at net,

terminaler og kontrolrumssoftware

bliver grundigt afprøvet

i almindelig hverdag

og ved særlige forsøg og

øvelser, så man er sikker på

at komme ud i alle hjørner

af systemet. Det er vigtigt,

at anvendelsen både giver

erfaringer med brug af SINE

inden for de enkelte

Fortsætter side 22

Døgnvagt

70 15 38 00

Skadeservice

i særklasse!

- så er alt i orden!

BRANDVÆSEN


Fortsat fra side 21

beredskaber og med de

nye muligheder for direkte

tværgående kommunikation

imellem beredskaberne.

– For det andet skal

pilotgruppen høste vigtige

erfaringer med navnlig hele

den organisatoriske omstillingsproces,

som beredskaberne

skal igennem, inden

de tilsluttes SINE. Disse erfaringer

er værdifulde input

til den videre udrulning af

SINE, så tilslutningen bliver

så problemfri som muligt for

brugerne i de efterfølgende

etaper.

– Pilotgruppen implementeringsforløb

kommer

til at danne grundlag for de

efterfølgende etaper.

fem regionale

grUPPer

Pilotgruppen fra Lolland og

Falster bliver samtidig en

forløber for de ”koordina-

tionsgrupper”, der skal

BRANDVÆSEN

oprettes i hver af de fem

regioner.

Koordinationsgrupperne

vil bestå af repræsentanter

fra beredskaberne i hver

region, og det bliver her,

at deltagerne vil udveksle

erfaringer og information,

når SINE skal implementeres.

Efter pilotdriften vil

pilotgruppen indgå i den

lokale koordinationsgruppe

i Region Sjælland.

I den kommende tid

vil SINE-projektet indbyde

beredskaberne til et opstartsmøde

for hver region.

På det første møde vil

SINE blive præsenteret,

udrulningsplanen for regionen

vil blive uddybet, og

der vil være lejlighed til at

stille spørgsmål om SINE og

om selve projektorganisationen.

kommUnale

BeredskaBer

De kommunale beredskaber

Sine

på Lolland og Falster vil

skulle gennemføre et implementeringsforløb,

der

i vid udstrækning vil danne

grundlag for det forløb, som

kommunerne i de efterfølgende

etaper kommer til at

gennemgå.

– Det er helt centralt, at

vi får skabt et overblik over,

hvad vi kan og ikke kan på

det praktiske og tekniske

område: Hvilke funktioner

har systemet, herunder

udkaldsfunktioner. Fx er det

afgørende, at røgdykkernes

kommunikation på skadestedet

er sikker, så de ikke

bliver ladt alene. Røgdykkerne

skal være i radiokontakt

med deres holdleder,

fortæller beredskabschef

Finn Antonisen fra Lolland

Kommune.

mange oPgaver

forUde

Hver enkelt myndighed skal

selv gennemføre sin tilslutning

til SINE. Det betyder

bl.a., at alle skal oprette en

lokal projektorganisation,

indkøbe og evt. installere

udstyr, uddanne personale,

omlægge og tilpasse

arbejdsgange, osv.

Deltagerne i pilotgruppen

arbejder hårdt på at

være klar til opgaven:

– Det er utroligt komplekst

at få det hele til at

gå op i en højere enhed,

men vi arbejder os ind på

det. En stor del af opgaven

handler om brugeruddannelse

på alle niveauer – fra

den menige brandmand

og hele vejen op, siger

Finn Antonisen.

alle får ikke alt

SINE-projektet i regi af

Økonomistyrelsen sikrer, at

relevant information, råd

og vejledning er tilgængelig,

så pilotgruppen og

de efterfølgende brugere

bliver så selvkørende som

muligt. En forudsætning for

en god implementering af


SINE er, at beredskaberne

og SINE-projektet har et tæt

samarbejde:

– Det er vigtigt for tilslutningens

samlede succes, at

udfordringer, der opstår i

processen, bliver drøftet

åbent mellem

beredskaberne og

SINE-projektet,

siger Jeppe Juul-

Andersen og

fortsætter:

– Mange

af de udfordringer,

vi

står overfor,

kræver, at

alle arbejder

konstruktivt

sammen om

en løsning,

og at samarbejdet

sker på en

åben, ærlig

og direkte

facon. Det

giver mange

fordele,

når alle

anvender

det samme

system, men

man skal ikke

være blind for,

at et samarbejde

mellem

alle beredskaber

nogle gange også

må betyde, at alle

ikke kan få det lige,

som de gerne ville

have det.

– Erfaringerne fra pilotgruppen

udgør et vigtigt

grundlag for implementeringen

i resten af landet.

Gruppen skal derfor

arbejde for løsninger, der

tager højde for, at SINE skal

anvendes af det samlede

danske beredskab.

Udover pilotgruppen og

koordinationsgrupperne

finder samarbejdet bl.a.

sted via den overordnede

konceptgruppe for hele

SINE-projektet. Den består

af repræsentanter for

statslige, regionale og

kommunale beredskaber.

Konceptgruppen blev

Implementeringen af SINE bliver indledt med en pilotdrift på Lolland-Falster. Når pilotdriften er godkendt,

bliver systemet rullet ud region for region i resten af landet. Nettet vil blive testet udførligt i hver

region. Forventet tidsplan: Forsommeren 2008 Pilotdrift af SINE på Lolland-Falster. 2. halvår 2008:

SINE sættes i drift i Region Sjælland. 1. halvår 2009 SINE sættes i drift i Region Hovedstaden, Region

Syddanmark og Region Midtjylland. 2. halvår 2009 SINE sættes i drift i Region Nordjylland.

nedsat i april 2006 og har

således været etableret

siden projektets begynd-

else. Gruppen har bl.a.

arbejdet med kravspecifikationer

og vurdering af

beredskabernes behov i forhold

til udrulning af nettet,

uddannelse mv.

Link:

www.oes.dk/beredskabsradio

Sine

BRANDVÆSEN


store forventninger

til siNe

det store overblik bør samles hos 112, anbefaler deltager i konceptgruppen

af erik Weinreich

– Det er intet mindre end

en julegave. Vi har ekstremt

store forventninger, og bliver

de ikke opfyldt, kommer vi

efter jer med den store kæp!

Ordene kom fra chefpolitiinspektør

Per Larsen, København,

ved præsentationen af

SINE projektet, der nu offi-

BRANDVÆSEN

cielt er under opbygning, og

generelt er forventningerne

meget høje hos alle, der har

været med i det indledende

arbejde.

Blandt fordelene fremhævede

Per Larsen sikkerheden

for, at nettet ikke bryder

sammen, som det gamle

Sine

Billedet illustrerer, hvor mange aktører, der snart vil kunne tale sammen, men først skal der opbygges en arkitektur for, hvem der må

tale med hvem og hvornår. Foto: Mikal Schlosser.

radionet gjorde ved den store

terrorøvelse i foråret. Men

det er ikke kun i den store

sammenhæng, SINE vil være

en fordel. Også dagligdagen

bliver lettere.

I dag kan en motorcykelbetjent,

der eskorterer en

ambulance, ikke tale direkte

med ambulancechaufføren.

Det vil han kunne med SINE.

– SINE løser ikke problemerne,

men SINE vil sikre, at

vi har mulighed for at løse vores

opgaver, sagde Per Larsen

og henviste til, at Klimatopmødet

i København i 2009

bliver den store eksamen for

det nye radiokommunika-

tionsnet.

Patient fordeling

På regionernes vegne

fremhævede overlæge Jan

Nørtved fra Enheden for akut

medicin og Sundhedsberedskab

i Hovedstaden, at SINE

vil spille en vigtig rolle i udviklingen

omkring hospitaler.

De tider, hvor patienten

køres til nærmeste hospital,

er forbi. Nu gælder det et


samarbejde mellem ambulancer,

akutlægebiler og andre

aktører, så patienten straks

transporteres til det rigtige

sted i forhold til sygdom og

kvæstelser, og her vil mulighederne

for tværgående

kommunikation være en stor

fordel.

Det store overblik kræver

imidlertid den rette arkitektur,

der skal være enkel og

overskuelig.

Paging er væsentlig

Niels Christensen, beredskabschef

i Ikast-Brande og

en af deltagerne i konceptgruppen,

der har opstillet

specifikationer til SINE,

benyttede lejligheden til en

kraftig anbefaling af, at det

store overblik over disponible

enheder nu bør samles hos

112 alarmcentralerne. Netop

den fælles kommunikationsplatform

er en god anledning.

I dag er en af de største

mangler ved indsatser, at de

forskellige aktører ikke kan

tale sammen.

Som en sidegevinst

nævnte Niels Christensen,

at SINE ikke kan aflyttes,

og han sluttede af med at

nævnte to områder, som der

ikke er helt styr på: Der er

endnu uafklarede problemer

i forhold til kommunikation

med røgdykkere, og paging

er heller ikke løst.

Paging – d.v.s. tilkald af

deltidsbrandmænd – kan

godt lægges ind i de nye

tetra-radioer, men nogen

synes, de er for store at gå

rundt med og foretrækker

i stedet en mindre pager,

som de har på sig altid, plus

en tetra-radio, som de tager

med under indsats.

dmo ProBlem

skal løses

Et andet problem, der skal

løses, er rundhyl ved direkte

kommunikation (DMO)

mellem tetra-radioer på et

skadested, som Københavns

Brandvæsen har oplevet. En

del af problemet er løst, og

Økonomistyrelsen kræver,

at den slags problemer skal

løses, understregede Henrik

Pinholt, der er vicedirektør

i styrelsen.

På spørgsmålet, om den

endelige pris for det danske

SINE net kan ende med at

blive dobbelt så dyrt som

først forventet, sådan som

det er ved at ske i Norge,

afviste Henrik Pinholt, at den

risiko er til stede.

Mens den norske stat har

købt en net med sende-

master og meget andet, har

den danske stat for 1,6 mia.

kr. købt en ydelse i ti år, hvor

det offentlige som udgangspunkt

ikke har nogen økonomisk

risiko. Oven i skal så

lægges investering i kontrolrum

og terminaler.

ros til styrelsen

En tredjedel af Danmark

– først og fremmest det

meste af Sjælland og en stor

del af Fyn – er dækket ind af

det net, som Dansk Beredskabskommunikation

har

forpligtet sig til at opsætte

i hele landet, og i København

er det for længst taget i brug

af bl.a. busselskabet Movia

og DSB S-tog.

99,4 % af Dansk Beredskabskommunikation

ejes

af amerikanske Motorola,

der har erfaring fra lignende

radionet i andre lande, og

på den baggrund havde

selskabets adm. direktør

Bo Wassberg stor ros til

Økonomistyrelsen for at være

usædvanlig godt forberedt

i forhandlingerne om den

endelige kontrakt.

Han tror ikke, at noget

land vil få en bedre dækning

end den danske, hvor der

vil være indendørs dækning

i 86 % af alle boliger. Ved

de sidste 14 % bliver dækningen

ikke direkte fra SINEs

mastenet, men der vil stadig

være indendørs dækning

fra radioterminaler uden for

huset.

Når SINE tages i brug,

bliver der oprettet en hjemmeside

til fejlrapportering,

samt en telefonisk døgnservice,

fortalte Bo Wassberg.

Sine

Brandinspektør

Ved Lolland Brandvæsen er en stilling som brandinspektør

ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen indebærer, at

du vil få dit primære arbejdsområde i brandvæsenets forebyggelsesafdeling

og kommer til at arbejde med følgende

opgaver:

Planlægning og gennemførelse af kommunens brandsyn

Brandteknisk byggesagsbehandling

Samarbejdet med kommunens byggemyndighed.

Sagsbehandling med arrangementsager m.v.

Beredskabsplaner

Risikobaseret dimensionering

Ud over ovennævnte sagsområder vil der komme ad hocopgaver,

ligesom vi forventer, du på eget initiativ ser muligheden

for nye forebyggende tiltag. Du skal endvidere deltage

i indsatsledervagten i den østlige del af kommunen og

skal derfor have bopæl i eller omkring Maribo.

Vi forventer

At du har gennemgået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk

byggesagsbehandling og er uddannet indsatsleder,

samt at du har en bred beredskabsfaglig baggrund.

Et godt samarbejde med brandvæsenets øvrige medarbejdere,

og du må gerne være i besiddelse af en humoristisk

sans. Du er serviceorienteret overfor brandvæsenets samarbejdsparter.

Vi tilbyder

Et spændende og afvekslende job med høj grad af selvstændigt

ansvar og i et godt fagligt miljø.

Lønforhold

Efter gældende overenskomst. Der vil i henhold til reglerne

for "lokal løndannelse" kunne forhandles kvalifikations- samt

funktionsløn. Indsatsledervagt aflønnes særskilt.

Ansøgningsfrist

Fredag den 30. november 2007. Ansættelsessamtaler forventes

afholdt i uge 50.

Ansøgning bilagt relevant dokumentation sendes til Lolland

Brandvæsen, Nystedvej 46, 4930 Maribo.

Nærmere oplysninger om stillingen og lokalområdet kan fås

ved henvendelse til brandchef Finn Antonisen, tlf. 54 67 69

31 eller vicebrandchef Michael Petersen, tlf. 54 67 73 85.

Se mere om Lolland Kommune på lolland.dk.

BRANDVÆSEN

7


Man skal prøve selv for at vide, hvordan en ildslukker skal bruges. Finn Jensen viser hvordan.

BRANDVÆSEN

uNGE I BALANcE

Forebyggende projekt i vejle skal give

unge mere selvtillid

Af erik Weinreich

Under overskriften Gennem ild

og vand har Vejle Brandvæsen

taget hul på et forebyggende,

socialt arbejde, hvor 5-6 unge,

der har svært ved at tilpasse

sig, måske er skoletrætte eller

på anden måde trænger til

et løft i deres selvværd, kan

komme på en uges træning.

To fuldtidsbrandmænd er

tilknyttet som mentorer, der

ud over at være rollemodeller

skal undervise de unge

i førstehjælp og elementær

brandbekæmpelse – samt

lige så vigtigt i teamwork.

Det gælder om, at de

unge får struktur på deres

dag, lærer orden og får

selvtillid, hvilket også afslutningen

med overrækkelse af

diplomer skal være med til.

Det første hold på fem unge

har netop gennemført en træningsuge

på brandstationen,

og beredskabschef Ole Borch i

Vejle forventer, at det kan blive

til 4-6 lignende hold om året.

Projektet gennemføres

med støtte fra Integrationsministeriet

og i samarbejde med

socialområdet i kommunen.


Fleksibel indsats med

vægt på det forebyggende

de to første ud af i alt syv fleksible enheder er taget i brug hos københavns brandvæsen

Af erik Weinreich

Alle syv københavnske

brandstationer skal have en

lille multi-brandbil, kaldet

en fleksibel enhed, og de to

første er netop taget i brug

på brandstationerne på

Fælledvej og Enghavevej. De

resterende kommer om et år,

når man har høstet erfaringer

med de første.

Der er ikke tale om en HRE

– hurtig respons enhed – som

kendes fra andre steder

i landet, hvor formålet først

og fremmest er at nå hurtigt

frem og begynde en indsats,

før det egentlige slukningstog

ankommer. I København

er hovedformålet en fore-

byggende indsats, men samtidig

vil den fleksible enhed

kunne indgå i en almindelig

indsats som supplement til

sprøjten, hvis der skulle opstå

brand i nærheden, mens den

er ude.

Desuden vil den kunne

sendes til mindre opgaver

som ild i en container eller

opsamling af oliespild.

Den fleksible enhed er

en Ford Transit, indrettet

Udstyr og opbygning af de nye enheder er nøje tilpasset akut-opgaver.

Foto: Københavns Brandvæsen Videogruppen.

Den fleksible minibrandbil har bl.a. en mindre vandtank og superhøjtrykspumpe.

Foto: Københavns Brandvæsen Videogruppen.

med en 200 liter vandtank,

en skumtank og en super-

højtrykspumpe, åndedrætsbeskyttelse,

almindelig

brandmateriel samt

naturligvis horn og lygter.

Den bemandes med to

brandmænd i normal indsatsdragt

og som samtidig

har fået en særlig uddannelse

i rådgivning om brand-

sikkerhed.

foreByggende

Den vigtigste nye opgave

er som nævnt den forebyggende

indsats. Det kan

være rådgivning i brandsikkerhed

på institutioner og

virksomheder. Det kan være

opsætning af brandalarmer

hos ældre i eget hjem –

i samarbejde med socialforvaltningen.

Og det kan være

foredrag og power-point

show på skoler om brandsikkerhed

og flugtveje, eller

brand- og evakueringsøvelser

på institutioner rundt om

i kommunen.

Med andre ord en ny,

aktiv indsats for brandsikkerheden,

som er en direkte

følge af den risikobaserede

dimensionering for Københavns

Kommune og dermed

en politisk beslutning.

De fleksible enheder er

malet på samme måde som

autosprøjterne, dog med

gule streger bag på.

BRANDVÆSEN


0

Frivillige

i civilbeskyttelse i eU

– danmark er godt med

det er en stor udfordring for udarbejdelsen af de fælles standarder og retningslinjer,

at arbejdsmarkederne i de forskellige lande fungerer under vidt forskellige vilkår

af cand.scient. Laurits rauer nielsen, Videncenter Frivillige, beredskabsstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene

En civilbeskyttelsesorganisation,

der anvender frivillige,

skal være enstrenget, professionel,

anerkendende og ikke

mindst gearet til frivillighed.

Det er den korte konklusion

i en større undersøgelse om

brug af frivillige i civilbeskyttelsen

(redningsberedskabet),

som det tyske Technisches

Hilfswerke har udført for EU,

Norge, Island og Lichtenstein.

Fra dansk side har Videncenter

Frivillige på vegne

af Beredskabsstyrelsen

bidraget til undersøgelsen,

der er mundet ud i en større

rapport.

Denne kommer bl.a. med

en række anbefalinger for

fælles minimumsstandarder

og retningslinjer. Disse anbefalinger,

der er interessante

for alle, der arbejder med frivillige

i redningsberedskabet,

inddeles i de fire førnævnte

BRANDVÆSEN

grupper: enstrengethed, professionalisme,

anerkendende

og gearet til frivillighed.

Rapporten er udarbejdet

med baggrund i en større

spørgeskemaundersøgelse,

og man har desuden besøgt

fem landes civilbeskyttelsesorganisationer,

samt holdt

en større international konference.

frivillige i eU

Frivillige anvendes i et meget

bredt spektrum af opgaver

i de forskellige lande, blandt

andet eftersøgning og

redning i alle afskygninger

fra søredningstjeneste til

eftersøgning af savnede

i bjergegne.

Frivillige til særlige

opgaver som for eksempel

skovbrande i Grækenland

forekommer også, ligesom

flere lande har frivillige som

generel mandskabsreserve,

eller ligefrem til dækning af

førsteudrykningerne. Det ses

i Danmark hos de sønderjydske

brandværn og hos

Frivilligcentrets afløsninger

af niveau 1 beredskaber ved

øvelser mv.

Nogle af de deltagende

organisationer var nærmere

velgørende, humanitære

organisationer end som det,

vi i dansk sammenhæng

opfatter som egentlige civilbeskyttelsesorganisationer.

Disse udførte forskellige former

for velgørende arbejde,

både hjemme og i udlandet.

den vigtige motivation

Det er altså ikke ligetil at

opstille en prototype af en

europæisk frivillig i civilbeskyttelsen,

og dermed er

det heller ikke nemt at lave

detaljerede fælles standarder

for disses uddannelse, udrustning

eller tjenestevilkår.

Ikke desto mindre formuleres

en række anbefalinger, der

er meningsfulde minimumsstandarder

for ”branchens”

anvendelse af frivillige.

I løbet af projektets

arbejde viste det sig klart, at

frivilligorganisationerne på

trods af deres forskellighed

har nogle fælles udfordringer,

disse er:

• motivationsfaktorer/

fastholdelse af frivillige

• forholdet til de frivilliges

arbejdsgivere

• mangel på anerkendelse

(af opnåede kompetencer

eksempelvis)

Det er en stor udfordring for

udarbejdelsen af de fælles

standarder og retningslinjer,

at arbejdsmarkederne i de

forskellige lande fungerer

under vidt forskellige vilkår.

Borgernes adgang til velfærdsgoder

er i mange lande


Ved stormfloden i de indre danske farvande i november sidste år var frivillige en uvurderlig hjælp ved flere mandskabskrævende og langvarige

opgaver. Her gælder det etablering af et nøddige på Avnø.

væsentlig mere afhængig

af deres tilknytning til

arbejdsmarkedet, end det er

tilfældet i Danmark. Dette

gør ligeledes de frivilliges

forhold til deres arbejds-

givere vigtigere, end det er

i Danmark. Men lokalt kan

det i Danmark dog registreres,

at der er en ”politisk

vilje” til frivilligt arbejde.

12 anBefalinger

Rapporten fremhæver 12 centrale

og meget detaljerede

anbefalinger til et sæt fælles

minimumsstandarder og

retningslinjer for anvendelsen

af frivillige i civilbeskyttelse i

Europa.

Anbefalingerne er meget

konkrete. Disse er:

1) Som udgangspunkt bør

man have en aktiv og åben

informationspolitik og sikre

den størst mulige gennem-

sigtighed i organisationen og

forvaltningen af de frivillige

2) Lønnede og ulønnede

medarbejdere bør sikres

en ligeværdig og retfærdig

behandling

3) De frivillige bør inddrages

i organisationens planlægnings-

og beslutningsprocesser

4) Man bør skabe en anerkendelseskultur

5) Der bør gøres en indsats

for aktivt at fremme et

godt samarbejde med de

frivilliges arbejdsgivere

6) Udarbejd en klar operationsstrategi

med klare

alarmeringsprocedurer,

etiske retningslinjer og en

kommandovej, der sikrer,

at operativt personel er

fuldt informeret om opgaven

Fortsætter side 28

BRANDVÆSEN

1


Fortsat fra side 27

7) Man bør evaluere alle indsatser

og indarbejde

erfaringerne i fremtidige

indsatser og uddannelser

8) Lev op til forpligtelsen til

at sikre den højest mulige

arbejdssikkerhed og ulykkesforebyggelse

for operativt

personel

9) Man skal sikre, at de frivillige

ikke lider unødvendige

ulemper ved deltagelse

i indsatser, øvelser eller

uddannelse, eksempelvis

ved at lægge aktiviteter,

der kan planlægges, udenfor

normal arbejdstid

10) Frivillige bør ikke deltage

i indsatser uden forudgående

af have modtaget

behørig obligatorisk uddannelse

11) Intet operativt personel

må deltage i internationale

indsatser uden at

BRANDVÆSEN

have gennemført behørig

uddannelse, herunder

uddannelse i internationale

standarder (EU, FN,

IFRC)

12)Lønnet såvel som ulønnet

personel skal være berettiget

til de samme ydelser

og have lige ret til uddannelse

og oplæring såvel

som avancementsmuligheder

hUsk anerkendelse

Anbefalingerne handler

i store træk om, at en civilbeskyttelsesorganisation

– et

redningsberedskab – der

anvender frivillige i sit beredskab,

bør være

A) Enstrenget: Det vil sige,

frivillige bør have samme

uddannelses- og tjenesteforhold

som lønnet personel,

bortset fra aflønningen

B) Professionelt: Personellet,

både frivillige og lønnede,

Her gælder den frivillige indsats en lossepladsbrand på Amager i juli 2006.

skal uddannes til de opgaver,

de varetager. Personellet

skal være organiseret

på en måde, så de

kan modtage information,

og kan kommunikere med

organisationen. Desuden

skal der være et ledelseselement

under indsats

C) Anerkendende: En

arbejds- eller uddannelsesindsats

bør anerkendes,

eksempelvis ved at være

kompetencegivende i det

civile liv

D) Gearet til frivillighed:

Tjenesten for de frivillige,

herunder uddannelsesforløb,

bør tilrettelægges, således,

at det har den mindst

mulige negative indvirkning

på de frivilliges

arbejdsliv

Disse fire pointer er centrale

omdrejningspunkter og

bør være helt fremme

Videncenter

Frivillige

Beredskabsstyrelsens

Frivilligcenter, Hedehusene

er gennem sit samlede virke

Videncenter Frivillige.

Frivilligcentret stiller sin

erfaring og sin ekspertise til

rådighed for alle aktører

i redningsberedskabet, der

anvender frivillige eller ønsker

viden om mulighederne

for at bruge frivillige.

Link: www.brs.dk/brsfh

i bevidstheden både i

eksisterende frivilligorganisationer

og i opbygningen


af frivilligbaserede strukturer

i redningsberedskabet, som

for eksempel Den Frivillige

Indsatsstyrke (DFI).

dansk PersPektiv

Ad A) Redningsberedskabet

er den eneste organisation

i Danmark, der har operative

frivillige til civilbeskyttelsesformål.

Redningsberedskabet

i Danmark er enstrenget

(om end niveaudelt), og har

været det siden samlingen af

brandvæsen og civilforsvar til

en myndighed.

Det fælles uddannelses-

og (indsats)ledelsessystem,

som er blevet etableret siden

beredskabslovens vedtagelse,

fungerer i forhold til anbefalingerne.

Frivillige skal altså

være personel i redningsberedskabet

med de krav til

uddannelse m.v., som det

stiller.

Ad B) Frivillige kan ikke

betragtes som ”en masse”,

hvorfra man trækker ressourcer

(mandtimer), når der er

behov. Frivillige bør betragtes

som individer, der indgår i en

defineret organisation med

selvstændige opgaver på et

bestemt niveau.

Organisationen kan meget

vel være bygget op omkring

frivillige både som medarbejdere

og som ledere. Frivilligorganisationen

bør være

i dialog med de frivillige på

alle niveauer – under anvendelse

af passende kommunikationsværktøjer.

Og endelig bør frivillige

være uddannet til den opgave

de løser, som det fremgår

af personelbekendtgørelsen.

Ad C) Frivilligorganisa-

tionen bør have et anerkendelsessystem.

I Danmark

har vi 10- og 20 års tegn,

foruden kongeligt indstiftede

medaljer for særlig fortjenstfuld

tjeneste og øvrige priser,

der gives til individer eller til

organisationer.

Ud over dette bør det

tilstræbes, at de frivilliges

indsats og deres opnåede

kompetencer anerkendes

i samfundet. Dette er nok

en endnu vigtigere form for

anerkendelse for den frivillige

end hæderspriser og medaljer

kan være det.

For at opnå dette formål er

aktivt og opsøgende kommunikationsarbejde

i særdeleshed

overfor de frivilliges

arbejdsgivere centralt, men

det vil også være en væsentlig

motivation, at tilegnede

kompetencer er meritgivende.

Dette er nok især aktuelt

for lederniveauet og for de

pædagogiske uddannelser,

idet uddannelserne på manuelt

niveau (udover førstehjælp

og elementær brandbekæmpelse)

er temmelig branchespecifikke.

Ad D) Frivilliges uddannelse

til alle niveauer bør

– ligesom den øvrige tjeneste

– tilrettelægges på en hensigtsmæssig

måde, således at

den påvirker deres arbejdsliv

mindst muligt. Alternativt bør

frivillige kunne kompenseres

for tabt arbejdsfortjeneste

under uddannelse, hvilket

i dag gælder for kurser på de

centrale skoler.

Frivilliges operative virke

skal så vidt muligt gøres forudsigeligt,

eksempelvis ved

at planlægge afløsning under

længerevarende indsatser. De

skal varskos i så god tid som

muligt, og ved at lade dem

varetage planlagte opgaver

i forbindelse med beredskabsforøgelser

og lignende.

god tradition

Når dette er sagt, så må vi

konstatere, at vi i Danmark

er godt med i frivilligarbejdet.

Vi har en lang tradition

for anvendelse af frivillige

i redningsberedskabet, og

derfor har vi en stor institutionel

erfaring med frivilligt

personel.

Dog er der fortsat emner,

der tåler mere opmærksomhed,

eksempelvis forholdet

til de frivilliges arbejdsgivere.

Vigtigheden af arbejdsgivernes

positive holdning til en

frivillig indsats i redningsberedskabet

kan vel næppe

overvurderes. Dette er da

også et af de indsatsområder

Videncenter Frivillige har

involveret sig i gennem kampagnen

”Din Medarbejder

Gør en Forskel”. De frivillige

ved DFI-øst har modtaget

et brev, de kan give deres

arbejdsgivere, som forklarer,

hvad det frivillige arbejde går

ud på, og hvordan vi søger at

tilrettelægge det, så det ikke

påvirker de frivilliges arbejde.

Projektrapporten kan

downloades på tysk og

engelsk fra forsiden af dette

link: www.volunteers-in-civilprotection.net

BRANDVÆSEN


40 seKUNdeR

UdRyKNiNg på cypeRN

Famagusta brandvæsen har nye tanksprøjter, frigørelse, redning fra brønde og stor

velvilje i befolkningen

af erik Weinreich

Brandstationen i Famagusta

på Cypern er så absolut en

positiv oplevelse. Masser af

plads, moderne materiel og

en veluddannet styrke med

mindst ti mand på døgnvagt.

Responstiden hedder afgang

fra stationen inden 40 sekunder

om dagen og 60 sekunder

om natten, og køretiden

må ikke overstige 11 minutter

til noget sted i distriktet.

– Og det overholder vi,

understreger brandinspektør

Panayiotis Nicoli, der tidligere

på året overtog ansvaret for

brandstationen. Han tilføjer,

at folk er utrolig villige til at

give plads for udrykningskøretøjer.

Famagusta branddistrikt

omfatter også de store

turistområder Ayia Napa og

Fig Tree Bay med hundredvis

af hoteller og restauranter,

og Panayiotis Nicoli mener,

at beredskabet bør udvides

med endnu en brandstation

i Ayia Napa for yderligere at

nedbringe responstiden.

Han har allerede en

hjælpebrandstation med en

fuldtidsansat dagvagt og

seks frivillige brandmænd

på tilkald, men de indsættes

fortrinsvis som assistance til

meget lokale brande og til

naturbrande.

Cypern er på godt 9.000

kvadratkilometer, hvoraf den

nordlige tredjedel i 1974 blev

besat af tyrkere, og forholdet

mellem nord og syd er fortsat

så spændt, at man ikke

samarbejder om brandslukning.

Selv om der kun er få

kilometer fra brandstationen

i Famagusta til den FN-kontrollerede

grønne linie, må

BRANDVÆSEN

Frigørelse ved færdselsulykker er forholdsvis nyt på Cypern, og

det samme er materiellet.

Panayiotis Nicoli ikke komme

sine tyrkiske naboer til hjælp.

Han skal i givet fald først

spørge hæren, og den giver

ikke sin tilladelse.

På den græsktalende del af

øen bor lidt under 800.000

mennesker fortrinsvis ved

kysten og i hovedstaden

Nicosia inde i landet.

Brandvæsenet er en selvstændig

organisation under

politiet og betales derfor

via statsskatten. Det betyder

samtidig, at de enkelte

branddistrikter modtager

bevillinger fra den fælles

forvaltning i Nicosia. Det er

også her, der tages beslutninger

om større materielindkøb

og udskiftning af vogn-

parken.

Brandstation i telte

Ved den tyrkiske invasion

blev Famagusta delt i tre:

En græsk del, en tyrkisk del,

samt ”den grønne del”

i midten med de mange

hoteller, der siden har stået

som en ubeboet spøgelsesby.

Den daværende brandsta-

tionen kom på tyrkiske

hænder, så de græsktalende

cyprioter oprettede i første

omgang en midlertidig

brandstation i telte, hvorfra

man ikke mindst havde en

vigtig rolle med at hjælpe

de tusindvis af flygtninge fra

nord.

Efter en del år i andre lokaler

flyttede brandstationen

i 1985 til en nybygget brandstation,

hvor man netop nu

er ved at lægge sidste hånd

på en større istandsættelse,

der også omfatter en ny

førstesal med kontorer og en

stor terrasse.

PoPUlært joB

Den samlede styrke på

brandstationen i Famagusta

er på 46 heltidsansatte

brandfolk, hvoraf de 42

indgår i fire skiftehold, der

har vagt 12 timer ad gangen.

De sidste fire med Panayiotis

Nicoli i spidsen tager sig af

brandsyn og anden forebyggelse,

samt af brandefterforskning.

Panayiotis Nicoli er desuden

brandsikkerhedsofficer.

Hvert vagthold har en

brandsergent som indsatsleder,

der kører ud sammen

med brandmændene på


MAN A-sprøjten er blot to år gammel. Til venstre en værkstedsbil fra Nicosia Brandvæsen, der var

tilkaldt i forbindelse med nogle tekniske problemer på sprøjten.

brandsprøjten. Brandinspektørerne

deltager derimod kun

sjældent i indsatser.

Jobbet som brandmand

en meget populært. Det er et

godt job med god løn og god

Beredskabsinspektør

status, og Panayiotis Nicoli

arbejder meget for at gøre det

endnu bedre ved at styrke det

sociale sammenhold.

Som en del af discipli-

nen laver hvert vagthold

Ved Middelfart Brandvæsen er stillingen som beredskabsinspektør

ledig til besættelse pr. 1. januar 2008 eller snarest derefter.

Jobbet er på fuld tid og foregår i et tæt samspil med Plan- og

Bygafdelingen. Den fysiske placering er på brandstationen,

Hans Bangsvej 40, 5500 Middelfart.

Dine hovedopgaver bliver:

• Brandteknisk byggesagsbehandling og rådgivning.

• Planlægge og gennemføre brandsyn.

• Medvirke ved diverse beredskabsmæssigt forebyggende tiltag.

Herudover indgår du i indsatsledervagten, og skal derfor have

bopæl i kommunen.

Vi har en forventning om, at du:

• har en relevant beredskabsfaglig eller byggeteknisk baggrund.

• har gennemgået indsatslederuddannelsen og uddannelse i

brandteknisk byggesagsbehandling.

• selvstændigt arbejder med byggesagsbehandling i forhold til

BR kap. 6, herunder de funktionsbaserede brandkrav.

Vi tilbyder:

• Et selvstændigt og udfordrende job.

• Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

• Gode, engagerede kollegaer i et stærkt beredskabsteam.

Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 Middelfart Telefon +45 8888 5500 www.middelfart.dk

mad sammen på brandstationen,

spiller fodbold,

volleyball og bordtennis

og har en opholdsstue med

tv, og som noget nyt vil

Panayiotis Nicoli invitere til

fælles arrangementer med

brandfolkenes familier.

kUrser i england

Ud over brandværnene i de

to lufthavne har Cypern 11

brandstationer. Al redning

ligger hos brandvæsenet, og

på en af brandstationerne,

beliggende i en landsby nær

Larnaca, trænes i specielle

indsatser som dykning, højderedning

og jordskælv. Selv

om der ikke har været større

skælv på Cypern mange år,

udgør de en risiko, som skal

tages alvorlig.

Den almindelige uddannelse

foregår på brand-

skolen i Nicosia, hvor den tre

måneder lange basisuddannelse

bl.a. indeholder kurser

i førstehjælp. En del af den

videre uddannelse foregår

i England, og jævnligt sendes

et hold brandmænd med

1-3 deltagere fra hver brandstation

på efteruddannelse

Fortsætter side 32

• En serviceorienteret organisation.

• En uformel omgangstone præget af humor og samarbejde.

• Attraktive sundhedstilbud.

• Udflytning til ny brandstation senest 2010.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og kvalifikationer

efter Ny Løn. Hvis du vil høre mere, er du velkommen til

at kontakte beredskabschef Jørgen Jæger på 8888 4790 eller

plan- og bygchef Jørgen Knudsen på 8888 4820.

Ansøgning

Sendes vedlagt relevante oplysninger til Middelfart Brandvæsen,

Hans Bangsvej 40, 5500 Middelfart.

Samtaler forventes afholdt den 12. december 2007.

Ansøgningsfrist: 3. december 2007.

Middelfart Brandvæsen (Beredskabsafdelingen) har p.t. 3,5 beredskabsfaglige

medarbejdere, og er organisatorisk en del af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Opgaverne er både operative, myndighedsmæssige suppleret

med forskellige serviceringsopgaver.

Kommunen har 37.000 indbyggere, og er som en

del af Trekantområdet Danmark beliggende i et

udpræget vækstområde indenfor både bolig og

erhverv. Det deltidsbemandede operative beredskab

dækkes dels af entreprise ved Falck i Ejby

dels kommunalt i Middelfart.

BRANDVÆSEN


Den store, 3-akslede drejestige er mest beregnet til indsats ved de nye hoteller med gode tilkørselsforhold.

Fortsat fra side 31

i bl.a. nyt materiel i England

eller USA.

Uddannede brandmænd

skal hvert andet år på 2-3

ugers vedligeholdelseskursus.

Men ikke nok med det.

Vagtholdene på brandsta-

tionen i Famagusta holder

øvelser hver eneste dag.

Det kan være rent praktiske

øvelser i brandslukning

eller måske i redning af

mennesker eller dyr fra en

brønd, idet der rundt om

på øen er mange udækkede

brønde. Til den slags træning

er der på selve brandstationen

en ti meter dyb øvelsesbrønd.

Det kan også være

gennemgang af materiel,

teoretisk undervisning eller

træning i at huske, hvor de

enkelte brandhaner i distriktet

er placeret. Overalt i den

bebyggede del af øen er

der hydranter, og brandfolkene

skal kunne huske deres

placering.

BRANDVÆSEN

nyt materiel

Måske lige bortset fra, at hydranterne

ikke er lagt ind på

GPS, er materiellet fuldt på

højde med, hvad brandvæsener

i andre dele af Europa

Brandchefen i Famagusta, Panayiotis Nicoli, har 30 års erfaring

ved brandvæsenet, og han satser meget på at skabe sammenhold

hos sine brandfolk, også uden for arbejdstiden.

kan fremvise. Det gælder

også to beskyttelsesdragter

til brug ved kemikalieulykker,

dekontaminerings-telt og

frigørelsesudstyr til brug ved

færdselsulykker.

Vognparken, der for det

meste kun er 2-3 år gammel,

omfatter fire autosprøjter/

tanksprøjter, hvor tankene

varierer fra 5.000 liter vand

i den største til 2.000 i den

mindste, der er smallere end

de andre og især benyttes

ved indsats i smalle gader.

Dertil en redningsvogn, der

bl.a. har et kraftigt spil til at

trække biler fri på mudrede

veje i regntiden. Redningsvognen

medbringer også lidt

vand og en højtryksslange.

Mens sommerhalvåret

er knastørt med risiko for

naturbrande, kan regnen til

gengæld vælte ned i vinterhalvåret.

Dertil en stor, 30 meter

drejestige og en pickup

monteret med en højtryksslange

til indsats ved græsbrænde.


327 BrandUdrykninger

Førsteudrykningen er altid

fire mand på en tanksprøjte

med 4.000 liter vand, og

den efterfølges som regel af

endnu tanksprøjte med to

mand.

Mindre vedligeholdelse

klares på brandstationen,

hvor brandfolkene ligeledes

har udstyr til påfyldning af

luft på trykflasker, men er

der tale om blot lidt større

reparationer, tilkaldes en

mekaniker fra brandstationen

i Nicosia.

Tilsvarende sendes alle

rapporter om udrykninger til

Nicosia. Sidste år blev det til

327 udrykninger til brand og

193 til trafikulykker, redning

og andre opgaver.

Selv om Cypern er en

selvstændig republik, er tilhørsforholdet

til Grækenland

tæt, og brandvæsenet på

Cypern deltog helt naturligt

i slukningen af sommerens

store naturbrande med fire

mand og et slukningskøretøj

Slangerne har engelske koblinger.

indsat på Peloponnes.

Et enkelt redningsområde

hører ikke direkte under Famagusta

Brandvæsen, nemlig

redning på havet. Ganske

vist er to af brandmændene

uddannet som dykkere, men

de er ikke ansat som sådanne,

og det er frivilligt, om de vil

tage ud.

Her i sommer har de dog

været ude og bjærge en

druknet person op fra 15

meter vand.

Hvis brandfolkene skal på

havet, samarbejder de med

politiet om båd.

BRANDVÆSEN

7


BRANDVÆSEN

1. adgangskontrol

l rUko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

l siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

2. affUgtningsanlæg

mUnters a/s

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. alarm- og meldeUdstyr

l dansikring

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

l dansk Brandteknik a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

metorion mUsiC a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated solUtions

n (denmark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

4. asPirationssystemer

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

l siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated solUtions

n (denmark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

5. BeredskaBskUrser

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. Brandanlæg

l lindPro a/s

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

7. BrandBegrænsende

Bygningsdele, Beklædning m.m.

firesafe as

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

sCandi sUPPly a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations-

gennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkon -

struktioner.

8. BrandimPrægnering og

BrandBeskyttende materialer

aB PlanteserviCe

Helgesvej 17, 4200 Slagelse

Tlf. 58 50 00 61

Flamol til stof, kunststof, papir, pap, træ,

stråtage og juletræer m.m.

s aPollo Brandmateriel aPs

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

sCandi sUPPly a/s

Energivej 2, 5492 Vissenbjerg

Tlf. 76 24 48 0 . Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installationsgennemføringer.

Brandmaling for stål og træ. Brandsikker

fugemasse.

Scandiboard for inddækning af stålkonstruktioner

9. BrandlaBoratorier

dfl – danish fire laBoratories

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk

Danmarks største brandtesthal

10. BrandsimUlering

aBC Brandteknik

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

11. Bs- Bd- og f-døre samt jaloUsier

HVem SÆLger ...

deko, loft+væg a/s

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

doorfleX a/s

www.doorflex.dk

(BD 30 og BD 60 skydedøre)

(Doorflex Type 90 Fritløbslukker for

skydedøre)

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård

Tlf. 75 66 10 51

n jk Porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

jsa Brand

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

s tyCo fire & integrated solUtions

n (denmark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

12. Brandventilation

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

13. Brandvæsenets materiel

og Udstyr

alBatros international a/s

Krømlingevej 10, 4700 Næstved

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

albatros.int@mail.tele.dk

www.albatrosint.dk

s aPollo Brandmateriel aPs

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

aUtoteC aPs

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

avk international a/s

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

Bfi oPtilas a/s

Langebjergvænge 8 B. 1. th.,

4000 Roskilde

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

info.dk@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD

dansk Uniform

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

drÄger safety danmark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

dÜver Brandmateriel a/s

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ferno norden a/s

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

fyns kran Udstyr a/s

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

gkv Brandmateriel

Gråsten Karosseriværksted ApS

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88

www.gkv.dk, fg@gkv.dk

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

iCm sikkerhedsmateriel a/s

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

kWintet hejCo aPs

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42

www.hejco.dk

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

ProCUrator safety denmark,

fire & resCUe

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19

www:procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer,

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt

i personligt sikkerhedsudstyr

saWo a/s

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

skovBo total serviCe a/s

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54

www.skovbo.com

Motorsave – Skæremaskiner

Pumper og Generatorer

viking life-saving eQUiPment a/s

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

14. dørlUkningsanlæg

og PortaUtomatik

dorma danmark a/s

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

n jk Porte a/s

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

l rUko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

l siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated solUtions

n (denmark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

15. eksPlosionsforeByggelse

og eksPlosionssikring

drÄger safety danmark a/s

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

geoPal system a/s

Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk

Tlf. 45 67 06 00

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

16. forUreningsBekæmPelsesmateriel

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

ld handel & miljø a/s

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm.

Markedets bredeste program. Mulighed for

levering døgnet rundt.

øko-safe aPs

Miljøvenlig bekæmpelse af brand-/

olieforurening

Tlf. 45 53 30 03, mobil 61 47 30 03

www.okosafe.dk

17. gnistdetektering og -slUkning

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

18. håndildslUkkere,

salg og oPsætning

s aPollo Brandmateriel aPs

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

l dansk Brandteknik a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

norit BrandserviCe

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted


ednings-ringen

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

stUdsgaard Brandmateriel

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted

19. informationssystemer

dansk essenteCh

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

20. lofts- og vægBeklædning

deko, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

ivarsson & Co. a/s

Ubrændbare og brandsikre byggeplader.

Brandsikring af stålkonstruktioner.

Kometvej 36, 6230 Rødekro

Tlf. 73 66 19 99, Fax 74 66 10 20

21. maritimt sikkerhedsUdstyr

Pro-safe refleCtion a/s

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, både, kompressorer,

reflekser.

22. nødBeslag

l rUko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

23. radio-/kommUnikationsUdstyr

ingeniørfirmaet h. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

lmr radiosystemer a/s

Egevej 4, 6200 Aabenraa.

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmr.as

mørkedal teleCom a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds-

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

niros CommUniCations a/s

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

radioCom danmark aPs

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg.

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70

www.radiocom.dk.

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer.

Skadestedsradioer. Dataradioer. Marine-

radioer. Flyradioer.

Scannere.

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare

og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways.

tP serviCeCenter fyn

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt-

centraler.

Zenitel denmark a/s

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

24. rådgivende firmaer

danfoss semCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

dansPrinkler aPs

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enCo – ernst nielsen & Co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

novenCo

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

l rUko a/s

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

l siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated solUtions

n (denmark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

vid aPs

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge.

www.vidaps.com

25. sikkerhedsBelysning

safeeXit a/s

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11

safeexit@info.dk.

26. sikringsskilte

s aPollo Brandmateriel aPs

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

27. stationære slUkningsanlæg

s aPollo Brandmateriel aPs

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s BrøndUm a/s

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 66 64 00

danfoss semCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

l dansk Brandteknik a.s.

s Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

dansPrinkler aPs

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

enCo – ernst nielsen & Co. a/s

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s fire eater a/s

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

HVem SÆLger ...

s gW sPrinkler a/s

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

l & h rørByg a/s

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

s tyCo fire & integrated solUtions

n (denmark) a/s

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

28. total renovering

af sekUndærskader

arePa fireneW a/s

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

iss damage Control a/s

Skadeservice, 24 timers døgnvagt

på samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

neris skadeserviCe a/s

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

skadeserviCe danmark

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

ssg a/s

Knapholm 6, 2730 Herlev

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

Næstved, Smedevænget 14, tlf. 55 54 58 38

Holbæk, Virkelyst 29-31, tlf. 74 84 38 00

Polygon skadeBegrænsning

mUnters fUgtteknik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

29. tv- og videoovervågning

metorion mUsiC a/s

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

l siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

30. tyverisikring

l siemens a/s, BUilding teChnologies

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

31. vagtCentraler

ingeniørfirmaet h. mortensen a/s

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

innovative BUsiness softWare a/s

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk, info@innovative.dk

intergraPh danmark

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

mørkedal teleCom a/s

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

32. vandfyldte slangevinder

s aPollo Brandmateriel aPs

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

s falCk teknik

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

s gloridan a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

hWam venti as

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

venti@hwam.com, www.hwamventi.com

s linde Brandmateriel

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

lotek a/s

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

33. vandtåge slUkningsanlæg

danfoss semCo

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.danfoss-semco.com

l kidde danmark a/s

s Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

novenCo

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 42 22, Fax. 55 75 65 50

www.novenco.biz

vid aPs

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg.

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

s medlem af dansk

Brandsikrings forening

l medlem af

sikkerhedsbranchen

n dansk leverandør

af ståldøre

TEGN EN opTAGELSE

uNDER

“HVEm SÆLGER ...”

Ring til:

ekström annonce

service

på telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN


www.vestmedia.dk

Alle har nogen

at komme hjem til

Har Har du du kompetence til til at at redde liv liv og værdier?

I over I over 30 30 år år har har Falck Falck Nutec leveret sikkerhedskurser til til

offshoreindustrien, søfarten, beredskabet, forsvaret, de de offentlige

myndigheder, industrien samt servicebranchen.

Falck Falck Nutec har har global tilstedeværelse, og og servicerer sine kunder

med med tilpassede løsninger på på tværs af af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til til sikkerhedstræning tilbyder

Falck Falck Nutec også også moderne kursus- og og konferencefaciliteter med

tilhørende overnatningsmuligheder

Uglviggårdsvej 3 3

DK-6705 Esbjerg Ø Ø

Tel: Tel: (+45) 76 76 12 12 13 13 14 14

Fax: Fax: (+45) 76 76 12 12 13 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

maskinel magasinpost

id-nr. 42249

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

Ændringer vedr.

abonnement

ring venligst

på tlf. 75 58 01 43

More magazines by this user
Similar magazines