AYURVEDA

AYURVEDA
-et overblik

Velkommen til
hæftet om
AYURVEDA
- videnskaben om livet
Du får her et klart overblik over grundfilosofien i ayurveda,
hvor du også kan teste din krop-sindtype og de eventuelle
ubalancer, du har. Der gives konkrete input til, hvordan du
genvinder balancen. Ayurveda er et logisk system, hvor der ikke
som sådan er forbud mod eller entydige fremhævelser af forskellige
livsformer, hvad angår kost, motion etc; det handler mere om at
balancere leveformen i forhold til ens individuelle konstitution.
Det er meget selvomsorgsvenligt og rummeligt. Bagerst finder du
’De 7 spirituelle love’, som de er formuleret af Deepak Chopra.
Det skal forstås som naturlige principper, hvorudfra livet logisk
udfolder sig. Ved at fokusere på ét princip pr. ugedag, bliver
ayurvedisk levevis ubesværet og over tid en
integreret del af livet.

...trivsel og velvære
Time2be’s mission er at bidrage til dit øgede velvære og din trivsel
- kropsligt, mentalt og sjæleligt. Vi vil gerne nå dig på flere planer:
Med lærerige og fordybende bøger, vi afholder kurser og du kan bestille
individuelle sessioner. Som det sidste nye har vi udviklet meget kraftigt
på hjemmesiden, der er godt på vej til at blive en gratis-platform,
hvor du får et overflødighedshorn af viden og inspirationer.
...skab et liv, hvor du bidrager
Det er manges overbevisning, at vi er nået til hjertets tidsalder. Dér
hvor vi som civilisation indser, at der er rigeligt af alting til alle. At vi
hver især opnår et sådan individuelt overskud, at vi med en autentisk
tilstedeværelse bidrager til det fælles bedste. Med ydmyghed og et
åbent hjerte, lader livfuldheden og kærligheden være fremherskende.
I hvert menneske findes der et sted,
der er uden sygdom, der aldrig føler smerte,
og som ikke kan ældes eller dø.
Når vi går til dette sted, ophører de begrænsninger,
vi alle tager for givet, med at eksistere.
De findes ikke engang som mulighed.
Det er det sted, der hedder fuldkommen sundhed.
Deepak Chopra: Fuldkommen sundhed (side 9)

GrundlaGet
1. de l
2. d e l
i n d h o l d
1. Hvad er ayurveda? – Fuldkommen sundhed 6
2. Find din legemstype med en doshatest 8
3. De tre doshaer 12
Genvind balance
I overblik 4
Fysiske karakteristika 5
Psykologiske karakteristika i balance eller ubalance 6
Dynamisk ligevægt 7
Kombinationsdoshaer 8
Subdoshaer 9
Sygdomssynet 10
At træffe de rigtige valg – følg naturens love 11
Balance i de tre doshaer 12
4. Kost 13
Metaboliseringsevnen (agni) 14
Ayurvedas seks smagskomponenter 15
Balancerende kost 16
Vata-balancerende diæt 17
i n d h o l d
fortsat
Pitta-balancerende diæt 15
Kapha-balancerende diæt 16
Mindful spisning 17
5. Dagsrutine og årstidsrutine 18
Mindful søvn 19
6. Panchakarma 20
7. Massage (abhyanga) 21
8. Urter og aromaterapi 22
Dufte til balancering 23
The til balancering 24
Litteratur 25
9. De 7 spirituelle love for succes 26

GrundlaGet
1. de l
1. hvad er ayurveda?
- fuldkommen Sundhed
Er fuldkommen sundhed muligt – livet igennem?
I vestlig kultur er svaret nej, ifølge ayurveda ja. I vesten har vi
formuleringen, at vi bliver ’ramt af’, ’er ofre for’ sygdom og smertetil-
stande i kroppen. Vejen fra at være i ubalance til at have en sygdom
ses ofte ikke i én sammenhæng. Ej heller er der særlig fokus på, når
det kommer til sygdomsbehandling, hvordan sindet har spillet og spil-
ler ind – hverken i udviklingen af sygdommen eller i behandlingen af
den. Der findes læger til kroppen, og psykologer til sindet.
Ayurvedas grundprincip er modsat, at sindet øver en dyb indflydelse
på kroppen, og at frihed fra sygdom kræver, at vi er i kontakt med
vor egen bevidsthed, at vi bringer den i balance, og dernæst udvider
den balance til at omfatte kroppen. Den balancerede bevidsthed ska-
ber en højere helbredstilstand, der rækker langt ud over nogen form
for fysisk immunitet. Ifølge ayurveda er alt forbundet – krop og sind,
det energimæssige, det mentale og det kropslige, den indre verden
og den ydre verden. Kroppen er ikke en samling biokemiske stoffer;
den er et kvantemekanisk felt, der konstant responderer på tanker,
følelser og intentioner. Transformationer finder altid sted på det dybe-
ste niveau af intelligens, på det kvantemekaniske niveau, bagom vore
bevidste tanker.
Ifølge Ayurveda er hvert menneske fra naturen udstyret med en ene-
stående ”grundplan”, en legemstype. Man tror på kroppens iboende
intelligens. Naturen har forsynet alle med de korrekte instinkter fra
8 9
fødslen, men ofte bliver de overdækket/kamoufleret. Genlærer man
at mærke og adlyde de iboende tilbøjeligheder, vil man opdage, at
organismen er i stand til at opnå balance af sig selv. Til gengæld kan
små ubalancer i systemet lægge kimen til fremtidig sygdom; og
samtidig kan opretholdelsen af balance garantere et perfekt helbred.
Sygdom er specifikt ’forvrængninger i de kvantevibrations-
mønstre, der holder sammen på kroppen’. (Chopra, side 28)
(kvanteniveau=atomart niveau og subatomart niveau, dvs.
meget lille skala).
En ayurvedisk læge spørger således ikke: Hvad fejler min patient?
Men i stedet: Hvem er min patient? – Og med ’hvem’ mener han,
hvordan vi er sammensat, hvilken legemstype, vi er.
Kendskab til ens legemstype muliggør mere specifik sygdoms-
forebyggelse og mere specifik behandling, når sygdommen først
er opstået.
f a k t a
box
Ayurveda er et 5000 årig system for balance og helbredelse. Det stammer
fra den vediske kultur i Indien (den grundlæggende filosofi, der går forud
for bl.a. buddhismen). Ayurveda anvendes stadig i Indien, og har de senere
år vundet udbredelse i vesten. Ayurveda er, udover at være et system til
behandling af sygdom, en videnskab for livet (Ayur=liv, Veda=viden om).
Det rummer en visdom omkring vitalitet og sundhed, angiver guidelines for
en ideel daglig og årstidsafhængig rutine, adfærd, kost og en passende brug
af vores sanser. I ayurveda er sundhed en dynamisk balance mellem vore
omgivelser, krop, sind og sjæl.

Sygdomssynet
Sygdomssynet i ayurveda er kategorialt anderledes end i vestlig
medicin. I vesten koncentrerer vi os typisk om den fysiske del af
sygdommen, diagnosticerer personen som havende ’gigt’, ’forhøjet
blodtryk’ e.a. Det er der ikke noget galt i, for den form for diagnose
er også vigtig. Den rummer bare ikke hele sandheden. Ifølge ayurveda
starter man med at spørge: ’Hvem er du doshamæssigt set?’ Og man
anskuer pr. automatik personen som en krop-sind helhed.
Sygdom er heller ikke noget, der pludselig opstår. Sygdom ses som
noget, der opstår over tid, hvor forskellige faser står for et tab af
balance, og hvor tegnene fra fase til fase er forskellige:
• Akkumulation – processen begynder med
en ophobning af en eller flere doshaer.
• Forværring – den overskydende dosha når et punkt,
hvor den begynder at sprede sig ud over sine
normale grænser.
• Spredning – doshaen spreder sig gennem kroppen.
• Lokalisation – den vandrende dosha slå sig ned
et sted hvor den ikke hører hjemme.
• Manifestation – der begynder at opstå fysiske
symptomer fra det sted, hvor doshaen har taget bolig.
• Sammenbrud – der indtræder almen sygdom.
(Chopra side 113).
Mette Kold udtaler: Kollektiv kulturel negligering af ubalancer i krop
og sind?? Når jeg får klienter, der er brudt sammen med stress f.eks.,
så anskuer jeg det altid som en lang fremadskridende proces. Et typisk
første spørgsmål, jeg stiller er: Hvornår fik du første gang hints fra
din krop om, at du var på vej ud af balance? Mange svarer, at det er
måske 10 år siden. De beretter om årelang ’krops-trods’, dvs. der har
været så mange små og større signaler fra kroppen om, at noget er
ude af balance. Tilbagevendende hovedpine er et typisk symptom.
Søvnbesvær et andet. Håndteringen er typisk et par daglige panodiler
og måske sovepiller til brug i særligt svære perioder.
Mange virksomheder har panodiler til fri afbenyttelse. De ligger i kaffe-
skabet, og for mange er det helt almindeligt midt på eftermiddagen
at gå ud og brygge sig en kop overlevelseskaffe og sluge en panodil
dertil. Jeg har prøvet at køre powernap-kursus i en virksomhed, som
satte spot på problemet, fordi de erfarede, at panodil-glasset bliver
tømt med stadig højere hastighed. Jargonen omkring brug af piller
og stimulanser til at ’overleve’ på, var godt nok selv-ironiserende,
så man vidste jo godt, at det nok ikke var helt rigtigt, men samtidig
var det så meget en ’allemands-håndtering’ af kropslige og mentale
ubehags- og underskudssymptomer, at absolut alle 20 personer, der
var med på kurset, kunne nikke og smile skævt. Det var som om de
kollektivt havde givet op, eller måske bare slet ikke havde fantasi til
at forestille sig, at det kan være anderledes. At krop og sind kan være
så ’toptunet’, at man dagen igennem – med små pauser ind imellem
til hvile og powernap – har energi, ikke ondt nogen steder,
og føler sig godt tilpas hele vejen rundt.
Krop og sind hører tæt sammen. Spørger jeg videre klienten, der
er gået ned med stress, hvordan den mentale tilstand har været
gennem de 10 år, så berettes der typisk om flere perioder af lettere
depressivitet, rastløshed, ked-af-det-hed osv. – som man ikke gør
11

noget ved, men blot tager ind som en del af normaliteten. Med
andre ord: Det ’normale’ i DK er lette, moderate eller sværere
grader af dysfunktion kropsligt og mentalt. At det er et faktum
– selvom der aldrig har været mere fokus på sundhed á lá KRAM
(Kost, Rygning, Alkohol, Motion) – vidner sundhedsstatistik om,
hvad angår overvægt, smerter i kroppen, depressivitet og stress.
Det er nærliggende at påstå, at det er et kulturtræk og helt legitimt
ikke at lytte til krop og sind. Hvor det at være i ubalance er mere
normalt end unormalt. Hvor man først gør noget for at ændre sin
situation, når man er nået en eller anden form for sammenbrud.
Hvad skulle egentlig forhindre os alle i at have f.eks. en halvårlig
udrensningsuge, hvor man gør sig bevidst, hvor der er forskellige
akkumulationer af dosha-ubalancer i krop og sind? Det er jo muligt
at arbejde og fungere, selvom man er i gang med at udrense. Kunne
det være et tema i skole-regi eller på jobbet? Eller hvad med, i stedet
for at bruge ferien til at æde og drikke, at bruge måske den første
uge på at sætte fuld fokus på balancering og udrensning?
12

2. find din legemstype
med en dosha-test
Doshatest 1
En doshatest giver dig en indikation på din krop-sind type. Den
højeste score er din dominerende dosha. Hvis to eller tre scores er
næsten ens, betyder det, at du er to-dosha eller tre-dosha type.
(Dette er naturligvis kun en vejledning, der dog giver dig tydelige
fingerpeg i retning af din dosha – og efterfølgende dine ubalancer,
så du her og nu kan starte balancerende tiltag i dit liv. En detaljeret
test forudsætter en pulsdiagnose udført af en ayurvedisk læge).
Hvis du tager Chopra-centrets test via hjemmesiden bliver ratings
genereret automatisk. Se http://doshaquiz.chopra.com/.
Score: For hvert karakteristika, scor enten 5, 3 eller 1 i hver cirkel
på efterfølgende side.
Vata
5 = repræsenterer mig mest præcist.
3 = repræsenterer nogle gange mig.
1 = repræsenterer sjældent eller slet ikke mig.
Pitta
Kapha
RAmmE
14 15
VÆGT
ØJNE
HUD
HÅR
KNOGLER
SØVNmØNSTER
KROPSTEmPERATUR
TEmPERAmENT
UNDER STRESS
SUmmERING
Vata Pitta
Kapha
Jeg er spinkel
med fine knogler
og lange, slanke
muskler.
Lav; jeg glemmer
indimellem at spise
og har en tendens
til at tabe mig.
Mine øjne er
små og aktive.
Min hud er tør,
ru og tynd.
Mit hår er tørt, skørt
og/eller kruset.
Mine knogler er
spinkle og tydelige
og har en tendens
til at knække.
Jeg sover let med
en tendens til let
at vågne.
Mine hænder og
fødder er ofte kolde
og jeg foretrækker
varme omgivelser.
Jeg er levende
og entusiastisk af
natur. Jeg holder
af forandringer.
Jeg bliver ængstelig
og/eller bekymret.
VATA TOTAL
Jeg har en medium
knoglebygning med
godt udviklede
muskler.
Moderat; det er nemt
for mig at tage på
eller tabe mig, hvis
jeg har fokus på det.
Jeg har et
gennemborende blik.
Min hud er varm,
rødlig i farven og
har tendens til
irritabilitet.
Mit hår er fint
med en tendens
til at bliver tyndt
eller gråne.
Mine knogler er
løse og fleksible.
Jeg har en moderat
tung søvn, behøver
oftest mindre end
8 timers søvn.
Jeg er sædvanligvis
varm, uafhængig af
sæson og foretrækker
køligere omgivelser.
Jeg er målrettet.
Jeg holder af at
overbevise andre
om mine mål.
Jeg bliver irritabel
og/eller aggressiv.
PITTA TOTAL
Jeg er bredt
bygget, med
en solid
knoglestruktur.
Tung; jeg tager
nemt på og har
svært ved at
tabe mig.
Jeg har
store venlige øjne.
Min hud er tyk,
holder på fugt
og er blød.
Jeg har kraftigt
hår med tendens
til at fedte.
Mine knogler er
kraftige og stærke.
Min søvn er
dyb og lang. Jeg
vågner langsomt
om morgenen.
Jeg tilpasser mig de
fleste temperaturer,
men bryder mig ikke
om våde, kolde dage.
Jeg er easy going
og accepterende.
Jeg holder af at
støtte andre.
Jeg bliver tilbagetrukket
og tung i det.
KAPHA TOTAL

Doshatest 2
Disse spørgsmål måler din nuværende livssituation, inklusive stress,
sygdomme og større livsændringer. Det er vigtigt, at du besvarer
spørgsmålene ud fra præcis hvordan dit liv er lige nu og har været
nogle uger bagud. Giv dig selv point fra 1 til 5.
1. Jeg har følt mig bekymret eller bange.
2. Jeg har haft besvær med at falde i søvn eller sover kun let.
3. Jeg har følt mig rastløs, hvis jeg ikke konstant er i bevægelse.
4. Jeg har ageret impulsivt eller usammenhængende.
5. Jeg har været mere glemsom end ellers.
Vata
6. Mine måltider, sengetider eller stå op tider er uregelmæssige.
7. Min fordøjelse er uregelmæssig med luft i maven
og oppustethed.
8. Min afføring har været hård eller været uregelmæssig
og mindre end en gang om dagen.
9. Min hud har været tør eller skæl-agtig.
sind score
10.Jeg har haft forskellige fysiske skavanker på det sidste.
Vata
krop score
SLET IKKE
LIDT
EN SmULE
mODERAT
mEGET
1 2 3 4 5
1. Jeg har følt mig irritabel eller utålmodig.
2. Jeg har følt mig kritisk og intolerant.
3. Jeg har følt mig tvangsmæssig, at når jeg startede et projekt
kunne jeg ikke geare ned før jeg var færdig.
4. Jeg har følt stærk trang til at dele mine opfattelser, også
selvom jeg ikke er blevet bedt om at dele min holdning.
5. Jeg frustreres let af andres inkompetence.
Pitta
6. Min hud har føltes varm, irritabel eller får let urenheder.
7. Stærkt krydret mad, selvom jeg holder af det,
har ikke føltes godt for mig.
8. Jeg har haft mavesyre eller hjertebanken.
9. Jeg har følt mig overophedet, har haft lidt feber
eller har haft hedeture.
10.Min afføring har været løs eller jeg har haft afføring
to eller flere gange pr. dag.
Pitta
16 17
sind score
krop score
SLET IKKE
LIDT
EN SmULE
mODERAT
mEGET
1 2 3 4 5

1. Jeg har håndteret konflikt ved at trække mig.
2. Jeg akkumulerer rod i mit daglige liv.
3. Jeg har fastholdt min daglige rutine og har modstand mod
at ændre mit tempo.
4. Jeg har besvær med at forlade en relation, et job eller en
situation selv om det/den ikke længere er nærende for mig.
5. Jeg har brugt mere tid på at observere end at deltage
i fysisk aktivitet.
Kapha
6. Jeg har taget på eller døjer med at smide nogle kilo.
7. Jeg har haft besvær med at komme i gang om morgenen.
8. Min fordøjelse er langsom eller jeg føler mig tung
efter måltider.
9. Jeg har været forkølelse eller snue / slim
i mine åndedrætsorganer.
10. Jeg har følt mig doven eller træg efter måltider.
Kapha
sind score
krop score
18
SLET IKKE
LIDT
EN SmULE
mODERAT
mEGET
1 2 3 4 5

3. de 3 doshaer
I overblik
Den gamle indiske visdom Ayurveda går ud på, at alle har en krop/
sind type også kaldet personlig dosha, som er domineret af enten én,
to eller tre af de tre doshaer; vata, pitta og kapha. Skønt vi alle har
alle elementer repræsenteret i os, så er typisk ét eller to elementer
mere åbenlyse og dominerende end de andre.
Når man kender sin personlige dosha, er det nemmere at tage
ansvar for sin livsstil - kost, motion, søvn, arbejdsmønster og måde
at leve livet på i det hele taget – for det optimale er forskelligt fra
menneske til menneske. Ayurveda giver mulighed for at tage vare
på at genfinde sin balance allerede når de små advarselssignaler i
krop og sind blinker.
Vata
Vata er styret af vind elementet. Mennesker af typen vata, er domi-
neret af bevægelse og ændringer. De har tendens til at være tynde,
“lette” og hurtige i både tanke og bevægelse. Når vata typer er i bal-
ance er de kreative, entusiastiske, livlige og altid i bevægelse både
fysisk og mentalt. Hvis vata-elementet bliver overdrevet, skaber det
angst, søvnproblemer, tør hud og uregelmæssig fordøjelse.
Har brug for stabilitet og ro.
Pitta
Pitta er associeret med ild elementet. Mennesker som er domineret
af pitta har naturlig tendens til at være fysisk effektive, præcise og
ordentlige. Når de er i balance, er de varme, intelligente og udviser
godt lederskab. Hvis ude balance har de tendens til at være kritiske,
irritable, stædige og aggressive. Intensitet og konkurrencelyst præger
det meste af det, de foretager sig.
Har brug for at geare ned.
Kapha
Mennesker som er domineret af kapha har tendens til at være lidt tun-
gere, de tænker og bevæger sig relativt langsomt og stabilt. Når de er
i balance, er de rolige, venlige og loyale. Når der er overdreven kapha,
kan det medføre overvægt, forstoppelse og modstand imod nødvendige
ændringer.
Har brug for dynamik.
Doshaerne er forbindelsesleddet mellem sind og krop, og de er
20 21
ansvarlige for de karakteristika, der er for vort sind og vores krop.
Hver af os har de tre elementer i forskellige proportioner, hvilket
former vores grundlæggende natur.

Vata består af rum og luft. Pitta af ild og vand. Kapha af
jord og vand. I oversigt:
RUm LUfT ILD VAND JORD
Vata Pitta Kapha
Går man nærmere ind på, hvilken dosha, der styrer hvad i kroppen,
så er det generelt sådan, at:
Vata
Pitta
Kapha
styrer bevægelserne
styrer stofskiftet
styrer strukturen
RAmmE
Fysiske karakteristika:
22 23
VÆGT
ØJNE
HUD
HÅR
TÆNDER
TEmPERATUR
SENER, VENER
NEGLE
LED
UNDERLIV
TALE
Vata Pitta Kapha
Let
Tynd
Små, tørre
Tør
Tør, filtret
Uregelmæssige
Kold
Fremtrædende
Skrøbelige
Knækkende
Tynd
Snakkende
Medium
Gennemsnit
Brændende, iltre
Irritabel
Tør, rød, grå
Gule
Varm
Medium størrelse
Blød, pink
Løse
Muskulær
Kraftfuld
Bred
Tung
Store, rolige
Tyk
Tyk, bølgende
Jævne
Kølig
Dybe
Tykke
Tilpasse
Tyk, blød
Dyb, få ord

Psykologiske karakteristika i balance eller ubalance:
Vata
Pitta
Energisk
Smidig
Stærkt initiativ
God kommunikator
Intelligent
Varm, venlig
Modig
Kapha
PSYKOLOGI bALANcERET PSYKOLOGI UbALANcERET
God leder
Rastløs
Usammenhængende
Lunefuld
Snakkende
PSYKOLOGI bALANcERET PSYKOLOGI UbALANcERET
Rolig
Vedholdende
Hengiven
Tilfreds
Kritisk
Vred, krævende
Stædig
Dominerende
PSYKOLOGI bALANcERET PSYKOLOGI UbALANcERET
Kedelig
Træg
Krævende
Selvtilfreds
Dynamisk ligevægt
Selvom doshaerne nu er præsenteret i oversigt er det vigtigt at
24 25
understrege, at man kan ikke på rationel manér starte på at balancere
én dosha. Det er yderst vigtigt at se balancen som dynamisk. Lige så
snart man begynder at arbejde med én dosha, bevæger de andre sig
også. Doshaerne er forbundet i den bølgegang, der er typisk for alt
levende. Dvs. de er i balance, når de er i dynamisk ligevægt.
Ayurveda beskriver nogle vedvarende egenskaber, der ses i naturen.
Der er 25 af disse gunaer, som også hedder grundlæggende
egenskaber.
Vata Pitta Kapha
Tør
Bevægelig
Kold
Let
Foranderlig
Fin
Ru
Hurtig
(Leder de andre
doshaer)
Varm
Skarp
Let
Fugtig
Let fedtet
Flydende
Surtlugtende
Tung
Kold
Fedtet
Sød
Stabil
Langsom
Blød
Klæbrig
Sløv
Glat

Et simpelt eksempel, hvad angår vejr og kost: Vata øges, når vejret
bliver tørt - eller du spiser tør mad. Pitta øges, når der bliver varmt
- eller du spiser varmt, kraftigt krydret mad. Kapha øges, når vejret
bliver tungt og overskyet – eller du spiser tung, fed mad. Dette
uanset vores grundlæggende type.
Fra ayurvedisk synspunkt er kroppens systemer beregnet til at
afbalancere de 25 gunaer. Alle har vi grundbetingelsen at bevæge os
gennem en verden, der veksler mellem varm og kold, tung og let, ru
og glat etc. Vi er et økologisk system, der potentielt korresponderer
perfekt med det ydre. Gunaerne udstrækker den menneskelige natur
hinsides kroppens grænser. Mennesket kan optimalt tilpasse sig at
bo et hvilket som helst sted på kloden.
I den vestlige verden stiger mængden af depressive mennesker om
vinteren. Diagnosen SAD (seasonal affective disorder) betyder vinter-
depression. Fra en vestlig synsvinkel er årsagen, at pinealkirtlen, der
ligger i hjernen ikke opfanger tilstrækkeligt med sollys, hvilket fører
til et forhøjet niveau af hormonet melatonin. Der igen skubber til, at
der sker ubalance i serotonin-koncentrationen i hjernen; det hormon
der direkte har at gøre med følelsen af depressivitet.
26 27
Ayurveda forklarer det anderledes: Når kapha stiger udenfor, tiltager
den også indeni. Nogle mennesker – dem der er sårbare over for
kapha-ubalance – bliver fysisk og/eller mentalt syge af ekstra kapha.
Depression er den mentale pendant til fysisk sygdom. Skal depres-
sionen håndteres på ayurvedisk vis, skal kapha dæmpes og de øvrige
doshaer højnes. Pointen er, at udfordringen består ikke i at bekæmpe
vinterdepressionen. Den består i at flyde med årstidernes skiften.
Naturen har givet os udfordringen, og den har givet os evnen til at
møde den. Spørg dig selv: Er mit økologiske system i balance? Svaret
gives qva en status på din fysik og din mentale tilstand. Om du er syg
eller rask er i sidste ende naturens dom over din evne til at være i
balance med verden. Balance er fleksibilitet overfor den konstante
forandring, som alle mennesker udsættes for livet igennem (Chopra
side 70). Hvilke former for initiativer, årstiderne kalder på, kommer
vi tilbage til i del 2: Genvind balance.
Kombinationsdoshaer
Det er ikke sådan, at vi hver især kun er én type. Langt de fleste har
de tre doshaer kombineret i et eller andet forhold, således at man
taler om kombinationer, så der findes i alt 10 legemstyper:
ENKELT-DOSHA TYPER: TO-DOSHA TYPER: TRE-DOSHA TYPER:
Vata
Pitta
Kapha
Vata-Pitta
eller Pitta-Vata
Pitta-Kapha
eller Kapha-Pitta
Kapha-Vata eller
Vata-Kapha
Vata-Pitta-kapha

Vata
PRANA
UDANA
SAmANA
APANA
VYANA
Subdoshaer
Diagnostisk arbejder man også med subdoshaer, hvilket muliggør
mere nøjagtig diagnose og behandling. Her skal de blot benævnes
i oversigt:
beliggende i... ansvarlig for… ubalance giver...
Hjerne, hoved,
brystkasse.
Hals, lunger.
Mavesæk og
tarme.
Tyktarm og
underliv.
Hele kroppen,
forbundet med
nervesystem,
hud, kredsløb.
Sansning og bevægelse.
Klarhed i tanke, opstemthed
og livlighed. Fri vejrtrækning.
Den er leder af de 4 vata
subdoshaer, og den er den
vigtigste af alle subdoshaer.
Taleprocessen.
Hukommelsen,
tankernes bevægelighed.
Fødens bevægelse
gennem fordøjelseskanalen.
Peristaltik.
Udskillelse af affalds-
stoffer. Seksualfunktion
og menstruation.
Kredsløbet, blodtryk,
hjerterytme.
Bekymring, søvnløshed ,
vejrtrækningslidelser,
neurologiske forstyrrelser.
Talefejl, tør hoste,
ondt i halsen, ørepine,
almen træthed.
Langsom eller hurtig
fordøjelse, tarmluft,
utilstrækkelig optagelse
af næringsstoffer.
Forstoppelse eller diarré,
tarm-sygdomme, urinvejsforstyrrelser,menstruationsforstyrrelser,
seksuelle
dysfunktioner, lændesmerter.
Dårligt kredsløb,
blodtryksforstyrrelser,
stressbetingede
nervelidelser.
Pitta
PAcHAKA
RANJAKA
SADHAKA
ALOcHAKA
bHRAJAKA
Mavesæk og
tyktarm.
Røde blodlegemer,
lever, milt.
Hjertet.
Øjnene.
Hele huden.
28 29
beliggende i... ansvarlig for… ubalance giver...
Fordøjelse af maden,
adskille næringsstoffer
fra affaldsprodukter.
Fordøjelsens ’varme’.
Balanceret blodkemi,
fordeling af næringsstoffer
gennem blodbanen.
Tilfredshed ’der
kommer fra hjertet’.
God hukommelse.
Beslutningsdygtighed.
Klare, lysende,
sunde øjne.
Et varmt tilfreds blik.
Lysende teint, der
udstråler lykke og
vitalitet.
Halsbrand, sur mave,
uregelmæssig fordøjelse,
ildelugtende afføring,
dårlig udnyttelse af
næringsstofferne.
Gulsot, blodmangel,
betændelse i hud,
blodsygdomme,
vrede, fjendtlighed.
Hjertesygdom,
hukommelsessvigt,
nedtrykthed, vrede,
’hjertesår’, ubeslutsomhed.
Blodskudte øjne,
synsproblemer,
øjensygdomme generelt.
Udslæt, acne, bylder,
hudkræft, andre
hudlidelser.

Kapha
KLEDAKA
AVALAmbAKA
bHODAKA
TARPAKA
SHLESHAKA
beliggende i... ansvarlig for… ubalance giver...
Mavesæk.
Brystkassen,
lungerne og
lænderyggen.
Tungen.
Bihuler, hoved og
i spinalvæsken.
Leddene, ikke
lokaliseret.
Holder maveslimhinden
stærk, smidig
og velsmurt.
Stærke bryst-rygmuskler,
beskyttelse
af hjertet.
Nuanceret opfattelse
af smagsindtryk.
Næse, mund, øjne
beskyttes af fugtighed.
Spinalvæske styrer
centralnervesystemet.
At leddene er
bevægelige og smidige.
30
Hæmmet fordøjelse
(langsom, tung).
Vejrtræknings-
problemer,
energiløshed,
lændesmerter.
Nedsat funktion af
smagsløg og spytkirtler.
Bihulebetændelse,
høfeber, hovedpine,
almen svækkelse
af sanserne.
Løse, vandige eller
smertende led.

Genvind balance
2. de l
At træffe de rigtige valg - følg naturens love
Ayurveda siger, at det faktisk er ret nemt at træffe de rette valg
– når man først begynder at lytte til sin egen inderste natur. Den
kvantemekaniske krop ser kun ét korrekt valg, mens sindet næsten
altid ser mange muligheder. ’At besejre dødbringende virus er barne-
mad sammenlignet med at overvinde folks selvdestruktive vaner’,
siger Chopra. Rygeren der tager den næste cigaret... Den overvægtige
der tager den næste portion... Der er i enhver situation tre naturlige
impulser i gang:
Sattva: Impulsen til udvikling, til fremskridt.
Tamas: Impulsen til at blive stående eller gå baglæns.
Rajas: En neutral impuls, der maner til handling for den egen skyld.
Alle kan få usunde behov på grund af mental ama, altså urenheder
eller negative tendenser i sindet. Sattva er den ’renhedskraft’, der
kæmper imod.
Mental ama dannes af: Negative følelser, psykisk stress, sløvhed,
usunde omgivelsers, kontakt med andres negativitet, voldsom under-
holdning (tv, spil, bøger). At undgå mental ama er en forebyggende
foranstaltning mod de ubalancer, der i sidste ende giver sygdom. Når
man vokser i sattva, lever man mere ubesværet i renhed og bevæger
sig mod højere udvikling.
• Dagsrutine & årstidsrutine
selvhealing
32 33
Når vi bliver familiære med de tre doshaers karakteristika, og hvor-
dan vi interagerer med vores krop-psyke konstitution, kan vi genken-
de og korrigere eksisterende ubalancer i vores fysiologi. Når vi forstår
vores egen unikke natur, giver kropsindet den information der skal
til, for at vi kan træffe bevidste valg for at skabe optimal sundhed og
velvære.
Ligesom kroppen bl.a. skabes ud af den mad, vi spiser, så skabes
sindet i høj grad af de input vi modtager fra vore 5 sanser. Ved at
vælge opbyggende lyde, berøring, visuelle sansninger, smag og lugt,
kan vi vække sindets selv-healende kraft og opleve vores naturlige
vitalitet, helhed og velvære. Der er en række konkrete områder
af dagliglivet og ayurvediske redskaber, man kan benytte til selv-
healing:
• Kost
• Panchakarma
• Massage
• Urter & aromaterapi
• Motion, herunder Yoga (gennemgås ikke her)
• Meditation (gennemgås ikke her)
Udover de konkrete områder, der gennemgås nedenfor, så angiver
de vediske tekster en række, faktisk ganske sympatiske, ’leveregler’,
der kan fremme sundheden som helhed:

• Vær venlig og tolerant mod alle.
leveregler
• Handl velovervejet.
• Undgå vrede eller kritik, Tag dig hver dag tid til
leg, humor, afslapning og godt selskab.
• Vær i kontakt med naturens rytme – stå op med
solen, se solen gå ned om aftenen, gå tur i
måneskinnet.
• Spis let mad.
• Vær storsindet i enhver henseende; giv gaver
og komplimenter, påpeg det bedste i alle, vær
tillidsfuld.
• For et sattvisk menneske eksisterer alle
menneskelige relationer primært som en lejlighed
til at give.
• Den grundholdning kompletteres af, at naturen
altid giver tilstrækkeligt til at opfylde vores behov.
34

Balance i de tre doshaer
Når vata er ude af balance, er der for meget luft
akkumuleret i sind, krop og omgivelser. Resultatet er en følelse
af ikke at have jordforbindelse. Den bedste måde at balancere
overskydende vata, er ved at bringe mere jord og stabilitet
ind i fysiologien. Tænk afslapning.
Gå i seng og vågn på samme tid hver dag.
Mediter to gange om dagen for at stilne sindet.
Praktiser yoga for at forbinde dig med kroppen.
Bær beroligende dufte.
Spis 3 måltider om dagen og favoriser søde, sure
og salte smagstyper.
Lav en daglig langsom selv-massage med olie,
der har beroligende og samlende duft i sig.
Drik beroligende urtethe.
Skab rytmer og rutiner i dit liv.
Omgiv dig med beroligende dufte i dine omgivelser.
Vata
Færdiggør ting du starter.
36 37
Når pitta er ude af balance, er der for meget ild akkumuleret
i krop, sind og omgivelser. Resultatet er en følelse af indre
og ydre ”forbrænding”. Den bedste måde at balancere
overskydende pitta er ved a t bringe mere luft / rum og kølighed
ind i fysiologien. Tænk beroligelse.
Brug tid udenfor og i naturen.
Favoriser kølende smagstyper – sød, bitter og sammensnerpende.
Og spis med fuld opmærksomhed.
Mediter to gange hver dag for ”nedkøling” af krop og sind.
Put noget rum ind i din dag hver dag.
Lav en daglig langsom selv-massage med kølende
og rumlige dufte tilsat olien.
Bær kølende rumlige dufte eller omgiv dig i dine rum dermed.
Favoriser kølende, bløde farver – blå, grøn og hvid.
Drik kølende urtethe.
Vær mere legende.
Engager dig i ikke-konkurrencebetonede fysiske aktiviteter.
Pitta
”Stay cool”.

Når kapha er ude af balance, er der for meget jordbundethed
akkumuleret i krop, sind og omgivelser. Resultatet er en følelse
af træghed, overbelastning og sløvhed. Den bedste måde at
balancere kapha, er at bringe mere bevægelse og cirkulation
ind i fysiologien. Tænk styrkende og aktiverende.
Kig efter muligheder for at lave fundamentale livsstilsændringer.
Favoriser stærke, bitre og sammensnerpende smagstyper.
Spis ikke når du ikke er sulten.
Vær spontan og prøv nye ting.
Lav en daglig aktiverende selv-massage med aktiverende dufte.
Bær aktiverende og forfriskende dufte på dig eller i dine opgivelser.
38
Ryd op.
Drik opkvikkende urtethe.
Favoriser stærke, kraftlige dufte – rød, orange, gul.
Mediter to gange om dagen for at blive klar
på dine intentioner og ønsker.
Kapha
Motioner dagligt.

4. kost
Metaboliseringsevnen (Agni)
En af de vigtigste indikatorer for sundhed er den optimale meta-
boliseringsevne (agni=ild).
Agni, metaboliseringsevnen står for ’ild’ – fordøjelsens ild. Se
billedligt for dig, at når en ild brænder ved den rette temperatur
og med tilstrækkelig ilt, så forbrændes træet helt op og giver mest
mulig varme til omgivelserne. Der produceres ikke sod og giftig røg,
når ilden brænder som den skal. På samme måde med fordøjelsen:
Vores sundhed afhænger i væsentlig grad af evnen til fuldt at meta-
bolisere den næring – men også de følelser og de informationer, som
vi tager ind. Krop, sind og energi ses som ét samhørende system,
og derfor forstås ’fordøjelse’ inden for ayurveda som vores samlede
fysiske, mentale og energimæssige fordøjelse af alt det, som livet
udfordrer os med. Læs uddybende om det mentale og energimæs-
sige aspekt under afsnittet ’Følelsesforvaltning’ i kapitlet xxx.
Når vores metaboliseringsevne, vores agni, er i top og robust, kan
vi fysisk, mentalt og energimæssigt eliminere affaldsprodukter
optimalt og producere subtile essenser kalder ’ojas’. Der findes ikke
et direkte dansk begreb herfor, men det er den psyko-fysiologiske
essens, som er basis for klarhed i perception, fysisk styrke og
velfungerende immunsystem. Begrebet ojas kan sammenlignes
med kinesisk medicins ’chi’, altså den livskraft eller livsenergi, som
vi fornemmer hos et andet menneske. Den er ikke den direkte og
konkret målbare fysiske sundhed som et givent blodtryk, kolesterol-
tal, kondital mm. Det er den energi, som vi samlet fornemmer i
et andet menneskes udstråling.
40
Hvis vores agni er svækket, er fordøjelsen ukomplet. Dette akku-
mulerer affaldsstoffer, der kaldes ’ama’. Akkumuleringen af affalds-
stoffer, eller ama, i systemet, leder til hæmmet flow af energi,
information og næring, og er basis for, først fysiske og/eller mentale
ubalancer, næst sygdom. Fysisk ubalance i kroppen har sin mentale
pendant, hvor negative følelser som angst, vrede, grådighed og
skyld skaber mental ubalance.
Ubearbejdede / ufordøjede oplevelser bliver giftige - ligesom dårligt
fordøjet mad. Mentale toxiner ødelægger det frie flow af positive
følelser og mental klarhed, og resulterer i kronisk psykologisk og
følelsesmæssig ubehag.

Ayurvedas seks smags-komponenter
smag kilde
SØD
SUR
SALT
SKARP
bITTER
SAmmEN-
SNERPENDE
Jord og vand støttes =
Kapha-aktiverende
Vata-passiverende
Jord og ild støttes =
Kapha- og pitta-
aktiverende
Vata-passiverende
Vand og ild støttes =
Pitta- og kapha-
aktiverende
Vata-passiverende
Ild og luft støttes =
Pitta og vata-aktiverende
Kapha-passiverende
Luft og rum støttes =
Vata-aktiverende
Pitta- og kapha
passiverende
Luft og jord støttes =
Vata- og kapha-
aktiverende
Pitta-passiverende
42
Sukker, honing, sirup, mælk,
smør, olie, ris, brød, pasta,
søde frugter, kød
Citrusfrugter, yoghurt, ost,
tomat, salatdressing, eddike
Salt, sauce, kød, fisk
Chilipeber kanel, spidskommen,
ingefær, radiser,
sennep, essentielle olier
Broccoli, spinat, grøn
salat, radiser, selleri,
spirer, rødbeder
Bønner, the, æbler, linser,
dadler, blømkål, kål
Alle 6 smagstyper bør inkluderes i hvert måltid med proportioner
afmålt i forhold til kropslig konstitution. Hvis alle 6 smagstyper ikke
er repræsenteret kan man risikere at føle sig ”sulten” – selvom man
ikke er det.
bASALE
KVALITETER
mÆLKE-
PRODUKTER
fRUGTER
GRØNSAGER
bØNNER
KORNTYPER
KRYDDERIER
Balancerende kost
Vata Pitta Kapha
for at passivere vata for at passivere pitta for at passivere kapha
Favoriser: Varm,
olieret tung mad.
Søde, sure og
salte smagstyper
Favoriser: Alle
mælkeprodukter
Favoriser: Avokado,
banan, kirsebær,
mango.
Reducer: Æbler,
pærer, tranebær
Favoriser:
Asparges, gulerod.
Reducer: Spire,
kål
Favoriser:
Mung, dahl, tofu.
Reducer: Alle
andre bønner
Favoriser: Ris
og hvede.
Reducer: Byg,
majs, hirse,
boghvede,
rug, havre
Favoriser:
Kardemomme,
spidskommen,
ingefær, kanel,
salt, muskatnød
Favoriser: Kølig
mad og drikkevarer.
Søde, bitre og
astringerende
(sammensnerpende)
smagstyper
Favoriser: Mælk,
smør, ghee
Reducer: Yoghurt,
ost, creme fraiche
Favoriser: Vindruer,
melon, kirsebær,
æbler, appelsiner.
Reducer: Grapefrugt,
sure bær
Favoriser: Asparges,
agurk, kartoffel,
broccoli, grønne
bønner
Reducer: Tomat,
peber, løg
Favoriser:
Alle bønner
undtagen linser
Favoriser: Ris,
hvede, byg og
havre.
Reducer: Majs,
hirse, brun ris
Favoriser: Koriander,
spidskommen, fennikel,
sukker.
Reducer: Stærke
krydderier som ingefær,
peber og sennep.
Favoriser: Let,
tør, varm mad.
Stærke, bitre og
sammensnerpende
smagstyper
Favoriser:
Lav-fedt mælk.
Reducer:
Alle andre
mælkeprodukter
Favoriser:
Æble, pære.
Reducer:
Banan, avokado,
kokosnød, melon
Favoriser:
Alle grønsager
undtagen tomat,
agurk, sød
kartoffel.
Favoriser alle bønner
undtagen tofu og
sojabønner
Favoriser: Byg,
majs, hirse, boghvede,
rug og
havre.
Reducer: Ris og
hvede
Favoriser:
Alle krydderier

Vata
fORETRÆK:
ANbEfALINGER:
balancerende diæt
Skab varme og grounding for at passivere for meget eller
for kølig luft.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Olieret, varm, tung mad.
Sød, sur og salt smag.
Spis større kvantiteter, men overspis ikke.
Mælkeprodukter passiverer vata. Favoriser mælk
og yoghurt. Reducer mængden af ost og fløde.
Alle søde fødemidler passiverer vata.
Fedt og olie reducerer vata. Favoriser olier, som
ikke påvirker kolesterol negativt.
Ris og hvede er de bedste korntyper. Reducer
mængden af byg, majs, hirse, boghvede, rug
og havre.
Favoriser søde, tunge frugter: Avocado, banan,
kirsebær, vindruer, mango, sød appelsin, papaya,
ferskner, ananas, blommer og rosiner. Reducer
mængden af tør og let frugt: Æbler, pærer.
Kogte grønsager er bedst. Favoriser grønsager
med den tætteste konsistens, f.eks.: Asparges.
Gulerødder, rødbeder, kartofler. I moderate mængder:
Broccoli, blomkål, squash. Reducer spirer og kål.
Favoriser generelt varme og søde krydderier,
f.eks.: Kardemomme, kanel, salt, sennepsfrø,
sort peber, nellike, ingefær.
Alle nødder anbefales.
Reducer indtaget af bønner, bortset fra tofu
og mung dahl.
Af kød er kylling, kalkun og fisk er bedst.
Oksekød bør minimeres.
Pitta
fORETRÆK:
ANbEfALINGER:
balancerende diæt
44 45
Skab kølighed og beroligelse for at passivere for meget ild.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Kølige fødevarer og drikkevarer.
Sød, bitter, sammensnerpende smag.
For at balancere varmen i pitta, foretræk af
mælkeprodukter mælk og ghee (=klaret smør).
Brug mindre yoghurt, ost og fløde.
Alle søde fødemidler bør indtages i moderate
mængder bortset fra honning.
Af fedttyper er olivenolie, solsikke og kokosolie
er bedst. Brug mindre sesam- og mandelolie.
Hvede, ris, byg og havre er de bedste korn.
Reducer majs, rug, hirse og brune ris.
Favoriser søde frugter: Vindruer, melon, kirsebær,
kokosnød, avocado, mango, ananas, søde appelsiner,
rosiner. Moderate mængder af tør frugt som æble og
pære. Reducer sur frugt som grapefrugt og abrikos.
Af grønsager, favoriser kartofler, grønne blad
grønsager, broccoli, asparges, agurk, selleri, grønne
bønner og zucchini. Reducer tomater, chilipeber, løg,
hvidløg, radiser og spinat.
Krydderier bør være beroligende og kølende,
f.eks. koriander, fennikel, spidskommen. Reducer
varmere krydderier som sort peber, salt, sennepsfrø,
chilipeber og cayenne.
Af kød, foretræk kylling, fasan og kalkun.
Oksekød, fisk og æg bør minimeres.

Kapha
fORETRÆK:
ANbEfALINGER:
balancerende diæt
Skab varme og lethed for at passivere for meget tyngde og kulde.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Let, tør og varm mad.
Skarp, bitter og sammensnerpende smag.
Af mælkeprodukter er fedtfattig mælk bedst. Kog det
før det drikkes. Tilsæt f.eks. ingefær. Kombiner ikke
mælk med et helt måltid eller med sur og salt mad.
Foretræk frugter som æbler og pærer. Reducer tunge
frugter som bananer, avocado, meloner, dadler, figner.
Honning siges at passivere kapha. Alle andre søde
smagsstoffer aktiverer kapha og bør derfor kun
indtages i moderate mængder.
Alle bønner er gode, bortset fra tofu og sojabønner.
Af korn, favoriser byg, majs, hirse, boghvede, rug
og havre. Reducer indtag af ris og hvede.
Reducer indtag af alle nødder.
Alle krydderier undtaget salt passiverer kapha,
hvorfor de kan indtages i rige mængder.
Alle grønsager - undtagen tomater, agurker, søde
kartofler og squash – passiverer kapha og kan således
velvilligt indtages.
Kød som kylling, kalkun og fisk er at foretrække.
Reducer indtaget af rødt kødt.
46

Mindful spisning
De omgivelser, hvor maden tilberedes og indtages, er vigtige i forhold
til, hvordan maden påvirker kroppen. Den svært definerlige ”ånd”,
følelsen af æstetik og sammenhæng i måltidet, kan udvikles og un-
derstøttes ved at følge nogle vejledninger:
• Spis i en rolig atmosfære.
• Spis aldrig når du er ophidset eller vred.
• Sid ned når du spiser.
• Spis kun når du føler dig sulten.
• Reducer iskold mad og drikke; det slukker
fordøjelsens ild.
• Snak ikke når du tygger maden. Mellem du spiser,
engager dig i en lethjertet og varm samtale med dem,
du er sammen med.
• Spis i et passende tempo, hverken for hurtigt eller
for langsomt.
• Fordøj ét måltid (ca. 4 timer), før du spiser det
næste måltid.
• Sip moderate mængder lunken eller varmt vand
til dit måltid.
• Egentlig indtag af væske – vand, the – gøres optimalt
mellem måltiderne.
• Spis overvejende frisklavede måltider. Reducer at
indtage mad, der har været frosset, levnet, er
ikke-tilberedt, mikroovn tilberedt og konserveret.
48 49
• Minimer at spise helt rå mad. Mad der er kogt let
eller wok-svitset er lettere at fordøje.
• Drik mælk separat fra måltiderne. Foretræk varm og
enten alene eller med andre søde fødevarer.
• Lad maven være minimum ¼ tom når du har spist;
det højner fordøjelsestempoet.
• Sid stille og roligt og start fordøjelsesprocessen
efter måltidet. Hvis du kan, tag en gåtur.

5. dagsrutine og årstidsrutine
Døgnrytmen
Der er overordnede perioder i os, styret af den kvantemekaniske
krop. Hver dag gennemlever vi to forandringsbølger, som hver
rummer en kapha-, en pitta- og en vata-cyklus. Ca.-tiderne er:
første periode: anden periode:
KL. 06-10: KAPHA KL. 18-22: KAPHA
10-14: PITTA 22-02: PITTA
14-18: VATA 02-06: VATA
Et af de mest grundlæggende aspekter ved et liv i harmoni med
naturen, er at respektere de overordnede, tilbagevendende perioder,
der understøtter vores fysiske eksistens. Vi er skabt til at ride på na-
turens bølger, ikke kæmpe imod dem.
Ved daggry begynder vi med en kapha-periode; kroppen er
langsom, tung, rolig. Vi er fysisk mest aktive omkring middag.
Pitta er ansvarlig for fødens forbrænding, fordeling af energien, og
for effektiv fysisk funktion generelt. Ca. kl. 14 starter første vata-tid,
der styrer nervesystemet. Vi er mentalt skarpe og motorisk snilde
på denne tid af døgnet.
Så starter anden kapha-periode omkring aften, tilbøjeligheden er
afslappethed og stabil hvile. Efter kl. 22 bruges pitta ikke til fordøjelse
men til at holde varmen og nære genopbygningen af vævene. Vata i
de tidlige morgentimer udtrykker sig via mere livlig drømmesøvn.
50
Årstidsrytmen
Nedenstående er kun vejledende og skal selvfølgelig knyttes sammen
med den geografiske zone, man bor i.
• Kaphas årstid er om foråret
– fra midt i marts til midt i juni.
• Pittas årstid er sommeren og først på efteråret
– midt i juni til midt i oktober.
• Vatas årstid omfatter det sene efterår og vinteren
– fra midt i oktober til midt i marts.
• Enhver våd, kold, overskyet dag vil føre til øget kapha.
• Tørt vejr fører til øget vata.
• Varmt vejr fører til øget pitta.

Mindful søvn
- skaber fundamentet for fysisk og mental velvære
Efter en dag med stimulerende aktiviteter for krop og sind, behøves
hvile og dyb søvn. Alle mennesker behøver 6-8 timers søvn for mak-
simal fysiologisk effekt. Cellerne skal have optimale betingelser for
fornyelse etc. Søvnen før midnat er generelt den optimale for celle-
fornyelse, hjerne og nervesystem. Derfor vil du føle dig mere udhvi-
let, hvis du sover fra 22-6, end fra 24-8. For den optimale søvn, følg
følgende rutine:
• Spis en let middag.
• Tag en behagelig gåtur efter middagen.
• Minimer spændende, aktiverende og mentalt krævende
aktiviteter efter 20.30.
• Hvis du behøver beroligelse til natten, kan du tage et
varm karbad med beroligende dufte tilsat.
• Spred afslappende dufte i dit soveværelse,
f.eks. friske blomster.
• Giv evt. dig selv en beroligende massage før du
lægger dig i karbadet.
• Drik en kop beroligende the til natten.
• Hvis dit sind er meget aktivt, så skrive dagbog nogle
få minutter før du går i seng. ”Download” nogle af de
gentagende tanker og følelser, så du ikke ruminerer,
når du lægger dig til at sove.
52
• Læs inspirerende eller spirituel litteratur nogle
få minutter før du skal sove. Læs ikke krimier eller
andet aktiverende lige før du skal sove.
• Se ikke tv og arbejd ikke i sengen.
• Når du lægger dig, så start en rutine, hvor du ”mærker
dig selv”, gå evt. kroppen igennem led for led, afspænd
bevidst hver del af kroppen. Registrer dine tanker og
følelser uden at involvere dig.
• Observer åndedrættet blive dybere og mere afspændt,
indtil du glider over i søvnen.

6. Panchakarma
Panchakarma er en systematisk behandling, forløbende over en
uges tid, der frigør og udrenser giftige affaldsstoffer fra samtlige
celler vha. kroppens naturlige udskillelsesorganer – svedkirtler,
blodkar, urinveje og tarme. En panchakarma kur anbefales
gennemført 1-3 gange om året. 1
• Oliebehandling: Indtagelse af ghee (klaret smør) eller
medicineret olie for at blødgøre fordøjelsesprocessen.
• Afføringsmiddel: For at ”skylle” fordøjelseskanalen.
• Oliemassage: Der findes forskellige grundlæggende teknikker.
Massagen foretages af 1-2 massører, med opvarmet sesamolie
tilsat urter, der passer til ens legemstype. Oliemassagens
formål er at balancere doshaerne; fysisk sker der en renselse
og udskillelse gennem de normale udskillelsesorganer, og
nervesystemet opnår en meget dyb afslapning ved
behandlingen.
• Svedebehandlinger: Urteblandet damp åbner porrerne over
hele kroppen og begynder at befri kroppen for urenheder via
svedkirtlerne.
• Lavement: Lavement betyder tarmudskylning, og inden for
ayurveda laves det med særlige urteblandinger.
• Næsebehandlinger: Medicinerede olier eller urteblandinger
inhaleres for at rense bihuler og svælg, ligesom der foretages
en næseskylning.
1
Personligt foretager jeg i stedet for panchakarma (fordi der ikke er adgang til det i mit
lokalområde, og fordi det tager lang tid, nemlig en uges tid), tarmskylning. Tarmskylning
tjener samme funktion som panchakarma, nemlig at være udrensende. Jeg supplerer i ugen
efter tarmskylningen med: 1) Oliemassage; giver mig selv det hver dag i en uges tid, og
bestiller tid en enkelt gang hos min yndlingsmassør og får en dybtgående massage. 2) Jeg
går i svømmehallens sauna et par gange i løbet af ugen, smører mig ind i olier med givne
urter, som balancerer de ubalancer, jeg har på det pågældende tidspunkt – og så sveder
jeg godt igennem. Det er helse for både krop og sjæl at have fokus på gennem en hel uge
at rense sig ud indefra. Suppler med masser af motion og hvile!

7. massage (abhyanga)
Daglig varmolie-massage anses essentielt inden for ayurveda.
Især vata-elementet balanceres af massagen. Det er videnskabeligt
dokumenteret, at såvel nervesystemet som hormonsystemet
balanceres derved. Immunsystem styrkes, endorfiner udskilles,
og der sker en naturlig udrensning af affaldsstoffer.
At give sig selv massage er en god, rolig – eller aktiverende (alt efter
hvad man har brug for) - og selvomsorgsfuld måde at starte dagen på.
• Anbring en skål med sesamolie i en større skål med
varmt vand. Vent 1-2 minutter, til den er godt
hudtemperatur.
• Begynd med hovedet: Hæld en spsk varm olie ud i
hårbunden. Brug håndfladen, ikke fingerspidserne, og
gnid olien grundigt ind. Små cirkelformede bevægelser.
• Gå videre til tindinger, bag ørerne, hele resten af ansigtet.
• Tag mere olie og masser hals, nakke og derefter skuldre.
Brug håndflader og fingre.
• Giv armene en energisk massage. Cirkelbevægelser på
skuldre og albuer, og lange frem-og tilbagebevægelser
på over- og underarme.
• Vær lidt blidere , når du når til kroppen. Store, blide
cirkelbevægelser (med uret) ved brystkasse, mave og
underliv. Over brystbenet en lige-op-og-ned bevægelse.
• Masser, uden at anstrenge dig, så meget af ryggen, som
du kan nå. (Eller få en til at hjælpe dig).
56 57
• Med resten af olien masserer du benene og til slut
fødderne med energiske bevægelser. Håndfladerne på
benene, fingrene på fødderne.
• Afvaskning: Vask dig med varmt, ikke skoldhedt vand
og mild sæbe. At beholde en lille smule olie på huden
anses sundt.

8. urter og aromaterapi
Som uddannet ayurvedisk læge anvender man i behandlingen
i vid omfang urter og aromaterapi til at balancere doshaerne.
Duft-sansen forbinder os direkte til vore følelser, hukommelse og
instinkter. Gennem en proces, der kaldes neuro-associativ betingning,
kan vi linke et healing respons til oplevelsen af en bestemt duft. For
eksempel hvis vi hver gang vi mediterer benytter os af en beroligende
duft, vil vi hurtigt begynde at associere beroligelse med duften.
Følg blot din lyst og intuition, hvad angår hvilke dufte, du ønsker at
omgive dig med. Man kan næppe skade sig selv, snarere stimulere
sine sanser og sin levendehed, ved at omgive sig med dufte, f.eks. i
duftlamper, eller dryppe få dråber æterisk olie i en neutral krops- eller
håndsæbe.
Dufte til balancering
De typiske ubalancer knyttet til de tre doshaer, balanceres i oversigt
med følgende dufte:
Vata
Pitta
Kapha
Dufte til balancering
De typiske ubalancer knyttet til de tre doshaer, balanceres i oversigt
med følgende dufte:
PASSIVERES VED fINDES I NYTTIG fOR AT LETTE
Intense blomsterdufte,
dybe frugtdufte, varme,
sødlig dufte
Kølende og
sødligt/syrlige dufte
Brugen af urter er ayurvedas pendant til medicinsk behandling.
Det er klart bedst at konsultere en ayurvedisk læge for specifik brug
deraf, fordi det kan være noget komplekst at gennemskue de mange
dynamiske samspil mellem sub-dosha’erne. Det fører for vidt i dette
skrift at beskæftige sig hermed.
Basilikum, appelsin,
patchouli, vetiver,
geranium, vanilje
Sandeltræ, ylangylang,
lavendel,
lemon, mynte, rose
59
Rastløshed, angst, krampe,
hovedpine, hjertebanken,
søvnløshed
PASSIVERES VED fINDES I NYTTIG fOR AT LETTE
Stimulerende, kraftige,
krydrede, aromatiske
dufte
Vrede, utålmodighed,
jalousi, urolig mave
PASSIVERES VED fINDES I NYTTIG fOR AT LETTE
Eukalyptus, rosmarin,
musk, kamfer,
enebær, nellike
Træghed i fordøjelse, overvægt,
stagnation på alle
planer – relationer, job etc.

Vata
Pitta
Kapha
The til balancering
En urtethe til at balancere ens dosha er nemt og hurtigt:
Kanel, cikorierod, ingefær, kardemomme,
muskatnød, lakridsrod.
Mynte, koriander, fennikel frø, hibiscus blomster, fennikel,
kamilleblomst, citronella, lemongræs.
Nellike, ingefær, kanel, pebermynte, kardemomme,
appelsinskræl, sort peber.
60

9. de 7 spirituelle love for succes
De 7 spirituelle love er det man kalder ”naturlige principper”, mere
end det er deciderede love. Ved at fokusere på ét princip om dagen,
vil de alle med tiden blive en integreret del af ens liv.
Princippet om…
REN POTENTIALE søndag
62
Brug tid i stilhed, vær tilstede i dette
øjeblik. Praktiser en ikke-dømmende
attitude til tingene omkring dig.
Observer intelligensen i alt levende
omkring dig.
AT GIVE OG mODTAGE mandag
KARmA ELLER ÅRSAG OG VIRKNING tirsdag
Overgiv i dag en lille gave til alle du
møder. Dette kan være et kompliment,
en tanke eller et smil. Tag imod livets
gaver med glæde. Lad kærligheden
cirkulere ved at give og modtage med
lige stor taknemmelighed.
Hver handling genererer en kraft
af energi, som returnerer til os på
lignende vis… som vi sår, så høster
vi. Og når vi vælger handlinger, som
bringer lykke og succes til andre,
er frugten af vores karma lykke
og succes.
mINDSTE INDSATS onsdag
INTENTION OG ØNSKE torsdag
AT GIVE SLIP fredag
Naturens intelligens fungerer med ubesværet
lethed. Accepter mennesker, situationer og
oplevelse, som de udfolder sig. Tag ansvar
for din egen situation og for alle situationer
som betragtes problemer. Prøv ikke at
forsvare din egen mening. Giv slip og
administrer din energi.
Iboende hver intention og ønske er
mekanismerne for deres indfrielse; inten-
tion og ønske i et felt af ren potentiale har
en uendelig organiserende kraft. Lave en
liste over dine intentioner og ønsker, både
de materialistiske, de sjælelige, de mentale
og de verdslige. Stol på, at der en mening,
hvis tingene ikke går som planlagt.
Giv dig selv og andre lov til at være sig
selv. Gennemtving ikke løsninger, men
lad dem opstå spontant. Prøv at gå en vej
du ikke har gået før, eller lyt til noget nyt
musik. Nyd uforudsigeligheden visdom
ved at overgive dig til sjælens kreative
guidning. Således bliver du fri af fortidens
betingninger.
DHARmA ELLER fORmÅL I LIVET lørdag
Spørg dig selv ’Hvordan kan jeg hjælpe,
hvordan kan jeg tjene?’ Alt og alle har
et formål i livet. Fokuser på dine unikke
talenter, både til glæde for dig selv og
andre.
Lavet af Deepak Chopra, og kan studeres mere dybtgående i bogen
”De Syv Spirituelle Love for Succes”.

litteratur
Deepak Chopra: Perfect health. Random House Inc. 2001.
(Findes på dansk som: ’Fuldkommen sundhed’, men udsolgt fra forlag).
Deepak Chopra & David Simon: Nourishing body and soul.
The Chopra Center Cookbook.
Vasant Lad: Textbook of ayurveda. Ayurvedic Press 2006.
compassion.

Dette hæfte om AYURVEDA - ’videnskaben om livet’,
betyder det direkte oversat – beskriver i klart
overblik grundfilosofien i ayurveda.
Du får lejlighed til at teste din
krop-sindtype og de eventuelle ubalancer, du har.
Der gives konkrete input til, hvordan
du genvinder balancen. Ayurveda er et logisk
system, hvor der ikke som sådan er forbud mod
eller entydige fremhævelser af forskellige livsformer, hvad
angår kost, motion etc; det handler mere om at balancere
leveformen i forhold til ens individuelle konstitution.
Det er meget selvomsorgs-venligt og rummeligt.
Bagerst finder du ’De 7 spirituelle love’, som de
er formuleret af Deepak Chopra. Det skal forstås som
naturlige principper, hvorudfra livet logisk udfolder sig.
Ved at fokusere på ét princip pr. ugedag, bliver ayurvedisk
levevis ubesværet og over tid en integreret del af livet.
mette kold
cand.Psych.,
Ph.d. i Sundhedspsykologi
www.time2be.net
info@time2be.net