Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
28<br />
Noget om begrænsninger<br />
Tekst og tegning,<br />
Jens Bach Andersen<br />
Det var i Kroatien, hvor Fruen og jeg var<br />
på ferie den sommer. For et par år<br />
siden, mener jeg. I juli måned.<br />
Først havde vi boet i telt på en campingplads<br />
direkte ved stranden i Omis,<br />
en lille by lidt syd for Split, hvor Fruen<br />
så i løbet af en god uges tid havde fået<br />
badet af, så vi kunne komme i bjergene,<br />
hvor jeg jo helst holder til. Og sådan<br />
kan vi godt finde på at dele ferien lidt<br />
op.<br />
Det blev så Velebit-bjergene, en<br />
bjergkæde i det nordlige Kroatien,<br />
parallelt med kysten. Her fandt vi en<br />
ganske lille og ret øde beliggende campingplads<br />
i ungefær tusind meters højde.<br />
Pladsen havde også tre små træhytter,<br />
og vi lejede os ind i den ene. Vi havde<br />
kun få dage tilbage,<br />
inden vi skulle hjemad, og<br />
gad ikke at stille telt op igen.<br />
I øvrigt et meget tiltalende sted, som<br />
jeg kun kan anbefale, hvis man er til<br />
frisk luft og god plads. Ejet af en flink<br />
mand, der stort set passer det hele selv,<br />
og så byder han alle nye gæster (ikke<br />
mange) på en lokal snaps. Noget blommebrændevin.<br />
Slivovits hedder det vist.<br />
Fra Karlobag ved kysten<br />
kører man øst på, mod<br />
Gospic, cirka atten kilometer,<br />
og så ligger det på venstre<br />
hånd. Det er nemt at finde,<br />
og i det område går der<br />
kun den ene vej over Velebitbjergene.<br />
I øvrigt lovede jeg<br />
manden at reklamere<br />
lidt for hans meget<br />
fine, lille campingplads.<br />
Og De må<br />
endelig hilse!<br />
Fruen brugte<br />
mest tiden på at læse<br />
romaner i en klapstol, mens<br />
jeg mere var rundt i landskabet for at se<br />
mig omkring. Jeg døjer lidt med at sidde<br />
stille fremmede steder.<br />
En dag var jeg således vandret op<br />
over blomstrende enge, der i øvrigt<br />
begynder lige ved campingpladsen, og<br />
videre op gennem noget skov, flere<br />
enge, sumpede områder og mere skov,<br />
og på et tidspunkt stod jeg i et fjernt<br />
skovbryn og kikkede ud over støvede<br />
marker. Afgnavede marker, græssede af<br />
får.<br />
Små hundrede meter fra mig lå der et<br />
ganske lille hus. Af brædder. Og beboeren<br />
var hjemme. Ja, og når det kom til<br />
stykket, kunne denne logerende faktisk<br />
ikke være andet end hjemme, idet en<br />
lang kæde gik fra halsbåndet og hen til<br />
en kraftig pæl, banket i jorden ved<br />
siden af huset. En ret stor, men noget<br />
slidt hund, der muligvis havde lidt ædel<br />
race i sig på mødrene side, men ikke<br />
meget, og dertil let aldrende, så det ud<br />
til. Den lå og sov uden for sit hus, eller i<br />
hvert fald halvsov, det var et dejligt vejr,<br />
solen skinnede.<br />
Vel cirka hundrede meter længere<br />
væk lå der en lille gård, hvor jeg vil tro,<br />
hundens ejer boede. En gård med fårehold,<br />
og det var jo nok netop fårene,<br />
den her vagthund skulle tage sig af til<br />
daglig. Og der var en hel del.<br />
De brægede sådan lidt tilfældigt<br />
rundt i landskabet. Ingen indhegning.<br />
Det følgende handler<br />
om denne let<br />
aldrende vagthund<br />
og en liden hændelse, den var indblandet<br />
i. Lad mig her kalde ham Rollo, blot<br />
for nemheds skyld, jeg nåede aldrig at<br />
få fat i navnet. Hvis han da havde et.<br />
Nu havde jeg jo set Rollos kæde, der<br />
virkede temmelig lang, men alligevel<br />
ikke lang nok til at nå frem til skovbrynet,<br />
jeg følte mig tryg nok, så jeg stod<br />
der i skyggen og rullede mig en smøg.<br />
Og fik ild på den. Med en tændstik.<br />
Rollos hørelse fejlede, trods alderen,<br />
imidlertid ikke noget.<br />
Ved lyden fra tændstikken vågnede<br />
han med et spjæt og stirrede frem for<br />
sig. Hans hoved blev skudt i vejret, som<br />
om han pludselig fik hals som en gazelle.<br />
Ørerne strittede nærmest, i hvert<br />
fald det ene. Selv halen røg med op,<br />
ingen pjat. Rollo havde helt klart hørt<br />
noget, men kunne vist ikke lige placere,<br />
hvor lyden var kommet fra. Eller hvad<br />
der lå bag den. Og sådan er de ting jo,<br />
når man blunder.<br />
Jeg tog et sug på min smøg og sagde<br />
så ’vuf’, bare ganske stille, ligesom for<br />
at hjælpe lidt til. Det skulle jeg muligvis<br />
ikke have gjort.<br />
Her kom Rollo jo på benene, skal jeg<br />
love, lynhurtigt, alle fire, som en stor<br />
hvalp der er sent ude og snuse efter<br />
lamseben. Han snurrede mindst et par<br />
gange rundt om sig selv, men fik heldigvis<br />
hold på det, inden han blev rundtosset<br />
eller kvalt i kæde, hvorefter han stirrede<br />
direkte på mig. Synet fejlede vist<br />
heller ikke noget.<br />
Her stod Rollo så alligevel<br />
stille lidt igen, som<br />
om han lige var nødt til at<br />
lade et nyt og ukendt<br />
synsindtryk smutte en<br />
tur indenfor og rundt i<br />
baghovedet, inden<br />
han rigtig så sig i<br />
stand til at reagere.<br />
Afkodningen af<br />
sanseindtrykket var<br />
imidlertid fuldført i<br />
løbet af et lille<br />
halv minuts<br />
tid, situationen<br />
var under<br />
kontrol, i hvert<br />
fald teoretisk.<br />
Helt uventet stod<br />
der en, for Rollo<br />
selv, ukendt<br />
mandsperson<br />
og gloede ud<br />
over hans får og<br />
støvede marker<br />
oppe i skovbrynet.<br />
Hvilket vist ikke var<br />
tilladt.<br />
Herefter gik det stærkt. Meget stærkt.<br />
Hvis Rollo kendte noget til lydmuren,<br />
var det uden tvivl den, han havde<br />
besluttet sig for at gå efter.<br />
Trods alderen blev alle fire ben stort<br />
set samtidigt kommanderet i galop,<br />
hvorefter hele Rollo stormede frem som<br />
en raket, der var gået af i utide, og han<br />
lød også som noget i den retning. Der<br />
blev gøet, gjorde der, voldsomt. Som<br />
om en slumrende blodtørst pludselig var<br />
vågnet; som om en længe glemt, men<br />
instinktiv license-to-kill havde vejret<br />
morgenstemning. Eller morgenluft hedder<br />
det vel. Flere får løftede hovedet for