Hent PI som pdf-fil her. - Inerisaavik

inerisaavik.gl

Hent PI som pdf-fil her. - Inerisaavik

TASSANI INERIARTORNEQ APEQQUTAAVOQ …

Allattoq: Lars Poort,

Inerisaavik

Charles Darwin inuuvoq

19 aprili 1809,

Tuluit Nunaanni. 22iinarnik

ukioqarluni

Charles Beagle –p

ilisimasassarsiorneranu

t ilavoq, ilaatigut

amerikap kujalliup

sineriaata

assiliarineqarneranik

siunertalimmut. Ilisimasassarsiornermiukiunik

5-inik, 1831 -

1836, sivisussusilimmi

ilaatigut Argentinami

pampas angallavigaa.

Brasiliap orpippassua-

Den amerikanske dolkhale

rujussui arlaleriarluni

aqqusaartorlugit, Galapagosillu

qeqertai najorlugit.Ilaanneeriarluta

takusaannarparput nattoralik

tulukkamit

qaniorneqartoq, tikaagullik

kangerlummi

puiarusaartoq imaluunnit

nanoq, nannumut

kajortumut qanittumik

eqqarliusoq. Taamaanneratupigusuutigisarnerparput?

Tulugaq

nattoralillu qangarsuaq

timmissamik ataatsimik

siuleqarsimagaluartut?

Imaluunniit nunarsuup

uumasui taamaattussaannartutisigilersimanerpagut?

Naami, taamaoqartoqarsinnaagunanngilaq.Nalinginnaasumikilisimaneqarpoq

uumasut ullumikkutut

tassaasut ukiut

3,5 milliardillit matuma

sornaniit uumasuarannguittakussaanngingajattut

siulliit Nunarsuarmikuumasulersuigallarnernanniitineriartornerupmassakkututisikkoqartilersimasai.

ullumikkut nunarsuup

taamatut isikkoqarneraapeqqusertarunanngilarput.Imaanngilarli

uumasut tamavimmikallanngoriartuaartuusut

- allanngoriartortuartut.Dolkhale-p

ullimikkut isikkua

assersuutigeriarutsigu,

taannami siuaasaminit

ukiut 200 millionit matuma

siornargut imarsuarmi

uumasuusumit allaanerungaanngilaq.

Uu

masoqatigiit najukkaminni

avatangiisaat

allanngorartuuallaanngikkaangat

taava

inuuniarnerminnik allanngortitsisariaqalernissaatimatorsuaqpisariaqartanngilaq.

Dolkhalip ukiuni

200 millionini uu-

Charles Darwin inuuvoq 19 aprili 1809,

Tuluit Nunaanni. 22‐iinarnik ukioqarluni

Charles Beagle –p

ilisimasassarsiorneranut ilavoq, ilaatigut

amerikap kujalliup sineriaata

assiliarineqarneranik siunertalimmut.

Ilisimasassarsiornermi ukiunik 5‐inik,

1831 ‐1836, sivisussusilimmi ilaatigut

Argentinami pampas angallavigaa. Brasi‐

liap orpippassuarujussui arlaleriarluni

aqqusaartorlugit, Galapagosillu qeqertai

j l it

masuusimaneranut

inuup ukiuni ’taamaallaat’

200.000-inik pisoqaassuseqarnerasanilliunneqarsinnaavoq.

Tamannali inuup

dolkhalimit torrallataaneruneranikisumaqartariaqanngilaq,kisianniliuku

avatangiisit

inuuffigisatik marluullutiknaleqqussarfigisimagaat.

Darwin-ip 1859-imi

’Arterneq oprindelse’

(Uumasut pinngorqqaarnerat)saqqummiutinngikkallarmagutoq-


qammavigineqartarpoq

ilagiit uumasunik, tassalu

aamma inunnik,

Guutip, Morsisip allagai

siulliit malillugit,

imminut assililluni

pinngortitsisimanera

aallaavigineqartarpoq.

Darwinip teoriia naleqqunnerusut

piffissap

ingerlanerani ineriartornikkutajugaasarnerannik

imaqartoq ilagiit

tungaannit upperineqarpianngilaq,

ukiulli

1900-ikkut aallartinnerannik

Darwinip ineriartornermut

teoriia

nalinginnaasumik ilisimatuussutsikkutteoriitut

akuerineqarpoq

kingornagullu biologimik

ilisimatusarnermi

aallaaviulerluni.

Meeqqat atuarfianni

biologiimik atuartitsineq

tamatumunnga

qanoq isumaqarpa?

Apeqqutigineqarsinnaavoq

sooq Darwinip

ineriartornermut teoriia

atuartitsissutigineqartariaqarnersoq?

Tamanna

pisariaqarnerpa ullumikkutbioteknologiikkut

ima ineriartorneqarsimatigilersoq

allaat

inuk siunissami inuiaqatigiitsiumukarnissaannutiluaqutaanerpaasinnaanngorluguilusilersorneqarsinnaangajalereersoq?

Oqallinnermi ilaanni

tusarneqarsinnaasarpoq

oqallittut ilaqartut ineriartornermut

teoriimik

apeqqusiisunik aammalu

uumasut assigiinngitsorpassuunerannik

biibilip pinngortitsi-

nermik oqaluttuaanik

nassuiaasiisunik. Oqaatigeriiginnartiguineriartorneq,tyngdekraftitulli,

piviusuummat.

Ilisimatuut akornanni

oqallisaajuartut tassaapputineriartornermik

teoriip immikkualuttortaasaoqallisigineqarnerat

qanorlu

ataasiakkaat pisumut

tamarmiusumut qanoq

naleqqussarsimanerat.

Darwinip ineriartornermutilinniartitsissutaataatuartitsissutigineratasiunertarisariaqarpaa

atuartut uumasut

silarsuaata ullumikkut

pissusianik, ungasinnerussoq

piffissarlu qanittunnguaq,

immaqa

ukiualunnguit, ingerlajuartutut

isigisamik,

paasinninnissaat. Assersuutigineqarsinnaavoq

timmiaaqqat finkit

Galapagosip qeqertaaniittut

akornanni malugineqarsimavoqsigguisa

takussusiat ukiut

marluk – pingsut ingerlanerinnaanniallanngorsinnaasoq,

taamalu

finkit akornanni tamanna

suli assigiinngisitaarnerulernermik

piffissap ingerlanerani

kinguneqarsinnaalluni.

Ineriartornerup atuartitsissutiginera

kalaallit

meeqqanut atuarfiinut

naleqqunnersoq apererusunnarsinnaavoq.

Qanoq iliorluta nunarsuup

sananeqaataasa

pisoqaaqatigiinngisitaarnerat

Darwinip ineriartornermutilinniartitsissutaanutilaatissin-

naavarput? Kalaallit

isaannik isigalugu avatangiisit

qanittumiittuut

atuartitsinermut ilaatinnissaannutperiarfissarilluarpugut,tamannami

geologiip tungaaniit

isigalugu sivisunerusumikqaleriaarnikkutoqaluttuassartaqarmat.

Ukiup ilaa aputeqartinnagu

qaqqani

atuartut namminneerlutik

ujaranngortunik

nassaarnissamut periarfissarpassuaqarput,

ujaranngortunik uumasut

ukiut millionilli

ingerlaneranni allanngoriartornermiktakutitsisut.

Geologiskimik

qaleriijaarnernik

’misissuinermi’ atuartitsinermiisumassarsiorfigaluguiluaqutigineqarsinnaapput

linksit

ataani taaneqartut.

Nittartagaapput tuluttuut,

kisiannili animationiipaasiuminartuusut.

http://www.ucmp.berkeley.e

du/education/explorations/to

urs/stories/middle/intro.html

http://www.ucmp.berkeley.e

du/education/explorations/to

urs/fossil/

Taakkua saniatigut

www.evolution.dk ajunngivissumikineriartornerupilisimatusarfigineqarneranikeqqartuivoq,

ineriartornerup

ullumikkut oqallissutaaneranik

aammalu

atuartitsinermi iliuusissanik

arlalinnik siunnersuuteqarluni.

Atuartut ineriartorneq

sammineqartillugu ili-


simatuutut paasisanik

saqqummiussivigineqarnissaatpingaaruteqarpoq,

aammalu pinngortitamikilisimatuussutsikkutineriartornerup

teoriiata erseqqissumikupperisarsiorneq/oqaluttuatoqqat

tunngavigalugit pinngortitsinilersaarnermit

immikkortillugu.

Tyngdekraftimi kia

assortorpaa!


ET SPØRGSMÅL OM EVOLUTION…

Af: Lars Poort, Inerisaavik

Fra tid til anden står vi

ansigt til ansigt med en

havørn i selskab med en

ravn, en vågehval, der

dovent vugger i fjorden

eller en isbjørn, hvis

nærmeste slægtning er

brunbjørnen. Undrer vi os

over om der mon er en

sammenhæng? Om ravnen

og havørnen i en fjern

fortid udsprang af en og

samme fugleart? Eller har

vi stirret os blind på et

statisk billede af verdens

dyreliv? Næh, vel egentlig

ikke. Det er alment

Den amerikanske dolkhale

accepteret at dyreverdenen

nu engang ser ud som den

gør, og at den er et resultat

af en flere milliarder år

gammel evolutionskæde,

fra de første

mikrobiologiske

organismer befolkede

Jorden for 3,5 milliarder år

siden. Vi stiller næppe

spørgsmål tegn ved,

hvorfor verden ser ud som

den gør. Det betyder dog

ikke at alle dyregrupper er i

konstant udvikling - under

konstant forandring. For

eksempel er dolkhalen,

som den ser ud i dag,

ikke væsentlig

anderledes end dens

fjerne forfader, der

levede i oceanerne for

200 millioner år siden.

Hvis miljøet omkring

en dyregruppe er

forholdsvis konstant, er

presset for at tilpasse

sig ændrede levevilkår

lille. Set overfor

dolkhalens 200

millioner år strækker

menneskets evolution

sig ’kun’ ca. 200.000 år

tilbage i tiden. Det

betyder ikke at

mennesket har haft

større succes end

dolkhalen, men at

begge arter har tilpasset

sig det miljø de nu

engang lever i.

Før Darwin i 1859

publicerede ’Arternes

oprindelse’ var kirkens

lære ortodoksi;

dyrearterne, herunder

mennesket var blevet

skabt i deres

nuværende skikkelse,

af Gud jf. 1. Mosebog.

Darwins teori om at det

var naturlig udvælgelse

over tid, der lå til grund

for dyrenes udvikling

blev mødt med skepsis

fra kirken, men i

begyndelsen af det 20.

århundrede var

Darwins

evolutionsteori en

almen anerkendt

videnskabelig teori, som

senere biologisk forskning

er udviklet fra.

Hvor stiller det

Charles Darwin blev født d. 19. april i

1809, i England. Kun 22 år gammel

blev den unge Charles en del af Beagle

– ekspeditionen, hvis formål blandt

andet var en kortlægning af den

sydamerikanske kyst. Under den fem

år lange ekspedition, 1831 – 1836,

gennemrejste Darwin blandt andet

den argentinske pampas og besøgte

den brasilianske regnskov flere

gange, og gjorde ophold på

Galapagosøerne.

biologiundervisningen i

folkeskolen? Man kunne

stille spørgsmålet, hvorfor

skal der overhovedet

undervises i Darwins

udviklingslære? Er det

nødvendigt i en verden,

hvor den bioteknologiske

udvikling synes at tegne en

fremtid, hvor vi

tilsyneladende står overfor

inden længe at kunne

designe mennesket til de

formål der bedst tjener

samfundets fortsatte

fremdrift? Blandt

debatterne høres der af og

til røster, der sætter

spørgsmålstegn ved


evolutionsteorien, og

lægger en forklaring på

dyregruppernes

artsdiversitet i hænderne på

den bibelske

skabelsesberetning. Lad det

være sagt med det samme,

evolution er en

kendsgerning, der ligger på

linie med tyngdekraften. At

der stadig debatteres i

videnskabelige kredse, er i

forhold til enkeltelementer

i evolutionsteorien, hvor de

enkelte dele passer ind i det

store billede.

Undervisningen i Darwins

udviklingslære bør have

som mål at elever

selvstændigt opnår en

forståelse af at

dyreverdenen som den

tager sig ud pt., er et udtryk

for en dynamisk

bevægelse, der både

foregår over lange

tidsstræk, og over ganske

korte tidsperioder på få år.

Eksempelvis er der blandt

finker på Galapagosøerne

observeret ændringer i

næblængden inden for to –

tre år, der på sigt kan

betyde en yderligere

differentiering af

artsdiversiteten blandt

finkerne.

Har udviklingslæren

relevans for børn i den

Grønlandske folkeskole,

kunne man fristes til at

spørge. Hvordan kan vi

inddrage en viden om

geologiske tidsperioder i

undervisning omkring

Darwins udviklingslære?

Set med grønlandske øjne

har vi gode muligheder for

at inddrage lokalmiljøet i

en undervisning, der som

udgangspunkt har en

længere geologisk

lagserie. I den snefrie

del af året byder fjeldet

mange steder på

mulighed for at

eleverne selv kan finde

fossiler, fossiler der

viser en ændring i

dyrelivet over millioner

af år. Til hjælp for

diverse ’studier’ af en

geologisk lagserie kan

nedenstående links

inspirere en

undervisning. Det er

engelsksprogede

hjemmesider, men

animationerne er lette

at forstå.

http://www.ucmp.berkeley

.edu/education/exploratio

ns/tours/stories/middle/int

ro.html

http://www.ucmp.berkeley

.edu/education/exploratio

ns/tours/fossil/

Herudover er der på

www.evolution.dk en

udmærket gennemgang

af den nuværende

evolutionsforskning,

den igangværende

debat omkring

evolution og en række

undervisningstiltag.

Det er vigtigt at

eleverne bliver

præsenteret for

videnskabelige fakta i

forbindelse med et

arbejde om evolution,

og at der lægges en klar

skelnen mellem den

anerkendte

naturvidenskabelige

evolutionsteori og en

religiøs/mytologisk

skabelsesberetning.

Man betvivler jo heller

ikke tyngdekraften!


Pinngortitap atuartitsissutiginera qanimut misissuataarlugu

Meeqqat atuarfianni pinngortitap atuartitsissutaaneranut

inaarutaasumik misilitsinneq eqqarsaatigalugu

Allattoq: Britta Lohmann, Ilinniarfissuaq

Pinngortitap atuartitsissutaanerata

ulluinnarni

inuunitsinnut pingaarutaa.

Inupparujussuit pinngortitamik

ilinniartitsinerup atugarissaarnerminnut

qanoq

pingaaruteqartiginera eqqarsaatigineq

ajorpaat. Nalinginnaalluinnalernikuuvoq

tunisassiat inuunerup ilassaatut

atuinnarneqartarnerat

qanoq iliorluni pilersinneqarsimanersut

imaluunnit

qanoq iluaqutaatiginersut

eqqarsaatiginagu. Assersuutigalugu

nuassimagutta atortussat

pisiarisinnaasagut

isumalluusiuttarpagut, imaluunniit

siulitta atortarsimasaat

isumalluusiuttarlutigit –

nammineerluta eqqarsaatiginagu

sooq qanorlu tamakkua

sunniuteqartarnersut.

Taamaattumik nakkutilliilluanngikkaanni

tamanna

ajutoorujussuartitsisinnaasarpoq.

Kiami ilisimavaa

atuagalliutit nuattumut tiiliarineqartartut

sianiutinut toqunartumik

(nervegift) akoqarmata

piffissami sivikitsumik

annaarlugu atoraanni

navianarluinnarsinnaasumik.

Suna nuffasertitsisinnaasoq

paasiniariarutsigu amerlanersatta

nalunngilaat tamanna

uumiasuaqqanit mikeqisunit

pilersinneqartarmat.

Amerlasuuttaaq nalunngilaat

peqqissuussagutta uumasuaqqanik

mikeqisunik aalajangersunikpisariaqartitsisaratta.

Uumasuaqqat aamma

allanut tunngatillugu sunniuteqarsinnaanerlutikmassakkut

ilisimanngisatsinnik

imaluunniit tusarsimanngisatsinnik?

Amerlanerit eqqarsaatigisarunanngilaat

nerisassat panertitat

imaluunniit mikiarsiat

nutaanut naleqqiullugit

suna pissutigalugu taama

mamaqalersarnersut, aammalu

naatitaq tupaliassaq

imaluunniit kaffip naasortaa

passunneqanngikkaangami

mamarneq ajormat, kisiannili

ulluinnarni inuulluarniutitut

mamartorujussuullutik;

aammalu soormitaavaana

siornagumut naleqqiullugu

ullumikkut errortat qalaannissaat

pisariaarussimasoq

naak ullumikkut eqqiluisaarnissamut

piumasaqaatit

annertugaluaqisut.

Tamakkua itisilerneqartinnagit

silarsuarmut qiviaqqaalaarallarta.Soormitaavaana

ilisimasaqarnissaq

taama soqutigineqartigisoq?

Atortussianik atuisuuginnarsinnaannginnerattaujartuaagassarpassuit,ussassaaruterpassuit

nersualaarissut

akornanni.

Misilitsinnerit siunissami

pingaarutissaat.

Atuartut pinngortitap atuartitsissutaaneranutsoqutiginninnerat

Kalaallit Nunaanni

misissuiffigineqarnikuunngilaq.

Nunanili allani misissuinerit

takutippaat tassunga

tunngatillugu soqutiginninneq

ilisimasallu annikilliartortut.

Assersuutigalugu

tamatuma ilaatigut kingunerisimavaa

teknologiimut

tunngatillugu ilinniagartuunngorniartutikiliartornerat.

Tamanna nunani nunap

nammineq atortussaannaanik

iluaquteqarfiunngitsuni

suliffissuaqarnerup teknologiimik

tunngaveqartup tungaaniit

assorsuaq isumakuluutigineqarpoq.

Misilitsinnerit, ilaatigut Kalaallit

Nunaanni nunanilu

allani imatut iserfiginngikkaluarlugitmalugisariaqarpoq

sammisami taama pingaaruteqatigisumiassigiinngitsut

tungaannit piumasaqaateqarmat.Neriutigisariaqarporliungasissorsuunngitsukkut

pinngortitap ilinniartitsissutaaneranniksoqutiginninneqpilersinneqarumartoq

atuisut paasisimasaqalernissaat

piinnarnagu

aammali immaqa suliffissuaqarnikkutineriartorner-


mut ilapittuutaanermik pilersitseqqullugu.

Uumasuaqqat ajoqutaallutillu

iluaqutaasut.

Qulaaniittunut qiviaqqeriarutta

takussavarput tamanna

pingaartinneqartoq, pissutigerpiarlugumisilitsinnissamut

ilitsersuummut uumasuaqqanik

suliaqarnissaq

ilaammat. Sammisaq suliffissuaqarnermitsoqutigineqartorujussuaq

Kalaallit

Nunaatalu peqataaffigisinnaasaa.

Misilitsinnermut aallartitsissutitut

assersuutitut taagorneqarsimapput

sammisat

suut sammineqarsinnaanersut.

Taagorneqartunut ilaapput

mikroskopimik atuineq,

nappaatit umasuaqqanik

pissuteqartut oqaluttuarisaa-

nikkut ingerlaaserisimasaat,

gensplejsningi allaat ilanngullugutaagorneqarsimallu-

tik. Uumasuaqqat ajoqutaasutnapparsimalersitsisartullu

aamma avaqqunneqarsinnaanngillat.

Taakkua pinngikkallarlugit

uanga alla

sammisassatut siunnersuutigineqartoqalakkarteriffiginiarpara,

tassalu uumasuaqqat

inuussutissanut suliffissuaqarnermulluiluaqutaasut.

Uumasuaqqanut iluaqutaasunut

nerisassaniittunut assersuutitut

tikissinnaavarput

kakaoliorneq. Orpik kakaoqartartoq

kajortunik sungarpaluttunik

paarnaqartarpoq.

Paarnat taakkua iluanni qaqortunik

eertaasaqarpoq.

Kakaop mamaa tikkalu pissarsiariumallugu

eertaasat

taakkua uumasuaqqat atortoralugit’mikiarserneqassapput’

kingornatigullu panerserneqarlutik,sikanneqarlutikaserorterneqarlutillu.

Kissanneqareeraangata

punnertaa, kakaosmør, kakaossaq

kakaolu aserortigaq

avissaartinneqartarpoq.

Mikiarsiineq pisarpoq silaannaq

ilt ilaatinnagu, taaneqartarluni

anaerob procesimik.

Isigut suliffissuaqarnermut

saateriarutsigit sammisinnaavarput

qaqorsaatit eqqorsissutit

qanoq sananeqartarnerat.

Uumasuaqqalli suliffissuaqarnermi

ullumikkut

atorneqartut ilaminiinnanngua

enzyminik aalajangersunik

naammattumik annertussusilinnikpilersitsinnaapput.

Taamaattumik uumasuaqqat

enzymiliortatut

genmodificerigaapput (sa-

naneqaataasigutpassutaapput). Uumasuaqqallumi

nammineerlutik orsumik

immikkoortitsisinnaassumik

enzymiliortartut nassaarineqartut

amerlanngillat. Bacillus

subtilis-ip stivelse

kulhydratillu 22-40 ºC arrotittarpai,

imaappoq kissarnerit

taakkua atorlugit errorsisinnaavugut.

Silarsuarli tupinnartulik

ungasinngitsunnguamiippoq.

Arsuup eqqaani Ikkasøjlini

nassaarineqarpoq

”ikka-bakterie”, enzymeqartoq

βgalactodidase (lactase)

taaneqartumik. Taannalu

sulisinnaavoq kissanermi 0-

40 ºC –imi, imaappoq immaqa

ungasinngitsukkut

imermi nillertumi errorsisinnaalissasugut

errukkat

eqqertillugit. Ikka-søglini

bakteriat 30%-ii nutaajupput

siornatigut ilisimaneqarsimanngitsut.

Maannamut

nutaat marluk avammut tusarliunneqarnikuupput.Arsukbacterium

Ikkaensis

aamma Rhodonellum psychrophilum(rhodo=aappillarissoq,psychrofillum=”nillernermikasasalik”).

Kalk-søjlit taakkua asseqanngilluinnartuupput,nunarsuarmilu

allani taamaattoqanngilaq.

Søjlit taakkua

sananeqaateqarput mineralimik

ikait-imik, tassaasumik

kalki imertalik (calsium

carbonat hexahydrat Ca-

CO3*6H2O). Napasut taakkua

eqqaasalu avatangiisaat

atoruminaatsorujussuuvoq.

Assersuutigalugu puilasup


imertaa pH 10,5-iuvoq, taamaakkaluartorliuumasulerujussuulluni.

Kisiannili

taamaallaat imermi nillertumi

uumasinnaasunik. Aasaanerani

kiammit aserorterneqartarput

ukiukkullu

sanaqqittarlutik. Taamaanera

nunarsuarmi kiatsikkiartornermikeqqarsalersitsivoq,

kisiannili tamanna eqqartussanngilarput.

Naggasiulluguli oqaluttuaq

una ilanngutissavarput, tassalu

kalaallit napasuliat

taakkua suminngaanneernerannut

nassuiaataat.

Imaappoq-aa: Vikingit taakkualu

kinguaavisa ’qallunaatsiatut’

ilisimaneqartut

Kalaallit Nunaat ukiut 1000it

matuma siornagut tikippaaterne.

Ullut ilaanni kalaallip

qallunaatsiat toqqat

kukkilaarsorpaa. Qallunaatsiat

isumaqaramik nannup

kullilaartorpalukkaa taava

tatamillutik sikumut qimaapput.

Sikukkut nakkaramik

immami nilleqisumi

ipipput. Napasuliallu tamakkua

tassaapput qallunaatsiat

ipinikut talii isattortut.


Naturfaget set under en lup

Med henvisning til Folkeskolens kommende afsluttende prøver i

naturfag

Af Britta Lohmann, Ilinniarfissuaq

Naturfagenes betydning i

vores dagligdag.

Mange mennesker i dag

tænker ikke over hvad

naturfaget betyder for deres

velvære. Det er blevet

dagligdag blot at anvende

produkter uden at tænke

over hvordan og hvilken

gavn de har. Er vi fx

forkølede, så sætter vi vores

lid til købeprodukter, eller

til noget som vores forfædre

satte lid til – vel og mærke,

til uden selv at have

kendskab til hvorfor og

hvordan det virker. Og med

dette kan man komme

grueligt galt af sted, hvis

man ikke passer på. Hvem

ved fx at grønlandsposten,

som bruges til te under

forkølelse, at det indeholder

en nervegift, der kan gå hen

og blive fatal, hvis man

indtager en for stor mængde

i en kort periode.

Sætter vi fokus på hvad der

kan forårsage forkølelse, så

ved næsten alle, at det

forårsages af

mikroorganismer. Mange

ved også, at vi modsat har

brug for nogle bestemte

mikroorganismer for at

holde os raske. Men kan

mikroorganismer mon også

have noget med andre ting

at gøre; noget vi ikke har

kendskab til, eller ikke har

hørt om? Ikke mange tænker

fx over hvad det er og

hvordan der kan komme en

given smag i vores tørrede

eller gærede levnedsmidler,

i forhold til friske varer; og

hvordan kan det være at

tobaksplanten og

kaffeplanten ikke smager

godt når det er ubehandlet,

men at vi synes det kan

smage godt og bruge det

som nydelsesmiddel til

hverdag; og endelig,

hvordan kan det være, at vi i

dag ikke længere behøver at

koge vores vasketøj,

sammenlignet med tidligere

tider, til trods for nutidens

store renhedskrav.

Men inden noget af dette

uddybes, så skal vi se lidt ud

over den store verden.

Hvorfor er det fx en

interessant viden at besidde?

Kan vi ikke fortsat blot være

forbrugere, og befinde os i

en jungle af forskellige

produkter, som lover os det

ene mirakel efter det andet.

Prøvernes fremtidige

betydning.

Der er ikke lavet

undersøgelser over elevers

interesse og evner i naturfag

i Grønland. Udenlandske

undersøgelser viser derimod

en faldende interesse og en

faldende viden indenfor

området. Dette har fx

resulteret i færre studerende

indenfor det teknologiske

område. En stor bekymring

for det industrielle samfund,

der i dag baseres på

teknologi, frem for

udelukkende at leve af sit

lands ressourcer.

Uden decideret at komme

ind på prøvernes egentlige

betydning, dels i Grønland

og i andre lande, så er det

dog vær at bemærke, at

interessen indenfor et

område også afgøres af de

krav der bliver stillet fra

forskellige sidder. Man kan

således håbe på, at der i nær

fremtid vil blive skabt en

interesse for naturfagene,

sådan at man ikke kun får

bevidste forbrugere, men at

man måske også kan

bidrage til den industrielle

udvikling.


Mikroorganismer til skade

og gavn.

Vender vi blikket tilbage til

ovenstående, så er der

fokuseret på dette her, netop

fordi der i prøvevejledninger

er arbejdet med

mikroorganismer. Et

område, som har stor

interesse for industrien, og

hvor Grønland kunne gøre

sit bidrag.

Som igangsætter til arbejdet

med prøverne, er der nævnt

eksempler på hvilke emner

man kan komme ind på. Der

er nævnt emner lige fra

mikroskopering, den

historiske udvikling af

sygdomme der skyldes

mikroorganismer, til

gensplejsning. Skadelige og

sygdomsfremkaldende

mikroorganismer kan man

heller ikke komme udenom.

Disse vil jeg lade ligge og se

på hvad der også foreslås

man kan arbejde med,

nemlig: brugen af gavnlige

mikroorganismer i fødevarer

og industri.

Som et eksempel på

gavnlige mikroorganismer i

fødevarer, kan vi se på

produktionen af kakao.

Kakaotræet har gulbrune

frugter. Inden i disse er der

hvide bønner. For at opnå

kakaoens smag og aroma,

skal bønnerne

fermenteres/gæres vha. af

mikroorganismer, hvorefter

de tørres, ristes og valses.

Efter opvarmning, adskiller

man kakaosmør,

kakaomasse og kakaopulver.

Fermentering er en proces

der foregår uden ilt, en

anaerob proces.

Vender vi blikket over på

det industrielle, så kan vi se

på produktionen af

vaskepulver. Kun en mindre

del af de mikroorganismer

man bruger i industrien i

dag, har dog en naturlig

evnen til at producere

bestemte enzymer i

passende store mængder.

Derfor er de fleste af de

mikroorganismer der

producerer enzymer,

genmodificerede. Og man

finder man ikke mange

mikroorganismer som

naturligt udskiller et

fedtspaltende enzym.

Bacillus subtilis nedbryder

fx stivelse og komplekse

kulhydrater ved 22-40 ºC,

dvs. vi kan vaske ved disse

temperaturer.

Den fagre nye verden er dog

lige om hjørnet. I Ikkasøjlerne

ved Arsuk, har man

fundet en ”ikka-bakterie”,

der indeholder et enzym

βgalactodidase (lactase).

Dette er aktivt ved 0-40 ºC,

dvs. vi måske snart kan

begynde at vaske tøj i koldt

vand, og stadig få rent tøj.

30 % af bakterierne i Ikkasøjlerne

er nye og hidtil

ukendte. Indtil nu er der

offentliggjort 2 nye.

Arsukbacterium Ikkaensis

og Rhodonellum

psychrophilum

(rhodo=højrød,

psychrofillum=”elsker

kulde”)

Kalk-søjlerne er unikke, idet

de ikke findes andre steder i

verden. Søjlerne består af

mineralet ikait, som er en

vandholdig form for kalk

(calsium carbonat

hexahydrat CaCO3*6H2O).

Miljøet omkring søjlerne er

meget ekstremt. Fx er

kildevandet på pH 10,5,

alligevel vrimler det med

liv. Der er bare lige det, at

de kun eksisterer i koldt

vand. Om sommeren

nedbrydes de af varmen og

genopbygges igen om

vinteren. Dette leder én hen

på den globale opvarmning,

men det er en anden

historie.

En anden historie skal dog

nævnes afslutningsvist, og

det er inuitters forklaring på

søjlernes oprindelse. Den

lyder: Vikingerne besøgte

Grønland for ca. 1000 år

siden, og deres

efterkommere var kendt som

'nordboerne'. En dag

kradsede en inuit på en

nordbos telt. Nordboerne

troede, det var en bjørn, og

flygtede ud på isen. Isen

brast, så de druknede i det

iskolde vand. Søjlerne er de

druknede nordboers

udstrakte arme.


Baltimorimi aprilimi Sikuijuitsumut

Kujallermut

tunngatillugu isumaqatigiissummik

atsiuisimasut 32saannik

naapipput Sikuijuitsumi

Kujallermi pissutsit

oqallisigalugillu killilersuiffiginiarlugit.

Angusat ilagaat

atsiuisimasut Sikuijuitsumut

Kujallermmut takornariartartut

ukiumut massakkut

40.000-it missaanniilersimasut

killilersimaarneqarnissaat

anguniarniarmassuk.

Sorsunnersuaq kingulleq

tikillugu naalagaaffiit arfineq

marluupput Sikuijuitsumi

Kujallermi nunap ilaanik

piginnikkumallutik piumasaqaateqarsimasut:

Argentina,

Australien, Chile, Norge,

New Zealand, USA aamma

Norge. Sorsunnersuup kingornagut

amerikkarmiunit

siunnersuutigineqarpoq nunat

taakkua kattuffiliussasut taavalu

peqatigiillutik nunamut

tamaanga oqartussaaqatigiissallutik

immikkuutaarlutik

nunaminertamik piumasaqaateqarnertik

qimallugu. Taamatut

pilersaaruteqarnermut

siunertaavoq Sovjetunionip

ilaatinngitsoorneqarnissaa.

Nunalli piumasaqaatigisimasatik

imaaliinnarlutik taamaatikkusunngilaat,aammalumi

siunissaq ungasinnersusoq

isigalugu Sovjetunioni

mattusimaannarneqarsinnaassanngilaq.

Sovjetunioni

nunaminertanik marlunnik

pissarsivoq: geomagnetiske

sydpoli aammalu nunap kangisinnerusortaa

sinerissamut

ungasinnerpaaq. Australiap

tungaaniit tamanna iluarineqanngilaq:

” Sikuijuitsumi

Kujallermi russit rakitsinut

aallartitsisarfiliornissaat kis-

SIKUIJUITSOQ KUJALLEQ

Allattoq: Jane Buus Sørensen, Ilinniarfissuaq

saatiginngilarputMelbournemikSydneymilluunniit angumannilerlutik”

australiamiut nunanut allanut

ministeriat nalunaarpoq.

Taamaalilluni nunarsuarmiut

1957-58-imi pingajussaanik

polaråreqarnerata (taaneqartoq

Det internationale geofysiske

år) siunertaasa ilagaat

Sikuijuitsoq Kujalleq pillugu

isumaqatigiissummik atsiugaqarnissaq.

The Antarctic

Treaty 1961-imi atsiorneqarpoq

tassaassoq nunamut tamaanga

tunngatillugu grundlovitut

isigineqarsinnaasoq.

Tassuuna aalajangersorneqarpoq

nunaminertat piumaneqartutmillineqarlutilluunniitpitsanngorsarneqassanngitsut

aammalu piumasaqaatinik

nutaanik saqqummiussisoqaqqissinnaanngitsoq.Tamatuma

saniatigut aalajangerneqarpoq

sakkussianik

atomertalinnik misileraasoqarnanilu

perlukunik atomitalinnik

eqqaaviussanngitsoq,

aammalu tamaani sakkutooqarfeqassanngitsoq.

70-ikkut ingerlaneranni atortussiassanik

siunissami amigaateqalernissaqsammineqalermat

Sikuijuitsoq Kujalleq

soqutigineqalerpoq aatsitassarsiorfiulersinnaaneraeqqarsaatigalugu.Isumaqatigiissummikatsiueqataasimasut

sivisuumik piareersimaffigisimavaatisumaqatigiissutigineqarsinnaappataatsitassarsiorfeqalersinnaanera.

Taamali isumaqarneq assigiinngistunit

marluusunit

isornartorsiorneqarpoq, ilaatigut

Australiami New Zealandimilu

pinngortitamik

illersuiniaqatigiinnit aamma-

lu nunanit allanit, soorlu Malaysiamit,

siornatigut nunasiaanikuugamiknunaminertamikqinnuteqarsinnaatitaannginnertikakerliunerminnut

pissutaatillugu. Tamatuma

inerneraa Madridprotokolimik

taasap, Sikuijuitsumi

Kujallermi avatangiisinik

illersuinissamik illersuinerusoq,

1990-imi isumaqatigiissutigineqarnera.Aatsitassarsiorneqinerteqqutigineqarpoq

aammalu mingutitsinerit

assigiinngitsut killilersimaarniarneqassasut,ilaatigut

naasunik uumasunillu

takornartanik eqqussinissaq

inerteqqutaasoq. Tamannarpiarluuna

tunngavigalugu

takornariaqarneq killilersimaarniarlugu

massakkut

misiliiniarneqartoq.

Sikuijuitsumut Avannarlermut

tunngatillugu taamaattumikisumaqatigiissuteqanngilaq,nunataqanngilarmi

taamaallaalli sikutarujussuaannaalluni

immami tissukartoq.

Massakkorpiaq ulappunneqartorujussuuvoqimmap

naqqa paasiniaavigalugu

nunaviup killeqarfii aalajangerniarlugit

nunamut avatangiisunut

sorlernut atanerat

qularnaarniarlugu. Tassani

toqqammavigineqarpoq immami

pisinnaatitaafiit pillugit

FN-ip isumaqatigiissutaa

UNCLOS.

Pissarsiffiit:

http://www.un.org/depts/los/i

ndex.htm ( UNCLOS)

http://www.ats.aq (ATCM –

The Antarctic Treaty Consultative

Meeting


Af: Jane Buus Sørensen,

Ilinniarfissuaq

I april måned i Baltimore

mødtes underskriverne af

den antarktiske traktat for

32. gang for at diskutere og

regulere forholdene ved

Antarktis. Et af resultaterne

var, at underskriverne af

traktaten vil forsøge at

begrænse antallet af turister

på Sydpolen, idet det årlige

antal turister nu er oppe på

40.000.

I tiden op til 2.verdenskrig

var der 7 stater, der havde

rejst territorialkrav på

landområder på Antarktis:

Argentina, Australien,

Chile, Norge, New Zealand,

USA og Norge. Efter krigen

foreslog man fra

amerikansk side, at disse

lande skulle danne et

forbund, der skulle have

fælles suverænitet over

området mod at opgive

deres territoriale krav.

Formålet med denne plan,

var at udelukke

Sovjetunionen. Men

landene havde ikke til sinds

at opgive deres krav, og det

var på langt sigt ikke muligt

at holde Sovjetunionen

borte. Sovjetunionen fik 2

områder: den

geomagnetiske sydpol og

det område i den østlige del,

der ligger længst borte fra

kysten.

ANTARKTIS

Fra australsk side var man

ikke tilfreds: ”Vi ønsker

ikke, at russerne skal bygge

affyringsramper i Antarktis,

så de kan ramme Melbourne

eller Sydney” erklærede den

australske udenrigsminister.

Så et af formålene med det

tredje internationale polarår

1957-58 (kaldet det

internationale geofysiske år)

var vedtagelsen af en traktat

for Antarktis. The Antarctic

Treaty blev underskrevet i

1961, og er en slags

grundlov for området. Det

fastsættes her, at de

territoriale krav hverken

ville blive formindsket eller

forbedret og ingen nye krav

kunne rejses. Desuden

måtte der ikke laves forsøg

med atomvåben eller

deponeres atomaffald, og

der skulle være en

demilitariseret zone.

I løbet af 70erne med

baggrund i diskussionen om

en fremtidig mangel på

råstoffer kom Antarktis i

søgelyset som et sted, hvor

der eventuelt kunne være

mindedrift. I lang tid var

underskriverne af traktaten

indstillet på, at der skule

være mulighed for

minedrift, såfremt der

kunne opnås enighed om

det.

Men holdningen blev udsat

for kritik fra to sider: dels

fra miljøgrupper i bl.a.

Australien og New Zealand

og dels fra lande som f eks.

Malaysia, der protesterede

ud fra den betragtning, at

som tidligere koloni havde

de ikke haft mulighed for at

rejse territorialkrav.

Resultatet blev, at man

indgik Madridprotokollen i

1990, som er en beskyttelse

af miljøet i Antarktis.

Minedrift forbydes og man

forsøger at begrænse alle

former for forurening, her

under også forbud med

indførelse af fremmede

planter og dyr. Det er med

udgangspunkt i dette, at

man nu forsøger at

begrænse turismen.

Der findes ikke på samme

måde en protokol for

Nordpolen, der jo ikke er

landfast, men i princippet er

en stor klump is, der flyder

på havet. Der er for tiden en

voldsom aktivitet med

henblik på at kortlægge

havbunden for at kunne

drage grænser ud fra

kontinentalsokkel og dens

tilhørsforhold til de

omkringliggende lande. Det

er i princippet de Forenede

Nationers

havretskonvention

UNCLOS, der er gældende

her.

Kilder:

http://www.un.org/depts/los

/index.htm ( UNCLOS)

http://www.ats.aq (ATCM –

The Antarctic Treaty

Consultative Meeting)


Med stjernerne som luftfragt

Grundkursus i brug af Miniplanetariet ”StarLab” gennemført i Tasiilaq

med hjælp fra Air Greenland.

Af: Arne Hermann, Ilinniusiorfik

Miniplanetariet

”StarLab” er et

alternativt læringscenter

og er et tilbud til

lærerne på Vestkysten

og i Ammassalik-

distriktet. Starlab kan

lånes af lærere, der har

deltaget i et af

Inerisaaviks kurser.

Indtil nu har der været

afholdt kurser i

Qaqortoq, Sisimiut,

Ilulissat og Tasiilaq,

samt for fire år siden et

kort en-dags

introduktionskursus i

Nuuk. Kurserne var

ellers af 3 dages

varighed, men belært af

erfaringerne blev kurset

i Tasiilaq berammet til

4 dage, og det viste sig

at være passende.

Det var ellers meningen

at planetariet kun skulle

sendes til sejlbare byer

pga. store

fragtomkostninger, men

med goodwill fra Air

Greenland er det

lykkedes at lave en

sponsoraftale, så

planetariet blev fløjet til

Kulusuk og derfra rundt

i distriktet med Air

Greenlands helikopter.

Efter kurset i april

måned i Tasiilaq, hvor

16 lærere deltog, har det

været både i Kulusuk,

Tineteqilaaq og i

Kuummiut til glæde

ikke kun for eleverne,

men også for

lokalbefolkningen.

Miniplanetariet var en

gave fra INUTEK,

Grønlands

Teknologiske Selskab,

der med hjælp fra fonde

og sponsorer, skænkede

det til Inerisaavik, så

det kunne komme

elever og lærere til gode

i Grønland.

Stenomuseets

planetarieleder Ole

Knudsen står for den

faglige uddannelse af

lærerne i brug af

planetariet og han er

efterfølgende stadig i

kontakt med

kursisterne, som til

enhver tid kan få

support udi ikke blot

brugen af StarLab, men

også andre

astronomiske

spørgsmål.

Det er dog ikke kun

astronomi, der

undervises i, i brugen af

StarLab. Dette unikke

læringssted lægger op

til tværfaglig

undervisning, og det

indbyder også til

undervisning og

elevpræsentationer i så

forskellige fag som

personlig udvikling,

religion/filosofi, fysik,

lokale valg og

sprogfagene.

Vi har efterhånden

uddannede ”Starlablærere”

i de fleste byer.

StarLab udlånes fra

Fællessamlingen.


2. klassinut 5. klassinullu kalaallisut atuarnermik misiliutit piariilerput

Allattoq: Sara Skifte Lynge, Minnerni atuartitsinermut siunnersorti / Konsulent for

begynderundervisning, Inerisaavik

Atuartut atuarnikkut ineriartornerannik naliliinissamut atortussiat kiisami naammasseqqajaalerput.

Inerisaavimmit naatsorsuutigaarput atuarnikkut misiliutit ukiup atuarfiusup 2009/2010-p

aallartinnerani piniarneqarsinnaanngoriissasut.

Misiliutit nutaat ukuupput:

1) OAM1 aamma OAM2 (OAM = Oqaaseqatigiinnik atuarnermik misiliut) - 2. klassini

atugassiat, kiisalu

2) ATUARIT5 – 5. klassemi atugassiaq

Misiliutit ilusilerneqarnerat Qallunaat Nunaanni misiliutigineqartartut MINISL kiisalu LÆS5

malikannerlugu suliaapput; maannamullu atorneqareersunut ONAM64-, ONAM120-nut kiisalu SL-

60-nut tapertassatut isigineqassallutik. Tassa misiliuit nutaat saqqummersinneqarnerisigut pioreersut

taarserniarneqanngillat. Pioreersummi oqaatsinik ataasiakkaanik (ONAM) kiisalu oqaaseqatigiinnik

(SL-60) atuarnermut misiliutaapput.

Misiliutit nutaat imarisaat

OAM1 aamma OAM2 suliarineqarnermikkut assigiipput:

Atuartumut:

• Oqaaseqatigiinnik atuarneq

• Allanneq, kiisalu

• Apeqqutit akisassat.

Ilinniartitsisumut:

• Ilinniartitsisumut ilitsersuut

• Immersugassaq A - Atuartut ataasiakkaat angusaannut nalunaarsuivissaq

• Immersugassaq B – Atuaqatigiit angusaannut nalunaarsuivissaq

ATUARIT5 ukuninnga imaqarpoq:

Atuartumut:

• Atuagassaq ”Oqaluttuatoqqaq”

• Allaffissiaq, oqaluttualiorneq

• Kukkunaveersaarneq, oqaatsinik ataasiakkaanik

• Akisassat, atuarnikkut allannikkullu imminut naliliivissaq

Ilinniartitsisumut:

• Misiliisussamut ilitsersuut

• Immersugassaq A – Atuartut ataasiakkaat angusaannut nalunaarsuivissaq

• Immersugassaq B – Atuaqatigiit angusaannut nalunaarsuivissaq


Misiliutissat suliarineratukiuni sisamani kingullerni ingerlanneqarpoq, misiliusiornermi

aqqusaagassat: misileraaneq, nalimmassaaneq kiisalu standardisering – tassa nuna tamakkerlugu

uuttutitigineqarsinnaanngorsarnerat - aqqusaarneqaqqaartariaqarsimapput, misiliutissat

tutsuviginassusaat qulakkeerniarlugu piffissaq sivisooq atorneqartariaqarsimalluni.

Misiliusiornermi suleqataasut

Misiliusiorneq aallartinneqaqqaarpoq Qallunaat Nunaanni DPU-p ataani Jørgen Christian Nielsen

qallunaatut misiliusiornermi siuttuujuarsimasoq suleqatigalugu. Taassumali siusiginaqisumik

toqukkut qimagunneratigut suleqatigisaa, statistikkinut professori, Peter Allerup, aamma DPU-mi

atorfeqartoq, ukiuni kingullerni annertuumik misileraanerni angusat kisitsisitigut

naatsorsoqqissaarnerini misiliutillu ilusilersornerini ikiortigilluarparput.

Immikkut eqqaajumavaguttaaq sinerissami misileraavissatut immikkut toqqakkani atuarfiit

piumassuseqarlutik peqataasut, atuarfinni pisortat tapersersuisimasut ilinniartitsisullu misileraasut

isummersueqataanermikkut misiliuisianut ilusileeqataasimasut.

Suleqatigisavut manna iluatsillugu qutsavigaavut.

Taamaattumik nuannaarutigaarput kiisami misiliutit nutaat atuarfinnut

neqeroorutigisinnaanngoratsigit, taamaalilluta kalaallisut ilinniartitsisut ulluinnarni

atuartitsinerminni, 3. klassimi 7. klassimilu trintestinut akunnermiliullugillusooq, atuartut

atuarnikkut ineriartornerannik naliliinissaannut sakkusaat amerliallatsillutigit.

Sulilluarnissassinnik kissaallusi!


Nye grønlandske læseprøver til 2. klasse og 5. klasse er på trapperne

Nye materialer til evaluering af elevernes læseudvikling er, langt om længe, ved at være færdige.

Inerisaavik regner med, at læseprøverne kan rekvireres ved starten af skoleåret 2009/2010.

De nye læseprøver er:

1) OAM1 og OAM2 (”Sætningslæseprøver” på grønlandsk) – til 2. klasse, og

2) ATUARIT5 – til brug i 5. klasse

Udformningen af læseprøverne minder om de danske læseprøver MINISL og LÆS5; og skal ses

som supplement til de eksisterende grønlandske læseprøver ONAM64, ONAM120 og SL-60. Ved

udgivelsen af de nye læseprøver er det hermed ikke hensigten at erstatte de eksisterende. De gamle

læseprøver berører udelukkende om ordlæsning (ONAM) og sætningslæsning (SL).

Indholdet i de nye læseprøver

OAM1 og OAM2 er ens i udformningen:

Til eleven:

• Sætningslæsning

• Skrivning, samt

• Spørgsmål

Til læreren:

• Lærervejledning

• Opgørelsesark A – til registrering af de enkelte elevers resultater

• Opgørelsesark B - til registrering af klassens resultater

ATUARIT5 indeholder følgende:

Til eleven:

• Tekst ”Oqaluttuatoqaq”

• Skriveopgave, historieskrivning

• Orddiktat

• Spørgsmål, til elevens vurdering af egen læsning og skrivning

Til læreren

• Vejledning til prøvetager

• Opgørelsesark A – til registrering af de enkelte elevers resultater

• Opgørelsesark B - til registrering af klassens resultater

Udarbejdelsen af de nye læseprøver har været igennem en proces på fire år, idet sikring af

læseprøvers egnethed kræver en proces med afprøvning af skitser, justering samt standardisering –

standardisering giver mulighed for måling af resultater i forhold til landsgennemsnit – dette for at

give sikre læseprøvernes validitet og reliabilitet.


Samarbejdsparter i læseprøvearbejdet

Arbejdet med de nye læseprøver påbegyndtes i samarbejde med DPU i Danmark, ved Jørgen

Christian Nielsen, frontfigur ved udarbejdelse af de danske læseprøver. Efter hans alt for tidlige død

har det været hans medarbejder, Peter Allerup, Professor i statistik på DPU, som har ydet os

uvurderlig hjælp ved indsamling af resultater fra afprøvninger, ved statistiske beregninger samt ved

tilretninger af læserprøvernes udformning.

Vi sender hermed også særligt vore tanker til de udtagne skoler, som meldte sig frivilligt til

afprøvning, skolelederne for deres støtte samt de lærere, som gennem afprøvning af og feedback på

materialerne har haft indflydelse på læseprøvernes udformning.

Vi sender hermed en tak til vore samarbejdspartnere.

Derfor glæder det os endelig at kunne tilbyde nye læseprøver, så grønlandsklærerne dermed får lidt

flere redskaber i den daglige undervisning, til at evaluere elevernes læseudvikling, mellem

trintestene i 3. og 7. klasse.

God arbejdslyst!


Allattoq: Bent Mortensen, siunnersorti, Inerisaavik

10. klassit 2009-mi

iluarsartuullugu

pilersaarusiornermik

suliaqarnerat

Iluarsartuullugu pilersaarusiorlugu suliassaq

Meeqqat atuarfianni iluarsartuullugu pilersaarusiorlugu suliassaq appaassaaneerlugu inerlanneqarpoq.

2009-mi januarimi februarimilu 10. klassit sapaatip akunnera iluarsartuullugu pilersaarusiorfigalugu

– saqqummiussuiffigalugulu ulapputtorujussuupput.

Suliassat pitsanngoriarsimasut

Ataatsimut isigalugu sulit saqqummiussinerillu siorna pilersaarusiamik suliaqarnermut naleqqiullugit

assut pitsanngoriarsimapput, tamannalumi aamma karakteriliutatigut takuneqarsinnaavoq.

Pingaarnerutillugu sammisaq

Pingaarnerutillugit sammineqarnerupput ”Kalaallit Nunaat” aamma ”Silarsuaq” ilaatigullumi aamma

”siunissaq”.

Pingaarnerutillugu sammisaq assersuutissaqqissutut taaneqaassassaaq ”Inuup pisinnaasaasa killingi”,

Sammisaq taanna nammineq sammisamik killiliivoq aammalu atuartut ajornartorsiummik

tikitsisillugit (soormi aamma killeqassava!). Atuartut sammisaasa ilagaat ”Silaannarsuaq tamatumalu

periarfissaasa killingi”.

Atuartulli suli amerlavallaartut ajornartorsiutiutip suuneranik paasiniaaneq ajornartorsiummillu erseqqissaaneq

pinnagu aalajangersumik sammisaqarnissaq toqqarsimavaat. Taamaalilluni suliaq

paasissutissanik taaguinerinnaaneruvoq aammalu erseqqissumik ilisimasaqarnermik ilikkagaqarsimanermillu

takuffigiuminaalluni.

Ajornartorsiutip suuneranik paasiniaaneq

Atuartut tamarmik pinngitsooratik ajornartorsiutip sunneranik erseqqissaasussaapput. Imaappoq

atuartut suliaminni ”ajornartorsiummik” sammisaqartussaapput. Alle elever skal have formuleret

en problemstilling. Ajornartorsiullu taanna qaangerneqartussaavoq.


Ajornartorsiutip suuneranik erseqqissaaneq

Amerlanertigut atuartut ajornartorsiutip suunera sammerusuttarparpaat – ajornartorsiutip suunera

aallaavigalugu. Assersuutigalugu atuartut suleqatigiit sammivaat ajornartorsiut imaattoq: ”imigassaq

matuneqarpat qanoq pisoqassava?”

Aajunalu ajornartorsiut / apeqqut: ”qanoq pisoqassava?”, aammalu qanoq misissuinissamut innersuussuteqarluni.

Ilitsersuut

Ilinniartitsisut suliap ingerlanneqarnera tamaat atuartunik ilitsersuisussaapput. Tamannalu ajornakusoortarpoq,

tassami ilinniartitsisup atuartut kissaatigisaat ataqqisussaammagit aammalu atuartut

sammissassamik ajornartorsiutitalimmik, piumasaqaataasunik naammassinnittumik aalajangiussinissaat

isumagisussaallugu.

Atuartut amerlavallaat ”taamaallaat” sammisassamik ataatsimik imaluunniit sammisassap qulequtaanik

ataatsimik naammaginniinnarsimapput, assersuutigalugu timersorneq.

Ukioq manna sammisat pingaarnerit ilaat

Inuup pisinnaasaasa killingi, Kalaallit Nunaat ullumikkut – allanngorneq tamatumalu kinguneri,

silarsuaq avatangiiserput, inuit pisinnaatitaaffii, Kalaallit Nunaat silarsuarlu, Kalaallit Nunaat siunissami.

Sammisat pingaarnerit: Atuartut ajornartorsiutaat (sammisat):

Inuup pisinnaasaasa killingi

Kalaallit Nunaat ullumikkut – allanngorneq

tamatumalu kinguneri

Silarsuaq

Silarsuaq avatangiiserput

Inuit pisinnaatitaaffii

Inuit pisinnaatitaaffii

timersorneq, misigissutsit, nappaatipiluit, nipilersorneq, atuarfik,

asanninneq, sorsunnersuit, silaannarsuaq taassumalu killigititai,

hash

Kalaallit Nunaanni ineriartornerup qanoq timersorneq sunnersimavaa,

Kalaallit Nunaanni ineriartornerup aappariinneq qanoq

sunnersimavaa,

Aluminiuliorfiliornerup Kalaallit Nunaat, asanninneq, nanoq,

ilinniartitaaneq / politiit, ullorissat, tuttu, taekwondo, futsal,

umimmak qanoq sunnissavaa

Nerisassat, arsaanneq, snowboardi, surfingi, skateboardi, breakdance,

Sorsunnersuaq kingulleq, kissarnera, imigassaq ikiaroornartullu,

nunap inuii, NASA-p pilersaarutai, teknologi – computeri

angallattagaq, ajorsarsimagaanni qanoq ingerlariaqqittoqarsinnaava,

inuk peqqissoq, qitsuit angisuut

Langrend, præsiden Barack H. Obama, nuannaartorisara /

Beyoncé, umimmak, tuttu, seqineq, qaammat ullorissallu,

Taekwondo, Kalaallit Nunaat, silarsuaq, arsaanneq, nannut,

nipilersorneq, AFS

Meeqqanik atornerluineq, kaanneq, racisme, Kalaallit Nunaanni

inuusuttuuneq – sunngiffimmi sammisassatut neqeroorutit, Kalaallit

Nunaanni inuusuttut, naalliutitsinerup siunertapilui

Upernavimmi inuusuttut, peqqissuseq, Upernavimmi inuussutissarsiorneq,

mingutitsineq, kaanneq


Kalaallit Nunaat silarsuarlu

Kalaallit Nunaat siunissami

Illuliortarnerup ineriartornera, timersorneq, Royal Greenland,

Immakkoortumik atassuteqaat – qanga maannalu, klimap allanngorneri,

illuliortiterneq

Attaveqatit, asanninneq, siunissami illut, nammineerluni ingerlatsineq-namminersortuuneq,

peqqinnissaqarfik, sermersuaq,

timmisartoqarfiit siunissami, Kalaallit Nunaat satellitnationitut,

siunissami biilit, sooq robotiliortoqartarpa, Nuup siunissaa,

imigassaq matuneqarpat qanoq pisoqassava, angerlarsimaffeqanngitsut


Af: Bent Mortensen, fagkonsulent, Inerisaavik

Projektarbejdet

i 10. klasse 2009

Projektopgaven

For anden gang er projektopgaven i folkeskolen blevet afviklet. I januar og februar måned 2009 var

10. klasserne i fuld gang med projektugen - samt fremlæggelserne.

Forbedrede opgaver

Generelt var der sket store forbedringer i både produkterne og i fremlæggelserne i forhold til sidste

års projektarbejde, hvilket også viste sig i karaktererne.

Det overordnede emne

De overordnede emner kredsede især omkring ”Grønland” og ”verden”, men også ”fremtiden” var

benyttet.

Som eksemplarisk overordnet emne, skal her blot fremhæves ”Menneskets begrænsninger”, hvor

emnet i sig selv både giver en afgrænsning af emnevalg og samtidig leder eleverne hen mod et

problem (hvorfor begrænsning!). Et af elevemnerne var således ”Rummet og dets begrænsninger”.

Stadigvæk vælger alt for mange af eleverne emne i stedet for at udarbejde en problemstilling og

problemformulering. Opgaven har dermed en tendens til blot at blive en opremsning af fakta, og det

er vanskeligt at påvise en reel ny viden og læring.

Problemstillingen

Alle elever skal have formuleret en problemstilling. Dvs. eleverne skal i opgaven arbejde med et

”problem”. Og dette problem skal løses.

Problemformulering

Ofte vil eleverne udarbejde en problemformulering – ud fra problemstillingen. Fx har en elevgruppe

følgende problemformulering: ”hvad vil der ske, hvis man lukker for alkohol?”

Her er et problem / spørgsmål: ”hvad vil der ske?”, samt oplæg til en undersøgelse.

Vejledning

Lærerne skal under hele forløbet vejlede eleverne. Det er en vanskelig proces, da læreren samtidig

med at skulle respektere elevønsker også må sørge for, at eleverne når frem til et emne med en

problemstilling, som lever op til bestemmelserne.


Alt for mange elever er ”sluppet” igennem med blot en emne- eller tema-overskrift, fx sport.

Nogle af årets overordnede emner

Menneskets begrænsninger, Grønland i dag – forandring og konsekvens, verden omkring os,

menneskerettigheder, Grønland og verden, Grønland i fremtiden.

Overordnede emner: Elev problemstillinger (emner):

Menneskets begrænsninger

Grønland i dag – forandring og

konsekvens

Verden

Verden omkring os

Menneskerettigheder

Menneskerettigheder

Grønland og verden

Grønland i fremtiden

Sport, følelser, kønssygdomme, musik, skole,

kærlighed, verdenskrigene, rummet og dets

begrænsning, sport, hash

Hvordan har udviklingen i Grønland påvirket sport,

hvordan har udviklingen i Grønland påvirket

parforholdet,

Hvordan vil en oprettelse af en aluminiumsværk

påvirke Grønland, kærlighed, isbjørnen, uddannelse

/ politi, stjerner, rensdyret, taekwondo, futsal,

moskusoksen

Madvarer, fodbold, snowboard, surfing, skateboard,

breakdance, Anden Verdenskrig, jordvarme, alkohol

og narkotika, oprindelige folk, NASAs projekter,

teknologi – den bærbare computer, hvordan kommer

man videre efter nederlag, et sundt menneske, store

katte

Langrend, præsidenten Barack H. Obama, mit idol /

Beyoncé, moskus, rensdyr, solen og månen og

stjernerne, Taekwondo, Kalaallit Nunaat, universet,

fodbold, isbjørne, musik, AFS

Overgreb mod børn, sult, racisme, ung i Grønland –

fritidstilbud, unge i Grønland, torturens onde

hensigter

Unge i Upernavik, sundhed, erhvervsliv i

Upernavik, forurening, sult

Udvikling af husbyggeriet, sport, Royal Greenland,

Søkabel – fortid og fremtid, klimaændringer,

husbyggeri

Attaveqatit, kærlighed, fremtidens huse, selvstyreselvstændighed,

sundhedsvæsenet, indlandsisen,

fremtidens lufthavne, Grønland som satellitnation,

fremtidens biler, hvorfor laver man robotter,

fremtiden i Nuuk, hvad vil der ske, hvis man lukke

for alkohol, hjemløse.


AD’erit nutaat arfineq pingasut Inerisaavimmiit,

Institut for Uddannelsesvidenskab

Meeqqat atuarfianni atuartitsinermiatuffarissartitsinermik

ilinniartitsisunik

pisortanillu ilitsersuineq/siunnersuineqsamminerullugu

almen pædagogikimik

akademisk diplomuddannelsertut

arfineq

pingasut aprilimi ilinniarnertik

inaarpaat.

Ilinniartut taakkua Kalaallit

Nunaanni illoqarfinnit assigiinngitsuneersuupputukiunilu

pingasuni sinerissami

assigiinngitsuni ilinniarnerminnikingerlatsisarsimallutik.

Tassalu taakkua arfineq

pingasut massakkut ilinniartitsisoqatimikatuartitsineranni

siunnersuisutut tapertaasutullusulilersinnaanngorput.

Soorunalumi aamma

tamanna kalaallisoortitsisumut

tunngavoq, imaakkajummammi

taanna atuffarissartitsinermik,pingaartumik

minnerni, ingerlatsisarluni

misissuinerilli ersersissimavaa

ilinniartitsisut

tamarmik meeqqat atuffarissinissaat

siunertaralugu

atuartitsinermut tassunga

ilaasariaqartut, tassani

meeqqat nalinginnaasumik

akullerni ilinniagassaminnik

atuffarissinissaat siunertaralugu.

Taamatut atuarneq

atuartut atuarnerannik ajornartorsiortitsilersinnaavoq

naammattumik ikiorneqarlutillumalittarineqanngippata.

Atuarnermik siunnersuisuttaaq

atuarfiit pisortaannut

siunnersuisuusinnaapput

tassuunalu aturfimmi atuffa-

rissaanerup qanoq ingerlanneqarnissaanutikiuussinnaallutik

meeqqallu atuarfianni

tamarmi atuffarissartitsinermi

anguniagassanik

qulaajaallutillu anguniakiisinnaassallutik.

Atuarfnermut siunnersuisut

nutaat neriupput ilisimasatik

atorluarniarneqarumaartut,

minnerunngitsumik kommunit

pitsaaqutinik paasinnitsillugit

atuartullu tamarmik

atuffarissinissaat anguniarlugu

suleqatigiinnermik

ummarissaallutik.

Taakkua naammassisut arfineq

pingasuusut saniatigut

marluk akademisk diplomuddannelsemikilinniarnerminnik

ukiamut maammassinnissangatinneqarput..

Saamerlerniit: Nukaaraq Berglund, Johanne F. Smidt, Ole Thorleifsen, Birgitte Andersen, Birthe

Therkildsen, Sofiaraq Tobiassen, Debbie T. Damm aamma Sussi Adelholm.


8 studerende afsluttede i

april måned den akademiske

diplomuddannelse i almen

pædagogik med fokus på

vejledning/rådgivning af

lærere og ledere i det

læsepædagogiske arbejde i

folkeskolen.

De studerende kommer fra

forskellige byer i hele

Grønland, og har

gennemført uddannelsen

over 3 år på internater flere

steder her i landet.

De 8 vil nu kunne fungere

som læsevejledere og i

denne egenskab kunne

støtte op omkring deres

kollegers læseundervisning.

Dette gælder naturligt nok

grønlandsklæreren, som

traditionelt har forestået

8 nye ADére fra Inerisaavik,

Institut for Uddannelsesvidenskab

læseundervisningen,

specielt på yngstetrinnet,

men forskningen peger nu

på, at alle lærere skal være

med i arbejdet for at

fremme elevernes

læseniveau idet især den

faglige læsning, som

eleverne typisk møder på

mellemtrinnet, er kommet

mere i fokus. Denne type

læsning kan gøre

skolegangen nok så

besværlig for eleverne, hvis

ikke de får den fornødne

hjælp og opmærksomhed.

Endvidere vil

læsevejlederne kunne

fungere som rådgivere for

skoleledere, og herigennem

kunne hjælpe til med at

skabe en læseprofil for

skolen på det

Efter eksamen på Hotel Arctic ses her fra venstre mod højre:

læsepædagogiske område,

for på denne måde at

afdække og sætte mål for

læseundervisningen for hele

skolen.

De nye læsevejledere håber,

at mange vil gøre brug af

deres ekspertise, og at ikke

mindst kommunerne vil få

øjnene op for deres

kvaliteter, og etablere et

samarbejde til fremme af

den gode læseudvikling for

alle elever.

Ud over de 8, som netop er

færdige med deres

uddannelse, forventes

yderligere 2 at færdiggøre

deres akademiske

diplomuddannelse til

efteråret.

Nukaaraq Berglund, Johanne F. Smidt, Ole Thorleifsen, Birgitte Andersen, Birthe Therkildsen, Sofiaraq

Tobiassen, Debbie T. Damm og Sussi Adelholm.


I anledningen af 200-året for Darwins fødsel følger her en

liste med emner inspireret af Darwin til brug i din

undervisning

Billedkunst (1. – 7. kl.)

- Iagttagelsestegning af planter og fugle, skeletter,

- maleri/foto af planter og fugle, sommerfugle, muslinger, sten, tang m.m.

Naturfag (1. - 7. kl.)

- Præservering af dyr

- Indsamlingsmetoder, Indsamling af sten og artsbestemmelse, registrering og

præsentation for omverdenen

- Mit dyr – beskrivelse af…, udvikling

- Fugle herunder grønlandske fugle, studier af disse.

- Planteliv – botanik

Biologi (7. – 10. kl.)

- Genetik og arv, gensplejsning, forædling, teknik og natur,

- Evolution og Survival of the Fittest, arter, stamtræer,

- Fremtiden

Geografi (7. – 10. kl.)

- Livet ombord på et skib f.eks. Erik Skjødt Andersen og For Fulde Sejl

- herunder kortlære, stjernekort, viden om andre lande, handel, dyreliv, planteliv

etc.

- Grønlands kystlinier, havstrømme og havdybder

- Geologi og jordklodens og jordskorpens opbygning

Historie´(7. – 10. kl.)

- Livet for 200 år siden med beskrivelse af

syn på videnskab, samfundssyn,

strømninger, opfindelser og opdagelser,

rejser, slaveri etc.

- Grønlands udvikling fra bosteder til

moderne byer, inuk/kalaaleq,

Sprog (alle trin)

- fokus på sprog og sprogudvikling

Lejrture kan inkludere aktiviteter fx indsamling, registrering/artsbestemmelser, tegning, foto m.m.

Konkrete undervisningsforløb udsendes i løbet af august måned 2009.


Fra Informationssamlingen:

Materialeliste til Darwin-emner

Forfatter Titel Opstillingsnr.

Berthelsen, Hans Erik Ny Biologi 4 – grundbog.

Gyldendal Uddannelse,

1998

Bjerrum, Arne m.fl. Ind i Biologien –

Evolution. Natur og

Teknik. Alinea, 2005.

Bjerrum, Arne m.fl. Ind i Biologien – 8. kl.

Grundbog. Alinea, 1997

Bjerrum, Arne m.fl. Ind i Biologien – 9. kl.

Fra ursuppe til Functional

Food. Alinea, 2006

Jørgensen, Bent Dyrenes udvikling i Dyr på

stribe. Gyldendal, 2008

Moore, Heidi Charles Darwin –

Evolutionsteoriens fader.

Flachs, 2009.

Gibbons, Alan Charles Darwin. Flachs,

Sis, Peter

2008

Livets Træ – En bog om

naturforskeren Charles

Darwin. CDR Forlag, 2008

F. 03.a

F. 03.b

F03.a

F.03.a

F. 03.b

F.03.b

F.03.b

F. 03.b.

Derudover kan der søges på materialer indenfor forskellige emner afhængig af jeres

interesseområder

Fra Fællessamlingen:

Forfatter Titel Opstillingsnr.

Levende billeder BBC / DR2 Biologisk metode 1-7 56

Indholdsnote: 1. Molekylær biologi. 2. Cellebiologi.

3. Individudvikling. 4. Genetik. 5. Evolution. 6.

Etologi. 7. Økologi. Hertil hører 1 stk. arbejdshæfte

1. Suut tamarmik minnersaat

avinneqarsinnaanngitsut biologiiannik. 2. Uumasut

timaasa naasullu sananeqaataasa minnersaat immini

uumassuseqartut biologiiat. 3. Ataasiakkaat

ineriartornerat. 4. Genetik. 5. Ineriartorneq. 6.

Etologi. 7. Silaannaap naasullu imminnut

sunniuteqartarnerat.


Levende billeder BBC / DR2 Viden om: Tidsrejse i

Grønland

Levende billeder BBC / DR2 Viden om: Fremtid uden

evolution?

Levende billeder BBC / DR2 Evolution eller intelligent

design?

Levende billeder BBC / DR2 Viden om: The Missing

Link

Levende billeder BBC / DR2

Levende billeder BBC / DR2

Levende billeder BBC / DR2

55.8

Indholdsnote: Ann Marker og forskellige eksperter

fortæller om Grønlands fortid. I den kambriske

periode for ca. 500 millioner år siden var klimaet på

Grønland varmt, og dyr udviklede skaller og blev

siden amfibier, der førte livet op på land. Fossile

fund viser også, at livet på det tropiske Grønland

med tiden udviklede sig til dinosaurer og verdens

måske første pattedyr. Dna-analyser af jordrester i

gammel is viser, at Grønland for bare 400.000 år

siden var dækket af nåleskov, og at der var mange

slags insekter. De dramatiske klimaskift skyldes

bl.a. kontinentaldriften, der betyder, at Grønland

engang lå omkring Ækvator og om 500 millioner år

nok vil ligge der igen. Udsendelsen gør kort rede for

historien om, hvordan pladetektonikken gik fra

omkring år 1900 at være en vild teori om

kontinenternes bevægelser til via empiriske

undersøgelser at blive en i dag alment accepteret

teori . tilrettelæggelse: Line Friis Møller. Dansk tale

og engelsk tale med danske undertekster.

59.1

Indholdsnote: Sætter teknologien evolutionen ud af

kraft? Folk, der før døde, overlever, svage

mennesker får børn og naturlig befrugtning erstattes

af sæd fra sædbanker. Men er det virkelig nok til at

bremse evolutionen, som har styret vores arts

udvikling med succes indtil nu?

56.5

Indholdsnote: En underholdende og humoristisk

beretning om den kulturkamp, der længe har raset i

USA om biologiundervisningen i skolerne. Fronten

står mellem evolutionisterne, der bygger på den

engelske videnskabsmand Darwins teori om, at alle

former for liv på jorden har udviklet sig fra et fælles

stamtræ og kun de væsner, som har kunnet tilpasse

sig ændringer i omgivelser og livsvilkår, har

overlevet. Modstanderne af evolutionsterorien,

fortalerne for intelligent design, mener derimod, at

former, farver og indretning af alt i naturen er så

smukt, fint og indviklet indrettet, at der må stå en

såkaldt intelligens bag. Instruktøren Randy Olson,

der selv er evolutionist og videnskabsmand,

balancerer hårfint og lader begge parter komme til

orde, samt sin mor Muffy Moose, der er en fritænker

af guds nåde.

56.5

Indholdsnote: Lige siden Darwin for 150 år siden

udgav sin bog om arternes oprindelse, har

arkæologerne gravet forgæves efter abernes og

menneskets fælles forfader. Jagten på The Missing

Link har taget DNA-forskning i brug. Der graves

stadig efter skeletrester, men også dybt i vores

arvemasse. Hvorfor er det så svært at finde det

endelige bevis?

Med Gud mod Darwin 56.5

Indholdsnote: For 200 år siden blev Charles Darwin

født. Og 50 år senere udkom hans banebrydende

bog om arternes oprindelse. Siden har religiøse

kræfter over hele verden - også i Danmark og

Norden - viet deres liv til at bekæmpe Darwin og

hans livsværk. Dokumentaren fortæller Darwins

historie, og hvordan danskerne tog imod hans

tanker. Den skildrer også danske og udenlandske

religiøse fundamentalisters kamp mod videnskaben

fra starten af århundredet til i dag. tilrettelæggelse:

Søs Hoffman

Darwin´s Nightmare 30.28479

Indholdsnote: I 1960'erne blev den gigantiske nilaborre

sat ud i Victoriasøen som et eksperiment

med fatale følger, idet fisken udryddede næsten alt

andet liv. Filmen skildrer den nød som

lokalbefolkningen lever under efter den økologiske

katastrofe, hvor mænd fisker for at brødføde hvide

forretningsmænd, kvinder prostituerer sig og mange

forældreløse børn lever som gadebørn. Hovedsprog:

Engelsk Undertekster: Dansk a film directed and

written by Hubert Sauper; producers Edouard

Mauriat ... [et al.]. Engelsk samt sporadisk russisk

og afrikansk tale med danske undertekster.

Produceret af Mille et Une Productions, Coop 99 og

Saga Film i 2004.

Arven efter Darwin

Indholdsnote: For 200 år siden blev Charles Darwin

født. Og 50 år senere udkom hans banebrydende

bog om arternes oprindelse. I den anden af to


dokumentarer om den geniale videnskabsmand

fortælles historien om, hvordan Darwins tanker om

den stærkes overlevelse er blevet brugt, misbrugt

og omgået i Danmark og resten af Norden. Både her

og i hele verden er tankerne brugt til alt fra

racehygiejne og geni-babyer til utopien om

menneskets udødelighed. tilrettelæggelse: Cathrine

la Cour

Konkret materiale Geologi i Grønland (sæt 2) 55.67

Indholdsnote: Emnekasse bestående af følgende

materialer:Lærervejledning bl.a. med plan over 15

uv-lektioner - Dias m. beskrivelse - Kopimappe med

arbejdsark - Kasse med bjergarter og mineraler m.

tilhørende beskrivelse - Mineralbestemmelsessæt -

Mineralbestemmelsesnøgle - Sten i farver - Videoen

"Nuuk geologi 1-2".Kopimappen indeholder desuden

opgaver til faglig læsning i hæftet "Den urolige jord"

(Se dette).Elevhæfter på dansk "Om hvordan

Grønland blev til" eller på grønlandsk "Qanoq ililluni

Kalaallit Nunaat pinngorsimasoq" bestilles særskilt.

Konkret materiale Geologi 55.67

Indholdsnote: Emnekasse bestående af følgende

materialer: Lærervejledning bl.a. med plan over 15

uv-lektioner - Dias m. beskrivelse - Kopimappe med

arbejdsark - Kasse med bjergarter og mineraler m.

tilhørende beskrivelse - Mineralbestemmelsessæt -

Mineralbestemmelsesnøgle - Sten i farver - Videoen

"Nuuk geologi 1-2". Kopimappen indeholder

desuden opgaver til faglig læsning i hæftet "Den

urolige jord" (Se dette). Elevhæfter på dansk "Om

hvordan Grønland blev til" eller på grønlandsk

"Qanoq ililluni Kalaallit Nunaat pinngorsimasoq"

bestilles særskilt.

Levende billeder Viden til fremtiden 2:3 -

Miniks fornemmelse for

sten

Andersen, Lars Skov Sten i farver. Politikken,

2000

Levende billeder Øjenvidnet; Sten og

Mineraler

55

Indholdsnote: Minik Rosing er til dagligt professor

og museumsleder på Geologisk Museum og

beskæftiger sig med livets oprindelse. Han er blandt

de førende indenfor sit felt, efter han i et område af

Grønland fandt kulstofspor fra mikroorganismer

aflejret i 3,8 mia. år gamle klipper. Minik Rosing

blev født i 1958 på Grønland og tog til København

for at studere geologi ved Københavns Universitet.

Da han blev færdig, tog han på ekspeditioner til

Grønland for at grave i fjeldet.

55.2

Mineraler og bjergarter. Om bl.a. marksten,

strandsten, værdifulde råstoffer, malme samt ædle

metaller og stene, der bruges til smykker.

55.2

Indholdsnote: 'Sten og Mineraler' splintrer for stedse

stenenes ry for at være 'stenhårde'. Opdag hvordan

sten holder rekorden i evig forandring i vor

fascinerende klodes historie og oplev hvordan

mineraler er kernene i vores civilisation. Instruktion:

Caius Julyan Producer: Richard Thomson Faktuelt

Form: Indslag med computeranimation Dansk

bearbejdelse: Bent Jørgensen

Derudover kan der søges på materialer indenfor forskellige emner afhængig af jeres

interesseområder

Link-liste til materialer på Internettet:

http://www.emu.dk/gsk/fag/bio/fagkonsulent/index.jsp

www.natur.dk

www.evolution.dk

http://zoologi.snm.ku.dk/

More magazines by this user
Similar magazines