Byudvikling 26-11-08 (PDF) - Realdania Debat

Byudviklingsforum
Græsset må ikke betrædes
gerne
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum den 26. november 2008
Fra Skidengade til kryStalgade
Professor Bente klarlund Pedersen bruger historien til
at illustrere, hvorfor et sundt samfund er et fælles ansvar
Sundhed i kroner og ører
Forebyggelseskommissionen vil dokumentere,
hvad der virker, og hvad der ikke virker
Sunde Byer er
ikke SkaBt aF gud
langsigtede visioner og strategier er derimod vejen frem for
sunde byer. dr. agis tsouros fra Who går foran i kampen for
sund byplanlægning

Græsset må
gerne betrædes
– hvor sund er din byplan?
Ansvaret omkring sundhed kommer os alle ved. Som individ, som
arkitekt, som byplanlægger, som borgmester og som samfund.
Den tid er forbi, hvor alle øjne hvilede på sundhedssektoren. I dag har
vi alle et ansvar for, at folkesundheden forøges og tages alvorligt.
For sandheden er jo desværre, at det står skidt til med folkesundheden. Vi bliver
federe og mere inaktive, og det har omkostninger på både det personlige og
samfundsmæssige plan.
Som borgmestre og byplanlæggere sidder vi med en vigtig nøgle til at løse
problemerne, for sundhed kan i høj grad tænkes ind i byplanlægningen. Måske
med forhøjede budgetter til følge, men intet i forhold til, hvad det koster på lang
sigt. En omskriv ning af et kendt ordsprog kan lyde: Hvis du ikke afser penge til
sundhed nu, skal du afse penge til sygdom i fremtiden.
På debatmødet fik vi mange gode argumenter for at gøre noget ved sundheden.
Og vi fik et indblik i mange af de måder, der nu arbejdes med sundhed på – lige fra
professor Bente Klarlund Pedersen, som efterlyser en generel lov om sundhedskonsekvenser
til arkitekt Mette Mogensen, der foreslår god belysning på en løbesti.
Det drejer sig om både små og store tiltag samt kreative helhedsløsninger. Byg
for eksempel biblioteket sammen med svømmehallen og gør træningsanlægget
åbent for alle. Ligegyldigt hvad man vælger, gør man noget ved problemet – kun
for små ambitioner kan stå i vejen. Det er bare med at komme i gang.
Find inspirationen til kommunens næste sundhedspolitiske initiativ på de næste sider.
God læselyst!
Mads lebech
Formand for Byudviklingsforum

INDHOLD
Sundhed i kroner og ører
Der er ikke lagt op til en blød analyse eller hensigtserklæringer.
Forebyggelseskommissionens mål er
derimod at dokumentere, hvad der virker, og hvad der
ikke virker. Hør formand Mette Wiers udlægning.
Sunde byer er ikke skabt af gud
Ifølge Dr. Agis Tsouros fra WHO's Centre for Urban
Health bliver sunde byer skabt gennem politiske debatter
og langsigtede visioner ­ og ikke mindst af stærkt
politisk lederskab.
romersk skolebus på gåben
Slut med bagsæde­børn i Rom. Gå­bussen har
med stor succes fået børn i skole ved at
gå. Og samtidig er trafikkaosset ved
skolerne formindsket.
Fra Skidengade til krystalgade
Vi dør af manglende motion og forkert kost. Betyder det,
at vi skal have flere forbud og regler? Ja, mener professor
Bente Klarlund Pedersen med henvisning til det brede
historiske billede.
Boldbaner eller løbestier?
Der er mange flere, der går, løber og dyrker yoga, end
der spiller volley, basket og hockey. Derfor skal man tilvejebringe
nogle andre faciliteter end nye boldbaner. Mette
Mogensen fra COWI fortæller hvordan.
Fri, uorganiseret og sund
René Kural fra Kunstakademiets Center for Idræt og
Arkitektur har forsket i danskernes idrætsvaner, og ved
hvad man skal satse på, hvis sundheden skal tænkes ind i
byerne.
Metropolens barske dynamik
Den moderne metropol lægger op til en dynamisk
livsform, som tiltrækker den økonomisk stærke borger.
Dermed bliver de hjemløse og socialt udsatte udstødt. Dr.
Preben Brandt fortæller.
04
06
10
12
16
18
20
22
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 3

$uNDHeD
I krONer
OG ør€r
Der er ikke lagt op til en blød analyse eller bløde hensigtserklæringer, når Forebyggelseskommissionen primo
2009 fremlægger sine forslag til at styrke folkesundheden i Danmark. Målet er derimod at dokumentere, hvad
der virker, og hvad der ikke virker.
økonom og formand for Forebyggelseskommissionen,
Mette Wier, indledte debatmødet med et oplæg om kommissionens
arbejde og planer for fremtiden. Regeringens
ambitiøse målsætning er at hæve danskernes middellevetid
med tre år over de næste ti år.
Kommissionen skal finde ud af, hvor meget sundhed vi får for
pengene og gøre resultaterne tilgængelige for kommunerne,
der kan bruge de hårde facts som udgangspunkt, når midlerne
på sundhedsområdet skal fordeles. Hvad virker? Og hvad
virker ikke?
“Det er vores ambition at finde ud af, hvad der virker til
prisen. Efter min mening er det super værdifuld viden for
kommunerne, der kan bruge det nærmest som en kogebog,
hvor de kan slå op og finde ud af, om en eventuel investering
vil skaffe flere leveår til borgerne.”
dokumentation, dokumentation, dokumentation
Den økonomiske tilgang til forebyggelse er ny. Førhen var det
bløde værdier og vinkler, der dominerede. Men ifølge Mette
Wier er det helt forkert, da politikere altid spørger til, hvad de
får ud af det, og hvor meget det koster. Og det har man sat sig
for at svare på i Forebyggelseskommissionen.
“Politikerne skal jo spørge, hvad de får ud af det! Det bliver
de nødt til. Og forebyggelsesverdenen burde også spørge sig
selv om det. Det er nogle helt centrale spørgsmål, og jeg tror
ikke, man er parat til at bruge penge på noget, før man har
evidens på området – og her bliver vi i stand til at sige: Her
venner, det er, hvad I får for pengene!”
4 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
At fokusere på økonomien har virket kontroversielt på mange
forebyggelsesfolk i kommunerne, fordi det i høj grad er ildsjæle,
der beskæftiger sig med emnet. Det er en følelsessag
for dem, og de kan ikke forstå, hvorfor alt nu skal måles og
vejes. Mette Wier fortsætter:
“Nu handler det om dokumentation, dokumentation, dokumentation.
Vi skal ikke gøre, hvad vi tror og føler, er det rigtige. Vi
skal gøre det, vi ved, er det rigtige. Det er en anden verden,
og det er i virkeligheden nytænkning – ikke for alle, men det
er nytænkning i mange kredse.”
Stærke holdninger
Arbejdet med at undersøge forebyggelsesområderne har også
afsløret store holdningsforskelle mellem befolkningen og
politikerne. Mette Wier fortæller: “Vi var ude med en kronik
her i sommer, hvor vi luftede muligheden for at stramme
rygeloven. Det gav overraskende meget debat. Der viste sig at
være superstærke holdninger til det her felt – ikke så meget i
befolkningen, som langt hen af vejen ikke har noget imod flere
påbud og forbud – men hos politikerne rejste der sig lidt af et
ramaskrig.”
Så det er ikke kun nytænkning, der skal arbejdes med. Det
er også holdningsændringer. Og for at ændre holdningerne
vil dokumentationen hjælpe især politikerne på vej, da de
er meget tilbageholdende med at bruge for mange penge på
sundhed uden at vide, hvad de får for pengene.
“Jeg tror først, at forebyggelse for alvor begynder at rykke, når
der foreligger evidens. Det er helt forståeligt. Og jeg håber, at
vi med vores arbejde kan være med til at hjælpe kommunerne
med at prioritere midlerne,” slutter Mette Wier.

Vi skal ikke gøre, hvad vi tror
og føler, er det rigtige. Vi skal
gøre det, vi ved, er det rigtige."
Mette Wier

Sunde byer
er ikke
skabt af Gud
Sunde byer kommer ikke dumpende ud af den blå luft. De bliver skabt gennem uendelige politiske debatter
og slagsmål, langsigtede visioner og strategier – og ikke mindst af stærkt politisk lederskab. Ifølge Dr. Agis
Tsouros fra WHO’s Centre for Urban Health er det vejen frem og absolut kampen værd.
i Who’s europæiske hovedsæde på Østerbro i København
er der startet et projekt, som hedder Healthy Cities and
Urban Governance. Projektet har til formål at engagere lokale
politikere i sundhedsmæssig udvikling af byer. Flere end 1200
større og mindre byer fra 30 lande verden over er indgået i
samarbejdet med WHO om projektet – heriblandt ca. 80 byer
i Danmark.
“Vi startede med projektet for over 20 år siden. I den tid er vi
blevet mere og mere overbeviste om, at byplanlægning har en
hovedrolle i udviklingen af sundhed og bæredygtighed,” siger
Dr. Agis Tsouros.
en sund udvikling
Der var engang, hvor sundhed kun handlede om at huske at
spise et æble om dagen, og folk, der arbejdede med sundhed,
gik under titlerne læger og sygeplejersker. Den tid er forbi. Ikke
alene er man i dag klar over, at sundhed i høj grad hænger sam­
men med vores sociale, fysiske og mentale livskvalitet, men der
foreligger også videnskabelige beviser på området.
“Det er en rejse, der starter med dét at være sygdomsfri,
som går over i et generelt velbefindende, som går over i høj
livskvalitet, som igen går over i en bæredygtig, sund udvikling,”
fortæller Dr. Agis Tsouros og fortsætter: “65 procent
af de ting, der har indflydelse på vores sundhed, kan relateres
til den måde, vi bor på, til vores arbejde og til vores livsstil
– og det er vel at mærke 65 procent, som ligger udenfor den
normale sundhedssektor.”
hver sektor skal bidrage
Den overordnede idé er, at enhver sektor har en hovedrolle i at
tænke sundhed ind i deres arbejde, da sundhedssektoren ikke
kan bære opgaven alene. Og byerne har ifølge Dr. Agis Tsouros
en stor indflydelse på at samle de forskellige sektorer:
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 7

Hvis du vil vide mere:
www.euro.who.int/healthy­cities
På siden kan downloades adskillelige
interessante publikationer om sunde byer.
8 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
“det er ofte meget svært at gennemføre tiltag af denne
karakter på et nationalt plan. Det er nemmere at få tiltagene
gennemført på lokalt plan, da borgmesteren og politikerne er
tættere på indbyggerne og kan lytte til dem. De kan desuden
inddrage lokalråd og lokale handelsfolk og på den måde få
dannet en by, som ikke alene er mere sund, men også er
mere attraktiv for business. For hvor går business hen? Dér,
hvor folk gerne vil bo og holder af at bo. Det er der mange
beviser på.”
uddannelse er ikke nok
Så hvilke konkrete problemer kan byen løse? Den største
"epidemi", som raser over Europa i dag er hovedsageligt
ikke­smitsomme sygdomme, som er relateret til vores livsstil.
Fedme er det helt store emne, som vi har problemer med at
komme til livs, og som efterhånden har både store personlige
og samfundsmæssige omkostninger.
“Hvad har vi gjort indtil nu? Vi plejede at sige, at folk havde
brug for uddannelse, men uddannelse er langt fra nok. I dag
ved vi, at fedme i høj grad har at gøre med de omgivelser vi
befinder os i. Og der er stor forskel på, hvordan disse omgivelser
opfordrer til en sund livsstil.”
Dr. Agis Tsouros nævner København som et sted, hvor det er
let at komme til at udfolde sig aktivt.
“I København får du det hele serveret på et fad. Men jeg
husker at sige til mine venner rundt omkring i Europa, at
København ikke er Guds eget værk med sine kilometerlange
cykelstier. Jeg ved, det har krævet jordnær omhu, politisk
fremsyn og mange kampe for at nå dertil, hvor byen er i dag.”

65 procent af de ting, der har indflydelse på
vores sundhed, kan relateres til den måde, vi
bor på, til vores arbejde og til vores livsstil.
Dr. Agis Tsouros

Case study

Romersk
skolebus
på gåben
Det er slut med bagsæde­børn i Rom. En såkaldt gå­bus har med stor succes fået børn i skole ved hjælp fra
kommune og forældre. Og samtidig er trafikkaosset ved skolerne formindsket. En ægte win­win­situation.
rom er et trafikalt kaos. Det ved alle, som har taget turen
rundt om Colosseum. Og tanken om at cykle en tur eller lade
de små poder gå alene til skole fremkalder nervøse trækninger
i ansigtet på de romerske forældre.
Derfor kører man sit barn til skole. Det gør man sammen med
tusindvis af andre bekymrede forældre. Resultatet er endnu
mere trafikkaos og endnu mere forurening. Men de virkelige
tabere er børnene, som får en stærkt forringet fysik af at
tilbringe så meget tid på bagsædet af en bil.
Byrådet i Rom besluttede, at der skulle gøres noget ved
problemet. I samarbejde med skolemyndigheder, forældre
og det lokale politi blev gå­bussen, Scuolabus a Piedi, en
realitet.
Gå­bussen fungerer på den måde, at to forældre – én forrest
og én bagest – styrer en mindre gruppe børn gennem trafikken.
Ruten er fastlagt med stoppesteder på nøjagtig samme måde,
som hvis det havde været en rigtig bus på hjul, og her samles
børnene op på vejen til skolen og hjem igen.
Det giver ikke alene børnene mulighed for at bevæge sig to
gange 30 minutter om dagen. Det giver dem også mulighed for
at lære at begå sig i trafikken og lære andre børn at kende i
området, hvor de bor. Derudover er bymiljøet omkring skolerne
blevet stærkt forbedret på grund af mindre støj og forurening.
I 2005­2006 var mere end 50 skoler involveret med 1.300 børn og
100 “bus­linier”. I 2006­2007 blev programmet udvidet til alle skoledistrikter
i byen. Projektet har fra starten været en kæmpe succes.
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 11

...vi render ikke rundt i dag og tænker på, at ... vi render ikke rundt i dag og
statsmagten laver et overgreb på os, når tænker af- på, at statsmagten laver et
faldsvognene kører afsted om morgenen, overgreb vel? på os, når affaldsvognene
Bente Klarlund Pedersen
kører af sted om morgenen, vel?
Bente Klarlund Pedersen

Fra
SkIDeNGaDe
tIL
kryStaLGaDe
Vi dør ikke længere af kolera. Til gengæld dør vi af manglende motion og forkert kost, og hvis udviklingen
fortsætter, så vil 70 procent af alle dødsfald i 2020 skyldes vores livsstil. Betyder det, at vi skal have flere forbud
og regler? Ja, mener professor Bente Klarlund Pedersen med henvisning til det brede historiske billede.
Samfundet har igennem århundreder bevæget sig i en
sund retning med bedre hygiejne som resultat, og vi dør som
sagt ikke længere af smitsomme sygdomme som kolera og
tyfus. Den gode hygiejne er dog ikke resultatet af en enkeltstående
beslutning, men derimod af en række tiltag i form af
lovgivning, økonomiske incitamenter, påbud, forbud, sanktioner,
uddannelse, oplysninger og kampagner. Indsatserne har været
mange, og i det lange løb virker de – også selvom det danske
folk har for vane at sætte sig op imod autoriteter.
”Der bredte sig et ramaskrig for 150 år siden, da staten
besluttede, at det skulle være forbudt at forrette sin nødtørft
på gaden. Grimme ord som forbud og påbud har faktisk været
taget i ed, men vi render ikke rundt i dag og tænker på, at
statsmagten laver et overgreb på os, når affaldsvognene kører
afsted om morgenen, vel?” lyder det retoriske spørgsmål fra
Bente Klarlund Pedersen med tanke på det ramaskrig, man
hører i dag i forhold til forbuddet mod rygning i offentlige rum.
Struktur frem for individ
Dermed skulle al diskussion om, hvorvidt staten har en rolle i
danskernes sundhed være fejet af banen. For selvfølgelig har
staten det. Men der skal tænkes nyt. Vi har ikke at gøre med
smitsomme sygdomme længere, men derimod med en generel
dårlig livsstil, som skyldes de ydre omgivelser.
”Livstilsbetragtningen overser, at ens spise­ og bevægeadfærd i
høj grad er skabt af ydre rammer, arbejdsrutiner, byplanlægning,
transportsystemer, madpriser og tilgængelighed. Og stillesiddende
underholdning i form af tv og computerspil er eksploderet.
Så hvis man anlægger en historisk vinkel fra koleraen og
op til nu, så skal der tænkes mere strukturelt og mindre individorienteret,”
forklarer Bente Klarlund Pedersen og fortsætter:
“Det er jo enkelt. Der er større chance for, at jeg og min
familie vil tage cyklen i dagligdagen, hvis der er et net af sikre
cykelstier. Større sandsynlighed for, at børnene vil drøne rundt
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 13

i frikvartererne, hvis der er god plads og mere tid. Så det er
altså muligt at tænke sundhed ind i afgifter, byplanlægning,
arbejdspladser, bygninger og skoler. Man kan ændre strukturen
i dagliglivet, så det bliver lettere at leve sundt.”
der skal så lidt til
Der er ikke tale om, at vi alle skal til at dyrke hård fysisk
træning flere timer om dagen. Det er den fysiske udfoldelse
i hverdagen, som er vigtig – for eksempel at lære vores børn
at cykle til skole. Børns kondital er faldet faretruende meget
inden for de seneste år, og det skyldes alene, at vi transporterer
dem rundt i bil.
”Børn og unges bilture er fordoblet, henholdsvis tredoblet for
de små og de lidt større. Hvis man bare tager cyklen til og fra
skole hver dag, så kommer man op i den øverste kvartil, hvad
angår kondital, og hvad angår sundhed. Mere skal der faktisk
ikke til,” siger Bente Klarlund Pedersen.
Her kunne trygge cykelstier og en planlægning fra skolernes
side gøre, at trafikkaosset omkring transporten til og fra skole
blev ændret radikalt. Forældre kører først og fremmest deres
børn i skole, fordi de er bange for, at de bliver kørt ned af de
andre forældre, der kører deres børn i skole. En negativ cirkel,
der ifølge Bente Klarlund Pedersen trænger til at blive brudt.
tilbuds-danmark
Bente Klarlund Pedersen mener, at man godt kan lægge nogle
grundstrukturer, der gør, at man falder over det sunde og ikke
over det usunde – for eksempel at det blev nemt at køre på
cykel til skole med sit barn.
14 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
Det er jo enkelt. Der er større chance
for, at jeg og min familie vil tage
cyklen i dagligdagen, hvis der er et
net af sikre cykelstier.
Bente Klarlund Pedersen
I den forbindelse kunne man vælge at tage skridtet fuldt ud og
lave en lov om sundhedskonsekvenser. En lov, der kunne sikre
at både national­ og lokalpolitiske beslutninger ikke kun retter
sig mod kønnenes ligestilling, etniske forhold og konsekvenser
for miljøet, men også mod hvilke konsekvenser det har for
menneskers sundhed.
“Det med struktur er ikke nødvendigvis noget, der kommer til
at ligne forbuds­Sverige. Det kunne også være et tilbuds­Danmark.
Et tilbud om at sundhed var mere tilgængeligt, og at man
nemmere kunne vælge at være sund. Sundhed er et individuelt
ansvar. Ja, selvfølgelig er det det. Men det er også et fælles
ansvar. Man kunne faktisk også godt sige, at når først man har
set sundhed som et fælles ansvar og sikret nogle strukturer,
så bliver det et reelt valg, om man vil vælge at leve sundt,”
slutter Bente Klarlund Pedersen og giver hermed bolden videre
til politikerne.
Se mere på: www.inflammation-metabolism.dk

BOLDBaNer
eLLer
LøBeStIer?
Det er hipt at smide et par basketbaner og et volleynet ind i bybilledet. Men
det er ikke nok. Ifølge statistikken er der mange flere, der går, løber og dyrker
yoga, end der tilsammen spiller volley, basket og hockey. Og det betyder, at man
må planlægge på en anden måde og tilvejebringe nogle andre faciliteter. Men
hvordan gør man lige dét?
der er tre faktorer, man skal tænke ind i byerne og planlægningen,
hvis man gerne vil have en sund by, der indbyder til motion og
fællesskab: Tryghed, lavpraktiske foranstaltninger og helhedstænk ­
ning. Arkitekt Mette Mogensen fra COWI ryste de sundhedsposen
og fremlagde en masse gode eksempler fra virkeligheden.
tænk tryghed
Den helt grundlæggende form for motion er at gå. De fleste har
dog løftet denne form et trin op ved at løbe. De to former for
motion kræver ikke meget andet end et par løbesko, og så et
indbydende område, man har lyst til at udfolde sig i.
En by som Berlin har forstået at lave en oplyst løbesti, som
forbinder byens parker og byrum. Den er desuden asfalteret, så
den også indbyder til stavgang, rulleskøjteløb og cykling, og den
bliver brugt flittigt af alle byens borgere – unge som gamle.
Kodeordet, for at en løbesti bliver en succes, er tryghed. Det vil
sige, den skal være oplyst og tæt på byens liv og mennesker.
Mette Mogensen forklarer:
”Noget af det, jeg ofte har diskuteret med mine kolleger, er at
stier med lys er en rigtig god idé. Men en anden forhindring er,
at hvis man som kvinde skal alene ud at løbe, så er det altså
ligegyldigt, hvor meget lys, der er på stien – hvis den ikke føles
tryg, så er det per definition ikke en egnet udfoldelsesplads.”
Så ud over god belysning skal man sørge for, at en egnet sti
eller et egnet byrum ligger foran bebyggelser med en masse
vinduer, så man har en fornemmelse af, at folk kan se én.
tænk lavpraktisk
Det er i det hele taget en god idé at understøtte de be vægelsesmønstre,
som vi mennesker nu engang har – altså at vi går,
løber og cykler. Der bliver talt meget om parcourbaner, skatingfaciliteter
og streetbasket i byerne, men det er i virkeligheden et
ekstremt lille segment, man glæder ved at lave disse baner.
16 Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum
”Man kunne jo hjælpe folk lidt på vej i deres udfoldelsesmuligheder,
da det måske kan være lidt besværligt at tage
løbeskoene eller rulleskøjterne på vejen hjem af den fine sti.
For hvor stiller man lige tasken, og hvor lægger man vandflasken?
Noget så enkelt som aflåselige garderobeskabe kunne
hjælpe rigtig meget,” siger Mette Mogensen og fortsætter:
”En anden ting er noget så lavpraktisk som toiletter. Det viser
sig i en undersøgelse om danskernes idrætsvaner, at særligt
mænd har en udfordring, når de skal ud at motionere, fordi der
ikke er nok offentlige toiletter. Og det er noget, der kan holde
folk væk fra løbeturen, hvis det opleves som en forhindring.”
tænk i helheder
En anden måde at tænke sund by på er at tænke helhedsmæssigt,
og det kan man gøre ved at koble forskellige faciliteter
sammen. Mette Mogensen nævner et eksempel fra Utrecht,
hvor man har lagt en basketbane og en bogcafé sammen:
”Det er jo bare et eksempel på, at man brander sig på noget,
der er sundt, og så hiver man i virkeligheden en stor gruppe
mennesker til, som så kan få lov at lave forskellige ting, som
de måske ikke lige forventede. Og på den måde gør man også
sin arbejdsplads mere synlig.”
Et andet eksempel er fra Ordrup nord for København, hvor man
har bygget biblioteket og idrætshallen sammen. Idrætshallen
har en stor kunstgræsbane udenfor, som er åben for alle. Når
den ikke er helt fyldt med foreningsidræt, så er der også plads
til de 50 procent, der er idrætsaktive uden for foreningerne.
”Det giver nogle muligheder,” siger Mette Mogensen. ”Måske
får man fat på nogle grupper, som ikke ville være kommet
på idrætsbanen eller måske ikke ville være kommet på
biblioteket?”
Se mere på: www.cowi.dk

Multihallen
i ordrup
Ordrup Multihal i Gentofte Kommune,
hvor bibliotek og idrætshal er bygget sammen.
Foto: Søren Robert Lund Arkitekter

debatten i Byudviklingsforum udspillede sig i
midten af København i det forhenværende Daells Varehus
­ nu Hotel Skt. Petri

Danskerne vil højst have
15 minutter hen til et sted,
hvor de kan dyrke idræt.
45 minutter – no go, så
gider de ikke.
René Kural
Fri,

uorganiseret
og sund
Danskerne dyrker i stigende grad idræt i uorganiserede netværk. Det udfordrer byplanlægningen, da man
ikke længere kun kan tænke i idrætshaller, når man skal tilbyde danskerne sundhed i fremtidens byer, fastslår
arkitekt og centerleder René Kural fra Kunstakademiets Center for Idræt og Arkitektur.
ifølge rené kural er danskernes idræts­ og kropskultur i
forandring. Danskerne opdrages i stigende grad til at være
antiautoritære, kreative og selvstændige mennesker. Det afspejler
sig i vores idræts­ og fritidsliv. Og det sætter de store
idrætsorganisationer under pres, da flere og flere danskere
forlader den organiserede idræts trygge rammer for at dyrke
idræt frit på gader og stræder og i byens parker og rum.
den tomme hal
Knap ni ud af ti danske børn dyrker stadig enten fodbold,
svømning eller gymnastik. Det er idrætter, som foregår i organiserede
idrætsorganisationer. Men ved teenagealderen sker
der et omslag: ”Ifølge en analyse fra Idrættens Analyse institut
i 2007, så begynder de unge at forlade organisationerne, når
de er omkring 12 år,” forklarer René Kural. ”Det vi kan se af
undersøgelserne er, at de dyrker idræt, men at de gør det uden
for foreningerne. De gør det i uorganiserede netværk.”
Men hvis danskerne ikke længere dyrker idræt i sportshaller,
hvad er det så, de ønsker?
"Vi dyrker idræt og har en aktiv fritid for at være sunde. Det
er den primære årsag, viser undersøgelserne. Og vi vil sådan
set bare have det sjovt, opleve naturen og være sammen
med venner,” siger René Kural. "Men spørger man til, hvilken
organisatorisk ramme folk dyrker deres idræt i, så lyder svaret:
"Det gør jeg på selvorganiserede og frit tilgængelige anlæg"."
For at stimulere danskerne til en sund og aktiv livsstil må man
derfor imødekomme deres ønsker om frit tilgængelige faciliteter.
Det handler om at imødekomme det individorienterede
samfunds ønsker. Og så skal faciliteterne ligge tæt på boligen:
”Danskerne vil højest have 15 minutter hen til et sted, hvor de
kan dyrke idræt. 45 minutter – no go, så gider de ikke,” siger
René Kural.
det aktiverende byrum
Inden for byens rum betyder den ændrede adfærd i danskernes
livsstil, at man er nødt til at tænke i det René Kural
betegner som det aktiverende byrum: ”Det handler om at
tilbageerobre byens rum til fysisk aktivitet.”
Demografiske undersøgelser af borgernes sammensætning på
alder, etnicitet og indkomst, koblet sammen med en analyse
af arkitekturen på stedet, gør det muligt at opstille en aktiv
designmanual for udvikling af byens rum. Det er nødvendigt
for at sikre, at alle borgergrupper i et område tilgodeses. ”Det
duer ikke, at det altid er drenge i alderen 12­26 år, som får et
boldbur,” siger René Kural. ”Vi er nødt til at tænke pigerne
og de ældre ind også. Og hvis drengene i virkeligheden er
picnic’ere, som går ud og lægger to tøjbunker og spiller bold,
så er det jo ikke et boldbur, de skal have.”
Byens rum og inventar skal designes, så man kan være fysisk
aktiv på stier og veje. Byens rum skal invitere til fysisk oplevelse.
Det skal ikke kun handle om at komme hurtigst fra A til
B. ”Det gælder om at få det, jeg kalder mellemrummet, i spil –
gavle, facader og små oversete arealer,” forklarer René Kural.
Mere information på www.ciacph.dk
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 21

Vi har nogle bydele, som
vi på en eller anden måde
lader sejle i deres egen sø.
Preben Brandt
MetrOpOLeNS
BarSke
DyNaMIk
Den moderne metropol lægger op til en dynamisk livsform, som tiltrækker den økonomisk stærke borger.
Det har den konsekvens, at de hjemløse og socialt udsatte bliver udstødt, siger dr. med. Preben Brandt,
formand for projekt UDENFOR.

danske byer fungerer som metropoler. Selv små og
mellemstore provinsbyer er moderne handelsbyer, som fordrer
rige, handelsstærke indbyggere. Det gør dem til effektive
udstødningsmekanismer, fordi man ikke vil acceptere det
fremmedelement, som fattige eller socialt udsatte udgør, når
de opholder sig på handelsstrøget midt i åbningstiden.
”Det er vores fikse idé, at vi skal have metropoler for de stærke
borgere. Vi elsker det. Men i sådan en by er der ikke plads til
de socialt anderledes borgere,” forklarer Preben Brandt.
Social ulighed i sundheden
Ifølge Preben Brandt er der en social ulighed i sundhedstilstanden,
som går på tværs af vores byer og afspejler sig i
bydelene. Inden for Københavns grænser har han registreret
forskelle i middellevetiden mellem bydelene – fra Kgs.
Enghave, som har den laveste middellevetid med 69 år, til
Østerbro, hvor middellevetiden er 76 år; altså en forskel på op
til 7 år inden for en afstand på 5,4 kilometer.
”Vi har nogle bydele, som vi på en eller anden måde lader
sejle i deres egen sø,” fortæller Preben Brandt. ”Byen er med
til at skabe betingelserne for livet. De grupper, vi ikke ønsker
at omgås, isolerer vi til bestemte dele af byen. Derved er byen
med til at skubbe folk ud.”
Preben Brandt har kortlagt Købehavns bydele og inddelt byen i
zoner efter middellevetid. I visse områder – for eksempel på indre
Vester bro – grænser zonerne hvor den lave og høje middellevetid
mødes tæt op til hinanden: ”De områder er en krigszone. Der
udkæmpes en kamp, hvor vi, der sidder på den grønne gren, er ved
at tilkæmpe os et nyt territorium. Og så må de andre fortrække til
et dårligere territorium,” forklarer Preben Brandt
den ubevidste udstødning
Preben Brandt vurderer, at vi i vores projektering af nye byer
eller bydele ubevidst udstøder de hjemløse eller socialt
udsatte. ”Når jeg kigger på flotte arkitekttegninger af, hvordan
en by kan se ud, så savner jeg de fattige eller socialt udsatte.
De er aldrig med på billederne. Men byen er altså også til for
dem. Dem skal vi også tænke på,” slutter han.
Opfølgning på debatdag i Byudviklingsforum 23

Ny formand for Byudviklingsforum
Debatmødet den 26. november 2008 var Mads Lebechs sidste som formand for Byudviklingsforum.
Ny formand bliver borgmester Lars Krarup fra Herning Kommune.
Vidste du, at …
• Byudviklingsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø
• Flere end 1000 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter
uden at vi vidste det, var debatmødet den 26. november 2008 Mads Lebechs sidste som
formand for Realdania Byudviklinsforum. Den forhenværende borgmester fra Frederiksberg
har takket ja til et job uden for rådhusets mure og startede den 15. januar som direktør i
IRF Fonden. Vi takker for det gode samarbejde og ønsker Mads held og lykke fremover.
Hermed er staffetten givet videre til borgmesteren fra Herning. Lars Krarup har i forvejen
været medlem af Realdania Byudviklingsforums debatkomité siden 2006.
• Øvrige debatfora er Almen Boligforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum og Privat Boligforum
• næste debatmøde i Byudviklingsforum finder sted torsdag den 26. marts 2009
Vi har brug for din mening!
Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K
T: 70 11 66 66 F: 32 88 52 97 medlemsdebat@realdania.dk www.realdania.dk