Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune 1

kolding.dk

Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune 1

OV1_Kvadrat_RØD

Sundhed og trivsel for alle

SUNDHEDSPOLITIK

FOR BORGERNE I KOLDING

KOMMUNE 2011-2014

1


2

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune . . . . . . . . . . . . . . 4

2 Sådan har vi det i Kolding Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3 Sunde borgere er hele kommunens ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

4 Her sætter vi ind – fokusområder og målgrupper . . . . . . . . . . . . 11

4 .1 Rygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

4 .2 Fysisk aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

4 .3 Alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

4 .4 Mental sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

4 .5 Sund mad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

5 Fra politik til handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18


Forord

Sundhed står højt på dagsordenen i Kolding Kommune .

Siden 2007 har vi arbejdet aktivt og målrettet med at

skabe sunde rammer og tilbyde hjælp, når borgere er

ramt af sygdom .

Den seneste temperaturmåling på sundheden blandt

voksne borgere i Kolding Kommune viste, at vi på nogle

områder har forbedret sundheden, mens det på andre

områder er gået tilbage . Færre borgere ryger og drikker

for meget, mens der er blevet flere overvægtige,

og flere der bevæger sig for lidt . En tredjedel af os lever

med en eller flere kroniske sygdomme . Overordnet

set er der en social slagside i forhold til sygelighed og

sundhedsadfærd . Der er således behov for en yderligere

indsats for at gøre det sunde valg til det naturlige

valg både af hensyn til borgernes livskvalitet og for at

mindske udgifterne til overførselsindkomster, pleje og

sygehusbehandling .

Borgernes sundhed og trivsel er et fælles ansvar for

borgerne, kommunen og det øvrige samfund . Denne

sundhedspolitik sætter derfor fokus på hele kommunens

ansvar for at skabe rammer og forudsætninger

for, at borgerne i så stor udstrækning som muligt lever

sundt og tager ansvar for deres egen sundhed . De rammer

og betingelser, der er med til at skabe sundhed,

fordeler sig på alle forvaltningsområder . Derfor har

samtlige kommunens forvaltninger bidraget til udarbejdelsen

af sundhedspolitikken samt sundhedsplanen . I

det fremtidige arbejde vil mange parter være involveret

i at omsætte sundhedspolitikken til praksis og samtlige

udvalg skal inddrage sundhed i deres arbejde .

Sundhed og forebyggelse handler om det lange seje

træk . Nogle resultater viser sig med det samme, mens

andre resultater først viser sig på sigt . Vi er på rette

vej, og det fremtidige arbejde består i at fortsætte den

hidtidige udvikling og dynamisk tilpasse os kommende

udfordringer med en langsigtet og tværgående indsats .

I 2011 har Byrådet oprettet et nyt Forebyggelses- og

sundhedsudvalg, som vil understøtte denne proces .

Jørn Pedersen

Borgmester

3


»

4

1

Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune

Denne sundhedspolitik skal understøtte arbejdet med at

fremme borgernes sundhed og ruste Kolding Kommune

til udfordringerne i fremtiden . Der bliver flere ældre,

flere borgere med kroniske sygdomme og flere borgere

med en livsstil, der øger risikoen for at udvikle kroniske

sygdomme . Samtidig har vi større forventninger om

være sunde, friske og rørige hele livet . Sundhed er en

brændende platform i velfærdssamfundet, og det haster

med at indføre rammer og tilbud, som motiverer borgerne

til at ændre adfærd og livsstil . Udfordringen for

Kolding Kommune er at gå fra behandling til forebyggelse,

så flere lever et sundt og aktivt liv og færre får

behov for sociale overførselsindkomster, pleje og sygehusbehandling

. Sygdom relateret til KRAM-faktorerne

(kost, rygning, alkohol og motion) og mangel på mental

sundhed koster kommunen mange penge . Derfor vil

Kolding Kommune de næste 4 år fokusere på sundhed i

alle dele af driften, både af hensyn til borgernes livskvalitet

og kommunens økonomi .

92,6 % af borgerne i Kolding

Kommune med en lang

videregående uddannelse

vurderer, at deres eget

helbred er fremragende,

vældig godt eller godt mens

kun 66,8 % af borgerne i

Kolding Kommune uden erhvervsuddannelse

vurderer,

at deres eget helbred er

fremragende, vældig godt

eller godt.

Sundhed er en forudsætning

for bedre velfærd .

Flere borgere med en

sund livsstil er nødvendig,

hvis vi fortsat skal have

råd til et velhavende og

velfungerende samfund .

I Kolding Kommune viser

den seneste Sundhedsprofil-undersøgelse

i den

voksne befolkning, at vi

står over for en række

sundhedsmæssige udfordringer

som for eksempel:

1. Sundhed har social slagside

Det er borgere med en kort uddannelse og dem der

er uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og

som har den mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold

til egen sundhed .

2. Trivsel har stor betydning for vores fysiske

og mentale sundhed

Stress, angst og depression er voksende problemer,

der kan give varige mén og reducere vores livskvalitet

og arbejdsevne .

3. Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok

Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne,

antallet af daglige rygere samt storrygning

er faldet fra 2007 til 2010 . Men der er stadig

store udfordringer: 21,5 % af de voksne borgere

ryger dagligt og 5 .700 overskrider genstandsgrænserne

på 14 for kvinder og 21 for mænd .

4. Flere overvægtige

Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden

2007 . Knap halvdelen af kommunens borgere

er overvægtige (BMI > 25) og 15,1 % af borgerne er

svært overvægtige (BMI > 30) . Knap 11 .000 borgere

spiser usundt . Overvægt og fedme giver øget risiko

for diabetes, slidgigt og hjertekarsygdomme .

5. Flere der bevæger sig for lidt

Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende

antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden

stillesiddende beskæftigelse i fritiden . Inaktivitet har

betydning for overvægt, hjertekarsygdom, højere

blodtryk og kolesteroltal .

Der skal sættes målrettet ind mod ovenstående udfordringer

for at opnå ”Sundhed og trivsel for alle i Kolding

Kommune”, som er visionen for sundhedspolitikken . For

at opnå dette, har Kolding Kommune opstillet tre overordnede

mål for sundhedsindsatsen:

1 . Den generelle folkesundhed øges

2 . Alle borgere får mulighed for forebyggelse og

sundhedsfremme

3 . Den sociale ulighed i sundhed mindskes

Den generelle folkesundhed skal øges, fordi flere

og flere bliver belastet af kroniske sygdomme og dårligt

mentalt helbred . Derfor vil vi arbejde for at give vores

borgere så meget livskvalitet som muligt og hjælp til, at

de kan leve længere med flere gode leveår .


»

Alle borgere skal have mulighed for

forebyggelse og sundhedsfremme

som en hjælp til at øge deres sundhed

og trivsel . Det er et ansvar for den

enkelte, men også en opgave for alle

forvaltninger i kommunen, da det både

handler om at skabe de rette rammer og

de rette tilbud .

Den sociale ulighed i sundhed skal

mindskes fordi der er store menneskelige

og økonomiske omkostninger forbundet

med, at borgerne har en usund

livsstil . Alle borgere uanset uddannelse

og økonomi skal have mulighed for et

sundt liv – også af hensyn til samfundsøkonomien

.

Der er en direkte sammen-

hæng mellem borgernes

uddannelse og løn - og

hvor længe de lever. Der er

hele ti års forskel på den

bedste og den dårligst stil-

lede del af befolkningen.

Det vil vi med sundheden

i Kolding Kommune 2011-2014

Sundhedspolitikken gælder for alle borgere i Kolding Kommune,

men den har et særligt fokus på børn, unge og sårbare grupper .

De næste 4 år vil Kolding Kommune fokusere på indsatser inden

for områderne røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og

sund mad . De særlige målgrupper og de fem fokusområder er

valgt ud fra en vurdering af, hvor forebyggelse har størst effekt

til gavn for flest mulige borgere og hvor sundhed gør en positiv

forskel for den enkelte .

Vision

Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune

Mission

Kolding Kommune understøtter borgernes sunde valg

Overordnede mål

Den generelle folkesundhed øges

Alle borgere får mulighed for forebyggelse og

sundhedsfremme

Den sociale ulighed i sundhed mindskes

Principper

Tidlig indsats, handling ud fra viden

Målgrupper

Alle borgere med særligt fokus på børn, unge og

sårbare grupper

Fokusområder

Fysisk aktivitet, rygning, alkohol, mental sundhed, sund mad

5


6

Det brede sundhedsbegreb

Livsstil

Holdning til tilværelsen

Stress

Fritid

Alkohol

Tobak

Kost

Sundhed og

sygelighed

Sundhedsvæsen

Forebyggelse

Behandling Arvelige forhold Alder

Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune handler

ikke udelukkende om at træne, spise sund kost og andre

fysiske faktorer, men også om psykosociale og subjektive

aspekter som fx tryghed, livskvalitet, uddannelse,

boligmiljø og den enkeltes opfattelse af, hvordan ”det

gode liv” leves . Det sunde liv afhænger af samspillet

mellem mange forskellige faktorer, hvor livsstil/sundhedsvaner

og levekår (indkomst, uddannelse, arbejde,

bolig, miljø mv .) har størst betydning . Andre faktorer er

arvelige forhold, alder og sundhedsvæsenets forebyggende

og behandlende indsats . Sundhedsprofilen viser

desuden, at det har en positiv effekt på sundheden at

være i parforhold, ligesom andre undersøgelser har vist,

at børn trives bedst i familier, hvor forældrene er glade

for hinanden .

Sundhedspolitikken bygger på to principper, som er

grundlæggende for alle de tiltag, der skal iværksættes

for at forbedre sundheden blandt Kolding Kommunes

borgere

1 . Tidlig indsats

2 . Handling ud fra viden

1. Tidlig indsats

Tidlig indsats handler om at motivere til sund livsstil så

tidligt som muligt, så sygdom og dårlig trivsel undgås .

Familiesituation

Fysisk miljø

Socialt miljø

Trafikforhold

Levekår

Indkomst

Beskæftigelse

Erhverv

Uddannelse

Bolig

Det har stor betydning for den enkelte borgers sundhed

og livskvalitet . Sundhedsplejen, dagplejen, tandplejen,

daginstitutionerne og forældrene er vigtige aktører, når

det handler om at sikre børn en sund start på livet .

Kolding Kommune vil fortsat have fokus på sårbare gravide

og småbørn, sådan at 0 – 3-årige børn i risiko for

omsorgssvigt findes tidligt og tilbydes hjælp for at forebygge

udvikling af psykiske lidelser, sociale problemer

og fysiske sygdomme i voksenlivet . Kolding Kommune vil

også arbejde for at reducere antallet af rygere, så der på

sigt vil ske et fald i dødeligheden af lungekræft, kronisk

bronkitis og hjertesygdom samt reducering af udgifter til

behandling af sygdommen . Kolding Kommune vil ligeledes

skabe indsatser som sørger for, at ældre holder sig

friske, raske og rørige .

2. Handling ud fra viden

Kolding Kommune skaber sundhedsindsatser, som er

baseret på viden om metoder og effekter både i forhold

til den enkelte borger, og hvordan vi kan indrette rammerne

og lokalsamfundet . Indsatserne vælges på baggrund

af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn for

flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en positiv

forskel for den enkelte . Kolding Kommune vil desuden

fortsat bidrage til at skabe ny viden og dele denne med

andre interessenter .


2

Sådan har vi det i Kolding Kommune

I 2010 blev der gennemført en Sundhedsprofil i Kolding

Kommune, som giver et godt billede af kommunens

sundhedsmæssige udfordringer . Af positive fremskridt

skal nævnes, at der siden 2007 er sket et fald i andelen

der ryger og drikker for meget . Mere end 4 ud af 5 borgere

vurderer, at deres helbred er fremragende, vældig

godt eller godt . De fleste borgere med en usund livsstil

ønsker at ændre den . Det er et godt udgangspunkt for

det videre arbejde med at fremme borgernes sundhed .

Der er stadig en lang række udfordringer at tage fat på,

som er medvirkende faktorer til, at vi i Danmark har en

lav levealder og et stigende antal borgere med en eller

flere kroniske sygdomme . Sundhedsprofilen 2010 viser

blandt andet:

Livsstilsfaktorer fordelt på beskæftigelsesstatus

60

50

40

30

20

10

0

Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister

Ryger dagligt

Stillesiddende beskæftigelse

Svær overvægt

Usund kost

Problematisk alkoholforbrug

Sundhed har social slagside

Det er borgere med en kort uddannelse og dem der er

uden for arbejdsmarkedet, der er mest syge og har den

mest uhensigtsmæssige adfærd i forhold til egen sundhed

. De beskæftigede mener i højere grad end borgere

uden for arbejdsmarkedet (arbejdsløse, førtidspensionister,

m .m .), at deres egen indsats er særdeles vigtig i

forhold til sundhed . Der er også en sammenhæng mellem

uddannelsesniveau og andelen af borgere, der vurderer

deres eget helbred som mindre godt eller dårligt .

En tredjedel af borgere uden uddannelse vurderer deres

eget helbred som mindre godt eller dårligt, og jo kortere

uddannelse borgerne har, jo dårligere vurderer de eget

helbred .

Trivsel har stor betydning for vores fysiske og

mentale sundhed

Stress, angst og depression er voksende problemer, der

kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og

arbejdsevne . Mere end hver ottende føler sig ofte eller

meget ofte nervøs eller stresset . 8,3 % har sjældent eller

aldrig kontakt med venner, og 5,1 % er ofte uønsket

alene . 11,2 % har et dårligt mentalt helbred . Det er

oftest kvinderne der rapporter at have et dårligt mentalt

helbred . Det er især de helt unge og kvinder over 75

år der angiver, at de har et dårligt mentalt helbred . Til

gengæld er det også oftest kvinderne, der har nogen

at tale med, hvis de har problemer eller har brug for

støtte .

Fremgang på røg og alkohol - men ikke nok

Både antallet af borgere, der overskrider genstandsgrænserne,

antallet af daglige rygere samt storrygning

er faldet fra 2007 til 2010 . Men der er stadig store udfordringer:

21,5 % ryger dagligt og 11 % ryger mere end

15 cigaretter om dagen . 5 .700 overskrider genstandsgrænserne,

og 12,2 % viser tegn på alkoholafhængighed

.

Flere overvægtige

Der er sket en stigning i antallet af overvægtige siden

2007 . Knap halvdelen af borgerne i Kolding Kommune

er overvægtige, hvilket er en stigning på 16 % . Der er

tilsvarende sket en stigning på 37 % af svært overvægtige

borgere fra 2007 til i dag, og kun 16 .000 spiser

sundt . Overvægt og fedme giver øget risiko for diabetes,

slidgigt og hjertekarsygdomme .

Flere der bevæger sig for lidt

Flere bevæger sig for lidt i hverdagen, og et stigende

antal borgere læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende

beskæftigelse i fritiden (fra 10,3 % i 2007

til 16 % i 2010) . Inaktivitet medfører øget risiko for

en række kroniske sygdomme ogfor normalvægtige .

Vores hverdag er gennem de sidste årtier i stigende

grad indrettet med hjælpemidler, så vi ikke bevæger os

så meget . Det er naturligt for kroppen at bevæge sig,

og det har stor betydning for vores fysiske og mentale

velvære . Der er derfor behov for andre rammer, så flere

borgere får mere bevægelse ind i hverdagen .

7


8

Sammenhæng mellem risikofaktorer og folkesygdomme

Tobak

Alkohol

Kost

Fysisk aktivitet

Svær overvægt

Ulykker

Arbejdsmiljø

Miljøfaktorer

Hver tredje lever med en kronisk sygdom

Udgifterne til livsstilsbetingede sygdomme er eksploderet

de seneste år, og i dag har 1/3 af borgerne en langvarig

sygdom . Det forventes, at de fleste borgere må

regne med at leve en del af deres liv med en eller flere

langvarige sygdomme . Derudover har Kolding Kommune

særlige udfordringer i forhold til et højere antal borgere

med KOL, astma og allergi . De offentlige udgifter til

borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia . kr .

årligt . Der er behov for at få vendt spiralen i forhold til

de økonomiske og menneskelige omkostninger . En sund

livsstil kan i mange tilfælde forhindre at sygdommene

opstår og medvirke til, at borgere med en kronisk sygdom

får en mere aktiv hverdag .

Daglig bevægelse og mad er nødvendige for at kroppen

fungerer, men nydelsesmidler som tobak, alkohol, slik,

kager, sodavand m .m . er ikke nødvendige for livets opretholdelse

. Pris, tilgængelighed og regulering har størst

betydning for folks adfærd, og her kan kommunen spille

en rolle vedrørende tilgængelighed .

I Kolding Kommune lever 23.400 borgere over 16 år med en eller flere kroniske sygdomme

Diabetes 3.700 borgere (5,2%)

Kræft 1.400 borgere (1,9%)

Hjertekarsygdomme

- Forhøjet blodtryk 13 .100 borgere (18,5 %)

- Hjertekrampe 1 .800 borgere (2,5%)

- Blodprop i hjertet 1 .500 borgere (2,1%)

- Hjerneblødning 1 .000 borgere (1,5%)

Knogleskørhed 2.100 borgere (3,0%)

Muskel- og skeletlidelser

- Diskusprolaps/rygsygdomme 10 .000 borgere (14,2%)

- Leddegigt 4 .300 borgere (6,0%)

- Slidgigt 12 .700 borgere (17,9%)

-

-

Diabetes

Forebyggelige kræftsygdomme

Hjerte-kar sygdomme

Knogleskørhed

Muskel- og skeletlidelser

Overfølsomhedssygdomme

(astma og allergi)

Psykiske lidelser

Kronisk obstruktiv lungesygdom

KOL)

Overfølsomhedssygdomme

Astma 6 .000 borgere (8,4%)

Allergi 14 .000 borgere (19,9%)

Psykiske lidelser

- Vedvarende psykisk sygdom 3 .000 borgere (4,3%)

- Forbigående psykisk lidelse 9 .100 borgere (12,8%)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 3.900 borgere (5,5%)


3

Kolding Kommunes sundhedspolitik er tværgående . Det

betyder, at sundhedsindsatsen i Kolding Kommune går

på tværs af forvaltninger . Den enkeltes livsstil har stor

betydning for vedkommendes sundhed, og kommunen

spiller en stor rolle i forhold til borgernes muligheder for

at leve sundt i hverdagen . Kommunen har således ansvaret

for mange af de rammer og betingelser, der har

betydning for borgernes sundhed .

Kolding Kommune, Visions- og politikområder, svarende

til budgetområder

Visioner

Økonomi

Sunde borgere er hele kommunens ansvar

Fysisk planlægning

Sundhed

Miljø

Socialpolitik

Kolding Kommune har allerede rigtig gode erfaringer

med at samarbejde på tværs om sundhed, men med

denne nye generation af sundhedspolitikken tager vi

skridtet videre . Sundhedspolitikken tager højde for,

hvordan de enkelte forvaltningsområder kan indarbejde

sundhed i de kerneopgaver, de allerede løser i dag og

peger på de områder, hvor kommunen kan bidrage til at

forbedre borgernes sundhed ved at udnytte potentialer

inden for forskellige forvaltningsområder . De sundhedsindsatser,

som går på tværs af alle forvaltninger,

vil foregå i regi af det tværgående program ”Sundhed

og trivsel for alle i Kolding Kommune” . Programmet betyder,

at sundhedsindsatsen i bogstaveligste forstand

skal forankres og udvikles på tværs af alle forvaltninger .

Formålet med tiltagene i det tværgående program er

at forankre de nye sundhedsindsatser i de kommunale

driftsopgaver fra starten, så indsatsen bliver naturligt

integreret i driften .

Arbejdsmarkedspolitik

Uddannelsespolitik

Fritids- og Idrætspolitik

Ejendoms- og Boligpolitik

Vej- og Parkpolitik

Kultur- og Erhvervspolitik

»

Miljøpolitik

Beredskabspolitik

Børnepasningspolitik

Seniorpolitik

Sundhedspolitik

Administrationspolitik

Kolding Kommune arbejder på

tværs om sundhed - eksempel

Forsyningspolitik

Kolding Kommune foretager miljø-

og sundhedsscreeninger i forbin-

delse med lokalplaner – herunder

sundhedskonsekvensvurderinger.

Det betyder, at de fremtidige sund-

hedsmæssige e fekter på borgerne i

forbindelse med fx politikker og pla-

ner bliver beskrevet, inden de be-

handles politisk. Det kan for eksem-

pel handle om rekreative områder,

plads til cykelstier m.m. Formålet er

at sikre, at planer, politikker og stra-

tegier styrker folkesundheden samt

skaber et solidt grundlag for politiske

beslutninger.

9


10

Sundhed styrker andre kommunale kerneopgaver og fælles mål:

Forvaltning/fagområde Eksempel Effekt

Social Bevægelse i psykiatrien Reduceret behov for medi-

cin, øget trivsel og overskud

Arbejdsmarked Sundhedstilbud som en del af indsatsen fx Bedre mestring, større murygestop

og alkoholrådgivning lighed for at komme i arbejde

Uddannelse Sund madpolitik Bedre indlæring og øget

sundhed

Fritid og idræt Flere let tilgængelige rekreative områder som Mere mangfoldigt fritidsliv

indbyder til aktivitet og sundere borgere

Vej og park Muligheder for sammenhængende transport og Bedre infrastruktur (cykelselvtransport

stier og stier) og øget sundhed

Kultur Antistresshave Nyskabende kulturoplevelse

med fokus på mental sundhed

Miljø Oprettelse af miljøzoner Mindske forurening,

sunde borgere

Børnepasning Mere bevægelse i skoler og dagtilbud Bedre læring og sundere

børn

Senior Aktiverende hjemmehjælp Bedre evne til at mestre

eget liv samt fastholdelse af

funktionsevne


4

»

Her sætter vi ind – fokusområder og målgrupper

For at indfri målene i Kolding Kommunes Sundhedspolitik

er der udvalgt fem fokusområder for perioden

2011-2014 . Fokusområderne er valgt ud fra en vurdering

af, hvor forebyggelse har størst effekt til gavn

for flest mulige borgere, og hvor sundhed kan gøre en

positiv forskel for den enkelte . De fem fokusområder er

røg, fysisk aktivitet, alkohol, mental sundhed og sund

mad . Forskning har vist, at de udvalgte fokusområder

er blandt de faktorer, der har størst indflydelse på hvor

længe vi lever, og hvor syge vi er .

Målgrupper og metoder

Kommunen har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

til alle borgere . Kolding Kommune vil tilrettelægge

forskellige indsatser til forskellige målgrupper

baseret på hvilke strategier, der giver mest sundhed for

pengene .

Målgrupperne i sundhedspolitikken er alle borgere i

Kolding Kommune med særligt fokus på børn, unge og

sårbare grupper .

Figuren viser, at man får mest sundhed for pengene ved

at fokusere på børn og unge ved at sikre, at de lever et

sundt liv . Det særlige fokus på børn og unge knytter sig

til princippet om en tidlig indsats, som er helt essentiel

for forebyggelse . Livsstilsvaner grundlægges i barndommen

og udviklingen af det fysiske, intellektuelle og

sociale finder sted på det tidspunkt . Ved at tænke sundhed

ind i institutioner, skoler og uddannelsessteder kan

man påvirke børnenes og de unges udvikling i en positiv

retning (jævnfør Børne- og ungesundhedspolitikken

Sunde unger hele vejen) . Sundhedsfremme i forhold til

voksenområdet handler om at sikre, at voksne bliver

ved med at være friske, arbejdsduelige med lavt sygefravær

og fri for sygdomme . Voksne og ældre skal motiveres

til en sund livsstil af hensyn til livskvalitet, mental

og fysisk sundhed samt kommunens økonomi .

Ifølge Sundhedsloven § 119 er det kommu-

nens ansvar at skabe sunde rammer og rele-

vante forebyggelsestilbud til borgerne

Størstedelen af borgere i Kolding Kommune

med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd

ønsker at ændre den

Mest sundhed for pengene i forhold til målgrupper

Ældre

Voksne

Børn og unge

Sundhedsprofilen viser, at der er en social slagside i

forhold til sundheden i Kolding Kommune . Der er en

sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomst

af kroniske sygdomme, usund livsstil og troen på egen

indsats . Derfor handler et af målene i Sundhedspolitikken

om at mindske den sociale ulighed i sundhed . Alle

borgere i Kolding Kommune har forskellige forudsætninger

og muligheder for at leve et sundt og aktivt liv .

Kolding Kommune tilrettelægger sundhedsindsatser på

baggrund af viden om ”best practice” og mest sundhed

for pengene . ”Sårbare borgere” betegner de målgrupper,

der har større sandsynlighed for en dårligere sundhed

end resten af befolkningen . Det er derfor nødvendigt

med målrettede sundhedsindsatser i et tværgående

samarbejde med alle fagområder i kommunen for at nå

de ønskede mål i Sundhedspolitikken .

Kolding Kommune vil fortsat arbejde strukturelt med at

skabe sunde rammer for borgerne, som også er én af

de lovmæssige forpligtelser . Alle borgere i Kolding Kommune

vil have glæde af den strukturelle forebyggelse,

som kan være røg- og kostpolitikker på arbejdspladser

og skoler eller flere og bedre grønne områder og cykelstier

. Strukturel forebyggelse er en meget effektiv

udnyttelse af ressourcerne, som gavner alle borgere .

Ved at gøre det sunde valg til det naturlige valg kan

kommunen være med til at vende udviklingen mod et

støt stigende antal borgere med livsstilssygdomme, der

kræver behandling og påvirker livskvaliteten .

Kolding Kommune vil ogfortsat arbejde med massestrategi

og informationskampagner, da multifaktorielle

11


12

indsatser gavner flest mulige borgere . I tilrettelæggelsen

af indsatser tages der højde for, at de stærkeste socialgrupper

får mest udbytte af informationskampagner .

En anden lovmæssig forpligtelse er tilbud til borgerne

om forebyggelse og sundhedsfremme . Disse vil primært

blive tilbudt som hold til borgere med risikoadfærd .

Særligt sårbare borgere vil blive tilbudt hold og individuelle

tilbud, da dette ofte er nødvendigt for at opnå

ændrede sundhedsvaner . Prioriteringen af sundhedsindsatsen

i Kolding Kommune er også illustreret i nedenstående

figur .

Oversigt over tilbud til forskellige borgere

Hold og indivi-

duelle tilbud

Hold-tilbud Borgere med risikoadfærd

Informationskampagner

Strukturel forebyggelse

Sårbare borgere

Alle borgere

Alle borgere


Mål for fokusområdet røg

• Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013


Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder

til 12 % i 2013

Det sker fx ved

Alle

• Tidlig opsporing af KOL på offentlige og private

virksomheder

Børn

• Rygestopforebyggelse og hjælp til rygestop i folkeskolens

6 . til 9 . klasse

Unge

• Tandplejen screener de unge for røg


Etablering af rygestoptilbud på ungdomsuddannelser

Sårbare grupper

• Tidlig opsporing af KOL blandt borgere på kommunens

aktiveringssteder



Systematisk screening af borgere der modtager

sygedagpenge

Rygestoptilbud på psykiatri- og misbrugsområdet .

Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale

og andre aktører .

4.1 Rygning

Rygning er den enkeltfaktor, som forringer vores sundhed

mest bl .a . på grund af kræft, hjertekarsygdomme

og KOL . Det går ud over livskvaliteten hos rigtig mange

borgere, forkorter levetiden med ca . 10 år og koster

samfundet enorme ressourcer . Jo længere tid man ryger,

jo sværere er det at holde op - og jo større er risikoen

for at skade helbredet . Erfaring viser, at jo nemmere

adgangen er til rygestopkurser, jo flere borgere tager

imod tilbuddet . Derfor har kommunen en central rolle i

at forebygge rygestart i skolen og på ungdomsskolerne .

Fire ud af fem starter med at ryge i teenageårene, og

derfor vil Kolding Kommune sætte indsatser i gang, der

forebygger rygestart og fremmer rygestop og røgfrie

miljøer i kommunen .

Fakta om rygning i Kolding Kommune








21,5 % af alle voksne ryger dagligt (15 .200 bor-

gere) og 11 % er storrygere (7 .800 borgere)

13 % af de unge mellem 16-19 år ryger dagligt

(600 borgere)

5,1 % af borgerne med lang videregående uddannelse

ryger dagligt i modsætning til 24,2 %

af borgerne med en kort uddannelse og 35,8 %

af borgerne med ingen erhvervsuddannelse

5,5 % borgere har KOL, som primært skyldes

rygning (3 .900 borgere)

73,3 % af rygerne ønsker at holde op med at

ryge

Rygerelaterede sygdomme forårsager ca . 80

tilfælde af førtidspension hvert år i en kommune

af Koldings størrelse

Rygning koster Kolding Kommune ca . 40 mio . kr .

årligt i sundhedsudgifter + produktionstab i form

af tabte arbejdsår og omkostninger pga . sygefravær,

som udgør langt større beløb

13


14

4.2 Fysisk aktivitet

Mange borgere ønsker mere fysisk aktivitet i hverdagen .

Et aktivt liv giver mere energi, bedre trivsel og mindre

stress . Mange former for motion dyrkes sammen med

andre og byder derfor også på socialt samvær . Erfaring

viser, at bedre rammer for fysisk aktivitet, der hvor folk

færdes, har en positiv indflydelse på alle befolkningsgrupper

uanset alder, køn, uddannelsesniveau eller indkomst

. Kolding Kommune har et stort potentiale for at

gøre bevægelse til en del af hverdagen i daginstitutioner,

skoler, ældrepleje, beskæftigelses- og sociale tilbud

. Kolding Kommune kan også fremme fysisk aktivitet

gennem den fysiske planlægning, så det er nemt, naturligt

og tilgængeligt for alle at lege og motionere uden

for egen dør samt at gå og cykle til indkøb, arbejde,

uddannelse og fritidsaktiviteter . Fysisk aktivitet forebygger

mange sygdomme blandt andet overvægt, diabetes,

hjertekarsygdomme og forskellige former for kræft .

Fakta om fysisk aktivitet i Kolding Kommune





Borgerne i Kolding by cykler og går mindre end i

andre byer

16 % af borgerne har primært stillesiddende

fysisk aktivitet i fritiden (11 .300 borgere)

67,7 % af borgerne ønsker at være mere fysisk

aktive

56,7 % af borgerne spadserer, cykler eller/og

har anden lettere motion mindst 4 timer om

ugen (40 .200 borgere)

På landsplan

• Fysisk inaktivitet er hvert år relateret til 2,6 mio .

ekstra kontakter til alment praktiserende læge


Fysisk inaktivitet medfører et årligt merforbrug i

sundhedsvæsenet på 3,1 mia . kr .

Mål for fokusområdet fysisk aktivitet:

• Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og

har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen

stiger til 60 % i 2013

Det sker fx ved:

Alle

• Den fysiske planlægning skal sikre, at borgerne har

mulighed for at være fysisk aktive i nærmiljøet



Øge mulighederne for organiseret og selvorganiseret

idræt og bevægelse i grønne områder og byrum

tæt på, hvor borgerne bor

Understøtte borgernes muligheder for aktiv transport,

herunder fx gang og cykling i forbindelse med

transport til/fra arbejde og uddannelse

Børn

• Indrette skolers og daginstitutioners fysiske rammer,

så de fremmer leg og bevægelse



Understøtte muligheder for leg og bevægelse på

skoler, i fritidshjem og klubber i og efter skoletid

Indrette Kolding Kommunes institutioner, så de giver

mulighed for at lege udenfor når solen skinner

Unge

• Sørge for at børn og unge har sikre gå- og cykelruter

til skole og fritidsaktiviteter

Sårbare grupper

• Motivere udviklingshæmmede borgere til fysisk aktivitet

samt øge livskvaliteten gennem dans


Potentielle hjemmehjælpsmodtagere får tilbud om

fysisk aktivitet

Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale

og andre aktører .


Mål for fokusområdet alkohol

• Andelen af borgere, der viser tegn på alkoholafhængighed

falder til 10 % i 2013


Andelen af 16-19-årige, der har drukket mere end

5 genstande ved samme lejlighed inden for den

sidste måned, falder til 55 % 2013

Det sker fx ved:

Alle

• Styrke borgerens viden om alkoholproblemer og

om børn i familier med alkoholproblemer gennem

kampagner

Børn

• Styrke samarbejdet mellem familierådgivningen,

alkoholbehandlingen, sundhedsplejen, pædagogen

og læreren om børn i familier med alkoholproblemer

Unge

• Styrke forældresamarbejdet om alkohol og fester i

de ældste klasser


Styrke samarbejdet omkring opretholdelse af loven

om ingen udskænkning til unge under 18 år, og

ved skole- og foreningsfester

Sårbare grupper

• Screene systematisk for alkoholproblemer i beskæftigelsesindsatsen

til ledige

Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale

og andre aktører .

4.3 Alkohol

I Danmark er alkohol tæt forbundet med måltider og

festlige lejligheder i alle samfundslag . Et glas rødvin til

aftensmaden er et fast ritual hos mange . Men der er

mange, der ikke lader det blive ved det . Et stort alkoholforbrug

har store helbredsmæssige konsekvenser og påvirker

ofte trivslen både for den enkelte og hele familien

og i særdeleshed for børnene . Kolding Kommune har

et særligt ansvar for at tage hånd om de børn, der lever

en tilværelse præget af alkoholproblemer . Alkohol spiller

også en rolle i forhold til øget sygefravær hos alle slags

medarbejdere uanset uddannelsesniveau og branche .

Et højt alkoholforbrug medfører en højere dødelighed,

og alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme som

kræftsygdomme, mavetarmsygdomme, hjertekarsygdomme,

leversygdomme og blodtryksforhøjelse .

Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol

ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder

og 14 for mænd, men en høj risiko for at blive syg på

grund af alkohol, hvis man drikker mere end 14/21 genstande

om ugen .

Fakta om alkohol i Kolding Kommune





12,2 % af borgere viser tegn på alkoholafhængighed

(8 .600 borgere)

2 .240 borgere har udviklet en egentlig afhængighed,

samt fysiske og/eller psykiske skader

• 40 % heraf er vokset op i en familie med

alkoholproblemer

1 .985 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer

(ca . 2 i hver klasse/på hver stue)

• 10 % heraf vurderes at være behandlingskrævende

i børnepsykiatrisk regi



40 % herafudvikler symptomer på psykiske

belastninger

50 % heraf udviser ikke symptomer og adskiller

sig ikke synligt fra andre børn

61,7 % af de 16-19-årige har drukket mere end

5 genstande ved samme lejlighed inden for den

seneste måned .

15


16

4.4 Mental sundhed

Stress, angst og depression er voksende problemer, der

kan give varige mén og reducere vores livskvalitet og

arbejdsevne . Fremme af mental sundhed er derfor blevet

et stadigt større fokusområde i landets kommuner .

11,2 % af borgerne har dårlig mental sundhed, som har

betydning for udviklingen af visse fysiske og psykiske

sygdomme . Forebyggelse af stress kan have en positiv

effekt på at nedbringe sygefraværet . Tidlig opsporing af

børn i mistrivsel kan hjælpe til, at risikoen for problemer

senere i livet mindskes . Mental sundhed handler om

vores livsduelighed og trivsel, hvordan vi udfolder vores

evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress

og indgår i fællesskaber med andre mennesker . Indsatser

under mental sundhed er både rettet mod psykisk

sygdom, risikogrupper og hele befolkningens velbefindende

.

Fakta om mental sundhed i Kolding Kommune







13,3 % af borgerne føler sig ofte eller meget

ofte nervøse eller stressede (9 .400 borgere)

11,2 % af borgerne har et dårligt mentalt helbred

(7 .900 borgere)

83,2 % af borgerne har et fremragende, vældig

godt eller godt selvvurderet helbred (58 .800

borgere)

Inden for et år har 12,8 % af borgerne haft en

forbigående psykisk lidelse og 4,3 % har en vedvarende

psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser

Psykiske lidelser er årsag til godt 45 % af tilkendte

førtidspensioner (landstal)

De samlede omkostninger for en kommune af

Koldings størrelse udgør i alt ca . 306 mio . kr .

Mål for fokusområdet mental sundhed

• Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred

falder til 10 % i 2013


Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler

sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013

Det sker fx ved:

Alle

• Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske

lidelser på arbejdspladser

Børn

• Tidlig opsporing af børn i mistrivsel – blandt andet

i forbindelse med et projekt forankret i børnehaver

og sundhedsplejen



Forældregrundkursus/forældreforberedelse til alle

Fremme af mental sundhed hos nyfødte, børn og

unge fx gennem tidlig behandling af fødselsdepressioner

Unge

• Indsatser der bekæmper fordomme om psykiske

lidelser blandt børn og unge

Sårbare grupper

• Samarbejde med frivillige om at øge andelen af

socialt aktive seniorer

Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale

og andre aktører .


Mål for fokusområdet sund mad

• Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger

til 69 % i 2013


Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster

falder til 14% i 2013

Det sker fx ved:

Alle

• Støtte borgernes valg af sunde madvarer (nøglehulsmærkede

produkter) under indkøb bl .a . gennem

samarbejde med supermarkeder og ved hjælp

af oplysningsindsatser over for borgere


Udarbejde kostpolitikker for kommunale madtilbud

Børn og unge

• Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud,

herunder dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFO,

fritidsklubber, idrætsinstitutioner og ungdomsuddannelser

gennem uddannelse, vejledning og kampagner

Sårbare grupper

• Styrke sårbare gruppers motivation og viden om

sunde spisevaner ved undervisning, vejledning og

værkstedstilbud om mad og måltider inklusive Dvitamin



Uddanne ambassadører for sunde spisevaner

blandt personale og borgere i målgruppen i blandt

andet Jobcentret, på skoler, ungdomsuddannelser

og i socialt udsatte boligområder

Sikre et sundt udbud i kommunale madtilbud,

herunder Jobcentret, være- og bosteder og personalekantiner

gennem uddannelse, vejledning og

kampagner

Indsatserne skal udvikles i samarbejde med både kommunale

og andre aktører .

4.5 Sund mad

Et godt måltid handler om glæde, sunde madvarer,

sanseindtryk og samvær . Samtidig har maden stor

betydning for, hvor meget energi vi har til at løse de

forskellige udfordringer i vores hverdag . Sund mad har

betydning for vores helbred, idet usunde madvaner

har afgørende betydning for overvægt og fedme samt

udvikling af diabetes, hjertekarsygdom, kræft og andre

livsstilssygdomme . Vi har mange følelser forbundet med

mad, og derfor kan det være meget svært at ændre

vaner . Meget taler for, at Kolding Kommune mest effektivt

kan fremme sund mad ved at regulere adgangen til

usund mad ved hjælp af strukturelle indsatser på tværs

i kommunen, der gør sund mad til et nemt valg uden

tvang .

Fakta om sund mad i Kolding Kommune








14,9 % af borgerne har et usundt kostmønster

(10 .500 borgere), 62,7 % har et middelsundt

kostmønster (44 .500 borgere) og 22,5 % har et

sundt kostmønster (16 .000 borgere)

49,3 % af borgerne er overvægtige (35 .000 borgere)

og 15,1 % er svært overvægtige (10 .700

borgere)

58,3 % af borgerne ønsker at spise mere sundt

57,6 % af borgerne ønsker at tabe sig

5,2 % af borgerne har diabetes (3 .700 borgere) .

Og næsten lige så mange går rundt uden at

vide, at de har diabetes . Sund mad er helt centralt

i forbindelse med forebyggelse af diabetes

og dens følgesygdomme .

Svær overvægt koster for en kommune af Koldings

størrelse mellem 48 og 224 mio . kr . i samfundsmæssige

omkostninger til sygehusbehandling,

sygefravær og arbejdsophør .

67,3 % af borgerne spiser frugt dagligt (47 .600

borgere)

17


5

18

Fra politik til handling

Sundhedspolitikken er en tværgående politik, der

fungerer som en strategisk plan for sundhedsindsatsen

. Sundhedspolitikken skal sikre kvalitet, udvikling

og fælles retning i Kolding Kommune .

Denne sundhedspolitik bygger videre på de resultater

og erfaringer, som Kolding Kommune har

opnået siden 2007 i forbindelse med den første

sundhedspolitik . Fra det hidtidige arbejde har Kolding

Kommune allerede gode erfaringer med at skabe

sundhedsindsatser, der styrker andre kommunale

kerneopgaver . Sundhed fungerer både som mål og

middel i den forstand, at sundhed kan være et middel

til at opnå andre forvaltningers mål, og sundhedsområdets

egne mål vil ofte være sammenfaldende

med andre forvaltningers mål . Et aktuelt eksempel

herpå er Cykelprojektet, hvor målsætningen både er

at reducere forurening og øge den fysiske aktivitet .

For at nå målene i sundhedspolitikken er det nødvendigt

at samarbejde på tværs af de forskellige

forvaltninger i kommunen . I Kolding Kommune vil det

fremadrettede arbejde med at integrere og koordinere

den tværfaglige sundhedsindsats både foregå i

arbejdet med sundhedsplanen, i regi af sundhedsaftalerne,

i sundhedsområdets øvrige tiltag og under

det tværgående program ”Sundhed og trivsel for alle

i Kolding Kommune”, som er en fast del af kommunens

organisatoriske opbygning .

Der skal også samarbejdes eksternt med Region Syddanmark,

praktiserende læger, universiteter, foreninger,

frivillige m .fl . om at fremme borgernes sundhed .

For at sikre kvaliteten, evidensbaseringen og størst

mulige sundhedsgevinster for borgerne, sørger sundhedsområdet

for at koordinere de sundhedsfremmende

og forebyggende indsatser .

I forbindelse med Sundhedspolitikken er der udarbejdet

en Sundhedsplan, som beskriver de konkrete

handleplaner . I Sundhedsplanen præciseres indsatsen

med målbare, konkrete og tidsmæssigt afgrænsede

mål . Sundhedsplanen er udarbejdet i samarbejde

med de øvrige forvaltninger og andre relevante samarbejdspartnere

.

Sundhedspolitikken vil blive evalueret ved afslutningen

af hver valgperiode i forbindelse med gentagelsen

af Sundhedsprofilen . Det vil sige, at succeskriterierne

for denne sundhedspolitik vil blive evalueret

i 2014, når data fra Sundhedsprofilen 2013 bliver

tilgængelige . Sundhedsindsatserne monitoreres løbende

i forhold til kortsigtede resultater og langsigtede

effekter . Formålet med evalueringen er at følge

op på, om vi er på rette vej, og om handleplanerne

bidrager til at indfri de overordnede mål . Dette arbejde

skal også ses som en forberedelse til, at Kolding

Kommune er gearet til at honorere de nationale

kvantitative mål og indikatorer .


Sådan vil vi måle, om vi forbedrer sundheden i

Kolding Kommune:

Sundhedspolitikken er gældende for alle borgere

i Kolding Kommune . Målene og succeskriterierne i

Sundhedspolitikken er baseret på en vurdering af

den forventede udvikling . Baggrunden for vurderingen

er baseret på udviklingen siden sidste Sundhedsprofil

i 2007, nationale tendenser og nuværende

indsatser . I det videre arbejde udarbejdes mere detaljerede

mål i forhold til de tiltag, der laves under

Sundhedsplanen .

Røg

Andelen af daglige rygere falder til 19 % i 2013

Andelen af unge (16-19 år), der ryger dagligt, falder til 12 % i 2013

Fysisk aktivitet

Andelen af borgere, der spadserer, cykler eller/og har anden lettere motion mindst 4 timer om

ugen, stiger til 60 % i 2013

Alkohol

Andelen af borgere der viser tegn på alkoholafhængighed falder til 10 % i 2013

Andelen af 16-19-årige, der har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed inden for

den sidste måned, falder til 55 % 2013

Mental sundhed

Andelen af borgere med et dårligt mentalt helbred falder til 10 % i 2013

Andelen af borgere der ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede falder til 12% i 2013

Sund mad

Andelen af borgere, der spiser frugt dagligt, stiger til 69 % i 2013

Andelen af borgere, der har et usundt kostmønster, falder til 14% i 2013

19


20

LOGO3_1-linjeStor_NEGrød

Oktober 2011

More magazines by this user
Similar magazines