Se endvidere Drifts- og plejeplan for Bredetved ... - Hjemmeværnet

Bredetved Skydeterræns nuværende anvendelse 11
Både veje og spor fremgår af kortbilag, men der er kun arealberegnet for de befæstede, bilfaste
veje (markeret med brun farve på kortbilag). Her udgør vejnettet sammenlagt ca. en halv
hektar.
Militære anlæg.
skydebaner (SKB). Her er kun medtaget de standpladser, der tydeligt fremgår i terrænet og
som har ændret vegetationstæppet. Sammenlagt var det kun ca. 0,1 ha ved kortregistreringen i
foråret 2001.
4.4 Plejetilstand
De åbne arealer
De to mindre marker i den sydvestlige del, der flankerer skydeterrænet drives som høslet til
foder. Arealerne bærer præg af gødskning. Græsset her er frodigt og grønt og består overvejende
af kulturgræsser. Det mellemliggende sletteareal (overfor værksteds- og garageanlægget)
er i mindre grad præget heraf og er ved at udvikle karakter af overdrev. Her ses bl.a.
Røllike og en del Gul Snerre – også kaldet ”Jomfru Marias sengehalm”.
På den anden side af rødgransholmen – ned mod fjorden – antager de åbne arealer straks en
mere spændende karakter. De åbne områder kan her i hovedtræk deles op i tre naturtyper: de
tørre og lidt højereliggende områder har tydelig karakter af overdrev. De fugtige – og til tider
vandlidende arealer kan tilnærmelsesvis beskrives som enge, skønt der ikke foregår græsning.
Den tredje store naturtype er strandsumpen, hvor størstedelen er dækket af en skov af tagrør
og høje stauder.
Overdrevsarealerne er i en fin naturtilstand. Græsset slås kort og tilsyneladende ofte. Der er
således ikke helt den samme variation som når husdyr græsser punktvis. Her findes dog alligevel
mange af de planter, der er typiske for østdanske overdrevsarealer.
Engarealerne bliver også slået, hvilket trods alt er det bedste alternativ til græsning. Uden
slåning vil engene forvandles til høje staudevegetationer med dueurt og brændenælder m.fl.,
der vil overskygge det flor af bl.a. gule kodrivere som ses om foråret.
Strandsumpen, der som nævnt er tæt bevokset med tagrør, kunne med fordel plejes. Her ses
netop et eksempel på at den høje og artsfattige vegetation overskygger den lave, lyskrævende
strandengsflora.
Der foretages af og til høstning af tagrørene i form af nogle striber gennem rørskoven. Rørhøsten
er godt for strandengsfloraen og det vil skabe en betydeligt større artsdiversitet, hvis
rørhøsten blev intensiveret.
To af terrænets vandhuller ligger på de åbne arealer. De resterende 2-3 vådområder ligger
inde i skoven og udgør en slags birke- og askesump.
Vandhullernes tilstand kan forbedres for biotopens flora og fauna. Især ”ottetallet” ved siden
af skiveanlægget. Vandhullet er helt tilgroet af tagrør i en grad så man næsten ikke kan se
vandspejlet. Terrænets andet vandhul, der er mindre og ligger omtrent midt på arealet, har
behov for en reducering af kantvegetationen. Bredderne ved begge vandhuller kunne med
fordel trækkes ud så der opnås dels en oprensning og fjernelse af kantvegetation, dels lavvandede
kantzone-områder.