30.07.2013 Views

Bysamfundet - Rødovre Kommune

Bysamfundet - Rødovre Kommune

Bysamfundet - Rødovre Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Bysamfundet</strong><br />

82 <strong>Bysamfundet</strong> <strong>Rødovre</strong><br />

84 Bymønster og byformål<br />

90 Stationsnærhed<br />

96 Byudvikling<br />

112 Kulturarv og bevaring<br />

122 Detailhandel


82<br />

<strong>Bysamfundet</strong> <strong>Rødovre</strong><br />

Byens indretning med boligområder, erhvervsområder,<br />

butikker og infrastruktur<br />

er en afgørende faktor for, hvordan byen<br />

opleves. Velfungerende boligområder, erhvervsområder<br />

i udvikling og et alsidigt<br />

udbud af service og butikker er med til at<br />

defi nere <strong>Rødovre</strong> som et godt sted at bo og<br />

leve, arbejde og drive forretning.<br />

<strong>Rødovre</strong> er et forholdsvist nyt bysamfund,<br />

hvis største udbygningsperiode faldt sammen<br />

med velfærdssamfundets udbygning i<br />

midten af det forrige århundrede.<br />

Mange områder i kommunen - både til erhverv<br />

og bolig - er nu klar til en ny udvikling.<br />

Nogle ældre erhvervsområder skal<br />

opdateres i forhold til en mere alsidig anvendelse<br />

med plads til service- og administrationserhverv<br />

i samspil med nye boligtyper.<br />

Med denne kommuneplan udpeges fi re byudviklingsområder,<br />

hvor der i den kommunale<br />

planlægning sættes fokus på at igangsætte<br />

udviklingen.<br />

At <strong>Rødovre</strong> er et bysamfund, der hovedsageligt<br />

er opbygget gennem de sidste 50<br />

-100 år, betyder ikke, at der ikke er bygninger,<br />

landskab og bymiljøer, der har en<br />

spændende historie at fortælle. Kulturarven<br />

er en vigtig ressource, når vi i fremtiden<br />

skal sikre en by med en identitet, der<br />

både griber tilbage til fortiden og bringer<br />

os ind i fremtiden.<br />

I afsnittet om detailhandel fastlægges butiksstrukturen<br />

i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />

Der udpeges en bymidte, bydelscentre<br />

og lokalcentre, ligesom der fastsættes retningslinjer<br />

for butiksområders og butikkers<br />

størrelse.<br />

<strong>Bysamfundet</strong> <strong>Rødovre</strong>


Ballerup<br />

Glostrup<br />

Fremtidig forlængelse<br />

af metro til Albertslund<br />

Herlev<br />

Fremtidig Ejby Letbanestation<br />

Fremtidig letbane<br />

langs Ring 3<br />

Herlev st.<br />

Fremtidig letbane<br />

langs Ring 3<br />

3<br />

1<br />

Brøndbyøster st.<br />

Fremtidig letbane<br />

langs Tårnvej<br />

4<br />

Fremtidig letbane<br />

mod Herlev<br />

<strong>Rødovre</strong> st.<br />

Husum st.<br />

Fremtidig letbane<br />

langs Tårnvej<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

83<br />

Islev Islev st.<br />

Brøndby Hvidovre<br />

Fremtidig letbane<br />

mod Avedøre Holme<br />

2<br />

Fremtidig letbane<br />

mod Nørrebro<br />

København<br />

Hvidovre st.<br />

Jyllingevej st.<br />

Fremtidig forlængelse<br />

af metro fra Vanløse<br />

0 1000 m<br />

VISIONSKORT<br />

Kortet knytter sig til<br />

visionerne i kapitel 1,<br />

”Det rige hverdagsliv”.<br />

De fi re byområder<br />

med særlige muligheder<br />

for byudvikling,<br />

samt visioner for skinnebåren<br />

trafi k:<br />

1. Området ved Islev<br />

Torv<br />

2. Området omkring<br />

bymidten<br />

3. ”Irmagrunden”<br />

4. <strong>Rødovre</strong> syd<br />

S-togslinjer<br />

Fremtidige letbaner<br />

Fremtidig metro


84<br />

Bymønster og byformål<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ligger primært i byzone.<br />

Der er to områder i kommunen, der<br />

ligger i landzone. Det drejer sig om et areal<br />

ved motorvejsudfl etningen ved Jyllingevej<br />

samt det store kolonihaveområde, Haveforeningen<br />

ABC, i Islev, se kortet modstående<br />

side.<br />

Byudviklingen vil koncentrere sig om omdannelse<br />

af eksisterende byområder, der<br />

på grund af nedslidning, funktionstømning<br />

mv. trænger til et løft. Byudviklingsområderne<br />

skal omdannes til moderne funktionsblandede<br />

bykvarterer ud fra en helhedsorienteret<br />

planlægning. Planlægningen har<br />

fokus på mangfoldighed og byfortætning,<br />

samt styrkelse af den bymæssige karakter<br />

med de arkitektoniske og kulturelle værdier<br />

som identitetsskabende elementer i<br />

byområderne.<br />

Der planlægges for syv typer områder:<br />

• Boligområder<br />

• Blandede bolig- og erhvervsområder<br />

• Erhvervsområder<br />

• Rekreative områder<br />

• Tekniske områder<br />

• Offentlige områder<br />

• Centerområder (bymidte og bydelscentre)<br />

Udviklingen af boligområder, erhvervsområder,<br />

blandede bolig- og erhvervsområder<br />

og offentlige områder beskrives på de følgende<br />

sider.<br />

Udviklingen af centerområderne er beskrevet<br />

i afsnittet ”Detailhandel” side 122.<br />

Udviklingen af de rekreative områder og<br />

tekniske områder er beskrevet i afsnittene<br />

”Natur og friluftsliv” side 139 samt ”Trafi k,<br />

miljø og forsyning” side 175.<br />

Bymønster og byformål<br />

1: Retningslinjer for byformål<br />

1. Planlægningen skal sigte mod en balanceret<br />

befolkningssammensætning<br />

i <strong>Rødovre</strong>.<br />

2. Nye boligbyggerier skal integreres i<br />

byen uden at tabe <strong>Rødovre</strong>s grønne<br />

profi l.<br />

3. De bymæssige kvaliteter skal sikres<br />

i byudviklingen, både i form af spændende<br />

funktioner, arkitektur og byrum.<br />

4. Der skal sikres gode opholdsarealer<br />

i byen i eksisterende byområder og<br />

ved byudvikling.<br />

5. Erhvervsområderne skal udvikles,<br />

så anvendelsen tilsvarer udvikling og<br />

efterspørgsel. Dette skal afspejles i<br />

virksomhedernes afstandsklasser, se<br />

side 99.<br />

6. De offentlige områder skal udvikles,<br />

så der stadig kan tilbydes den rigtige<br />

service til borgerne, både i form af institutioner,<br />

skoler og tilbud til ældre.<br />

7. Blandede bolig- og erhvervsområder<br />

skal omdannes til blandede byfunktioner,<br />

hvor bolig, erhverv, kulturelle<br />

funktioner og institutioner kan supplere<br />

og berige hinanden og danne<br />

grundlaget for en spændende by.<br />

8. Den fremtidige arealanvendelse er<br />

vist på retningslinjekortet over hovedstruktur<br />

side 85.


Ballerup<br />

Glostrup<br />

Herlev<br />

Herlev st.<br />

Brøndbyøster st.<br />

<strong>Rødovre</strong> ødovre st.<br />

Husum st.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

85<br />

Islev st.<br />

Brøndby Hvidovre<br />

København<br />

Hvidovre st.<br />

Jyllingevej st.<br />

0 1000 m<br />

RETNINGSLINJEKORT 1<br />

Hovedstruktur:<br />

Fremtidig anvendelse.<br />

Zoneforhold:<br />

Landzone<br />

Byzone (øvrige)<br />

Områdetyper:<br />

Boligområder<br />

Blandede bolig- og<br />

erhvervsområder<br />

Erhvervsområder<br />

Rekreative områder<br />

Tekniske områder<br />

Offentlige områder<br />

Centerområder<br />

Lokalcentre


86<br />

Haveboligområderne<br />

- som rækkehusene<br />

her i Islevvænge - er<br />

attraktive for børnefamilier.<br />

Udvikling af boligområder<br />

Det er kommunens mål at have et varieret<br />

boligudbud, der kan være med til at sikre<br />

en balanceret befolkningssammensætning.<br />

Som det er beskrevet i afsnittet om planens<br />

forudsætninger, peger udviklingen på, at<br />

der, hvis der ikke foretages noget, vil ske en<br />

befolkningstilbagegang samt en skævvridning<br />

af befolkningssammensætningen med<br />

forholdsmæssigt fl ere ældre og færre i den<br />

erhvervsaktive alder. For at opnå en balanceret<br />

befolkningssammensætning bør der<br />

sættes ind på områder, der kan være med<br />

til at tiltrække den gruppe af mennesker,<br />

der sker en tilbagegang for, samtidig med<br />

at der sikres gode forhold for de borgere,<br />

der er og vil komme fl ere af på sigt.<br />

I <strong>Rødovre</strong> er der mange små boliger, der<br />

ikke egner sig til en moderne børnefamilie.<br />

For at opnå en balanceret befolkningssammensætning<br />

skal nye boliger primært<br />

opføres som boliger, der egner sig til mere<br />

end én person.<br />

Nye boligbyggerier skal være en integreret<br />

del af byen og placeres tæt på andre byfunktioner,<br />

såsom institutioner, dagligvarebutikker<br />

og andre servicefunktioner for at<br />

lette hverdagslivet, men også for at fremme<br />

en bæredygtig livsstil. Det er også vigtigt at<br />

sikre god adgang til rekreative arealer.<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er en tæt by, der er<br />

fuldt udbygget. Nye boliger vil derfor skulle<br />

indpasses i byen gennem byudvikling<br />

ved byfortætning og fornyelse af den eksisterende<br />

boligmasse.<br />

Byfortætning er med til at skabe mere bymæssig<br />

kvalitet. Derfor kan der i nogle områder<br />

ved nybyggeri bygges mere intensivt,<br />

og der bør samtidig sikres gode rekreative<br />

arealer i relation til boligerne.<br />

Bymønster og byformål<br />

Det er vigtigt, at der ved alle boligbyggerier<br />

sikres en passende sammenhæng mellem<br />

det bebyggede areal og friarealet omkring<br />

bygningen. En del af opholdsarealet bør<br />

være i direkte tilknytning til boligen, for<br />

eksempel som altaner. Opholdsarealerne<br />

kan udformes på nye måder, så de kan forenes<br />

med moderne og tættere byggeri, for<br />

eksempel som tagterrasser og lignende.


Udvikling af områder til blandet bolig<br />

og erhverv<br />

I blandede bolig- og erhvervsområder kan<br />

boliger og erhverv uden miljøgener etableres<br />

side om side og i samme bygning. De<br />

blandede bolig- og erhvervsområder bidrager<br />

til en mangfoldig og spændende by<br />

med grundlag for liv hele døgnet.<br />

Områderne skal planlægges til omdannelse<br />

med blandede boligtyper og erhverv, såsom<br />

serviceerhverv, der er foreneligt med<br />

boligfunktionen i området. For at skabe<br />

en bymæssig karakter kan en fortætning<br />

ske ved at bygge højere uden at miste det<br />

grønne i bybilledet. Gode bymæssige kvaliteter<br />

er en kombination af den rette tæthed<br />

og tilpassede opholdsarealer. Byrummene<br />

skal udformes, så de skaber rammer for ophold<br />

og giver borgerne en mulighed for at<br />

mødes i det offentlige rum.<br />

Omdannelse til boliger og serviceerhverv<br />

Egegårdskvarteret, som ligger centralt i<br />

forhold til bymidten og de rekreative områder<br />

ved Damhusengen, er præget af en<br />

blandet erhvervsbebyggelse, som ikke<br />

svarer til områdets centrale beliggenhed,<br />

samt de omkringliggende boligområder.<br />

Her sigtes der mod en omdannelse til fl ere<br />

boliger kombineret med erhverv uden<br />

miljøgener. Mange typer af virksomheder<br />

uden miljøgener kan lokaliseres sammen<br />

med boliger.<br />

Langs fl ere af de mest trafi kerede veje muliggøres<br />

blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,<br />

som således kan få gavn af synlighed<br />

og tilgængelighed og samtidig fungere som<br />

støjskærm for bagvedliggende friarealer og<br />

boligbebyggelser.<br />

I Egegårdskvarteret og i de områder, som<br />

er udlagt til blandet bolig og erhverv langs<br />

de mest trafi kerede veje, er en udvikling af<br />

kreative erhverv oplagt.<br />

Udvikling af erhvervsområder<br />

<strong>Rødovre</strong>s placering som brohoved mellem<br />

hovedstad og forstæderne betyder,<br />

at erhvervslivets udviklingsmuligheder<br />

afhænger af den generelle erhvervsmæssige<br />

dynamik i hovedstadsregionen samt<br />

udviklingen af infrastrukturen. Endelig<br />

bliver virksomhedssammensætningen og<br />

byggemulighederne styret af de gældende<br />

planbestemmelser.<br />

<strong>Kommune</strong>ns største erhvervsområder er<br />

Islevdal erhvervsområde og erhvervsområdet<br />

ved Fjeldhammervej/Valhøjs Allé/<br />

Korsdalsvej. Begge områder er kendetegnet<br />

ved mange små og mellemstore virksomheder<br />

og ejendomme, som rummer en<br />

blanding af traditionelle og nyere virksomhedstyper.<br />

De større fremstillingsvirksomheders<br />

ejendomme er i fl ere tilfælde blevet<br />

opdelt i mindre lejemål, som er attraktive<br />

for iværksættere. Blandt fremstillingsvirksomhederne<br />

er bygge- og anlægsvirksomheder<br />

særligt kraftigt repræsenteret i områderne.<br />

I den fremtidige udvikling bliver<br />

det muligt at etablere mindre selvstændige<br />

kontor- og servicevirksomheder.<br />

Med etablering af en letbane langs Ring 3<br />

bør der skabes forbindelse mellem Islevdal<br />

erhvervsområde og den nye letbanestation<br />

i Glostrup via Erhvervsvej. Det vil forbedre<br />

tilgængeligheden til en del af Islevdal erhvervsområde<br />

og bør medføre, at der bliver<br />

mulighed for at etablere større kontorbygninger<br />

i den del af erhvervsområdet.<br />

Ved planlægning af erhvervsområderne<br />

skal det sikres, at de mindst forurenende<br />

virksomhedstyper lokaliseres i de dele af<br />

erhvervsområderne, der støder op til boligområder<br />

eller anden forureningsfølsom<br />

anvendelse.<br />

For at tiltrække serviceerhverv og lignen-<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

87


88<br />

de er det vigtigt, at erhvervsområderne<br />

forskønnes med træplantning og grønne<br />

forarealer. Der skal indtænkes stiforløb og<br />

grønne oaser, adgang til motion samt til<br />

service i lokalcentrene. Da erhvervsområderne<br />

er udbygget til produktionserhverv,<br />

vil en omdannelse kræve en detaljeret planlægning,<br />

som gradvist kan realiseres i forbindelse<br />

med ombygninger, nybyggeri og<br />

udstykning.<br />

Rapporten “Sammenhæng i vækst og udvikling<br />

– og den erhvervsstrategiske udfordring”<br />

udført af 11CityDesign i 2009<br />

viser, at andelen af borgere, som vurderes<br />

som kreative, fordi de er beskæftiget<br />

med varieret arbejde, er i overvægt i forhold<br />

til andelen af kreative arbejdspladser<br />

i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />

Andelen af kreative borgere blandt de<br />

erhvervsaktive i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er<br />

35 % (mod 37 % i hele landet).<br />

Andelen af kreative arbejdspladser i<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er 32 % (mod 37 % i<br />

hele landet).<br />

Rapporten viser, at der er ca. 300 kreative,<br />

som pendler over 50 km hver vej for<br />

at komme på arbejde i <strong>Rødovre</strong>. Tilsvarende<br />

er der en stor gruppe borgere med<br />

kreative stillinger, som pendler langt til<br />

arbejdspladserne i andre kommuner.<br />

<strong>Rødovre</strong> har relativt få kreative arbejdspladser<br />

til trods for den centrale placering<br />

i hovedstadsregionen.<br />

Kreative arbejdspladser er oftest små og<br />

mellemstore virksomheder, eksempelvis<br />

rådgivning, grafi sk virksomhed, forretningsservice<br />

osv.<br />

Der er mange fordele ved at tiltrække de<br />

kreative ikke-bosatte, så de både er borgere<br />

og ansat i virksomheder i <strong>Rødovre</strong>.<br />

Bymønster og byformål<br />

Udvikling af offentlige områder<br />

De offentlige områder dækker arealer, der<br />

udlægges til offentlige formål, såsom kultur-<br />

og fritidsanlæg, skoler, daginstitutioner,<br />

plejehjem, kirker og offentlig administration.<br />

De nye offentlige bygninger, sportsanlæg,<br />

institutioner mv., der kan blive behov for,<br />

skal indpasses i de eksisterende udlagte<br />

områder.<br />

Børneinstitutioner<br />

Der skal være let adgang til daginstitutioner<br />

og skoler fra boligområderne, og der<br />

skal sikres gode og sikre skoleveje i nærmiljøet.<br />

Ved større omdannelsesprojekter<br />

skal det vurderes, om der er behov for nye<br />

institutioner til forsyning af lokalområdet.<br />

Uddannelsesinstitutioner<br />

Der er seks folkeskoler i <strong>Rødovre</strong> med i alt<br />

ca. 3900 elever. Udover folkeskolerne rummer<br />

kommunen en ungdomsskole, en privatskole,<br />

et gymnasium, en teknisk skole<br />

for bygge og anlæg og et voksenuddannelsescenter.<br />

De unge i <strong>Rødovre</strong> har med kommunens<br />

placering i hovedstadsregionen nær København,<br />

Lyngby og Roskilde relativ let<br />

adgang til både korte og lange videregående<br />

uddannelser, faglige uddannelser og<br />

lignende. <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> skal være<br />

med til at styrke den gode forsyning af uddannelsesmuligheder,<br />

men også yde en<br />

koncentreret indsats for at få fl ere unge til<br />

at tage en uddannelse.<br />

Ældreinstitutioner<br />

I de seneste 10 år har Kommunalbestyrelsen<br />

påbegyndt og færdiggjort fl ere plejehjemsudvidelser<br />

og -ombygninger, for<br />

eksempel på plejehjemmet Broparken.<br />

I forbindelse med kommunalreformen<br />

overtog <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> plejeinstitu-


tionen Rødbo ved Slotsherrens Vænge fra<br />

Københavns Amt. Plejeinstitutionen stod<br />

tom, da beboerne var fl yttet til en nybygget<br />

institution i Ballerup i slutningen af 2006.<br />

Kommunalbestyrelsen er nu i gang med at<br />

ombygge og udvide Rødbo for derefter at<br />

indrette en ny kommunal plejeinstitution<br />

og ældreboliger. Samtidig er planlægningen<br />

af en ombygning og udvidelse af plejehjemmet<br />

Ørbygård igangsat.<br />

Kultur og fritid<br />

I den foregående planperiode er der udarbejdet<br />

fl ere politikker inden for kultur- og<br />

fritidsområdet, såsom en Idrætspolitik og<br />

en Sundhedspolitik. Der er også opført<br />

tre idrætshaller: en kombineret tennis- og<br />

skøjtehal ved <strong>Rødovre</strong>hallen, en ny håndboldtræningshal<br />

ved Stadionhallen og en<br />

ny gymnastiksal ved <strong>Rødovre</strong> Skole.<br />

I den kommende planperiode er der planer<br />

om at undersøge muligheden for at skabe<br />

et Kulturelt Kraftcenter ved en udvidelse<br />

og ombygning af Viften på Rådhuspladsen.<br />

Kunst og kultur skal spille en vigtig rolle i<br />

byens liv og skal integreres i bybilledet og<br />

i de offentlige byrum, ligesom det offentlige<br />

rum skal være med til at gøre det let<br />

at vælge en aktiv og sund livsstil med mere<br />

motion.<br />

Sundhed<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> har besluttet at arbejde<br />

for at oprette et sundhedscenter.<br />

Et sundhedscenter forventes at samle en<br />

del af de sundhedsfaglige kompetencer i<br />

kommunen ét sted, opkvalifi cere den patientrettede<br />

forebyggelsesindsats samt<br />

styrke koordinationen og kommunikationen<br />

på sundhedsområdet.<br />

Den centrale opgave på sundhedsområdet<br />

er at udbyde sundhedsaktiviteter for borgerne<br />

i forhold til kost, rygning, alkohol og<br />

motion (KRAM-faktorerne) samt at tilbyde<br />

kvalifi ceret træning og kostvejledning til<br />

borgere med kroniske sygdomme.<br />

Sundhedscentret skal være et sted, hvor<br />

borgerne frit kan henvende sig og få råd og<br />

vejledning om fysisk aktivitet, kost, rygning<br />

og alkohol. Der skal være mulighed for fysisk<br />

træning, madlavningsarrangementer,<br />

foredrag, rygestopkurser, sundhedstjek<br />

og –samtaler. Sundhedscentret skal derudover<br />

skabe rammerne for et forbedret<br />

samarbejde med patientforeningerne, de<br />

praktiserende læger og andre vigtige aktører<br />

samt bedre koordination på sundhedsområdet.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

89


90<br />

<strong>Rødovre</strong> station (i<br />

nederste højre hjørne)<br />

ligger lige syd for<br />

kommunegrænsen<br />

mod Hvidovre<br />

Stationsnærhed<br />

Princippet om stationsnær placering af<br />

nye funktioner med mange arbejdspladser<br />

og/eller besøgende har været gældende i<br />

Hovedstadsregionen i en række år. Dette<br />

princip blev med landsplandirektivet Fingerplan<br />

2007 skærpet yderligere.<br />

De aktuelle bestemmelser om stationsnær<br />

placering af trafi kskabende funktioner prioriterer<br />

placering i de stationsnære kerneområder,<br />

som defi neres af en gangafstand<br />

på 600 m fra en station.<br />

De stationsnære områder afgrænses principielt<br />

af en afstand på højst 1000 m fra en<br />

station inden for Fingerbyens ”håndfl ade”<br />

og 1200 m fra en station beliggende udenfor<br />

Fingerbyens håndfl ade, dvs. i ”byfi ngrene”.<br />

I de stationsnære kerneområder tættest<br />

ved stationerne kan der planlægges for<br />

trafi kskabende funktioner og dermed for<br />

kontor- og serviceerhverv med mange ar-<br />

Stationsnærhed<br />

bejdspladser eller besøgende eller større<br />

institutioner. Der kan planlægges for bygninger<br />

med mere end 1.500 m 2 kontor- og<br />

serviceerhverv i de stationsnære kerneområder.<br />

I de stationsnære områder kan der kun<br />

planlægges for trafi kskabende funktioner<br />

samt kontorbyggeri på mere end 1.500<br />

m 2 , såfremt biltrafi kken samtidig søges<br />

begrænset. Begrænsningen af biltrafi k kan<br />

ske ved at begrænse udbuddet af parkeringsarealer,<br />

fremme brug af cykel og gang<br />

til stationen samt ved at forbedre kollektiv<br />

trafi k til og fra stationen.<br />

Formålet med bestemmelserne, om at nye,<br />

trafi kskabende funktioner skal placeres i<br />

nærheden af stationer, er at fremme brugen<br />

af kollektiv trafi k og begrænse pendling<br />

mellem bolig og arbejde og dermed<br />

reducere trængsel. Dette formål er i overensstemmelse<br />

med målet om en bæredygtig<br />

udvikling.


Stationer omkring <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong><br />

I <strong>Rødovre</strong> er der ikke nogen stationer inden<br />

for kommunegrænsen, men den sydlige<br />

og den nordøstlige del af kommunen<br />

er stationsnære. Det er kun den sydligste<br />

del af kommunen, samt den østligste del<br />

af Slotsherrensvej, hvor der kan opnås en<br />

gangafstand på omkring 600 m til <strong>Rødovre</strong>,<br />

Hvidovre og Islev stationer, se kortet side<br />

95. Gangafstanden skal belyses i den nærmere<br />

planlægning, da den ikke kan opnås<br />

inden for hele den viste cirkel.<br />

<strong>Rødovre</strong> Station har status som knudepunktsstation,<br />

hvor det skal tilstræbes, at<br />

en del af byggemulighederne forbeholdes<br />

regionale byfunktioner. Regionale byfunktioner<br />

defi neres ved at have en størrelse,<br />

som betyder, at de henvender sig til et opland,<br />

der strækker sig ud over kommunen<br />

og nabokommunerne.<br />

I forhold til Husum Station, Islev Station,<br />

Jyllingevej Station, Herlev Station og<br />

Brøndbyøster Station er der afgrænset stationsnære<br />

områder i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>. I<br />

disse områder kan der planlægges for trafi<br />

kskabende funktioner samt kontorbyggeri<br />

på mere end 1.500 m 2 , såfremt biltrafi kken<br />

samtidig søges begrænset.<br />

Samarbejde om planlægning i stationsnære<br />

områder<br />

Ved planlægning af en intensiveret anvendelse<br />

af de stationsnære områder forudsættes<br />

det, at der sker et samarbejde med<br />

nabokommunen i forhold til omdannelse af<br />

områder, som fysisk hænger sammen over<br />

kommunegrænsen.<br />

Aktuelle planlægningsopgaver<br />

I planperioden vil der være fokus på omdannelse<br />

i det stationsnære områder omkring<br />

og syd for Roskildevej med kerneområder<br />

i forhold til <strong>Rødovre</strong> og Hvidovre<br />

stationer. Det betyder, at områderne omkring<br />

og syd for Roskildevej, som er udlagt<br />

til blandet bolig og erhverv eller til centerformål<br />

og offentlige formål, har særligt<br />

gunstige udviklingsmuligheder.<br />

I de stationsnære områder og kerneområder<br />

skal bebyggelsens intensitet afspejle<br />

nærheden til stationen ved en passende<br />

maksimal bebyggelsesprocent kombineret<br />

med, at der ved lokalplanlægningen fastsættes<br />

krav om, at ny bebyggelse skal opføres i<br />

fl ere etager, for at de intensive bebyggelser<br />

ikke skal optage et alt for stort grundareal.<br />

Placering af funktioner, herunder parkering,<br />

skal understøtte udviklingen af tætte,<br />

varierede byområder.<br />

De vigtigste planlægningsopgaver her er:<br />

• Udarbejdelse af en helhedsplan for en<br />

fortætning for blandt andet at tilføre fl ere<br />

funktioner til det blandede bolig- og<br />

erhvervsområde Milestedet nordvest<br />

for <strong>Rødovre</strong> station.<br />

• I forbindelse med ovennævnte helhedsplan<br />

skal mulighederne for en fortætning<br />

med blandede byfunktioner omkring<br />

<strong>Rødovre</strong> Station også vurderes.<br />

Blandt de øvrige stationsnære områder<br />

uden for kerneområderne er der fokus på<br />

lokalplanlægning af erhvervskvarteret ved<br />

Valhøj Allé og Fjeldhammervej, som er<br />

udlagt til erhvervsformål for kontorer og<br />

serviceerhverv, produktion og håndværk.<br />

Såfremt der skal muliggøres trafi kskabende<br />

funktioner samt kontorbyggeri på mere<br />

end 1.500 m 2 , skal adgangen til Brøndbyøster<br />

station i Brøndby <strong>Kommune</strong> forbedres,<br />

samtidig med at biltrafi kken søges<br />

begrænset.<br />

Der kan også komme fokus på udvikling<br />

af de øvrige blandede bolig- og erhvervs-<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

91


92<br />

områder, erhvervsområder samt offentlige<br />

områder i kommunens østlige del, der<br />

opfylder kravene til kerneområder eller<br />

stationsnærhed i forhold til de øvrige stationer.<br />

Disse områder kan ved planlægning<br />

få mulighed for etablering af bygninger<br />

med kontor- og serviceerhverv med mere<br />

end 1.500 m 2 eller regionale funktioner.<br />

Der kan etableres intensiv boligbebyggelse,<br />

uanset beliggenheden i forhold til<br />

stationer, men det er vigtigt at sikre en god<br />

adgang til kollektiv trafi k ved alle funktioner,<br />

som benyttes af mange mennesker.<br />

Visioner på længere sigt<br />

Den fremtidige letbane langs Ring 3 medfører,<br />

at der omkring de fremtidige stationer<br />

kan planlægges for intensive byfunktioner,<br />

som beskrevet i afsnittet om “Ringbyen”.<br />

De eneste stationsnære områder i forhold<br />

til en fremtidig letbane ligger i den nordvestlige<br />

del af kommunen. Der påregnes<br />

etableret en station i Glostrup <strong>Kommune</strong> i<br />

Ejby, som på sigt kan få betydning for udviklingen<br />

af Islevdal erhvervsområde.<br />

Med hensyn til den fremtidige letbane, som<br />

planlægges i samarbejde med de 10 involverede<br />

kommuner langs Ring 3, vil det især<br />

blive aktuelt at samarbejde med Glostrup<br />

<strong>Kommune</strong> omkring en ny forbindelse fra<br />

Islevdal erhvervsområde til en fremtidig<br />

station i Ejby Erhvervsområde.<br />

Det er den langsigtede vision, at der etableres<br />

en metroforbindelse til den fremtidige<br />

letbane gennem bymidten eller tæt på.<br />

Stationsnærhed


Fra <strong>Rødovre</strong> station<br />

kan du tage S-toget<br />

- linje B - til Høje<br />

Taastrup eller Holte<br />

over Købenahvns<br />

Hovedbanegård.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

93


94 Stationsnærhed<br />

2: Retningslinjer for stationsnærhed<br />

1. Ved lokalplanlægning i de stationsnære<br />

kerneområder og de stationsnære<br />

områder skal der tilstræbes en lokalisering,<br />

der tilskynder at mange benytter<br />

den kollektive trafi k. Retningslinjekortet<br />

side 95 viser stationsnære<br />

områder. Muligheder for intensive<br />

byfunktioner er fremhævet. De stationsnære<br />

kerneområder er vist med<br />

den teoretiske 600 m-afstand fra stationen,<br />

som i den nærmere planlægning<br />

afgrænses som en gangafstand<br />

på maks. 600 m mellem ejendommen<br />

og stationen.<br />

2. Inden for de stationsnære kerneområder<br />

kan der placeres byfunktioner,<br />

som på grund af for eksempel arealudnyttelse,<br />

arbejdspladstæthed,<br />

størrelse eller besøgsmønster har en<br />

intensiv karakter. Intensive byfunktioner,<br />

som henvender sig til et regionalt<br />

opland, kan placeres i kerneområdet<br />

omkring <strong>Rødovre</strong> Station, som er knudepunktsstation.<br />

3. I de stationsnære områder uden for<br />

kerneområderne kan der undtagelsesvist<br />

planlægges for intensive erhverv,<br />

herunder kontorbygninger<br />

med mere end 1.500 m2 . Det forudsætter,<br />

at der i detailplanlægningen<br />

inddrages virkemidler til at begrænse<br />

biltrafi kken, eksempelvis en begrænsning<br />

af udbuddet af parkeringspladser<br />

(højst 1 p-plads/75 m2 etageareal).<br />

Eksisterende kontorbygninger, som<br />

er placeret stationsnært, men uden<br />

for de stationsnære kerneområder,<br />

kan udbygges, hvis de er opført før 1.<br />

januar 2007.


Ballerup<br />

Glostrup<br />

Herlev<br />

Herlev st.<br />

Brøndbyøster st.<br />

<strong>Rødovre</strong> ødovre st.<br />

Husum st.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

95<br />

Islev st.<br />

Brøndby Hvidovre<br />

København<br />

Hvidovre st.<br />

Jyllingevej st.<br />

0 1000 m<br />

RETNINGSLINJEKORT 2<br />

Stationsnærhed samt<br />

principiel beliggenhed<br />

af stationsnære kerneområder.<br />

Afgrænsning af<br />

stationsnærhed<br />

Stationsnære<br />

områder<br />

Stationsnære<br />

kerneområder<br />

Mulighed for intensive<br />

byfunktioner:<br />

Blandede bolig- og<br />

erhvervsområder<br />

Erhvervsområder<br />

Offentlige områder<br />

Centerområder


96<br />

Byudvikling<br />

Byudviklingen i <strong>Rødovre</strong> skal stå på skuldrene<br />

af det, der allerede karakteriserer<br />

byen i dag. <strong>Rødovre</strong> er en grøn kommune,<br />

hvor det nære hverdagsliv spiller en stor<br />

rolle, og det skal fortsat være <strong>Rødovre</strong>s<br />

kendemærke, når der udvikles områder i<br />

byen.<br />

Derudover skal byudviklingen medvirke til<br />

at svare på de store udfordringer, der præger<br />

det danske samfund.<br />

Det drejer sig særligt om forskydninger i<br />

befolkningsstrukturen, om de strukturelle<br />

ændringer i erhvervslivet, om klimaforandringer<br />

og bæredygtighed, om de infrastrukturelle<br />

forhold i hovedstaden, samt<br />

om byens identitet, arkitektur og kulturarv.<br />

Det er derfor nødvendigt med en helhedsorienteret<br />

tilgang til byudvikling i <strong>Rødovre</strong>,<br />

og de enkelte områder skal tænkes sammen<br />

med kommunens, regionens og landets<br />

øvrige udvikling.<br />

Byudviklingen skal møde de ændringer i<br />

befolkningsstrukturen, som vi ser i disse<br />

år, så eksempelvis den stadigt større gruppe<br />

af ældre har gode muligheder for at<br />

fl ytte i ældreegnede boliger, så tilgængeligheden<br />

til byens funktioner fortsat er god og<br />

stadig bliver bedre, og så der er aktiviteter<br />

og byrum, som imødekommer borgernes<br />

behov (se også afsnittet ”Befolknings- og<br />

boligudvikling” side 64).<br />

<strong>Rødovre</strong>s identitet som et moderne og<br />

nærværende lokalsamfund i hovedstadsregionen<br />

er et vigtigt aspekt i denne sammenhæng.<br />

Byudviklingen kan medvirke til at<br />

fastholde borgere og tiltrække nye, ved at<br />

der skabes attraktive boliger og bymiljøer.<br />

Markant kulturhistorie som Vestvolden og<br />

ikke mindst byens struktur og bygningsty-<br />

Byudvikling<br />

per, som for en stor del stammer fra <strong>Rødovre</strong>s<br />

vækstperiode som velfærdsforstad<br />

fra midten af 1900-tallet, er grundlæggende<br />

elementer i byens identitet (se også afsnittet<br />

”Kulturarv og bevaring” side 112).<br />

En af udfordringerne i forbindelse med<br />

byens udvikling er at værne om den kulturhistoriske<br />

identitet, samtidig med at<br />

velfærdsforstaden bæres ind i fremtiden.<br />

Vores fysiske rammer, dvs. bygninger, anlæg,<br />

byrum og de store grønne træk, skal<br />

fornys, så de kan følge med vores behov<br />

og ønsker for levevilkår og livsstil. <strong>Kommune</strong>planen<br />

skal i den forbindelse spille<br />

sammen med udviklingen af en kommunal<br />

arkitekturpolitik, der vedrører hele byens<br />

fysiske miljø, og som opsætter visioner og<br />

mål for kvaliteten af vores omgivelser.<br />

I forhold til attraktivitet har byens fysiske<br />

udtryk en stor betydning. Når man ankommer<br />

til <strong>Rødovre</strong>, er det først og fremmest<br />

de store gennemskærende veje, der tegner<br />

byens facade. Vejene har desuden ofte en<br />

kedelig barriereeffekt mellem <strong>Rødovre</strong>s<br />

bydele, og når byen udvikles eller omdannes,<br />

er det derfor væsentligt at revurdere<br />

vejenes brug og udtryk.<br />

Samtidig er det vigtigt at udvikle byen med<br />

omtanke for en effektiv og sikker trafi kafvikling.<br />

Visionen om en letbane langs Ring<br />

3 (beskrevet på side 48) og særligt en forlængelse<br />

af metroen fra Flintholm/Vanløse<br />

Station gennem <strong>Rødovre</strong> til letbanen vil<br />

kunne forbedre den kollektive trafi kbetjening<br />

og også spille en positiv rolle for mulighederne<br />

for at udvikle <strong>Rødovre</strong> mod en<br />

tættere og mere attraktiv by.<br />

I disse år undergår erhvervslivet store<br />

strukturelle ændringer i de vestlige samfund.<br />

Traditionelle fremstillingsvirksomheder<br />

fl ytter ud og gør plads til andre typer af<br />

byfunktioner.


I <strong>Rødovre</strong> betyder det, at der er mulighed<br />

for by- og boligvækst på nogle af de arealer,<br />

der tidligere var optaget af erhverv.<br />

I <strong>Kommune</strong>plan 2010 – 2022 udpeges fi re<br />

områder med særlige muligheder eller behov<br />

for byudvikling. Områderne er geografi<br />

sk placeret i forskellige dele af kommunen<br />

(se kortet næste side), de har forskellig<br />

størrelse, og der er forskellige forudsætninger<br />

og visioner for udviklingen.<br />

Det drejer sig om:<br />

• Området omkring Islev Torv, se side<br />

100.<br />

• Den centrale del af <strong>Rødovre</strong> omkring bymidten<br />

med Egegårdskvarteret og Højnæsvej,<br />

se side 102.<br />

• Området omkring Irmas kaffetårn, se<br />

side 106.<br />

• <strong>Rødovre</strong> syd med Milestedet og <strong>Rødovre</strong><br />

Station, se side 111.<br />

Udover disse fi re større områder er der<br />

muligheder for udvikling på mindre områder<br />

og enkelte grunde. Disse muligheder<br />

er søgt indkredset i beskrivelsen af de syv<br />

lokalområder, se side 211, og indgår i kommuneplanens<br />

rammer for lokalplanlægningen,<br />

se side 243.<br />

Rækkefølgeplan<br />

<strong>Kommune</strong>planen skal sikre, at der fastlægges<br />

en rækkefølge for byudvikling af<br />

regional betydning. <strong>Kommune</strong>planens tidsperspektiv<br />

er 12 år, idet dog strategiske og<br />

langsigtede overvejelser kan række længere.<br />

Det er kun byudviklingsområdet <strong>Rødovre</strong><br />

syd (nr. 4 på kortet side 98) og ”Irmagrunden”<br />

(nr. 3 på kortet side 98), som vurderes<br />

at få regional betydning, fordi de hver især<br />

inden for planperioden kan give mulighed<br />

for mere end 30.000 m 2 bolig og erhverv.<br />

Det forventes, at planlægningen af begge<br />

områder påbegyndes i første halvdel af<br />

planperioden.<br />

3: Retningslinjer for byudvikling<br />

1. <strong>Rødovre</strong> skal udvikles og fortættes<br />

under hensyntagen til byens grønne<br />

karakter. Derfor bør det ved fortætning<br />

af boligområder sikres, at der er<br />

nærliggende grønne områder inden<br />

for en afstand af 200 m.<br />

2. Der skal være fokus på udvikling og<br />

omdannelse af fi re områder: ”Irmagrunden”,<br />

den centrale del af <strong>Rødovre</strong><br />

omkring bymidten med Egegårdskvarteret<br />

og Højnæsvejområdet, <strong>Rødovre</strong><br />

syd ved <strong>Rødovre</strong> station og Milestedet<br />

samt området omkring Islev<br />

Torv. Se retningslinjekort 3 side 98.<br />

3. Byudviklingsområdet <strong>Rødovre</strong> syd<br />

og ”Irmagrunden” vurderes at kunne<br />

have regional betydning. Byudviklingen<br />

påbegyndes i første halvdel af<br />

planperioden.<br />

4. Byudvikling skal ske ud fra en helhedsorienteret<br />

tilgang til udfordringerne<br />

med fokus på:<br />

- erhvervs- og boligudviklingen<br />

- bymiljøet som byens sociale og kulturelle<br />

infrastruktur<br />

- bæredygtighed, herunder samspil<br />

med klimapolitik<br />

- at der på sigt opnås attraktive byområder<br />

med boliger og andre byfunktioner,<br />

hvor støjbelastning og<br />

andre miljøgener er mindst mulige<br />

- kulturarv og arkitektonisk kvalitet,<br />

herunder samspil med udviklingen<br />

af en arkitekturpolitik<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

97


RETNINGSLINJEKORT 3<br />

De fi re byområder<br />

med særlige muligheder<br />

for byudvikling<br />

eller byomdannelse:<br />

1. Området ved Islev<br />

Torv<br />

2. Området omkring<br />

bymidten<br />

3. ”Irmagrunden”<br />

4. <strong>Rødovre</strong> syd<br />

Ballerup<br />

Glostrup<br />

98 Byudvikling<br />

Herlev<br />

3<br />

Herlev st.<br />

1<br />

Brøndbyøster st.<br />

4<br />

2<br />

<strong>Rødovre</strong> st.<br />

Husum st.<br />

Islev Islev st.<br />

Brøndby Hvidovre<br />

København<br />

Hvidovre st.<br />

Jyllingevej st.<br />

0 1000 m


Afstandsklasser og virksomheder med<br />

særlige beliggenhedskrav<br />

<strong>Kommune</strong>planens retningslinjer for miljømæssig<br />

lokalisering følger Miljøministeriets<br />

klassifi ceringssystem for virksomheder.<br />

Virksomhederne er opdelt i syv klasser afhængig<br />

af deres forventede forurening.<br />

Det er afstanden fra miljøfølsom anvendelse,<br />

dvs. boliger, administration og rekreative<br />

arealer, til de forskellige typer erhverv,<br />

som kan sikres i planlægningen.<br />

Håndbog om Miljø og Planlægning<br />

I planlægningen af eksisterende erhvervsområder<br />

bruges beskrivelsen i ”Håndbog<br />

om Miljø og Planlægning”, Miljøministeriet<br />

2004, side 51, som retningslinjer for vejledende<br />

afstandskrav mellem miljøfølsom<br />

anvendelse og de syv klasser, som erhverv<br />

inddeles i. Se skema og illustration.<br />

Klasse Afstand<br />

(m)<br />

Beskrivelse<br />

1 0 F.eks. forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik.<br />

2 20 F.eks. bogbinderier, elektronikværksteder og laboratorier.<br />

3 50 F.eks. håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder.<br />

4 100 F.eks. levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfl adebehandlende virksomheder,<br />

herunder autolakererier.<br />

5 150 F.eks. maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder.<br />

6 300 F.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier.<br />

7 500 F.eks. medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

99


100<br />

Byudvikling i området omkring Islev<br />

Torv<br />

Islev Torv er det centrale mødested i lokalområdet<br />

Islev. Torvet ligger der, hvor<br />

Viemosevej møder Islevbrovej.<br />

Islevs bymæssige funktioner er bygget op<br />

omkring Islevbrovej og Islev Torv, hvor<br />

dagligvarebutikker, skole, svømmehal, og<br />

nogle få udvalgsvarebutikker og servicefunktioner<br />

er placeret.<br />

Byudviklingen omkring Islev Torv sigter<br />

på, at stedet fortsat skal være et attraktivt<br />

sted at bo og drive forretning.<br />

Islev Torv er udlagt til bydelscenter med detailhandel,<br />

og det er intentionen, at torvets<br />

funktioner skal kunne trives. Det betyder<br />

både, at der skal sikres gode muligheder<br />

for butikkerne og for de servicefunktioner,<br />

der understøtter butikslivets attraktivitet.<br />

Af denne årsag udvider <strong>Kommune</strong>plan<br />

2010 – 2022 bydelscentrets afgrænsning,<br />

så det kan rumme fl ere butikker og servicefunktioner.<br />

På denne måde er det også<br />

intentionen at styrke torvets identitet som<br />

et levende møde- og indkøbssted i Islev.<br />

Torvets attraktivitet og identitet kunne<br />

også styrkes ved fl ere midlertidige aktiviteter,<br />

for eksempel torvedag, danseopvisning<br />

og lignende.<br />

Også Islevbrovej kan spille en mere markant<br />

rolle som bydelens centrale bygade.<br />

Et tættere gadebillede og fl ere publikumsorienterede<br />

funktioner kunne styrke Islevbrovejs<br />

karakter, og sammenhængen med<br />

Islev Torv kunne styrkes ved beplantning<br />

og gadeinventar.<br />

Motorring 3 ligger umiddelbart øst for<br />

Islev Torv, og vejen har naturligt nok en<br />

barriereeffekt i området. Det er en udfordring<br />

for byudviklingen i Islev at fi nde hen-<br />

Byudvikling<br />

sigtsmæssige måder at forbinde Islev Torv<br />

med de relativt tætte boligområder på den<br />

anden side af motorvejen.<br />

Ligeledes er adgangen til Islev Torv via<br />

vejnettet en udfordring for udviklingen af<br />

området.<br />

Adgangen fra Islev Torv til Vestvolden bør<br />

forbedres gennem etablering af en grøn<br />

forbindelse, så Islev kan få en tættere sammenhæng<br />

til de grønne områder.<br />

Realisering<br />

Det er planen at udskrive en byplankonkurrence,<br />

der sigter på en helhedsorienteret<br />

udvikling af Islev Torv set i sammenhæng<br />

med hele <strong>Rødovre</strong> nord og med forbindelser<br />

til byens og områdets servicefunktioner,<br />

grønne områder, trafi kale netværk mv.<br />

<strong>Kommune</strong>planen muliggør en udvidelse af<br />

bydelscentret ved Islev Torv, så det også<br />

fremover vil være attraktivt at etablere butikker<br />

og servicefunktioner her.<br />

<strong>Kommune</strong>planen muliggør også en tættere<br />

bebyggelse ved Islevbrovej.


Islev Torv set fra øst<br />

mod vest - et lokalt<br />

handels- og mødested.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

101


102<br />

Byudvikling i og omkring bymidten<br />

<strong>Rødovre</strong>s bymidte huser i dag kommunens<br />

kulturelle, handelsmæssige og administrative<br />

centrum.<br />

De eksisterende administrative funktioner<br />

omkring Rådhuspladsen og de to kulturinstitutioner<br />

Viften og Biblioteket skaber<br />

sammen med butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum<br />

rygraden i bymidten.<br />

Bymidtens afgrænsning er defi neret udfra<br />

disse funktioner, se luftfoto på modstående<br />

side.<br />

Allerede i dag er kommunens bymidte<br />

kendt ud over kommunegrænsen. Den<br />

modernistiske planlægning og arkitektur<br />

fra 1950’erne og frem med Rådhuset, Biblioteket,<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum samt kollektivbebyggelsen<br />

Carlsro tiltrækker besøgende<br />

fra nær og fjern, ligesom butikscentret<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum benyttes af mange borgere<br />

fra andre kommuner.<br />

Området omkring bymidten omfatter Egegårdskvarteret<br />

nord for bymidten og Højnæsvejområdet<br />

syd for bymidten. I begge<br />

områder er omdannelse aktuel, da den centrale<br />

beliggenhed gør områderne attraktive<br />

for boliger og byfunktioner samt erhverv<br />

uden miljøgener.<br />

Vision<br />

Det er visionen, at <strong>Rødovre</strong>s bymidte fortsat<br />

skal fornys og udvikles med udgangspunkt<br />

i de eksisterende kvaliteter og kulturværdier.<br />

Det er en langsigtet vision, at metroen forlænges<br />

fra København til bymidten i <strong>Rødovre</strong>,<br />

”Irmagrunden” og den kommende<br />

letbane langs Motorring 3. Bymidtens rolle<br />

i regionen vil i så fald blive forstærket væsentligt,<br />

hvilket giver store udviklingsmæssige<br />

potentialer.<br />

Byudvikling<br />

En udvikling af områderne omkring bymidten<br />

til en tættere og mere bymæssig<br />

karakter vil medvirke til et mere attraktivt<br />

og varieret byliv.<br />

Nord for Rådhuspladsen ligger det ældre<br />

erhvervsområde Egegårdskvarteret. Den<br />

populære boligbebyggelse Sibeliusparken<br />

fra 1980’erne deler kvarteret op i to.<br />

Transformationen af Egegårdskvarteret<br />

vil være en væsentlig brik i visionen om<br />

en styrket bymidte. Området har et stort<br />

potentiale til at blive en levende bydel med<br />

nye byrum og funktioner i samspil med de<br />

eksisterende tilbud omkring Rådhuspladsen.<br />

Området omkring Højnæsvej gennemgår i<br />

disse år en omdannelsesproces, hvor gamle<br />

erhvervsbebyggelser ændres til nye tættere<br />

bolig- og kontorbebyggelser, der passer<br />

til moderne bymæssige funktioner.<br />

Grønne forbindelser og infrastruktur<br />

Området mellem <strong>Rødovre</strong>vej og Damhusengen<br />

er kommunens forbindelse til det<br />

store rekreative areal ved Damhussøen.<br />

Det er vigtigt at forstærke denne forbindelse,<br />

og ved <strong>Rødovre</strong>s gamle landsby er der<br />

planer om en ny grøn plads mellem <strong>Rødovre</strong><br />

Skole og <strong>Rødovre</strong>gaard (se illustration<br />

på side 105).<br />

Det er vigtigt, at bymidten opleves sammenhængende<br />

for alle trafi kanter. Dette<br />

kan gøres ved at indtænke og forbinde de<br />

eksisterende stier med nye forløb igennem<br />

de områder, som omdannes.<br />

Kulturarv og byrum<br />

Området omkring Rådhuspladsen, med arkitekten<br />

Arne Jacobsens Rådhus, Bibliotek<br />

og boligbebyggelse, er en vigtig del af kommunens<br />

kulturarv. Ligeledes fortæller industribygninger<br />

i bydelen om kommunens


Bymidten og området<br />

omkring bymidten.<br />

Bymidten er markeret<br />

med rødt.<br />

Til højre ses <strong>Rødovre</strong><br />

Centrum og<br />

Højnæsvejområdet.<br />

Til venstre ses Egegårdskvarteret,<br />

og i<br />

midten er Rådhuset og<br />

Biblioteket.<br />

<strong>Rødovre</strong> Rådhus<br />

Rådhuset er tegnet<br />

af den verdenskendte<br />

arkitekt Arne Jacobsen<br />

og bygget i 1954<br />

- 1956.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

103


104<br />

udvikling som velfærdsforstad.<br />

Kulturhuset Viften, Biblioteket, Heerup<br />

Museum og <strong>Rødovre</strong>gaard tiltrækker i dag<br />

mange brugere, og det er ønsket at forstærke<br />

de kulturelle tilbud, så området omkring<br />

Rådhuspladsen bliver udviklet som<br />

<strong>Rødovre</strong>s kulturelle centrum, der giver det<br />

kulturelle liv i byen en tydelig identitet og<br />

er med til at fastholde nuværende indbyggere<br />

og tiltrække nye.<br />

Dette kan eksempelvis ske ved at indrette<br />

byens rum, så fl ere kulturelle aktiviteter<br />

kan fi nde sted og ved at styrke samarbejdet<br />

mellem institutionerne. Der vil også indgå<br />

overvejelser om en udvidelse af Viften til et<br />

Kulturelt Kraftcenter.<br />

Realisering<br />

Udarbejdelse af en helhedplan for området<br />

i og omkring bymidten, der kan skabe<br />

rammerne for den fysiske udvikling. Helhedsplanen<br />

vil fokusere på forbindelser<br />

på kryds og tværs af bymidten, der sikrer<br />

samspil mellem eksisterende og nye byrum<br />

og funktioner.<br />

Særligt drejer det sig om overgangen mellem<br />

Rådhuspladsen og <strong>Rødovre</strong> Centrum,<br />

forbindelsen til området nord for Rådhuspladsen<br />

og forbindelsen til Damhusengen.<br />

Byudvikling


<strong>Rødovre</strong>vej<br />

Omlægning af Kirkesvinget<br />

Illustration, der viser<br />

udviklingsplanerne<br />

for <strong>Rødovre</strong>s gamle<br />

landsby.<br />

Gunnekær 24<br />

Karakteristisk erhvervsbygning.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

105<br />

Voldumvej


106<br />

Udsigt mod syd fra<br />

Kaffetårnet i 37 meters<br />

højde<br />

Byudvikling ved ” Irmagrunden”<br />

Området ved Kaffetårnet på Korsdalsvej,<br />

”Irmagrunden”, blev i <strong>Kommune</strong>plan 2006<br />

- 2018 udlagt til et integreret bykvarter med<br />

en blanding af boliger, serviceerhverv og<br />

institutioner til forskellige formål. I Forslag<br />

til <strong>Kommune</strong>plan 2010 - 2022 er rammerne<br />

for bebyggelsens omfang hævet lidt med<br />

henblik på at skabe gode muligheder for<br />

omdannelsen.<br />

Med beliggenheden ved nogle af <strong>Rødovre</strong>s<br />

store grønne områder har Irmagrunden<br />

potentiale for en omdannelse til et særdeles<br />

attraktivt blandet bolig- og erhvervsområde.<br />

Her kan der gives plads til en moderne,<br />

koncentreret og varieret bebyggelse, der<br />

kan fungere i synergi med de omkringliggende<br />

grønne områder.<br />

En helhedsbetragtning på udviklingen bør<br />

Byudvikling<br />

sikre mangfoldighed og kvalitet, og områdets<br />

muligheder som en blandet bydel for<br />

bolig og erhverv skal ses i sammenhæng<br />

med udviklingen af erhvervsområdet omkring<br />

Valhøjs Allé.<br />

Visionen er en moderne, tæt og grøn bydel,<br />

”Irmabyen”, der respekterer de værdier og<br />

fortællinger, der knytter sig til Irma.<br />

I dag står Kaffetårnet som et fl ot vartegn<br />

for området, for <strong>Rødovre</strong> samt for Irmas<br />

virke og værdier.<br />

Irmas værdier - ansvarlighed, omtanke, nytænkning<br />

og indfl ydelse - bør videreføres i<br />

visionen om Irmabyen:<br />

• Ansvarlighed for miljøet.<br />

• Omtanke for stedets egenart samt for<br />

de mennesker, der skal bruge bydelen.<br />

• Nytænkning af arkitektur og byliv.<br />

• Borgernes indfl ydelse på byens liv.


”Irmagrunden”<br />

Mod nord: den artsrige<br />

bypark Espelunden.<br />

Mod øst: Espevang<br />

Mod vest: fodboldbaner,<br />

det fredede fæstningsanlæg<br />

Vestvolden<br />

og Motorring 3.<br />

Mod syd: Valhøjs Allé<br />

erhvervsområde.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

107


108<br />

Ansvarlighed for miljøet<br />

Visionen er, at Irmabyen bliver en bæredygtig<br />

bydel og tilpasses til at håndtere<br />

konsekvenserne af klimaforandringerne,<br />

jf. <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s Klimapolitik 2009.<br />

En tæt bydel giver miljømæssige fordele,<br />

eksempelvis et lavere energiforbrug per<br />

indbygger og bedre muligheder for kollektiv<br />

trafi kbetjening af bydelen. Den tætte by<br />

er også grundlaget for et mangfoldigt og<br />

intenst byliv.<br />

I Irmabyen vil der være mulighed for en tæt<br />

bebyggelse med næsten 100.000 nye etagemeter.<br />

Hvis ca. 2/3 af den nye bebyggelse<br />

udnyttes til boliger, vil der kunne bygges<br />

ca. 600 nye boliger til rundt regnet 1500<br />

nye beboere i <strong>Rødovre</strong>, ligesom 30.000<br />

nye kvadratmeter til erhverv og blandede<br />

byfunktioner vil kunne tilføre omtrent 600<br />

nye arbejdspladser.<br />

Der skal anvendes aktuel viden for at forebygge<br />

negative konsekvenser af den tætte<br />

by, så det grønne, lyset, frisk luft og sundhed<br />

kan blive en naturlig del af bydelen.<br />

I omdannelsen er det vigtigt at sikre sammenhæng<br />

med områdets grønne områder<br />

og forbindelser, som giver livet i byen kvalitet<br />

og sundhed. Med gode forbindelser til<br />

stinettet motiveres man til at vælge cykel<br />

eller gang som primært transportmiddel<br />

både i hverdagen og til rekreation.<br />

Det grønne er også byens lunger, og visionen<br />

er, at byhaver, gårdhaver, taghaver mv.<br />

vil skabe nye, nære opholdsmuligheder og<br />

understøtte byens natur.<br />

Det er visionen, at bygninger i Irmabyen<br />

skal være tidssvarende, holdbare og energirigtige.<br />

Derfor skal Irmabyen være et lavenergiområde,<br />

hvor nybyggeri skal opføres<br />

som lavenergibygninger efter bygningsreg-<br />

Byudvikling<br />

lementets bestemmelser.<br />

Kunstige søer og/eller kanaler giver bymiljøet<br />

rekreativ værdi og kan medvirke til at<br />

sikre, at øgede regnmængder ikke skaber<br />

oversvømmelser.<br />

Omtanke for stedets egenart samt for de<br />

mennesker, der skal bruge bydelen<br />

Irmagrunden rummer et stykke moderne<br />

kulturarv. Særligt Kaffetårnet fra 1967 udmærker<br />

sig som et identitetsgivende vartegn,<br />

der i fremtiden kan blive en generator<br />

for et mangfoldigt liv i Irmabyen og være til<br />

glæde for hele <strong>Rødovre</strong>.<br />

Nye boliger kan blandes med andre byfunktioner,<br />

blandt andet administration,<br />

butikker og servicefunktioner, for at sikre<br />

en varieret by med mange aktiviteter, der<br />

kan tiltrække forskellige mennesker på forskellige<br />

tider af døgnet.<br />

Et differentieret boligudbud med en blanding<br />

af boligtyper og boligstørrelser vil<br />

blandt andet tilgodese behovet for fl ere attraktive<br />

familieboliger og ældreegnede boliger.<br />

Målet er en blandet by, hvor forskellige<br />

mennesker kan mødes.<br />

Nytænkning af arkitektur og byliv<br />

I Irmabyen er der mulighed for nye bud på<br />

forstadens arkitektur og byliv.<br />

Der skal stilles krav til den arkitektoniske<br />

bearbejdning af nye byggerier og byrum.<br />

Irmabyen skal være en levende bydel –<br />

også i mange år frem i tiden, og derfor skal<br />

nye tanker inden for arkitekturen balanceres<br />

med et tidløst og klassisk udtryk, der<br />

tilføjer bymiljøet nye kvaliteter og stemning<br />

samtidig med, at det respekterer områdets<br />

karakteristiske træk.<br />

Borgernes indfl ydelse på byens liv<br />

I bymiljøet skal der være plads til det ufor-


udsigelige og de sjove fortællinger, så der<br />

skabes liv og positive oplevelser for bydelens<br />

beboere og besøgende.<br />

Realisering<br />

Det påtænkes at udskrive en arkitekt-/byplankonkurrence,<br />

der integrerer visionen<br />

om Irmabyen og den nye bydels sammen-<br />

hæng med og betydning for <strong>Rødovre</strong> og<br />

dermed medvirker til at skabe det bedst<br />

mulige grundlag for en fremtidig disponering<br />

af arealerne.<br />

Irmas Kaffetårn fra<br />

1967 er et vartegn for<br />

Irma og for <strong>Rødovre</strong>.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

109


Udsnit af byudviklingsområdet<br />

i <strong>Rødovre</strong><br />

syd.<br />

Øverst til højre ses vejkrydset<br />

Roskildevej/<br />

Avedøre Havnevej.<br />

110 Byudvikling


Byudvikling i <strong>Rødovre</strong> syd<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker fortsat at skabe<br />

rammerne for en fornyet udvikling af området<br />

i <strong>Rødovre</strong> syd, ligesom det også var<br />

tilfældet i <strong>Kommune</strong>plan 2006 - 2018. Som<br />

noget nyt indføres i denne kommuneplan<br />

krav til friarealprocenten, som skal være<br />

med til at sikre tilstrækkelige opholdsarealer<br />

samt forholdet mellem friareal og bygningsvolumener.<br />

Byudviklingen i <strong>Rødovre</strong> syd drejer sig<br />

især om området omkring <strong>Rødovre</strong> station,<br />

Hendriksholms Boulevard op til Roskildevej<br />

og Milestedet. Det er visionen at tilføre<br />

fl ere bymæssige kvaliteter under hensyntagen<br />

til områdets grønne træk, der i dag<br />

giver karakter og kvalitet, særligt i bebyggelsen<br />

Milestedet.<br />

Området omkring <strong>Rødovre</strong> station skal<br />

udvikles med en mere intensiv udnyttelse<br />

efter retningslinjerne for stationsnærhed,<br />

se afsnittet ” Stationsnærhed” side 90. Da<br />

<strong>Rødovre</strong> station er en knudepunktsstation,<br />

kan der planlægges for regionale funktioner<br />

som kultur, uddannelse samt for store<br />

kontorvirksomheder indenfor 600 m gangafstand.<br />

Det er vigtigt at sikre en alsidig<br />

blanding af funktioner, ny arkitektur og<br />

nye sammenhænge i området. Endvidere<br />

skal der tages hensyn til trafi kstøj fra veje<br />

og jernbane.<br />

Byggemuligheder<br />

<strong>Rødovre</strong> syd står over for en række udfordringer<br />

og muligheder, og der er fl ere byggemuligheder<br />

i området.<br />

I boligområdet Milestedet er det planen, at<br />

to højhuse nedrives, hvorefter der åbnes<br />

mulighed for ny bebyggelse.<br />

Yderligere er der mulighed for nyt højhusbyggeri<br />

ved <strong>Rødovre</strong> station og Avedøre<br />

Havnevej.<br />

Området rummer således mulighed for en<br />

stor andel nye boliger og arbejdspladser<br />

med umiddelbar nærhed til stationen.<br />

Bedre forbindelser<br />

Et andet væsentligt ønske er at få samlet<br />

området med bedre forbindelser både<br />

internt og til resten af <strong>Rødovre</strong>. Avedøre<br />

Havnevej og Roskildevej opdeler den sydlige<br />

del af <strong>Rødovre</strong> fra det centrale byområde,<br />

og der efterlyses tiltag, der kan afbøde<br />

vejenes karakter af barrierer. Især er der<br />

fokus på at få skabt en bedre forbindelse<br />

over Avedøre Havnevej, så Milestedet og<br />

Hendriksholmskvarteret i højere grad integreres.<br />

Det er også vigtigt at skabe gode stiforbindelser<br />

til <strong>Rødovre</strong>s rekreative områder ved<br />

Vestvolden og Damhussøen i Københavns<br />

<strong>Kommune</strong>.<br />

Endelig skal der sættes fokus på at forskønne<br />

ankomsten til <strong>Rødovre</strong>. Avedøre<br />

Havnevej og stationsområdet ved <strong>Rødovre</strong><br />

Station er for mange det første møde med<br />

kommunen.<br />

Realisering<br />

For at belyse problemstillingerne påtænkes<br />

det at udskrive en idékonkurrence<br />

med fokus på:<br />

• fortætning af bebyggelsen Kærene,<br />

• sammenknytning af Kærene og stationsområdet,<br />

• selve stationsområdets udvikling med<br />

fokus på den stationsnære beliggenhed,<br />

samt<br />

• en bæredygtig byudvikling.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

111


112<br />

Kulturarv og bevaring<br />

<strong>Kommune</strong>ns kulturarv kan være med til at<br />

styrke den lokale identitet og kan være en<br />

medvirkende faktor, når mennesker vælger<br />

bosted eller placering af en virksomhed.<br />

Det er en udbredt fordom, at forstaden er et<br />

kedeligt og historieløst sted, men historie<br />

er også nyere udvikling og ikke kun gamle<br />

bygværker som domkirker og lignende.<br />

Forstæderne omkring København har især<br />

udviklet sig fra midten af det forrige århundrede,<br />

hvor store planlagte byområder<br />

skød op med gode forbindelser til S-togsnettet,<br />

indbyggede institutioner, dagligvarebutikker<br />

mv.<br />

<strong>Rødovre</strong> har gennemgået en markant forandring<br />

gennem det forrige århundrede<br />

- fra at være en landsby til at være en fuldt<br />

udbygget forstad. Der er ikke mange spor<br />

tilbage af det gamle landbrugslandskab.<br />

Udviklingen af <strong>Rødovre</strong> bygger på en funktionel<br />

planlægning med store byområder<br />

og bebyggelser, som er opført efter velfærdssamfundets<br />

idealer om et samfund<br />

med lige muligheder for alle og plads til<br />

det gode liv i forstaden med gode boliger,<br />

arbejde og fritid.<br />

Velfærdssamfundets planlægning og bygninger<br />

repræsenterer en ny måde at tænke<br />

arkitektur og byrum på. Nye metoder til at<br />

fremstille byggematerialer, som for eksempel<br />

betonelementer, gav en hurtig vækst i<br />

byggeriet. Bebyggelsesplaner for store og<br />

mindre områder er planlagt som komplekser<br />

med nye funktioner og idealer om funktionsopdeling<br />

af erhverv, bolig og fritid.<br />

Mange af byggerierne har en spændende<br />

historie om deres oprindelige planlægning,<br />

funktion og formål.<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s udbygning skete især<br />

i perioden fra 1950´erne til begyndelsen af<br />

1980´erne. Der blev opført fl ere spændende<br />

eksempler på store bebyggelsesplaner<br />

Kulturarv og bevaring<br />

som Milestedet og Carlsro, rækkehusbebyggelser,<br />

offentlige bygninger som skoler<br />

og haller, Danmarks første indkøbscenter<br />

og ikke mindst Arne Jacobsens Rådhus og<br />

Bibliotek.<br />

At <strong>Rødovre</strong> især er udviklet fra midten af<br />

det forrige århundrede betyder, at der i dag<br />

er fl ere af kommunens borgere, der har oplevet<br />

<strong>Rødovre</strong>s udvikling fra landbrug og<br />

gartnerier til en moderne forstad.<br />

Vestvolden er udpeget som et særligt værdifuldt<br />

kulturmiljø - et beskyttelsesområde.<br />

Kulturarvsstyrelsen anser Vestvolden, der<br />

er en del af det samlede nyere fæstningsanlæg<br />

i København, som kulturarv i verdensklasse.<br />

De kulturhistoriske bevaringsværdier<br />

knytter sig til sporene efter menneskers<br />

virksomhed i og uden for byerne. Disse<br />

spor i byen og i landskabet skal bevares,<br />

så både enkeltelementer som bygninger<br />

og større sammenhænge som bydele kan<br />

være med til at fortælle noget om samfundets<br />

udvikling. Kulturarven dækker derfor<br />

en meget lang periode helt fra gravhøje til<br />

byggeri gennem de seneste 50 år.<br />

I 1991 blev <strong>Kommune</strong>atlas <strong>Rødovre</strong> udarbejdet<br />

i samarbejde mellem <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong><br />

og Planstyrelsen, Miljøministeriet.<br />

I <strong>Kommune</strong>atlas <strong>Rødovre</strong> er kommunens<br />

bevaringsværdige bymiljøer og bygninger<br />

kortlagt. <strong>Kommune</strong>atlassets begrænsning<br />

er, at der kun er registreret bygninger og<br />

bymiljøer, der er opført før 1940. Store dele<br />

af <strong>Rødovre</strong> er først opført senere og er som<br />

sådan ikke blevet vurderet i forhold til kulturarven.<br />

Vision<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker, at kulturarven<br />

kan indgå i udviklingen af byen som


en ressource, der kan være med til at give<br />

lokalområderne identitet. Der skal sættes<br />

fokus på <strong>Rødovre</strong>s værdier, bevaringsværdige<br />

bygninger og bymiljøer, der kan være<br />

med til at forankre kommunens identitet i<br />

kulturarven.<br />

Da <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er så godt som udbygget,<br />

vil der i den fremtidige byudvikling<br />

skulle fi ndes arealer for at skabe plads til<br />

ny bebyggelse. Det er i denne forbindelse<br />

vigtigt, at udviklingen ikke sker på bekostning<br />

af kulturarven.<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker at skabe fokus<br />

på de mange historiske kvaliteter, kommunen<br />

besidder. <strong>Rødovre</strong> er en forstad med en<br />

stærk lokal identitet og mange spændende<br />

bygninger og bymiljøer, der fortæller noget<br />

om, hvordan <strong>Rødovre</strong> blev til den forstad, vi<br />

kender i dag.<br />

Realisering<br />

For at få kulturarven med i udviklingen skal<br />

den indtænkes som et parameter i planlægningsprocessen.<br />

Når der udarbejdes nye lokalplaner, skal<br />

det vurderes, om området har kulturarv,<br />

der skal sikres.<br />

Når der planlægges for nye arkitektoniske<br />

visioner og styrkelse af <strong>Rødovre</strong>s identitet,<br />

er kulturarven et grundlag, som ny udvikling<br />

kan bygges ovenpå.<br />

Nye bebyggelser og anlæg bør have en så<br />

høj kvalitet, at de vil blive en del af fremtidens<br />

kulturarv.<br />

Gennem arbejdet med en arkitekturpolitik<br />

vil kulturarven indgå som et parameter for<br />

byens fremtidige udviking.<br />

4: Retningslinjer for kulturarv og<br />

bevaring i byudviklingen<br />

1. Gennem planlægning skal det sikres,<br />

at udviklingen af byen sker under<br />

hensyntagen til kulturarven.<br />

2. <strong>Kommune</strong>ns planlægning skal sikre,<br />

at kulturarven tænkes ind allerede<br />

i de indledende faser af kommende<br />

byudviklingsprojekter.<br />

3. Ved udarbejdelsen af en arkitekturpolitik<br />

skal kulturarven være det<br />

fundament, som byen bygges på, og<br />

skal derfor indgå som et parameter<br />

for udviklingen af byen.<br />

4. Bevaringsværdige bygninger og sammenhænge<br />

er udpeget på retninglinjekort<br />

4. s. 114.<br />

5. Inden for udpegede beskyttelsesområder<br />

må tilstanden eller arealanvendelsen<br />

af særligt værdifulde<br />

sammenhængende helheder og enkeltelementer<br />

ikke ændres, hvis det<br />

forringer deres værdi eller muligheden<br />

for at styrke eller genoprette<br />

deres værdi. Ændringer kan dog ske<br />

som led i forbedringer af områdernes<br />

landskabs-, natur- og kulturværdier<br />

eller i medfør af allerede gældende<br />

bestemmelser i en fredning eller lokalplan.<br />

6. Tilstanden og arealanvendelsen i<br />

beskyttelsesområderne må kun ændres,<br />

såfremt det kan begrundes ud<br />

fra væsentlige samfundsmæssige<br />

hensyn, og såfremt det ud fra en konkret<br />

vurdering kan ske uden at tilsidesætte<br />

de særligt værdifulde sammenhængende<br />

helheder og enkelte<br />

elementer.<br />

7. Beskyttelsesområderne må ikke inddrages<br />

i arealer til byudvikling, råstofudvinding<br />

eller placering af ren<br />

jord.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

113


RETNINGSLINJEKORT 4<br />

Bevaringsværdige<br />

bygninger, fredede<br />

bygninger og områder,<br />

karakteristiske<br />

bymiljøer med kulturhistorisk<br />

interesse og<br />

fortidsminder.<br />

Se detaljerede rammebestemmelser<br />

side<br />

273 - 322 for kort<br />

over fredninger og<br />

bevaringsværdi i hvert<br />

enkelt lokalområde.<br />

Kirker<br />

Fredede bygninger<br />

Fredede områder<br />

Bevaringsværdige<br />

bygninger<br />

Bevaringsværdige<br />

områder<br />

Beskyttelsesområde<br />

med kulturhistorisk<br />

værdi<br />

Ballerup<br />

Glostrup<br />

Herlev<br />

114 Kulturarv og bevaring<br />

Herlev st.<br />

Brøndbyøster st.<br />

<strong>Rødovre</strong> st.<br />

Husum st.<br />

Islev st.<br />

Brøndby Hvidovre<br />

København<br />

Hvidovre st.<br />

Jyllingevej st.<br />

0 1000 m


Byggeri inden 1950<br />

Allerede inden 1950 gennemgik <strong>Rødovre</strong><br />

en markant forandring. Fra at være et<br />

lille landsbysamfund med spredte gårde<br />

og gartnerier begyndte man at bygge en<br />

egentlig forstadskommune. Meget af byggeriet<br />

inden 1950 bestod af rækkehuse,<br />

bungalower og enkelte etageejendomme.<br />

Udviklingen blev for alvor sat i gang ved,<br />

at man udstykkede gårdene, og der opstod<br />

en befolkning af nybyggere, der fl yttede ud<br />

i den friske luft og lyset fra de indre kvarterer<br />

i København. Det var starten på velfærdsstaten,<br />

som for alvor blev realiseret<br />

efter 1950.<br />

<strong>Rødovre</strong> har gode eksempler på 1920´ernes<br />

”bedre byggeskik”-huse med enkle og<br />

robuste idealer, der minder om tidligere<br />

arkitekturidealer. I 1930´erne og 1940´erne<br />

byggede man bungalower og funktionalistiske<br />

huse med haver og hvide stakitter.<br />

Byggeriet vidner om den generelle byggetendens<br />

og den lokale byggeskik.<br />

Den ældste del af <strong>Rødovre</strong>s bygninger<br />

fi ndes i <strong>Rødovre</strong>s gamle landsby. Sammenhængen<br />

mellem middelalderkirken,<br />

<strong>Rødovre</strong> Skole, <strong>Rødovre</strong>gaard og en lille<br />

samling af huse på Vejlbyvej er det, der i<br />

dag er tilbage af den gamle landsby. ”Det<br />

gule palæ”, der ligger på den anden side af<br />

<strong>Rødovre</strong>vej er også en del af den oprindelige<br />

landsbys bebyggelse og er et af de få<br />

bevarede landsbyhuse.<br />

De store træer og Vejlbyvej med grusbelægning<br />

er også rester fra den oprindelige<br />

landsby.<br />

Lige efter århundredeskiftet blev bebyggelsen<br />

Søtorp opført i 1902 - 1904. Søtorp<br />

er <strong>Rødovre</strong>s ældste villakvarter beliggende<br />

ved Damhussøen. Bebyggelsen er den første<br />

samlede bebyggelse, der blev opført i<br />

kommunen og repræsenterer på denne<br />

måde den første egentlige indvandring af<br />

nye borgere til kommunen. Villabyen var<br />

et typisk eksempel på de mange villabyer,<br />

der skød op rundt omkring København til<br />

håndværkere og arbejdere.<br />

Et af Søtorphusene.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

115


Rækkehusbebygglsen<br />

Kålormen.<br />

116 Kulturarv og bevaring


Rækkehuse<br />

Der er mange rækkehusbebyggelser i <strong>Rødovre</strong>.<br />

De har et meget forskelligt udtryk, og<br />

antallet af boliger varierer meget.<br />

Et af de tidligste eksempler i <strong>Rødovre</strong> er<br />

rækkehusbebyggelsen ”Kålormen” på Padborgvej<br />

ved Damhustorvet, der blev bygget<br />

i 1928 og består af en enkelt boligstok.<br />

Boligstokken var oprindeligt en del af en<br />

større plan med 14 boligstokke, der aldrig<br />

blev realiseret. Rækkehusene er en del af<br />

bebyggelsen Damparken, hvor de første<br />

stokke er tegnet af arkitekten Edvard Heiberg.<br />

En senere rækkehusbebyggelse er Islevvænge,<br />

der ligger på Fortvej, Tårnvej og<br />

Knudsbølvej. Bebyggelsen er tegnet af<br />

Arne Jacobsen og opført i 1950 - 1954. Der<br />

er 192 rækkehuse i gule og røde tegl i bebyggelsen.<br />

Dog er der gennem årene sket<br />

en ændring af byggeriets udseende blandt<br />

andet med nye tage. Et af de mest markante<br />

detaljer ved rækkehusene er deres høje<br />

skorstene.<br />

De store almene boligbebyggelser<br />

Der blev i 1950´erne og 1960´erne bygget<br />

fl ere større bebyggelser i <strong>Rødovre</strong><br />

med mange almene boliger opført med<br />

industrialiserede byggemetoder og nye<br />

materialer. Eksempler på store samlede<br />

boligbebyggelser med fællesfunktioner og<br />

store åbne, parklignende arealer omkring<br />

bygningerne er Milestedet, også kaldet<br />

Kærene, og bebyggelsen Carlsro. Disse<br />

bebyggelser indeholdt sunde og billige boliger<br />

med et serviceniveau i nærområdet af<br />

høj standard og med gode institutioner og<br />

skoler.<br />

Carlsro er en kollektiv-by opført i to etaper<br />

i 1952 - 53 og 1957 - 58. Bebyggelsen<br />

er tegnet af Knud Thorball og Mogens<br />

Stephensen, Alex Poulsen, Arne Jacobsen<br />

og Mogens Jacobsen.<br />

Bebyggelsen består af 906 boliger, butikker<br />

og daginstitutioner. Boligerne er fordelt<br />

i ca. 600 rækkehuse og i det 250 meter<br />

lange og otteetagers høje langhus ud mod<br />

Tårnvej med etageboliger og butikscenter.<br />

Carlsro blev kendt ud over landets grænser<br />

som et socialt og arkitektonisk eksperiment.<br />

Landskabsplanen er tegnet af landskabsarkitekt<br />

Aksel Andersen.<br />

Tanken med en kollektivbebyggelse var, at<br />

der udover boliger var en lang række fællesanlæg<br />

som børneinstitutioner, centralvaskeri,<br />

klub- og selskabslokaler. Baggrunden<br />

for at lave en bebyggelse med mange<br />

indbyggede fritidstilbud var, at <strong>Rødovre</strong><br />

<strong>Kommune</strong> på dette tidspunkt ikke havde<br />

mange tilbud til de unge familier, der fl yttede<br />

ind i rækkehusene. Det indgik desuden<br />

også i ideen om velfærdsbyen at få frigjort<br />

kvindernes arbejdskraft ved at oprette institutioner.<br />

Der skulle derfor være tilbud til<br />

alle ”fra vugge til grav”.<br />

Milestedet har sit navn fra den milepæl, der<br />

står ved Roskildevej ud for den tidligere<br />

Milestedets Skole, og som oprindeligt markerede,<br />

at man var en mil fra København.<br />

Bebyggelsen, der er opført i 1954 - 58, er<br />

en åben parkbebyggelse med lavere etagebebyggelse<br />

og højhuse ud mod Roskildevej<br />

– et meget markant byggeri i kommunen,<br />

synligt på lang afstand. Bebyggelsesplanen<br />

for Kærene er et tidligt dansk eksempel på,<br />

hvordan byplanlæggere og arkitekter ikke<br />

blot har udformet boliger og bebyggelser,<br />

men et helt boligområde. Landskabet er i<br />

tidens ånd udformet med åbne græsarealer<br />

imellem bygningerne og er tegnet af C. Th.<br />

Sørensen.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

117


118<br />

Rådhuset.<br />

Mange af beplantningerne i området er<br />

rumdannende og er med til at strukturere<br />

området, så det nærmest fremtræder som<br />

et parklandskab – et landskab, hvor man<br />

symbolsk kan tale om skov, lunde, eng og<br />

sø.<br />

Rådhus, Rådhusplads og <strong>Rødovre</strong> Bibliotek<br />

Arne Jacobsen var med i den gruppe arkitekter,<br />

der planlagde kollektivbebyggelsen<br />

Carlsro og kom derved i forbindelse med<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>. Direktøren for det<br />

boligselskab, der opførte Carlsro, DAB,<br />

anbefalede Arne Jacobsen til borgmester<br />

Gustav Jensen, da den hurtigt voksende<br />

kommune stod over for at skulle have et<br />

nyt og større rådhus.<br />

Arne Jacobsen tegnede Rådhuset, der er<br />

bygget i 1954 - 56. <strong>Rødovre</strong> Rådhus er fredet<br />

sammen med den store plæne mellem<br />

Rådhuset og Tårnvej.<br />

Kulturarv og bevaring<br />

Rådhuset kom til at være udgangspunkt<br />

for den følgende udbygning af det centrale<br />

<strong>Rødovre</strong> med bibliotek, <strong>Rødovre</strong> Centrum<br />

og kulturhuset Viften.<br />

Da Arne Jacobsen tegnede Rådhuset, tegnede<br />

han samtidig hele det omkringliggende<br />

område med den store plæne, men også<br />

et forslag til Rådhuspladsen. Pladsen blev i<br />

stedet anlagt med store betonfl iser og blev<br />

brugt til parkering.<br />

I starten af det nye årtusind ønskede <strong>Rødovre</strong><br />

<strong>Kommune</strong> at omdanne Rådhuspladsen.<br />

Til dette projekt blev Sven-Ingvar Andersson<br />

Landskabsarkitekter ApS. valgt.<br />

<strong>Rødovre</strong> Bibliotek er også tegnet af Arne<br />

Jacobsen og blev indviet i 1970.<br />

Da biblioteket blev bygget var det med til<br />

at afslutte og fuldstændiggøre det nye centrum<br />

i <strong>Rødovre</strong> med Rådhus, indkøbscenter<br />

og boliger.


Skoler og institutioner<br />

Hendriksholm skole blev indviet i 1939 og<br />

er tegnet af Georg Ponsaing. Samme arkitekt<br />

har også tegnet Tinderhøj skole og<br />

Islev børnehave i starten af 1950´erne.<br />

Georg Ponsaing var stadsarkitekt i <strong>Rødovre</strong><br />

<strong>Kommune</strong> og står bag mange byggerier<br />

i <strong>Rødovre</strong>. En af hans mange opgaver var at<br />

lave et oplæg til et nyt byvåben for <strong>Rødovre</strong><br />

<strong>Kommune</strong> i 1937.<br />

<strong>Rødovre</strong> Gymnasium blev indviet i 1958 og<br />

var det første gymnasium ”på linjen” mellem<br />

København og Roskilde. Gymnasiet<br />

var Vestegnens gymnasium og var en del<br />

af velfærdstanken, hvor ikke bare børn og<br />

unge af lærde forældre skulle have mulighed<br />

for en uddannelse, men også børn af<br />

arbejderne skulle have denne mulighed.<br />

<strong>Rødovre</strong> Gymnasium er stadig det største<br />

på Vestegnen.<br />

Arkitekten Axel Mohr tegnede gymnasiet<br />

i 1957. Gymnasiet er oprindeligt opført i ét<br />

plan, og der er siden lavet tilbygninger.<br />

Skolen har en markant samling af moderne<br />

kunst, som “skaber rum” i alle gangarealer,<br />

aula og kantine, ligesom skolens logo<br />

er tegnet af den lokale kunster Henry Heerup.<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum<br />

Gartner Aage Knudsen fi k ideen til at bygge<br />

et indkøbscenter efter en rejse i USA.<br />

Hans gartneri lå inden for et område dækket<br />

af Byplan 23, der blev vedtaget i 1964.<br />

Byplan 23 fastlagde det centrale <strong>Rødovre</strong> til<br />

forretninger, boliger, offentlige institutioner<br />

og parkeringspladser. Aage Knudsen<br />

omdannede sin ejendom, der tidligere havde<br />

været gartneri, til en ny indtægtskilde,<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum åbnede 1. april 1966 som<br />

Danmarks første overdækkede indkøbscenter.<br />

I forhold til datidens forhold fi k centret<br />

enorme dimensioner. Ideen bag centret<br />

var at skabe et spændende indkøbscenter<br />

og et samlingspunkt i den centrale del af<br />

<strong>Rødovre</strong>, hvor borgerne kunne mødes og<br />

handle i trygge omgivelser med dagslys og<br />

tag over hovedet.<br />

Centret er siden udvidet fl ere gange. I<br />

1975 blev der lavet en tilbygning, hvor der<br />

kunne etableres et lægecenter, og i løbet af<br />

1980´erne blev centret udvidet med fl ere<br />

kontorarealer ovenpå en ny butiksfl øj (Arkaden).<br />

Siden er der blevet udvidet med<br />

fl ere butikker og med et stort parkeringsanlæg.<br />

Tinderhøj Skole.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

119


120<br />

Espelunden.<br />

Erhvervsområder<br />

Der er fl ere erhvervsområder i <strong>Rødovre</strong>.<br />

De første erhverv var landbruget, der i høj<br />

grad blev afl øst af gartnerier. Senere begyndte<br />

de mange gartnerier at blive nedlagt,<br />

så der kunne bygges nye boliger eller<br />

erhverv. Det sidste gartneri blev nedlagt<br />

i 1966 for at gøre plads til <strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />

Udstykningerne, som for eksempel i Islevdals<br />

erhvervsområde, afspejler de gamle<br />

gartneriers opdeling.<br />

I 1964 blev S-togstationen <strong>Rødovre</strong> Station<br />

indviet, og der var for alvor gang i byggeriet<br />

i <strong>Rødovre</strong>.<br />

Samtidig begyndte industrierne at fl ytte ud<br />

fra København til Vestegnen og tog boliger<br />

og service med sig. Det største industriområde<br />

ved Islevdalvej vest for motorvejen er<br />

stadig et velfungerende erhvervsområde,<br />

der igen skal tilpasse sig tidens ændring i<br />

erhvervstrukturen.<br />

Et andet erhvervsområde er ved Valhøjs<br />

Allé lige nord for Roskildevej, der også<br />

stadig fungerer som erhvervsområde. Her<br />

opførtes fl ere store industribyggerier, som<br />

for eksempel bebyggelsen omkring Irmas<br />

Kaffetårn, der i mange år har huset Irmas<br />

hovedsæde. Her lå tidligere en patronhylsterfabrik.<br />

Fortidsminder og kulturmiljøer<br />

I <strong>Rødovre</strong> er der kun et enkelt fredet synligt<br />

fortidsminde tilbage, da de øvrige er<br />

forsvundet, sandsynligvis gennem udbygningen<br />

af <strong>Rødovre</strong>. Valhøj er den eneste<br />

bevarede gravhøj i <strong>Rødovre</strong> ud af fem registrerede<br />

gravhøje.<br />

<strong>Rødovre</strong> er en grøn by. Det grønne udtryk<br />

understreges især af boligtyperne i <strong>Rødovre</strong>.<br />

De mange haveboliger og samlede<br />

bebyggelser med grønne opholdsarealer<br />

giver et grønt bybillede.<br />

Kulturarv og bevaring<br />

<strong>Rødovre</strong> har især tre grønne selvstændige<br />

områder med offentlig adgang: Vestvolden,<br />

Schweizerdalsparken og Espelunden. Samtidig<br />

nyder <strong>Rødovre</strong>s borgere godt af den<br />

tætte placering ved Damhussøen og Damhusengen,<br />

der ligger i Københavns <strong>Kommune</strong>.<br />

Schweizerdalsparken danner sammen med<br />

kirkegården ved Grøndalslund Kirke et<br />

grønt område mellem Tårnvej og rækkehusene<br />

ved Schweizerdalsstien. Schweizerdalsparken<br />

ligger formentlig ovenpå en<br />

offermose.<br />

Vestvolden er udpeget som et beskyttelsesområde<br />

for landskabs-, natur- og kulturværdier.<br />

Det er vigtigt, at fremtidige generationer<br />

også kan se de spor, der er skabt<br />

i landskabet. Området er beskrevet yderligere<br />

i afsnittet om Vestvolden, se side 151.<br />

Espelunden var tidligere et gartneri, men<br />

fungerer i dag som en offentlig park med<br />

et mindre traktørsted Espehus i midten.<br />

Det grønne område hænger sammen med<br />

de grønne rekreative arealer langs Vestvolden,<br />

der er et kulturmiljøområde med særlige<br />

kulturhistoriske værdier.<br />

Parken blev skabt ved, at man nænsomt<br />

tyndede ud i de mange forskellige arter af<br />

beplantning, der fandtes på planteskolen.<br />

Derfor har parken stadig en alsidig beplantning.<br />

Vejforløb<br />

Roskildevej er et meget markant vejforløb<br />

i <strong>Rødovre</strong>. Sammen med Slotsherrensvej<br />

og Jyllingevej gennemskærer Roskildevej<br />

kommunen på tværs i øst-vestgående retning.<br />

Roskildevej og et stykke af Slotsherrensvej<br />

er meget gamle vejforløb. Roskildevej<br />

blev anlagt i middelalderen. Jyllingevej<br />

derimod blev først anlagt efter 2. verdenskrig.<br />

Tårnvej, der binder kommunen sammen<br />

på langs i en nord-sydgående retning,<br />

er også først anlagt på dette tidspunkt.


<strong>Rødovre</strong>vej er den anden gennemgående<br />

vej i nord-sydgående retning og er et noget<br />

ældre vejforløb. <strong>Rødovre</strong>vej er mere en bygade<br />

end de andre gennemskærende veje<br />

og er i de senere år blevet forskønnet med<br />

nye beplantninger og en ny vejprofi l.<br />

Rummene omkring de store trafi kårer er<br />

meget væsentlige i byen. Langs Roskildevej<br />

og Tårnvej fi ndes fl ere samlede bebyggelser,<br />

der giver et varieret og bymæssigt<br />

billede. Derimod er Slotsherrensvej lagt<br />

gennem de gamle villakvarterer. Da Jyllingevej<br />

blev anlagt, måtte en del af jordene<br />

langs boligerne inddrages til vejforløbet, så<br />

bygningerne ligger helt ud til vejen.<br />

Et andet markant vejforløb i <strong>Rødovre</strong> er<br />

Hendriksholms Boulevard og Damhus<br />

Boulevard, der med deres markante træbeplantning<br />

adskiller sig væsentligt fra byens<br />

andre veje. Vejene går fra <strong>Rødovre</strong> Station<br />

henholdsvis nord mod Roskildevej og<br />

nord-øst mod Damhustorvet. I dette område<br />

ligger nogle meget store områder med<br />

mange, fi ne villabebyggelser samt samlede<br />

bebyggelser som Damparken.<br />

Kirker og kirkegårde<br />

<strong>Rødovre</strong> Kirke er en del af den gamle<br />

landsby. Kirken var oprindelig en middelalderkirke<br />

fra starten af 1300-tallet, men under<br />

svenskekrigen i 1658 - 1660 blev kirken<br />

ødelagt. Den nuværende kirke består af et<br />

langhus fra 1664 og et vesttårn fra 1837,<br />

samt et våbenhus fra starten af 1800´erne.<br />

Så sent som ved årtusindeskiftet er der<br />

kommet mindre om- og tilbygninger.<br />

af Inger og Johannes Exner. Kirken fremstår<br />

næsten vinduesløs og ligner en borg,<br />

der beskytter gårdrummet. Borgligheden<br />

understreges af kirketårnet. På midten af<br />

forpladsen står en vandskulptur, ”Giv det<br />

videre”, der også er tegnet af arkitektparret.<br />

Kirkegården ved <strong>Rødovre</strong> Kirke er også udvidet<br />

med tiden og hegnet er udskiftet med<br />

nye mure. Der er fl ere bevaringsværdige<br />

gravminder på kirkegården, der fortæller<br />

om byens nære historie.<br />

Islev Kirke blev indviet i 1970 og er tegnet Islev Kirke.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

121


122<br />

Detailhandel<br />

Handel i <strong>Rødovre</strong><br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> har en veldefi neret<br />

centerstruktur med bymidte ved det<br />

overdækkede butikscenter <strong>Rødovre</strong><br />

Centrum og Rådhuset.<br />

Derudover er der tre mindre bydelscentre<br />

geografi sk fordelt i kommunen<br />

samt en række små lokalcentre med<br />

indkøbsfaciliteter og servicefunktioner til<br />

lokalområdernes forsyning.<br />

I <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> var der i foråret 2009<br />

godt 200 butikker.<br />

Ca. 35 % af butikkerne var dagligvarebutikker.<br />

De resterende butikker var<br />

udvalgsvarebutikker.<br />

I butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum i<br />

<strong>Rødovre</strong>s bymidte ligger næsten halvdelen<br />

af kommunens butikker og ca. 2/3 af den<br />

samlede omsætning. Her er ca. 82 % af<br />

butikkerne udvalgsvarebutikker.<br />

Uden for <strong>Rødovre</strong> Centrum ligger der<br />

godt 100 butikker. Omtrent halvdelen af<br />

disse er placeret i bydels- og lokalcentrene.<br />

Det er primært dagligvarebutikkerne, der<br />

ligger i bydels- og lokalcentrene, mens<br />

hovedparten af butikkerne uden for<br />

centerområderne er udvalgsvarebutikker.<br />

Vision<br />

Med <strong>Kommune</strong>plan 2010 - 2022 er det<br />

hensigten at fastholde og styrke <strong>Rødovre</strong>s<br />

centerstruktur (se retningslinjekort 5a side<br />

124, samt retningslinjekortene 5b - 5g side<br />

132 - 137) og et varieret butiksudbud.<br />

Centerområderne skal fastholdes og styrkes<br />

for at undgå en spredning af butikkerne<br />

og fremme en synergieffekt i centrene,<br />

hvor fl ere butikker, servicefunktioner,<br />

aktiviteter mv. kan samles.<br />

Den stærke centerstruktur med en klar<br />

bymidte og fl ere mindre bydels- og<br />

Detailhandel<br />

lokalcentre, der giver god mulighed for<br />

dagligvareindkøb i nærområdet, betyder<br />

at der er begrænsede transportafstande for<br />

borgere og muliggør, at indkøb kan gøres<br />

til fods eller på cykel.<br />

Den veldefi nerede butiksstruktur gør det<br />

også i højere grad muligt at planlægge for<br />

god kollektiv trafi kforsyning.<br />

Endvidere giver en stærk centerstruktur<br />

bedre mulighed for at skabe attraktive<br />

lokale bymiljøer, som borgerne kan bruge<br />

som referencepunkter og mødesteder.<br />

Mål<br />

Centerområdernes attraktion skal fastholdes<br />

og styrkes, blandt andet ved at<br />

give mulighed for løbende tilpasning af<br />

butikkerne i det enkelte center.<br />

Også servicefunktioner (eksempelvis spisesteder)<br />

og liberalt erhverv (eksempelvis<br />

bank og frisør) kan medvirke til at styrke<br />

centrene.<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum skal fortsat være det<br />

overordnede indkøbssted for borgerne i<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> samt dele af Vestegnen,<br />

vestlige dele af Frederiksberg og Vanløse.<br />

Her skal de større udvalgsvarebutikker<br />

derfor placeres. Der gives i kommuneplanens<br />

ramme (se retningslinjetabel side<br />

125) mulighed for en udvidelse, der kan<br />

medvirke til at opretholde butikscentrets<br />

position i hovedstadsområdet i en skærpet<br />

konkurrencesituation.<br />

På lang sigt er det visionen at styrke den<br />

kollektive trafi k til <strong>Rødovre</strong>s bymidte.<br />

<strong>Kommune</strong>plan 2010 - 2022 følger op på<br />

visionen i Den Regionale Udviklingsplan<br />

2008 ved at beskrive en forlængelse af<br />

metroen til den fremtidige højklassede<br />

kollektive trafi kforbindelse ved Ring 3.<br />

Metroforlængelsen bør sikre adgang til<br />

<strong>Rødovre</strong>s bymidte inden for en afstand af<br />

omkring 500 meter.<br />

Bydelscentrene og lokalcentrene skal have


mulighed for at imødekomme det lokale<br />

behov, særligt angående dagligvareindkøb.<br />

Rammerne for det samlede bruttoetageareal<br />

i hvert center giver derfor en vis<br />

rummelighed for løbende tilpasning af<br />

butiksstrukturen, eksempelvis for at der<br />

også kan etableres butikker i lokaler, hvor<br />

eksisterende servicefunktioner holder til.<br />

Realisering<br />

Følgende handlinger indgår i<br />

planperioden i realiseringen af mål på<br />

detailhandelsområdet:<br />

• Mulighederne for udvikling af området<br />

omkring Islev Torv skal undersøges.<br />

• En planlagt idékonkurrence ved<br />

<strong>Rødovre</strong> syd skal blandt andet afdække<br />

nye muligheder for detailhandelen i<br />

området, dvs. <strong>Rødovre</strong> Stationscenter og<br />

lokalcentret Nørrekær/Milestedet.<br />

• Ved Irmas arealer på Korsdalsvej<br />

planlægges der for en udvikling,<br />

og behovene og mulighederne for<br />

detailhandel i området skal vurderes i<br />

planprocessen.<br />

• Centerområdernes funktion som<br />

decentrale mødesteder, der giver<br />

identitet til lokalområderne, undersøges<br />

og søges styrket gennem arbejdet med<br />

øvrige projekter for byrum.<br />

5: Retningslinjer for detailhandel<br />

1. Bymidten fastlægges, så den omfatter<br />

butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum, Rådhuset,<br />

Rådhuspladsen, <strong>Rødovre</strong> Bibliotek<br />

samt politi- og retsbygningen,<br />

se retningslinjekort 5b.<br />

2. Butikker skal først og fremmest placeres<br />

inden for <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />

centerstruktur, se retningslinjekort<br />

5a samt 5b - 5g.<br />

3. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende<br />

varegrupper skal placeres i<br />

rammeområde 1E04, den sydlige del<br />

af Islevdalvej Erhvervsområde, se retningslinjekort<br />

5g.<br />

4. I retningslinjetabellen side 125 samt<br />

i afsnittet ”Detaljerede rammer” side<br />

273 angives de maksimale butiksstørrelser<br />

samt det samlede maksimale<br />

bruttoetageareal til butikker i hvert<br />

centerområde og i området til særlig<br />

pladskrævende varer. Rammer for nybyggeri<br />

og udvidelse indbefatter de<br />

resterende byggemuligheder i gældende<br />

lokalplaner.<br />

5. Møbelbutikker skal placeres i centerområderne.<br />

6. Enkeltstående butikker uden for centerstrukturen<br />

skal begrænses. Disse<br />

butikker skal placeres i boligområder<br />

samt i blandede bolig- og erhvervsområder.<br />

Butikkerne bør placeres<br />

med en afstand på mindst 500 meter<br />

fra andre butikker. Enkeltstående butikker<br />

til lokalområdets forsyning må<br />

maksimalt være 250 m2 for dagligvarebutikker<br />

og 200 m2 for udvalgsvarebutikker,<br />

se også afsnittet ”Generelle<br />

rammer” side 244.<br />

7. I erhvervsområder og offentlige områder<br />

kan der etableres kiosker på<br />

maksimalt 100 m2 , se også afsnittet<br />

”Generelle rammer” side 244.<br />

8. Der kan etableres mindre butikker<br />

i tilknytning til produktionslokaler<br />

til salg af egne produkter uden for<br />

centerstrukturen. Butikkernes etage<br />

areal må ikke overstige 250 m2 , se<br />

også afsnittet ”Generelle rammer”<br />

side 244.<br />

9. Butikker på maks. 200 m2 med overvægt<br />

af dagligvarer kan etableres ved<br />

trafi kanlæg, tankstationer og forlystelser,<br />

se også afsnittet ”Generelle<br />

rammer” side 244.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

123


124<br />

RETNINGSLINJEKORT 5a<br />

Den samlede<br />

centerstruktur.<br />

1. Bymidten<br />

2. <strong>Rødovre</strong><br />

Stationscenter<br />

3. Islev Butikscenter<br />

4. Bydelscenter<br />

Roskildevej/Damhus<br />

Torv<br />

5. Lokalcenter<br />

Roskildevej/ Tårnvej<br />

6. Lokalcenter Carlsro<br />

7. Fortvejs Butikscenter<br />

(lokalcenter)<br />

8. Lokalcenter<br />

Bybjerget Valhøjs Allé<br />

9. Lokalcenter<br />

Nørrekær/Milestedet<br />

10. Lokalcenter<br />

<strong>Rødovre</strong>vej<br />

11. Detailhandel<br />

med særlig pladskrævende<br />

varer - Islevdal<br />

12. Lokalcenter<br />

Irmagrunden<br />

Ballerup<br />

Glostrup<br />

Detailhandel<br />

Herlev<br />

11<br />

Herlev st.<br />

12<br />

3<br />

Brøndbyøster st.<br />

6<br />

8<br />

9<br />

<strong>Rødovre</strong> st.<br />

Husum st.<br />

Islev Islev st.<br />

Brøndby Hvidovre<br />

7<br />

1<br />

5<br />

2<br />

10<br />

4<br />

København<br />

Hvidovre st.<br />

Jyllingevej st.<br />

0 1000 m


RETNINGSLINJETABEL<br />

Rammer for butiksstørrelser samt udvidelsesmuligheder i kommunens centerområder.<br />

Center (rammeområde) Eksisterende butiksareal<br />

m 2<br />

(daglig-/udvalgsvarer)<br />

Bymidte<br />

Udvidelsesmuligheder<br />

m 2<br />

Maks. butiksareal m 2<br />

inkl. udvidelsesmuligheder<br />

Maks. etageareal pr.<br />

butik m 2<br />

dagligvarer/udvalgsvarer<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum (5C01) 64 200 (18 300/45 900) 30 000 94 200 3500/2000<br />

Bydelscentre i alt 11 400 7 000 18 400<br />

<strong>Rødovre</strong> Stationscenter (7C01) 2500 (900/1600) 1000 3500 2000/1000<br />

Islev Butikscenter (1C01) 1000 (1000/


126<br />

Defi nitioner<br />

Bruttoetageareal til butiksformål Bruttoetageareal er butikkens areal inklusiv lagerrum o.lign.<br />

men eksklusiv personalefaciliteter op til 200 m 2 .<br />

Butik Et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til pri-<br />

vatkunder.<br />

Dagligvare Produkt, der indgår i husholdningers daglige brug,<br />

eksempelvis madvarer, drikkevarer, artikler til personlig<br />

pleje o. lign.<br />

Detailhandel Erhverv defi neret som salg til privat brug.<br />

Et lagersalg, salg fra gammel fabriksbygning, indendørs<br />

jule-/sommermarked eller andet, der kun har åbent få<br />

gange om året, skal også behandles efter reglerne for<br />

detailhandel. Det afgørende er, om aktiviteten<br />

skaber kundestrømme.<br />

Derimod vil butikker, der langt overvejende sælger<br />

serviceydelser (se publikumsorienteret erhverv og liberalt<br />

erhverv), ikke skulle placeres efter reglerne for detailhandel.<br />

Liberalt erhverv Erhvervsgrupper som læger, advokater, ingeniører o.lign.<br />

Publikumsorienterede funktioner Funktioner som restaurant, posthus, renseri, teater, hotel mv.<br />

samt særlige offentlige formål som bibliotek, kulturhus,<br />

borgerservice mv.<br />

Særlig pladskrævende Biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugs-<br />

varegrupper varer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og beton-<br />

varer.<br />

Hvis en butik har mere end et ubetydeligt salg af andre<br />

varegrupper, er den at opfatte som en udvalgsvarebutik.<br />

Udvalgsvare Længerevarende forbrugsgode, der bliver ved med at<br />

eksistere samtidig med brugen, eksempelvis tøj, bøger,<br />

radio/tv, isenkram o.lign.<br />

Lokaliseringsprincipper for funktioner i centerområderne samt strøggader<br />

Stueplan 1. sal Øvrige etager<br />

Detailhandel Liberalt erhverv Bolig<br />

Publikumsorinteret service<br />

Liberalt erhverv<br />

Bolig<br />

Detailhandel


Redegørelse<br />

Detailhandelsundersøgelsen 2009, udført<br />

af Institut for Centerplanlægning (ICP)<br />

viser, at den eksisterende centerstruktur i<br />

det store og hele er velfungerende.<br />

Det er ICP´s vurdering, at det er væsentligt,<br />

at planlægningen tilfører detailhandelen i<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> mulighed for dynamik<br />

og udlægger arealer inden for den eksisterende<br />

struktur.<br />

<strong>Kommune</strong>planen foretager derfor justeringer,<br />

der imødekommer den skærpede<br />

konkurrence mellem store butikscentre og<br />

de nye regler i planloven på detailhandelsområdet<br />

samt giver tilpasningsmuligheder<br />

inden for det enkelte centerområde.<br />

Omsætning og forbrug<br />

I 2008 var der på dagligvarer et forhold mellem<br />

omsætning og forbrug på 124 %, mens<br />

forholdet på udvalgsvaresiden var 177 %.<br />

Det betyder, at dagligvareomsætningen i<br />

butikkerne i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> var 24 %<br />

højere end forbruget i kommunen, og at<br />

udvalgsvareomsætningen var 77 % højere<br />

end udvalgsvareforbruget i kommunen.<br />

Hermed må forbrugerne fra kommunens<br />

opland, herunder de mange indpendlere,<br />

få dækket en del af deres dagligvare- og udvalgsvareforbrug<br />

ved køb i <strong>Rødovre</strong>.<br />

Til sammenligning var forholdet mellem<br />

forbrug og omsætning i Københavns <strong>Kommune</strong><br />

i 2007 henholdsvis 111 % for dagligvarer<br />

og 162 % for udvalgsvarer.<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s handelsbalance viser,<br />

at kommunen samlet set er godt forsynet<br />

med butikker.<br />

Ca. 68 % af den samlede detailhandelsomsætning<br />

kan henføres til <strong>Rødovre</strong> Centrum,<br />

og ICP vurderer, at overskuddet på handelsbalancen<br />

stammer herfra, da <strong>Rødovre</strong><br />

Centrum tiltrækker forbrugere fra især<br />

den inderste del af Vestegnen og fra Køben-<br />

havn og Frederiksberg kommuner. Det er<br />

samtidig borgere fra disse kommuner, der<br />

færdes i <strong>Rødovre</strong>, hvor mange arbejder.<br />

Det er særligt udvalgsvarebutikker, der<br />

tiltrækker kunder bosat uden for kommunen,<br />

men også dagligvarehandlen vurderes<br />

at hente sit handelsbalanceoverskud fra<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />

Også de store udvalgsvarebutikker ved<br />

Islevdalvej og Roskildevej vurderes at tiltrække<br />

kunder fra nabokommunerne.<br />

Ca. 58 % af den samlede detailhandelsomsætning<br />

stammer fra udvalgsvarehandel.<br />

Af kommunens knap 140 udvalgsvarebutikker<br />

er de 38 % beklædningsbutikker, mens<br />

resten fordeler sig ligeligt mellem boligudstyr<br />

og øvrige udvalgsvarer.<br />

Detailhandelsudviklingen<br />

Primo 2009 var der i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong><br />

206 butikker med et samlet bruttoetageareal<br />

på ca. 109.000 m 2 og en omsætning i<br />

2008 på knap 2,7 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen<br />

fordeler sig med ca. 1.1 mia. kr.<br />

på dagligvarer og 1.6 mia. kr. på udvalgsvarer.<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum står for ca. 68 % af<br />

den samlede detailhandelsomsætning med<br />

ca. 1.8 mia. kr.<br />

Primo 2009 var der i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> 72<br />

dagligvarebutikker, og der var 134 udvalgsvarebutikker,<br />

svarende til henholdvis 35 %<br />

og 65 % af det samlede butiksantal.<br />

I perioden mellem 1998 og 2009 er der<br />

kommet ca. 40 fl ere butikker til, mens bruttoarealet<br />

til butikker er steget med ca. 50 %<br />

eller 36.000 m2. Det er <strong>Rødovre</strong> Centrum,<br />

der står for den væsentligste forøgelse.<br />

Dagligvareomsætningen er i perioden 1998<br />

– 2008 steget med 0.3 mia. kr., mens udvalgsvareomsætningen<br />

er steget med 0.7<br />

mia. kr. til næsten det dobbelte.<br />

Detailhandelsundersøgelse<br />

Institut for Centerplanlægning<br />

(ICP)<br />

har i oktober 1998<br />

og igen i maj 2009<br />

foretaget undersøgelser<br />

af detailhandelen<br />

i <strong>Rødovre</strong><br />

<strong>Kommune</strong>.<br />

I undersøgelserne<br />

indgår registrering<br />

af butiksarealer og<br />

omsætning. I den<br />

seneste undersøgelse<br />

er der<br />

desuden et skøn<br />

for udviklingen i<br />

detailhandelen i<br />

planperioden frem<br />

til 2022.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

127


128<br />

Butikscentret <strong>Rødovre</strong><br />

Centrum indgår i<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />

bymidte.<br />

Ca. 68 % af den samlededetailhandelsomsætning<br />

i <strong>Rødovre</strong><br />

<strong>Kommune</strong> stammer<br />

fra <strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />

Forbruget er i perioden steget med godt<br />

0.5 mia. kr. til 1.81 mia. kr., fordelt med en<br />

stigning på 214 mio. kr. til dagligvarer og<br />

326 mio. kr. til udvalgsvarer.<br />

ICP skønner, at det samlede forbrug vil<br />

stige til 1.98 mia. kr. frem til 2022. Dagligvareforbruget<br />

vil stige med omkring 2 % til<br />

932 mio. kr., mens udvalgsvareforbruget<br />

forventes at stige med ca. 17 % til 1.05 mia.<br />

kr.<br />

Tilpasningsmulighederne i rammerne for<br />

butiksarealerne i centerområderne er fastlagt<br />

på baggrund af disse skøn og på baggrund<br />

af målene for detailhandelsstrukturen.<br />

Ligeledes har ICP´s vurdering af en<br />

generel tendens til forøgelse af arealforbruget<br />

i forhold til omsætningen betydet,<br />

at der gives muligheder for udvidelse inden<br />

for centerområderne.<br />

Detailhandel<br />

Centerstrukturen<br />

Centerstrukturen (retningslinjekort 5a<br />

side 124) omfatter bymidten, tre bydelscentre,<br />

syv lokalcentre samt den sydlige del af<br />

Islevdal erhvervsområde, der er udlagt til<br />

butikker, der forhandler særligt pladskrævende<br />

varer.<br />

Parkeringsnormer for både biler og cykler<br />

i centerområderne fremgår af kommuneplanens<br />

generelle rammer, se side 244.<br />

I de stationsnære områder kan der i den<br />

videre detailplanlægning fastsættes lavere<br />

parkeringsnormer.<br />

Bymidten<br />

Butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum samt området<br />

omkring Rådhuset er <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />

bymidte, se retningslinjekort 5b<br />

side 132.


Bymidtens afgrænsning er ændret siden<br />

<strong>Kommune</strong>plan 2006 - 2018. Ændringen af<br />

afgrænsningen er foretaget ved brug af den<br />

statistiske metode, som skal benyttes ved<br />

centerområder over 5.000 m 2 jf. planloven.<br />

Butikkernes samlede bruttoetageareal er<br />

64.200 m 2 i bymidten.<br />

Centret er udpeget som en af 59 bymidter i<br />

hovedstadsområdet i Landsplandirektiv om<br />

beliggenheden af bymidter, bydelscentre<br />

og afl astningsområder mv. til detailhandel i<br />

hovedstadsområdet (november 2008).<br />

Til <strong>Rødovre</strong> Centrums styrker hører det<br />

brede sortiment, den høje andel attraktive<br />

kædebutikker samt de gode parkeringsforhold<br />

og tilgængelighed med kollektiv busbetjening.<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum har stor betydning for<br />

<strong>Rødovre</strong>s identitet som en aktiv by med<br />

gode og nære muligheder for et rigt hverdagsliv.<br />

Centret fungerer således i høj grad<br />

som bymidte og mødested for borgerne i<br />

<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />

Samtidig er det karakteristisk for butikscentret<br />

og området omkring Rådhuset, at der i<br />

<strong>Rødovre</strong> – ulig det typiske forstadsmønster<br />

– aftegnes et tydeligt og entydigt bycenter,<br />

som er et klart referencepunkt for borgerne<br />

og et mødested, der tiltrækker mange<br />

mennesker i forskellige ærinder.<br />

Butikscentrets udvidelsesmulighed har til<br />

hensigt at fastholde <strong>Rødovre</strong> Centrum som<br />

en stærk spiller på detailhandelsområdet.<br />

En udvidelse kan ske ved omdannelse af<br />

bymidtens arealer syd for det eksisterende<br />

butikscenter og ved fortætning af det eksisterende<br />

center.<br />

ICP beskriver i detailhandelsundersøgelse<br />

2009, at kunderne i større og større udstrækning<br />

er villige til at køre længere for<br />

at få et varieret og bredt udbud, specielt<br />

Ballerup<br />

Herlev st.<br />

inden for Glostrup udvalgsvarer. Det må derfor forventes,<br />

at konkurrencen fortsat skærpes i<br />

Hovedstadsområdet, hvor de øvrige større<br />

butikscentre opruster.<br />

ICP vurderer, at det er vigtigt for <strong>Rødovre</strong><br />

Centrums fortsatte attraktivitet, at forbrugerne<br />

tilbydes et udbud, som er både dybt<br />

og bredt samt kan måle sig med konkurrenternes.<br />

Dette gælder særligt på udvalgsvareområdet.<br />

Bydelscentrene<br />

<strong>Kommune</strong>plan 2010 – 2022 fastlægger, at<br />

udover bydelscentrene <strong>Rødovre</strong> Stationscenter<br />

og torvet Islev Butikscenter tilføjes<br />

den østlige del af strøggaden Roskildevej/<br />

Damhus Torv som bydelscenter. Strøggaden<br />

består derved af bydelscenter Brøndbyøster i den st.<br />

østlige Glostrup del ved Damhus Torv og lokalcenter<br />

ved krydset Roskildevej/Tårnvej. Bydelscentrene<br />

er afgrænset på retningslinjekortene<br />

5c - 5e, se side 133 - 135.<br />

<strong>Rødovre</strong> Stationscenter og bydelscentret<br />

Roskildevej/Damhus Torv ligger i det indre<br />

storbyområde. Det betyder, at kommunen<br />

selv kan fastlægge det samlede maksimale<br />

bruttoetageareal til butikker.<br />

Bymidtens tidligere<br />

afgrænsning<br />

<strong>Kommune</strong>plan 2006<br />

- 2018.<br />

<strong>Rødovre</strong> st.<br />

Husum st.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

129<br />

Islev st.<br />

Islev st.<br />

Brøndby Hvidovr<br />

Ved <strong>Rødovre</strong> Stationscenter er der i butiksarkaden<br />

plads til små tilpasninger af butiks- Bymidtens nuværende<br />

strukturen.<br />

afgrænsning<br />

<strong>Kommune</strong>plan 2010<br />

Butikkerne ved Roskildevej/Damhus Torv - 2022.<br />

har en synlig eksponering på indfaldsvejen<br />

til København. Dette er en vigtig Brøndbyøster “byport” st.<br />

<strong>Rødovre</strong> st.<br />

til <strong>Rødovre</strong>, som dagligt opleves Brøndby af mange<br />

Hvidovr<br />

rejsende. Derfor er det visionen, at Roskildevej<br />

på strækningen fra krydset Roskildevej/Tårnvej<br />

til Damhus Torv med en<br />

trafi kal fredeliggørelse kan fungere som<br />

en strøggade med publikumsorienterede<br />

funktioner i stueetagen. Dette gælder ikke<br />

blot butikker men også publikumsorienteret<br />

liberalt erhverv og servicefunktioner.


130<br />

I dag er godt halvdelen af butikkerne på<br />

Roskildevej udvalgsvarebutikker, og det<br />

er intentionen, at udvalgsvarebutikker (eksempelvis<br />

møbelbutikker), som der ikke er<br />

plads til i <strong>Rødovre</strong> Centrum, skal have mulighed<br />

for at etablere sig her.<br />

I tillæg skal strøggaden stadig varetage en<br />

god lokalforsyning med dagligvarer til bydelen.<br />

Den angivne udvidelsesmulighed (retningslinjetabellen<br />

side 125) kan ske ved<br />

omdannelse af eksisterende facadeejendomme<br />

langs Roskildevej.<br />

Islev Butikscenter ligger i det ydre storbyområde.<br />

Det betyder, at det maksimale<br />

samlede bruttoetageareal for bydelscentrets<br />

butikker er 5000 m 2 ifølge planloven.<br />

Islev Torvs styrke er det eksisterende hyggelige<br />

bymiljø med torvedannelse, skulpturer<br />

og grønt.<br />

For at øge torvets synlighed fra Slotsherrensvej<br />

er det visionen at udvide centerfunktionerne<br />

hen ad Islevbrovej til rundkørslen.<br />

Her kan udover butikker også<br />

etableres forskellige servicefunktioner og<br />

liberalt erhverv samt boliger, ligesom selve<br />

gaden kan forskønnes som Islevs centrale<br />

bygade.<br />

Det er vigtigt at bevare og styrke Islev<br />

Torv som bydelens centrale mødested og<br />

indkøbssted for dagligvarer, og den udvidelsesmulighed,<br />

som retningslinjetabellen<br />

side 125 angiver, har til hensigt at muliggøre<br />

yderligere etablering af butikker samt<br />

tilpasning af de eksisterende butikker ved<br />

torvet.<br />

En udvidelse kan ske ved omdannelse langs<br />

Islevdalvej samt tilbygning med yderligere<br />

etager på bygninger ved Islev Torv.<br />

Lokalcentrene<br />

<strong>Kommune</strong>plan 2010 – 2022 fastlægger syv<br />

Detailhandel<br />

lokalcentre: Carlsro, <strong>Rødovre</strong>vej, Fortvej,<br />

Bybjerget Valhøjs Allé, Nørrekær/Milestedet,<br />

Roskildevej/ Tårnvej som en del af<br />

strøggaden på Roskildevej samt mulighed<br />

for etablering af et nyt lokalcenter i byudviklingsområdet<br />

”Irmagrunden”.<br />

Lokalcentrene, undtagen det fremtidige lokalcenter<br />

på Irmagrunden, er afgrænset på<br />

retningslinjekort 5f.<br />

Lokalcentrene betjener hver især lokale<br />

områder i <strong>Rødovre</strong>, og de har derfor stor<br />

betydning for den daglige forsyning med<br />

dagligvarer i nærområdet.<br />

Nogle lokalcentre har relativt få og små<br />

butikker, som understøttes af forskellige<br />

kundeorienterede servicefunktioner som<br />

bank, frisør, grillbar og lign.<br />

Tilsammen skaber det de fl este steder velfungerende<br />

lokalcentre, som således også<br />

er vigtige mødesteder i lokalområderne.<br />

Der er mulighed for mindre tilpasninger<br />

af butiksstrukturen i lokalcentrene, enten<br />

i eksisterende bygninger eller ved nybyggeri.<br />

Med tilpasningsmulighederne er det intentionen<br />

at understøtte et attraktivt lokalt<br />

byliv i lokalcentrene i modsætning til mere<br />

spredte butikker.<br />

Særlig pladskrævende varegrupper<br />

Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde,<br />

campingvogne, planter og havebrugsvarer,<br />

tømmer, byggematerialer, grus, sten-<br />

og betonvarer forhandler ifølge Planloven<br />

særligt pladskrævende varegrupper.<br />

Det fastlægges, at der kan etableres butikker,<br />

der forhandler særligt pladskrævende<br />

varer, i den sydlige del af Islevdal Erhvervsområde,<br />

se retningslinjekort 5g side 137.<br />

I dette område er den væsentligste del af<br />

kommunens eksisterende butikker med


særligt pladskrævende varegrupper placeret.<br />

Nye butikker bør ligge, hvor de styrker<br />

det eksisterende udbud bedst.<br />

Området ligger med særdeles god trafi kal<br />

tilgængelighed i kraft af afkørslen til Motorring<br />

3, den store indfaldsvej til København,<br />

Jyllingevej, samt den planlagte Frederikssund-motorvej.<br />

Butikker uden for centerområderne<br />

Uden for centerstrukturen kan der etableres<br />

enkeltstående butikker til lokalområdets<br />

forsyning, mindre butikker til salg af<br />

egne produkter i tilknytning til produktionslokaler<br />

samt butikker ved eksempelvis<br />

tankstationer.<br />

<strong>Kommune</strong>planen regulerer etagearealet<br />

for den enkelte butik (se retningslinje 5 for<br />

detailhandel side 123).<br />

Det maksimale etageareal på hhv. 250<br />

m 2 /200 m 2 for dagligvare-/udvalgsvarebutikker<br />

er tilpasset en vurdering af behovene<br />

i det lokale opland. Det er vurderingen,<br />

at <strong>Rødovre</strong>s centerstruktur med bymidte,<br />

fl ere bydelscentre og lokalcentre, i vid udstrækning<br />

opfylder den lokale efterspørgsel.<br />

Enkeltstående butikker skal som udgangspunkt<br />

placeres med en afstand på mindst<br />

500 meter fra andre butikker eller centerområder.<br />

I situationer, hvor en fysisk barriere<br />

betyder, at den reelle afstand er større,<br />

for eksempel en stor vej, der afskærer den<br />

enkeltstående butik fra et nærliggende centerområde<br />

eller en anden butik, kan den<br />

enkeltstående butik undtagelsesvis placeres<br />

tættere ved andre butikker.<br />

Tilgængelighed og trafi k<br />

Alle centerområder, samt området udlagt<br />

til handel med særlig pladskrævende varer,<br />

betjenes med busser (se afsnittet ”Trafi k”<br />

side 178).<br />

Ligeledes er der cykelstier til langt de fl este<br />

centerområder. Undtaget herfra er Islev<br />

Butikstorv og området til særligt pladskrævende<br />

varer ved Islevdalvej.<br />

Tilgængeligheden til byens primære indkøbssted,<br />

<strong>Rødovre</strong> Centrum, er særdeles<br />

god både til fods, på cykel, i bus eller bil og<br />

centret råder over gode parkeringsforhold.<br />

Visionen om en forlængelse af metroen<br />

til en eventuel højklasset kollektiv trafi kforbindelse<br />

langs Ring 3, som beskrives i<br />

Den Regionale Udviklingsplan, kan tilføre<br />

centrets nærområde en station og dermed<br />

endnu bedre betingelser for, at de handlende<br />

kan benytte kollektiv trafi k.<br />

<strong>Rødovre</strong> Stationscenter ligger ved S-togstation<br />

<strong>Rødovre</strong> og er dermed særdeles velbetjent<br />

med kollektiv trafi k.<br />

Ved Islev Butikstorv er der potentiale for<br />

at forbedre tilgængeligheden med en forbindelse<br />

under Motorring 3, der kan binde<br />

de mange nye boliger øst for motorvejen<br />

sammen med torvet.<br />

Tilgængeligheden til området ved Islevdalvej,<br />

der er udlagt til særligt pladskrævende<br />

varer, er med sin beliggenhed ved<br />

motorringvejen og de store indfaldsveje<br />

til Københavns centrum særdeles god for<br />

bilister.<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

131


132<br />

RETNINGSLINJEKORT 5b<br />

Bymidten.<br />

Området omkring<br />

Rådhuset samt <strong>Rødovre</strong><br />

Centrum.<br />

Afgrænsning<br />

Detailhandel<br />

0<br />

250 m


0<br />

200 m<br />

RETNINGSLINJEKORT 5c<br />

Bydelscenter <strong>Rødovre</strong><br />

Stationscenter.<br />

Området omkring<br />

<strong>Rødovre</strong> Station.<br />

Afgrænsning<br />

<strong>Kommune</strong>grænse<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

133


134<br />

RETNINGSLINJEKORT 5d<br />

Bydelscenter Roskildevej/Damhus<br />

Torv.<br />

Strøggaden langs<br />

Roskildevej.<br />

Afgrænsning<br />

<strong>Kommune</strong>grænse<br />

Detailhandel<br />

0 500 m


0<br />

200 m<br />

RETNINGSLINJEKORT 5e<br />

Bydelscenter<br />

Islev Butikscenter.<br />

Området ved Islev<br />

Torv og langs Islevbrovej.<br />

Afgrænsning<br />

<strong>Kommune</strong>grænse<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

135


136<br />

7<br />

1<br />

3<br />

4 6<br />

5<br />

2<br />

RETNINGSLINJEKORT 5f<br />

Lokalcentre.<br />

1. Carlsro<br />

2. <strong>Rødovre</strong>vej<br />

3. Fortvej<br />

4. Bybjerget<br />

5. Nørrekær/<br />

Milestedet<br />

6. Roskildevej/<br />

Tårnvej<br />

7. Irmagrunden<br />

- ikke stedfæstet<br />

Detailhandel<br />

1 2<br />

3 4<br />

5 6


0<br />

500 m<br />

RETNINGSLINJEKORT 5g<br />

Område med mulighed<br />

for detailhandel<br />

med særlig pladskrævende<br />

varer.<br />

Den sydlige del af<br />

Islevdal erhvervsområde.<br />

Afgrænsning<br />

<strong>Kommune</strong>grænse<br />

KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />

137

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!