Bysamfundet - Rødovre Kommune
Bysamfundet - Rødovre Kommune
Bysamfundet - Rødovre Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Bysamfundet</strong><br />
82 <strong>Bysamfundet</strong> <strong>Rødovre</strong><br />
84 Bymønster og byformål<br />
90 Stationsnærhed<br />
96 Byudvikling<br />
112 Kulturarv og bevaring<br />
122 Detailhandel
82<br />
<strong>Bysamfundet</strong> <strong>Rødovre</strong><br />
Byens indretning med boligområder, erhvervsområder,<br />
butikker og infrastruktur<br />
er en afgørende faktor for, hvordan byen<br />
opleves. Velfungerende boligområder, erhvervsområder<br />
i udvikling og et alsidigt<br />
udbud af service og butikker er med til at<br />
defi nere <strong>Rødovre</strong> som et godt sted at bo og<br />
leve, arbejde og drive forretning.<br />
<strong>Rødovre</strong> er et forholdsvist nyt bysamfund,<br />
hvis største udbygningsperiode faldt sammen<br />
med velfærdssamfundets udbygning i<br />
midten af det forrige århundrede.<br />
Mange områder i kommunen - både til erhverv<br />
og bolig - er nu klar til en ny udvikling.<br />
Nogle ældre erhvervsområder skal<br />
opdateres i forhold til en mere alsidig anvendelse<br />
med plads til service- og administrationserhverv<br />
i samspil med nye boligtyper.<br />
Med denne kommuneplan udpeges fi re byudviklingsområder,<br />
hvor der i den kommunale<br />
planlægning sættes fokus på at igangsætte<br />
udviklingen.<br />
At <strong>Rødovre</strong> er et bysamfund, der hovedsageligt<br />
er opbygget gennem de sidste 50<br />
-100 år, betyder ikke, at der ikke er bygninger,<br />
landskab og bymiljøer, der har en<br />
spændende historie at fortælle. Kulturarven<br />
er en vigtig ressource, når vi i fremtiden<br />
skal sikre en by med en identitet, der<br />
både griber tilbage til fortiden og bringer<br />
os ind i fremtiden.<br />
I afsnittet om detailhandel fastlægges butiksstrukturen<br />
i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Der udpeges en bymidte, bydelscentre<br />
og lokalcentre, ligesom der fastsættes retningslinjer<br />
for butiksområders og butikkers<br />
størrelse.<br />
<strong>Bysamfundet</strong> <strong>Rødovre</strong>
Ballerup<br />
Glostrup<br />
Fremtidig forlængelse<br />
af metro til Albertslund<br />
Herlev<br />
Fremtidig Ejby Letbanestation<br />
Fremtidig letbane<br />
langs Ring 3<br />
Herlev st.<br />
Fremtidig letbane<br />
langs Ring 3<br />
3<br />
1<br />
Brøndbyøster st.<br />
Fremtidig letbane<br />
langs Tårnvej<br />
4<br />
Fremtidig letbane<br />
mod Herlev<br />
<strong>Rødovre</strong> st.<br />
Husum st.<br />
Fremtidig letbane<br />
langs Tårnvej<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
83<br />
Islev Islev st.<br />
Brøndby Hvidovre<br />
Fremtidig letbane<br />
mod Avedøre Holme<br />
2<br />
Fremtidig letbane<br />
mod Nørrebro<br />
København<br />
Hvidovre st.<br />
Jyllingevej st.<br />
Fremtidig forlængelse<br />
af metro fra Vanløse<br />
0 1000 m<br />
VISIONSKORT<br />
Kortet knytter sig til<br />
visionerne i kapitel 1,<br />
”Det rige hverdagsliv”.<br />
De fi re byområder<br />
med særlige muligheder<br />
for byudvikling,<br />
samt visioner for skinnebåren<br />
trafi k:<br />
1. Området ved Islev<br />
Torv<br />
2. Området omkring<br />
bymidten<br />
3. ”Irmagrunden”<br />
4. <strong>Rødovre</strong> syd<br />
S-togslinjer<br />
Fremtidige letbaner<br />
Fremtidig metro
84<br />
Bymønster og byformål<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ligger primært i byzone.<br />
Der er to områder i kommunen, der<br />
ligger i landzone. Det drejer sig om et areal<br />
ved motorvejsudfl etningen ved Jyllingevej<br />
samt det store kolonihaveområde, Haveforeningen<br />
ABC, i Islev, se kortet modstående<br />
side.<br />
Byudviklingen vil koncentrere sig om omdannelse<br />
af eksisterende byområder, der<br />
på grund af nedslidning, funktionstømning<br />
mv. trænger til et løft. Byudviklingsområderne<br />
skal omdannes til moderne funktionsblandede<br />
bykvarterer ud fra en helhedsorienteret<br />
planlægning. Planlægningen har<br />
fokus på mangfoldighed og byfortætning,<br />
samt styrkelse af den bymæssige karakter<br />
med de arkitektoniske og kulturelle værdier<br />
som identitetsskabende elementer i<br />
byområderne.<br />
Der planlægges for syv typer områder:<br />
• Boligområder<br />
• Blandede bolig- og erhvervsområder<br />
• Erhvervsområder<br />
• Rekreative områder<br />
• Tekniske områder<br />
• Offentlige områder<br />
• Centerområder (bymidte og bydelscentre)<br />
Udviklingen af boligområder, erhvervsområder,<br />
blandede bolig- og erhvervsområder<br />
og offentlige områder beskrives på de følgende<br />
sider.<br />
Udviklingen af centerområderne er beskrevet<br />
i afsnittet ”Detailhandel” side 122.<br />
Udviklingen af de rekreative områder og<br />
tekniske områder er beskrevet i afsnittene<br />
”Natur og friluftsliv” side 139 samt ”Trafi k,<br />
miljø og forsyning” side 175.<br />
Bymønster og byformål<br />
1: Retningslinjer for byformål<br />
1. Planlægningen skal sigte mod en balanceret<br />
befolkningssammensætning<br />
i <strong>Rødovre</strong>.<br />
2. Nye boligbyggerier skal integreres i<br />
byen uden at tabe <strong>Rødovre</strong>s grønne<br />
profi l.<br />
3. De bymæssige kvaliteter skal sikres<br />
i byudviklingen, både i form af spændende<br />
funktioner, arkitektur og byrum.<br />
4. Der skal sikres gode opholdsarealer<br />
i byen i eksisterende byområder og<br />
ved byudvikling.<br />
5. Erhvervsområderne skal udvikles,<br />
så anvendelsen tilsvarer udvikling og<br />
efterspørgsel. Dette skal afspejles i<br />
virksomhedernes afstandsklasser, se<br />
side 99.<br />
6. De offentlige områder skal udvikles,<br />
så der stadig kan tilbydes den rigtige<br />
service til borgerne, både i form af institutioner,<br />
skoler og tilbud til ældre.<br />
7. Blandede bolig- og erhvervsområder<br />
skal omdannes til blandede byfunktioner,<br />
hvor bolig, erhverv, kulturelle<br />
funktioner og institutioner kan supplere<br />
og berige hinanden og danne<br />
grundlaget for en spændende by.<br />
8. Den fremtidige arealanvendelse er<br />
vist på retningslinjekortet over hovedstruktur<br />
side 85.
Ballerup<br />
Glostrup<br />
Herlev<br />
Herlev st.<br />
Brøndbyøster st.<br />
<strong>Rødovre</strong> ødovre st.<br />
Husum st.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
85<br />
Islev st.<br />
Brøndby Hvidovre<br />
København<br />
Hvidovre st.<br />
Jyllingevej st.<br />
0 1000 m<br />
RETNINGSLINJEKORT 1<br />
Hovedstruktur:<br />
Fremtidig anvendelse.<br />
Zoneforhold:<br />
Landzone<br />
Byzone (øvrige)<br />
Områdetyper:<br />
Boligområder<br />
Blandede bolig- og<br />
erhvervsområder<br />
Erhvervsområder<br />
Rekreative områder<br />
Tekniske områder<br />
Offentlige områder<br />
Centerområder<br />
Lokalcentre
86<br />
Haveboligområderne<br />
- som rækkehusene<br />
her i Islevvænge - er<br />
attraktive for børnefamilier.<br />
Udvikling af boligområder<br />
Det er kommunens mål at have et varieret<br />
boligudbud, der kan være med til at sikre<br />
en balanceret befolkningssammensætning.<br />
Som det er beskrevet i afsnittet om planens<br />
forudsætninger, peger udviklingen på, at<br />
der, hvis der ikke foretages noget, vil ske en<br />
befolkningstilbagegang samt en skævvridning<br />
af befolkningssammensætningen med<br />
forholdsmæssigt fl ere ældre og færre i den<br />
erhvervsaktive alder. For at opnå en balanceret<br />
befolkningssammensætning bør der<br />
sættes ind på områder, der kan være med<br />
til at tiltrække den gruppe af mennesker,<br />
der sker en tilbagegang for, samtidig med<br />
at der sikres gode forhold for de borgere,<br />
der er og vil komme fl ere af på sigt.<br />
I <strong>Rødovre</strong> er der mange små boliger, der<br />
ikke egner sig til en moderne børnefamilie.<br />
For at opnå en balanceret befolkningssammensætning<br />
skal nye boliger primært<br />
opføres som boliger, der egner sig til mere<br />
end én person.<br />
Nye boligbyggerier skal være en integreret<br />
del af byen og placeres tæt på andre byfunktioner,<br />
såsom institutioner, dagligvarebutikker<br />
og andre servicefunktioner for at<br />
lette hverdagslivet, men også for at fremme<br />
en bæredygtig livsstil. Det er også vigtigt at<br />
sikre god adgang til rekreative arealer.<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er en tæt by, der er<br />
fuldt udbygget. Nye boliger vil derfor skulle<br />
indpasses i byen gennem byudvikling<br />
ved byfortætning og fornyelse af den eksisterende<br />
boligmasse.<br />
Byfortætning er med til at skabe mere bymæssig<br />
kvalitet. Derfor kan der i nogle områder<br />
ved nybyggeri bygges mere intensivt,<br />
og der bør samtidig sikres gode rekreative<br />
arealer i relation til boligerne.<br />
Bymønster og byformål<br />
Det er vigtigt, at der ved alle boligbyggerier<br />
sikres en passende sammenhæng mellem<br />
det bebyggede areal og friarealet omkring<br />
bygningen. En del af opholdsarealet bør<br />
være i direkte tilknytning til boligen, for<br />
eksempel som altaner. Opholdsarealerne<br />
kan udformes på nye måder, så de kan forenes<br />
med moderne og tættere byggeri, for<br />
eksempel som tagterrasser og lignende.
Udvikling af områder til blandet bolig<br />
og erhverv<br />
I blandede bolig- og erhvervsområder kan<br />
boliger og erhverv uden miljøgener etableres<br />
side om side og i samme bygning. De<br />
blandede bolig- og erhvervsområder bidrager<br />
til en mangfoldig og spændende by<br />
med grundlag for liv hele døgnet.<br />
Områderne skal planlægges til omdannelse<br />
med blandede boligtyper og erhverv, såsom<br />
serviceerhverv, der er foreneligt med<br />
boligfunktionen i området. For at skabe<br />
en bymæssig karakter kan en fortætning<br />
ske ved at bygge højere uden at miste det<br />
grønne i bybilledet. Gode bymæssige kvaliteter<br />
er en kombination af den rette tæthed<br />
og tilpassede opholdsarealer. Byrummene<br />
skal udformes, så de skaber rammer for ophold<br />
og giver borgerne en mulighed for at<br />
mødes i det offentlige rum.<br />
Omdannelse til boliger og serviceerhverv<br />
Egegårdskvarteret, som ligger centralt i<br />
forhold til bymidten og de rekreative områder<br />
ved Damhusengen, er præget af en<br />
blandet erhvervsbebyggelse, som ikke<br />
svarer til områdets centrale beliggenhed,<br />
samt de omkringliggende boligområder.<br />
Her sigtes der mod en omdannelse til fl ere<br />
boliger kombineret med erhverv uden<br />
miljøgener. Mange typer af virksomheder<br />
uden miljøgener kan lokaliseres sammen<br />
med boliger.<br />
Langs fl ere af de mest trafi kerede veje muliggøres<br />
blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,<br />
som således kan få gavn af synlighed<br />
og tilgængelighed og samtidig fungere som<br />
støjskærm for bagvedliggende friarealer og<br />
boligbebyggelser.<br />
I Egegårdskvarteret og i de områder, som<br />
er udlagt til blandet bolig og erhverv langs<br />
de mest trafi kerede veje, er en udvikling af<br />
kreative erhverv oplagt.<br />
Udvikling af erhvervsområder<br />
<strong>Rødovre</strong>s placering som brohoved mellem<br />
hovedstad og forstæderne betyder,<br />
at erhvervslivets udviklingsmuligheder<br />
afhænger af den generelle erhvervsmæssige<br />
dynamik i hovedstadsregionen samt<br />
udviklingen af infrastrukturen. Endelig<br />
bliver virksomhedssammensætningen og<br />
byggemulighederne styret af de gældende<br />
planbestemmelser.<br />
<strong>Kommune</strong>ns største erhvervsområder er<br />
Islevdal erhvervsområde og erhvervsområdet<br />
ved Fjeldhammervej/Valhøjs Allé/<br />
Korsdalsvej. Begge områder er kendetegnet<br />
ved mange små og mellemstore virksomheder<br />
og ejendomme, som rummer en<br />
blanding af traditionelle og nyere virksomhedstyper.<br />
De større fremstillingsvirksomheders<br />
ejendomme er i fl ere tilfælde blevet<br />
opdelt i mindre lejemål, som er attraktive<br />
for iværksættere. Blandt fremstillingsvirksomhederne<br />
er bygge- og anlægsvirksomheder<br />
særligt kraftigt repræsenteret i områderne.<br />
I den fremtidige udvikling bliver<br />
det muligt at etablere mindre selvstændige<br />
kontor- og servicevirksomheder.<br />
Med etablering af en letbane langs Ring 3<br />
bør der skabes forbindelse mellem Islevdal<br />
erhvervsområde og den nye letbanestation<br />
i Glostrup via Erhvervsvej. Det vil forbedre<br />
tilgængeligheden til en del af Islevdal erhvervsområde<br />
og bør medføre, at der bliver<br />
mulighed for at etablere større kontorbygninger<br />
i den del af erhvervsområdet.<br />
Ved planlægning af erhvervsområderne<br />
skal det sikres, at de mindst forurenende<br />
virksomhedstyper lokaliseres i de dele af<br />
erhvervsområderne, der støder op til boligområder<br />
eller anden forureningsfølsom<br />
anvendelse.<br />
For at tiltrække serviceerhverv og lignen-<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
87
88<br />
de er det vigtigt, at erhvervsområderne<br />
forskønnes med træplantning og grønne<br />
forarealer. Der skal indtænkes stiforløb og<br />
grønne oaser, adgang til motion samt til<br />
service i lokalcentrene. Da erhvervsområderne<br />
er udbygget til produktionserhverv,<br />
vil en omdannelse kræve en detaljeret planlægning,<br />
som gradvist kan realiseres i forbindelse<br />
med ombygninger, nybyggeri og<br />
udstykning.<br />
Rapporten “Sammenhæng i vækst og udvikling<br />
– og den erhvervsstrategiske udfordring”<br />
udført af 11CityDesign i 2009<br />
viser, at andelen af borgere, som vurderes<br />
som kreative, fordi de er beskæftiget<br />
med varieret arbejde, er i overvægt i forhold<br />
til andelen af kreative arbejdspladser<br />
i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Andelen af kreative borgere blandt de<br />
erhvervsaktive i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er<br />
35 % (mod 37 % i hele landet).<br />
Andelen af kreative arbejdspladser i<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er 32 % (mod 37 % i<br />
hele landet).<br />
Rapporten viser, at der er ca. 300 kreative,<br />
som pendler over 50 km hver vej for<br />
at komme på arbejde i <strong>Rødovre</strong>. Tilsvarende<br />
er der en stor gruppe borgere med<br />
kreative stillinger, som pendler langt til<br />
arbejdspladserne i andre kommuner.<br />
<strong>Rødovre</strong> har relativt få kreative arbejdspladser<br />
til trods for den centrale placering<br />
i hovedstadsregionen.<br />
Kreative arbejdspladser er oftest små og<br />
mellemstore virksomheder, eksempelvis<br />
rådgivning, grafi sk virksomhed, forretningsservice<br />
osv.<br />
Der er mange fordele ved at tiltrække de<br />
kreative ikke-bosatte, så de både er borgere<br />
og ansat i virksomheder i <strong>Rødovre</strong>.<br />
Bymønster og byformål<br />
Udvikling af offentlige områder<br />
De offentlige områder dækker arealer, der<br />
udlægges til offentlige formål, såsom kultur-<br />
og fritidsanlæg, skoler, daginstitutioner,<br />
plejehjem, kirker og offentlig administration.<br />
De nye offentlige bygninger, sportsanlæg,<br />
institutioner mv., der kan blive behov for,<br />
skal indpasses i de eksisterende udlagte<br />
områder.<br />
Børneinstitutioner<br />
Der skal være let adgang til daginstitutioner<br />
og skoler fra boligområderne, og der<br />
skal sikres gode og sikre skoleveje i nærmiljøet.<br />
Ved større omdannelsesprojekter<br />
skal det vurderes, om der er behov for nye<br />
institutioner til forsyning af lokalområdet.<br />
Uddannelsesinstitutioner<br />
Der er seks folkeskoler i <strong>Rødovre</strong> med i alt<br />
ca. 3900 elever. Udover folkeskolerne rummer<br />
kommunen en ungdomsskole, en privatskole,<br />
et gymnasium, en teknisk skole<br />
for bygge og anlæg og et voksenuddannelsescenter.<br />
De unge i <strong>Rødovre</strong> har med kommunens<br />
placering i hovedstadsregionen nær København,<br />
Lyngby og Roskilde relativ let<br />
adgang til både korte og lange videregående<br />
uddannelser, faglige uddannelser og<br />
lignende. <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> skal være<br />
med til at styrke den gode forsyning af uddannelsesmuligheder,<br />
men også yde en<br />
koncentreret indsats for at få fl ere unge til<br />
at tage en uddannelse.<br />
Ældreinstitutioner<br />
I de seneste 10 år har Kommunalbestyrelsen<br />
påbegyndt og færdiggjort fl ere plejehjemsudvidelser<br />
og -ombygninger, for<br />
eksempel på plejehjemmet Broparken.<br />
I forbindelse med kommunalreformen<br />
overtog <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> plejeinstitu-
tionen Rødbo ved Slotsherrens Vænge fra<br />
Københavns Amt. Plejeinstitutionen stod<br />
tom, da beboerne var fl yttet til en nybygget<br />
institution i Ballerup i slutningen af 2006.<br />
Kommunalbestyrelsen er nu i gang med at<br />
ombygge og udvide Rødbo for derefter at<br />
indrette en ny kommunal plejeinstitution<br />
og ældreboliger. Samtidig er planlægningen<br />
af en ombygning og udvidelse af plejehjemmet<br />
Ørbygård igangsat.<br />
Kultur og fritid<br />
I den foregående planperiode er der udarbejdet<br />
fl ere politikker inden for kultur- og<br />
fritidsområdet, såsom en Idrætspolitik og<br />
en Sundhedspolitik. Der er også opført<br />
tre idrætshaller: en kombineret tennis- og<br />
skøjtehal ved <strong>Rødovre</strong>hallen, en ny håndboldtræningshal<br />
ved Stadionhallen og en<br />
ny gymnastiksal ved <strong>Rødovre</strong> Skole.<br />
I den kommende planperiode er der planer<br />
om at undersøge muligheden for at skabe<br />
et Kulturelt Kraftcenter ved en udvidelse<br />
og ombygning af Viften på Rådhuspladsen.<br />
Kunst og kultur skal spille en vigtig rolle i<br />
byens liv og skal integreres i bybilledet og<br />
i de offentlige byrum, ligesom det offentlige<br />
rum skal være med til at gøre det let<br />
at vælge en aktiv og sund livsstil med mere<br />
motion.<br />
Sundhed<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> har besluttet at arbejde<br />
for at oprette et sundhedscenter.<br />
Et sundhedscenter forventes at samle en<br />
del af de sundhedsfaglige kompetencer i<br />
kommunen ét sted, opkvalifi cere den patientrettede<br />
forebyggelsesindsats samt<br />
styrke koordinationen og kommunikationen<br />
på sundhedsområdet.<br />
Den centrale opgave på sundhedsområdet<br />
er at udbyde sundhedsaktiviteter for borgerne<br />
i forhold til kost, rygning, alkohol og<br />
motion (KRAM-faktorerne) samt at tilbyde<br />
kvalifi ceret træning og kostvejledning til<br />
borgere med kroniske sygdomme.<br />
Sundhedscentret skal være et sted, hvor<br />
borgerne frit kan henvende sig og få råd og<br />
vejledning om fysisk aktivitet, kost, rygning<br />
og alkohol. Der skal være mulighed for fysisk<br />
træning, madlavningsarrangementer,<br />
foredrag, rygestopkurser, sundhedstjek<br />
og –samtaler. Sundhedscentret skal derudover<br />
skabe rammerne for et forbedret<br />
samarbejde med patientforeningerne, de<br />
praktiserende læger og andre vigtige aktører<br />
samt bedre koordination på sundhedsområdet.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
89
90<br />
<strong>Rødovre</strong> station (i<br />
nederste højre hjørne)<br />
ligger lige syd for<br />
kommunegrænsen<br />
mod Hvidovre<br />
Stationsnærhed<br />
Princippet om stationsnær placering af<br />
nye funktioner med mange arbejdspladser<br />
og/eller besøgende har været gældende i<br />
Hovedstadsregionen i en række år. Dette<br />
princip blev med landsplandirektivet Fingerplan<br />
2007 skærpet yderligere.<br />
De aktuelle bestemmelser om stationsnær<br />
placering af trafi kskabende funktioner prioriterer<br />
placering i de stationsnære kerneområder,<br />
som defi neres af en gangafstand<br />
på 600 m fra en station.<br />
De stationsnære områder afgrænses principielt<br />
af en afstand på højst 1000 m fra en<br />
station inden for Fingerbyens ”håndfl ade”<br />
og 1200 m fra en station beliggende udenfor<br />
Fingerbyens håndfl ade, dvs. i ”byfi ngrene”.<br />
I de stationsnære kerneområder tættest<br />
ved stationerne kan der planlægges for<br />
trafi kskabende funktioner og dermed for<br />
kontor- og serviceerhverv med mange ar-<br />
Stationsnærhed<br />
bejdspladser eller besøgende eller større<br />
institutioner. Der kan planlægges for bygninger<br />
med mere end 1.500 m 2 kontor- og<br />
serviceerhverv i de stationsnære kerneområder.<br />
I de stationsnære områder kan der kun<br />
planlægges for trafi kskabende funktioner<br />
samt kontorbyggeri på mere end 1.500<br />
m 2 , såfremt biltrafi kken samtidig søges<br />
begrænset. Begrænsningen af biltrafi k kan<br />
ske ved at begrænse udbuddet af parkeringsarealer,<br />
fremme brug af cykel og gang<br />
til stationen samt ved at forbedre kollektiv<br />
trafi k til og fra stationen.<br />
Formålet med bestemmelserne, om at nye,<br />
trafi kskabende funktioner skal placeres i<br />
nærheden af stationer, er at fremme brugen<br />
af kollektiv trafi k og begrænse pendling<br />
mellem bolig og arbejde og dermed<br />
reducere trængsel. Dette formål er i overensstemmelse<br />
med målet om en bæredygtig<br />
udvikling.
Stationer omkring <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong><br />
I <strong>Rødovre</strong> er der ikke nogen stationer inden<br />
for kommunegrænsen, men den sydlige<br />
og den nordøstlige del af kommunen<br />
er stationsnære. Det er kun den sydligste<br />
del af kommunen, samt den østligste del<br />
af Slotsherrensvej, hvor der kan opnås en<br />
gangafstand på omkring 600 m til <strong>Rødovre</strong>,<br />
Hvidovre og Islev stationer, se kortet side<br />
95. Gangafstanden skal belyses i den nærmere<br />
planlægning, da den ikke kan opnås<br />
inden for hele den viste cirkel.<br />
<strong>Rødovre</strong> Station har status som knudepunktsstation,<br />
hvor det skal tilstræbes, at<br />
en del af byggemulighederne forbeholdes<br />
regionale byfunktioner. Regionale byfunktioner<br />
defi neres ved at have en størrelse,<br />
som betyder, at de henvender sig til et opland,<br />
der strækker sig ud over kommunen<br />
og nabokommunerne.<br />
I forhold til Husum Station, Islev Station,<br />
Jyllingevej Station, Herlev Station og<br />
Brøndbyøster Station er der afgrænset stationsnære<br />
områder i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>. I<br />
disse områder kan der planlægges for trafi<br />
kskabende funktioner samt kontorbyggeri<br />
på mere end 1.500 m 2 , såfremt biltrafi kken<br />
samtidig søges begrænset.<br />
Samarbejde om planlægning i stationsnære<br />
områder<br />
Ved planlægning af en intensiveret anvendelse<br />
af de stationsnære områder forudsættes<br />
det, at der sker et samarbejde med<br />
nabokommunen i forhold til omdannelse af<br />
områder, som fysisk hænger sammen over<br />
kommunegrænsen.<br />
Aktuelle planlægningsopgaver<br />
I planperioden vil der være fokus på omdannelse<br />
i det stationsnære områder omkring<br />
og syd for Roskildevej med kerneområder<br />
i forhold til <strong>Rødovre</strong> og Hvidovre<br />
stationer. Det betyder, at områderne omkring<br />
og syd for Roskildevej, som er udlagt<br />
til blandet bolig og erhverv eller til centerformål<br />
og offentlige formål, har særligt<br />
gunstige udviklingsmuligheder.<br />
I de stationsnære områder og kerneområder<br />
skal bebyggelsens intensitet afspejle<br />
nærheden til stationen ved en passende<br />
maksimal bebyggelsesprocent kombineret<br />
med, at der ved lokalplanlægningen fastsættes<br />
krav om, at ny bebyggelse skal opføres i<br />
fl ere etager, for at de intensive bebyggelser<br />
ikke skal optage et alt for stort grundareal.<br />
Placering af funktioner, herunder parkering,<br />
skal understøtte udviklingen af tætte,<br />
varierede byområder.<br />
De vigtigste planlægningsopgaver her er:<br />
• Udarbejdelse af en helhedsplan for en<br />
fortætning for blandt andet at tilføre fl ere<br />
funktioner til det blandede bolig- og<br />
erhvervsområde Milestedet nordvest<br />
for <strong>Rødovre</strong> station.<br />
• I forbindelse med ovennævnte helhedsplan<br />
skal mulighederne for en fortætning<br />
med blandede byfunktioner omkring<br />
<strong>Rødovre</strong> Station også vurderes.<br />
Blandt de øvrige stationsnære områder<br />
uden for kerneområderne er der fokus på<br />
lokalplanlægning af erhvervskvarteret ved<br />
Valhøj Allé og Fjeldhammervej, som er<br />
udlagt til erhvervsformål for kontorer og<br />
serviceerhverv, produktion og håndværk.<br />
Såfremt der skal muliggøres trafi kskabende<br />
funktioner samt kontorbyggeri på mere<br />
end 1.500 m 2 , skal adgangen til Brøndbyøster<br />
station i Brøndby <strong>Kommune</strong> forbedres,<br />
samtidig med at biltrafi kken søges<br />
begrænset.<br />
Der kan også komme fokus på udvikling<br />
af de øvrige blandede bolig- og erhvervs-<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
91
92<br />
områder, erhvervsområder samt offentlige<br />
områder i kommunens østlige del, der<br />
opfylder kravene til kerneområder eller<br />
stationsnærhed i forhold til de øvrige stationer.<br />
Disse områder kan ved planlægning<br />
få mulighed for etablering af bygninger<br />
med kontor- og serviceerhverv med mere<br />
end 1.500 m 2 eller regionale funktioner.<br />
Der kan etableres intensiv boligbebyggelse,<br />
uanset beliggenheden i forhold til<br />
stationer, men det er vigtigt at sikre en god<br />
adgang til kollektiv trafi k ved alle funktioner,<br />
som benyttes af mange mennesker.<br />
Visioner på længere sigt<br />
Den fremtidige letbane langs Ring 3 medfører,<br />
at der omkring de fremtidige stationer<br />
kan planlægges for intensive byfunktioner,<br />
som beskrevet i afsnittet om “Ringbyen”.<br />
De eneste stationsnære områder i forhold<br />
til en fremtidig letbane ligger i den nordvestlige<br />
del af kommunen. Der påregnes<br />
etableret en station i Glostrup <strong>Kommune</strong> i<br />
Ejby, som på sigt kan få betydning for udviklingen<br />
af Islevdal erhvervsområde.<br />
Med hensyn til den fremtidige letbane, som<br />
planlægges i samarbejde med de 10 involverede<br />
kommuner langs Ring 3, vil det især<br />
blive aktuelt at samarbejde med Glostrup<br />
<strong>Kommune</strong> omkring en ny forbindelse fra<br />
Islevdal erhvervsområde til en fremtidig<br />
station i Ejby Erhvervsområde.<br />
Det er den langsigtede vision, at der etableres<br />
en metroforbindelse til den fremtidige<br />
letbane gennem bymidten eller tæt på.<br />
Stationsnærhed
Fra <strong>Rødovre</strong> station<br />
kan du tage S-toget<br />
- linje B - til Høje<br />
Taastrup eller Holte<br />
over Købenahvns<br />
Hovedbanegård.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
93
94 Stationsnærhed<br />
2: Retningslinjer for stationsnærhed<br />
1. Ved lokalplanlægning i de stationsnære<br />
kerneområder og de stationsnære<br />
områder skal der tilstræbes en lokalisering,<br />
der tilskynder at mange benytter<br />
den kollektive trafi k. Retningslinjekortet<br />
side 95 viser stationsnære<br />
områder. Muligheder for intensive<br />
byfunktioner er fremhævet. De stationsnære<br />
kerneområder er vist med<br />
den teoretiske 600 m-afstand fra stationen,<br />
som i den nærmere planlægning<br />
afgrænses som en gangafstand<br />
på maks. 600 m mellem ejendommen<br />
og stationen.<br />
2. Inden for de stationsnære kerneområder<br />
kan der placeres byfunktioner,<br />
som på grund af for eksempel arealudnyttelse,<br />
arbejdspladstæthed,<br />
størrelse eller besøgsmønster har en<br />
intensiv karakter. Intensive byfunktioner,<br />
som henvender sig til et regionalt<br />
opland, kan placeres i kerneområdet<br />
omkring <strong>Rødovre</strong> Station, som er knudepunktsstation.<br />
3. I de stationsnære områder uden for<br />
kerneområderne kan der undtagelsesvist<br />
planlægges for intensive erhverv,<br />
herunder kontorbygninger<br />
med mere end 1.500 m2 . Det forudsætter,<br />
at der i detailplanlægningen<br />
inddrages virkemidler til at begrænse<br />
biltrafi kken, eksempelvis en begrænsning<br />
af udbuddet af parkeringspladser<br />
(højst 1 p-plads/75 m2 etageareal).<br />
Eksisterende kontorbygninger, som<br />
er placeret stationsnært, men uden<br />
for de stationsnære kerneområder,<br />
kan udbygges, hvis de er opført før 1.<br />
januar 2007.
Ballerup<br />
Glostrup<br />
Herlev<br />
Herlev st.<br />
Brøndbyøster st.<br />
<strong>Rødovre</strong> ødovre st.<br />
Husum st.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
95<br />
Islev st.<br />
Brøndby Hvidovre<br />
København<br />
Hvidovre st.<br />
Jyllingevej st.<br />
0 1000 m<br />
RETNINGSLINJEKORT 2<br />
Stationsnærhed samt<br />
principiel beliggenhed<br />
af stationsnære kerneområder.<br />
Afgrænsning af<br />
stationsnærhed<br />
Stationsnære<br />
områder<br />
Stationsnære<br />
kerneområder<br />
Mulighed for intensive<br />
byfunktioner:<br />
Blandede bolig- og<br />
erhvervsområder<br />
Erhvervsområder<br />
Offentlige områder<br />
Centerområder
96<br />
Byudvikling<br />
Byudviklingen i <strong>Rødovre</strong> skal stå på skuldrene<br />
af det, der allerede karakteriserer<br />
byen i dag. <strong>Rødovre</strong> er en grøn kommune,<br />
hvor det nære hverdagsliv spiller en stor<br />
rolle, og det skal fortsat være <strong>Rødovre</strong>s<br />
kendemærke, når der udvikles områder i<br />
byen.<br />
Derudover skal byudviklingen medvirke til<br />
at svare på de store udfordringer, der præger<br />
det danske samfund.<br />
Det drejer sig særligt om forskydninger i<br />
befolkningsstrukturen, om de strukturelle<br />
ændringer i erhvervslivet, om klimaforandringer<br />
og bæredygtighed, om de infrastrukturelle<br />
forhold i hovedstaden, samt<br />
om byens identitet, arkitektur og kulturarv.<br />
Det er derfor nødvendigt med en helhedsorienteret<br />
tilgang til byudvikling i <strong>Rødovre</strong>,<br />
og de enkelte områder skal tænkes sammen<br />
med kommunens, regionens og landets<br />
øvrige udvikling.<br />
Byudviklingen skal møde de ændringer i<br />
befolkningsstrukturen, som vi ser i disse<br />
år, så eksempelvis den stadigt større gruppe<br />
af ældre har gode muligheder for at<br />
fl ytte i ældreegnede boliger, så tilgængeligheden<br />
til byens funktioner fortsat er god og<br />
stadig bliver bedre, og så der er aktiviteter<br />
og byrum, som imødekommer borgernes<br />
behov (se også afsnittet ”Befolknings- og<br />
boligudvikling” side 64).<br />
<strong>Rødovre</strong>s identitet som et moderne og<br />
nærværende lokalsamfund i hovedstadsregionen<br />
er et vigtigt aspekt i denne sammenhæng.<br />
Byudviklingen kan medvirke til at<br />
fastholde borgere og tiltrække nye, ved at<br />
der skabes attraktive boliger og bymiljøer.<br />
Markant kulturhistorie som Vestvolden og<br />
ikke mindst byens struktur og bygningsty-<br />
Byudvikling<br />
per, som for en stor del stammer fra <strong>Rødovre</strong>s<br />
vækstperiode som velfærdsforstad<br />
fra midten af 1900-tallet, er grundlæggende<br />
elementer i byens identitet (se også afsnittet<br />
”Kulturarv og bevaring” side 112).<br />
En af udfordringerne i forbindelse med<br />
byens udvikling er at værne om den kulturhistoriske<br />
identitet, samtidig med at<br />
velfærdsforstaden bæres ind i fremtiden.<br />
Vores fysiske rammer, dvs. bygninger, anlæg,<br />
byrum og de store grønne træk, skal<br />
fornys, så de kan følge med vores behov<br />
og ønsker for levevilkår og livsstil. <strong>Kommune</strong>planen<br />
skal i den forbindelse spille<br />
sammen med udviklingen af en kommunal<br />
arkitekturpolitik, der vedrører hele byens<br />
fysiske miljø, og som opsætter visioner og<br />
mål for kvaliteten af vores omgivelser.<br />
I forhold til attraktivitet har byens fysiske<br />
udtryk en stor betydning. Når man ankommer<br />
til <strong>Rødovre</strong>, er det først og fremmest<br />
de store gennemskærende veje, der tegner<br />
byens facade. Vejene har desuden ofte en<br />
kedelig barriereeffekt mellem <strong>Rødovre</strong>s<br />
bydele, og når byen udvikles eller omdannes,<br />
er det derfor væsentligt at revurdere<br />
vejenes brug og udtryk.<br />
Samtidig er det vigtigt at udvikle byen med<br />
omtanke for en effektiv og sikker trafi kafvikling.<br />
Visionen om en letbane langs Ring<br />
3 (beskrevet på side 48) og særligt en forlængelse<br />
af metroen fra Flintholm/Vanløse<br />
Station gennem <strong>Rødovre</strong> til letbanen vil<br />
kunne forbedre den kollektive trafi kbetjening<br />
og også spille en positiv rolle for mulighederne<br />
for at udvikle <strong>Rødovre</strong> mod en<br />
tættere og mere attraktiv by.<br />
I disse år undergår erhvervslivet store<br />
strukturelle ændringer i de vestlige samfund.<br />
Traditionelle fremstillingsvirksomheder<br />
fl ytter ud og gør plads til andre typer af<br />
byfunktioner.
I <strong>Rødovre</strong> betyder det, at der er mulighed<br />
for by- og boligvækst på nogle af de arealer,<br />
der tidligere var optaget af erhverv.<br />
I <strong>Kommune</strong>plan 2010 – 2022 udpeges fi re<br />
områder med særlige muligheder eller behov<br />
for byudvikling. Områderne er geografi<br />
sk placeret i forskellige dele af kommunen<br />
(se kortet næste side), de har forskellig<br />
størrelse, og der er forskellige forudsætninger<br />
og visioner for udviklingen.<br />
Det drejer sig om:<br />
• Området omkring Islev Torv, se side<br />
100.<br />
• Den centrale del af <strong>Rødovre</strong> omkring bymidten<br />
med Egegårdskvarteret og Højnæsvej,<br />
se side 102.<br />
• Området omkring Irmas kaffetårn, se<br />
side 106.<br />
• <strong>Rødovre</strong> syd med Milestedet og <strong>Rødovre</strong><br />
Station, se side 111.<br />
Udover disse fi re større områder er der<br />
muligheder for udvikling på mindre områder<br />
og enkelte grunde. Disse muligheder<br />
er søgt indkredset i beskrivelsen af de syv<br />
lokalområder, se side 211, og indgår i kommuneplanens<br />
rammer for lokalplanlægningen,<br />
se side 243.<br />
Rækkefølgeplan<br />
<strong>Kommune</strong>planen skal sikre, at der fastlægges<br />
en rækkefølge for byudvikling af<br />
regional betydning. <strong>Kommune</strong>planens tidsperspektiv<br />
er 12 år, idet dog strategiske og<br />
langsigtede overvejelser kan række længere.<br />
Det er kun byudviklingsområdet <strong>Rødovre</strong><br />
syd (nr. 4 på kortet side 98) og ”Irmagrunden”<br />
(nr. 3 på kortet side 98), som vurderes<br />
at få regional betydning, fordi de hver især<br />
inden for planperioden kan give mulighed<br />
for mere end 30.000 m 2 bolig og erhverv.<br />
Det forventes, at planlægningen af begge<br />
områder påbegyndes i første halvdel af<br />
planperioden.<br />
3: Retningslinjer for byudvikling<br />
1. <strong>Rødovre</strong> skal udvikles og fortættes<br />
under hensyntagen til byens grønne<br />
karakter. Derfor bør det ved fortætning<br />
af boligområder sikres, at der er<br />
nærliggende grønne områder inden<br />
for en afstand af 200 m.<br />
2. Der skal være fokus på udvikling og<br />
omdannelse af fi re områder: ”Irmagrunden”,<br />
den centrale del af <strong>Rødovre</strong><br />
omkring bymidten med Egegårdskvarteret<br />
og Højnæsvejområdet, <strong>Rødovre</strong><br />
syd ved <strong>Rødovre</strong> station og Milestedet<br />
samt området omkring Islev<br />
Torv. Se retningslinjekort 3 side 98.<br />
3. Byudviklingsområdet <strong>Rødovre</strong> syd<br />
og ”Irmagrunden” vurderes at kunne<br />
have regional betydning. Byudviklingen<br />
påbegyndes i første halvdel af<br />
planperioden.<br />
4. Byudvikling skal ske ud fra en helhedsorienteret<br />
tilgang til udfordringerne<br />
med fokus på:<br />
- erhvervs- og boligudviklingen<br />
- bymiljøet som byens sociale og kulturelle<br />
infrastruktur<br />
- bæredygtighed, herunder samspil<br />
med klimapolitik<br />
- at der på sigt opnås attraktive byområder<br />
med boliger og andre byfunktioner,<br />
hvor støjbelastning og<br />
andre miljøgener er mindst mulige<br />
- kulturarv og arkitektonisk kvalitet,<br />
herunder samspil med udviklingen<br />
af en arkitekturpolitik<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
97
RETNINGSLINJEKORT 3<br />
De fi re byområder<br />
med særlige muligheder<br />
for byudvikling<br />
eller byomdannelse:<br />
1. Området ved Islev<br />
Torv<br />
2. Området omkring<br />
bymidten<br />
3. ”Irmagrunden”<br />
4. <strong>Rødovre</strong> syd<br />
Ballerup<br />
Glostrup<br />
98 Byudvikling<br />
Herlev<br />
3<br />
Herlev st.<br />
1<br />
Brøndbyøster st.<br />
4<br />
2<br />
<strong>Rødovre</strong> st.<br />
Husum st.<br />
Islev Islev st.<br />
Brøndby Hvidovre<br />
København<br />
Hvidovre st.<br />
Jyllingevej st.<br />
0 1000 m
Afstandsklasser og virksomheder med<br />
særlige beliggenhedskrav<br />
<strong>Kommune</strong>planens retningslinjer for miljømæssig<br />
lokalisering følger Miljøministeriets<br />
klassifi ceringssystem for virksomheder.<br />
Virksomhederne er opdelt i syv klasser afhængig<br />
af deres forventede forurening.<br />
Det er afstanden fra miljøfølsom anvendelse,<br />
dvs. boliger, administration og rekreative<br />
arealer, til de forskellige typer erhverv,<br />
som kan sikres i planlægningen.<br />
Håndbog om Miljø og Planlægning<br />
I planlægningen af eksisterende erhvervsområder<br />
bruges beskrivelsen i ”Håndbog<br />
om Miljø og Planlægning”, Miljøministeriet<br />
2004, side 51, som retningslinjer for vejledende<br />
afstandskrav mellem miljøfølsom<br />
anvendelse og de syv klasser, som erhverv<br />
inddeles i. Se skema og illustration.<br />
Klasse Afstand<br />
(m)<br />
Beskrivelse<br />
1 0 F.eks. forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik.<br />
2 20 F.eks. bogbinderier, elektronikværksteder og laboratorier.<br />
3 50 F.eks. håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder.<br />
4 100 F.eks. levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfl adebehandlende virksomheder,<br />
herunder autolakererier.<br />
5 150 F.eks. maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder.<br />
6 300 F.eks. asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier.<br />
7 500 F.eks. medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
99
100<br />
Byudvikling i området omkring Islev<br />
Torv<br />
Islev Torv er det centrale mødested i lokalområdet<br />
Islev. Torvet ligger der, hvor<br />
Viemosevej møder Islevbrovej.<br />
Islevs bymæssige funktioner er bygget op<br />
omkring Islevbrovej og Islev Torv, hvor<br />
dagligvarebutikker, skole, svømmehal, og<br />
nogle få udvalgsvarebutikker og servicefunktioner<br />
er placeret.<br />
Byudviklingen omkring Islev Torv sigter<br />
på, at stedet fortsat skal være et attraktivt<br />
sted at bo og drive forretning.<br />
Islev Torv er udlagt til bydelscenter med detailhandel,<br />
og det er intentionen, at torvets<br />
funktioner skal kunne trives. Det betyder<br />
både, at der skal sikres gode muligheder<br />
for butikkerne og for de servicefunktioner,<br />
der understøtter butikslivets attraktivitet.<br />
Af denne årsag udvider <strong>Kommune</strong>plan<br />
2010 – 2022 bydelscentrets afgrænsning,<br />
så det kan rumme fl ere butikker og servicefunktioner.<br />
På denne måde er det også<br />
intentionen at styrke torvets identitet som<br />
et levende møde- og indkøbssted i Islev.<br />
Torvets attraktivitet og identitet kunne<br />
også styrkes ved fl ere midlertidige aktiviteter,<br />
for eksempel torvedag, danseopvisning<br />
og lignende.<br />
Også Islevbrovej kan spille en mere markant<br />
rolle som bydelens centrale bygade.<br />
Et tættere gadebillede og fl ere publikumsorienterede<br />
funktioner kunne styrke Islevbrovejs<br />
karakter, og sammenhængen med<br />
Islev Torv kunne styrkes ved beplantning<br />
og gadeinventar.<br />
Motorring 3 ligger umiddelbart øst for<br />
Islev Torv, og vejen har naturligt nok en<br />
barriereeffekt i området. Det er en udfordring<br />
for byudviklingen i Islev at fi nde hen-<br />
Byudvikling<br />
sigtsmæssige måder at forbinde Islev Torv<br />
med de relativt tætte boligområder på den<br />
anden side af motorvejen.<br />
Ligeledes er adgangen til Islev Torv via<br />
vejnettet en udfordring for udviklingen af<br />
området.<br />
Adgangen fra Islev Torv til Vestvolden bør<br />
forbedres gennem etablering af en grøn<br />
forbindelse, så Islev kan få en tættere sammenhæng<br />
til de grønne områder.<br />
Realisering<br />
Det er planen at udskrive en byplankonkurrence,<br />
der sigter på en helhedsorienteret<br />
udvikling af Islev Torv set i sammenhæng<br />
med hele <strong>Rødovre</strong> nord og med forbindelser<br />
til byens og områdets servicefunktioner,<br />
grønne områder, trafi kale netværk mv.<br />
<strong>Kommune</strong>planen muliggør en udvidelse af<br />
bydelscentret ved Islev Torv, så det også<br />
fremover vil være attraktivt at etablere butikker<br />
og servicefunktioner her.<br />
<strong>Kommune</strong>planen muliggør også en tættere<br />
bebyggelse ved Islevbrovej.
Islev Torv set fra øst<br />
mod vest - et lokalt<br />
handels- og mødested.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
101
102<br />
Byudvikling i og omkring bymidten<br />
<strong>Rødovre</strong>s bymidte huser i dag kommunens<br />
kulturelle, handelsmæssige og administrative<br />
centrum.<br />
De eksisterende administrative funktioner<br />
omkring Rådhuspladsen og de to kulturinstitutioner<br />
Viften og Biblioteket skaber<br />
sammen med butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum<br />
rygraden i bymidten.<br />
Bymidtens afgrænsning er defi neret udfra<br />
disse funktioner, se luftfoto på modstående<br />
side.<br />
Allerede i dag er kommunens bymidte<br />
kendt ud over kommunegrænsen. Den<br />
modernistiske planlægning og arkitektur<br />
fra 1950’erne og frem med Rådhuset, Biblioteket,<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum samt kollektivbebyggelsen<br />
Carlsro tiltrækker besøgende<br />
fra nær og fjern, ligesom butikscentret<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum benyttes af mange borgere<br />
fra andre kommuner.<br />
Området omkring bymidten omfatter Egegårdskvarteret<br />
nord for bymidten og Højnæsvejområdet<br />
syd for bymidten. I begge<br />
områder er omdannelse aktuel, da den centrale<br />
beliggenhed gør områderne attraktive<br />
for boliger og byfunktioner samt erhverv<br />
uden miljøgener.<br />
Vision<br />
Det er visionen, at <strong>Rødovre</strong>s bymidte fortsat<br />
skal fornys og udvikles med udgangspunkt<br />
i de eksisterende kvaliteter og kulturværdier.<br />
Det er en langsigtet vision, at metroen forlænges<br />
fra København til bymidten i <strong>Rødovre</strong>,<br />
”Irmagrunden” og den kommende<br />
letbane langs Motorring 3. Bymidtens rolle<br />
i regionen vil i så fald blive forstærket væsentligt,<br />
hvilket giver store udviklingsmæssige<br />
potentialer.<br />
Byudvikling<br />
En udvikling af områderne omkring bymidten<br />
til en tættere og mere bymæssig<br />
karakter vil medvirke til et mere attraktivt<br />
og varieret byliv.<br />
Nord for Rådhuspladsen ligger det ældre<br />
erhvervsområde Egegårdskvarteret. Den<br />
populære boligbebyggelse Sibeliusparken<br />
fra 1980’erne deler kvarteret op i to.<br />
Transformationen af Egegårdskvarteret<br />
vil være en væsentlig brik i visionen om<br />
en styrket bymidte. Området har et stort<br />
potentiale til at blive en levende bydel med<br />
nye byrum og funktioner i samspil med de<br />
eksisterende tilbud omkring Rådhuspladsen.<br />
Området omkring Højnæsvej gennemgår i<br />
disse år en omdannelsesproces, hvor gamle<br />
erhvervsbebyggelser ændres til nye tættere<br />
bolig- og kontorbebyggelser, der passer<br />
til moderne bymæssige funktioner.<br />
Grønne forbindelser og infrastruktur<br />
Området mellem <strong>Rødovre</strong>vej og Damhusengen<br />
er kommunens forbindelse til det<br />
store rekreative areal ved Damhussøen.<br />
Det er vigtigt at forstærke denne forbindelse,<br />
og ved <strong>Rødovre</strong>s gamle landsby er der<br />
planer om en ny grøn plads mellem <strong>Rødovre</strong><br />
Skole og <strong>Rødovre</strong>gaard (se illustration<br />
på side 105).<br />
Det er vigtigt, at bymidten opleves sammenhængende<br />
for alle trafi kanter. Dette<br />
kan gøres ved at indtænke og forbinde de<br />
eksisterende stier med nye forløb igennem<br />
de områder, som omdannes.<br />
Kulturarv og byrum<br />
Området omkring Rådhuspladsen, med arkitekten<br />
Arne Jacobsens Rådhus, Bibliotek<br />
og boligbebyggelse, er en vigtig del af kommunens<br />
kulturarv. Ligeledes fortæller industribygninger<br />
i bydelen om kommunens
Bymidten og området<br />
omkring bymidten.<br />
Bymidten er markeret<br />
med rødt.<br />
Til højre ses <strong>Rødovre</strong><br />
Centrum og<br />
Højnæsvejområdet.<br />
Til venstre ses Egegårdskvarteret,<br />
og i<br />
midten er Rådhuset og<br />
Biblioteket.<br />
<strong>Rødovre</strong> Rådhus<br />
Rådhuset er tegnet<br />
af den verdenskendte<br />
arkitekt Arne Jacobsen<br />
og bygget i 1954<br />
- 1956.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
103
104<br />
udvikling som velfærdsforstad.<br />
Kulturhuset Viften, Biblioteket, Heerup<br />
Museum og <strong>Rødovre</strong>gaard tiltrækker i dag<br />
mange brugere, og det er ønsket at forstærke<br />
de kulturelle tilbud, så området omkring<br />
Rådhuspladsen bliver udviklet som<br />
<strong>Rødovre</strong>s kulturelle centrum, der giver det<br />
kulturelle liv i byen en tydelig identitet og<br />
er med til at fastholde nuværende indbyggere<br />
og tiltrække nye.<br />
Dette kan eksempelvis ske ved at indrette<br />
byens rum, så fl ere kulturelle aktiviteter<br />
kan fi nde sted og ved at styrke samarbejdet<br />
mellem institutionerne. Der vil også indgå<br />
overvejelser om en udvidelse af Viften til et<br />
Kulturelt Kraftcenter.<br />
Realisering<br />
Udarbejdelse af en helhedplan for området<br />
i og omkring bymidten, der kan skabe<br />
rammerne for den fysiske udvikling. Helhedsplanen<br />
vil fokusere på forbindelser<br />
på kryds og tværs af bymidten, der sikrer<br />
samspil mellem eksisterende og nye byrum<br />
og funktioner.<br />
Særligt drejer det sig om overgangen mellem<br />
Rådhuspladsen og <strong>Rødovre</strong> Centrum,<br />
forbindelsen til området nord for Rådhuspladsen<br />
og forbindelsen til Damhusengen.<br />
Byudvikling
<strong>Rødovre</strong>vej<br />
Omlægning af Kirkesvinget<br />
Illustration, der viser<br />
udviklingsplanerne<br />
for <strong>Rødovre</strong>s gamle<br />
landsby.<br />
Gunnekær 24<br />
Karakteristisk erhvervsbygning.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
105<br />
Voldumvej
106<br />
Udsigt mod syd fra<br />
Kaffetårnet i 37 meters<br />
højde<br />
Byudvikling ved ” Irmagrunden”<br />
Området ved Kaffetårnet på Korsdalsvej,<br />
”Irmagrunden”, blev i <strong>Kommune</strong>plan 2006<br />
- 2018 udlagt til et integreret bykvarter med<br />
en blanding af boliger, serviceerhverv og<br />
institutioner til forskellige formål. I Forslag<br />
til <strong>Kommune</strong>plan 2010 - 2022 er rammerne<br />
for bebyggelsens omfang hævet lidt med<br />
henblik på at skabe gode muligheder for<br />
omdannelsen.<br />
Med beliggenheden ved nogle af <strong>Rødovre</strong>s<br />
store grønne områder har Irmagrunden<br />
potentiale for en omdannelse til et særdeles<br />
attraktivt blandet bolig- og erhvervsområde.<br />
Her kan der gives plads til en moderne,<br />
koncentreret og varieret bebyggelse, der<br />
kan fungere i synergi med de omkringliggende<br />
grønne områder.<br />
En helhedsbetragtning på udviklingen bør<br />
Byudvikling<br />
sikre mangfoldighed og kvalitet, og områdets<br />
muligheder som en blandet bydel for<br />
bolig og erhverv skal ses i sammenhæng<br />
med udviklingen af erhvervsområdet omkring<br />
Valhøjs Allé.<br />
Visionen er en moderne, tæt og grøn bydel,<br />
”Irmabyen”, der respekterer de værdier og<br />
fortællinger, der knytter sig til Irma.<br />
I dag står Kaffetårnet som et fl ot vartegn<br />
for området, for <strong>Rødovre</strong> samt for Irmas<br />
virke og værdier.<br />
Irmas værdier - ansvarlighed, omtanke, nytænkning<br />
og indfl ydelse - bør videreføres i<br />
visionen om Irmabyen:<br />
• Ansvarlighed for miljøet.<br />
• Omtanke for stedets egenart samt for<br />
de mennesker, der skal bruge bydelen.<br />
• Nytænkning af arkitektur og byliv.<br />
• Borgernes indfl ydelse på byens liv.
”Irmagrunden”<br />
Mod nord: den artsrige<br />
bypark Espelunden.<br />
Mod øst: Espevang<br />
Mod vest: fodboldbaner,<br />
det fredede fæstningsanlæg<br />
Vestvolden<br />
og Motorring 3.<br />
Mod syd: Valhøjs Allé<br />
erhvervsområde.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
107
108<br />
Ansvarlighed for miljøet<br />
Visionen er, at Irmabyen bliver en bæredygtig<br />
bydel og tilpasses til at håndtere<br />
konsekvenserne af klimaforandringerne,<br />
jf. <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s Klimapolitik 2009.<br />
En tæt bydel giver miljømæssige fordele,<br />
eksempelvis et lavere energiforbrug per<br />
indbygger og bedre muligheder for kollektiv<br />
trafi kbetjening af bydelen. Den tætte by<br />
er også grundlaget for et mangfoldigt og<br />
intenst byliv.<br />
I Irmabyen vil der være mulighed for en tæt<br />
bebyggelse med næsten 100.000 nye etagemeter.<br />
Hvis ca. 2/3 af den nye bebyggelse<br />
udnyttes til boliger, vil der kunne bygges<br />
ca. 600 nye boliger til rundt regnet 1500<br />
nye beboere i <strong>Rødovre</strong>, ligesom 30.000<br />
nye kvadratmeter til erhverv og blandede<br />
byfunktioner vil kunne tilføre omtrent 600<br />
nye arbejdspladser.<br />
Der skal anvendes aktuel viden for at forebygge<br />
negative konsekvenser af den tætte<br />
by, så det grønne, lyset, frisk luft og sundhed<br />
kan blive en naturlig del af bydelen.<br />
I omdannelsen er det vigtigt at sikre sammenhæng<br />
med områdets grønne områder<br />
og forbindelser, som giver livet i byen kvalitet<br />
og sundhed. Med gode forbindelser til<br />
stinettet motiveres man til at vælge cykel<br />
eller gang som primært transportmiddel<br />
både i hverdagen og til rekreation.<br />
Det grønne er også byens lunger, og visionen<br />
er, at byhaver, gårdhaver, taghaver mv.<br />
vil skabe nye, nære opholdsmuligheder og<br />
understøtte byens natur.<br />
Det er visionen, at bygninger i Irmabyen<br />
skal være tidssvarende, holdbare og energirigtige.<br />
Derfor skal Irmabyen være et lavenergiområde,<br />
hvor nybyggeri skal opføres<br />
som lavenergibygninger efter bygningsreg-<br />
Byudvikling<br />
lementets bestemmelser.<br />
Kunstige søer og/eller kanaler giver bymiljøet<br />
rekreativ værdi og kan medvirke til at<br />
sikre, at øgede regnmængder ikke skaber<br />
oversvømmelser.<br />
Omtanke for stedets egenart samt for de<br />
mennesker, der skal bruge bydelen<br />
Irmagrunden rummer et stykke moderne<br />
kulturarv. Særligt Kaffetårnet fra 1967 udmærker<br />
sig som et identitetsgivende vartegn,<br />
der i fremtiden kan blive en generator<br />
for et mangfoldigt liv i Irmabyen og være til<br />
glæde for hele <strong>Rødovre</strong>.<br />
Nye boliger kan blandes med andre byfunktioner,<br />
blandt andet administration,<br />
butikker og servicefunktioner, for at sikre<br />
en varieret by med mange aktiviteter, der<br />
kan tiltrække forskellige mennesker på forskellige<br />
tider af døgnet.<br />
Et differentieret boligudbud med en blanding<br />
af boligtyper og boligstørrelser vil<br />
blandt andet tilgodese behovet for fl ere attraktive<br />
familieboliger og ældreegnede boliger.<br />
Målet er en blandet by, hvor forskellige<br />
mennesker kan mødes.<br />
Nytænkning af arkitektur og byliv<br />
I Irmabyen er der mulighed for nye bud på<br />
forstadens arkitektur og byliv.<br />
Der skal stilles krav til den arkitektoniske<br />
bearbejdning af nye byggerier og byrum.<br />
Irmabyen skal være en levende bydel –<br />
også i mange år frem i tiden, og derfor skal<br />
nye tanker inden for arkitekturen balanceres<br />
med et tidløst og klassisk udtryk, der<br />
tilføjer bymiljøet nye kvaliteter og stemning<br />
samtidig med, at det respekterer områdets<br />
karakteristiske træk.<br />
Borgernes indfl ydelse på byens liv<br />
I bymiljøet skal der være plads til det ufor-
udsigelige og de sjove fortællinger, så der<br />
skabes liv og positive oplevelser for bydelens<br />
beboere og besøgende.<br />
Realisering<br />
Det påtænkes at udskrive en arkitekt-/byplankonkurrence,<br />
der integrerer visionen<br />
om Irmabyen og den nye bydels sammen-<br />
hæng med og betydning for <strong>Rødovre</strong> og<br />
dermed medvirker til at skabe det bedst<br />
mulige grundlag for en fremtidig disponering<br />
af arealerne.<br />
Irmas Kaffetårn fra<br />
1967 er et vartegn for<br />
Irma og for <strong>Rødovre</strong>.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
109
Udsnit af byudviklingsområdet<br />
i <strong>Rødovre</strong><br />
syd.<br />
Øverst til højre ses vejkrydset<br />
Roskildevej/<br />
Avedøre Havnevej.<br />
110 Byudvikling
Byudvikling i <strong>Rødovre</strong> syd<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker fortsat at skabe<br />
rammerne for en fornyet udvikling af området<br />
i <strong>Rødovre</strong> syd, ligesom det også var<br />
tilfældet i <strong>Kommune</strong>plan 2006 - 2018. Som<br />
noget nyt indføres i denne kommuneplan<br />
krav til friarealprocenten, som skal være<br />
med til at sikre tilstrækkelige opholdsarealer<br />
samt forholdet mellem friareal og bygningsvolumener.<br />
Byudviklingen i <strong>Rødovre</strong> syd drejer sig<br />
især om området omkring <strong>Rødovre</strong> station,<br />
Hendriksholms Boulevard op til Roskildevej<br />
og Milestedet. Det er visionen at tilføre<br />
fl ere bymæssige kvaliteter under hensyntagen<br />
til områdets grønne træk, der i dag<br />
giver karakter og kvalitet, særligt i bebyggelsen<br />
Milestedet.<br />
Området omkring <strong>Rødovre</strong> station skal<br />
udvikles med en mere intensiv udnyttelse<br />
efter retningslinjerne for stationsnærhed,<br />
se afsnittet ” Stationsnærhed” side 90. Da<br />
<strong>Rødovre</strong> station er en knudepunktsstation,<br />
kan der planlægges for regionale funktioner<br />
som kultur, uddannelse samt for store<br />
kontorvirksomheder indenfor 600 m gangafstand.<br />
Det er vigtigt at sikre en alsidig<br />
blanding af funktioner, ny arkitektur og<br />
nye sammenhænge i området. Endvidere<br />
skal der tages hensyn til trafi kstøj fra veje<br />
og jernbane.<br />
Byggemuligheder<br />
<strong>Rødovre</strong> syd står over for en række udfordringer<br />
og muligheder, og der er fl ere byggemuligheder<br />
i området.<br />
I boligområdet Milestedet er det planen, at<br />
to højhuse nedrives, hvorefter der åbnes<br />
mulighed for ny bebyggelse.<br />
Yderligere er der mulighed for nyt højhusbyggeri<br />
ved <strong>Rødovre</strong> station og Avedøre<br />
Havnevej.<br />
Området rummer således mulighed for en<br />
stor andel nye boliger og arbejdspladser<br />
med umiddelbar nærhed til stationen.<br />
Bedre forbindelser<br />
Et andet væsentligt ønske er at få samlet<br />
området med bedre forbindelser både<br />
internt og til resten af <strong>Rødovre</strong>. Avedøre<br />
Havnevej og Roskildevej opdeler den sydlige<br />
del af <strong>Rødovre</strong> fra det centrale byområde,<br />
og der efterlyses tiltag, der kan afbøde<br />
vejenes karakter af barrierer. Især er der<br />
fokus på at få skabt en bedre forbindelse<br />
over Avedøre Havnevej, så Milestedet og<br />
Hendriksholmskvarteret i højere grad integreres.<br />
Det er også vigtigt at skabe gode stiforbindelser<br />
til <strong>Rødovre</strong>s rekreative områder ved<br />
Vestvolden og Damhussøen i Københavns<br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
Endelig skal der sættes fokus på at forskønne<br />
ankomsten til <strong>Rødovre</strong>. Avedøre<br />
Havnevej og stationsområdet ved <strong>Rødovre</strong><br />
Station er for mange det første møde med<br />
kommunen.<br />
Realisering<br />
For at belyse problemstillingerne påtænkes<br />
det at udskrive en idékonkurrence<br />
med fokus på:<br />
• fortætning af bebyggelsen Kærene,<br />
• sammenknytning af Kærene og stationsområdet,<br />
• selve stationsområdets udvikling med<br />
fokus på den stationsnære beliggenhed,<br />
samt<br />
• en bæredygtig byudvikling.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
111
112<br />
Kulturarv og bevaring<br />
<strong>Kommune</strong>ns kulturarv kan være med til at<br />
styrke den lokale identitet og kan være en<br />
medvirkende faktor, når mennesker vælger<br />
bosted eller placering af en virksomhed.<br />
Det er en udbredt fordom, at forstaden er et<br />
kedeligt og historieløst sted, men historie<br />
er også nyere udvikling og ikke kun gamle<br />
bygværker som domkirker og lignende.<br />
Forstæderne omkring København har især<br />
udviklet sig fra midten af det forrige århundrede,<br />
hvor store planlagte byområder<br />
skød op med gode forbindelser til S-togsnettet,<br />
indbyggede institutioner, dagligvarebutikker<br />
mv.<br />
<strong>Rødovre</strong> har gennemgået en markant forandring<br />
gennem det forrige århundrede<br />
- fra at være en landsby til at være en fuldt<br />
udbygget forstad. Der er ikke mange spor<br />
tilbage af det gamle landbrugslandskab.<br />
Udviklingen af <strong>Rødovre</strong> bygger på en funktionel<br />
planlægning med store byområder<br />
og bebyggelser, som er opført efter velfærdssamfundets<br />
idealer om et samfund<br />
med lige muligheder for alle og plads til<br />
det gode liv i forstaden med gode boliger,<br />
arbejde og fritid.<br />
Velfærdssamfundets planlægning og bygninger<br />
repræsenterer en ny måde at tænke<br />
arkitektur og byrum på. Nye metoder til at<br />
fremstille byggematerialer, som for eksempel<br />
betonelementer, gav en hurtig vækst i<br />
byggeriet. Bebyggelsesplaner for store og<br />
mindre områder er planlagt som komplekser<br />
med nye funktioner og idealer om funktionsopdeling<br />
af erhverv, bolig og fritid.<br />
Mange af byggerierne har en spændende<br />
historie om deres oprindelige planlægning,<br />
funktion og formål.<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s udbygning skete især<br />
i perioden fra 1950´erne til begyndelsen af<br />
1980´erne. Der blev opført fl ere spændende<br />
eksempler på store bebyggelsesplaner<br />
Kulturarv og bevaring<br />
som Milestedet og Carlsro, rækkehusbebyggelser,<br />
offentlige bygninger som skoler<br />
og haller, Danmarks første indkøbscenter<br />
og ikke mindst Arne Jacobsens Rådhus og<br />
Bibliotek.<br />
At <strong>Rødovre</strong> især er udviklet fra midten af<br />
det forrige århundrede betyder, at der i dag<br />
er fl ere af kommunens borgere, der har oplevet<br />
<strong>Rødovre</strong>s udvikling fra landbrug og<br />
gartnerier til en moderne forstad.<br />
Vestvolden er udpeget som et særligt værdifuldt<br />
kulturmiljø - et beskyttelsesområde.<br />
Kulturarvsstyrelsen anser Vestvolden, der<br />
er en del af det samlede nyere fæstningsanlæg<br />
i København, som kulturarv i verdensklasse.<br />
De kulturhistoriske bevaringsværdier<br />
knytter sig til sporene efter menneskers<br />
virksomhed i og uden for byerne. Disse<br />
spor i byen og i landskabet skal bevares,<br />
så både enkeltelementer som bygninger<br />
og større sammenhænge som bydele kan<br />
være med til at fortælle noget om samfundets<br />
udvikling. Kulturarven dækker derfor<br />
en meget lang periode helt fra gravhøje til<br />
byggeri gennem de seneste 50 år.<br />
I 1991 blev <strong>Kommune</strong>atlas <strong>Rødovre</strong> udarbejdet<br />
i samarbejde mellem <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong><br />
og Planstyrelsen, Miljøministeriet.<br />
I <strong>Kommune</strong>atlas <strong>Rødovre</strong> er kommunens<br />
bevaringsværdige bymiljøer og bygninger<br />
kortlagt. <strong>Kommune</strong>atlassets begrænsning<br />
er, at der kun er registreret bygninger og<br />
bymiljøer, der er opført før 1940. Store dele<br />
af <strong>Rødovre</strong> er først opført senere og er som<br />
sådan ikke blevet vurderet i forhold til kulturarven.<br />
Vision<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker, at kulturarven<br />
kan indgå i udviklingen af byen som
en ressource, der kan være med til at give<br />
lokalområderne identitet. Der skal sættes<br />
fokus på <strong>Rødovre</strong>s værdier, bevaringsværdige<br />
bygninger og bymiljøer, der kan være<br />
med til at forankre kommunens identitet i<br />
kulturarven.<br />
Da <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> er så godt som udbygget,<br />
vil der i den fremtidige byudvikling<br />
skulle fi ndes arealer for at skabe plads til<br />
ny bebyggelse. Det er i denne forbindelse<br />
vigtigt, at udviklingen ikke sker på bekostning<br />
af kulturarven.<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> ønsker at skabe fokus<br />
på de mange historiske kvaliteter, kommunen<br />
besidder. <strong>Rødovre</strong> er en forstad med en<br />
stærk lokal identitet og mange spændende<br />
bygninger og bymiljøer, der fortæller noget<br />
om, hvordan <strong>Rødovre</strong> blev til den forstad, vi<br />
kender i dag.<br />
Realisering<br />
For at få kulturarven med i udviklingen skal<br />
den indtænkes som et parameter i planlægningsprocessen.<br />
Når der udarbejdes nye lokalplaner, skal<br />
det vurderes, om området har kulturarv,<br />
der skal sikres.<br />
Når der planlægges for nye arkitektoniske<br />
visioner og styrkelse af <strong>Rødovre</strong>s identitet,<br />
er kulturarven et grundlag, som ny udvikling<br />
kan bygges ovenpå.<br />
Nye bebyggelser og anlæg bør have en så<br />
høj kvalitet, at de vil blive en del af fremtidens<br />
kulturarv.<br />
Gennem arbejdet med en arkitekturpolitik<br />
vil kulturarven indgå som et parameter for<br />
byens fremtidige udviking.<br />
4: Retningslinjer for kulturarv og<br />
bevaring i byudviklingen<br />
1. Gennem planlægning skal det sikres,<br />
at udviklingen af byen sker under<br />
hensyntagen til kulturarven.<br />
2. <strong>Kommune</strong>ns planlægning skal sikre,<br />
at kulturarven tænkes ind allerede<br />
i de indledende faser af kommende<br />
byudviklingsprojekter.<br />
3. Ved udarbejdelsen af en arkitekturpolitik<br />
skal kulturarven være det<br />
fundament, som byen bygges på, og<br />
skal derfor indgå som et parameter<br />
for udviklingen af byen.<br />
4. Bevaringsværdige bygninger og sammenhænge<br />
er udpeget på retninglinjekort<br />
4. s. 114.<br />
5. Inden for udpegede beskyttelsesområder<br />
må tilstanden eller arealanvendelsen<br />
af særligt værdifulde<br />
sammenhængende helheder og enkeltelementer<br />
ikke ændres, hvis det<br />
forringer deres værdi eller muligheden<br />
for at styrke eller genoprette<br />
deres værdi. Ændringer kan dog ske<br />
som led i forbedringer af områdernes<br />
landskabs-, natur- og kulturværdier<br />
eller i medfør af allerede gældende<br />
bestemmelser i en fredning eller lokalplan.<br />
6. Tilstanden og arealanvendelsen i<br />
beskyttelsesområderne må kun ændres,<br />
såfremt det kan begrundes ud<br />
fra væsentlige samfundsmæssige<br />
hensyn, og såfremt det ud fra en konkret<br />
vurdering kan ske uden at tilsidesætte<br />
de særligt værdifulde sammenhængende<br />
helheder og enkelte<br />
elementer.<br />
7. Beskyttelsesområderne må ikke inddrages<br />
i arealer til byudvikling, råstofudvinding<br />
eller placering af ren<br />
jord.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
113
RETNINGSLINJEKORT 4<br />
Bevaringsværdige<br />
bygninger, fredede<br />
bygninger og områder,<br />
karakteristiske<br />
bymiljøer med kulturhistorisk<br />
interesse og<br />
fortidsminder.<br />
Se detaljerede rammebestemmelser<br />
side<br />
273 - 322 for kort<br />
over fredninger og<br />
bevaringsværdi i hvert<br />
enkelt lokalområde.<br />
Kirker<br />
Fredede bygninger<br />
Fredede områder<br />
Bevaringsværdige<br />
bygninger<br />
Bevaringsværdige<br />
områder<br />
Beskyttelsesområde<br />
med kulturhistorisk<br />
værdi<br />
Ballerup<br />
Glostrup<br />
Herlev<br />
114 Kulturarv og bevaring<br />
Herlev st.<br />
Brøndbyøster st.<br />
<strong>Rødovre</strong> st.<br />
Husum st.<br />
Islev st.<br />
Brøndby Hvidovre<br />
København<br />
Hvidovre st.<br />
Jyllingevej st.<br />
0 1000 m
Byggeri inden 1950<br />
Allerede inden 1950 gennemgik <strong>Rødovre</strong><br />
en markant forandring. Fra at være et<br />
lille landsbysamfund med spredte gårde<br />
og gartnerier begyndte man at bygge en<br />
egentlig forstadskommune. Meget af byggeriet<br />
inden 1950 bestod af rækkehuse,<br />
bungalower og enkelte etageejendomme.<br />
Udviklingen blev for alvor sat i gang ved,<br />
at man udstykkede gårdene, og der opstod<br />
en befolkning af nybyggere, der fl yttede ud<br />
i den friske luft og lyset fra de indre kvarterer<br />
i København. Det var starten på velfærdsstaten,<br />
som for alvor blev realiseret<br />
efter 1950.<br />
<strong>Rødovre</strong> har gode eksempler på 1920´ernes<br />
”bedre byggeskik”-huse med enkle og<br />
robuste idealer, der minder om tidligere<br />
arkitekturidealer. I 1930´erne og 1940´erne<br />
byggede man bungalower og funktionalistiske<br />
huse med haver og hvide stakitter.<br />
Byggeriet vidner om den generelle byggetendens<br />
og den lokale byggeskik.<br />
Den ældste del af <strong>Rødovre</strong>s bygninger<br />
fi ndes i <strong>Rødovre</strong>s gamle landsby. Sammenhængen<br />
mellem middelalderkirken,<br />
<strong>Rødovre</strong> Skole, <strong>Rødovre</strong>gaard og en lille<br />
samling af huse på Vejlbyvej er det, der i<br />
dag er tilbage af den gamle landsby. ”Det<br />
gule palæ”, der ligger på den anden side af<br />
<strong>Rødovre</strong>vej er også en del af den oprindelige<br />
landsbys bebyggelse og er et af de få<br />
bevarede landsbyhuse.<br />
De store træer og Vejlbyvej med grusbelægning<br />
er også rester fra den oprindelige<br />
landsby.<br />
Lige efter århundredeskiftet blev bebyggelsen<br />
Søtorp opført i 1902 - 1904. Søtorp<br />
er <strong>Rødovre</strong>s ældste villakvarter beliggende<br />
ved Damhussøen. Bebyggelsen er den første<br />
samlede bebyggelse, der blev opført i<br />
kommunen og repræsenterer på denne<br />
måde den første egentlige indvandring af<br />
nye borgere til kommunen. Villabyen var<br />
et typisk eksempel på de mange villabyer,<br />
der skød op rundt omkring København til<br />
håndværkere og arbejdere.<br />
Et af Søtorphusene.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
115
Rækkehusbebygglsen<br />
Kålormen.<br />
116 Kulturarv og bevaring
Rækkehuse<br />
Der er mange rækkehusbebyggelser i <strong>Rødovre</strong>.<br />
De har et meget forskelligt udtryk, og<br />
antallet af boliger varierer meget.<br />
Et af de tidligste eksempler i <strong>Rødovre</strong> er<br />
rækkehusbebyggelsen ”Kålormen” på Padborgvej<br />
ved Damhustorvet, der blev bygget<br />
i 1928 og består af en enkelt boligstok.<br />
Boligstokken var oprindeligt en del af en<br />
større plan med 14 boligstokke, der aldrig<br />
blev realiseret. Rækkehusene er en del af<br />
bebyggelsen Damparken, hvor de første<br />
stokke er tegnet af arkitekten Edvard Heiberg.<br />
En senere rækkehusbebyggelse er Islevvænge,<br />
der ligger på Fortvej, Tårnvej og<br />
Knudsbølvej. Bebyggelsen er tegnet af<br />
Arne Jacobsen og opført i 1950 - 1954. Der<br />
er 192 rækkehuse i gule og røde tegl i bebyggelsen.<br />
Dog er der gennem årene sket<br />
en ændring af byggeriets udseende blandt<br />
andet med nye tage. Et af de mest markante<br />
detaljer ved rækkehusene er deres høje<br />
skorstene.<br />
De store almene boligbebyggelser<br />
Der blev i 1950´erne og 1960´erne bygget<br />
fl ere større bebyggelser i <strong>Rødovre</strong><br />
med mange almene boliger opført med<br />
industrialiserede byggemetoder og nye<br />
materialer. Eksempler på store samlede<br />
boligbebyggelser med fællesfunktioner og<br />
store åbne, parklignende arealer omkring<br />
bygningerne er Milestedet, også kaldet<br />
Kærene, og bebyggelsen Carlsro. Disse<br />
bebyggelser indeholdt sunde og billige boliger<br />
med et serviceniveau i nærområdet af<br />
høj standard og med gode institutioner og<br />
skoler.<br />
Carlsro er en kollektiv-by opført i to etaper<br />
i 1952 - 53 og 1957 - 58. Bebyggelsen<br />
er tegnet af Knud Thorball og Mogens<br />
Stephensen, Alex Poulsen, Arne Jacobsen<br />
og Mogens Jacobsen.<br />
Bebyggelsen består af 906 boliger, butikker<br />
og daginstitutioner. Boligerne er fordelt<br />
i ca. 600 rækkehuse og i det 250 meter<br />
lange og otteetagers høje langhus ud mod<br />
Tårnvej med etageboliger og butikscenter.<br />
Carlsro blev kendt ud over landets grænser<br />
som et socialt og arkitektonisk eksperiment.<br />
Landskabsplanen er tegnet af landskabsarkitekt<br />
Aksel Andersen.<br />
Tanken med en kollektivbebyggelse var, at<br />
der udover boliger var en lang række fællesanlæg<br />
som børneinstitutioner, centralvaskeri,<br />
klub- og selskabslokaler. Baggrunden<br />
for at lave en bebyggelse med mange<br />
indbyggede fritidstilbud var, at <strong>Rødovre</strong><br />
<strong>Kommune</strong> på dette tidspunkt ikke havde<br />
mange tilbud til de unge familier, der fl yttede<br />
ind i rækkehusene. Det indgik desuden<br />
også i ideen om velfærdsbyen at få frigjort<br />
kvindernes arbejdskraft ved at oprette institutioner.<br />
Der skulle derfor være tilbud til<br />
alle ”fra vugge til grav”.<br />
Milestedet har sit navn fra den milepæl, der<br />
står ved Roskildevej ud for den tidligere<br />
Milestedets Skole, og som oprindeligt markerede,<br />
at man var en mil fra København.<br />
Bebyggelsen, der er opført i 1954 - 58, er<br />
en åben parkbebyggelse med lavere etagebebyggelse<br />
og højhuse ud mod Roskildevej<br />
– et meget markant byggeri i kommunen,<br />
synligt på lang afstand. Bebyggelsesplanen<br />
for Kærene er et tidligt dansk eksempel på,<br />
hvordan byplanlæggere og arkitekter ikke<br />
blot har udformet boliger og bebyggelser,<br />
men et helt boligområde. Landskabet er i<br />
tidens ånd udformet med åbne græsarealer<br />
imellem bygningerne og er tegnet af C. Th.<br />
Sørensen.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
117
118<br />
Rådhuset.<br />
Mange af beplantningerne i området er<br />
rumdannende og er med til at strukturere<br />
området, så det nærmest fremtræder som<br />
et parklandskab – et landskab, hvor man<br />
symbolsk kan tale om skov, lunde, eng og<br />
sø.<br />
Rådhus, Rådhusplads og <strong>Rødovre</strong> Bibliotek<br />
Arne Jacobsen var med i den gruppe arkitekter,<br />
der planlagde kollektivbebyggelsen<br />
Carlsro og kom derved i forbindelse med<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>. Direktøren for det<br />
boligselskab, der opførte Carlsro, DAB,<br />
anbefalede Arne Jacobsen til borgmester<br />
Gustav Jensen, da den hurtigt voksende<br />
kommune stod over for at skulle have et<br />
nyt og større rådhus.<br />
Arne Jacobsen tegnede Rådhuset, der er<br />
bygget i 1954 - 56. <strong>Rødovre</strong> Rådhus er fredet<br />
sammen med den store plæne mellem<br />
Rådhuset og Tårnvej.<br />
Kulturarv og bevaring<br />
Rådhuset kom til at være udgangspunkt<br />
for den følgende udbygning af det centrale<br />
<strong>Rødovre</strong> med bibliotek, <strong>Rødovre</strong> Centrum<br />
og kulturhuset Viften.<br />
Da Arne Jacobsen tegnede Rådhuset, tegnede<br />
han samtidig hele det omkringliggende<br />
område med den store plæne, men også<br />
et forslag til Rådhuspladsen. Pladsen blev i<br />
stedet anlagt med store betonfl iser og blev<br />
brugt til parkering.<br />
I starten af det nye årtusind ønskede <strong>Rødovre</strong><br />
<strong>Kommune</strong> at omdanne Rådhuspladsen.<br />
Til dette projekt blev Sven-Ingvar Andersson<br />
Landskabsarkitekter ApS. valgt.<br />
<strong>Rødovre</strong> Bibliotek er også tegnet af Arne<br />
Jacobsen og blev indviet i 1970.<br />
Da biblioteket blev bygget var det med til<br />
at afslutte og fuldstændiggøre det nye centrum<br />
i <strong>Rødovre</strong> med Rådhus, indkøbscenter<br />
og boliger.
Skoler og institutioner<br />
Hendriksholm skole blev indviet i 1939 og<br />
er tegnet af Georg Ponsaing. Samme arkitekt<br />
har også tegnet Tinderhøj skole og<br />
Islev børnehave i starten af 1950´erne.<br />
Georg Ponsaing var stadsarkitekt i <strong>Rødovre</strong><br />
<strong>Kommune</strong> og står bag mange byggerier<br />
i <strong>Rødovre</strong>. En af hans mange opgaver var at<br />
lave et oplæg til et nyt byvåben for <strong>Rødovre</strong><br />
<strong>Kommune</strong> i 1937.<br />
<strong>Rødovre</strong> Gymnasium blev indviet i 1958 og<br />
var det første gymnasium ”på linjen” mellem<br />
København og Roskilde. Gymnasiet<br />
var Vestegnens gymnasium og var en del<br />
af velfærdstanken, hvor ikke bare børn og<br />
unge af lærde forældre skulle have mulighed<br />
for en uddannelse, men også børn af<br />
arbejderne skulle have denne mulighed.<br />
<strong>Rødovre</strong> Gymnasium er stadig det største<br />
på Vestegnen.<br />
Arkitekten Axel Mohr tegnede gymnasiet<br />
i 1957. Gymnasiet er oprindeligt opført i ét<br />
plan, og der er siden lavet tilbygninger.<br />
Skolen har en markant samling af moderne<br />
kunst, som “skaber rum” i alle gangarealer,<br />
aula og kantine, ligesom skolens logo<br />
er tegnet af den lokale kunster Henry Heerup.<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum<br />
Gartner Aage Knudsen fi k ideen til at bygge<br />
et indkøbscenter efter en rejse i USA.<br />
Hans gartneri lå inden for et område dækket<br />
af Byplan 23, der blev vedtaget i 1964.<br />
Byplan 23 fastlagde det centrale <strong>Rødovre</strong> til<br />
forretninger, boliger, offentlige institutioner<br />
og parkeringspladser. Aage Knudsen<br />
omdannede sin ejendom, der tidligere havde<br />
været gartneri, til en ny indtægtskilde,<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum åbnede 1. april 1966 som<br />
Danmarks første overdækkede indkøbscenter.<br />
I forhold til datidens forhold fi k centret<br />
enorme dimensioner. Ideen bag centret<br />
var at skabe et spændende indkøbscenter<br />
og et samlingspunkt i den centrale del af<br />
<strong>Rødovre</strong>, hvor borgerne kunne mødes og<br />
handle i trygge omgivelser med dagslys og<br />
tag over hovedet.<br />
Centret er siden udvidet fl ere gange. I<br />
1975 blev der lavet en tilbygning, hvor der<br />
kunne etableres et lægecenter, og i løbet af<br />
1980´erne blev centret udvidet med fl ere<br />
kontorarealer ovenpå en ny butiksfl øj (Arkaden).<br />
Siden er der blevet udvidet med<br />
fl ere butikker og med et stort parkeringsanlæg.<br />
Tinderhøj Skole.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
119
120<br />
Espelunden.<br />
Erhvervsområder<br />
Der er fl ere erhvervsområder i <strong>Rødovre</strong>.<br />
De første erhverv var landbruget, der i høj<br />
grad blev afl øst af gartnerier. Senere begyndte<br />
de mange gartnerier at blive nedlagt,<br />
så der kunne bygges nye boliger eller<br />
erhverv. Det sidste gartneri blev nedlagt<br />
i 1966 for at gøre plads til <strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />
Udstykningerne, som for eksempel i Islevdals<br />
erhvervsområde, afspejler de gamle<br />
gartneriers opdeling.<br />
I 1964 blev S-togstationen <strong>Rødovre</strong> Station<br />
indviet, og der var for alvor gang i byggeriet<br />
i <strong>Rødovre</strong>.<br />
Samtidig begyndte industrierne at fl ytte ud<br />
fra København til Vestegnen og tog boliger<br />
og service med sig. Det største industriområde<br />
ved Islevdalvej vest for motorvejen er<br />
stadig et velfungerende erhvervsområde,<br />
der igen skal tilpasse sig tidens ændring i<br />
erhvervstrukturen.<br />
Et andet erhvervsområde er ved Valhøjs<br />
Allé lige nord for Roskildevej, der også<br />
stadig fungerer som erhvervsområde. Her<br />
opførtes fl ere store industribyggerier, som<br />
for eksempel bebyggelsen omkring Irmas<br />
Kaffetårn, der i mange år har huset Irmas<br />
hovedsæde. Her lå tidligere en patronhylsterfabrik.<br />
Fortidsminder og kulturmiljøer<br />
I <strong>Rødovre</strong> er der kun et enkelt fredet synligt<br />
fortidsminde tilbage, da de øvrige er<br />
forsvundet, sandsynligvis gennem udbygningen<br />
af <strong>Rødovre</strong>. Valhøj er den eneste<br />
bevarede gravhøj i <strong>Rødovre</strong> ud af fem registrerede<br />
gravhøje.<br />
<strong>Rødovre</strong> er en grøn by. Det grønne udtryk<br />
understreges især af boligtyperne i <strong>Rødovre</strong>.<br />
De mange haveboliger og samlede<br />
bebyggelser med grønne opholdsarealer<br />
giver et grønt bybillede.<br />
Kulturarv og bevaring<br />
<strong>Rødovre</strong> har især tre grønne selvstændige<br />
områder med offentlig adgang: Vestvolden,<br />
Schweizerdalsparken og Espelunden. Samtidig<br />
nyder <strong>Rødovre</strong>s borgere godt af den<br />
tætte placering ved Damhussøen og Damhusengen,<br />
der ligger i Københavns <strong>Kommune</strong>.<br />
Schweizerdalsparken danner sammen med<br />
kirkegården ved Grøndalslund Kirke et<br />
grønt område mellem Tårnvej og rækkehusene<br />
ved Schweizerdalsstien. Schweizerdalsparken<br />
ligger formentlig ovenpå en<br />
offermose.<br />
Vestvolden er udpeget som et beskyttelsesområde<br />
for landskabs-, natur- og kulturværdier.<br />
Det er vigtigt, at fremtidige generationer<br />
også kan se de spor, der er skabt<br />
i landskabet. Området er beskrevet yderligere<br />
i afsnittet om Vestvolden, se side 151.<br />
Espelunden var tidligere et gartneri, men<br />
fungerer i dag som en offentlig park med<br />
et mindre traktørsted Espehus i midten.<br />
Det grønne område hænger sammen med<br />
de grønne rekreative arealer langs Vestvolden,<br />
der er et kulturmiljøområde med særlige<br />
kulturhistoriske værdier.<br />
Parken blev skabt ved, at man nænsomt<br />
tyndede ud i de mange forskellige arter af<br />
beplantning, der fandtes på planteskolen.<br />
Derfor har parken stadig en alsidig beplantning.<br />
Vejforløb<br />
Roskildevej er et meget markant vejforløb<br />
i <strong>Rødovre</strong>. Sammen med Slotsherrensvej<br />
og Jyllingevej gennemskærer Roskildevej<br />
kommunen på tværs i øst-vestgående retning.<br />
Roskildevej og et stykke af Slotsherrensvej<br />
er meget gamle vejforløb. Roskildevej<br />
blev anlagt i middelalderen. Jyllingevej<br />
derimod blev først anlagt efter 2. verdenskrig.<br />
Tårnvej, der binder kommunen sammen<br />
på langs i en nord-sydgående retning,<br />
er også først anlagt på dette tidspunkt.
<strong>Rødovre</strong>vej er den anden gennemgående<br />
vej i nord-sydgående retning og er et noget<br />
ældre vejforløb. <strong>Rødovre</strong>vej er mere en bygade<br />
end de andre gennemskærende veje<br />
og er i de senere år blevet forskønnet med<br />
nye beplantninger og en ny vejprofi l.<br />
Rummene omkring de store trafi kårer er<br />
meget væsentlige i byen. Langs Roskildevej<br />
og Tårnvej fi ndes fl ere samlede bebyggelser,<br />
der giver et varieret og bymæssigt<br />
billede. Derimod er Slotsherrensvej lagt<br />
gennem de gamle villakvarterer. Da Jyllingevej<br />
blev anlagt, måtte en del af jordene<br />
langs boligerne inddrages til vejforløbet, så<br />
bygningerne ligger helt ud til vejen.<br />
Et andet markant vejforløb i <strong>Rødovre</strong> er<br />
Hendriksholms Boulevard og Damhus<br />
Boulevard, der med deres markante træbeplantning<br />
adskiller sig væsentligt fra byens<br />
andre veje. Vejene går fra <strong>Rødovre</strong> Station<br />
henholdsvis nord mod Roskildevej og<br />
nord-øst mod Damhustorvet. I dette område<br />
ligger nogle meget store områder med<br />
mange, fi ne villabebyggelser samt samlede<br />
bebyggelser som Damparken.<br />
Kirker og kirkegårde<br />
<strong>Rødovre</strong> Kirke er en del af den gamle<br />
landsby. Kirken var oprindelig en middelalderkirke<br />
fra starten af 1300-tallet, men under<br />
svenskekrigen i 1658 - 1660 blev kirken<br />
ødelagt. Den nuværende kirke består af et<br />
langhus fra 1664 og et vesttårn fra 1837,<br />
samt et våbenhus fra starten af 1800´erne.<br />
Så sent som ved årtusindeskiftet er der<br />
kommet mindre om- og tilbygninger.<br />
af Inger og Johannes Exner. Kirken fremstår<br />
næsten vinduesløs og ligner en borg,<br />
der beskytter gårdrummet. Borgligheden<br />
understreges af kirketårnet. På midten af<br />
forpladsen står en vandskulptur, ”Giv det<br />
videre”, der også er tegnet af arkitektparret.<br />
Kirkegården ved <strong>Rødovre</strong> Kirke er også udvidet<br />
med tiden og hegnet er udskiftet med<br />
nye mure. Der er fl ere bevaringsværdige<br />
gravminder på kirkegården, der fortæller<br />
om byens nære historie.<br />
Islev Kirke blev indviet i 1970 og er tegnet Islev Kirke.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
121
122<br />
Detailhandel<br />
Handel i <strong>Rødovre</strong><br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> har en veldefi neret<br />
centerstruktur med bymidte ved det<br />
overdækkede butikscenter <strong>Rødovre</strong><br />
Centrum og Rådhuset.<br />
Derudover er der tre mindre bydelscentre<br />
geografi sk fordelt i kommunen<br />
samt en række små lokalcentre med<br />
indkøbsfaciliteter og servicefunktioner til<br />
lokalområdernes forsyning.<br />
I <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> var der i foråret 2009<br />
godt 200 butikker.<br />
Ca. 35 % af butikkerne var dagligvarebutikker.<br />
De resterende butikker var<br />
udvalgsvarebutikker.<br />
I butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum i<br />
<strong>Rødovre</strong>s bymidte ligger næsten halvdelen<br />
af kommunens butikker og ca. 2/3 af den<br />
samlede omsætning. Her er ca. 82 % af<br />
butikkerne udvalgsvarebutikker.<br />
Uden for <strong>Rødovre</strong> Centrum ligger der<br />
godt 100 butikker. Omtrent halvdelen af<br />
disse er placeret i bydels- og lokalcentrene.<br />
Det er primært dagligvarebutikkerne, der<br />
ligger i bydels- og lokalcentrene, mens<br />
hovedparten af butikkerne uden for<br />
centerområderne er udvalgsvarebutikker.<br />
Vision<br />
Med <strong>Kommune</strong>plan 2010 - 2022 er det<br />
hensigten at fastholde og styrke <strong>Rødovre</strong>s<br />
centerstruktur (se retningslinjekort 5a side<br />
124, samt retningslinjekortene 5b - 5g side<br />
132 - 137) og et varieret butiksudbud.<br />
Centerområderne skal fastholdes og styrkes<br />
for at undgå en spredning af butikkerne<br />
og fremme en synergieffekt i centrene,<br />
hvor fl ere butikker, servicefunktioner,<br />
aktiviteter mv. kan samles.<br />
Den stærke centerstruktur med en klar<br />
bymidte og fl ere mindre bydels- og<br />
Detailhandel<br />
lokalcentre, der giver god mulighed for<br />
dagligvareindkøb i nærområdet, betyder<br />
at der er begrænsede transportafstande for<br />
borgere og muliggør, at indkøb kan gøres<br />
til fods eller på cykel.<br />
Den veldefi nerede butiksstruktur gør det<br />
også i højere grad muligt at planlægge for<br />
god kollektiv trafi kforsyning.<br />
Endvidere giver en stærk centerstruktur<br />
bedre mulighed for at skabe attraktive<br />
lokale bymiljøer, som borgerne kan bruge<br />
som referencepunkter og mødesteder.<br />
Mål<br />
Centerområdernes attraktion skal fastholdes<br />
og styrkes, blandt andet ved at<br />
give mulighed for løbende tilpasning af<br />
butikkerne i det enkelte center.<br />
Også servicefunktioner (eksempelvis spisesteder)<br />
og liberalt erhverv (eksempelvis<br />
bank og frisør) kan medvirke til at styrke<br />
centrene.<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum skal fortsat være det<br />
overordnede indkøbssted for borgerne i<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> samt dele af Vestegnen,<br />
vestlige dele af Frederiksberg og Vanløse.<br />
Her skal de større udvalgsvarebutikker<br />
derfor placeres. Der gives i kommuneplanens<br />
ramme (se retningslinjetabel side<br />
125) mulighed for en udvidelse, der kan<br />
medvirke til at opretholde butikscentrets<br />
position i hovedstadsområdet i en skærpet<br />
konkurrencesituation.<br />
På lang sigt er det visionen at styrke den<br />
kollektive trafi k til <strong>Rødovre</strong>s bymidte.<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2010 - 2022 følger op på<br />
visionen i Den Regionale Udviklingsplan<br />
2008 ved at beskrive en forlængelse af<br />
metroen til den fremtidige højklassede<br />
kollektive trafi kforbindelse ved Ring 3.<br />
Metroforlængelsen bør sikre adgang til<br />
<strong>Rødovre</strong>s bymidte inden for en afstand af<br />
omkring 500 meter.<br />
Bydelscentrene og lokalcentrene skal have
mulighed for at imødekomme det lokale<br />
behov, særligt angående dagligvareindkøb.<br />
Rammerne for det samlede bruttoetageareal<br />
i hvert center giver derfor en vis<br />
rummelighed for løbende tilpasning af<br />
butiksstrukturen, eksempelvis for at der<br />
også kan etableres butikker i lokaler, hvor<br />
eksisterende servicefunktioner holder til.<br />
Realisering<br />
Følgende handlinger indgår i<br />
planperioden i realiseringen af mål på<br />
detailhandelsområdet:<br />
• Mulighederne for udvikling af området<br />
omkring Islev Torv skal undersøges.<br />
• En planlagt idékonkurrence ved<br />
<strong>Rødovre</strong> syd skal blandt andet afdække<br />
nye muligheder for detailhandelen i<br />
området, dvs. <strong>Rødovre</strong> Stationscenter og<br />
lokalcentret Nørrekær/Milestedet.<br />
• Ved Irmas arealer på Korsdalsvej<br />
planlægges der for en udvikling,<br />
og behovene og mulighederne for<br />
detailhandel i området skal vurderes i<br />
planprocessen.<br />
• Centerområdernes funktion som<br />
decentrale mødesteder, der giver<br />
identitet til lokalområderne, undersøges<br />
og søges styrket gennem arbejdet med<br />
øvrige projekter for byrum.<br />
5: Retningslinjer for detailhandel<br />
1. Bymidten fastlægges, så den omfatter<br />
butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum, Rådhuset,<br />
Rådhuspladsen, <strong>Rødovre</strong> Bibliotek<br />
samt politi- og retsbygningen,<br />
se retningslinjekort 5b.<br />
2. Butikker skal først og fremmest placeres<br />
inden for <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
centerstruktur, se retningslinjekort<br />
5a samt 5b - 5g.<br />
3. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende<br />
varegrupper skal placeres i<br />
rammeområde 1E04, den sydlige del<br />
af Islevdalvej Erhvervsområde, se retningslinjekort<br />
5g.<br />
4. I retningslinjetabellen side 125 samt<br />
i afsnittet ”Detaljerede rammer” side<br />
273 angives de maksimale butiksstørrelser<br />
samt det samlede maksimale<br />
bruttoetageareal til butikker i hvert<br />
centerområde og i området til særlig<br />
pladskrævende varer. Rammer for nybyggeri<br />
og udvidelse indbefatter de<br />
resterende byggemuligheder i gældende<br />
lokalplaner.<br />
5. Møbelbutikker skal placeres i centerområderne.<br />
6. Enkeltstående butikker uden for centerstrukturen<br />
skal begrænses. Disse<br />
butikker skal placeres i boligområder<br />
samt i blandede bolig- og erhvervsområder.<br />
Butikkerne bør placeres<br />
med en afstand på mindst 500 meter<br />
fra andre butikker. Enkeltstående butikker<br />
til lokalområdets forsyning må<br />
maksimalt være 250 m2 for dagligvarebutikker<br />
og 200 m2 for udvalgsvarebutikker,<br />
se også afsnittet ”Generelle<br />
rammer” side 244.<br />
7. I erhvervsområder og offentlige områder<br />
kan der etableres kiosker på<br />
maksimalt 100 m2 , se også afsnittet<br />
”Generelle rammer” side 244.<br />
8. Der kan etableres mindre butikker<br />
i tilknytning til produktionslokaler<br />
til salg af egne produkter uden for<br />
centerstrukturen. Butikkernes etage<br />
areal må ikke overstige 250 m2 , se<br />
også afsnittet ”Generelle rammer”<br />
side 244.<br />
9. Butikker på maks. 200 m2 med overvægt<br />
af dagligvarer kan etableres ved<br />
trafi kanlæg, tankstationer og forlystelser,<br />
se også afsnittet ”Generelle<br />
rammer” side 244.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
123
124<br />
RETNINGSLINJEKORT 5a<br />
Den samlede<br />
centerstruktur.<br />
1. Bymidten<br />
2. <strong>Rødovre</strong><br />
Stationscenter<br />
3. Islev Butikscenter<br />
4. Bydelscenter<br />
Roskildevej/Damhus<br />
Torv<br />
5. Lokalcenter<br />
Roskildevej/ Tårnvej<br />
6. Lokalcenter Carlsro<br />
7. Fortvejs Butikscenter<br />
(lokalcenter)<br />
8. Lokalcenter<br />
Bybjerget Valhøjs Allé<br />
9. Lokalcenter<br />
Nørrekær/Milestedet<br />
10. Lokalcenter<br />
<strong>Rødovre</strong>vej<br />
11. Detailhandel<br />
med særlig pladskrævende<br />
varer - Islevdal<br />
12. Lokalcenter<br />
Irmagrunden<br />
Ballerup<br />
Glostrup<br />
Detailhandel<br />
Herlev<br />
11<br />
Herlev st.<br />
12<br />
3<br />
Brøndbyøster st.<br />
6<br />
8<br />
9<br />
<strong>Rødovre</strong> st.<br />
Husum st.<br />
Islev Islev st.<br />
Brøndby Hvidovre<br />
7<br />
1<br />
5<br />
2<br />
10<br />
4<br />
København<br />
Hvidovre st.<br />
Jyllingevej st.<br />
0 1000 m
RETNINGSLINJETABEL<br />
Rammer for butiksstørrelser samt udvidelsesmuligheder i kommunens centerområder.<br />
Center (rammeområde) Eksisterende butiksareal<br />
m 2<br />
(daglig-/udvalgsvarer)<br />
Bymidte<br />
Udvidelsesmuligheder<br />
m 2<br />
Maks. butiksareal m 2<br />
inkl. udvidelsesmuligheder<br />
Maks. etageareal pr.<br />
butik m 2<br />
dagligvarer/udvalgsvarer<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum (5C01) 64 200 (18 300/45 900) 30 000 94 200 3500/2000<br />
Bydelscentre i alt 11 400 7 000 18 400<br />
<strong>Rødovre</strong> Stationscenter (7C01) 2500 (900/1600) 1000 3500 2000/1000<br />
Islev Butikscenter (1C01) 1000 (1000/
126<br />
Defi nitioner<br />
Bruttoetageareal til butiksformål Bruttoetageareal er butikkens areal inklusiv lagerrum o.lign.<br />
men eksklusiv personalefaciliteter op til 200 m 2 .<br />
Butik Et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer direkte til pri-<br />
vatkunder.<br />
Dagligvare Produkt, der indgår i husholdningers daglige brug,<br />
eksempelvis madvarer, drikkevarer, artikler til personlig<br />
pleje o. lign.<br />
Detailhandel Erhverv defi neret som salg til privat brug.<br />
Et lagersalg, salg fra gammel fabriksbygning, indendørs<br />
jule-/sommermarked eller andet, der kun har åbent få<br />
gange om året, skal også behandles efter reglerne for<br />
detailhandel. Det afgørende er, om aktiviteten<br />
skaber kundestrømme.<br />
Derimod vil butikker, der langt overvejende sælger<br />
serviceydelser (se publikumsorienteret erhverv og liberalt<br />
erhverv), ikke skulle placeres efter reglerne for detailhandel.<br />
Liberalt erhverv Erhvervsgrupper som læger, advokater, ingeniører o.lign.<br />
Publikumsorienterede funktioner Funktioner som restaurant, posthus, renseri, teater, hotel mv.<br />
samt særlige offentlige formål som bibliotek, kulturhus,<br />
borgerservice mv.<br />
Særlig pladskrævende Biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugs-<br />
varegrupper varer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og beton-<br />
varer.<br />
Hvis en butik har mere end et ubetydeligt salg af andre<br />
varegrupper, er den at opfatte som en udvalgsvarebutik.<br />
Udvalgsvare Længerevarende forbrugsgode, der bliver ved med at<br />
eksistere samtidig med brugen, eksempelvis tøj, bøger,<br />
radio/tv, isenkram o.lign.<br />
Lokaliseringsprincipper for funktioner i centerområderne samt strøggader<br />
Stueplan 1. sal Øvrige etager<br />
Detailhandel Liberalt erhverv Bolig<br />
Publikumsorinteret service<br />
Liberalt erhverv<br />
Bolig<br />
Detailhandel
Redegørelse<br />
Detailhandelsundersøgelsen 2009, udført<br />
af Institut for Centerplanlægning (ICP)<br />
viser, at den eksisterende centerstruktur i<br />
det store og hele er velfungerende.<br />
Det er ICP´s vurdering, at det er væsentligt,<br />
at planlægningen tilfører detailhandelen i<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> mulighed for dynamik<br />
og udlægger arealer inden for den eksisterende<br />
struktur.<br />
<strong>Kommune</strong>planen foretager derfor justeringer,<br />
der imødekommer den skærpede<br />
konkurrence mellem store butikscentre og<br />
de nye regler i planloven på detailhandelsområdet<br />
samt giver tilpasningsmuligheder<br />
inden for det enkelte centerområde.<br />
Omsætning og forbrug<br />
I 2008 var der på dagligvarer et forhold mellem<br />
omsætning og forbrug på 124 %, mens<br />
forholdet på udvalgsvaresiden var 177 %.<br />
Det betyder, at dagligvareomsætningen i<br />
butikkerne i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> var 24 %<br />
højere end forbruget i kommunen, og at<br />
udvalgsvareomsætningen var 77 % højere<br />
end udvalgsvareforbruget i kommunen.<br />
Hermed må forbrugerne fra kommunens<br />
opland, herunder de mange indpendlere,<br />
få dækket en del af deres dagligvare- og udvalgsvareforbrug<br />
ved køb i <strong>Rødovre</strong>.<br />
Til sammenligning var forholdet mellem<br />
forbrug og omsætning i Københavns <strong>Kommune</strong><br />
i 2007 henholdsvis 111 % for dagligvarer<br />
og 162 % for udvalgsvarer.<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s handelsbalance viser,<br />
at kommunen samlet set er godt forsynet<br />
med butikker.<br />
Ca. 68 % af den samlede detailhandelsomsætning<br />
kan henføres til <strong>Rødovre</strong> Centrum,<br />
og ICP vurderer, at overskuddet på handelsbalancen<br />
stammer herfra, da <strong>Rødovre</strong><br />
Centrum tiltrækker forbrugere fra især<br />
den inderste del af Vestegnen og fra Køben-<br />
havn og Frederiksberg kommuner. Det er<br />
samtidig borgere fra disse kommuner, der<br />
færdes i <strong>Rødovre</strong>, hvor mange arbejder.<br />
Det er særligt udvalgsvarebutikker, der<br />
tiltrækker kunder bosat uden for kommunen,<br />
men også dagligvarehandlen vurderes<br />
at hente sit handelsbalanceoverskud fra<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />
Også de store udvalgsvarebutikker ved<br />
Islevdalvej og Roskildevej vurderes at tiltrække<br />
kunder fra nabokommunerne.<br />
Ca. 58 % af den samlede detailhandelsomsætning<br />
stammer fra udvalgsvarehandel.<br />
Af kommunens knap 140 udvalgsvarebutikker<br />
er de 38 % beklædningsbutikker, mens<br />
resten fordeler sig ligeligt mellem boligudstyr<br />
og øvrige udvalgsvarer.<br />
Detailhandelsudviklingen<br />
Primo 2009 var der i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong><br />
206 butikker med et samlet bruttoetageareal<br />
på ca. 109.000 m 2 og en omsætning i<br />
2008 på knap 2,7 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen<br />
fordeler sig med ca. 1.1 mia. kr.<br />
på dagligvarer og 1.6 mia. kr. på udvalgsvarer.<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum står for ca. 68 % af<br />
den samlede detailhandelsomsætning med<br />
ca. 1.8 mia. kr.<br />
Primo 2009 var der i <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong> 72<br />
dagligvarebutikker, og der var 134 udvalgsvarebutikker,<br />
svarende til henholdvis 35 %<br />
og 65 % af det samlede butiksantal.<br />
I perioden mellem 1998 og 2009 er der<br />
kommet ca. 40 fl ere butikker til, mens bruttoarealet<br />
til butikker er steget med ca. 50 %<br />
eller 36.000 m2. Det er <strong>Rødovre</strong> Centrum,<br />
der står for den væsentligste forøgelse.<br />
Dagligvareomsætningen er i perioden 1998<br />
– 2008 steget med 0.3 mia. kr., mens udvalgsvareomsætningen<br />
er steget med 0.7<br />
mia. kr. til næsten det dobbelte.<br />
Detailhandelsundersøgelse<br />
Institut for Centerplanlægning<br />
(ICP)<br />
har i oktober 1998<br />
og igen i maj 2009<br />
foretaget undersøgelser<br />
af detailhandelen<br />
i <strong>Rødovre</strong><br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
I undersøgelserne<br />
indgår registrering<br />
af butiksarealer og<br />
omsætning. I den<br />
seneste undersøgelse<br />
er der<br />
desuden et skøn<br />
for udviklingen i<br />
detailhandelen i<br />
planperioden frem<br />
til 2022.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
127
128<br />
Butikscentret <strong>Rødovre</strong><br />
Centrum indgår i<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
bymidte.<br />
Ca. 68 % af den samlededetailhandelsomsætning<br />
i <strong>Rødovre</strong><br />
<strong>Kommune</strong> stammer<br />
fra <strong>Rødovre</strong> Centrum.<br />
Forbruget er i perioden steget med godt<br />
0.5 mia. kr. til 1.81 mia. kr., fordelt med en<br />
stigning på 214 mio. kr. til dagligvarer og<br />
326 mio. kr. til udvalgsvarer.<br />
ICP skønner, at det samlede forbrug vil<br />
stige til 1.98 mia. kr. frem til 2022. Dagligvareforbruget<br />
vil stige med omkring 2 % til<br />
932 mio. kr., mens udvalgsvareforbruget<br />
forventes at stige med ca. 17 % til 1.05 mia.<br />
kr.<br />
Tilpasningsmulighederne i rammerne for<br />
butiksarealerne i centerområderne er fastlagt<br />
på baggrund af disse skøn og på baggrund<br />
af målene for detailhandelsstrukturen.<br />
Ligeledes har ICP´s vurdering af en<br />
generel tendens til forøgelse af arealforbruget<br />
i forhold til omsætningen betydet,<br />
at der gives muligheder for udvidelse inden<br />
for centerområderne.<br />
Detailhandel<br />
Centerstrukturen<br />
Centerstrukturen (retningslinjekort 5a<br />
side 124) omfatter bymidten, tre bydelscentre,<br />
syv lokalcentre samt den sydlige del af<br />
Islevdal erhvervsområde, der er udlagt til<br />
butikker, der forhandler særligt pladskrævende<br />
varer.<br />
Parkeringsnormer for både biler og cykler<br />
i centerområderne fremgår af kommuneplanens<br />
generelle rammer, se side 244.<br />
I de stationsnære områder kan der i den<br />
videre detailplanlægning fastsættes lavere<br />
parkeringsnormer.<br />
Bymidten<br />
Butikscentret <strong>Rødovre</strong> Centrum samt området<br />
omkring Rådhuset er <strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
bymidte, se retningslinjekort 5b<br />
side 132.
Bymidtens afgrænsning er ændret siden<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2006 - 2018. Ændringen af<br />
afgrænsningen er foretaget ved brug af den<br />
statistiske metode, som skal benyttes ved<br />
centerområder over 5.000 m 2 jf. planloven.<br />
Butikkernes samlede bruttoetageareal er<br />
64.200 m 2 i bymidten.<br />
Centret er udpeget som en af 59 bymidter i<br />
hovedstadsområdet i Landsplandirektiv om<br />
beliggenheden af bymidter, bydelscentre<br />
og afl astningsområder mv. til detailhandel i<br />
hovedstadsområdet (november 2008).<br />
Til <strong>Rødovre</strong> Centrums styrker hører det<br />
brede sortiment, den høje andel attraktive<br />
kædebutikker samt de gode parkeringsforhold<br />
og tilgængelighed med kollektiv busbetjening.<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum har stor betydning for<br />
<strong>Rødovre</strong>s identitet som en aktiv by med<br />
gode og nære muligheder for et rigt hverdagsliv.<br />
Centret fungerer således i høj grad<br />
som bymidte og mødested for borgerne i<br />
<strong>Rødovre</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
Samtidig er det karakteristisk for butikscentret<br />
og området omkring Rådhuset, at der i<br />
<strong>Rødovre</strong> – ulig det typiske forstadsmønster<br />
– aftegnes et tydeligt og entydigt bycenter,<br />
som er et klart referencepunkt for borgerne<br />
og et mødested, der tiltrækker mange<br />
mennesker i forskellige ærinder.<br />
Butikscentrets udvidelsesmulighed har til<br />
hensigt at fastholde <strong>Rødovre</strong> Centrum som<br />
en stærk spiller på detailhandelsområdet.<br />
En udvidelse kan ske ved omdannelse af<br />
bymidtens arealer syd for det eksisterende<br />
butikscenter og ved fortætning af det eksisterende<br />
center.<br />
ICP beskriver i detailhandelsundersøgelse<br />
2009, at kunderne i større og større udstrækning<br />
er villige til at køre længere for<br />
at få et varieret og bredt udbud, specielt<br />
Ballerup<br />
Herlev st.<br />
inden for Glostrup udvalgsvarer. Det må derfor forventes,<br />
at konkurrencen fortsat skærpes i<br />
Hovedstadsområdet, hvor de øvrige større<br />
butikscentre opruster.<br />
ICP vurderer, at det er vigtigt for <strong>Rødovre</strong><br />
Centrums fortsatte attraktivitet, at forbrugerne<br />
tilbydes et udbud, som er både dybt<br />
og bredt samt kan måle sig med konkurrenternes.<br />
Dette gælder særligt på udvalgsvareområdet.<br />
Bydelscentrene<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2010 – 2022 fastlægger, at<br />
udover bydelscentrene <strong>Rødovre</strong> Stationscenter<br />
og torvet Islev Butikscenter tilføjes<br />
den østlige del af strøggaden Roskildevej/<br />
Damhus Torv som bydelscenter. Strøggaden<br />
består derved af bydelscenter Brøndbyøster i den st.<br />
østlige Glostrup del ved Damhus Torv og lokalcenter<br />
ved krydset Roskildevej/Tårnvej. Bydelscentrene<br />
er afgrænset på retningslinjekortene<br />
5c - 5e, se side 133 - 135.<br />
<strong>Rødovre</strong> Stationscenter og bydelscentret<br />
Roskildevej/Damhus Torv ligger i det indre<br />
storbyområde. Det betyder, at kommunen<br />
selv kan fastlægge det samlede maksimale<br />
bruttoetageareal til butikker.<br />
Bymidtens tidligere<br />
afgrænsning<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2006<br />
- 2018.<br />
<strong>Rødovre</strong> st.<br />
Husum st.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
129<br />
Islev st.<br />
Islev st.<br />
Brøndby Hvidovr<br />
Ved <strong>Rødovre</strong> Stationscenter er der i butiksarkaden<br />
plads til små tilpasninger af butiks- Bymidtens nuværende<br />
strukturen.<br />
afgrænsning<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2010<br />
Butikkerne ved Roskildevej/Damhus Torv - 2022.<br />
har en synlig eksponering på indfaldsvejen<br />
til København. Dette er en vigtig Brøndbyøster “byport” st.<br />
<strong>Rødovre</strong> st.<br />
til <strong>Rødovre</strong>, som dagligt opleves Brøndby af mange<br />
Hvidovr<br />
rejsende. Derfor er det visionen, at Roskildevej<br />
på strækningen fra krydset Roskildevej/Tårnvej<br />
til Damhus Torv med en<br />
trafi kal fredeliggørelse kan fungere som<br />
en strøggade med publikumsorienterede<br />
funktioner i stueetagen. Dette gælder ikke<br />
blot butikker men også publikumsorienteret<br />
liberalt erhverv og servicefunktioner.
130<br />
I dag er godt halvdelen af butikkerne på<br />
Roskildevej udvalgsvarebutikker, og det<br />
er intentionen, at udvalgsvarebutikker (eksempelvis<br />
møbelbutikker), som der ikke er<br />
plads til i <strong>Rødovre</strong> Centrum, skal have mulighed<br />
for at etablere sig her.<br />
I tillæg skal strøggaden stadig varetage en<br />
god lokalforsyning med dagligvarer til bydelen.<br />
Den angivne udvidelsesmulighed (retningslinjetabellen<br />
side 125) kan ske ved<br />
omdannelse af eksisterende facadeejendomme<br />
langs Roskildevej.<br />
Islev Butikscenter ligger i det ydre storbyområde.<br />
Det betyder, at det maksimale<br />
samlede bruttoetageareal for bydelscentrets<br />
butikker er 5000 m 2 ifølge planloven.<br />
Islev Torvs styrke er det eksisterende hyggelige<br />
bymiljø med torvedannelse, skulpturer<br />
og grønt.<br />
For at øge torvets synlighed fra Slotsherrensvej<br />
er det visionen at udvide centerfunktionerne<br />
hen ad Islevbrovej til rundkørslen.<br />
Her kan udover butikker også<br />
etableres forskellige servicefunktioner og<br />
liberalt erhverv samt boliger, ligesom selve<br />
gaden kan forskønnes som Islevs centrale<br />
bygade.<br />
Det er vigtigt at bevare og styrke Islev<br />
Torv som bydelens centrale mødested og<br />
indkøbssted for dagligvarer, og den udvidelsesmulighed,<br />
som retningslinjetabellen<br />
side 125 angiver, har til hensigt at muliggøre<br />
yderligere etablering af butikker samt<br />
tilpasning af de eksisterende butikker ved<br />
torvet.<br />
En udvidelse kan ske ved omdannelse langs<br />
Islevdalvej samt tilbygning med yderligere<br />
etager på bygninger ved Islev Torv.<br />
Lokalcentrene<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2010 – 2022 fastlægger syv<br />
Detailhandel<br />
lokalcentre: Carlsro, <strong>Rødovre</strong>vej, Fortvej,<br />
Bybjerget Valhøjs Allé, Nørrekær/Milestedet,<br />
Roskildevej/ Tårnvej som en del af<br />
strøggaden på Roskildevej samt mulighed<br />
for etablering af et nyt lokalcenter i byudviklingsområdet<br />
”Irmagrunden”.<br />
Lokalcentrene, undtagen det fremtidige lokalcenter<br />
på Irmagrunden, er afgrænset på<br />
retningslinjekort 5f.<br />
Lokalcentrene betjener hver især lokale<br />
områder i <strong>Rødovre</strong>, og de har derfor stor<br />
betydning for den daglige forsyning med<br />
dagligvarer i nærområdet.<br />
Nogle lokalcentre har relativt få og små<br />
butikker, som understøttes af forskellige<br />
kundeorienterede servicefunktioner som<br />
bank, frisør, grillbar og lign.<br />
Tilsammen skaber det de fl este steder velfungerende<br />
lokalcentre, som således også<br />
er vigtige mødesteder i lokalområderne.<br />
Der er mulighed for mindre tilpasninger<br />
af butiksstrukturen i lokalcentrene, enten<br />
i eksisterende bygninger eller ved nybyggeri.<br />
Med tilpasningsmulighederne er det intentionen<br />
at understøtte et attraktivt lokalt<br />
byliv i lokalcentrene i modsætning til mere<br />
spredte butikker.<br />
Særlig pladskrævende varegrupper<br />
Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde,<br />
campingvogne, planter og havebrugsvarer,<br />
tømmer, byggematerialer, grus, sten-<br />
og betonvarer forhandler ifølge Planloven<br />
særligt pladskrævende varegrupper.<br />
Det fastlægges, at der kan etableres butikker,<br />
der forhandler særligt pladskrævende<br />
varer, i den sydlige del af Islevdal Erhvervsområde,<br />
se retningslinjekort 5g side 137.<br />
I dette område er den væsentligste del af<br />
kommunens eksisterende butikker med
særligt pladskrævende varegrupper placeret.<br />
Nye butikker bør ligge, hvor de styrker<br />
det eksisterende udbud bedst.<br />
Området ligger med særdeles god trafi kal<br />
tilgængelighed i kraft af afkørslen til Motorring<br />
3, den store indfaldsvej til København,<br />
Jyllingevej, samt den planlagte Frederikssund-motorvej.<br />
Butikker uden for centerområderne<br />
Uden for centerstrukturen kan der etableres<br />
enkeltstående butikker til lokalområdets<br />
forsyning, mindre butikker til salg af<br />
egne produkter i tilknytning til produktionslokaler<br />
samt butikker ved eksempelvis<br />
tankstationer.<br />
<strong>Kommune</strong>planen regulerer etagearealet<br />
for den enkelte butik (se retningslinje 5 for<br />
detailhandel side 123).<br />
Det maksimale etageareal på hhv. 250<br />
m 2 /200 m 2 for dagligvare-/udvalgsvarebutikker<br />
er tilpasset en vurdering af behovene<br />
i det lokale opland. Det er vurderingen,<br />
at <strong>Rødovre</strong>s centerstruktur med bymidte,<br />
fl ere bydelscentre og lokalcentre, i vid udstrækning<br />
opfylder den lokale efterspørgsel.<br />
Enkeltstående butikker skal som udgangspunkt<br />
placeres med en afstand på mindst<br />
500 meter fra andre butikker eller centerområder.<br />
I situationer, hvor en fysisk barriere<br />
betyder, at den reelle afstand er større,<br />
for eksempel en stor vej, der afskærer den<br />
enkeltstående butik fra et nærliggende centerområde<br />
eller en anden butik, kan den<br />
enkeltstående butik undtagelsesvis placeres<br />
tættere ved andre butikker.<br />
Tilgængelighed og trafi k<br />
Alle centerområder, samt området udlagt<br />
til handel med særlig pladskrævende varer,<br />
betjenes med busser (se afsnittet ”Trafi k”<br />
side 178).<br />
Ligeledes er der cykelstier til langt de fl este<br />
centerområder. Undtaget herfra er Islev<br />
Butikstorv og området til særligt pladskrævende<br />
varer ved Islevdalvej.<br />
Tilgængeligheden til byens primære indkøbssted,<br />
<strong>Rødovre</strong> Centrum, er særdeles<br />
god både til fods, på cykel, i bus eller bil og<br />
centret råder over gode parkeringsforhold.<br />
Visionen om en forlængelse af metroen<br />
til en eventuel højklasset kollektiv trafi kforbindelse<br />
langs Ring 3, som beskrives i<br />
Den Regionale Udviklingsplan, kan tilføre<br />
centrets nærområde en station og dermed<br />
endnu bedre betingelser for, at de handlende<br />
kan benytte kollektiv trafi k.<br />
<strong>Rødovre</strong> Stationscenter ligger ved S-togstation<br />
<strong>Rødovre</strong> og er dermed særdeles velbetjent<br />
med kollektiv trafi k.<br />
Ved Islev Butikstorv er der potentiale for<br />
at forbedre tilgængeligheden med en forbindelse<br />
under Motorring 3, der kan binde<br />
de mange nye boliger øst for motorvejen<br />
sammen med torvet.<br />
Tilgængeligheden til området ved Islevdalvej,<br />
der er udlagt til særligt pladskrævende<br />
varer, er med sin beliggenhed ved<br />
motorringvejen og de store indfaldsveje<br />
til Københavns centrum særdeles god for<br />
bilister.<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
131
132<br />
RETNINGSLINJEKORT 5b<br />
Bymidten.<br />
Området omkring<br />
Rådhuset samt <strong>Rødovre</strong><br />
Centrum.<br />
Afgrænsning<br />
Detailhandel<br />
0<br />
250 m
0<br />
200 m<br />
RETNINGSLINJEKORT 5c<br />
Bydelscenter <strong>Rødovre</strong><br />
Stationscenter.<br />
Området omkring<br />
<strong>Rødovre</strong> Station.<br />
Afgrænsning<br />
<strong>Kommune</strong>grænse<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
133
134<br />
RETNINGSLINJEKORT 5d<br />
Bydelscenter Roskildevej/Damhus<br />
Torv.<br />
Strøggaden langs<br />
Roskildevej.<br />
Afgrænsning<br />
<strong>Kommune</strong>grænse<br />
Detailhandel<br />
0 500 m
0<br />
200 m<br />
RETNINGSLINJEKORT 5e<br />
Bydelscenter<br />
Islev Butikscenter.<br />
Området ved Islev<br />
Torv og langs Islevbrovej.<br />
Afgrænsning<br />
<strong>Kommune</strong>grænse<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
135
136<br />
7<br />
1<br />
3<br />
4 6<br />
5<br />
2<br />
RETNINGSLINJEKORT 5f<br />
Lokalcentre.<br />
1. Carlsro<br />
2. <strong>Rødovre</strong>vej<br />
3. Fortvej<br />
4. Bybjerget<br />
5. Nørrekær/<br />
Milestedet<br />
6. Roskildevej/<br />
Tårnvej<br />
7. Irmagrunden<br />
- ikke stedfæstet<br />
Detailhandel<br />
1 2<br />
3 4<br />
5 6
0<br />
500 m<br />
RETNINGSLINJEKORT 5g<br />
Område med mulighed<br />
for detailhandel<br />
med særlig pladskrævende<br />
varer.<br />
Den sydlige del af<br />
Islevdal erhvervsområde.<br />
Afgrænsning<br />
<strong>Kommune</strong>grænse<br />
KOMMUNEPLAN 2010 - 2022 BYSAMFUNDET<br />
137