2004 - Nordfyns Gymnasium

nordfyns.gym.dk

2004 - Nordfyns Gymnasium

JUBILÆUMSÅRSSKRIFT

2004

1979 - 2004


Gallafest 2004


Skolens sang

I Søndersø en skole står ved landevej og pil,

bag kæmpehøj og kornmark gul midt i en fynsk idyl.

Et rum for ungdom, som kommer til dig fra fjern og nær

et rum for liv, et rum for lys, for menneskeværd.

De unge kommer søgende med lyst og åbent sind.

Opmærksomheden rettes mod at finde vejen ind.

Når skolen kendes, man vender blikket mod selv og ven

for så at se mod verden ud og ta’ del i den.

Vor skole skal oplyse om vort liv og vor natur,

skal gøre fortid levende, se hvad i fremtid duer,

formidle helhed, den sammenhæng, hvoraf alting gror,

påvise vor afhængighed af himmel og jord.

At tage vare på sig selv i en mangfoldighed,

at tro på eget værd især, men i ansvarlighed,

at gå mod strømmen og stadig værne om livsværdi.

Gid skolen fremmer både fasthed og fantasi.

Hanne Sindberg (tekst)

Jørgen Roe-Poulsen (melodi)

(I forbindelse med Nordfyns Gymnasiums

10 års jubilæum blev der udskrevet en sangkonkurrence.

“Skolens sang” fik 1. præmie).

Jubilæumsartikler

- i denne første del af vores jubilæumsårsskrift har en række lærere og

elever skrevet indlæg om udvalgte emner. Vi takker for deres indsats

og ønsker alle god læselyst.

Rektor Jørn Aarup-Kristensen:

Nordfyns Gymnasium. Det decentrale uddannelsessamfund” 2

Lektor Hanne Bache:

”Kunst som en væsentlig del af gymnasiet” 4

Lektor, dr. phil. Harry Haue, DIG:

”Et skolebillede bliver til” 4

Lektor Tom Alsing:

Nordfyns Gymnasiums bibliotek – fra boghylde til læringscenter” 6

Lektor Vagn Holme Frederiksen:

”IT på Nordfyns Gymnasium igennem 25 år” 7

1979 - 2004 Indhold

Lektor Susanne Hansen, lektor Hanne Sindberg:

”At rejse er at leve – studie- og udvekslingsrejser gennem 25 år”

Lektor Helge Nørregård, lektor Carl Oscar Pedersen:

”Frivillig idræt i 25 år” 8

Lektor Jørgen Roe-Poulsen:

”Musical og andre musikaktiviteter” 9

Lektor Merethe Moss, lektor Susanne Hansen,

pædagogikumkandidat Klaus Andresen:

”Lærer i går – i dag – i morgen” 10

”Gamle” elever fortæller 14


Nordfyns Gymnasium.

Det decentrale

uddannelsessamfund

Den endelige beslutning om at oprette

gymnasium i Søndersø blev taget i Fyns

Amtsråd i begyndelsen af 1979. Denne

beslutning var et resultat af en spændende

udvikling. I de første årtier af 1900tallet

var gymnasiet i de flestes bevidsthed

som uddannelsesinstitution knyttet

til embedsmandsstanden i de store og

større byer. Men med den kraftige økonomiske

vækst og omformninger af det

danske samfund i 60’erne og 70’erne

ændredes dette billede aldeles.

Væksten i søgningen til de fortsatte og

videregående uddannelser 1900-1976 og 2001

3.-4. mellem

skoleklasser og Gymnasium Videregående

realafdelinger og HF uddannelser

1900-01 7.000 1.000 2.000

1926-27 23.000 4.000 8.000

1950-51 41.000 8.000 18.000

1975-76 116.000 58.000 98.000

Kilde: Det centrale uddannelsesråd

8.-10. klasse

2001 148.000

Kilde: “Tal der taler” UVM 2003 s. 59

Danmark blev et uddannelsessamfund,

og i slutningen af 70’erne sprængte tilstrømningen

til gymnasierne de bygningsmæssige

rammer. Der måtte bygges

nyt. I årene 1978-80 blev der ud over

landet truffet beslutning om bygning af

ca. 25 nye gymnasier.

2

Gymnasiale

uddannelser KVU-MVU-LVU

100.000 200.000

På Fyn besluttede man i 1978 at etablere

et nyt gymnasium i Odense i midlertidige

bygninger. I egne bygninger blev

det i 1980 til Tornbjerg Gymnasium. Men

det var ikke tilstrækkeligt. Ud over landet

opstod tanken om at give de unge uden

for de store byer uddannelsesmuligheder.

Fyns Amt havde med plangrundlaget i

den såkaldte ”Kystbyskitse” gjort sig tanker

om en decentral udvikling, og på

Nordfyn var de tre kommuner Otterup,

Søndersø og Bogense blevet enige om at

pege på Søndersø som hjemsted for et

nordfynsk gymnasium. Lokalt sagde

man, at det vist var første gang, at man

var enige om noget, men det gav resultat.

Fyns Amt bestemte sig

for at placere to nye gymnasier

i Fåborg og Søndersø.

Uden de nordfynske

kommuners initiativ kunne

placeringen let være blevet

Næsby.

Ekspansionen var så

kraftig, at man i offentligheden

endda luftede

tanken om gymnasier i

Kerteminde og Rudkøbing,

(udvalgsformanden var

valgt på Langeland), men

de tanker kunne ikke realiseres.

Befolkningsgrundlaget var

for svagt.

Da beslutningen om Søndersø Gymnasium

var truffet, skulle der skaffes lokaler,

kommende elever skulle informeres,

og der skulle ansættes rektor, lærere og

kontorpersonale.

Morgenmad forberedes til det første hold elever 1979/80.

Fra venstre: Bente Tjørnehøj, Helle Vind Nielsen, Lars Heide, rektor Jørn Aarup-Kristensen,

Tom Alsing, Jørgen Moss, Elsemarie Hauge og Merethe Moss.

De kommende elever kunne i foråret

læse urovækkende rygter i aviserne.

Gymnasiet skulle starte i kælderlokaler

på Søndersøskolen. Sådan blev det ikke. I

stedet lånte vi til en start et kontor og 4

klasselokaler hos Søndersøskolen. Det

blev indledningen til et nært og godt

samarbejde med skoleinspektør Birketoft,

viceinspektør Ærø og pedel Pedersen.

Jeg tiltrådte officielt som rektor 1. maj

1979, men allerede i påskeferien arbejdede

jeg på et lånt kontor på Amtsgården

med de over 500 ansøgninger til

lærerstillinger. Det var et puslespil at få

de store bunker til at gå op med de

7 – 8 stillinger, vi skulle besætte. 4 af det

første kuld af lærere er stadig aktive på

Nordfyns Gymnasium.

Søndersø Gymnasium skulle begynde

med 4 klasser. 1 sproglig og 3 matematiske.

Men hvor skulle vi være?

De lånte lokaler på Søndersøskolen var

en helt midlertidig løsning. Heldigvis

havde Søndersøskolen i skrivebordsskufferne

tegningerne til en fagklassefløj,

som der endnu ikke havde været penge

til i kommunen. Tegningerne kom op af

skufferne, og i begyndelsen af maj var

der første spadestik, og til efterårsferien

stod den nye bygning færdig.

Pionerholdet af lærere arbejdede med

indkøb af bøger og materiel, også til den

nye bygning, og i begyndelsen af august

kunne vi modtage de første ca. 100 elever

og med dem flytte ind i den nye bygning

til efterårsferien. Den nye fagklassefløj

blev en god ramme for de to første

årgange med pionerstemning og sammenhold

og kunne efterfølgende med

nogle forandringer blive en god fornyelse

for Søndersøskolen. (Birketoft: ”Uden jer

havde vi aldrig fået den fløj.”).


Før skoleåret 1979/80 kunne begynde,

måtte en vigtig sag klares. Hvordan skulle

eleverne komme til Søndersø?

Trafikmønsteret med offentlig transport

passede ikke. På skolen tegnede vi kort

med eleverne plottet ind, og Fyns Amt

traf aftale med Taagaards busser i Otterup

om kørsel på tre ruter. Den ene, som

betjente området vest og nord for

Gymnasiet, hed i elevtale ”Fyn Rundt”. I

vinteren 79/80 oplevede vi en fredag

eftermiddag snestorm, og ”Fyn Rundt”

kørte fast lige ved Rugård. Chauffør og 7

elever måtte i 2 døgn tage ophold på

Mørkenborg Kro. Eleverne tog det som

en oplevelse.

Ordningen med Taagaards busser varede

til 1981, hvor den nyoprettede DSB-rute

805/806 løste de fleste af problemerne.

Samtidig med det spændende arbejde

med at få gymnasiet i gang oplevede vi

to noget nervepirrende perioder. Kort før

skoleårets begyndelse i 1979 lød overskriften

i Fyens Stiftstidende den 25. juli:

”Tre nye gymnasier mærker sparekniven.

Indrettes i pavilloner i stedet for massivt

byggeri”. Fyns Amt havde ellers den 4.

august indbudt til arkitektkonkurrence,

og 42 arkitektfirmaer havde tilkendegivet

interesse. Det opgav Amtet nu. Hvad

skulle alt ende med? I løbet af efteråret

faldt tingene mere på plads. Fyns Amt

traf aftale med arkitektfirmaet Oluf

Rasmussen om bygning af Fåborg og

Søndersø Gymnasier. For Søndersøs vedkommende

skulle den samlede byggesum

for Gymnasiet og Nordfyns Forberedelseskursus

holdes indenfor 40 mill. kr.

(Det nye Nærum Gymnasium koster godt

250 mill. kr.!) Fyns Amt valgte her en

model, som sikrede en billigere løsning

end den, Amtet kendte fra Sønderborg

Amtsgymnasium, som man vidste ville

koste ca. 60 mill. Ved juletid 1979 så det

altså ud til permanente bygninger og

ikke pavilloner.

Samtidig med arbejdet på gymnasiet gik

vi nu ind i arbejdet med de nye bygninger,

som skolens lærere og ledelse fik indflydelse

på. Efter nogle drøftelser blev vi

enige om at vælge hjemmeklasseprincippet

frem for fagklasseløsningen, og vi fik

god plads omkring klasselokalerne i de

to stamklassefløje. Således er skolen også

i dag velegnet til vekslende arbejdsformer.

I idrætshallen lykkedes det at få den

gode løsning med en stor foldevæg. Det

holdt hårdt, men vores argumentation

overbeviste Amtets byggeudvalg, der

havde venstremanden Svend Kristiansen

fra Bolmerod som formand.

Den anden nervepirrende periode indtraf

i efteråret 1979. Undervisningsministeriet

var åbenbart blevet betænkelig ved

udsigten til det meget omfattende gymnasiebyggeri

og ønskede en nøje gennemgang

af det demografiske grundlag

for de mange nye skoler.

På Fyn var ministeriet skeptisk m.h.t.

Fåborg og Søndersø Gymnasium. Amtets

forvaltning gjorde mig bekendt med, at

sagen skulle drøftes mellem Amtsborgmester

Fisker og undervisningsminister

Dorte Bennedsen. Resultatet af mødet

ville være afgørende for, om man kunne

fortsætte med byggeplanerne.

Forvaltningen betragtede forhandlingerne

som interne, og jeg turde slet ikke

fortælle om problemerne til den lille

kreds af entusiastiske lærere, som arbejdede

intenst med at planlægge Søndersø

Gymnasiums fremtid. Det lykkedes Fisker

at overbevise ministeren på grundlag af

forvaltningens talmateriale, og jeg åndede

lettet op. Den senere udvikling har

vist, at det var helt rigtigt at fastholde

planen om et gymnasium på Nordfyn.

Inden vi kunne indvie nye bygninger tog

Søndersø Gymnasium navneforandring til

Nordfyns Gymnasium efter Amtsrådets

beslutning. Vi har endnu i bogdepotet

bøger, som er stemplet Søndersø

Gymnasium.

2. oktober 1981 kunne Amtsborgmester

Jens Peter Fisker officielt indvie de nye

bygninger til Nordfyns Forberedelseskursus

og Nordfyns Gymnasium. Det var

en festlig dag med aftenspisning og dans

i de to institutioner i bygningsfællesskabet.

Fællesskabet har fungeret godt. Vi

er kommet fint tilrette om brugen af

lokalerne, og vi har haft et betydeligt

lærerfællesskab. Perspektivet er, at netop

i år gennemfører Fyns Amt en modernisering

af Nordfyns Gymnasium og VUC

Fyn, Søndersø, så de to institutioner kan

møde elever og kursister med en bygningsmæssig

ramme, der svarer til tidens

varierede arbejdsformer. Det er sagligt

stærkt, at Fyns Amt prioriterer på den

måde.

Arkitektens skitse

til skolen

Før indvielsen i oktober havde Nordfyns

Gymnasium i august 1981 modtaget 7

nye 1. g klasser, der sammen med de 8

klasser fra Søndersøskoletiden fyldte

godt i de nye bygninger. Nærheden

mellem lærere og elever fra de mindre

forhold skulle nu tilpasses de større rammer.

Lærerstaben blev i august 1981

mere end fordoblet. Det var en voldsom

ekspansion, og det varede faktisk et par

år, inden de gamle og de nye lærere

faldt helt i hak med hinanden.

Nordfyns Gymnasium har nu 25 års jubilæum,

og det er en fornøjelse at erindre

de mange herlige unge mennesker, vi har

lært at kende. Billedrækken på administrationsgangen

er et vidnesbyrd om

vores produktion og eksistensberettigelse.

Midt i den kommunale strukturdebat er

det mit håb, at det også i fremtiden vil

være muligt for unge på Nordfyn at

benytte Nordfyns Gymnasium som afsæt

til et godt studieliv, og som et godt

grundlag for viden om egne kræfter og

muligheder.

Jørn Aarup-Kristensen

Rektor

3


Kunst som en

væsentlig del af

gymnasiet

Uanset hvor vi har vores daglige gang -

det være sig hjemme eller på vores

arbejdsplads - spiller de fysiske rammer

en meget stor rolle. Det er vigtigt at arkitekturen

ud fra et æstetisk synspunkt er

af en sådan karakter at brugernes glæde

ved at opholde sig i en given bygning er

optimal. Når man træder ind i en bygning,

skal man føle sig velkommen, og

husets forskellige rum skal være både

funktionelle og smukke. Det er bl.a. af

stor betydning at der i planlægningen

tages højde for samspillet mellem arkitekturen,

farverne og lyset. Ikke mindst

en bevidst udnyttelse af dagslysets

mange muligheder.

En meget central rolle spiller også den

kunstneriske udsmykning, og det kan

navnlig være en svær opgave når det

gælder større offentlige bygninger.

Sædvanligvis opnås de bedste resultater

når man har mulighed for at lade arkitektur,

landskab og kunst gå i dialog

med hinanden. Kunst skal naturligvis ikke

misklæde omgivelserne, men det er heller

ikke et mål i sig selv blot at lade den

være en behagelig dekoration. Dette

resulterer nemt i ligegyldighed.

Kunstværket skal gå i dialog med brugerne,

det må gerne udfordre eller måske

sågar provokere brugeren. Vække nysgerrighed

og undren.

Nordfyns Gymnasium har 25 års jubilæum

i år, selv om de nye bygninger først

stod færdige i 1981. Skolen har i løbet af

de 25 år erhvervet eller købt en hel del

4

spændende kunstværker, som er til stor

glæde for de mange der dagligt har skolen

som deres arbejdsplads. Kun få af

disse værker er direkte fremstillet til skolen.

Et af dem er det store gavlrelief,

lavet af den fynske billedkunstner John

Olsen. Tilblivelsen var præget af mange

vanskeligheder og mange overvejelser

hvad angik bl.a. materialevalg, og processen

var lang og sej. Men resultatet var

værd at vente på, og relieffet hører til

blandt de kunstværker der ikke lever et

liv i ubemærkethed. De der besøger

gymnasiet for første gang, kan ikke

undgå at lægge mærke til det, og selv

de der har deres daglige gang på skolen,

kan ikke ignorere det. Reaktionerne er

meget forskellige, alt fra smil til irritation

over det vel nok lidt sorte skolesyn det

udtrykker. Men måske kunne man også

forestille sig at den store Bastian og de

pudsige små personer med hovederne

under armen vil fortælle noget andet.

Men uanset hvordan den enkelte tolker

billedudtrykket, er der nok ikke tvivl om

at det er blevet en kær og uundværlig

del af Nordfyns Gymnasium.

Ny Carlsbergfondet har også i to omgange

været medvirkende til at elever og

personale på Nordfyns Gymnasium i dagligdagen

har mulighed for at opleve

spændende kunstværker. Eksempelvis er

Poul Janus Ibsens maleri “Dressur III”

også et billede som kan provokere

mange og dermed skabe spændende

dialoger. Det samme gælder Erik A.

Frandsens store “Double”, som ikke blot

kan flytte rundt på holdninger og synspunkter,

men også på møblerne i et rum.

En mere afslappende virkning på omgivelserne

har Lisbeth Nielsens kvindefigur

i bronze, som med et solidt fodfæste ved

indgangen til administrationsgangen

tager imod personalet med en lidt

genert, men koket attitude. Erland

Knudsøn Madsens store granitskulptur

Solens Radianer, står ved skolens hovedindgang

hvor den reflekterer lyset på forskellig

måde alt afhængig af vejrlig. Per

Kirkebys smukke litografier virker ikke

mindst i kraft af samspillet mellem farve

og formsprog inspirerende på en ligefrem

og let tilgængelig måde.

Også et stort orientalsk inspireret maleri

af kunstneren Claus Bojesen har fundet

vej til det nordfynske med Albanifonden

som hovedsponsor. Den orientalske

Rebus II er fyldt med energi og varme

farver, og mange elever har i årenes løb

begivet sig på rejse ind i billedets labyrintiske

mystik.

Der er med andre ord mange billedoplevelser

for skolens elever og personale

både udendørs og indendørs. Ikke desto

mindre har skolen et stort ønske om at

kunne realisere et større udendørs projekt

hvor det omgivende landskab kan

inddrages således at det ikke blot går i

dialog med, men bliver en del af kunstværket.

Men det er vel et sundhedstegn

at have store visioner her hvor vi tager

hul på de næste 25 år.

Hanne Bache

Et skolebillede

bliver til

Heldigvis havde Fyn Amt i forbindelse

med gymnasiebyggeriet besluttet, at en

bestemt andel af byggeomkostningerne

skulle øremærkes til kunsten. Det var fascinerende

at forestille sig al den kunst

man kunne få for 250.000 kr. i 1980penge.

Som formand for skolens kunstudvalg

var der meget at se til. Skulle vi

bruge alle pengene på en skulptur, eller

satse på at tilgodese flere genrer?

Udvalget besluttede sig for det sidste. En

af de centrale opgaver var udsmykningen

af gavlen ved fællesauditoriet. En kendt

dansk kunstner var netop flyttet til Fyn,

og måske var det noget for ham? Men

nej, da han hørte, at vi kun havde

80.000 kr. til denne del af den kunstneriske

udsmykning, forlod han i hast byggepladsen

med en bemærkning om, at

skolen lignede Roms banegård, og det

var ikke ment som nogen kompliment.

Kunstudvalget var frustreret. Hvad skulle

vi gøre? Det var rektor, der foreslog John

Olsen. Vi havde allerede set på et par af

hans værker, og vi blev enige om at

drage til Fjellebro ved Ringe, hvor John i

ensom majestæt residerede på en imponerende

proprietærgård, omgivet af

mumificerede dyr i montre og fantasifuldt

syede spøgelsesgevandter ophængt

i parkens træer. Jo, det kunne da være

spændende, og han lovede at se forbi en

dag for at iagttage den uudsmykkede

gavl. Han påtog sig opgaven. Idéskitsen

var en fremstilling af en færøsk bjergprofil,

som nu kan ses i skolens indgangsparti.


Over for udvalget udlagde John klippeformationerne

med antropomorfe

omskrivninger, og snart blev de enkelte

klippeformationer til menneskeskikkelser,

der mindede ham om en trælsom skoletid,

hvor han som ordblind sad bagerst i

klassen og tegnede!

Planen, som han inciterende fremstillede

for rektor og mig på vore mange besøg i

hans atelier, var at overføre figurerne til

vandfast krydsfiner og efter behandling

på Kompan at bemale dem.

Det var et visionært projekt, der krævede

en lang og vanskelig tilblivelsesproces.

Men en forårsdag kom der en tømrer og

monterede ultramarinblå lægter på gavlen

og figurerne kunne monteres. Den

16. maj 1984 kunne formanden for

Amtets undervisnings- og kulturudvalg

overdrage John Olsens kunstværk til skolen.

John var selv til stede og forklarede

valget af figurer og deres funktion.

Nederst i højre hjørne ser vi den søgende

elev, der kommer til skolen med hovedet

fuldt af spørgsmål. Mod venstre i nederste

frise møder vi naturvidenskabens

destruktive side, idrættens ensporethed,

talnørden, den bedrevidende, et hoved

ensrettet af den indoktrinerede skolemester,

den store Bastian.

Grundtonen er kritisk, og kunstneren har

villet få beskueren til at stille spørgsmål

ved både den måde lærdom og færdigheder

tilegnes på og de resultater, der i

værste fald kan komme ud af skolegangen.

Dette kritiske blik fastholdes i øverste

frise, hvor vi fra højre ser en Mefistofeles

i færd med at friste en besvangret mor

Danmark med hård valuta, og søløvernes

møde med forureningen til musikkens

molagtige akkompagnement. Centralt i

frisen står en storskrydende elev og

besmykker sig med en højtflyvende

Pegasus, dirigeret af en næppe særlig

sympatisk lærer. I øverste venstre hjørne

ser vi den spytslikkende elev, den skizofrent

splittede elev og en Gollumagtig

mandsling og scenemesteren, måske

Ministeriet, Amtet, ja, måske rektor himself?

John Olsens frise er et momentum om,

at vi i skolen skal tilegne os videnskaberne

med lyst og anvende dem med

omtanke, fjerne skyklapperne og undgå

at forskrive os til verdens ondskab.

Forkert anvendt viden kan være både

skadeligt og farligt. Som al god kunst er

John Olsens frise både provokerende og

tankevækkende. Som kunstudvalgets formand

fik jeg mange tvetydige og enkelte

stærkt negative reaktioner. Harald, vores

pedel, plantede, med et glimt i øjet, et

hurtigtvoksende træ, strategisk placeret

midt for gavlen. Kunstudvalget, og flere

med os, fik dog dette gartnerargument i

skolens kunstdebat omplantet til en mindre

kontroversiel placering.

Harry Haue

5


Nordfyns Gymnasiums bibliotek

– fra boghylde til

læringscenter

Det var under meget beskedne forhold,

gymnasiets bibliotek startede i 1979 i

lånte lokaler på Søndersøskolen. Som

både boginspektor og bibliotekar fik jeg

råderet over ét gult skab på gangen. Den

første hylde var bibliotek, de øvrige hylder

var bogdepot. Allerede året efter fik

det kombinerede bogdepot og bibliotek

eget lokale i forbindelse med overtagelsen

af den nybyggede fløj til Søndersøskolen.

Sommeren 1979 blev brugt på at flytte

de efterhånden mange bøger over i det

nuværende bibliotek på Nordfyns

Gymnasium, og samme år blev bibliotekar

Mogens Vestergaard, senere biblioteksleder

på Otterup bibliotek, ansat på

deltid for at hjælpe med til at opkvalificere

det bibliotekstekniske niveau på biblioteket.

Lige fra starten har det været intentionen

at lave et velfungerende bibliotek, så

derfor har biblioteket gennemgået en del

forandringer gennem årene. Efterhånden

som flere og flere elever begyndte at

bruge biblioteket som arbejdssted f.eks. i

forbindelse med gruppearbejde, fik vi

indrettet en række ”små huler”, så flere

grupper kan arbejde ugenert på biblioteket

samtidig. Til registrering af den voksende

bogsamling benyttede vi indtil

1995 kartotekskort, men var allerede i

august 1993 begyndt at foretage registreringen

af bøgerne i det dengang

nyudviklede bibliotekssystem Bibliomatik.

6

Nu var jeg jo ikke helt tryg ved at have

alle bogoplysningerne inde i én maskine,

som kunne risikere at gå i sort, forestillede

jeg mig, så derfor havde vi i perioden1993

- 95 dobbelt bogholderi, både

kartotekskort og edbregistrering. Først i

1995 vovede vi i biblioteket, hvis daglige

ledelse Bent Eriksen nu stod for, at smide

de gode gamle kartotekskasser ud og

erstatte dem med først én og senere i alt

5 computere, hvor også elever og lærere

kan søge i bibliotekets bogbestand. I de

senere år har vi helt overgivet os til de

moderne it-redskaber (scanner, kombineret

fax- og kopimaskine, flere computere

står til rådighed for bibliotekets brugere).

Nordfyns Gymnasium er endog som det

første gymnasiebibliotek blevet en del af

Odense Centralbiblioteks database og

søgeredskab, fynbib, hvilket giver bruger-

ne en lang række fordele. Bl.a.kan elever

og lærere både hjemme og på skolen via

bibliotekets hjemmeside søge efter en

konkret bog eller foretage emnesøgning

på gymnasiets udgave af fynbib.

Nordfyns Gymnasiums bibliotek har deltaget

i en række forsøg i de senere år.

Fra 1998 - 2000 deltog biblioteket således

i et studiekompetanceprojekt, hvis

formål var at styrke elevernes studiekompetance.

I samme periode påbegyndtes

et samarbejde med Otterup bibliotek, et

samarbejde, der i 2001-2002 udviklede

sig til et pilotprojekt med en enkelt klasse.

På baggrund af erfaringer fra pilotprojektet

har samarbejdet i 2002-2004

udviklet sig til projekt Det refleksive

læringsmiljø for hele skolen, som både

folkebibliotek og Nordfyns Gymnasium

har haft stort udbytte af.

Som en konsekvens af forsøgsarbejdet

kom ønsket om også at udvikle og forbedre

de fysiske rammer for biblioteket

Nordfyns Gymnasium, så de svarer til

de krav, en tidssvarende undervisning har

til bibliotekets faciliteter. Siden 2001 har

vi på biblioteket, ofte sammen med gymnasiets

ledelse, repræsentanter for bibliotekets

brugere samt vores samarbejdspartner

fra Otterup bibliotek, været på

flere inspirationsbesøg på uddannelsesinstitutioner,

der allerede er i gang med

udvikling af bibliotekets rammer. 3 studiecentre

på gymnasier i Frederiksborg

Amt, Esbjerg Gymnasium, Esbjerg tekniske

skole, Kolding tekniske skole og 2

gymnasier i Københavns Amt er blevet

inspiceret for at få gode ideer til en udvidelse

af Nordfyns Gymnasiums bibliotek.

Allerede i efteråret 2004 vil gymnasiebiblioteket

fremstå som et videns- og læringscenter,

som udover den “traditionelle”

bogsamling vil bestå af en avis- og

tidsskrift-café, et studieområde samt et

større område beregnet til produktion og

fremvisning af selvproduceret undervisningsmateriale.

I hele læringscentret vil

der være mulighed for trådløs opkobling

til bærbare computere, som også vil

være til rådighed i centret. Med ombygningen

skulle biblioteket kunne matche

de bygningsmæssige krav, som bl.a. den

kommende gymnasiereform stiller i forbindelse

med udviklingen af nye arbejdsformer.

Tom Alsing


IT på

Nordfyns Gymnasium

igennem 25 år

3 edb-arbejdspladser deler 16 KB

RAM i et ’datalokale’ på 5 kvadratmeter

Ja, det var IT-starten på Nordfyns

Gymnasium. Vores første datamaskine

var en danskproduceret DDE-maskine

med det dengang udbredte CPM-styresystem,

og da man helst skulle kunne programmere

i Pascal eller Comal for at få

noget fornuftigt ud af systemet, var det

kun nogle få biologi-, fysik- og matematiklærere,

der brugte systemet til diverse

beregninger.

Dataopsamling i fysik og biologi med

ZX81 og Commodore 64.

Bl.a. ønsket om at kunne tilslutte datamaskiner

til måleudstyret i de naturvidenskabelige

fag bevirkede, at gymnasiet i

begyndelsen af 1980’erne anskaffede de

små ’hjemmecomputere’, der også

kunne vise grafik – for Commodores

vedkommende ’oven i købet’ i farver, og

så var lagerkapaciteten kommet helt op

på 64 KB RAM.

Et helt klassesæt af computere i et

rigtigt datalokale

I 1985 indkøbte Fyns Amt datamaskiner

til de fynske gymnasier. Valget var faldet

på Regnecentralens ’Piccoliner’, og det

vakte nogen undren hos lærerne, da IBM

faktisk havde introduceret deres geniale

PC-system på det tidspunkt. Nordfyns

Gymnasium fik et ’klassesæt’ på 8

Piccoliner, som blev placeret i vores første

datalokale nr. 06. Piccolinerne var som

vores ældre maskiner stadig uden harddisk,

så både CCPM-styresystem og programmer

skulle indlæses fra disketter til

maskinens lager på 128 KB RAM. Da det

nu var meningen, at alle fag skulle anvende

datamaskinerne i undervisningen,

blev der også investeret i et introduktionskursus

i at bruge de nye Piccoliner.

På NG blev 2 lærere udvalgt (Søren

Gjaldbæk og undertegnede) til at lære

resten af lærerkollegiet at bruge maskinerne,

og derfor fik vi leveret 2 af de 8

maskiner 14 dage før, - så vi kunne øve

os i kursusvirksomheden, som bl.a.

bestod i at udvikle småprogammer i

Comal-80.

For at klare udprintningerne udviklede

jeg et printernetværk, der scannede

maskinernes printerport og lod udskrifterne

fordele på de 2 matrixprintere, der

var i lokalet, et system der i hvert fald

altid virkede, når jeg selv var i lokalet!

IBM-kompatible PC’er forbundet i

netværk på NG

Selv om Piccoline-systemet efterhånden

var blevet godt udbygget – både med

kontor- og fagprogrammer og med et C-

DOS styresystem, der kunne afvikle nogle

DOS programmer – så var ’IBM-kompatibiliteten’

svær at komme udenom, og i

1992 fik vi så det første klassesæt af 14

’IBM-kompatible PC’er’ med 14” farveskærm.

Disse maskiner var sjovt nok

også produceret af Commodore som de

gamle 64’er. Maskinerne havde 4 MB

RAM lager og var forsynet med harddisk

på 128 MB, og som noget helt nyt blev

de forbundet i et netværk med en server

ved hjælp af coaxial-kabler. Efter et par

år udelukkende med DOS styresystemet

blev Windows i version 3 også installeret

på maskinerne.

KiloByte bliver til MegaByte

Op igennem 1990’erne accelererede ITudviklingen

på gymnasiet, styresystem og

kontorprogrammer opgraderes, når Bill

Gates ønsker det - og selv de lærere, der

før ønskede datamaskinerne ’hen hvor

peberet gror’, står nu i kø for at reservere

plads til deres klasser i vores 2 datalokaler

eller benytte vores transportable

PC’er med storskærmsprojektorer. Der

trækkes netværkskabler overalt på skolen,

- så det er faktisk kun på toiletterne,

at man ikke kan komme på nettet.

Router og internetforbindelse afløser det

gamle telefonmodem der har været i

drift fra ’Piccolinernes storhedstid’. I slutningen

af 1990’erne får gymnasiet også

sin egen hjemmeside: www.nordfynsgym.dk,

og elever og lærere får personligt

login og lagerplads på vores servere,

hvilket for øvrigt gav en del ekstraarbejde

til datavejlederne i starten, da ikke

alle var lige gode til at huske på disse

nye kodeord.

Lærere og elever på kursus

I de første par år af det nye årtusinde har

alle lærere fået et ’pædagogisk IT-køre

kort’, ved at gennemføre det såkaldte

Gymnasie-IT kursus. Her skulle der afleveres

8 modulopgaver med forskelligt

fagligt indhold. Disse opgaver blev så rettet

og godkendt af en ekstern vejleder.

Eleverne er blevet gode til at bruge PC’er

til terminsprøve og eksamen, så fra ca.

50 % i 1995 og 75 % i 1999 er vi i dag

oppe på 100 %. Nogle af eleverne får

lov at benytte gymnasiets maskiner i

datalokalerne, og resten kommer så selv

med mere eller mindre ’bærbare computere’.

I efteråret 2002 indførte Fyns Amt et

elektronisk konferencesystem på gymnasiet,

hvor alle klasser og andre undervisningshold

har et såkaldt ’rum’, hvor der

kan foregå kommunikation mellem alle

’rum-deltagerne’. Systemet, der er Norsk

og kaldes ’Fronter’, vakte ikke lige stor

jubel hos alle i starten, mest fordi brugerinterfacet

langt fra var ’Windows-kompatibelt’

– men i stedet gav associationer til

de ’gode gamle DOS-dage’. Systemet er

dog heldigvis blevet forbedret meget

siden.

Det bliver nu også nødvendigt at supplere

1.g elevernes grundlæggende edbkursus

med et ’Fronterkursus’ for at

bruge systemet.

I jubilæumsåret satser vi stadig på Bill

Gates, nu hedder det blot Windows

2003 og XP, og vi tør slet ikke tænke på

de ’katastrofer’, der kan ske, hvis vores

lyskabler graves over – eller strømmen

svigter.

Vagn Holme Frederiksen – datavejleder

7


”At rejse er at leve”

– studie- og udvekslingsrejser

gennem 25 år

Tørrede dadler, der klæber under skosålerne,

er ikke en hverdagsoplevelse på

vore breddegrader, men gennem

Nordfyns Gymnasiums kontakter til en

gruppe lærere i en lille oase i det sydlige

Tunesien har det været muligt gennem

de sidste ti år at give vores elever oplevelser

og erfaringer ud over det sædvanlige.

I Chenini-oasen har de unge på studierejse

eller udvekslingsrejse haft lejlighed

til at møde den arabiske kultur,

oasen og ørknen, - et samfund og et

landskab, der er radikalt forskelligt fra

vores eget. I mødet med det fremmede

og anderledes sættes vores egen kultur i

relief, fordomme må tages op til revision.

Det er noget, der flytter. I al undervisning

vil vi, som lærere, gerne flytte eleverne,

og rejsen kan være med til at flytte eleverne

både rumligt og mentalt, skabe ny

indsigt gennem egen erfaring.

Studierejsen har i gymnasiets 25-årige

historie været et fast element i undervisningen

i 2.g. Den er som regel udtryk for

et samarbejde mellem flere af klassens

fag og er en del af undervisningen og

pensum. Der arbejdes typisk i fire til seks

uger inden rejsen og i et par uger herefter

med efterbehandling af de mange

indtryk. Det samme gør sig gældende for

udvekslingsrejsen med den tilføjelse, at

eleverne har en penneven i udvekslingslandet,

som de besøger og får genbesøg

af, således at den kulturelle dimension,

forstået som det almindelige levede liv,

og den sproglige dimension får en større

8

plads. Især i det nye årtusinde er internettet

blevet et velegnet hjælpemiddel i

udvekslingsprojekter til idéudveksling

med de udenlandske kolleger, og eleverne

mailer sammen, præsenterer sig for

hinanden og udveksler synspunkter på

fælles temaer.

I 80’erne gik mange af studierejserne til

hovedstæder i det daværende Østeuropa

med samfund, som under kommunismen,

var væsentligt anderledes end

vores. I de sidste ti år er en stor del af

studierejserne med historiefaget som

omdrejningspunkt gået til Rom, hvor eleverne

kan opleve bygningsværker, som

afspejler næsten hele den europæiske

historie. Indimellem har der også været

mere enkeltstående rejser til f. eks.

London, Paris, Athen, Berlin, Reykjavik og

Cypern.

Fremmedsprogsfagene har en særlig

interesse i at arrangere udvekslingsrejser

med eleverne, fordi disse rejser, som

nævnt ovenfor, er en oplagt mulighed

for at afprøve det fremmede sprog i

praksis og opleve den kultur og de mennesker,

som det er forbundet med. Da

udvekslingsrejser også arrangeres i samarbejde

med andre fag, kan man her så

at sige slå flere fluer med et smæk og tilgodese

det faglige udbytte i en række

fag. Eleverne forbinder i første omgang

ofte studierejsen med det sociale samvær

med klassen og foretrækker tit den traditionelle

studierejse, men det er vores

erfaring, at udvekslingsrejsen sætter

dybe spor, og at eleverne er meget glade

for denne form, når de først har prøvet

den.

Nordfyns Gymnasium har venskabsgymnasier

i Lütjenburg, i Avignon, i Barcelona

og i Chenini-Gabes, og vi har jævnligt

gennem de sidste 15 år haft elever

på udvekslingsrejse til de nævnte lande

og genbesøg af unge fra de pågældende

lande; en elev fra Gymnasium Lütjenburg

har sågar tilbragt et helt semester hos os.

I dette skoleår var udvekslingen med

Lütjenburg baseret på et fælles projekt

under titlen: ”Deutschland und

Dänemark – gestern und heute”. Målet

med projektet var at give såvel danske

som tyske elever et indblik i grænselandets

historie med særlig vægt på krigen i

1864 og dens følger.

Udlandsophold bliver i kraft af den stigende

internationalisering til stadighed

mere aktuelle, og på skoleområdet er der

et ønske om at skærpe den sproglige

bevidsthed og om at styrke evnen til at

samarbejde på tværs af såvel fag som

grænser. Gymnasiereformen medfører

krav om større tværfagligt samarbejde,

så også i fremtiden vil det være oplagt at

koble tværfaglige projekter med et

udlandsophold, hvor man kan styrke

fremmedsprogsindlæringen og højne det

faglige niveau og engagement.

Susanne Hansen og Hanne Sindberg

Ingeborg Kistrup fra Lütjenburg underviser danske og tyske elever under opholdet på Nordfyns

Gymnasium


Frivillig idræt

i 25 år

Allerede fra starten i den nye idrætshal i

1981 var den frivillige idræt præget af

stor aktivitet.

De første årgange fik bl.a. mulighed for

at boltre sig i stor- og minitrampolin, og

da brugen heraf desværre blev forbudt i

undervisningstiden, fortsatte vi i nogle år

luftakrobatikken i ”NOG-HOP”-klubben.

Ud over de faste, frivillige aktiviteter har

klasseturneringer i basket, volley og fodbold

gennem årene været de store trækplastre.

For eleverne har det høj status at

spille for og med klassen, og mange frafaldne

klubspillere får her genoplevet

noget af holdsportens fascination. Siden

1989 er de vindende klasser blevet indgraveret

i drenge- og pigefodboldturneringens

vandrepokaler, som kan ses i

bibliotekets vinduer. Da omkring 2/3 af

klasserne deltager, lever turneringerne

fint op til vores breddeidræts-målsætning.

Som de fleste idræts-klubber/foreninger

mener vi imidlertid også, at konkurrencer

mellem udvalgte hold er en vigtig del af

idrættens tiltrækningskraft – så vi har op

gennem årene deltaget i mange af

Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings

turneringer. I drengefodboldturneringen

markerede NG sig allerede først i 80’erne

stærkt, da bl.a. Jacob Harder kørte rundt

med Odense-skolernes forsvar.

Den stærke fodbold- og håndboldkultur

på Nordfyn har gennem årene gjort det

muligt at få NG stærkt placeret. I 1999

kvalificerede drengene sig til Landsmesterskabet

i håndbold, og i 2001 blev det

– godt hjulpet af et stærkt Søndersø yng-

lingehold og Sebastian Brydegaard - til

deltagelse i Landsmesterskabet i drengefodbold.

Som et led i vores bestræbelser på at

udvide elevernes idrætsbegreb har vi

også deltaget i Softball-turneringer – og i

de faste, ugentlige aktiviteter bestræbt

os på at tilbyde en bred vifte af aktiviteter,

bl.a. forskellige ketcherspil, motionsrum,

aerobic og dans.

Vi håber, at det også fremover vil være

muligt at tilbyde eleverne frivillige

idrætsaktiviteter.

De bidrager til at give eleverne bedre

idrætsvaner og er samtidig en vigtig del

af skolens kultur.

Helge Nørregård

Volleyball

Volleyball har gennem alle 25 år været

en fast bestanddel af den frivillige idræt.

De første mange år deltog typisk 25 - 30

elever hver fredag efter skoletid under

vores tidligere kollega Anne Marie

Strøms kyndige ledelse. De senere års

længere skoledage, kombineret med elevernes

øgede erhvervsarbejde, har betydet,

at den frivillige idræt har fået vanskeligere

vilkår. Efter en kortere årrække

med lavere søgning er deltagerantallet

atter oppe på tidligere niveau.

Medvirkende hertil er sandsynligvis, at vi

både satser på eliteprægede og på breddeprægede

hold med udgangspunkt i

elevønsker. Hertil kommer, at vi, i de turneringer

vi deltager i, har både kønsadskilte

og blandede pige/drenge hold.

Hvert år deltager vi i Gymnasieskolernes

volleyballturnering: Både pigerne og

drengene har de senere år præsteret at

kvalificere sig videre til DM-finalestævnerne.

Et andet af årets højdepunkter var vores

udveksling med Gymnasiet i Lütjenburg

nær Kiel, hvor vi deltog i et stort stævne

med typisk 23 tyske gymnasiehold. Et

par gange er det lykkedes for os at hente

pokalen hjem. Den årlige kontakt med

genvisit her på gymnasiet har betydet

etablering af flere venskaber eleverne

imellem. På lærerside har det udviklet sig

til et nært personligt venskab med den

faste kontaktlærer Günter Krispin.

Desværre ophørte den tyske turnering

forrige år.

Den årlige klasseturnering afvikles i slutningen

af december med deltagelse af

omkring 100 elever og lærere.

Af nyere tiltag kan nævnes de senere års

deltagelse i Dansk Volleyball Forbunds

kredsturnering med mixhold.

Endelig er der en række arrangementer

uden noget fast tidsinterval.

2003 stod vi for afviklingen af Gymnasie-

DM for både drenge og piger.

Vi har arrangeret elitedivisionsopvisningskampe

mellem DHG og Middelfart,

været på højskoleophold i Sønderborg

med tidligere landstræner Keld Klintø, og

vi har arrangeret dommerkurser med

henblik på at stille dommere til

Gymnasie-DM og arrangeret dags-spillerkurser

elite-og bredde instruktører.

Endelig skal nævnes, at vi, for at holde

kontakten med de gamle elever og bevare

kontinuiteten, arrangerer en juleturnering

hvert år tredje juledag den 27.

december kl. 10.00 for gamle og nuværende

volleyelever.

Carl Oscar Pedersen

9


Musical og andre

musikaktiviteter

Vi er på Nordfyns Gymnasium stolte af

efterhånden at have opført en hel række

af de mest kendte musicals - Atlantis,

Cabaret, Jesus Christ Superstar, Mød mig

på Cassiopeia, Hair m.fl. Ca. hvert andet

år har det kunnet lade sig gøre at mobilisere

tilstrækkelig mange lærer- og elevkræfter

til et sådant omfattende projekt.

Arbejdet med en musical tager knap 4

måneder - fra skoleårets start til omkring

1. december. I denne periode er ofte op

til 150 elever og mange lærere involveret.

Skuespillere, sangere, kor, dansere,

orkester, kulissefolk, kostumefolk, diverse

lyd- og lysteknikere, PR-folk og instruk-

10

tører arbejder intenst og med stort engagement

for at få det hele til at lykkes.

Vi synes selv på skolen, at resultaterne af

alle anstrengelserne har været meget

flotte. Der har været meget positiv

respons hos tilskuere og lokalaviser. Vi

har haft den glæde at kunne åbne dørene

for en stor del af den nordfynske

befolkning.

Men man skal ikke glemme de mange

andre frugter af et sådant arbejde. Teater

- og musikglade elever, som vi har

mange af, får hér rig mulighed for at

udfolde deres talent. Mange store udfordringer

bliver taget op, vanskelige opgaver

bliver løst, og individuelle

grænser bliver flyttet. Det fælles

arbejde får også kammeratskabet

til at blomstre på

tværs af årgange og klasser.

Alle har mulighed for at

deltage i musicalarbejdet.

Kun til de store

hovedroller er der i

reglen optagelsesprøve.

En gammel tradition på gymnasiet er

også vores forårskoncert, som nu bliver

afholdt samtidig med årets

forårsudstilling.

Det er en rigtig festdag,

hvor kreativiteten blomstrer.

Ofte besøger ca. 800

mennesker skolen denne

dag.

Forårskoncerten er en slags

eksamen, hvor alle musikelever

udfolder sig instrumentalt og

vokalt på den smukt forårspyntede

scene i idrætshallen. Musikalsk

spænder forårskoncerterne vidt.

Der bliver budt på de allernyeste

pophits, folkemusik, jazzede

arrangementer, klassisk, rock’n’roll

m.m. udført af klasser, valghold,

frivillige bands, kor og big band.

Op til jul er skolens musikvalghold

gerne inviteret til at afholde kirkekoncerter.

Vores elever har hér en

fin mulighed for at sammensætte et

særligt program passende til lejligheden.

Solister, mindre grupper, hold og

et stort samlet kor synger hér julen ind i

en stemningsfuld atmosfære i lokale

landsbykirker.

Igennem årene har vi nydt godt

af elevernes store interesse for

at dyrke musik efter skoletid.

Næsten hver eftermiddag

øver selvbestaltede elev-

bands, og en gang om

ugen samles skolens kor

og big band under

ledelse af skolens

musiklærere.

Her spilles

musik under

hyggelige former,

repertoire

indøves, således

at man kan

optræde ved forskellige

lejligheder på

skolen, f.eks. dimission,

juleafslutning, 1.g-introduktionsmøder

samt de førnævnte store

arrangementer.

Mange elever kommer til skolen med en

musikalsk baggrund, bl.a. fra efterskoler

og fra musikskoler på Nordfyn, og vi er

glade for, at vi har kunnet videreudvikle

deres interesse og kunnen gennem

musikundervisningen på både 1.g-holdene

og valgholdene samt de mange frivillige

aktiviteter.

Jørgen Roe-Poulsen


Lærerliv på Søndersø Gymnasium

Lærer i går

– i dag

– i morgen

Ved skolens start i lånte lokaler på

Søndersøskolen i 1979 var vi otte fastansatte

lærere, tre timelærere og en sekretær,

der optændt af entusiasme gik i lag

med den spændende udfordring, det var

at opbygge en skole helt fra grunden.

Der var mange spørgsmål at tage stilling

til og opgaver at løse for at skabe gode

rammer for elevernes læring og trivsel, så

det blev til mange møder i ”kosteskabet”,

som var vores betegnelse for det

trange depotrum, der i de første par

måneder tjente til lærerværelse. For

eksempel skulle alle undervisningsmidler:

bøger, kort, apparater etc. anskaffes – og

naturligvis først efter moden overvejelse,

da midlerne ikke var ubegrænsede. Det

var forståelig nok et temmelig tidkrævende

arbejde, især for de mindst erfarne af

os. Fordelen var på den anden side, at

man ikke hang på gammelt og utidssvarende

arvegods.

Dengang var der som nu behov for at

kopiere forskellige materialer, og her

havde man valget mellem spritduplikatorens

berusende dampe og offsetmaskinens

kulsorte sværte på hænderne.

De forskellige hverv/udvalgsposter blev

fordelt mellem os, og da vi jo ikke var så

mange, måtte den enkelte efter bedste

evne forsøge at varetage de opgaver, der

nu var tilfaldet ham eller hende.

I det hele taget var det første år præget

af en stærk pionérånd; alle var indstillet

på, at der skulle ydes en ekstra indsats til

alles bedste. Efter sommerferien mødte

ca. 90 forventningsfulde, søde unge

Personalet på NG i skoleåret 1981/82

Bageste rk. fra venstre: Jørn Aarup-Kristensen, Bente Tjørnehøj, Tom Alsing, Vagn Holme Frederiksen, Poul Jespersen, Annie Peterslund, Jørgen

Granum-Jensen, Jens Bisgaard Jørgensen, Arne Jørgensen, Henrik Stub, Kurt René Eriksen, Vibeke Ladefoged, Søren Gjaldbæk.

Midterste rk. fra venstre: Hanne Bache, Annette Vadgaard, Helle Stub, Jørgen Moss, Harry Haue, Randi Jørgensen, Inger Due, Else-Marie Hauge,

Herle Ulfeldt.

Forreste rk. fra venstre: Harald Jensen, Hanne Sindberg, Merethe Moss, Helge Nørregård, Anne Marie Strøm, Lene Jørgensen.

mennesker op, en sproglig og tre matematiske

klasser. De faldt meget hurtigt til

blandt de nye lærere, om hvem de naturligvis

havde gjort sig forskellige tanker,

hvilket blandt andet kom til udtryk i de

sange, som klasserne skulle skrive til den

første fest. Her lød et par linjer nogenlunde

således: Tjener de mon mange

penge/tror de mon på Gud?

Da vi var så få, kendte alle hinanden, og

det gav en helt speciel atmosfære af

nærhed. I den forbindelse var Bente –

vores sekretær – enestående. Hvis en bus

var forsinket, og eleverne i ventetiden var

blevet helt blåfrosne af kulde, ventede

hun dem med varm te; i det hele taget

var hun god til at pusle om dem.

Vores fester dengang var også meget

anderledes end nu; de var mere at

sammenligne med familiefester, hvor der

blev spist, sunget, hygget og danset.

Naturligvis kunne det hænde, at en

enkelt elev undervurderede humlens slående

virkning, men det var ikke noget

problem, da det ikke forekom ret tit.

Når det skete, drog Jørn af sted i den

rektorale taxa og bragte staklen sikkert

hjem. Ja, man kunne trygt sende sine

unge mennesker hen til os.

Det andet år blev skolens elev- og lærertal

fordoblet.

Vi havde allerede i efteråret 1979 fået en

ny fløj på Søndersøskolen, og det blev

vores opholdssted, indtil vores egne

nuværende bygninger blev færdige til

indflytning ved skolens start efter sommerferien

i 1981. Herefter gik det hurtigt

- mange flere elever og lærere kom til

gymnasiet ude på landet eller ”gyllegymnasiet”,

som nogle elever, der følte sig

deporteret, kaldte det. Følelsen af deportation

varede dog ikke ret længe, da de

snart fandt ud af, at her var rart at være.

Også som arbejdsplads er Nordfyns

Gymnasium, som det jo hedder nu, et

godt sted, hvad der bekræftes af, at 4 af

os, der var med fra starten, stadig er på

skolen.

Merethe Moss

11


Oplevelser fra begge sider

af katederet

- En tidligere elev og

nuværende lærer

beretter:

”Velkommen i de voksnes rækker!” og

”Vi er vist ved at være gamle, når der

ansættes en tidligere elev!” Sådan blev

jeg budt velkommen af mine tidligere

lærere, da jeg en augustdag i 1995

mødte op på Nordfyns Gymnasium til

første arbejdsdag som lærer på stedet.

Der var gået otte år, siden jeg i 1987

som nysproglig student hvervede min

studenterhue, og nu skulle jeg til at

vænne mig til at bære en ny kasket.

At have en fortid på skolen var især i den

første tid en stor fordel. Som udgangspunkt

kendte jeg jo mine nye kolleger,

eller rettere sagt, jeg kendte ”læreren”

men ikke personen bag. Så det skulle

blive spændende at lære den anden side

at kende af sådanne personligheder som

eksempelvis min latin- og oldlærer, Inger

Due. Hun begyndte altid at tale om latin

og old, længe før hun var kommet ind i

klassen og fortsatte gerne lidt længere

efter timen. En lærer, som vi beundrede

for hendes tøjstil, som strakte sig fra skiløber

til uskyldig pige i mamelukker og

blondebluse! Eller hvordan mon med min

tidligere engelsklærer, Merethe Moss? En

lærer, som gjorde et stort indtryk på os

ved at indtage enorme rationer af gajoler

i timerne, og for hvem vi måtte gemme

vores slikbægre, så hun ikke søgte trøst i

dem, når hun selv var løbet tør for slik!

For slet ikke at glemme vores religions-

12

1986: 2.b er på studietur til Rom.

Her er jeg som elev fotograferet sammen

med min religions- og historielærer,

Jørgen Granum-Jensen.

og historielærer, Jørgen Granum-Jensen,

hvis politiske overbevisning vi kom til at

kende til fulde. Men til gengæld lærte vi

aldrig at læse hans svar på de egyptiske

hieroglyffer, som han ikke engang selv

kunne læse efter tre minutter! Med

andre ord, jeg skulle lære alle disse lærere

at kende, som vi dengang midt i firserne

fandt både seje og flippede, fordi

de var unge, langhårede og altid deltog

i vores elevfester. En flok som kunne

danse natten lang på lige fod med os,

endda så vildt at mændene altid havde

en ekstra skjorte med for at kunne skifte,

når den første blev for svedig.

Snart skulle det vise sig, at der med

årene var faldet lidt mere ro over lærergruppen,

og at de rummede langt flere

nuancer, end vi havde kendskab til som

elever. At blive kollega med mine tidligere

lærere har jeg aldrig oplevet som et

problem. Der er og vil fortsat være en

forskel i erfaringsgraden, hvilket altid vil

være tilfældet i disse år, hvor aldersfordelingen

er skæv på de fleste gymnasier,

dvs. der er mange ældre lærere og få

unge. Kollegerne tog vældigt godt imod

mig, og fra første færd følte jeg mig

hjemme på gymnasiet.

Imidlertid er jeg så selv blevet én af

lærerstaben, som ganske givet også i

2001: Jeg er med 2.x på studietur til Rom.

Her står jeg sammen med kollegaerne,

Jørgen Granum-Jensen og Vagn Holme

Frederiksen. Sidstnævnte var i sin tid min

biologilærer.

elevøjne har mine kendetegn eller særheder.

Som lærer må jeg nu også undre

mig til stadighed over, hvorfor jeg aldrig

kan få stilene til tiden og gang på gang

fortvivles over elever, som ikke har læst

lektier eller sågar har glemt skoletasken i

bussen. Jeg mener bestemt ikke, at den

slags skete førhen! Kort sagt, som nuværende

lærer ser jeg såvel lærerne som

eleverne med ganske andre øjne.

Jeg er meget glad for at have taget hele

turen fra elev til lærer på gymnasiet og

kan varmt anbefale 3.g.’erne at lægge

vejen forbi universitetet for at vende tilbage

som lærer på Nordfyns Gymnasium.

Susanne Hansen


Livet som

nyuddannet lærer

For to år siden ringede ledende inspektor

fra Nordfyns Gymnasium til mig og

sagde, at de gerne ville ansætte mig i en

toårig pædagogikumstilling. Jeg havde

selvfølgelig søgt stillingen forinden, og

da stedet så meget tiltalende og idyllisk

ud, skyndte jeg mig at sige ja tak. De to

år er nu ved at være forbi, og jeg er

snart rustet til at indgå i lærerskaren på

lige fod med de andre.

Gennem de sidste to år har jeg været

vidne til mangt og meget. Jeg startede

på den nye dugfriske pædagogikumordning,

som nu skulle leve op til alles forventninger.

Og som det er med det organisatoriske

i alle nye ordninger, har der

da også her været knaster hist og her.

Ser man dog bort fra disse knaster, har

det været to dejlige år, som jeg altid vil

huske.

Det første år var overvejende teoretisk

anlagt, med pædagogiske og fagdidaktiske

kurser forskellige steder i landet, og

med sidefagssupplering på tre forskellige

universiteter. Jeg lærte bl.a om teoretiskog

anvendt pædagogik, om pædagogiske

grundholdninger og deres udfoldelse

i praksis og om, hvordan alt dette netop

kan anvendes i mine fag. Jeg har rejst en

del og både været indlogeret på højskoler,

vandrehjem og hoteller, og kender

næsten DSB’s køreplan udenad. Mange

af de andre kandidater rundt om i landet

har jeg derved lært ganske godt at

kende og jeg har fået et tæt sammenhold

med nogle af dem.

Personalet på NG i skoleåret 2003/04

Bageste rk. til venstre: Henrik Schoppe, Jørgen Hoyer, Jørgen Roe-Poulsen, Vagn Holme Frederiksen, Søren Gjaldbæk, Henrik Thistrup-Jørgensen,

Jørgen Granum-Jensen, Jørgen Thaarup, Carl Erik Andresen, Carl Oscar Pedersen, Claus Dam.

4. rk. fra venstre: Tom Alsing, Helge Nørregård, Mikael Asbjørn Jensen, Pia Melander, Arne Jørgensen, Hanne Sindberg, Poul Jespersen,

Henrik Stub, Jens Bryderup, Kurt René Eriksen, Lene Jørgensen, Rolf Erbst, Kjeld Jørgensen.

3. rk. fra venstre: Eva L. Møller, Helle Enghoff, Bjarne Christensen, Susanne Hansen, Charlotte S. Agergaard, Steen C. Nielsen, Peter Høgstedt,

Peter Windfeldt, Randi Jørgensen, Jørgen Moss, Ulla Jørgensen, Jørn Aarup-Kristensen, Lise Pedersen.

2. rk. fra venstre: Bent Eriksen, Annette Vadgaard, Marianne Mortensen, Hanne Jakobsen, Anna H. Pedersen, Anny Frandsen, Merethe Moss,

Marianne Lykke, Ann-Lise Larsen, Klaus Andresen, Lone Vinther, Finn B. Jørgensen.

Forreste rk. fra venstre: Bente Mathiesen, Ulla Knudsen, Puk Paarup, Vinni Iversen, Hanne Bache, Inger Due, Kirsten Buse, Katja Gøttcke,

Aase Kledal, Helle Stub.

I ordningens sidste år, som knapt er gået

endnu, har jeg undervist egne hold og

forsøgt at implementere teori i praksis.

Jeg har derved udviklet mange gode

læreregenskaber og vil forhåbentligt

udvikle mange flere i fremtiden. I stil

med ”angreb er det bedste forsvar”, bliver

man kastet ud i rollen som gymnasielærer,

hvor man skal levere en god og

kompetent undervisning, som jeg mener,

eleverne har krav på. Man har her det

fulde ansvar for undervisningen, hvilket

jeg indtil nu har syntes godt om, og det

har mine elever forhåbentligt også.

Min pædagogikumtid er nu snart forbi,

og jeg håber, at jeg kan blive på

Nordfyns Gymnasium fremover. Jeg har

gennem de to år været knyttet til min

kursusleder og mine to vejledere, som

alle tre har været med til at gøre de to år

til en dejlig tid. Ligeledes har resten af

personalet gjort deres til, at jeg har følt

mig godt tilpas.

Jeg har fået smag på arbejdet som gymnasielærer

og skal nu snart stå helt på

egne ben. Og hvordan er det så at være

nyuddannet lærer? Jo, det skal først vise

sig, men foreløbigt tegner det helt godt.

Klaus Andresen

13


”Gamle” elever fortæller.

I anledning af vores 25 års

jubilæum har vi kontaktet

nogle af vores tidligere elever,

som fortæller lidt om

deres gymnasietid og om

sig selv:

14


Evaluering, feedback, plenum

Nye begreber for første årgang af forventningsfulde

elever, som for snart 25

år siden indtog Nordfyns Gymnasium.

Imidlertid var jeg vist kun én af mange,

som hellere ville have startet på et af de

gamle, traditionsrige gymnasier i Odense,

og derfor ankom med blandede forventninger.

For øvrigt var der ikke noget

gymnasium – kun 4 klasselokaler på

Søndersø Skole. Og navnet var dengang

ikke Nordfyns, men Søndersø Gymnasium.

Navnet var især misvisende i forhold

til transportforholdene det første år.

Nogle elever måtte køre med skolebus i

1 time og 20 minutter hver vej og navngav

derfor ruten: ”Fyn Rundt”.

Trods de praktiske problemer, blev min

skepsis med hensyn til Nordfyns Gymnasium

dog hurtigt gjort til skamme. Var de

fysiske rammer mangelfulde, var det

modsatte tilfældet for den lærerstab

m.v., som velforberedte stod klar til at

tage imod os: Pionerånd, smittende

engagement og en god blanding af

erfarne og mindre erfarne undervisere

prægede Nordfyns Gymnasium de første

år. Samtidig medførte de snævre rammer

og det begrænsede elevtal (80-90 stk.) i

de første to årgange et fantastisk godt

sammenhold på tværs af klasser og

årgange, som jeg stadig mindes med

glæde.

Nu var det hele naturligvis ikke en lancier

på roser med lange, solrige somre og

hårde snevintre, hvor Inger Due ankom

ikke par avion, men par tracteur for at

tæmme franske glosegrise. I en tid, hvor

avancerede digitalure, programmerbare

Jørgen Thor Rasmussen

lommeregnere og burgere kom frem, var

vores problemer med at finde egen identitet

og forholde os til autoriteter og hinanden

formentlig de samme som nu.

Adgangsbegrænsning og beskæftigelsesudsigterne

for de store ungdomsårgange

i disse år dominerede ikke direkte

hverdagen, men udgjorde desuagtet et

stigende pres frem mod eksamen.

Studenterpolitisk var vi - til visse læreres

store forundring - noget apatiske, selv

om vi en enkelt gang sammen med de

øvrige fynske gymnasier blokerede bilog

togtrafik i Odense i protest mod nedskæringer

på gymnasieområdet. Jeg var

selv elevrådsformand det sidste år af min

gymnasietid, og vores indsats påkaldte

sig med rette ikke den store opmærksomhed,

bortset fra ved en enkelt lejlighed,

hvor vi i overensstemmelse med

tidsånden foretog det indgribende skridt

at erklære gymnasiets grund for atomvåbenfri

zone. En del elever følte sig intimiderede,

råbte højt og påberåbte sig med

Karnovs Lovsamling i hånden Grundlovens

frihedsrettigheder. Jeg overvejede

min post og konsulterede en forstående

rektor, men snart var sagen glemt.

Rent fagligt førte vejen fra Nordfyns

Gymnasium for mig til jurastudiet ved

Københavns Universitet, advokatbeskikkelse

og en del års virke som advokat. I

dag er jeg ansat som specialkonsulent i

Økonomiforvaltningen i Københavns

Kommune, hvor jeg udover mit arbejde

med forskellige ejendomsprojekter har

en vis berøring med de politiske beslutningsprocesser.

Evaluering, feedback, plenum

Evaluering efter 25 år er vel noget sent,

men feed-back er altid relevant og fra

min side kun POSITIV. Plenum? Det bliver

der sikkert mulighed for på jubilæumsdagen.

Hjertelig tillykke fra en af de rigtig

gamle elever.

Jørgen Thor Rasmussen

Årgang 1982

10 hurtige spørgsmål til designeren

1) Hvordan var dine år på NG?

Vilde og lærerige.

2) Hvordan du har brugt din studentereksamen

Studentereksamen var et krav for at søge

ind på designskolen, men den 3-dages

optagelsesprøve var altafgørende for at

komme ind.

3) Hvad laver du i dag?

Jeg er designer og indehaver af eget tøjfirma.

4) Hvad NG har betydet for dig?

Jeg har fået et bredt indblik i mange

spændende universer. Jeg havde filosofi

som valgfag, og det er et område som

stadig interesserer mig meget og inspirerer

mig i mit arbejde.

5) Vidste du at du ville være designer, da

du gik på NG?

Trine Kryger Simonsen

15


Jeg har altid haft stor interesse for tøj og

har tegnet meget, men det var først i

slutningen af 3.g, jeg valgte at blive

designer.

6) Hvad var din uddannelsesvej efter NG?

Efter studentereksamen tog jeg et år på

en forberedende design-højskole

i Rheda-Wiedenbrück i Tyskland.

Derefter søgte jeg ind på designskolen i

Hamborg, hvor jeg efter 5 års studier

blev Dipl. Mode-Designer.

7) Hvorfor tog du en videregående

uddannelse i udlandet?

Jeg læste en dag i et magasin, at designskolen

i Hamborg er vurderet til at være

en af de 10 bedste designskoler i verden!

8) Hvad er dine bedste minder fra NG?

Vilde fester og gode venskaber

9) Hvad stod der i din blå bog?

Øh.. vist for pinligt at nævne…

10) Hvilke gode råd vil du give den nye

NG´er?

Nyd det så længe det varer!

16

Trine Kryger Simonsen

Årgang 1991

Beretning om min Gymnasietid

Som tidligere elev på Nordfyns Gymnasium

vil jeg her fortælle om min tid i

gymnasiet, og hvad jeg efterfølgende har

brugt min gymnasieuddannelse til.

Jeg studerede i perioden 1986-1989. Jeg

valgte i sin tid gymnasiet med henblik på

at få en uddannelse som dyrlæge. Men

tingene går jo ikke altid som ønsket, og

da jeg, som tiden skred frem, måtte konstatere,

at mine karakterer ikke stod mål

med kravet til den uddannelse, måtte jeg

vælge en anden jobmæssig karriere. Det

endelige valg blev en uddannelse som

teknikumingeniør.

Min tid i gymnasiet var både krævende

og spændende, og set i bakspejlet har

det været alle anstrengelserne værd. I

starten er man meget spændt på, hvad

der møder en, der er både nye lærere,

klassekammerater og et nyt studium, så i

den første periode er man lidt usikker, da

man lige skal blive dus med det hele.

Heldigvis kom jeg i en god klasse, hvor vi

hurtigt fik et godt kammeratskab, som

også i årene efter gymnasietiden varede i

flere år. Desværre spredtes vore vinde i

alle retninger, og kammeraterne læste

efterhånden videre i alle egne af landet.

Derfor ebbede kontakten ud, og nu 15

år efter ses vi desværre ikke mere.

Gymnasiet som uddannelsessted havde

jeg meget glæde af i mit videre uddannelsesforløb,

det gav mig et solidt fundament,

som jeg nødigt ville have undværet.

Gymnasiet har i store træk været en

spændende periode, hvor der blev

undervist i helt ukendte fag, sammen

med fag som fysik, matematik og sprog,

som man var kendt med fra folkeskolen.

Det gjorde specielt starten til en lidt famlende

tid, hvor man lige skulle finde ud

af, hvad det var, alle de nye fag indebar.

Da gymnasietiden var mod vejs ende, var

det 3 år, der bare var fløjet af sted, og

det var svært at forstå, at det hele allerede

var slut. Der var både glæde og sorg

over at skulle stoppe, fordi man vidste, at

man ikke skulle være sammen med de

kammerater og lærere mere, som man

havde fået et så godt forhold til. Men

”life must go on”, og alle ved jo, at

gymnasiet blot var et spring på vej videre

i uddannelsesforløbet.

Som nævnt tidligere blev jeg teknikumingeniør

med speciale i anlægsteknik, og i

dag arbejder jeg som projektleder i

entreprenørfirmaet M.J. Eriksson A/S,

Carsten Holm Jensen

hvor jeg i mit daglige virke har det overordnede

ansvar for opgaverne. Firmaet

beskæftiger sig med opgaver inden for

jord-, kloak-, og belægningsopgaver, så

mange af vores opgaver er byggemodninger,

nyanlæg af veje og større virksomhedsbyggerier.

For tiden er jeg i gang

med etableringen af 1. etape af motorvejen

fra Odense til Svendborg, det er

mit livs største udfordring. Min daglige

funktion består i at lede og fordele arbejdet,

være økonomisk ansvarlig, og jeg er

også den, der har kontakten til bygherre

og rådgivere. En spændende opgave,

som arbejdsmæssigt giver én meget

store udfordringer.

Jeg vil ende min beretning her og ønske

Nordfyns Gymnasium mange gode år

fremover, samt håbe at mange unge vil

få en lige så positiv oplevelse med

Gymnasiet, som jeg selv har haft.

Jeg vil også takke de lærere, der var med

til at gøre mit ophold til den positive

oplevelse, det var, at gå i gymnasiet.

Med venlig hilsen

Carsten Holm Jensen

Årgang 1989


Allerførst tillykke,

Nordfyns Gymnasium, med de 25 år.

Jeg er glad for at blive spurgt, om jeg vil

skrive et lille indlæg, så tænke tænke tilbage

– mange år, til 82-85 – jeg synes

lige, jeg har været der – det sidder i

kroppen, hvordan jeg måtte kæmpe mig

gennem rusk og regn og snedynger på

min cykel for at komme til bussen, og så

måtte jeg ovenikøbet kæmpe for at

holde øjenlågene oppe de første timer –

fordi det var så horribelt tidligt at skulle

lære noget som helst. Jeg har helt sikkert

misset nogle vigtige informationer der!

Men når det så er sagt, så er der næsten

kun godt at sige om gymnasietiden.

Jeg drømte om storbyen og om at lave

teater og musik, men jeg skulle lige have

gymnasiet med – og der lå det så, midt

ude på markerne, splinternyt med aula

og væksthuse og smækfyldt med søde

og inspirerende jævnaldrende, bl.a. gik

jeg i den bedst tænkelige klasse. Det er

et lykketræf, vi ved jo, hvor meget det

betyder for skolegang, om man er i godt

selskab, og det var jeg! og er det stadigvæk,

mange af os inkl. klasselærer ses

stadig.

I det hele taget har jeg nogle af mine

bedste venner den dag i dag fra den tid.

Så var der bøgerne: Jeg må alligevel ha’

lært en del, meget af den viden, jeg har i

dag, har jeg fra den tid, og nu kommer

jeg i tanke om, at vi vist var et par, der

hårdnakket nægtede at modtage edbundervisning

– men så fik vi alternativt

lov til at sidde i timevis og studere Platon

og Pythagoras – det var vist ret kedsommeligt,

men det sagde vi selvfølgelig

ikke, det var i øvrigt fint, der var plads til

at ha´ den holdning – i det hele taget

synes jeg, vi havde nogle rigtig gode og

engagerede lærere! Og det er altså ikke

bare sagt i rosenrøde minders rus.

Men der var selvfølgelig også alt det ved

siden af – det sociale og alt det vi selv

fik stablet på benene – som da vi var

nogle, der fik lov til at udsmykke kælderen

med et stort maleri, vores mange

musikalske optrædener og arbejdet i dramagruppen.

Det var godt for sådan en

som mig, at der var albuerum til sådan

noget, og at der heldigvis var nogen at

lege med. Det var helt klart i disse

sammenhænge, at jeg virkelig kunne

mærke, mit hjerte brændte, så da jeg fik

huen, eller hatten med blomster, som det

var i mit

var i mit tilfælde, tog jeg på højskole og

derefter til London en tid og fik noget

storbytrang dækket.

Så kom jeg ind på Statens Teaterskole på

en 4-årig skuespilleruddannelse og siden

har jeg ernæret mig som freelance skuespiller.

Siden har jeg været hjemme på NG for

at optræde, senest som TV2 julekalendernisse,

og det var sjovt at vende tilbage

på den måde og dejligt at sidde og

sludre inde på Harald Pedels kontor igen,

men selvom alle havde åbne arme, var

det da også med en vis bæven at skulle

træde op på ens gamle skole – som når

man synes, man skal bevise for sine forældre,

at man klarer sig godt. Men det

Billede fra turnéforestillingen ”Skabet”

(Foto: Lars Holm)

går nu fint med det. Jeg bor i København

med min familie og har jævnt med

skuespilleropgaver, både teater, film, tegnefilmsdubbing,

og lidt musikvirksomhed

har jeg også ved siden af – og selvom

det er op og ned rent økonomisk, trives

jeg godt med nye opgaver, og jeg kunne

slet ikke tænke mig det anderledes.

Eksamensbeviset har jeg således ikke haft

brug for, indtil videre, men jeg ville

meget nødigt ha’ været gymnasietiden

foruden – og jeg håber og tror, NG kan

bevare den høje standard fremover og

pladsen til, at man også kan snuse til

mere kreative sider af sig.

Så fortsat god vind i sejlene – hip hip,

HURRA!

Kærlige hilsner

Christiane Bjørg Nielsen

Årgang 1985

17


Indhold

Velkommen til skoleåret 2004/2005 20

Introduktion for 1.g’erne 21

Skolens ABC 22

Gymnasiets opbygning 30

Gymnasiets fag 31

Gymnasieskolernes ledelsesforhold 32

Undervisning og andre aktiviteter 34

Foreninger på Nordfyns Gymnasium 40

Studierejser 2004 41

Kalender for skoleåret 2003/2004 44

Personale 2004 46

Plan over skolen 48


Velkommen til

skoleåret 2004/2005

Nordfyns Gymnasium tager den 4.8.

2004 imod 6 nye 1.g klasser – 3 sproglige

og 3 matematiske. Vi er dermed oppe

på skolens normalkapacitet med 18 klasser,

så de små ungdomsårgange er nu

passé. Det er sidste gang, at vi optager

til det linjedelte gymnasium, for fra sommeren

2005 gælder det optagelse til

reformgymnasiet med en fælles indgang.

Vi ser frem til at modtage de 6 nye klasser

og håber, at de nye elever vil engagere

sig i deres nye skole og sammen med

deres nye lærere gå ind i arbejdet med at

få det bedste ud af undervisningen.

Gymnasiet er et vældig godt tilbud om

faglig og personlig udvikling - men elevens

engagement er en vigtig forudsætning.

For at give nye elevers forældre mulighed

for at lære skolen at kende og hilse på

lærerne afholder vi tirsdag den 21. september

2004 kl.19.00 et introduktionsarrangement

for de nye 1.g’ere og deres

forældre. (Reserver datoen). På skolens

hjemmeside www.nordfyns-gym.dk kan

man hente nyttige informationer og

danne sig et indtryk af Nordfyns Gymnasium.

Skoleåret 2004/2005 vil blive præget af

modernisering og nybyggeri på Nordfyns

Gymnasium. Moderniseringen omfatter

indretningen af et videns- og læringscenter,

og nybygningen omfatter et musikhus.

Vi er glade for, at Fyns Amt har lagt

en plan for udvikling af skolernes bygninger,

og at det nu er blevet Nordfyns

Gymnasiums tur.

Moderniseringen og nybygning er fint

20

timet, så det falder sammen med skolens

25 års jubilæum, og det vil sætte præg

på efterårets program. Den 15. 9. 2004

fejres jubilæet officielt, og den 13. 11.

2004 holder NGV gammel-elev-fest. Vi

glæder os allerede.

I dette år har forsøgsarbejdet ”Det

refleksive læringsmiljø” i samarbejde

med Otterup Bibliotek rundet sit andet

år. Der foreligger nu rapport om forsøgets

1. år og en midtvejsevaluering for

2. år.

Begge rapporter bestyrker os i, at vi har

fat i noget godt og vigtigt for styrkelsen

af vore elevers studiekompetence.

Samarbejdet mellem bibliotekar og lærere

virker inspirerende og giver god anledning

til refleksion over undervisningens

tilrettelæggelse. Vi arbejder i øjeblikket

med spørgsmålet om, hvordan vi kan

bringe forsøgets resultater ind i vores

hverdagsramme, men vi kan allerede nu

sige, at det har været en fornøjelse at

samarbejde med Otterup Bibliotek.

Skolens forårsudstilling/forårskoncert tiltrak

rigtig mange forældre og andre

besøgende til glæde for lærere og elever.

Forårskoncerten kunne kun bidrage til

det gode humør hos de mange tilskuere,

og var i sig selv et argument for at give

faget gode vilkår i det nye musikhus.

I skrivende stund ved vi ikke, hvordan det

går med regeringens udspil til kommunalreformen.

Nordfyns Gymnasium

har vi været meget tilfredse med at høre

til hos Fyns Amt, så vi håber, at en evt.

fynsk region fortsat kan have ansvar for

vort område. Et statsligt selveje med taksameterstyring

vil true den decentrale

gymnasiestruktur. Den decentrale gymnasiemodel

kræver et politisk styret system,

som kan prioritere det, at fastholde

uddannelsestilbud også uden for centrene.

Det er vores erfaring i vort 25 års

Modernisering og nybyggeri på

Nordfyns Gymnasium 2004

jubilæumsår, at det er vigtigt, at et geografisk

område som det nordfynske har

et godt ungdomsuddannelsestilbud, så

mange har mulighed for en videre

uddannelse. Det er en politisk målsætning,

at vi skal have hævet uddannelsesniveauet

på Fyn for at sikre vor velfærd.

Det projekt arbejder Nordfyns Gymnasium

med på.

Maj 2004

Jørn Aarup-Kristensen

Rektor


Introduktion for

1.g’erne

Kære kommende 1.g’ere!

Det er os en glæde at byde jer velkommen

til det første år på Nordfyns

Gymnasium. Den første skoledag, et nyt

sted, vil altid være præget af sommerfugle

i maven. Men dagen starter ganske

fredeligt med morgenkaffe/te i skolens

kantine. Dér møder I jeres nye klassekammerater,

klasselæreren og introeleverne.

Der er knyttet to introelever til

hver klasse - en sproglig og en matematisk

- og deres opgave er at give jer en

rigtig god start på skolen. Efter morgenbordet

følges de med jer ud i klasserne.

Introeleverne er engagerede og søde elever

fra 2.g og 3.g. I kan spørge dem,

hver gang I er i tvivl - om ikke andet ved

de, hvor der kan findes svar.

Efter halvanden uges almindelig skolegang,

nærmere bestemt i uge 34, tager

alle nye klasser på introture. Hytteturen

strækker sig over næsten to skoledage,

med en enkelt overnatning. Der foregår

altid en masse sammenrystende aktiviteter

- både lærere og introelever har forberedt

spændende indslag. Desuden

plejer hver klasse at forberede underholdning,

som fremvises fredag aften.

Hyttetursugen afsluttes

selvfølgelig med en herlig fest

for de nye elever. Så stærkt

kan det gå. De unge, let

nervøse mennesker, der et par

uger før var stort set

fremmede for hinanden,

har lært hinanden at kende.

Stemningen er forrygende.

Introerne bliver forkælet

og hyldet. Underholdningsindslagene

deltager i en

konkurrence - det samme gør borddækninger

- og klasserne er meget kreative,

fulde af gode ideer til både borde,

udklædning osv. Naturligvis giver det

prestige at vinde en af de to titler, hvor

introelever og introlærere er bedømmere.

Vinderne af underholdningen får også

æren af at fremvise nummeret for hele

skolen på den førstkommende morgensamling.

Puttefesten (på NG kaldes alle 1.g’ere

“Putter”) er en god afslutning på introforløbet

- der snakkes længe om den

bagefter. Derudover er den en god start

på tre skoleår, der byder på faglige

udfordringer, masser af gode oplevelser

og kammeratskaber. Vi ses.

Intro-teamet

1. rk. fra venstre: Janni 3.y, Tatjana 2.z,

Mette 2.b, Lise 2.y, Jens 2.x

2. rk. fra venstre: Sune 3.cx, Carin 3.cx,

Morten 3.y, Mika 3.cx, Andreas 2.b,

Bjørn 2.a, Pia 2.a, Troels 3.u

Kalender for 1.g’ernes første måned

Nordfyns Gymnasium:

Onsdag d. 4/8

I møder i kantinen kl. 9.15, hvor rektor

byder velkommen til alle 1.g'ere. Her

giver skolen rundstykker og kaffe/te.

Dagens program præsenteres. Dagen

slutter ca. kl. 12.30.

Husk en stor taske til bøger. Husk desuden

Årsskriftet!

Torsdag d. 5/8

Helt almindelig skoledag, hvor I møder

nogle af jeres faglærere.

Fredag d. 6/8

Almindelig skoledag.

Fotografering af alle 1.g’ere begynder kl.

8.35. Alle elever fotograferes til skolens

kartotek.

Mandag d. 9/8 og tirsdag 10/8

Almindelige skoledage.

Onsdag d. 11/8

Jeres introer samt jeres "hytteturslærere"

kommer ind i klassen i 2. modul, hvor I

skal ordne det sidste ang. den forestående

hyttetur. Se opslag om tid og sted.

Torsdag d. 12/8 og

fredag d. 13/8

Almindelige skoledage.

Mandag d. 16/8

Hyttetur begynder efter

følgende plan:

1.a - Middelgrunden.

1.x - Højbjerg.

Tirsdag d. 17/8

1.a og 1.x vender hjem.

1.b – Middelgrunden.

1.y - Højbjerg.

Onsdag d. 18/8

1.b og 1.y vender hjem.

1.c – Middelgrunden.

1.z - Højbjerg.

Torsdag d. 19/8

1.c og 1.z vender hjem.

Fredag d. 20/8

Fest for 1.g'ere om aftenen. De klasser,

som har lyst, kan forberede lidt underholdning,

som vises til festen for de

andre. Bedste indslag præmieres med en

kasse øl til den første SPONX fest.

I løbet af dagen er der mikrofonprøve for

de 1.g'ere, som har et underholdningsindslag.

Se opslag om tidspunkt.

NB: De dage, hvor I ikke er på hyttetur,

har I almindelig skolegang!

Pris pr. elev for hyttetur og fest er 150 kr.

Og hermed navnene på jeres introer:

1.a skal have Pia 2.a og Morten 3.y.

1.b skal have Bjørn 2.a og Janni 3.y.

1.c skal have Andreas 2.b og Mika 3. cx.

1.x skal have Mette 2.b og Sune 3. cx.

1.y skal have Jens 2.x og Carin 3. cx.

1.z skal have Lise 2.y og Troels 3.u.

Tatjana 2.z er reserve. Derudover deltager

2 lærere pr. klasse.

KALENDER

21


Skolens ABC

Adresseændring

Alle adresseændringer - også midlertidige

- skal straks meddeles skriftligt til skolens

kontor.

Befordring

Befordringsgodtgørelse skal søges på

Amtets skemaer, som kan afhentes på

skolens kontor. Hvis du skal starte i 1.g,

sendes skemaet til dig. Du skal p.t. kun

betale op til de første 275 kr. pr. måned

(svarende til 13,10 kr. pr. hverdag) af

hele befordringsudgiften (uddannelseskortet).

Dit uddannelseskort er gyldigt fra

mandag kl. 00 til fredag kl. 18, men du

kan for 42,50 kr. pr. 30 dage gøre dit

uddannelseskort gyldigt i weekenderne.

Hvis du på grund af sygdom f. eks. et

brækket ben i en kortere periode er forhindret

i at bruge din sædvanlige transportform,

kan du høre nærmere om fribefordring

hos sekretærerne.

Biblioteket

Biblioteket, der er i stadig vækst, indeholder

en stor samling af faglitteratur, en

afdeling for skønlitteratur og en håndbogssamling.

Derudover er der en tidsskriftsamling,

en avisafdeling samt 4

computere med opkobling til forskellige

søgebaser til litteratursøgning. Endvidere

er der opstillet en scanner og en kopimaskine,

som du må benytte efter aftale

med bibliotekets personale.

Biblioteket benyttes af lærere og elever

og er et velegnet sted, hvis man søger ro

til fordybelse. Bogbestanden er registreret

på edb, hvilket gør det let at søge

22

informationer om et emne, man arbejder

med og gerne vil låne supplerende materiale

om. Biblioteket er koblet på Odense

Centralbiblioteks database

www.fynbib.dk, hvilket betyder, at du

også hjemme kan søge på bibliotekets

bogbestand, samt at du i øvrigt kan

benytte resten af fynbibs faciliteter.

Biblioteket på Nordfyns Gymnasium er

det første gymnasiebibliotek, der indgår i

dette samarbejde mellem de fynske

biblioteker.

Biblioteket er åbent fra kl. 8.00 til 15.00,

størstedelen af tiden med bibliotekspersonale

til stede. I begyndelsen af 1.g får

alle elever et lånerkort til biblioteket.

(Lånetiden er 1 måned). Desuden gives

eleverne biblioteksorientering i begyndelsen

af 1.g, og i foråret i 1.g en introduktion

til litteratursøgning i forbindelse

med forberedelserne til danskopgaven.

Den omfattende brug af internetbaseret

litteratursøgning har betydet en stigende

aktivitet på biblioteket. Bibliotekets hjemmeside

bliver også flittigt brugt, især i

forbindelse med de større skriftlige opgaver.

Besøg hjemmesiden på

www.nordfyns-gym.dk/bibliotek/, hvor

du bl.a. kan søge i bibliotekets bogbestand.

Til biblioteket er knyttet et biblioteksudvalg

bestående af lærere, elever, bibliotekar

og bibliotekspersonale. Dette udvalg

diskuterer forskellige forhold vedr. biblioteket,

f.eks. bogindkøb af tværfaglig

karakter og tidsskriftsabonnementer.

Blokdag

Blokdag betyder, at vi en hel dag underviser

i samme fag. Omlægning af undervisningen

på denne måde giver lærere og

elever mulighed for at arbejde med fagene

i en længere sammenhængende

periode end normalt og dermed øge

muligheden for fordybelse i de enkelte

fag.

Bogdepotet

Boss

...er navnet på det edb-program, der styrer

udlån af skolens undervisningsbøger.

BOgdepotets StregkodeSystem betyder

det, og som navnet fortæller, er alle skolens

bøger mærket med stregkoder, så vi

kan følge bøgerne ud på hver enkelt

elev. Når du modtager en undervisningsbog,

skal du huske at underskrive på den

liste, læreren bringer ud i klassen. Det er

skolens bevis på, at du har modtaget

bogen. Til gengæld udsteder skolen en

kvittering, når du afleverer bogen.

Mister eller ødelægger du en bog, skal

den erstattes med bogens nypris.

På skolens “Intranet”, under knappen

“Bogdepot”, kan du altid slå op, hvilke

bøger du står noteret for og hvilke, der

skal afleveres.

Størstedelen af bøgerne udlånes af skolen.

Ved modtagelsen skrives navn i

bøgerne, som også skal indbindes.

Undervisningsministeriet har bestemt, at

visse ordbøger (og lommeregner) ikke

må udleveres af skolerne, men skal

anskaffes af eleverne selv. Vi vil ved skoleårets

start oplyse, hvilke bøger det drejer

sig om, og hvis eleverne ønsker det,

kan de deltage i et fællesindkøb med

gode rabatter. På tilsvarende vis laves

også fællesindkøb af lommeregnere.

Henvendelser vedrørende bogdepotet

sker til boginspektor Poul Secher

Jespersen eller sekretær Lone Vinther

Hansen.

Bogdepotet har åbent hver dag i spisefrikvarteret.

Eksaminer og årsprøver

I 1.g skal de sproglige til skriftlig årsprøve

i engelsk samt naturfag og matematikerne

til skriftlig årsprøve i matematik.

Danskopgaven skrives i slutningen af

året, og alle elever skal op i 3 mundtlige

fag. I 2.g er der skriftlig årsprøve i dansk,

og de sproglige går til skriftlig eksamen i

engelsk og naturfag, mens matematikerne

går til skriftlig eksamen i matematik.

Har man valgt et toårigt højniveaufag, er

der skriftlig årsprøve i dette.

Historieopgaven skrives i slutningen af

året, og alle elever skal op i 3 mundtlige

fag. Der er mundtlig eksamen i 2 fag i

løbet af 1.- 2.g.

Sygdom i forbindelse med prøver:

Hvis du bliver syg i forbindelse med eksamen,

terminsprøver og årsprøver, mundtlige

såvel som skriftlige, skal du ringe til

skolen inden eksaminationstidspunktet.

Efterfølgende skal vi have en lægeerklæring.


Ekskursioner/studierejser

Ved en ekskursion forstås en én eller flerdages

rejse for alle elever på et hold.

Ekskursioner er undervisning, der foregår

uden for skolen i ind- eller udland. De

kan indgå i alle fag som led i undervisningen

og indgår således som en del af

pensum i de(t) pågældende fag. I foråret

rejser alle 2.g klasser normalt 1 uge til

udlandet. Eleverne betaler selv disse rejser.

Til kortere indenlandske rejser dækker

skolen nogle af omkostningerne.

Evaluering

Intern evaluering

Undervisningen i gymnasiet skal løbende

evalueres til intern brug, således at elever

og lærer i den enkelte klasse får mulighed

for at drøfte udbyttet af undervisningen.

Dette sker med henblik på den

videre tilrettelæggelse af undervisningen

og ligeledes med henblik på at styrke

samarbejdet mellem lærere og elever. I

hvert fag i hver klasse foretages der normalt

mindst én skriftlig evaluering pr.

skoleår efterfulgt af en mundtlig diskussion

på klassen. Desuden foretages der

løbende mundtlig evaluering efter behov.

Hvad evalueringen konkret skal indeholde

vil afhænge af såvel undervisningssituationen

som faget og den enkelte klasse.

Skolen har lavet en folder vedrørende

undervisningsevaluering, den uddeles til

alle elever.

Ekstern evaluering/karakterer

Den enkelte elevs faglige kvalifikationer

skal evalueres til ekstern brug rettet mod

aftagerinstitutionerne. Denne evaluering

foretages ved, at eleverne får stand-

punktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer.

Standpunktskarakterer

gives to gange i løbet af skoleåret, i henholdsvis

december og marts måned. Årskarakterer,

årsprøvekarakterer og eksamenskarakterer

gives ved skoleårets

afslutning. I forbindelse med karaktergivningen

drøftes elevernes standpunkt på

et lærerforsamlingsmøde.

Flexperioder

I skoleåret placeres en eller flere flexperioder,

hvor der undervises efter et særskema.

Der er mulighed for at arrangere

specielle aktitiveter, ikke-afholdt undervisning

kan indhentes, og eleverne kan

evt. have en skemafri dag, hvor de kan

arbejde hjemme.

Foreløbig ferieplan for skoleåret

2004/2005

Onsdag 4.8.2004

Første skoledag efter sommerferien.

Lørdag 9.10.2004

Første dag i efterårsferien.

Søndag 17.10.2004

Sidste dag i efterårsferien.

Torsdag 23.12.2004

Første dag i juleferien.

Søndag 2.1.2005

Sidste dag i juleferien.

Lørdag 19.2.2005

Første dag i vinterferien.

Søndag 27.2.2005

Sidste dag i vinterferien.

Lørdag 19.3.2005

Første dag i påskeferien.

Mandag 28.3.2005

Sidste dag i påskeferien.

Fredag 22.4.2005

Store Bededag.

Torsdag 5.5.2005

Kristi himmelfartsdag.

(Der er undervisning, og der kan være

eksamen og årsprøve fredag den

6.5.2005. Vær opmærksom på evt.

ændringer i busplanen).

Mandag 16.5.2005

2. Pinsedag.

Fredag 17.6.2005

Translokation og dimission.

Lørdag 18.6.2005

Første dag i sommerferien.

Forsikringer

Det er vigtigt, at du har de nødvendige

ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikringer i

orden, da skolens forsikring kun dækker

i begrænset omfang.

Forældremøder

I løbet af efteråret indbydes forældre til

elever i 1.g til et arrangement, hvor der

bliver lejlighed til at se skolen og drøfte

skolens arbejde. Karakterblade udleveres

i december, marts og ved skoleårets

afslutning. I forbindelse med den første

karaktergivning indbydes i januar til forældrekonsultation,

hvor der er lejlighed

til at drøfte elevens standpunkt med faglærerne.

Forårskoncert

Hver år fremviser skolens 1.g’ere og valgholdene

i musik, hvad de i årets løb har

arbejdet med. Koncerten afholdes om

aftenen i skolens hal, hvor den store

scene er sat op.

Forårsudstilling

På den årlige forårsudstilling fremvises,

hvad holdene i billedkunst har fremstillet.

Udstillingen arrangeres i 0- og 1-fløjen

og kan beses i dagtimerne. Til ferniseringen

inviteres 3.g’s elever og deres

familie.

Frivillig idræt og musik

For de elever, der har særlig lyst til idræt,

orkestermusik eller kor, arrangeres der

efter skoletid særlige hold for disse aktiviteter.

Skolens musiklokaler kan efter

aftale med musiklærerne udlånes til skolebands.

Fællesarrangementer

Formålet med fællesarrangementer er at

give skolens elever mulighed for bl.a.

kunstneriske oplevelser og indblik i særlige

emner/aktuelle problemstillinger. Der

afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet

af et skoleår, og der er mødepligt til disse

arrangementer.

23


Glimt fra forårskoncert og karneval

24


Hjemmeside

På skolens hjemmeside www.nordfynsgym.dk

kan man søge oplysninger om

mange af de forhold, der vedkommer

skolen.

Under knappen ”Profil” tegnes et billede

af skolen og fagene, og det er også her,

man kan finde alle relevante oplysninger

om love, bekendtgørelser og faglige

links, ligesom man kan læse om, hvad

der karakteriserer de enkelte fag på

netop vores skole.

Under knappen “På plakaten” kan man

læse om og se billeder fra de begivenheder,

der finder sted på skolen. Her findes

også skolens billedarkiv.

”Informations”-knappen dækker over en

lang stribe af oplysninger om skolen,

lærerne, års- og ferieplan, råd og udvalg,

transportmuligheder, kort og meget

mere.

Eleverne har deres egne sider. Her er der

klassebilleder (med navn på eleverne) af

alle klasser, og her omtales de råd,

udvalg og komitéer, som eleverne har.

Også de forskellige brobygningsmuligheder

er der linket til.

Endelig skal skolens ”Intranet” omtales.

Her gives der oplysninger, som kun har

relevans for skolens elever og ansatte,

dvs. adgang til biblioteket, bogdepotet,

skemaændringer, reservationer og meget

mere. Knappen forsynes med password.

Skolen benytter sig også af det elektroniske

undervisningssystem Fronter, som

også har en informationsdel. På startsiden

præsenteres man for alle de nye

informationer, der vedkommer den, der

26

har logget ind, så Fronter bør åbnes dagligt.

Introduktionskurser

Fra starten af skoleåret og indtil efterårsferien

skal alle 1.g’ere sideløbende med

deres øvrige fag have et antal obligatoriske

introduktionskurser. Det drejer sig

om et basiskursus i skriftlig fremstilling,

der fortrinsvis foregår i dansktimerne,

men andre fag kan også indgå i dette

kursus, der har til formål at styrke arbejdet

med det skriftlige aspekt i undervisningen.

Der sættes fokus på den procesorienterede

skrivning, som især er blevet

aktualiseret af den stadig større

udbredelse af elektronisk tekstbehandling.

Desuden skal 1.g'erne have edbkurser

i tekstbehandling, regneark og internet.

For at integrere så mange fag som

muligt foregår undervisningen i disse

kurser i fag med skriftlig dimension.

Endvidere får eleverne i denne periode et

kursus i elementær grammatik.

Studievejledning og studiemetodik,

biblioteksorientering og informationssøgning

indgår ligeledes i 1.g’ernes skema i

denne periode.

IT på Nordfyns Gymnasium

Nordfyns Gymnasium har vi to edblokaler,

hver med 15 arbejdspladser.

Desuden er der computere på biblioteket,

ved fysiklokalerne og i andre faglokaler,

samt i de åbne områder i fløjene

på skolen.

På maskinerne findes generelle programmer

til tekstbehandling, regneark og

Internet. Desuden findes programmer til

skolens forskellige fag, idet IT inddrages i

alle skolens fag.

I alle undervisningslokaler er der computerstik,

så man kan udnytte ressourcer på

såvel skolens interne computernet som

på Internettet. Skolen råder over flere

transportable computere med storskærmsprojektor,

så hele klassen kan se

med samtidig.

Alle elever får tildelt et personligt brugernavn

og kodeord, der skal bruges, når

man logger ind på skolens computere.

Det er vigtigt, at du gemmer disse oplysninger

på et sikkert sted, men gem dem

ikke så godt, at du ikke kan finde dem

igen! I nødsfald kan du få et nyt login

ved at udfylde en blanket på kontoret.

Som bruger har du adgang til en personlig

“mappe” - dvs. lagerplads på skolens

computersystem til stile, opgaver m.m.

Desuden giver det mulighed for at

udskrive på gymnasiets netværksprintere

(200 gratis sider pr. år); samt at du får

adgang til diverse databaser (over blandt

andet avisartikler) og til elektroniske leksika.

Når du er færdig ved computeren, er det

vigtigt, at du lukker maskinen ned - eller

logger af - ellers har andre adgang til

dine personlige dokumenter.

’Fronter’ er et elektronisk konferencesystem,

som gymnasiet bruger. Alle klasser

og andre undervisningshold har et

såkaldt ’rum’, hvor der kan foregå kommunikation

mellem alle ’rum-deltagerne’.

Det kan f.eks. være læreren, der lægger

tekster og lektier til eleverne, eller elever,

der afleverer opgaver elektronisk. Alle

1.g. elever får et fronterkursus – hvor de

også forsynes med brugernavn og password

til systemet.

Næsten alle gymnasiets elever vælger nu

at bruge computer til en eller flere af de

skriftlige eksamener. De fleste medbringer

deres egen maskine, men det er

muligt at låne en computer af skolen - så

langt kapaciteten rækker. Alle elever får

til de skriftlige eksamener og terminsprøver

tildelt en computerplads med el-stik

m.m. Du vælger så selv, om der skal skrives

på computer eller med håndskrift.

For at sikre at udstyret fungerer bedst

muligt, gælder en række regler for brug

af skolens edb-udstyr. De vigtigste regler

er:

Mad og drikke må ikke indtages ved

edb-arbejdspladserne, dette er bl.a. af

hygiejniske årsager, - og af samme grund

er det også vigtigt, at du har rene hænder,

når du bruger PC-mus og tastatur.

Det er kun tilladt at bruge de programmer,

der fra skolens side er installeret på

computerne.

Husk at lukke computeren ned og slukke

for maskine og skærm, når du er færdig

med arbejdet, så vi ikke bruger en masse

unødvendig energi - derved forhindrer

du også, at andre bruger dit personlige

login, f.eks. printer ud på din konto.

Ryd pænt op efter dig og sæt stole på

plads, når du forlader arbejdspladsen.

Opbevar dine disketter omhyggeligt i

plastbokse, så de ikke beskadiges.

Defekte disketter medfører mistede data

og kan beskadige computerne.

Hvis en computer ikke virker, skal der


gives en fejlmelding mundtligt til en af

datavejlederne eller skriftligt i mappen på

kontoret. Mange gange skyldes fejlen, at

der er gået kludder i afviklingen af et

program, så ofte forsvinder fejlen, når

maskinen genstartes.

For at bruge skolens interne net og

Internettet skal du overholde nogle rimelige

“etiske regler”. Disse regler samt vejledning

i brug af computerne i øvrigt

gennemgås på et introduktionskursus i

starten af 1.g

Datavejlederne

Kantine

Kantinen har åbent fra kl. 8.00 - 14.15

og sælger mad, drikkevarer, frugt, kager

og slik. Der sælges varme retter fra spisepausens

start, og der kan købes friskbagte

boller hele dagen. Kantinen fungerer

som et samlingssted for eleverne i frikvartererne.

Lærerforsamlinger

Til lærerforsamlinger holdes møde om

hver enkelt klasse, hvor alle klassens

lærere deltager. Lærerforsamlingen drøfter

under ledelse af rektor elevernes faglige

standpunkt, forsømmelser, trivsel og

forhold i øvrigt, der berører klassen.

Mødepligt

Der er mødepligt i gymnasiet, og elever

kan derfor kun være fraværende på

grund af sygdom eller af anden tvingende

grund. Skolen kan derfor ikke give en

elev fri fra undervisningen, men hvis man

alligevel ønsker at holde fri nogle dage,

f.eks. af familiemæssige grunde, bør

dette på forhånd drøftes med rektor,

således at skolen kender baggrunden for

fraværet.

Elevernes tilstedeværelse registreres af

skolen, idet den enkelte lærer fører protokol

for hvert modul.

Hvis en elev har været fraværende, udfyldes

en seddel (fortrykt blanket, som fås

på skolens kontor) med angivelse af fraværsperiode

og -grund. Denne seddel

afleveres på skolens kontor og er dokumentation

for elevens fravær. I nogle tilfælde

kan en elev være fraværende fra

undervisningen pga. anden skoleaktivitet

f.eks. elevrådsarbejde eller ekskursion.

Dette fravær godskrives af skolen og tæller

dermed ikke som forsømmelse.

Hver måned udarbejdes en liste over elevernes

fravær både for den enkelte

måned og for hele skoleåret. Fraværet

opgøres i procent af antal afholdte timer

og noteres på karakterbladene. Eleverne

bør selv føre regnskab med deres forsømmelser

og kontrollere deres forsømmelsesprocent

i begyndelsen af hver

måned, når tallene er tilgængelige på

intranettet.

Ifølge Gymnasiebekendtgørelsen §13 må

en elevs fravær ikke overstige 10% i

fagene tilsammen (eller 15% i det enkelte

fag). På Nordfyns Gymnasium vil

inspektor tale med en elev, hvis fravær

overstiger 8%, og evt. give en mundtlig

advarsel. Nedbringes fraværet ikke derefter,

vil eleven få en skriftlig advarsel.

Kommer fraværet op på 10%, overføres

eleven normalt til at aflægge eksamen

på særlige vilkår, medmindre særlige

omstændigheder gør sig gældende.

Særlige vilkår betyder, at man ikke får

den pensumreduktion, som følger af at

have fulgt undervisningen. Konsekvensen

er, at en elev skal til eksamen i alle studentereksamensfag

- efter 1.g, 2.g eller

3.g - normalt i et større pensum. Der

gives ikke årskarakterer i disse fag. I tilfælde

af fortsat tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelsen

kan rektor træffe

afgørelse om, at eleven udelukkes fra

undervisningen og derved bliver selvstuderende.

Skriftlige opgaver

Eleverne har pligt til at aflevere de skriftlige

opgaver til det fastsatte tidspunkt.

Overholdes dette ikke, indberettes eleven

til inspektor, som kontakter den pågældende

elev.

Manglende rettidig aflevering af skriftlige

opgaver regnes som forsømmelse, således

at elevernes manglende afleveringer

ikke må overstige 10% af årets planlagte

skriftlige opgaver i fagene tilsammen

(15% i det enkelte fag).

Oprydning

Inden klasselokalet forlades, skal der ryddes

op. Stolene skal sættes op, så rengøringspersonalet

kan komme til at gøre

rent.

Husk også at sørge for udluftning i klasselokalerne

i dagens løb.

Opslagstavler

Opslagstavlerne ved begge hovedindgange

til skolen er delt i to dele: Et glasskab

til opslag fra kontoret og en opslagstavle

til fri brug for eleverne. (Husk

selv at tage opslagene ned, når de ikke

længere er aktuelle)

Husk hver dag at læse opslagene i glasskabene

- også inden I går hjem.

Endvidere er der opslagstavler på gangen

nedenfor biblioteket bl.a. med beskeder

til eleverne.

Ordensregler for Nordfyns

Gymnasium

Ordensreglerne gælder med virkning fra

1. august 2001 som vedtaget af bestyrelsen

for Nordfyns Gymnasium.

Ordensreglerne knytter sig til bestemmelserne

i §14, ‘Bekendtgørelse om

gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen’

(‘Gymnasiebekendtgørelsen’) af 31. maj

1999, nr. 411.

Præambel

Nordfyns Gymnasium er et uddannelsesog

arbejdssted for mange. Den enkeltes

adfærd har betydning for andres muligheder.

Der skal derfor i alle sammenhænge

udvises omtanke og hensyn til

skolens funktion, inventar, materiel og

miljø.

Der skal udvises respekt for og åbenhed

omkring undervisningen, så andres engagement,

lyst og muligheder for at deltage

konstruktivt ikke begrænses.

Ingen person på Nordfyns Gymnasium

må udsættes for - eller udsætte andre

27


for - nedværdigende eller krænkende

behandling.

Ordensreglerne kan løbende debatteres i

skolens demokratiske organer, herunder

Elevråd og Pædagogisk Råd, og drøftes i

Fællesudvalget med henblik på revision i

bestyrelsen.

Rektor er den overordnede myndighed i

alle afgørelser efter disse bestemmelser.

1. Udendørs arealer

Køretøjer parkeres på de dertil afsatte

arealer og på en sådan måde, at anden

trafik ikke generes. Bussernes muligheder

for at passere rundkørslen og tilkørselsvejen

fra Højagervej må ikke hindres.

Udendørs arealer skal holdes ryddelige.

Skrald af enhver art skal placeres i

affaldsbeholdere.

2. Rygepolitik

Rygning er kun tilladt i skolens rygerum

og udendørs. Cigaretstumper m.m. skal,

som alt andet affald, placeres i dertil indrettede

affaldsbeholdere.

Rektor kan dispensere fra de almene

rygeregler ved arrangementer uden for

undervisningstiden.

3. Kantinen og andre fællesområder

Affald af enhver art skal placeres i

affaldsbeholdere. Stole skal skubbes ind

under bordene efter endt brug.

Musikanlæg må kun benyttes i pauserne.

Alle skal tage hensyn til undervisningsaktiviteter

i skolens fællesområder. Der er

mødepligt til morgensamlinger og fællesarrangementer.

Handel, indsamlinger

og udstillinger o. lign. på skolen kræver

tilladelse fra rektor.

28

4. Opslagstavler

Opslagstavlerne kan frit benyttes. Opslag

skal forsynes med dato for opsætning og

nedtagning. Stadigt gældende opslag må

ikke overdækkes eller nedtages. Opslag

på murværk, søjler eller døre er ikke tilladt.

5. Garderobe

Skolens garderobe bør benyttes. Overtøj

bør ikke ligge i kantinen eller medbringes

i undervisningslokalerne.

6. Klasselokalerne og undervisningsfløjene

Der skal mødes rettidigt til undervisningen.

Undgå at forlade lokalet mens der

undervises. Mobiltelefoner skal være

slukkede i forbindelse med undervisning.

Mad og drikke må ikke indtages i undervisningstimerne.

Hvis læreren i særlige tilfælde

dispenserer herfra, er hold og

lærer ansvarlig for afrydning.

Mad og drikke i øvrigt skal indtages i

kantinen eller fællesområder. Der er selvafrydningspligt.

Det betyder, at kopper,

tallerkener, bestik m.m. skal placeres på

afrydningsbordene efter endt brug.

Undervisningslokaler skal altid efterlades

i ryddelig stand. Stole og borde skal sættes

på plads og affald placeres i affaldsbeholderne.

Når et undervisningslokale

forlades, skal stolene hænges op under

bordene.

Findes et undervisningslokale ikke at leve

op til de nævnte krav, henvender holdet

sig straks til administrationen, der om

muligt anviser andet lokale.

Administrationen beder derefter det

hold, der senest har benyttet lokalet, om

at bringe det i ryddelig stand snarest

muligt.

7. Bibliotek, bogdepot, pædagogiske

værksteder, edb-lokaler og andre særlige

faglokaler

Der henvises til de opslåede eller på

anden måde offentliggjorte ordensregler

for ovennævnte lokaler.

8. Studierejser, ekskursioner og anden

undervisning uden for Nordfyns

Gymnasium

Der henvises til særligt regelsæt for studierejser

og ekskursioner. Eleverne er i

øvrigt forpligtet til at følge lærernes

anvisninger.

9. Fravær

Meddelelse om sygdom og fravær fra

undervisningen gives til administrationen.

Fravær fra undervisning administreres

efter ‘Gymnasiebekendtgørelsen’.

10. Alkohol og rusmidler

Det er ikke tilladt i undervisningstiden at

indtage - eller være påvirket af - alkohol

eller andre rusmidler på skolens område.

Dispensation fra det generelle alkoholforbud

i forbindelse med festlige arrangementer

uden for skolens undervisningstid

aftales med rektor.

11. Bøger og andre undervisningsmaterialer

Elever låner som hovedregel bøger og

andre undervisningsmaterialer af skolen

jvf. lovgivningen, og som hovedregel skal

bøgerne indbindes. I tilfælde af skader

på eller manglende aflevering af disse vil

skolen gøre erstatningsansvar gældende.

Vedtaget at bestyrelsen d. 9.5.2001.

Ringetider:

Undervisningen er tilrettelagt i moduler,

der afholdes som følger

1. modul: 08.35 - 10.10

2. modul: 10.20 - 11.55

3. modul: 12.20 - 13.55

4. modul: 14.10 - 15.45

I hvert modul er indeholdt en pause på 5

minutter, som elever og lærer selv aftaler.

Rygning

Skolen er røgfri, men der er et "rygelokale"

i underétagen.

Skemaændringer

I tilfælde af at en lærer er syg, skal på

kursus eller lignende, vil administrationen

med et opslag i glasskabene give besked

om, hvad klassen skal arbejde med, eller

hvilken vikar der skal undervise jer. De

mellemtimer, som det af skemamæssige

grunde er nødvendigt at give jer, kan I

bruge til forberedelse i de åbne studieområder,

klasselokaler, biblioteket eller

kantinen.

Skemaændringer kan også ses på skolens

hjemmeside.


Statens Uddannelsesstøtte

Ved skoleårets begyndelse vil der blive

orienteret om tidsfrister, ansøgningsskemaer

og praktiske forhold i øvrigt. Man

skal kun søge om uddannelsesstøtte én

gang i løbet af gymnasietiden.

Ansøgningsskemaer (ungdomsuddannelser)

skal hentes på SU’s hjemmeside

www.su.dk. Her kan man søge oplysninger,

udregne fribeløb osv.

Hjemmesiden er tilgængelig på alle skolens

edbmaskiner.

Informationer om SU fås af sekretær Ulla

Knudsen, som også modtager de udfyldte

ansøgningsskemaer. Vigtige ændringer

vil blive meddelt på opslagstavlen nedenfor

biblioteket. Hver torsdag i normale

undervisningsuger videresendes ansøgningerne

til SU.

Studievejledningen

Hver gymnasieklasse har tilknyttet en studievejleder.

Studievejlederens arbejde er

en blanding af de opgaver, klasselæreren

og skolevejlederen påtager sig i folkeskolen.

Studievejlederen giver dels de enkelte

klasser kollektiv vejledning, dels individuel

vejledning til den enkelte elev.

Skolens studievejledere og deres klasser

for skoleåret 2004-05:

Tom Alsing: 3.a - 3.u - 3.z – 2.b – 2.x –

2.y – 1.a – 1.x – 1.z

Katja M. Gøttcke: 3.b - 3.cx - 3.y – 2.a –

2.u – 2.z – 1.b – 1.c – 1.y.

Kollektiv vejledning

I begyndelsen af 1.g afholder studievejlederen

i samarbejde med klassens lærere

et 2-dages kursus i studieteknik og

arbejdsvaner. Studievejlederen gennemgår

den almene studieteknik (bl.a. notatteknik,

forskellige læsemetoder, tilrettelæggelse

af skolearbejdet), og faglærerne

følger op med fagspecifikke råd. I

løbet af forårssemestret skal eleverne i

1.g vælge det/de valgfag, de vil fortsætte

med i 2.g og 3.g. For at forberede eleverne

til dette valg gennemgår studievejlederen

de forskellige muligheder for

valgfag samt nogle af de faktorer, der

evt. har betydning for valg af valgfag.

Også i 2.g vil spørgsmålet angående

valgfag blive behandlet.

I 2.g påbegyndes studie- og erhvervsorienteringen.

Af emner kan nævnes:

hovedstrukturen i vores uddannelsessystem,

adgangsregulering til de forskellige

uddannelser, samt diskussion af problemer,

der i det hele taget knytter sig til

uddannelsesspørgsmål.

I 3.g gennemgås emner som generel

ansøgningsteknik, økonomi og SU under

uddannelse. Endvidere gennemgås regler

for optagelse på de videregående uddannelser

i forbindelse med udlevering af

”Ansøgningsskemaer for videregående

uddannelser (KOT)”.

Problematikken omkring et evt. sabbatår

med erhvervsarbejde eller udenlandsophold

tages også op. Som en del af studie-

og erhvervsorienteringen besøger

- 1.g’erne: uddannelsesmessen

“Uddannelse uden grænser”.

- 2.g’erne: uddannelsesarrangementerne

“Uddannelseskaravanen” og “Det studieorienterende

møde”.

- 3.g’erne: “Uddannelseskaravanen” og

de videregående uddannelsesinstitutioners

åbent-hus dag.

I foråret arrangeres kursus i eksamensteknik

for interesserede.

Individuel vejledning

Det meste af den tid, studievejlederne

har til deres rådighed, bruges imidlertid

til den individuelle vejledning. Man kan

træffe sin studievejleder på studievejlederkontoret

i de faste kontortider for

aftale om en samtale.

Den enkelte elev kan her frit henvende

sig for at drøfte problemer af faglig,

social, økonomisk og personlig art, der

har med uddannelsessituationen at gøre.

Det være sig problemer med f.eks. lektielæsning,

videreuddannelse, studiestøtte

eller mere personlige problemer, som

tynger og påvirker skolegangen. Man

kan trygt gå til sin studievejleder med

sine problemer, da han/hun har tavshedspligt,

medmindre andet aftales med eleven.

Den individuelle vejledning omfatter

desuden introduktionssamtaler i begyndelsen

af 1.g og eventuelt samtaler om

valg af uddannelse og erhverv i 3.g.

Endelig besøges studievejlederne af en

del ”gamle” elever, der fortsat ønsker

vejledning om deres videregående

uddannelse.

Telefonbesked

Kontoret kan desværre ikke påtage sig at

give telefonbesked til elever eller kalde

dem til telefonen i skoletiden, men vi kan

give besked om opringninger på opslagstavlen

nedenfor biblioteket under

“Besked til elever”. (Husk derfor at holde

øje med denne opslagstavle!) Undtaget

er naturligvis helt livsvigtige meddelelser.

Temadage

Temadage er tværfaglige eller emneorienterede

aktiviteter og/eller undervisning,

der gennemføres med andre arbejdsformer

end i den daglige undervisning. I

temadagene arbejder eleverne sammen

på tværs af årgange og klasser.

Temadagene tilrettelægges i et samarbejde

mellem lærere og elever, og indholdet

skal være på gymnasialt niveau.

Ugeseddel

Hver fredag hænges ugeseddel op i glasskabene

ved de to hovedindgange og på

opslagstavlen nedenfor biblioteket.

Ugesedlen orienterer om den kommende

uges aktiviteter, så det er vigtigt at læse

den.

Årsplan

Kalender over årets gang hænges op i

glasskabene og ajourføres.

Både ugeseddel og årsplan kan ses på

Fronter.

29


Gymnasiets opbygning

Gymnasiet er fra begyndelsen af 1. gymnasieklasse

opdelt i to linier. En sproglig

og en matematisk.

Der undervises i obligatoriske fag (dvs.

fag, som alle skal have) og i valgfag.

I 1.g er der udelukkende obligatoriske

fag. I 2. og 3.g er der både obligatoriske

fag og valgfag.

I 2.g undervises alle elever i ét valgfag og

i 3.g. i tre valgfag.

Nedenfor betyder * ud for et fag:

niveauforskel mat./spr.

Valgfag på højt niveau:

Begge linier: matematik *

biologi

samfundsfag

musik

engelsk *

tysk

fransk

spansk

Kun matematisk linie: fysik

kemi

Kun sproglig linie: latin

30

Valgfag på mellemniveau:

Begge linier: latin *

samfundsfag

geografi

biologi

kemi *

datalogi

erhvervsøkonomi

filosofi

musik

idræt

billedkunst

astronomi

psykologi

Kun sproglig linie: fysik


3g

2g

1g

3g

2g

1g

Gymnasiets fag

Fag der er ens for de to linier Fag der er forskellige for de to linier

Sproglig linie

Idræt

2

timer

Idræt

2

timer

Idræt

2

timer

Dansk

4

timer

Dansk

3

timer

Dansk

3

timer

Historie

3

timer

Historie

3

timer

Historie

3

timer

Religion

3

timer

Fortsætter

sprog

4

timer

Fortsætter

sprog

4

timer

Matematisk linie

Idræt

2

timer

Idræt

2

timer

Idræt

2

timer

Dansk

4

timer

Dansk

3

timer

Dansk

3

timer

Historie

3

timer

Historie

3

timer

Historie

3

timer

Religion

3

timer

Sprog 2

4

timer

Sprog 2

4

timer

Billedkunst

2

timer

Geografi

3

timer

Biologi

3

timer

Billedkunst

2

timer

Geografi

3

timer

Biologi

3

timer

Oltidskundskab

3

timer

Begyndersprog

4

timer

Musik

3

timer

Oltidskundskab

3

timer

Engelsk

4

timer

Musik

3

timer

Valgfag

4-5

timer

Begyndersprog

4

timer

Valgfag

4-5

timer

Engelsk

3

timer

Engelsk

4

timer

Matematik

5

timer

Engelsk

4

timer

Valgfag

5

timer

Naturfag

4

timer

Valgfag

5

timer

Matematik

5

timer

Naturfag

3

timer

Fysik

3

timer

Fysik

3

timer

Valgfag

5

timer

Valgfag

4-5

timer

Latin

3

timer

Valgfag

5

timer

Valgfag

4-5

timer

Kemi

3

timer

i alt

31-32 timer

pr. uge

i alt

31-32 timer

pr. uge

i alt

32 timer

pr. uge

i alt

31-32 timer

pr. uge

i alt

31-32 timer

pr. uge

i alt

32 timer

pr. uge

31


Gymnasieskolernes

ledelsesforhold

Gymnasierne er placeret under to myndigheder:

Undervisningsministeriet og

Amtet.

Over for undervisningsministeriet har vi

ansvaret for det pædagogiske område,

og over for Fyns Amt er vi ansvarlige for

økonomien og personalet.

Skolebestyrelsen

Bestyrelsen fastlægger efter indstilling

fra rektor det maksimale elevtal i klasserne,

skolens fagudbud, ferieplan og

ordensregler.

Bestyrelsen formidler samarbejde mellem

skole og hjem og mellem skole og lokalsamfund.

Skolebestyrelsen fastlægger tillige skolens

budget efter indstilling fra rektor og

indenfor den økonomiske ramme, der er

fastlagt af amtsrådet. Bestyrelsen medvirker

ved byggesager og stiller forslag om

bygningsforbedringer til amtsrådet.

Skolebestyrelsen kan ikke behandle personsager.

Bestyrelsen sammensættes af 2 repræsentanter

for forældrene, 2 elevrepræsentanter,

3 personalerepræsentanter, 1

repræsentant for oplandets kommunalbestyrelser,

1 repræsentant for amtsrådet,

1 repræsentant for Samarbejdsorganisationen

for de Videregående

Uddannelser og 1 repræsentant for de

afleverende skoler.

32

Rektor

Rektor har det administrative og pædagogiske

ansvar for skolens drift. Ledende

inspektor er rektors stedfortræder og

varetager sammen med sekretærerne

kontorets daglige drift.

Det er på kontoret, man først bør henvende

sig, hvis der er noget, man er i

tvivl om.

Pædagogisk Råd

Pædagogisk råd består af skolens lærere.

Rådet beskæftiger sig stort set med alt

vedrørende gymnasiets undervisning.

Pædagogisk råd er repræsenteret i bestyrelsen

ved formand og et valgt medlem.

Elevråd

Elevrådet ledes af et forretningsudvalg

bestående af en formand, en sekretær

og en kasserer. Hver klasse har to elevrådsrepræsentanter

med stemmeret,

men alle elever kan deltage i elevrådsmøderne.

Fællesudvalget

Fællesudvalget har som opgave at formidle

samarbejdet om skolens daglige

arbejde. Derfor består det af repræsentanter

for elever, lærere, teknisk-administrativt

personale og rektor.

Se nærmere beskrivelser under “Skolens

liv”.


Den nuværende bestyrelse

er sammensat som følger:

Forældrerepræsentanter:

Mogens Jørgensen (formand)

tlf. 6596 4911

Jette West (næstformand)

tlf. 6596 8181

Elevrepræsentanter:

Sofie Vrå Hjorth, 3.z

Jens Hjortebjerg Hansen, 2.x.

Personalerepræsentanter:

Pedel Bjarne Christensen,

Lektor Jens Bryderup

Lektor Anny K. Frandsen.

Repræsentant for oplandets

kommunalbestyrelser:

Borgmester Lene Due,

Vissenbjerg kommune.

Repræsentant for amtsrådet:

Gunnar Lorentsen,

Fyns Amt.

Repræsentant for

Samarbejdsorganisationen for de

Videregående Uddannelser på Fyn

(SVUF):

Fuldmægtig Per B. Nielsen,

Syddansk Universitet.

Repræsentant for de afleverende

skoler:

Skoleinspektør Aage Ebbesen,

Søndersøskolen.

Rektor

Jørn Aarup-Kristensen

Sekretær

Ulla Knudsen

33


Projekt "Det refleksive læringsmiljø"

Siden sidste skoleår har Nordfyns

Gymnasium været involveret i et samarbejdsprojekt

med Otterup Bibliotek,

nemlig Projekt "Det refleksive læringsmiljø".

Projektet har til formål at få elever

og lærere til at reflektere over måden,

man lærer og arbejder på. I skoleåret

2002/2003 og 2003/2004 har der derfor

været tilknyttet en anden samarbejdspartner

end sædvanligt, nemlig en folkebibliotekar.

Undertegnede har været til

stede på Nordfyns Gymnasium 24 timer

om ugen og har kunnet indgå i undervisning

samt vejlede elever i deres informationssøgningsproces

i forbindelse med

opgaver og oplæg i det daglige.

Belært af evalueringen fra det første skoleår

har alle elever i 1.g. i år fået introduktion

til avanceret informationssøgning

i forbindelse med mindre projekter i

hverdagen som en integreret del af

undervisningen. Informationssøgningen

indebærer introduktion til søgeteknikker

som booleske operatorer, frasesøgning

og trunkering samt præsentation af forskellige

søgeredskaber på Internettet.

Denne undervisning er blevet fulgt op af

timer i kvalitetsvurdering af internetkilder,

håndbogsopslag, brug af databaser

og mindmaps. Det er 2.g-årgangen, der

er hovedmålgruppen, og derfor har der

været afprøvet lange projektforløb netop

hos 2.g-klasser. Af projekter i dette skoleår

kan nævnes Indien, Bæredygtig

udvikling i regnskoven, Skt. Petersborg (i

34

Undervisning og

andre aktiviteter

forbindelse med studietur) og menneskeskabte

naturforandringer.

Da yderligere fokusområder for projektet

i indeværende år er Danskopgaven i 1.g

og Historieopgaven i 2.g, vil projektet

koncentrere sig herom i foråret.

Projekt "Det refleksive læringsmiljø" har

sin egen hjemmeside www.refleksive.dk,

hvor man kan orientere sig yderligere.

Projektåret 2002/2003 er blevet evalueret

af lektor Birgitte Gottlieb. Evalueringen

foreligger i bogform og kan endvidere

læses på projektets hjemmeside. Cand.

Scient. Pol. Peter Gorm Larsen står i skoleåret

2003/2004 for evaluering af projektet.

Evalueringen vil kunne ses på

hjemmesiden fra ca. 1/9 2004.

Mette Tamborg

Bibliotekar

Projekt Forskerspirer

Projekt Danske Forskerspirer er et

landsomfattende projekt, som er igangsat

af Forsknings- og Undervisningsministeriet

i fællesskab. Alle landets elever

i 2.g på de gymnasiale ungdomsuddannelser

har her mulighed for at stifte

bekendtskab med den forskerverden,

som de efter gymnasiet kan blive en del

af. Har man lyst til et kig ind i denne verden,

skal man skrive et portræt af sig

selv som "forsker", og på baggrund af

dette kan man blive optaget i "Forskerspirerklubben".

Fra Nordfyns Gymnasium blev der i år

optaget to elever i klubben, nemlig

Morten Bjørnskov Nielsen og Christian

Grønnegaard West, som skal forske i

henholdsvis signaludveksling i celler og

monetarister og keynesianere i EU.

Begge vil blive knyttet til etablerede forskere

og skal så vidt som det er muligt

arbejde sammen med disse. Desuden

deltager de i en række arrangementer -

det første har allerede fundet sted - med

foredrag i Festsalen på Københavns

Universitet og derefter besøg på en lang

række forskningsinstitutioner rundt om i

København.

I begyndelsen af september drager alle

spirerne på weekendseminar på Rødding

Højskole. Her bliver der arrangeret foredrag

af fremtrædende forskere, workshops

om litteratursøgning, kildevurdering,

tilrettelæggelse af projekt, udfærdigelse

af synopsis, faglige gruppediskussioner

med Ph.d.-studerende, socialt

samvær og meget mere.

Hele projektet slutter med, at spirerne

kan udarbejde og indsende en synopsis

over et forskningsprojekt, som, hvis man

er dygtig nok, kan resultere i en kontant

vinderpris på kr. 15.000.

Poul Secher Jespersen

Teamsamarbejde i 1.a

I indeværende skoleår har fire

lærere, som alle underviser

1.a, deltaget i teamlæreruddannelsen

i Fyns Amt.

Det drejer sig om

følgende fag og lærere:

Teamsamarbejde - fra venstre:

Henrik Thistrup, Susanne Hansen, Claus Dam, Jørgen Thaarup

Jørgen Thaarup: historie, Henrik Thistrup:

naturfag, Claus Dam: spansk og Susanne

Hansen: engelsk. I dette kompetenceudviklingsprojekt

har vi valgt at lade to delprojekter

indgå: dels et lærerudviklingsprojekt

og dels et pædagogisk udviklingsprojekt.

Lærerudviklingsprojektet udspringer af

gymnasiereformen, som fra august 2005

vil indebære team-samarbejde samt en

ændret lærerrolle. Fra primært at have

fungeret som faglærere vil der fremover i

lærerrollen ligge krav om organisering af

tværfaglige forløb med det formål at

udnytte samspillet mellem fagene.

Endvidere vil der være kollektive opgaver

for lærerteamet af såvel administrativ

som pædagogisk karakter som eksempelvis

arbejde med læring på tværs af

fagene. Til at guide os i denne omstillingsproces

har vi haft tilknyttet to konsulenter:

Karin Svejgaard fra Danmarks

Erhvervspædagogiske Læreruddannelse,

DEL, som på 4 kursusdage fordelt over

skoleåret har givet os forskellige overordnede

vinkler på, hvordan teamarbejde

kan kvalificere undervisningen og vores

arbejde som lærer. Desuden har vi under


vores eget arbejde med at udvikle

teamet haft tilknyttet endnu en konsulent,

Anne Birgitte Klange, lektor ved

Ringkøbing Gymnasium. Med udgangspunkt

i hendes bog “Team-samarbejde”

har vi arbejdet med den praktiske side af

teamsamarbejdet, at etablere og udvikle

en række teknikker for samarbejdet i

praksis.

Det pædagogiske udviklingsprojekt tager

sit udgangspunkt i elevernes læringsmiljø,

hvor vi søger at optimere præcisionen

i fagligheden. For sprogfagenes vedkommende

er målet større sproglig bevidsthed,

mens faget historie fokuserer på

præcision i kildekritikken, og for naturfags

vedkommende er målet en tilvænning

til symbolsproget og en korrekt

anvendelse af dette. For at skærpe elevernes

refleksion over egen læring har vi

indført logbogsskrivning. Spørgsmålene,

som danner basis for logbogen, er tilpasset

de forskellige vidensniveauer for at

bevidstgøre eleverne om deres eget faglige

niveau. Således har vi ligeledes i forbindelse

med individuelle elevsamtaler

søgt at optimere den enkeltes mulighed

for faglig udvikling, idet der er blevet

skabt større synlighed omkring, hvad det

vil sige at lære og hvordan eleven kommer

videre med læringsprocessen.

I tilknytning til undervisningen i hvad det

vil sige at lære, har vi i de enkelte fag

arbejdet med præcisionen i fagligheden,

det være sig i form af fokus på korrekthed

i forbindelse med såvel mundtlig

som skriftlig fremstilling. I forlængelse af

afleveringer i sprogfagene har eleverne

således kommenteret egne fejltyper med

det formål at øge bevidstheden om faglig

kunnen og skærpe opmærksomheden

på sproglig bevidsthed.

Teamsamarbejdet i 1.a et et forsøgsprojekt,

som har sat nogle faglige og pædagogiske

skibe i søen, som både lærere og

elever skal arbejde videre med at manøvrere.

For lærerne tager det tid at opbygge

en god teamstruktur og vænne sig til

det øgede samspil mellem fagene. Det

pædagogiske udviklingsprojekt for eleverne

tager ligeledes tid at implementere,

men det er tanken, at 1.a også i

næste skoleår skal arbejde videre med

læring og faglighed inden for ovennævnte

rammer.

Jørgen Thaarup, Henrik Thistrup,

Claus Dam, Susanne Hansen

Mars på gymnasiet

De to små marsbiler Spirit og Opportunity

har sat deres spor i undervisningen i

2.x og 2.y. Som en opfølgning af marstemaet

fra 1.g har eleverne nu udført

forsøg, der simulerer de forsøg, som den

danske marsgruppe udfører på Mars.

Princippet er ganske simpelt: Man tager

en ringformet magnet og lader støv

blæse hen over den. Hvis støvet nu er

magnetisk, vil man se en ring af

støv på magneten. Kunsten er nu

at aflæse støvets egenskaber ud

fra ringen. Det er et job for

eksperter, hvor man nøje skal se på

farve og mønster.

I vores forsøg har vi en lille plastikkasse

forsynet med magnet og en vindmotor.

Udstyret er leveret af den danske marsgruppe,

som også har givet prøver af de

mineraler, man forventer at finde på

Mars. En smule støv hældes ned i beholderen,

og mønstret på magneten fotograferes

efterfølgende.

Ideen er nu, at vi selv kan se forskel på

de forskellige mineraler - det viser, hvorledes

de danske forskere arbejder.

Der er ikke bare sand og støv på Mars -

men også i Sahara. Så hvis en sonde fra

Mars var landet der, ville marsboerne se

en sådan ring på deres magnet.

Desuden har vi været på nettet for at

studere de resultater, som er opnået af

Spirit og Opportunity.

2.x og 2.y - Helle og Henrik Stub

4-årig TeamDanmark ordning på NG

Også på Nordfyns Gymnasium er det

muligt at følge den såkaldte Team-

Danmark-ordning. Denne ordning muliggør

at kombinere gymnasiet med eliteidræt.

Ved at indsætte et ekstra år i gymnasieforløbet

kan man sænke det antal

timer, man har hver uge. På denne måde

får man mere tid til sin idræt.

Martin Jessing, 2.u

Forløbet varer derfor 4 år i modsætning

til de normale 3.

Derudover er der for idrætsudøveren

mulighed for forskellige andre ydelser

som enkeltmandsundervisning, flytning

af eksaminer ved sammenfald med stævner

og mulighed for at låne bærbare

PC'er ved udlandsrejser.

Nordfyns Gymnasium er der to

TeamDanmark elever, hvoraf jeg er på

den 4-årige ordning. Jeg kører gokart i

den højeste internationale klasse Formel

A. Min bedste præstation var, da jeg

sluttede som nummer tre ved EM i fjor.

Tidligere er jeg også Danmarksmester.

For mig fungerer TeamDanmark-ordningen

fint. Og især enkeltmandsundervisningen

sørger for, at jeg kan holde mit

fravær nede og følge med i pensum.

Martin Jessing, 2.u

Nye tendenser, nye udfordringer

Tilbage til 'virkeligheden':

Da turen i marts måned gik tilbage til

Nordfyns Gymnasium for undertegnede

(Martin Johs. Møller og Andreas

Halskov), var det, som i litteraturens verden,

en tur tilbage til 'virkeligheden'.

35


Efter at have forsøgt os med et mindre

undervisningsforløb i 2002 for den

daværende 3.z. med assistance fra

underviser Hanne Bache, måtte æggehovederne

fra universiteternes elfenbenstårne

nu for alvor se, om de kunne stå distancen

- uden Hannes tilsyn.

Som vi gentagne gange undskyldte os,

kan der siges ganske lidt med sikkerhed

om den nye litteratur, da vi befinder os

midt i den. Alligevel afsøgte vi i fællesskab

med 3.a. den nye litteratur ud fra

den generelle tese, at litteraturen efter

1990 er begyndt at bevæge sig væk fra

den indadvendte og formalistiske (apolitiske)

postmodernisme - imod en nærhedsrealisme

à la socialrealismen i

1970erne eller måske ligefrem det

moderne gennembrud omkring århundredeskiftet.

Påstanden lød, at overgangen i litteraturen

måtte findes omkring personligheder

som Jan Sonnergaard, Anders Søgaard,

Maria Grønlykke og Jakob Ejersbo - samt

ikke mindst Dogme-realismens filmsprogligt

regressive tendenser efter 1995.

Tesen var med andre ord klar nok,

medens den store udfordring naturligt

bestod i, at bringe denne teoretiske kobling

fra lærebøgerne ud til publikum. At

diskutere aktuelle film- og litteraturteoretiske

spørgsmål indbyrdes i universitære

kredse er grangiveligt noget andet end

pædagogisk at formidle denne viden på

et ellers solidt gymnasialt plan. Desværre

betød dette til tider, at didaktikken gik

fløjten til fordel for forelæsningsform à la

den gamle skole med overvældende

meget stof på kort tid.

36

Ambitionerne var høje, men de fleste

elever fulgte godt med og gik gerne i

debat med 'prøve-underviserne' i håb

om at affærdige enetalens kedsommelige

elementer. At det trods alt gik udmærket

afspejler sig fint i de generelt rimelige

resultater på elevernes stile, som afsluttede

det 5-modulers lange program.

Enkelte stile var ligefrem enestående!

Alt i alt var det et lærerigt forløb for os

bag pulten, ligesom det forhåbentligt var

lærerigt for eleverne i 3.a.

Martin Johs. Møller og Andreas Halskov

Studenter årgang 2001

Brobygning på Nordfyn

Siden 1997 har der via amtslige midler

været mulighed for, at folkeskoleelever

fra 10. klasse kan komme på et brobygningshold

af en måneds varighed på det

lokale gymnasium med det formål at få

afklaret deres videre uddannelsesønsker.

Nordfyns Gymnasium har siden starten i

1997 hvert år haft et brobygningshold,

og vi har hele tiden betragtet det som

vores opgave at give eleverne et realistisk

indtryk af, hvad det vil sige at gå på

gymnasiet.

I ugerne 47-50 2003 deltog 28 elever

fra folkeskoler på Nordfyn og det nordlige

Odense i et brobygningsforløb på

Nordfyns Gymnasium.

I ugerne op til ankomsten af det nye brobygningshold

i 2003 udarbejdede de forskellige

fags lærere det materiale, de

ønskede at arbejde med sammen med

de kommende besøgselever. Materialet

blev samlet i en materialesamling, som

alle brobygningselever fik udleveret ved

modtagelsen, hvor eleverne, efter velkomst

fra rektor, fik en kort introduktion

til notatteknik og forberedelsesvaner ved

en af skolens studievejledere.

Brobygningselevernes skema bestod af

en blanding af undervisning i de enkelte

fag, observationstimer i en 1.g.-klasse,

observationstimer i valgfag i 2.g og 3.g,

laboratorieøvelser i fysik, kemi og biologi

samt en ekskursion til Odense, hvor elever

og lærer gik på opdagelse i Middelalderens

Odense.

For at give eleverne et realistisk indtryk af

en gymnasieelevs dagligdag fik brobygningseleverne

lektie for til de forskellige

fag, og de nåede at aflevere i alt 6 skriftlige

opgaver i dansk, matematik, kemi og

engelsk.

I de sidste dage op til afslutningen af forløbet

afholdt studievejlederne individuelle

samtaler med alle elever for at give

dem mulighed for at diskutere deres

videre uddannelsesplaner ud fra de indhøstede

erfaringer fra brobygningsforløbet.

I det sidste modul blev der

foretaget en mundtlig og en

skriftlig evaluering af forløbet

med eleverne, og eleverne

fik udleveret deres brobygningsbevis.

I evalueringerne gav eleverne

udtryk for stor tilfredshed med

forløbet, både hvad angår det

faglige indhold og niveau samt brobygningsforløbets

tilrettelæggelse. De fik,

mente de, et reelt indtryk af de faglige

og sociale krav, der stilles i gymnasiet og

gav udtryk for, at de med besøget var

nået et skridt nærmere i deres overvejelser

om valg af ungdomsuddannelse.

Lærerne udtrykte i deres evaluering tilfredshed

med elevernes arbejdsindsats,

og som brobygningskoordinator var det

positivt at opleve det engagement, de

fleste elever lagde i deres brobygningsforløb.

Også i skoleåret 2004-2005 vil der i

ugerne 47-50 blive tilbudt et brobygningsforløb

for interesserede elever.

Tom Alsing, studievejleder

Forårsudstilling

Den 1. april er kendt for det drilske vejr

og mere eller mindre geniale gækkerier.

Men det var ganske vist: Sædvanen tro

kunne Nordfyns Gymnasium byde forældre

og søskende til eleverne i 3.g indenfor

til fernisering.

Forberedelse til forårsudstillingen


Her kunne man besigtige resultaterne af

årets arbejder i faget billedkunst i 3.g.

I det forgangne skoleår har eleverne på

såvel de obligatoriske billedkunsthold

som på valgfag mellemniveau ihærdigt

prøvet kræfter med de billedsproglige

virkemidler, og det er der kommet

mange forskelligartede produkter ud af,

malerier, skulpturer, installationer, etc.

Selve arrangementet begyndte i kantinen

hvor Kathrine Rud Toft (3.z) og Christine

Havshøj Ohrt (3.a) i fællesskab holdt den

officielle åbningstale, efterfulgt af musikalske

indslag fremført af elever fra

musik højniveau. Derefter bød Nordfyns

Gymnasium og 3.g-eleverne i fællesskab

på en lettere anretning og et glas vin

eller sodavand. Med lidt spiseligt i hånden

kunne man så hver især gå på opdagelse

i skolens to undervisningsfløje hvor

de mange værker var udstillet.

Det er altid spændende at se hvad der

rører sig blandt unge mennesker. Nogle

har muligvis fundet det nedslående at se

at mange i deres billeder udtrykte følelser

som angst, usikkerhed, manglende

tillid til politikere og lille tiltro til fremtiden.

Men det er som i så mange andre

sammenhænge i problemområderne

man kan gribe fat i relevant stof som kan

bruges som øjenåbnere. Der var dog

også plads til mere ligefremme og livsbekræftende

udtryk.

Når man har haft mulighed for at følge

elevernes arbejde med billedsproglige virkemidler

og har oplevet en proces hvor

der virkelig sker nogle erkendelsesskred,

kan man kun beklage at faget billedkunst

er blevet kraftigt nedprioriteret i

den nye gymnasiereform.

Hanne Bache

Forårskoncerten

Til trods for at Nordfyns Gymnasium kun

er 25 år gammelt, har der allerede stille

og roligt sneget sig nogle aktiviteter og

begivenheder ind, som man vel næsten

kun kan betegne som traditioner!

Forårskoncerten - og ikke mindst den

måde, hvorpå den afholdes - må vist

siges efterhånden at være en sådan tradition.

Allerede de ydre rammer omkring

koncerten udsender klare signaler om, at

her foregår der noget helt særligt; men

indholdet - musikken - er naturligvis det

helt centrale! Alle 1.g-klasser og musikvalghold

er selvskrevne deltagere, og

desuden optræder skolens kor og big

band - samt herudover sædvanligvis en

række selvbestaltede bands.

Koncerten finder ofte sted den sidste

torsdag før påskeferien. Det var i år - tro

det eller ej! - 1. april. I dagens anledning

Forårskoncert 2004

forårspynter skolens pedeller, Bjarne og

Finn, scenen i skolens idrætshal med

gule og lysegrønne farver, og i den tidlige

morgen opstiller klatøjede musiklærere

og frivillige hjælpere et professionelt

lydanlæg.

I løbet af skoledagen afholdes der lydprøve,

hvor samtlige optrædende efter

tur kommer på scenen for at få foretaget

en sidste afpudsning af det, de skal

optræde med. Allerede her får man ofte

et fingerpeg om publikumsinteressen -

der udfoldes nemlig ikke ubetydelige

bestræbelser på at få lejlighed til at

"smuglytte" til det, de andre skal på scenen

med.

De seneste år har der forud for forårskoncerten

været afholdt fernisering på

udstillingen af 3.g'ernes kunstneriske

frembringelser. Således også i år; så der

var i sandhed lagt op til en aften i kreativitetens

tegn!

Aftenens musikalske del indledtes (og

det gør den hvert år, uanset hvordan vejret

i øvrigt arter sig) med fællessangen

"Det er i dag et vejr, et solskinsvejr".

Herefter fulgte en lang række musikalske

perler, naturligvis fremført af eleverne.

Koncertens første afdeling domineredes

af 1.g-klasserne, som jo plejer at være de

mest nervøse på denne aften!, mens de

mere rutinerede på valgholdene og i skolens

kor og big band (sagtens(?)) kan

holde nerverne i ro, til de skal på scenen

i anden afdeling! For sammenkædning af

aftenens numre stod de to charmerende

konferenciers og 3.g-piger Line og

Maiken.

Den musikalske spændvidde er stor i forårskoncerterne,

og den bliver større år

for år. Selv om det engelske sprog og

den engelsk-amerikanske rock (også

her!) spiller en stor rolle, fandt man skam

også i år flere eksempler på musik med

anden sproglig og kulturel baggrund.

Til trods for den traditionsrige iscenesættelse

er ikke to forårskoncerter ens, men

til gengæld er der hver gang stort engagement

og stor spille- og syngeglæde til

stede blandt deltagerne - og stor og dejlig

medleven fra det imponerende talstærke

publikum.

Den store interesse for koncerten i dens

nuværende form kan vist kun tolkes på

den måde, at eventuelle ændringer skal

foretages forsigtigt og efter moden overvejelse!

Forårskoncerten slutter (dette er vist

efterhånden også en tradition!) på lærerværelset

med en øl eller vand og en snitte

til pedeller, hjælpere og musiklærere -

men først sent (sent!) på aftenen, længe

efter at publikum har forladt "koncertsalen"

med hænderne klappet i laser - og

først når musikinstrumenter, lydanlæg og

stole er ryddet af vejen!

37


Men måske kan idyllen ikke vare ved!

Det skal ikke være nogen hemmelighed,

at den kommende gymnasiereform i sit

udgangspunkt ikke er god ved de kreative

fag; antallet af obligatoriske hold i

musik og billedkunst vil blive beskåret

kraftigt. Men naturligvis vil musiklærerne

lægge sig ekstra i selen for at sikre, at

musikken stadig kan spille en stor rolle i

Nordfyns Gymnasiums dagligdag. Og det

må ikke glemmes, at vi i det nye musikhus

i hvert fald får nogle meget fine

fysiske rammer at udfolde denne bestræbelse

i!

Jens Bryderup

Frivillig musik

Nordfyns Gymnasium plejer der at

være stor interesse for at dyrke musik

uden for skoletiden. Vi har kor og orkester

under ledelse af musiklærerne, samt

mulighed for at eleverne selv kan spille

sammen i mindre grupper.

Skolens kor og orkester deltager i flere af

skolens arrangementer som f.eks. juleafslutning

og dimission, og de år, hvor skolen

arbejder med en musicalopførelse,

spiller orkester og kor en stor rolle.

Derudover er den årlige forårskoncert et

vigtigt udstillingsvindue, hvor alle klasser,

der har musikundervisning, optræder, og

hvor kor, orkester og diverse grupper og

solister har lejlighed til at vise, hvad de

har arbejdet med i løbet af året.

Hvis du har lyst til at spille eller synge

sammen med andre, så tal med din

musiklærer om det. Vi øver gerne en

eftermiddag om ugen.

Lise Pedersen

38

Volleyball på gymnasiet

Den frivillige idræt, specielt volleyball,

trækker flere og flere deltagere hvert år.

Der satses både på bredden og på eliten.

Der er en til to ugentlige træningsdage

efter skoletid, hvor der arbejdes med

teknisk, taktisk og fysisk træning, sideløbende

med "socialvolley"-elementer.

Årets arrangementer afspejler ganske

godt denne bredde og top-satsning. Der

deltages med hold i Dansk Volleyball

Forbunds regi i flere weekends med et

breddeorienteret grand-prix mixhold bestående

af både piger og drenge.

I flere af stævnerne deltager både lærere

og elever som aktive på holdene - det

giver nye aspekter af lærer-elev rollerne.

Den årlige klasseturnering afvikles i slutningen

af december med deltagelse af

omkring 100 elever.

Vi deltager også i den traditionelle gymnasie-turnering

på Fyn med 4-5 hold,

hvor vi i samarbejde med Sct. Knud står

som fast arrangør.

I år har vi udover de nævnte aktiviteter

afholdt et heldags-spillerkursus med to

meget erfarne trænere, Klaus Østergaard

og Poul Storm. Spillernes reaktioner på

kurset var meget positive, så arrangementet

kunne meget vel blive en årlig

tilbagevendende begivenhed.

For at holde kontakten med de gamle

elever og bevare kontinuiteten arrangerer

skolen hvert år tredje juledag den 27.

december kl. 10.00 en juleturnering for

gamle og nuværende volleyelever.

NG’s pigefodboldhold vandt sølv ved DM

den 29.10.2003

Pigehåndbold og drengehåndbold

Vi deltager hvert år i gymnsieskolernes

håndboldturnering, og arrangerer i den

forbindelse et antal fællestræninger op til

stævnet. Da vi har mange klubspillere,

især blandt pigerne, klarer vi os traditionelt

godt i disse turneringer. Ved årets

stævne i Ringe nåede pigerne semifinalen

efter en god indsats. Drengene måtte

nøjes med en mere ydmyg placering,

men de kæmpede godt.

Carl Oscar Pedersen

Årets fodbold

N.G.'s pigefodboldhold spillede sig til

den største triumf i skolens fodboldhistorie:

Sølv ved DM for gymnasiehold.

Efter at have vundet den indledende Fynpulje

meget sikkert, deltog holdet i

Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings

Landsmesterskab, som blev afholdt på

Idrætshøjskolens og Skovbakkens baner i

Århus.

Finalepladsen blev sikret med sejre over

meget stærke hold fra Falkonergården,

Viborg og - i semifinalen - over de forsvarende

mestre fra Varde. Opskriften på

den flotte placering var en flot holdindsats,

fint kombinationsspil, klogt - lidt

norsk inspireret - forsvarsspil, en stor

fighterindsats og en meget stærk holdmoral

- alt sammen krydret med flotte

individuelle præstationer.

I finalen mødte NG det lokale Risskov

Amtsgymnasium, som på Stadion nød

godt af en stor publikumsopbakning fra

gymnasiekammeraterne. Men NG-pigerne

var alligevel meget tæt på Danmarksmesterskabet:

0-0 og gode forsøg i ordinær

spilletid; men tabte så 2-0 i omkampen.

Nr. 2 ud af 81 deltagende hold - det kan

fodboldpigerne fra NG godt være stolte

af.


Allerede ved skoleårets start viste klasseturneringen

for piger en stor interesse

med 8 deltagende hold og rent spillemæssigt

et højt niveau, specielt i finalen

hvor de forsvarende, dobbelte mestre fra

3.cx i omkampen måtte se sig slået af

pigerne fra 1.z.

Skolens drengehold klarede sig fint ved

Fyn-turneringen i Nyborg. Efter jævnbyrdige

kampe og sejre blev det til en midterplacering

blandt de 10 deltagende

hold. Klasseturneringen for drenge havde

igen stor tilslutning, i år med 14 hold.

Finalen mellem 2.z og 3.y endte uafgjort,

så vi måtte ud i straffesparkskonkurrence,

hvor 3.y viste sig at have mest styr på

nerverne og præcisionen.

Idrætslærerne /Helge Nørregård.

Elevråd

Elevrådet på Nordfyns Gymnasium består

af to organer, Det Indre Råd (DIR) og Det

Ydre Råd (DYR). En kontaktperson pr.

klasse sidder i det forholdsvis uforpligtende

DYR, der primært anvendes, når beskeder

til klasserne er nødvendige. DIR er

for alle dem, der har lyst til at engagere

sig og bruge tid på elevrådsarbejde. Alle

kan melde sig ind, dog kræves et vist

engagement.

Der bliver masser at tage fat på i det nye

skoleår. Vi håber bl.a. at få udgivet vores

skoleblad, Det Infantile Manifest, samt at

få vores super hyggelige Coffee House

op at stå igen.

Lige en sidste opfordring til alle nye putter

- det er helt uforpligtende at møde

op til det første møde, så bare kom!

Jens Theil 1.x, DIR

Fællesarrangement

“Amerikanske billeder”

med Jacob Holdt den 2.4.2004

Fællesudvalg

Eleverne har via DIR 4 pladser i fællesudvalget,

hvor man i samarbejde med lærere,

Rektor og pedeller arrangerer spændende

kulturelle og aktuelle fællesarrangementer.

Ydermere arbejdes der her

med trivslen på skolen, hvor alle prøver

at snakke sig til rette og finde en fælles

løsning på et evt. problem. Det er netop

skolens fælles udvalg, og derfor kan alle

relevante ting tages op i fællesudvalget

og diskuteres.

Jens Theil 1.x, DIR

Fredagscafé

Fredagscafé er en begivenhed, som

finder sted ca. 6 gange om året efter 3.

modul på en ellers almindelig fredag.

Man mødes i kantinen og fejrer den

kommende weekend, hygger sig med sin

klasse og lærer folk fra andre klasser at

kende. Stemningen er altid helt i top, og

den bliver ofte hevet endnu højere op af

en gang levende musik leveret af folk,

som har lyst til at slå sig løs på den åbne

scene. Samtidig bliver der for det meste

arrangeret konkurrencer, hvor f.eks. klasserne

kæmper mod hinanden. Baren har

derudover en masse godt at byde på, og

priserne er selvfølgelig studievenlige.

Selve teamet bag Fredagscafé består af 3

repræsentanter fra hver årgang, der frivilligt

har meldt sig til at stå for, at det

hele kører.

Når man ser på år 2003/04, kan vi kun

konkludere, at Fredagscafé har været en

stor succes. Der var bl.a. ØLympiade,

juleklippe-Fredagscafé, hvor vi fik pyntet

kantinen op, og vi sluttede af med grillfest

udenfor. - Og I kan roligt forvente,

at der bliver lige så meget at glæde sig

til, til næste år.

Matilde Lykke 2.y, Fredagscafé

Coffee House

Coffee House er torsdags-hyggetimen,

hvor vi tre eller fire gange om året tænder

stearinlys, dæmper belysningen og

kommer hinanden ved med kaffe, kakao

og hjemmebagte vafler. Der er åben

scene, så alle der har lyst kan leve deres

rock-drøm ud, vise skolen deres talent

for fremsigelse af græske digte eller

arrangere et lotterispil. Coffee Houseudvalget

er løst underlagt elevrådet, men

alle kan være med, hvis de har en god

ide, eller bare vil være med til at løfte

stemningen.

Stine A. 3.cx

Operation Dagsværk

O.D er en landsdækkende organisation

for alle gymnasieelever, der én gang om

året arbejder en skoledag for at samle

penge ind til fattige og underprivilegerede

børn og unge, så disse kan få mulighed

for uddannelse, hvilket ligeledes kan

medføre en større chance for at forbedre

deres egen og kommende generationers

livskvalitet.

Indsamlingen foregår ved, at unge landet

over bruger en enkelt skoledag på at

arbejde, og de penge, der bliver tjent

ind, går så til projektet det pågældende

år. I år 2002 gik pengene til de frigivne

gældsslaver i Nepal, så de kunne få

mulighed for at få en uddannelse, og i

2003 gik pengene til at forbedre muligheden

for uddannelse af piger i Cambodja,

som ellers bliver solgt som prostituerede

af deres forældre, for at de kan

få penge. I 2002 blev der indtjent 7,1

mio. kr. på landsplan, hvilket er det højeste

siden 1995.

På NG har vi en O.D.-gruppe bestående

af nogle få elever fra alle tre årgange. Vi

står for alt det praktiske i forbindelse

med O.D. - f.eks. at informere om projektet

på morgensamlinger, lave kreative

plakater og reklame for O.D. og administration.

Vi vil meget gerne have nogle

flere 1. og 2.g’ere med, så O.D. kan fortsætte

på NG. Det kræver ikke særlig

meget at være med i O.D.-gruppen, da

det jo kun er én dag om året, vi skal forberede.

Man kan dog sagtens deltage på

O.D.-dagen uden at være med i gruppen,

og det håber vi meget på, at mange

vil! Det drejer sig ganske enkelt kun om

én dag af din uddannelse, således at et

andet barn et sted i verden kan få

samme mulighed som dig! I er altid velkomne

til at kontakte os, hvis I har nogle

spørgsmål.

O.D.-gruppen.

39


Festudvalget på NG hedder SPONX, og

sådan er det bare.

Historien bag navnet er lang, og ingen

kan længere huske den rigtigt alligevel,

så….

10 elever fra hver årgang er med i

SPONX, og det er os 30, der sørger for,

det hele hænger sammen til de 5 årlige

fester. Som medlem af SPONX bliver man

på skolen på festdagen og opstiller

borde, bar og alt andet nødvendigt til

den fede fest, som en SPONXfest er. Så

er alt klart, når alle de festglade kammerater

kommer tilbage senere på aftenen.

40

Sponx

Under festen har hvert medlem opgaver

at udføre, såsom at stå i bar eller sidde

ved indgangen, men muligheden for at

feste er der, uden problemer.

Efter festerne bliver alle fra SPONX selvfølgelig

og hjælper med at rydde op, så

alle kan komme hurtigt videre.

5 årlige fester med julefrokost med

kåringer af ”årets diverse”, karneval med

kåring for bedste udklædning, og andre

sjove indfald undervejs.

Alt i alt handler det bare om at holde

fede fester.

Fjord 3.y og Line 3.b

Nordfyns Gymnasiums

Venner

Nordfyns Gymnasiums venner (NGV) har

eksisteret siden 1989. Formålet er at tilvejebringe

økonomiske midler til at støtte

aktiviteter til gavn for Nordfyns Gymnasiums

elever. Forældre og elever opfordres

til at melde sig ind i foreningen.

Kontingentet er 50 kr. for 3 års medlemskab.

NGV har en formue, der gør det

muligt at imødekomme en række ansøgninger

i årets løb.

Foreningen støtter fx. efter behov enkeltelever

i forbindelse med betaling af studierejser

og forskellige af skolens udvekslingsarrangementer,

hvor gymnasiet har

besøg af elever fra andre lande.

Endvidere har NGV også i enkelte tilfælde

støttet udsmykning på skolen samt

indkøb af præmier til gymnasiets idrætsdag.

NGV arrangerer også fest for skolens

gamle elever, som regel hvert andet år.

Den seneste fandt sted i november 2001

hvor hele 450 tidligere elever og lærere

fra NG deltog i den festlige aften.

Den næste ”Gammel-Elev-Fest” afholdes

den anden lørdag i november 2004 i forbindelse

med Nordfyns Gymnasiums

25 års jubilæum. Nærmere oplysninger

kan ses på skolens hjemmeside.


Studierejser 2004

2.a i Barcelona

Det var den 6. marts. 2.a havde næppe

sat deres trætte fødder på odenseansk

jord, før de mange spørgsmål fløj gennem

luften fra de ventende forældre:

”Har I haft en god tur?”, ”Er I meget

trætte?”, ”Så I nogle spændende

ting?”… Svaret var at finde i vores trætte

blikke og sorte rande under øjnene.

Ja, vi var trætte, og fars overtagelse af

kufferten var helt på sin plads. I det hele

taget trængte vi bare til at slappe af,

men forældrene var jo spændte og krævede,

at vi fortalte lidt, inden vi drattede

om af træthed. Derfor var bilturen hjem

fyldt med beskrivelser af de mange

seværdigheder, vi havde set i den forgangne

uge, blandt andet La Sagrada

Familia, den smukke Parque Güell og

Dalí museet. Forældrene blev straks

imponerede over de mange kulturelle

indslag, der havde præget 2.a’s studietur.

Det store søvnunderskud blev indhentet,

og næste dag skulle venner og veninder

høre om andre kulturelle indslag; de

mange shoppingture på La Rambla og

2.a i Barcelona

Barcelona ved nattetide. Et andet meget

omtalt emne var Brøndbyholdet, som

havde den ære at flyve med os til

Barcelona og have os som tilskuere til

deres kamp mod FC Barcelona. Brøndbys

faste støtter havde også taget turen til

Spanien (for at se deres hold tabe…), og

derfor var havnens diskoteker indtaget af

danske studiner og brøndbyfans, hvilket

glædede begge parter. Trods ”migræneanfald”

efter nattens strabadser blev det

planlagte program fuldført, lige fra skolebesøg

til bestigning af bjerget Montjuic,

hvilket vi kan takke vores energiske lærere

for!

Da det gik op for os, at intet varer evigt,

vendte vi tilbage til NG, hvor vi siden har

snakket meget om de skønne minder,

som ingen kan tage fra os; heltemodige

indsatser overfor lommetyve, byture, lufthavnsforvirring,

alverdens indkøb, los

españoles og alle indtrykkene fra den

anbefalelsesværdige by! Til sidst en stor

tak til Randi og Pia for deres kærlige og

overbærende væsener.

På vegne af 2.a

Mette Hemmingsen og Louise Berg

2.z’s studietur til Ungarn

Vores klasse havde valgt at tage til

Budapest, der er hovedstaden i Ungarn.

Vi valgte denne by, da vi mente, at det

ikke var et sted, vi ellers ville se på vores

ferier. Vi tog af sted søndag d. 29. februar

kl.12:30, og 24 timer efter nåede vi

Budapest. Det var en lang og trættende

køretur, men humøret var højt, selvom

det sneede, og grænsevagterne gennemsøgte

bussen med skarpladte kalashnikows

og krævede, at vi midt om natten

skulle stille op på to rækker ude i sneen,

så de kunne tjekke vores pas, men vi slap

heldigvis. Vi ankom til Hotel Baross kl. 13

og blev glædeligt overrasket over at se

de utroligt flotte og velholdte værelser.

Efter et par timers fritid, hvor vi fik pakket

ud og slappet lidt af, gik vi en tur

ned gennem byen og så gågaden og

Gellert bjerget.

Aftenprogrammet stod på klassisk klaverkoncert

på Academy of Music VI. Der

fandt vi ud af, at vi som unge mennesker

ikke var meget værd i de ældres øjne. Vi

blev skubbet og mast, og garderobedamen

ville knap nok tage vores tøj.

Tirsdag så vi nationalmuseet, der var

utroligt flot og interessant, men desværre

også havde et temmelig arrogant personale.

Dagen efter fik vi en rundvisning i parlamentet.

Det er et storslået og meget sikret

sted, vi blev alle kropsvisiteret og

skulle gennem en metaldetektor.

Derefter gik vi rundt i borgerkvarteret og

så den gamle bydel. Budapests gader ser

meget hærgede og beskidte ud, der er

mange skudhuller i væggene, og faca-

derne er sorte af sod. Kun enkelte

seværdigheder var blevet renoveret, men

de var til gengæld også rigtig imponerende.

Torsdag aften var der fællesspisning og

underholdning på en ungarsk restaurant.

Der var ungarsk folkemusik, og ind imellem

retterne kom 4 personer ind og dansede

ungarsk folkedans og sang ungarske

folkeviser. Et par fra klassen fik sig da

også en lille ungarsk svingom.

Den sidste dag så vi museet for Jødisk

Historie og Religion (Terror-museet). Det

er et helt nyt og meget velorganiseret

museum. Vi fik høretelefoner på og gik

derefter rundt i de forskellige rum, og

hver gang vi trådte over en dørtærskel

begyndte en ny fortælling, og på den

måde blev man guidet gennem Ungarns

historie.

Der blev også tid til at shoppe og gå i

byen, selvom vores program var stramt,

og den sidste dag i Ungarn gik en del fra

klassen i tyrkisk kurbad, hvilket er en

ungarsk tradition og tilsyneladende også

en turistattraktion.

Fredag d. 5.3. kl. 15:00 begyndte hjemrejsen,

hvor der selvfølgelig også lige

blev tid til et stop ved grænsehandlen.

D. 6.2. kl. 14:30 ankom vi sikkert til

rundkørslen ved gymnasiet…efter en rigtig

god tur!

Vores generelle indtryk af det ungarske

folk var, at den ældre generation virkede

meget tilbageholdende og til tider ligefrem

uvenlig. Langt størsteparten snakker

hverken tysk eller engelsk, og tiltaler

man dem på disse sprog, får man blot en

lang og uforståelig forklaring på ungarsk.

41


Når man trådte ind i en butik eller et

museum, var der straks personale til at

holde øje med en, for man blev ikke

betragtet som kunde, men som potentiel

tyv. Den yngre generation derimod virkede

mere imødekommende, og de var

meget hjælpsomme og interesserede i

vores kultur.

Især den vestlige del af byen (Buda) var

meget forfalden og beskidt.

Arkitektonisk var der mange smukke

bygninger, men års forfald havde sat sit

mærke. Midtbyen var moderniseret og

velholdt, så når man gik ned ad handelsgaden,

kunne man helt glemme de tiggere,

man havde set sove i papkasser

længere nede af gaden. Det er tydeligt

at mærke, at Ungarn er et land, der har

været gennem hårde tider, men det lader

til, at der alligevel er fremgang på vej.

Charlotte og Nanna, 2.z

42

2.z i Budapest

Turen går til Rom

I dette skoleår valgte tre klasser at tage

til Rom. Her fortæller 2.u om deres tur:

Sommeren 2003 startede vi i 2.g., og

som forventet var det en hård start efter

en lang sommerferie. Forud ventede en

masse afleveringer, prøver, den store historieopgave

og til sidst eksamen. Det

blev hurtigt hårdt og trættende, dagene

var uendelig lange, og afleveringer blev

kortere og kortere….

Men endelig kom lyspunktet i december,

hvor vi begyndte at arrangere studieturen.

Diskussionen kom dog hurtig, hvor

skulle turen gå hen? Egypten, Dublin,

Tunesien, Grækenland, ja listen var lang,

men efter afstemning faldt valget på

Rom. Nu var spørgsmålet, hvilke lærere

ville med 2.u til Rom?! De to hel-

dige var vores matematik- og historielærere,

Ulla og Carl Erik.

Mange timer gik nu med at planlægge

turen, og alle begyndte at glæde sig.

Tiden begyndte at ile af sted, og lektierne

var nemmere at overkomme. Endelig

blev det d. 28. februar, hvor vi skulle af

sted. Vi var 3 klasser, der alle skulle til

Rom i 2 busser. Vi var jo 2.u, så vi fik en

hel bus for os selv, hvor vi rigtig kunne

brede os. Nu ventede 28 LANGE TIMER

forude. Det eneste vi kunne se frem til,

var den tilladte øl til maden.

Søndag eftermiddag ankom vi til Rom, 3

timer forsinket, grundet snestorm i

Østrig. Vi fik en halv time til at pakke ud

og gå i bad, inden jagten på springvand

og kirker gik i gang.

De næste dage skulle vi opleve forskellige

historiske, såvel som matematiske

seværdigheder; Peterskirken,

2.u i Rom

Vatikanstaten, Pompeji – Vesuv, vingårde,

Colosseum, Forum Romanum, Sant

’Ignatius, Villa Farnesina m.m.

Disse oplevelser var både spændende og

lærerige.

Hver aften havde vi fri. Fritiden blev

brugt på at shoppe i Termini (Hovedbanegården),

finde restauranter og småbarer.

Den fortrukne bar blev Old

Station, som var samlingspunkt for andre

danskere.

LUR MIG LIGE om vi ikke havde en forrygende

tur sammen med vores dejlige

lærere, Ulla og Carl Erik. Sammenholdet i

klassen er efter turen blevet styrket, og vi

har lært hinanden at kende på godt og

ondt.

Sandie E. Knudsen 2.u


2.cx i Skt. Petersborg

Man hører om det allerede i 1.g. Det er

noget specielt, noget enestående, en

mulighed du kun får én gang i livet:

Studietur.., ordet lyder som sød musik i

vores ører. Et afbræk fra den stressede

hverdag i 2.g med ensformig skolegang,

afleveringer og den vante danske mad i

kantinen – 5 dage i et fremmed land

med klassekammeraterne; man kan ikke

andet end at glæde sig.

Men hvor skulle turen så gå hen? Som

”papegøjeklasse” (hvor ca. halvdelen af

eleverne er sproglige og den anden halvdel

matematikere) med meget få fællesfag

har det været svært at finde et land,

der kunne give os nok fagligt at arbejde

med, men efter megen diskussion frem

og tilbage faldt valget på Skt. Petersborg

i Rusland.

Hvorfor det lige var det, vi valgte, er der

vist ikke rigtig nogen, der kan huske.

Rusland har for de fleste af os været… ja

en by i Rusland (!), og vores generelle

viden om landet var ikke den helt store,

så det var nødvendigt, at vi begyndte

helt fra bunden.

Vi lærte om træindustri, klima, kolkhosmarkeder

og miljø med vores geografilærer,

Herle, mens vi arbejdede i grupper

hos vores historielærer og rektor Jørn,

hvor vi lærte næsten alt, hvad der var

værd at vide om Rusland og denne enorme

by Skt. Petersborg.

Men disse var dog ikke de eneste forberedelser,

vi gjorde. Bibliotekar-Mettes

kæreste Kasper gav os et lynkursus i russisk,

hvor vi både lærte at sige ”øl” og

”tak” på russisk, - gloser som vi senere

var meget glade for at have lært. Vi

lærte det russiske alfabet: H’erne som

N’er og P’er som R – eller var det

omvendt.?!

At beskrive stemningen i Skt. Petersborg

er umuligt. Iblandt de mange kolossale

og imponerende bygningsværker står tiggere

eller fattige koner, der forsøger at

sælge, hvad de kan undvære fra hjemmet,

og på næsten hvert gadehjørne går

sigøjnere eller lommetyve.

Alligevel fornemmer man, at byen rummer

noget specielt – en stolthed, som

ikke kan forklares, men som skal føles.

Hvad har så gjort allermest indtryk på os,

efter vi kom hjem til Danmark igen?

Dette er et spørgsmål med uendelig

mange svar, men de fleste af os ville nok

svare: De mange fattige mennesker, der

stod overalt, hvor man gik, de imponerende

bygninger, ikke mindst vinterpaladset,

og den meget stærke vodka!!

At vi havde en rigtig god tur til Skt.

Petersborg, er der vist ikke rigtig nogen,

der er i tvivl om. Vi har lært noget, som

aldrig vil kunne blive forklaret i nogen

bog, og vores mange fælles eller individuelle

oplevelser vil stå printet i vores

hukommelse længe – måske endda altid!

Mange af de ting vi har set eller

lært om Rusland, har vi valgt at

samle på en hjemmeside

ng.jtox.dk, så vi kan dele disse

med dem, der har lyst til at vide

mere om dette enestående land.

På vegne af 2.cx

Carin Johanne Mortensen, 2.cx

2.cx i Skt. Petersborg

43


Kalender for

skoleåret 2003/2004

August:

6. 1. skoledag.

11. Fotografering af 1.g-elever samt

2. og 3.g klasser.

14. 3ybk, 3gBk og HB på

Brandts Klædefabrik.

18. 1.a og 1.x på hyttetur.

19. 1.b og 1.y på hyttetur.

20. 1.u og 1.z på hyttetur.

21. 3gBk, 3abk og HB på

Brandts Klædefabrik.

22. 3.z til Paris med CEA og KE.

Fest for 1.g’ere.

28 Idrætsdag.

3.bbk og HB på Brandts

Klædefabrik.

September:

1. Besøg af elever fra Bogense- og

Søndersø kommune.

4. Introduktionsarrangement for

1.g og deres forældre.

5. Forskerspirer på Rødding

Højskole.

Fredagscafé

8. IT-brugerkursus for 1.b hele

ugen.

Besøg af elever fra Otterup kommune.

1.u på biologiekskursion til

Langesø med ML og PH.

3gSA til København i forbindelse

med samfundsfagsprojekt med

VL.

44

9. 1.a på biologiekskursion til

Langesø med PH og VF.

Samfundsfagsprojekt med 3gSA

og samfundsfagselever fra Gl.

Hellerup på NG.

10. Samfundsfagsprojekt med 3gSA

og Gl. Hellerup elever på SDU.

3gBI til Vigelsø med PW.

11. 1.b på biologiekskursion til

Langesø med ML og VF.

15. IT-brugerkursus for 1.u i hele

ugen.

16. 1.z på biologiekskursion til

Langesø med PH og PW.

17. 1.x på biologiekskursion til

Langesø med PW og VF.

Besøg af Professor i engelsk Hr.

Kanamori (Japan) hos 1.b, 2.a,

og 3mEN/m (PM, AV og RJ).

18. 1.y på biologiekskursion til

Langesø med ML og PW.

22. IT-brugerkursus for 1.y i hele

ugen.

24. 1.bu i biografen med SH.

26. 1.x og 1.u til matematikforelæsning

på SDU med HS og ST.

SPONX-fest.

29. 2 elever fra Otterup Realskole

følger 1.y indtil efterårsferien.

Drengefodboldholdet og HN til

stævne i Nyborg

Udvalgte elever og CA til

Softballstævne Fyn 2003.

2.y og 3gSPB besøg af gæstelærere

fra El Salvadore.

30. Pigefodboldholdet og HN til

stævne på Midtfyns Gymnasium.

Oktober:

1. 1.b og AV i biografen: ”Dirty

Pretty Things”.

2. Fællesarrangement i biologi for

1.g klasserne ved Flemming

Mouritsen, Fyns Amt.

1.z og CD i biografen ”Good

bye Lenin”.

3. 3.a og HB har besøg fra Odense

Teater.

1.u og CEA til ”Middelalderdag”

i Odense.

2.z og SH i biografen ”Good

Bye Lenin”.

1.z og JT til Odense ”Historisk

vandring”.

6. Dias-show med Operation

Dagsværk.

9. 1.bx og CD i biografen ”Good

Bye Lenin”.

10. Fællesarrangement i oldtidskundskab

for alle 3.g’erne:

Astrid Guldhammer foredrager

Odysséen.

2.a , 2.bc og RJ har besøg af

gæstelærere fra El Salvadore.

20. 2.z har udvekslingsbesøg fra

Lütjenburg.

21. 2.g og 3.g har besøg af uddannelseskaravanen.

22. Besøg af en japansk lærer (med

tolk) hos 2.z, 1.b, RE og AV.

24. 2.z, SH, SN og Lütjenburg-eleverne

til Sønderjylland.

Fredagscafé.

Lütjenburgfest.

28. Pigefodboldholdet og HN til

landsmesterskab i Århus.

29. 1.b, 2.b, 2.cx, 2.u , 2.z, AV, BM,

PM, KB, RE og MM i teatret:

”Oliver Twist”.

30. Fællesarrangement ved Anna

Lesne for alle franskhold i 2. og

3.g.

31. 2.x og HS på Århus Universitet.

1.u og ML på Ejby Mølle og

SDU.

2.u, 2.cy, RE og MO på Noldemuseet.

November:

5. Operation Dagsværk.

10. Besøg af folkeskoleelever.

11. Besøg af folkeskoleelever.

12. Uddannelsesdag for 3.g.

13. SPONX-fest.

17. Brobygning for 29 folkeskoleelever

til og med uge 50.

2 elever fra Ubberup skole følger

1.a og 1.y.

18. 1.a og SH i Cafébiografen

”Rabbit-Proof-Fence”.


20. 2gFi, 3gFi på hyttetur til

Martofte Gl. Skole med PJ og

AL.

Coffee House.

21. 2mKE og ML til København. Den

Kongelige Veterinære Landbohøjskole.

3gGe og AF til København: Den

Kongelige Veterinære Landbohøjskole

og mellemfolkeligt

Samvirke.

2g3gSa, 2gSA/1, 2gSA/2, HN,

VL og SN til København.

2g3gPs, TA og LJ på museet i

Risskov, foredrag i Gallohuset.

3gBk og HB i København.

Skolebadmintonholdet og JH til

Kolding.

26. Fællesarrangement i hallen.

2.u og HT på Århus universitet.

December:

2. 2gBI, 3gBI, VF og PW på

Syddansk Universitet, Biologisk

Institut.

3. Volleystævne i Dalumhallen,

drenge- og pigehold med KB og

CO.

5. 3gBk og HB på Brandts

Klædefabrik.

Fredagscafé.

7. 2gMU, 3gMU, 2g3gMu, LP, JR

og JB medvirker ved Særslev

Kirkes Julekoncert.

12. SPONX-julefrokost.

14. 2gMU, 3gMU, 2g3gMu, LP, JR

og JB medvirker ved Ejlby Kirkes

Julekoncert.

15. Dansetrup fra Bolivia gæster

skolen.

Fællesarrangement for spanskklasser

i hallen.

17. 1.z og CD i Café Biografen:

”Hitlers Privatsekretær”.

1.y, TA og CA på Fredericia

Teater: ”Parasitterne”.

19. Fælles juleafslutning.

Januar:

6. Besøg af elever og lærere fra

Nishisenboku og Nishiwaga

Senior High School, Japan.

9. 3gFY og KE på Århus

Universitet, fysisk institut.

12. Valgfagsorientering ved studievejlederne

hele ugen.

13. Forældrekonsultation for 1.a, 1.u

og 1.z.

14. Forældrekonsultation for 1.b, 1.x

og 1.y.

16. Fredagscafé.

20. 2gFi, 3gFi, AL og PJ har besøg

af Petter Amundsen, Otterup

Realskole, som holder foredrag

om Kierkegaard.

22. 1.bxTyF, 1.zTyF og CD til

”Emnedag om folkedrab” på

SDU.

Februar:

3. Valgfagsorientering for 1. og 2.g

og deres forældre.

4. Mads Mazanti laver STOMP i

auditoriet.

Orienteringsmøde for kommende

1.g’ere og deres forældre.

6. SPONX-karneval.

9. STORM-møde for 2.g’erne.

11. Pædagogisk dag for hele skolen.

26. 2.g terminsprøve.

27. 2.g terminsprøve.

Marts:

1. 3.g terminsprøveuge.

Musikarrangement for 1.g’erne.

2.a, RJ og PM til Barcelona på

studietur.

2.b, KB og JG og 2.u, CEA og UJ

og 2.y, VF og JT til Rom på studietur.

2.cx, HU, MT og JK til Skt.

Petersborg på studietur.

2.z, SH og SN til Budapest på

studietur.

3. 1.y åbner udstilling om

mineraler.

12. Fredagscafé.

22. 3.a, 2.a og HB i Odense Teater:

”Aladdin”.

29. 2 forskerspirer og PJ til

møde i København.

30. 2.a og HB i Odense Teater:

”Hagbard og Signe”.

April:

1. Forårsudstilling

Forårskoncert.

2. Fællesarrangement med Jacob

Holdt.

16. SPONX-fest.

20. TA holder eksamenskursus for

3.g.

23. Fredagscafé.

Maj:

5. Sidste skoledag for 3.g.

6. Skriftlig studentereksamen for

3.g: Dansk stil.

Gallafest.

45


Rektor Jørn Aarup-Kristensen

Læssøegade 81,

5230 Odense M

6611 3921

jk@nordfyngym.fyns-amt.dk

re/hi/ol JK

Charlotte Skov Agergaard

Allerup Bygade 23,

5200 Odense SØ

6595 7072

charlotte.skov.agergaard@

skolekom.dk

id/da CA

Inger Due,

Petersmindevej 18,

5450 Otterup

6485 1785

imdue@tiscali.dk

fr/la/ol ID

Susanne Hansen,

Aagade 53, 1, sal,

7100 Vejle

6614 6142

susanne.ha@get2net.dk

en/ty SH

46

Tom Alsing,

studievejleder

Poppelvej 10,

5230 Odense M

6611 5297

tom.alsing@skolekom.dk

da/id/ps TA

Helle Enghoff,

læsevejleder

Langebyende 31,

5471 Søndersø

6489 3046

enghoff@mail.tele.dk

da/fr HE

Jørgen Hoyer,

Birkevej 10,

5230 Odense M

6614 3676

j.hoyer@mail.dk

da/id JH

Carl Erik Andresen,

Langgade 40, Espe

5750 Ringe

6266 1890

ce.andresen@

mobilixnet.dk

hi CEA

Rolf D. Erbst,

Ravnskovgyden 8,

Vedelshave

5466 Asperup

6444 1059

rolferbst@mail.dk

ty/en RE

Peter Høgstedt,

datavejleder

Kosterslevhuse 9,

5471 Søndersø

6484 2425

ng@hoegstedt.dk

bi/ke PH

Klaus Andresen

Damhusvej 4,

5000 Odense C

6612 2882

klaus@galnet.dk

fy/ma/na KA

Kurt René Eriksen,

ledende inspektor

Dallundvej 7,

5471 Søndersø

6489 2153

ke@nordfyngym.

fyns-amt.dk

fy/ma/na KE

Hanne Elisabeth Jakobsen,

datavejleder

Njalsvej 242,

5210 Odense NV

6616 1041

hanne.e@jakobsen.mail.dk

ma/fy/dl/na HJ

Personale 2004

Hanne L. H. Bache,

Herluf Trollesvej 267,

5220 Odense SØ

h.bache@hist.sdu.dk

da/bk HB

Anny Kousgård Frandsen,

Carsten Hauchs Vænge 4,

5230 Odense M

6613 7856

anny.frandsen@

jubiipostadresse.dk

fr/ge AF

Thomas Peer Bruun

Enghavevej 11

4180 Sorø

5786 1206

tpb@stofanet.dk

ge/sa TB

Vagn Holme Frederiksen,

datavejleder

Ejlskovvej 43,

5471 Søndersø

6483 1514

vagn.h.frederiksen@

skolekom.dk

bi/ge VF

Poul Secher Jespersen, Arne Jørgensen,

økonomi-, AV- og Bøgegårdsvej 14,

boginspektor

5471 Søndersø

Poppelvej 22,

6489 2167

5230 Odense M

arne.joergensen@

6614 7702

skolekom.dk

pj@nordfyngym.fyns-amt.dk ma/fy/na AJ

da/re/fi PJ

as astronomi

bk billedkunst

bi biologi

da dansk

dl datalogi

en engelsk

eø erhvervsøkonomi

fi filosofi

Forkortelser for fagbetegnelser

Jens A. J. Bryderup,

Benzons Allé 3,

5250 Odense SV

6617 9950

bryderup@dsa-net.dk

da/mu JB

Søren Kaas Gjaldbæk,

Carsten Hauchs Vænge 4,

5230 Odense M

6613 7856

soeren.gjaldbaek@mail.dk

ma/fy/na SG

Kjeld Jørgensen,

Løkkehøj 15 C,

5471 Søndersø

6489 3274

kjeld.joergensen@

skolekom.dk

fy/ma/na KJ

fr fransk

fy fysik

ge geografi

hi historie

id idræt

ke kemi

la latin

ma matematik

Kirsten Buse,

Bredbjergvej 143,

5462 Morud

6596 4998

bredbjergvej143@

mail.tele.dk

en/id KB

Jørgen Granum-Jensen,

Bøgegårdsvej 60,

5471 Søndersø

6489 2159

granum@get2net.dk

hi/re JG

Lene Annette Jørgensen,

Blichersvej 90,

5230 Odense M

6614 0405

lene.joergensen@mail.dk

en/fr/ps LJ

mu musik

na naturfag

ol oldtidskundskab

ps psykologi

re religion

sa samfundsfag

sp spansk

ty tysk

Claus Dam

Karen Brahesvej 5 . ,

5000 Odense C

6613 2904

claus.dam3@

skolekom.dk

sp/ty CD

Katja M. Gøttcke,

studievejleder

Langebyende 5 A,

5471 Søndersø

6489 3707

katja.goettcke@

skolekom.dk

da/re KG

Randi Philp Jørgensen,

Skt. Jørgensgade 123,

5000 Odense C

6614 4172

randi.p.joergensen@

email.dk

fr/en/sp RJ


Ulla Jørgensen,

Kirkebjergvej 3,

5466 Asperup

6448 1423

ulla.joergensen3@

skolekom.dk

ke/ma/na UJ

Steen Carl Nielsen,

Rugmarken 21,

5260 Odense S

6614 5852

steen.c.nielsen@

skolekom.dk

sa/hi SN

Henrik Stub,

Plantagevej 46,

5462 Morud

6596 4472

stubspace@

morudnet.dk

fy/ma/na/as HS

Bjarne Jørgen Christensen,

pedel

Plantagevej 9,

5462 Morud

6596 5313

BC

Aase Kledal,

Kirsebærlunden 23,

5471 Søndersø

6489 1344

aklejskp@hotmail.com

da/sp AaK

Helge Nørregård,

Bragesvej 16,

5200 Odense V

6616 8606

bach.noerregaard@

mail.tele.dk

sa/id HN

Jørgen Erik Thaarup,

Brammingevej 24, st.th.,

5200 Odense V

6616 7734

joergen.thaarup@

skolekom.dk

hi/da JT

Finn Bolton Jørgensen,

pedel

Kellebyvej 34,

5471 Søndersø

finn.bolten.joergensen@

skolekom.dk

6489 1732

FJ

Vibeke Ladefoged,

Fredensgade 4,

5560 Aarup

sa/eø VL

Anna Holm Pedersen

Lisevej 4, Næsby,

5270 Odense N

6591 9540

anna.holm.pedersen@

skolekom.dk

en/da AP

Henrik Thistrup-Jørgensen,

Lindehaven 10,

5270 Odense N

6618 6061

henrik.thistrup@

skolekom.dk

ma/fy/na HT

Ulla Seidelin Knudsen,

sekretær

Kornvænget 19,

5471 Søndersø

6489 2042

uk@nordfyngymfyns-amt.dk

UK

Marianne Lykke Madsen,

Mælkehatten 45

5220 Odense SØ

6593 1700

marianne.lykke.madsen@

webspeed.dk

bi/ke ML

Carl Oscar Pedersen,

Svendborgvej 471,

5260 Odense S

6599 2074

carloscar@pedersen.dk

hi/id CO

Herle Ulfeldt,

Birkemosevej 53,

5471 Søndersø

6489 1979

whhu@mail.tele.dk

ge HU

Lone Vinther Hansen,

sekretær

Odensevej 42,

5471 Søndersø

6489 2313

lvh@nordfyngymfyns-amt.dk

LV

Bente M. Mathiesen, Pia Melander,

informations- og forsømmel- Søndersø Skovvej 72,

sesinspektor, kursusleder 5471 Søndersø

Kronhjortløkken 128, 6489 2689

5210 Odense NV

piamelander@

6594 1362

mail.tele.dk

bente.mathiesen@skolekom.dk en/re PM

en/ty BM

Lise Pedersen,

Rahbeksvej 7,

5230 Odense M

6591 0356

lisep@post10.tele.dk

mu/en LP

Annette Vadgaard,

Tesdorpfsvej 45,

5000 Odense C

6611 2151

vadgaard@mail.dk

en/id AV

Bent Eriksen, biblioteksass.

Kagbanken 14,

5580 Nr. Åby

6442 1336

BE

Jørgen Roe-Poulsen,

Østerbæksvej 24 st.,

5230 Odense M

6613 1833

da/mu JR

Peter Windfeldt (Behrens),

Sdr. Boulevard 292, 1.,

5000 Odense C

6611 4002

pwb@sport.dk

bi/ke PW

Mette Tamborg, bibliotekar

Engeldrupvej 31,

5400 Bogense

6487 2030

mettetamborg@privat.dk

MT

Marianne Mortensen,

Allégade 74,

5000 Odense C

6612 0399

marianne@

mortensen.mail.dk

en/ty MO

Henrik Fernley Schoppe

Christiansgade 8 2 ,

5000 Odense C

6613 8914

hschoppe@galnet.dk

en/ty HFS

Årsvikarer

Teknisk-administrativt personale Bibliotek Kantine

Kent Kristensen,

kantineforpagter

Vesterløkken 9,

5210 Odense NV.

6592 5808

ng-kokken@post.tele.dk

Jørgen Moss,

Bøgegårdsvej 89,

5471 Søndersø

6489 2253

joergen.moss@

skolekom.dk

fy/ma/dl/na JM

Vinni Gyde Iversen (VI) sp

Kochsgade 86, 1. tv., 5000 Odense C,

6614 0792, vinni@mobilixnet.dk

Mikael Asbjørn Jensen (MA) mu

Thunøgade 32, 2. th., 8000 Århus C,

8676 5541

Ann-Lise Larsen (AL) ps,fi

Thurøgade 8, 1. sal, 5000 Odense C,

6590 3272, ann-lise.larsen@get2net.dk

Eva Lundorff Møller (EM) bk

Roarsvej 25, st. tv., 2000 Frederiksberg,

3811 5057, elm@ofir.dk

Hanne Sindberg,

Falen 11, 4. t.v.,

5000 Odense C

6612 3330

Hanne.Sindberg@mail.dk

da/fr SI

Jette Larsen

Gerthasminde 33,

5000 Odense C.

Merethe Langer Moss,

Bøgegårdsvej 89,

5471 Søndersø

6489 2253

merethe.moss@skolekom.dk

en/ty MM

Helle Stub,

Plantagevej 46,

5462 Morud

6596 4472

stubspace@

morudnet.dk

fy/ma/na/as ST

Laila Sørensen (LS) la

Bjørnemosen 81, 5260 Odense S,

6614 1695, laila.soerensen@oure.dk

Puk Paarup (PP) ol

Eyvinds Alle 1, 1, 5250 Odense SV,

6612 6585

Thomas Aagaard Kristensen (TK) ol

Korsløkkevej 47, 4. th., 5220 Odense SØ,

6593 3213

Merethe Pedersen (MP) fr

Lupinvej 33, 5210 Odense NV

6616 2276

47


Plan over skolen

V

15 14 13 12 11

Gr

19 18 17 16

D : Depoter

E : Elevrådslokale

G : Lærergarderobe

Gr : Grupperum

L : Laboratorium

M : Mødelokale

P : Pædagogisk værksted

48

Å

1-fløj

WC D Å

Stueplan

S M R Administration

PG Lærerværelse

Sprog Under

T lab

Bibliotek tor

ombygning

Te

Under

Musik D Musik

ombygning

Kantine

Auditorium

Pe : Pedel

R : Rektor

S : Studievejledning

T : Trappe

Te :Trappe og elevator

V : Væksthus

Å : Åbne studieområder

Kælderplan

31

Formning

T

32

WC

33

Bio L

35

Bio/ke

Te

Eleva-

Pe

E

06

Data 07

Data

Å

0-fløj

WC D Å

Hallen

08 09

Gr

01 02 03 04 05

41

Ke

Å L

Bog

dep

N

42

Fy

L 44

Fy

Å

V

Nordfyns Gymnasium

Højagervej 25, 5471 Søndersø,

www.nordfyns-gym.dk

Telefoner: Kontoret: 6489 2210

Lærerværelset: 6383 1221

Kantinen: 6489 2180

Telefax: 6489 1037

E-mail: nordfyngym@fyns-amt.dk

Rektor: Jørn Aarup-Kristensen

Inspektorer: Kurt René Eriksen, ledende inspektor og rektors stedfortræder

Poul Secher Jespersen

Bente Moustgaard Mathiesen

Kontoret: Åbent for henvendelser alle skoledage kl. 8.00 - 15.00

Sekretærer: Ulla Seidelin Knudsen

Lone Vinther Hansen

Pedeller: Bjarne Jørgen Christensen

Finn Bolton Jørgensen

Studievejledere: Tom Alsing

Katja M. Gøttcke

Bibliotekar: Tom Alsing

Grafisk

tilrettelægning: www.det-lille-flinke-reklamebureau.dk

Foto: Poul Secher Jespersen

Bente Moustgaard Mathiesen

Redaktion: Bente Moustgaard Mathiesen

Tryk: Tryk Team Svendborg A/S

Fyns Amt


Årets studenter 2003


Højagervej 25, 5471 Søndersø,

www.nordfyns-gym.dk

www.det-lille-flinke-reklamebureau.dk

More magazines by this user
Similar magazines