2004 - Nordfyns Gymnasium

JUBILÆUMSÅRSSKRIFT 

2004 

1979 - 2004

Gallafest 2004

Skolens sang 

I Søndersø en skole står ved landevej og pil, 

bag kæmpehøj og kornmark gul midt i en fynsk idyl. 

Et rum for ungdom, som kommer til dig fra fjern og nær 

et rum for liv, et rum for lys, for menneskeværd. 

De unge kommer søgende med lyst og åbent sind. 

Opmærksomheden rettes mod at finde vejen ind. 

Når skolen kendes, man vender blikket mod selv og ven 

for så at se mod verden ud og ta’ del i den. 

Vor skole skal oplyse om vort liv og vor natur, 

skal gøre fortid levende, se hvad i fremtid duer, 

formidle helhed, den sammenhæng, hvoraf alting gror, 

påvise vor afhængighed af himmel og jord. 

At tage vare på sig selv i en mangfoldighed, 

at tro på eget værd især, men i ansvarlighed, 

at gå mod strømmen og stadig værne om livsværdi. 

Gid skolen fremmer både fasthed og fantasi. 

Hanne Sindberg (tekst) 

Jørgen Roe-Poulsen (melodi) 

(I forbindelse med Nordfyns Gymnasiums 

10 års jubilæum blev der udskrevet en sangkonkurrence. 

“Skolens sang” fik 1. præmie). 

Jubilæumsartikler 

- i denne første del af vores jubilæumsårsskrift har en række lærere og 

elever skrevet indlæg om udvalgte emner. Vi takker for deres indsats 

og ønsker alle god læselyst. 

Rektor Jørn Aarup-Kristensen: 

”Nordfyns Gymnasium. Det decentrale uddannelsessamfund” 2 

Lektor Hanne Bache: 

”Kunst som en væsentlig del af gymnasiet” 4 

Lektor, dr. phil. Harry Haue, DIG: 

”Et skolebillede bliver til” 4 

Lektor Tom Alsing: 

”Nordfyns Gymnasiums bibliotek – fra boghylde til læringscenter” 6 

Lektor Vagn Holme Frederiksen: 

”IT på Nordfyns Gymnasium igennem 25 år” 7 

1979 - 2004 Indhold 

Lektor Susanne Hansen, lektor Hanne Sindberg: 

”At rejse er at leve – studie- og udvekslingsrejser gennem 25 år” 

Lektor Helge Nørregård, lektor Carl Oscar Pedersen: 

”Frivillig idræt i 25 år” 8 

Lektor Jørgen Roe-Poulsen: 

”Musical og andre musikaktiviteter” 9 

Lektor Merethe Moss, lektor Susanne Hansen, 

pædagogikumkandidat Klaus Andresen: 

”Lærer i går – i dag – i morgen” 10 

”Gamle” elever fortæller 14

Nordfyns Gymnasium. 

Det decentrale 

uddannelsessamfund 

Den endelige beslutning om at oprette 

gymnasium i Søndersø blev taget i Fyns 

Amtsråd i begyndelsen af 1979. Denne 

beslutning var et resultat af en spændende 

udvikling. I de første årtier af 1900tallet 

var gymnasiet i de flestes bevidsthed 

som uddannelsesinstitution knyttet 

til embedsmandsstanden i de store og 

større byer. Men med den kraftige økonomiske 

vækst og omformninger af det 

danske samfund i 60’erne og 70’erne 

ændredes dette billede aldeles. 

Væksten i søgningen til de fortsatte og 

videregående uddannelser 1900-1976 og 2001 

3.-4. mellem 

skoleklasser og Gymnasium Videregående 

realafdelinger og HF uddannelser 

1900-01 7.000 1.000 2.000 

1926-27 23.000 4.000 8.000 

1950-51 41.000 8.000 18.000 

1975-76 116.000 58.000 98.000 

Kilde: Det centrale uddannelsesråd 

8.-10. klasse 

2001 148.000 

Kilde: “Tal der taler” UVM 2003 s. 59 

Danmark blev et uddannelsessamfund, 

og i slutningen af 70’erne sprængte tilstrømningen 

til gymnasierne de bygningsmæssige 

rammer. Der måtte bygges 

nyt. I årene 1978-80 blev der ud over 

landet truffet beslutning om bygning af 

ca. 25 nye gymnasier. 

2 

Gymnasiale 

uddannelser KVU-MVU-LVU 

100.000 200.000 

På Fyn besluttede man i 1978 at etablere 

et nyt gymnasium i Odense i midlertidige 

bygninger. I egne bygninger blev 

det i 1980 til Tornbjerg Gymnasium. Men 

det var ikke tilstrækkeligt. Ud over landet 

opstod tanken om at give de unge uden 

for de store byer uddannelsesmuligheder. 

Fyns Amt havde med plangrundlaget i 

den såkaldte ”Kystbyskitse” gjort sig tanker 

om en decentral udvikling, og på 

Nordfyn var de tre kommuner Otterup, 

Søndersø og Bogense blevet enige om at 

pege på Søndersø som hjemsted for et 

nordfynsk gymnasium. Lokalt sagde 

man, at det vist var første gang, at man 

var enige om noget, men det gav resultat. 

Fyns Amt bestemte sig 

for at placere to nye gymnasier 

i Fåborg og Søndersø. 

Uden de nordfynske 

kommuners initiativ kunne 

placeringen let være blevet 

Næsby. 

Ekspansionen var så 

kraftig, at man i offentligheden 

endda luftede 

tanken om gymnasier i 

Kerteminde og Rudkøbing, 

(udvalgsformanden var 

valgt på Langeland), men 

de tanker kunne ikke realiseres. 

Befolkningsgrundlaget var 

for svagt. 

Da beslutningen om Søndersø Gymnasium 

var truffet, skulle der skaffes lokaler, 

kommende elever skulle informeres, 

og der skulle ansættes rektor, lærere og 

kontorpersonale. 

Morgenmad forberedes til det første hold elever 1979/80. 

Fra venstre: Bente Tjørnehøj, Helle Vind Nielsen, Lars Heide, rektor Jørn Aarup-Kristensen, 

Tom Alsing, Jørgen Moss, Elsemarie Hauge og Merethe Moss. 

De kommende elever kunne i foråret 

læse urovækkende rygter i aviserne. 

Gymnasiet skulle starte i kælderlokaler 

på Søndersøskolen. Sådan blev det ikke. I 

stedet lånte vi til en start et kontor og 4 

klasselokaler hos Søndersøskolen. Det 

blev indledningen til et nært og godt 

samarbejde med skoleinspektør Birketoft, 

viceinspektør Ærø og pedel Pedersen. 

Jeg tiltrådte officielt som rektor 1. maj 

1979, men allerede i påskeferien arbejdede 

jeg på et lånt kontor på Amtsgården 

med de over 500 ansøgninger til 

lærerstillinger. Det var et puslespil at få 

de store bunker til at gå op med de 

7 – 8 stillinger, vi skulle besætte. 4 af det 

første kuld af lærere er stadig aktive på 


Søndersø Gymnasium skulle begynde 

med 4 klasser. 1 sproglig og 3 matematiske. 

Men hvor skulle vi være? 

De lånte lokaler på Søndersøskolen var 

en helt midlertidig løsning. Heldigvis 

havde Søndersøskolen i skrivebordsskufferne 

tegningerne til en fagklassefløj, 

som der endnu ikke havde været penge 

til i kommunen. Tegningerne kom op af 

skufferne, og i begyndelsen af maj var 

der første spadestik, og til efterårsferien 

stod den nye bygning færdig. 

Pionerholdet af lærere arbejdede med 

indkøb af bøger og materiel, også til den 

nye bygning, og i begyndelsen af august 

kunne vi modtage de første ca. 100 elever 

og med dem flytte ind i den nye bygning 

til efterårsferien. Den nye fagklassefløj 

blev en god ramme for de to første 

årgange med pionerstemning og sammenhold 

og kunne efterfølgende med 

nogle forandringer blive en god fornyelse 

for Søndersøskolen. (Birketoft: ”Uden jer 

havde vi aldrig fået den fløj.”).

Før skoleåret 1979/80 kunne begynde, 

måtte en vigtig sag klares. Hvordan skulle 

eleverne komme til Søndersø? 

Trafikmønsteret med offentlig transport 

passede ikke. På skolen tegnede vi kort 

med eleverne plottet ind, og Fyns Amt 

traf aftale med Taagaards busser i Otterup 

om kørsel på tre ruter. Den ene, som 

betjente området vest og nord for 

Gymnasiet, hed i elevtale ”Fyn Rundt”. I 

vinteren 79/80 oplevede vi en fredag 

eftermiddag snestorm, og ”Fyn Rundt” 

kørte fast lige ved Rugård. Chauffør og 7 

elever måtte i 2 døgn tage ophold på 

Mørkenborg Kro. Eleverne tog det som 

en oplevelse. 

Ordningen med Taagaards busser varede 

til 1981, hvor den nyoprettede DSB-rute 

805/806 løste de fleste af problemerne. 

Samtidig med det spændende arbejde 

med at få gymnasiet i gang oplevede vi 

to noget nervepirrende perioder. Kort før 

skoleårets begyndelse i 1979 lød overskriften 

i Fyens Stiftstidende den 25. juli: 

”Tre nye gymnasier mærker sparekniven. 

Indrettes i pavilloner i stedet for massivt 

byggeri”. Fyns Amt havde ellers den 4. 

august indbudt til arkitektkonkurrence, 

og 42 arkitektfirmaer havde tilkendegivet 

interesse. Det opgav Amtet nu. Hvad 

skulle alt ende med? I løbet af efteråret 

faldt tingene mere på plads. Fyns Amt 

traf aftale med arkitektfirmaet Oluf 

Rasmussen om bygning af Fåborg og 

Søndersø Gymnasier. For Søndersøs vedkommende 

skulle den samlede byggesum 

for Gymnasiet og Nordfyns Forberedelseskursus 

holdes indenfor 40 mill. kr. 

(Det nye Nærum Gymnasium koster godt 

250 mill. kr.!) Fyns Amt valgte her en 

model, som sikrede en billigere løsning 

end den, Amtet kendte fra Sønderborg 

Amtsgymnasium, som man vidste ville 

koste ca. 60 mill. Ved juletid 1979 så det 

altså ud til permanente bygninger og 

ikke pavilloner. 

Samtidig med arbejdet på gymnasiet gik 

vi nu ind i arbejdet med de nye bygninger, 

som skolens lærere og ledelse fik indflydelse 

på. Efter nogle drøftelser blev vi 

enige om at vælge hjemmeklasseprincippet 

frem for fagklasseløsningen, og vi fik 

god plads omkring klasselokalerne i de 

to stamklassefløje. Således er skolen også 

i dag velegnet til vekslende arbejdsformer. 

I idrætshallen lykkedes det at få den 

gode løsning med en stor foldevæg. Det 

holdt hårdt, men vores argumentation 

overbeviste Amtets byggeudvalg, der 

havde venstremanden Svend Kristiansen 

fra Bolmerod som formand. 

Den anden nervepirrende periode indtraf 

i efteråret 1979. Undervisningsministeriet 

var åbenbart blevet betænkelig ved 

udsigten til det meget omfattende gymnasiebyggeri 

og ønskede en nøje gennemgang 

af det demografiske grundlag 

for de mange nye skoler. 

På Fyn var ministeriet skeptisk m.h.t. 

Fåborg og Søndersø Gymnasium. Amtets 

forvaltning gjorde mig bekendt med, at 

sagen skulle drøftes mellem Amtsborgmester 

Fisker og undervisningsminister 

Dorte Bennedsen. Resultatet af mødet 

ville være afgørende for, om man kunne 

fortsætte med byggeplanerne. 

Forvaltningen betragtede forhandlingerne 

som interne, og jeg turde slet ikke 

fortælle om problemerne til den lille 

kreds af entusiastiske lærere, som arbejdede 

intenst med at planlægge Søndersø 

Gymnasiums fremtid. Det lykkedes Fisker 

at overbevise ministeren på grundlag af 

forvaltningens talmateriale, og jeg åndede 

lettet op. Den senere udvikling har 

vist, at det var helt rigtigt at fastholde 

planen om et gymnasium på Nordfyn. 

Inden vi kunne indvie nye bygninger tog 

Søndersø Gymnasium navneforandring til 

Nordfyns Gymnasium efter Amtsrådets 

beslutning. Vi har endnu i bogdepotet 

bøger, som er stemplet Søndersø 

Gymnasium. 

2. oktober 1981 kunne Amtsborgmester 

Jens Peter Fisker officielt indvie de nye 

bygninger til Nordfyns Forberedelseskursus 

og Nordfyns Gymnasium. Det var 

en festlig dag med aftenspisning og dans 

i de to institutioner i bygningsfællesskabet. 

Fællesskabet har fungeret godt. Vi 

er kommet fint tilrette om brugen af 

lokalerne, og vi har haft et betydeligt 

lærerfællesskab. Perspektivet er, at netop 

i år gennemfører Fyns Amt en modernisering 

af Nordfyns Gymnasium og VUC 

Fyn, Søndersø, så de to institutioner kan 

møde elever og kursister med en bygningsmæssig 

ramme, der svarer til tidens 

varierede arbejdsformer. Det er sagligt 

stærkt, at Fyns Amt prioriterer på den 

måde. 

Arkitektens skitse 

til skolen 

Før indvielsen i oktober havde Nordfyns 

Gymnasium i august 1981 modtaget 7 

nye 1. g klasser, der sammen med de 8 

klasser fra Søndersøskoletiden fyldte 

godt i de nye bygninger. Nærheden 

mellem lærere og elever fra de mindre 

forhold skulle nu tilpasses de større rammer. 

Lærerstaben blev i august 1981 

mere end fordoblet. Det var en voldsom 

ekspansion, og det varede faktisk et par 

år, inden de gamle og de nye lærere 

faldt helt i hak med hinanden. 

Nordfyns Gymnasium har nu 25 års jubilæum, 

og det er en fornøjelse at erindre 

de mange herlige unge mennesker, vi har 

lært at kende. Billedrækken på administrationsgangen 

er et vidnesbyrd om 

vores produktion og eksistensberettigelse. 

Midt i den kommunale strukturdebat er 

det mit håb, at det også i fremtiden vil 

være muligt for unge på Nordfyn at 

benytte Nordfyns Gymnasium som afsæt 

til et godt studieliv, og som et godt 

grundlag for viden om egne kræfter og 

muligheder. 

Jørn Aarup-Kristensen 

Rektor 

3

Kunst som en 

væsentlig del af 

gymnasiet 

Uanset hvor vi har vores daglige gang - 

det være sig hjemme eller på vores 

arbejdsplads - spiller de fysiske rammer 

en meget stor rolle. Det er vigtigt at arkitekturen 

ud fra et æstetisk synspunkt er 

af en sådan karakter at brugernes glæde 

ved at opholde sig i en given bygning er 

optimal. Når man træder ind i en bygning, 

skal man føle sig velkommen, og 

husets forskellige rum skal være både 

funktionelle og smukke. Det er bl.a. af 

stor betydning at der i planlægningen 

tages højde for samspillet mellem arkitekturen, 

farverne og lyset. Ikke mindst 

en bevidst udnyttelse af dagslysets 

mange muligheder. 

En meget central rolle spiller også den 

kunstneriske udsmykning, og det kan 

navnlig være en svær opgave når det 

gælder større offentlige bygninger. 

Sædvanligvis opnås de bedste resultater 

når man har mulighed for at lade arkitektur, 

landskab og kunst gå i dialog 

med hinanden. Kunst skal naturligvis ikke 

misklæde omgivelserne, men det er heller 

ikke et mål i sig selv blot at lade den 

være en behagelig dekoration. Dette 

resulterer nemt i ligegyldighed. 

Kunstværket skal gå i dialog med brugerne, 

det må gerne udfordre eller måske 

sågar provokere brugeren. Vække nysgerrighed 

og undren. 

Nordfyns Gymnasium har 25 års jubilæum 

i år, selv om de nye bygninger først 

stod færdige i 1981. Skolen har i løbet af 

de 25 år erhvervet eller købt en hel del 

4 

spændende kunstværker, som er til stor 

glæde for de mange der dagligt har skolen 

som deres arbejdsplads. Kun få af 

disse værker er direkte fremstillet til skolen. 

Et af dem er det store gavlrelief, 

lavet af den fynske billedkunstner John 

Olsen. Tilblivelsen var præget af mange 

vanskeligheder og mange overvejelser 

hvad angik bl.a. materialevalg, og processen 

var lang og sej. Men resultatet var 

værd at vente på, og relieffet hører til 

blandt de kunstværker der ikke lever et 

liv i ubemærkethed. De der besøger 

gymnasiet for første gang, kan ikke 

undgå at lægge mærke til det, og selv 

de der har deres daglige gang på skolen, 

kan ikke ignorere det. Reaktionerne er 

meget forskellige, alt fra smil til irritation 

over det vel nok lidt sorte skolesyn det 

udtrykker. Men måske kunne man også 

forestille sig at den store Bastian og de 

pudsige små personer med hovederne 

under armen vil fortælle noget andet. 

Men uanset hvordan den enkelte tolker 

billedudtrykket, er der nok ikke tvivl om 

at det er blevet en kær og uundværlig 

del af Nordfyns Gymnasium. 

Ny Carlsbergfondet har også i to omgange 

været medvirkende til at elever og 

personale på Nordfyns Gymnasium i dagligdagen 

har mulighed for at opleve 

spændende kunstværker. Eksempelvis er 

Poul Janus Ibsens maleri “Dressur III” 

også et billede som kan provokere 

mange og dermed skabe spændende 

dialoger. Det samme gælder Erik A. 

Frandsens store “Double”, som ikke blot 

kan flytte rundt på holdninger og synspunkter, 

men også på møblerne i et rum. 

En mere afslappende virkning på omgivelserne 

har Lisbeth Nielsens kvindefigur 

i bronze, som med et solidt fodfæste ved 

indgangen til administrationsgangen 

tager imod personalet med en lidt 

genert, men koket attitude. Erland 

Knudsøn Madsens store granitskulptur 

Solens Radianer, står ved skolens hovedindgang 

hvor den reflekterer lyset på forskellig 

måde alt afhængig af vejrlig. Per 

Kirkebys smukke litografier virker ikke 

mindst i kraft af samspillet mellem farve 

og formsprog inspirerende på en ligefrem 

og let tilgængelig måde. 

Også et stort orientalsk inspireret maleri 

af kunstneren Claus Bojesen har fundet 

vej til det nordfynske med Albanifonden 

som hovedsponsor. Den orientalske 

Rebus II er fyldt med energi og varme 

farver, og mange elever har i årenes løb 

begivet sig på rejse ind i billedets labyrintiske 

mystik. 

Der er med andre ord mange billedoplevelser 

for skolens elever og personale 

både udendørs og indendørs. Ikke desto 

mindre har skolen et stort ønske om at 

kunne realisere et større udendørs projekt 

hvor det omgivende landskab kan 

inddrages således at det ikke blot går i 

dialog med, men bliver en del af kunstværket. 

Men det er vel et sundhedstegn 

at have store visioner her hvor vi tager 

hul på de næste 25 år. 

Hanne Bache 

Et skolebillede 

bliver til 

Heldigvis havde Fyn Amt i forbindelse 

med gymnasiebyggeriet besluttet, at en 

bestemt andel af byggeomkostningerne 

skulle øremærkes til kunsten. Det var fascinerende 

at forestille sig al den kunst 

man kunne få for 250.000 kr. i 1980penge. 

Som formand for skolens kunstudvalg 

var der meget at se til. Skulle vi 

bruge alle pengene på en skulptur, eller 

satse på at tilgodese flere genrer? 

Udvalget besluttede sig for det sidste. En 

af de centrale opgaver var udsmykningen 

af gavlen ved fællesauditoriet. En kendt 

dansk kunstner var netop flyttet til Fyn, 

og måske var det noget for ham? Men 

nej, da han hørte, at vi kun havde 

80.000 kr. til denne del af den kunstneriske 

udsmykning, forlod han i hast byggepladsen 

med en bemærkning om, at 

skolen lignede Roms banegård, og det 

var ikke ment som nogen kompliment. 

Kunstudvalget var frustreret. Hvad skulle 

vi gøre? Det var rektor, der foreslog John 

Olsen. Vi havde allerede set på et par af 

hans værker, og vi blev enige om at 

drage til Fjellebro ved Ringe, hvor John i 

ensom majestæt residerede på en imponerende 

proprietærgård, omgivet af 

mumificerede dyr i montre og fantasifuldt 

syede spøgelsesgevandter ophængt 

i parkens træer. Jo, det kunne da være 

spændende, og han lovede at se forbi en 

dag for at iagttage den uudsmykkede 

gavl. Han påtog sig opgaven. Idéskitsen 

var en fremstilling af en færøsk bjergprofil, 

som nu kan ses i skolens indgangsparti.

Over for udvalget udlagde John klippeformationerne 

med antropomorfe 

omskrivninger, og snart blev de enkelte 

klippeformationer til menneskeskikkelser, 

der mindede ham om en trælsom skoletid, 

hvor han som ordblind sad bagerst i 

klassen og tegnede! 

Planen, som han inciterende fremstillede 

for rektor og mig på vore mange besøg i 

hans atelier, var at overføre figurerne til 

vandfast krydsfiner og efter behandling 

på Kompan at bemale dem. 

Det var et visionært projekt, der krævede 

en lang og vanskelig tilblivelsesproces. 

Men en forårsdag kom der en tømrer og 

monterede ultramarinblå lægter på gavlen 

og figurerne kunne monteres. Den 

16. maj 1984 kunne formanden for 

Amtets undervisnings- og kulturudvalg 

overdrage John Olsens kunstværk til skolen. 

John var selv til stede og forklarede 

valget af figurer og deres funktion. 

Nederst i højre hjørne ser vi den søgende 

elev, der kommer til skolen med hovedet 

fuldt af spørgsmål. Mod venstre i nederste 

frise møder vi naturvidenskabens 

destruktive side, idrættens ensporethed, 

talnørden, den bedrevidende, et hoved 

ensrettet af den indoktrinerede skolemester, 

den store Bastian. 

Grundtonen er kritisk, og kunstneren har 

villet få beskueren til at stille spørgsmål 

ved både den måde lærdom og færdigheder 

tilegnes på og de resultater, der i 

værste fald kan komme ud af skolegangen. 

Dette kritiske blik fastholdes i øverste 

frise, hvor vi fra højre ser en Mefistofeles 

i færd med at friste en besvangret mor 

Danmark med hård valuta, og søløvernes 

møde med forureningen til musikkens 

molagtige akkompagnement. Centralt i 

frisen står en storskrydende elev og 

besmykker sig med en højtflyvende 

Pegasus, dirigeret af en næppe særlig 

sympatisk lærer. I øverste venstre hjørne 

ser vi den spytslikkende elev, den skizofrent 

splittede elev og en Gollumagtig 

mandsling og scenemesteren, måske 

Ministeriet, Amtet, ja, måske rektor himself? 

John Olsens frise er et momentum om, 

at vi i skolen skal tilegne os videnskaberne 

med lyst og anvende dem med 

omtanke, fjerne skyklapperne og undgå 

at forskrive os til verdens ondskab. 

Forkert anvendt viden kan være både 

skadeligt og farligt. Som al god kunst er 

John Olsens frise både provokerende og 

tankevækkende. Som kunstudvalgets formand 

fik jeg mange tvetydige og enkelte 

stærkt negative reaktioner. Harald, vores 

pedel, plantede, med et glimt i øjet, et 

hurtigtvoksende træ, strategisk placeret 

midt for gavlen. Kunstudvalget, og flere 

med os, fik dog dette gartnerargument i 

skolens kunstdebat omplantet til en mindre 

kontroversiel placering. 

Harry Haue 

5

Nordfyns Gymnasiums bibliotek 

– fra boghylde til 

læringscenter 

Det var under meget beskedne forhold, 

gymnasiets bibliotek startede i 1979 i 

lånte lokaler på Søndersøskolen. Som 

både boginspektor og bibliotekar fik jeg 

råderet over ét gult skab på gangen. Den 

første hylde var bibliotek, de øvrige hylder 

var bogdepot. Allerede året efter fik 

det kombinerede bogdepot og bibliotek 

eget lokale i forbindelse med overtagelsen 

af den nybyggede fløj til Søndersøskolen. 

Sommeren 1979 blev brugt på at flytte 

de efterhånden mange bøger over i det 

nuværende bibliotek på Nordfyns 

Gymnasium, og samme år blev bibliotekar 

Mogens Vestergaard, senere biblioteksleder 

på Otterup bibliotek, ansat på 

deltid for at hjælpe med til at opkvalificere 

det bibliotekstekniske niveau på biblioteket. 

Lige fra starten har det været intentionen 

at lave et velfungerende bibliotek, så 

derfor har biblioteket gennemgået en del 

forandringer gennem årene. Efterhånden 

som flere og flere elever begyndte at 

bruge biblioteket som arbejdssted f.eks. i 

forbindelse med gruppearbejde, fik vi 

indrettet en række ”små huler”, så flere 

grupper kan arbejde ugenert på biblioteket 

samtidig. Til registrering af den voksende 

bogsamling benyttede vi indtil 

1995 kartotekskort, men var allerede i 

august 1993 begyndt at foretage registreringen 

af bøgerne i det dengang 

nyudviklede bibliotekssystem Bibliomatik. 

6 

Nu var jeg jo ikke helt tryg ved at have 

alle bogoplysningerne inde i én maskine, 

som kunne risikere at gå i sort, forestillede 

jeg mig, så derfor havde vi i perioden1993 

- 95 dobbelt bogholderi, både 

kartotekskort og edbregistrering. Først i 

1995 vovede vi i biblioteket, hvis daglige 

ledelse Bent Eriksen nu stod for, at smide 

de gode gamle kartotekskasser ud og 

erstatte dem med først én og senere i alt 

5 computere, hvor også elever og lærere 

kan søge i bibliotekets bogbestand. I de 

senere år har vi helt overgivet os til de 

moderne it-redskaber (scanner, kombineret 

fax- og kopimaskine, flere computere 

står til rådighed for bibliotekets brugere). 

Nordfyns Gymnasium er endog som det 

første gymnasiebibliotek blevet en del af 

Odense Centralbiblioteks database og 

søgeredskab, fynbib, hvilket giver bruger- 

ne en lang række fordele. Bl.a.kan elever 

og lærere både hjemme og på skolen via 

bibliotekets hjemmeside søge efter en 

konkret bog eller foretage emnesøgning 

på gymnasiets udgave af fynbib. 

Nordfyns Gymnasiums bibliotek har deltaget 

i en række forsøg i de senere år. 

Fra 1998 - 2000 deltog biblioteket således 

i et studiekompetanceprojekt, hvis 

formål var at styrke elevernes studiekompetance. 

I samme periode påbegyndtes 

et samarbejde med Otterup bibliotek, et 

samarbejde, der i 2001-2002 udviklede 

sig til et pilotprojekt med en enkelt klasse. 

På baggrund af erfaringer fra pilotprojektet 

har samarbejdet i 2002-2004 

udviklet sig til projekt Det refleksive 

læringsmiljø for hele skolen, som både 

folkebibliotek og Nordfyns Gymnasium 

har haft stort udbytte af. 

Som en konsekvens af forsøgsarbejdet 

kom ønsket om også at udvikle og forbedre 

de fysiske rammer for biblioteket 

på Nordfyns Gymnasium, så de svarer til 

de krav, en tidssvarende undervisning har 

til bibliotekets faciliteter. Siden 2001 har 

vi på biblioteket, ofte sammen med gymnasiets 

ledelse, repræsentanter for bibliotekets 

brugere samt vores samarbejdspartner 

fra Otterup bibliotek, været på 

flere inspirationsbesøg på uddannelsesinstitutioner, 

der allerede er i gang med 

udvikling af bibliotekets rammer. 3 studiecentre 

på gymnasier i Frederiksborg 

Amt, Esbjerg Gymnasium, Esbjerg tekniske 

skole, Kolding tekniske skole og 2 

gymnasier i Københavns Amt er blevet 

inspiceret for at få gode ideer til en udvidelse 

af Nordfyns Gymnasiums bibliotek. 

Allerede i efteråret 2004 vil gymnasiebiblioteket 

fremstå som et videns- og læringscenter, 

som udover den “traditionelle” 

bogsamling vil bestå af en avis- og 

tidsskrift-café, et studieområde samt et 

større område beregnet til produktion og 

fremvisning af selvproduceret undervisningsmateriale. 

I hele læringscentret vil 

der være mulighed for trådløs opkobling 

til bærbare computere, som også vil 

være til rådighed i centret. Med ombygningen 

skulle biblioteket kunne matche 

de bygningsmæssige krav, som bl.a. den 

kommende gymnasiereform stiller i forbindelse 

med udviklingen af nye arbejdsformer. 

Tom Alsing

IT på 

Nordfyns Gymnasium 

igennem 25 år 

3 edb-arbejdspladser deler 16 KB 

RAM i et ’datalokale’ på 5 kvadratmeter 

Ja, det var IT-starten på Nordfyns 

Gymnasium. Vores første datamaskine 

var en danskproduceret DDE-maskine 

med det dengang udbredte CPM-styresystem, 

og da man helst skulle kunne programmere 

i Pascal eller Comal for at få 

noget fornuftigt ud af systemet, var det 

kun nogle få biologi-, fysik- og matematiklærere, 

der brugte systemet til diverse 

beregninger. 

Dataopsamling i fysik og biologi med 

ZX81 og Commodore 64. 

Bl.a. ønsket om at kunne tilslutte datamaskiner 

til måleudstyret i de naturvidenskabelige 

fag bevirkede, at gymnasiet i 

begyndelsen af 1980’erne anskaffede de 

små ’hjemmecomputere’, der også 

kunne vise grafik – for Commodores 

vedkommende ’oven i købet’ i farver, og 

så var lagerkapaciteten kommet helt op 

på 64 KB RAM. 

Et helt klassesæt af computere i et 

rigtigt datalokale 

I 1985 indkøbte Fyns Amt datamaskiner 

til de fynske gymnasier. Valget var faldet 

på Regnecentralens ’Piccoliner’, og det 

vakte nogen undren hos lærerne, da IBM 

faktisk havde introduceret deres geniale 

PC-system på det tidspunkt. Nordfyns 

Gymnasium fik et ’klassesæt’ på 8 

Piccoliner, som blev placeret i vores første 

datalokale nr. 06. Piccolinerne var som 

vores ældre maskiner stadig uden harddisk, 

så både CCPM-styresystem og programmer 

skulle indlæses fra disketter til 

maskinens lager på 128 KB RAM. Da det 

nu var meningen, at alle fag skulle anvende 

datamaskinerne i undervisningen, 

blev der også investeret i et introduktionskursus 

i at bruge de nye Piccoliner. 

På NG blev 2 lærere udvalgt (Søren 

Gjaldbæk og undertegnede) til at lære 

resten af lærerkollegiet at bruge maskinerne, 

og derfor fik vi leveret 2 af de 8 

maskiner 14 dage før, - så vi kunne øve 

os i kursusvirksomheden, som bl.a. 

bestod i at udvikle småprogammer i 

Comal-80. 

For at klare udprintningerne udviklede 

jeg et printernetværk, der scannede 

maskinernes printerport og lod udskrifterne 

fordele på de 2 matrixprintere, der 

var i lokalet, et system der i hvert fald 

altid virkede, når jeg selv var i lokalet! 

IBM-kompatible PC’er forbundet i 

netværk på NG 

Selv om Piccoline-systemet efterhånden 

var blevet godt udbygget – både med 

kontor- og fagprogrammer og med et C- 

DOS styresystem, der kunne afvikle nogle 

DOS programmer – så var ’IBM-kompatibiliteten’ 

svær at komme udenom, og i 

1992 fik vi så det første klassesæt af 14 

’IBM-kompatible PC’er’ med 14” farveskærm. 

Disse maskiner var sjovt nok 

også produceret af Commodore som de 

gamle 64’er. Maskinerne havde 4 MB 

RAM lager og var forsynet med harddisk 

på 128 MB, og som noget helt nyt blev 

de forbundet i et netværk med en server 

ved hjælp af coaxial-kabler. Efter et par 

år udelukkende med DOS styresystemet 

blev Windows i version 3 også installeret 

på maskinerne. 

KiloByte bliver til MegaByte 

Op igennem 1990’erne accelererede ITudviklingen 

på gymnasiet, styresystem og 

kontorprogrammer opgraderes, når Bill 

Gates ønsker det - og selv de lærere, der 

før ønskede datamaskinerne ’hen hvor 

peberet gror’, står nu i kø for at reservere 

plads til deres klasser i vores 2 datalokaler 

eller benytte vores transportable 

PC’er med storskærmsprojektorer. Der 

trækkes netværkskabler overalt på skolen, 

- så det er faktisk kun på toiletterne, 

at man ikke kan komme på nettet. 

Router og internetforbindelse afløser det 

gamle telefonmodem der har været i 

drift fra ’Piccolinernes storhedstid’. I slutningen 

af 1990’erne får gymnasiet også 

sin egen hjemmeside: www.nordfynsgym.dk, 

og elever og lærere får personligt 

login og lagerplads på vores servere, 

hvilket for øvrigt gav en del ekstraarbejde 

til datavejlederne i starten, da ikke 

alle var lige gode til at huske på disse 

nye kodeord. 

Lærere og elever på kursus 

I de første par år af det nye årtusinde har 

alle lærere fået et ’pædagogisk IT-køre 

kort’, ved at gennemføre det såkaldte 

Gymnasie-IT kursus. Her skulle der afleveres 

8 modulopgaver med forskelligt 

fagligt indhold. Disse opgaver blev så rettet 

og godkendt af en ekstern vejleder. 

Eleverne er blevet gode til at bruge PC’er 

til terminsprøve og eksamen, så fra ca. 

50 % i 1995 og 75 % i 1999 er vi i dag 

oppe på 100 %. Nogle af eleverne får 

lov at benytte gymnasiets maskiner i 

datalokalerne, og resten kommer så selv 

med mere eller mindre ’bærbare computere’. 

I efteråret 2002 indførte Fyns Amt et 

elektronisk konferencesystem på gymnasiet, 

hvor alle klasser og andre undervisningshold 

har et såkaldt ’rum’, hvor der 

kan foregå kommunikation mellem alle 

’rum-deltagerne’. Systemet, der er Norsk 

og kaldes ’Fronter’, vakte ikke lige stor 

jubel hos alle i starten, mest fordi brugerinterfacet 

langt fra var ’Windows-kompatibelt’ 

– men i stedet gav associationer til 

de ’gode gamle DOS-dage’. Systemet er 

dog heldigvis blevet forbedret meget 

siden. 

Det bliver nu også nødvendigt at supplere 

1.g elevernes grundlæggende edbkursus 

med et ’Fronterkursus’ for at 

bruge systemet. 

I jubilæumsåret satser vi stadig på Bill 

Gates, nu hedder det blot Windows 

2003 og XP, og vi tør slet ikke tænke på 

de ’katastrofer’, der kan ske, hvis vores 

lyskabler graves over – eller strømmen 

svigter. 

Vagn Holme Frederiksen – datavejleder 

7

”At rejse er at leve” 

– studie- og udvekslingsrejser 

gennem 25 år 

Tørrede dadler, der klæber under skosålerne, 

er ikke en hverdagsoplevelse på 

vore breddegrader, men gennem 

Nordfyns Gymnasiums kontakter til en 

gruppe lærere i en lille oase i det sydlige 

Tunesien har det været muligt gennem 

de sidste ti år at give vores elever oplevelser 

og erfaringer ud over det sædvanlige. 

I Chenini-oasen har de unge på studierejse 

eller udvekslingsrejse haft lejlighed 

til at møde den arabiske kultur, 

oasen og ørknen, - et samfund og et 

landskab, der er radikalt forskelligt fra 

vores eget. I mødet med det fremmede 

og anderledes sættes vores egen kultur i 

relief, fordomme må tages op til revision. 

Det er noget, der flytter. I al undervisning 

vil vi, som lærere, gerne flytte eleverne, 

og rejsen kan være med til at flytte eleverne 

både rumligt og mentalt, skabe ny 

indsigt gennem egen erfaring. 

Studierejsen har i gymnasiets 25-årige 

historie været et fast element i undervisningen 

i 2.g. Den er som regel udtryk for 

et samarbejde mellem flere af klassens 

fag og er en del af undervisningen og 

pensum. Der arbejdes typisk i fire til seks 

uger inden rejsen og i et par uger herefter 

med efterbehandling af de mange 

indtryk. Det samme gør sig gældende for 

udvekslingsrejsen med den tilføjelse, at 

eleverne har en penneven i udvekslingslandet, 

som de besøger og får genbesøg 

af, således at den kulturelle dimension, 

forstået som det almindelige levede liv, 

og den sproglige dimension får en større 

8 

plads. Især i det nye årtusinde er internettet 

blevet et velegnet hjælpemiddel i 

udvekslingsprojekter til idéudveksling 

med de udenlandske kolleger, og eleverne 

mailer sammen, præsenterer sig for 

hinanden og udveksler synspunkter på 

fælles temaer. 

I 80’erne gik mange af studierejserne til 

hovedstæder i det daværende Østeuropa 

med samfund, som under kommunismen, 

var væsentligt anderledes end 

vores. I de sidste ti år er en stor del af 

studierejserne med historiefaget som 

omdrejningspunkt gået til Rom, hvor eleverne 

kan opleve bygningsværker, som 

afspejler næsten hele den europæiske 

historie. Indimellem har der også været 

mere enkeltstående rejser til f. eks. 

London, Paris, Athen, Berlin, Reykjavik og 

Cypern. 

Fremmedsprogsfagene har en særlig 

interesse i at arrangere udvekslingsrejser 

med eleverne, fordi disse rejser, som 

nævnt ovenfor, er en oplagt mulighed 

for at afprøve det fremmede sprog i 

praksis og opleve den kultur og de mennesker, 

som det er forbundet med. Da 

udvekslingsrejser også arrangeres i samarbejde 

med andre fag, kan man her så 

at sige slå flere fluer med et smæk og tilgodese 

det faglige udbytte i en række 

fag. Eleverne forbinder i første omgang 

ofte studierejsen med det sociale samvær 

med klassen og foretrækker tit den traditionelle 

studierejse, men det er vores 

erfaring, at udvekslingsrejsen sætter 

dybe spor, og at eleverne er meget glade 

for denne form, når de først har prøvet 

den. 

Nordfyns Gymnasium har venskabsgymnasier 

i Lütjenburg, i Avignon, i Barcelona 

og i Chenini-Gabes, og vi har jævnligt 

gennem de sidste 15 år haft elever 

på udvekslingsrejse til de nævnte lande 

og genbesøg af unge fra de pågældende 

lande; en elev fra Gymnasium Lütjenburg 

har sågar tilbragt et helt semester hos os. 

I dette skoleår var udvekslingen med 

Lütjenburg baseret på et fælles projekt 

under titlen: ”Deutschland und 

Dänemark – gestern und heute”. Målet 

med projektet var at give såvel danske 

som tyske elever et indblik i grænselandets 

historie med særlig vægt på krigen i 

1864 og dens følger. 

Udlandsophold bliver i kraft af den stigende 

internationalisering til stadighed 

mere aktuelle, og på skoleområdet er der 

et ønske om at skærpe den sproglige 

bevidsthed og om at styrke evnen til at 

samarbejde på tværs af såvel fag som 

grænser. Gymnasiereformen medfører 

krav om større tværfagligt samarbejde, 

så også i fremtiden vil det være oplagt at 

koble tværfaglige projekter med et 

udlandsophold, hvor man kan styrke 

fremmedsprogsindlæringen og højne det 

faglige niveau og engagement. 

Susanne Hansen og Hanne Sindberg 

Ingeborg Kistrup fra Lütjenburg underviser danske og tyske elever under opholdet på Nordfyns 

Gymnasium

Frivillig idræt 

i 25 år 

Allerede fra starten i den nye idrætshal i 

1981 var den frivillige idræt præget af 

stor aktivitet. 

De første årgange fik bl.a. mulighed for 

at boltre sig i stor- og minitrampolin, og 

da brugen heraf desværre blev forbudt i 

undervisningstiden, fortsatte vi i nogle år 

luftakrobatikken i ”NOG-HOP”-klubben. 

Ud over de faste, frivillige aktiviteter har 

klasseturneringer i basket, volley og fodbold 

gennem årene været de store trækplastre. 

For eleverne har det høj status at 

spille for og med klassen, og mange frafaldne 

klubspillere får her genoplevet 

noget af holdsportens fascination. Siden 

1989 er de vindende klasser blevet indgraveret 

i drenge- og pigefodboldturneringens 

vandrepokaler, som kan ses i 

bibliotekets vinduer. Da omkring 2/3 af 

klasserne deltager, lever turneringerne 

fint op til vores breddeidræts-målsætning. 

Som de fleste idræts-klubber/foreninger 

mener vi imidlertid også, at konkurrencer 

mellem udvalgte hold er en vigtig del af 

idrættens tiltrækningskraft – så vi har op 

gennem årene deltaget i mange af 

Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings 

turneringer. I drengefodboldturneringen 

markerede NG sig allerede først i 80’erne 

stærkt, da bl.a. Jacob Harder kørte rundt 

med Odense-skolernes forsvar. 

Den stærke fodbold- og håndboldkultur 

på Nordfyn har gennem årene gjort det 

muligt at få NG stærkt placeret. I 1999 

kvalificerede drengene sig til Landsmesterskabet 

i håndbold, og i 2001 blev det 

– godt hjulpet af et stærkt Søndersø yng- 

lingehold og Sebastian Brydegaard - til 

deltagelse i Landsmesterskabet i drengefodbold. 

Som et led i vores bestræbelser på at 

udvide elevernes idrætsbegreb har vi 

også deltaget i Softball-turneringer – og i 

de faste, ugentlige aktiviteter bestræbt 

os på at tilbyde en bred vifte af aktiviteter, 

bl.a. forskellige ketcherspil, motionsrum, 

aerobic og dans. 

Vi håber, at det også fremover vil være 

muligt at tilbyde eleverne frivillige 

idrætsaktiviteter. 

De bidrager til at give eleverne bedre 

idrætsvaner og er samtidig en vigtig del 

af skolens kultur. 

Helge Nørregård 

Volleyball 

Volleyball har gennem alle 25 år været 

en fast bestanddel af den frivillige idræt. 

De første mange år deltog typisk 25 - 30 

elever hver fredag efter skoletid under 

vores tidligere kollega Anne Marie 

Strøms kyndige ledelse. De senere års 

længere skoledage, kombineret med elevernes 

øgede erhvervsarbejde, har betydet, 

at den frivillige idræt har fået vanskeligere 

vilkår. Efter en kortere årrække 

med lavere søgning er deltagerantallet 

atter oppe på tidligere niveau. 

Medvirkende hertil er sandsynligvis, at vi 

både satser på eliteprægede og på breddeprægede 

hold med udgangspunkt i 

elevønsker. Hertil kommer, at vi, i de turneringer 

vi deltager i, har både kønsadskilte 

og blandede pige/drenge hold. 

Hvert år deltager vi i Gymnasieskolernes 

volleyballturnering: Både pigerne og 

drengene har de senere år præsteret at 

kvalificere sig videre til DM-finalestævnerne. 

Et andet af årets højdepunkter var vores 

udveksling med Gymnasiet i Lütjenburg 

nær Kiel, hvor vi deltog i et stort stævne 

med typisk 23 tyske gymnasiehold. Et 

par gange er det lykkedes for os at hente 

pokalen hjem. Den årlige kontakt med 

genvisit her på gymnasiet har betydet 

etablering af flere venskaber eleverne 

imellem. På lærerside har det udviklet sig 

til et nært personligt venskab med den 

faste kontaktlærer Günter Krispin. 

Desværre ophørte den tyske turnering 

forrige år. 

Den årlige klasseturnering afvikles i slutningen 

af december med deltagelse af 

omkring 100 elever og lærere. 

Af nyere tiltag kan nævnes de senere års 

deltagelse i Dansk Volleyball Forbunds 

kredsturnering med mixhold. 

Endelig er der en række arrangementer 

uden noget fast tidsinterval. 

2003 stod vi for afviklingen af Gymnasie- 

DM for både drenge og piger. 

Vi har arrangeret elitedivisionsopvisningskampe 

mellem DHG og Middelfart, 

været på højskoleophold i Sønderborg 

med tidligere landstræner Keld Klintø, og 

vi har arrangeret dommerkurser med 

henblik på at stille dommere til 

Gymnasie-DM og arrangeret dags-spillerkurser 

elite-og bredde instruktører. 

Endelig skal nævnes, at vi, for at holde 

kontakten med de gamle elever og bevare 

kontinuiteten, arrangerer en juleturnering 

hvert år tredje juledag den 27. 

december kl. 10.00 for gamle og nuværende 

volleyelever. 

Carl Oscar Pedersen 

9

Musical og andre 

musikaktiviteter 

Vi er på Nordfyns Gymnasium stolte af 

efterhånden at have opført en hel række 

af de mest kendte musicals - Atlantis, 

Cabaret, Jesus Christ Superstar, Mød mig 

på Cassiopeia, Hair m.fl. Ca. hvert andet 

år har det kunnet lade sig gøre at mobilisere 

tilstrækkelig mange lærer- og elevkræfter 

til et sådant omfattende projekt. 

Arbejdet med en musical tager knap 4 

måneder - fra skoleårets start til omkring 

1. december. I denne periode er ofte op 

til 150 elever og mange lærere involveret. 

Skuespillere, sangere, kor, dansere, 

orkester, kulissefolk, kostumefolk, diverse 

lyd- og lysteknikere, PR-folk og instruk- 

10 

tører arbejder intenst og med stort engagement 

for at få det hele til at lykkes. 

Vi synes selv på skolen, at resultaterne af 

alle anstrengelserne har været meget 

flotte. Der har været meget positiv 

respons hos tilskuere og lokalaviser. Vi 

har haft den glæde at kunne åbne dørene 

for en stor del af den nordfynske 

befolkning. 

Men man skal ikke glemme de mange 

andre frugter af et sådant arbejde. Teater 

- og musikglade elever, som vi har 

mange af, får hér rig mulighed for at 

udfolde deres talent. Mange store udfordringer 

bliver taget op, vanskelige opgaver 

bliver løst, og individuelle 

grænser bliver flyttet. Det fælles 

arbejde får også kammeratskabet 

til at blomstre på 

tværs af årgange og klasser. 

Alle har mulighed for at 

deltage i musicalarbejdet. 

Kun til de store 

hovedroller er der i 

reglen optagelsesprøve. 

En gammel tradition på gymnasiet er 

også vores forårskoncert, som nu bliver 

afholdt samtidig med årets 

forårsudstilling. 

Det er en rigtig festdag, 

hvor kreativiteten blomstrer. 

Ofte besøger ca. 800 

mennesker skolen denne 

dag. 

Forårskoncerten er en slags 

eksamen, hvor alle musikelever 

udfolder sig instrumentalt og 

vokalt på den smukt forårspyntede 

scene i idrætshallen. Musikalsk 

spænder forårskoncerterne vidt. 

Der bliver budt på de allernyeste 

pophits, folkemusik, jazzede 

arrangementer, klassisk, rock’n’roll 

m.m. udført af klasser, valghold, 

frivillige bands, kor og big band. 

Op til jul er skolens musikvalghold 

gerne inviteret til at afholde kirkekoncerter. 

Vores elever har hér en 

fin mulighed for at sammensætte et 

særligt program passende til lejligheden. 

Solister, mindre grupper, hold og 

et stort samlet kor synger hér julen ind i 

en stemningsfuld atmosfære i lokale 

landsbykirker. 

Igennem årene har vi nydt godt 

af elevernes store interesse for 

at dyrke musik efter skoletid. 

Næsten hver eftermiddag 

øver selvbestaltede elev- 

bands, og en gang om 

ugen samles skolens kor 

og big band under 

ledelse af skolens 

musiklærere. 

Her spilles 

musik under 

hyggelige former, 

repertoire 

indøves, således 

at man kan 

optræde ved forskellige 

lejligheder på 

skolen, f.eks. dimission, 

juleafslutning, 1.g-introduktionsmøder 

samt de førnævnte store 

arrangementer. 

Mange elever kommer til skolen med en 

musikalsk baggrund, bl.a. fra efterskoler 

og fra musikskoler på Nordfyn, og vi er 

glade for, at vi har kunnet videreudvikle 

deres interesse og kunnen gennem 

musikundervisningen på både 1.g-holdene 

og valgholdene samt de mange frivillige 

aktiviteter. 

Jørgen Roe-Poulsen

Lærerliv på Søndersø Gymnasium 

Lærer i går 

– i dag 

– i morgen 

Ved skolens start i lånte lokaler på 

Søndersøskolen i 1979 var vi otte fastansatte 

lærere, tre timelærere og en sekretær, 

der optændt af entusiasme gik i lag 

med den spændende udfordring, det var 

at opbygge en skole helt fra grunden. 

Der var mange spørgsmål at tage stilling 

til og opgaver at løse for at skabe gode 

rammer for elevernes læring og trivsel, så 

det blev til mange møder i ”kosteskabet”, 

som var vores betegnelse for det 

trange depotrum, der i de første par 

måneder tjente til lærerværelse. For 

eksempel skulle alle undervisningsmidler: 

bøger, kort, apparater etc. anskaffes – og 

naturligvis først efter moden overvejelse, 

da midlerne ikke var ubegrænsede. Det 

var forståelig nok et temmelig tidkrævende 

arbejde, især for de mindst erfarne af 

os. Fordelen var på den anden side, at 

man ikke hang på gammelt og utidssvarende 

arvegods. 

Dengang var der som nu behov for at 

kopiere forskellige materialer, og her 

havde man valget mellem spritduplikatorens 

berusende dampe og offsetmaskinens 

kulsorte sværte på hænderne. 

De forskellige hverv/udvalgsposter blev 

fordelt mellem os, og da vi jo ikke var så 

mange, måtte den enkelte efter bedste 

evne forsøge at varetage de opgaver, der 

nu var tilfaldet ham eller hende. 

I det hele taget var det første år præget 

af en stærk pionérånd; alle var indstillet 

på, at der skulle ydes en ekstra indsats til 

alles bedste. Efter sommerferien mødte 

ca. 90 forventningsfulde, søde unge 

Personalet på NG i skoleåret 1981/82 

Bageste rk. fra venstre: Jørn Aarup-Kristensen, Bente Tjørnehøj, Tom Alsing, Vagn Holme Frederiksen, Poul Jespersen, Annie Peterslund, Jørgen 

Granum-Jensen, Jens Bisgaard Jørgensen, Arne Jørgensen, Henrik Stub, Kurt René Eriksen, Vibeke Ladefoged, Søren Gjaldbæk. 

Midterste rk. fra venstre: Hanne Bache, Annette Vadgaard, Helle Stub, Jørgen Moss, Harry Haue, Randi Jørgensen, Inger Due, Else-Marie Hauge, 

Herle Ulfeldt. 

Forreste rk. fra venstre: Harald Jensen, Hanne Sindberg, Merethe Moss, Helge Nørregård, Anne Marie Strøm, Lene Jørgensen. 

mennesker op, en sproglig og tre matematiske 

klasser. De faldt meget hurtigt til 

blandt de nye lærere, om hvem de naturligvis 

havde gjort sig forskellige tanker, 

hvilket blandt andet kom til udtryk i de 

sange, som klasserne skulle skrive til den 

første fest. Her lød et par linjer nogenlunde 

således: Tjener de mon mange 

penge/tror de mon på Gud? 

Da vi var så få, kendte alle hinanden, og 

det gav en helt speciel atmosfære af 

nærhed. I den forbindelse var Bente – 

vores sekretær – enestående. Hvis en bus 

var forsinket, og eleverne i ventetiden var 

blevet helt blåfrosne af kulde, ventede 

hun dem med varm te; i det hele taget 

var hun god til at pusle om dem. 

Vores fester dengang var også meget 

anderledes end nu; de var mere at 

sammenligne med familiefester, hvor der 

blev spist, sunget, hygget og danset. 

Naturligvis kunne det hænde, at en 

enkelt elev undervurderede humlens slående 

virkning, men det var ikke noget 

problem, da det ikke forekom ret tit. 

Når det skete, drog Jørn af sted i den 

rektorale taxa og bragte staklen sikkert 

hjem. Ja, man kunne trygt sende sine 

unge mennesker hen til os. 

Det andet år blev skolens elev- og lærertal 

fordoblet. 

Vi havde allerede i efteråret 1979 fået en 

ny fløj på Søndersøskolen, og det blev 

vores opholdssted, indtil vores egne 

nuværende bygninger blev færdige til 

indflytning ved skolens start efter sommerferien 

i 1981. Herefter gik det hurtigt 

- mange flere elever og lærere kom til 

gymnasiet ude på landet eller ”gyllegymnasiet”, 

som nogle elever, der følte sig 

deporteret, kaldte det. Følelsen af deportation 

varede dog ikke ret længe, da de 

snart fandt ud af, at her var rart at være. 

Også som arbejdsplads er Nordfyns 

Gymnasium, som det jo hedder nu, et 

godt sted, hvad der bekræftes af, at 4 af 

os, der var med fra starten, stadig er på 

skolen. 

Merethe Moss 

11

Oplevelser fra begge sider 

af katederet 

- En tidligere elev og 

nuværende lærer 

beretter: 

”Velkommen i de voksnes rækker!” og 

”Vi er vist ved at være gamle, når der 

ansættes en tidligere elev!” Sådan blev 

jeg budt velkommen af mine tidligere 

lærere, da jeg en augustdag i 1995 

mødte op på Nordfyns Gymnasium til 

første arbejdsdag som lærer på stedet. 

Der var gået otte år, siden jeg i 1987 

som nysproglig student hvervede min 

studenterhue, og nu skulle jeg til at 

vænne mig til at bære en ny kasket. 

At have en fortid på skolen var især i den 

første tid en stor fordel. Som udgangspunkt 

kendte jeg jo mine nye kolleger, 

eller rettere sagt, jeg kendte ”læreren” 

men ikke personen bag. Så det skulle 

blive spændende at lære den anden side 

at kende af sådanne personligheder som 

eksempelvis min latin- og oldlærer, Inger 

Due. Hun begyndte altid at tale om latin 

og old, længe før hun var kommet ind i 

klassen og fortsatte gerne lidt længere 

efter timen. En lærer, som vi beundrede 

for hendes tøjstil, som strakte sig fra skiløber 

til uskyldig pige i mamelukker og 

blondebluse! Eller hvordan mon med min 

tidligere engelsklærer, Merethe Moss? En 

lærer, som gjorde et stort indtryk på os 

ved at indtage enorme rationer af gajoler 

i timerne, og for hvem vi måtte gemme 

vores slikbægre, så hun ikke søgte trøst i 

dem, når hun selv var løbet tør for slik! 

For slet ikke at glemme vores religions- 

12 

1986: 2.b er på studietur til Rom. 

Her er jeg som elev fotograferet sammen 

med min religions- og historielærer, 

Jørgen Granum-Jensen. 

og historielærer, Jørgen Granum-Jensen, 

hvis politiske overbevisning vi kom til at 

kende til fulde. Men til gengæld lærte vi 

aldrig at læse hans svar på de egyptiske 

hieroglyffer, som han ikke engang selv 

kunne læse efter tre minutter! Med 

andre ord, jeg skulle lære alle disse lærere 

at kende, som vi dengang midt i firserne 

fandt både seje og flippede, fordi 

de var unge, langhårede og altid deltog 

i vores elevfester. En flok som kunne 

danse natten lang på lige fod med os, 

endda så vildt at mændene altid havde 

en ekstra skjorte med for at kunne skifte, 

når den første blev for svedig. 

Snart skulle det vise sig, at der med 

årene var faldet lidt mere ro over lærergruppen, 

og at de rummede langt flere 

nuancer, end vi havde kendskab til som 

elever. At blive kollega med mine tidligere 

lærere har jeg aldrig oplevet som et 

problem. Der er og vil fortsat være en 

forskel i erfaringsgraden, hvilket altid vil 

være tilfældet i disse år, hvor aldersfordelingen 

er skæv på de fleste gymnasier, 

dvs. der er mange ældre lærere og få 

unge. Kollegerne tog vældigt godt imod 

mig, og fra første færd følte jeg mig 

hjemme på gymnasiet. 

Imidlertid er jeg så selv blevet én af 

lærerstaben, som ganske givet også i 

2001: Jeg er med 2.x på studietur til Rom. 

Her står jeg sammen med kollegaerne, 

Jørgen Granum-Jensen og Vagn Holme 

Frederiksen. Sidstnævnte var i sin tid min 

biologilærer. 

elevøjne har mine kendetegn eller særheder. 

Som lærer må jeg nu også undre 

mig til stadighed over, hvorfor jeg aldrig 

kan få stilene til tiden og gang på gang 

fortvivles over elever, som ikke har læst 

lektier eller sågar har glemt skoletasken i 

bussen. Jeg mener bestemt ikke, at den 

slags skete førhen! Kort sagt, som nuværende 

lærer ser jeg såvel lærerne som 

eleverne med ganske andre øjne. 

Jeg er meget glad for at have taget hele 

turen fra elev til lærer på gymnasiet og 

kan varmt anbefale 3.g.’erne at lægge 

vejen forbi universitetet for at vende tilbage 

som lærer på Nordfyns Gymnasium. 

Susanne Hansen

Livet som 

nyuddannet lærer 

For to år siden ringede ledende inspektor 

fra Nordfyns Gymnasium til mig og 

sagde, at de gerne ville ansætte mig i en 

toårig pædagogikumstilling. Jeg havde 

selvfølgelig søgt stillingen forinden, og 

da stedet så meget tiltalende og idyllisk 

ud, skyndte jeg mig at sige ja tak. De to 

år er nu ved at være forbi, og jeg er 

snart rustet til at indgå i lærerskaren på 

lige fod med de andre. 

Gennem de sidste to år har jeg været 

vidne til mangt og meget. Jeg startede 

på den nye dugfriske pædagogikumordning, 

som nu skulle leve op til alles forventninger. 

Og som det er med det organisatoriske 

i alle nye ordninger, har der 

da også her været knaster hist og her. 

Ser man dog bort fra disse knaster, har 

det været to dejlige år, som jeg altid vil 

huske. 

Det første år var overvejende teoretisk 

anlagt, med pædagogiske og fagdidaktiske 

kurser forskellige steder i landet, og 

med sidefagssupplering på tre forskellige 

universiteter. Jeg lærte bl.a om teoretiskog 

anvendt pædagogik, om pædagogiske 

grundholdninger og deres udfoldelse 

i praksis og om, hvordan alt dette netop 

kan anvendes i mine fag. Jeg har rejst en 

del og både været indlogeret på højskoler, 

vandrehjem og hoteller, og kender 

næsten DSB’s køreplan udenad. Mange 

af de andre kandidater rundt om i landet 

har jeg derved lært ganske godt at 

kende og jeg har fået et tæt sammenhold 

med nogle af dem. 

Personalet på NG i skoleåret 2003/04 

Bageste rk. til venstre: Henrik Schoppe, Jørgen Hoyer, Jørgen Roe-Poulsen, Vagn Holme Frederiksen, Søren Gjaldbæk, Henrik Thistrup-Jørgensen, 

Jørgen Granum-Jensen, Jørgen Thaarup, Carl Erik Andresen, Carl Oscar Pedersen, Claus Dam. 

4. rk. fra venstre: Tom Alsing, Helge Nørregård, Mikael Asbjørn Jensen, Pia Melander, Arne Jørgensen, Hanne Sindberg, Poul Jespersen, 

Henrik Stub, Jens Bryderup, Kurt René Eriksen, Lene Jørgensen, Rolf Erbst, Kjeld Jørgensen. 

3. rk. fra venstre: Eva L. Møller, Helle Enghoff, Bjarne Christensen, Susanne Hansen, Charlotte S. Agergaard, Steen C. Nielsen, Peter Høgstedt, 

Peter Windfeldt, Randi Jørgensen, Jørgen Moss, Ulla Jørgensen, Jørn Aarup-Kristensen, Lise Pedersen. 

2. rk. fra venstre: Bent Eriksen, Annette Vadgaard, Marianne Mortensen, Hanne Jakobsen, Anna H. Pedersen, Anny Frandsen, Merethe Moss, 

Marianne Lykke, Ann-Lise Larsen, Klaus Andresen, Lone Vinther, Finn B. Jørgensen. 

Forreste rk. fra venstre: Bente Mathiesen, Ulla Knudsen, Puk Paarup, Vinni Iversen, Hanne Bache, Inger Due, Kirsten Buse, Katja Gøttcke, 

Aase Kledal, Helle Stub. 

I ordningens sidste år, som knapt er gået 

endnu, har jeg undervist egne hold og 

forsøgt at implementere teori i praksis. 

Jeg har derved udviklet mange gode 

læreregenskaber og vil forhåbentligt 

udvikle mange flere i fremtiden. I stil 

med ”angreb er det bedste forsvar”, bliver 

man kastet ud i rollen som gymnasielærer, 

hvor man skal levere en god og 

kompetent undervisning, som jeg mener, 

eleverne har krav på. Man har her det 

fulde ansvar for undervisningen, hvilket 

jeg indtil nu har syntes godt om, og det 

har mine elever forhåbentligt også. 

Min pædagogikumtid er nu snart forbi, 

og jeg håber, at jeg kan blive på 

Nordfyns Gymnasium fremover. Jeg har 

gennem de to år været knyttet til min 

kursusleder og mine to vejledere, som 

alle tre har været med til at gøre de to år 

til en dejlig tid. Ligeledes har resten af 

personalet gjort deres til, at jeg har følt 

mig godt tilpas. 

Jeg har fået smag på arbejdet som gymnasielærer 

og skal nu snart stå helt på 

egne ben. Og hvordan er det så at være 

nyuddannet lærer? Jo, det skal først vise 

sig, men foreløbigt tegner det helt godt. 

Klaus Andresen 

13

”Gamle” elever fortæller. 

I anledning af vores 25 års 

jubilæum har vi kontaktet 

nogle af vores tidligere elever, 

som fortæller lidt om 

deres gymnasietid og om 

sig selv: 

14

Evaluering, feedback, plenum 

Nye begreber for første årgang af forventningsfulde 

elever, som for snart 25 

år siden indtog Nordfyns Gymnasium. 

Imidlertid var jeg vist kun én af mange, 

som hellere ville have startet på et af de 

gamle, traditionsrige gymnasier i Odense, 

og derfor ankom med blandede forventninger. 

For øvrigt var der ikke noget 

gymnasium – kun 4 klasselokaler på 

Søndersø Skole. Og navnet var dengang 

ikke Nordfyns, men Søndersø Gymnasium. 

Navnet var især misvisende i forhold 

til transportforholdene det første år. 

Nogle elever måtte køre med skolebus i 

1 time og 20 minutter hver vej og navngav 

derfor ruten: ”Fyn Rundt”. 

Trods de praktiske problemer, blev min 

skepsis med hensyn til Nordfyns Gymnasium 

dog hurtigt gjort til skamme. Var de 

fysiske rammer mangelfulde, var det 

modsatte tilfældet for den lærerstab 

m.v., som velforberedte stod klar til at 

tage imod os: Pionerånd, smittende 

engagement og en god blanding af 

erfarne og mindre erfarne undervisere 

prægede Nordfyns Gymnasium de første 

år. Samtidig medførte de snævre rammer 

og det begrænsede elevtal (80-90 stk.) i 

de første to årgange et fantastisk godt 

sammenhold på tværs af klasser og 

årgange, som jeg stadig mindes med 

glæde. 

Nu var det hele naturligvis ikke en lancier 

på roser med lange, solrige somre og 

hårde snevintre, hvor Inger Due ankom 

ikke par avion, men par tracteur for at 

tæmme franske glosegrise. I en tid, hvor 

avancerede digitalure, programmerbare 

Jørgen Thor Rasmussen 

lommeregnere og burgere kom frem, var 

vores problemer med at finde egen identitet 

og forholde os til autoriteter og hinanden 

formentlig de samme som nu. 

Adgangsbegrænsning og beskæftigelsesudsigterne 

for de store ungdomsårgange 

i disse år dominerede ikke direkte 

hverdagen, men udgjorde desuagtet et 

stigende pres frem mod eksamen. 

Studenterpolitisk var vi - til visse læreres 

store forundring - noget apatiske, selv 

om vi en enkelt gang sammen med de 

øvrige fynske gymnasier blokerede bilog 

togtrafik i Odense i protest mod nedskæringer 

på gymnasieområdet. Jeg var 

selv elevrådsformand det sidste år af min 

gymnasietid, og vores indsats påkaldte 

sig med rette ikke den store opmærksomhed, 

bortset fra ved en enkelt lejlighed, 

hvor vi i overensstemmelse med 

tidsånden foretog det indgribende skridt 

at erklære gymnasiets grund for atomvåbenfri 

zone. En del elever følte sig intimiderede, 

råbte højt og påberåbte sig med 

Karnovs Lovsamling i hånden Grundlovens 

frihedsrettigheder. Jeg overvejede 

min post og konsulterede en forstående 

rektor, men snart var sagen glemt. 

Rent fagligt førte vejen fra Nordfyns 

Gymnasium for mig til jurastudiet ved 

Københavns Universitet, advokatbeskikkelse 

og en del års virke som advokat. I 

dag er jeg ansat som specialkonsulent i 

Økonomiforvaltningen i Københavns 

Kommune, hvor jeg udover mit arbejde 

med forskellige ejendomsprojekter har 

en vis berøring med de politiske beslutningsprocesser. 

Evaluering, feedback, plenum 

Evaluering efter 25 år er vel noget sent, 

men feed-back er altid relevant og fra 

min side kun POSITIV. Plenum? Det bliver 

der sikkert mulighed for på jubilæumsdagen. 

Hjertelig tillykke fra en af de rigtig 

gamle elever. 

Jørgen Thor Rasmussen 

Årgang 1982 

10 hurtige spørgsmål til designeren 

1) Hvordan var dine år på NG? 

Vilde og lærerige. 

2) Hvordan du har brugt din studentereksamen 

Studentereksamen var et krav for at søge 

ind på designskolen, men den 3-dages 

optagelsesprøve var altafgørende for at 

komme ind. 

3) Hvad laver du i dag? 

Jeg er designer og indehaver af eget tøjfirma. 

4) Hvad NG har betydet for dig? 

Jeg har fået et bredt indblik i mange 

spændende universer. Jeg havde filosofi 

som valgfag, og det er et område som 

stadig interesserer mig meget og inspirerer 

mig i mit arbejde. 

5) Vidste du at du ville være designer, da 

du gik på NG? 

Trine Kryger Simonsen 

15

Jeg har altid haft stor interesse for tøj og 

har tegnet meget, men det var først i 

slutningen af 3.g, jeg valgte at blive 

designer. 

6) Hvad var din uddannelsesvej efter NG? 

Efter studentereksamen tog jeg et år på 

en forberedende design-højskole 

i Rheda-Wiedenbrück i Tyskland. 

Derefter søgte jeg ind på designskolen i 

Hamborg, hvor jeg efter 5 års studier 

blev Dipl. Mode-Designer. 

7) Hvorfor tog du en videregående 

uddannelse i udlandet? 

Jeg læste en dag i et magasin, at designskolen 

i Hamborg er vurderet til at være 

en af de 10 bedste designskoler i verden! 

8) Hvad er dine bedste minder fra NG? 

Vilde fester og gode venskaber 

9) Hvad stod der i din blå bog? 

Øh.. vist for pinligt at nævne… 

10) Hvilke gode råd vil du give den nye 

NG´er? 

Nyd det så længe det varer! 

16 

Trine Kryger Simonsen 

Årgang 1991 

Beretning om min Gymnasietid 

Som tidligere elev på Nordfyns Gymnasium 

vil jeg her fortælle om min tid i 

gymnasiet, og hvad jeg efterfølgende har 

brugt min gymnasieuddannelse til. 

Jeg studerede i perioden 1986-1989. Jeg 

valgte i sin tid gymnasiet med henblik på 

at få en uddannelse som dyrlæge. Men 

tingene går jo ikke altid som ønsket, og 

da jeg, som tiden skred frem, måtte konstatere, 

at mine karakterer ikke stod mål 

med kravet til den uddannelse, måtte jeg 

vælge en anden jobmæssig karriere. Det 

endelige valg blev en uddannelse som 

teknikumingeniør. 

Min tid i gymnasiet var både krævende 

og spændende, og set i bakspejlet har 

det været alle anstrengelserne værd. I 

starten er man meget spændt på, hvad 

der møder en, der er både nye lærere, 

klassekammerater og et nyt studium, så i 

den første periode er man lidt usikker, da 

man lige skal blive dus med det hele. 

Heldigvis kom jeg i en god klasse, hvor vi 

hurtigt fik et godt kammeratskab, som 

også i årene efter gymnasietiden varede i 

flere år. Desværre spredtes vore vinde i 

alle retninger, og kammeraterne læste 

efterhånden videre i alle egne af landet. 

Derfor ebbede kontakten ud, og nu 15 

år efter ses vi desværre ikke mere. 

Gymnasiet som uddannelsessted havde 

jeg meget glæde af i mit videre uddannelsesforløb, 

det gav mig et solidt fundament, 

som jeg nødigt ville have undværet. 

Gymnasiet har i store træk været en 

spændende periode, hvor der blev 

undervist i helt ukendte fag, sammen 

med fag som fysik, matematik og sprog, 

som man var kendt med fra folkeskolen. 

Det gjorde specielt starten til en lidt famlende 

tid, hvor man lige skulle finde ud 

af, hvad det var, alle de nye fag indebar. 

Da gymnasietiden var mod vejs ende, var 

det 3 år, der bare var fløjet af sted, og 

det var svært at forstå, at det hele allerede 

var slut. Der var både glæde og sorg 

over at skulle stoppe, fordi man vidste, at 

man ikke skulle være sammen med de 

kammerater og lærere mere, som man 

havde fået et så godt forhold til. Men 

”life must go on”, og alle ved jo, at 

gymnasiet blot var et spring på vej videre 

i uddannelsesforløbet. 

Som nævnt tidligere blev jeg teknikumingeniør 

med speciale i anlægsteknik, og i 

dag arbejder jeg som projektleder i 

entreprenørfirmaet M.J. Eriksson A/S, 

Carsten Holm Jensen 

hvor jeg i mit daglige virke har det overordnede 

ansvar for opgaverne. Firmaet 

beskæftiger sig med opgaver inden for 

jord-, kloak-, og belægningsopgaver, så 

mange af vores opgaver er byggemodninger, 

nyanlæg af veje og større virksomhedsbyggerier. 

For tiden er jeg i gang 

med etableringen af 1. etape af motorvejen 

fra Odense til Svendborg, det er 

mit livs største udfordring. Min daglige 

funktion består i at lede og fordele arbejdet, 

være økonomisk ansvarlig, og jeg er 

også den, der har kontakten til bygherre 

og rådgivere. En spændende opgave, 

som arbejdsmæssigt giver én meget 

store udfordringer. 

Jeg vil ende min beretning her og ønske 

Nordfyns Gymnasium mange gode år 

fremover, samt håbe at mange unge vil 

få en lige så positiv oplevelse med 

Gymnasiet, som jeg selv har haft. 

Jeg vil også takke de lærere, der var med 

til at gøre mit ophold til den positive 

oplevelse, det var, at gå i gymnasiet. 

Med venlig hilsen 

Carsten Holm Jensen 

Årgang 1989

Allerførst tillykke, 

Nordfyns Gymnasium, med de 25 år. 

Jeg er glad for at blive spurgt, om jeg vil 

skrive et lille indlæg, så tænke tænke tilbage 

– mange år, til 82-85 – jeg synes 

lige, jeg har været der – det sidder i 

kroppen, hvordan jeg måtte kæmpe mig 

gennem rusk og regn og snedynger på 

min cykel for at komme til bussen, og så 

måtte jeg ovenikøbet kæmpe for at 

holde øjenlågene oppe de første timer – 

fordi det var så horribelt tidligt at skulle 

lære noget som helst. Jeg har helt sikkert 

misset nogle vigtige informationer der! 

Men når det så er sagt, så er der næsten 

kun godt at sige om gymnasietiden. 

Jeg drømte om storbyen og om at lave 

teater og musik, men jeg skulle lige have 

gymnasiet med – og der lå det så, midt 

ude på markerne, splinternyt med aula 

og væksthuse og smækfyldt med søde 

og inspirerende jævnaldrende, bl.a. gik 

jeg i den bedst tænkelige klasse. Det er 

et lykketræf, vi ved jo, hvor meget det 

betyder for skolegang, om man er i godt 

selskab, og det var jeg! og er det stadigvæk, 

mange af os inkl. klasselærer ses 

stadig. 

I det hele taget har jeg nogle af mine 

bedste venner den dag i dag fra den tid. 

Så var der bøgerne: Jeg må alligevel ha’ 

lært en del, meget af den viden, jeg har i 

dag, har jeg fra den tid, og nu kommer 

jeg i tanke om, at vi vist var et par, der 

hårdnakket nægtede at modtage edbundervisning 

– men så fik vi alternativt 

lov til at sidde i timevis og studere Platon 

og Pythagoras – det var vist ret kedsommeligt, 

men det sagde vi selvfølgelig 

ikke, det var i øvrigt fint, der var plads til 

at ha´ den holdning – i det hele taget 

synes jeg, vi havde nogle rigtig gode og 

engagerede lærere! Og det er altså ikke 

bare sagt i rosenrøde minders rus. 

Men der var selvfølgelig også alt det ved 

siden af – det sociale og alt det vi selv 

fik stablet på benene – som da vi var 

nogle, der fik lov til at udsmykke kælderen 

med et stort maleri, vores mange 

musikalske optrædener og arbejdet i dramagruppen. 

Det var godt for sådan en 

som mig, at der var albuerum til sådan 

noget, og at der heldigvis var nogen at 

lege med. Det var helt klart i disse 

sammenhænge, at jeg virkelig kunne 

mærke, mit hjerte brændte, så da jeg fik 

huen, eller hatten med blomster, som det 

var i mit 

var i mit tilfælde, tog jeg på højskole og 

derefter til London en tid og fik noget 

storbytrang dækket. 

Så kom jeg ind på Statens Teaterskole på 

en 4-årig skuespilleruddannelse og siden 

har jeg ernæret mig som freelance skuespiller. 

Siden har jeg været hjemme på NG for 

at optræde, senest som TV2 julekalendernisse, 

og det var sjovt at vende tilbage 

på den måde og dejligt at sidde og 

sludre inde på Harald Pedels kontor igen, 

men selvom alle havde åbne arme, var 

det da også med en vis bæven at skulle 

træde op på ens gamle skole – som når 

man synes, man skal bevise for sine forældre, 

at man klarer sig godt. Men det 

Billede fra turnéforestillingen ”Skabet” 

(Foto: Lars Holm) 

går nu fint med det. Jeg bor i København 

med min familie og har jævnt med 

skuespilleropgaver, både teater, film, tegnefilmsdubbing, 

og lidt musikvirksomhed 

har jeg også ved siden af – og selvom 

det er op og ned rent økonomisk, trives 

jeg godt med nye opgaver, og jeg kunne 

slet ikke tænke mig det anderledes. 

Eksamensbeviset har jeg således ikke haft 

brug for, indtil videre, men jeg ville 

meget nødigt ha’ været gymnasietiden 

foruden – og jeg håber og tror, NG kan 

bevare den høje standard fremover og 

pladsen til, at man også kan snuse til 

mere kreative sider af sig. 

Så fortsat god vind i sejlene – hip hip, 

HURRA! 

Kærlige hilsner 

Christiane Bjørg Nielsen 

Årgang 1985 

17

Indhold 

Velkommen til skoleåret 2004/2005 20 

Introduktion for 1.g’erne 21 

Skolens ABC 22 

Gymnasiets opbygning 30 

Gymnasiets fag 31 

Gymnasieskolernes ledelsesforhold 32 

Undervisning og andre aktiviteter 34 

Foreninger på Nordfyns Gymnasium 40 

Studierejser 2004 41 

Kalender for skoleåret 2003/2004 44 

Personale 2004 46 

Plan over skolen 48

Velkommen til 

skoleåret 2004/2005 

Nordfyns Gymnasium tager den 4.8. 

2004 imod 6 nye 1.g klasser – 3 sproglige 

og 3 matematiske. Vi er dermed oppe 

på skolens normalkapacitet med 18 klasser, 

så de små ungdomsårgange er nu 

passé. Det er sidste gang, at vi optager 

til det linjedelte gymnasium, for fra sommeren 

2005 gælder det optagelse til 

reformgymnasiet med en fælles indgang. 

Vi ser frem til at modtage de 6 nye klasser 

og håber, at de nye elever vil engagere 

sig i deres nye skole og sammen med 

deres nye lærere gå ind i arbejdet med at 

få det bedste ud af undervisningen. 

Gymnasiet er et vældig godt tilbud om 

faglig og personlig udvikling - men elevens 

engagement er en vigtig forudsætning. 

For at give nye elevers forældre mulighed 

for at lære skolen at kende og hilse på 

lærerne afholder vi tirsdag den 21. september 

2004 kl.19.00 et introduktionsarrangement 

for de nye 1.g’ere og deres 

forældre. (Reserver datoen). På skolens 

hjemmeside www.nordfyns-gym.dk kan 

man hente nyttige informationer og 

danne sig et indtryk af Nordfyns Gymnasium. 

Skoleåret 2004/2005 vil blive præget af 

modernisering og nybyggeri på Nordfyns 

Gymnasium. Moderniseringen omfatter 

indretningen af et videns- og læringscenter, 

og nybygningen omfatter et musikhus. 

Vi er glade for, at Fyns Amt har lagt 

en plan for udvikling af skolernes bygninger, 

og at det nu er blevet Nordfyns 

Gymnasiums tur. 

Moderniseringen og nybygning er fint 

20 

timet, så det falder sammen med skolens 

25 års jubilæum, og det vil sætte præg 

på efterårets program. Den 15. 9. 2004 

fejres jubilæet officielt, og den 13. 11. 

2004 holder NGV gammel-elev-fest. Vi 

glæder os allerede. 

I dette år har forsøgsarbejdet ”Det 

refleksive læringsmiljø” i samarbejde 

med Otterup Bibliotek rundet sit andet 

år. Der foreligger nu rapport om forsøgets 

1. år og en midtvejsevaluering for 

2. år. 

Begge rapporter bestyrker os i, at vi har 

fat i noget godt og vigtigt for styrkelsen 

af vore elevers studiekompetence. 

Samarbejdet mellem bibliotekar og lærere 

virker inspirerende og giver god anledning 

til refleksion over undervisningens 

tilrettelæggelse. Vi arbejder i øjeblikket 

med spørgsmålet om, hvordan vi kan 

bringe forsøgets resultater ind i vores 

hverdagsramme, men vi kan allerede nu 

sige, at det har været en fornøjelse at 

samarbejde med Otterup Bibliotek. 

Skolens forårsudstilling/forårskoncert tiltrak 

rigtig mange forældre og andre 

besøgende til glæde for lærere og elever. 

Forårskoncerten kunne kun bidrage til 

det gode humør hos de mange tilskuere, 

og var i sig selv et argument for at give 

faget gode vilkår i det nye musikhus. 

I skrivende stund ved vi ikke, hvordan det 

går med regeringens udspil til kommunalreformen. 

På Nordfyns Gymnasium 

har vi været meget tilfredse med at høre 

til hos Fyns Amt, så vi håber, at en evt. 

fynsk region fortsat kan have ansvar for 

vort område. Et statsligt selveje med taksameterstyring 

vil true den decentrale 

gymnasiestruktur. Den decentrale gymnasiemodel 

kræver et politisk styret system, 

som kan prioritere det, at fastholde 

uddannelsestilbud også uden for centrene. 

Det er vores erfaring i vort 25 års 

Modernisering og nybyggeri på 

Nordfyns Gymnasium 2004 

jubilæumsår, at det er vigtigt, at et geografisk 

område som det nordfynske har 

et godt ungdomsuddannelsestilbud, så 

mange har mulighed for en videre 

uddannelse. Det er en politisk målsætning, 

at vi skal have hævet uddannelsesniveauet 

på Fyn for at sikre vor velfærd. 

Det projekt arbejder Nordfyns Gymnasium 

med på. 

Maj 2004 


Rektor

Introduktion for 

1.g’erne 

Kære kommende 1.g’ere! 

Det er os en glæde at byde jer velkommen 

til det første år på Nordfyns 

Gymnasium. Den første skoledag, et nyt 

sted, vil altid være præget af sommerfugle 

i maven. Men dagen starter ganske 

fredeligt med morgenkaffe/te i skolens 

kantine. Dér møder I jeres nye klassekammerater, 

klasselæreren og introeleverne. 

Der er knyttet to introelever til 

hver klasse - en sproglig og en matematisk 

- og deres opgave er at give jer en 

rigtig god start på skolen. Efter morgenbordet 

følges de med jer ud i klasserne. 

Introeleverne er engagerede og søde elever 

fra 2.g og 3.g. I kan spørge dem, 

hver gang I er i tvivl - om ikke andet ved 

de, hvor der kan findes svar. 

Efter halvanden uges almindelig skolegang, 

nærmere bestemt i uge 34, tager 

alle nye klasser på introture. Hytteturen 

strækker sig over næsten to skoledage, 

med en enkelt overnatning. Der foregår 

altid en masse sammenrystende aktiviteter 

- både lærere og introelever har forberedt 

spændende indslag. Desuden 

plejer hver klasse at forberede underholdning, 

som fremvises fredag aften. 

Hyttetursugen afsluttes 

selvfølgelig med en herlig fest 

for de nye elever. Så stærkt 

kan det gå. De unge, let 

nervøse mennesker, der et par 

uger før var stort set 

fremmede for hinanden, 

har lært hinanden at kende. 

Stemningen er forrygende. 

Introerne bliver forkælet 

og hyldet. Underholdningsindslagene 

deltager i en 

konkurrence - det samme gør borddækninger 

- og klasserne er meget kreative, 

fulde af gode ideer til både borde, 

udklædning osv. Naturligvis giver det 

prestige at vinde en af de to titler, hvor 

introelever og introlærere er bedømmere. 

Vinderne af underholdningen får også 

æren af at fremvise nummeret for hele 

skolen på den førstkommende morgensamling. 

Puttefesten (på NG kaldes alle 1.g’ere 

“Putter”) er en god afslutning på introforløbet 

- der snakkes længe om den 

bagefter. Derudover er den en god start 

på tre skoleår, der byder på faglige 

udfordringer, masser af gode oplevelser 

og kammeratskaber. Vi ses. 

Intro-teamet 

1. rk. fra venstre: Janni 3.y, Tatjana 2.z, 

Mette 2.b, Lise 2.y, Jens 2.x 

2. rk. fra venstre: Sune 3.cx, Carin 3.cx, 

Morten 3.y, Mika 3.cx, Andreas 2.b, 

Bjørn 2.a, Pia 2.a, Troels 3.u 

Kalender for 1.g’ernes første måned 

på Nordfyns Gymnasium: 

Onsdag d. 4/8 

I møder i kantinen kl. 9.15, hvor rektor 

byder velkommen til alle 1.g'ere. Her 

giver skolen rundstykker og kaffe/te. 

Dagens program præsenteres. Dagen 

slutter ca. kl. 12.30. 

Husk en stor taske til bøger. Husk desuden 

Årsskriftet! 

Torsdag d. 5/8 

Helt almindelig skoledag, hvor I møder 

nogle af jeres faglærere. 

Fredag d. 6/8 

Almindelig skoledag. 

Fotografering af alle 1.g’ere begynder kl. 

8.35. Alle elever fotograferes til skolens 

kartotek. 

Mandag d. 9/8 og tirsdag 10/8 

Almindelige skoledage. 

Onsdag d. 11/8 

Jeres introer samt jeres "hytteturslærere" 

kommer ind i klassen i 2. modul, hvor I 

skal ordne det sidste ang. den forestående 

hyttetur. Se opslag om tid og sted. 

Torsdag d. 12/8 og 

fredag d. 13/8 

Almindelige skoledage. 

Mandag d. 16/8 

Hyttetur begynder efter 

følgende plan: 

1.a - Middelgrunden. 

1.x - Højbjerg. 

Tirsdag d. 17/8 

1.a og 1.x vender hjem. 

1.b – Middelgrunden. 

1.y - Højbjerg. 

Onsdag d. 18/8 

1.b og 1.y vender hjem. 

1.c – Middelgrunden. 

1.z - Højbjerg. 

Torsdag d. 19/8 

1.c og 1.z vender hjem. 

Fredag d. 20/8 

Fest for 1.g'ere om aftenen. De klasser, 

som har lyst, kan forberede lidt underholdning, 

som vises til festen for de 

andre. Bedste indslag præmieres med en 

kasse øl til den første SPONX fest. 

I løbet af dagen er der mikrofonprøve for 

de 1.g'ere, som har et underholdningsindslag. 

Se opslag om tidspunkt. 

NB: De dage, hvor I ikke er på hyttetur, 

har I almindelig skolegang! 

Pris pr. elev for hyttetur og fest er 150 kr. 

Og hermed navnene på jeres introer: 

1.a skal have Pia 2.a og Morten 3.y. 

1.b skal have Bjørn 2.a og Janni 3.y. 

1.c skal have Andreas 2.b og Mika 3. cx. 

1.x skal have Mette 2.b og Sune 3. cx. 

1.y skal have Jens 2.x og Carin 3. cx. 

1.z skal have Lise 2.y og Troels 3.u. 

Tatjana 2.z er reserve. Derudover deltager 

2 lærere pr. klasse. 

KALENDER 

21

Skolens ABC 

Adresseændring 

Alle adresseændringer - også midlertidige 

- skal straks meddeles skriftligt til skolens 

kontor. 

Befordring 

Befordringsgodtgørelse skal søges på 

Amtets skemaer, som kan afhentes på 

skolens kontor. Hvis du skal starte i 1.g, 

sendes skemaet til dig. Du skal p.t. kun 

betale op til de første 275 kr. pr. måned 

(svarende til 13,10 kr. pr. hverdag) af 

hele befordringsudgiften (uddannelseskortet). 

Dit uddannelseskort er gyldigt fra 

mandag kl. 00 til fredag kl. 18, men du 

kan for 42,50 kr. pr. 30 dage gøre dit 

uddannelseskort gyldigt i weekenderne. 

Hvis du på grund af sygdom f. eks. et 

brækket ben i en kortere periode er forhindret 

i at bruge din sædvanlige transportform, 

kan du høre nærmere om fribefordring 

hos sekretærerne. 

Biblioteket 

Biblioteket, der er i stadig vækst, indeholder 

en stor samling af faglitteratur, en 

afdeling for skønlitteratur og en håndbogssamling. 

Derudover er der en tidsskriftsamling, 

en avisafdeling samt 4 

computere med opkobling til forskellige 

søgebaser til litteratursøgning. Endvidere 

er der opstillet en scanner og en kopimaskine, 

som du må benytte efter aftale 

med bibliotekets personale. 

Biblioteket benyttes af lærere og elever 

og er et velegnet sted, hvis man søger ro 

til fordybelse. Bogbestanden er registreret 

på edb, hvilket gør det let at søge 

22 

informationer om et emne, man arbejder 

med og gerne vil låne supplerende materiale 

om. Biblioteket er koblet på Odense 

Centralbiblioteks database 

www.fynbib.dk, hvilket betyder, at du 

også hjemme kan søge på bibliotekets 

bogbestand, samt at du i øvrigt kan 

benytte resten af fynbibs faciliteter. 

Biblioteket på Nordfyns Gymnasium er 

det første gymnasiebibliotek, der indgår i 

dette samarbejde mellem de fynske 

biblioteker. 

Biblioteket er åbent fra kl. 8.00 til 15.00, 

størstedelen af tiden med bibliotekspersonale 

til stede. I begyndelsen af 1.g får 

alle elever et lånerkort til biblioteket. 

(Lånetiden er 1 måned). Desuden gives 

eleverne biblioteksorientering i begyndelsen 

af 1.g, og i foråret i 1.g en introduktion 

til litteratursøgning i forbindelse 

med forberedelserne til danskopgaven. 

Den omfattende brug af internetbaseret 

litteratursøgning har betydet en stigende 

aktivitet på biblioteket. Bibliotekets hjemmeside 

bliver også flittigt brugt, især i 

forbindelse med de større skriftlige opgaver. 

Besøg hjemmesiden på 

www.nordfyns-gym.dk/bibliotek/, hvor 

du bl.a. kan søge i bibliotekets bogbestand. 

Til biblioteket er knyttet et biblioteksudvalg 

bestående af lærere, elever, bibliotekar 

og bibliotekspersonale. Dette udvalg 

diskuterer forskellige forhold vedr. biblioteket, 

f.eks. bogindkøb af tværfaglig 

karakter og tidsskriftsabonnementer. 

Blokdag 

Blokdag betyder, at vi en hel dag underviser 

i samme fag. Omlægning af undervisningen 

på denne måde giver lærere og 

elever mulighed for at arbejde med fagene 

i en længere sammenhængende 

periode end normalt og dermed øge 

muligheden for fordybelse i de enkelte 

fag. 

Bogdepotet 

Boss 

...er navnet på det edb-program, der styrer 

udlån af skolens undervisningsbøger. 

BOgdepotets StregkodeSystem betyder 

det, og som navnet fortæller, er alle skolens 

bøger mærket med stregkoder, så vi 

kan følge bøgerne ud på hver enkelt 

elev. Når du modtager en undervisningsbog, 

skal du huske at underskrive på den 

liste, læreren bringer ud i klassen. Det er 

skolens bevis på, at du har modtaget 

bogen. Til gengæld udsteder skolen en 

kvittering, når du afleverer bogen. 

Mister eller ødelægger du en bog, skal 

den erstattes med bogens nypris. 

På skolens “Intranet”, under knappen 

“Bogdepot”, kan du altid slå op, hvilke 

bøger du står noteret for og hvilke, der 

skal afleveres. 

Størstedelen af bøgerne udlånes af skolen. 

Ved modtagelsen skrives navn i 

bøgerne, som også skal indbindes. 

Undervisningsministeriet har bestemt, at 

visse ordbøger (og lommeregner) ikke 

må udleveres af skolerne, men skal 

anskaffes af eleverne selv. Vi vil ved skoleårets 

start oplyse, hvilke bøger det drejer 

sig om, og hvis eleverne ønsker det, 

kan de deltage i et fællesindkøb med 

gode rabatter. På tilsvarende vis laves 

også fællesindkøb af lommeregnere. 

Henvendelser vedrørende bogdepotet 

sker til boginspektor Poul Secher 

Jespersen eller sekretær Lone Vinther 

Hansen. 

Bogdepotet har åbent hver dag i spisefrikvarteret. 

Eksaminer og årsprøver 

I 1.g skal de sproglige til skriftlig årsprøve 

i engelsk samt naturfag og matematikerne 

til skriftlig årsprøve i matematik. 

Danskopgaven skrives i slutningen af 

året, og alle elever skal op i 3 mundtlige 

fag. I 2.g er der skriftlig årsprøve i dansk, 

og de sproglige går til skriftlig eksamen i 

engelsk og naturfag, mens matematikerne 

går til skriftlig eksamen i matematik. 

Har man valgt et toårigt højniveaufag, er 

der skriftlig årsprøve i dette. 

Historieopgaven skrives i slutningen af 

året, og alle elever skal op i 3 mundtlige 

fag. Der er mundtlig eksamen i 2 fag i 

løbet af 1.- 2.g. 

Sygdom i forbindelse med prøver: 

Hvis du bliver syg i forbindelse med eksamen, 

terminsprøver og årsprøver, mundtlige 

såvel som skriftlige, skal du ringe til 

skolen inden eksaminationstidspunktet. 

Efterfølgende skal vi have en lægeerklæring.

Ekskursioner/studierejser 

Ved en ekskursion forstås en én eller flerdages 

rejse for alle elever på et hold. 

Ekskursioner er undervisning, der foregår 

uden for skolen i ind- eller udland. De 

kan indgå i alle fag som led i undervisningen 

og indgår således som en del af 

pensum i de(t) pågældende fag. I foråret 

rejser alle 2.g klasser normalt 1 uge til 

udlandet. Eleverne betaler selv disse rejser. 

Til kortere indenlandske rejser dækker 

skolen nogle af omkostningerne. 

Evaluering 

Intern evaluering 

Undervisningen i gymnasiet skal løbende 

evalueres til intern brug, således at elever 

og lærer i den enkelte klasse får mulighed 

for at drøfte udbyttet af undervisningen. 

Dette sker med henblik på den 

videre tilrettelæggelse af undervisningen 

og ligeledes med henblik på at styrke 

samarbejdet mellem lærere og elever. I 

hvert fag i hver klasse foretages der normalt 

mindst én skriftlig evaluering pr. 

skoleår efterfulgt af en mundtlig diskussion 

på klassen. Desuden foretages der 

løbende mundtlig evaluering efter behov. 

Hvad evalueringen konkret skal indeholde 

vil afhænge af såvel undervisningssituationen 

som faget og den enkelte klasse. 

Skolen har lavet en folder vedrørende 

undervisningsevaluering, den uddeles til 

alle elever. 

Ekstern evaluering/karakterer 

Den enkelte elevs faglige kvalifikationer 

skal evalueres til ekstern brug rettet mod 

aftagerinstitutionerne. Denne evaluering 

foretages ved, at eleverne får stand- 

punktskarakterer, årskarakterer og eksamenskarakterer. 

Standpunktskarakterer 

gives to gange i løbet af skoleåret, i henholdsvis 

december og marts måned. Årskarakterer, 

årsprøvekarakterer og eksamenskarakterer 

gives ved skoleårets 

afslutning. I forbindelse med karaktergivningen 

drøftes elevernes standpunkt på 

et lærerforsamlingsmøde. 

Flexperioder 

I skoleåret placeres en eller flere flexperioder, 

hvor der undervises efter et særskema. 

Der er mulighed for at arrangere 

specielle aktitiveter, ikke-afholdt undervisning 

kan indhentes, og eleverne kan 

evt. have en skemafri dag, hvor de kan 

arbejde hjemme. 

Foreløbig ferieplan for skoleåret 

2004/2005 

Onsdag 4.8.2004 

Første skoledag efter sommerferien. 

Lørdag 9.10.2004 

Første dag i efterårsferien. 

Søndag 17.10.2004 

Sidste dag i efterårsferien. 

Torsdag 23.12.2004 

Første dag i juleferien. 

Søndag 2.1.2005 

Sidste dag i juleferien. 

Lørdag 19.2.2005 

Første dag i vinterferien. 

Søndag 27.2.2005 

Sidste dag i vinterferien. 

Lørdag 19.3.2005 

Første dag i påskeferien. 

Mandag 28.3.2005 

Sidste dag i påskeferien. 

Fredag 22.4.2005 

Store Bededag. 

Torsdag 5.5.2005 

Kristi himmelfartsdag. 

(Der er undervisning, og der kan være 

eksamen og årsprøve fredag den 

6.5.2005. Vær opmærksom på evt. 

ændringer i busplanen). 

Mandag 16.5.2005 

2. Pinsedag. 

Fredag 17.6.2005 

Translokation og dimission. 

Lørdag 18.6.2005 

Første dag i sommerferien. 

Forsikringer 

Det er vigtigt, at du har de nødvendige 

ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikringer i 

orden, da skolens forsikring kun dækker 

i begrænset omfang. 

Forældremøder 

I løbet af efteråret indbydes forældre til 

elever i 1.g til et arrangement, hvor der 

bliver lejlighed til at se skolen og drøfte 

skolens arbejde. Karakterblade udleveres 

i december, marts og ved skoleårets 

afslutning. I forbindelse med den første 

karaktergivning indbydes i januar til forældrekonsultation, 

hvor der er lejlighed 

til at drøfte elevens standpunkt med faglærerne. 

Forårskoncert 

Hver år fremviser skolens 1.g’ere og valgholdene 

i musik, hvad de i årets løb har 

arbejdet med. Koncerten afholdes om 

aftenen i skolens hal, hvor den store 

scene er sat op. 

Forårsudstilling 

På den årlige forårsudstilling fremvises, 

hvad holdene i billedkunst har fremstillet. 

Udstillingen arrangeres i 0- og 1-fløjen 

og kan beses i dagtimerne. Til ferniseringen 

inviteres 3.g’s elever og deres 

familie. 

Frivillig idræt og musik 

For de elever, der har særlig lyst til idræt, 

orkestermusik eller kor, arrangeres der 

efter skoletid særlige hold for disse aktiviteter. 

Skolens musiklokaler kan efter 

aftale med musiklærerne udlånes til skolebands. 

Fællesarrangementer 

Formålet med fællesarrangementer er at 

give skolens elever mulighed for bl.a. 

kunstneriske oplevelser og indblik i særlige 

emner/aktuelle problemstillinger. Der 

afholdes 6-8 fællesarrangementer i løbet 

af et skoleår, og der er mødepligt til disse 

arrangementer. 

23

Glimt fra forårskoncert og karneval 

24

Hjemmeside 

På skolens hjemmeside www.nordfynsgym.dk 

kan man søge oplysninger om 

mange af de forhold, der vedkommer 

skolen. 

Under knappen ”Profil” tegnes et billede 

af skolen og fagene, og det er også her, 

man kan finde alle relevante oplysninger 

om love, bekendtgørelser og faglige 

links, ligesom man kan læse om, hvad 

der karakteriserer de enkelte fag på 

netop vores skole. 

Under knappen “På plakaten” kan man 

læse om og se billeder fra de begivenheder, 

der finder sted på skolen. Her findes 

også skolens billedarkiv. 

”Informations”-knappen dækker over en 

lang stribe af oplysninger om skolen, 

lærerne, års- og ferieplan, råd og udvalg, 

transportmuligheder, kort og meget 

mere. 

Eleverne har deres egne sider. Her er der 

klassebilleder (med navn på eleverne) af 

alle klasser, og her omtales de råd, 

udvalg og komitéer, som eleverne har. 

Også de forskellige brobygningsmuligheder 

er der linket til. 

Endelig skal skolens ”Intranet” omtales. 

Her gives der oplysninger, som kun har 

relevans for skolens elever og ansatte, 

dvs. adgang til biblioteket, bogdepotet, 

skemaændringer, reservationer og meget 

mere. Knappen forsynes med password. 

Skolen benytter sig også af det elektroniske 

undervisningssystem Fronter, som 

også har en informationsdel. På startsiden 

præsenteres man for alle de nye 

informationer, der vedkommer den, der 

26 

har logget ind, så Fronter bør åbnes dagligt. 

Introduktionskurser 

Fra starten af skoleåret og indtil efterårsferien 

skal alle 1.g’ere sideløbende med 

deres øvrige fag have et antal obligatoriske 

introduktionskurser. Det drejer sig 

om et basiskursus i skriftlig fremstilling, 

der fortrinsvis foregår i dansktimerne, 

men andre fag kan også indgå i dette 

kursus, der har til formål at styrke arbejdet 

med det skriftlige aspekt i undervisningen. 

Der sættes fokus på den procesorienterede 

skrivning, som især er blevet 

aktualiseret af den stadig større 

udbredelse af elektronisk tekstbehandling. 

Desuden skal 1.g'erne have edbkurser 

i tekstbehandling, regneark og internet. 

For at integrere så mange fag som 

muligt foregår undervisningen i disse 

kurser i fag med skriftlig dimension. 

Endvidere får eleverne i denne periode et 

kursus i elementær grammatik. 

Studievejledning og studiemetodik, 

biblioteksorientering og informationssøgning 

indgår ligeledes i 1.g’ernes skema i 

denne periode. 

IT på Nordfyns Gymnasium 

På Nordfyns Gymnasium har vi to edblokaler, 

hver med 15 arbejdspladser. 

Desuden er der computere på biblioteket, 

ved fysiklokalerne og i andre faglokaler, 

samt i de åbne områder i fløjene 

på skolen. 

På maskinerne findes generelle programmer 

til tekstbehandling, regneark og 

Internet. Desuden findes programmer til 

skolens forskellige fag, idet IT inddrages i 

alle skolens fag. 

I alle undervisningslokaler er der computerstik, 

så man kan udnytte ressourcer på 

såvel skolens interne computernet som 

på Internettet. Skolen råder over flere 

transportable computere med storskærmsprojektor, 

så hele klassen kan se 

med samtidig. 

Alle elever får tildelt et personligt brugernavn 

og kodeord, der skal bruges, når 

man logger ind på skolens computere. 

Det er vigtigt, at du gemmer disse oplysninger 

på et sikkert sted, men gem dem 

ikke så godt, at du ikke kan finde dem 

igen! I nødsfald kan du få et nyt login 

ved at udfylde en blanket på kontoret. 

Som bruger har du adgang til en personlig 

“mappe” - dvs. lagerplads på skolens 

computersystem til stile, opgaver m.m. 

Desuden giver det mulighed for at 

udskrive på gymnasiets netværksprintere 

(200 gratis sider pr. år); samt at du får 

adgang til diverse databaser (over blandt 

andet avisartikler) og til elektroniske leksika. 

Når du er færdig ved computeren, er det 

vigtigt, at du lukker maskinen ned - eller 

logger af - ellers har andre adgang til 

dine personlige dokumenter. 

’Fronter’ er et elektronisk konferencesystem, 

som gymnasiet bruger. Alle klasser 

og andre undervisningshold har et 

såkaldt ’rum’, hvor der kan foregå kommunikation 

mellem alle ’rum-deltagerne’. 

Det kan f.eks. være læreren, der lægger 

tekster og lektier til eleverne, eller elever, 

der afleverer opgaver elektronisk. Alle 

1.g. elever får et fronterkursus – hvor de 

også forsynes med brugernavn og password 

til systemet. 

Næsten alle gymnasiets elever vælger nu 

at bruge computer til en eller flere af de 

skriftlige eksamener. De fleste medbringer 

deres egen maskine, men det er 

muligt at låne en computer af skolen - så 

langt kapaciteten rækker. Alle elever får 

til de skriftlige eksamener og terminsprøver 

tildelt en computerplads med el-stik 

m.m. Du vælger så selv, om der skal skrives 

på computer eller med håndskrift. 

For at sikre at udstyret fungerer bedst 

muligt, gælder en række regler for brug 

af skolens edb-udstyr. De vigtigste regler 

er: 

Mad og drikke må ikke indtages ved 

edb-arbejdspladserne, dette er bl.a. af 

hygiejniske årsager, - og af samme grund 

er det også vigtigt, at du har rene hænder, 

når du bruger PC-mus og tastatur. 

Det er kun tilladt at bruge de programmer, 

der fra skolens side er installeret på 

computerne. 

Husk at lukke computeren ned og slukke 

for maskine og skærm, når du er færdig 

med arbejdet, så vi ikke bruger en masse 

unødvendig energi - derved forhindrer 

du også, at andre bruger dit personlige 

login, f.eks. printer ud på din konto. 

Ryd pænt op efter dig og sæt stole på 

plads, når du forlader arbejdspladsen. 

Opbevar dine disketter omhyggeligt i 

plastbokse, så de ikke beskadiges. 

Defekte disketter medfører mistede data 

og kan beskadige computerne. 

Hvis en computer ikke virker, skal der

gives en fejlmelding mundtligt til en af 

datavejlederne eller skriftligt i mappen på 

kontoret. Mange gange skyldes fejlen, at 

der er gået kludder i afviklingen af et 

program, så ofte forsvinder fejlen, når 

maskinen genstartes. 

For at bruge skolens interne net og 

Internettet skal du overholde nogle rimelige 

“etiske regler”. Disse regler samt vejledning 

i brug af computerne i øvrigt 

gennemgås på et introduktionskursus i 

starten af 1.g 

Datavejlederne 

Kantine 

Kantinen har åbent fra kl. 8.00 - 14.15 

og sælger mad, drikkevarer, frugt, kager 

og slik. Der sælges varme retter fra spisepausens 

start, og der kan købes friskbagte 

boller hele dagen. Kantinen fungerer 

som et samlingssted for eleverne i frikvartererne. 

Lærerforsamlinger 

Til lærerforsamlinger holdes møde om 

hver enkelt klasse, hvor alle klassens 

lærere deltager. Lærerforsamlingen drøfter 

under ledelse af rektor elevernes faglige 

standpunkt, forsømmelser, trivsel og 

forhold i øvrigt, der berører klassen. 

Mødepligt 

Der er mødepligt i gymnasiet, og elever 

kan derfor kun være fraværende på 

grund af sygdom eller af anden tvingende 

grund. Skolen kan derfor ikke give en 

elev fri fra undervisningen, men hvis man 

alligevel ønsker at holde fri nogle dage, 

f.eks. af familiemæssige grunde, bør 

dette på forhånd drøftes med rektor, 

således at skolen kender baggrunden for 

fraværet. 

Elevernes tilstedeværelse registreres af 

skolen, idet den enkelte lærer fører protokol 

for hvert modul. 

Hvis en elev har været fraværende, udfyldes 

en seddel (fortrykt blanket, som fås 

på skolens kontor) med angivelse af fraværsperiode 

og -grund. Denne seddel 

afleveres på skolens kontor og er dokumentation 

for elevens fravær. I nogle tilfælde 

kan en elev være fraværende fra 

undervisningen pga. anden skoleaktivitet 

f.eks. elevrådsarbejde eller ekskursion. 

Dette fravær godskrives af skolen og tæller 

dermed ikke som forsømmelse. 

Hver måned udarbejdes en liste over elevernes 

fravær både for den enkelte 

måned og for hele skoleåret. Fraværet 

opgøres i procent af antal afholdte timer 

og noteres på karakterbladene. Eleverne 

bør selv føre regnskab med deres forsømmelser 

og kontrollere deres forsømmelsesprocent 

i begyndelsen af hver 

måned, når tallene er tilgængelige på 

intranettet. 

Ifølge Gymnasiebekendtgørelsen §13 må 

en elevs fravær ikke overstige 10% i 

fagene tilsammen (eller 15% i det enkelte 

fag). På Nordfyns Gymnasium vil 

inspektor tale med en elev, hvis fravær 

overstiger 8%, og evt. give en mundtlig 

advarsel. Nedbringes fraværet ikke derefter, 

vil eleven få en skriftlig advarsel. 

Kommer fraværet op på 10%, overføres 

eleven normalt til at aflægge eksamen 

på særlige vilkår, medmindre særlige 

omstændigheder gør sig gældende. 

Særlige vilkår betyder, at man ikke får 

den pensumreduktion, som følger af at 

have fulgt undervisningen. Konsekvensen 

er, at en elev skal til eksamen i alle studentereksamensfag 

- efter 1.g, 2.g eller 

3.g - normalt i et større pensum. Der 

gives ikke årskarakterer i disse fag. I tilfælde 

af fortsat tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelsen 

kan rektor træffe 

afgørelse om, at eleven udelukkes fra 

undervisningen og derved bliver selvstuderende. 

Skriftlige opgaver 

Eleverne har pligt til at aflevere de skriftlige 

opgaver til det fastsatte tidspunkt. 

Overholdes dette ikke, indberettes eleven 

til inspektor, som kontakter den pågældende 

elev. 

Manglende rettidig aflevering af skriftlige 

opgaver regnes som forsømmelse, således 

at elevernes manglende afleveringer 

ikke må overstige 10% af årets planlagte 

skriftlige opgaver i fagene tilsammen 

(15% i det enkelte fag). 

Oprydning 

Inden klasselokalet forlades, skal der ryddes 

op. Stolene skal sættes op, så rengøringspersonalet 

kan komme til at gøre 

rent. 

Husk også at sørge for udluftning i klasselokalerne 

i dagens løb. 

Opslagstavler 

Opslagstavlerne ved begge hovedindgange 

til skolen er delt i to dele: Et glasskab 

til opslag fra kontoret og en opslagstavle 

til fri brug for eleverne. (Husk 

selv at tage opslagene ned, når de ikke 

længere er aktuelle) 

Husk hver dag at læse opslagene i glasskabene 

- også inden I går hjem. 

Endvidere er der opslagstavler på gangen 

nedenfor biblioteket bl.a. med beskeder 

til eleverne. 

Ordensregler for Nordfyns 

Gymnasium 

Ordensreglerne gælder med virkning fra 

1. august 2001 som vedtaget af bestyrelsen 

for Nordfyns Gymnasium. 

Ordensreglerne knytter sig til bestemmelserne 

i §14, ‘Bekendtgørelse om 

gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagseksamen’ 

(‘Gymnasiebekendtgørelsen’) af 31. maj 

1999, nr. 411. 

Præambel 

Nordfyns Gymnasium er et uddannelsesog 

arbejdssted for mange. Den enkeltes 

adfærd har betydning for andres muligheder. 

Der skal derfor i alle sammenhænge 

udvises omtanke og hensyn til 

skolens funktion, inventar, materiel og 

miljø. 

Der skal udvises respekt for og åbenhed 

omkring undervisningen, så andres engagement, 

lyst og muligheder for at deltage 

konstruktivt ikke begrænses. 

Ingen person på Nordfyns Gymnasium 

må udsættes for - eller udsætte andre 

27

for - nedværdigende eller krænkende 

behandling. 

Ordensreglerne kan løbende debatteres i 

skolens demokratiske organer, herunder 

Elevråd og Pædagogisk Råd, og drøftes i 

Fællesudvalget med henblik på revision i 

bestyrelsen. 

Rektor er den overordnede myndighed i 

alle afgørelser efter disse bestemmelser. 

1. Udendørs arealer 

Køretøjer parkeres på de dertil afsatte 

arealer og på en sådan måde, at anden 

trafik ikke generes. Bussernes muligheder 

for at passere rundkørslen og tilkørselsvejen 

fra Højagervej må ikke hindres. 

Udendørs arealer skal holdes ryddelige. 

Skrald af enhver art skal placeres i 

affaldsbeholdere. 

2. Rygepolitik 

Rygning er kun tilladt i skolens rygerum 

og udendørs. Cigaretstumper m.m. skal, 

som alt andet affald, placeres i dertil indrettede 

affaldsbeholdere. 

Rektor kan dispensere fra de almene 

rygeregler ved arrangementer uden for 

undervisningstiden. 

3. Kantinen og andre fællesområder 

Affald af enhver art skal placeres i 

affaldsbeholdere. Stole skal skubbes ind 

under bordene efter endt brug. 

Musikanlæg må kun benyttes i pauserne. 

Alle skal tage hensyn til undervisningsaktiviteter 

i skolens fællesområder. Der er 

mødepligt til morgensamlinger og fællesarrangementer. 

Handel, indsamlinger 

og udstillinger o. lign. på skolen kræver 

tilladelse fra rektor. 

28 

4. Opslagstavler 

Opslagstavlerne kan frit benyttes. Opslag 

skal forsynes med dato for opsætning og 

nedtagning. Stadigt gældende opslag må 

ikke overdækkes eller nedtages. Opslag 

på murværk, søjler eller døre er ikke tilladt. 

5. Garderobe 

Skolens garderobe bør benyttes. Overtøj 

bør ikke ligge i kantinen eller medbringes 

i undervisningslokalerne. 

6. Klasselokalerne og undervisningsfløjene 

Der skal mødes rettidigt til undervisningen. 

Undgå at forlade lokalet mens der 

undervises. Mobiltelefoner skal være 

slukkede i forbindelse med undervisning. 

Mad og drikke må ikke indtages i undervisningstimerne. 

Hvis læreren i særlige tilfælde 

dispenserer herfra, er hold og 

lærer ansvarlig for afrydning. 

Mad og drikke i øvrigt skal indtages i 

kantinen eller fællesområder. Der er selvafrydningspligt. 

Det betyder, at kopper, 

tallerkener, bestik m.m. skal placeres på 

afrydningsbordene efter endt brug. 

Undervisningslokaler skal altid efterlades 

i ryddelig stand. Stole og borde skal sættes 

på plads og affald placeres i affaldsbeholderne. 

Når et undervisningslokale 

forlades, skal stolene hænges op under 

bordene. 

Findes et undervisningslokale ikke at leve 

op til de nævnte krav, henvender holdet 

sig straks til administrationen, der om 

muligt anviser andet lokale. 

Administrationen beder derefter det 

hold, der senest har benyttet lokalet, om 

at bringe det i ryddelig stand snarest 

muligt. 

7. Bibliotek, bogdepot, pædagogiske 

værksteder, edb-lokaler og andre særlige 

faglokaler 

Der henvises til de opslåede eller på 

anden måde offentliggjorte ordensregler 

for ovennævnte lokaler. 

8. Studierejser, ekskursioner og anden 

undervisning uden for Nordfyns 

Gymnasium 

Der henvises til særligt regelsæt for studierejser 

og ekskursioner. Eleverne er i 

øvrigt forpligtet til at følge lærernes 

anvisninger. 

9. Fravær 

Meddelelse om sygdom og fravær fra 

undervisningen gives til administrationen. 

Fravær fra undervisning administreres 

efter ‘Gymnasiebekendtgørelsen’. 

10. Alkohol og rusmidler 

Det er ikke tilladt i undervisningstiden at 

indtage - eller være påvirket af - alkohol 

eller andre rusmidler på skolens område. 

Dispensation fra det generelle alkoholforbud 

i forbindelse med festlige arrangementer 

uden for skolens undervisningstid 

aftales med rektor. 

11. Bøger og andre undervisningsmaterialer 

Elever låner som hovedregel bøger og 

andre undervisningsmaterialer af skolen 

jvf. lovgivningen, og som hovedregel skal 

bøgerne indbindes. I tilfælde af skader 

på eller manglende aflevering af disse vil 

skolen gøre erstatningsansvar gældende. 

Vedtaget at bestyrelsen d. 9.5.2001. 

Ringetider: 

Undervisningen er tilrettelagt i moduler, 

der afholdes som følger 

1. modul: 08.35 - 10.10 

2. modul: 10.20 - 11.55 

3. modul: 12.20 - 13.55 

4. modul: 14.10 - 15.45 

I hvert modul er indeholdt en pause på 5 

minutter, som elever og lærer selv aftaler. 

Rygning 

Skolen er røgfri, men der er et "rygelokale" 

i underétagen. 

Skemaændringer 

I tilfælde af at en lærer er syg, skal på 

kursus eller lignende, vil administrationen 

med et opslag i glasskabene give besked 

om, hvad klassen skal arbejde med, eller 

hvilken vikar der skal undervise jer. De 

mellemtimer, som det af skemamæssige 

grunde er nødvendigt at give jer, kan I 

bruge til forberedelse i de åbne studieområder, 

klasselokaler, biblioteket eller 

kantinen. 

Skemaændringer kan også ses på skolens 

hjemmeside.

Statens Uddannelsesstøtte 

Ved skoleårets begyndelse vil der blive 

orienteret om tidsfrister, ansøgningsskemaer 

og praktiske forhold i øvrigt. Man 

skal kun søge om uddannelsesstøtte én 

gang i løbet af gymnasietiden. 

Ansøgningsskemaer (ungdomsuddannelser) 

skal hentes på SU’s hjemmeside 

www.su.dk. Her kan man søge oplysninger, 

udregne fribeløb osv. 

Hjemmesiden er tilgængelig på alle skolens 

edbmaskiner. 

Informationer om SU fås af sekretær Ulla 

Knudsen, som også modtager de udfyldte 

ansøgningsskemaer. Vigtige ændringer 

vil blive meddelt på opslagstavlen nedenfor 

biblioteket. Hver torsdag i normale 

undervisningsuger videresendes ansøgningerne 

til SU. 

Studievejledningen 

Hver gymnasieklasse har tilknyttet en studievejleder. 

Studievejlederens arbejde er 

en blanding af de opgaver, klasselæreren 

og skolevejlederen påtager sig i folkeskolen. 

Studievejlederen giver dels de enkelte 

klasser kollektiv vejledning, dels individuel 

vejledning til den enkelte elev. 

Skolens studievejledere og deres klasser 

for skoleåret 2004-05: 

Tom Alsing: 3.a - 3.u - 3.z – 2.b – 2.x – 

2.y – 1.a – 1.x – 1.z 

Katja M. Gøttcke: 3.b - 3.cx - 3.y – 2.a – 

2.u – 2.z – 1.b – 1.c – 1.y. 

Kollektiv vejledning 

I begyndelsen af 1.g afholder studievejlederen 

i samarbejde med klassens lærere 

et 2-dages kursus i studieteknik og 

arbejdsvaner. Studievejlederen gennemgår 

den almene studieteknik (bl.a. notatteknik, 

forskellige læsemetoder, tilrettelæggelse 

af skolearbejdet), og faglærerne 

følger op med fagspecifikke råd. I 

løbet af forårssemestret skal eleverne i 

1.g vælge det/de valgfag, de vil fortsætte 

med i 2.g og 3.g. For at forberede eleverne 

til dette valg gennemgår studievejlederen 

de forskellige muligheder for 

valgfag samt nogle af de faktorer, der 

evt. har betydning for valg af valgfag. 

Også i 2.g vil spørgsmålet angående 

valgfag blive behandlet. 

I 2.g påbegyndes studie- og erhvervsorienteringen. 

Af emner kan nævnes: 

hovedstrukturen i vores uddannelsessystem, 

adgangsregulering til de forskellige 

uddannelser, samt diskussion af problemer, 

der i det hele taget knytter sig til 

uddannelsesspørgsmål. 

I 3.g gennemgås emner som generel 

ansøgningsteknik, økonomi og SU under 

uddannelse. Endvidere gennemgås regler 

for optagelse på de videregående uddannelser 

i forbindelse med udlevering af 

”Ansøgningsskemaer for videregående 

uddannelser (KOT)”. 

Problematikken omkring et evt. sabbatår 

med erhvervsarbejde eller udenlandsophold 

tages også op. Som en del af studie- 

og erhvervsorienteringen besøger 

- 1.g’erne: uddannelsesmessen 

“Uddannelse uden grænser”. 

- 2.g’erne: uddannelsesarrangementerne 

“Uddannelseskaravanen” og “Det studieorienterende 

møde”. 

- 3.g’erne: “Uddannelseskaravanen” og 

de videregående uddannelsesinstitutioners 

åbent-hus dag. 

I foråret arrangeres kursus i eksamensteknik 

for interesserede. 

Individuel vejledning 

Det meste af den tid, studievejlederne 

har til deres rådighed, bruges imidlertid 

til den individuelle vejledning. Man kan 

træffe sin studievejleder på studievejlederkontoret 

i de faste kontortider for 

aftale om en samtale. 

Den enkelte elev kan her frit henvende 

sig for at drøfte problemer af faglig, 

social, økonomisk og personlig art, der 

har med uddannelsessituationen at gøre. 

Det være sig problemer med f.eks. lektielæsning, 

videreuddannelse, studiestøtte 

eller mere personlige problemer, som 

tynger og påvirker skolegangen. Man 

kan trygt gå til sin studievejleder med 

sine problemer, da han/hun har tavshedspligt, 

medmindre andet aftales med eleven. 

Den individuelle vejledning omfatter 

desuden introduktionssamtaler i begyndelsen 

af 1.g og eventuelt samtaler om 

valg af uddannelse og erhverv i 3.g. 

Endelig besøges studievejlederne af en 

del ”gamle” elever, der fortsat ønsker 

vejledning om deres videregående 

uddannelse. 

Telefonbesked 

Kontoret kan desværre ikke påtage sig at 

give telefonbesked til elever eller kalde 

dem til telefonen i skoletiden, men vi kan 

give besked om opringninger på opslagstavlen 

nedenfor biblioteket under 

“Besked til elever”. (Husk derfor at holde 

øje med denne opslagstavle!) Undtaget 

er naturligvis helt livsvigtige meddelelser. 

Temadage 

Temadage er tværfaglige eller emneorienterede 

aktiviteter og/eller undervisning, 

der gennemføres med andre arbejdsformer 

end i den daglige undervisning. I 

temadagene arbejder eleverne sammen 

på tværs af årgange og klasser. 

Temadagene tilrettelægges i et samarbejde 

mellem lærere og elever, og indholdet 

skal være på gymnasialt niveau. 

Ugeseddel 

Hver fredag hænges ugeseddel op i glasskabene 

ved de to hovedindgange og på 

opslagstavlen nedenfor biblioteket. 

Ugesedlen orienterer om den kommende 

uges aktiviteter, så det er vigtigt at læse 

den. 

Årsplan 

Kalender over årets gang hænges op i 

glasskabene og ajourføres. 

Både ugeseddel og årsplan kan ses på 

Fronter. 

29

Gymnasiets opbygning 

Gymnasiet er fra begyndelsen af 1. gymnasieklasse 

opdelt i to linier. En sproglig 

og en matematisk. 

Der undervises i obligatoriske fag (dvs. 

fag, som alle skal have) og i valgfag. 

I 1.g er der udelukkende obligatoriske 

fag. I 2. og 3.g er der både obligatoriske 

fag og valgfag. 

I 2.g undervises alle elever i ét valgfag og 

i 3.g. i tre valgfag. 

Nedenfor betyder * ud for et fag: 

niveauforskel mat./spr. 

Valgfag på højt niveau: 

Begge linier: matematik * 

biologi 

samfundsfag 

musik 

engelsk * 

tysk 

fransk 

spansk 

Kun matematisk linie: fysik 

kemi 

Kun sproglig linie: latin 

30 

Valgfag på mellemniveau: 

Begge linier: latin * 

samfundsfag 

geografi 

biologi 

kemi * 

datalogi 

erhvervsøkonomi 

filosofi 

musik 

idræt 

billedkunst 

astronomi 

psykologi 

Kun sproglig linie: fysik

3g 

2g 

1g 

3g 

2g 

1g 

Gymnasiets fag 

Fag der er ens for de to linier Fag der er forskellige for de to linier 

Sproglig linie 

Idræt 

2 

timer 

Idræt 

2 

timer 

Idræt 

2 

timer 

Dansk 

4 

timer 

Dansk 

3 

timer 

Dansk 

3 

timer 

Historie 

3 

timer 

Historie 

3 

timer 

Historie 

3 

timer 

Religion 

3 

timer 

Fortsætter 

sprog 

4 

timer 

Fortsætter 

sprog 

4 

timer 

Matematisk linie 

Idræt 

2 

timer 

Idræt 

2 

timer 

Idræt 

2 

timer 

Dansk 

4 

timer 

Dansk 

3 

timer 

Dansk 

3 

timer 

Historie 

3 

timer 

Historie 

3 

timer 

Historie 

3 

timer 

Religion 

3 

timer 

Sprog 2 

4 

timer 

Sprog 2 

4 

timer 

Billedkunst 

2 

timer 

Geografi 

3 

timer 

Biologi 

3 

timer 

Billedkunst 

2 

timer 

Geografi 

3 

timer 

Biologi 

3 

timer 

Oltidskundskab 

3 

timer 

Begyndersprog 

4 

timer 

Musik 

3 

timer 

Oltidskundskab 

3 

timer 

Engelsk 

4 

timer 

Musik 

3 

timer 

Valgfag 

4-5 

timer 

Begyndersprog 

4 

timer 

Valgfag 

4-5 

timer 

Engelsk 

3 

timer 

Engelsk 

4 

timer 

Matematik 

5 

timer 

Engelsk 

4 

timer 

Valgfag 

5 

timer 

Naturfag 

4 

timer 

Valgfag 

5 

timer 

Matematik 

5 

timer 

Naturfag 

3 

timer 

Fysik 

3 

timer 

Fysik 

3 

timer 

Valgfag 

5 

timer 

Valgfag 

4-5 

timer 

Latin 

3 

timer 

Valgfag 

5 

timer 

Valgfag 

4-5 

timer 

Kemi 

3 

timer 

i alt 

31-32 timer 

pr. uge 

i alt 

31-32 timer 

pr. uge 

i alt 

32 timer 

pr. uge 

i alt 

31-32 timer 

pr. uge 

i alt 

31-32 timer 

pr. uge 

i alt 

32 timer 

pr. uge 

31

Gymnasieskolernes 

ledelsesforhold 

Gymnasierne er placeret under to myndigheder: 

Undervisningsministeriet og 

Amtet. 

Over for undervisningsministeriet har vi 

ansvaret for det pædagogiske område, 

og over for Fyns Amt er vi ansvarlige for 

økonomien og personalet. 

Skolebestyrelsen 

Bestyrelsen fastlægger efter indstilling 

fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, 

skolens fagudbud, ferieplan og 

ordensregler. 

Bestyrelsen formidler samarbejde mellem 

skole og hjem og mellem skole og lokalsamfund. 

Skolebestyrelsen fastlægger tillige skolens 

budget efter indstilling fra rektor og 

indenfor den økonomiske ramme, der er 

fastlagt af amtsrådet. Bestyrelsen medvirker 

ved byggesager og stiller forslag om 

bygningsforbedringer til amtsrådet. 

Skolebestyrelsen kan ikke behandle personsager. 

Bestyrelsen sammensættes af 2 repræsentanter 

for forældrene, 2 elevrepræsentanter, 

3 personalerepræsentanter, 1 

repræsentant for oplandets kommunalbestyrelser, 

1 repræsentant for amtsrådet, 

1 repræsentant for Samarbejdsorganisationen 

for de Videregående 

Uddannelser og 1 repræsentant for de 

afleverende skoler. 

32 

Rektor 

Rektor har det administrative og pædagogiske 

ansvar for skolens drift. Ledende 

inspektor er rektors stedfortræder og 

varetager sammen med sekretærerne 

kontorets daglige drift. 

Det er på kontoret, man først bør henvende 

sig, hvis der er noget, man er i 

tvivl om. 

Pædagogisk Råd 

Pædagogisk råd består af skolens lærere. 

Rådet beskæftiger sig stort set med alt 

vedrørende gymnasiets undervisning. 

Pædagogisk råd er repræsenteret i bestyrelsen 

ved formand og et valgt medlem. 

Elevråd 

Elevrådet ledes af et forretningsudvalg 

bestående af en formand, en sekretær 

og en kasserer. Hver klasse har to elevrådsrepræsentanter 

med stemmeret, 

men alle elever kan deltage i elevrådsmøderne. 

Fællesudvalget 

Fællesudvalget har som opgave at formidle 

samarbejdet om skolens daglige 

arbejde. Derfor består det af repræsentanter 

for elever, lærere, teknisk-administrativt 

personale og rektor. 

Se nærmere beskrivelser under “Skolens 

liv”.

Den nuværende bestyrelse 

er sammensat som følger: 

Forældrerepræsentanter: 

Mogens Jørgensen (formand) 

tlf. 6596 4911 

Jette West (næstformand) 

tlf. 6596 8181 

Elevrepræsentanter: 

Sofie Vrå Hjorth, 3.z 

Jens Hjortebjerg Hansen, 2.x. 

Personalerepræsentanter: 

Pedel Bjarne Christensen, 

Lektor Jens Bryderup 

Lektor Anny K. Frandsen. 

Repræsentant for oplandets 

kommunalbestyrelser: 

Borgmester Lene Due, 

Vissenbjerg kommune. 

Repræsentant for amtsrådet: 

Gunnar Lorentsen, 

Fyns Amt. 

Repræsentant for 

Samarbejdsorganisationen for de 

Videregående Uddannelser på Fyn 

(SVUF): 

Fuldmægtig Per B. Nielsen, 

Syddansk Universitet. 

Repræsentant for de afleverende 

skoler: 

Skoleinspektør Aage Ebbesen, 

Søndersøskolen. 

Rektor 


Sekretær 

Ulla Knudsen 

33

Projekt "Det refleksive læringsmiljø" 

Siden sidste skoleår har Nordfyns 

Gymnasium været involveret i et samarbejdsprojekt 

med Otterup Bibliotek, 

nemlig Projekt "Det refleksive læringsmiljø". 

Projektet har til formål at få elever 

og lærere til at reflektere over måden, 

man lærer og arbejder på. I skoleåret 

2002/2003 og 2003/2004 har der derfor 

været tilknyttet en anden samarbejdspartner 

end sædvanligt, nemlig en folkebibliotekar. 

Undertegnede har været til 

stede på Nordfyns Gymnasium 24 timer 

om ugen og har kunnet indgå i undervisning 

samt vejlede elever i deres informationssøgningsproces 

i forbindelse med 

opgaver og oplæg i det daglige. 

Belært af evalueringen fra det første skoleår 

har alle elever i 1.g. i år fået introduktion 

til avanceret informationssøgning 

i forbindelse med mindre projekter i 

hverdagen som en integreret del af 

undervisningen. Informationssøgningen 

indebærer introduktion til søgeteknikker 

som booleske operatorer, frasesøgning 

og trunkering samt præsentation af forskellige 

søgeredskaber på Internettet. 

Denne undervisning er blevet fulgt op af 

timer i kvalitetsvurdering af internetkilder, 

håndbogsopslag, brug af databaser 

og mindmaps. Det er 2.g-årgangen, der 

er hovedmålgruppen, og derfor har der 

været afprøvet lange projektforløb netop 

hos 2.g-klasser. Af projekter i dette skoleår 

kan nævnes Indien, Bæredygtig 

udvikling i regnskoven, Skt. Petersborg (i 

34 

Undervisning og 

andre aktiviteter 

forbindelse med studietur) og menneskeskabte 

naturforandringer. 

Da yderligere fokusområder for projektet 

i indeværende år er Danskopgaven i 1.g 

og Historieopgaven i 2.g, vil projektet 

koncentrere sig herom i foråret. 

Projekt "Det refleksive læringsmiljø" har 

sin egen hjemmeside www.refleksive.dk, 

hvor man kan orientere sig yderligere. 

Projektåret 2002/2003 er blevet evalueret 

af lektor Birgitte Gottlieb. Evalueringen 

foreligger i bogform og kan endvidere 

læses på projektets hjemmeside. Cand. 

Scient. Pol. Peter Gorm Larsen står i skoleåret 

2003/2004 for evaluering af projektet. 

Evalueringen vil kunne ses på 

hjemmesiden fra ca. 1/9 2004. 

Mette Tamborg 

Bibliotekar 

Projekt Forskerspirer 

Projekt Danske Forskerspirer er et 

landsomfattende projekt, som er igangsat 

af Forsknings- og Undervisningsministeriet 

i fællesskab. Alle landets elever 

i 2.g på de gymnasiale ungdomsuddannelser 

har her mulighed for at stifte 

bekendtskab med den forskerverden, 

som de efter gymnasiet kan blive en del 

af. Har man lyst til et kig ind i denne verden, 

skal man skrive et portræt af sig 

selv som "forsker", og på baggrund af 

dette kan man blive optaget i "Forskerspirerklubben". 

Fra Nordfyns Gymnasium blev der i år 

optaget to elever i klubben, nemlig 

Morten Bjørnskov Nielsen og Christian 

Grønnegaard West, som skal forske i 

henholdsvis signaludveksling i celler og 

monetarister og keynesianere i EU. 

Begge vil blive knyttet til etablerede forskere 

og skal så vidt som det er muligt 

arbejde sammen med disse. Desuden 

deltager de i en række arrangementer - 

det første har allerede fundet sted - med 

foredrag i Festsalen på Københavns 

Universitet og derefter besøg på en lang 

række forskningsinstitutioner rundt om i 

København. 

I begyndelsen af september drager alle 

spirerne på weekendseminar på Rødding 

Højskole. Her bliver der arrangeret foredrag 

af fremtrædende forskere, workshops 

om litteratursøgning, kildevurdering, 

tilrettelæggelse af projekt, udfærdigelse 

af synopsis, faglige gruppediskussioner 

med Ph.d.-studerende, socialt 

samvær og meget mere. 

Hele projektet slutter med, at spirerne 

kan udarbejde og indsende en synopsis 

over et forskningsprojekt, som, hvis man 

er dygtig nok, kan resultere i en kontant 

vinderpris på kr. 15.000. 

Poul Secher Jespersen 

Teamsamarbejde i 1.a 

I indeværende skoleår har fire 

lærere, som alle underviser 

1.a, deltaget i teamlæreruddannelsen 

i Fyns Amt. 

Det drejer sig om 

følgende fag og lærere: 

Teamsamarbejde - fra venstre: 

Henrik Thistrup, Susanne Hansen, Claus Dam, Jørgen Thaarup 

Jørgen Thaarup: historie, Henrik Thistrup: 

naturfag, Claus Dam: spansk og Susanne 

Hansen: engelsk. I dette kompetenceudviklingsprojekt 

har vi valgt at lade to delprojekter 

indgå: dels et lærerudviklingsprojekt 

og dels et pædagogisk udviklingsprojekt. 

Lærerudviklingsprojektet udspringer af 

gymnasiereformen, som fra august 2005 

vil indebære team-samarbejde samt en 

ændret lærerrolle. Fra primært at have 

fungeret som faglærere vil der fremover i 

lærerrollen ligge krav om organisering af 

tværfaglige forløb med det formål at 

udnytte samspillet mellem fagene. 

Endvidere vil der være kollektive opgaver 

for lærerteamet af såvel administrativ 

som pædagogisk karakter som eksempelvis 

arbejde med læring på tværs af 

fagene. Til at guide os i denne omstillingsproces 

har vi haft tilknyttet to konsulenter: 

Karin Svejgaard fra Danmarks 

Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, 

DEL, som på 4 kursusdage fordelt over 

skoleåret har givet os forskellige overordnede 

vinkler på, hvordan teamarbejde 

kan kvalificere undervisningen og vores 

arbejde som lærer. Desuden har vi under

vores eget arbejde med at udvikle 

teamet haft tilknyttet endnu en konsulent, 

Anne Birgitte Klange, lektor ved 

Ringkøbing Gymnasium. Med udgangspunkt 

i hendes bog “Team-samarbejde” 

har vi arbejdet med den praktiske side af 

teamsamarbejdet, at etablere og udvikle 

en række teknikker for samarbejdet i 

praksis. 

Det pædagogiske udviklingsprojekt tager 

sit udgangspunkt i elevernes læringsmiljø, 

hvor vi søger at optimere præcisionen 

i fagligheden. For sprogfagenes vedkommende 

er målet større sproglig bevidsthed, 

mens faget historie fokuserer på 

præcision i kildekritikken, og for naturfags 

vedkommende er målet en tilvænning 

til symbolsproget og en korrekt 

anvendelse af dette. For at skærpe elevernes 

refleksion over egen læring har vi 

indført logbogsskrivning. Spørgsmålene, 

som danner basis for logbogen, er tilpasset 

de forskellige vidensniveauer for at 

bevidstgøre eleverne om deres eget faglige 

niveau. Således har vi ligeledes i forbindelse 

med individuelle elevsamtaler 

søgt at optimere den enkeltes mulighed 

for faglig udvikling, idet der er blevet 

skabt større synlighed omkring, hvad det 

vil sige at lære og hvordan eleven kommer 

videre med læringsprocessen. 

I tilknytning til undervisningen i hvad det 

vil sige at lære, har vi i de enkelte fag 

arbejdet med præcisionen i fagligheden, 

det være sig i form af fokus på korrekthed 

i forbindelse med såvel mundtlig 

som skriftlig fremstilling. I forlængelse af 

afleveringer i sprogfagene har eleverne 

således kommenteret egne fejltyper med 

det formål at øge bevidstheden om faglig 

kunnen og skærpe opmærksomheden 

på sproglig bevidsthed. 

Teamsamarbejdet i 1.a et et forsøgsprojekt, 

som har sat nogle faglige og pædagogiske 

skibe i søen, som både lærere og 

elever skal arbejde videre med at manøvrere. 

For lærerne tager det tid at opbygge 

en god teamstruktur og vænne sig til 

det øgede samspil mellem fagene. Det 

pædagogiske udviklingsprojekt for eleverne 

tager ligeledes tid at implementere, 

men det er tanken, at 1.a også i 

næste skoleår skal arbejde videre med 

læring og faglighed inden for ovennævnte 

rammer. 

Jørgen Thaarup, Henrik Thistrup, 

Claus Dam, Susanne Hansen 

Mars på gymnasiet 

De to små marsbiler Spirit og Opportunity 

har sat deres spor i undervisningen i 

2.x og 2.y. Som en opfølgning af marstemaet 

fra 1.g har eleverne nu udført 

forsøg, der simulerer de forsøg, som den 

danske marsgruppe udfører på Mars. 

Princippet er ganske simpelt: Man tager 

en ringformet magnet og lader støv 

blæse hen over den. Hvis støvet nu er 

magnetisk, vil man se en ring af 

støv på magneten. Kunsten er nu 

at aflæse støvets egenskaber ud 

fra ringen. Det er et job for 

eksperter, hvor man nøje skal se på 

farve og mønster. 

I vores forsøg har vi en lille plastikkasse 

forsynet med magnet og en vindmotor. 

Udstyret er leveret af den danske marsgruppe, 

som også har givet prøver af de 

mineraler, man forventer at finde på 

Mars. En smule støv hældes ned i beholderen, 

og mønstret på magneten fotograferes 

efterfølgende. 

Ideen er nu, at vi selv kan se forskel på 

de forskellige mineraler - det viser, hvorledes 

de danske forskere arbejder. 

Der er ikke bare sand og støv på Mars - 

men også i Sahara. Så hvis en sonde fra 

Mars var landet der, ville marsboerne se 

en sådan ring på deres magnet. 

Desuden har vi været på nettet for at 

studere de resultater, som er opnået af 

Spirit og Opportunity. 

2.x og 2.y - Helle og Henrik Stub 

4-årig TeamDanmark ordning på NG 

Også på Nordfyns Gymnasium er det 

muligt at følge den såkaldte Team- 

Danmark-ordning. Denne ordning muliggør 

at kombinere gymnasiet med eliteidræt. 

Ved at indsætte et ekstra år i gymnasieforløbet 

kan man sænke det antal 

timer, man har hver uge. På denne måde 

får man mere tid til sin idræt. 

Martin Jessing, 2.u 

Forløbet varer derfor 4 år i modsætning 

til de normale 3. 

Derudover er der for idrætsudøveren 

mulighed for forskellige andre ydelser 

som enkeltmandsundervisning, flytning 

af eksaminer ved sammenfald med stævner 

og mulighed for at låne bærbare 

PC'er ved udlandsrejser. 

På Nordfyns Gymnasium er der to 

TeamDanmark elever, hvoraf jeg er på 

den 4-årige ordning. Jeg kører gokart i 

den højeste internationale klasse Formel 

A. Min bedste præstation var, da jeg 

sluttede som nummer tre ved EM i fjor. 

Tidligere er jeg også Danmarksmester. 

For mig fungerer TeamDanmark-ordningen 

fint. Og især enkeltmandsundervisningen 

sørger for, at jeg kan holde mit 

fravær nede og følge med i pensum. 

Martin Jessing, 2.u 

Nye tendenser, nye udfordringer 

Tilbage til 'virkeligheden': 

Da turen i marts måned gik tilbage til 

Nordfyns Gymnasium for undertegnede 

(Martin Johs. Møller og Andreas 

Halskov), var det, som i litteraturens verden, 

en tur tilbage til 'virkeligheden'. 

35

Efter at have forsøgt os med et mindre 

undervisningsforløb i 2002 for den 

daværende 3.z. med assistance fra 

underviser Hanne Bache, måtte æggehovederne 

fra universiteternes elfenbenstårne 

nu for alvor se, om de kunne stå distancen 

- uden Hannes tilsyn. 

Som vi gentagne gange undskyldte os, 

kan der siges ganske lidt med sikkerhed 

om den nye litteratur, da vi befinder os 

midt i den. Alligevel afsøgte vi i fællesskab 

med 3.a. den nye litteratur ud fra 

den generelle tese, at litteraturen efter 

1990 er begyndt at bevæge sig væk fra 

den indadvendte og formalistiske (apolitiske) 

postmodernisme - imod en nærhedsrealisme 

à la socialrealismen i 

1970erne eller måske ligefrem det 

moderne gennembrud omkring århundredeskiftet. 

Påstanden lød, at overgangen i litteraturen 

måtte findes omkring personligheder 

som Jan Sonnergaard, Anders Søgaard, 

Maria Grønlykke og Jakob Ejersbo - samt 

ikke mindst Dogme-realismens filmsprogligt 

regressive tendenser efter 1995. 

Tesen var med andre ord klar nok, 

medens den store udfordring naturligt 

bestod i, at bringe denne teoretiske kobling 

fra lærebøgerne ud til publikum. At 

diskutere aktuelle film- og litteraturteoretiske 

spørgsmål indbyrdes i universitære 

kredse er grangiveligt noget andet end 

pædagogisk at formidle denne viden på 

et ellers solidt gymnasialt plan. Desværre 

betød dette til tider, at didaktikken gik 

fløjten til fordel for forelæsningsform à la 

den gamle skole med overvældende 

meget stof på kort tid. 

36 

Ambitionerne var høje, men de fleste 

elever fulgte godt med og gik gerne i 

debat med 'prøve-underviserne' i håb 

om at affærdige enetalens kedsommelige 

elementer. At det trods alt gik udmærket 

afspejler sig fint i de generelt rimelige 

resultater på elevernes stile, som afsluttede 

det 5-modulers lange program. 

Enkelte stile var ligefrem enestående! 

Alt i alt var det et lærerigt forløb for os 

bag pulten, ligesom det forhåbentligt var 

lærerigt for eleverne i 3.a. 

Martin Johs. Møller og Andreas Halskov 

Studenter årgang 2001 

Brobygning på Nordfyn 

Siden 1997 har der via amtslige midler 

været mulighed for, at folkeskoleelever 

fra 10. klasse kan komme på et brobygningshold 

af en måneds varighed på det 

lokale gymnasium med det formål at få 

afklaret deres videre uddannelsesønsker. 

Nordfyns Gymnasium har siden starten i 

1997 hvert år haft et brobygningshold, 

og vi har hele tiden betragtet det som 

vores opgave at give eleverne et realistisk 

indtryk af, hvad det vil sige at gå på 

gymnasiet. 

I ugerne 47-50 2003 deltog 28 elever 

fra folkeskoler på Nordfyn og det nordlige 

Odense i et brobygningsforløb på 


I ugerne op til ankomsten af det nye brobygningshold 

i 2003 udarbejdede de forskellige 

fags lærere det materiale, de 

ønskede at arbejde med sammen med 

de kommende besøgselever. Materialet 

blev samlet i en materialesamling, som 

alle brobygningselever fik udleveret ved 

modtagelsen, hvor eleverne, efter velkomst 

fra rektor, fik en kort introduktion 

til notatteknik og forberedelsesvaner ved 

en af skolens studievejledere. 

Brobygningselevernes skema bestod af 

en blanding af undervisning i de enkelte 

fag, observationstimer i en 1.g.-klasse, 

observationstimer i valgfag i 2.g og 3.g, 

laboratorieøvelser i fysik, kemi og biologi 

samt en ekskursion til Odense, hvor elever 

og lærer gik på opdagelse i Middelalderens 

Odense. 

For at give eleverne et realistisk indtryk af 

en gymnasieelevs dagligdag fik brobygningseleverne 

lektie for til de forskellige 

fag, og de nåede at aflevere i alt 6 skriftlige 

opgaver i dansk, matematik, kemi og 

engelsk. 

I de sidste dage op til afslutningen af forløbet 

afholdt studievejlederne individuelle 

samtaler med alle elever for at give 

dem mulighed for at diskutere deres 

videre uddannelsesplaner ud fra de indhøstede 

erfaringer fra brobygningsforløbet. 

I det sidste modul blev der 

foretaget en mundtlig og en 

skriftlig evaluering af forløbet 

med eleverne, og eleverne 

fik udleveret deres brobygningsbevis. 

I evalueringerne gav eleverne 

udtryk for stor tilfredshed med 

forløbet, både hvad angår det 

faglige indhold og niveau samt brobygningsforløbets 

tilrettelæggelse. De fik, 

mente de, et reelt indtryk af de faglige 

og sociale krav, der stilles i gymnasiet og 

gav udtryk for, at de med besøget var 

nået et skridt nærmere i deres overvejelser 

om valg af ungdomsuddannelse. 

Lærerne udtrykte i deres evaluering tilfredshed 

med elevernes arbejdsindsats, 

og som brobygningskoordinator var det 

positivt at opleve det engagement, de 

fleste elever lagde i deres brobygningsforløb. 

Også i skoleåret 2004-2005 vil der i 

ugerne 47-50 blive tilbudt et brobygningsforløb 

for interesserede elever. 

Tom Alsing, studievejleder 

Forårsudstilling 

Den 1. april er kendt for det drilske vejr 

og mere eller mindre geniale gækkerier. 

Men det var ganske vist: Sædvanen tro 

kunne Nordfyns Gymnasium byde forældre 

og søskende til eleverne i 3.g indenfor 

til fernisering. 

Forberedelse til forårsudstillingen

Her kunne man besigtige resultaterne af 

årets arbejder i faget billedkunst i 3.g. 

I det forgangne skoleår har eleverne på 

såvel de obligatoriske billedkunsthold 

som på valgfag mellemniveau ihærdigt 

prøvet kræfter med de billedsproglige 

virkemidler, og det er der kommet 

mange forskelligartede produkter ud af, 

malerier, skulpturer, installationer, etc. 

Selve arrangementet begyndte i kantinen 

hvor Kathrine Rud Toft (3.z) og Christine 

Havshøj Ohrt (3.a) i fællesskab holdt den 

officielle åbningstale, efterfulgt af musikalske 

indslag fremført af elever fra 

musik højniveau. Derefter bød Nordfyns 

Gymnasium og 3.g-eleverne i fællesskab 

på en lettere anretning og et glas vin 

eller sodavand. Med lidt spiseligt i hånden 

kunne man så hver især gå på opdagelse 

i skolens to undervisningsfløje hvor 

de mange værker var udstillet. 

Det er altid spændende at se hvad der 

rører sig blandt unge mennesker. Nogle 

har muligvis fundet det nedslående at se 

at mange i deres billeder udtrykte følelser 

som angst, usikkerhed, manglende 

tillid til politikere og lille tiltro til fremtiden. 

Men det er som i så mange andre 

sammenhænge i problemområderne 

man kan gribe fat i relevant stof som kan 

bruges som øjenåbnere. Der var dog 

også plads til mere ligefremme og livsbekræftende 

udtryk. 

Når man har haft mulighed for at følge 

elevernes arbejde med billedsproglige virkemidler 

og har oplevet en proces hvor 

der virkelig sker nogle erkendelsesskred, 

kan man kun beklage at faget billedkunst 

er blevet kraftigt nedprioriteret i 

den nye gymnasiereform. 

Hanne Bache 

Forårskoncerten 

Til trods for at Nordfyns Gymnasium kun 

er 25 år gammelt, har der allerede stille 

og roligt sneget sig nogle aktiviteter og 

begivenheder ind, som man vel næsten 

kun kan betegne som traditioner! 

Forårskoncerten - og ikke mindst den 

måde, hvorpå den afholdes - må vist 

siges efterhånden at være en sådan tradition. 

Allerede de ydre rammer omkring 

koncerten udsender klare signaler om, at 

her foregår der noget helt særligt; men 

indholdet - musikken - er naturligvis det 

helt centrale! Alle 1.g-klasser og musikvalghold 

er selvskrevne deltagere, og 

desuden optræder skolens kor og big 

band - samt herudover sædvanligvis en 

række selvbestaltede bands. 

Koncerten finder ofte sted den sidste 

torsdag før påskeferien. Det var i år - tro 

det eller ej! - 1. april. I dagens anledning 

Forårskoncert 2004 

forårspynter skolens pedeller, Bjarne og 

Finn, scenen i skolens idrætshal med 

gule og lysegrønne farver, og i den tidlige 

morgen opstiller klatøjede musiklærere 

og frivillige hjælpere et professionelt 

lydanlæg. 

I løbet af skoledagen afholdes der lydprøve, 

hvor samtlige optrædende efter 

tur kommer på scenen for at få foretaget 

en sidste afpudsning af det, de skal 

optræde med. Allerede her får man ofte 

et fingerpeg om publikumsinteressen - 

der udfoldes nemlig ikke ubetydelige 

bestræbelser på at få lejlighed til at 

"smuglytte" til det, de andre skal på scenen 

med. 

De seneste år har der forud for forårskoncerten 

været afholdt fernisering på 

udstillingen af 3.g'ernes kunstneriske 

frembringelser. Således også i år; så der 

var i sandhed lagt op til en aften i kreativitetens 

tegn! 

Aftenens musikalske del indledtes (og 

det gør den hvert år, uanset hvordan vejret 

i øvrigt arter sig) med fællessangen 

"Det er i dag et vejr, et solskinsvejr". 

Herefter fulgte en lang række musikalske 

perler, naturligvis fremført af eleverne. 

Koncertens første afdeling domineredes 

af 1.g-klasserne, som jo plejer at være de 

mest nervøse på denne aften!, mens de 

mere rutinerede på valgholdene og i skolens 

kor og big band (sagtens(?)) kan 

holde nerverne i ro, til de skal på scenen 

i anden afdeling! For sammenkædning af 

aftenens numre stod de to charmerende 

konferenciers og 3.g-piger Line og 

Maiken. 

Den musikalske spændvidde er stor i forårskoncerterne, 

og den bliver større år 

for år. Selv om det engelske sprog og 

den engelsk-amerikanske rock (også 

her!) spiller en stor rolle, fandt man skam 

også i år flere eksempler på musik med 

anden sproglig og kulturel baggrund. 

Til trods for den traditionsrige iscenesættelse 

er ikke to forårskoncerter ens, men 

til gengæld er der hver gang stort engagement 

og stor spille- og syngeglæde til 

stede blandt deltagerne - og stor og dejlig 

medleven fra det imponerende talstærke 

publikum. 

Den store interesse for koncerten i dens 

nuværende form kan vist kun tolkes på 

den måde, at eventuelle ændringer skal 

foretages forsigtigt og efter moden overvejelse! 

Forårskoncerten slutter (dette er vist 

efterhånden også en tradition!) på lærerværelset 

med en øl eller vand og en snitte 

til pedeller, hjælpere og musiklærere - 

men først sent (sent!) på aftenen, længe 

efter at publikum har forladt "koncertsalen" 

med hænderne klappet i laser - og 

først når musikinstrumenter, lydanlæg og 

stole er ryddet af vejen! 

37

Men måske kan idyllen ikke vare ved! 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, 

at den kommende gymnasiereform i sit 

udgangspunkt ikke er god ved de kreative 

fag; antallet af obligatoriske hold i 

musik og billedkunst vil blive beskåret 

kraftigt. Men naturligvis vil musiklærerne 

lægge sig ekstra i selen for at sikre, at 

musikken stadig kan spille en stor rolle i 

Nordfyns Gymnasiums dagligdag. Og det 

må ikke glemmes, at vi i det nye musikhus 

i hvert fald får nogle meget fine 

fysiske rammer at udfolde denne bestræbelse 

i! 

Jens Bryderup 

Frivillig musik 

På Nordfyns Gymnasium plejer der at 

være stor interesse for at dyrke musik 

uden for skoletiden. Vi har kor og orkester 

under ledelse af musiklærerne, samt 

mulighed for at eleverne selv kan spille 

sammen i mindre grupper. 

Skolens kor og orkester deltager i flere af 

skolens arrangementer som f.eks. juleafslutning 

og dimission, og de år, hvor skolen 

arbejder med en musicalopførelse, 

spiller orkester og kor en stor rolle. 

Derudover er den årlige forårskoncert et 

vigtigt udstillingsvindue, hvor alle klasser, 

der har musikundervisning, optræder, og 

hvor kor, orkester og diverse grupper og 

solister har lejlighed til at vise, hvad de 

har arbejdet med i løbet af året. 

Hvis du har lyst til at spille eller synge 

sammen med andre, så tal med din 

musiklærer om det. Vi øver gerne en 

eftermiddag om ugen. 

Lise Pedersen 

38 

Volleyball på gymnasiet 

Den frivillige idræt, specielt volleyball, 

trækker flere og flere deltagere hvert år. 

Der satses både på bredden og på eliten. 

Der er en til to ugentlige træningsdage 

efter skoletid, hvor der arbejdes med 

teknisk, taktisk og fysisk træning, sideløbende 

med "socialvolley"-elementer. 

Årets arrangementer afspejler ganske 

godt denne bredde og top-satsning. Der 

deltages med hold i Dansk Volleyball 

Forbunds regi i flere weekends med et 

breddeorienteret grand-prix mixhold bestående 

af både piger og drenge. 

I flere af stævnerne deltager både lærere 

og elever som aktive på holdene - det 

giver nye aspekter af lærer-elev rollerne. 

Den årlige klasseturnering afvikles i slutningen 

af december med deltagelse af 

omkring 100 elever. 

Vi deltager også i den traditionelle gymnasie-turnering 

på Fyn med 4-5 hold, 

hvor vi i samarbejde med Sct. Knud står 

som fast arrangør. 

I år har vi udover de nævnte aktiviteter 

afholdt et heldags-spillerkursus med to 

meget erfarne trænere, Klaus Østergaard 

og Poul Storm. Spillernes reaktioner på 

kurset var meget positive, så arrangementet 

kunne meget vel blive en årlig 

tilbagevendende begivenhed. 

For at holde kontakten med de gamle 

elever og bevare kontinuiteten arrangerer 

skolen hvert år tredje juledag den 27. 

december kl. 10.00 en juleturnering for 

gamle og nuværende volleyelever. 

NG’s pigefodboldhold vandt sølv ved DM 

den 29.10.2003 

Pigehåndbold og drengehåndbold 

Vi deltager hvert år i gymnsieskolernes 

håndboldturnering, og arrangerer i den 

forbindelse et antal fællestræninger op til 

stævnet. Da vi har mange klubspillere, 

især blandt pigerne, klarer vi os traditionelt 

godt i disse turneringer. Ved årets 

stævne i Ringe nåede pigerne semifinalen 

efter en god indsats. Drengene måtte 

nøjes med en mere ydmyg placering, 

men de kæmpede godt. 

Carl Oscar Pedersen 

Årets fodbold 

N.G.'s pigefodboldhold spillede sig til 

den største triumf i skolens fodboldhistorie: 

Sølv ved DM for gymnasiehold. 

Efter at have vundet den indledende Fynpulje 

meget sikkert, deltog holdet i 

Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings 

Landsmesterskab, som blev afholdt på 

Idrætshøjskolens og Skovbakkens baner i 

Århus. 

Finalepladsen blev sikret med sejre over 

meget stærke hold fra Falkonergården, 

Viborg og - i semifinalen - over de forsvarende 

mestre fra Varde. Opskriften på 

den flotte placering var en flot holdindsats, 

fint kombinationsspil, klogt - lidt 

norsk inspireret - forsvarsspil, en stor 

fighterindsats og en meget stærk holdmoral 

- alt sammen krydret med flotte 

individuelle præstationer. 

I finalen mødte NG det lokale Risskov 

Amtsgymnasium, som på Stadion nød 

godt af en stor publikumsopbakning fra 

gymnasiekammeraterne. Men NG-pigerne 

var alligevel meget tæt på Danmarksmesterskabet: 

0-0 og gode forsøg i ordinær 

spilletid; men tabte så 2-0 i omkampen. 

Nr. 2 ud af 81 deltagende hold - det kan 

fodboldpigerne fra NG godt være stolte 

af.

Allerede ved skoleårets start viste klasseturneringen 

for piger en stor interesse 

med 8 deltagende hold og rent spillemæssigt 

et højt niveau, specielt i finalen 

hvor de forsvarende, dobbelte mestre fra 

3.cx i omkampen måtte se sig slået af 

pigerne fra 1.z. 

Skolens drengehold klarede sig fint ved 

Fyn-turneringen i Nyborg. Efter jævnbyrdige 

kampe og sejre blev det til en midterplacering 

blandt de 10 deltagende 

hold. Klasseturneringen for drenge havde 

igen stor tilslutning, i år med 14 hold. 

Finalen mellem 2.z og 3.y endte uafgjort, 

så vi måtte ud i straffesparkskonkurrence, 

hvor 3.y viste sig at have mest styr på 

nerverne og præcisionen. 

Idrætslærerne /Helge Nørregård. 

Elevråd 

Elevrådet på Nordfyns Gymnasium består 

af to organer, Det Indre Råd (DIR) og Det 

Ydre Råd (DYR). En kontaktperson pr. 

klasse sidder i det forholdsvis uforpligtende 

DYR, der primært anvendes, når beskeder 

til klasserne er nødvendige. DIR er 

for alle dem, der har lyst til at engagere 

sig og bruge tid på elevrådsarbejde. Alle 

kan melde sig ind, dog kræves et vist 

engagement. 

Der bliver masser at tage fat på i det nye 

skoleår. Vi håber bl.a. at få udgivet vores 

skoleblad, Det Infantile Manifest, samt at 

få vores super hyggelige Coffee House 

op at stå igen. 

Lige en sidste opfordring til alle nye putter 

- det er helt uforpligtende at møde 

op til det første møde, så bare kom! 

Jens Theil 1.x, DIR 

Fællesarrangement 

“Amerikanske billeder” 

med Jacob Holdt den 2.4.2004 

Fællesudvalg 

Eleverne har via DIR 4 pladser i fællesudvalget, 

hvor man i samarbejde med lærere, 

Rektor og pedeller arrangerer spændende 

kulturelle og aktuelle fællesarrangementer. 

Ydermere arbejdes der her 

med trivslen på skolen, hvor alle prøver 

at snakke sig til rette og finde en fælles 

løsning på et evt. problem. Det er netop 

skolens fælles udvalg, og derfor kan alle 

relevante ting tages op i fællesudvalget 

og diskuteres. 

Jens Theil 1.x, DIR 

Fredagscafé 

Fredagscafé er en begivenhed, som 

finder sted ca. 6 gange om året efter 3. 

modul på en ellers almindelig fredag. 

Man mødes i kantinen og fejrer den 

kommende weekend, hygger sig med sin 

klasse og lærer folk fra andre klasser at 

kende. Stemningen er altid helt i top, og 

den bliver ofte hevet endnu højere op af 

en gang levende musik leveret af folk, 

som har lyst til at slå sig løs på den åbne 

scene. Samtidig bliver der for det meste 

arrangeret konkurrencer, hvor f.eks. klasserne 

kæmper mod hinanden. Baren har 

derudover en masse godt at byde på, og 

priserne er selvfølgelig studievenlige. 

Selve teamet bag Fredagscafé består af 3 

repræsentanter fra hver årgang, der frivilligt 

har meldt sig til at stå for, at det 

hele kører. 

Når man ser på år 2003/04, kan vi kun 

konkludere, at Fredagscafé har været en 

stor succes. Der var bl.a. ØLympiade, 

juleklippe-Fredagscafé, hvor vi fik pyntet 

kantinen op, og vi sluttede af med grillfest 

udenfor. - Og I kan roligt forvente, 

at der bliver lige så meget at glæde sig 

til, til næste år. 

Matilde Lykke 2.y, Fredagscafé 

Coffee House 

Coffee House er torsdags-hyggetimen, 

hvor vi tre eller fire gange om året tænder 

stearinlys, dæmper belysningen og 

kommer hinanden ved med kaffe, kakao 

og hjemmebagte vafler. Der er åben 

scene, så alle der har lyst kan leve deres 

rock-drøm ud, vise skolen deres talent 

for fremsigelse af græske digte eller 

arrangere et lotterispil. Coffee Houseudvalget 

er løst underlagt elevrådet, men 

alle kan være med, hvis de har en god 

ide, eller bare vil være med til at løfte 

stemningen. 

Stine A. 3.cx 

Operation Dagsværk 

O.D er en landsdækkende organisation 

for alle gymnasieelever, der én gang om 

året arbejder en skoledag for at samle 

penge ind til fattige og underprivilegerede 

børn og unge, så disse kan få mulighed 

for uddannelse, hvilket ligeledes kan 

medføre en større chance for at forbedre 

deres egen og kommende generationers 

livskvalitet. 

Indsamlingen foregår ved, at unge landet 

over bruger en enkelt skoledag på at 

arbejde, og de penge, der bliver tjent 

ind, går så til projektet det pågældende 

år. I år 2002 gik pengene til de frigivne 

gældsslaver i Nepal, så de kunne få 

mulighed for at få en uddannelse, og i 

2003 gik pengene til at forbedre muligheden 

for uddannelse af piger i Cambodja, 

som ellers bliver solgt som prostituerede 

af deres forældre, for at de kan 

få penge. I 2002 blev der indtjent 7,1 

mio. kr. på landsplan, hvilket er det højeste 

siden 1995. 

På NG har vi en O.D.-gruppe bestående 

af nogle få elever fra alle tre årgange. Vi 

står for alt det praktiske i forbindelse 

med O.D. - f.eks. at informere om projektet 

på morgensamlinger, lave kreative 

plakater og reklame for O.D. og administration. 

Vi vil meget gerne have nogle 

flere 1. og 2.g’ere med, så O.D. kan fortsætte 

på NG. Det kræver ikke særlig 

meget at være med i O.D.-gruppen, da 

det jo kun er én dag om året, vi skal forberede. 

Man kan dog sagtens deltage på 

O.D.-dagen uden at være med i gruppen, 

og det håber vi meget på, at mange 

vil! Det drejer sig ganske enkelt kun om 

én dag af din uddannelse, således at et 

andet barn et sted i verden kan få 

samme mulighed som dig! I er altid velkomne 

til at kontakte os, hvis I har nogle 

spørgsmål. 

O.D.-gruppen. 

39

Festudvalget på NG hedder SPONX, og 

sådan er det bare. 

Historien bag navnet er lang, og ingen 

kan længere huske den rigtigt alligevel, 

så…. 

10 elever fra hver årgang er med i 

SPONX, og det er os 30, der sørger for, 

det hele hænger sammen til de 5 årlige 

fester. Som medlem af SPONX bliver man 

på skolen på festdagen og opstiller 

borde, bar og alt andet nødvendigt til 

den fede fest, som en SPONXfest er. Så 

er alt klart, når alle de festglade kammerater 

kommer tilbage senere på aftenen. 

40 

Sponx 

Under festen har hvert medlem opgaver 

at udføre, såsom at stå i bar eller sidde 

ved indgangen, men muligheden for at 

feste er der, uden problemer. 

Efter festerne bliver alle fra SPONX selvfølgelig 

og hjælper med at rydde op, så 

alle kan komme hurtigt videre. 

5 årlige fester med julefrokost med 

kåringer af ”årets diverse”, karneval med 

kåring for bedste udklædning, og andre 

sjove indfald undervejs. 

Alt i alt handler det bare om at holde 

fede fester. 

Fjord 3.y og Line 3.b 

Nordfyns Gymnasiums 

Venner 

Nordfyns Gymnasiums venner (NGV) har 

eksisteret siden 1989. Formålet er at tilvejebringe 

økonomiske midler til at støtte 

aktiviteter til gavn for Nordfyns Gymnasiums 

elever. Forældre og elever opfordres 

til at melde sig ind i foreningen. 

Kontingentet er 50 kr. for 3 års medlemskab. 

NGV har en formue, der gør det 

muligt at imødekomme en række ansøgninger 

i årets løb. 

Foreningen støtter fx. efter behov enkeltelever 

i forbindelse med betaling af studierejser 

og forskellige af skolens udvekslingsarrangementer, 

hvor gymnasiet har 

besøg af elever fra andre lande. 

Endvidere har NGV også i enkelte tilfælde 

støttet udsmykning på skolen samt 

indkøb af præmier til gymnasiets idrætsdag. 

NGV arrangerer også fest for skolens 

gamle elever, som regel hvert andet år. 

Den seneste fandt sted i november 2001 

hvor hele 450 tidligere elever og lærere 

fra NG deltog i den festlige aften. 

Den næste ”Gammel-Elev-Fest” afholdes 

den anden lørdag i november 2004 i forbindelse 

med Nordfyns Gymnasiums 

25 års jubilæum. Nærmere oplysninger 

kan ses på skolens hjemmeside.

Studierejser 2004 

2.a i Barcelona 

Det var den 6. marts. 2.a havde næppe 

sat deres trætte fødder på odenseansk 

jord, før de mange spørgsmål fløj gennem 

luften fra de ventende forældre: 

”Har I haft en god tur?”, ”Er I meget 

trætte?”, ”Så I nogle spændende 

ting?”… Svaret var at finde i vores trætte 

blikke og sorte rande under øjnene. 

Ja, vi var trætte, og fars overtagelse af 

kufferten var helt på sin plads. I det hele 

taget trængte vi bare til at slappe af, 

men forældrene var jo spændte og krævede, 

at vi fortalte lidt, inden vi drattede 

om af træthed. Derfor var bilturen hjem 

fyldt med beskrivelser af de mange 

seværdigheder, vi havde set i den forgangne 

uge, blandt andet La Sagrada 

Familia, den smukke Parque Güell og 

Dalí museet. Forældrene blev straks 

imponerede over de mange kulturelle 

indslag, der havde præget 2.a’s studietur. 

Det store søvnunderskud blev indhentet, 

og næste dag skulle venner og veninder 

høre om andre kulturelle indslag; de 

mange shoppingture på La Rambla og 

2.a i Barcelona 

Barcelona ved nattetide. Et andet meget 

omtalt emne var Brøndbyholdet, som 

havde den ære at flyve med os til 

Barcelona og have os som tilskuere til 

deres kamp mod FC Barcelona. Brøndbys 

faste støtter havde også taget turen til 

Spanien (for at se deres hold tabe…), og 

derfor var havnens diskoteker indtaget af 

danske studiner og brøndbyfans, hvilket 

glædede begge parter. Trods ”migræneanfald” 

efter nattens strabadser blev det 

planlagte program fuldført, lige fra skolebesøg 

til bestigning af bjerget Montjuic, 

hvilket vi kan takke vores energiske lærere 

for! 

Da det gik op for os, at intet varer evigt, 

vendte vi tilbage til NG, hvor vi siden har 

snakket meget om de skønne minder, 

som ingen kan tage fra os; heltemodige 

indsatser overfor lommetyve, byture, lufthavnsforvirring, 

alverdens indkøb, los 

españoles og alle indtrykkene fra den 

anbefalelsesværdige by! Til sidst en stor 

tak til Randi og Pia for deres kærlige og 

overbærende væsener. 

På vegne af 2.a 

Mette Hemmingsen og Louise Berg 

2.z’s studietur til Ungarn 

Vores klasse havde valgt at tage til 

Budapest, der er hovedstaden i Ungarn. 

Vi valgte denne by, da vi mente, at det 

ikke var et sted, vi ellers ville se på vores 

ferier. Vi tog af sted søndag d. 29. februar 

kl.12:30, og 24 timer efter nåede vi 

Budapest. Det var en lang og trættende 

køretur, men humøret var højt, selvom 

det sneede, og grænsevagterne gennemsøgte 

bussen med skarpladte kalashnikows 

og krævede, at vi midt om natten 

skulle stille op på to rækker ude i sneen, 

så de kunne tjekke vores pas, men vi slap 

heldigvis. Vi ankom til Hotel Baross kl. 13 

og blev glædeligt overrasket over at se 

de utroligt flotte og velholdte værelser. 

Efter et par timers fritid, hvor vi fik pakket 

ud og slappet lidt af, gik vi en tur 

ned gennem byen og så gågaden og 

Gellert bjerget. 

Aftenprogrammet stod på klassisk klaverkoncert 

på Academy of Music VI. Der 

fandt vi ud af, at vi som unge mennesker 

ikke var meget værd i de ældres øjne. Vi 

blev skubbet og mast, og garderobedamen 

ville knap nok tage vores tøj. 

Tirsdag så vi nationalmuseet, der var 

utroligt flot og interessant, men desværre 

også havde et temmelig arrogant personale. 

Dagen efter fik vi en rundvisning i parlamentet. 

Det er et storslået og meget sikret 

sted, vi blev alle kropsvisiteret og 

skulle gennem en metaldetektor. 

Derefter gik vi rundt i borgerkvarteret og 

så den gamle bydel. Budapests gader ser 

meget hærgede og beskidte ud, der er 

mange skudhuller i væggene, og faca- 

derne er sorte af sod. Kun enkelte 

seværdigheder var blevet renoveret, men 

de var til gengæld også rigtig imponerende. 

Torsdag aften var der fællesspisning og 

underholdning på en ungarsk restaurant. 

Der var ungarsk folkemusik, og ind imellem 

retterne kom 4 personer ind og dansede 

ungarsk folkedans og sang ungarske 

folkeviser. Et par fra klassen fik sig da 

også en lille ungarsk svingom. 

Den sidste dag så vi museet for Jødisk 

Historie og Religion (Terror-museet). Det 

er et helt nyt og meget velorganiseret 

museum. Vi fik høretelefoner på og gik 

derefter rundt i de forskellige rum, og 

hver gang vi trådte over en dørtærskel 

begyndte en ny fortælling, og på den 

måde blev man guidet gennem Ungarns 

historie. 

Der blev også tid til at shoppe og gå i 

byen, selvom vores program var stramt, 

og den sidste dag i Ungarn gik en del fra 

klassen i tyrkisk kurbad, hvilket er en 

ungarsk tradition og tilsyneladende også 

en turistattraktion. 

Fredag d. 5.3. kl. 15:00 begyndte hjemrejsen, 

hvor der selvfølgelig også lige 

blev tid til et stop ved grænsehandlen. 

D. 6.2. kl. 14:30 ankom vi sikkert til 

rundkørslen ved gymnasiet…efter en rigtig 

god tur! 

Vores generelle indtryk af det ungarske 

folk var, at den ældre generation virkede 

meget tilbageholdende og til tider ligefrem 

uvenlig. Langt størsteparten snakker 

hverken tysk eller engelsk, og tiltaler 

man dem på disse sprog, får man blot en 

lang og uforståelig forklaring på ungarsk. 

41

Når man trådte ind i en butik eller et 

museum, var der straks personale til at 

holde øje med en, for man blev ikke 

betragtet som kunde, men som potentiel 

tyv. Den yngre generation derimod virkede 

mere imødekommende, og de var 

meget hjælpsomme og interesserede i 

vores kultur. 

Især den vestlige del af byen (Buda) var 

meget forfalden og beskidt. 

Arkitektonisk var der mange smukke 

bygninger, men års forfald havde sat sit 

mærke. Midtbyen var moderniseret og 

velholdt, så når man gik ned ad handelsgaden, 

kunne man helt glemme de tiggere, 

man havde set sove i papkasser 

længere nede af gaden. Det er tydeligt 

at mærke, at Ungarn er et land, der har 

været gennem hårde tider, men det lader 

til, at der alligevel er fremgang på vej. 

Charlotte og Nanna, 2.z 

42 

2.z i Budapest 

Turen går til Rom 

I dette skoleår valgte tre klasser at tage 

til Rom. Her fortæller 2.u om deres tur: 

Sommeren 2003 startede vi i 2.g., og 

som forventet var det en hård start efter 

en lang sommerferie. Forud ventede en 

masse afleveringer, prøver, den store historieopgave 

og til sidst eksamen. Det 

blev hurtigt hårdt og trættende, dagene 

var uendelig lange, og afleveringer blev 

kortere og kortere…. 

Men endelig kom lyspunktet i december, 

hvor vi begyndte at arrangere studieturen. 

Diskussionen kom dog hurtig, hvor 

skulle turen gå hen? Egypten, Dublin, 

Tunesien, Grækenland, ja listen var lang, 

men efter afstemning faldt valget på 

Rom. Nu var spørgsmålet, hvilke lærere 

ville med 2.u til Rom?! De to hel- 

dige var vores matematik- og historielærere, 

Ulla og Carl Erik. 

Mange timer gik nu med at planlægge 

turen, og alle begyndte at glæde sig. 

Tiden begyndte at ile af sted, og lektierne 

var nemmere at overkomme. Endelig 

blev det d. 28. februar, hvor vi skulle af 

sted. Vi var 3 klasser, der alle skulle til 

Rom i 2 busser. Vi var jo 2.u, så vi fik en 

hel bus for os selv, hvor vi rigtig kunne 

brede os. Nu ventede 28 LANGE TIMER 

forude. Det eneste vi kunne se frem til, 

var den tilladte øl til maden. 

Søndag eftermiddag ankom vi til Rom, 3 

timer forsinket, grundet snestorm i 

Østrig. Vi fik en halv time til at pakke ud 

og gå i bad, inden jagten på springvand 

og kirker gik i gang. 

De næste dage skulle vi opleve forskellige 

historiske, såvel som matematiske 

seværdigheder; Peterskirken, 

2.u i Rom 

Vatikanstaten, Pompeji – Vesuv, vingårde, 

Colosseum, Forum Romanum, Sant 

’Ignatius, Villa Farnesina m.m. 

Disse oplevelser var både spændende og 

lærerige. 

Hver aften havde vi fri. Fritiden blev 

brugt på at shoppe i Termini (Hovedbanegården), 

finde restauranter og småbarer. 

Den fortrukne bar blev Old 

Station, som var samlingspunkt for andre 

danskere. 

LUR MIG LIGE om vi ikke havde en forrygende 

tur sammen med vores dejlige 

lærere, Ulla og Carl Erik. Sammenholdet i 

klassen er efter turen blevet styrket, og vi 

har lært hinanden at kende på godt og 

ondt. 

Sandie E. Knudsen 2.u

2.cx i Skt. Petersborg 

Man hører om det allerede i 1.g. Det er 

noget specielt, noget enestående, en 

mulighed du kun får én gang i livet: 

Studietur.., ordet lyder som sød musik i 

vores ører. Et afbræk fra den stressede 

hverdag i 2.g med ensformig skolegang, 

afleveringer og den vante danske mad i 

kantinen – 5 dage i et fremmed land 

med klassekammeraterne; man kan ikke 

andet end at glæde sig. 

Men hvor skulle turen så gå hen? Som 

”papegøjeklasse” (hvor ca. halvdelen af 

eleverne er sproglige og den anden halvdel 

matematikere) med meget få fællesfag 

har det været svært at finde et land, 

der kunne give os nok fagligt at arbejde 

med, men efter megen diskussion frem 

og tilbage faldt valget på Skt. Petersborg 

i Rusland. 

Hvorfor det lige var det, vi valgte, er der 

vist ikke rigtig nogen, der kan huske. 

Rusland har for de fleste af os været… ja 

en by i Rusland (!), og vores generelle 

viden om landet var ikke den helt store, 

så det var nødvendigt, at vi begyndte 

helt fra bunden. 

Vi lærte om træindustri, klima, kolkhosmarkeder 

og miljø med vores geografilærer, 

Herle, mens vi arbejdede i grupper 

hos vores historielærer og rektor Jørn, 

hvor vi lærte næsten alt, hvad der var 

værd at vide om Rusland og denne enorme 

by Skt. Petersborg. 

Men disse var dog ikke de eneste forberedelser, 

vi gjorde. Bibliotekar-Mettes 

kæreste Kasper gav os et lynkursus i russisk, 

hvor vi både lærte at sige ”øl” og 

”tak” på russisk, - gloser som vi senere 

var meget glade for at have lært. Vi 

lærte det russiske alfabet: H’erne som 

N’er og P’er som R – eller var det 

omvendt.?! 

At beskrive stemningen i Skt. Petersborg 

er umuligt. Iblandt de mange kolossale 

og imponerende bygningsværker står tiggere 

eller fattige koner, der forsøger at 

sælge, hvad de kan undvære fra hjemmet, 

og på næsten hvert gadehjørne går 

sigøjnere eller lommetyve. 

Alligevel fornemmer man, at byen rummer 

noget specielt – en stolthed, som 

ikke kan forklares, men som skal føles. 

Hvad har så gjort allermest indtryk på os, 

efter vi kom hjem til Danmark igen? 

Dette er et spørgsmål med uendelig 

mange svar, men de fleste af os ville nok 

svare: De mange fattige mennesker, der 

stod overalt, hvor man gik, de imponerende 

bygninger, ikke mindst vinterpaladset, 

og den meget stærke vodka!! 

At vi havde en rigtig god tur til Skt. 

Petersborg, er der vist ikke rigtig nogen, 

der er i tvivl om. Vi har lært noget, som 

aldrig vil kunne blive forklaret i nogen 

bog, og vores mange fælles eller individuelle 

oplevelser vil stå printet i vores 

hukommelse længe – måske endda altid! 

Mange af de ting vi har set eller 

lært om Rusland, har vi valgt at 

samle på en hjemmeside 

ng.jtox.dk, så vi kan dele disse 

med dem, der har lyst til at vide 

mere om dette enestående land. 

På vegne af 2.cx 

Carin Johanne Mortensen, 2.cx 

2.cx i Skt. Petersborg 

43

Kalender for 

skoleåret 2003/2004 

August: 

6. 1. skoledag. 

11. Fotografering af 1.g-elever samt 

2. og 3.g klasser. 

14. 3ybk, 3gBk og HB på 

Brandts Klædefabrik. 

18. 1.a og 1.x på hyttetur. 

19. 1.b og 1.y på hyttetur. 

20. 1.u og 1.z på hyttetur. 

21. 3gBk, 3abk og HB på 

Brandts Klædefabrik. 

22. 3.z til Paris med CEA og KE. 

Fest for 1.g’ere. 

28 Idrætsdag. 

3.bbk og HB på Brandts 

Klædefabrik. 

September: 

1. Besøg af elever fra Bogense- og 

Søndersø kommune. 

4. Introduktionsarrangement for 

1.g og deres forældre. 

5. Forskerspirer på Rødding 

Højskole. 

Fredagscafé 

8. IT-brugerkursus for 1.b hele 

ugen. 

Besøg af elever fra Otterup kommune. 

1.u på biologiekskursion til 

Langesø med ML og PH. 

3gSA til København i forbindelse 

med samfundsfagsprojekt med 

VL. 

44 

9. 1.a på biologiekskursion til 

Langesø med PH og VF. 

Samfundsfagsprojekt med 3gSA 

og samfundsfagselever fra Gl. 

Hellerup på NG. 

10. Samfundsfagsprojekt med 3gSA 

og Gl. Hellerup elever på SDU. 

3gBI til Vigelsø med PW. 

11. 1.b på biologiekskursion til 

Langesø med ML og VF. 

15. IT-brugerkursus for 1.u i hele 

ugen. 

16. 1.z på biologiekskursion til 

Langesø med PH og PW. 

17. 1.x på biologiekskursion til 

Langesø med PW og VF. 

Besøg af Professor i engelsk Hr. 

Kanamori (Japan) hos 1.b, 2.a, 

og 3mEN/m (PM, AV og RJ). 

18. 1.y på biologiekskursion til 

Langesø med ML og PW. 

22. IT-brugerkursus for 1.y i hele 

ugen. 

24. 1.bu i biografen med SH. 

26. 1.x og 1.u til matematikforelæsning 

på SDU med HS og ST. 

SPONX-fest. 

29. 2 elever fra Otterup Realskole 

følger 1.y indtil efterårsferien. 

Drengefodboldholdet og HN til 

stævne i Nyborg 

Udvalgte elever og CA til 

Softballstævne Fyn 2003. 

2.y og 3gSPB besøg af gæstelærere 

fra El Salvadore. 

30. Pigefodboldholdet og HN til 

stævne på Midtfyns Gymnasium. 

Oktober: 

1. 1.b og AV i biografen: ”Dirty 

Pretty Things”. 

2. Fællesarrangement i biologi for 

1.g klasserne ved Flemming 

Mouritsen, Fyns Amt. 

1.z og CD i biografen ”Good 

bye Lenin”. 

3. 3.a og HB har besøg fra Odense 

Teater. 

1.u og CEA til ”Middelalderdag” 

i Odense. 

2.z og SH i biografen ”Good 

Bye Lenin”. 

1.z og JT til Odense ”Historisk 

vandring”. 

6. Dias-show med Operation 

Dagsværk. 

9. 1.bx og CD i biografen ”Good 

Bye Lenin”. 

10. Fællesarrangement i oldtidskundskab 

for alle 3.g’erne: 

Astrid Guldhammer foredrager 

Odysséen. 

2.a , 2.bc og RJ har besøg af 

gæstelærere fra El Salvadore. 

20. 2.z har udvekslingsbesøg fra 

Lütjenburg. 

21. 2.g og 3.g har besøg af uddannelseskaravanen. 

22. Besøg af en japansk lærer (med 

tolk) hos 2.z, 1.b, RE og AV. 

24. 2.z, SH, SN og Lütjenburg-eleverne 

til Sønderjylland. 

Fredagscafé. 

Lütjenburgfest. 

28. Pigefodboldholdet og HN til 

landsmesterskab i Århus. 

29. 1.b, 2.b, 2.cx, 2.u , 2.z, AV, BM, 

PM, KB, RE og MM i teatret: 

”Oliver Twist”. 

30. Fællesarrangement ved Anna 

Lesne for alle franskhold i 2. og 

3.g. 

31. 2.x og HS på Århus Universitet. 

1.u og ML på Ejby Mølle og 

SDU. 

2.u, 2.cy, RE og MO på Noldemuseet. 

November: 

5. Operation Dagsværk. 

10. Besøg af folkeskoleelever. 

11. Besøg af folkeskoleelever. 

12. Uddannelsesdag for 3.g. 

13. SPONX-fest. 

17. Brobygning for 29 folkeskoleelever 

til og med uge 50. 

2 elever fra Ubberup skole følger 

1.a og 1.y. 

18. 1.a og SH i Cafébiografen 

”Rabbit-Proof-Fence”.

20. 2gFi, 3gFi på hyttetur til 

Martofte Gl. Skole med PJ og 

AL. 

Coffee House. 

21. 2mKE og ML til København. Den 

Kongelige Veterinære Landbohøjskole. 

3gGe og AF til København: Den 

Kongelige Veterinære Landbohøjskole 

og mellemfolkeligt 

Samvirke. 

2g3gSa, 2gSA/1, 2gSA/2, HN, 

VL og SN til København. 

2g3gPs, TA og LJ på museet i 

Risskov, foredrag i Gallohuset. 

3gBk og HB i København. 

Skolebadmintonholdet og JH til 

Kolding. 

26. Fællesarrangement i hallen. 

2.u og HT på Århus universitet. 

December: 

2. 2gBI, 3gBI, VF og PW på 

Syddansk Universitet, Biologisk 

Institut. 

3. Volleystævne i Dalumhallen, 

drenge- og pigehold med KB og 

CO. 

5. 3gBk og HB på Brandts 

Klædefabrik. 

Fredagscafé. 

7. 2gMU, 3gMU, 2g3gMu, LP, JR 

og JB medvirker ved Særslev 

Kirkes Julekoncert. 

12. SPONX-julefrokost. 

14. 2gMU, 3gMU, 2g3gMu, LP, JR 

og JB medvirker ved Ejlby Kirkes 

Julekoncert. 

15. Dansetrup fra Bolivia gæster 

skolen. 

Fællesarrangement for spanskklasser 

i hallen. 

17. 1.z og CD i Café Biografen: 

”Hitlers Privatsekretær”. 

1.y, TA og CA på Fredericia 

Teater: ”Parasitterne”. 

19. Fælles juleafslutning. 

Januar: 

6. Besøg af elever og lærere fra 

Nishisenboku og Nishiwaga 

Senior High School, Japan. 

9. 3gFY og KE på Århus 

Universitet, fysisk institut. 

12. Valgfagsorientering ved studievejlederne 

hele ugen. 

13. Forældrekonsultation for 1.a, 1.u 

og 1.z. 

14. Forældrekonsultation for 1.b, 1.x 

og 1.y. 

16. Fredagscafé. 

20. 2gFi, 3gFi, AL og PJ har besøg 

af Petter Amundsen, Otterup 

Realskole, som holder foredrag 

om Kierkegaard. 

22. 1.bxTyF, 1.zTyF og CD til 

”Emnedag om folkedrab” på 

SDU. 

Februar: 

3. Valgfagsorientering for 1. og 2.g 

og deres forældre. 

4. Mads Mazanti laver STOMP i 

auditoriet. 

Orienteringsmøde for kommende 

1.g’ere og deres forældre. 

6. SPONX-karneval. 

9. STORM-møde for 2.g’erne. 

11. Pædagogisk dag for hele skolen. 

26. 2.g terminsprøve. 

27. 2.g terminsprøve. 

Marts: 

1. 3.g terminsprøveuge. 

Musikarrangement for 1.g’erne. 

2.a, RJ og PM til Barcelona på 

studietur. 

2.b, KB og JG og 2.u, CEA og UJ 

og 2.y, VF og JT til Rom på studietur. 

2.cx, HU, MT og JK til Skt. 

Petersborg på studietur. 

2.z, SH og SN til Budapest på 

studietur. 

3. 1.y åbner udstilling om 

mineraler. 


22. 3.a, 2.a og HB i Odense Teater: 

”Aladdin”. 

29. 2 forskerspirer og PJ til 

møde i København. 

30. 2.a og HB i Odense Teater: 

”Hagbard og Signe”. 

April: 

1. Forårsudstilling 

Forårskoncert. 

2. Fællesarrangement med Jacob 

Holdt. 

16. SPONX-fest. 

20. TA holder eksamenskursus for 

3.g. 


Maj: 

5. Sidste skoledag for 3.g. 

6. Skriftlig studentereksamen for 

3.g: Dansk stil. 

Gallafest. 

45

Rektor Jørn Aarup-Kristensen 

Læssøegade 81, 

5230 Odense M 

6611 3921 

jk@nordfyngym.fyns-amt.dk 

re/hi/ol JK 

Charlotte Skov Agergaard 

Allerup Bygade 23, 

5200 Odense SØ 

6595 7072 

charlotte.skov.agergaard@ 

skolekom.dk 

id/da CA 

Inger Due, 

Petersmindevej 18, 

5450 Otterup 

6485 1785 

imdue@tiscali.dk 

fr/la/ol ID 

Susanne Hansen, 

Aagade 53, 1, sal, 

7100 Vejle 

6614 6142 

susanne.ha@get2net.dk 

en/ty SH 

46 

Tom Alsing, 

studievejleder 

Poppelvej 10, 

5230 Odense M 

6611 5297 

tom.alsing@skolekom.dk 

da/id/ps TA 

Helle Enghoff, 

læsevejleder 

Langebyende 31, 

5471 Søndersø 

6489 3046 

enghoff@mail.tele.dk 

da/fr HE 

Jørgen Hoyer, 

Birkevej 10, 

5230 Odense M 

6614 3676 

j.hoyer@mail.dk 

da/id JH 

Carl Erik Andresen, 

Langgade 40, Espe 

5750 Ringe 

6266 1890 

ce.andresen@ 

mobilixnet.dk 

hi CEA 

Rolf D. Erbst, 

Ravnskovgyden 8, 

Vedelshave 

5466 Asperup 

6444 1059 

rolferbst@mail.dk 

ty/en RE 

Peter Høgstedt, 

datavejleder 

Kosterslevhuse 9, 


6484 2425 

ng@hoegstedt.dk 

bi/ke PH 

Klaus Andresen 

Damhusvej 4, 

5000 Odense C 

6612 2882 

klaus@galnet.dk 

fy/ma/na KA 

Kurt René Eriksen, 

ledende inspektor 

Dallundvej 7, 


6489 2153 

ke@nordfyngym. 

fyns-amt.dk 

fy/ma/na KE 

Hanne Elisabeth Jakobsen, 

datavejleder 

Njalsvej 242, 

5210 Odense NV 

6616 1041 

hanne.e@jakobsen.mail.dk 

ma/fy/dl/na HJ 

Personale 2004 

Hanne L. H. Bache, 

Herluf Trollesvej 267, 


h.bache@hist.sdu.dk 

da/bk HB 

Anny Kousgård Frandsen, 

Carsten Hauchs Vænge 4, 

5230 Odense M 

6613 7856 

anny.frandsen@ 

jubiipostadresse.dk 

fr/ge AF 

Thomas Peer Bruun 

Enghavevej 11 

4180 Sorø 

5786 1206 

tpb@stofanet.dk 

ge/sa TB 

Vagn Holme Frederiksen, 

datavejleder 

Ejlskovvej 43, 


6483 1514 

vagn.h.frederiksen@ 

skolekom.dk 

bi/ge VF 

Poul Secher Jespersen, Arne Jørgensen, 

økonomi-, AV- og Bøgegårdsvej 14, 

boginspektor 


Poppelvej 22, 

6489 2167 

5230 Odense M 

arne.joergensen@ 

6614 7702 

skolekom.dk 

pj@nordfyngym.fyns-amt.dk ma/fy/na AJ 

da/re/fi PJ 

as astronomi 

bk billedkunst 

bi biologi 

da dansk 

dl datalogi 

en engelsk 

eø erhvervsøkonomi 

fi filosofi 

Forkortelser for fagbetegnelser 

Jens A. J. Bryderup, 

Benzons Allé 3, 

5250 Odense SV 

6617 9950 

bryderup@dsa-net.dk 

da/mu JB 

Søren Kaas Gjaldbæk, 

Carsten Hauchs Vænge 4, 

5230 Odense M 

6613 7856 

soeren.gjaldbaek@mail.dk 

ma/fy/na SG 

Kjeld Jørgensen, 

Løkkehøj 15 C, 


6489 3274 

kjeld.joergensen@ 

skolekom.dk 

fy/ma/na KJ 

fr fransk 

fy fysik 

ge geografi 

hi historie 

id idræt 

ke kemi 

la latin 

ma matematik 

Kirsten Buse, 

Bredbjergvej 143, 

5462 Morud 

6596 4998 

bredbjergvej143@ 

mail.tele.dk 

en/id KB 

Jørgen Granum-Jensen, 

Bøgegårdsvej 60, 


6489 2159 

granum@get2net.dk 

hi/re JG 

Lene Annette Jørgensen, 

Blichersvej 90, 

5230 Odense M 

6614 0405 

lene.joergensen@mail.dk 

en/fr/ps LJ 

mu musik 

na naturfag 

ol oldtidskundskab 

ps psykologi 

re religion 

sa samfundsfag 

sp spansk 

ty tysk 

Claus Dam 

Karen Brahesvej 5 . , 

5000 Odense C 

6613 2904 

claus.dam3@ 

skolekom.dk 

sp/ty CD 

Katja M. Gøttcke, 

studievejleder 

Langebyende 5 A, 


6489 3707 

katja.goettcke@ 

skolekom.dk 

da/re KG 

Randi Philp Jørgensen, 

Skt. Jørgensgade 123, 

5000 Odense C 

6614 4172 

randi.p.joergensen@ 

email.dk 

fr/en/sp RJ

Ulla Jørgensen, 

Kirkebjergvej 3, 

5466 Asperup 

6448 1423 

ulla.joergensen3@ 

skolekom.dk 

ke/ma/na UJ 

Steen Carl Nielsen, 

Rugmarken 21, 

5260 Odense S 

6614 5852 

steen.c.nielsen@ 

skolekom.dk 

sa/hi SN 

Henrik Stub, 

Plantagevej 46, 

5462 Morud 

6596 4472 

stubspace@ 

morudnet.dk 

fy/ma/na/as HS 

Bjarne Jørgen Christensen, 

pedel 


5462 Morud 

6596 5313 

BC 

Aase Kledal, 

Kirsebærlunden 23, 


6489 1344 

aklejskp@hotmail.com 

da/sp AaK 

Helge Nørregård, 

Bragesvej 16, 

5200 Odense V 

6616 8606 

bach.noerregaard@ 

mail.tele.dk 

sa/id HN 

Jørgen Erik Thaarup, 

Brammingevej 24, st.th., 

5200 Odense V 

6616 7734 

joergen.thaarup@ 

skolekom.dk 

hi/da JT 

Finn Bolton Jørgensen, 

pedel 

Kellebyvej 34, 


finn.bolten.joergensen@ 

skolekom.dk 

6489 1732 

FJ 

Vibeke Ladefoged, 

Fredensgade 4, 

5560 Aarup 

sa/eø VL 

Anna Holm Pedersen 

Lisevej 4, Næsby, 

5270 Odense N 

6591 9540 

anna.holm.pedersen@ 

skolekom.dk 

en/da AP 

Henrik Thistrup-Jørgensen, 

Lindehaven 10, 

5270 Odense N 

6618 6061 

henrik.thistrup@ 

skolekom.dk 

ma/fy/na HT 

Ulla Seidelin Knudsen, 

sekretær 

Kornvænget 19, 


6489 2042 

uk@nordfyngymfyns-amt.dk 

UK 

Marianne Lykke Madsen, 

Mælkehatten 45 


6593 1700 

marianne.lykke.madsen@ 

webspeed.dk 

bi/ke ML 

Carl Oscar Pedersen, 

Svendborgvej 471, 

5260 Odense S 

6599 2074 

carloscar@pedersen.dk 

hi/id CO 

Herle Ulfeldt, 

Birkemosevej 53, 


6489 1979 

whhu@mail.tele.dk 

ge HU 

Lone Vinther Hansen, 

sekretær 

Odensevej 42, 


6489 2313 

lvh@nordfyngymfyns-amt.dk 

LV 

Bente M. Mathiesen, Pia Melander, 

informations- og forsømmel- Søndersø Skovvej 72, 

sesinspektor, kursusleder 5471 Søndersø 

Kronhjortløkken 128, 6489 2689 

5210 Odense NV 

piamelander@ 

6594 1362 

mail.tele.dk 

bente.mathiesen@skolekom.dk en/re PM 

en/ty BM 

Lise Pedersen, 

Rahbeksvej 7, 

5230 Odense M 

6591 0356 

lisep@post10.tele.dk 

mu/en LP 

Annette Vadgaard, 

Tesdorpfsvej 45, 

5000 Odense C 

6611 2151 

vadgaard@mail.dk 

en/id AV 

Bent Eriksen, biblioteksass. 

Kagbanken 14, 

5580 Nr. Åby 

6442 1336 

BE 

Jørgen Roe-Poulsen, 

Østerbæksvej 24 st., 

5230 Odense M 

6613 1833 

da/mu JR 

Peter Windfeldt (Behrens), 

Sdr. Boulevard 292, 1., 

5000 Odense C 

6611 4002 

pwb@sport.dk 

bi/ke PW 

Mette Tamborg, bibliotekar 

Engeldrupvej 31, 

5400 Bogense 

6487 2030 

mettetamborg@privat.dk 

MT 

Marianne Mortensen, 

Allégade 74, 

5000 Odense C 

6612 0399 

marianne@ 

mortensen.mail.dk 

en/ty MO 

Henrik Fernley Schoppe 

Christiansgade 8 2 , 

5000 Odense C 

6613 8914 

hschoppe@galnet.dk 

en/ty HFS 

Årsvikarer 

Teknisk-administrativt personale Bibliotek Kantine 

Kent Kristensen, 

kantineforpagter 

Vesterløkken 9, 

5210 Odense NV. 

6592 5808 

ng-kokken@post.tele.dk 

Jørgen Moss, 



6489 2253 

joergen.moss@ 

skolekom.dk 

fy/ma/dl/na JM 

Vinni Gyde Iversen (VI) sp 

Kochsgade 86, 1. tv., 5000 Odense C, 

6614 0792, vinni@mobilixnet.dk 

Mikael Asbjørn Jensen (MA) mu 

Thunøgade 32, 2. th., 8000 Århus C, 

8676 5541 

Ann-Lise Larsen (AL) ps,fi 

Thurøgade 8, 1. sal, 5000 Odense C, 

6590 3272, ann-lise.larsen@get2net.dk 

Eva Lundorff Møller (EM) bk 

Roarsvej 25, st. tv., 2000 Frederiksberg, 

3811 5057, elm@ofir.dk 

Hanne Sindberg, 

Falen 11, 4. t.v., 

5000 Odense C 

6612 3330 

Hanne.Sindberg@mail.dk 

da/fr SI 

Jette Larsen 

Gerthasminde 33, 

5000 Odense C. 

Merethe Langer Moss, 



6489 2253 

merethe.moss@skolekom.dk 

en/ty MM 

Helle Stub, 


5462 Morud 

6596 4472 

stubspace@ 

morudnet.dk 

fy/ma/na/as ST 

Laila Sørensen (LS) la 

Bjørnemosen 81, 5260 Odense S, 

6614 1695, laila.soerensen@oure.dk 

Puk Paarup (PP) ol 

Eyvinds Alle 1, 1, 5250 Odense SV, 

6612 6585 

Thomas Aagaard Kristensen (TK) ol 

Korsløkkevej 47, 4. th., 5220 Odense SØ, 

6593 3213 

Merethe Pedersen (MP) fr 

Lupinvej 33, 5210 Odense NV 

6616 2276 

47

Plan over skolen 

V 

15 14 13 12 11 

Gr 

19 18 17 16 

D : Depoter 

E : Elevrådslokale 

G : Lærergarderobe 

Gr : Grupperum 

L : Laboratorium 

M : Mødelokale 

P : Pædagogisk værksted 

48 

Å 

1-fløj 

WC D Å 

Stueplan 

S M R Administration 

PG Lærerværelse 

Sprog Under 

T lab 

Bibliotek tor 

ombygning 

Te 

Under 

Musik D Musik 

ombygning 

Kantine 

Auditorium 

Pe : Pedel 

R : Rektor 

S : Studievejledning 

T : Trappe 

Te :Trappe og elevator 

V : Væksthus 

Å : Åbne studieområder 

Kælderplan 

31 

Formning 

T 

32 

WC 

33 

Bio L 

35 

Bio/ke 

Te 

Eleva- 

Pe 

E 

06 

Data 07 

Data 

Å 

0-fløj 

WC D Å 

Hallen 

08 09 

Gr 

01 02 03 04 05 

41 

Ke 

Å L 

Bog 

dep 

N 

42 

Fy 

L 44 

Fy 

Å 

V 

Nordfyns Gymnasium 

Højagervej 25, 5471 Søndersø, 

www.nordfyns-gym.dk 

Telefoner: Kontoret: 6489 2210 

Lærerværelset: 6383 1221 

Kantinen: 6489 2180 

Telefax: 6489 1037 

E-mail: nordfyngym@fyns-amt.dk 

Rektor: Jørn Aarup-Kristensen 

Inspektorer: Kurt René Eriksen, ledende inspektor og rektors stedfortræder 

Poul Secher Jespersen 

Bente Moustgaard Mathiesen 

Kontoret: Åbent for henvendelser alle skoledage kl. 8.00 - 15.00 

Sekretærer: Ulla Seidelin Knudsen 

Lone Vinther Hansen 

Pedeller: Bjarne Jørgen Christensen 

Finn Bolton Jørgensen 

Studievejledere: Tom Alsing 

Katja M. Gøttcke 

Bibliotekar: Tom Alsing 

Grafisk 

tilrettelægning: www.det-lille-flinke-reklamebureau.dk 

Foto: Poul Secher Jespersen 

Bente Moustgaard Mathiesen 

Redaktion: Bente Moustgaard Mathiesen 

Tryk: Tryk Team Svendborg A/S 

Fyns Amt

Årets studenter 2003

Højagervej 25, 5471 Søndersø, 

www.nordfyns-gym.dk 

www.det-lille-flinke-reklamebureau.dk

2004 - Nordfyns Gymnasium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?