Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

dof.dk

Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

Lærerhæfte 6. klasse

Storken og Danmarks Natur

INDLEDNING

INTRODUKTION TIL FUGLE

1 Fugle i felten

2 Undersøg fjer

3 Lav og mål vingefang

VIDEN OM HVID STORK

4 Krydsord: Storkeliv

5 Puslespil: Storkens levevis

6 Quiz: Storkens spisekort

ÆNDRINGER I STORKENS LANDSKAB

7 Landskabsplakater: En ådal

1934, 1974 & 2000

Lærerhæfte - Storken og Danmarks natur Natur & Teknik 6. klasse

Storken og Danmarks natur handler om Hvid Stork, som de fleste danskere kender og holder af. Dette lærerhæfte indeholder baggrundsviden og spørgsmål til

elevernes arbejdsark. Materialet kan hentes fra internetadressen www.redstorken.dk (Klik ’Storkeskolen’). Landskabsplakaterne (5 sæt) kan rekvireres gratis hos

Dansk Ornitologisk Forening ved betaling af forsendelsesomkostningerne på 50,-kr. på giro: 488-4612 mrk. Storken & Danmarks natur. Tak til lærer Esben Eriksen

for kommentarer til undervisningsmaterialet. Finansiering: Aage V. Jensens Fonde. Udgivet: November 2001 af Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade

138-140, 1620 København V., tlf. 3331 4404, fax: 3331 2435, e-post: dof@dof.dk, hjemmeside: www.redstorken.dk & www.dof.dk. Tekst, ideer og oplæg:

Bent Otto Poulsen & Birgitte Rasmussen. S/H illustrationer: Bent Otto Poulsen. Akvareller: Carl Chr. Tofte (plakater, IT-puslespil 6. klasse & quiz ikoner). Forsidefoto:

Erik Thomsen. Lay-out: Xtern Design. IT-design: SAVANNAH (puslespil 6. klasse) & BYSTED HQ (quiz). Tryk: Dansk Erhvervstryk. ISBN: 87-90310-41-1

BirdLife International Dansk Ornitologisk Forening


Indledning Storken og Danmarks natur

Omkring 1850 var der op mod 10.000 par storke i

Danmark. Storken var en almindelig fugl, som alle

kendte og holdt af. Dens nære tilknytning til menneskeboliger

og landbrug gjorde storken til noget

specielt blandt fugle. Storkens popularitet fremgik

tydeligt af de mange digte og bøger, som fuglen

medvirkede i; H.C. Andersen, B.S. Ingemann og

Jeppe Aakjær var blot nogle blandt mange forfattere,

som gav storken en markant plads i skønlitteraturen.

Den smukke fugl var og er stadig for

mange en slags dansk folkeeje, som symboliserer

dejlige naturværdier. Men den danske naturarv

har siden været på retur, og med den vores folkekære,

stolte storklangeben.

Det er gået så galt med naturen, at der i år 2001

for første gang i 500 år ikke ynglede storke i

Danmark. Alt for mange fugtige enge, permanente

ugødede græsgange og høenge er forsvundet fra

det danske landskab. Det var her storken stortrivedes

og her føden til de kommende storkegenerationer

blev fundet. I Dansk Ornitologisk

Forening tror vi dog stadig på storken som dansk

ynglefugl, velvidende at det kræver en stor indsats.

I nabolandene syd for Danmark er storken i

fremgang, og storke herfra strejfer rundt i

Danmark i yngletiden, på udkig efter et godt sted

at yngle. Det er disse storke, der kan danne

grundlag for en kommende storkegeneration i

Danmark, men det kræver en omfattende genopretning

af naturen.

Dansk Ornitologisk Forening har i år 2000 lavet

en forvaltningsplan for Hvid Stork i Danmark.

Planens mål er på længere sigt, at genskabe en

bestand på minimum 15-25 par storke i Danmark.

Men planen kan kun realiseres, hvis landbrug,

politikere og almindelige danskere bakker op om

den. Opbakningen i befolkningen er der, og her er

det vigtigt, at også børnene, som kommende forvaltere

af den danske naturarv, bliver gjort bevidste

om storken og den danske natur.

Undervisningsmaterialet ’Storken og Danmarks

natur’ har 6. klasse som målgruppe. Natur &

Teknik undervisningen vil være et naturligt værksted

for storkeprojektet. Forudsætningerne for at

kunne arbejde med og forstå indholdet i ’Storken

og Danmarks natur’ ligger i 3. og 4. klasses

Natur & Teknik undervisning. Her indgår bl.a. følgende

vigtige overskrifter: 1. Lokalsamfundet –

omverdenen (landområde, byområde, naturen,

dyr); 2. enkelte kredsløb og sammenhænge i

naturen (vandets kredsløb, fødekæder, planter,

dyregrupper). Det videre arbejde med Natur &

Teknik i 5. klasse vil yderligere støtte forudsætningerne

for at kaste sig over storkematerialet.

Undervisningsmaterialet er opdelt i tre temaer

med syv emner: Introduktion til fugle (1. Fugle i

felten, 2. Undersøg fjer og 3. Lav og mål vingefang);

Viden om Hvid Stork (4. Krydsord:

Storkeliv, 5. Puslespil: Storkens levevis og 6.

Quiz: Storkens spisekort); Ændringer i storkens

landskab (7. Landskabsplakater: en ådal 1934,

1974 og 2000).

Undervisningsmarterialet er udformet som et

spændende alternativ til lærebogen. Eleverne skal

klippe, klistre, veje og måle, men også bruge AVmidler

og IT. Desuden indgår plakater, spil og

praktiske aktiviteter i undervisningspakken. Med

denne cocktail er der skabt basis for et afvekslende

og inspirerende forløb, som forhåbentlig bliver

spændende og lærerigt for både lærer og elever.

Dele af materialet, specielt landskabsplakaterne,

kan sagtens bruges på højere klassetrin, hvis

spørgsmålene tilpasses målgruppen.

Eleverne arbejder bedst i grupper med undervisningsmaterialet,

og dele af materialet kan og

indgå i tværfaglige forløb med f.eks. dansk

(’Krydsord’) og matematik (’Lav og mål vingefang’).

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 2


Introduktion til fugle

1. Fugle i felten

Fugle er allestedsnærværende. De findes på klodens

tørreste, vådeste, koldeste og højeste steder,

tæt på og langt fra mennesker. Hvid Stork er

et eksempel på en fugl med nær tilknytning til

mennesket. Ingen andre dyr, undtagen mennesket,

har været så effektive til at kolonisere jorden

som fugle. Der er fugle i haven, ved skolen, i baggårde

i storbyerne, på marker, jernbane- og havneterræner,

ja alle steder, hvor der er bare et minimum

af ressourcer og levested til rådighed. Fugle

er derfor, for mennesket, nogle af de mest iøjefaldende

og vedkommende organismer, som omgiver

os.

Den sjoveste introduktion til fugle fås ved at

iagttage dem der, hvor de lever. Men det er ikke

nemt at få alle fuglearter at se. Skovfugle er sky,

og vil helst ikke kigges på. Derfor gemmer de sig,

og kun sang eller kald afslører deres tilstedeværelse.

At lytte til fuglestemmer kan være svært, men

samtidigt også en meget stor oplevelse, hvis det

lykkes. Nedenfor beskrives en lyttetur i forårsskoven.

Søens fugle er nemmere at se end skovens

fugle. Ofte kan de almindelige søfugle ses uden

særligt udstyr i byernes parksøer. Men med kikkert

og teleskop bliver oplevelsen større. Nedenfor

beskrives en forårstur med kikkert til en sø.

Ved at tage på fugletur stifter eleverne bekendtskab

med brugen af kikkert, teleskop og stativ.

Samtidig oplever eleverne, at stille adfærd og

koncentreret lytning og observation er afgørende

for, hvor meget man oplever i naturen.

Elevmateriale

Elevernes materiale består af arbejdsarkene 1 og 2

med skitser af de fugle, som skal høres eller ses.

En tur i skoven - lyt til fugle

(arbejdsark 1)

Fuglestemmer høres bedst i maj, når fuglene etablerer

territorier, som de forsvarer med sang.

Sangen holder rivaliserende hanner på afstand.

Eleverne forbereder sig på lytteturen i klasseværelset.

Fra en CD med fuglestemmer udvælges 6

almindelige skov- og skovbrynsfugle med karakteristiske,

entydige stemmer, f.eks.:

ART SANG

Bogfinke

Gråkrage

eller

’det, det, det kan jeg si’ li’ så tit det skal vær’

Sortkrage ’kra-kra’

Ringdue ’kuku – kuu – kuku’ (5 stavelser)

Gransanger ’tjiff-tjaff’

Gøg ’kuk-kuk’

Gulspurv ’1-2-3-4-5-6-syyyv’

Gulspurven holder til i levende hegn, skovbryn og

lysninger i skoven med nyopvækst. Gråkragen (og

Sortkragen i det sydlige Jylland) findes både i det

åbne land og i skov. Ofte høres kragen, når den flyver

hen over skoven. Gøgen holder gerne til i det

halvåbne landskab, men besøger ofte skoven. De

andre fugle er egentlige skovfugle. En skov, som ligger

op til et overdrev med spredte buske og levende

hegn, vil med stor sikkerhed indeholde alle 6 arter.

CD med fuglestemmerne (’Sådan synger Danmarks

fugle’) kan købes i Naturbutikken, Vesterbrogade

138, 1620 København V. Tlf.: 3331 8563, fax:

3331 2435, e-post: naturbutikken@dof.dk, hjemmeside:

www.naturbutikken.dk.

Lyt til de 6 fuglestemmer og diskutér i fællesskab,

hvordan hver sang bedst beskrives og huskes. Hver

sang kobles til en illustration af fuglearten (se arbejdsark

1). Det er meningen, at eleverne blot skal

danne sig et helhedsindtryk af den syngende fugls

udseende. På arbejdsarket skrives huskeregler til

stemmerne og fuglenes navne.

Stemmerne indøves også gennem leg. 6 elever

skal hver huske et af de udvalgte fuglenavne, og

andre 6 elever skal hver huske stemmen på en af

de udvalgte fugle. De 12 elever får et bind for øjnene

og blandes mellem hinanden. Resten af klassen

stiller sig i en cirkel omkring dem. Nu skal hver ’fugl’

finde sin rigtige ’fuglestemme’ (og vice versa) ved,

at eleverne gentagne gange siger eget fuglenavn og

fuglestemme. Legen gentages, så alle elever prøver

at være fugl og fuglestemme.

Skovturen starter med, at klassen i fællesskab

lytter til fuglene. Udvælg én stemme ad gangen

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 3


og gennemgå huskereglerne for stemmen. Opdel

eleverne i grupper på 2 og placer dem forskellige

steder i skoven – det gælder om at være stille og

lytte koncentreret. Hver gruppe afkrydser på

arbejdsarket, hvilke af de udvalgte arter de hører i

løbet af 20-25 minutter. Klassen samles, og hver

gruppe fortæller hvilke fugle de har hørt – der

snakkes også om øvrige iagttagelser.

En tur til søen - observér fugle

(arbejdsark 2)

I de fleste søer findes der fugle året rundt, men

april-juni er den bedste årstid til observationer, da

fuglene er lettere at kende i yngletiden. Det er en

god idé, at have teleskop og kikkerter med, men

nogle steder kan man godt klare sig uden. Midt

på dagen er et dårligt tidspunkt for observationer

med kikkert og især teleskop pga. generende varmedis

og -flimmer.

Eleverne forbereder sig på kikkertturen i klasseværelset.

De får til opgave at lære at kende 6

almindelige ynglefugle i danske søer: Gråand,

Toppet Lappedykker, Blishøne, Hættemåge,

Knopsvane og Fiskehejre. Læreren skriver de 6

fuglenavne på tavlen.

På arbejdsark 2 er der tegnet et omrids af

fuglene, og deres vigtigste kendetegn er markeret

med en streg. Eleverne skal nu finde fuglene i

fuglebøger. Brug f.eks. ’Fugle i Europa’, ’Fugle i

Felten’ eller ’Nordens Fugle’. Fuglenes vigtigste

kendetegn og navn påføres arbejdsarket, og

fuglene farvelægges (træner evnen til at aflæse

detaljer i fuglens udseende).

På fugleturen skal eleverne prøve at finde og

genkende de 6 fugle. Når arten er fundet og identificeret

krydses den af på arbejdsarket. Derefter

skal hver elev udvælge sig et individ, som

han/hun holder øje med i 10 minutter.

Efterfølgende beskriver hver elev for de andre,

hvad netop deres fugl foretog sig i de 10 minutter

(fuglens adfærd).

Forslag til opgaver

I forbindelse med studiet af fuglenes adfærd kan

man formulere følgende opgaver:

• Var fuglen i gang med at finde føde?

Hvordan gjorde den det?

• Hvad tror du den fangede?

• Var den i gang med at jage en anden fugl

væk? Hvilken?

• Hvorfor tror du den gjorde det?

• Hvilede den sig? Hvordan hvilede den sig?

• Var den i gang med at imponere en anden

fugl? Hvilken?

• Fløj fuglen op? Hvorfor gjorde den det?

• Lavede fuglen andre ting?

Fakta om søens fugle

Gråanden er en meget almindelig andefugl i danske

søer. Fra sent efterår til forsommer kendes hannen

på det grønne hoved, brune bryst og den hvide

halsring. Om sommeren ligner hanner og hunner

hinanden, og de er brunlige med blåt i vingerne

(vingespejl). Gråanden finder føden svømmende på

vandoverfladen, ofte med hoved og hals nede i

vandet og bagdelen i vejret. I vandet finder den frø,

grønne vandplanter og smådyr. På land spiser den

græs, korn og frø. Gråanden bygger rede i rørskov

eller i højt græs. Kort efter klækningen fører hunnen

ællingerne til vandet, hvor de selv finder insekter og

små krebsdyr.

Blishønen er sort og kendes på det hvide næb

og den hvide blis i panden. Han og hun er ens. I

det tidlige forår opretter parret et revir, som de forsvarer

meget aggressivt mod andre blishøns.

Fuglene kæmper ved at ’rejse sig’ i vandet, mens

de sparker ud efter modstanderen. Blishøns, der

jager hinanden, nærmest ’løber’ hen over vandoverfladen.

Blishønens små kyllinger er sorte med

et rødt hoved. Blishøns lever af vandplanter og

smådyr, som de snapper i vandoverfladen eller

dykker efter.

Toppet Lappedykker kendes i yngletiden på sin

rødbrune og sorte halskrave og de to toppe oven på

hovedet. I yngletiden hilser et par T.L. på hinanden

ved at ryste hovederne ansigt til ansigt. Det styrker

parbindingen. Også ’plantedansen’ styrker parforholdet.

I ’plantedansen’ rejser partnerne sig i vandet

bryst mod bryst med planter i næbbet. De voksne

fugle bærer ofte deres små unger på ryggen, godt

beskyttet under vingerne. Ungerne er sort- og hvidstribede.

Toppet Lappedykker er en god dykker og

lever primært af fisk. Den findes især i næringsrige

søer og har sin rede i rørskoven.

Knopsvanen blev i 1984 udråbt til Danmarks

nationalfugl. Knopsvanen er hvid med et orange

næb med sort knop – knoppen er størst hos hannen.

Knopsvanen lever af bundplanter, som den

finder på lavt vand ved at stikke hoved og hals

ned i vandet. Når fuglen vil lette fra vandet, tager

den tilløb ved at løbe på vandoverfladen med baskende

vinger, hvilket kan høres på lang afstand.

Knopsvanen kan være meget aggressiv overfor

andre fugle i yngletiden – vingerne “pustes” op og

løftes fra ryggen, mens uønskede fugle jages på

flugt.

Fiskehejren er grå og kendes på sine lange ben

og hals, men også på den sorte nakketop og det

spidse gule næb. I flugten er halsen trukket S-for-

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 4


met ind til kroppen, mens Hvid Stork flyver med

strakt hals. Fiskehejren kan i lang tid stå fuldstændig

stille og stirre ned i vandet på lur efter fisk, der

spiddes med næbbet. Fiskehejren yngler i kolonier

og bygger sin rede i træer.

Hættemågen er en talrig fugl i Danmark året

rundt. I yngleperioden har de voksne fugle en cho-

2. Undersøg fjer

De fleste mennesker kender en fugl på tilstedeværelsen

af fjer. For få år siden mente man, at fuglene

ene om at være klædt i fjer, men fund af fossiler

har vist, at også nogle dinosaurer havde fjer. Blandt

andet denne viden har ført til, at mange biologer

mener, at fuglene er udviklet fra dinosaurerne.

Fugle er ensvarme ligesom pattedyr. Fjerdragten

isolerer mod varmetab og gør at fuglen kan opretholde

en høj, ensartet temperatur på 41-42˚ C. En

anden vigtig funktion af fjer er naturligvis flyvning.

Ved at studere fjers form og funktion får eleverne

et indgående kendskab til baggrunden for

fuglenes utrolige succes på livets arena. Fjerstudiet

træner brugen af stereolup, samt evnen til at

ræsonnere sig fremtil egenskaber ud fra små

praktiske forsøg.

Elevmateriale

Arbejdsarkene 3 og 4 beskriver forsøg med fjer,

samt indeholder opgaver og illustrationer til eleverne.

En fodboldbane er altid et godt sted at samle

fjer, fordi måger ofte hviler sig her. En bypark med

en sø er også et godt sted at samle fjer.

Fakta om fjer (arbejdsark 3)

En fjer består af et skaft med stråler ud til begge

sider. Skaftets nederste del kaldes posen.

Strålerne er forsynet med bistråler, som indbyrdes

hægtes sammen af hæftekroge. Når fuglen pudser

sig, ordner den stråler og bistråler; hæftekrogene

hægter fjerens overflade sammen til en fane. En

fjer vejer næsten ingenting. Det er praktisk for

fuglen, som derved kan flyve med et minimalt energiforbrug.

Foruden den lette beklædning er og

fuglekroppen let, idet fugleknogler er hule med

afstivende bjælker i hulrummet.

Der findes to hovedtyper af fjer: dun og konturfjer.

Konturfjer omfatter dækfjer på krop og vinger,

svingfjer på vingerne og halefjer. Konturfjer giver

fuglen en glat, strømlinet overflade, som let glider

gennem luften. Dun sidder under konturfjerene og

isolerer mod varmetab. Duns bistråler er uden hæftekroge,

og dun ser derfor noget pjuskede ud.

koladebrun hætte på hovedet – hættemågens bedste

kendetegn. I løbet af august måned afløses

hætten af en lille brun plet bag øjet. Hættemågen

yngler i kolonier og har sin rede på jorden – gerne

på en lille ø i søen, i fred for ræve, hunde osv.

Hættemågen er næsten altædende.

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 5

Dun

Konturfjer Dækfjer

Svingfjer Håndsvingfjer

Halefjer Armsvingfjer

Vingens svingfjer består nærmest kroppen af

armsvingfjer og yderst af håndsvingfjer. Halefjer er

styrefjer under flyvningen.

fjerbed

overside underside

Hos de fleste fugle sidder fjerene fæstnet i fjerbede

på krop og vinger. Imellem fjerbedene er der

nøgne hudpartier, men konturfjerene dækker alligevel

hele fuglens overflade.

Håndsvingfjer er relativt lange, smalle og tilspidsede.

Håndsvingfjer er asymmetriske, dvs. at skaftet

ikke går lige midt igennem fjeren. Nær spidsen af

fjeren ses ofte en indskæring. Den asymmetriske

form er nødvendig for at kunne flyve godt.

Armsvingfjer er ikke så tilspidsede som håndsvingfjer,

og er heller ikke så asymmetriske. Halefjer

er ofte ret stive og ofte brede med bred spids, men

formen kan variere meget. Dækfjer er mindre end

sving- og halefjer, og heller ikke så kraftigt bygget.

Dækfjer har ofte en dunet basis.


pose

fane

skaft

Kun dun suger vand til sig, mens konturfjerene er

vandskyende. Olie, derimod, trænger ind i alle slags

fjer og klistrer fjeren sammen. Hermed mister fjeren

sin vandskyende (konturfjer) og varmeisolerende

evne (dun og konturfjer), og fuglen fryser ihjel. Den

vandskyende og varmeisolerende evne skyldes

mikroskopiske luftbobler, der er fanget i fjerens fine

strukturer. Sekret fra fuglens overgumpkirtel (sidder

lige over hvor halefjerene fæstner) kan medvirke til

at afvise vand, men sekretets primære funktion er at

gøre fjeren smidig og holde bakterier og svampe i

ave. Fuglen gnider sekretet af kirtlen med sit næb,

som efterfølgende bruges til at pudse fjerene med.

Mærkelige fjer (arbejdsark 4)

På elevernes arbejdsark 4 ses en illustration af fem

hanparadisfugle med numre ud for nogle mærkelige

fjer. Numrene er baggrunden for opgaver til eleverne.

Fjerene bruges i hannens kurtiseringsspil, og har

til formål at lokke hunner til parring. De fem paradisfugle

lever i regnskov. I det følgende angives fuglens

navn, geografiske udbredelse, typen af fjer, og

hvor den modificerede fjer stammer fra på kroppen:

(a) Wallace’s Faneparadisfugl (øen Halmahera i

Molukkerne): 1. Forlængede dækfjer på brystet;

fjerene danner et bevægeligt skjold (skinnende

smaragdgrønt), der kan bredes ud til en krave

og samles igen på midten af bryst og bug. 2.

Forlængede dækfjer (hvide) på vingens

overside; de 4 ’faner’ kan bevæges i alle retninger.

(b) Vestlig Sekstrådet Paradisfugl (bjerge på

Vogelkop, Ny Guinea), 3. Dækfjer i nakken med

en lille fane for enden af et forlænget skaft; fjerene

kan bevæges fremad og bagud, 4.

skaft

bistråle

stråle

hæftekrog

Forlængede dækfjer på flankerne (siden af kroppen);

kan bredes ud og samles til et skørt.

Hannen danser på jorden for at lokke hunner til

parring.

(c) Tolvtrådet Paradisfugl (lavland, Ny Guinea), 5.

Forlængede dækfjer (gule) på flankerne. 6.

Forlængede skafter (uden stråler og bistråler) på

de forlængede flankedækfjer.

(d) Kongen af Saxen Paradisfugl (bjerge på Ny

Guinea), 7. Nakkedækfjer, op til 50 cm lange og

bevægelige i alle retninger. De små ’flag’ på

skaftets ene side er lyseblå på forsiden og lysebrune

på bagsiden.

(e) Wilson’s Paradisfugl (lavere bjerge på øerne

Batanta og Waigeo), 8.To forlængede og snoede

centrale halefjer. 9. Forlængede dækfjer på

brystet (skinnende, mørk smaragdgrønne).

Forslag til opgaver

Eleverne kan arbejde videre med fjer gennem følgende

opgaver.

• Nævn nogle funktioner, som fjer kan have

for en fugl.

Svar: varmeisolerende, vandskyende, flyvning,

parringsspil, kamouflage mod at blive opdaget af

rovdyr, farvesignal til andre hanner om at holde

sig væk fra et territorium, farvesignal til hunner

om at komme til parring.

• Nævn nogle ting, hvori der indgår fjer.

Svar: pude, dyne, sovepose, dunjakke, dartpil,

badmintonbold, hattefjer, gåsepen, buepil,

hovedpynt (hos indfødte mænd på Ny Guinea og

indianske mænd i Nordamerika), fluekrog (til lystfiskeri).

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 6


3. Lav og mål vingefang

I denne opgave skal eleverne lave flyvende fugle

med forskellig vingeform i naturlig størrelse og i indbyrdes

rigtige størrelsesforhold. Derefter farvelægges

fuglene, og vingerne måles mhp. at kunne sige

noget om fuglen som aktiv eller passiv flyver.

Tilsidst hænges fuglene op i klassen. Foruden at

klippe, klistre og montere, stifter eleverne i dette

arbejde bekendtskab med kopimaskine, transparenter

og overheadprojektor. Øvelsen træner elevernes

motorik, brug af AV-midler, tegne- og målefærdigheder,

samt evnen til at aflæse detaljer i fuglens

udseende, når der skal farvelægges. Endvidere er

opgaven en første introduktion til form og funktion

indenfor dyreriget.

Elevmateriale

Arbejdsark 5 indeholder opgaver og en illustration

af flyvende fugle i rigtige størrelsesforhold.

Vingeform- og funktion (arbejdsark 5)

Vingens form og størrelse spiller en vigtig rolle for

flyveevnen hos en fugl. Fugle med brede vinger er

ofte gode til passiv svæveflyvning. De udnytter den

opdrift, som varm luft giver, når luften stiger til vejrs.

Fugle med en smal spids vinge er ofte gode til aktiv

hurtigflyvning. Det er forholdet mellem hånden og

arm

vingedækfjer

armsvingfjer

halefjer

armens længde, der afgør om en fugl overvejende

er aktiv flyver eller passiv flyver. Hvis hånden er lang

i forhold til armen, er fuglen god til aktiv flyvning.

Hånden kan næsten sammenlignes med årerne i en

robåd. Fuglens forlængede hænder ’ror’ fuglen gennem

luften. Er armen derimod lang i forhold til hånden,

tyder det på, at fuglen mest benytter sig af

passiv svæveflyvning. Armens store bredde og

nærheden til kroppen giver det bedste løft, og samtidig

kan armen ikke ’ro’ afsted gennem luften nær

så effektivt som hænderne pga. armens form og

placering.

Storken har brede vinger og en lang arm i forhold

til hånden. Den er en god passiv svæveflyver, som

udnytter termikken (varm opstigende luft) under

trækket mellem Danmark og Afrika syd for Sahara. I

vinterkvarteret i Afrika stiger storken også til vejrs

på varm luft for at orientere sig om mulige fødeemner

i landskabet. Storken tiltrækkes især af ildebrande

på savannen, fordi ilden skræmmer føde op,

som storken let kan få fat i. Fra stor højde er det

også nemt at få øje på landmænd, der arbejder i

marken. Bondens arbejde skræmmer også byttedyr

frem fra skjul.

Nogle fugle flyver let og ubesværet, mens andre

basker anstrengt afsted under stort energiforbrug.

håndsvingfjer

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 7

hånd


Hvis vingearealet er stort i forhold til fuglens vægt,

så vil fuglen kunne flyve let og ubesværet afsted.

Men er vingearealet lille i forhold til fuglens vægt bliver

flugten anderledes tung og besværet.

Forslag til opgaver

Med arbejdsark 5 som udgangspunkt kan man stille

følgende opgaver til eleverne. De sidste to opgaver

kan besvares ved at bruge fuglehåndbøger, f.eks.

’Fugle i Europa’, ’Fugle i Felten’ eller ’Nordens

Fugle’.

• Udregn forholdet mellem vingeareal (inkl. krop i

vingens bredde) og fuglens vægt. (“vingetal”)

Vægten for en gennemsnitsfugl er: Gåsegrib

(9,25 kg), Hvid Stork (3,3 kg), Lærkefalk (0,211

kg), Mursejler (0,044 kg) og Biæder (0,061 kg).

Vingearealet kan skønnes ved at måle vingefanget

som et rektangel tværs over kroppen.

Viden om Hvid Stork

4. Krydsord: Storkeliv

Krydsordet har Hvid Stork som hovedemne, dvs. at

de fleste ord vedrører storken og dens liv. Men

krydsordet indeholder også en række mindre fyldord,

som skal få krydsordet til at hænge sammen.

Alle ord træner stavekompetencen, men de storkerelevante

ord giver også direkte faktuel viden eller

sætter associationsfantasien i gang mhp. at koble

ord og stork sammen i en eller anden relation.

Elevmateriale

Eleverne skal løse et krydsord (arbejdsark 6) om

storkens levned. Se løsningerne til krydsordet på

næste side

Storkeanekdoten

I krydsordet forekommer ordene lykkebringer og

anekdote. ”Børn kommer med storken” er et velkendt

udsagn, som har givet storken status af lykkebringer

og frugtbarhedssymbol. Men anekdoten

om storken og frugtbarhed var formodentlig ikke, i

sin oprindelige skikkelse knyttet til børn, men til

’befrugtning’ af de ’fede’ landbrugsjorde omkring

ådalene, før der fandtes kunstgødning. Hvert forår

oversvømmede åen landbrugsjordene og gødskede

jorden med næringsrigt slam. I tilknytning til oversvømmelserne

ankom storken talrigt og slog sig

ned langs de oversvømmede ådale. For det var her,

at den største mængde føde fandtes. Ikke så sært,

at bønderne opfattede storken, som den store

Vingeareal divideres med vægten.

• Opstil en rækkefølge med det største “vingetal”

øverst og mindste “vingetal” nederst.

• Hvilken fuglevinge har mindst vægt at bære på,

og hvilken har mest?

Svar: rækkefølgen (faldende decimaltal) er Biæder,

Mursejler, Lærkefalk, Hvid Stork og Gåsegrib.

Dvs. at Biæder har det største vingeareal, i

forhold til den vægt, som vingerne skal bære

oppe. Gåsegrib har det mindste vingeareal (på

trods af fuglens tilsyneladende store vinger), i forhold

til den vægt vingerne skal bære oppe.

• Hvilken fugl flyver lettest og mest ubesværet

afsted og hvilken gør ikke?

Svar: Biæder hhv. Gåsegrib. Mursejler og

Lærkefalk er nu også meget lette og ubesværede

i deres flugt.

’befrugter’ af deres marker. Storken og velstående

bønder med mange overlevende børn kan sagtens

have været grundlaget for at videreudvikle anekdoten

til et budskab om menneskelig frugtbarhed og

leverancer af børn.

I Ægypten har man en tilsvarende anekdote om

Hellig Ibis og befrugtning af landbrugsjordene langs

Nilen.

Sådan løses krydsordet (arbejdsark 6)

Ordløsningen til en illustration kan være let eller

svær. For det meste er løsningen den lette, nemlig

ordet for hvad man ser, f.eks. en fjer. Men en fjer

kan også godt udløse en association og dermed

beskrives med en egenskab, som fjeren har, f.eks,

at den er let.

Det vil lette elevernes arbejde med at løse krydsordet,

hvis de informeres om at starte med de lette

steder, hvor der blot skal skrives et bogstav eller et

kort ord. Så opstår der automatisk hjælpebogstaver

til de svære steder, specielt de lange ord.

Krydsordet bør løses som gruppearbejde, og læreren

bør være behjælpelig med stikord og hentydninger,

hvis det kniber. Krydsordet kan ikke løses på

10 minutter! Afsæt en time til selve løsningen og en

times gruppearbejde til opgaverne.

Forslag til opgaver

Det er muligt, at arbejde videre med krydsordet

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 8


efter at det er løst, f.eks. ved at stille følgende

opgaver:

• Hvor mange og hvilke ord, synes I, kan for

bindes med storken?

Svar: der er i alt 24 ord, som kan forbindes med

storken på den ene eller anden måde (landingsstel,

lykkebringer, forårsbebuder, mosegris, overvintring,

Ribe, knebre, trækfugl, redested, insekter,

storkeføde, Afrika, frøer, mus, snog, anekdote,

fjer, orme, eng, regnorm, æg, let, eg; truet

fugl)

• Skriv en kort sætning, som indeholder et af

de ord, der kan forbindes med storken.

Svar: benene er storkens landingsstel; en stork

med et barn er en lykkebringer; med ankomst i

april er storken forårsbebuder; en mosegris er

føde for storken; Afrika er kontinent for storkens

overvintring, Ribe er en gammel dansk storkeby;

når storken giver lyd med næbbet, kaldes det at

knebre; storken er en trækfugl; et tag eller en

skorsten kan være redested for storken; insekter

er på storkens spiseseddel; stankelben, fisk,

salamandre og græshopper er storkeføde; storken

trækker til Afrika; frøer er storkens livret; mus

er en lækker storkedessert; en snog kan godt

være snack for en stork; storken som leverandør

af børn er en anekdote; storken er beklædt med

fjer; orme er mad til storken; på en eng går

storklangeben og søger føde; også en regnorm

er storkemad; storken lægger æg ligesom andre

fugle; en fjer fra storken er let; i en eg så jeg en

storkerede; jo, storken er desværre en truet fugl i

Danmark.

• Lav en naturhistorie om storken, som I præsenterer

mundtligt for klassen.

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 9


5. Puslespil: Storkens levevis

De 4 små puslespil handler om hhv. Hvid Storks

levesteder, føde, redesteder og trækruter, som hver

især er centrale overskrifter for forståelsen af den

prægtige fugls biologi og relationer til mennesket og

dets virke. Ved at løse puslespillene bliver eleverne

lukket ind i storkens verden via billeder og lyd.

Puslespillet træner også iagttagelsesevne, associationsfantasi

og finmotorik.

Elevmateriale

De 4 puslespil er tilgængelige via internettet på

adressen www.redstorken.dk. Klik på ‘storkeskolen’

- under Puslespil klikkes på ‘det svære’. Herfra kan

eleverne vælge mellem de 4 emner. Til at spille kræves

programmet “Shockwave”. Programmet er gratis

og man vil umiddelbart få tilbuddet om at installere

det, hvis det ikke allerede er installeret på computeren.

Det er meget let og tager blot 3-5 minutter!

Sådan spiller man

Hver puslespil består af 1 central brik samt 8 brikker,

der kan lægges til den centrale brik. Blandt de

8 brikker findes et antal ‘rigtige’ og ‘forkerte’ brikker

(nærmere beskrivelse i næste afsnit). Da der kun

kan ligge 4 brikker ad gangen, kan puslespillet

laves på flere måder, når eksempelvis 6 brikker er

‘rigtige’.

De 8 brikker er samlet i venstre side. Man vælger

en brik ved at klikke på den - brikken vil lægge sig

hen til den centrale brik, uanset om den er ‘rigtig’

eller ‘forkert’. Derimod skulle “rap rap”-lyden gerne

give eleven et praj om at han/hun hat fået fat i en

‘forkert’ brik! En ‘rigtig’ brik giver en “pling”-lyd.

Ideen med puslespillene er, at eleverne via de

‘rigtige’ og ‘forkerte’ brikker kan ‘lege’ sig frem til en

masse informationer om storkens levevis.

Undervejs kan man bede eleverne lægge mærke til,

hvad de rigtige/forkerte brikker illustrerer samt brikkernes

størrelse. De ‘rigtige’ brikker har nemlig op til

3 forskellige størrelser. Jo større brikken er, jo vigtigere

er det viste motiv for storken; F.eks. er mus og

frøer (begge store brikker) vigtigere fødeemner for

storken end regnorme (en lidt mindre brik), som

igen er vigtigere for storken end græshopper, stankelben

og hundestejler (alle tre i mindste størrelse).

Når puslespillet er samlet med 4 ‘rigtige’ brikker

omkring den centrale brik dukker følgende rulletekst

op: ‘You are the champion - du kan lave puslespillet

på flere måder, prøv et nyt spil!’

Fakta om billedsiden

I det følgende beskrives løsningerne til de 4 pusle-

spil med temaerne redested, levested, føde og trækrute:

(1) Til emnet REDESTED er der 5 rigtige og 3 forkerte

brikker. Førstnævnte brikker omhandler motiverne

’storkerede på elpæl’, ’storkerede på hustag’,

’storkerede på skorsten’, ’storkerede i træ’ og ’storkerede

på høstak’. De tre første brikker er store og

af samme størrelse. De to sidstnævnte brikker er

mindre, men af samme størrelse. Det betyder, at

storken som regel vælger at placere sin rede på steder,

hvor menneskets konstruktioner gør redeplacering

og ind- og udflyvning til og fra reden nemmere.

Mennesket sætter også metalplatforme op, for at

lokke storken til at bygge rede. Storken kan sagtens

bygge rede i et træ, men når der er nemmere steder

til rådighed gør den det ikke. Derfor den mindre brikstørrelse.

Storken kan også godt finde på at placere

en rede på toppen af en større høstak, hvis sådanne

findes, men placeringen bruges kun, hvor der mangler

bedre egnede steder i nærheden. Derfor den

mindre brikstørrelse.

Motiverne til de tre forkerte brikker er ’storkerede

på jorden’, ’storkerede i rørskov’ og ’storkerede på

åkandeblade’. Storken bygger altså ikke rede på jorden,

i rørskov eller på åkandeblade.

(2) Under temaet LEVESTED er der 5 rigtige og 3

forkerte brikker. De rigtige brikker viser motiverne

’fugtig, ugødet blomstereng’(stor brik); ’vådområde’

og ’tør, ugødet høeng med

blomsterflor’(begge mindre brikker); ’gødet, permanent

græsgang’ og ’pløjemark under pløjning’(begge

mindste brikker). Det betyder, at storken

helst søger føde på fugtige, ugødede blomsterenge

i f.eks. ådale, men også at vådområder

og tørre, ugødede høenge med blomsterflor er

vigtige kilder til storkens føde. Som fødesøgningsområde

har den gødede, permanente græsgang

og pløjemarken mindst betydning for storken.

Det hænger sammen med, at gødede områder

er mindre rige på planter, insekter og andre

dyr, som storken lever af. Pløjemarken har ofte

kun interesse, når landmanden vender jorden eller

lige har vendt den. Det bringer fødeemner frem,

som før var utilgængelige for storken.

Motiverne på de tre forkerte brikker er ’gul rapsmark’,

’kornmark’ og ’have’. Det betyder, at alle tre

steder er højst uinteressante, som fødesøgningssteder

for storken, men storken kan godt af nød finde

på at søge føde i en kornmark, specielt når kornet

ikke er for højt.

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 10


(3) Under temaet FØDE er der 6 rigtige og 2 forkerte

brikker. De rigtige brikker viser motiverne ’mus’,

’frø’ (begge store brikker), ’regnorm’ (mindre brik),

’græshoppe’, ’stankelben’ og ’hundestejle’(3 mindste

brikker). Det betyder, at mus og frøer vægtmæssigt

fylder mest i storkens diæt, men også at regnorme

er vigtige som storkeføde. Vægtmæssigt

betyder græshopper, stankelben og hundestejler (og

andre fisk) mindst, selvom storken tager mange individer

af hver. Men storken æder hverken græs eller

egern, motiverne på de 2 forkerte brikker.

(4) Under temaet TRÆKRUTE er der 4 rigtige brikker

og 4 forkerte. De rigtige brikker viser trækruterne

’Danmark til Sydafrika’, ’Danmark til

Vestafrika’, ’Danmark over Italien til Afrika’ og

’Danmark over Grækenland til Afrika’. Den største

brik er østruten, hvor storken passerer Tyrkiet, Israel,

Egypten og flyver videre til det sydlige Afrika. Hele

70% af den (tidligere store) danske bestand af storke

følger denne trækvej. Den næststørste brik er

vestruten fra Danmark over Spanien til Vestafrika.

Næsten alle de øvrige danske storke følger denne

rute, men enkelte storke ender formodentlig med at

følge de alternative ruter, der krydser Middelhavet

(de to mindste brikstørrelser). Kun nogle få hundreder

europæiske storke ender hvert år op på

Middelhavsruterne. Når storken foretrækker de to

landruter, skyldes det den gode opdrift, der opstår

over land sammenlignet med vand (jfr. Introduktion

til fugle/Lav og mål vingefang). Østruten er formodentlig

mere populær end vestruten, fordi de østafrikanske

landskaber er mere åbne (mindre skov),

mere føderige og især større end de vestafrikanske

(smalt sahelbælte omgivet af ørken mod nord og

regnskov mod syd).

Danske storke trækker hverken til Mallorca,

Lapland, England eller Indien (de 4 forkerte brikker),

men Hvide Storke fra det nordlige Centralasien

overvintrer i stor stil i Indien. Storken, som sparkes

tilbage til den bedre vestrute, er kunstnerens frihed i

forhold til oplægget.

Forslag til opgaver

Følgende spørgsmål og opgaver kunne indgå i

arbejdet med de 4 temaer i puslespillet.

REDESTED:

• Hvor foretrækker storken at placere sin rede?

Svar: på menneskeskabte bygninger og genstande,

fordi redeunderstøttelsen er god og tilog

fraflyvning ofte er nemmere end i et træ.

• Har det betydning for storkens tilknytning til

mennesket?

Svar: ja, det er med til at knytte fuglen til men-

nesker, og hvis ikke storken forfølges bliver den

også tillidsfuld af den nære tilknytning.

• Kan storken selv bygge rede uden hjælp fra

mennesket? Hvor?

Svar: ja, i store træer, som er et naturligt sted for

storken.

LEVESTED:

• Hvor søger storken helst føde henne?

Hvilke steder foretrækker storken dernæst i

søgningen efter føde?

Svar: storken søger helst føde på blomsterrige,

ugødede, fugtige enge; dernæst i vådområder og

på tørre, ugødede høenge med blomsterflor.

• Hvordan udnytter landmanden den ugødede,

blomsterrige fugtige eng?

Svar: til køers græsning.

• Hvordan udnytter landmanden den tørre,

ugødede eng med blomster på?

Svar: til hø, der bruges som dyrefoder. Hø er

græs og urter, der vokser sig store, og derefter

slåes og tørres.

• Hvilke forskelle er der mellem de to typer enge

og den gødede, vedvarende græsgang uden

blomster?

Svar: de to typer enge er begge ugødede og

med mange blomster; den vedvarende græsgang

er gødet og med få eller ingen blomster.

• Hvorfor søger storken føde i pløjesporet

efter landmandens traktor?

Svar: pløjningen afdækker skjulte dyr, som før var

utilgængelige for storken, f.eks. regnorme.

Regnorme kan også blive tilgængelige for storken,

når det har regnet, og ormene er søgt mod overfladen.

Men i et moderne, sprøjtet og gødet landbrug

er der ikke mange dyr i jorden, som storken

kan få glæde af.

FØDE:

• Hvilke to slags dyr fylder mest på storkens

spiseseddel?

Svar: mus og frøer fylder vægtmæsigt mest

på storkens spisekort.

• Hvilken slags dyr betyder næstmest som føde for

storken?

Svar: regnorme.

TRÆKRUTE

• Beskriv vha. et atlas den vigtigste trækrute

for storken (10 landenavne i rækkefølge).

Svar: Danmark, Tyskland, Slovakiet, Rumænien,

Bulgarien, Tyrkiet, Israel, Egypten, Sudan,

Sydafrika (eller nogle af de andre lande på ruten).

• Beskriv den næstvigtigste trækrute for

storken (10 landenavne i rækkefølge).

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 11


Svar: Danmark, Tyskland, Holland, Belgien,

Frankrig, Spanien, Marokko, Senegal, Mali,

Burkina Faso (eller nogle af de andre lande på

ruten).

• Hvorfor foretrækker storken at flyve over

land fremfor den kortere vej over Middelhavet?

Svar: over land opstår der termik, dvs. varm luft,

der stiger til vejrs og giver storken opdrift. Det

6. Quiz: Storkens spisekort

Quizzen handler om storkens fødeemner og deres

tilhørsforhold til forskellige dyregrupper. De fleste

mennesker har svært ved at henføre dyr til bestemte

dyregrupper, og der foreligger mange velkendte

misforståelser omkring dyrs tilhørsforhold til overordnede

dyregrupper. F.eks. mener de fleste folk, at

skovflåt er en tæge, dvs. et insekt, selvom skovflåt

er en mide og derfor et dyr i gruppen spindlere,

ligesom f.eks. edderkopper. Det er også alment

accepteret, at en spidsmus er en mus, dvs. en gnaver,

selvom spidsmus faktisk hører til gruppen

insektædere, hvor også pindsvin hører til. Quizzen

giver derfor også svar på, hvordan man let kan genkende

de dyregrupper, som storkens fødeemner

hører til.

Elevmateriale

Quizzen er en IT-quiz, og foregår på computer.

Adressen er www.redstorken.dk ’Klik’ Storkeskolen

- under Qvizzen vælges den ekstra svære,

Sådan gør man

Til hvert spørgsmål hører der tre sider. Den første

side (side A) indeholder et udsagn og et spørgsmål,

samt to muligheder for at klikke på svar. Det

forkerte svar fører til side B, hvor der står ’Svaret er

forkert, men prøv igen’ og ’Klik på den Hvide

Stork’. Sidstnævnte fører tilbage til side A, hvor

eleven så kan klikke på det andet og rigtige svar.

Det fører frem til side C, hvor eleven får at vide, at

der er svaret rigtigt. Samtidig fortæller to-tre linier,

hvad der er karakteristisk for dyregruppen, som var

det rigtige svar, og hvad der definerer dyregruppen,

som var det forkerte svar.

For at komme videre til det næste spørgsmål skal

eleven nu vælge at klikke på en figur af et dyr, som

tilhører den rigtige dyregruppe (det rigtige svar). Det

rigtige klik fører til den næste side A, mens det forkerte

klik ikke fører til en ny side, men en ’båtfloplyd’.

Eleven kan så efterfølgende vælge at klikke på

det andet alternativ. De to dyreikoner behøver ikke

at forestille dyret fra spørgsmålet, men kan godt

samme fænomen udvikles kun i ringe grad over

vand. Det koster derfor mindre energi at flyve

over land end over vand. Desuden fører de kortere

ruter over Middelhavet direkte ind over det

ugæstfri Sahara. I øst kan storkene følge den

frugtbare Nildal, og i vest den mindre golde kyst

og kystslette ved Atlanterhavet.

illustrere et dyr, som er nævnt i dyregruppens forklarende

to-tre linier tekst. F.eks. repræsenterer et

billede af en igle, og ikke en regnorm, den rigtige

dyregruppe, ledorme, under regnorme spørgsmålet.

Når det sidste spørgsmål er besvaret, afrunder to

linier, hvad der er storkens primære føde; der

ønskes tillykke med resultatet, og henvises til en

quiz mere på storkehjemmesiden

www.redstorken.dk.

Forslag til opgaver

Følgende opgaver kan ligge i forlængelse af quizzen:

• Henfør hvert dyr (mosegris, lækat, bomlærke,

søhest, næbsnog og bænkebider) til en dyregruppe

nævnt i quizzen. Den eneste undtagelse

er bænkebideren, hvis dyregruppe ikke er nævnt

i quiz’en.

Svar: (1) Mosegrisen er et pattedyr, ligesom en

gris. Men den er ikke nogen gris, derimod en

gnaver. Mosegrisens nærmeste slægtninge i

Danmark er markmusene. (2) Lækatten er et pattedyr

ligesom en kat. Men den er ikke nogen kat,

derimod et mårdyr. Hermelin er et andet navn for

Lækat. (3) Bomlærken er en fugl, men ikke

nogen lærke. Den kaldes også for Kornværling,

et navn der fortæller at B. er en værling. (4) En

søhest tilhører ikke en særlig dyregruppe helt for

sig selv. Søheste er naturligvis heller ikke heste,

men blot benfisk med et specielt udseende. Der

findes ikke søheste i danske farvande. (5)

Næbsnog er ikke en slange ligesom en snog,

derimod en benfisk i familie med søheste. N.

lever i tang langs Danmarks kyster. (6) En bænkebider

er et krebsdyr ligesom krabber, rejer,

hummere, tanglopper, tanglus, vandlopper og

daphnier. Bænkebidere lever på land, men kræver

fugt, da de ånder ved gæller ligesom andre

krebsdyr.

• Hvilke af de seks dyr ovenfor indgår i storkens

diæt?

Svar: mosegrisen, som er en mus.

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 12


Ændringer i storkens landskab

7. Landskabsplakater: en ådal 1934, 1974 & 2000

Landskabsplakaterne viser et majlandskab ved en

ådal i Danmark i 1934, 1974 og 2000. De er malet

af kunstneren Carl Chr. Tofte som farveakvareller, og

indeholder både natur- og kulturelementer. Nogle

elementer holder ved gennem de tre plakater, andre

ændres, nye kommer til, ligesom nogle elementer

helt forsvinder. Billedsiden træner elevernes iagttagelsesevne

og deres evne til at se og beskrive

dynamikken i landskabernes udvikling. I sidste ende

vil en forståelse af de kulturelle og naturmæssige

Hvad forestiller plakaterne?

ændringer kunne føre frem til, at eleverne via syntese

og diskussion i grupper udvikler handlekompetence

mhp. selv at tage aktivt del i samfundets

udvikling.

Elevmateriale

Elevernes materiale består af tre landskabsplakater

i farver i A2 papirformat, samt forslag til opgaver i

teksten nedenfor. Plakaterne kan bestilles hos

Dansk Ornitologisk Forening (se kolofonen).

1934

Følgende dyrearter ses på plakaten:

Hvid Stork: f.eks. på rede på bondegårdstaget.

Vibe: f.eks. to flyvende i venstre side over engene.

Rødben: f.eks. en med løftede vinger på hegnspæl midt i billedet samt en lidt foran på engen.

Stor Kobbersneppe: på pæl i venstre forgrund.

Dobbeltbekkasin: f.eks. i forgrunden midtfor i søen.

Atlingand: f.eks. i kanten af søen i højre forgrund.

Sortterne: f.eks. flyvende over søen midtfor.

Gul Vipstjert: f.eks. nederste højre hjørne på et blad af Vandskræppe.

Engsnarre: i forgrunden, mellem blomsterne til venstre for søen.

Kirkeugle: i hult Lindetræ yderst til højre.

Slørugle: I husgavlen af gården midtfor til højre.

Landsvale: f.eks. flyvende lidt til venstre for gården med storkereden.

Agerhøne: f.eks. 2 i højre side på engen nedenfor lindetræerne, godt gemt i hvide blomster af Vild Kørvel.

Sanglærke: øverst på himlen midtfor.

Hare: højre forgrund gemt i Vild Kørvel.

Brud: højre forgrund nedenfor Haren.

Engenes blomsterflor består bl.a. af:

Bidende Ranunkel: store gule bestande overalt på engene.

Trævlekrone: svagt lyserøde spredte bestande.

Eng-Nellikerod: “nikkende” blomst i nederste højre og venstre hjørne.

Maj-Gøgeurt: purpurrøde enkeltstående blomster med plettede blade, ses i venstre forgrund.

Eng-Troldurt: purpurrød med mørke takkede blade, ses i forgrunden ved venstre søbred.

Engkabbeleje: gule blomster med store runde blade, ses i forgrunden ved venstre søbred

I søen i forgrunden af billedet ses Vandskræppe (lange brede blade), Krebseklo (savtakkede stive blade)

samt Alm. Vandranunkel (hvide/gule blomster flydende på vandoverfladen).

1934

I dette år ynglede 859 par af Hvid Stork i Danmark.

Udbredelsen ses i øverste højre hjørne af akvarellen.

Mange åer var stadig naturligt snoede og oversvømmede

indimellem de omkringliggende enge.

Afsnørede å-slynger blev til hesteskoformede søer i

landskabet, et yndet sted for Sortternen at yngle.

Engene var våde eller fugtige det meste af året og

fyldt med et flor af blomster. I slutningen af maj og

begyndelsen af juni, som akvarellen illustrerer, var

de fugtige enge farvet gule af mængder af Bidende

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 13


Ranunkel og svagt lyserøde af Trævlekrone. Hist og

her sås den majestætiske, lyserødlige Eng-Troldurt

og den ligeså smukke purpurrøde Maj-Gøgeurt. De

afgræssede enge var gode yngleområder for mange

vadefugle, f.eks. Vibe, Dobbeltbekkasin, Stor

Kobbersneppe og Rødben. De tre sidstnævnte arter

bruger gerne hegnspæle, som udkigsposter. Engene

producerede rigeligt med insekter, som bl.a. var føde

for de smukke og graciøst flyvende Sortterner.

Landmanden havde store arealer med permanente

græsgange til kreaturerne. Pga. de mange kreaturer

så man også marker med foderplanter, f.eks.

roer, lucerne og kløver. De fleste græsgange var

ugødede og derfor rige på forskellige arter af græsser

og blomstrende urter.

På de mere tørre dele af jorden havde man

høenge. Den ugødede høeng var en æstetisk oplevelse

med sit varierede blomsterflor, og her havde

Hvid Stork gode muligheder for at fange mus og

græshopper. I skumringen og nattetimerne gav

høengene genlyd af Engsnarrens ‘crex-crex’ lyd,

der lyder som en redekam, der kortvarigt og gentagne

gange køres hen over en bordkant. Græs og

urter fik lov til at vokse sig store på høengen. Når

høet var slået med slåmaskine (nogle steder foregik

det stadigvæk med le), skulle det tørre. Det tørrede

hø blev revet sammen ved hjælp af en hesterive og

samlet i høstakke og senere kørt ind på den hestetrukkede

kassevogn, som foder til kreaturerne. Men

hvis høstakken ikke var kommet i hus, og den var

stor nok, kunne storken godt finde på at bygge sin

rede på toppen. Ellers valgte storken som regel

1974

Følgende dyrearter ses på plakaten:

Hvid Stork: flyvende i øverste venstre hjørne.

Rødben: på venstre side af kanalen, til venstre for en Vibe.

Vibe: bl.a. i forgrunden med en unge.

Dobbeltbekkasin: i sangflugt øverst på billedet.

Gul Vipstjert: i forgrunden lidt til højre.

Landsvale: flyvende til venstre over kanalen.

Agerhøne: yderst til højre på græsarealet.

Sanglærke: flyvende øverst på himlen.

Hare: i forgrunden til venstre.

Af plantearter ses:

Engkabbeleje: i nederste venstre hjørne (gule blomster, store runde blade).

Bidende Ranunkel: spredte gule bestande bl.a. langs kanalen.

1974

I dette år ynglede endnu 40 par af Hvid Stork i

Danmark (I 1966 var storken helt forsvundet fra

øerne, som havde gennemgået den hurtigste land-

bondemandens hustag eller en elpæl som redested.

Landskabet bar præg af mange gamle landevejstræer,

f.eks. pil og poppel, nogle stynede, andre

ikke. Her kunne Kirkeuglen finde sit redehul i hule

træer. De mange levende hegn med blomstrende

Slåen, Mirabelle og Tjørn betød samtidig levesteder

til småfugle, mus og andre pattedyr. Agerhønen listede

gerne af sted langs det levende hegn i sin

søgen efter vilde planters frø og insekter i vegetationen.

Her var der rigeligt med varieret føde til dens

kyllinger.

Der var frodige lunde med gamle løvtræer og

mange mindre vådområder med småsøer. Her ynglede

både Atlingand og Gul Vipstjert talrigt, ligesom

på den våde eng.

Men landskabet indeholdt også elementer, som

senere skulle blive meget mere dominerende, f.eks.

kornmarker og nåletræsplantager.

Omkring de små, spredtliggende gårde fandt man

åbne møddinger, som producerede mængder af

fluer til Landsvalen. De åbne stalddøre var til gavn

for svalen, som derved kunne placere sin rede godt

beskyttet inde i stalden. Åbninger og sprækker i

gårdene betød også, at Sløruglen nemt kunne finde

opholds- og ynglested i stalde og på hølofter. Ved

gårdene kunne man se både bredsåmaskine til

såning af græs og radsåmaskine til såning af korn.

Begge blev trukket af heste. Nogle gårde havde

også den velkendte ajletønde stående m.h.p. at

gøde jorden med husdyrurin. Vejene i landskabet

var få, og de fleste var ikke asfalterede.

brugsudvikling og naturafvikling). Udbredelsen ses i

øverste højre hjørne af akvarellen.

De snoede vandløb er blevet udrettet til lige kanaler,

hvis primære formål er bortledning af vand, og

den våde eng er delvis tørlagt eller reduceret til en

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 14


smal bræmme langs åen. Det tidligere så massive

blomsterflor på engene er sygnet hen til småpletter

pga. gødskning.

Kornmarkerne er blevet større og de permanente

græsgange blevet mindre. Tilmed er græsgangene

gødede, hvilket har ødelagt det rige blomsterliv.

Høengene er stort set forsvundet, og hvis der

høstes græs, så er det grønt m.h.p. ensilering. Det

grønne græs høstes med en grønthøster og ensileres

direkte på jorden, blot dækket af plastik og

gamle bildæk. Det ensilerede græs bruges til husdyrfoder

om vinteren.

Der er kommet flere og større veje med asfalt, og

vejtræerne er forsvundet, fordi de anses som farlige

for trafikken. De levende hegn er skrumpet ind i

længde og omfang således, at stadigt større maskiner

bedre kan komme til på stadig større marker.

Der er endnu enkelte små vådområder tilbage, men

småsøerne er ved at forsvinde helt eller blive ændret

af menneskets påvirkning. Med småsøer og

2000

Følgende dyrearter ses på plakaten:

Vibe: I forgrunden til højre.

Landsvale: flyvende i højre side ved svinestalden.

Agerhøne: yderst til venstre på græsmark.

Sanglærke: flyvende på himlen i øverste venstre hjørne.

Hare: yderst til venstre på græsmark.

Af plantearter langs kanalen ses bl.a.:

Stor Nælde (brændenælde).

Mælkebøtter.

Gul Iris (høj gul blomst i vandkanten).

2000

I dette år ynglede kun 3 par af Hvid Stork i Danmark.

Udbredelsen ses i øverste højre hjørne af

akvarellen.

Den enkelte gård og dens maskiner bliver igen

større fra 1974 til 2000. Svineavlen er blevet endnu

større, og det samme er antal og størrelsen af gylletanke.

Kornavl er også blevet mere omfattende, og

dermed er der blevet endnu færre græssende kreaturer

på markerne (på plakaterne hhv. 33, 23 og 0).

Også vejene er blevet større og flere, og selv de

mindste veje er blevet asfalteret. Bemærk på plakaten;

elmetræer døde af elmesyge (elmesygen er en

svamp, der spredes af barkbiller), stormfald i nåletræsplantagerne,

de nyplantede vejtræer med

beskyttende plastikrør og begyndende kabellægning

af elledninger. Bornholmerbroen er kunstnerens

frihed i forhold til oplægget.

Ådalen har igen ændret karakter. Antallet af fugle-

padder forsvinder også et vigtigt fødegrundlag for

storken. I samme periode svinder også løvskovene

ind, og arealet af nåletræsplantager øges.

På gårdene er de åbne møddinger blevet dækket

til med sort plastik for at holde fluerne væk. Antallet

af gårde er blevet mindre, og den enkelte gård og

dens maskiner er blevet større. Svin er blevet en

vigtig del af driften, et forhold der kræver gylletanke.

Høladvognen er ikke længere aktuel, og der er

også færre græssende kreaturer på markerne.

Traktoren, som holdt sit indtog i slutningen af

1930’erne er på plads ved gårdspladsen (landbrugets

mekanisering finder for alvor sted i 1950’erne).

Ådalen ændrede drastisk karakter fra 1934 til

1974. Antallet af fuglearter på plakaterne falder fra

14 til 8, hvilket afspejler afviklingen af den danske

natur i denne periode. Også antallet af individer af

hver fugleart falder markant. Forhold, som begge er

betinget af, at landbruget i samme periode bliver

mere og mere intensivt og industrialiseret.

arter er faldet yderligere (fra 8 til 4 på plakaterne),

hvilket afspejler den fortsatte industrialisering af

landbruget. Også antallet af individer af engens

fuglearter er faldet markant i perioden. Fra midten

af halvfjerdserne og to årtier frem i tiden mod år

2000 er antallet af Vibe i Danmark faldet med 70%,

og samtidig har storken nærmet sig total udryddelse

som dansk ynglefugl! Desværre er tendensen

blevet fuldbragt i 2001, hvor der for første gang i

ca. 500 år ikke ynglede Hvid Stork i Danmark.

Kun en smal engbræmme har overlevet langs

åbredden, men den har ændret sig markant. De

blomstrende planter er nu nogle få, store kvælstofelskende

urter og ikke den ugødede engs varierede

flor af arter, størrelser og vækstformer.

Nogle steder er den drænede jord begyndt at

sætte sig hvorved der opstår småsøer og pytter i

landskabet. Flere steder er jorden blevet vandlidende;

korn og andre afgrøder drukner. Fænomenet

opstår, når vandmættet organisk jord i f.eks. en eng

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 15


eksponeres for luftens ilt ved dræning. Så nedbrydes

det organiske materiale hurtigere og mere

effektivt end når jorden er vandmættet. Jorden sætter

sig, bliver lavere liggende og kommer derved

tættere på grundvandspejlet. Med tiden vil jorden

blive sumpet, hvis ikke der yderligere drænes, f.eks.

vha. pumpestationer.

Naturen gør krav på den tabte jord...

Forslag til opgaver

Landskabsplakaterne giver mange muligheder for at

stille spørgsmål og formulere opgaver til eleverne:

• Tegn en lang tidslinie og sæt årstal på fra 1900

frem til nu. Påfør fødselsdagene for bedstemor/

bedstefar, mor/far, søskende og jer selv, som

navn ud for det rigtige årstal. Fremhæv 1934,

1974 og 2000, så man tydeligt kan se, hvornår

landskaberne er fra i forhold til fødselsdagene.

• På hvilken plakat er der flest storke?

Svar: der er flest storke på 1934 plakaten (9 stk,

3 reder), fordi dette landskab indeholder mest

føde til storken.

• Hvilken person fra jeres tidslinie tror I har set flest

storke i Danmark?

• Hvor mange storke har I selv set i Danmark?

• Beskriv hvordan åen ser ud på plakaterne?

Svar: I 1934 er åen snoet med øer, der laver åarme.

Ålandskabet indeholder også afsnørede

åsving, de såkaldte hesteskoformede søer (forgrunden

til højre, yderst til venstre midt for). I

1974 og 2000 er åen rettet ud til en lige kanal,

hvis hovedformål er bortledning af vand.

• Hvilken slags å tror I, er den mest naturlige?

Svar: den naturlige å er den snoede fra

1934. De andre udrettede åer er menneskeskabte

vandløb.

• Hvilken slags å tror I giver størst oversvømmelser

på engene omkring åen?

Svar: den snoede å breder sig ud over hele ådalen

og har derfor kortere vej til at oversvømme

større dele af dalen. Vandet i den snoede å løber

ikke så hurtigt som i de lige vandløb (sidstnævnte

er ofte uddybede). Den snoede å er derfor ikke

så effektiv til at lede vandet bort, hvorfor der lettere

sker oversvømmelser fra denne type å

sammenlignet med de lige vandløb.

• Hvilke dyr kan godt lide fugtigheden efter oversvømmelserne?

Svar: padder, dvs. frøer, tudser og salamandre.

• Har disse dyr betydning for storken? Hvordan?

Svar: ja, de er alle fødeemner for storken.

• Hvor mange gårde er der på hver af plakaterne?

Svar: 1934: 5 gårde og et enligt landhus længst

væk; 1974: 3 gårde og et nedlagt landbrug, hvor

huset nu har indhegnet have; 2000: 2 gårde og

det nedlagte landbrug med hus og have.

• Er gårdene store eller små?

Svar: gårdene bliver større og større og

færre og færre med tiden.

• Hvor store er markerne på hver af plakaterne

(store eller små)?

Svar: markerne bliver større og større med tiden.

• Mål længden af levende hegn (inkl. allétræer)

med en lineal. Hvilken plakat har mest levende

hegn?

Svar: mest levende hegn finder man i 1934 hvor

markerne er mindst. Efterhånden som markerne

bliver større og større, bliver også maskinerne

større og større. Og store maskiner kræver plads

for at vende og komme rundt. Det er en af formodentlig

flere forklaringer på de færre levende

hegn.

• Bor der dyr i et levende hegn? Hvilke?

Svar: i det levende hegn er der mange insekter,

småfugle og små pattedyr. De er bl.a. fødegrundlag

for dyr, der lever udenfor det levende hegn.

• Hvor mange slags fugle kan I finde på hver af de

tre plakater?

Svar: i 1934 er der 14 arter fugle, i 1974 blot 8

arter og i år 2000 kun 4 fuglearter.

• Hvorfor bliver antallet af fugle færre fra 1934 over

1974 til år 2000?

Svar: de færre fuglearter skyldes de færre, mindre

og dårligere levesteder, som landbruget tillader

eksistensen af. Det betyder mindre plads,

færre levesteder og mindre føde til kulturlandskabets

dyr. Det er især fuglearter med særlige krav

til levestedet, som først forsvinder, når naturen

ændres.

• Undersøg hvad dyrene hedder?

Svar: 1934: Hvid Stork, Vibe, Rødben, Stor

Kobbersneppe, Atlingand, Sortterne, Gul

Vipstjert, Engsnarre, Kirkeugle, Slørugle,

Landsvale, Agerhøne, Sanglærke, Hare, Brud.

1974: Hvid Stork, Rødben, Vibe,

Dobbeltbekkasin, Gul Vipstjert, Landsvale,

Agerhøne, Sanglærke, Hare. 2000: Vibe,

Landsvale, Agerhøne, Sanglærke, Hare.

• Hvad sker der med antallet af fugleindivider fra

1934 over 1974 til år 2000?

Svar: Også antallet af fugleindivider falder med

tiden. I 1934 er der 37 individer, i 1974 blot 13 og

i år 2000 kun 4 individer.

• Hvad sker der med antallet af ynglepar af Hvid

Stork på plakaternes landkort?

Svar: antallet af storke ynglepar falder fra 859

(1934) over 40 (1974) til blot 3 par (2000). I år

2001 var der for første gang i historisk tid ingen

ynglende Hvid Stork i Danmark.

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 16

More magazines by this user
Similar magazines