Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

5. Puslespil: Storkens levevis De 4 små puslespil handler om hhv. Hvid Storks levesteder, føde, redesteder og trækruter, som hver især er centrale overskrifter for forståelsen af den prægtige fugls biologi og relationer til mennesket og dets virke. Ved at løse puslespillene bliver eleverne lukket ind i storkens verden via billeder og lyd. Puslespillet træner også iagttagelsesevne, associationsfantasi og finmotorik. Elevmateriale De 4 puslespil er tilgængelige via internettet på adressen www.redstorken.dk. Klik på ‘storkeskolen’ - under Puslespil klikkes på ‘det svære’. Herfra kan eleverne vælge mellem de 4 emner. Til at spille kræves programmet “Shockwave”. Programmet er gratis og man vil umiddelbart få tilbuddet om at installere det, hvis det ikke allerede er installeret på computeren. Det er meget let og tager blot 3-5 minutter! Sådan spiller man Hver puslespil består af 1 central brik samt 8 brikker, der kan lægges til den centrale brik. Blandt de 8 brikker findes et antal ‘rigtige’ og ‘forkerte’ brikker (nærmere beskrivelse i næste afsnit). Da der kun kan ligge 4 brikker ad gangen, kan puslespillet laves på flere måder, når eksempelvis 6 brikker er ‘rigtige’. De 8 brikker er samlet i venstre side. Man vælger en brik ved at klikke på den - brikken vil lægge sig hen til den centrale brik, uanset om den er ‘rigtig’ eller ‘forkert’. Derimod skulle “rap rap”-lyden gerne give eleven et praj om at han/hun hat fået fat i en ‘forkert’ brik! En ‘rigtig’ brik giver en “pling”-lyd. Ideen med puslespillene er, at eleverne via de ‘rigtige’ og ‘forkerte’ brikker kan ‘lege’ sig frem til en masse informationer om storkens levevis. Undervejs kan man bede eleverne lægge mærke til, hvad de rigtige/forkerte brikker illustrerer samt brikkernes størrelse. De ‘rigtige’ brikker har nemlig op til 3 forskellige størrelser. Jo større brikken er, jo vigtigere er det viste motiv for storken; F.eks. er mus og frøer (begge store brikker) vigtigere fødeemner for storken end regnorme (en lidt mindre brik), som igen er vigtigere for storken end græshopper, stankelben og hundestejler (alle tre i mindste størrelse). Når puslespillet er samlet med 4 ‘rigtige’ brikker omkring den centrale brik dukker følgende rulletekst op: ‘You are the champion - du kan lave puslespillet på flere måder, prøv et nyt spil!’ Fakta om billedsiden I det følgende beskrives løsningerne til de 4 puslespil med temaerne redested, levested, føde og trækrute: (1) Til emnet REDESTED er der 5 rigtige og 3 forkerte brikker. Førstnævnte brikker omhandler motiverne ’storkerede på elpæl’, ’storkerede på hustag’, ’storkerede på skorsten’, ’storkerede i træ’ og ’storkerede på høstak’. De tre første brikker er store og af samme størrelse. De to sidstnævnte brikker er mindre, men af samme størrelse. Det betyder, at storken som regel vælger at placere sin rede på steder, hvor menneskets konstruktioner gør redeplacering og ind- og udflyvning til og fra reden nemmere. Mennesket sætter også metalplatforme op, for at lokke storken til at bygge rede. Storken kan sagtens bygge rede i et træ, men når der er nemmere steder til rådighed gør den det ikke. Derfor den mindre brikstørrelse. Storken kan også godt finde på at placere en rede på toppen af en større høstak, hvis sådanne findes, men placeringen bruges kun, hvor der mangler bedre egnede steder i nærheden. Derfor den mindre brikstørrelse. Motiverne til de tre forkerte brikker er ’storkerede på jorden’, ’storkerede i rørskov’ og ’storkerede på åkandeblade’. Storken bygger altså ikke rede på jorden, i rørskov eller på åkandeblade. (2) Under temaet LEVESTED er der 5 rigtige og 3 forkerte brikker. De rigtige brikker viser motiverne ’fugtig, ugødet blomstereng’(stor brik); ’vådområde’ og ’tør, ugødet høeng med blomsterflor’(begge mindre brikker); ’gødet, permanent græsgang’ og ’pløjemark under pløjning’(begge mindste brikker). Det betyder, at storken helst søger føde på fugtige, ugødede blomsterenge i f.eks. ådale, men også at vådområder og tørre, ugødede høenge med blomsterflor er vigtige kilder til storkens føde. Som fødesøgningsområde har den gødede, permanente græsgang og pløjemarken mindst betydning for storken. Det hænger sammen med, at gødede områder er mindre rige på planter, insekter og andre dyr, som storken lever af. Pløjemarken har ofte kun interesse, når landmanden vender jorden eller lige har vendt den. Det bringer fødeemner frem, som før var utilgængelige for storken. Motiverne på de tre forkerte brikker er ’gul rapsmark’, ’kornmark’ og ’have’. Det betyder, at alle tre steder er højst uinteressante, som fødesøgningssteder for storken, men storken kan godt af nød finde på at søge føde i en kornmark, specielt når kornet ikke er for højt. Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 10
(3) Under temaet FØDE er der 6 rigtige og 2 forkerte brikker. De rigtige brikker viser motiverne ’mus’, ’frø’ (begge store brikker), ’regnorm’ (mindre brik), ’græshoppe’, ’stankelben’ og ’hundestejle’(3 mindste brikker). Det betyder, at mus og frøer vægtmæssigt fylder mest i storkens diæt, men også at regnorme er vigtige som storkeføde. Vægtmæssigt betyder græshopper, stankelben og hundestejler (og andre fisk) mindst, selvom storken tager mange individer af hver. Men storken æder hverken græs eller egern, motiverne på de 2 forkerte brikker. (4) Under temaet TRÆKRUTE er der 4 rigtige brikker og 4 forkerte. De rigtige brikker viser trækruterne ’Danmark til Sydafrika’, ’Danmark til Vestafrika’, ’Danmark over Italien til Afrika’ og ’Danmark over Grækenland til Afrika’. Den største brik er østruten, hvor storken passerer Tyrkiet, Israel, Egypten og flyver videre til det sydlige Afrika. Hele 70% af den (tidligere store) danske bestand af storke følger denne trækvej. Den næststørste brik er vestruten fra Danmark over Spanien til Vestafrika. Næsten alle de øvrige danske storke følger denne rute, men enkelte storke ender formodentlig med at følge de alternative ruter, der krydser Middelhavet (de to mindste brikstørrelser). Kun nogle få hundreder europæiske storke ender hvert år op på Middelhavsruterne. Når storken foretrækker de to landruter, skyldes det den gode opdrift, der opstår over land sammenlignet med vand (jfr. Introduktion til fugle/Lav og mål vingefang). Østruten er formodentlig mere populær end vestruten, fordi de østafrikanske landskaber er mere åbne (mindre skov), mere føderige og især større end de vestafrikanske (smalt sahelbælte omgivet af ørken mod nord og regnskov mod syd). Danske storke trækker hverken til Mallorca, Lapland, England eller Indien (de 4 forkerte brikker), men Hvide Storke fra det nordlige Centralasien overvintrer i stor stil i Indien. Storken, som sparkes tilbage til den bedre vestrute, er kunstnerens frihed i forhold til oplægget. Forslag til opgaver Følgende spørgsmål og opgaver kunne indgå i arbejdet med de 4 temaer i puslespillet. REDESTED: • Hvor foretrækker storken at placere sin rede? Svar: på menneskeskabte bygninger og genstande, fordi redeunderstøttelsen er god og tilog fraflyvning ofte er nemmere end i et træ. • Har det betydning for storkens tilknytning til mennesket? Svar: ja, det er med til at knytte fuglen til men- nesker, og hvis ikke storken forfølges bliver den også tillidsfuld af den nære tilknytning. • Kan storken selv bygge rede uden hjælp fra mennesket? Hvor? Svar: ja, i store træer, som er et naturligt sted for storken. LEVESTED: • Hvor søger storken helst føde henne? Hvilke steder foretrækker storken dernæst i søgningen efter føde? Svar: storken søger helst føde på blomsterrige, ugødede, fugtige enge; dernæst i vådområder og på tørre, ugødede høenge med blomsterflor. • Hvordan udnytter landmanden den ugødede, blomsterrige fugtige eng? Svar: til køers græsning. • Hvordan udnytter landmanden den tørre, ugødede eng med blomster på? Svar: til hø, der bruges som dyrefoder. Hø er græs og urter, der vokser sig store, og derefter slåes og tørres. • Hvilke forskelle er der mellem de to typer enge og den gødede, vedvarende græsgang uden blomster? Svar: de to typer enge er begge ugødede og med mange blomster; den vedvarende græsgang er gødet og med få eller ingen blomster. • Hvorfor søger storken føde i pløjesporet efter landmandens traktor? Svar: pløjningen afdækker skjulte dyr, som før var utilgængelige for storken, f.eks. regnorme. Regnorme kan også blive tilgængelige for storken, når det har regnet, og ormene er søgt mod overfladen. Men i et moderne, sprøjtet og gødet landbrug er der ikke mange dyr i jorden, som storken kan få glæde af. FØDE: • Hvilke to slags dyr fylder mest på storkens spiseseddel? Svar: mus og frøer fylder vægtmæsigt mest på storkens spisekort. • Hvilken slags dyr betyder næstmest som føde for storken? Svar: regnorme. TRÆKRUTE • Beskriv vha. et atlas den vigtigste trækrute for storken (10 landenavne i rækkefølge). Svar: Danmark, Tyskland, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Israel, Egypten, Sudan, Sydafrika (eller nogle af de andre lande på ruten). • Beskriv den næstvigtigste trækrute for storken (10 landenavne i rækkefølge). Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 11
Page 1 and 2: Lærerhæfte 6. klasse Storken og D
Page 3 and 4: Introduktion til fugle 1. Fugle i f
Page 5 and 6: met ind til kroppen, mens Hvid Stor
Page 7 and 8: 3. Lav og mål vingefang I denne op
Page 9: efter at det er løst, f.eks. ved a
Page 13 and 14: Ændringer i storkens landskab 7. L
Page 15 and 16: smal bræmme langs åen. Det tidlig

Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?