Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

dof.dk

Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

(3) Under temaet FØDE er der 6 rigtige og 2 forkerte

brikker. De rigtige brikker viser motiverne ’mus’,

’frø’ (begge store brikker), ’regnorm’ (mindre brik),

’græshoppe’, ’stankelben’ og ’hundestejle’(3 mindste

brikker). Det betyder, at mus og frøer vægtmæssigt

fylder mest i storkens diæt, men også at regnorme

er vigtige som storkeføde. Vægtmæssigt

betyder græshopper, stankelben og hundestejler (og

andre fisk) mindst, selvom storken tager mange individer

af hver. Men storken æder hverken græs eller

egern, motiverne på de 2 forkerte brikker.

(4) Under temaet TRÆKRUTE er der 4 rigtige brikker

og 4 forkerte. De rigtige brikker viser trækruterne

’Danmark til Sydafrika’, ’Danmark til

Vestafrika’, ’Danmark over Italien til Afrika’ og

’Danmark over Grækenland til Afrika’. Den største

brik er østruten, hvor storken passerer Tyrkiet, Israel,

Egypten og flyver videre til det sydlige Afrika. Hele

70% af den (tidligere store) danske bestand af storke

følger denne trækvej. Den næststørste brik er

vestruten fra Danmark over Spanien til Vestafrika.

Næsten alle de øvrige danske storke følger denne

rute, men enkelte storke ender formodentlig med at

følge de alternative ruter, der krydser Middelhavet

(de to mindste brikstørrelser). Kun nogle få hundreder

europæiske storke ender hvert år op på

Middelhavsruterne. Når storken foretrækker de to

landruter, skyldes det den gode opdrift, der opstår

over land sammenlignet med vand (jfr. Introduktion

til fugle/Lav og mål vingefang). Østruten er formodentlig

mere populær end vestruten, fordi de østafrikanske

landskaber er mere åbne (mindre skov),

mere føderige og især større end de vestafrikanske

(smalt sahelbælte omgivet af ørken mod nord og

regnskov mod syd).

Danske storke trækker hverken til Mallorca,

Lapland, England eller Indien (de 4 forkerte brikker),

men Hvide Storke fra det nordlige Centralasien

overvintrer i stor stil i Indien. Storken, som sparkes

tilbage til den bedre vestrute, er kunstnerens frihed i

forhold til oplægget.

Forslag til opgaver

Følgende spørgsmål og opgaver kunne indgå i

arbejdet med de 4 temaer i puslespillet.

REDESTED:

• Hvor foretrækker storken at placere sin rede?

Svar: på menneskeskabte bygninger og genstande,

fordi redeunderstøttelsen er god og tilog

fraflyvning ofte er nemmere end i et træ.

• Har det betydning for storkens tilknytning til

mennesket?

Svar: ja, det er med til at knytte fuglen til men-

nesker, og hvis ikke storken forfølges bliver den

også tillidsfuld af den nære tilknytning.

• Kan storken selv bygge rede uden hjælp fra

mennesket? Hvor?

Svar: ja, i store træer, som er et naturligt sted for

storken.

LEVESTED:

• Hvor søger storken helst føde henne?

Hvilke steder foretrækker storken dernæst i

søgningen efter føde?

Svar: storken søger helst føde på blomsterrige,

ugødede, fugtige enge; dernæst i vådområder og

på tørre, ugødede høenge med blomsterflor.

• Hvordan udnytter landmanden den ugødede,

blomsterrige fugtige eng?

Svar: til køers græsning.

• Hvordan udnytter landmanden den tørre,

ugødede eng med blomster på?

Svar: til hø, der bruges som dyrefoder. Hø er

græs og urter, der vokser sig store, og derefter

slåes og tørres.

• Hvilke forskelle er der mellem de to typer enge

og den gødede, vedvarende græsgang uden

blomster?

Svar: de to typer enge er begge ugødede og

med mange blomster; den vedvarende græsgang

er gødet og med få eller ingen blomster.

• Hvorfor søger storken føde i pløjesporet

efter landmandens traktor?

Svar: pløjningen afdækker skjulte dyr, som før var

utilgængelige for storken, f.eks. regnorme.

Regnorme kan også blive tilgængelige for storken,

når det har regnet, og ormene er søgt mod overfladen.

Men i et moderne, sprøjtet og gødet landbrug

er der ikke mange dyr i jorden, som storken

kan få glæde af.

FØDE:

• Hvilke to slags dyr fylder mest på storkens

spiseseddel?

Svar: mus og frøer fylder vægtmæsigt mest

på storkens spisekort.

• Hvilken slags dyr betyder næstmest som føde for

storken?

Svar: regnorme.

TRÆKRUTE

• Beskriv vha. et atlas den vigtigste trækrute

for storken (10 landenavne i rækkefølge).

Svar: Danmark, Tyskland, Slovakiet, Rumænien,

Bulgarien, Tyrkiet, Israel, Egypten, Sudan,

Sydafrika (eller nogle af de andre lande på ruten).

• Beskriv den næstvigtigste trækrute for

storken (10 landenavne i rækkefølge).

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 11

More magazines by this user
Similar magazines