Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

dof.dk

Storken og Danmarks Natur - Dansk Ornitologisk Forening

3. Lav og mål vingefang

I denne opgave skal eleverne lave flyvende fugle

med forskellig vingeform i naturlig størrelse og i indbyrdes

rigtige størrelsesforhold. Derefter farvelægges

fuglene, og vingerne måles mhp. at kunne sige

noget om fuglen som aktiv eller passiv flyver.

Tilsidst hænges fuglene op i klassen. Foruden at

klippe, klistre og montere, stifter eleverne i dette

arbejde bekendtskab med kopimaskine, transparenter

og overheadprojektor. Øvelsen træner elevernes

motorik, brug af AV-midler, tegne- og målefærdigheder,

samt evnen til at aflæse detaljer i fuglens

udseende, når der skal farvelægges. Endvidere er

opgaven en første introduktion til form og funktion

indenfor dyreriget.

Elevmateriale

Arbejdsark 5 indeholder opgaver og en illustration

af flyvende fugle i rigtige størrelsesforhold.

Vingeform- og funktion (arbejdsark 5)

Vingens form og størrelse spiller en vigtig rolle for

flyveevnen hos en fugl. Fugle med brede vinger er

ofte gode til passiv svæveflyvning. De udnytter den

opdrift, som varm luft giver, når luften stiger til vejrs.

Fugle med en smal spids vinge er ofte gode til aktiv

hurtigflyvning. Det er forholdet mellem hånden og

arm

vingedækfjer

armsvingfjer

halefjer

armens længde, der afgør om en fugl overvejende

er aktiv flyver eller passiv flyver. Hvis hånden er lang

i forhold til armen, er fuglen god til aktiv flyvning.

Hånden kan næsten sammenlignes med årerne i en

robåd. Fuglens forlængede hænder ’ror’ fuglen gennem

luften. Er armen derimod lang i forhold til hånden,

tyder det på, at fuglen mest benytter sig af

passiv svæveflyvning. Armens store bredde og

nærheden til kroppen giver det bedste løft, og samtidig

kan armen ikke ’ro’ afsted gennem luften nær

så effektivt som hænderne pga. armens form og

placering.

Storken har brede vinger og en lang arm i forhold

til hånden. Den er en god passiv svæveflyver, som

udnytter termikken (varm opstigende luft) under

trækket mellem Danmark og Afrika syd for Sahara. I

vinterkvarteret i Afrika stiger storken også til vejrs

på varm luft for at orientere sig om mulige fødeemner

i landskabet. Storken tiltrækkes især af ildebrande

på savannen, fordi ilden skræmmer føde op,

som storken let kan få fat i. Fra stor højde er det

også nemt at få øje på landmænd, der arbejder i

marken. Bondens arbejde skræmmer også byttedyr

frem fra skjul.

Nogle fugle flyver let og ubesværet, mens andre

basker anstrengt afsted under stort energiforbrug.

håndsvingfjer

Storken & Danmarks natur Dansk Ornitologisk Forening 7

hånd

More magazines by this user
Similar magazines