Beskrivelse i pdf - Leder - FDF

leder.fdf.dk

Beskrivelse i pdf - Leder - FDF

Inspirationsmateriale

til kredsens egen

Sommerlejr 2008

ROLLESPIL • KAPPER • VÅBENSKJOLD • SVÆRD • KÆPHEST • BORGE • MARKEDSDAG

SVÆRD • KÆPHEST • BORGE • MARKEDSDAG • RIDDERLAND • STJERNELØB • FEST • RIDDERBORGEN

1


Indholdsfortegnelse

Sommerlejr 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Historisk baggrundsmateriale til lederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

- Ridderens påklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

- Våbenskjold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

- Fortællingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

- Mærker til kappen (hvordan laves de?) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

- Rollespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

- Gudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

- Lave bannere, kapper, våbenskjold, sværd og kæphest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

- Bygning af borge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

- Markedsdag i Ridderland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

- Ridder-på-sporet-stjerneløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

- Fest på ridderborgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

- Forslag til naturhåndbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Mærker til kappen (aktiviteterne) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

- MOD (riddernes dannelsesrejse, tillidslege) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

- VISDOM (gåder, udfl ugtsdag) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

- TAPPERHED (skattejagt, natløb) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

- STYRKE (ridderturnering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24


Sommerlejr 2008

I dette sommerlejrmateriale skal I en tur tilbage tiI middelalderen, hvor enhver fri person

kunne blive ridder. For at blive ridder er der dog en oplæringsperiode, som den kommende

ridder må igennem.

Under oplæringsperioden skal ridderaspiranten lave sit eget udstyr - rustning/kappe,

(kæp)hest, våbenskjold og våben. Ridderaspiranten skal også modtage kristendomsundervisning

(gudstjeneste + andagter), deltage i styrkeprøver og selvfølgelig afprøve sine talenter

i en ridderturnering, hvor alle afslutningsvis slås til riddere.

På sommerlejren skal børnene altså samle /lære fire forskellige ridderfærdigheder: mod,

styrke, visdom og tapperhed, så de til sidst kan få den fornemme titel.

I materialet finder I en aktivitetsplan og forskellige forslag til aktiviteter. Forkyndelse til

riddersommerlejren udkommer separat og udleveres af Kristendomsudvalget senere på

foråret.

Godnatlæsning for de små på lejren kan med fordel være tegneseriehæfterne om fx. prins

Valiant.

Materialet/aktiviteterne er primært lavet for puslinge til og med væbnere. Aktiviteterne

kan dog nemt rettes lidt til i sværhedsgrad, hvis der skulle være nogle seniorvæbnere eller

seniorer med.

Med venlig hilsen og god sommerlejr!

Sommerlejrudvalget 2008

Kilde: Materiale fra Regnbuedalen/Piltelandsstævne (1993), Wikipedia, www.historie-online.dk, www.ornhojnet.dk, www.dfi.dk,

www.tryggevaeldeprovsti.dk og www.storyboardtoys.biz mm. Layout og design: Mette Skov Rasmussen

Ridder-på-sporet-stjerneløb er udarbejdet af Naturvejleder Tomas B. Kolind Vilstrup.

2


Historisk baggrundsmateriale

> Til en ridderturnering skulle en ridder

selv stille op med hest og rustning, hvilket

var dyrt. Dertil kom, at man skulle gennem

en oplæring til at blive ridder, som også kostede

penge. Ridderne kom derfor som regel

fra en adelig (eller rig) familie.

Oplæring til ridder foregik sådan: først blev

man opdraget af sine forældre til at opføre

sig på rette manér. Ved 7-års alderen blev

man sendt til en fyrstes hof for at arbejde

som page. Pagens arbejde bestod i at være

tjener. Her blev man instrueret af hoffets

damer i at opføre sig dannet. Man blev endvidere

undervist i kristendom. Der kommer

et hæfte fra Kristendomsudvalget om trosbekendelsen,

som kan bruges til andagter i

til lederne

3

ugens løb. Husk at fortælle, at det er en del

af uddannelsen til at blive ridder inden andagterne.

Man lærte de grundlæggende jagt-

og våbenteknikker og lærte at ride.

Når man var 14 år gammel, kunne en ridder

vælge én ud til at blive sin væbner, ridderens

personlige tjener. Man sørgede for ridderens

udstyr og for hans hest. Ridderen oplærte

væbneren i de ting, der skulle til for at blive

ridder. I takt med at man blev ældre, fulgte

man med ridderen i krig og hjalp ham, hvis

han blev såret under et slag.

Når uddannelsen blev skønnet til at være

færdig, det vil sige omkring 18-21 års alderen,

blev man slået til ridder. Det foregik


på følgende måde: Aftenen før gik væbneren

ind i et kapel og bad til Gud hele natten (en

såkaldt vigilie). Om morgenen blev han badet

(en rituel renselse) og iført en hvid skjorte,

en guldtunika og en purpurfarvet kappe

og derefter slået til ridder af kongen eller en

ridder, der handlede på kongens vegne. En

væbner kunne også slås til ridder på slagmarken,

hvis han havde kæmpet usædvanligt

heltemodigt. I så fald ville en ridder slå

ham på skulderen med sit sværd og udtale:

Vær du ridder.

Krig og kamp var i middelalderen en kærkommen

lejlighed til at vinde hæder og ære

og krigsbytte. Pauserne mellem de hyppige

krige blev brugt på træning, der med tiden

udviklede sig til ridderturneringer, og med at

lytte til sange, der hyldede krigen og heroiske

gerninger.

4

I kamp var den klassiske taktik for rytteriet at

ride frem i en tætsluttet formation, skulder

ved skulder og med fældede lanser. Åbne slag

mellem to ridderhære var dog sjældne, da de

altid var risikable og udfaldet ofte påvirket

af tilfældigheder. I stedet bestod den foretrukne

strategi i datidens krige i belejring af

fjendens borge og plyndringstogter i baglandet

for ved at fjerne forsyningerne at svække

hans kampvilje.

En hær i middelalderen var et sammenrend

af forskellige grupper. Kernetropperne var

ridderne, der var ledet af deres egen herre.

Derudover var der ofte forskellige typer af

hjælpetropper, fx tvangsudskrevne bønder

eller professionelle højtspecialiserede bueskytter.

Fælles for fodfolket var dog, at de

ikke havde samme status som ridderne, og

desuden måtte bære de største tab i slagene.

Dukkefilmen “Den lille ridder” af Per Fly Plejdrup, 1998


Ridderens påklædning

Ridderens påklædning er en hjelm og en

ærmeløs kofte med våbenmærke. Hjelm,

bluse og evt. bukser kan sys i stof af sølv

eller mørkt stof med “sølveffekt”. Det kan

evt. laves som aktivitet inden sommerlejren,

eller man kan bede børnene tage noget

tøj med, der kan bruges til dette.

Det vigtigste er, at børnene skal have separate

våbenmærker alt efter hvilken ridderklan,

de tilhører. Der var regler for, hvordan

man kunne sætte våbenets farver og motiver

sammen. Det var vigtigt for ridderne at have

tydelige mærker. Så kunne man bedre se,

hvem de var. Det var vigtigt, hvis man fx var

i krig, og på turnerings-pladsen hvor man

kæmpede om præmier, skulle tilskuerne også

kunne følge med. Ligesom ved en fodboldkamp

i dag.

Våbenskjold

I middelalderen var der grænser for, hvilke

farver man måtte bruge til sit våbenskjold, og

hvordan man måtte sætte dem sammen. Der

var to slags farver. Metalfarver og almindelige

farver. Metalfarverne var guld og sølv (eller

gul og hvid/grå i stedet for). De almindelige

farver var grøn, rød, blå og sort. Man skulle

altid lave skjoldet, sådan, at farver fra samme

gruppe ikke kom til at være op ad hinanden.

5

Grøn måtte fx ikke

være ved siden af

rød, men gerne ved

siden af hvid eller gul.

Metalfarver

Almindelige farver

Metalfarver må ikke støde sammen med hin-

anden – og det må de almindelige farver hel-

ler ikke.

Bagest i materialet her fi nder du et våbenskjold.

Når du vælger print, vil du i printindstillingerne

kunne vælge at printe denne specifi

kke side x antal gange. Først skal børnene

tegne deres våben skjold på papir, hvorefter de

skal tegne det på deres skjold , kappe eller lign.

Hvis klanen har svært ved at blive enige, kan

der godt indgå fl ere symboler i et våben skjold.

Liljekonvaller, et kors eller et mønster var de

mest almindelige mønstre.


Et par eksempler på nogle lidt mere komplicerede motiver kommer her:

Dyr kan også bruges som symboler, her er hjort, løve og falk.

Man kan også nøjes med at tegne en del af dyret - fx en vinge i stedet for en hel fugl.

Fabeldyr eller mennesker er også en mulighed - fx havhest, havfrue, grif eller Føniks.

Eksempler på ting man fx kunne

sætte på et rigtigt krigervåben:

spyd, sværd og kampøkse.

Ting fra naturen kunne også bruges på forskellig

6

måde. Her er en Ibs-skal, et aks og et træ.


Forskellige korsformer var meget populære som mærker på våbenskjolde.

Fortællingen

Når børnene ankommer til lejren, skal de deles

op i klaner på tværs af alder. 6-8 børn pr.

klan er fi nt, men antallet er ikke så vigtigt, da

aktiviteterne kan tilpasses alder og antal. Hver

klan skal have tildelt et lille område, hvor de

skal bygge deres borg, som er deres tilholdssted.

I løbet af ugen skal de lære at blive rigtige

riddere, og de kommer til at træne forskellige

kompetencer undervejs. I området fi ndes også

De sorte Riddere, som er onde. De kan fi nde

på at stjæle ting fra klanernes borge eller andre

steder fra. Man skal også passe på, at man

ikke bliver taget til fange af dem. Til natløbet

7

bliver en leder kidnappet. Alt efter hvor mange

voksne/store seniorer I er afsted, kan De sorte

Riddere komme på besøg mere eller mindre

ofte (vær opmærksom på, at nogle børn let

bliver skræmte, så lad dem ikke komme tæt

på børnene). De sorte Riddere kommer måske

løbende gennem lejren klædt i sort og med

sværd og skjold eller de stjæler ting fra borgene

i løbet af natten. Måske ser man bare spor

efter dem. Man kan evt. grave fælder, sætte

snuble snore op m.m. ved sin borg, så det bliver

sværere for De sorte Riddere. Det er vigtigt, at

lederne lever sig ind i historierne og leger med,

for så bliver det sjovest – for alle.

Mærker til kappen

Mærkerne kan laves af stofstrimler, der ikke trevler nemt, knapper, bånd eller store perler.

Dette kan forberedes inden lejren. Børnene skal samle fi re forskellige mærker for at kunne

blive slået til ridder:

> MOD (lave tillidslege og på dannelsesrejse)

> STYRKE (ridderturnering)

> VISDOM (gætte gåder og tage på udfl ugtsdag)

> TAPPERHED (skattejagt og natløb)


Rollespil

Aktiviteter

Hvis I har en eller flere i kredsen, der interesserer sig

for rollespil, kan I også forholdsvist nemt lave hele

sommerlejren om til et stort rollespil. Alle de aktiviteter,

der nævnes i materialet, indgår så bare i det samlede

rollespil. Hvis du vil læse mere om rollespil, kan du gøre det på følgende hjemmeside:

http://fdf.dk/landsdel1/billeder/rollespil07/Robin_Hood_Rollespil_1.0.pdf

Der er temaet bare Robin Hood i stedet for Riddere, men det foregår også i middelalderen,

og der er meget god inspiration i materialet.

Gudstjeneste i den lokale kirke

Hvis en af sommerlejrens dage er en søndag, er det en rigtig god idé at deltage i den lokale

sognekirkes gudstjeneste. Gudstjenesten behøver ikke være en del af idérammen, men I kan

jo tage kontakt til præsten og fortælle ham/hende, at I deltager i gudstjenesten, og at I er på

sommerlejr med et spændende tema – så kan det nemt være, at præsten tager det med i sin

prædiken. Under alle omstændigheder er det rart for præsten at vide, at I kommer, så det

måske kan være lidt ekstra børnevenligt. I kan jo for eksempel foreslå et par salmer, som

børnene kender.

Rent praktisk bør I lige undersøge, hvor langt der er fra det sted, I holder sommerlejr og til

den nærmeste kirke – og om der er gudstjeneste den søndag, I er på sommerlejr.

8


Lave bannere, kapper,

våbenskjold, sværd og kæphest

Hver ridderklan laver et banner, som kan pryde deres borg.

Våbenskjoldet kan evt. også tegnes på banneret. Bålkapper

(fx grå hundetæpper eller sækkelærred) dekoreres ved at male

ens eget våbenskjold på.

Hvert barn skal have et sværd. Det kan fx laves af et stykke

liggeunderlag eller skumgummi med gaffatape.

Der er en beskrivelse af, hvordan man laver våbenskjold under

historisk baggrundsmateriale s. 5.

Kæphesten kan laves med et hoved af enten stof (fyldt med stofrester,

fl amingo eller andet fyldmateriale) eller med et hoved af krydsfi ner. Til

”ben” kan der bruges en 19mm rundstok.

Tegn hestens hoved op (evt. aftegnet fra et billede af et hestehoved i en bog el.lign.) på et

ternet stykke pap eller papir. Overfør tegningen tern for tern i fri hånd til den ønskede størrelse.

Hvis man er en dygtig tegner, kan man selvfølgelig også tegne hestens hoved i helt fri

hånd på træet. Husk at nederste kant af hestehalsen bør være lige. Skær hestehovedet ud af

træet med en stiksav eller lign.

Slib hovedet grundigt med sandpapir. Da hovedet er

det mest iøjnefaldende ved hesten, er det en god idé

at gøre sig umage med dette fi npudsnings arbejde.

Sæt stokken på hovedet med søm, skruer eller beslag.

Hesten males og/eller lakeres. Øjne, næse og

mund bør males omhyggeligt med en fi n pensel.

Manken laves ved at binde små længder af macramé

eller andet snor, der kan kradses op på et kantbånd.

Kantbåndet kan udspændes mellem to stole for at

lette arbejdet. Når manken er færdig, sættes den på

hesten med små rundhovedede stifter. Hovedtøjet

laves af en tyk snor og to gardinringe.

9


Klanerne bygger borge

Hver ridderklan skal have en borg fx i noget raftebyggeri. Hvis I bygger stort, så læs bogen

”Reb, rafter og taljetræk”, så I har styr på sikkerhed m.m. Hellere et mindre men godt

byggeri end et stort og dårligt. Lederne kan evt. lave en model i blomsterpinde, men alt

efter deltagerne er det måske sjovere for dem at være med helt fra bunden. Under alle omstændigheder

er det vigtigt, at der er noget, alle kan være med til.

Lav gerne et lille indhegnet område og diverse pynt og våbenskjold. Alternativt (og hvis

man har et stort indendørsområde) kan papkasser bruges til at lave forskellige rum og de

kan også bruges til gulv. Hos hvidevareforhandlere eller møbelfi rmaer kan man evt. få store

papkasser.

Opsætning af hegn, pynt osv. kan fi nt laves af små børn. Der kan opsættes fl agstang til

våbenskjoldet og laves stald/holdeplads til hestene. Hvis man har et skovområde til rådighed,

kan det være fi nt (og måske nemmere) at bygge borge der.

Det kan være en god idé at øve på besnøringer m.m. hjemmefra med børnene.

Et par muligheder:

> 4 gode rafter sættes i jorden i en fi rkant evt. med støtteben eller med reb fra toppen til

raftepløk. Der bygges en platform på i ca. 1 meters højde. Det er vigtigt, at der sættes

rafter på diagonalt af hensyn til stabiliteten. Man kan også nøjes med at lave platformen

trekantet. Langs siderne under platformen kan man hænge presenning eller lukke med

rafter, så børnene kan have en hule under platformen. Rundt langs platformen kan man

også lave afskærmning.

> bygge en tipi: den kan beklædes med presenning, stof eller granris.

10


Markedsdag i Ridderland

Boder med forskellige ting, som børnene kan vælge mellem:

> læderværksted: lave en lille vimpel med brændemærker, hulmønster eller lignende til deres

kappe. Lave en lille pung/taske af et rundt stykke læder/kunstskind med en snor i kanten.

> frisør: sæt perler og snore i håret eller lav et sejt pandebånd.

> gøgl på torvet: Mange landsdele har gøglerkasser til udlån – de er også gode til at beskæftige

børnene med i pauser.

> drama: øve sketcher/optrin til lejrbål

> restaurant: lave pandekager over bål/trangia

> smykker af kokosnød: Kokosnødder flækkes og renses for “kød”. kokosnøddeskaller

pudses med sandpapir og der bores et lille hul, så man kan sætte en snor i. Pas på når

hullet bores, da de kan flække, så gør det, inden børnene laver dem fine. Der saves stykker

til í den form/størrelse man ønsker. Stykket pudses og poleres. Når smykket er færdigt

kan det evt. smøres med lidt madolie. Man kan også trække kartoffelstykker på en snor

og lade dem indtørre.

> torvet: lær folkedans eller sangleg

> sminke: man kan låne sminkebøger på biblioteket med udførlig beskrivelse af flotte

udsmykninger

> filtning af bold: Lav en sjov bold af uld, og lær den grundlæggende filtnings-teknik. Det

tager cirka en ½ time at filte en bold, og samtidigt får du vasket dine hænder grundigt.

Sådan gør du:

1. Krøl ¼ avisside sammen til en bold.

2. Læg den tørre uld omkring i 4 til 5 lag.

3. Dekorer eventuelt bolden med farvet uld, ved at vikle farvede strimler om bolden.

4. Dyb bolden i sæbevandet og ælt, tril, etc. bolden mellem hænderne indtil ulden er

filtet sammen – bolden bliver hård. Dette tager mindst 20 minutters solidt arbejde.

5. Pres sæbevandet ud af bolden og skyld den i kold vand.

6. Læg bolden til tørre.

Materialer: aviser, uld, som du eventuelt selv karter, brun sæbe eller sæbespåner, baljer.

11


lerperler: Tril en lerkugle i hånden. Lav derefter et hul igennem kuglen med en pind.

Husk at rense hullet for ”lerfnuller”, ellers kan f.eks. en lædersnor ikke gå igennem

den brændte lerperle. Tryk evt. mønstre i perlen; hvis mønstret ridses i leret giver det

ujævne kanter. Lad de færdige perler tørre langsomt, til de er næsten tørre – læderhårde.

Herefter glittes (d.v.s. glattes, poleres) lerperlerne med en blank flintesten til de er skinnende

blanke. Lerperlerne skal tørre et par dage. Det er vigtigt, at perlerne er helt gennemtørre,

ellers sprænger de i brændningen.

> dåsebrænding: Skaf en gammel kagedåse med låg, der er stor nok til at rumme lertingene.

Læg noget avispapir i bunden, dette vil opsuge eventuel fugt. Stil dåsen på jorden og fyr

op rundt omkring dåsen, uden at gløder eller flammer rammer den. Efter en halv times tid

rykkes bålet ind, så det er halvt oppe ad dåsen, stadig hele vejen rundt. Efter endnu en halv

time overdækkes dåsen helt med bål. Lad dåsen blive i bålet, til dette er brændt helt væk.

Materialer: Rødler eller blåler, pinde 2-3 mm tykke, flintesten, metaldåse med låg,

brænde, lædersnor.

Ridder-på-sporet-stjerne-løb

Det er naturligvis vigtigt, at en ægte ridder ved noget om naturen, ellers kan ridderen ikke

overleve, hvis det bliver nødvendigt at gemme sig i naturen. Derfor skal ridderne på lejren

selvfølgelig lære noget om naturen.

Stjerne-løb

Stjerne-løb er skruet sådan sammen, at opgaverne

uddeles fra et centralt sted (kommandocentralen).

> På kommandocentralen sidder nogle

ledere, som kan sende holdene ud på

nye opgaver.

> Opgaverne kan løses i vilkårlig rækkefølge

efter hvert enkelt holds valg.

> Hver opgave kan i princippet betragtes som

en post, men posten er ikke fast placeret

12


på ét sted, og posterne skal ikke tages i en bestemt rækkefølge ud fra en bestemt rute.

> Ud fra stjernens centrum (kommandocentralen) hvor holdene får udleveret opgaverne,

må de selv finde ud af, hvor de skal løbe hen for at løse opgaverne.

> Det kan være vigtigt at beslutte en ydre grænse, som fortæller børnene, hvor langt de må

løbe væk.

Overordnet idé

> På løbet skal man samle billeder af forskellige ting fra naturen; dyr, dyrespor, planter,

træer osv.

> Lederen medbringer en eller flere naturhåndbøger på lejren og udvælger, inden løbet skal

afvikles, en række ting fra naturen (ved hjælp af bøgerne), som børnene skal tage billeder

af. Vælg fx 20 ting.

> For at få hjælp til hvor/hvordan man kan finde motivet, kan man kigge i de naturhåndbøger,

som lederen har medbragt. Lån dem evt. på biblioteket.

> Gå på ridderopdagelse med digitalkamera eller kameramobil og tag billeder af tingene.

> Hver post/opgave er én ting fra naturen; et dyr, et dyrespor, en planter, et træ eller…

> Før en ny post kan påbegyndes, skal en leder have godkendt billedet fra den foregående

post og have vurderet, hvor mange point billedet giver.

> Børnene kan bruge bøgerne som opslagsværk for at finde oplysninger og billeder om den

ting, som de skal ud at finde. På denne måde lærer de noget om de ting, som de skal ud

og finde.

> For de små børn: Hver leder går med en lille gruppe børn (et hold).

> På væbnerniveau kan man evt. gå individuelt.

> Der er begrænset spilletid. Man kaldes sammen via en sms fra lederen, skal være tilbage

på klokkeslæt eller skal være tilbage, når mobilens timerfunktion giver alarm.

> Man medbringer selv kameramobil eller digitalkamera.

> Det er vigtigt, at man ikke samler tingene sammen. I så fald støvsuges området.

13


Løbet kan køre i alt fra én time til en hel dag. Og man kan sagtens holde pause undervejs.

Løb tilpasset den naturtype, som er ved sommerlejren

> Alt efter om jeres kreds skal på lejr ved en skov eller ved en strand eller en helt anden

type natur, vælger lederen at skaffe en naturbog, som retter sig mod den type natur, som

man skal på lejr i eller ved. Bogforslag findes side 16.”

> Skal I fx på lejr ved stranden, låner I bogen: ”Hvad finder jeg på stranden”.

Pointsystem

> Der kan gives 1-2-3-5 point.

> Lederen vurderer fuldstændigt diktatorisk eller tilfældigt hvilke billeder, der skal give

hvor mange point.

> Man kan vælge at give 1 point for noget, som er let at skaffe et billede af, to som er lidt

sværere at skaffe et billede af og 5 for noget som er svært at skaffe et billede af.

14


Til fest på ridderborgen

Selvfølgelig skal der være en fest, når ridderne har været til ridderturnering. Til en god ridderfest

hører god mad, dans og underholdning.

Menu: Hvis der kan skaffes helstegt pattegris, er det selvfølgelig et kæmpe hit – alternativt

flæskesteg og godt med tilbehør!

Dans – hvis I har en leder i kredsen, der kan igangsætte en større kædedans for alle, er det

fint. Ellers kan der via krak / de gule sider findes instruktører fra div. danseskoler. Folkedans

til de mindre kan anbefales, mens lancier kan bruges til væbnere og opefter. Forældrene kan

fint være med.

På dagen med ridderturnering kan børnene i grupper forberede festaftenen. Det kan være

udklædning og også gerne en ”vise” eller deres eget råb. Lad børnene komponere deres egen

sang i grupper – vælg en kendt FDF-melodi og sæt tekst på. Sangen skal naturligvis opføres

på festaftenen. Hvis nogle af børnene ikke er så glade for at synge, kan de evt. lave nogle

rytmeinstrumenter og spille til.

Privat-billeder af Doug og Theo fra Washington,

fundet på: http://picasaweb.google.com/peter.

harsha

15


Forslag til naturhåndbøger

Dyrespor i farver fra Politikens forlag

Bogen beskriver spor fra pattedyr og fugle fra hele Norden, og den er illustreret

med et væld af flotte og instruktive fotos.

Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr

Hvad finder jeg i skoven

Bogen er en praktisk ledsager til skovturen for den, der vil lære skovens dyr

nærmere at kende.

Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr

Hvad finder jeg på stranden

”Hvad finder jeg på stranden” er den klassiske felthåndbog til en tur langs kysten.

Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr

Sten i Farver

En populær indføring i geologi og samtidig en praktisk anvendelig håndbog.

Set på www.politikensforlag.dk til 169,- kr

Træer og Buske i Landskabet

Praktisk felthåndbog med beskrivelser og akvareller af 130 danske og skandinaviske

træer og buske fra skove, hegn og andre naturlige voksesteder.

Set på www.politikensforlag.dk til 99,- kr

Danmarks Træer og Buske

Omfattende dansk opslagsværk om 170 danske og nordiske træer og buske illustreret

med smukke farvefotos, der viser arterne i både sommer- og vintertilstand.

Set på www.politikensforlag.dk til 269,- kr

16


MÆRKER

•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN•TIL KAPPEN

Mod

Riddernes dannelsesrejse

Rejsedagen er en rejse i Ridderland, hvor børnene skal opnå modet og visdom. For at få modet skal

de afprøve nogle tillidslege for at styrke deres sammenhold mod de sorte riddere.

Tillidslege

• En af deltagerne får bind for øjnene. Han/

hun skal på stole bevæge sig fra den ene

ende af rummet til den anden. De andre

deltagere skal fl ytte stolene og vejlede den

der går undervejs så turen bliver tryg.

• Deltagerne lægger sig side om side tæt

sammen på ryggen. De skal vende på skift

med hovedet i den ene og den anden ende,

så de kommer til at ligge hoved-fødderhoved-fødder

osv. De rækker armene op

og kan derved transportere en person

på deres hænder hele vejen ned gennem

rækken af liggende deltagere.

• Alle deltagere står på linje med hænderne

på hinandens skuldre. Alle har bind for

øjnene undtagen den forreste. Nu skal

denne lede de andre rundt i terrænet.

Variation: I stedet for den forreste kan det

være den bagerste der leder de andre ved

hjælp af klap på skulderen.

17

• Deltagerne går sammen to og to. Del tagerne

stiller sig i en rundkreds (godt stor) sådan

at den ene i parrene stiller sig ind foran

makkeren. På den måde dannes der to

rundkredse. Den fra parret der står inderst,

bliver nu udråbt til radiobil, og lukker øjne

eller tager tørklæde på.

Radiobilen skal fjernstyres af den anden

deltager i parret ved hjælp af lyd, altså råb

og andre lyde.

Det gælder nu om at radiobiler skal “køre”

rundt mellem hinanden, uden at støde

sammen. Dog er det sådan at der udvælges

en dræber radiobil, og for den gælder

det netop om at drøne ind i de andre. Når

en radio bil bliver berørt af dræber bilen

udgår man af legen.

Vigtigt: dræber radiobilen vælges af lederen,

men først efter at de deltagere der skal

være radiobiler har lukket øjnene, sådan at

de ikke ved hvem der er dræber radiobilen.

Symbolet på MOD fæstnes på kappen, når aktiviteterne er gennemført.


Visdom

Først kommer 8 forholdsvis nemme gåder og derefter 20 svære. I kan også selv låne en gådebog på

biblioteket og bruge dem, som passer til jeres børn. I løbet af foråret sender FDF Eksperimentariet

materiale ud, hvor man kan svare på test og spørgsmål via mobiltelefon. Det kan også bruges.

Nemme gåder

• Der fi ndes et træ, som du ikke kan klatre

op i, hvilket? Stamtræ

• Hvor har havet ingen bølger, fl oderne intet

vand, skovene ingen træer og byerne

ingen huse? Landkort

• Hvad er det, der har ben, men ikke kan gå,

bærer mad og ikke kan spise? Bord

• Jeg er ingen lampe, men giver dog lys. Jeg

er ingen nål, men kan dog stikke. Hvad er

jeg? Solen

• En møller gik ind i sin mølle, som havde

fi re hjørner, i hvert hjørne stod der 3 sække,

på hver sæk sad 3 katte, og hver kat havde

3 killinger hos sig. Hvor mange fødder var

der ialt i møllen? To (katte har poter)

18

• Hvad er det som både kan være et skilt, en

bog og et menneske? En vejviser

• Jeg drejer og ingen kan se det. Alle kører

med mig og bliver dog på samme sted.

Hvem er jeg? Jorden

• Hvilke nødder har ingen skal? Pebernødder

• Hvad lever om vinteren, dør om sommeren

og gror med roden opad? Istap

• Hvad kan falde om vinteren uden at slå

sig? Sne


Svære gåder

1. En stor båd har lagt til i havnen. Ud

over bådens side hænger en rebstige,

hvor der er 25 cm mellem hvert trin.

I løbet af natten har der været et

gevaldigt regnskyl, og vandet er steget

med 130 cm. Hvor mange trin er

dækket til på rebstigen?

2. 22.

2 Fader Nikolaj med sin søn og fader

Ivan med sin sin sin søn er alle ude at fi ske.

Nikolaj fanger et antal fi sk, hvis endeciffer

er 2, hans søn et antal fi sk,

hvis endeciffer er 3. Antallet af fi sk,

som Ivan fanger, ender ligeledes på

3, mens hans søns antal ender på 4.

Tæller man den samlede fangst op,

får man et kvadrattal. Hvad hedder

fader Nikolajs søn?

3. Langt ude i ødemarken ligger en hytte,

hvor alle hjørner vender mod syd.

Pludselig går en bjørn forbi. Hvilken

farve har bjørnen?

4. En ung mand var ude at rejse i sin

ferie. Da en ældre mand, som sad over

for ham i toget, spurgte, hvor gammel

han var, svarede han: - I forgårs

var jeg 19, og næste år bliver jeg 22.

Hvad var det for en ferie?

5. En pige, der ikke direkte ville røbe sin

alder, men på den anden side heller

ikke ville være uforskammet og nægte

at svare, da hun blev spurgt, sagde:

- Min alder om tre år ganget med

3, minus min alder for tre år siden,

ganget med 3, giver min alder i dag.

Hvor gammel er hun?

19

6. En mand havde en pladesamling, som

han ville dele mellem sin ældste søn

og sin yngste datter. Han delte således:

Sønnen fi k halvdelen plus en halv.

Datteren fi k halvdelen af resten plus en

halv. Postbuddet fi k den sidste. Hvor

mange plader var der fra starten?

7. To sønner og to fædre havde været på

jagt og skudt 3 ænder. De delte så hver

fi k en and. Hvordan bar de sig ad?

8. Inspector Lestrade træder ind i spisestuen.

Liget ligger midt i rummet.

Der var fi re personer i rummet, da

lyset gik ud. Hver af dem fremsætter

en påstand. Alice: - Jeg ved hvem der

dræbte hende. Benny: - Jeg dræbte

hende. Carol: - Benny dræbte hende.

Donald: - Der var hverken Benny eller

Carol. Efterforskningen har af sløret,

at alle mistænkte er upålidelige, så

Lestrade antager at de alle lyver.

Hvem udførte drabet?

9. Opgave 8 var vist lidt for nem. Lad os

i stedet antage at netop én af de mistænkte

lyver. Hvem var der så der var

morder?

10. En vagabond har fundet ud af, at han

ved at samle syv cigaretskod kan lave

en hel cigaret. Nu er heldet med ham,

og han fi nder i alt 49 skod på én dag.

Hvor mange cigaretter kan han ryge

den dag ??


11. En snegl er ved at kravle op ad en

dyb brønd. Brønden er 20 meter dyb.

Hver dag klatrer sneglen 3 meter op,

og hver nat glider den 2 meter tilbage

i dybet. Hvor lang tid er sneglen om

at kravle op af brønden?

12. Johan og Eva løb 100-meterløb om

kap. Eva løb over mållinien, da Johan

passerede 95 meter, så hun vandt løbet.

Ved et nyt kapløb startede Eva 5

meter bag startlinien. Johan fi k altså

et forspring på præcis de 5 meter han

manglede før. Hvis de nu begge løb

lige hurtigt hele vejen og med samme

fart som i det foregående løb, hvem

vandt så det andet løb?

13. To røde og to sorte kort blandes og

lægges op på en række med billedsiden

nedad. To af kortene trækkes ud

tilfældigt. Hvad er sandsynligheden

for at de har samme farve?

14. Den 7. juli 1934 blev Paris ramt af en

frygtelig storm. Ved midnatstid brød

det rene skybrud løs. Er det muligt, at

der var solskinsvejr i Paris 72 timer

senere?

15. En mand har købt et nyt fi rebinds leksikon.

Lad os antage at de fi re bind står

i den sædvanlige rækkefølge fra 1 til 4.

Det samlede sideantal pr. bind fylder

nøjagtig 2 cm, og hvert af omslagene

er 0,25 cm tykke. Hvis jeg placerer en

orm mellem første side og omslaget i

bind 1 og den derefter æder sig igennem

lige til og med sidste side i bind 4,

hvor langt har den så bevæget sig?

20

16. En fi sk har en hale så lang som sit

hoved plus ¼ af kroppens længde.

Dens krop udgør ¾ af hele dens

længde. Dens hoved er 4 cm langt.

Hvor lang er hele fi sken?

17. Du blander et almindeligt spil kort

med 52 blade. Du vender nu et kort

ad gangen fra bunken, indtil det

første es viser sig. Hvor mange kort

skal vendes i gennemsnit?

18. Du har to timeglas: T1 der varer 11

min. og T2 der varer 7. Hvordan er

det muligt at bruge disse til at koge et

æg i 15 min.?

19. I en butik solgtes to skjorter til samme

pris til samme kunde. På den ene

skjorte tjente butiksejeren 20% , på

den anden tabte han 20%. Hvordan

gik forretningen for butiksejeren?

Tjente eller tabte han på handelen og

hvor meget?

20. 10 tændstikker er placeret ved siden

af hinanden. Ved at fl ytte én tændstik

ad gangen og samtidig springe

2 tændstikker over, skal du danne 5

kryds ved 5 fl ytninger?


Svar på gåde nr. 1:

Ingen. Når vandet stiger, stiger båden også.

Svar på gåde nr. 2:

Ivan. Endecifrenes sum er 12, så det

samlede antal fi sk ender på 2. Men der

er ingen kvadrattal, der ender på 2. Derfor

kan der ikke være tale om tre. Det må

være Nikolaj, hans søn Ivan og dennes

søn. På denne måde bliver endecifferet

på den samlede fangst 9, så kvadrattallet

f.eks. kunne være 9.

Svar på gåde nr. 3:

Hvid

Svar på gåde nr. 4:

Juleferie

Svar på gåde nr. 5:

18 år

Svar på gåde nr. 6:

7

Svar på gåde nr. 7:

Der var tre – en mand, hans far og hans

farfar.

Svar på gåde nr. 8:

Carol

Svar på gåde nr. 9:

Benny

Svar på gåde nr. 10:

8. Af de 49 skod får han 7 cigaretter og af

dem 7 skod som han laver en til cigaret af.

Svar på gåde nr. 11:

18 dage

21

Svar på gåde nr. 12:

Eva. Ved 95 meter-linien er de lige, men

da Eva løber hurtigst løber hun også de

sidste 5 meter hurtigere end Johan.

Svar på gåde nr. 13:

1/3

Svar på gåde nr. 14:

Nej

Svar på gåde nr. 15:

5,5 cm

Svar på gåde nr. 16:

128 cm

Svar på gåde nr. 17:

10,6

Svar på gåde nr. 18:

1. mulighed: Man vender begge T, og sætter

æggene over når T2 løber ud. Efter 4

min. løber T1 ud og man vender det.

2. mulighed: Man vender begge T. Når de

7 min. er gået, vender man T2. Når de 11

min. er gået, har T2 løbet i 4 min. Når man

vender det om løber det tilbage på 4 min.

Svar på gåde nr. 19:

Han tabte 4 % (1/25)

Svar på gåde nr. 20:

Nr. 7 th., nr. 5 tv., nr. 3 th., nr. 4 tv. og

nr. 9 tv.


Udflugtsdag

Tag på udfl ugt/dannelsesrejse til en attraktion i området (strand, museum, dyrepark,

legeland, svømmebad, bondegård). Evt. kan det være en hike rundt i området.

På www.fdf.dk under idéværkstedet fi ndes en del løb i løbsdatabasen, som også kan brug- brug- bruges.

Man kan også tilrettelægge et GPS-løb for den moderne ridder. En del landsdele har

GPS’ere til udlån, ellers kan de lejes hos 55 Nord eller www.gpsudlejning.dk. Landsdel 1 har

en god beskrivelse af, hvordan man bruger GPS’ere: http://fdf.dk/landsdel1/aktivitetskasser/Kom-

pendiumtilinternettet.pdf

GPS’erne kan også bruges til skattejagten i stedet for et skattekort.

Symbolet på VISDOM fæstnes på kappen, når aktiviteterne er gennemført.

Tapperhed

Skattejagt

Børnene får udleveret et skattekort, hvor alle posterne er afmærket med et kryds og en del falske

krydser. Når en post er løst, får de en cirkel om et kryds og de samlede cirkler udgør et kryds, hvor

skatten befi nder sig. Et skattekort bliver fl ot, hvis man fl amberer det lidt, så det bliver gulligt og lidt

brændt i kanterne. Kaffe/the kan også give det et gammelt udseende. I skattekisten ligger mærket

TAPPERHED til deres kappe.

Post 1: Forhindringsbane

Følg en snor/rute rundt i et område som

en slags for hind rings bane. Der kan være

en papkasse- eller stoftunnel, over/under

ting, gennem et høstbindergarn-spindelvæv,

svinge sig i tov, gå på line, jorden er

giftig. De skal have deres sværd og udstyr

med hele vejen i tilfælde af, at de sorte

riddere kommer. Hvis I har ledere/seniorer

til det, kan de sorte riddere jo prøve

at overfalde eller snige sig ind på en klan,

når den er på vej fra en post til en anden.

22

Post 2: Bodybowling

En presenning udspændes på jorden og

overhældes med sæbevand. I den ene ende

stilles keglerne som er fl asker/dunke med

vand. Kuglen er et menneske. Kuglen får

en stor affaldspose på og skal nu løbe hen

mod presenningen, kaste sig ned på maven

og kure ned mod keglerne.

Post 3: Vandslangebold

Et tov med en bold i enden bindes fast til

en pløk i jorden. To hold skal nu kæmpe


mod hinanden om at få bolden over på

modstanderens halvdel. Til at fl ytte bolden

bruges vandslanger (koblet til hver sin

vandhane) eller brandsprøjter.

En variation kan være at bygge en labyrint

med rafter, hvorefter det gælder om

at få en bold sprøjtet gennem labyrinten

hurtigst muligt.

Post 4: Sæbebobler

Hvem kan lave de største og fl otteste sæbebobler.

Du kan fx lave sæbeboblejern af

kraftig ståltråd (evt. omviklet med gaze),

installationsledning eller piberensere.

Opskriften på sæbeboblevand er: 1 l vand,

1/2 dl Original Fairy (opvaskemiddel) og

Natløb

23

1 spsk glycerin. Det svarer til 5% Fairy

og 1% glycerin. Glycerin kan du købe hos

Matas og på apoteket. Det pågældende

opvaskemiddel er erfaringsmæssigt det

bedste.

Post 5: Varmluftsballon

Byg en varmluftsballon og få den op at fl yve.

Ballonen laves af silkepapir (i stedet for silkepapir

kan tynde plastposer bruges) og fyldes

op med varm luft fra et bål eller stearinlys

(alternativt kan en hårtørrer bruges). Når

ballonen er fyldt med den varme luft slippes

den og fl yver af sted. Se hvor højt/langt ballonen

fl yver. Det er en svær aktivitet, så det

kræver megen hjælp fra ledere.

Ved slutningen af underholdning, bliver en leder (evt. ham/hende, der står for underholdning) kidnappet

af en eller fl ere sorte riddere. Børnene skal forholde sig i ro. En leder spiller med på kidnapningen,

børnene skal hente deres ridderudrustning, og dele sig op i deres klaner. De går mod fi re

forskellige poster, hvor de skal hjælpe med til at befri lederen. Når de har udført posten, får klanen

en ledetråd. Når de har været ved alle 4 poster og samlet 4 ledetråde, skal de gerne kunne regne ud,

hvor de sorte riddere holder lederen fanget.

Post 1: Ildposten

Hver klan skal lave en fakkel, fordi de sorte

riddere kan skræmmes med ild. De kan

også øve sig i at puste ild. De skal have mel i

munden og puste det igennem en fl amme.

Post 2: Jordposten.

De skal fi nde det hemmelige tryllepulver,

som kan gøre de sorte riddere uskadelige.

De skal grave pulveret op. Det kan være

kartoffelmel, sukker eller andet som er

gravet ned i små poser.

Post 3: Vandposten

De skal transportere vand i en kop fra en

spand til en anden for at lære at snige sig

afsted. Koppens hank er fastgjort til en

snor, som er spændt op mellem træer, så

det er lidt svært at følge den og balancere

med koppen samtidig.

Post 4: Vindpost

De skal spille en sang på fl asker. Hav

fl asker i forskellige størrelser. Mester Jakob

er nem.


Alle klaner mødes og udveksler ideer til, hvor de sorte riddere befi nder sig på baggrund af

ledetrådene. De skal nu have deres fakler tændt og gå samlet til stedet. De skal også huske

at have tryllepulveret klar, som de kan kaste på de sorte riddere. På ledetrådsstedet fi nder

børnene de sorte riddere og den tilfangetagne leder. Børnene overvinder selvfølgelig de

sorte riddere og jager dem på fl ugt.

Symbolet på TAPPERHED fæstnes på kappen, når aktiviteterne er gennemført.

Styrke

Ridderturnering

Ridderne skal opnå at blive slået til rigtige riddere. I ridderturneringen bliver drenge og piger delt op hver

for sig. Hver for sig bliver de så prøvet i forskelligt fysiske aktiviteter. Drengene på drenges præmisser og

pigerne på pigers præmisser. Det kan selvfølgelig godt være de samme aktiviteter alle prøver.

Drengenes styrkeprøve:

• Pilekast: skyde med bambuspile mod fl a- a- amingoskiver

eller en slags ringspil.

• Ringridning: ringridning med kæphest,

på cykel, kærre, trillebør, stridsvogn, på

ryggen af en kammerat.

• Balancebom: sidde på en rafte ca. 1 m.

over jorden og kæmpe med sværd eller

puder mod en anden ridder. Læg madrasser

under.

• Tovtrækning

• Løfte sandsække så langt så muligt

• Fægtning

• Forhindringsbane

24

Pigernes styrkeprøve:

• Kæmpe med puder på balancebom

• Hop i bildæk

• Gå på træstamme

• Hoppe ned og klatre op ad reb

• Armgang

• Gå på snor (tovbro)

• Stigbøjlegang: (lav to trebukke med en

rafte i mellem. Bind 5-10 stykker tov

med en løkke for enden på raften, og lad

børnene gå fra tov til tov med fødderne i

løkkerne=stigbøjler).

Som symbol på at have erhvervet STYRKE, får børnene et mærke på deres kappe.

More magazines by this user
Similar magazines