Blad nr. 2 juni 2007 - Peder Skrams Venner

pederskramsvenner.dk

Blad nr. 2 juni 2007 - Peder Skrams Venner

Nr. 2

Juni

2007

10. årgang

1932 - 75 år - 2007

(foto Peter Lindstrøm)

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 1


Venneforeningen’s blad

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner:

www.pederskramsvenner.dk

email: kontor@pederskramsvenner.dk

Bestyrelse:

Formand:

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard

Sørensen

Tlf. 49 14 15 39

Email: formand@pederskramsvenner.dk

Bestyrelsesmedlemmer:

Seniorsergent L. O. Nielsen

Email: l.o.nielsen@ofir.dk

Peter Lindstrøm

Tlf. 49 14 73 87

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Jens Møller

Email: jens.moeller@mail.dk

Fregattens adresse:

Fregatten PEDER SKRAM

Elefanten, Nyholm,

1439 København K

www.pederskram.dk

Email: info@pederskram.dk

Telefoner:

Fregatten: 32 57 13 16

Særarrangementer: Jørgen F. Bork:

23 72 69 77

Teknisk Leder: Thomas Bork 21 66 33 50

Chefredaktør og ansvarshavende:

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen

Redaktion:

Peter Lindstrøm og Jens Møller.

Grafisk konsulent: Finn Hillmose.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.

ISSN: 1603-5933

Kontor:

Elefanten, Nyholm,

1439 København K.

Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683280

Sekretærer:

Erik Nygaard og Adam Pomykala.

Email: kontor@pederskramsvenner.dk

Næstformand:

Kommandør Erik Rode

Email: emrode@tiscali.dk

Kasserer:

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj

Tlf. 56 14 02 36

Email: kasserer@pederskramsvenner.dk

Suppleanter:

Jan E. Hartmann

Email: jeh@naviair.dk

Maskinmester Bent Frese-Madsen

Email: fresemadsen@post.tele.dk

Radiodivisionen OZ1RDN:

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk

Email:

radiodivisionen@pederskramsvenner.dk

Leder: Kaj Nielsen OZ9AC

Email: ozniac@jubii.dk

2 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


Redaktionelt

V elkommen til et nyt nummer af Venneforeningens

blad - med masser af læsestof.

Der er kommet mange positive reaktioner på

artikelserien om ”alle tiders krigsskibe”, specielt

om ”Deutschland klassen” som Jens Møller

skrev i det foregående nummer af bladet.

Han fortsætter i dette nummer med en interesant

artikel om hangarskibe af ESSEX klassen.

Det er blevet til en gennemgang af historien

om hangarskibe lige fra de første forsøg

med en ombygget slagkrydser i 1916.

Palle Kruse afslutter sin artikelserie om ”Palle i

den kolde krig”, det er blevet til 10 artikler, og

vi siger tak til Palle for hans indsats.

Jeg skal beklage en fejl i teksten til billedet på

bagsiden af det forrige nummer af bladet. Det

er ”Modelbyggergruppen af 1999” der skal

have æren af udstillingen på PEDER SKRAM.

I næste nummer af bladet håber vi at kunne

vise billeder af PEDER SKRAM fin og nymalet

efter værftopholdet.

På redaktionens vegne

Peter Lindstrøm.

49 14 73 87

Em ail: redaktionen@pederskram svenner.dk

Blad nr. Deadline Udkommer

3-2007 1. august 2007 september 2007

4-2007 1. november 2007 december 2007

1-2008 1. februar 2008 marts 2008

2-2008 1. maj 2008 Juni 2008

Indhold

3. Redaktionelt.

4. Formanden har ordet.

5. Top ti liste.

6-14. ESSEX klassen.

15-17. Palle i den kolde

krig 9.

18-19. PEDER SKRAM vælter

kran

19. Generalforsamling

2007.

20. Forsvarets nye TV station

på internettet.

21. Nyt fra kontoret.

22. Nyt fra Radiodivisionen.

Forsiden

Kongeskibet DANNE-

BROG er tilbage ved

bøje 1,

I Københavns havn

klar til en ny sæson.

Det er i år 75 år siden

skibet hejste

kommando første

gang.

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 3


Formanden har ordet

N år disse linier læses, er PEDER SKRAM forventeligt på vej til Århus til det længe bebudede

værftsophold, hvorunder skibet sandblæses og males udvendigt. Det er uklart,

om fregatten bliver klar til sommersæsonens start den 1. juli, men det vil være et smukt, nymalet

skib, vi kan vise frem i sommerens løb. Det forventes at Venneforeningen vil blive bedt

om at bistå med vagtmandskab om bord under værftsopholdet.

Det trækker ud med renoveringen af den hvide bygning på Elefanten. Venneforeningen må

med beklagelse konstatere, at de to rum, som skal benyttes til billetsalg og opholdsrum for

kustoderne, er ganske små. Vi håber naturligvis at blive inddraget i den endelige indretning af

rummene.

Venneforeningen kan med glæde notere, at styrken af kustoder i vinterens løb er blevet betydeligt

forstærket gennem en længe ønsket tilgang af nye kustoder. Vi er for en gangs skyld i

stand til at opstille en passende vagtstyrke hver dag, uden at drive rovdrift på den enkelte

kustode.

Det er Venneforeningens hensigt at foranledige et orienteringsmøde for samtlige kustoder

afholdt kort før fregatten åbner for sommeren. En fornyet gennemgang af nødprocedurerne

er påkrævet. Både nye og gamle kustoder har behov for en opdatering med hensyn til, hvilke

rum der er tilgængelige for publikum, bl.a. modelsamlingen, ligesom der vil blive lagt en ny

rute, når adgangen flyttes til forreste landgang. Bestyrelsen vil gennem et Nyhedsbrev og

personlige indkaldelser indkalde kustoderne til orienteringsmødet, når fregattens tilbagekomst

fra værft og den endelige dato for sommersæsonens begyndelse er fastlagt. Der vil til den tid

også foreligge en opdateret udgave af hæftet ”Kustode INFO”.

I efterårsferien fik de kustoder, som deltog i vagten, udleveret en marineblå fleecetrøje med

fregattens logo på brystet. Til sommer suppleres trøjen med en marineblå poloskjorte ligeledes

med logo. Det er naturligvis bestyrelsens ønske, at kustoderne bærer poloskjorten og –

efter vejrliget – fleecetrøjen på vagterne, således at vagten fremtræder tydeligt markeret i

forhold til de besøgende.

Samarbejdet med undervandsbåden SÆLEN fortsætter i 2007. Efter det foreliggende vil motortorpedobåden

SEHESTED i sommersæsonen blive åbnet for publikum. Dens liggeplads er

endnu ikke bestemt.

Bestyrelsen har måttet opgive at få et besøg i stand på ”Skibsteknisk Laboratorium” i Hjortekær.

Vi forsøger nu at arrangere et besøg i ”Koldkrigsmuseet” på Langelands Fortet til efteråret.

Som det fremgår andetsteds i bladet, afholdes årets generalforsamling lørdag den 22. september

2007 kl.1100 med efterfølgende frokost. Vi plejer at have en hyggelig dag sammen.

Derfor : Sæt kryds i kalenderen !

Leif Rostgaard Sørensen

Formand

4 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


Ny artikelserie

Tv kanalen ”Discovery”

har lavet en ”Top ti Liste,

over alle tiders krigsskibe”.

Listen ser således ud:

1. USS IOWA klassen, ialt fire slagskibe, det første bygget

i 1940.

2. USS NIMITZ klassen, ialt 10 atomdrevne hangarskibe,

det første bygget i 1968.

3. HMS QUEEN ELIZABETH klassen, i alt fem slagskibe

bygget 1912—1916.

4. USS TICONDEROGA klassen, missil krydser, der er bygget

27 skibe fra 1983 til 1994.

5. USS FLETCHER klassen, destroyer, der blev bygget 176

skibe og det første blev bygget i 1942.

6. USS NORTH CAROLINA klassen, to slagskibe begge

bygget i 1940.

7. Tyskland BISMARCK klassen, to slagskibe bygget fra

1936.

8. USS ESSEX klassen, i alt 24 hangarskibe, bygget fra

1942.

9. Tyskland DEUTSCHLAND klassen i alt tre lommeslagskibe.

10. HMS HOOD, Slagkrydser. 1916 - 1941.

Vi vil bringe en omtale af alle skibene, vi er startet bagfra, og er

nået til listens nr. 8 den USS ESSEX klassen.

Se artiklen på næste side.

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 5


Af Jens Møller

De 24 hangarskibe af ESSEX klassen

udgør det 20 århundredes største

klasse af tunge krigsskibe, og er

samtidig en af de største industrielle

bedrifter nogensinde. Skibene var en

alt afgørende faktor i kampen mod

de japanske styrker overalt i Stillehavet

under anden verdenskrig.

F or at forstå udviklingen af disse

skibe er vi lige nødt til at gå lidt

tilbage i tiden. Som med så mange

andre ting foregik udviklingen i England.

Allerede i luftkrigens barn-dom

under første verdenskrig eksperimenterede

man i Royal Navy med

at starte og lande fly på skibe. Man

udførte mange forsøg, men ikke

med større held. Det stod hurtigt

klart, at en helt ny skibstype med et

start og landingsdæk måtte udvikles.

Første forsøg var ombygningen af

slagkrydseren FURIOUS i 1916, hvor

forreste 18 inch (45,7cm) kanon

blev fjernet og et startdæk monteret.

Det var let nok at starte, men

landingen måtte ske på land eller på

vand. Det blev ret hurtigt svært at

hyre piloter til dette eksperiment.

Allerede i 1917 blev skibet derfor

forsynet med yderligere et landingsdæk

og en hangar agter. Grundet

krigen kunne man dog ikke afse

værftkapacitet til at fjerne bro og

midtersektion. Landing foregik derfor

på agterdækket og når flyet

skulle til start blev det transporteret

Tekniske data:

Længde: 250 meter

Bredde: 28,3 meter (skrog)

Dybgang: 7 - 9 meter

Deplacement: 40.800 tons til

42.800 tons

Besætning: 340 officerer, 1.300

Underofficerer og menige plus

En airgroup på 1.600. I alt 3.240

Maskineri:

8 stk. Babcock & Wilcox kedler

Westinghouse geared turbine.

150.000 shp. 4 skruer.

Fart: 33 knob

Rækkevidde: 15.000 nm ved 15

knob.

Armering:

12 stk. 127 mm. Kanoner.

68 til 72 stk. 40 mm kanoner.

60 til 80 stk. 20 mm kanoner.

Fly: 80 - 100 stk. afhængig af type.

til fordækket via en sliske som gik

langskibs i begge sider. Mod slutningen

af krigen valgte man mange

gange, i godt vejr, at lande på vandet

og derefter først hejse piloten

ombord og hvis muligt bagefter flyet

(man havde på dette tidspunkt mange

tusinde fly i overskud, så et fly

fra eller til gjorde ingen skade). Den

mest brugte fly type var den berømte

Sopwith Camel.


6 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


HMS FURIOUS ca. 1925

italiensk passager

liner ”Conte Rosso”

som var under bygning

i England. Den

blev monteret med

gennemgå-ende

hangar og flightdeck

og hejste

kommando i 1917

under navnet HMS

AGUS. Den havde

plads til 20 fly. Den

var i tjeneste lige til

1948.

HMS FURIOUS opererede hele sommeren

med ”Grand Fleet” i Nordsøen

og havde i juli 1918 æren af verdens

første skibsbaseret fly angreb

mod landmål, en tyske base for Zep-

Sopwith Camel

pelinere nær Tønder i Søn-derjylland

(operation F6). 2 bølger a 3 og 4 Verdens første skib designet og byg-

Camels angreb med 10 minutters get fra start som hangarskib var

mellemrum. Angrebet var en total HMS HERMES som blev køllagt i

overraskelse for tyskerne og samtli- 1918 og var færdigbygget i 1923.

ge hangarer og værksteder og 3 Den havde et displacement på

Zeppelinere blev ødelagt. 3 af flye- 10.850 tons, 4 turbiner og løb 25

ne kom helskindet tilbage til hangar- knob. Den havde ligeledes plads til

skibet, 3 nødlandede i Danmark, 20 fly. I 1923 påbegyndte man en

hvor piloterne blev interneret (de ombygning af HMS FURIOUS og den

blev dog allerede ugen efter illegalt var færdig i 1929. Displacement var

smuglet tilbage til England af de 22.450 tons 4 turbiner gav en fart af

danske myndigheder). Et fly for- hele 31 knob og der var plads til 35

svandt over Nordsøen og blev aldrig fly. De 2 slagkrydsere HMS COURAfundet.

Marineflyvningen var kom- GOUS og HMS GLORIOUS blev ommet

for at blive!

bygget i 1925 efter samme princip.

Grundet de mange ulykker indså I 1930 begyndte man design af en

man hurtigt at man måtte have et stor ”fleet carrier” HMS ARK ROYAL.

gennemgående flightdeck med en Den hejste kommando i 1937 og var

længde på mindst 300 feet. For at få prototypen for samtlige hangarskibe

processen i gang hurtigst muligt som blev bygget herefter, helt

købte man det ufærdige skrog af en frem til vore dage. Succesen var

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 7


Verdens første skib designet og bygget fra start som hangarskib var HMS HERMES som

blev køllagt i 1918 og var færdigbygget i 1923.

Foto: uboat.net

så stor at man startede bygning af

yderligere 6 lidt større enheder af

samme design – ILLUSTRIOUS klassen.

De hejste kommando fra 1939

til 1942 så Royal Navy var ved starten

af 2. verdenskrig ganske godt

med.

I USA kunne man ikke rigtigt se lyset

ved disse underlige skibe. Slagskibsadmiralerne

tænkte kun i tunge

kanoner og panser, sejlende pænt i

kølvandsorden. De måtte dog strække

våben over for Army Airforce General

Billy Mitchell. Han havde fået

den tanke, at selv en let bombe som

ramte vandet tæt på et skib, ville

kunne trykke siden ind på skibet så

det sank. Man gik med til nogle forsøg.

Man havde overtaget en del tyske

skibe efter slutningen af første

verdenskrig. 21 juni 1921 blev en

test blev sat i værk med det extyske

slagskib OSTFRIESLAND på

24.200 tons. Først bombede Mitchell

og hans folk direkte mod skibet med

General William (Billy) Mitchell

(December 28, 1879 – February 19, 1936)

1.000-lbs bomber og ramte 6 gange.

En inspektion viste at skibet kun

havde lidt mindre skade. Næste dag

ramte 2 ”near misses” med 2.000lbs

bomber og skibet sank i løbet af

12 timer.

Resultatet blev at 2 slagkrydsere af

den planlagte LEXINGTON klasse

som var under bygning, i stedet

8 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


lev færdiggjort som hangarskibe.

De blev hermed verdens største

hangarskibe med et displacement på

næsten 40.000 tons og en længde

på 270 m. Hastigheden var 33 knob

og besætningen på 2.120 mand. De

havde plads til op mod 100 fly. USS

LEXINGTON og USS SARATOGA hejste

kommando i 1929. Et mindre

hangarskib USS RANGER på 14.576

tons hejste kommando 1934.

Erfaringerne med disse 3 skibe vi-

USS LEXINGTON i Panama kanalen

foto:

From the collection of Joseph P. English

ste, at store hangarskibe kunne

rumme en ”airgroup” som var større

og mere fleksibel m.h.t. type og

størrelse af flyene. Resultatet blev 3

skibe af Yorktown klassen, USS

YORKTOWN, USS HORNET og USS

ENTERPRISE. Displacement på

25.500 tons, længde 232m, hastighed

32,5 knob og med plads til ca.

90 fly. Disse 6 hangarskibe skulle

blive amerikanernes redning i de

indledende kampe om magten i stillehavet

under 2. verdenskrig.

I Japan havde man i den kejserlige

flåde meget hurtigt indset, at grundet

de enorme afstande i Stillehavet

var hangarskibe den eneste mulig-

hed for at bringe fly i kamp både til

søs og på land. Man iværksatte allerede

i midten af tyverne et byggeprogram,

og i 1940 var man klar

med en styrke på hele 10 moderne

hangarskibe og 3 mere under bygning,

med en fly kapacitet fra 40 til

90 fly. Både fly og piloter var af højeste

kvalitet. Eksempelvis var Zero

jageren det mest domierende fly de

første par år i Stillehavs krigen.

Hele denne udvikling var foregået i

relativ stilhed og mange politikere

Mitsubishi A6M2 Type Zero Carrier-Based

Fighter Model 21, one of the fighters

aboard the carrier HIRYU during the attack

on Pearl Harbor,

December 7, 1941.

og militærfolk i England og USA over

så derfor denne nye fare.

Konservative ledere i de to flåder

hjalp også godt med, idet mange

betragtede ”disse hangarskibe” som

noget moderne legetøj for mere eller

mindre skøre flyvere. Nej - slagskibe

var sagen. Admiraler drømte

stadig om det store ulti-mative slag

mellem to slagsskibs-flåder. Faktum

blev at der kun var et mindre slag

mellem slagskibe, som fandt sted i

slaget ved Guadalcanal i november

1942, hvor USS WA-SHINGTON og

USS SOUTH DAKOTA sænkede det

japanske slagskib KIRISHIMA. Samtlige

andre japanske slagskibe blev

sænket af fly.


Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 9


I november 1940 indtraf en begivenhed

i Middelhavet som speci-elt japanerne

drog lære af. Under kommando

af admiral Cunningham angreb

en engelsk flådestyrke med det

splinternye hangarskib HMS IL-

LUSTRIOUS som midtpunkt den italienske

flådebase ved Taranto. 21

antikverede Swordfish fly startede

om morgnen d. 12. nov. Og inden

dagen var omme var 3 italienske

slagskibe og 4 krydsere sendt til

bunds i havnen. Mest alvorligt var

det, at oliedepoterne også blev ødelagt.

Man aner jo allerede lighederne

med Pearl Harbour.

Den japanske viceadmiral Chuichi

Nagumo havde i sommeren fået

overdraget ansvaret for et eventuelt

angreb på Pearl Harbour. Med stor

dygtighed indsamlede han informationer

fra angrebet på Taranto,

blandt andet det lille ”fif” som englænderne

havde brugt, med at sætte

en stabilisator af træ rundt om

roret på torpedoerne som forhindrede

dem i at ramme bunden i den

lavt vandede havn.

7. december 1941 lå admiral Nagumu

350 sømil nordvest for Hawaii

med en flådestyrke på 6 hangarskibe.

Hans air-group bestod af 132 A6

Zero jagere, 129 D3 dykbombere og

143 B5 torpedo bombere. Resultatet

er jo velkendt. Den amerikanske Stillehavsflådes

slagskibe blev sænket

eller sat ud af drift. Midt i ulykken

var amerika-nerne dog heldige. De

amerikanske hangarskibe var ikke i

havn og slap derfor uskadt, og oliedepoter

og værksteder blev ikke

ramt, hvilket fik Nagumo til at udtale:

”Jeg er bange for, at vi har vækket

en sovende bjørn”. Han fik ret.

I den efterfølgende tid gik japanerne

fra sejr til sejr. Først sænkningen af

de 2 engelske slagskibe HMS RE-

PULSE og HMS PRINCE OF WALES.

Erobringen af Hongkong og Singapore,

Philipinerne og hele Hollandsk

Ostindien, i alle disse ope-rationer

var de japanske hangar-skibe midtpunktet.

Intet kunne tilsyneladende

standse dem – og dog.

Slagene ved Coral Sea og Midway er

gået over i historien som verdens

første hangarskibs slag. Amerikanerne

havde nogle måneder før

brudt den japanske flådes koder, og

admiral Nimitz vidste derfor, at japanerne

var ved at sætte et angreb

ind mod Central Pacific omkring Solomon

Islands og senere ved Midway.

Samtidig havde amerika-nerne

endelig fået indført de britisk udviklede

systemer som IFF

(Identification Friend or Foe), PPI

radar (Plan position Indicators),

samt High Angel Anti Aircraft Radar.

Derudover havde britterne også

10 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


udviklet udstyr til start og landing

om natten. Til gengæld havde japanerne

stadig en overlegen forståelse

for taktik med hangarskibe.

I disse 2 store slag mistede amerikanerne

USS LEXINGTON og USS

YORKTOWN. USS WASP blev sænket

af en japansk u-båd ud for San

Cristobal Island og USS LANGLEY ud

for Java. USS HORNET, USS SARA-

TOGA og USS ENTERPRISE var mere

eller mindre beskadiget. Det var

særdeles svære tab, men alligevel

en klar strategisk sejr. Japanerne mistede

nemlig 5 af deres nyeste og

største hangarskibe og 4 andre blev

beskadiget. Det som dog havde

størst betydning var, at de også mistede

ca. 850 af deres dygtigste piloter,

og de evnede aldrig at erstatte

disse tab.

Den 31 december 1942 kommer vi

så endelig til det som vi skal tale

om. USS ESSEX hejste kommando

og satte kurs mod Pearl Harbour.

Den var 20 meter længere og 5 me-

ter bredere end Yorktown klassen.

Bygningen af ESSEX klassen var

godkendt af kongressen i 1938. De

var i stand til at opererer med de

nyeste flytyper som var større og

tungere end før (F6F Helcat, SB2

Heldiver og F4U Corsair).

I alt var standard udrustningen 36

jagere, 36 bombefly og 18 torpedo

fly. Elektronikken var forbedret bl.a.

med 4 Channel VHF radio og Mk.12

sweeping radar. 17 quadruble affu-

Grumman F6F Hellcat

tager med 40mm kanoner og ca. 65

single 20mm kanoner til nærforsvar

mod fly. Hovedbevæbningen var 5

inch (127mm) kanonerne. Det var

den samme kanon som den vi kender

ombord på PEDER SKRAM og

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 11


med nøjagtig de samme skuddata.

De nye granater med proximity fuze

(nærheds brandrør) var en meget

ubehagelig overraskelse for japanske

piloter.

En helt nyskabelse var den sidemonterede

fly elevator i bagbord siden.

Denne nyskabelse bevirkede at man

nu kunne køre flyene direkte i hangar

når de var landet og om-vendt

ved start. Panser og brand-sikre inddelinger

gjorde, at de kunne overleve

endog meget kraftige brande.

Flere af skibene blev ramt af Kamikaze

fly, men ikke et eneste skib af

klassen gik tabt. Dette viser hvor

gennemtænkt deres havari kontrol

var. Deres lastrums indde-linger

gjorde dem også særdeles egnede

til optankning af olie og flybrændstof

til søs, samt alle former

for ammunition og forsyninger af

levnedsmidler m.v. De kunne kæmpe

i månedsvis uden at søge havn.

I alt 32 skibe af ESSEX klassen blev

bestilt, 26 blev kølstrakt og 24 blev

færdigbygget. De kom til at udgøre

rygraden i US Navy under 2. verdenskrig,

Korea krigen, Cuba krisen,

Vietnam krigen og en stor del af den

”kolde krig”.

USS ESSEX var med ved stort set

samtlige invasioner i Stillehavet. Første

større operation var som flagskib

ved invasionen af Wake Island i oktober

1943, og mod Tarawa i november.

Modtog nye forsyninger til

søs og gik direkte mod Kwajalein

invasionen i decem-ber. Januar 1944

mod Marshall øer-ne og igen i februar

til Truk hvor 8 større japanske skibe

blev sænket. Direkte videre til

Marianerne, Tinian og Guam invasionerne.

Herefter var ESSEX moden til et

større eftersyn i San Francisco. I maj

1944 tilbage i en større gruppe med

4 andre ESSEX klasse skibe som deltog

i stort set hver eneste operation

i det centrale Stillehav. I oktober

med ved de forberedende bombardementer

mod Iwo Jima, Okinawa

og Formosa og Hongkong. Derefter

videre til slaget i Leyte Gulf 24-25

oktober. Hele dette tempo med operationer

og kamphandlinger kunne

kun opretholdes, fordi man sideløbende

udbyggede hele den kæmpemæssige

logistik organi-sation med

tankskibe og forsynings-fartøjer som

var nødvendig.

USS ESSEX blev i november 44 ramt

af et Kamikaze fly som landede på

bagbord side af flightdeck. Det eksploderede

lige midt i en gruppe fly

som netop var tanket for take off.

Ved et fantastisk held blev kun 15

dræbt og 44 såret, og dygtig havari

kontrol begrænsede skaderne, så de

kunne repareres på stedet. I februar

45 raids direkte mod Japan især

12 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


området rundt omkring Tokyo, for

at ødelægge den flyindustri som

var koncen-treret der. Deltog så i

marts og maj i selve invasionerne

på henholdsvis Iwo Jima og Okinawa.

Sidste ope-ration var i august

45 med opera-tioner direkte imod

Tokio. I alt 17 skibe af ESSEX klassen

blev færdigbygget i tide til deltagelse

i operationerne mod Japan.

Disse skibe var en alt afgørende

faktor i nedkæmpelsen af japanske

styrker overalt i Stillehavet.

I februar 1951 deltog USS ESSEX

som flagskib i Korea Krigen. Under

disse operationer var den det først

hangarskib som opererede F2H

Banshee jetfly.

I juli 1955 ankom den til Puget

Sound Naval Yard for ombygning til

”angled flight deck”. Det var (igen)

en britisk opfindelse, hvor landingsdækket

ligger i en vinkel på ca. 30

grader i forhold til startdækket.

McDonell F2H Banshee

Det bevirker at man kan starte og lande

fly på samme tid. Samtidig blev

endnu en britisk opfindelse, 2 stk. Kata-pulter

drevet af høj-tryksdamp installeret

således, at selv de nyeste og

tungeste F-4 Phan-tom jagere kunne

USS ESSEX med det nye vinklede landingsdæk

og katapulter på startdækket.

starte. USS ESSEX deltog

som noget af det

sidste i Apollo 7 missionen

i 1967.

USS ESSEX strøg kommando

30. juni 1969 og

blev solgt til ophugning

i 1973.

Sidste skib af ESSEX

klassen var USS LE-

XINGTON som strøg

kommando 8. november

1992. Da den hejste kommando i

november 1943, giver det en tje-


Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 13


nestetid på 47 år og 9 måneder.

Den er vist svær at slå.

Det må siges at være en teknologisk

bedrift af højeste klasse, at

designe og bygge så komplekse

skibe på så få år. USS ESSEX blev

færdigbygget på 20 måneder. Rekorden

har USS YORKTOWN som

blev færdig efter 17 måneder.

Den fleksibilitet der var indbygget i

dem bevirkede at de senere kunne

ombygges til alle former for specialvirksomhed,

bl.a. Ubådsbekæmpelse

og amfibieskibe. Det

er en bedrift som nok ikke bliver

overgået. Mange af de egenskaber

som blev udviklet med bygning af

ESSEX klassen, bruges stadig den

dag i dag i de nyeste atomdrevne skibe

af Nimits klassen.

Jens Møller

Kilder: Antony Preston: Aircraft Carriers.

E.H.H. Archibald: Royal Navy.

Janes Fighting Ships 1939 og 1961.

www.wikipedia.com

USS LEXINGTON Museum on the Bay

Det sidste skib fra ESSEX klassen

USS LEXINGTON

er idag mussemsskib og kan besøges i byen

Corpus Cristi i Texas.

Www.usslexington.com

14 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


Palle i den kolde krig 10.

Af Palle Kruse - MHTERA 621

Dagligdag på Holmen

A f ren og skær vane skulle

mandskabet gøre rent hver dag

i 2 timer umiddelbart efter morgenmønstringen.

De stakkels skibe blev

derfor slidt op længe før tiden!, Det

var i hvert fald et af argumenterne

vi brugte for at slippe. Dengang i

60,erne, ja også siden hen smed

man ikke de gamle skibe ud. De blev

ofte lagt i ”Mølpose”, d. v. s. holdt i

reserve og derfor skulle de være

sejlklare selv om der ikke var besætning

ombord. Nogle, her tror jeg

dog ikke at det var Admiralerne,

havde øjensynlig, på trods af slaget

på rheden i 1801, der tog os på sengen

med en flåde der ikke var udrustet,

og så den sørgelige historie

med 9 april 1940, hvor vi heller ikke

var rustet til tænderne, den bagtanke

at hvis fjenden kom, kunne vi lige

nå at udruste skibene. Nå, det kan

også være at tanken var, at når der

var 20 motor-torpedobåde at vælge

imellem, så kunne det jo være at

det var et af de oplagte man bombede,

og derved kunne man frelse

en af de ”rigtige”.

Da jeg tjenestegjorde på MOBA, Søværnets

mobile base, havde vi en

nebengesjæft med at holde de oplagte

MTB,ere sejlklare. Et sjak på 4-

5 mand gik ombord i en af de oplagte

både. Det var en temmelig blandet

fornøjelse. Alt ombord drev af

fugt, og der var bidende koldt, i

hvert fald om vinteren. Først måtte

man tø hængelåsen op, med en

lighter eller en stump stearinlys. Når

man lukkede lugen op og kravlede

ned midtskibs lugtede der af 2den

verdenskrig. Maskingutten havde det

sværeste job. Dieslerne skulle startes

med trykluft, og lagerbeholderen

var som regel tom. Derfor

skulle hjælpedieselen startes så

pumpen kunne lave trykluft, min

100 bar. Til det brug havde man hovedakkumulatoren

på 110 volt jævnstrøm,

men den var ofte flad. Derfor

medbragte man en tryk-slange med

lynkoblinger i enderne. Bådene lå

ofte flere ved siden af eller efter hinanden.

Man besøgte derfor de nærliggende

både for at finde en med

luft. Det kunne være man var heldig,

så forbandt man bådene med

slangen (der var et luftudtag bag

brohuset til det samme). Så prøvede

man at tørne en af de 20 cylindrede

hoved-motorer med hånden, og satte

den i startstilling. Ofte var der

kun luft nok til 1 eller 2 forsøg, så

man blev vældig skrap til at få motoren

i gang ved første forsøg. Man

kunne for øvrigt om nødvendigt tage

luften fra en torpedo, men dem var

der ingen af på de oplagte både.

Hvis motoren kom til live var resten

som regel nemt. Nu blev der varmt

ombord, om ikke andet så i maskinrummet.

Der kom strøm på hovedbatteriet

og telegrafisten kunne starte

sin hovedomformer og lave

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 15


220 volt vekselstrøm til nogle af radioerne.

De amerikanske UHF radioer

kørte på 115 volt 60 Hz. Vekselstrøm

og havde deres egen omformer

som også skulle startes, men

kun hvis der var strøm nok på hovedbatteriet.

Når først der kom liv i

radioerne blev der hurtigt varmt i radiorummet,

men man måtte udholde

stanken af råddent bundvand bland

e t m e d d i e s e l -

udstødningsgasserne. Jeg kommer

til at hoste bare ved mindet!. En

gang i mellem tog vi en besætning

ombord og lavede en prøvesejlads

på Øresund. Jeg tror at det var

MUSVÅGEN der havde brækket kølen,

og derfor var det en sand fornøjelse

når hun ”kammede over”, for

på grund af det med kølen var det

lige som at køre i Cadillac, man skulle

bare ikke glemme at hovedpumpen

skulle køre hele tiden for at følge

med det indtrængende vand, og

når man stod på broen kunne man

tydeligt se at hele skibet snoede og

vred sig på grund af den brækkede

MUSVÅGEN ex T58.

køl.

Efter veludført gerning var man jo

blevet lidt sulten, og der var tradition

blandt telefolkene dengang at

man mødtes kl. 10 i Teletutten. Ja

det blev den kaldt, men det var kantinen

for de civilt ansatte telearbejdere

og den lå oppe under taget i

vestre takkellads bygningen. Her huserede

Asta , som gjorde sit til at vi

ikke sultede ihjel.

(Det er i dag Københavns Marineforenings

lokale. Red. Bem.)

Tykke skiver franskbrød med leverpostej

og rødbede og en med spegepølse

og rå løg og så en bajer eller

2 til at skylle efter med. Således

spiste vi ofte. Besætningen på

MTB,erene skulle forplejes fra moderskibet

HJÆLPEREN, derfor spiste

vi alle vore måltider på HJÆLPEREN,

hvis hun var der. Det hændte at hun

var ude at sejle, eller i dok, så var

gode råd dyre. Officielt skulle vi så

spise og vaske os på kasernen, men

her var der ikke plads, og maden var

temmelig dårlig, i hvert fald sammenlignet

med

HJÆLPEREN. Badeforholdeneordnede

vi på den

måde at vi meldte

os ind i idrætsklubben

og badede

i søværnets

gymnastiksals omklædningsrum.

Jeg kan her i bakspejlet

se at der

kun blev gjort meget

lidt for at forpleje os. Men man

havde nok heller ikke andre mu-


Foto: Orlogsmuseets arkiv.

16 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


ligheder. Man sov da i hængekøjer

på kasernen og ombord havde vi

trods alt faste køjer Der var så overfyldt

på kasernen, at hvis man kom

som sidste mand og skulle hænge

sin køje op, ja, så måtte man stemme

ryggen mod væggen og med benene

presse hele rækken af sovende

lidt væk fra væggen så man kunne

sprænge i sin egen køje inden rækken

af hængekøjer kom tilbage igen.

Man kunne undgå dette hvis man

gik ombord på den gamle træ fregat

FYEN, der lå som logiskib ved Elefanten.

Her var der temmelig køligt og man

kunne træffe rotter, måske derfor

var der altid ledig plads her.

Om vinteren, når man ikke sejlede

så meget gik vi på alle mulig kurser.

Jeg husker specielt et første hjælps

kursus, hvor vi havde en indkaldt

læge til at undervise os.

Nu havde vi jo alle 6 elever første

hjælp 1, 2, 3, så han indså hurtigt at

han måtte gribe til noget andet for

at holde vor interesse fangen. Hans

var gynækolog, et felt hvor man så

at sige havde fælles interesser. Da

min datter blev født havde jeg god

hjælp af den meget specialiserede

undervisning vi havde modtaget den

ene vinter!

Man kunne også komme ud for stor

kunst på Holmen! Når man havde

været ”i land”, som det hedder og

kom tilbage til sit skib på Holmen

kunne man komme til Holmen ved

at sejle med en lille motorbåd eller

snarere motorfærge der sejlede i

fast rutefart fra Toldboden ( det er

der Dronningen sejler fra når hun

skal ombord på DANNEBROG, det

sted med de 2 små grønne otte-

kantede ventesale og alle trapperne

ned til vandet for enden af Esplanaden

). Den lille motorbåd var i virkeligheden

flere, men blev altid kaldt

for Hønen. Den sejlede om morgenen

og om aftenen kon-tinuerligt og

lidt ind i mellem.

Eller man kunne komme over land

via Christianshavn og Prinsessegade

ind af Værftsbrovagten og videre af

Æblealléen gennem hele værftet og

ud til Nyholm hvor skibene lå. Dengang

arbejdede der 6000 mand på

værftet og de fleste var smede. De

havde et sangkor. Når en af smedene

havde sølvbryllup holdt man en

halv times pause og smedekortet

sang Perleporten. Det var en meget

forunderlig oplevelse at komme gående

kl. 0700 ad en øde hovedvej

forbi den store smedie og så høre

koret synge. Måske har en vis hr.

Møller også fået sin inspiration til en

operabygning på Holmen, ved at lytte

til smedenes kor!

Alle de gamle bygninger er nu fredede

og er taget i brug som f. eks. arkitektskole.

Den gamle smedekantine

er nu kantine for de studerende

og er blevet kraftigt renoveret indvendig,

men prøv en kop kaffe med

æblekage og husk så at beundre loftet!

Slut for denne gang

Palle Kruse.

Palle Kruse

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 17


Af Erik Rode

Krigsskib væltede kran

”PEDER SKRAM vælter kran.”

S

ådan stod der i Helsingør

Dagblad i

1980. I virkeligheden

var det ikke PEDER

SKRAM men HERLUF

TROLLE. De nærmere

omstændigheder er som

jeg personligt oplevede

dem:

HERLUF TROLLE var på

rutinemæssigt værftsophold

på Helsingør

Værft (HV). Skibet var

under inddokning, der

blev foretaget af HV

eget forhalingsteam, der

således havde det fulde

ansvar. Af interesse stod

operationsofficeren K.

Dan Olsen og undertegnede

chef på åben bro

og fulgte 'slagets gang'.

Der var god fremdrift i

skibet under inddokningen og en ikke

etnisk dansker i forhalingsteamet

stod ved et fastgjort spring

på kajen. Skibet var således med

god fart på vej ind imod kajen. Da

forhalingsteamet ikke gjorde noget i

denne situation, tog jeg megafonen

og råbte ned til manden på kajen at

han skulle slække ud på springet.

Han så op på 'den gale officer' der

råbte ned til ham. Han forstod måske

ingenting, men holdt fortsat fast

i springet, hvorefter skibet fortsatte

mod kajkanten og der blev en bule

på ca. 1 m. længde i styr-bords bov.

Skibets kollision med kajkanten

medførte imidlertid at det buede

skrog ragede lidt ind over kajkanten.

Her stod en af de store kraner på en

ca 10 cm høj skinne. Skibsskroget

skubbede således ganske let til kranen,

der faldt ned af skinnen med

det ene ben. Herved forplantede der

sig en vibration op gennem kranen,

og som en slow motion film begyndte

kranen at vælte. Heldigvis ikke

18 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


over skibet men ind mod land. Jeg

tog igen megafonen og råbte til den

snes mennesker der stod på kajen

at de skulle løbe. Igen så de op på

den 'gale officer' der råbte, men så

så de faren og alle løb. Den store

tonstung cementklods af en kontravægt

på kranen faldt af og landede

oven på førehuset af en lastbil der

holdt på kajen. Bilen blev fladere

end hjulhøjde!! Kranen ramte over i

en stor værftshal, hvor den slog hul

i taget og diverse jerndragere faldt

ned i hallen. Kranføreren der sad 25

m oppe kunne uskadt hoppe ned på

taget af hallen. Han råbte meget,

men hvad han råbte skal ikke refereres.

Vi kaldte havnekontoret over

vores radio på broen og bad om at

man ville rekvirere ambulancer her

GENERALFORSAMLING

og nu. Vi var overbeviste om at nogen

måtte være kommet til skade.

Vi vidste heller ikke om der var nogen

i lastbilen.Til alt held viste det

sig, at på forunderligvis var ingen

kommet til skade, men det var tæt

på.

Værftet betalte naturligvis reparation

af bulen i skibssiden og man fik en

ny kran. Den gamle havde længe

været under mistanke af arbejdstilsynet.

En helt utrolig hændelse at

have været vidne til.

Erik Rode

På tidspunktet orlogskaptajn og

chef.

Sæt X i kalenderen lørdag den 22 SEP 2007 kl.1100.

Årets generalforsamling er berammet til en lørdag formiddag

for at gøre det muligt at deltage også for de medlemmer,

som ikke bor i Københavns nærområde .

Tanken er at runde mødet af med en

fælles frokost (max kr.: 100.- per person).

Bestyrelsen skal hermed erindre om, at eventuelle forslag, som

ønskes behandlet på generalforsamlingen, i henhold til

Venneforeningens vedtægter må være bestyrelsen i hænde

i skriftlig form senest 1 juli 2007.

En egentlig indkaldelse til generalforsamlingen med dagsorden,

mødested, tilmelding til spisning etc. vil i overensstemmelse med

vedtægterne blive udsendt i medlemsbladets næste udgave.

Venlig hilsen

Leif Rostgaard Sørensen

Formand

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 19


Forsvaret har åbnet tv-station på internettet.

Den 22. marts klokken 14.30 var der premiere på

Forsvarets nye tv-station på nettet.

Forsvarets Mediecenter står bag en ny tv-kanal om Forsvaret.

Kanalen lanceres på internettet og kan ses enten via forsvaret.dk

eller direkte på forsvarskanalen.dk

Historierne på forsvarskanalen.dkbliver

produceret af mediecenterets

egne

journalister.

Den primære målgruppe

er medarbejdere

i Forsvaret og

deres pårørende samt

samarbejdspartnere.

Men kanalen vil interessere

alle, som er

optaget af militære

forhold.

Historier fra Forsvarets hverdag

To gange om dagen sender forsvarskanalen.dk nyheder.

Nyhedsudsendelserne vil blive opdateret kl. 9.30 og 13.30.

Morgenudsendelsen er et kort oprids af de væsentligste historier i den militære

verden.

Udsendelsen kl. 13.30 byder på uddybende historier, kommentarer og fortællinger

fra hverdagen i Forsvaret.

Temaer og historisk materiale

Som supplement til nyhedsudsendelserne bliver der lagt nye serier ud med

temahistorier. De første temaer vil f.eks. være Forsvarets nye bodyguarduddannelse

og folketingspolitikernes holdninger til Forsvaret, ligesom du får

mulighed for at komme bag kulisserne på den missionsforberedende uddannelse.

Desuden går journalisterne på jagt i mediecenterets unikke arkiv for

at skildre Forsvarets historie med levende billeder fra 1917 og frem til i dag.

Kilde: forsvaret.dk

20 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


Fra sekretærene og kassereren:

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende nye medlemmer

velkommen i Venneforeningen:

Jørgen Christian Jacobsen Jægerspris.

Henrik Jepsen Haderslev.

Thomas Baand Heldarskard Dyssegård.

John E. Hansen Nørre Alslev.

Ole Bæk Nielsen Roskilde.

Torben Henriksen København N.

Jan Harboe Rødovre.

Gunnar L. Svendsen Kolding.

Bent Rasmussen Kolding.

Keld B. Rasmussen Middelfart.

Troels Jørgensen Albertslund.

Vi vil her takke nye og gamle medlemmer for deres medlemsindbetaling for

året 2007.

Desværre mangler der stadig indbetaling fra enkelte af vores medlemmer,

de vil i nærmeste fremtid få en rykker.

Der er dog indgået nogle betalinger, som vi ikke kan registrere p.g.a. bl.a.

manglende medlemsnummer eller navn.

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at ved evt. indbetaling via Netbank

skal der ved kontooverførsel benyttes:

Reg.nr.: 9570 og Konto.nr.: 068 3280

og som info til modtager venligst påfør medlemsnummer, navn og evt.

adresse (især hvis denne er ny).

Modtager du en rykker og mener du, at du allerede har betalt, bedes du

venligst kontakte os, så vi kan få gjort fejlen god igen.

Med venlig hilsen

Erik Nygaard, Adam Pomykala og Børge Raasthøj.

kontor@pederskramsvenner.dk

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 21


Radiodivisionen melder:

I påsken 2007 var PESK radiostation bemandet med en eller flere

radiooperatører i alle åbningsdagene. Det var en god æsonstart

med mange interesserede besøgende og med radioforbindelser på

både korte og meget lange distancer.

I forbindelse med PESK åbning i påsken har jeg kunne byde velkommen

ombord til to nye radiooperatører - OZ1UF og OZ7KT.

Teknisk forløb åbningsperioden næsten uden problemer - i den

samme HF modtager som sidste år gik dens TCXO 'død' igen!

Jeg valgte at udskifte den frem for nok en reparation. Et af PA

trinene gik 'død' - Lars Erik Hinrichsen udskiftede en afbrændt sik-

ring, og siden har det fungeret upåklageligt. Den vertikale 4-bånds

antennes toprør knækkede af og lå på dækket - operatørerne mon-

terede det igen, men det er blevet for kort. Når PEDER SKRAM

er blevet malet, flyttes denne antenne til en anden placering, hvor

den vil fungere bedre - i den forbindelse vil nævnte antenne blive

repareret.

Det er planlagt, at PESK i 2007 holder åbent: 01 JUL - 15 AUG

(sommerferien) og igen FRE 12 OKT - 21 OKT (Kulturnatten og

efterårsferien).

I nævnte åbningsperioder håber jeg, at vi kan bemande radiostatio-

nen de fleste af dagene, selvom det er i sommer- og efterårsferien.

Hermed opfordres certificerede radioamatører og andre med inter-

esse for radiokommunikation, der er medlemmer af PESK Venne-

foreningen, til at blive medlem af Radiodivisionen (koster ikke

noget), da vi altid har plads til flere operatører.

Med venlig hilsen

Kaj Nielsen

Leder af Radiodivisionen OZ1RDN

e-mail: radiodivisionen@pederskramsvenner.dk

ozniac@jubii.dk

22 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007


Fregatten er åben for besøg næste gang i

skoleferien 1 juli til 15 august, kl. 1100 - 1700.

(Dog med forbehold for evt. værtophold.)

På gensyn.

* Havnebus

En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 901 eller 902.

Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige Bibliotek hver

tyvende minut, - stå af ved Holmen Nord, Alm. HT billetter eller klippekort

gælder.

Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra

Vesterport st. og Hovedbanegården.

Venneforeningens blad Juni 2007 ________________________________________ 23


Returadresse:

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner

Elefanten, Nyholm,

1439 København K.

Returneres ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

Redaktion:

Peter Lindstrøm

og Jens Møller.

Tryk:

Forsvarets trykkeri,

FLS Korsør.

Nyt på Fregatten (2)

Foto: Niels Rastrup Andersen

”Modelbyggergruppen af 1999”

har lavet en flot udstilling på

Fregatten PEDER SKRAM.

Her ses en model af fregatten

HOLGER DANSKE (1945 - 1959)

24 ________________________________________ Venneforeningens blad Juni 2007

More magazines by this user
Similar magazines