Center for Entrepreneurship - Aarhus Universitet

au.dk

Center for Entrepreneurship - Aarhus Universitet

Center for Entrepreneurship

Brugerundersøgelse

Anne-Mette Hjalager

Advance/1

Forskerparken

Gustav Wiedsvej 10

8000 Aarhus C

Telefon 86 20 20 00

Anne-mette.hjalager@advance1.dk

December 2004

1


Indhold

1. Indledning 4

1.1. Center for Entrepreneurship – kort fortalt 4

1.2. Evalueringerne af Center for Entrepreneurship 5

2. Brugerundersøgelsens formål og tilrettelæggelse 7

2.1. Formålet med brugerundersøgelsen 7

2.2. Tilrettelæggelsen af brugerundersøgelsen 8

2.3. Respondenterne 8

3. Oversigt over brugerrettede aktiviteter ved Center for Entrepreneurship 9

3.1. Indledning 9

3.2. Typer af tilbud 9

3.3. Antallet af arrangementer og deltagelsen i dem 10

3.4. Deltagelsen fordelt på uddannelsesinstitutioner 11

4. Profil af respondenterne i brugerundersøgelsen 12

4.1. Indledning 12

4.2. Studie- eller jobstatus 12

4.3. Uddannelsesfordeling 13

4.4. Alder og køn 13

4.5. Tidligere erfaring med egen virksomhed 14

4.6. Årsager til interessen for start af egen virksomhed 14

5. Kendskabet til Center for Entrepreneurship 16

5.1. Indledning 16

5.2. Kilder til viden om Center for Entrepreneurship 16

6. Brugen af Center for Entrepreneurship 18

6.1. Indledning 18

6.2. Anvendelsesintensiteten 18

6.3. Begrundelser for at anvende Center for Entrepreneurship 19

6.4. Brug af andre rådgivnings- og servicetilbud for iværksættere 19

7. Tilfredshed 21

7.1. Indledning 21

7.2. Tilfredsheden med porteføljen 21

7.3. Tilfredsheden med form og indhold 22

7.4. Udbyttet af deltagelsen 23

8. Start af virksomhed 25

8.1. Indledning 25

2


8.2. Status for virksomhedsstart 25

9. Startervirksomhederne og de planlagte virksomheder 27

9.1. Indledning 27

9.2. Virksomhedernes branche og idegrundlag 27

9.3. Sammenhæng med studie/forskning 28

9.4. Innovationshøjde 28

9.5. Driftsform 30

9.6. Partnerskab 30

9.7. Virksomhedernes omsætning og beskæftigelse 30

9.8. Forretningsplan 31

10. Intraprenørship 33

10.1. Indledning 33

10.2. Branche og idegrundlag 33

10.3. Forhold omkring beskæftigelse 33

11. Ikke-starterne 34

11.1. Indledning 34

11.2. Årsager til ikke-start 34

12. Handlingsrettede konklusioner og anbefalinger 35

12.1. Indledning 35

12.2. De mest interessante målgrupper 35

12.3. Virkningsfulde kommunikationskanaler 37

12.4. Justering af indhold og form 37

12.5. Fremme af innovation og vækst 38

12.6. Styr på intraprenørskab 40

12.7. Rådgivning efter virksomhedsstart 40

3


1. Indledning

1.1. Center for Entrepreneurship – kort fortalt

Center for Entrepreneurship er et samarbejde mellem fem videregående uddannelsesinstitutioner

i Aarhus samt Aarhus Kommune og Aarhus Amt. De fem uddannelsesinstitutioner

er Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Arkitektskolen, Danmarks Journalisthøjskole

og Ingeniørhøjskolen. I fællesskab ønsker de at stille serviceydelser til rådighed

for studerende, dimittender og ansatte. Tanken er bredt betragtet at fremme lysten

til at sætte i værk og viden om, hvordan man gør i praksis.

Baggrunden for etableringen af centret er en konstatering af, at omfanget af nyetablerede

virksomheder i Danmark er mindre end ideelt set ønskeligt. Der er bekymring for, at

der ikke kommer tilstrækkeligt med nye foretagender til at afløse de arbejdspladser, som

i disse år udsættes for omlægninger som følge af globale økonomiske drivkræfter. Man

kan konstatere en stor enighed om, at de konkurrenceudsatte traditionelle erhverv ikke

på det lange sigt vil kunne stå for værditilvækst og beskæftigelse alene. Videnstunge

virksomheder, herunder ikke mindst sådanne som startes og drives af personer med videregående

uddannelser, må bringes til i højere grad at supplere.

De fleste videregående uddannelser har ikke særligt fokus på start egen virksomhed, og

undervisningen om eller i entrepreneurship er beskeden. Muligvis går der gode iværksætterkræfter

til spilde, fordi studerende og ansatte ikke eksponeres for muligheden for

en karriere som indehaver af egen virksomhed. Det er Centrets formål at være et godt

supplement til alle de i øvrigt udmærkede faglige tilbud, som uddannelsesinstitutionerne

står for.

Centret skal også bidrage til at binde aktiviteter på de fem uddannelsesinstitutioner tættere

sammen, således at man kommer nærmere en vision om en ”Campus Aarhus”. I

kraft af centrets arbejdsform ønsker initiativtagerne at nedbryde nogle af de institutionelle

skel og i højere grad stille viden og andre undervisningsressourcer til rådighed på

tværs. Tanken er, at det vil styrke kreativiteten, både til fordel for iværksætterlysten,

men også med effekter for fornyelse og udvikling på akademikernes traditionelle arbejdsmarked.

I samarbejdsaftalen mellem de fem institutioner er formålet beskrevet i følgende punkter:

4


♦ ”At udvikle og understøtte en innovativ iværksætterkultur på de højere og videregående

uddannelsesinstitutioner i Aarhus Amt.

♦ At udvikle og støtte initiativer til at øge antallet af vidensbaserede iværksættere

og kommercielle projekter fra især de højere og videregående uddannelsesinstitutioner

m.v.

♦ At inspirere og opmuntre studerende på alle studietrin og ph.d.-stipendiater til i

så stort omfang som muligt at rette deres studie- og eksamensprojekter samt

forskningsarbejde mod entrepreneurship og lignende innovative aktiviteter.

♦ At skabe en øget tilgang af nye virksomheder og udviklingsprojekter.

♦ At etablere et fagligt samarbejde om de eksterne og/eller interne entrepreneuraktiviteter,

som med fordel kan udvikles, afprøves og i fællesskab med en eller flere

af de andre deltagere og således skabe ”én campus” i Aarhus for gennemførelsen

af uddannelsesinstitutionernes entrepreneurshipaktiviteter.

♦ At sikre en tæt kontakt og et løbende samarbejde med alle de væsentlige eksterne

aktører.

♦ At styrke de enkelte højere og videregående uddannelsesinstitutioners eget miljø

for entrepreneurship, og desuden fremme uddannelsesinstitutionernes muligheder

for at udvikle interdisciplinære aktiviteter i forbindelse med undervisning.”

Centret er det første af sin art i Danmark. Det er støttet af EU’s Socialfond under indsatsområdet

iværksætterfremme, og det modtager bidrag fra uddannelsesinstitutionerne,

amt og kommune.

1.2. Evalueringerne af Center for Entrepreneurship

Evalueringerne af Center for Entrepreneurship blev indledt i starten af 2004 med en

procesevaluering, hvor der var særlig fokus på arbejdet med at etablere centret og få det

manifesteret i brugernes bevidsthed. Procesevalueringen tog også emner op omkring

organisation, fremdrift og samarbejde mellem de involverede parter. Rapporten, som

forelå i juni 2004, ledte frem til en række konkrete anbefalinger til bestyrelsen om centrets

nærmeste fremtid og udvikling på længere sigt.

Denne undersøgelse supplerer procesevalueringen på nogle vigtige punkter. Det ultimative

formål med Centret er i sagens natur at fremme en konkret iværksætteraktivitet i et

eller andet perspektiv. Men netop fordi virksomhedsetablering for denne målgruppe kan

være et spørgsmål om det lange sigt, er der som nævnt ovenfor også fokus på andre lærings-

og samarbejdsformål. Om disse formål opnås, kan kun vurderes ved at spørge de,

som har benyttet centret.

Brugerundersøgelsen ligger på et tidspunkt, hvor centret har haft dørene slået op for sit

publikum i knap 2 år. Den er lagt så sent som muligt i socialfonds-perioden for at kunne

5


samle op på flest mulige aktiviteter og effekter. Men man kan alligevel med god grund

påstå, at den ligger for tidligt. Etableringsprocesser kan tage lang tid, ikke mindst for

personer, som knap nok er startet med at gøre sig overvejelser om forløbet af deres arbejdsliv.

Evaluering af entrepreneurship-processer er således en kontinuert opgave for

Centret og dets interessenter på uddannelsesinstitutionerne.

6


2. Brugerundersøgelsens formål og tilrettelæggelse

2.1. Formålet med brugerundersøgelsen

Brugerundersøgelsen er en del af evalueringen af Center for Entrepreneurship, og den

skal dække følgende vidensbehov:

♦ En profil af de, som har anvendt centrets tilbud. Det er her af interesse at få

nærmere oplysninger om deres uddannelsesmæssige baggrund, studiestatus, køn,

alder, tidligere erfaring med egen virksomhed m.v. Disse oplysninger skal indgå

i vurderingerne af iværksætterpotentialerne ved de videregående uddannelser,

men også i overvejelserne om centrets kommunikation og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

♦ Årsagen til, at brugerne interesserer sig for entrepreneurship. Denne del kan være

retningsgivende for tilbudenes indhold og bredde og give en indikation på

tidshorisonten for forventede effekter i form af praktisk virksomhedsstart.

♦ Hvor kender brugerne centret fra? Denne del af undersøgelsen skal bidrage til at

målrette og effektivisere markedsføringen.

♦ Tilfredsheden med centrets tilbud, både indhold og form, samt forslag til ændringer

og forbedringer. Disse budskaber skal samles for at kunne videreudvikle,

justere og målrette. Undersøgelsen skal også vurdere, om andre former for udbytte

uden for det formelle program og den officielle ”læreplan”.

♦ Effekter i form af allerede startede virksomheder og kendetegn ved disse virksomheder,

herunder beskæftigelsesomfang, branchetilknytning, innovationshøjde,

sammenhænge med studiets indhold m.v.

♦ Forventninger til fremtidig start af virksomheder – også her er det væsentligt at

få en indikation af tidshorisont, branche, innovationshøjde, sammenhænge med

uddannelse m.v.

♦ Vurderinger af barrierer for virksomhedshedsstart med særlig henblik på de, som

centret med sin rådgivning og sit samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og

andre erhvervsfremmeaktører kan gøre noget ved.

Listen illustrerer, at evalueringen og brugerundersøgelsen skal lægge op til konkrete,

handlingsorienterede anbefalinger til Center for Entrepreneurship.

7


2.2. Tilrettelæggelsen af brugerundersøgelsen

Center for Entrepreneurship har haft mange – omkring 4000 - brugere, jf. afsnit 3. En

ganske stor del af dem har overværet et enkelt arrangement eller møde. Center for Entrepreneurship

har i mange tilfælde ikke navne og adresser på disse deltagere. Det er

ligeledes usikkert, om de på kort tid har kunnet danne sig et så godt indtryk af Centret,

så deres udsagn har værdi.

Brugerundersøgelsen omfatter derfor kun brugere, som har haft en lidt mere intensiv

kontakt med Centret, og hvor de optræder mere systematisk i centrets adressekartotek.

Det gælder deltagere i Entrepreneurkurser og Basic-aktiviteter af mere end en dags varighed

samt coachingforløbene.

Der blev udarbejdet et spørgeskema i et samarbejde mellem evaluator og Center for

Entrepreneurship, som dækker de punkter, som er beskrevet i formålet.

Henvendelsen til brugerne foregik på e-mail, og hvor e-mail-adressen ikke var til stede,

med brev. Besvarelserne kunne foretages anonymt på Internettet. Det var nødvendigt at

gennemføre en rykkerrunde.

Spørgeskemaerne er hovedkilden til analyserne i denne rapport. Oplysningerne i afsnit 3

om Centrets samlede aktivitetsniveau er opsummeringer fra CFEs periodiske opgørelser

og rapporter.

2.3. Respondenterne

Undersøgelsen bygger på et svarantal på 58. Man må konstatere, at svaromfanget er

meget beskedent svarende til omkring 30% af de udsendte skemaer til verificerede

adresser. Den lave svarlyst (trods en rykkerunde) påvirker naturligvis rækkevidden af

konklusionerne. Der er først og fremmest tale om nogle indikationer, som sammen med

den øvrige respons, som Centret løbende modtager blandt andet i form af deltagerevalueringer,

kan danne grundlag for justeringer og tilpasninger af centrets aktiviteter. Dette

kommenteres undervejs i rapporten.

Som resultat af metodevalget er undersøgelsen koncentreret om de, der har den mest

intensive kontakt med centret. Derfor må der forventes en lille positiv bias. Til gengæld

har respondenterne en større indsigt, og dermed har deres udsagn større praktisk værdi

for centret.

8


3. Oversigt over brugerrettede aktiviteter ved Center for Entrepreneurship

3.1. Indledning

Dette afsnit giver et samlet overblik over Center for Entrepreneurships aktiviteter i perioden

fra januar 2002 til december 2004 og efterspørgslen efter dem. Det tjener til at

tilvejebringe et billede af brugerantallet totalt set og brugernes fordeling på de forskellige

tilbud og aktiviteter. Afsnittet er dermed en referenceramme for denne brugeranalyse.

Oplysningerne er stillet sammen fra Center for Entrepreneurships statusrapporter og

løbende statistikker.

3.2. Typer af tilbud

De brugerrettede aktiviteter omfatter følgende kategorier:

♦ Basic kurser. Disse kurser giver en grundlæggende og praktisk orienteret vidensformidling

om start af egen virksomhed. Emnerne er eksempelvist ideudviklingsmetoder,

forretningsplanen, etableringsjura, økonomistyring, markedsføring

og kontakten til myndighederne.

♦ Entrepreneur-kurser er sammenhængende forløb, hvor kursisterne arbejder både

med generelle iværksættertemaer, ideudvikling og med deres eget projekt.

♦ Events. Her gennemføres mere spektakulære begivenheder, som i højere grad er

tænkt som inspiration, til at skabe debat og til at få ”luft under vingerne”.

♦ Seminarer. Omdrejningspunktet for seminarerne er en bredere – måske mere

akademisk – interesse for entrepreneurship som fænomen eller for særlige sider

ved entrepreneurship.

♦ Coaching. Én-til-én rådgivning forud for start af virksomhed, tilpasset de enkelte

iværksætteres særlige behov.

♦ Netværksarrangementer, som er mødesteder med temaer for brugere af Centret.

9


♦ Projektarbejdspladser. Mulighed for at få skrivebord på Center for Entrepreneurship

til korterevarende intensive faser i virksomhedens forberedelse.

Entrepreneurshipfag. Uddannelsesinstitutionernes egen undervisning i entrepreneurship.

♦ CFE ud af Huset. Foredrag og andet, som afholdes uden for Finlandsgade.

Ud over disse aktiviteter og tilbud har Center for Entrepreneurship et nyhedsbrev og en

hjemmeside. Hertil kommer I-Tanken, som er er kreativt forum og netværk af studerende,

som arbejder på tværs af uddannelsesinstitutioner om at sætte gang i entrepreneurship-relaterede

aktiviteter m.v. Endelig kan nævnes, at Center for Entrepreneurship

administrerer Venturecup.

3.3. Antallet af arrangementer og deltagelsen i dem

Nedenfor er gjort op, hvor mange arrangementer Center for Entrepreneurship har afholdt

fra 2002 til december 2004. Deltagelsen er anført. Nogle brugere deltager i flere

arrangementer og tilbud, og så tæller de flere gange.

Tabel 3.1. Antal arrangementer og deltagelsen i dem 2002-december 2004

Antal arrangementer Antal deltagere

Basic kurser 32 604

Events 33 1092

Seminarer 5 74

Coaching 221 287

Projektarbejdspladser 15 15

Entrepreneurkursus 6 129

Andre kurser 3 51

Netværksarrangementer 20 108

CFE ud af Huset 46 1658

Entrepreneurshipfag 10 320

I alt 4018

Omkring 4000 studerende, kandidater og ansatte har anvendt Centret. Det ses, at coaching-arrangementerne

fylder talmæssigt meget, men de afholdes i sagens natur individuelt

eller med grupper på 2-3 deltagere. Events og CFE ud ad Huset har haft mange

deltagere per arrangement.

I Center for Entrepreneurships levetid er der sket en markant øgning af aktivitetstilbuddet.

Antallet af brugere er steget fra 338 i 2002, til 1647 i 2003, og det toppede i 2004

med 2033. Det er især coachingen, som er kommet op i gear, men der har også været en

vækst i de fleste andre kategorier. Deltagelsen i uddannelsesinstitutionernes egne forløb

er dog reduceret fra 240 i 2003 til 80 i 2004.

10


3.4. Deltagelsen fordelt på uddannelsesinstitutioner

Center for Entrepreneurship har søgt at spore deltagernes institutionelle tilknytning. Der

foreligger dog ikke oplysninger for alle arrangementer. Tabellen viser derfor mange

”uoplyste”. Centret har kendskab til, at der kommer brugere fra for eksempel Aalborg

Universitet, Vitus Bering, erhvervsakademierne, seminarierne m.v.

Tabel 3.2. Antal deltagere fordelt på institution

2002 2003 2004 I alt Indskrevne

studerende

i alt ved

institutio-

nerne

% brugere

af

studerende

Aarhus Universitet 21 369 696 1.086 24.200 4,5

Arkitektskolen 50 130 169 349 900 38,8

Handelshøjskolen 2 143 184 329 5.300 6,2

Danmarks Journalisthøj- - 99 102 201 1.000 20,1

skole

Ingeniørhøjskolen 4 41 53 98 1.200 8,2

Uoplyst 261 865 829 1.955

I alt 338 1647 2.033 4.018

Som den største institution tegner Aarhus Universitet sig for mange brugere, men tilsyneladende

ikke så mange som institutionens størrelse berettiger til. Også Handelshøjskolens

studiekultur og -praksis synes at være vendt andre steder hen end mod start af

egen virksomhed. Derimod kan observeres, at studerende/kandidater fra professionsuddannelserne

i højere grad finder frem til Center for Entrepreneurship. I betragtning af

Ingeniørhøjskolens karakter, kan man mene, at der savnes en solidere repræsentation

herfra. Danmarks Journalisthøjskole har først tilsluttet sig kredsen senere, men er kommet

overordentligt godt med.

Tallene skal tages med forbehold på grund af mange uoplyste.

11


4. Profil af respondenterne i brugerundersøgelsen

4.1. Indledning

Dette afsnit præsenterer en personlig profil de 58 brugere, som har deltaget i brugerundersøgelsen.

Der er fokus på uddannelsesbaggrund, alder, køn. Det er ligeledes af interesse

at skabe et overblik over, hvor de befinder sig i forhold til studie eller job, og om

de har tidligere erfaringer med egen virksomhed.

4.2. Studie- eller jobstatus

Hvilken situation kommer brugerne af Center for Entrepreneurship fra? Det fremgår af

tabel 4.1.

Tabel 4.1. Studie/jobstatus, antal og %

Antal %

Studerende uden bachelorgrad 4 7

Kandidatstuderende 10 17

Ph.D. studerende 1 2

Kandidat, i job 9 16

Kandidat, ledig 9 16

Ph.D., i job uden for læreanstalterne 2 3

Ph.D., ledig 0 0

Ansat ved en læreanstalt 2 3

Andet 20 35

Ubesvaret 1 2

I alt 58 101

Man må konstatere, at hovedparten af brugerne er et stykke henne i deres studium eller

er færdige kandidater eller Ph.D.-ere. Det er formentlig et udtryk for, at mange ønsker at

færdiggøre studiet, før de starter egen virksomhed.

De, som endnu er studerende, har i gennemsnit godt to år tilbage af deres uddannelse.

Det understøtter, at Centret især appellerer til studerende i den sidste del af studiet, hvor

man måske begynder at orientere sig mod sit fremtidige arbejdsmarked.

Mange af brugerne sætter deres kryds i rubrikken ”andet”. En årsag hertil er, at Center

for Entrepreneurship også appellerer til folk fra uddannelsesinstitutioner, hvor kandidat,

12


achelor- og Ph.D.-begreberne ikke er almindeligt anvendte, fx på Ingeniørhøjskolen og

Journalisthøjskolen.

Kun to ansatte ved de højere og videregående uddannelser indgår i dette sample. Det

modsvarer det generelle indtryk om, at kendskabet til centret blandt personalet er beskedent.

Interessen for at starte virksomhed blandt mennesker i fast job, er muligvis er

relativt ringe. De ansatte ved uddannelsesinstitutionerne blev i procesevalueringen ofte

karakteriseret som havende en lønmodtagerholdning.

De kvindelige brugere af centret er for en stor dels vedkommende ledige kandidater.

4.3. Uddannelsesfordeling

Brugerne angiver med egne ord deres uddannelsesbaggrund/den uddannelse, som de er i

gang med. Nedenfor er de fordelt på de fem uddannelsesinstitutioner og ”andet”.

Tabel 4.2. Respondenternes fordeling på uddannelsesinstitutioner, antal og procent

Antal %

Aarhus Universitet 25 43

Handelshøjskolen 5 9

Ingeniørhøjskolen 7 12

Arkitektskolen 4 7

Journalisthøjskolen 1 2

Andet 6 10

Ikke oplyst 10 17

Man observerer, at den største institution, Aarhus Universitet, også synes at være leverandør

af de fleste respondenter til undersøgelsen. De kommer fra alle fakulteter.

Studerende/kandidater fra pædagog- og læreruddannelserne samt fra akademiuddannelserne/CVU

har også brugt Center for Entrepreneurship.

4.4. Alder og køn

Mændene udgør hovedparten af respondenterne, nemlig 32 ud af 57. Det er en overvægt

sammenlignet med deres repræsentation på de højere og videregående uddannelser 1 . I

henhold til undersøgelser af virksomhedsetableringer udgør mænd da også systematisk

en større andel af iværksætterne end kvinder 2 , nemlig 70% for alle iværksættere set under

ét. Interessen for tilbudene i Center for Entrepreneurship appellerer således til forholdsvist

mange kvinder, selv om dette dog ikke giver basis for at konkludere, at de

også vil starte virksomhed i samme omfang som mændene.

1 Undervisningsministeriet, 2000, De videregående uddannelser i tal, København

2 Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2002, De nye virksomheder – 4. Statistiske portræt, København

13


Respondenterne i undersøgelsen har et aldersgennemsnit på godt 32½ år. Det tyder også

på, at start af egen virksomhed først bliver aktuelt, når man har en vis modenhed og

muligvis erfaring fra jobs. Den ældste bruger i undersøgelsen er 56 år, og de to yngste

er 24 år. Langt de fleste er mellem 27 og 35 år.

Kvinderne er som gennemsnit ældre end mændene.

4.5. Tidligere erfaring med egen virksomhed

Man kan konstatere, at hovedparten af respondenterne ikke på forhånd havde erfaring

med egen virksomhed. Tabel 4.3. viser dog, at nogle faktisk allerede havde et momsnummer,

og at der også var nogle, der mere kan identificere sig med rollen som intraprenør

i andre virksomheder, foreninger m.v.

Tabel 4.3. Tidligere erfaring med egen virksomhed, flere svarmuligheder, antal og

%

Antal %

Havde allerede en virksomhed forud for kontakten med

CFE

10 17

Har haft en virksomhed, som er afhændet/nedlagt 3 5

Har erfaringer som intraprenør/projektmager i foreninger,

6 10

virksomheder o.l.

Har deltaget i/observeret forældres virksomhed 4 7

Har ingen erfaring med egen virksomhed 36 61

Det ser ud som om, at mændene i højere grad end kvinderne havde gjort sig konkrete

erfaringer og allerede havde eller havde haft en virksomhed. Der er ingen forskelle i

billedet, når man ser på respondenternes alder.

4.6. Årsager til interessen for start af egen virksomhed

Tabel 4.4. viser respondenternes prioriteringer af årsagerne til start af egen virksomhed.

I højre kolonne findes en gennemsnitberegning, som giver et samlet overblik over betydningen

af de anførte årsager.

Det er i høj grad forestillinger om arbejdets indhold, som driver CFE’s brugere til at

interessere sig for egen virksomhed, for eksempel ønsket om at realisere en ide, få udfordringer

og gennemgå en kontinuert læring og personlig udvikling. Økonomiske motiver

tæller mindre, ligesom ønsket om at kombinere med familieliv og at undgå arbejdsløshed

får en lavere prioritet.

14


Tabel 4.4. Årsager til interessen for entrepreneurship. Antal og gennemsnit af årsager,

hvor 5 er ”meget stor betydning” og 1 er ”meget lille betydning

5 4 3 2 1 Gennemsnit

Meget Nogen Neutral Mindre Ingen

stor be- betydning

betydning betydtydningning

Ønske om at realisere en ide 42 9 3 1 0 4,65

Ønske om at læring og personlig

udvikling

35 13 5 2 0 4,47

Behov for stadige udfordringer

27 17 6 2 1 4,26

Ønske om at være egen

herre

28 16 5 5 1 4,18

Ønske om at gøre akademisk

interesse til erhverv

20 17 6 1 6 4,16

Ønske om selv at kunne

tilrettelægge arbejdstiden

15 25 8 2 2 3,94

Ønske om at forbedre levestandarden

8 19 16 4 4 3,45

Vil ikke have en overordnet

chef, der bestemmer

10 13 18 4 6 3,33

Ønske om at undgå arbejdsløshed

14 12 10 6 10 3,27

Mulighed for kombination

af arbejde og familieliv

10 11 15 7 7 3,20

Kvinderne anfører i markant højere grad end mændene, at deres interesse i egen virksomheds

skyldes frygt for arbejdsløshed. Kvinderne lægger også betydeligt mere vægt

på mulighederne for at kombinere familie og job og selv at kunne tilrettelægge arbejdstiden.

Der er ingen markante forskelle i forhold til alder bortset fra, at hensynet til familie synes

at spille særligt ind for de, som er over 30 år.

15


5. Kendskabet til Center for Entrepreneurship

5.1. Indledning

Fra starten i 2002 har Center for Entrepreneurship eksperimenteret med forskellige former

for kommunikation og PR. I dette afsnit ses der på, hvor brugerne har deres kendskab

til Center for Entrepreneurship fra. Det giver en indikation af de mest effektive

former for markedsføring.

5.2. Kilder til viden om Center for Entrepreneurship

Tabel 5.1. Hvordan har du fået kendskab til Center for Entrepreneurship? (Flere

svarmuligheder), antal og %

Antal %

Annoncer i dagspressen 19 33

Annoncer i uddannelsesinstitutionens interne blade 3 5

Opslag på uddannelsesinstitutionen 11 19

Opslag andre steder 2 3

www.cfe-aarhus.dk 12 21

Pjecer, postkort og ”trekanter” fundet på uddannelsesinstitutionen

6 10

Links fra andre hjemmesider om iværksætteri o.l. 9 16

Links fra uddannelsesinstitutionens hjemme-

3 5

side/Campusnet

Studiekammerater 9 16

Undervisere 5 9

Henvist fra andre iværksætterrådgivere 10 17

Man ser, at annoncer i dagspressen, dvs. fortrinsvist Århus Onsdag, MetroXpress og

JyllandsPosten, kommer særdeles godt igennem. Opslag på uddannelsesinstitutionen og

hjemmesiden har også en appel. Der er tale om kommunikation, som Center for Entrepreneurship

selv er herre over og kan styre.

I sammenligning hermed er uddannelsesinstitutionernes opbakning omkring markedsføringen

af Center for Entrepreneurship ikke kommet op i omdrejninger. Således har

campus-nettene og underviserne en relativ beskeden betydning for kendskabet til

centret, og uddannelsesinstitutionernes interne nyhedsorganer har heller ikke gjort meget

for de studerendes og de ansattes kendskab til centret.

16


Enkelte anfører andre kilder til deres viden om Center for Entrepreneurship, fx sagsbehandleren

hos AF, en foredragsholder eller venner og bekendte.

Det er i sagens natur især de, som ikke (længere) har en tæt tilknytning til uddannelsesinstitutionerne,

som har læst om Center for Entrepreneurships tilbud i dagpressen, mens

de studerende i højere grad kender tilbudene fra interne kilder.

Det kan se ud som om, at kvinderne især har brugt de skriftlige kilder, mens de mandlige

brugere af centret har en netværksforbindelse til centret. De blev i højere grad end

kvinderne gjort opmærksom på Center for Entrepreneurship gennem undervisere, medstuderende

eller andre iværksættervejledere.

17


6. Brugen af Center for Entrepreneurship

6.1. Indledning

I dette afsnit ses der på, hvor respondenterne har lagt deres interesser, og det undersøges,

om der er en sammenhæng mellem deres valg af tilbud fra Center for Entrepreneurship

og deres profil og baggrund. Afsnittet kommer også ind på begrundelserne for

interessen i start af egen virksomhed og på anvendelsen af andre rådgivningstilbud for

iværksættere.

6.2. Anvendelsesintensiteten

Tabel 6.1. lister de forskellige tilbud under Center for Entrepreneurship. Respondenterne

i brugerundersøgelsen har som gennemsnit anvendt tilbuddene knap 4 gange. Der er

næppe tvivl om, at gruppen i undersøgelsen dermed hører til blandt kernebrugerne i

CFE, jf. beskrivelsen af udvælgelsen, afsnit 2.

Tabel 6.1. Anfør hvor mange gange, du har brugt følgende tilbud, antal og %

ANTAL GANGE %

Deltagelse i Basic kurser på CFE, Finlandsgade 21 10

Deltagelse i entrepreneurshipfag på egen uddannelsesinstitution

43 20

Deltagelse i events og foredrag på CFE 52 25

Deltagelse i events og foredrag på uddannelsesin-

10 5

stitutionen eller andre steder

Deltagelse i netværksarrangementer på CFE 8 4

Coaching møder 46 22

Anden individuel rådgivning 30 14

Brug af projektarbejdsplads (antal dage) 1 0

I alt 211

Det er især de enkeltstående og korterevarende events som tæller i denne opgørelse.

Men mange af respondenterne har også benyttet sig af entrepreneurship-fag på uddannelsesinstitutioner

og af coaching og individuel rådgivning.

Der kan ikke aflæses nogen systematiske forskelle i anvendelsen af de forskellige tilbud,

når svarene filtreres igennem for køn og alder.

18


6.3. Begrundelser for at anvende Center for Entrepreneurship

I tabel 6.2. er opgjort begrundelserne for at anvende Center for Entrepreneurships tilbud.

Tabel 6.2. Hovedbegrundelser forud for kontakten med Center for Entrepreneurship,

antal og %

Antal %

Jeg havde planer om at starte en virksomhed 40 69

Jeg havde planer om at blive intraprenør, projektmager

i virksomheder/institutioner

1 2

Jeg var generelt interesseret i emnet entrepreneurship

som akademisk disciplin

3 5

Jeg havde ingen konkrete planer, men var

nysgerrig

8 14

Andet 6 10

De brugere, som indgår i denne undersøgelse, er særdeles fokuserede. De ønsker for

langt hovedpartens vedkommende at starte egen virksomhed. Nogle har øjensynlig en

længere horisont, og de drives i første omgang af en nysgerrighed uden konkrete planer.

Det ser ud som om, at intraprenørbegrebet ikke i særlig høj grad fænger. Det er ikke

indarbejdet i en dansk sammenhæng, og centret markedsføres også først og fremmest på

entrepreneurship.

Der er ingen markante forskelle i køn og alder, når man ser på begrundelserne.

I kommentarerne nævner brugerne, at de tog kontakt med Center for Entrepreneurship

for at få hjælp til at komme videre med tilrettelæggelsen af virksomheden på det konkrete

plan, herunder vurderinger af, om ideen var bæredygtig.

6.4. Brug af andre rådgivnings- og servicetilbud for iværksættere

Der er flere tilbud til iværksættere om rådgivning og vejledning, og det er helt legitimt

at ”shoppe”. Man kan i tabel 6.3. lægge mærke til, at respondenterne da også har blik

for andre kilder til informationer og assistance.

I det første år havde CFE lokalefællesskab med Center for Virksomhedsudvikling. Det

er formentlig en vigtig årsag til, mange kender og har brugt det – og måske forveksler.

Det skal dog bemærkes, at CFE også selv henviser til disse aktører, ikke mindst til Virksomheds

Start og Vækst.

19


Tabel 6.3. Har du også brugt andre rådgivnings- og servicetilbud for iværksættere?

(Flere svarmuligheder), Antal og %

Antal %

Virksomheds Start og Vækst/tidl. Center for Virk-

17 31

somhedsudvikling

Kommunale erhvervskontorer 3 5

Advokat eller revisor 8 15

Erhvervsministeriets Startguide på Internettet 11 20

Louiz Kultursaloner 1 2

Østjysk Innovation 6 11

Andet 9 16

Men der er også en del, som benytter værktøjerne på Erhvervsministeriets Startguide.

Nogle af respondenterne er øjensynlig så langt i realiseringen af en virksomhed, at de

har brug for advokat/revisor og for at drøfte finansiering med Østjysk Innovation.

De ni, som har anvendt andre rådgivnings- og servicetilbud, nævner:

• Told og Skat

• ASE

• Udviklingsparken

• EUC Silkeborg

• DIF

• VækstVærk under Aarhus Kommune

• Fagforeningens Freelancegruppe.

20


7. Tilfredshed

7.1. Indledning

I dette afsnit gennemgås brugernes tilfredshedsvurderinger for de aktiviteter, som de har

deltaget i. Der ses på indholdet i aktiviteter og på tilbudenes form og kontekst.

7.2. Tilfredsheden med porteføljen

Man ser af tabel 7.1., at tilfredsheden hos de, som har anvendt tilbudene, generelt og

over hele linien er høj.

Tabel 7.1. Angiv din tilfredshed med Center for Entrepreneurships forskellige tilbud,

antal og gennemsnit af kolonner 1-5

5 4 3 2 1

Meget Tilfreds Neutral Mindre Meget Ikke Gennemsnit

tilfreds

tilfreds utilfreds anvendt

Coaching møder 23 9 2 1 0 23 4,54

Basic kurser på CFE, Finlandsgade

14 10 5 0 0 29 4,31

Anden individuel rådgivning

9 3 6 1 0 39 4,05

Events og foredrag på CFE 9 8 5 2 0 34 3,92

Entrepreneurshipfag på

egen uddannelsesinstitution

6 6 8 0 0 38 3,90

Netværksarrangementer på

CFE

2 4 7 0 0 45 3,62

Projektarbejdsplads 1 1 7 0 0 49 3,33

Events og foredrag på

uddannelsesinstitutionen

eller andre steder

1 3 6 4 0 44 3,07

Der er nuanceforskelle. Coachingen er den absolutte topscorer, men også Basickurserne

får en særdeles flot vurdering.

Det ser ud til, at brugerne finder Center for Entrepreneurships tilbud bedre end de tilbud,

fx events og foredrag, som man kan deltage i i andre regier. Noget kan tyde på, at

specialiseringen omkring entrepreneurship på centret har en positiv indvirkning på kvaliteten

af de tilbud, som gives.

21


Der er dog også typer af arrangementer, hvor der synes at være potentiale for forbedringer.

Det gælder eksempelvist netværksarrangementer. Projektarbejdspladserne er heller

ikke slået an for alvor. Center for Virksomhedsudvikling har observeret disse forbedringsmuligheder

og har sat ind i slutningen af 2004 med en ændret kurs.

Kvinderne synes at være lidt mere tilfredse med indholdet i aktiviteterne end mændene.

7.3. Tilfredsheden med form og indhold

I tabel 7.2. er angivet respondenternes tilfredshed med entrepreneurshipundervisningens

form og indhold. Man ser, at det faglige indhold rammer absolut plet, og at centrets personale

og involverede eksterne undervisere får mange roser for deres kundskaber.

Tabel 7.2. Angiv tilfredshed med form og indhold? antal og gennemsnit af kolonner

1-5

5 4 3 2 1

Meget Tilfreds Neutral Mindre Meget Ikke Gennemsnit

tilfreds

tilfreds utilfreds besvaret

Kundskaber hos undervisere/coach

31 20 4 2 0 1 4,40

Fagligt indhold 27 23 4 1 1 2 4,39

Pædagogisk profil 26 19 10 0 1 2 4,23

Undervisningsmaterialer 11 24 18 0 0 5 4,02

Lokaleforholdene i Finlandsgade

13 26 10 3 0 6 3,94

Samspil med andre deltagere

14 17 17 5 0 5 3,75

Den pædagogiske side synes også i høj grad at være tilfredsstillende. Derimod er der

større vægelsindethed i forhold til undervisningsmaterialerne. Det er sandsynligt, at meget

udbredte materialer om start af virksomhed, fx manualer som Center for Virksomhedsudvikling

og Erhvervsministeriet gennem årene har udarbejdet, tjener et fundamentalt

behov. Men den ”overbygning” i forhold til den akademiske dimension og i forhold

til at starte videnstunge virksomheder er i mindre grad dækket af godt undervisningsmateriale.

Tabellen illustrerer desuden, at deltagerne har forbehold i forhold til samspillet mellem

kursister/brugere af Center for Entrepreneurship. Dette kan vende to veje. På den ene

side er deltagerne selv for lidt opmærksomme og for lidt opsøgende i forhold til andre i

samme situation som dem selv. På den anden side kan Center for Entrepreneurship vurdere,

om arrangementer og fysiske faciliteter indbyder tilstrækkeligt til ”networking”.

Kvinderne er noget mere uforbeholdne i deres ros af Center for Entrepreneurship end

mændene er, især af den pædagogiske profil og kvaliteten af undervisningsmaterialerne.

Men de vurderer også kompetencerne hos underviserne højere end de mandlige deltager,

og samspillet betyder mere for kvinderne end for mændene.

22


Herunder gengives nogle af de kommentarer, som er knyttet til indhold og form:

• CFE var en kanon katalysator for ideer og tanker. Den ugentlige udvikling, man undergår under

Entrepreneur-kurset, sætter virkelig gang i fremdriften.

• Mange grundlæggende koncepter faldt på plads undervejs i kurset.

• Sparring fra fagfolk, oplæg og diskussion af relevante forhold ved at starte egen virksomhed.

Gode henvisninger til mere viden. Skabt en tro på og en opbakning til, at ideerne kan realiseres.

• Været spændende at få indblik i de forhold som kræves kendskab til ved opstart af egen virksomhed.

Positiv interesse for min idé fra CFE´s side og rigtig god coaching.

• Det er fantastisk inspirerende og motiverende kapaciteter, der rådgiver/coacher individuelt… Det

er også meget inspirerende, at undervisere og rådgivere har forskellige faglige og personlige udgangspunkter….

Derforuden vil jeg nævnte centrets evne til at tilføre brugerne ny tro på at kunne

erobre arbejdsmarkedet – og her taler jeg som ledig kandidat gennem flere år, der ellers ikke

har fundet megen hjælp og støtte hos AF i min uendelige arbejdssøgningsproces.

7.4. Udbyttet af deltagelsen

Det er en kendt sag, at uddannelse og undervisning har sideeffekter uden for ”læseplanen”.

De kan være af nok så vidtrækkende betydning alligevel. Der er i spørgeskemaundersøgelsen

spurgt ind til en række af disse potentielle positive effekter.

Tabel 7.3. Andet udbytte af Center for Entrepreneurship, angiv betydningen, antal

og gennemsnit af 1-5

5

Meget

stor

betydning

Generel personlig

udvikling

Inspiration, som kan

bruges i studier/job

Bedre netværk til

andre, som vil starte

egen virksomhed

Inspiration, som kan

bruges til jobsøgning

Bedre netværk til

andre med samme

faglige interesser

Kontakt til personer,

som kan blive forretningspartnere

4

Nogen

betydning

3

Neutral

2

Mindre

betydning

1

Ingen

betydning

Ubesvaret Gennemsnit

19 28 4 3 2 2 4,11

20 18 8 3 4 5 3,89

14 18 16 3 4 3 3,64

13 13 14 2 10 6 3,33

8 15 19 7 6 3 3,22

5 17 20 7 6 3 3,15

Brugerne af Center for Entrepreneurship ser i høj grad deres deltagelse som en generel

personlig udvikling og en kilde til bred inspiration til deres studier. Også chancen for at

23


udbygge netværk er af betydning, men her er spredningen større. For nogle er det af

meget stor vigtighed, mens andre ikke lægger dette ind i deres deltagelse. Det samme

gælder inspiration til jobsøgning.

Kvinderne lægger især vægt på, at deres deltagelse giver en personlig udvikling og en

inspiration til studier eller job. De er også lidt mere fokuserede på at opbygge kontakter

til andre, som vil starte egen virksomhed. Sideeffekter i forhold til jobsøgning er ligeledes

af særlig interesse for kvinderne, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der er særligt

mange ledige i denne gruppe.

Kommentarer til udbyttet omfatter blandt andet:

• Mit udbytte har hovedsagligt været, at jeg har fået bedre forståelse for, at en god idé ikke er nok.

De hårde økonomiske betragtninger er alfa og omega.

Et par af deltagerne kommenterer forestillingen om, at deltagelsen i Center for Entrepreneurships

tilbud skaber nye personlige kontakter og netværk, som måske kan bruges

forretningsmæssigt:

• Jeg synes ikke, at intentionen omkring netværk virkede efter hensigten – måske fordi der ikke

var mange inden for ”min” verden. Måske fordi mange er/var fokuserede på deres helt egen ide

og nødig vil dele den med nogen af frygt for at den bliver ”stjålet”. Måske kunne man med fordel

eftersøge professionelle forretningspartnere.

• Netværk har stor betydning forstået på den måde, at jeg deltager i arrangementer på steder som

CFE for at udbygge mit netværk og profilere min virksomhed. Dog er rammerne på CFE ikke

optimale til dette. Mangler for eksempel navneskilte, mailinglister, deltagerlister osv.

Centret har været lidt forbeholdent med at publicere navne- og maillister o.l. for ikke at

bidrage unødigt til spam-problemer og for ikke at komme i konflikt med registerloven.

24


8. Start af virksomhed

8.1. Indledning

Et vigtigt succesmål for Center for Entrepreneurship er naturligvis at hjælpe med til at

sætte så mange nye, sejlklare virksomheder i søen som muligt. Men det erkendes også,

at med en hovedmålgruppe af studerende kan man blive nødt til at se udviklingen mere

langsigtet.

I dette afsnit undersøges status for start af virksomhed. I næste afsnit ses der mere indgående

på startervirksomhederne.

8.2. Status for virksomhedsstart

Tabel 8.1. viser, hvor de responderende brugere er i oktober 2004.

Tabel 8.1. Start af virksomhed i årene 2002-2004, antal og %

Antal %

Jeg har startet virksomhed (fået momsnummer) 24 41

Jeg har planer om at starte på et eller andet tidspunkt,

men ikke fået momsnummer

14 24

Jeg har startet intraprenør-aktiviteter 2 3

Jeg har planer om at starte intraprenøraktiviteter, men er

ikke kommet i gang

7 12

Jeg har skrinlagt planer om at blive entrepreneur eller

intraprenør

8 14

Jeg har aldrig haft planer om at blive entrepreneur eller

intraprenør

2 3

Ubesvaret 1 2

Det noteres, at 41% af de, som har deltaget i kurser og coaching, har startet virksomhed.

Otte af de 24 startere havde faktisk allerede momsnummer inden at de kontaktede Center

for Entrepreneurship. Men der er også en ganske stor andel, som mener, at de står

over for virksomhedsstart på et senere tidspunkt.

Hvis man sammenligner med de traditionelle iværksætterkurser, som udbydes af Aarhus

Amt, så er etableringsraten for deltagere ved Center for Entrepreneurship lavere. En

undersøgelse blandt 613 ”traditionelle” kursister fandt, at 58% af deltagerne havde etab-

25


leret virksomhed 3 . Forskellen på ”træfsikkerheden” mellem de traditionelle kurser og

Center for Entrpreneurships kurser kan ikke siges at være så stor, at den giver anledning

til bekymring. Man har at gøre med en målgruppe, som ofte har gode grunde til at udskyde

etableringen og betragte kurserne som sondering og inspiration.

Intraprenør-aktiviteter betyder mindre, og det er kun få, som reelt har været innovative

og igangsættende på den måde.

For 8 af respondenterne har deltagelsen i arrangementer ved Center for Entrepreneurship

været medvirkende til, at de har skrinlagt planer om egen virksomhed. Trods

det manglende bidrag til etableringsraten blandt højtuddannede må det opfattes som en

vigtig effekt, at centret kan medvirke til, at kommende iværksættere ikke knækker nakken

på ikke-bæredygtige projekter.

De mænd, som har besvaret undersøgelsen, er i højere grad end deres kvindelige medkursister

allerede hoppet ud i start af virksomhed. Kvinderne synes ikke at have opgivet

planerne, men ser tiden an.

Folk med erfaring, dvs. med tidligere virksomhed eller kursister, som har stiftet bekendtskab

med virksomhed gennem forældre, synes at være hurtigere ude end kursister,

som møder uden referencerammer af nogen art.

Svarmaterialet er spinkelt, men der er indikationer af, at ikke-starterne er mindre tilfredse

med aktiviteterne ved Center for Entrepreneurship end starterne. Der for formentlig

tale om en almindelig psykologisk mekanisme, hvor forklaringerne på sparsom succes

vendes ud mod omverdenen.

3 Hjalager, Anne-Mette, 2002, Iværksætterundersøgelse, 2002, Aarhus Amts Erhvervsafdeling

26


9. Startervirksomhederne og de planlagte virksomheder

9.1. Indledning

I dette afsnit ses der nærmere på de 24 startede virksomheder, som indgår i materialet

samt på de 14, som er under planlægning. Materialet er for lille til, at det er muligt at

gennemføre en større analyse med systematisk inddragelse af et større antal baggrundsfaktorer.

9.2. Virksomhedernes branche og idegrundlag

De 24 iværksættere og de 14 planlagte virksomheder arbejder inden for følgende brancher:

Tabel 9.1. Iværksætternes brancher, antal startede og planlagte

Antal virk- Planlagte virk- I alt

somhedersomheder Biotech/medico 1 0 1

Byggeri og anlæg samt fast ejendom 1 0 1

IT og telekommunikation 5 3 8

Handel og markedsføring 1 1 2

Kultur og medieproduktion 5 1 6

Rådgivning og konsulentydelser til

erhvervslivet

5 4 9

Personlig service 0 1 1

Transport og transportformidling 1 0 1

Miljø og energi 0 1 1

Udvikling af menneskelige ressourcer 2 3 5

Andet 2 0 2

Der er i høj grad tale om servicefag, herunder ikke mindst sådanne brancher, som man

normalt forbinder med videnstunge aktiviteter. Af respondenternes beskrivelser af virksomhedens

centrale ide må man konfirmere, at der udpræget er tale om serviceydelser af

forskelligt art:

• Rådgivning i forbindelse med forandringsledelse

• Forureningsbekæmpelse med nye metoder

• Salg af kunst og i sammenhæng hermed kursusaktivitet

27


• Kunde- og medarbejdertilfredshedsanalyser

• Salg af tøj efter et nyt markedsføringskoncept

• Teambuilding og personaleudvikling

• Kommunikationsrådgivning

• Freelance journalist

• Online computerspil

• IT til vaskeri- og andre SME-brancher

• Rådgivning om markedsorienteret ledelse

• 3d løsninger til markedsføring og undervisning

• Formidling af viden om sprog og kommunikation

• Arbejdsmiljørådgivning

• Ledercoaching

• Salg af dansk design i udlandet

• Ekstern HR funktion.

Der er også virksomheder, som efter alt at dømme er mere traditionelle, fx arkitekttegnestue,

galleri og forlag.

At servicerhverv er omdrejningspunktet for nystartere, modsvarer resultater af andre

iværksætterundersøgelser. Der ofte er lave indtrædelsesbarrierer i disse brancher, herunder

små kapitalkrav.

9.3. Sammenhæng med studie/forskning

I tabel 9.2. ses det, at sammenhængen mellem virksomhedens koncept og studiet/forskningen

er noget blakket. De fleste mener, at de har et eller andet med i bagagen,

men at det er indirekte. Ni af de 24 finder ikke, at der er nogen sammenhæng overhovedet.

Tabel 9.2. Er virksomhedens koncept udsprunget af indholdet i studierne/forskningen?,

Antal

Startere Planlagte I alt

Ja, helt klart og direkte 4 3 7

Ja, men kun delvist eller indirekte 11 5 16

Nej, slet ikke 9 6 15

Flere af de planlagte virksomheder har et idegrundlag inden for emner, der ikke har nogen

sammenhæng med studiet. Det kan være en årsag til, at iværksættelsen tager længere

tid eller er omgærdet med større usikkerhed.

9.4. Innovationshøjde

Fra omverdenen er der store forventninger til, at akademiske entrepreneurer kan bidrage

med mere videnstunge foretagender med mere avancerede produkter og serviceydelser

28


end andre iværksættere. Brugerne af Center for Entrepreneurship er anmodet om at karakterisere

innovationshøjden på deres virksomhed, jf. tabel 9.3.

Tabel 9.3. Hvordan vil du karakterisere virksomhedens innovationshøjde, det vil

sige, hvor fornyende den er?, Antal

Startere Planlagte I alt

Virksomheden er højinnovativ i en international

sammenhæng

Virksomheden er innovativ på det danske marked

Virksomheden er fornyende på nogle punkter,

men ikke på andre

Virksomhedens produkter/serviceydelser er i

forvejen kendte og indarbejdede

4

3 7

7 3 10

9 8 17

4 0 4

Starterne fordeler sig over hele spektret. Der er både nogen, som mener, at de repræsenterer

en høj grad af fornyelse, og andre som går i lag med produkter og serviceydelser,

der er kendte. De fleste vil dog lægge nogle fornyende elementer ind i deres virksomhed.

Der er en tendens til, at brugerne bedømmer deres projekter mere innovative end coachen

umiddelbart ville gøre. Det kan være et udtryk for, at kursisterne lægger en stor

positiv begejstring i projektet og processen.

Der findes ikke nogen sammenligningsmuligheder med andre iværksættere, men det er

en kendsgerning, at innovative iværksættere i gennemsnit er bedre uddannet end de traditionelle

4 . Man kan således nok have begrundede forventninger om, at de akademiske

iværksættere er kreative og tænker anderledes og det formentlig i lidt højere grad end

iværksætterpopulationen set under ét.

Det kan også observeres af materialet, at respondenterne i høj grad vælger at starte fra

bunden. Kun én af de 24 har overtaget en eksisterende virksomhed. Kun én ud af de 14

planlagte påregner overtagelse. Det kan være et udtryk for, at iværksætterne ønsker, at

virksomheden skal have et unikt tilsnit på en eller flere måder. Det er muligvis også en

stor økonomisk beslutning at købe en virksomhed, større end det er muligt at finansiere.

Men hertil kunne komme, at denne gruppe ikke effektivt eksponeres for et marked for

køb og salg af salg af virksomheder. Centret har dog holdt nogle arrangementer om emnet

for at bidrage til at råde bod herpå.

4 Erhvervsfremme Styrelsen, 2004, De nye virksomheder, København

29


9.5. Driftsform

Springer brugerne af Center for Entrepreneurship lige ud i egen virksomhed med samlede

ben?

Tabellen nedenfor viser, at 10 af de 24 har virksomheden som hovedbeskæftigelse,

mens de øvrige har valgt andre mere blide eller glidende opstartsformer.

Tabel 9.4. Driftform, antal

Startere

Hvordan drives

virksomheden nu

Planlagte

Hvordan skal

virksomheden

drives det første

år

Som hovedbeskæftigelse 10 8 18

Som bibeskæftigelse ved siden af

studier

4 1 5

Som bibeskæftigelse ved siden af

lønmodtagerjob

4 3 7

Som bibeskæftigelse med supplerende

dagpenge

5 2 7

Det kan se ud som om, at de planlagte opstartere er mere ambitiøse. En anden tolkning

kan bestå i, at de, som har taget springet, har fundet sig nødsaget til at finde en sidebeskæftigelse

eller gå på supplerende dagpenge for at få enderne til at mødes.

9.6. Partnerskab

Af de 24 virksomheder er der 5, som er startet i partnerskab. Den største består af et

fællesskab med 10 iværksættere. Det er en virksomhed inden for kultur- og medieproduktion.

To virksomheder, som begge beskæftiger sig med IT, har henholdsvis 4 og 5

ejere. Disse iværksættere angiver, at de har sammensat deres team med forskellig baggrund,

for eksempel bachelor i arkæologi sammen med folk med en informationsvidenskabelig

baggrund. Tre arkitekter har mere traditionelt startet op sammen inden for egen

profession.

Mændene synes at være mere mindede for flerejer-start end kvinderne.

9.7. Virksomhedernes omsætning og beskæftigelse

Man fik af redegørelsen ovenfor det indtryk, at virksomhederne startes med stor sindighed.

Det slår også igennem i tabel 9.5., som viser nuværende omsætning og forventninger

til omsætning i virksomhedens år 3.

I alt

30


Tabel 9.5. Omsætning seneste år og forventninger til omsætning

Virksomhedens

omsætning i det

seneste fulde regnskabsår

Forventninger til

virksomhedens omsætning

i tredje

regnskabsår, star-

tere

Forventninger til

virksomhedens omsætning

i tredje

regnskabsår, planlagte

Under 50.000 kr 5 3 1

50.000-99.000 kr 1 2 0

100.000-249.000 kr 4 5 3

250.000-499.000 kr 1 3 1

500.000-999.000 kr 2 4 1

1.000.000-

2.999.999

0 5 6

3.000.0000 og derover

- 1 0

Har ikke eksisteret

et fuldt regnskabsår

10 - -

Også på dette punkt har iværksættere, som stadig er i planlægningsfasen, store ambitioner.

Studerende, som også har andet at se til, opererer oftest med de lave omsætningsforventninger.

Det ser ud til, at mændene i højere grad end kvinderne sigter højt og forventer

omsætning på over 1 mio. kroner i år tre.

De 24 startede virksomheder har en samlet beskæftigelse på 28 omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Det kan tyde på, at denne type virksomheder med udspring i den akademiske

verden formentlig er lidt langsomme startere, end man normalt ser blandt iværksættere.

Ikke overraskende har flerstarter-virksomhederne den højeste beskæftigelse, hvor kun to

af de øvrige har arbejde til mere end sig selv. Man bør ikke føle sig alarmeret over en

lav jobskabelse. Det er almindeligt at iværksættere inden for de brancher, der her i overvejende

grad er tale om, som gennemsnit ikke skaber særlig mange jobs. Men der sagtens

være enkelte gazeller, som skiller sig ud og demonstrerer særlige potentialer, og

som dermed på sigt lægger sig i overhalingsbanen. Der er grund til især at hæfte sig ved

partnerskabs-virksomhederne i dette materiale, som giver udtryk for et betydeligt ambitionsniveau.

9.8. Forretningsplan

Af de 24 startere har kun 14 udarbejdet en forretningsplan. Der er tilsyneladende ingen

sammenhæng mellem iværksætterens køn og studiestatus, og heller ikke nogen sammenhæng

med de økonomiske ambitioner med virksomheden eller med innovationshøjden.

31


Af de med planer om start af virksomhed har halvdelen en forretningsplan. For de, som

endnu ikke er startet, er der en større sammenhæng mellem plan og økonomisk ambitionsniveau.

Det er muligvis en planlægningsproces, som Center for Entrepreneurship har

haft mulighed for at introducere mere massivt for denne gruppe end for gruppen, som

allerede er startet.

32


10. Intraprenørship

10.1. Indledning

Vi så ovenfor, at interessen blandt respondenterne for at være innovative fornyere i forbindelse

med jobs eller foreningsarbejde er mindre udtalt. Det er en tankegang, som

(endnu) ikke er særligt velindarbejdet i en dansk virkelighed. Intraprenørship synes heller

ikke at være hovedformålet for de, som søger Center for Entrepreneurships tilbud.

Der er således kun to, som markerer, at de allerede arbejder som intraprenører, mens

syv har planer om det.

10.2. Branche og idegrundlag

De ni, som har disse muligheder i tankerne, sigter især på kultur- og mediebranchen

samt konsulentområdet. Det skyldes formentlig, at der er traditioner for, at man arbejder

freelance, enten lønnet eller ulønnet. Nogle af respondenterne blandt de, som har planer

om at fungere som intraprenører, har dog en bredere vifte af brancher i tankerne.

Man kan ikke konkludere noget sikkert om sammenhæng med studierne og ej heller

omkring innovationshøjden. Svarene ligger hen over alle svarkategorier.

Ideerne til en indsats som intraprenør består blandt andet i:

• Undervisningsmateriale til børn, som er indlagt på hospital

• Kommunikationsjobs freelance.

10.4. Forhold omkring beskæftigelse

At være intraprenør opfattes ikke som en generøs og uegennyttig gerning uden løn. Respondenterne

forventer, at der er tale om lønnet beskæftigelse, dog primært som bibeskæftigelse

ved siden af studier eller andet job,

33


11. Ikke-starterne

11.1. Indledning

I dette afsnit behandles årsager til ikke at starte virksomhed. Der er 21 respondenter,

som har skrinlagt eller udsat deres planer om at starte virksomhed eller blive intraprenør.

Det er et lidt spinkelt svargrundlag. Oplysningerne skal derfor tages med forbehold.

11.2. Årsager til ikke-start

Tabel 11.1 Hvorfor er virksomheden endnu ikke startet? Angiv betydningen af

forskellige argumenter, antal og gennemsnit af kolonne 1- 5

5 4 3 2 1 Gennemsnit

Meget stor Nogen Neutral Mindre Ingen

betydning betyd-

betydning betydningning

Produktet/ideen skal videreudvikles

8 10 1 2 0 4,14

Det er for risikabelt 3 6 5 4 3 3,10

Vil først finde en eller flere

partnere

4 4 3 3 4 3,06

Vil være færdig med studiet

først

4 3 4 0 7 2,83

Kan ikke skaffe finansiering 2 3 7 5 3 2,80

Vil have erfaring fra lønmodtagerjob

4 5 3 1 8 2,68

Hovedbegrundelsen for ikke-start er, at produktet eller ideen skal videreudvikles. Det

kan se ud som om, at brugerne af Center for Entrepreneurship bestemt sidder tilbage

med en optimisme, selv om de for øjeblikket har udskudt eller skrinlagt deres planer

eller arbejder med videreudviklingen. De er dog også i nogen grad opmærksomme på

risikomomenterne og på behovet for at finde partnere og finansieringskilder.

34


12. Handlingsrettede konklusioner og anbefalinger

12.1. Indledning

Denne brugerundersøgelse er overvejende rettet mod ”kerne-brugere” af Center for Entrepreneurship.

Selv med denne målgruppe har det været vanskeligt at opnå et solidt

svarvolumen på undersøgelsen. Det betyder, at konklusionerne skal drages med varsomhed.

I dette afsnit systematiseres de slutninger, som kan få en særlig betydning for en eventuel

fremtidig tilrettelæggelse af uddannelse, træning og rådgivning for iværksættere

med tilknytning til de højere og videregående uddannelser. I det omfang, som det har

været relevant, er synspunkter og perspektiver fra procesevalueringen draget ind i disse

konklusioner. Der er sket en konsultation med medarbejdere i CFE for at få synspunkter

fra praksis hæftet på.

12.2. De mest interessante målgrupper

Center for Entrepreneurship retter sig bredt mod studerende, dimittender og ansatte ved

de fem uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen peger på, at alle institutioner bruger

tilbudene, men at der er en ”tilvænningsperiode”. Man må således påregne, at der skal

gå nogen tid, før et Center for Entrepreneurship har bundfældet sig og indlejret sig i

studerendes og læreres bevidsthed.

Det anbefales, at Centrets bestyrelse og ledelse bevæbner sig med et vist

mål af tålmodighed. Uddannelsesinstitutionerne er oceandampere, hvis

kurs kun langsomt ændrer sig. Der skal en kontinuert, massiv påvirkning

til. Jo længere tids substantiel erfaring og mange gode eksempler, desto

nemmere er det at påvirke uddannelsesinstitutionerne.

Undersøgelsen tyder på, at også studerende/dimittender fra andre uddannelsesinstitutioner

har øje for Centret. Det gælder eksempelvist lærere og socialpædagoger, som har

fundet vej til CFE. Også folk fra CVU’er og mellemlange videregående uddannelser har

tilsyneladende vist interesse for Center for Entrepreneurship.

Det anbefales, at Center for Entrepreneurship påbegynder dialog med andre

uddannelsesinstitutioner, i første omgang formentlig de ”på eget niveau”,

om at komme ind i kredsen af brugere og bidragsydere.

35


Der er nogle fag og specialer, som man i højere grad forbinder med start af egen virksomhed

end andre, fx naturvidenskab, ingeniørvidenskab og økonomi. Når man ser på

den brugerskare, som har besvaret spørgeskemaet, tyder det på, at man godt kan lægge

de stereotype forestillinger om faglig baggrund for iværksættere med akademiske uddannelser

på hylden. Brugerne kommer fra et bredt udsnit af fag og fakulteter.

Iværksætteri er relevante for alle fag. Det anbefales, at dette budskab

indgår i den forsatte markedsføring, og at iværksættere fra alle uddannelsesmiljøer

fremstilles som gode rollemodeller.

Kvinderne er en akilleshæl. Denne undersøgelse viser, at de bruger Centrets tilbud i

næsten samme omfang som mændene, men at der ikke kommer så meget ud af det som

for mændenes vedkommende. Kvinderne synes i højere grad at stå i en ledighedssituation,

og de har (for mange) opmærksomhedsslugende ”sidedagsordner” som for eksempel

hensynet til familielivet. Der er tegn på, at de er tilbøjelige til at udsætte starten, og at

deres virksomheder er mindre ambitiøse i forhold til vækst, omsætning og beskæftigelse.

Det anbefales, at Centret tager aktivt stilling til, hvordan man vil servicere

de deltagere, primært kvinder, som gerne vil starte egen virksomhed, men

hvor effekterne er usikre eller meget langsigtede. En kynisk model består i,

at Center for Entrepreneurship koncentrerer mere energi om de typer, der

demonstrerer en virkelig målrettet energi, dvs. primært mændene. En anden

model består i at arbejde aktivt med at bearbejde kvindernes holdninger

og adfærdsmønstre og få dem til at vælge en ”professionel” vej hen

mod virksomhedsstart. En tredje vej er at acceptere, at der findes livsstilsorienterede

iværksættere, hvis rådgivningsbehov er anderledes end de øvrige

iværksættere. Et nyt Equal-projekt synes at pege i retning af, at

Centret i første omgang vil prøve den anden og den tredje, imødekommende

modeller.

De ansatte glimrer næsten ved deres fravær i brugerundersøgelsen. Det modsvarer konklusionerne

i procesanalysen. Her blev det fremhævet, at de fleste undervisere har et

noget distanceret forhold til start af egen virksomhed, og at Center for Entrepreneurship

nok er marginalt repræsenteret i deres bevidsthed. De ansatte er dog en interessant målgruppe,

fordi de repræsenterer en langt større kontinuitet end de studerende, og fordi de

er vigtige i forhold til påvirkning af holdninger og adfærd i studiemiljøerne.

I den indlejringsproces, som er i gang på uddannelsesinstitutionerne, bør

man gøre de ansatte mere massivt opmærksomme på, at de er velkomne til

at bruge Centrets tilbud på lige fod med de studerende. Man kan søge at

engagere personer på de enkelte institutter som kontaktpersoner eller

”protektorer” for Centret, og dermed efterhånden få foden bedre indenfor

på institutterne og dialogen op i omdrejninger.

36


12.3. Virkningsfulde kommunikationskanaler

Undersøgelsen viser helt klart, at brugerne læser annoncerne i dagspressen. Annoncering

er en god måde at fremme en interesse for Centret på. Men også hjemmesiden har

en mission, og opslag på uddannelsesinstitutionerne er ikke uden betydning. Jo mere

Center for Entrepreneurship markerer sig og demonstrerer en positiv effekt og en stor

tilfredshed, desto nemmere er det at drage andre ind som ambassadører. Det er begyndt

at ske i forhold til andre erhvervsrådgivere, mens undervisernes bidrag i denne forbindelse

stadig lader vente på sig. De studerendes egne jungletrommer virker, men heller

endnu ikke højt nok.

Det anbefales at fortsætte den nuværende markedsføringsstrategi. Man

bør arbejde langsigtet på at fundere underviserne bedre til at varetage en

rolle som ambassadører for Center for Entrepreneurship.

Der bør arbejdes på at gøre noget mere med studenternes markedsføring

gennem I-Tanken.

Iværksætterrådgivning fra forskellige kilder og aktører bør betragtes som

forbundne kar”. Det skal være legitimt, at brugerne ”shopper” hos andre,

og at man henviser til hinanden. Det anbefales, at Center for Entrepreurship

fortsat henviser til andre, som der har været tradition for. Det

er vigtigt at styrke sine kollegiale relationer ind i rådgivermiljøet og øge

kendskabet til centrets særlige profil og kompetencer. Iværksætterakademiet

er en ny aktør, hvortil relationerne bør dyrkes særligt i en konstruktiv

ånd.

12.4. Justering af indhold og form

Denne undersøgelse demonstrerer en særdeles forsvarlig brugertilfredshed over stort set

hele porteføljen af aktiviteter under Center for Entrepreneurship. Basic-kurserne og

coachingen er topscorere, men de øvrige tilbud ligger lige i kølvandet. Det svageste

element er de events og foredrag, som afholdes på uddannelsesinstitutionerne.

Opdelingen i forskellige kategorier af tilbud med gennemgående overskrift

ser ud til at fungere. Det anbefales, at man fortsætter denne ”branding”,

fordi det er med til at gøre Centrets aktiviteter genkendelige. Udvikling og

justering kan se inden for overskrifternes logik.

Det anbefales, at CFE styrker og understøtter en positiv og konstruktiv

kvalitetsudvikling af arrangementer på uddannelsesinstitutionerne. Den

bør være dialogpræget og bygge på de enkelte institutioners egen faglighed.

Man kan eventuelt forsøge sig med ”tandem-arrangementer”, hvor

en del af forløbet afholdes på institutionen, en anden del på Centret for

derved at signalere, at der er tale om et samarbejde.

37


Projektarbejdspladserne er allerede taget op til en revurdering. Hvis brugerne

skal finde dem attraktive, skal de øjensynlig tilføjes et eller andet,

for eksempel i forhold til en intensiv coaching. Effekterne heraf bør følges

nøje.

Når det gælder udbyttet, er der også mange roser til Centret for at bidrage med brugbar

viden, inspiration og motivation. Der er nogle forbehold i forhold til at få Centret til at

fungere som et omdrejningspunkt for netværksdannelse. De mere valne vurderinger på

dette punkt og kommentarerne hertil kan lede til den konklusion, at Centret ikke på dette

punkt endnu har fundet en brugbar model. Dilemmaet er på én gang at fremme det

personlige møde mellem iværksættere med fælles interesse og mulighederne for gensidig

nytte, og på den anden side at tilgodese behovet for en diskretion i forhold til forretningsideer,

som endnu kun er i deres vorden.

Tankegangen omkring netværksdannelse og brug af netværk ligger øjensynlig mange

brugere fjernt. Forbeholdene er formentlig delvist en mental og holdningsmæssig bagage

som er med fra uddannelsesinstitutionerne, men som i denne sammenhæng er mindre

hensigtsmæssig. Modstanden kan som nævnt bestå i konkurrencebevidsthed, selv om

dette i de fleste tilfælde vil være helt ubegrundet. Men der kan også være tale om, at

brugerne finder netværksdannelse en slags nepotisme med en anden overskrift. Endelig

kan der være de, som ikke ønsker at deltage i sammenkomster og grupper, som de ikke

føler, at de får et umiddelbart udbytte af. Disse tolkninger illustrerer vanskelighederne

med at introducere en ny gensidig, langsigtet og effektiv netværkskultur.

Hvis Centret skal udvikle sig til at være et mødested for entrepreneurship

anbefales det, at man udfolder og italesætter sin opfattelse af netværk

langt mere direkte og åbent, end tilfældet er nu. Centret skal med andre

ord have en begrundet holdning til sin egen rolle i netværksdannelse og et

sæt af forventninger til brugerne i denne henseende. Centret skal udfordre

brugernes berøringsangst.

Netværksbygning og opbygning af ”social kapital” for iværksættere er ligeledes

et emne for undervisning både på længerevarende kurser og et

element i events o.l. Der ligger her et – formentlig ganske stort – fortsat

udviklingsarbejde. Det vil være nødvendigt at gøre mere ud af at udvikle

undervisningsmaterialer.

12.5. Fremme af innovation og vækst

Brugerundersøgelsen viser, at der efter respondenternes egen vurdering både findes højinnovative

ideer og mere traditionelle forretningskoncepter. De mest innovative iværksættere

synes at være de, som starter sammen med andre. Og de er typisk mænd. Derimod

synes det ikke at være sådan, at bestemte uddannelsesinstitutioner, fakulteter eller

institutter er leverandører af en særligt innovativt talentmasse. Innovative koncepter kan

udvikles med udspring i alle fagområder.

38


Nogle af brugerne har formentlig format og idegods til mere ambitiøse virksomheder,

end de selv tænker sig i første omgang. Foretagenderne tænkes måske lokalt/nationalt,

men burde være ”born global”.

Det anbefales, at Centret sammen med de mest succesrige iværksættere

udarbejder en række af ”narrativer”/”best practice historier”, som fortæller

om udvikling og start af virksomhed i ”skæve” forretningsområder.

Også her er der brug for udvikling af appellerende undervisningsmaterialer,

herunder elektronisk casemateriale.

Det anbefales tillige, at Centret i sin undervisning og coaching i højere

grad søger at presse på den innovative kapabilitet hos kursister og bruger,

især i ideudviklingsfaserne. Det bør ske under behørigt hensyn til brugernes

kapacitet og personlighed. De kan i nogle tilfælde anspores til og få

succes med at gå længere, end de måske selv havde tænkt. Et vigtigt succeskriterium

hos Center for Entrepreneurship er og bør være, at de virksomheder,

som springer ud af de højere og videregående uddannelser har

en ekstra dimension sammenlignet til virksomheder, som startes med andre

former for uddannelsesmæssig baggrund.

Det anbefales, at Center for Entrepreneurship bygger videre på sit kontaktnet

af professionelle personer, som kan trækkes ind i rådgivningen af

konkrete iværksætterprojekter. Samarbejde med Østjysk Innovation er

særligt vigtigt i forhold til finansiering af perspektivrige virksomheder

med særligt vækstpotentiale.

Blandt de 24 iværksættere og de 14 planlagte virksomheder ønsker de fleste at sætte

alvorligt tryk på omsætningsudviklingen over de kommende tre år. Materialet tyder på,

at iværksætterne som regel er overraskede over, hvor lang tid, der går, inden at der skabes

en solid indtjening. I hvert fald synes mange at have været nødt til at starte eller

drive virksomheden som bibeskæftigelse ved siden af job eller studier. Man kan observere,

at det er almindeligt at henvise til økonomisk risiko og manglende finansiering

som forklaring på, hvorfor planer om virksomhed er strandet eller udskudt. Brugerne

påpeger selv, at Center for Entrepreneurship har en vigtig berettigelse ved at bidrage til

at levere et økonomisk ”realitetschok”.

Det anbefales, at Center for Entrepreneurship videreudvikler redskaber til

økonomisk planlægning i forbindelse med virksomhedsstart, fordi det i høj

grad efterspørges. Men centret bør også arbejde mere med at tilbyde kursisterne

et holdnings- og adfærdsmæssigt beredskab i forhold til at takle

usikkerheder, kriser og udfordringer af økonomisk art i forbindelse med

en virksomhedsstart uden at gå i panik eller i stå. Der er brug for udvikling

af undervisningsmateriale og –metodikker på dette område.

Øvelserne omkring at skrive en forretningsplan og få den drøftet igennem

med undervisere, medkursister og andre bør styrkes, for herved at få kortlagt

og taget stilling til risici. Det skal fremgå klart, at forretningsplanen

er et arbejdsværktøj, som justeres undervejs, og ikke en ”eksamen”.

39


12.6. Styr på intraprenørskab

Intraprenørskab-ideen har i nogen grad trange kår, hvis man skal vurdere ud fra brugernes

reaktionsmønstre herpå. Der er kun få, som vil intraprenørskab eller som allerede er

i gang med det. Ideen og tankegangen synes ikke at have godt fodfæste, selv om tiden

måske arbejder for det.

Det anbefales, at Center for Entrepreneurship skærper profilen omkring

kerne-feltet, nemlig start af egen virksomhed. Idet de nødvendige kompetencer

langt hen ad vejen er identiske, bør man dog ikke udelukke brugere,

som eksplicit har intraprenørship som målsætning.

På længere sigt kan Center for Entrepreneurship overveje at tage utraditionelle

former for iværksætteri op med fornyet kraft og under andre overskrifter,

fx ”social entrepreneurship”, ”kulturelt iværksætteri, ”oplevelsesøkonomi

som jobområde”. Det kan være med til at introducere begrebet

ad bagvejen.

12.7. Rådgivning efter virksomhedsstart

Af de 24 startervirksomheder i denne undersøgelse havde de 8 allerede momsnummer

inden kontakten til Center for Entrepreneurship. Mange virksomheder med udgangspunkt

i de højere og videregående uddannelser starter øjensynlig også lidt blidt og langsomt

op, blandt andet fordi iværksætterne også vil være færdig med deres studium. Man

kan således sige, at Center for Entrepreneurship må undervise og rådgive hen over en

noget flydende skala fra virksomhedsidé til virksomhedskonsolidering. Nogle af kommentarerne

skal formentlig ses som et udtryk for, at brugerne ikke alle befinder sig på

det samme sted i denne proces.

Det anbefales, at Center for Entrepreneurship fortsat tager udgangspunkt

i, at service tilbydes studerende, ansatte og dimittender fra de højere og

videregående uddannelse, og at der er muligheder for spændende og vedkommende

inputs uanset, hvor man befinder sig i etableringsprocessen.

Hen mod konsolideringsprocessen vil det dog i mange tilfælde være nødvendigt

at sende iværksætterne videre til andre og mere specialiserede

rådgivere. Center for Entrepreneurship bør gøre sine brugere opmærksomme

på andre rådgivningsressourcer, som i højere grad retter sig mod

den etablerede virksomhed.

40

More magazines by this user
Similar magazines