- Et anderledes bogkatalog - Overgrunden

GRATIS
Katalog-magasin
vergrunden
2007
Vinter | 03 #
- Et anderledes bogkatalog
Med præsentation af nye og spændende bøger
Jules Verne
Verbale Pupiller
Lettisk litteraturhistorie
Sms-digte
Og meget mere…

Leder
- Det handler om bøger
Af Brian Stevn Hansen
KOLOFON
På den ene side er bøger en vare. Annoncerne her i Overgrunden#3
udgør et alsidigt og inspirerende udvalg. Bøger er håndgribelige ting,
som man kan LEDER
bladre i, snuse til og pakke fi nt ind som gave. På den anden
side er bøger også tanken bag. Til lyden af tastaturets klapren eller
kuglepennens kradsen hen over det hvide papir fostres denne tanke.
Fra luftige overvejelser, fl ittigt forarbejde eller fri fantasi fødes det håndgribelige
udtryk – bogen – som vi andre så kan forholde os til. Under
læsningen forvandler tingen sig atter til tanke. De små sorte klatter på
papiret blomstrer op og fylder kraniekassen hos den fordybede læser.
Er det ikke mageløst?
Overgrunden handler om bøger. I nærværende nummer har vi et interview
med en fransk professor i nordisk litteratur. Han tager hatten
af for måden, som danskerne bruger litteratur på. Her i landet er læsning
ikke kun for de fi ne. Lidt frimodigt kunne man tilføje, at det med at
skrive og udgive heller ikke kun er en sag for eliten. Franskmanden giver
Grundtvig en stor del af æren for den tradition, som Overgrunden kun
kan være stolt af at tilhøre.
Fra det franske drog Jules Verne ud på fantastiske rejser. I bøgerne, der
var grundlæggende for science-fi ction-genren, gik det med alt fra ballon
til undervandsbåd. Til jordens indre og rundt om jorden gik det.
Også i virkelighedens verden rejste Verne, blandt andet til København.
Vi kigger mod øst. Rusland har fostret forfattere af verdensformat, men
vi kigger nærmere på den lettiske litteratur. Som artiklens forfatter gør
opmærksom på, er det ikke to sider af samme sag.
Vi tager til litteraturfestivalen Verbale Pupiller. Vi skriver om, hvordan
det er at skrive om sin 00-årige mor.
Vi kommer vidt omkring i Overgrunden, og læseren er inviteret med.
God fornøjelse.
Udgiver:
Overgrunden
Strandgade 6, 3. th.
9 00 Nørresundby
CVR#: 30 3 9 73
Redaktion:
Brian Stevn Hansen
Janni Iben Rasmussen
Christian Brandt
Kontakt: info@overgrunden.dk
Web: www.overgrunden.dk
Tryk: Handy-Print A/S
Oplag: 0.000
ISSN#: 902 - 3 0
Trykt med økologiske farver på
miljøcertifi ceret off setpapir
Overgrunden tager forbehold
for trykfejl og annoncernes
indhold.
Indhold må citeres, hvis kilde
tydeligt angives
Forsidemaleri:
Jesper Skov Madsen
www.jsm-art.dk
Kolofon
Åh nej, det er jul!
Hvad i alverden skal jeg give familien i julegaver?
Hvem skal du købe til?
Min onkel. Han er sådan en evig kværulant, som snakker om politik hele
tiden, og han aner ikke en brik om noget som helst! Det er til at blive idiot af
at høre på!
Så skal han have Frihed og demokrati – hvor svært kan det være? Den er både
let at læse og lige til at blive klogere af.
Hm. Hvad så med min umulige fætter Erik, som læser ét eller andet på
universitetet, som ingen kan finde ud af, hvad er?
Han skal have Baade-Og – der er tre bøger at vælge imellem, og de er den helt
rigtige gave til sådan en meganørd.
Hvad handler de om?
Baade-Og Mandag handler om naturvidenskab, filosofi og moderne teknologi.
Baade-Og Tirsdag handler om evolutionen, og hvor religion og kultur kommer fra.
Baade-Og Onsdag handler om fremtiden.
Om fremtiden?
Ja, altså, det er jo ikke en spåkugle. Det er sådan mere et oplæg til debat. – Men
faktisk, så er de dér Baade-Og-bøger ikke kun til din nørdede fætter. Jeg vil vædde på,
at alle i din familie, som er nysgerrige og kan lide at læse, vil synes, at de er sjove.
SJOVE???? Teknologi og filosofi? Skulle dét være sjovt?!
Det er skrevet af Jesper Knallhatt.
A-hvad?
Af Jesper Knallhatt. I virkeligheden hedder forfatteren Lene Andersen, men dét er
jo ikke sjovt.
Nej, det lyder godt nok ikke sjovt!
Der kan du bare se! – Hvem skal du ellers købe gave til?
Min lillesøster, som aldrig læser bøger.
Hvor gammel er hun?
17.
Gajolmanifestet!
Ga-hvad?
…jolmanifestet! Det er en rablende, rå roman om at være ung og blive klogere.
– Den er faktisk også sjov.
Det er altså ”sjovt” det hele?
Det er forlagets motto: Det skal være sjovt at blive klogere! – Er der nogen i din
familie, som læser knaldromaner?
Altså krimier og den slags? – Min far.
No Limit. En hårdkogt spændingsroman om poker og korrupte politibetjente.
Det er underholdning, man bliver klogere af! – Er der nogen i din familie, som er til
religion og den slags?
Min søster og hendes mand, som går meget op i sådan noget kirke-halløj.
Så skal de have Hvis Gud er svaret – hvad er så spørgsmålet? Den handler
om kristendommens historie. – Men så har vi vist også snart fundet noget til hele
familien!
Det tog jo lige tre minutter!
Jeps! Så kan du roligt holde juleferie! Glædelig jul!
Det skal være sjovt at blive klogere
2 | Leder, Kolofon
3
og Nadjas mor slæber hende
år hun elsker Staden og Pissevn.
Hun holder fast i sin tegneblok, sin
sorte neglelak og de flossede
jydernes blanding af frygt og
og fest og tjald og fest igen.
over hendes fremtidsportal, og hun
de Verden, indtil Kunstakademiets
og farlige fyre med dreads og
og ud af hendes liv, som efterhånden
r har skrevet en fandenivoldsk
øs’ vej gennem
Gajolmanifestet Mikkeline W. Gudmand-Høyer
Baade Og Tirsdag
Baade
Og
a
Jesper Knallhatt
2. del – Tirsdag
Forord og kommentarer ved
Editor Editor in in chief, chief, Professor Professor Pamfilia Pamfilia Severinsen
Severinsen
299,-
Mikkeline W. Gudmand-Høyer
198,-
189,-
Baade Og Onsdag
Hvor kommer vi fra?
- Hvad?! Hvad var det, du sagde? Hørte jeg rigtigt? Står du
- Nej nej, sir, ikke mig, ikke mig, siger han og ryster alle-
Jeg løfter ham op i kraven og giver ham et par venlige, men
n grædende
, sikke en
grædekone! Vi er ikke engang begyndt endnu, min ven.
Han jamrer og stønner, mens jeg holder ham oppe og giver
ham tid til at føle smerterne fra de slag, han allerede har fået,
189,-
Fra No Limit
Danny C. Larsen er kriminalbetjent med en fortid i uropatruldsjællands
på
okerr
sandt.
spillehajens
løvens hule i
Mehran Vahman kommer fra Iran og har
boet i Danmark i 30 år. Han er ingeniør,
spiller poker, og No Limit er hans debut-
Baade
Og
a
Jesper Knallhatt
1. del – Mandag
Forord og kommentarer ved
Editor in Chief, Professor Pamfilia Severinsen
Hva har vi gang i?
Hvordan hænger det sammen?
Hvem er vi?
Baade
Og
a
Jesper Knallhatt
3. del – Onsdag
Forord og kommentarer ved
Editor in Chief, Professor Pamfilia Severinsen
Mikkeline W. Gudmand-Hø
er uddannet på Kunstakademi
København og Academy o
San Fransisco.
Hun er børnebogsforfatter og illust
musiker og mor.
Hvor er vi paa vej hen?
Billedet er fra Charlottenborgs
censurerede forårsudstilling 2007,
hvor hun udstillede teksten
“Blod er vel blod”
Mehran Vahman No Limit
Læs mere på www.mikkeline.eu
og www.mixiwili.com
299,-
299,-
Mehran Vahman
No Limit
Lortekort eller ej, livet er et game
98,-
i 2005, den sidste er
komme i 2009. Idéen
skabe debat om vore
Hvad vil vi med os se
Baade-Og Mandag
Hvad har vi gang i? Hvo
logiske udvikling på vej
Hvordan hænger det sa
udvikler sig konstant, og
processerne kan faktisk
Hvem er vi? Ja, hvorfra k
moderne, demokratiske,
samfund?
Baade-Og Tirsdag
Hvor kommer vi fra? Her f
beretningen om evolutione
en forklaring på, hvor vore
og intelligens kommer fra.
Baade-Og Onsdag
Hvor er vi på vej hen? Hvor
de nærmeste 20-30 år mon
Hvordan vil vi gerne have, a
til at se ud?
Baade-Og Torsdag
Hvorfor bliver vi ved med at
samme fejl generation efter g
Baade-Og Fredag
Er der noget, vi kan stille op,
styre udviklingen og undgå de
katastrofer?

Fransk professor om dansk litteratur
Af Brian Stevn Hansen
Marc Auchet er fransk, men han har god
forstand på dansk litteratur. Han er nemlig
professor i nordisk litteratur ved Sorbonne
Université i Paris. Han læser vores bøger
på originalsproget, og taler heldigvis også
flydende dansk. Det gjorde det muligt for
Overgrunden at få en snak med ham.
På grund af nogle norske venner
begyndte Auchet allerede som ung
at skæve til Norden. Det greb om sig.
Interessen for norsk litteratur greb også
om sig. Auchet fik interesse for danske
bøger, og de har efterhånden trængt de
norske lidt i baggrunden.
Som fransk professor i nordisk litteratur
må man spænde vidt, lige fra sagaerne
til nutiden. I Danmark har kollegerne
gerne specialiseret sig mere. De lægger
måske også mere vægt på at arbejde
ud fra bestemte teorier i forhold til,
hvordan franskmændene investerer
deres personlighed i læsningen.
Hvad læser han så?
Auchet forklarer lidt forlegent, at
han har en klassisk smag. Den norske
dramatiker Jon Fosse interesserer ham,
men han har mest beskæftiget sig
med kronjuvelerne i nordisk litteratur.
Det er navne som Hamsun, Holberg,
Blixen, Ibsen og H.C. Andersen. Listen
er lang. Kaj Munk er blevet studeret
og beskrevet indgående. Senest har
Auchet taget initiativ til en bog om H.C.
Andersen; på fransk vel at mærke.
Af skandinavisk litteratur i Frankrig
er en forfatter som Jens Chr. Grøndahl
i høj kurs. Grønland fascinerer også; et
forlag har ligefrem specialiseret sig i
Jørn Riel og hans skrøner. Krimibølgen
er nået Frankrig. Auchet mener, at
kriminallitteratur i norsk og svensk
aftapning ikke bare har en spændende
handlingsgang. Der er en vis dybde og
stillingtagen til samfundsforhold, som
gør den skandinaviske krimi til noget
særligt.
Spørger man til en yndlingsbog,
kommer der lidt rynker i professorens
pande. Han er ikke så meget for at
plukke enkelt-bøger ud. Det er mest
frugtbart at betragte forfatterskaber
i deres helhed. På den måde belyser
de enkelte bøger hinanden. Auchet er
en mand, der sætter sig grundigt ind i
tingene. Ved at nærlæse et forfatterskab
kan man ofte finde motiver og symboler,
der går igen. Forfatteren har måske
ikke altid selv været opmærksom på
det. Alligevel kendetegner den slags et
forfatterskabs særegenhed, som i sidste
ende bunder i forfatteren. Den enkelte
yndlingsbog er ved nærmere eftertanke
nok altid den sidste, som han har siddet
med i hånden. Det er tydeligt, at Auchet
har fået begejstringens gave. Og med
den følger nysgerrigheden, han må til
bunds i historien.
At læse
Den narrative tilgang, det med
historiens opbygning, har flyttet fokus
lidt væk fra det med tekstens symboler.
H.C. Andersen begejstrer på mange
måder. Hensigten med den førnævnte
bog om Andersen er da også at få
andre franskmænds øjne op for, at han
kunne andet end at skrive eventyr for
børn. Auchet fortæller, at Andersen
efter hans mening var klar over, at
litteraturen gennemgik en alvorlig krise.
Interview
Digteren fulgte litteraturens udvikling
fra det meget idealistiske til det mere
selvcentrerede. Mere eller mindre
bevidst forholdt Andersen sig kritisk til
dette. Det ses fx i et af de mindre kendte
eventyr Tante Tandpine.
Adskiller dansk litteratur sig generelt
fra fransk og andre landes?
Ja, det gør den faktisk. Auchet
eksemplificerer med absurdisterne, som
han selv har oversat til fransk. Det drejer
sig om folk som Leif Panduro, Peter
Seeberg, Poul Vad og Villy Sørensen.
Hos mange af dem, er der det særligt
danske fænomen på spil, at historien
tilsyneladende er ganske dagligdags
og småkedsommelig. Formen er på
den måde ikke noget særligt, men så
viser indholdet sig på finurlig vis at
påkalde sig eksistentielle grublerier. Vi
gnægger begge to lidt over Seebergs
novelle Hullet, hvor en flok arbejdere
– i smuk overensstemmelse med titlen
– begynder at grave et hul. Efterhånden
må arbejderne og læseren opgive at finde
ud af, hvad hullet egentlig skal bruges
til. Man må spørge sig selv: hvorfor? Og
så er man i gang med grubleriet.
Elitær og folkelig læsning
I det hele taget er kulturen omkring
litteraturen anderledes her end i
Frankrig. Auchet trækker gode gamle
Grundtvig frem. Med ham startede en
folkelig tradition, som man ikke kender
i Frankrig. Nok har udgivelsen af digte,
og aviser for den sags skyld, temmelig
trange kår i Danmark. Det kan måske
indgyde os lidt intellektuel stolthed,
at det står endnu værre til i Frankrig.
Auchet påpeger folkebibliotekernes
arbejde, og han kommer i tanke om et
eksempel. Svend Åge Madsen fortalte
engang den undrende franske litterære
elite, hvordan han havde holdt foredrag
et sted i Jylland. En sindig landmand
rejste sig og spurgte, hvad Madsen
egentlig mente med det, der stod på
side det og det. Madsen fik forklaret sig.
Bonden kvitterede ved at bemærke, at
han jo havde så god tid til at tænke over
sin læsning, når han sad på traktoren
og pløjede den hele dag. Så kunne
man jo sådan komme til at gruble. Den
anekdote duperede i Frankrig, hvor det
at læse og gruble åbenbart ikke er så
folkelig en sag. Overgrundens udsendte
måtte ranke ryggen en smule over i
al beskedenhed at være en lille del af
denne stolte tradition.
Men hvad så med fremtiden?
Auchet har en fornemmelse af, at
respekten for de store temaer er
væk. Det er ikke længere så meget
religiøse, politiske eller kulturelle
mærkesager, der driver forfatterne. Her
i postmodernismen bliver der lagt mere
vægt på form og struktur. Pludselig er
et drømmeafsnit i bogen skrevet med
kursiv, der bliver klippet i tid og sted og
så fremdeles. Når kunsten ikke længere
er baseret på en tilgrundliggende værdi,
så bliver det kunst for kunstens skyld.
Kunsten bliver så at sige sin egen værdi,
og kommer i høj grad til at dreje sig om
sig selv. Den slags overvejelser havde
som sagt allerede H.C. Andersen. Det
må vel være tegn på, at litteraturen altid
er i bevægelse og forandring. Hvorvidt
man skal bekymre sig over udviklingen,
det er så op til den enkelte.
| Interview Interview |

… Interessant og gavnlig Læsning for
den modnere Ungdom
Af Lejf Rasmussen, Det danske Jules Verne Selskab
Således slutt er i 1872 forlæggeren sin introduktion
af den hidtil ukendte franske
forfatt er Jules Verne i forordet til En Verdensomsejling
under Havet i bogens første
danske udgave. Ukendt? Ja, men allerede
anerkendt og berømt i sit hjemland og andre
steder. Langt tidligere, i 1857 for netop 150
år siden, kunne man i ugebladet Illustreret
Folkeblad, et belærende og underholdende
Ugeskrift fi nde to små noveller, men de blev
trykt uden forfatt erangivelse, så det danske
gennembrud dateres til førnævnte bog. Vi
befi nder os i en tid, hvor forfatt eres ophavsret
fortolkedes mere lemfældigt, så heller ikke
forlæggeren af dett e arbejde, Andreas Schou,
gjorde sig den ulejlighed at underrett e Verne.
Om Jules Verne
Han blev født i 1828 i Nantes. At der på
hans fødselsatt est blev fejlskrevet 1928
er et lille pikanteri til hans senere ry
som den, der forudsagde den fremtidige
udvikling. Hans far var jurist, og han
blev selv sendt til Paris for at studere
jura, hvad han pligtskyldigst gjorde.
Han gjorde bekendtskab med Dumas
(den Ældre), og skrev i denne periode af
sit liv dels en række små skuespil dels
enkelte noveller. Den første stilling, han
fi k, var da også som sekretær ved et
teater og ikke som jurist.
I denne periode omkring 1850 får han
opført et teaterstykke, Les paille rompues,
og publiceret et par noveller i tidsskrift et
La Musee des famillie. Disse noveller er
faktisk forløbere eller forstudier til fl ere
af hans romaner, så man kan sige, at han
i perioden 1848-1855 allerede øvede sig
på den genre, som senere skulle blive
hans succes, selvom han mente, at han
skulle skrive for teatret.
Det var dog først i 1862, at han havde
færdigskrevet sin første roman, og den
blev eft er fl ere afslag fra forskellige
forlæggere antaget af Jules Hetzel, der
havde brug for den type historie (og
forfatt er!) til sit nye tidsskrift Magasin
d´education et de recreation pour toute la
famille. Romanen var 5 uger i ballon, og
den udkom i 1863. Bogen handler om
tre engelske opdagelsesrejsende, der
krydser Afrika fra øst til vest i ballonen
”Victoria”. De oplever en række eventyr
undervejs med både negerstammer og
vilde dyr. Den blev en succes. Hetzel
skrev en kontrakt med Jules Verne
om at få leveret to romaner om året,
og siden skrev Jules Verne fl itt igt,
og Hetzel publicerede romanerne
i sit tidsskrift som føljeton´er, og
dereft er udgav han dem i bogform - i
forskellige udformninger - med og uden
illustrationer.
Jules Verne var en fl itt ig mand, og fra
1863 og frem til 1905 skrev han nærved
100 værker, hvoraf et lille antal først blev
Artikel
publiceret eft er hans død - af hans søn
Michel Verne, som - har det senere vist
sig - rett ede i faderens manuskripter.
Enkelte er først publicerede i de sidste
20 år i deres originale form. Andre
manuskripter, der var uudgivne, er
genfundet. Således fremtidsromanen
Paris i det 20. Århundrede, der blev fundet
i et pengeskab, der var i familiens eje, og
som ingen havde åbnet i mange år.
Hvad skrev han om?
Verne voksede op i en havneby
fuld af skibe med forbindelser ud
til hele verden, så han følte i sig en
stærk udlængsel, som han forsøgte
at tilfredsstille med sine skriverier.
Hovedoverskrift en for romanerne er
da også “De eventyrlige Rejser”. Verne
var selv en fl itt ig læser af Coopers
indianerromaner, af Defoe, af Walter
Scott , af Wyss’ Familien Robinson og af
Poes gyserfortællinger. Det var en tid,
hvor naturvidenskaben havde sit store
gennembrud. Datidens forbilleder var
opdagelsesrejsende og teknisk kyndige,
og Verne læste fl itt igt om geografi ske,
astronomiske og ingeniørmæssige
opdagelser og landvindinger.
Denne begejstring for naturvidenskab
og dens muligheder forstod Verne
til fulde at udnytt e i sine romaner,
så han i dag regnes for science
fi ctiongenrens forløber. Han forstod på
fortræff elig vis at forene oplysning om
naturvidenskabelige emner med det
elementært spændende.
I uforkortet form strømmer Vernes
romaner over med vidensformidling om
de miljøer, de foregår i, oft e i en grad,
der nærmer sig kedelig opremsning.
Langt de fl este oversætt ere og udgivere
har derfor benytt et sig af lejligheden
til at beskære fortællingerne betydeligt
for denne type stof, men vil man sætt e
sig ind i, hvordan verdensopfatt elsen i
det borgerlige 1800-tals Frankrig var,
har man her en god kilde. Til gengæld
er de forkortede udgaver langt mere
”børnevenlige”.
Mange af rejseeventyrerne er
Robinsonader, der berett er om,
hvorledes skibbrudne klarer sig i den
vilde natur. Den hemmelighedsfulde ø og
To års ferie er hovedværker i genren.
Andre romaner er historiske og har oft e
franskmandens kritiske holdning til
britisk imperialisme. Undertrykkelsen
af Irlands fatt ige befolkning og af
fransk-canadiere er f. eks. temaer i
et par romaner. En tredje omhandler
grækernes frihedskamp mod tyrkerne i
1800-tallets første halvdel.
Selv om Verne havde det meste af sit
baggrundsstofstof fra læsning af aviser
og opslagsværker, hvorfra han fl itt igt
tog noter, har han også indarbejdet
stof indhentet på egne rejser til
Skotland, USA, Middelhavslandene
og Skandinavien. Således besøgte han
i 1861 København, der er beskrevet i et
helt kapitel i Rejsen til Jordens Indre.
Da Verne blev en velhavende bestseller-forfatt
er, købte han sin egen
damp-yacht. Den havde en besætning
på 10 mand, og med den besøgte han
bl. a. København for anden gang i 1881.
Skibet solgtes med tab i 1886, og senere
samme år blev Verne såret i benet ved
et skudatt entat. Verne var dog stadig
i stand til at passe sin byrådsplads i
hjembyen Amiens, hvor han især tog sig
af kulturpolitikken.
Hvad det tekniske angår, er der en
tydelig tendens i romanrækken.
6 | Artikel Artikel |
7

Begejstringen og den optimistiske
tro på, at nyopdagelserne vil bringe
menneskeheden gavn, afl øses
eft erhånden af temaet ”Den gale
Videnskabsmand”, i hvis hænder
fremskridtet forvandles til et
instrument til magt, undertrykkelse og
ødelæggelse. Tendensen til pessimisme
følger måske udviklingen i Vernes eget
liv. Med alderen svigter helbredet,
han bliver hypokonder og indeslutt et,
og koncentrerer sig udelukkende om
skriverierne. Problemer med familien er
også med til at slide ham op. Verne dør
i 1905.
Afslutning
I disse år hvor der udsendes mangen en
beklagelse over uddannelsessystemets
svigtende evne til at skabe tilstrækkelig
interesse for den naturvidenskabelige
Hank-bøgerne handler om
en hund, en cowdog, som er
sikkerhedschef på sin ranch,
og om dens oplevelser sammen
med dens assistent.
Det er både en sjov og
spændende bog.
Er egnede for læsere fra
10-12 år og opefter.
Vejl. Pris 50,00 kr.
Bogen kan købes i boghandelen eller bestilles
på forlagets hjemmeside, www.birmar.dk.
Peter og Ping er et lille firma, som har specialiseret sig i litterære
byvandringer – vores logo er Storm P’s gamle tegneseriepar:
Peter Vimmelskaft og hans ven, pingvinen
Ping.
Og derudover udgiver vi med jævne mellemrum
hæfter/bøger om at gå i byen og opdage nye sammenhænge.
Læs mere - både om ture og udgivelser - på vores hjemmeside:
www.peter-og-ping.dk
emnekreds, kan der være al mulig
grund til at fremme interessen for Jules
Vernes forfatt erskab, eft ersom han i en
sjælden grad formåede at forene det
underholdende med det oplysende. Læs
Vernes bøger højt for dine børn. Begynd
for eksempel med En verdensomsejling
under havet, og gå videre med Den
hemmelighedsfulde ø.
Find det danske Jules Verne Selskabs
Verne-portal via www.overgrunden.dk.
Her fi ndes en fuldstændig fortegnelse
over danske Verne-udgivelser og links
videre til steder, hvor bøgerne kan
hentes som elektronisk tekst.
Ravnerock præsenterer:
Martin Dan
Kaptajn Satan
Rock ‘n’ roll
lyrik
Trods navnet Kaptajn Satan
er Martin Dan ikke satanist.
Han er blevet kaldt rock’n’roll lyriker, og det
med god grund. Kigger man nærmere på teksterne,
kan man ligefrem se den musikalske sammenhæng
i opbygningen med vers, omkvæd, B-
og C stykker.
Kaptajn Satan bevæger sig i et univers med temaer
og kontraster som liv-død, mord-kærlighed, himmel-helvede,
mistro-længsel og frelse-forbandelse.
Digtene fremstår som en god blanding af
gammelmandsrock og ung fanden i voldsk sex,
drugs og rock’n’roll.
Brølet fra en sejlivet lilleputs pen
- et indblik i den lettiske litteraturs historie
Af Torben Haugaard Jensen, cand.mag.
”Letland? Jamen, er det ikke Rusland?”.
Det er et spørgsmål, jeg til tider hører, når
jeg fortæller, at jeg bor i Riga. Historisk
set har russerne haft stor indfl ydelse på
det lille land i det nordøstlige Europa;
fra slutningen af det 18. århundrede til
1918 var Letland en del af zarriget, og
eft er en kort selvstændighedsperiode
blev det i kølvandet på 2. Verdenskrig
indlemmet i Sovjetunionen, hvor det
forblev i 46 år. Det har sat sine spor i
befolkningssammensætningen, idet
ca. 42 % af indbyggerne i Riga i dag
er russere. Alligevel er en national
bevidsthed om en selvstændig lett isk
kultur overlevet, bl.a. takket være
lett isk litt eratur, som jeg her vil give en
kortfatt et introduktion til.
Letland er i en legende af den
nationalromantiske lett iske poet
’Auseklis’ (1850-1879) beskrevet som et
slot af lys, der vil stige op fra dybderne
af en sø, hvis det bliver husket, og
dets navn bliver sagt højt. Landet har
gennem tiderne været kastebold mellem
europæiske stormagter såsom Rusland,
Tyskland, Polen og Sverige, men i det
19. århundrede skyllede en national
vækkelse ind over landet, som med
tiden skulle føre til den første lett iske
uafh ængighed. Det var en romantisk
kulturbevægelse, der var påvirket af
nationale og revolutionære bevægelser
i Europa, som krævede økonomiske
reformer og fl ere rett igheder til bønder.
Gradvist fi k lett iske forfatt ere og poeter
lov til at tage aktiv del i det litt erære
liv, og bevægelsen Jaunlatvieši (De unge
lett er), anført af Krišjānis Valdemārs
(1825-1891), mente, det skulle være
muligt at udtrykke de samme tanker
Den store lett iske digter Krišjānis Valdemārs på en
bænk i Ventspils
på lett isk som på fx græsk, latin,
tysk og russisk. Målet var at give
lett erne en følelse af national enhed og
selvbevidsthed.
Grundlaget for en national litt eratur blev
bl.a. skabt ved at indsamle folkloristisk
materiale som folkesange, historier og
gåder. Særligt kendt i denne forbindelse
er det monumentale værk Latviešu Dainas
(1894-1915) af Krišjānis Barons (1835-
1923): en samling og systematisering af
219.996 folkeviseagtige sangtekster helt
tilbage fra 1600-tallet. Det lett iske folks
hedenske, mytiske fortid interesserede
generelt romantikerne meget, og i
1888 skrev Andrejs Pumpurs (1841-
1902) Letlands nationalepos, det episke
heltedigt Lāčplēsis (Bjørnedræberen - et
lett isk helteepos). Handlingen udspiller
sig i et tabt paradis i 1200-tallet, og helten
Lāčplēsis’ kamp mod den sorte ridder
8 | Artikel, Birmar, Peter og Ping, Ravnerock
Artikel | 9
Artikel

0
for at frelse landet fra kristendommen
er blevet et symbol på lett ernes kamp
for uafh ængighed.
Baltikum har ikke haft nogen Georg
Brandes til at udforme et litt erært
program for litt eraturens modernisering.
Alligevel udviklede den litt erære
realisme sig i Letland i sidste halvdel af
1800-tallet, bl.a. som en reaktion mod
den romantiske digtning. I front stod
bevægelsen Jaunā strāva (Den nye strøm)
med det kendte forfatt erpar Jānis Rainis
og ’Aspazij a’ (1865-1943), som også
plæderede for lett isk selvstændighed
og mått e emigrere eft er revolutionen
i Rusland i 1905. Aspazij a kæmpede
for kvinders rett igheder, og hendes
romantiske og sociale dramaer med
stærke, kvindelige hovedpersoner
udfordrede den lett iske off entlighed.
Et af de første lett iske realismeværker,
Mērnieku laiki af Matīss (1848-1926) og
Reinis Kaudzītes (1839-1920), udkom
i øvrigt i 1879 ligesom milepælene Det
røde værelse af Strindberg og Et dukkehjem
af Ibsen.
Statue af Rainis placeret i Riga
Selvom størstedelen af den lett iske
befolkning i dag bor i byerne, har de
traditionelt set altid boet på landet.
Livet på landet er et gennemgående
tema i lett isk litt eratur, særligt i
Rūdolfs Blaumanis’ (1863-1908)
psykologiske noveller, som skildrer
konfl ikter i landbobefolkningen.
Med urbaniseringen i starten af det
20. århundrede dukkede der dog en
ny generation af forfatt ere op, der
havde studeret i udlandet, og som
introducerede modernistiske ideer
i litt eraturen. Et eksempel er Andrej
Upīts (1877-1970), som beskriver de
sociale modsætninger på landet, den
’lille mands’ skæbne i storbyen og
kapitalismens destruktive processer. En
slags pendant til H.C. Andersen fi ndes
desuden hos Kārlis Skalbe (1870-1945),
hvis eventyr bruger personifi ceringer
og metaforer og forener det moderne
menneske med den traditionelle livsstil
og naturen.
I 1918 bar kampen for lett isk
selvstændighed frugt, og der herskede
en positiv stemning i den kulturelle
verden. Presse- og ytringsfriheden og
afskaff elsen af censur fi k stor betydning
for litt eraturen. Der opstod en række
nye forlag, aviser og kunstnergrupper,
og mange eksilerede forfatt ere vendte
hjem. Tidens store modernistiske digter
er Aleksandrs Čaks (1901-1950), som
i sin særegne poesi skildrer storbyen
og dens dynamik og omskift elighed,
eksempelvis i samlingen Mana paradīze.
Sovjett iden fra 1945-91 betød imidlertid
et stort tilbageskridt for det litt erære liv.
Censur af litt eraturen blev nu genindført,
og aviser, tidsskrift er og forlag blev
nationaliseret. Litt eraturens opgave var
at legitimere den regerende magt og
medvirke til at skabe ’sovjetmennesket’:
mønsterborgeren i det socialistiske
samfund. Forfatt ere, der brød med
de sovjetiske normer og skildrede
virkeligheden, som den reelt så ud,
blev erklæret ikke-personer. Deres navn
mått e end ikke nævnes off entligt. Nogle
forfatt ere kom under ideologisk pres, fx
Čaks, eller blev deporteret. Andre tjente
Sovjetmagten, fx Upīts, eller drog i eksil
og skrev videre for at holde liv i den
lett iske nations selvbevidsthed.
Statskontrollen blødte gradvist op
eft er Stalins død i 1953, men forsvandt
ikke helt. Eksempelvis blev Vizma
Belševica (1931-2005) i en periode
underlagt udgivelsesforbud, fordi hun
i sin lyrik skildrer menneskets behov
for selvstændighed. Sammen med
Ojārs Vācietis (1933-1983) og Imants
Ziedonis (f. 1933), som i deres værker
vender sig mod undertrykkende
magthavere og deres dogmer, ydede
hun med sin litt eratur og politiske
standpunkter stor indfl ydelse på de
næste digtergenerationer.
Tilstedeværelsen af ironi og distance
til Sovjetmagten i litt eraturen øgedes
gennem 1960’erne og 1970’erne, fx i
Alberts Bels’ (f. 1938) forfatt erskab, og
der blev foretaget postmodernistiske
eksperimenter med sprog, genre og
fortællerforhold, som afveg fra den
traditionelle Sovjetlitt eraturs lineære
fortællestruktur, fx af Regīna Ezera
(1930-2002).
Årene inden Letlands 2. uafh ængighed i
1991 var præget af en social og æstetisk
krise. Det skabte en generation af
kritiske, antiautoritære forfatt ere, bl.a.
Eva Rubene (f. 1962), som portrætt erer
den yngre generations følelser i den
stagnerede Sovjet-virkelighed.
Med uafh ængigheden ophørte den
politiske censur. En række eksilforfatt ere
fl ytt ede tilbage, og værker af deporterede
eller fængslede forfatt ere blev udgivet.
Salget af litt eratur gik dog dårligt
på grund af sociale problemer og de
politiske og økonomiske omvæltninger.
Den lett iske befolkning havde slet og
ret andet at tænke på end litt eratur.
Sovjetmonument i Riga over sejren over nazisterne
Sovjett idens myte om, at litt eratur
og kunst har en social betydning i
samfundet, faldt til jorden, og det var
ikke rentabelt at udgive fi ktion under
de frie markedsbetingelser. Under
1990’ernes litt erære krise stod poesien
dog endnu stærkt med værker af fx Juris
Kronbergs (f. 1946) og Leons Briedis
(f. 1949). Desuden har dokumentarisk
litt eratur nydt stor popularitet siden
starten af 1990’erne, særligt erindringer
om deportationer og fængslinger i
besætt elsesårene af enkeltpersoner
og hele familier. Sandra Kalnietes (f.
1952) Ar balles kurpem Sibirij as sniegos
(With dancing shoes in Siberian snows)
er et kendt eksempel. Disse skæbner
er nemlig med til at defi nere Letlands
komplicerede og traumatiske historie
i det 20. århundrede. Ikke uden
grund ligger der i dag et interessant
’Okkupationsmuseum’ i Riga, som viser
de rædsler, lett erne mått e gennemleve
under besætt elserne. Et besøg her lærer
én at sætt e pris på livet i den danske
andedam.
| Artikel Artikel |

Lett isk litt eraturs status i begyndelsen
af det 21. århundrede er, at den groft
sagt har delt sig i to forskellige dele:
den nye generations eksperimentale
værker og den gamle generations,
fx Vladimirs Kaij iaks (f. 1930), mere
realistiske fortællinger. Overordnet
set blomstrer litt eraturen dog, og der
udgives endda værker på to forskellige
dialekter af det lett iske sprog. Selvom
den lett iske befolkning i dag slås med
en galoperende infl ation på over 11 %,
Udvalgt lettisk litteratur
Belševica, Vizma, Kærligheden, simpelthen, Husets Forlag 992.
Ikstena, Nora, Livets fest, Rosinante 2003.
Kaijaks, Vladimirs, Satan, Forlaget Brage 99 .
har den altså tilsyneladende overskud
til at beskæft ige sig med fi ktion.
Nok ser Letland måske ikke ud af
meget på et Europa-kort ved siden af
den russiske bjørn mod øst, men den
sejlivede lett iske kultur har overlevet
eft er fl ere gange at være blevet trynet
så eft ertrykkeligt af den imperialistiske
nabostat. De lett iske forfatt ere har i høj
grad bidraget hertil.
Og lige et godt råd: Lad være med at
spørge en lett e, om ikke Letland er
Rusland!
Pumpurs, Andrejs, Bjørnedræberen - et lettisk helteepos, Forlaget Brage 99 .
Skalbe, Karlis, Missens mølle – et eventyr, Imanta 968.
Spændende rejsebog
af Steen G. Hansen 349 kr.
Fås i den lokale boghandel
”På en sjældent set underholdende,
humoristisk og medrivende
måde fortælles om de mange
ture, ekskursioner og hændelser
forfatteren under sit godt toårige
ophold i det vidtstrakte ørige på
4 grader syd har oplevet. Selv
for komplet udenforstående er
bogen ganske enkelt spændende
læsning. Og så er de medfølgende
billeder intet mindre end
forbilledligt smukke. Glæd Dem,
for den bog kan ikke andet end
gå hen og blive en klassiker i
rejsebogsgenren.”
Lektor Anders Bohn
NYHED!
2 | Artikel, Nordlys, Moskito
3

Med øjne så store som tekopper
Af Janni Iben Rasmussen og Brian Stevn Hansen
Det århusianske initiativ Litt eraturen på
Scenen trommede d. 14. – 16. september
omkring 60 kunstnere og 15 forlag og
tidsskrift er sammen i Studenterhus
Århus. De inviterede forlag var fælles
om i en eller anden grad at arbejde
hinsides det kommercielle og at bryde
med den traditionelle opfatt else af bogen.
Arrangementets navn: Verbale Pupiller. Og
vi gjorde ganske rigtigt store øjne.
Konen med æggene
Ved siden af Overgrundens stand holdt
diafrag publishing til. Eft er at have
kigget nysgerrigt eft er de forskellige
objekter mått e vi over at pille lidt ved
dem. Specielt æggene så spændende
ud, og vi havde da også lagt mærke
til, hvordan folk standsede op for at
kigge nærmere, hvordan de undrende
vendte og drejede tingesten, prøvende
lod ægget hoppe lidt på bordet og så
videre. Sophie Pucills forklaring viste,
at dett e kunstværk intet havde med
H.C. Andersens eventyr at gøre: ”The
gestation period, som kunstværket er
opkaldt eft er, er fra det tidspunkt ægget
bliver befrugtet til barnet bliver født.
Æggene er lavet som et dementi af det
entydige.” Uden på er det fj erlett e æg et
sammensurium af dødsanoncer. De har
frimærkestørrelse, men er autentiske.
Sophie har fundet dem i avisen.
Gennem et hul i ægget kan man skimte
indersiden. Den svungne håndskrift
derinde er svær at få rede på, men er
eft er sigende et uddrag af Virginia
Woolf, der beskriver fugle.
Man falder uvægerligt i alt andet end
entydige tanker med ægget i hånden. I
sandhed en alternativ idé til julegaven
eller måske som pynt til træet.
Diafrags hjemmeside kan fi ndes via
overgrunden.dk
Skrivende mus
Som navnet Verbale Pupiller antyder, var
der på festivalen en forbindelse mellem
det sagte og det sete. Foruden det
verbale islæt med litt eraturoplæsning
var der nemlig også en anden
dimension; installationskunst. En
bemærkelsesværdig kunstinstallation,
der satt e spørgsmål ved det skrevne
ord, fandt vi i et af de små tilstødende
rum til den store sal. Det var C.I.R.K.A.
(Center for infrahuman research,
kommunikation og analyse), der stod
for installationen, hvor en mus var
i færd med at skrive. Det foregik på
den måde, at musen var lukket inde i
et glasbur med en bund bestående af
Artikel
bogstavfelter, og et kamera ovenover
fi lmede de felter, musen betrådte,
hvoreft er bogstaverne fra disse felter
blev skrevet på en computerskærm ved
siden af. Et underfundigt påfund, som
man kunne bruge lidt tid til tænke lidt
over.
Poesi-karaoke
I en stilfuld niche i den gamle toldbod
var der poesi-karaoke.
Lena Johansen og Martin Johs. Møller
havde besøgt det almennytt ige
boligområde Hindehøjparken i
udkanten af Vollsmose. Der bankede
de pænt på døre, og bad beboerne læse
digte op. Det blev til mange gode snakke
om blandt andet forholdet mellem
kunst og almindelige mennesker, og det
blev til fi lmen Hindehøjens beboere læser
Martins digte.
Poesi-karaoke-projektet er ment som en
med- og modspiller til hindehøjfi lmen.
Placeret foran et lærred med
digtt ekster og inspirerende billeder
har man mulighed for at trykke på
optageknappen på en god gammeldags
kasett ebåndoptager. Man læser digtene
højt, og vupti, så er man selv så godt
som en åndfuld lyriker.
Oplæsning og kritikersalon
Der var mange ord-kunstnere med til
Verbale Pupiller, og der var mange, der
læste op. Som en udløber af bogmessens
fællesnordiske sigte foregik det på
fl ere sprog. Også det fi nske sprog
var repræsenteret. En smule skepsis
i forhold til forståelsen blev eff ektivt
nedkæmpet, da Leevi Lehto blæste de
begejstrede tilhørere tilbage i stolene.
Den malmfulde røst fra de tusind søers
land klang af grundfj eld og midnatssol.
De enkelte ord var ikke nemme at forstå,
men det gjorde ikke oplevelsen mindre.
Med de mange oplæsninger og de
mange sprog kom man vidt omkring.
Fra forlaget Basilisks fortumlede
russer til forlaget dada-invests syrede
tegneseriefortælling. Fra indadvendt
oplæsning med ryggen – bogstaveligt
talt – mod publikum til den ganske
ordinære oplæsning med tekstens
indhold i centrum.
Den fællesnordiske arrangementskalender
med mere, Litlive, havde
arrangeret en såkaldt kritikersalon
med deltagere fra Danmark, Norge og
Sverige. Forfatt erne Ingrid Storholmen,
Thomas Hvid Kromann, Martin
Högström og Gitt e Broeng læste op af
egne værker. Så mått e de ellers pænt
sætt e sig på sidelinjen, mens panelet
diskuterede værkerne med hinanden og
| Artikel Artikel |

publikum. En anderledes og åben form
for kritik, hvor den enkelte anmelders
holdning ikke fi k lov at stå alene.
Bogobjekt
Inden vi kørte hjem, fi k vi sikret os det
såkaldte bogobjekt. De deltagende forlag
bidrog næsten alle med et objekt, der blev
samlet i en stilren, sort boks. Det eneste,
der brød det sorte look, var Verbale
Pupillers karakteristiske klistermærke,
som de fl este århusianere nok har stift et
bekendtskab med på den ene eller
anden fl ade i Århus i løbet af eft eråret.
Med denne fl ott e, sorte boks i hånden
ville nysgerrigheden ingen ende tage,
og Overgrundens ene udsendte kunne
ikke dy sig for at åbne boksen, så snart
vi havde sat os i bilen, trods den anden
udsendtes faderlige formaninger om at
vente, til vi var nået hjem til Aalborg.
Årets lammekogebog!
“Lammefilosofi - retter
med lammekød” giver
ny inspiration i køkkenet.
Hurtigretter, simremad,
sandwich, supper, stege
og lækkert tilbehør.
Forlaget EC-Edition
Pris kroner 199,www.ec-edition.dk
forlag@ec-edition.dk
Men boksen blev åbnet, og dens indre
levede fuldt ud op til dens ydre og den
nysgerrighed, den havde vakt. I boksen
fandt vi blandt andet en pose med digte
på klister-mærkater, en spiral med et
af føromtalte Sophie Pucills digte på
engelsk blandet med dansk, et fotografi
af en gul nummerplade, Kanji Dreams
lille pixi-agtige bog Genteknologi for børn
og ikke mindst Bunkebo beboerblad nr. 38,
der udgives af Forlaget * (Asterisk).
Se evt. overgrunden.dk for linket til
Verbale Pupillers hjemmeside.
FORLAGET AMADEO
Constanze Mozart
Nu i 4. reviderede udgave
“I sin skildring af omstændighederne omkring Mozarts arbejde og ikke
mindst død rammer Louise Bugge Laermann helt ind i hjertekulen. Det er
ånden bag personen og hans værk der træder tydeligt frem. Det er det, man
som læser gribes af, og det, man som musiker har brug for.”
Svend Erik Nilsen, kunstnerisk leder og dirigent for Den Jyske Sinfonietta
“Constanze Mozart er en perle. Ud af 10 Mozartkugler, skal bogen have
10.”
Flemming Dam–Jensen, Bogkassen, Albertslund Radio
“Louise Bugge Laermanns romanbiografi om Mozarts hustru, Constanze,
tilføjer endnu en spændende dimension til det ni år lange ægteskab og det
efterfølgende eksil i København.”
Eva Hvidt, Kristeligt Dagblad
Syv splinter til en mosaik.
Fortællinger fra Mozartfamiliens liv
“Louise Bugge Laermann har efter sit livtag med Constanze Mozart i den
biografi ske roman af samme navn begået en lille bog, der, ganske vist stadig
med Constance som identifi kationsfi gur, men går lidt mere på geniet Mozart.
Som bekymret vordende far under en svær fødsel, eller med stift og parat
lem under dynen mens han venter på, at hans elskede hustru Constanze
– Stanzi som kalder hende – er færdig med at amme lille Carl, så hun kan
hellige sig sin Wolferls behov. Hyggelæsning baseret på en blanding af fakta
og veludviklet kvindelig intuition der bruger fantasien til at animere hvad vi
ved om geniets hverdag i Wien.”
Musikkritiker Thomas Michelsen, Politiken
Ondskabens labyrint
En trilogi som skildrer kvindeskæbner i forrige århundrede.
De første to bind er kommet. Det tredje er under udarbejdelse.
Bind 1: Desdemonas Dans
1913–1943
***** ud af 5 mulige.
“Desdemonas dans er en
trist og smertelig roman – ja,
mere end smertelig; nærmeste
umenneskelig. Man får gåsehud
og åndedrætsbesvær af at læse den
og alligevel er den ikke til at slippe.”
Kirsten Høier, bogforummet Rundtombogen.dk
Bind 2: Saltomortale
1943–44
*****ud af 5 mulige og
månedens bog i februar 2007
“Louise Bugge Laermann har
gjort det igen! Saltomortale er
en utrolig god og medrivende
bog… Det er næsten som at være der selv og
mærke den psykiske smerte, angsten og uvisheden…
Midt i al elendigheden, angsten og uvisheden
husker hun at få de små positive ting med
som betyder noget for hver enkelt person.”
Kirsten Høier, bogforummet Rundt om bogen
Kommende udgivelse:
Madam Mutter, en romanbiografi om Mozarts mor, udkommer foråret 2008
6 | Artikel, Madsen, EC-Edition, Archipress
Læs mere om bøgerne samt fl ere anmeldelser og læserbreve mv på www.forlaget-amadeo.com7

At skrive om sin mor
Af Hjørdis Varmer, forfatter
Mange har nok leget med tanken om at nedfælde
noget af familiens historie i en bog.
Der skal mod til at gå tæt på det, der også er
ens egen historie, og det tager tid og kræfter
at afdække en fortid, som man også nødvendigvis
må forholde sig til, før man kan
skrive om den. Her fortæller én, der faktisk
har gjort det.
Alle har en fortid. Nogle fortrænger den,
andre skriver om den - blandt andet jeg.
Det begyndte på en pudsig måde: Da
min mor nærmede sig de 100 år, blev
hun mere åbenmundet, end hun før
havde været. Hver gang jeg besøgte
hende, dykkede vi sammen ned i
hendes erindrings dyb. Hun fortalte
om sin barndom og ungdom, ligesom
hendes ægteskab med min far samt min
og min brors barndom tit var på tapetet.
Dette førte efterhånden til, at jeg aldrig
besøgte hende uden at være bevæbnet
med kuglepen og blok, og mens hun
fortalte, noterede jeg. Hun var på det
tidspunkt næsten blind, og hørelsen var
heller ikke, hvad den havde været, men
hukommelsen var der ikke noget i vejen
med.
Samtidig med, at dette skete, blev jeg
kontaktet af en af mine kusiner, som jeg
ikke havde set i næsten 60 år. Kirsten
fortalte om sine brogede oplevelser i
familiens skød, og satte mig senere i
forbindelse med sin halvbror, Henning,
min fætter, som jeg i en fjern fortid i min
barndom havde kendt.
Disse berigende begivenheder og min
mors glimrende hukommelse hjalp
mig, så jeg kunne samle den mosaik,
der siden blev til den første bog om min
slægt og min oldemor, Johanna. Bogens
titel blev: Johanna fra Småland, men før
den så dagens lys, havde jeg rejst i min
svenske families fodspor i løbet af et par
somre for at prøve at finde ud af mere
om mine ukendte oldemorbrødre og
oldemostre.
Jeg fik samtidig mere viden om, hvem
tipoldemor og tipoldefar var; og
hvordan Johanna havde forladt den
beskedne soldatertorp i Småland, hvor
hun voksede op, og rejst den lange vej
til Danmark. Mine researchrejser førte
mig så nordligt som til Kiruna, da mine
oldeonkler havde været med til at bygge
malmbanen; den bane som skulle føre
den kostbare jernmalm til udskibning i
Narvik.
Det blev en spændende periode i mit
liv, men også krævende. Notaterne
hobede sig op, min søgen på internettet
og i gamle aviser og skudsmålsbøger
tog tid - og jeg var ret sejrsstolt, da
bogen endelig lå færdigtrykt og klar til
udgivelse primo 2006. Men så fangede
bordet.
Jeg havde meget mere at fortælle
og regnede med at ’behandle’ de
næste 15 år – fra 1940 til 1955 i en lille
Artikel
pamflet på 100 – 150 sider. Men dér
havde jeg forregnet mig, både med
hensyn til omfang og med hensyn til
vanskeligheden af at samle stoffet til
en helhed. Anden verdenskrig krævede
sit. Familiens historie skulle væves
behændigt sammen med de faktuelle
begivenheder – og sidst, men ikke
mindst, skulle fortællingen om Johannas
efterkommere være så vedkommende,
at andre end fætrene og kusinerne
kunne få glæde af at læse den.
Efter nogen vaklen valgte jeg – blandt
andet fordi jeg i sagens natur selv er en
af hovedpersonerne i bogen - at skrive i
3. person datid. At skrive den i 1. person
var at komme for tæt på, så jeg valgte at
skrive om den pige, jeg var engang. Det
blev til en beretning, som dels handler
om den store verden, dels prøver at gå
ind bag de personer, der har omgivet
mig i min barndom og ungdom, og især
bag personen Ågot, min mor. Hendes
sorger og glæder, tvivl og handlemåde
og til tider lidt hårdhændede adfærd
har det ligget mig stærkt på sinde at
skildre så ærligt og redeligt og levende
som muligt.
Hun er i dag 102 år, og er i løbet af det
sidste års tid gået mere ind i sig selv
end tidligere. Mediterende. Men vi taler
stadig af og til om ’gamle dage’.
Det var i sidste øjeblik, jeg fik hende til
at fortælle om sit lange liv. I dag ville
det ikke være muligt.
8 | Artikel Artikel, Trunte Lunte, Vadis | 9
Trunte Lunte
FORLAGET
Trunte
Lunte
Anne Holst Moulvad
Anne Louise Laugesen
TIL TANDLÆGE
Trunte Lunte
FORLAGET
Trunte
Lunte
Anne Holst Moulvad
Anne Louise Laugesen
I CIRKUS
Udkommet på Forlaget Vadis

(“,)
:) :D
=) ;]
(^^) :|
(^-^) :/
(“,) :(
:D :’(
;] :-)
:| :o
:/ (,”)
:(
:’(
:-)
:o at formidle.
(,”)
:s
:*
*

Udgivelsesnotitser
Med udgivelsesnotitserne giver Overgrunden alle mulighed for at fortælle verden
om deres bog. Læserne får serveret en bred vifte af bøger, der kan inspirere
til næste bogkøb. Mangfoldigheden betyder, at her præsenteres noget for enhver
smag. Kort og godt.
Fredin, Ingrid: Menneskelig Helhed - en bog om psykologi og livsform, 171
sider, Forlaget Struktur.
En bog om den svenske psykoanalytiker Poul Bjerre, hvis synspunkter
om fornyelse og vækst der fører til helhedsdannelse fortælles i digt og
tekst. Livsbilledet er en torso som vi forstår med vor intuition.
Hardy, Jean: Psykologi med Sjæl. Psykosyntese og udvikling, 260 sider, Forlaget
Struktur, udkommer efteråret 2007.
I de seneste år er psykosyntesen blevet kendt over store dele af verden.
Jean Hardy beskriver udviklingen og baggrunden for Assagiolis metode.
Psykoanalyse, spiritualitet og mysticisme er blandt emnerne.
Lundholm, Kurt: Mytteriet, 336 sider, Brunlynget Bogforlag .
En alkoholiseret officer, en uduelig eskadreledelse og et af verdens
mest ugæstfrie farvande presser besætningen til det yderste. Søværnets
ledelse var i 80’erne ikke meget for at indrømme sine fejl.
Zehnwirth, Harry: Sov Godt – en guide til forældre med små børn,
105 sider Bog & CD pakke, Unique Australian.
”Bogen indeholder en række korte, klare og meget børnevenlige metoder til at
bringe børn til ro. Sammen med bogen får I en cd med rolige, rytmiske lyde uden
pauser, som minder om de lyde, barnet oplevede i fostertilstanden.”
Sigrid Riise, sundhedsplejerske
Hvad er * ?
* er en publikation * udkommer som løsblad * udkommer i forskellige
formater * udkommer med forskellige intervaller * kan samles i et ringbind,
eller * kan samles med en piberenser, eller med noget andet, eller
* kan blot lægges i en stak sammen med andre sager. * er en anderledes
måde at erhverve et stykke kunst på. Man kan abonnere på *.
Se mere på: www.iM7.dk mvh. Forlaget * [Asterisk]
Notitser
Overgrunden vender tilbage i det nye år med
nyheder fra forlagene og mere spændende
læsning om litteratur
- God jul og godt nytår
Overgrunden
- Et anderledes bogkatalog
22 | Notitser
23

2
Ny bog i den
afrikanske
”femi-krimi”
serie
DEBUT