Assistens Kirkegård - Skoletjenesten

More documents

Recommendations

Info

FORSLAG TIL EN VANDRING PÅ ASSISTENS KIRKEGÅRD Forgangne tiders forestillingsverden om døden og udtryk for sorgarbejde kan tydeligt aflæses på Assistens Kirkegård, fordi kirkegården er så gammel og velbevaret, som den er. Vi kan iagttage enkelte eksempler fra slutningen af middelalderen, som mirakuløst har overlevet guldaldertidens paradigmeskift og "oprydningstrang", og vi kan selvfølgelig opleve selve guldaldertidens udtryksform. De eksempler, jeg i den forbindelse vil fremhæve, er ikke en stillingtagen til de afdøde personers kvaliteter – personalhistorien er et kapitel helt for sig selv – men fortrinsvis eksempler på den tids forestillingsverden. Man kan give sig god tid og finde mange andre eksempler end dem, jeg vil foreslå, og det samme vil gøre sig gældende med efterfølgende epokers gravkultur. For lokalkirkegårdens vedkommende har jeg fundet det upassende at henvise til specifikke 10 gravsteder og har i stedet valgt at referere til bestemte områder med hensyn til kategorier og nye tendenser på gravkultur. Lokalkirkegården er – som aktivt fungerende kirkegård – tilgængelig for alle besøgende, og jeg vil blot opfordre til at udvise hensyn og følge kirkegårdens almindelige reglement. Vi vil nu begive os ind på Assistens Kirkegård, nærmere bestemt fra porten til Kapelpladsen. Lige inden for porten tager vi indgangen til højre side og står nu på den ældste del af kirkegården fra 1760. Denne del af kirkegården har i dag museumsstatus, hvilket vil sige, at der ikke bliver foretaget nye begravelser eller ændringer af det bestående. Vi går til højre for det karakteristiske hængebøgetræ og fortsætter ad stien, til vi næsten når frem til bagmuren.Vi går igen et par meter til højre ad sidestien og står nu foran Roslins familie- gravsted. Det er et spændende gravsted i den forstand, at det repræsenterer to forskellige forestillingsverdener og stilarter. Af særlig betydning er den store flade gravsten med det udhuggede kranie. Gravstenen er ikke blot kirkegårdens ældste gravsten, den er også ældre end selve kirkegården. Man ved med sikkerhed, at stenen tidligere har været placeret uden for Nicolaj Kirke på familiens daværende gravsted i den indre by. Da kirkegården blev anlagt i 1760 vrimlede alle gravsten med den type motiver, men billedsprogets morale og løftede pegefinger virkede stødende på guldalderens nye tidsånd i 1800- tallet. Sjælens skæbne kunne efter bedste overbevisning ikke sammenlignes med kroppens skæbne, og gravstenene blev efter talrige anmodninger fjernet. En undtagelse er denne sten, som nok helt bogstaveligt er for tung at bugsere med, og middelalder-
moralen bliver i øvrigt også modsagt af inskriptionen på det opslåede bogrelief. Teksten fortæller helt i guldalderens ånd, at de salige "ere de som doe i Herren. De hvile fra deres Arbejde men deres Gerninger følge dem". Det jordiske liv er med andre ord Vor Herres prøvelse, mens Himmerige er det betydningsfulde evige liv. Referencen til "Den andens død" – længslen efter Himmerige og fremhævelsen af jorde-livets dyder og gerninger – vil ligeledes være lette at aflæse på de efterfølgende gravsteder, jeg vil fremhæve. Vi skrår ud på hovedstien og går et lille stykke mod højre. Her finder vi – ved selve muren – grev Schmettaus gravsted, som er prydet med hjelm og sværd. Inskriptionen fortæller blandt andet, at greven er "hædret af kongen". Oplysningen forekommer at være en vigtig dyd at fremhæve, men sandhedsværdien er selv i datidens øjne yderst tvivlsom. Man mente, det var pral. Efter Københavns bombardement i 1807 var det nemlig grev Schmettau, der fik den ubehagelige opgave at meddele kronprinsen – som opholdt sig i Kiel – om henholdsvis Københavns brand, kapitulationen og overdragelsen af hele den danske flåde til englænderne. I den anledning hædrede kronprinsen absolut ingen, men gjorde derimod generalerne ansvarlige for nederlaget. Fortsætter vi herefter ad samme sti, vil vi møde Finansraad G.D.F. Koes gravsted og monument. Inskriptionen giver med tydelighed udtryk for en opfattelse af, hvad livet er: "Et pust i sivet som synker ned. Et spil af kræfter som higer efter en evighed. Til evigheden saa morgenrød gaar vei herneden kun gennem død". Efter dette livssyn fortsætter vi lidt i samme retning til P.C. Abildgaards monument med den "mangebrystede" Artemis. Der skal ikke herske tvivl om Abildgaards dygtighed som videnskabsmand, men inskriptionen lader sig ikke nøje med dyder som lærdom og oplyser til overflod, at Abildgaard "som borger og menneske (var) elsked for venne- salig fromhed-, usvigelig trofasthed og ædel beskedenhed". Denne lidt "svulstige" retorik kan findes på utallige andre monumenter fra perioden, men det vil jeg overlade til jer. Jeg vil nu henvise til et fænomen, der ligeledes var fremherskende i guldaldertidens forestillingsverden – rædslen for levende begravelse. Vi bevæger os et lille stykke tilbage ad stien og skrår derefter over det åbne græsareal, til vi befinder os på afdelingens midterste hovedsti. Her møder vi et stenbelagt gravsted over Caroline F. Simonsen, der umiddelbart er mest bemærkelsesværdigt ved dets åbenlyse behov for restaurering. Det, vi skal koncentrere os om, er det såkaldte "åndehul" midt på gravstedet – et af mange på kirkegården. Det er selvfølgelig ikke et åndehul, men derimod en ventilationskanal til gravkammeret nedenunder, men – kanalen omtales kun som et åndehul. Navnet er et levn fra den kollektive rædsel for at blive levende begravet, som florerede overalt i Europa i løbet af 1800- tallet. Den almindelige forklaring på denne overdrevne rædsel er, at lægevidenskaben på dette tidspunkt insisterer på at afgøre, hvornår døden indtræder, men møder modstand fra teologien og folketroen. Til det formål er van- 11
Page 1 and 2: DØDEN I EUROPÆISK KULTURHISTORIE
Page 3 and 4: FORORD Dette undervisningsmateriale
Page 5 and 6: for rigtig og forkert levevis, men
Page 7 and 8: DEN ANDENS DØD Menneskers holdning
Page 9: levet sin egen moralske vogter, og
Page 13 and 14: gravsteder, der i al sin enkelhed b
Page 15 and 16: de. Atter andre nævner på traditi

Assistens Kirkegård - Skoletjenesten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?